Offentlige merudgifter ved rygning Kan kommunerne spare penge ved tobaksforebyggelse?

Transkript

1 Sund By Netværkets tobaksmøde den 22. maj 2017 Offentlige merudgifter ved rygning Kan kommunerne spare penge ved tobaksforebyggelse? Seniorprojektleder Marie Jakobsen

2 Disposition Registeranalyse om offentlige merudgifter ved rygning Kommende værktøj (regnearksmodel) om sundhedsmæssige gevinster og økonomiske omkostninger ved rygestopforløb Udarbejdes for Sundhedsstyrelsen

3 Registeranalyse om offentlige merudgifter ved rygning 3

4 Rapport er offentliggjort på KORAs hjemmeside i december 2016.

5 To forskellige tilgange til at opgøre omkostninger ved rygning Top-down: Fokuserer antallet af sygdomstilfælde, der kan tilskrives rygning, og estimerer omkostninger forbundet med disse tilfælde. Bottom-up: Estimerer de samlede meromkostninger blandt rygere sammenlignet med ikke-rygere. 5

6 Top-down tilgangen kan overvurdere omkostninger ved rygning It is likely that attributable fractions might over-estimate ressource use due to difficulties in controlling for interactions between risk factors. Kilde: Trapero-Bertran et al. An economic model of tobacco control version 1. Tobacco Free Futures, Fresh Smoke Free North East & Smokefree South West, NICE, December

7 7 Formål At opgøre de gennemsnitlige årlige offentlige merudgifter til dagligrygere i Danmark sammenlignet med aldrig rygere og tidligere rygere samt at fordele merudgifterne på stat, region og kommune efter finansieringsansvar.

8 Studiepopulationen Studiepopulationen består af borgere, som har deltaget i Den Nationale Sundhedsprofil I alt blev der i 2013 udsendt spørgeskemaer til borgere over 16 år fordelt over hele landet, hvoraf besvarede spørgeskemaet (svarprocent på 54%). 8

9 Spørgsmål om rygestatus i Den Nationale Sundhedsprofil 9

10 Flow chart 10

11 11 Typer af udgifter, som indgår i beregningerne Sundhedsudgifter Kommunale serviceudgifter - Københavns og Esbjerg Kommune har leveret data for udgifter, som ikke findes i de nationale registre. Udgifter til indkomstoverførsler. Offentligt udgiftsperspektiv. Indtægter fra skatter og afgifter indgår ikke i beregningerne. Udgifterne opgøres på basis af data for ét år (2013).

12 Matching Der gennemføres to typer af sammenligninger: Dagligrygere sammenlignes med aldrig rygere Dagligrygere sammenlignes med tidligere rygere Kontrolgruppe udvælges ved propensity score matching. 12

13 13 CASES Matchingkriterier: Køn Alder Etnisk baggrund Familietype Uddannelse Tilknytning til arb.mkd. Alkoholforbrug BMI (Body Mass Index) KONTROLLER Dagligrygere Aldrig rygere Dagligrygere Tidligere rygere

14 14 Resultater: Dagligrygere sammenlignet med aldrig-rygere Tabel 4.1 Årlige merudgifter til dagligrygere sammenlignet med aldrig rygere (kontrollerede analyser), kr. pr. person (2013-priser) Merudgifter i sundhedsvæsenet Kvinder: årige Kvinder: årige Kvinder: >=65-årige Mænd: årige Mænd: årige Mænd: >=65-årige *** *** *** ** *** ** Merudgifter til hjemmehjælp n.a. n.a * n.a. n.a * Merudgifter til indkomstoverførsler *** *** *** *** *** *** Merudgifter i alt *** *** *** *** *** ***

15 15 Resultater: Dagligrygere sammenlignet med aldrig-rygere fordelt efter finansieringsansvar I alt Heraf stat Heraf region Heraf kommune Kvinder år år år Mænd år år år

16 16 Resultater: Dagligrygere sammenlignet med tidligere rygere Tabel 5.1 Årlige merudgifter til dagligrygere sammenlignet med tidligere rygere (kontrollerede analyser), kr. pr. person (2013-priser) Merudgifter i sundhedsvæsenet Merudgifter til hjemmehjælp Merudgifter til indkomstoverførsler Kvinder: årige Kvinder: årige Kvinder: >=65-årige Mænd: årige Mænd: årige Mænd: >=65-årige * ** n.a. n.a. 974 n.a. n.a *** *** ** *** *** Merudgifter i alt *** * 2.024

17 17 Resultater: Dagligrygere sammenlignet med tidligere rygere fordelt efter finansieringsansvar I alt Heraf stat Heraf region Heraf kommune Kvinder år år år Mænd år år år

18 18 Hvad kan man bruge resultaterne til? De beregnede merudgifter til dagligrygere kan anvendes som skøn for afledte besparelser ved forebyggelse af rygestart/rygestop i analyser af omkostningseffektiviteten af indsatser inden for tobaksforebyggelse. De beregnede merudgifter til dagligrygere kan dog i større eller mindre omfang skyldes andre forhold end rygning. Det gælder særligt for merudgifter til overførsler.

19 Kommende værktøj (regnearksmodel) om sundhedsmæssige gevinster og økonomiske omkostninger ved rygestopforløb 19

20 20 Formål At beregne de sundhedsmæssige gevinster og økonomiske nettoomkostninger ved en kommunal rygestopindsats set i forhold til en referenceindsats (fx ingen indsats eller eksisterende indsats). Den kommunale rygestopindsats defineres som antal registrerede deltagere fordelt på aldersgrupper i følgende typer af rygestopforløb: Individuelle rygestopforløb uden udlevering af gratis rygestopmedicin Individuelle rygestopforløb med udlevering af gratis rygestopmedicin Gruppebaserede rygestopforløb uden udlevering af gratis rygestopmedicin Gruppebaserede rygestopforløb med udlevering af gratis rygestopmedicin

21 Inspiration fra NICE (The National Institute for Health and Care Excellence) 21

22 Modellen 22

23 Effektmål, omkostninger og tidshorisont Sundhedsmæssige gevinster: Vundne leveår Omkostninger: Økonomiske nettoomkostninger set fra et kommunalt og et fælles kommunalt og regionalt perspektiv: Omkostninger til rygestopforløb Afledte besparelser til sundhedsydelser og hjemmepleje ved rygestop Tidshorisont: 5 år, 10 år, 25 år, 50 år og livstid 23

24 Antagelser om afledte besparelser til sundhedsydelser og hjemmepleje Gennemsnitlig omkostning, kr. Gennemsnitlig omkostning til dagligryger Gennemsnitlig omkostning til tidligere ryger Gennemsnitlig omkostning til aldrig-ryger 1 år 6 år 10 år Tid siden rygestop 24

25 25 Omkostninger i vundne leveår? Personer, som stopper med at ryge og forlænger deres forventede levetid, kan på et senere tidspunkt i livet få andre behandlingskrævende sygdomme, som medfører omkostninger for sundhedsvæsenet. Bør disse omkostninger regnes med? Resultater i modellen beregnes både med og uden omkostninger til sundhedsydelser og hjemmepleje i vundne leveår.

26 Kan kommunernes spare penge på rygestopindsatsen? Svaret afhænger af: Omkostninger ved rygestopindsatsen set i forhold til afledte besparelser Medregnes omkostninger i vundne leveår? ANBEFALING: Fokus på de sundhedsmæssige gevinster ved rygestopindsatsen 26

27 Spørgsmål/ kommentarer? 27