bipsnyt 2 : 12 læs om: 4 beslutninger fra generalforsamlingen 5 bips konference nye cuneco-projekter 32 objekter fra materialeproducenterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bipsnyt 2 : 12 læs om: 4 beslutninger fra generalforsamlingen 5 bips konference 2012 19 nye cuneco-projekter 32 objekter fra materialeproducenterne"

Transkript

1 bipsnyt 2 : 12 læs om: 4 beslutninger fra generalforsamlingen 5 bips konference nye cuneco-projekter 32 objekter fra materialeproducenterne

2 forretningsmodellen for cuneco-resultaterne tager form leder bips nyt 2 : 12 2 Når vi i 2014 afslutter videncenterprojektet cuneco, og de sidste udviklingskroner er brugt, er det bips, der skal drive de produkter, centret har udviklet. Det er ensbetydende med en forretningsmæssig forandring en forandring, vi allerede nu er i gang med at forberede. I løbet af sommeren etablerer vi et advisory board, der kommer til at bestå af en håndfuld af byggeriets fremmeste og mest forretningsorienterede beslutningstagere. Panelet får en rådgivende funktion, og det skal hjælpe os med at kaste lys over, hvilken forretningsmodel der bedst skaber et sundt økonomisk fundament for foreningen i tiden efter Sandheden er jo, at der skal et vist indtægtsgrundlag til for at drive cunecos produkter og tilbyde dem til branchen på den måde, som giver brugerne mest mulig værdi. Driften skal kunne hvile i sig selv, og hvordan det skal ske, kommer vi til at diskutere med vores advisory board. skaber en bæredygtig forretning undersøger vi i vores værdianalyse. Med den sætter vi tal på, hvilken værdi det enkelte cuneco-produkt skaber i virksomheden og på projektet. Kan vi dokumentere, at cuneco-produkterne skaber værdi, har vi grund til at tro, de også bliver efterspurgte. Produktkataloget og værdianalysen er centrale input, når vi med vores advisory board som sparringspartner skal diskutere, hvordan cunecos resultater skal udbydes. Vi kommer i den forbindelse til at ryste posen, og ingen siger, at forretningsmodellen nødvendigvis bliver bygget op omkring den abonnementsform, vi kender fra bips eksisterende værktøjer. Det afgørende er, at den underliggende forretning bliver stabil, så bips også efter 2014 kan tilbyde branchen de nødvendige værktøjer. Det har vi lovet, og det løfte holder vi. Lars Coling, formand for bips Vi møder dog langtfra tomhændet op til møderne. Vi er lige nu i gang med at etablere et produktkatalog, hvor vi beskriver, hvilke konkrete og køreklare produkter cunecos udviklingsarbejde resulterer i. Skal man udtrykke det i økonomiske termer, giver produktkataloget overblik over udbudssiden. Efterspørgslen den anden af de to faktorer, der Forside: UCSF Medical Center i San Francisco. Illustration: DPR Construction

3 indhold Nyt 4 Generalforsamling: Her er, hvad medlemmerne besluttede 5 Så løfter vi blikket 6 Kort nyt fra udlandet 7 bips får et forum for bygningsejere 8 Hvad sker der i bips fora? Indhold bips nyt 2 : Ny undersøgelse viser, hvor BIM-gevinsterne ligger Cad 12 Bliv klog på cad i en uformel atmosfære 14 Fælles tegningsstandarder fjerner bøvl 14 Beskrivelser 16 Tip til Beskrivelsesværktøjet: Tag stilling, inden du starter 18 Rekordstort beskrivelseskursus cuneco 19 Nye resultater og nye projekter 20 På vej mod et nyt klassifikationssystem 22 Det første it-værktøj med CCS-understøttelse 24 Ny repræsentant i cunecos styregruppe 25 Dansk digitalt byggeri inspirerer internationalt Cases 26 Amerikansk entreprenør udmærker sig 30 Tidligt samarbejde på Frederiksberg Producent til arkitekterne: Hvilket objekter vil I have? 32 Udstillerne skriver 35 Én model siger mere end 1000 cifre bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 2 : 2012 Oplag: Redaktion Lars Coling, formand for bips, ansvarshavende Gunnar Friborg, bips Stig Neumann, bips Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Sekretariat for bips Gunnar Friborg Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Helle Petersen Stig Neumann Kim Streuli bips Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax Sekretariat for cuneco Torben Klitgaard Søren Spile Maja Skovgaard Anne Gram Mette Øbro Jonas Lindhart Design og grafisk tilrettelæggelse Fænø Design Tryk Rosendahls ISSN Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, Rambøll Klaus Kaae, NCC Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ Aksel Frandsen, Kirkebjerg Christian Koch, Aarhus Universitet Jens Kristiansen, Velux Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Árni Laksáfoss, Danica Ejendomme

4 Af Stig Neumann, bips generalforsamling: Her er, hvad medlemmerne besluttede Priserne stiger en smule, efter de i to år har ligget stille. Det var den mest markante beslutning, da bips holdt den årlige generalforsamling sidst i marts. nyt bips nyt 2 : 12 4 Umiddelbart efter generalforsam lingen var der temamøde. Her diskuterede vi, hvorvidt standardisering er en hindring eller en katalysator for innovationen i byggeriet. Dansk Designcenter dannede rammen om bips ordinære generalforsamling 2012, og da klokken passerede 13, gik vi i gang. Hovedtrækkene i års beretning og resultatopgørelse for 2011, der forinden var sendt ud med årets første nummer af bips nyt, blev gennemgået: Medlemstallet har trods de ugunstige konjunkturer været stabilt, alle værktøjsområder er blevet udbygget, og 2011 endte med et lille overskud. Ingen af delene gav anledning til diskussion blandt foreningens medlemmer. Handlingsplanen for 2012, der ligeledes optræder i årets første bips nyt, blev også godkendt uden bemærkninger. Prisstigning følger byggeomkostningsindekset Næste punkt var budgettet for 2012, der rummer en stigning i kontingent- og abonnementspriserne. Baggrunden er, at bips priser de sidste to år har været fastholdt i kroner og øre, selvom samfundets generelle prisniveau er steget i takt med inflationen. Beslutningen om at fastfryse priserne blev i sin tid truffet som en reaktion på det slumrende marked, men hvis vi skal undgå, at foreningens indtægtsgrundlag bliver udhulet, må vi holde trit med den almindelige prisudvikling. Derfor foreslog bestyrelsen i år, at kontingent- og abonnementspriserne i gennemsnit stiger 5,6 %. Det er den stigning, der har været i byggeomkostningsindekset i den pågældende periode. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Prisstigningen fordeles ikke jævnt over medlemmerne. De små virksomheder har længe betalt forholdsvis meget sammenlignet med de store virksomheder, og det bliver udjævnet nu, hvor den største andel af den samlede prisstigning bliver lagt på de store virksomheder. Se de nye satser på bips.dk. Under budgettet for 2012 blev også det kommende buildingsmart-abonnement diskuteret. Temamøde afslutter dagen Hvor generalforsamlingen naturligt nok foregik i en formel atmosfære, blev der skruet op for stemningen, da det efterfølgende temamøde gik i gang. Her præsenterede henholdsvis en arkitekt, en forsker, en producent og en repræsentant fra bips deres bud på, om standardisering er en katalysator eller en hindring for innovation i byggeriet. Det traditionelle synspunkt er, at standarder er ensbetydende med frihedstab, men er det nu også så enkelt? De fremmødte greb i dén grad lejligheden til at diskutere det spørgsmål, da der efter de fire oplæg blev indledt en paneldiskussion og en dialog med salen.

5 Af Stig Neumann, bips så løfter vi blikket Vil du have indsigt i, hvordan de bærer sig ad i andre virksomheder? Årets bips konference er ved at tage form, og vi kan allerede nu sige, at der er meget godt på tapetet. bips konferencen er særlig, fordi den bliver arrangeret af branchen selv. Otte mand, der til daglig sidder i medlemsvirksomhederne, er i øjeblikket ved at stykke programmet til 2012-versionen sammen, og selvom de ikke er færdige, tør vi godt love, at der er gode ting i vente. Fx skal vi høre, hvordan kommuner og regioner tackler det nye krav om digitalt byggeri. Det sker, når projektdirektøren for Hvidovre Hospital fortæller, hvilke krav han stiller i sine projekter. Det er ikke bare interessant for offentlige bygherrer, men også for de rådgivere, der arbejder for kommuner og regioner. Vi får også et bud på, hvordan de renoveringsopgaver, der efter Bygherreforeningens vurdering kommer til at dominere markedet de næste 10 år, kan understøttes af digitale metoder. Hvad er op og ned, når digitalisering, renovering, bæredygtighed og produktivitetsforbedringer bliver tænkt sammen? Vi får både hovedlinjer og konkrete erfaringer. Og så bliver vi klogere på, hvordan de i skibsindustrien har klaret digitaliseringen. Her er man nået langt, og meget tyder på, at vi i byggeriet kan lære en del ved at skele til, hvordan de har håndteret omstillingen. Det bliver forfriskende. Jordnært og fremsynet hånd i hånd De mere end 40 indlæg bliver lige nu håndplukket af de otte medlemmer af konferenceudvalget. Fordi de til daglig sidder med næsen begravet i byggeprojekter, har de gode forudsætninger for at vurdere, hvad der er værd at dykke ned i. Og selvom indlæggene har fin spredning, er der en samlende overskrift for hele konferencen: Løft blikket din hverdag er i forandring. En række spor strukturerer de to dage yderligere. Sporene har forskellige titler, men bærer enten mærket Nu eller Fremover. HVOR OG HVORNÅR? Vi samles traditionen tro på Hotel Nyborg Strand i september. I år er det d. 10. og d. 11. GÆT ÅRETS KEYNOTE Årets keynote-speaker kan spå om den teknologiske udvikling, og måske kender du ham allerede fra tv. Se, hvem det er på bips.dk/konference. bips konference 2012 Med den inddeling forsøger vi at favne både det jordnære og det fremsynede både det, der kan hjælpe os i dag, og det, der på længere sigt kan skabe forretningsmuligheder og effektiviseringer. Ved de fleste konferencer og seminarer siger man, at der er mulighed for networking. Men vi mener det, når vi siger det. Derfor sørger vi for at hjælpe det på vej med et initiativ, der giver dig mulighed for at flytte den faglige dialog ud af de faste konstellationer. Måske får du ad den vej lejlighed til at tale med en kollega, du ikke kender. De næste måneder lægger konferenceudvalget sidste hånd på programmet og de andre aktiviteter. Undervejs kan du følge med på bips.dk/konference, og i næste nummer af bips nyt offentliggør vi det hele. nyt bips nyt 2 : 12 5

6 Af Inge Kobberø, bips kort nyt fra udlandet bips huser det danske buildingsmart-forum, som følger den internationale buildingsmart-udvikling. Her får du korte nyheder fra to af vores nabolande. Bl.a. har briterne lanceret et nationalt objektbibliotek. nyt bips nyt 2 : 12 6 Britiske bygherrekrav og BIM-værktøjer Den britiske regering har i maj 2011 udgivet Government Construction Strategy, hvor indgangsbønnen er Need for Change. Per tradition har der ikke tidligere fra politisk side været formuleret krav om forandring, men strategien er baseret på en undersøgelse blandt byggeriets virksomheder en undersøgelse, som viser, at virksomhederne netop ønsker forandring! En række strategiske områder og konkrete indsatsområder er defineret. Ét af dem er et krav om brug af BIM i alle statslige byggeprojekter. En såkaldt UK Government BIM Implementation Group er efterfølgende etableret, og formanden for den, Mark Bew, er også formand for buildingsmart UK. NBS (National Building Specification) udvikler og udgiver bl.a. det britiske beskrivelsessystem og er en selvstændig virksomhed under RIBA (Royal Institute of British Architects). I kølvandet på den nye regeringsstrategi udviklede NBS to BIM-værktøjer: et objektbibliotek og et beskrivelsessystem. NBS National BIM Library indeholder mere end 200 generiske objekter for bygningsdele som vægge, lofter mv. En række byggevareleverandører arbejder på at udvide biblioteket med produktobjekter. NBS har desuden lanceret beskrivelsessystemet NBS Create. A method of specification that has been built for BIM, beskriver de det som. Norsk buildingsmart samarbejder med Standard Norge buildingsmart Norge har politisk opbakning, en stor medlemskreds og arbejder med aktiviteter inden for udvikling, implementering, formidling, netværk og brugergrupper. Ét af de områder er standardisering. Det internationale standardiseringsudvalg Organization of information about construction works (TC 59/SC 13) er organiseret i 7 arbejdsgrupper, som ud over IFC og IDM bl.a. arbejder med BIM guidance, Object libraries og Process management. Under Standard Norge er buildingsmart etableret som et særligt område, SN/K arbejdsgrupper er her dannet til at følge det internationale standardiseringsarbejde. De norske standardiseringsgrupper arbejder bl.a. med objektbiblioteker og Data tegninger i bygg. Briterne præsenterede deres arbejde på to internationale buildingsmart-workshops i foråret. BUILDINGSMART PÅ BIPS.DK På buildingsmart-delen af bips.dk kan du se andre eksempler på udenlandske objektbiblioteker, og fremover vil vi også omtale udenlandske BIM-guidelines.

7 Af Stig Neumann, bips, foto: Hans Henrik Tholstrup for Bygningsstyrelsen bips får et forum for bygningsejere Fremover bliver det lettere for byg- og driftsherrerne at sætte deres aftryk på bips og cunecos udviklingsarbejde. Det kan være med til at bringe byggeriet et skridt nærmere de store driftsbesparelser, som flere analyser påpeger. Med cad og beskrivelser som kerneområderne har bips siden grundlæggelsen været centreret omkring byggeriets rådgivere. Hovedparten af medlemmerne tilhører stadig den gruppe, men de senere år er byggeriets øvrige parter i stigende omfang blevet involveret i foreningen. Fx har it-leverandørerne og de udførende fået egne fora. Den inklusion fortsætter, når vi nu opretter et forum for byg- og driftsherrer. Faktisk fylder byg- og driftsherrerne allerede godt op på bips medlemsliste. Til den gruppe hører omkring hvert sjette bips-medlem. At de får et forum, giver dem en mere direkte vej til at udtrykke deres behov og i øvrigt påvirke foreningens udviklingsarbejde. Når byg- og driftsherrernes synspunkter får en platform, får vi som forening bedre vilkår for at forbedre sektorens samarbejde. Hvad laver forummet? Som bips seks andre fora kommer byg- og driftsherreforummet til at løse to typer opgaver. For det første tager det stilling til de af foreningens projekter og værktøjer, der vedrører bygningsejerne. Det kan i praksis dreje sig om at levere input til andre foras projektforslag eller om at kvalificere foreningens værktøjsportefølje. Det kan også handle om at bidrage til cunecos arbejde fx det, der vedrører kravstillelse og projektaflevering. For det andet gælder det om selv at udforme projektforslag, altså ideer til udviklingsinitiativer, der gavner byg- og driftsherrernes situation. Hvad det i praksis munder ud i, vil tiden vise. bips udviklingsarbejde tager udspring i seks faglige fora. Bygningsejerne har netop fået deres eget, så nu får de en platform at ytre sig fra. Her Aarhus Universitet set fra luften. Forummet huser repræsentanter fra et bredt udsnit af byg- og driftsvirksomheder: offentlige og private byg- og driftsherrer, almennyttige boligselskaber, administrationsselskaber og bygherrerådgivere. Forummet er allerede bemandet, men hvis der er interesse, opretter vi en referencegruppe, der på nært hold kan følge forummets arbejde. Kontakt sekretariatet, hvis du vil vide mere. Vægt på digitalisering Vi har fra første færd lagt vægt på, at forummets deltagere ved noget om digital ejendomsdrift. Flere undersøgelser peger på, at der i den langsigtede, digitale bygningsdrift er store summer at spare (se s. 10 i dette blad), og det er tanken, at det nye forum med tiden skal bidrage til at realisere potentialet. Byg- og driftsherreforum På de næste sider får du et overblik over de seks andre foras arbejde. På bips.dk finder du det nye bygog driftsherreforums kommissorium og deltagerliste. nyt bips nyt 2 : 12 7

8 Af Stig Neumann, bips hvad sker der i bips fora? nyt bips nyt 2 : 12 8 Bygningsmodeldesignforum Bygningsmodelmanagementforum Beskrivelsesforum Hvad optager bips faglige fora for tiden? Hvilke udviklingsprojekter har de på tegnebrættet? Få svaret på dette opslag, hvor vi giver et resume af de forslag og ideer, foraene formulerer. Husk, at kun få af forslagene er blevet bedømt af styregruppen. Det, du ser her, er med andre ord ønskelister eller idékataloger, hvor kun en delmængde bliver realiseret. Det spritnye bygningsejerforum er ikke med på denne oversigt. Bygningsmodeldesignforum Et nyetableret forum, der interesserer sig for, hvordan bygningsmodeller produceres, og hvordan de danner grundlag for projekternes tegningsmateriale. Forumdeltagerne har indtil videre holdt tre møder, hvor de har fået overblik over de områder, hvor der er behov for at udvikle fælles værktøjer. Det er resulteret i en liste på 24 emner, der bl.a. inkluderer: 3D-tegningsstandarder for installationer. Landskab, terræn og det, der omgiver selve bygningsmodellen og hvordan man håndterer det. Projekt væk-fra-tegninger: Findes der teknologier, der gør, at vi i fremtiden kan skære ned på eller ligefrem udelade tegningerne? Bygningsmodelmanagementforum Et nyetableret forum, der beskæftiger sig med bygningsmodellers datastrukturer og udvekslingsformater. På de første tre møder har deltagerne særligt diskuteret, hvordan man får projektledere fra alle dele af branchen til at interessere sig mere for BIM og for dem der allerede er interesserede blive mere klar over, hvad målet med teknologien er. Det bliver set i lyset af byggeriets aftaledokumenter, og man har bl.a. øjnene rettet mod IKTspecifikationerne. Beskrivelsesforum Beskrivelsesforummet udvikler og vedligeholder Beskrivelsesværktøjet og de områder, der relaterer sig til det. En af de aktuelle opgaver er at lægge en handlingsplan for værktøjets udvikling over de næste fem år. På listen over andre emner, der optager forummet, er at opdatere Byggesagsbeskrivelsens afsnit om vejrligsforanstaltninger samt dens Plan for sikkerhed og sundhed. udbygge afsnittene om arbejdsmiljø i arbejdsbeskrivelserne udvikle en anvisning for kontrol planlægge en kommende opdatering af installationsbeskrivelserne planlægge et værktøj, der hjælper med at angive tolerancer fastlægge, hvordan funktionsbeskrivelser bør se ud.

9 Her får du en oversigt over aktiviteterne i bips fora. Det er de grupper af dedikerede bips-medlemmer, der foreslår, hvilke udviklingsprojekter foreningen skal gennemføre. buildingsmart-forum Forummet følger udviklingen i buildingsmart på både internationalt, nordisk og nationalt plan. En væsentlig del af forummets arbejde er at formidle building- SMARTs nyheder, værktøjer og arbejdsmetoder. Det sker først og fremmest gennem nyhedsmails og netværksmøder. Eksempler på det sidste tæller: D. 6. juni: Juridiske aspekter ved brug af BIM D. 7. juni: Nordisk workshop om anlæg og modeller i Oslo D september: Forummet planlægger et nordisk bygherremøde over to dage. Udførelsesforum It-leverandørforum It-leverandørforum Hvor de andre fora indleverer projektforslag, er Itleverandørforum udelukkende et ressourceforum. Det betyder, at de kan granske og kommentere de andre foras projektbeskrivelser og på den måde være med til at sikre, at de set med it-briller er fornuftige. Forummet leverer ikke selv projektbeskrivelser. building- SMARTforum Udførelsesforum Udførelsesforummet interesserer sig for udvikling af den del af byggeprocessen, der har med udførelsen at gøre. For nylig fik forummet opdateret udgivelsen ved navn Oversigt over BIM-viewers, som man desuden planlægger at oversætte til engelsk. I vinter var forummet grund til, at bips deltog i Dansk Byggeris it-messe. Her fik foreningen lejlighed til at række hånden ud til små- og mellemstore udførende virksomheder. Vi præsenterede dem for Beskrivelsesværktøjet og Oversigt over BIM-viewers. FORAENE DRIVER BIPS UDVIKLING bips udvikler og vedligeholder en lang række værktøjer lige fra CAD-manualer til beskrivelser og opmålingsregler. De syv faglige fora er udviklingens motor. I hvert forum sidder 6-8 medarbejdere fra bips medlemsvirksomheder de er alle eksperter inden for de respektive områder. Ved faste møder diskuterer forummedlemmerne, hvor branchen har behov, som kan føre til et udviklingsarbejde. På de vigtigste områder udarbejder de projektbeskrivelser, der skitserer, hvordan foreningen kan udvikle et værktøj på området. Når et forum har udformet en projektbeskrivelse, præsenteres den for bips styregruppe. Den består af ni mand, ligeledes sidder i virksomhederne til daglig. Styregruppen beslutter, hvilke projektbeskrivelser, der skal realiseres. Efterfølgende rekrutterer man rette personer til en arbejdsgruppe, der udfører projektet. Man får ikke honorar for at sidde i et forum. nyt bips nyt 2 : 12 9 På projektsiden arbejder man med en såkaldt IDMmetodeguide, og så har forummet et buildingsmartabonnement i støbeskeen.

10 Af Stig Neumann, bips. Illustrationer: Tværsnit Arkitekter, Rambøll og DTU ny undersøgelse viser, hvor BIM-gevinsterne ligger nyt bips nyt 2 : Kun få undersøgelser har indtil videre sat tal på de besparelser, der knytter sig til BIM. Nu får vi et stort studie udarbejdet af DTU Byg og betalt af Bygningsstyrelsen der undersøger omkostninger og indtægter for fire forskellige aktørgrupper. Projektets titel er Måling af Økonomiske gevinster ved Det Digitale Byggeri, og outputtet er seks frit tilgængelige rapporter. De fire udvalgte aktører er ikke gennemsnitsvirksomheder. De er tværtimod blandt de mere fremsynede, og undersøgelsen kan med forfatternes egne ord ses som et idékatalog til resten af branchen. Man får en idé om, hvad man kan forvente, hvis man ligesom de fire casevirksomheder indfører BIM-baserede værktøjer og metoder. Noget af det interessante er, at man kan få gavn af BIM, også selvom de andre projektparter ikke bruger metoden. Der er besparelser alene i at suboptimere sine egne arbejdsgange. Men det er klart, at jo flere gange modellens data bliver brugt, jo større er gevinsterne. På den måde lægger resultaterne op til, at man i det små godt kan gå i gang med BIM og så gradvist implementere det i flere processer og få de andre parter med, siger projektleder Flemming Vestergaard, DTU Byg. Case 1: BIM hos en mindre arkitektrådgiver Ombygning af enfamilieshus. BIM til dispositionsplanforslag, myndighedsprojekt og hovedprojekt. Projektsum: kr. Arkitekten oplever meromkostninger i forbindelse med at etablere bygningsmodellen. De udlignes af et lidt højere honorar, som bygherren accepterer. Casens besparelse opstår, fordi udbudsmaterialet rummer præcise mængdeopgørelser, og da entreprenøren pga. tidligere oplevelser forventer højere kvalitet end ved 2Dprojektering, giver han et tilbud, der er 10 % lavere end normalt. Det er en fortjeneste på kr., der tilfalder bygherren, og langt overskygger det marginalt højere honorar, han måtte betale arkitekten. Det er ikke enten-eller: Man kan godt kombinere 2D og 3D både i virksomheden og i det enkelte projekt. De projekterende må påtage sig de såkaldte initiale udgifter udgifterne til at oprette modellen. Investeringer og fortjenester fordeler sig således ujævnt mellem projektparterne. Ingen casepersoner ønsker at gå tilbage til dokumentbaseret 2Darbejde. Virksomhedsstørrelse er ikke en hindring. Både små og store virksomheder kan få gavn af BIM. Et udpluk af pointerne På dette opslag har vi samlet en stribe tal og hovedkonklusioner. I næste nummer af bips nyt dykker vi en tand dybere og ser nærmere på et par af casene. Hverken dækningen i dette eller næste nummer yder det grundige studium retfærdighed tag det i stedet som en appetitvækker, og find de komplette rapporter på byg.dtu.dk.

11 DTU-undersøgelse nuancerer billedet af, hvem der tjener på 3D-projektering. Én af konklusionerne er, at det godt kan betale sig at tage metoden op, selvom de andre projektparter arbejder i 2D. Case 2: BIM hos en større ingeniørrådgiver Kontordomicil på m² + kælder. BIM i samtlige faser fra design til drift. Anlægssum: 1 mia. kr. Ingeniøren opnår en milliongevinst, når vi gør besparelser og omkostninger op. Det skyldes først og fremmest et konsistent og kollisionsfrit projekt. Ser man på forholdet mellem investeringer og fortjenester, viser det sig, at fagentreprenører kan gøre en god forretning. Særligt VVS-entreprenøren investerer et relativt beskedent beløb i implementering, men får en stor fortjeneste. cuneco kigger med Case 3: BIM hos driftsherre og byg- og driftsherrerådgiver Opførelse af m² campusbyggeri. Rådgivere projekterer i 2D, og en særlig bygherrerådgiver opretter en såkaldt 5D-bygningsmodel, der afværger kollisioner og simulerer pris og udførelse. Anlægssum: 65 mio. kr. Som i Case 1 er entreprenørens tilbud markant lavere end ved traditionel projektering: 15 % eller 7,5 mio. kr., der tilfalder bygherren. Man vurderer desuden, at driften effektiveres med 15 % eller hele 5,5 mio. kr. årligt. Udførelsen går glat, og man har få montagestop, hvilket i vidt omfang skyldes 3D-projekteringen, men selvfølgelig også skal ses i lyset af det lave tilbud. cuneco vil som led i afprøvningen af sine standarder analysere den værdi, de enkelte aktører opnår ved at bruge cunecos produkter. I den forbindelse vil cuneco skele kraftigt til DTU Bygs grundige metode apparat, som viser, hvordan man ved hjælp af potentialelister, interviews, målinger og faglige vurderinger kan estimere de økonomiske nettogevinster ved at indføre nye, digitale arbejdsmetoder. Case 4: BIM hos en større entreprenør Kontordomicil på m² + kælder. Totalentreprenøren udfører selv ingeniørrådgivningen. Arkitekten etablerer en arkitektfagmodel, og ingeniøren en konstruktionsfagmodel. Den blev brugt til tegningsgenerering og animationer. Koordineringen internt mellem ingeniørdisciplinerne var 2D-/dokumentbaseret, og man trak ikke mængder ud. Anlægssum: 1 mia. kr. Målet er at forbedre tegningsmaterialet, og det klarer man. På omkostningssiden vurderer man, at 3D-projekteringen tager 10 % længere tid i første gennemløb, er omkostningsneutralt i andet gennemløb og derefter giver en tidsbesparelse på 10 %. Det svarer til kr. ved et projekt på denne størrelse. Der er ikke udført systematisk kollisionskontrol, men ved et tjek af stålmodellen opdager man 4-5 store fejl, der sparer kr kr. Når man fremover bruger modellen til at generere styklister, mener man at kunne spare 90 % af den tid, tilbudsberegningen tager. nyt bips nyt 2 : Det er ikke nogen nem opgave at vurdere de kvantitative gevinster, men vi vil gøre vores bedste med DTU Bygs manual i hånden, siger projektdirektør Torben Klitgaard og tilføjer, at metoden naturligvis vil blive tilpasset cunecos konkrete afprøvningsprojekter.

12 Af Stig Neumann, bips bliv klog på cad i en uformel atmosfære Dine kolleger fra andre virksomheder bokser med de samme cad-problemer som dig, og i Cad Erfa-klubberne er I fælles om både problemer og løsninger. bips nyt var med til et temamøde om Revit. cad bips nyt 2 : Cad Erfa-klubber er måske ikke det mest mundrette navn, men det siger det hele: Her mødes cad-brugere fra en lang række virksomheder og deler erfaringer med deres kolleger. Et par gange om året diskuterer de en række problemstillinger, der alle er konkrete og meget hands-on-baserede. For hvorfor sidde og brænde inde med sin viden, når man kan give den videre og samtidig selv blive klogere, mens man hører de andre deltageres erkendelser? En af styrkerne er, at tonen er jævnbyrdig og afslappet. Indlægsholderne er ikke nervøse for at falde igennem og tør godt lægge kortene på bordet. Og publikum er ikke bange for at stille spørgsmål og diskutere, siger Michael Schou, White Arkitekter. Han er afgående bestyrelsesformand for Cad Erfa Øst, én af de i alt fire Cad Erfa-klubber rundt om i landet. Skruer vi tiden tilbage til marts, hvor bips nyt deltog i et af Cad Erfa Østs arrangementer, får vi syn for sagn: Stemningen er imødekommende, og dialogen i højsædet. Eftermiddagsmødet bliver afholdt i DGIbyen og er bygget op omkring en stribe indlæg, der giver anledning til mange diskussioner i salen. Er der nogen af jer der har erfaring med det her? lyder det flere gange fra den ikkeeksisterende talerstol, og hver gang byder publikum ind, flere gange med sidebemærkninger, der får forsamlingen til at grine. Ånden på møderne er tydeligvis den, at det ikke handler om at vise sig frem, men om at få vendt de ofte meget tekniske problemstillinger med folk, man ikke deler kontor med til hverdag. Mest for nørder At emnerne er tekniske, ligger i Cad Erfa-klubbernes DNA, for siden de blev etableret, har det primært været for dem, der til hverdag sidder med hånden på musen og arbejder i cad-programmerne. På denne eftermiddag er der fire indlæg af varierende længde, og de knytter alle an til dagens tema, Revit. De bærer overskrifter som Revit-server vs. Citrix og kredser om tegnestuers it-infrastruktur og medarbejdernes adgang til software og bygningsmodeller. Et tilbagevendende spørgsmål er, i hvilket omfang data skal centraliseres på en server og tilgås gennem en netforbindelse. En deltager, der har været med gennem mange år, fortæller mig i pausen, at Cad Erfa-møderne førhen udelukkende var for de mest dedikerede brugere, og at der gennem den seneste tid er trådt lidt flere generalister til. Trods det er både indlæg og diskussioner denne eftermiddag temmelig specialiserede set i forhold til mange andre arrangementer. Cad Erfamøderne taler til publikums mere nørdede sider. Dagens afslutning: åben trick-runde Den sidste halve time er sat af til tips og tricks til Revit, og her skiftes de deltagere, der har mod på det, til at give gode råd videre. Her er ingen talerrække, men håndsoprækning, og emnerne inkluderer DB-links og integration til MS Acces, det lille gratisprogram Sheet Creator og scopeboxes. Med en projektor bliver der sat billeder på den tutorial-lignende seance. Der er to ting i det her, siger Michael Schou, da mødet er slut, og alle har forladt lokalet. Det ene er at være med til erfaringsudvekslingen. Det andet er at møde kolleger og udbygge sit netværk i branchen. At det hele så sker på en imødekommende måde, er bare et plus.

13 På Cad Erfa-møderne er indholdet mere teknisk end på de fleste andre seminarer og konferencer. Anette Wolfsen, Torkil Laursen Rådgivende Ingeniørfirma Hvorfor er du med i dag? Sådan bliver du medlem af en Cad Erfa-klub cad bips nyt 2 : Der bliver jo talt meget om Revit, og mange bruger Revit, men det gør vi [i virksomheden, red.] ikke endnu. Så vi er her for at følge lidt med og holde os informerede og også for at referere tilbage til virksomheden. Mange af de arkitekter, vi arbejder sammen med, tegner i Revit, og hvornår skal vi en lille virksomhed med 15 ansatte gå over til det? Der er det rart at være med her og høre, hvad det er for nogle problemer, andre slås med. Der findes fire Cad Erfa-klubber i landet. De afholder hver 2-4 møder om året. For at deltage på møderne skal din virksomhed være medlem af bips og betale kontingent til den givne Cad Erfa-klub. Det sidste koster 1000 kr. om året og giver fem medarbejdere fra virksomheden mulighed for at deltage på møderne. Læs mere om Cad Erfa-klubberne på bips. dk under Viden og udvikling. Hvis du logger ind, kan du se debatindlæggene. Ole Kiær, Rubow Arkitekter Hvad får du ud af at være med på sådan en dag som i dag? Rod Geddes, Rørbæk og Møller Arkitekter Er du vant til at komme til Cad Erfa Østs arrangementer? Det er erfaringsdelingen firmaerne imellem. Det handler om at få at vide, hvad de andre gør, og hvilken vej markedet bevæger sig. Kan du give et eksempel? Ja, der er mange. Sidst blev mødet holdt i Tivolis Kongrescenter, det var rigtig godt. Der var nogle, der holdt foredrag om stedet, og vi var rundt at gå på Tivoli Hotellet. Jeg kommer ikke fast, men i hvert fald på et enkelt møde hvert år mindst. Jeg plejer at holde øje med emnerne, og det er som regel noget, der er relevant for vores område og interessant. Men der er jo andre ting, der afgør, om man kan komme eller ej. Fx hvor travlt man har. Jeg er med for første gang, og jeg bider mærke i atmosfæren Ja, præcis. På de her møder deler vi erfaringer på et lidt mere uformelt niveau end til store arrangementer som bips konferencen. Det, vi taler om, er også på et lidt mere lavpraktisk niveau, fordi publikum er mindre og en smule mere specialiserede end til store konferencer. Det handler også om at få at vide, om det, man selv har gang i, har genklang rundt omkring i virksomhederne. Der er selvfølgelig mange måder at gøre ting på, og det er altid supergodt at høre, hvordan andre gør.

14 Af Stig Neumann, bips, foto: Carsten Snejbjerg fælles tegningsstandarder fjerner bøvl bips tegningsstandarder kan effektivisere samarbejdet. Vi besøger en mindre rådgivende ingeniørvirksomhed i Hellerup, hvor en erfaren tegner fortæller. cad bips nyt 2 : Når man har rentegnet ingeniørprojekter i 37 år, er man mere end almindelig kvalificeret til at fortælle, hvordan tegninger bygges op. Derfor har vi besøgt Kirsten Sørensen til en snak om bips tegningsstandarder. De seneste 12 år har hun været i ansat som teknisk assistent hos Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S, en mindre virksomhed med 110 år på bagen og base i Hellerup. Her har man brugt bips tegningsstandarder, siden de udkom, og nu har Kirsten Sørensen sagt ja til at dele lidt ud af sin viden. Vi er glade for bips tegningsstandarder, og vi bruger dem meget gerne med vores samarbejdspartnere. Også når vi får freelancere ind i de spidsbelastede perioder, er det let, når vi bliver enige om, at vi tegner efter bips standarder. Det giver ensartethed i tegningerne, og det gør, at man er enige om, hvad det er, man taler om. Entreprenørerne synes jo også, tegningerne er lette at genkende, når de indeholder de samme symboler fra projekt til projekt, siger hun. De første dele af tegningsstandarderne blev udviklet af ibb, én af bips forløbere, for 10 år siden, og senere er der kommet flere til. I dag dækker de seks forskellige fagdiscipliner fra betonkonstruktioner til bygningsautomatik. Hele vejen igennem har motivationen været, at hvis hele branchen bliver enig om ét sæt symboler, så går der kortere tid med at granske signaturforklaringer, og måske undgår man ligefrem fejl. I byggeriet arbejder vi jo under det vilkår, at samarbejdsrelationerne skifter fra projekt til projekt, så hvis hver virksomhed har sin egen måde, koster det tid. Kirsten Sørensen fremhæver udvidelsen af T3-torvet i CPH (Københavns Lufthavn) som en vellykket sag, hvor der blev tegnet efter bips standarder. Inden sagen blev startet op, deltog Øllgaard i et udviklingsarbejde for CPH, hvor deres tegningsstandarder og CAD-manual blev tilpasset bips standarder. Det var spændende at hjælpe en så professionel bygherre som CPH med at udvikle værktøjet. T3-torvet var et stort projekt, men når vi arbejder sammen med mindre arkitektvirksomheder, er det langt fra altid, de bruger bips standarder. De har ofte deres egne standarder, siger Kirsten Sørensen. Ønsker tegningsblokke på bips.dk Inden tegningsstandarderne udkom, var firmaspecifikke standarder normen for også de store rådgivere. Den ene virksomheds måde at udforme tegningerne mindede selvfølgelig om de andres, men de var ikke identiske. Kirsten Sørensen fortæller, at hun allerede i sin elevtid hos Erik K. Jørgensen (i dag EKJ) havde interne hæfter med instruktioner i, hvordan tegningerne skulle se ud. Bag bips tegningsstandarder ligger der et harmoniseringsarbejde, hvor repræsentanter fra en stribe store virksomheder herunder EKJ i sin tid udformede det fælles grundlag, vi har i dag. I løbet af de seneste år er der dog sket lidt af en forandring, for stadig flere rådgivere er begyndt at modellere projekterne i 3D, og det har ifølge Kirsten Sørensen betydet, at de fælles tegningsprincipper på visse punkter er blevet udfordret. Typisk bruger virksomhederne 3D-programmernes symboler. Og det er jo meget forståeligt. Af samme grund efterlyser Kirsten Sørensen, at bips udvikler standardtegningsblokke til 3D-programmerne og stiller dem til rådighed på bips.dk. Det, mener hun, vil kunne puste ekstra liv i tegningsstandarderne, så flere virksomheder vil se en fordel i at benytte dem. Den idé bringer vi videre til foreningens bygningsmodelfora. Det næste, der sker på området, er, at vi om ganske kort tid sender nye tegningsstandarder i høring. De er tilpasset 3D-programmerne. I andet halvår af 2011 blev tegningsstandarderne på bips.dk besøgt over gange. Det gør det til det næstmest populære værktøj efter Beskrivelsesværktøjet.

15 BIPS BESØGER ET MEDLEM Entreprenørerne synes jo også, tegningerne er lette at genkende, når de indeholder de samme symboler fra projekt til projekt bips har ca. 600 medlemsvirksomheder. Langt de fleste bruger troligt værk tøjerne og betaler kontingentet, men giver sjældent lyd fra sig. I de næste numre af bips nyt besøger vi et udpluk af disse medlemmer denne gang en ingeniørvirksomhed i Hellerup. I sidste nummer var det en entreprenør fra Frederikssund. TRE GODE RÅD Vi bad Kirsten Sørensen om at give tre gode råd til virksomheder, der selv vil implementere tegningsstandarderne. cad bips nyt 2 : Sørg for at læse standarderne grundigt igennem. Det kan virke som en selvfølge, men der er en stor portion læs-og-forstå over det, så man må simpelthen pløje sig igennem. Kirsten Sørensen, Øllgaard Rådgivende Ingeniører, er glad for tegnings standarderne, men efterlyser et ganske bestemt stykke udviklingsarbejde. Sørg for én gang for alle at designe dine tegningsblokke og integrere dem i cadprogrammets menuer. Kirsten Sørensen overtog selv færdige tegningsblokke, men hun understreger, at selvom det er en stor opgave for en lille virksomhed, kan det godt betale sig at bruge tid på det. Sørg for i god tid at afstemme tegningernes kvalitet med bygherren. Hvad kræver han, og hvor skal vi ende med den enkelte tegning? Byggeriets IKTspecifikationer kan hjælpe med til det formål.

16 Af Stig Neumann, bips tip til Beskrivelsesværktøjet: Tag stilling, inden du starter Her får du svaret på et af de spørgsmål, vi tit støder på, når vi underviser i Beskrivelsesværktøjet: Hvordan undgår jeg at gentage de samme oplysninger igen og igen? beskrivelser bips nyt 2 : Når vi underviser i Beskrivelsesværktøjet, oplever vi indimellem, at de projekterende er i tvivl om, hvordan man skal forstå Beskrivelsesværktøjets struktur og kapitelinddeling. Nogle føler, de bliver bedt om at angive de samme oplysninger i forskellige kapitler, og at de derfor kommer til at gentage sig selv og bruge unødigt lang tid på at udarbejde en beskrivelse, der tilmed bliver alt for lang. Mere specifikt drejer tvivlen sig om, hvorvidt man i Kapitel 4: Bygningsdelsbeskrivelser skal skrive det samme, som man netop har oplyst i Kapitel 3: Generelle specifikationer. Svaret er selvfølgelig nej. Paradigmet er bygget fleksibelt op, og inden du udarbejder din beskrivelse, skal du tage stilling til, om de projektspecifikke specifikationer primært skal beskrives i kapitel 3 eller 4. Kapitel 1 og 2 skal du altid sørge for at udfylde. Der er en god grund til, at paradigmet er indrettet med denne fleksibilitet, for det tillader, at det kan bruges i vidt forskellige projekter. Her får du to eksempler: ét, hvor det bedst kan betale sig at lægge vægt på Kapitel 3, og ét, hvor du med fordel kan koncentrere dig om Kapitel 4. Fokus på Kapitel 3 i projekter med ens bygningsdele Skal du beskrive et projekt, hvor der optræder ens bygningsdele med mange fælles specifikationer, kan det betale sig at bruge kræfter på Kapitel 3. Måske har du 10 forskellige typer gipsvægge, der hver især har forskellige brandkrav og akustiske egenskaber. Gipsplader og mineraluld går imidlertid igen i alle gipsvægtyper, og derfor kan du med fordel specificere kravene til gipsvæggenes bestanddele i Kapitel 3. Så er det gjort én gang for alle, og du slipper for at skulle anføre krav til materialer og udførelse i hver enkel bygningsdelsbeskrivelse. bygningsdele som søjler, bjælker eller vægge. Er det tilfældet, kan du skrive de krav i Kapitel 3 og undgå at skulle præcisere det samme for hver bygningsdel i Kapitel 4. Fokus på Kapitel 4 i projekter med vidt forskellige bygningsdele Hvis du i dit projekt derimod har lille repetition altså kun få typer gulv og få typer vægge og lofter kan du med fordel fokusere på Kapitel 4 og skære Kapitel 3 ned til et absolut minimum ved at slette de overskrifter, hvor du hverken har tilføjelser eller fravigelser. Så er al information samlet i ét kapitel, og den udførende behøver ikke bladre frem og tilbage. Samtidig får du som projekterende den fordel, at du med tiden kan opbygge et arkiv over bygningsdelsbeskrivelser, som du plukker fra og med få tilpasninger bruger i de enkelte projekter. Det kan lette beskrivelsesarbejdet betragteligt. Hvordan afgør jeg det? Det vigtigste er at vælge strategi. Gør du ikke det, og udfylder du pligtskyldigt hele Kapitel 3 og hele Kapitel 4, oplever du den gentagelseseffekt, nogle af brugerne taler om. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken strategi du vælger, og valget har, som eksemplerne viser, først og fremmest med projektets karakter at gøre. Og det gælder, uanset om du er arkitekt eller ingeniør. Inden du går i gang med beskrivelsen, kan du lave en liste over alle de bygningsdele, der indgår i projektet. Det giver dig en fornemmelse af projektets karakter og en idé om, hvorvidt du skal koncentrere dig om Kapitel 3 eller 4. Det samme kan man sige om betonkonstruktioner, hvor beskrivelsen af materialer eller udførelse er den samme, uanset om betonen sidder i forskellige

17 HER KAN DU LÆSE MERE B1.000 forklarer Beskrivelsesværktøjets principper på godt 40 sider. Den tager tid at læse, men det kan godt betale sig. bips garage er et beskrivelseseksempel, der illustrerer, hvordan det ser ud, når man lægger vægt på bygningsdelsbeskrivelserne. Her er Kapitel 3 udeladt, og alt klares i Kapitel 4. Husk at bruge vejledningen til Kapitel 3, uanset hvor du vælger at placere specifikationerne. Det er en god tjekliste, der fortæller dig, om du har husket alt. beskrivelser bips nyt 2 : Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Gert Rønnow eller Kim Streuli på tlf Gipsvægge tjener som eksempel, når vi forklarer, hvordan man bedst vægter Beskrivelsesværktøjets kapitler.

18 Af Stig Neumann, bips rekordstort beskrivelseskursus beskrivelser bips nyt 2 : Studerende fra tre konstruktørskoler blev samlet om én af bips undervisere. Den generation, der rammer arbejdsmarkedet om få år, er flasket op med bips standarder. Når vi holder kurser i Beskrivelsesværktøjet, er der som regel i omegnen af 15 tilhørere, så proportionerne var noget anderledes end normalt, da Gert Rønnow, projektleder i bips, sidst i april talte til samtlige studerende fra hele tre konstruktørskoler på én gang i alt mere end 1000 mand. Det var uddannelsesinstitutioner i Holstebro, Aarhus og Horsens, der var gået sammen om seancen. Til stede i auditoriet var kun studerende fra Holstebro. De resterende ser det disse måneder på video man gik af skematekniske grunde væk fra den første idé om at transmittere det direkte. Til gengæld vil man bruge klippet igen de følgende år. Undervisningen tog afsæt i B1.000, strukturen for Beskrivelsesværktøjet. Den beskriver principperne for, hvordan beskrivelserne skal udarbejdes. Fx at de mest almindelige krav er skilt ud i såkaldte basisbeskrivelser, så den projektspecifikke beskrivelse, den udførende får udleveret, kun handler om det, der er særligt for netop denne byggesag. Mange af de studerende kendte B1.000 i forvejen. De er selvfølgelig ikke vant til at udarbejde beskrivelser på en bestemt måde, så de havde ingen problemer med at acceptere formen. Det kan være lidt anderledes, når vi underviser erfarne folk, der i mange år har været vant til en anden måde at gøre det på, siger Gert Rønnow. De studerende skal have ros for at stille kvalificerede spørgsmål. Der var blandt andet interesse for, hvordan man beskriver tolerancer. Generelt gik spørgsmålene mere på det tekniske end det juridiske. På pensum hvert år Når den midtjyske undervisningsdag er værd at hæfte sig ved, skyldes det mest af alt, at den giver et praj om, at den arbejdsstyrke, der de kommende år indfinder sig på landets tegnestuer og ingeniørkontorer, er vænnet til bips standarder allerede fra uddannelsen. Det bekræfter Christian Vedel Andersen, underviser på bygningskonstruktøruddannelsen i Holstebro: De studerendes spørgsmål var kvalificerede, siger bips underviser. DU KAN OGSÅ KOMME PÅ KURSUS Det er ikke kun studerende, der bliver undervist i Beskrivelsesværktøjet. Ca. 15 gange om året holder bips og Byggecentrum kurser for virksomhedernes medarbejdere. Enten tager vi ud til den enkelte virksomhed, eller også underviser vi tilhørere fra flere virksomheder på centrale kurser. Et virksomhedskursus koster kr. uanset antallet af tilhørere, og en plads på et blandet kursus koster kr. per deltager. Vi kan rette undervisningen mod begyndere eller øvede. Jeg har præsenteret de studerende for bips Beskrivelsesværktøj, siden jeg startede som underviser i Det er noget, vi bruger en del tid på. De lærer strukturen (B1.000, red.) og får gennemgået nogle eksempler, siger han. Da han selv læste til bygningskonstruktør i 1990 erne, lærte han også at udarbejde beskrivelser, men det var før, bips standardiserede beskrivelsesarbejdet, så der talte man hverken om B100 eller B1.000.

19 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco nye resultater Resultater fra projekt om håndtering af egenskabsdata i høring cuneco har siden efteråret arbejdet på et projekt, der skal skabe rammerne og strukturen for at håndtere informationer om egenskaber for bygningsdele, rum, ressourcer og processer. Egenskaber er data om objekter. Fx har objektet vindue egenskaber i forhold til type, funktion, materiale, farve, brandklasse mv. Resultaterne fra projektet præsenteres på et høringsmøde den 30. maj efter dette blads deadline. Find projektgruppens rapport og præsentation fra høringsmødet på cuneco.dk. Høringsfristen er den 15. juni nye projekter Standardiserede og digitaliserede tilbudslister cuneco gennemfører et udviklingsprojekt, der skal definere en standardiseret struktur og et standardiseret digitalt format for tilbudslister. Specifikation af data til tilbudsgivning Med henblik på at gøre arbejdet med beregning af tilbud mere effektivt har dette projekt til formål at specificere de data, der har en væsentlig indflydelse på beregningen. cuneco bips nyt 2 : Kommentarer til behovsanalysen cuneco holdt i marts to seminarer i Ballerup og Aarhus, hvor resultater og perspektiver fra den analyse af branchens behov for standardiserede måder at udveksle informationer på blev præsenteret og diskuteret. cuneco har samlet op og svaret på kommentarerne, som du finder på cuneco.dk/ behovsanalyse. Specifikation af måleregler Formålet med dette projekt er at lave et gennemskueligt og ensartet grundlag for tolkning og udveksling af mængder mellem byggeriets parter. Metode for implementering i virksomheder cuneco har igangsat et indledende projekt på implementeringsområdet, der skal beskrive den strategi og metode, som cuneco vil anvende for bedst muligt at sikre, at cunecos produkter bliver taget i brug i virksomhederne i byggebranchen. cuneco.dk/behovsanalyse Du kan få et overblik og læse mere om alle cunecos projekter på cuneco.dk/projekter

20 Af Maja Skovgaard bips/cuneco, foto: Nicky Persson på vej mod et nyt klassifikationssystem cuneco bips nyt 2 : cunecos første høringsmøde trak fuldt hus på DTU i marts. Her blev det foreløbige forslag til de første grundlæggende dele af det nye cuneco classification system (CCS) præsenteret og kommenteret. cuneco er på vej med de første grundlæggende dele af cuneco classification system (CCS) et nyt system, der skal opfylde branchens behov for at strukturere og udveksle informationer om et byggeri på tværs af aktører, processer og it-programmer. Der har været en del kritik af DBK Vi har lyttet til kritikken, taget den til os og arbejdet med den. Det resultat, vi er kommet frem til, er så meget anderledes, at der måtte et nyt navn til. CCS er noget helt andet, indledte Henrik Balslev, Balslev & Jacobsen ApS, som er med i den projektgruppe, der har haft til opgave at definere selve kodestrukturen i CCS. Altså den kode, der skal identificere de enkelte bygningsdele og rum i et byggeri. En kode, der samtidig skal kunne aflæses af mennesker og it-systemer, og som er stabil og entydig gennem hele byggeriets livscyklus. Det handler dybest set om at give de forskellige parter i byggeriet det samme sprog. De forskellige parter i byggeriet skal ikke være i tvivl om, hvad de hver især taler om, forklarede Henrik Balslev på høringsmødet. Stabil klassifikationskode med dynamiske egenskabsdata Gruppen har bl.a. studeret andre landes klassifikationssystemer såsom Omniclass, Uniformat, det svenske BSAB-system osv. Her har man ifølge projektgruppen den store udfordring, at man får mange forskellige muligheder for klassifikation til den samme bygningsdel eller det samme rum. Fx gav Uniformat os 72 forskellige klassifikationsmuligheder for en væg. Det, der sker, er, at alle objekter har egenskabsdata. Egenskabsdata har en tendens til at vokse over tid. Til at starte med ved man, at man har en væg. Senere definerer man, at det er en ydervæg. Dernæst at det er en ydervæg af beton osv. Når egenskabsdata tages med i klassifikationen er konsekvensen, at koden i et identifikationsøjemed bliver ustabil, fordi man ofte ændrer i egenskaberne undervejs. Det betyder, at man konstant skal tilbage og lave klassifikationskoden om, når egenskaberne ændrer sig, fx fra en ydervæg til en indervæg osv., eksemplificerede Henrik Balslev på høringsmødet og forklarede videre: Vi er ude efter en kode, der er rocksteady fra starten. Når først en væg, et vindue, en ventil, en stikkontakt har fået en klassifikationskode fra CCS, så skal der ikke pilles mere ved det. Det gør det meget nemmere at understøtte it-teknisk, og det bliver meget nemmere at lære og huske efterfølgende, pointerede Henrik Balslev. Også i SfB-systemet skifter en dør nummer, afhængig af om den sidder i en indervæg eller i en ydervæg. Med CCS gør vi det meget simpelt. Vi vil bare have, at døren får en kode for dør, mens resten om det er en indervæg, ydervæg osv. bliver defineret som egenskabsdata. Det opfylder kravet om en stabil klassifikationskode. cuneco har et sideløbende et projekt, der skal skabe strukturen for håndtering af egenskabsdata, herunder sammenhængen til CCS.

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Temaer Hvilke produkter er kommet ud til medlemmerne det sidste år Hvilke projekter er sat i søen, og hvilke produkter er på vej Oversigt over bips fora og lidt

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

1 : 12. bipsnyt. læs om:

1 : 12. bipsnyt. læs om: bipsnyt 1 : 12 læs om: 5 stor revision af Beskrivelsesværktøjet 10 cuneco classification system 18 generalforsamling d. 28. marts 28 Københavns Ejendommes ambitiøse plan 32 bygningsmodeller på tabletcomputeren

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

2015-02-17. bim survey 2014. rapport

2015-02-17. bim survey 2014. rapport bim survey 2014 rapport Indhold < Forrige side Næste side > 2 Indhold Indledning...3 Sammenfatning...4 Om undersøgelsen...5 Resultater... 7 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser... 7 bips Lyskær

Læs mere

bips nyt 4/ 2011 Analyseresultater fra cuneco Ny Ydelsesbeskrivelse DTU giver tips til IKT-specifikationerne Bæredygtighed: Ny certificering afprøves

bips nyt 4/ 2011 Analyseresultater fra cuneco Ny Ydelsesbeskrivelse DTU giver tips til IKT-specifikationerne Bæredygtighed: Ny certificering afprøves byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Analyseresultater fra cuneco Ny Ydelsesbeskrivelse DTU giver tips til IKT-specifikationerne Bæredygtighed: Ny certificering afprøves Plug-and-play

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem NTI CADcenter konference bips Byggeriets IKT- specifika-oner En revideret udgave udkommer, når den nye bekendtgørelse træder i

Læs mere

Klassifikation af bygningsdele. April 2013

Klassifikation af bygningsdele. April 2013 Klassifikation af bygningsdele April 2013 2 Projektgruppen og faglig sparring Martin Uhre Mandrup COWI Kenneth Asbech NIRAS Lars Z. Hansen ALECTIA Jakob Alfast JAKON Bent Feddersen RAMBØLL Ole Bruun Pedersen

Læs mere

1 : 14. bipsnyt. læs om:

1 : 14. bipsnyt. læs om: bipsnyt 1 : 14 læs om: 4 forslag om at ændre bips vedtægter 6 to nye beskrivelser 14 de første bygherrer stiller krav om CCS 19 generalforsamling 27. marts 28 passivhusberegning med et snuptag nye tider,

Læs mere

bips nyt 4 : 12 læs om:

bips nyt 4 : 12 læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 4 : 12 læs om: 4 jysk hospital kodes med CCS 6 cuneco søger afprøvningsprojekter 20 bips konferencen i tal og billeder 28 landets længste

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

bips nyt 3/ 2011 bips konference 2011: Fokus på det nære Danmark vil revidere ISOs klassifikationsstandard

bips nyt 3/ 2011 bips konference 2011: Fokus på det nære Danmark vil revidere ISOs klassifikationsstandard byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips konference 2011: Fokus på det nære Danmark vil revidere ISOs klassifikationsstandard Nu skal kommunale byggerier også være digitale Entreprenører

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

årsberetning 2014 Ledelsespåtegning årsrapport 2014

årsberetning 2014 Ledelsespåtegning årsrapport 2014 årsberetning 2014 Virksomhedsprofil Foreningen bips har til formål at udvikle og vedligeholde standarder og værktøjer som grundlag for øget produktivitet i byggeri, anlæg og drift; at understøtte implementeringen

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

bipsnyt 1 : 15 læs om: 6 resultater fra BIM Survey 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål 19 generalforsamling 2015 30 ny software: Dynamo

bipsnyt 1 : 15 læs om: 6 resultater fra BIM Survey 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål 19 generalforsamling 2015 30 ny software: Dynamo bipsnyt 1 : 15 læs om: 6 resultater fra BIM Survey 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål 19 generalforsamling 2015 30 ny software: Dynamo vil du være med til at udpege bips faglige mål? indhold

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed Hvordan håndteres forandringer i små og mellemstore virksomheder, således at virksomhedens langsigtede strategier

Læs mere

3 : 12. bips nyt. læs om:

3 : 12. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1 Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv 1 AGENDA FÆLLES FRA PAPIR TIL BIM MODEDELSTRATEGI FOR BIM 2 Fokus på projekterne 2012 3 De to projekter: Udvikling 3.2 Fra papir til BIM Projektet vil

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT)

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) En guide baseret på Universitets og Bygningsstyrelsens erfaringer med Det Digitale Byggeri 1 Hvem står bag denne guide? Denne guide

Læs mere

1 : 13. bips nyt. læs om:

1 : 13. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 1 : 13 læs om: 4 nye offentlige krav d. 1. april 20 generalforsamling 2013 36 produktionsplanlægning på superhospital 40 bygningsmodeller

Læs mere

3D gør det lettere at få plads til installationerne

3D gør det lettere at få plads til installationerne Digitalt byggeri i den virkelige verden Der er blevet talt om digitalt byggeri i flere år, men for nogle virksomheder er det ikke blot blevet ved snakken. De er allerede i gang med at udforske, hvordan

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5.

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. DUA seminar 5. oktober 2010 1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. Spørgsmål Bygherrerådgiver Erik Krøll, NNE Pharmaplan

Læs mere

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ?

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Utzon Center - Aalborg BYGHERRERÅDGIVNING IT i byggeriet Kristian Birch Pedersen BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Rambølls definition: Formålet med

Læs mere

HØRINGSSVAR. april i år. Driftsherrer. specifi- Side 1. 5. maj 2013. Telefax 70207. Bygherreforeningen. www.bygherreforeningen.dk

HØRINGSSVAR. april i år. Driftsherrer. specifi- Side 1. 5. maj 2013. Telefax 70207. Bygherreforeningen. www.bygherreforeningen.dk HØRINGSSVAR Kommentarer til Cuneco vedr. CCS Dette høringssvar indeholder Bygherreforeningens umiddelbare reaktioner på det fremlagte materiale om CCS, en række dialoger r afholdt i løbet af året mhp.

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 Fra bestyrelsen deltog Vibeke(K91), Klaus(K81) og Torben(S81). Der var afbud fra Ingelise (J14) og Per (S18). Der var ved mødets begyndelse 37 fremmødte.

Læs mere

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?!

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 2 DTU, Campus Service 2012.12.17, Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 3

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) 2. maj 2013 Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) har interesse modtaget høring af CCS kodestruktur. ser det som positivt, at CCS er ved at tage form og kan formidles

Læs mere

East Harbour Project---

East Harbour Project--- East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i 15-20 år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort.

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

Kom, og hør hvordan it kan blive en pengemaskine for din virksomhed

Kom, og hør hvordan it kan blive en pengemaskine for din virksomhed INdbydelse TIL GRATIS ROADSHOW Kom, og hør hvordan it kan blive en pengemaskine for din virksomhed 1 kr. 2 kr. EG www.eg.dk/byg Resultater, der kan mærkes på bundlinjen Erfaringen viser det igen og igen:

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office

Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office Generalforsamling 2007 Den 9. september 2007 Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office Bestyrelsen har i enighed besluttet, at generalformsaling for foreningen Midtjyllands

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse med IKT

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

DFM benchmarking Generalforsamling torsdag d. 18. marts 2010 kl. 16:30 17:30

DFM benchmarking Generalforsamling torsdag d. 18. marts 2010 kl. 16:30 17:30 DFM benchmarking Generalforsamling torsdag d. 18. marts 2010 kl. 16:30 17:30 Deloitte/Weidekampsgade 6 Dagsorden for generalforsamling 2010 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

Det Digitale Byggeri

Det Digitale Byggeri ARTIKLER Det Digitale Byggeri Af Jonas Maaløe Jespersen, Implementerings:netværket Rapporten kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/det_digitale_byggeri/22490/9/0 Kapitel 1 -

Læs mere

center for produktivitet i byggeriet

center for produktivitet i byggeriet center for produktivitet i byggeriet Metode og struktur for informationsniveauer cuneco en del af bips 2 Projektgruppen Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult ApS Eigil Nybo Gert Jespersen, NCC Construction

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

EC7 skrevet af geoteknikere for geoteknikere?

EC7 skrevet af geoteknikere for geoteknikere? EC7 skrevet af geoteknikere for geoteknikere? Indlæg ved Carsten S. Sørensen # 1 Status EC7: Indledende afsnit baseret på 1984-normen. NKO's fortjeneste, at vi har en så fin og gennemarbejdet Eurocode

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

bipsnyt 3 : 14 læs om: 4 bips direktion bliver styrket 7 bips konference: program 28 digitalt byggeri i Vietnam 32 regelbaseret modellering

bipsnyt 3 : 14 læs om: 4 bips direktion bliver styrket 7 bips konference: program 28 digitalt byggeri i Vietnam 32 regelbaseret modellering bipsnyt 3 : 14 læs om: 4 bips direktion bliver styrket 7 bips konference: program 28 digitalt byggeri i Vietnam 32 regelbaseret modellering what s in it for me? indhold leder bips nyt 3 : 14 2 Lars Coling,

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER cuneco en del af bips Dato 13. august 2013 Projektnr. 17021 Sign. Niels Haldor Bertelsen 0 Dokumentstatus Udgave

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit

Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit VIA UNIVERSITY COLLEGE AARHUS Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit Morten Aaskov 26-11-2012 TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: VEJLEDER: Stig Ilkrone FORFATTER: Morten Aaskov

Læs mere

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Cad - Manual Center for Ejendomme og Intern Service Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Dato. 16-03-2010 Dok nr. 275 0155 Journal nr. 82.00.00 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. FORORD... 3 2. PROJEKTORGANISATIONS

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere