Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE"

Transkript

1 Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet Voldsted, m, tidligere omgivet af Mose og Grave. Jens Jensen Skytte af Gjørslev, Væbner, nævnes Kirkebyen ligger ret østligt i Sognet, Kirken nordligt i Gjørslev By. Indtil for faa Aar siden markeredes Kirkegaardens tidligere Grænser af anselige Elme. I Grunden under et Ligkapel skal være brugt Kridtkvadre, som endnu 1875 sad i den gamle Hegnsmur, og hvori der var indridset Cirkelkors og Rosetter. Kirkeladen blev nedbrudt og 2000 Sten solgt til Vollerslev (Rgsk.). Bygningen bestaar af Kor og Skib fra senromansk Tid samt gotisk Vesttaarn og Vaabenhus. Den senromanske Murstenskirke, Kor og Skib, er opført af brede, gulladne Munkesten ( ,5 9 9,5 cm; fem Skifter: 54 cm høje) i Munke

2 GJØRSLEV KIRKE 265 skifte. Allerede før Vaabenhusets Opførelse er Murfladerne blevet berappede og hvidkalkede. Der er intet Sokkelled over Sylden, og oprindelig Gesims er ikke bevaret; bag Vaabenhuset træder Murens øverste Skifte ganske svagt tilbage. Koret, hvis Sydøsthjørne i den seneste Middelalder er helt ommuret med Kridtkvaderbælter, har nu glat Østgavl, uden Vindue, med syv i gotisk Tid paamurede Takker. Nordvinduet (o. 133 cm højt) er tilmuret; af et lignende Sydvindue ses kun Buen. Skibets Triumfgavl, der nu har nyere glat Kam, ses paa Indersiden at have været udsat for Brand, idet alle Sten er afskallede. Vestgavlen, hvis Konturer er afbrudt under Spærene, viser lignende, men svagere Brandspor. Langmurene, hvis Højde er o. 4,70 m, har ligesom i enkelte Kirker paa Stevns næppe haft mer end eet Vindue hver. Begge Vinduesbuerne Fig. 2. Gjørslev. Plan. 1:300. Maalt af Mogens Clemmensen (C. G. Schultz 1931). har Prydstik af Løbere. Omkring Sydvinduet, der overskæres af Vaabenhustaget, ses Rester af en pudset og glittet Mørtelramme, som er markeret ved en dybt indskaaret Fure, 24 cm fra Karmkanten; over Vinduesbuen falder Mørtelrammen sammen med Overkanten af Løberskiftet, som den altsaa har dækket, og over den buede Fure skimtes en svag, vandret Rille. Lysningskarmen er i begge Vinduer af Mursten paa Højkant. Østligere i Nordmuren skimtes desuden et helt lukket, lavere siddende Vindue, som ikke kan være oprindeligt. Norddøren er ødelagt, Syddøren senere omdannet (se Fig. 9). Overvæggene, med uregelmæssige, rygskaarne Fuger, har været mørtelpudsede. I Korets Vesthjørner er Vægpudsen tydelig afglattet; i Skibet, hvis Vægpuds er grovere og hvidkalket, standser Mørtelen eet Skifte under de oprindelige Loftsbjælkehuller (15 17, cm, i indbyrdes Afstand af cm), saa at der maa have været Plankeloft under Bjælkerne. Murfladerne mellem dem har ligesom Taggavlene kun simpelt glattede Fuger. I Koret er Væggenes øverste Skifter ombyggede i sengotisk Tid. Gotiske Ændringer og Tilbygninger, af Munkesten i Munkeskifte, vistnok alle fra Tiden ved Aar 1500 ligesom de ovennævnte Dele af Korets Mure. Af Hvælvene har Korhvælvet svagt spidsende Vægbuer og Halvstensribber (ingen

3 266 BJEVERSKOV HERRED Overribber), Skibets to, maaske noget yngre Hvælv spidsere Gjord- og Skjoldbuer, Kvartstensribber og buklede Kapper (brede Overribber). Den svagt spidsende Triumfbue er højere end Korhvælvets vestre Vægbue. Det spinkle Tagværk er over Skibet delvis sentmiddelalderligt, med Krydsbaand, over Koret fornyet med Brug af gammelt Tømmer. Vaabenhus et, af gulladne Sten, har tilmuret, fladbuet Østglug og nitakket Gavl med seks spidsbuede Højblændinger, de to midterste lige høje. Taarnet, hvis brede Munkesten (13 14 cm) veksler i Bælter med Kridtkvadre, har haft en Vestdør, nu ødelagt af et moderne Vindue, over hvis Buetop der i et spidsbuet Spejlfelt er indsat et plumpt Mandshoved, med stærkt fremspringende Skæg, efter den nuværende lokale Tradition forestillende»manden, der har kørt Sten til Kirken«. Hovedet, som synes at være fra sengotisk Tid, skal have siddet over Skibets Norddør 1. Taarnbuen er høj og spids; Taarnrummets Vægge har spidse Spareblændinger, af hvilke den søndre omfatter et 1926 genaabnet rundbuet Vindue i højt spidsbuet Spejl 2, dets Hvælv Halvstensribber og buklede Kapper (svære Overribber med Tværtrin). Der er intet Trappehus, men Vindeltrappen (med Kridtstensspindel) er indbygget i søndre Taarnmur. Mellemstokværket faar Lys ad en fladbuet Nordglug og har i Væggene tre retvinklede Sparenicher. Klokkestokværkets Glamhulpar er fladt rundbuede; de syvtakkede Gavle har Højblændinger, skiftevis spidsbuet og vandret afsluttede. Bygningen staar hvidkalket (endnu 1917 lyst gulkalket med hvide Enkeltheder), Taget er teglhængt. Alle aabne Vinduer og Døre er linealgotiske, ligesom Gesimserne er ommurede og Skibet støttet af nye Stræbepiller, af hvilke de to ved Østhjørnerne har Form som Stræbebuer. Det Indre er glatpudset og hvidkalket. Alle Loftsvægge er kalkede. KALKMALERIER Paa Hvælvene blev o iagttaget Kalkmalerier, som nu kun kendes gennem en meget mangelfuld Skitse. I en Kappe var malet et Krucifiks, i en anden Kristus i Getsemane, i de øverste Kappeflige Bølgeranker og paa Ribberne Sparremønstre, alt vist fra o INVENTAR Altertavle i Bruskbarok (Fig. 3), paa nyt Bord, i Følge Præsteindberetning 1755 paa Kirkens Bekostning stafferet 1646 af Sigvort Urne, Lensmand paa Tryggevælde,»og var Hr. Povl Jacobsøn den Tid Præst«. Opbygningen er

4 GJØRSLEV KIRKE 267 ret fri; de tre Hovedafsnit har ikke fælles lodrette Linier, og Midtfeltet bryder Storgesimsen helt op til Kronlisten. I Storfeltet staar en frit skaaret Krucifiksgruppe, i de nicheagtige Sidefelter stærkt fyldende Statuetter af Johannes Døber og Moses, i Topfeltet den opstandne Frelser over to romerske Krigere. Topkartouchens Spids har et lille, reliefskaaret C 4. Snitværket, der er livfuldt, men ret grovt, er gjort af samme Haand som Altertavlerne i Broby og Flinterup (Sorø A.) og Odden (Holbæk A.). Egetræsaadring dækker over ældre Stafferinger; 1833 blev Tavlen malet med V. H Fig. 4. Gjørslev. Gotisk Alterstage. Fig. 3. Gjørslev. Altertavle fra o C. A. J hvidt, blaat og Guld. Den historiske Indskrift har sikkert staaet i Fodfeltet. Alterklæde og Messehagel, begge fra 1699, var ved Kirkesynet 1832 højst maadelige (Kaldsbog). Altersølv. Kalk, 24 cm høj, af seksdelt Form. Paa Fodens Underside er graveret:»sten Thomesen Johanne Bertels Dater 1652«. Nyere Bæger af kbh. Prøvesølv 1846; ulæseligt Mestermærke. Disk, sikkert fra 1700 erne, med utydeligt Mestermærke. Alterstager (Fig. 4), gotiske, 31 cm høje, med treringet Cylinderskaft og hvilende paa tre Fødder med antydede Tæer. Under Foden Støberens Bomærke. (Se Oversigt. Metalarbejder). Krucifiksgruppe fra 1511 (Fig. 5), oprindelig i Korbuen, nu fra Taarnrummet atter flyttet til Triumfvæggen over Korbuen. Paa en nu forsvundet Bjælke læstes (Præsteindberetnin-

5 268 BJEVERSKOV HERRED Fig. 5. Gjørslev. Krucifiksgruppe fra Fig. 6. Gjørslev. Prædikestol fra o gen 1755):»O! vos omnes qvi transitis per viam, attendite et videte, si dolor est similis dolori meo Anno domini 1511«. (»O! Alle I, der gaar forbi, standser og ser, om der gives nogen Smerte, der kan lignes med min. I det Herrens Aar 1511«.) Snitværkets Karakter svarer ganske til det nævnte Aarstal, men Figurerne er paafaldende undersætsige og Arbejdet i det hele naivt. Mariafigurens Hænder skal være delvis fornyede. Moderne broget Staffering, som forsøger at efterligne den oprindelige. Font af gullandsk Kalksten, unggotisk, sikkert samtidig med Kirkens Opførelse (Fig. 8). Hele Foden samt Kummens Overkant er nygjort af Cement. I de ti Felter mellem Hjørneribberne ses følgende Figurer: skægløst plumpt Menneskehoved, Lam, to langstilkede, trefligede Blade, seksoddet Karvesnitstjerne, Rosetter, vekslende med Liljer og Egeblad. Øvre Tvm. med Cementkant 79 cm. Intet Afløb. Fad af haanddrevet Messing med Adams og Evas Uddrivelse af Paradis (Fig. 7). Nederlandsk Arbejde fra o Tvm. 56 cm. Daabskande som i Bjeverskov. Prædikestol i Højrenaissance af Tryggevældetype (Fig. 6), snedkret henimod 1611, vistnok af Hans Snedker i Enderslev. Paa Prædikestolen stod (malet):»ao 1611 Ditlev Holck var Lensmand paa Tryggevælde da blev denne Prædickestoel giordt paa Kirkens Be-

6 GJØRSLEV KIRKE 269 kostning«(præsteindberetning 1755). Evangelistfigurerne paa Hjørnerne, der endnu tilhører Værkstedets ældre Type, er magre og slanke, med langstrakte Hoveder; Lucas har Klæde over Hovedet. Konsollerne med de kraftigt skaarne Navne er vinkelbøjede ligesom de kassetterede Postamentfremspring. Storfelternes rundede Arkadeprofiler minder om Himlingøjetavlen. Fodens Hængeværk er forsvundet, men bevaret er det glatte Opgangspanel, med kannelleret Opgangsstolpe, og Himmelen med fire Topkartoucher, den ene med C 4, de andre med Englehoveder. Moderne Egetræsmaling. Stolestaderneharglatte Gavle, med moderne spidsbuet Afslutning, og arkadesmykkede Dørfløje fra o Tidligere i Nordrækkens Østpanel, nu i Degnestolen, sidder to ældre Fyrretræsfelter med akantusfyldte Krydsbaand af midtsjællandsk Karakter fra omkr Fig. 7. Gjørslev. Daabsfad fra o Paa et Rygstykke nær Taarnbuen er indkradset Navne og Aarstal Dørfløj i Skibets Syddør, sengotisk, fra 1501, med paasømmet Rammeværk, som deler Fladen i 5 3 retvinklede Felter (Fig. 9). Paa det øverste, oprindelige Rammestykke er skaaret en latinsk Indskrift med Reliefminuskler:»Anno dni mdi hanc die gi«; mellem de enkelte Ord findes vekslende, ornamentale Skilletegn, efter»hanc«saaledes et bomærkelignende Kors. Den nu ret Fig. 8. Gjørslev. Unggotisk Font. uklare Indskrift, hvis sammenskrevne Slutningsord maaske skal være»georgii«, er afkortet, da Døren i nyere Tid er øget opefter; før den sidste Ændring har Overkanten været fladbuet 4. Foruden denne Dørfløj fandtes 1755 en Yderdør vistnok fra 1529 (»Anno MDXXIX, saa vidt man kan synes«). Orgel fra 1926 (Arkitekt: O. Langballe). Ur i Regnskabet nævnes et Sejerværk, af Commerceraad Hans Benzon, nærmeste Ejer efter Baron Jens Juel, flyttet til Juellund, hvor det endnu 1755 stod»mod kgl. Befaling og Stiftsøvrigheds aarlige Erindringer«.

7 270 BJEVERSKOV HERRED Klokke, med Versaler mellem Buefriser:»Convoco viventes quando fit concio sacra defleo defunctos cum tumulantur homo Hartwich gos mich anno 1615«. (»Menneske! Jeg kalder de levende sammen, naar der holdes hellig Forsamling, jeg begræder de døde, naar de stædes til Jorden«.) Klokkestøberens Efternavn, hvortil der er en tom Plads, var Quellichmeier. Paa Klokkelegemet en Cirkelmedaillon, 11 cm i Tvm., hvori Zeus med Tordenkile m. m., og paa Siderne af denne to andre Smaarelieffer: Moses og Johannes Døberen. Tvm. 94 cm. En Klokke blev afgivet nævnes, at Kirken havde to Klokker, foruden den nuværende en større, som var i 4 Aar og derover til Omstøbning, men endnu ikke kommet tilbage. Paa den store stod:»denne Klocke er støbt Ao 1585 i Sognepræstens Hans Matthiasens Tid«. Klokkestol med Aarstal 1745 og GRAVMINDER To Faner, nævnte 1755, fandtes lige ved Prædikestolen; den ene med tysk Indskrift over Henrik Giesche, Løjtnant til Hest ved Oberst Nummersens Regiment, født i Bremen Stift 1. Maj 1632, død 21. Aug. 1695, tjent Kongen i 36 Aar. Stort Skilderi, nævnt 1755, fandtes straks ved Epitafiet paa en Pille, med»vor Herre paa Korset meget smukt Fig. 9. Gjørslev. Dør fra afskildret«; ifølge Indskriften paa den underste Ramme var det skænket til Kirken 13. April 1703 af Nicolaus Neithardt og Anna Freidags. Epitaf, paa Nordvæggen, over Henrich Eilersen, død 1667 (Fig. 10). En graamalet Sandstensramme i Form af to ovale Barokkartoucher omfatter et Maleri og en tom, sort Marmorplade. Nederst i Rammen sidder et lille ovalt, sort Marmorstykke med nymalet Aarstal Det ovale Portrætmaleri paa Lærred, cm, viser Brystbilleder af en Kvinde mellem to Mænd; i den mørke Baggrund skærer tre gule Lysstraaler sig ned fra oven. Til Epitafiet svarer en Gravsten med Versaler i Tværskrift:»Denne Sten oc Begrafhelsis Sted tilhører... Hendrich Eilersen, vonhaftig udi Giørsløf«og Hustru Hylleborg Michelsdaatter og Arvinger 1677, 2. Juli. Under Skriften 3 Bomærke

8 GJØRSLEV KIRKE 271 skjolde (Anker, Aks, Kors af fire Ankere) og: PNGAD (Hilleborgs første Mand) 5, HMD og HES. Samme Mærker stod (1755) paa Epitafiet. Ølandssten, cm, før i Koret, nu rejst i Vaabenhuset. Paa Vaabenhusets Væg er endvidere opsat to Sandsten, den ene cm, med Skriveskrift, over Tobias Borrebye, født 1711, død i G. 1785, og Hustru Lucia Tenter, født 1729, død 1787, bekostet af Sønnen Jacob; den anden, cm, med indlagte Hjørnerosetter af Marmor, over Ane Jørgens Datter, født 29. Septbr. 1772, død 7. Juni Gravsten over Simon Knudsen, , Skytte paa Giesegaard. Malet Trætavle over faldne 1850, opsat 1851, med Vers. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (RA). Kirkebog (LA). Præsteindberetninger 1755 (NM), 1759 (LA), 1772 (NM). Museumsindberetninger af Sophus Müller og Erik Schiødte 1875, Mogens Clemmensen og Poul Nørlund 1914, C. A. Jensen Revideret af C. A. J. og V. H V. H Fig. 10. Epitafium over Henrich Eilersen død A. Petersen: Vallø. S Opmaaling af Ark. O. Langballe 1926 (NM). 3 Magnus Petersen: Kalkmalerier. S. 142 siger med Urette: o Hetsch: Industrielle Tegninger for Bygningssnedkere Personalhist. Tidsskr. 6. R. II, 213. Fig. 11. Gjørslev 1797.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED

Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED

Fig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED Fig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED Af Kirken ydedes Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev den bortskødet til Otte Skeel

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED Kirken har maaske, som allerede formodet i Præsteindberetningen 1758, været indviet til S. Andreas, men det er dog meget tvivlsomt,

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE

Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1913 ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Vester Egede, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales

Læs mere

Fig. 1. Sværdborg. Ydre, set fra Sydøst. SVÆRDBORG KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Sværdborg. Ydre, set fra Sydøst. SVÆRDBORG KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Sværdborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 SVÆRDBORG KIRKE HAMMER HERRED Kirken gik ved Mageskifte af 2. Marts 1689 fra Kronen over til Christian Lindenov til Restrup (Aalborg Amt) og Anna Elisabet

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE Fig. 1. Ørum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1935 ØRUM KIRKE HASSING HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; men det har ikke efterladt sig synlige Spor

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow,

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, Fig. 1. Vallø Slot. Plan af Kirkefløjen. Efter Thurah: Danske Vitruvius II. VALLØ SLOTSKIRKE BJEVERSKOV HERRED Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, blev der»i

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen. Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

BJEVERSKOV KIRKE BJEVERSKOV HERRED

BJEVERSKOV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Fig. 1. Bjeverskov. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1932 BJEVERSKOV KIRKE BJEVERSKOV HERRED I Landebogen 1567 nævnes, at Roskilde Kapitel havde Jus patronatus, og det maa da være som Kannik ved Kapitlet,

Læs mere

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. H. M. 1920 PRÆSTØ KIRKE P ræstø, hvis første Købstadssignet stammer fra o. 1300 (omend kun kendt i Aftryk fra 1519), maa have haft en Bykirke, der har været et Par Aarhundreder

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes LYNGS KIRKE REVS HERRED

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes LYNGS KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Lyngs. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1936 LYNGS KIRKE REVS HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1. 1726 nævnes første Gang en privat Tiendeejer, P. C. Isager

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1. 1688 nævner Regnskabet, at Korntienden var

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

STEGE. S. HANS KIRKE

STEGE. S. HANS KIRKE V. H. 1932 Fig. 1. Stege. Ydre set fra Sydvest. STEGE. S. HANS KIRKE O m Kirkens katolske Værnehelgen har været S. Johannes Døberen eller S. Johannes Evangelisten, vides ikke med Sikkerhed 1. I Kong Valdemars

Læs mere

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1909 VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken er indviet til S. Nicolaus af Myra (sml. Klokkeindskrift S. 495 og Kalkmalerier S. 486 f.). I Roskildebispens

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere