AUTISME & SKOLEVÆGRING
|
|
- Margrethe Henriksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AUTISME & SKOLEVÆGRING Ea Carøe // Psykolog i Molis // ea@molis.dk //
2 OM I DAG Fredag aften er der slides og materialer på: /skive ( hemmelig adresse, fjernes igen efter 2 uger) Programmet i dag: Definition af skolevægring hvad er skolevægring? Risikofaktorer hvordan forstår vi årsagerne til skolevægringen Intervention hvad kan vi gøre for at børn med autisme kan gå i skole? Hvis I ønsker mere viden: Nyhedsbrev på (à Kontakt & praktisk à Nyhedsbrev) Instagram: molis.dk Facebook: Molis.dk
3 OM MIG Psykolog, cand.psych. Mor til en søn med autisme (15 år) Molis, psykologisk praksis i København Molis betyder bølgebryder altså at sikre en tryg og sikker havn Terapi, rådgivning, supervision, undervisning Autisme, Aspergers syndrom, ADHD/ADD, Tourette, OCD (tvangstanker og handlinger), angst, depression, selvskade, spiseforstyrrelser, stress, skolevægring, afhængighed, sanseforstyrrelser, søvnproblemer, kravafvisning (PDA).
4 DEFINITION AF SKOLEVÆGRING Hvad det er: Børnemotiveret vægring for deltagelse i skole Fravær i enkelte timer eller helt Kommer kronisk for sent Inkluderer pjækkeri, trods og skolefobi Akut skolevægring: 14 dage 1 år Kronisk skolevægring: over 1 år
5 DEFINITION AF SKOLEVÆGRING Hvad det ikke er: Legitim undgåelse af: Mobning Konflikter Vold Manglende sensorisk miljøtilpasning Utilpassede akademiske krav Akademiske nederlag
6 BEGYNDENDE SKOLEVÆGRING Symptomer: Eleven viser stort ubehag ved at tage i skole og beder om lov til at slippe hele eller dele af dagen Eleven møder på skolen efter at have vist problemadfærd om morgenen Eleven møder op, men forlader skolen i løbet af dagen Eleven er helt borte fra skolen
7 KOMORBIDITET OG AFLEDTE VANSKELIGHEDER Angst og fobier (særligt social fobi og separationsangst) 70 % Depression 40 % Søvnproblemer 40 % Adfærdsforstyrrelse (udadreagerende adfærd) Spiseforstyrrelser Tre eller flere afledte problematikker 60 %
8 YDERLIGERE KOMPLIKATIONER Manglende fælles forståelse af problemet ml. skole og hjem Dårligt samarbejdsklima Mange parter involveret Forskellige fagpersoner Flere psykiatriske afdelinger Flere forvaltninger
9 Forældre Sundhedsvæsnet Daginstitutionen Kommunen Eksterne DEN Egen læge Kontaktpædagog Sagsbehandler Aflastning OFFENTLIGE FAMILIE Psykiatrisk afd. Kontaktlærer PPR Støttekontaktperson /mentor Børneafd. Ledelse Hjælpemiddelafd. Psykolog UU vejleder Familieafd. Hjemmevejleder /familierådgiver
10 HVORFOR ER DET VIGTIGT? Hyppigt forekommende Ca. hver tredje barn eller ung med autisme Hyppigst ved 5-6 år, år og år. Begrænser adgang til udviklingsdomæner Selvværd og selvtillid Konflikter, stress og praktiske problemer i familie Akademiske problemer Begrænser fremtidige uddannelses- og karrieremuligheder
11 Børn vil, hvis de kan. Ross Greene: Det eksplosive barn.
12 ÅRSAGER TIL SKOLEVÆGRING Der findes ikke studier, der specifikt belyser sammenhængen mellem skolevægring og børn med autisme VISO rapport 2016: 3 overordnede årsager Skolen: Utilstrækkelige specialpædagogiske forudsætninger hos medarbejderne Forældrene: Manglende mestringsstrategier i forhold til barnets specifikke udfordringer og behov Barnet: Barnets specifikke udfordringer som stress, angst og svage sociale kompetencer
13 ANGIVNE ÅRSAGER Hjemmet 10% Skolen 13% Den unge: Angstproblematikker Manglende social og skolefaglig mestring hos den unge Den unge 77% CFK 2016
14 AFDÆKKEDE ÅRSAGER Hjemmet 21% Skolen 28% Den unge 51% CFK 2016
15 ÅRSAGER TIL SKOLEVÆGRING CFK 2016: 40 % skyldtes utilstrækkelige inklusionsfaglige forudsætninger hos medarbejderne i skoletilbuddet hhv. manglende forståelse af den unges specifikke udfordringer hos forældrene Mismatch mellem den unges faktiske formåen og omgivelsernes forventninger og krav
16 ÅRSAGER TIL SKOLEVÆGRING FORSTÆRKNING AFSTRAFFELSE KONSEKVENSER OPLEVET VED ADFÆRD Privilegier, belønnende aktiviteter, belønning (lægges til) Reprimande, pligter, fysiologisk, følelsesmæssig eller kropslig ubehag, uønsket opgave, ubehag (lægges til) KONSEKVENSER DER UDEBLIVER VED ADFÆRD Reprimande, pligter, fysiologisk, følelsesmæssig eller kropslig ubehag, uønsket opgave, ubehag (fjernes) Privilegier, belønnende aktiviteter, belønning (fjernes)
17 DET UBEHAGELIGE VED KRAV Kontroltab Afbrydelse Skift Mindre lystbetonet, end det man var i gang med eller havde planlagt at gøre Udfordrer forestillingsevnen: Kravet mangler tydelig definition/detaljer: hvornår / hvorfor / hvordan / hvor længe / hvor etc. Kravet er meningsløst = ingen motivation Risiko for nederlag det er sikrest slet ikke at forsøge Kravet giver skam og dårlig samvittighed, når man ikke kan efterleve det
18 INTERVENTIONS-PROCESSEN Forstå barnet og barnets forudsætninger Opklar på situationen og årsager Intervenér (miljø og barn)
19 (mega) KORT INTRO TIL AUTISME
20 AUTISME TRIADEN 1. Forstyrrelse af socialt samspil 2. Forstyrrelse af social kommunikation 3. Repetitiv adfærd
21 CENTRAL COHERENCE - SAMMENHÆNGSFORSTÅELSE
22 FORESTILLINGSEVNE
23 MENTALISERING At se sig selv udefra og andre indefra holding mind in mind Som får mig til at føle... Jeg føler sådan her... Derfor reagerer jeg sådan her... Og så reagerer du sådan her... Som får dig til at føle...
24 SANSEUDFORDRINGER Hyper sensitivity: Øget sansefølsomhed Hypo sensitivity: Mindsket sansefølsomhed Vanskeligheder med at habituere & filtrere Synæstesi
25 ANGST OG AUTISME
26
27 AT VÆRE BANGE Angst Frygt Coping Sandsynlighed
28 SALKOVSKIS ANGSTBRØK ANGST = SANDSYNLIGHED x FARLIGHED MESTRING + HJÆLP FRA ANDRE
29 HJERNENS NEUROBIOLOGI CORTEX Åh nej, jeg skal i skole ANSPÆNDT TRÆT DET LIMBISKE SYSTEM Nervøs Ked af det
30 DET LIMBISKE SYSTEM Hypothalamus: Hjernens termostat Hypofysen: Udskiller stresshormoner Amygdala: Alarm 112 Hypothalamus Hypofysen Amygdala Hippocampus Hippocampus: Følelseshukommelse og neurogenese
31 FRONTALLAPPERNE Adfærd: Huske og vurdere Strukturere og prioritere Konsekvensberegne Impulshæmme Planlægge Frontallapperne Kende os selv Mentalisere
32 DE EKSEKUTIVE FUNKTIONER Frontallapperne AKTIVERING FOKUS INDSATS EMOTIONER HUKOMMELSE HANDLING Organisering Tune ind Regulere alarmberedskab Håndtere frustrationer Fastholde og bearbejde information Overvåge og regulere ens handlinger Prioritering Fastholde fokus Fastholde indsats Modulere /graduere emotioner Genkalde erfaring Komme i gang Skifte opmærksomhed Justere bearbejdningshastighed
33 UDFORDRINGEN
34 Dilemmaet er, at når man har autisme, så er det bagateller små detaljer i hverdagen som støder til kortisol-niveauet
35 HJERNEN & STRESS kortisolramt hjernevæv Normal Typisk neuron mange forbindelser Giftig stress Skadet neuron færre forbindelser Frontallapperne og hippocampus
36 OPKLARING: STRESSFAKTORER IFBM. SKOLE Lyde i skolegården Mange mennesker Du udfylder skemaet ved at give hver stressfaktor point fra 0 til 10: At komme ind i bygningen De tomme gange At komme ind i klassen Kommentarer fra de andre når du kommer ind i klassen At de andre kigger på dig, når du kommer ind 0: Ingen stress 5: Medium stress 10: Meget svær stress - nærmer sig sammenbrud Lyde i klassen / larm / smaskelyde Lugten i klassen Lyset i klassen /belysning Temperaturen i klassen Mange sanseindtryk på samme tid Placeringen i klassen (hvor du sidder) Toiletterne på skolen At spise med de andre Derefter farve: 0-3: Grøn ok 4-6: Gul vær opmærksom 7-10: Rød skal ændres nu
37 Gør det muligt at lære nye ting og udvikle sig Giver mere overskud til at møde livets mange udfordringer Mindsker stressniveauet Øget selvforståelse og tilpassede krav
38 FÆLLESSKAB OG MOBNING
39 VENSKAB SOM BESKYTTELSESFAKTOR Venskabet skal være af en vis kvalitet for at fungere som beskyttelsesfaktor Kvalitet: Man tilbringer tid frivilligt sammen Der er hjælpsomhed og nærhed Tryghed i forhold til at venskabet kan holde til de problemer, der kan opstå i venskaber
40 PUBERTET Ungdomsliv 1. Identitetsdannelse 2. Løsrivelse 3. Eksperimenteren (kæreste/venner/stimulanser/oprør ) 4. Høj social kompetence 5. Fokus på hvad der er in og yt 6. Højt tempo og mange bolde i luften 7. Omstillingsparathed, spontanitet og fleksibilitet 8. Kommunikativt fleksible og sikre 9. Tager initiativ og er selviscenesættende Ungdomsliv når man har AST 1. Anderledes identitetsdannelse 2. Forsinket hjernemodning forældre som frontallaps-direktører 3. Forandringer og ændringer opleves som negativt 4. Tillært social kompetence 5. Fokus på rigtig og forkert, høj moral 6. Bliver stresset af højt tempo 7. Stor forsigtighed, tid til bearbejdning og behov for planlægning 8. Tillært - lidt stiv kommunikation 9. Man skal opfordres og inviteres Vil gerne (kan ofte, men ikke altid) det hele, men på egne præmisser og i eget tempo.
41 ELEVER MED AUTISME Oplever i mindre grad at blive accepteret Oplever i højere grad at blive afvist og ekskluderet Oplever i højere grad at blive mobbet (også ift. andre inkluderede elever) Er mindre vellidte blandt deres kammerater Oplever at være mere ensomme Er mere sårbare over for kammeraters mobning Har højere grad af negative følelser og større vanskeligheder med følelsesmæssig selvkontrol (især ift. angst og vrede) Oplever at de venskaber, de har, er af dårligere kvalitet
42 INTERVENTION
43 #1: Tæt samarbejde Jeg er sørme glad for, at det ikke er i vores ende, der er et hul.
44 #2: Individuel tilpasning For en retfærdig udvælgelse, skal I alle tage den samme eksamen: I skal klatre op i træet der.
45 #3: Fælles problemforståelse Fire Nej tre
46 CFK 2016 Overordnet 3 ting der fremmer en positiv udvikling: Skoletilbud: dets evne til at skabe individuelt autismetilpassede rammer for barnet Forældre: evne til at skabe individuelt autismetilpassede rammer Det samlede netværk: evne til at opstille og forfølge overskuelige, tydelige mål med tilpas varsomhed
47 INTERVENTION I SKOLEN Viden om autisme og evt. komorbiditet Viden om barnet, herunde inddrage forældrenes viden om barnet, fx virksomme strategier Tæt samarbejde mellem skole og hjem og en hotline Autismepædagogik: struktur, forudsigelighed, genkendelighed forberedelse (de 9 H er) Visuel hjælp (skemaer, lister, tavle) Altid Plan B parat Vikarplan Tilpassede akademiske/faglige krav og mindske/undgå lektier Et anerkendende og inkluderende fællesskab (børn og voksne) undgå mobning og drilleri. Peer-assisted intervention
48 DE 5 H ER - MINIMUM HVAD HVORNÅR HVAD SÅ HVOR HVEM
49 DE 9 H ER HVAD HVORNÅR HVOR LÆNGE HVOR MEGET HVAD SÅ HVOR HVEM HVORFOR HVORDAN
50 INTERVENTION I SKOLEN Viden om autisme og evt. komorbiditet Viden om barnet, herunde inddrage forældrenes viden om barnet, fx virksomme strategier Tæt samarbejde mellem skole og hjem og en hotline Autismepædagogik: struktur, forudsigelighed, genkendelighed forberedelse (de 9 H er) Visuel hjælp (skemaer, lister, tavle) Altid Plan B parat Vikarplan Tilpassede akademiske/faglige krav og mindske/undgå lektier Særinteresser som kompetence Et anerkendende og inkluderende fællesskab (børn og voksne) undgå mobning og drilleri. Peer-assisted intervention
51 INTERVENTION I SKOLEN Sensoriske hensyn: Tilpas miljøet ift. sanseudfordringer Sansekasser (stimulere sanserne) Sansekit (aflaste sanserne) Konflikthåndtering: Low arousal Vær opmærksom på triggers, for eksempel skift, usikkerhed om hvad der skal ske, krav, sansepåvirkninger etc. Pauserum Individuelle samtaler Planlægge frikvarterer Undgå for mange anderledes dage (temauger mm.) Undgå at skifte pladser Overvej kortere skoledag
52 SANSEFØLSOMHED Indretning Rolige, ensartede farver Opryddet Lugte Undgå parfume, skyllemidler etc. Udluftning Husk din ånde Spisning i separat lokale Temperatur Vær opmærksom på at det hverken er for koldt eller varmt, at det trækker fra vinduet Hav tæpper i klasselokalet Berøring Undgå berøring, håndtryk og kram Hvis kram: spørg på forhånd Lyd Så lydfrit som muligt (undgå tikkende ure etc.) Hav Bose høretelefoner i nærheden (evt. ørepropper) Undgå at smaske Ved åbne vinduer: larm fra skolegård etc. Lys: Dæmpet belysning, undgå lysstofrør Afskærmning for lys
53 INTERVENTION I SKOLEN Sensoriske hensyn: Tilpas miljøet ift. sanseudfordringer Sansekasser (stimulere sanserne) Sansekit (aflaste sanserne) Konflikthåndtering: Low arousal Vær opmærksom på triggers, for eksempel skift, usikkerhed om hvad der skal ske, krav, sansepåvirkninger etc. Pauserum Individuelle samtaler Planlægge frikvarterer Undgå for mange anderledes dage (temauger mm.) Undgå at skifte pladser Overvej kortere skoledag
54 KOMMUNIKATION Vær tydelig verbalt og nonverbalt (fx smil) Undgå sarkasme og talemåder/ordsprog Tal så konkret og med så få ord/præcist som muligt Tal langsomt (tid til bearbejdning) Husk betænkningstid: Stil spørgsmål tydeligt og vent på svar Tag imod rettelser med kyshånd Undgå at tage det som personlig kritik Overvej hvornår du griner Gelotofobi har jeg gjort noget forkert Hav stopkort (for eksempel rød gul - grøn). Eventuelt MitSignal armbånd. Italesæt hvad du gør ( jeg henter lige bogen )
55 JEG VIL IKKE TALE OM DET JEG HAR BRUG FOR AT TÆNKE MIG OM JEG VIL GERNE TALE OM DET
56 INTERVENTION I HJEMMET Psykoedukation til barn og forældre Forældrerådgivning: autismetilgang og krisehåndtering Kognitiv terapi (angst, depression, søvnforstyrrelser, sorg etc.) Mindfulness og vejrtrækningsøvelser Social træning Mestringsstrategier Gradvis genintroduktion (eksponering)
57 At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Kierkegaard (1859) i Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, C.A. Reitzels Forlag.
58 BYGGE NYE STRATEGIER og få nye vaner Myelinisere nye vaner: dage
59 EKSPONERING SOM METODE At skabe og fortsætte en myeliniseringsproces
60 MESTRING TAGER TID GODE FØLELSER GODE TANKER GODE STRATEGIER ROBUSTHED
61 ZONEN FOR NÆRMESTE UDVIKLING Zonen for nærmeste udvikling
62 INDLÆRINGSTRAPPEN
63 INTERVENTIONS-PROCESSEN Forståelse for barnet og barnets forudsætninger Opklaring af situationen og årsager Intervention (miljø og barn)
64 INDSATSMODELLEN Fra A til B: at opstille og forfølge overskuelige, tydelige mål med tilpas varsomhed Hvad er målet? Hvad er planen? Hvad er motivationen? Hvad er styrker? Hvad er sårbarheder? Hvad er bagdøren? Hvem hjælper?
65 AT HJÆLPE TIL MESTRING AT VÆRE ANERKENDT Tag udgangspunkt i barnets logik Hav altid en bagdør UANSET HVAD Vis tillid Skab motivation Samarbejd med barnet Brug din intuition Hav tålmodighed
66 Tak for i DAG J Ea Carøe // Psykolog // ea@molis.dk //
15/06/2018. PDA: Pathological Demand Avoidance. Ea Carøe // Psykolog // // ANGST OG AUTISME.
PDA: Pathological Demand Avoidance Ea Carøe // Psykolog // 29 80 29 90 // info@molis.dk ANGST OG AUTISME 1 HJERNENS NEUROBIOLOGI CORTEX HJERTEBANKEN Ad, der er en edderkop! DET LIMBISKE SYSTEM Bange FRONTALLAPPERNE
Læs merePDA: Pathological Demand Avoidance
PDA: Pathological Demand Avoidance Ea Carøe // Psykolog // 29 80 29 90 // ea@molis.dk OM DENNE AFTEN I får slides ved at gå ind på: /fredericia ( hemmelig adresse, fjernes igen om 2 uger) Der er links
Læs mereAUTISME, HJERNEN OG STRESS
AUTISME, HJERNEN OG STRESS Louise Isager // louise.isager@molis.dk // info@molis.dk // 29 80 29 90 OM DENNE DAG I får slides ved at gå ind på: /jmm Hemmelig adresse, fjernes igen om 2 uger Her er også
Læs mereStressfaktorer i forbindelse med skolegang
Stressfaktorer i forbindelse med skolegang Du udfylder skemaet ved at give hver stressfaktor point fra 0 til 10: 0 = Ingen stress (det er ikke svært / irriterende / frustrerende / fylder ikke) 5 = Medium
Læs mereHvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen
Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser
Læs mereAt arbejde med mennesker med GUA erfaringer fra en psykologisk praksis
At arbejde med mennesker med GUA erfaringer fra en psykologisk praksis Af psykolog Ea Carøe fra Molis De er normaltbegavede og fremstår for det meste helt almindelige, og de klarer sig ofte bedre i sociale
Læs mereSamtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer
Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige
Læs mereBRYD ISOLATIONEN. 29. april og 30. april Mette Tellerup Larsen Direktør Basen Luise Juel Underviser Basen
BRYD ISOLATIONEN 29. april 15.00-15.55 og 30. april 13.00-13.55 Mette Tellerup Larsen Direktør Basen Luise Juel Underviser Basen STU KBH Kompetence Center CNA STU NORD STR2 SKOLE Depression OCD Skolevægring
Læs merePDA: Pathological Demand Avoidance
PDA: Pathological Demand Avoidance Ea Carøe // Psykolog // 20 80 29 90 // ea@molis.dk OM DENNE AFTEN I får slides ved at gå ind på: www.molis.dk/downloads Der er links og brochurer på hjemmesiden: www.molis.dk
Læs mereAdfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition
Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang Elvén Autoriseret psykolog Hvem har problemer? www.hejlskov.se Adfærdsproblemer Definition Adfærd, der skaber problemer for hvem? Vi
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereAutisme Specialisering Aalborg
Autisme Specialisering 2019-2020 Aalborg AutismeSpecialisering AutismeSpecialisering henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle deres faglige kompetencer og kvalifikationer inden for autismeområdet.
Læs mereAutisme, angst og OCD
Autisme, angst og OCD Autisme Angst Ken Jacobsen Pædagogisk konsulent konsulent kejaco@rm.dk OCD Sophie Lykke Pædagogisk sophar@rm.dk Formål med workshoppen Det er en workshop. Viden erfaringsbaseret.
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereINTRODUKTION TIL AUTISME
INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker
Læs mereAutisme Specialisering 2020
Autisme Specialisering 2020 AutismeSpecialisering AutismeSpecialisering henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle deres faglige kompetencer og kvalifikationer inden for autismeområdet.
Læs mereAutisme Specialisering 2018
Autisme Specialisering 2018 AutismeSpecialisering AutismeSpecialisering henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle deres faglige kompetencer og kvalifikationer inden for autismeområdet.
Læs mereAutisme Specialisering i Molis
Autisme Specialisering i Molis AutismeSpecialisering AutismeSpecialisering henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle sine faglige kompetencer og kvalifikationer inden for autismeområdet.
Læs mereBørn gør det rigtige, hvis de kan. Ros Green - Det eksplosive barn
Konfliktforståelse Børn gør det rigtige, hvis de kan Ros Green - Det eksplosive barn En konflikt er en uoverensstemmelse, der giver spændinger i og mellem mennesker Følelsens intensitet Hvad er et affektudbrud?
Læs mereAutisme Specialisering 2019
Autisme Specialisering 2019 AutismeSpecialisering AutismeSpecialisering henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle sine faglige kompetencer og kvalifikationer inden for autismeområdet.
Læs mereVisuelle Støttesystemer. Robust
Visuelle Støttesystemer Robust 1 Kinesisk Historie Robust 2 Hvem er vi? Robust 3 Agenda Generelle betragtninger Accept Læring og udfordring Fokus En gave Early Bird Konceptet Modellen Teacch Isbjerget
Læs mereIntroduktion til KAT-kassen
Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige
Læs mereIntro Den kognitive Børnesamtale
Intro Den kognitive Børnesamtale Sikon 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Selvforståelsesforløb * Hvordan fungerer hjernen * Personlighed sociale evner * Kognitiv
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereStøtte til psykisk sårbare elever
Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,
Læs mereForældreforløb i Molis
i Molis et henvender sig til forældre til børn og unge med autisme, der ønsker at øge og udvikle deres viden om autisme. Det vigtigste for forældre er, at deres børn har det godt og oplever trivsel i deres
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereSpecialiseringsuddannelse i autisme 2017
Specialiseringsuddannelse i autisme 2017 Autismespecialisering henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle deres faglige kompetencer og kvalifikationer inden for autismeområdet. På uddannelsen
Læs mereArousal. Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon Kirsten Bundgaard
Arousal Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon 2019 Kirsten Bundgaard Den normale hjerne Hjernen er nervesystemets hovedcomputer. Under normale hjerneforhold styres og bearbejdes: indkomne
Læs mereStudio III på Geelsgårdskolen
Studio III på Workshop på Forårsseminar 2019 for Samrådet af specialskoleledere v/susanne Mejer Sørensen Studio III er en tilgang, der giver viden om og værktøjer til: Håndtering af udfordrende adfærd
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereKompetencemål og autisme. af Gitte Ring Manley
Kompetencemål og autisme af Gitte Ring Manley Hvad sker der i jeres hoveder lige nu..? Lam f re hvornår er der pause? hvad er et kompetencemål i grunden? hvornår skal vi spise frokost? hvornår skal jeg
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mereAutisme Specialisering
Autisme Specialisering 2019-20 AutismeSpecialisering AutismeSpecialisering henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle sine faglige kompetencer og kvalifikationer inden for autismeområdet.
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereForældreforløb
Forældreforløb 2019-20 Forældreforløb Forældreforløbet henvender sig til forældre til børn og unge med autisme, der ønsker at øge og udvikle deres viden om autisme. Det vigtigste for forældre er, at deres
Læs mereDET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME
PROGRAMMET VAR DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME Slides/plancher fra det Spændende arrangement med autismeekspert Dorthe Hölck Torsdag den 24. august 2017 kl. 15-17 Indblik i autisme og interaktion
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereAutisme- Fordybelse for Forældre 2018
Autisme- Fordybelse for Forældre 2018 AutismeFordybelse for Forældre AutismeFordybelse har til formål, at du som forælder øger din viden om og forståelse for dit barn med autisme. Alle forældre ønsker,
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereHvorfor? Opdragelse af børn med specielle behov
Opdragelse af børn med specielle behov Hvorfor? Opdragelse? Bo Hejlskov Jørgensen Autoriseret psykolog Fordi det, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser mere end noget andet er, at almindelige
Læs mereVelkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme
Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus Fokus på børn med ADHD og autisme 1 Kursets underviser Præsentation Christine Scheel-Hincke - Idræt og Sundhed ved Syddansk Universitet - Projektleder
Læs mereFORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul
Læs mereEn vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev
En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereDen Rummelige Forening Fokus på børn og unge med ADHD og autisme
Den Rummelige Forening Fokus på børn og unge med ADHD og autisme Kathrine Felland og Merete Søberg Indsatsområdet i DGI Børn og unge med særlige behov Pause/sandwich Inspiration og værktøjskasse Best practise
Læs mereIntro Den kognitive Børnesamtale
Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)
Læs mereStressforståelse i forhold.l børn og unge med ASF og deres familier. v. Trine Uhrskov, psykolog
Stressforståelse i forhold.l børn og unge med ASF og deres familier v. Trine Uhrskov, psykolog 1 Stress (Psykologisk Pædagogisk Ordbog) Stress opstår ved langvarig og opslidende psykisk og fysisk belastning
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.
Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereSTYRK DIT BARNS SELVVÆRD
STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet
Læs mereÅbningstiderne vil være identiske med skolens: Fra kl. 06.45-16.00 med mulighed for forlængelse til 16.30.
Notat Center Børn og Unge Journalnr: 27.18.12-A00-1-16 Dato: 26-05-2016 Børnehaven Skibsted efter paragraf 32 i serviceloven Der er mulighed for to elevgrupper, som vil have hver deres økonomiske takst.
Læs mereDaghuset Enggården. Folden en behandlingsindsats for unge med isolations og skolevægringsproblematikker.
Folden en behandlingsindsats for unge med isolations og skolevægringsproblematikker. Målgruppe: Unge i alderen 14-17 år med isolations og skolevægringsvanskeligheder, som har været skolevægrende i 3 måneder
Læs merePIGER OG KVINDER PÅ AUTISMESPEKTRET
PIGER OG KVINDER PÅ AUTISMESPEKTRET Freja Klein // Psykolog freja@molis.dk // 40 77 95 14 OM MIG Psykolog, cand.psych.aut Tidligere PPR-psykolog og psykolog på en behandlingsskole Molis, psykologisk praksis
Læs mereStress, konflikt og udfordrende adfærd
Stress, konflikt og udfordrende adfærd Generalforsamling Søndag d. 02. februar 2014 Martin Hauberg Stress hvad er det? Stress er en ydre eller indre påvirkning è kroppen i "alarmberedskab". Kroppen skelner
Læs mereUdover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens
Læs mereNUSSA. Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel
NUSSA Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel 1 Hvem er vi? Amira Saric, udviklingskonsulent fra Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Heidi Jacobi Madsen, tosprogskonsulent, Varde Kommune
Læs mereSIKON 2015 Au-sme og Angst
SIKON 2015 Au-sme og Angst Kirsten Callesen, psykolog Leder af Psykologisk Ressource Center S-Der og leder af Søstjerneskolen i København med opstart 1. april 2014. Elever med au-sme, angst og svær skolevægring.
Læs mereRådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk
Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Pandrup Grafisk 96 730 200 Rådgivningsafdelingen Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk
Læs mereRELATION MELLEM SKOLEVÆGRING OG SYMPTOMER PÅ ANGST, OCD OG DEPRESSION
RELATION MELLEM SKOLEVÆGRING OG SYMPTOMER PÅ ANGST, OCD OG DEPRESSION Et forløb over 3 formiddage i efteråret 2018 for ansatte i UngiAarhus Undervisere: Gritt Graugaard Bonde, Marianne Schødt Thorlund
Læs mereAutisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661
Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen
Læs mereMIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge
MIT KOMMENDE SKOLEBARN Aut.psykolog Louise K. Junge LOUISE JUNGE Uddannet psykolog i 2008 Siden 2009 ansat i Svendborg PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Særligt optaget af børns udvikling og al det
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for
Læs mereTrivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%
Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mere23 / 21% 77 / 70% 8 / 7% 2 / 2% nogle enkelte 31 / 28% 63 / 57% 16 / 15% 0 / 0% meste 14 / 13% 61 / 55% 29 / 26% 6 / 5%
Generel tilfredshed Er du glad for din skole? Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet 23 / 21% 77 / 70% 8 / 7% 2 / 2% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja, en
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereTermometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08
Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mereHjernen - introduktionskursus
Peter Dyhr 20. September 2017 Hjernen - introduktionskursus Peter Dyhr 20. september 2017 1 Hjernen Generel introduktion 20. september 2017 Psykologisk Ressource Center 2 1 Hjernens centre PANDELAP DET
Læs merePerfektionisme gruppe
Perfektionisme gruppe Lisa Tahara, psykolog Christian Lykke, psykolog 2019 Dagsorden Præsentation af arbejdet i gruppen Psykoedukation i eksponering Præsentation af arbejdet i gruppen FIT udfyldes Siden
Læs mereHandicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010
Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser
Læs mereSocial udvikling. Sammenhæng:
Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.
Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: Køn: 9.klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed altid for det Ikke så Nej, slet Er du glad for din skole? 3 / 2
Læs mereAdfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008
Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereBørn med AUTISME i skolen
Inklusionsundersøgelse 2017 Børn med AUTISME i skolen Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børn med autismes trivsel i skolen. Undersøgelsen i år, April
Læs mereUngdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.
Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
Læs mereEmnet "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål. Emnet "Klassen og kammeraterne" indeholder følgende spørgsmål
Spørgsmål Emnet "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål Er du glad for din skole? Er du glad for dine lærere? Hvor tit... - glæder du dig til at komme i skole? Hvor tit... - glæder du dig til
Læs mereBeskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016
Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereFAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE
FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet
Læs mereVelkommen til temagruppen Barnet mellem flere familier
Velkommen til temagruppen Barnet mellem flere familier Oplægsholdere: Vibeke Riis og Ina Skov Christesen, familieplejekonsulenter Program Præsentation af Vibeke og Ina Præsentation af gruppens deltagere
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereOpdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser
Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor? Fordi noget, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser er, at almindelige opdragelsesmetoder
Læs merePlejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Læs mereSide 1 af :27:51
Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet Er du glad for din skole? 106 / 28% 236 / 62% 31 / 8% 7 / 2% Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja, en eller nogle enkelte Nej,
Læs mereSide 1 af 12 Generel tilfredshed Ja, glad Ikke så tit Er du glad for din skole? 30 / 45% 33 / 50% 3 / 5% 0 / 0% Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja, en eller nogle enkelte Nej, ingen af dem Er du glad
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 2 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereAutismespektrumforstyrrelse. Go between. Fokus i mit oplæg
Autismespektrumforstyrrelse Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk mobil: 24657309
Læs mereSamsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S
Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist
Læs mereMarie Kruses Skole Grundskolen
Marie Kruses Skole Grundskolen Undervisningsmiljøundersøgelse 01 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Marie Kruses Skole, Grundskolen - Undervisningsmiljøundersøgelse 01 Ud af 476 af
Læs mereStor gruppe Undervisningsmiljø undersøgelse.
Stor gruppe. 2007 Undervisningsmiljø undersøgelse. Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 2 / 15% 10 / 77% 1 / 8% 0 / 0% Ja, dem alle
Læs mere