ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT IMPLEMENTERING AF IT I SUNDHEDSVÆSENET. efter- og ehiddnslse 2012/2013i

Transkript

1 ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT IMPLEMENTERING AF IT I SUNDHEDSVÆSENET efter- og ehiddnslse 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3 Målgruppe... 3 Kompetenceprofil... 3 Fagligt indhold... 4 Tid og sted for undervisningen... 7 Tilrettelæggelse... 8 Adgangskrav... 8 Ansøgning... 9 Deltagerbetaling Forbehold Afmelding Merit Prøve Støttemuligheder Kontaktpersoner og undervisere Generelle spørgsmål Studienævn og hovedområde Regelgrundlag

3 2

4 IMPLEMENTERING AF IT I SUNDHEDSVÆSENET Med start i foråret 2014 udbydes fagpakken Implementering af it i sundhedsvæsenet under Master i it, linjen organisation Introduktion Implementering af it i sundhedsvæsenet stiller specielle krav og udfordringer på grund af denne sektors særegne karakteristika. Organisationerne er præget af stærke professioner såsom læger og sygeplejersker, der har højt kompetenceniveau og arbejder med stor autonomi og ansvarlighed set i forhold til pleje og behandling. Opgavekompleksiteten og specialiseringsgraden er høj og går hånd i hånd med forsøg på standardisering og regulering. Ledelse som selvstændigt udskilt enhed er et relativt nyt fænomen, og styringsambitioner løber ind i at blive afkoblet på lavere organisationsniveauer. De danske regioner arbejder intensivt med indførelse af it i sundhedsvæsenet og herunder især EPJ. Implementering af disse systemer vil i løbet af de næste år øges markant. Der er i den forbindelse et stærkt stigende behov personer, der har et indgående kendskab til de specifikke udfordringer som implementering af it i sundhedsvæsenet stiller. Det drejer sig ikke blot om den overordnede ledelse af implementerings-processer, men også om på mellemleder- eller projektmedarbejder-niveau at kunne håndtere både de organisatoriske, de it-mæssige og de projektmæssige udfordringer. Fagpakken vil bibringe deltagerne teorier og begreber til forståelse og analyse af implementering af it i sundhedsvæsenet, samt redskaber til håndtering af disse. Kurset vil vægte inddragelse af deltagernes egne erfaringer med implementering af it i sundhedsvæsenet i form af præsentationer for andre deltagere, gennem skriftlige opgaver undervejs og i eksamensopgaven. Fagpakkeoversigt De fagpakker, der udbydes under de tre linjer i Master i it, finder du på Målgruppe Ansatte i sundhedsvæsenet, der arbejder med implementering af it fx EPJ- eller itansvarlige samt ansatte i det private, der arbejder med it-systemer til sundhedsvæsenet. Kompetenceprofil Mål Som deltager i denne fagpakke lærer man at bruge konkrete redskaber til støtte for implementering af IT i sundhedsvæsenet, at identificere, analysere og reflektere over udfordringer, som implementering af it i sundhedsvæsenet stiller, samt at kunne håndtere forskellige modeller for, hvorledes sådanne processer kan gennemtænkes og analyseres. Viden Gennem fagpakken skal den studerende opnå viden og forståelse for teorier, metoder og modeller inden for følgende områder: implementeringsprocesser i sundhedsvæsenet sundhedsvæsenets karakteristika som organisation håndtering af interessenter i sundhedsvæsenet ledelses- og styringsudfordringer i sundhedsvæsenet projekthåndtering, blandt andet redskaber til planlægning af projektgennemførelser 3

5 arbejds- og proces-beskrivelser. Den studerende skal ydermere kunne forholde sig kritisk og refleksivt i forhold til disse teoretiske emner. Kompetencer Det sker under inddragelse af de relevante dele af fagområdets teorier, metoder og modeller. Helt konkret forventes det, at deltageren efter gennemførelse af fagpakken er i stand til: at blive en kompetent medspiller i implementeringsprocesser gennem tilegnelse af teori samt ved refleksion over egen praksis at forstå dynamikken og udfordringer i implementeringsprocesser at kende forskellige teorier, metoder og modellers styrker og svagheder på baggrund af disse styrker og svagheder kunne vælge og argumentere for valget af teorier, metoder og modeller til håndtering og analyse af implementering af it. Færdigheder Den studerende skal kunne anvende teorier, metoder og modeller fra ovennævnte områder til at analysere og reflektere over de udfordringer implementering stiller, således at vedkommende fremover vil kunne indgå aktivt og kompetent i implementerings-processer. Den studerende skal kunne argumentere for de valgte teorier, metoder og analyse i eksamensopgaven. Fagligt indhold Hvad sker der i en implementeringsproces? Modeller og teorier (1 dag) Implementerings-processer kan være helt rutineprægede opgraderinger af eksisterende soft- og hardware, men også komplicerede, svært forudsigelige processer, hvis udkomme m.h.t. tid, ressourceforbrug og ønskede mål kan være usikre. Der findes en række forskellige tilgange til, hvordan implementerings-processer i sundhedsvæsenet kan anskues og forklares: fx Diffusion of Innovation (DOI); Technology Acceptance Model (TAM); Information Technology Acceptance Model (ITAM); Social Cognitive Theory; Fit between Individuals, Task and Technology (FITT); Social factors models; socio-technical models og social change models. Dybest set hænger dette sammen med, at videnskab om sociale handlinger og organisationsformer ikke på samme måde som naturvidenskab kan omfattes af én form for videnskabelighed. I temaet Implementeringsteori og -modeller vil vi derfor give en kort introduktion til, hvorledes implementering generelt kan anskues, for derefter at gå dybere ind i nogle af de mest fremherskende måder at anskue emnet på i forbindelse med implementering af it i sundhedsvæsenet. Der vil på denne kursusgang blive givet et generelt overblik over disse teorier af underviser, mens deltagerne skal læse og forberede sig specifikt på de sociotekniske, FITT og social change teorierne. Den socio-tekniske tilgang betragter implementerings-processer som et spørgsmål om, at få teknologi, arbejdsgange og organisation tilpasset og bragt i stabile relationer til hinanden; FITT (Fit between Individuals, Task and Technology) er en mere formaliseret og struktureret forlængelse af den socio-tekniske tilgang, men social change-tilgangen ser implementerings-processer som et spørgsmål om organisatorisk forandring. Målet med denne del af kurset er at give deltagerne en forståelse for de forskellige tilganges forskellige foci, styrker og ulemper. 4

6 Implementerings-processers udkomme (½ dag) Indførelse af ny teknologi såsom fx it medfører erfaringsmæssigt en række intenderede såvel som ikke-intenderede konsekvenser. Orlikowski & Hoffman 1997 taler fx om anticipated, emergent og opportunitic change, som hhv. de planlagte, forventede forandringer, de uventede forandringer der viser sig som konsekvens af implementeringen, og endelig de mulige forandringer, der opstår og kan gribes undervejs. Dette spektrum af forandringer og deres udkomme kan det være godt at have i tankerne undervejs i implementeringsprocessen. Dette tema har således til formål at give et indblik i hvilke forskellige resultater implementeringsprocesser kan have. De ikke-intenderede konsekvenser er således velbeskrevne i forhold til elektronisk medicinadministration via bl.a. Ash s artikler (Ash 2004 og 2007), mens konsekvenserne mere bredt rummer en mangfoldighed, som bl.a. er beskrevet af Vikkelsø (2005). Munkvold et al. (2006) viser, hvorledes indførelse af it på den ene side medfører reduktion af redundans, som så imidlertid dukker op andetsteds. Boulos & (Vikkelsø 2005) viser, hvorledes implementerings-processer kan være afgørende præget af at blive fulgt tæt af en gruppe, der reflekterer over og handler i forhold til viften af forandringer i processen. Sundhedsvæsenets organisationsform & professioner: forberedelse til interessent-analyse (1 dag) Sundhedsvæsenet kan overordnet og trods sin mangfoldighed generelt ud fra sociologen Mintzberg karakteriseres som værende et professions-bureaukrati. Som navnet indikerer, er det kendetegnet ved, at professionerne (læge-, sygepleje- og djøf-faggrupperne) har afgørende roller at skulle spille. Det giver nogle bestemte betingelser for beslutningsprocesser og forandringsinitiativer såsom fx indføring af ny teknologi. Dette vil i dette tema blive behandlet via en indføring i begrebet professions-bureaukrati, professions-begrebet og de forskellige logikker, dette medfører. Hermed er det også angivet, at professioner er afgørende interessenter og som sådanne centrale i stake-holder management. Stake-holder management eller interessentanalyse & håndtering (½ dag) Som nævnt ovenfor er der mange parter, der er berørt af og har interesser i implementeringen af it-løsninger i sundhedsvæsenet. De væsentligste parter er de forskellige faggrupper, såsom læger, sygeplejersker, sekretærer, jordemødre, som alle optræder i og har rollen som interessenter i processen. Kendetegnende for disse grupper er, at de har en stor autonomi. Det betyder, at de vil have stor indflydelse på implementeringsprocessen. Derfor er det vigtigt inden selve implementeringsprocessen sættes i gang at lave en grundig interessentanalyse. Det indebærer at identificere interessenterne, deres indstilling til løsningen samt deres indflydelse. I samme forbindelse er det vigtigt at kende til redskaber, som kan anvendes til såvel styring af interessenternes forventning som til konflikthåndtering. 5

7 It-projektarbejde (1 dag) Stort set alle lidt større it-implementeringer bliver gennemført i projekter. Det gælder også i sundhedsvæsenet. Derfor er det nyttigt at have en vis grundlæggende viden om, hvad et projekt er, og hvorledes det styres og gennemføres. It-projektarbejde-temaet er inddelt i følgende tre deltemaer: projekttyper og -organiseringer projektforløb/-proces målformulering og måling af projektsucces. Et it-implementeringsprojekt adskiller sig fra en lang række andre projekter på flere måder, blandt andet ved at der ikke er stor indflydelse på det produkt, der skal udrulles. Det er vigtigt at være fokuseret på både type og kontekst for det projekt, som man medvirker i. Det er også vigtigt at kende de strukturer og styringsmekanismer, der anvendes i forbindelse med projektarbejdet. Der anlægges to vinkler på emnet projektforløb/-proces. Dels en generisk projektfremdriftsmodel, og dels en vinkel med et kraftigt fokus på implementering af store it-systemer (Markus og Tanis), indeholdende blandt andet en beskrivelse af hvilke faldgruber, der er knyttet til implementeringens forskellige faser. Det kan være vanskeligt at komme fra en formuleret strategi for brug af it til konkrete mål for enkelte applikationer/it-løsninger. Forskellige teknikker til nedbrydning og konkretisering præsenteres. Projektsucces har mange dimensioner. En af disse dimensioner er selve implementeringsprocessen, hvor der traditionelt fokuseres på Cost, Time (leveringstid) og Product (indhold). En anden dimension er produktet, hvor fokus kan være på Learning, Value og Use (Nelson). Fokus kan også være på det system, der implementeres, og forskellige former for kvaliteter knyttet til det ( Information quality, System quality og Service quality ) samt brugen af løsningen (DeLone og McLean). Denne opdeling/sammenhæng leverer et væsentligt bidrag i forhold til at få et samlet overblik over it-implementeringen. Planlægning og styring af it-projekter (1 dag) Der er mange redskaber/værktøjer knyttet til projektledelsesdisciplinen. En del af dem er knyttet til planlægningen. Det kan være planlægning og udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed, og det kan være planlægning af de delaktiviteter, som skal udføres i forbindelse med projektet. Nogle få centrale redskaber skal introduceres. Det drejer sig om følgende redskaber/deltemaer: planlægning og estimering risikostyring forandringsledelse. Planlægningsdimensionen er rettet mod et projekts aktiviteter, disses tidsforbrug samt indbyrdes afhængigheder. Formålet er at identificere et projekts kritiske aktiviteter (de aktiviteter, hvor en forsinkelse resulterer i (mindst) en tilsvarende forsinkelse af hele pro- 6

8 jektet). Disse aktiviteter må ifølge sagens natur have en særlig opmærksomhed både i forbindelse med planlægningen og udførelsen. I forbindelse med planlægning af et projekts aktiviteter vil der naturligt kunne være tale om usikkerhed, og dermed også forskellige former for risici. Måske tager aktiviteten længere tid end planlagt, fordi der er modstand mod aktiviteten og projektet. Disse usikkerheder og risici kan ikke undgås, men virkningen af dem kan reduceres ved på forhånd at lave analyser på hvilke risici, der er, og planlægge hvilke initiativer, der kan sættes i værk for at reducere deres effekter. De tidligere temaer om forandringer i organisationer skal her suppleres med kogebogsagtige retningslinjer (Kotter) for hvorledes forandringer i organisationer kan gennemføres (med succes!). Afslutningsopgave: Vejledning, problemformulering, -løsning og skrivning (1 dag) Undervejs i forløbet afsættes der tid til fælles og i grupper at arbejde med afslutningsopgaven, således at dette opstartes tidligt i kursusforløbet. Der tages forbehold for indholdsændringer i forbindelse med den endelige planlægning af kurset. Prøve Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, herunder besvarelse af opgaver som stilles undervejs, benyttes prøveform a), alternativt benyttes prøveform b). a) Prøven består i en fri skriftlig hjemmeopgave, hvor problemstillingen aftales med eksaminator. Opgavens omfang er 15 normalsider. b) Prøven består af en bunden, individuel skriftlig hjemmeopgave, hvis emne og problemstilling stilles af eksaminator. Opgavens omfang er 25 normalsider. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Vægt 15 ECTS-point. Bestemmelser for prøve For nærmere oplysninger om prøvetype mv. henvises til studieordningen for masteruddannelsen i it, linjen i organisation (2011). Tid og sted for undervisningen Undervisningen forventes afholdt på Aarhus Universitet, Incuba Science Park, Åbogade 15, 8200 Aarhus N. Undervisningen afholdes mellem 1. februar 2014 og 31. august Oplysninger om undervisningstidspunkter og -sted vil kunne findes på i løbet af efteråret

9 Der tages forbehold for eventuelle ændringer af undervisningens tilrettelæggelse, datoer og tidspunkter. Tilrettelæggelse Fagpakken Implementering af it i sundhedsvæsenet vægter 15 ECTS-point (0,25 årsværk). Kurset afvikles som 6 heldagsseminarer på fredage med ca. 4 ugers mellemrum, dog vil første gang bestå af to sammenhængende dage fx fredag-lørdag (alternativt torsdag-fredag såfremt deltagerne ønsker det). Datoerne vil blive offentliggjort på under den konkrete fagpakke. Der vil undervejs skulle laves mindre skriftlige arbejder, der dels har til formål at bearbejde problemstillinger i forbindelse med kursets tema og pensum ud fra deltagernes egne erfaringer og oplevelser med it og implementering, dels har til formål at lede frem mod den endelige afslutningsopgave. Masteruddannelsen i it er normeret til et årsværk. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år, hvilket svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsstudium, dvs. at en fagpakke normalt vil kunne gennemføres på et år og hele uddannelsen i løbet af tre år. Den maksimale uddannelsestid for en hel Master i it er 6 år. Masterprojektet kan afvikles på fuld tid efter aftale med vejleder. Indskrivning på Master i it, linjen organisation Indskrivning sker til den institution, der udbyder den pågældende uddannelsesaktivitet (enkeltfag, fagpakke eller masterprojekt). Den institution, hvor den enkelte uddannelsesaktivitet (enkeltfag, fagpakke eller masterprojekt) er gennemført, udsteder (på dit eget initiativ) dokumentation for beståede prøver. For at få udstedt et samlet eksamensbevis skal du have aflagt og bestået samtlige discipliner i en uddannelse efter reglerne i uddannelsens studieordning. Samlet eksamensbevis for gennemført masteruddannelse udstedes af den institution, hvor du har gennemført masterprojektet. Ved indskrivning til masterprojekt har du selv ansvaret for at fremvise dokumentation for prøver bestået ved andre institutioner i it-vest-samarbejdet. Eksamensbevis udstedes ved henvendelse til fakultetets eksamenskontor ved Aarhus Universitet. Eksamensudskrifter på beståede enkeltfag eller moduler kan udskrives via Studerendes selvbetjening på Aarhus Universitets hjemmeside: Adgangskrav Generelle adgangskrav Adgang til masteruddannelsen i it, linjen organisation er betinget af, at du har en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant 8

10 mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb. Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Der kan ikke dispenseres fra denne regel. Ønsker du, at en fagpakke fra en anden linje end den linje du er optaget på skal indgå i uddannelsen som en valgfri fagpakke, skal du opfylde adgangskravene for denne. Adgangskrav for linjen i organisation Følgende uddannelser giver adgang til linjen i organisation: - Bacheloruddannelse i datalogi - Bacheloruddannelse i informationsvidenskab - HA(dat.) - HD(I). - Andre uddannelser, der ligger inden for de generelle regler om adgang, kan give adgang under forudsætning af, at du har: kendskab til udvikling og implementering af it i en organisation kendskab til grundlæggende it-begreber. Relevant erhvervserfaring betyder, at du skal have erfaring med it-faglige og organisatoriske problemstillinger, som ligger inden for linjens faglige område. På grundlag af en individuel faglig vurdering kan der dispenseres fra adgangsbetingelserne, hvis det skønnes, at du har tilsvarende uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Der kan ikke dispenseres fra kravet om to års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende uddannelse. Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning. Øvrige forudsætninger Kendskab til problemstillinger i forbindelse med introduktion af it i organisationer og omlægning af arbejdsprocesser/arbejdsgange. I forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen er det en forudsætning, at du har god læsefærdighed i engelsk, og at du har adgang til computer og internet. Det er en fordel at have kendskab til et e-læringsværktøj. Hvis der er flere rettidigt tilmeldte, kvalificerede ansøgere end der er pladser, prioriteres ansøgere, der har dokumenteret erfaring med udarbejdelse og/eller implementering af itsystemer i sundhedsvæsenet. Ansøgninger vurderes på baggrund af den fremsendte dokumentation. Ansøgning Ansøgning om optagelse på fagpakken, med studiestart i februar 2014, skal ske senest 1. december

11 Ansøgningsskema: Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbeviser, en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer samt din motivation for at søge ind på uddannelsen. Du skal også vedlægge dokumentation for to års relevant erhvervserfaring for så vidt angår længden og indholdet (fx arbejdsgivers erklæring eller kopi af ansættelsesbevis eller lønseddel). Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer. Ansøgningsskemaet skal du sende til: Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 Bygn Aarhus C 4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer, som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning, gå mere end 4 uger, før du får svar. Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen. Deltagerbetaling Deltagerbetalingen er kr for fagpakken Implementering af it i sundhedsvæsenet. Deltagerbetalingen opkræves i én rate forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration. Du får først eksamensret, når din deltagerbetaling er registret i vores system. Deltagerbetalingen giver dig ret til at følge undervisningen i den periode, du er optaget i. Hvis du ønsker at deltage i det samme undervisningsforløb igen senere, skal du indsende en ny ansøgning om optagelse, og der vil blive opkrævet deltagerbetaling igen. Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer, ophold og forplejning. Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen. Forbehold Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et modul eller hele uddannelsen, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer, eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder. 10

12 Afmelding Hvis du ønsker at afmelde dig, skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Medmindre andet fremgår af dit optagelsesbrev, kan du få deltagerbetalingen refunderet, hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din skriftlige afmelding senest 1. september ved undervisning i efterårssemestre og 1. februar ved undervisning i forårssemestre. Efter undervisningen er startet, er det ikke længere muligt at få refunderet sin deltagerbetaling. Merit Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført, bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse. Prøve Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg. Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger. Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet. Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt. Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer som studieordningen fastsætter med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid. For master- og diplomuddannelser er der en maksimal uddannelsestid på 6 år. Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler, kan du vente med at aflægge prøve i 2 år, efter at det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet. Støttemuligheder Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne, som afgør, om du kan få orlov til uddannelse. Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk, der er afgørende for, om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag. Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU). Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god 11

13 idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det. Kontaktpersoner og undervisere Lektor Claus Bossen Digital Design & Informationsvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Tlf: Lektor Andrea Carugati, Institut for Marketing og Organisation School of Business and Social Sciences Tlf: Generelle spørgsmål For generelle spørgsmål omkring optagelse på uddannelsen skal du kontakte Efter- og videreuddannelse. Efter- og Videreuddannelse ved Aarhus Universitet registrerer, vurderer og indskriver ansøgere, opkræver deltagerbetaling og leverer dokumentation til brug for SVUadministratorer, jobcentre og a-kasser. Åbningstiderne i Efter- og Videreuddannelse finder du på Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 Bygn Aarhus C Tlf.: evu@au.dk Studienævn og hovedområde Master i it, linjen organisation, hører hjemme under Institut for Æstetik og Kommunikation) på hovedområdet Arts, Aarhus Universitet. Fagpakken udbydes under it-vestsamarbejdet. Studienævnet ved Æstetik og kommunikation har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver. Uddannelsen giver ret til at anvende titlen Master i it, organisation. På engelsk anvendes titlen Master of IT, Organization (MIT). 12

14 Regelgrundlag Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse: Generelle regler: Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) nr. 695 af 22. juni 2011 med senere ændringer, 5 Lovbekendtgørelse nr. 881 af 8. august 2011 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse med senere ændringer. Regler om uddannelse, undervisning og eksamen: Bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser med senere ændringer, gælder ikke for deltidsstuderende Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen) Studieordningen for masteruddannelsen i it (2011 med senere ændringer). Studieordningen for Master i it tilgængelig på internetadressen: studienaevn-ved-institut-for-aestetik-og-kommunikation/ 13

15 LIVSLANG LÆRING DET HANDLER OM DINE KOMPETENCER OG DIN KARRIERE Med vores uddannelser kan du videreudvikle dine kompetencer og styrke dine karrieremuligheder. Benyt vores uddannelsestilbud til at holde dig ajour eller søge helt ny viden. Aarhus Universitet er et universitet med mod på forandringer. Det er forandring og nytænkning, der sikrer, at universitetet er rustet til fremtidens udfordringer, og det er viljen og evnen til at tænke nyt, der sikrer, at vi kan tilbyde efter- og videreuddannelse af høj international standard. Uddannelse, der bidrager til kompetenceudvikling, både hos dig som studerende, på din arbejdsplads og i samfundet som helhed ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Aarhus Universitet Nordre Ringgade1 DK 8000 Aarhus C au@au.dk