bipsnyt 2 : 12 læs om: 4 beslutninger fra generalforsamlingen 5 bips konference nye cuneco-projekter 32 objekter fra materialeproducenterne

Transkript

1 bipsnyt 2 : 12 læs om: 4 beslutninger fra generalforsamlingen 5 bips konference nye cuneco-projekter 32 objekter fra materialeproducenterne

2 forretningsmodellen for cuneco-resultaterne tager form leder bips nyt 2 : 12 2 Når vi i 2014 afslutter videncenterprojektet cuneco, og de sidste udviklingskroner er brugt, er det bips, der skal drive de produkter, centret har udviklet. Det er ensbetydende med en forretningsmæssig forandring en forandring, vi allerede nu er i gang med at forberede. I løbet af sommeren etablerer vi et advisory board, der kommer til at bestå af en håndfuld af byggeriets fremmeste og mest forretningsorienterede beslutningstagere. Panelet får en rådgivende funktion, og det skal hjælpe os med at kaste lys over, hvilken forretningsmodel der bedst skaber et sundt økonomisk fundament for foreningen i tiden efter Sandheden er jo, at der skal et vist indtægtsgrundlag til for at drive cunecos produkter og tilbyde dem til branchen på den måde, som giver brugerne mest mulig værdi. Driften skal kunne hvile i sig selv, og hvordan det skal ske, kommer vi til at diskutere med vores advisory board. skaber en bæredygtig forretning undersøger vi i vores værdianalyse. Med den sætter vi tal på, hvilken værdi det enkelte cuneco-produkt skaber i virksomheden og på projektet. Kan vi dokumentere, at cuneco-produkterne skaber værdi, har vi grund til at tro, de også bliver efterspurgte. Produktkataloget og værdianalysen er centrale input, når vi med vores advisory board som sparringspartner skal diskutere, hvordan cunecos resultater skal udbydes. Vi kommer i den forbindelse til at ryste posen, og ingen siger, at forretningsmodellen nødvendigvis bliver bygget op omkring den abonnementsform, vi kender fra bips eksisterende værktøjer. Det afgørende er, at den underliggende forretning bliver stabil, så bips også efter 2014 kan tilbyde branchen de nødvendige værktøjer. Det har vi lovet, og det løfte holder vi. Lars Coling, formand for bips Vi møder dog langtfra tomhændet op til møderne. Vi er lige nu i gang med at etablere et produktkatalog, hvor vi beskriver, hvilke konkrete og køreklare produkter cunecos udviklingsarbejde resulterer i. Skal man udtrykke det i økonomiske termer, giver produktkataloget overblik over udbudssiden. Efterspørgslen den anden af de to faktorer, der Forside: UCSF Medical Center i San Francisco. Illustration: DPR Construction

3 indhold Nyt 4 Generalforsamling: Her er, hvad medlemmerne besluttede 5 Så løfter vi blikket 6 Kort nyt fra udlandet 7 bips får et forum for bygningsejere 8 Hvad sker der i bips fora? Indhold bips nyt 2 : Ny undersøgelse viser, hvor BIM-gevinsterne ligger Cad 12 Bliv klog på cad i en uformel atmosfære 14 Fælles tegningsstandarder fjerner bøvl 14 Beskrivelser 16 Tip til Beskrivelsesværktøjet: Tag stilling, inden du starter 18 Rekordstort beskrivelseskursus cuneco 19 Nye resultater og nye projekter 20 På vej mod et nyt klassifikationssystem 22 Det første it-værktøj med CCS-understøttelse 24 Ny repræsentant i cunecos styregruppe 25 Dansk digitalt byggeri inspirerer internationalt Cases 26 Amerikansk entreprenør udmærker sig 30 Tidligt samarbejde på Frederiksberg Producent til arkitekterne: Hvilket objekter vil I have? 32 Udstillerne skriver 35 Én model siger mere end 1000 cifre bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 2 : 2012 Oplag: Redaktion Lars Coling, formand for bips, ansvarshavende Gunnar Friborg, bips Stig Neumann, bips Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Sekretariat for bips Gunnar Friborg Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Helle Petersen Stig Neumann Kim Streuli bips Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax bips@bips.dk Sekretariat for cuneco Torben Klitgaard Søren Spile Maja Skovgaard Anne Gram Mette Øbro Jonas Lindhart Design og grafisk tilrettelæggelse Fænø Design Tryk Rosendahls ISSN Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, Rambøll Klaus Kaae, NCC Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ Aksel Frandsen, Kirkebjerg Christian Koch, Aarhus Universitet Jens Kristiansen, Velux Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Árni Laksáfoss, Danica Ejendomme

4 Af Stig Neumann, bips generalforsamling: Her er, hvad medlemmerne besluttede Priserne stiger en smule, efter de i to år har ligget stille. Det var den mest markante beslutning, da bips holdt den årlige generalforsamling sidst i marts. nyt bips nyt 2 : 12 4 Umiddelbart efter generalforsam lingen var der temamøde. Her diskuterede vi, hvorvidt standardisering er en hindring eller en katalysator for innovationen i byggeriet. Dansk Designcenter dannede rammen om bips ordinære generalforsamling 2012, og da klokken passerede 13, gik vi i gang. Hovedtrækkene i års beretning og resultatopgørelse for 2011, der forinden var sendt ud med årets første nummer af bips nyt, blev gennemgået: Medlemstallet har trods de ugunstige konjunkturer været stabilt, alle værktøjsområder er blevet udbygget, og 2011 endte med et lille overskud. Ingen af delene gav anledning til diskussion blandt foreningens medlemmer. Handlingsplanen for 2012, der ligeledes optræder i årets første bips nyt, blev også godkendt uden bemærkninger. Prisstigning følger byggeomkostningsindekset Næste punkt var budgettet for 2012, der rummer en stigning i kontingent- og abonnementspriserne. Baggrunden er, at bips priser de sidste to år har været fastholdt i kroner og øre, selvom samfundets generelle prisniveau er steget i takt med inflationen. Beslutningen om at fastfryse priserne blev i sin tid truffet som en reaktion på det slumrende marked, men hvis vi skal undgå, at foreningens indtægtsgrundlag bliver udhulet, må vi holde trit med den almindelige prisudvikling. Derfor foreslog bestyrelsen i år, at kontingent- og abonnementspriserne i gennemsnit stiger 5,6 %. Det er den stigning, der har været i byggeomkostningsindekset i den pågældende periode. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Prisstigningen fordeles ikke jævnt over medlemmerne. De små virksomheder har længe betalt forholdsvis meget sammenlignet med de store virksomheder, og det bliver udjævnet nu, hvor den største andel af den samlede prisstigning bliver lagt på de store virksomheder. Se de nye satser på bips.dk. Under budgettet for 2012 blev også det kommende buildingsmart-abonnement diskuteret. Temamøde afslutter dagen Hvor generalforsamlingen naturligt nok foregik i en formel atmosfære, blev der skruet op for stemningen, da det efterfølgende temamøde gik i gang. Her præsenterede henholdsvis en arkitekt, en forsker, en producent og en repræsentant fra bips deres bud på, om standardisering er en katalysator eller en hindring for innovation i byggeriet. Det traditionelle synspunkt er, at standarder er ensbetydende med frihedstab, men er det nu også så enkelt? De fremmødte greb i dén grad lejligheden til at diskutere det spørgsmål, da der efter de fire oplæg blev indledt en paneldiskussion og en dialog med salen.

5 Af Stig Neumann, bips så løfter vi blikket Vil du have indsigt i, hvordan de bærer sig ad i andre virksomheder? Årets bips konference er ved at tage form, og vi kan allerede nu sige, at der er meget godt på tapetet. bips konferencen er særlig, fordi den bliver arrangeret af branchen selv. Otte mand, der til daglig sidder i medlemsvirksomhederne, er i øjeblikket ved at stykke programmet til 2012-versionen sammen, og selvom de ikke er færdige, tør vi godt love, at der er gode ting i vente. Fx skal vi høre, hvordan kommuner og regioner tackler det nye krav om digitalt byggeri. Det sker, når projektdirektøren for Hvidovre Hospital fortæller, hvilke krav han stiller i sine projekter. Det er ikke bare interessant for offentlige bygherrer, men også for de rådgivere, der arbejder for kommuner og regioner. Vi får også et bud på, hvordan de renoveringsopgaver, der efter Bygherreforeningens vurdering kommer til at dominere markedet de næste 10 år, kan understøttes af digitale metoder. Hvad er op og ned, når digitalisering, renovering, bæredygtighed og produktivitetsforbedringer bliver tænkt sammen? Vi får både hovedlinjer og konkrete erfaringer. Og så bliver vi klogere på, hvordan de i skibsindustrien har klaret digitaliseringen. Her er man nået langt, og meget tyder på, at vi i byggeriet kan lære en del ved at skele til, hvordan de har håndteret omstillingen. Det bliver forfriskende. Jordnært og fremsynet hånd i hånd De mere end 40 indlæg bliver lige nu håndplukket af de otte medlemmer af konferenceudvalget. Fordi de til daglig sidder med næsen begravet i byggeprojekter, har de gode forudsætninger for at vurdere, hvad der er værd at dykke ned i. Og selvom indlæggene har fin spredning, er der en samlende overskrift for hele konferencen: Løft blikket din hverdag er i forandring. En række spor strukturerer de to dage yderligere. Sporene har forskellige titler, men bærer enten mærket Nu eller Fremover. HVOR OG HVORNÅR? Vi samles traditionen tro på Hotel Nyborg Strand i september. I år er det d. 10. og d. 11. GÆT ÅRETS KEYNOTE Årets keynote-speaker kan spå om den teknologiske udvikling, og måske kender du ham allerede fra tv. Se, hvem det er på bips.dk/konference. bips konference 2012 Med den inddeling forsøger vi at favne både det jordnære og det fremsynede både det, der kan hjælpe os i dag, og det, der på længere sigt kan skabe forretningsmuligheder og effektiviseringer. Ved de fleste konferencer og seminarer siger man, at der er mulighed for networking. Men vi mener det, når vi siger det. Derfor sørger vi for at hjælpe det på vej med et initiativ, der giver dig mulighed for at flytte den faglige dialog ud af de faste konstellationer. Måske får du ad den vej lejlighed til at tale med en kollega, du ikke kender. De næste måneder lægger konferenceudvalget sidste hånd på programmet og de andre aktiviteter. Undervejs kan du følge med på bips.dk/konference, og i næste nummer af bips nyt offentliggør vi det hele. nyt bips nyt 2 : 12 5

6 Af Inge Kobberø, bips kort nyt fra udlandet bips huser det danske buildingsmart-forum, som følger den internationale buildingsmart-udvikling. Her får du korte nyheder fra to af vores nabolande. Bl.a. har briterne lanceret et nationalt objektbibliotek. nyt bips nyt 2 : 12 6 Britiske bygherrekrav og BIM-værktøjer Den britiske regering har i maj 2011 udgivet Government Construction Strategy, hvor indgangsbønnen er Need for Change. Per tradition har der ikke tidligere fra politisk side været formuleret krav om forandring, men strategien er baseret på en undersøgelse blandt byggeriets virksomheder en undersøgelse, som viser, at virksomhederne netop ønsker forandring! En række strategiske områder og konkrete indsatsområder er defineret. Ét af dem er et krav om brug af BIM i alle statslige byggeprojekter. En såkaldt UK Government BIM Implementation Group er efterfølgende etableret, og formanden for den, Mark Bew, er også formand for buildingsmart UK. NBS (National Building Specification) udvikler og udgiver bl.a. det britiske beskrivelsessystem og er en selvstændig virksomhed under RIBA (Royal Institute of British Architects). I kølvandet på den nye regeringsstrategi udviklede NBS to BIM-værktøjer: et objektbibliotek og et beskrivelsessystem. NBS National BIM Library indeholder mere end 200 generiske objekter for bygningsdele som vægge, lofter mv. En række byggevareleverandører arbejder på at udvide biblioteket med produktobjekter. NBS har desuden lanceret beskrivelsessystemet NBS Create. A method of specification that has been built for BIM, beskriver de det som. Norsk buildingsmart samarbejder med Standard Norge buildingsmart Norge har politisk opbakning, en stor medlemskreds og arbejder med aktiviteter inden for udvikling, implementering, formidling, netværk og brugergrupper. Ét af de områder er standardisering. Det internationale standardiseringsudvalg Organization of information about construction works (TC 59/SC 13) er organiseret i 7 arbejdsgrupper, som ud over IFC og IDM bl.a. arbejder med BIM guidance, Object libraries og Process management. Under Standard Norge er buildingsmart etableret som et særligt område, SN/K arbejdsgrupper er her dannet til at følge det internationale standardiseringsarbejde. De norske standardiseringsgrupper arbejder bl.a. med objektbiblioteker og Data tegninger i bygg. Briterne præsenterede deres arbejde på to internationale buildingsmart-workshops i foråret. BUILDINGSMART PÅ BIPS.DK På buildingsmart-delen af bips.dk kan du se andre eksempler på udenlandske objektbiblioteker, og fremover vil vi også omtale udenlandske BIM-guidelines.

7 Af Stig Neumann, bips, foto: Hans Henrik Tholstrup for Bygningsstyrelsen bips får et forum for bygningsejere Fremover bliver det lettere for byg- og driftsherrerne at sætte deres aftryk på bips og cunecos udviklingsarbejde. Det kan være med til at bringe byggeriet et skridt nærmere de store driftsbesparelser, som flere analyser påpeger. Med cad og beskrivelser som kerneområderne har bips siden grundlæggelsen været centreret omkring byggeriets rådgivere. Hovedparten af medlemmerne tilhører stadig den gruppe, men de senere år er byggeriets øvrige parter i stigende omfang blevet involveret i foreningen. Fx har it-leverandørerne og de udførende fået egne fora. Den inklusion fortsætter, når vi nu opretter et forum for byg- og driftsherrer. Faktisk fylder byg- og driftsherrerne allerede godt op på bips medlemsliste. Til den gruppe hører omkring hvert sjette bips-medlem. At de får et forum, giver dem en mere direkte vej til at udtrykke deres behov og i øvrigt påvirke foreningens udviklingsarbejde. Når byg- og driftsherrernes synspunkter får en platform, får vi som forening bedre vilkår for at forbedre sektorens samarbejde. Hvad laver forummet? Som bips seks andre fora kommer byg- og driftsherreforummet til at løse to typer opgaver. For det første tager det stilling til de af foreningens projekter og værktøjer, der vedrører bygningsejerne. Det kan i praksis dreje sig om at levere input til andre foras projektforslag eller om at kvalificere foreningens værktøjsportefølje. Det kan også handle om at bidrage til cunecos arbejde fx det, der vedrører kravstillelse og projektaflevering. For det andet gælder det om selv at udforme projektforslag, altså ideer til udviklingsinitiativer, der gavner byg- og driftsherrernes situation. Hvad det i praksis munder ud i, vil tiden vise. bips udviklingsarbejde tager udspring i seks faglige fora. Bygningsejerne har netop fået deres eget, så nu får de en platform at ytre sig fra. Her Aarhus Universitet set fra luften. Forummet huser repræsentanter fra et bredt udsnit af byg- og driftsvirksomheder: offentlige og private byg- og driftsherrer, almennyttige boligselskaber, administrationsselskaber og bygherrerådgivere. Forummet er allerede bemandet, men hvis der er interesse, opretter vi en referencegruppe, der på nært hold kan følge forummets arbejde. Kontakt sekretariatet, hvis du vil vide mere. Vægt på digitalisering Vi har fra første færd lagt vægt på, at forummets deltagere ved noget om digital ejendomsdrift. Flere undersøgelser peger på, at der i den langsigtede, digitale bygningsdrift er store summer at spare (se s. 10 i dette blad), og det er tanken, at det nye forum med tiden skal bidrage til at realisere potentialet. Byg- og driftsherreforum På de næste sider får du et overblik over de seks andre foras arbejde. På bips.dk finder du det nye bygog driftsherreforums kommissorium og deltagerliste. nyt bips nyt 2 : 12 7

8 Af Stig Neumann, bips hvad sker der i bips fora? nyt bips nyt 2 : 12 8 Bygningsmodeldesignforum Bygningsmodelmanagementforum Beskrivelsesforum Hvad optager bips faglige fora for tiden? Hvilke udviklingsprojekter har de på tegnebrættet? Få svaret på dette opslag, hvor vi giver et resume af de forslag og ideer, foraene formulerer. Husk, at kun få af forslagene er blevet bedømt af styregruppen. Det, du ser her, er med andre ord ønskelister eller idékataloger, hvor kun en delmængde bliver realiseret. Det spritnye bygningsejerforum er ikke med på denne oversigt. Bygningsmodeldesignforum Et nyetableret forum, der interesserer sig for, hvordan bygningsmodeller produceres, og hvordan de danner grundlag for projekternes tegningsmateriale. Forumdeltagerne har indtil videre holdt tre møder, hvor de har fået overblik over de områder, hvor der er behov for at udvikle fælles værktøjer. Det er resulteret i en liste på 24 emner, der bl.a. inkluderer: 3D-tegningsstandarder for installationer. Landskab, terræn og det, der omgiver selve bygningsmodellen og hvordan man håndterer det. Projekt væk-fra-tegninger: Findes der teknologier, der gør, at vi i fremtiden kan skære ned på eller ligefrem udelade tegningerne? Bygningsmodelmanagementforum Et nyetableret forum, der beskæftiger sig med bygningsmodellers datastrukturer og udvekslingsformater. På de første tre møder har deltagerne særligt diskuteret, hvordan man får projektledere fra alle dele af branchen til at interessere sig mere for BIM og for dem der allerede er interesserede blive mere klar over, hvad målet med teknologien er. Det bliver set i lyset af byggeriets aftaledokumenter, og man har bl.a. øjnene rettet mod IKTspecifikationerne. Beskrivelsesforum Beskrivelsesforummet udvikler og vedligeholder Beskrivelsesværktøjet og de områder, der relaterer sig til det. En af de aktuelle opgaver er at lægge en handlingsplan for værktøjets udvikling over de næste fem år. På listen over andre emner, der optager forummet, er at opdatere Byggesagsbeskrivelsens afsnit om vejrligsforanstaltninger samt dens Plan for sikkerhed og sundhed. udbygge afsnittene om arbejdsmiljø i arbejdsbeskrivelserne udvikle en anvisning for kontrol planlægge en kommende opdatering af installationsbeskrivelserne planlægge et værktøj, der hjælper med at angive tolerancer fastlægge, hvordan funktionsbeskrivelser bør se ud.

9 Her får du en oversigt over aktiviteterne i bips fora. Det er de grupper af dedikerede bips-medlemmer, der foreslår, hvilke udviklingsprojekter foreningen skal gennemføre. buildingsmart-forum Forummet følger udviklingen i buildingsmart på både internationalt, nordisk og nationalt plan. En væsentlig del af forummets arbejde er at formidle building- SMARTs nyheder, værktøjer og arbejdsmetoder. Det sker først og fremmest gennem nyhedsmails og netværksmøder. Eksempler på det sidste tæller: D. 6. juni: Juridiske aspekter ved brug af BIM D. 7. juni: Nordisk workshop om anlæg og modeller i Oslo D september: Forummet planlægger et nordisk bygherremøde over to dage. Udførelsesforum It-leverandørforum It-leverandørforum Hvor de andre fora indleverer projektforslag, er Itleverandørforum udelukkende et ressourceforum. Det betyder, at de kan granske og kommentere de andre foras projektbeskrivelser og på den måde være med til at sikre, at de set med it-briller er fornuftige. Forummet leverer ikke selv projektbeskrivelser. building- SMARTforum Udførelsesforum Udførelsesforummet interesserer sig for udvikling af den del af byggeprocessen, der har med udførelsen at gøre. For nylig fik forummet opdateret udgivelsen ved navn Oversigt over BIM-viewers, som man desuden planlægger at oversætte til engelsk. I vinter var forummet grund til, at bips deltog i Dansk Byggeris it-messe. Her fik foreningen lejlighed til at række hånden ud til små- og mellemstore udførende virksomheder. Vi præsenterede dem for Beskrivelsesværktøjet og Oversigt over BIM-viewers. FORAENE DRIVER BIPS UDVIKLING bips udvikler og vedligeholder en lang række værktøjer lige fra CAD-manualer til beskrivelser og opmålingsregler. De syv faglige fora er udviklingens motor. I hvert forum sidder 6-8 medarbejdere fra bips medlemsvirksomheder de er alle eksperter inden for de respektive områder. Ved faste møder diskuterer forummedlemmerne, hvor branchen har behov, som kan føre til et udviklingsarbejde. På de vigtigste områder udarbejder de projektbeskrivelser, der skitserer, hvordan foreningen kan udvikle et værktøj på området. Når et forum har udformet en projektbeskrivelse, præsenteres den for bips styregruppe. Den består af ni mand, ligeledes sidder i virksomhederne til daglig. Styregruppen beslutter, hvilke projektbeskrivelser, der skal realiseres. Efterfølgende rekrutterer man rette personer til en arbejdsgruppe, der udfører projektet. Man får ikke honorar for at sidde i et forum. nyt bips nyt 2 : 12 9 På projektsiden arbejder man med en såkaldt IDMmetodeguide, og så har forummet et buildingsmartabonnement i støbeskeen.

10 Af Stig Neumann, bips. Illustrationer: Tværsnit Arkitekter, Rambøll og DTU ny undersøgelse viser, hvor BIM-gevinsterne ligger nyt bips nyt 2 : Kun få undersøgelser har indtil videre sat tal på de besparelser, der knytter sig til BIM. Nu får vi et stort studie udarbejdet af DTU Byg og betalt af Bygningsstyrelsen der undersøger omkostninger og indtægter for fire forskellige aktørgrupper. Projektets titel er Måling af Økonomiske gevinster ved Det Digitale Byggeri, og outputtet er seks frit tilgængelige rapporter. De fire udvalgte aktører er ikke gennemsnitsvirksomheder. De er tværtimod blandt de mere fremsynede, og undersøgelsen kan med forfatternes egne ord ses som et idékatalog til resten af branchen. Man får en idé om, hvad man kan forvente, hvis man ligesom de fire casevirksomheder indfører BIM-baserede værktøjer og metoder. Noget af det interessante er, at man kan få gavn af BIM, også selvom de andre projektparter ikke bruger metoden. Der er besparelser alene i at suboptimere sine egne arbejdsgange. Men det er klart, at jo flere gange modellens data bliver brugt, jo større er gevinsterne. På den måde lægger resultaterne op til, at man i det små godt kan gå i gang med BIM og så gradvist implementere det i flere processer og få de andre parter med, siger projektleder Flemming Vestergaard, DTU Byg. Case 1: BIM hos en mindre arkitektrådgiver Ombygning af enfamilieshus. BIM til dispositionsplanforslag, myndighedsprojekt og hovedprojekt. Projektsum: kr. Arkitekten oplever meromkostninger i forbindelse med at etablere bygningsmodellen. De udlignes af et lidt højere honorar, som bygherren accepterer. Casens besparelse opstår, fordi udbudsmaterialet rummer præcise mængdeopgørelser, og da entreprenøren pga. tidligere oplevelser forventer højere kvalitet end ved 2Dprojektering, giver han et tilbud, der er 10 % lavere end normalt. Det er en fortjeneste på kr., der tilfalder bygherren, og langt overskygger det marginalt højere honorar, han måtte betale arkitekten. Det er ikke enten-eller: Man kan godt kombinere 2D og 3D både i virksomheden og i det enkelte projekt. De projekterende må påtage sig de såkaldte initiale udgifter udgifterne til at oprette modellen. Investeringer og fortjenester fordeler sig således ujævnt mellem projektparterne. Ingen casepersoner ønsker at gå tilbage til dokumentbaseret 2Darbejde. Virksomhedsstørrelse er ikke en hindring. Både små og store virksomheder kan få gavn af BIM. Et udpluk af pointerne På dette opslag har vi samlet en stribe tal og hovedkonklusioner. I næste nummer af bips nyt dykker vi en tand dybere og ser nærmere på et par af casene. Hverken dækningen i dette eller næste nummer yder det grundige studium retfærdighed tag det i stedet som en appetitvækker, og find de komplette rapporter på byg.dtu.dk.

11 DTU-undersøgelse nuancerer billedet af, hvem der tjener på 3D-projektering. Én af konklusionerne er, at det godt kan betale sig at tage metoden op, selvom de andre projektparter arbejder i 2D. Case 2: BIM hos en større ingeniørrådgiver Kontordomicil på m² + kælder. BIM i samtlige faser fra design til drift. Anlægssum: 1 mia. kr. Ingeniøren opnår en milliongevinst, når vi gør besparelser og omkostninger op. Det skyldes først og fremmest et konsistent og kollisionsfrit projekt. Ser man på forholdet mellem investeringer og fortjenester, viser det sig, at fagentreprenører kan gøre en god forretning. Særligt VVS-entreprenøren investerer et relativt beskedent beløb i implementering, men får en stor fortjeneste. cuneco kigger med Case 3: BIM hos driftsherre og byg- og driftsherrerådgiver Opførelse af m² campusbyggeri. Rådgivere projekterer i 2D, og en særlig bygherrerådgiver opretter en såkaldt 5D-bygningsmodel, der afværger kollisioner og simulerer pris og udførelse. Anlægssum: 65 mio. kr. Som i Case 1 er entreprenørens tilbud markant lavere end ved traditionel projektering: 15 % eller 7,5 mio. kr., der tilfalder bygherren. Man vurderer desuden, at driften effektiveres med 15 % eller hele 5,5 mio. kr. årligt. Udførelsen går glat, og man har få montagestop, hvilket i vidt omfang skyldes 3D-projekteringen, men selvfølgelig også skal ses i lyset af det lave tilbud. cuneco vil som led i afprøvningen af sine standarder analysere den værdi, de enkelte aktører opnår ved at bruge cunecos produkter. I den forbindelse vil cuneco skele kraftigt til DTU Bygs grundige metode apparat, som viser, hvordan man ved hjælp af potentialelister, interviews, målinger og faglige vurderinger kan estimere de økonomiske nettogevinster ved at indføre nye, digitale arbejdsmetoder. Case 4: BIM hos en større entreprenør Kontordomicil på m² + kælder. Totalentreprenøren udfører selv ingeniørrådgivningen. Arkitekten etablerer en arkitektfagmodel, og ingeniøren en konstruktionsfagmodel. Den blev brugt til tegningsgenerering og animationer. Koordineringen internt mellem ingeniørdisciplinerne var 2D-/dokumentbaseret, og man trak ikke mængder ud. Anlægssum: 1 mia. kr. Målet er at forbedre tegningsmaterialet, og det klarer man. På omkostningssiden vurderer man, at 3D-projekteringen tager 10 % længere tid i første gennemløb, er omkostningsneutralt i andet gennemløb og derefter giver en tidsbesparelse på 10 %. Det svarer til kr. ved et projekt på denne størrelse. Der er ikke udført systematisk kollisionskontrol, men ved et tjek af stålmodellen opdager man 4-5 store fejl, der sparer kr kr. Når man fremover bruger modellen til at generere styklister, mener man at kunne spare 90 % af den tid, tilbudsberegningen tager. nyt bips nyt 2 : Det er ikke nogen nem opgave at vurdere de kvantitative gevinster, men vi vil gøre vores bedste med DTU Bygs manual i hånden, siger projektdirektør Torben Klitgaard og tilføjer, at metoden naturligvis vil blive tilpasset cunecos konkrete afprøvningsprojekter.

12 Af Stig Neumann, bips bliv klog på cad i en uformel atmosfære Dine kolleger fra andre virksomheder bokser med de samme cad-problemer som dig, og i Cad Erfa-klubberne er I fælles om både problemer og løsninger. bips nyt var med til et temamøde om Revit. cad bips nyt 2 : Cad Erfa-klubber er måske ikke det mest mundrette navn, men det siger det hele: Her mødes cad-brugere fra en lang række virksomheder og deler erfaringer med deres kolleger. Et par gange om året diskuterer de en række problemstillinger, der alle er konkrete og meget hands-on-baserede. For hvorfor sidde og brænde inde med sin viden, når man kan give den videre og samtidig selv blive klogere, mens man hører de andre deltageres erkendelser? En af styrkerne er, at tonen er jævnbyrdig og afslappet. Indlægsholderne er ikke nervøse for at falde igennem og tør godt lægge kortene på bordet. Og publikum er ikke bange for at stille spørgsmål og diskutere, siger Michael Schou, White Arkitekter. Han er afgående bestyrelsesformand for Cad Erfa Øst, én af de i alt fire Cad Erfa-klubber rundt om i landet. Skruer vi tiden tilbage til marts, hvor bips nyt deltog i et af Cad Erfa Østs arrangementer, får vi syn for sagn: Stemningen er imødekommende, og dialogen i højsædet. Eftermiddagsmødet bliver afholdt i DGIbyen og er bygget op omkring en stribe indlæg, der giver anledning til mange diskussioner i salen. Er der nogen af jer der har erfaring med det her? lyder det flere gange fra den ikkeeksisterende talerstol, og hver gang byder publikum ind, flere gange med sidebemærkninger, der får forsamlingen til at grine. Ånden på møderne er tydeligvis den, at det ikke handler om at vise sig frem, men om at få vendt de ofte meget tekniske problemstillinger med folk, man ikke deler kontor med til hverdag. Mest for nørder At emnerne er tekniske, ligger i Cad Erfa-klubbernes DNA, for siden de blev etableret, har det primært været for dem, der til hverdag sidder med hånden på musen og arbejder i cad-programmerne. På denne eftermiddag er der fire indlæg af varierende længde, og de knytter alle an til dagens tema, Revit. De bærer overskrifter som Revit-server vs. Citrix og kredser om tegnestuers it-infrastruktur og medarbejdernes adgang til software og bygningsmodeller. Et tilbagevendende spørgsmål er, i hvilket omfang data skal centraliseres på en server og tilgås gennem en netforbindelse. En deltager, der har været med gennem mange år, fortæller mig i pausen, at Cad Erfa-møderne førhen udelukkende var for de mest dedikerede brugere, og at der gennem den seneste tid er trådt lidt flere generalister til. Trods det er både indlæg og diskussioner denne eftermiddag temmelig specialiserede set i forhold til mange andre arrangementer. Cad Erfamøderne taler til publikums mere nørdede sider. Dagens afslutning: åben trick-runde Den sidste halve time er sat af til tips og tricks til Revit, og her skiftes de deltagere, der har mod på det, til at give gode råd videre. Her er ingen talerrække, men håndsoprækning, og emnerne inkluderer DB-links og integration til MS Acces, det lille gratisprogram Sheet Creator og scopeboxes. Med en projektor bliver der sat billeder på den tutorial-lignende seance. Der er to ting i det her, siger Michael Schou, da mødet er slut, og alle har forladt lokalet. Det ene er at være med til erfaringsudvekslingen. Det andet er at møde kolleger og udbygge sit netværk i branchen. At det hele så sker på en imødekommende måde, er bare et plus.

13 På Cad Erfa-møderne er indholdet mere teknisk end på de fleste andre seminarer og konferencer. Anette Wolfsen, Torkil Laursen Rådgivende Ingeniørfirma Hvorfor er du med i dag? Sådan bliver du medlem af en Cad Erfa-klub cad bips nyt 2 : Der bliver jo talt meget om Revit, og mange bruger Revit, men det gør vi [i virksomheden, red.] ikke endnu. Så vi er her for at følge lidt med og holde os informerede og også for at referere tilbage til virksomheden. Mange af de arkitekter, vi arbejder sammen med, tegner i Revit, og hvornår skal vi en lille virksomhed med 15 ansatte gå over til det? Der er det rart at være med her og høre, hvad det er for nogle problemer, andre slås med. Der findes fire Cad Erfa-klubber i landet. De afholder hver 2-4 møder om året. For at deltage på møderne skal din virksomhed være medlem af bips og betale kontingent til den givne Cad Erfa-klub. Det sidste koster 1000 kr. om året og giver fem medarbejdere fra virksomheden mulighed for at deltage på møderne. Læs mere om Cad Erfa-klubberne på bips. dk under Viden og udvikling. Hvis du logger ind, kan du se debatindlæggene. Ole Kiær, Rubow Arkitekter Hvad får du ud af at være med på sådan en dag som i dag? Rod Geddes, Rørbæk og Møller Arkitekter Er du vant til at komme til Cad Erfa Østs arrangementer? Det er erfaringsdelingen firmaerne imellem. Det handler om at få at vide, hvad de andre gør, og hvilken vej markedet bevæger sig. Kan du give et eksempel? Ja, der er mange. Sidst blev mødet holdt i Tivolis Kongrescenter, det var rigtig godt. Der var nogle, der holdt foredrag om stedet, og vi var rundt at gå på Tivoli Hotellet. Jeg kommer ikke fast, men i hvert fald på et enkelt møde hvert år mindst. Jeg plejer at holde øje med emnerne, og det er som regel noget, der er relevant for vores område og interessant. Men der er jo andre ting, der afgør, om man kan komme eller ej. Fx hvor travlt man har. Jeg er med for første gang, og jeg bider mærke i atmosfæren Ja, præcis. På de her møder deler vi erfaringer på et lidt mere uformelt niveau end til store arrangementer som bips konferencen. Det, vi taler om, er også på et lidt mere lavpraktisk niveau, fordi publikum er mindre og en smule mere specialiserede end til store konferencer. Det handler også om at få at vide, om det, man selv har gang i, har genklang rundt omkring i virksomhederne. Der er selvfølgelig mange måder at gøre ting på, og det er altid supergodt at høre, hvordan andre gør.

14 Af Stig Neumann, bips, foto: Carsten Snejbjerg fælles tegningsstandarder fjerner bøvl bips tegningsstandarder kan effektivisere samarbejdet. Vi besøger en mindre rådgivende ingeniørvirksomhed i Hellerup, hvor en erfaren tegner fortæller. cad bips nyt 2 : Når man har rentegnet ingeniørprojekter i 37 år, er man mere end almindelig kvalificeret til at fortælle, hvordan tegninger bygges op. Derfor har vi besøgt Kirsten Sørensen til en snak om bips tegningsstandarder. De seneste 12 år har hun været i ansat som teknisk assistent hos Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S, en mindre virksomhed med 110 år på bagen og base i Hellerup. Her har man brugt bips tegningsstandarder, siden de udkom, og nu har Kirsten Sørensen sagt ja til at dele lidt ud af sin viden. Vi er glade for bips tegningsstandarder, og vi bruger dem meget gerne med vores samarbejdspartnere. Også når vi får freelancere ind i de spidsbelastede perioder, er det let, når vi bliver enige om, at vi tegner efter bips standarder. Det giver ensartethed i tegningerne, og det gør, at man er enige om, hvad det er, man taler om. Entreprenørerne synes jo også, tegningerne er lette at genkende, når de indeholder de samme symboler fra projekt til projekt, siger hun. De første dele af tegningsstandarderne blev udviklet af ibb, én af bips forløbere, for 10 år siden, og senere er der kommet flere til. I dag dækker de seks forskellige fagdiscipliner fra betonkonstruktioner til bygningsautomatik. Hele vejen igennem har motivationen været, at hvis hele branchen bliver enig om ét sæt symboler, så går der kortere tid med at granske signaturforklaringer, og måske undgår man ligefrem fejl. I byggeriet arbejder vi jo under det vilkår, at samarbejdsrelationerne skifter fra projekt til projekt, så hvis hver virksomhed har sin egen måde, koster det tid. Kirsten Sørensen fremhæver udvidelsen af T3-torvet i CPH (Københavns Lufthavn) som en vellykket sag, hvor der blev tegnet efter bips standarder. Inden sagen blev startet op, deltog Øllgaard i et udviklingsarbejde for CPH, hvor deres tegningsstandarder og CAD-manual blev tilpasset bips standarder. Det var spændende at hjælpe en så professionel bygherre som CPH med at udvikle værktøjet. T3-torvet var et stort projekt, men når vi arbejder sammen med mindre arkitektvirksomheder, er det langt fra altid, de bruger bips standarder. De har ofte deres egne standarder, siger Kirsten Sørensen. Ønsker tegningsblokke på bips.dk Inden tegningsstandarderne udkom, var firmaspecifikke standarder normen for også de store rådgivere. Den ene virksomheds måde at udforme tegningerne mindede selvfølgelig om de andres, men de var ikke identiske. Kirsten Sørensen fortæller, at hun allerede i sin elevtid hos Erik K. Jørgensen (i dag EKJ) havde interne hæfter med instruktioner i, hvordan tegningerne skulle se ud. Bag bips tegningsstandarder ligger der et harmoniseringsarbejde, hvor repræsentanter fra en stribe store virksomheder herunder EKJ i sin tid udformede det fælles grundlag, vi har i dag. I løbet af de seneste år er der dog sket lidt af en forandring, for stadig flere rådgivere er begyndt at modellere projekterne i 3D, og det har ifølge Kirsten Sørensen betydet, at de fælles tegningsprincipper på visse punkter er blevet udfordret. Typisk bruger virksomhederne 3D-programmernes symboler. Og det er jo meget forståeligt. Af samme grund efterlyser Kirsten Sørensen, at bips udvikler standardtegningsblokke til 3D-programmerne og stiller dem til rådighed på bips.dk. Det, mener hun, vil kunne puste ekstra liv i tegningsstandarderne, så flere virksomheder vil se en fordel i at benytte dem. Den idé bringer vi videre til foreningens bygningsmodelfora. Det næste, der sker på området, er, at vi om ganske kort tid sender nye tegningsstandarder i høring. De er tilpasset 3D-programmerne. I andet halvår af 2011 blev tegningsstandarderne på bips.dk besøgt over gange. Det gør det til det næstmest populære værktøj efter Beskrivelsesværktøjet.

15 BIPS BESØGER ET MEDLEM Entreprenørerne synes jo også, tegningerne er lette at genkende, når de indeholder de samme symboler fra projekt til projekt bips har ca. 600 medlemsvirksomheder. Langt de fleste bruger troligt værk tøjerne og betaler kontingentet, men giver sjældent lyd fra sig. I de næste numre af bips nyt besøger vi et udpluk af disse medlemmer denne gang en ingeniørvirksomhed i Hellerup. I sidste nummer var det en entreprenør fra Frederikssund. TRE GODE RÅD Vi bad Kirsten Sørensen om at give tre gode råd til virksomheder, der selv vil implementere tegningsstandarderne. cad bips nyt 2 : Sørg for at læse standarderne grundigt igennem. Det kan virke som en selvfølge, men der er en stor portion læs-og-forstå over det, så man må simpelthen pløje sig igennem. Kirsten Sørensen, Øllgaard Rådgivende Ingeniører, er glad for tegnings standarderne, men efterlyser et ganske bestemt stykke udviklingsarbejde. Sørg for én gang for alle at designe dine tegningsblokke og integrere dem i cadprogrammets menuer. Kirsten Sørensen overtog selv færdige tegningsblokke, men hun understreger, at selvom det er en stor opgave for en lille virksomhed, kan det godt betale sig at bruge tid på det. Sørg for i god tid at afstemme tegningernes kvalitet med bygherren. Hvad kræver han, og hvor skal vi ende med den enkelte tegning? Byggeriets IKTspecifikationer kan hjælpe med til det formål.

16 Af Stig Neumann, bips tip til Beskrivelsesværktøjet: Tag stilling, inden du starter Her får du svaret på et af de spørgsmål, vi tit støder på, når vi underviser i Beskrivelsesværktøjet: Hvordan undgår jeg at gentage de samme oplysninger igen og igen? beskrivelser bips nyt 2 : Når vi underviser i Beskrivelsesværktøjet, oplever vi indimellem, at de projekterende er i tvivl om, hvordan man skal forstå Beskrivelsesværktøjets struktur og kapitelinddeling. Nogle føler, de bliver bedt om at angive de samme oplysninger i forskellige kapitler, og at de derfor kommer til at gentage sig selv og bruge unødigt lang tid på at udarbejde en beskrivelse, der tilmed bliver alt for lang. Mere specifikt drejer tvivlen sig om, hvorvidt man i Kapitel 4: Bygningsdelsbeskrivelser skal skrive det samme, som man netop har oplyst i Kapitel 3: Generelle specifikationer. Svaret er selvfølgelig nej. Paradigmet er bygget fleksibelt op, og inden du udarbejder din beskrivelse, skal du tage stilling til, om de projektspecifikke specifikationer primært skal beskrives i kapitel 3 eller 4. Kapitel 1 og 2 skal du altid sørge for at udfylde. Der er en god grund til, at paradigmet er indrettet med denne fleksibilitet, for det tillader, at det kan bruges i vidt forskellige projekter. Her får du to eksempler: ét, hvor det bedst kan betale sig at lægge vægt på Kapitel 3, og ét, hvor du med fordel kan koncentrere dig om Kapitel 4. Fokus på Kapitel 3 i projekter med ens bygningsdele Skal du beskrive et projekt, hvor der optræder ens bygningsdele med mange fælles specifikationer, kan det betale sig at bruge kræfter på Kapitel 3. Måske har du 10 forskellige typer gipsvægge, der hver især har forskellige brandkrav og akustiske egenskaber. Gipsplader og mineraluld går imidlertid igen i alle gipsvægtyper, og derfor kan du med fordel specificere kravene til gipsvæggenes bestanddele i Kapitel 3. Så er det gjort én gang for alle, og du slipper for at skulle anføre krav til materialer og udførelse i hver enkel bygningsdelsbeskrivelse. bygningsdele som søjler, bjælker eller vægge. Er det tilfældet, kan du skrive de krav i Kapitel 3 og undgå at skulle præcisere det samme for hver bygningsdel i Kapitel 4. Fokus på Kapitel 4 i projekter med vidt forskellige bygningsdele Hvis du i dit projekt derimod har lille repetition altså kun få typer gulv og få typer vægge og lofter kan du med fordel fokusere på Kapitel 4 og skære Kapitel 3 ned til et absolut minimum ved at slette de overskrifter, hvor du hverken har tilføjelser eller fravigelser. Så er al information samlet i ét kapitel, og den udførende behøver ikke bladre frem og tilbage. Samtidig får du som projekterende den fordel, at du med tiden kan opbygge et arkiv over bygningsdelsbeskrivelser, som du plukker fra og med få tilpasninger bruger i de enkelte projekter. Det kan lette beskrivelsesarbejdet betragteligt. Hvordan afgør jeg det? Det vigtigste er at vælge strategi. Gør du ikke det, og udfylder du pligtskyldigt hele Kapitel 3 og hele Kapitel 4, oplever du den gentagelseseffekt, nogle af brugerne taler om. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken strategi du vælger, og valget har, som eksemplerne viser, først og fremmest med projektets karakter at gøre. Og det gælder, uanset om du er arkitekt eller ingeniør. Inden du går i gang med beskrivelsen, kan du lave en liste over alle de bygningsdele, der indgår i projektet. Det giver dig en fornemmelse af projektets karakter og en idé om, hvorvidt du skal koncentrere dig om Kapitel 3 eller 4. Det samme kan man sige om betonkonstruktioner, hvor beskrivelsen af materialer eller udførelse er den samme, uanset om betonen sidder i forskellige

17 HER KAN DU LÆSE MERE B1.000 forklarer Beskrivelsesværktøjets principper på godt 40 sider. Den tager tid at læse, men det kan godt betale sig. bips garage er et beskrivelseseksempel, der illustrerer, hvordan det ser ud, når man lægger vægt på bygningsdelsbeskrivelserne. Her er Kapitel 3 udeladt, og alt klares i Kapitel 4. Husk at bruge vejledningen til Kapitel 3, uanset hvor du vælger at placere specifikationerne. Det er en god tjekliste, der fortæller dig, om du har husket alt. beskrivelser bips nyt 2 : Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Gert Rønnow eller Kim Streuli på tlf Gipsvægge tjener som eksempel, når vi forklarer, hvordan man bedst vægter Beskrivelsesværktøjets kapitler.

18 Af Stig Neumann, bips rekordstort beskrivelseskursus beskrivelser bips nyt 2 : Studerende fra tre konstruktørskoler blev samlet om én af bips undervisere. Den generation, der rammer arbejdsmarkedet om få år, er flasket op med bips standarder. Når vi holder kurser i Beskrivelsesværktøjet, er der som regel i omegnen af 15 tilhørere, så proportionerne var noget anderledes end normalt, da Gert Rønnow, projektleder i bips, sidst i april talte til samtlige studerende fra hele tre konstruktørskoler på én gang i alt mere end 1000 mand. Det var uddannelsesinstitutioner i Holstebro, Aarhus og Horsens, der var gået sammen om seancen. Til stede i auditoriet var kun studerende fra Holstebro. De resterende ser det disse måneder på video man gik af skematekniske grunde væk fra den første idé om at transmittere det direkte. Til gengæld vil man bruge klippet igen de følgende år. Undervisningen tog afsæt i B1.000, strukturen for Beskrivelsesværktøjet. Den beskriver principperne for, hvordan beskrivelserne skal udarbejdes. Fx at de mest almindelige krav er skilt ud i såkaldte basisbeskrivelser, så den projektspecifikke beskrivelse, den udførende får udleveret, kun handler om det, der er særligt for netop denne byggesag. Mange af de studerende kendte B1.000 i forvejen. De er selvfølgelig ikke vant til at udarbejde beskrivelser på en bestemt måde, så de havde ingen problemer med at acceptere formen. Det kan være lidt anderledes, når vi underviser erfarne folk, der i mange år har været vant til en anden måde at gøre det på, siger Gert Rønnow. De studerende skal have ros for at stille kvalificerede spørgsmål. Der var blandt andet interesse for, hvordan man beskriver tolerancer. Generelt gik spørgsmålene mere på det tekniske end det juridiske. På pensum hvert år Når den midtjyske undervisningsdag er værd at hæfte sig ved, skyldes det mest af alt, at den giver et praj om, at den arbejdsstyrke, der de kommende år indfinder sig på landets tegnestuer og ingeniørkontorer, er vænnet til bips standarder allerede fra uddannelsen. Det bekræfter Christian Vedel Andersen, underviser på bygningskonstruktøruddannelsen i Holstebro: De studerendes spørgsmål var kvalificerede, siger bips underviser. DU KAN OGSÅ KOMME PÅ KURSUS Det er ikke kun studerende, der bliver undervist i Beskrivelsesværktøjet. Ca. 15 gange om året holder bips og Byggecentrum kurser for virksomhedernes medarbejdere. Enten tager vi ud til den enkelte virksomhed, eller også underviser vi tilhørere fra flere virksomheder på centrale kurser. Et virksomhedskursus koster kr. uanset antallet af tilhørere, og en plads på et blandet kursus koster kr. per deltager. Vi kan rette undervisningen mod begyndere eller øvede. Jeg har præsenteret de studerende for bips Beskrivelsesværktøj, siden jeg startede som underviser i Det er noget, vi bruger en del tid på. De lærer strukturen (B1.000, red.) og får gennemgået nogle eksempler, siger han. Da han selv læste til bygningskonstruktør i 1990 erne, lærte han også at udarbejde beskrivelser, men det var før, bips standardiserede beskrivelsesarbejdet, så der talte man hverken om B100 eller B1.000.

19 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco nye resultater Resultater fra projekt om håndtering af egenskabsdata i høring cuneco har siden efteråret arbejdet på et projekt, der skal skabe rammerne og strukturen for at håndtere informationer om egenskaber for bygningsdele, rum, ressourcer og processer. Egenskaber er data om objekter. Fx har objektet vindue egenskaber i forhold til type, funktion, materiale, farve, brandklasse mv. Resultaterne fra projektet præsenteres på et høringsmøde den 30. maj efter dette blads deadline. Find projektgruppens rapport og præsentation fra høringsmødet på cuneco.dk. Høringsfristen er den 15. juni nye projekter Standardiserede og digitaliserede tilbudslister cuneco gennemfører et udviklingsprojekt, der skal definere en standardiseret struktur og et standardiseret digitalt format for tilbudslister. Specifikation af data til tilbudsgivning Med henblik på at gøre arbejdet med beregning af tilbud mere effektivt har dette projekt til formål at specificere de data, der har en væsentlig indflydelse på beregningen. cuneco bips nyt 2 : Kommentarer til behovsanalysen cuneco holdt i marts to seminarer i Ballerup og Aarhus, hvor resultater og perspektiver fra den analyse af branchens behov for standardiserede måder at udveksle informationer på blev præsenteret og diskuteret. cuneco har samlet op og svaret på kommentarerne, som du finder på cuneco.dk/ behovsanalyse. Specifikation af måleregler Formålet med dette projekt er at lave et gennemskueligt og ensartet grundlag for tolkning og udveksling af mængder mellem byggeriets parter. Metode for implementering i virksomheder cuneco har igangsat et indledende projekt på implementeringsområdet, der skal beskrive den strategi og metode, som cuneco vil anvende for bedst muligt at sikre, at cunecos produkter bliver taget i brug i virksomhederne i byggebranchen. cuneco.dk/behovsanalyse Du kan få et overblik og læse mere om alle cunecos projekter på cuneco.dk/projekter

20 Af Maja Skovgaard bips/cuneco, foto: Nicky Persson på vej mod et nyt klassifikationssystem cuneco bips nyt 2 : cunecos første høringsmøde trak fuldt hus på DTU i marts. Her blev det foreløbige forslag til de første grundlæggende dele af det nye cuneco classification system (CCS) præsenteret og kommenteret. cuneco er på vej med de første grundlæggende dele af cuneco classification system (CCS) et nyt system, der skal opfylde branchens behov for at strukturere og udveksle informationer om et byggeri på tværs af aktører, processer og it-programmer. Der har været en del kritik af DBK Vi har lyttet til kritikken, taget den til os og arbejdet med den. Det resultat, vi er kommet frem til, er så meget anderledes, at der måtte et nyt navn til. CCS er noget helt andet, indledte Henrik Balslev, Balslev & Jacobsen ApS, som er med i den projektgruppe, der har haft til opgave at definere selve kodestrukturen i CCS. Altså den kode, der skal identificere de enkelte bygningsdele og rum i et byggeri. En kode, der samtidig skal kunne aflæses af mennesker og it-systemer, og som er stabil og entydig gennem hele byggeriets livscyklus. Det handler dybest set om at give de forskellige parter i byggeriet det samme sprog. De forskellige parter i byggeriet skal ikke være i tvivl om, hvad de hver især taler om, forklarede Henrik Balslev på høringsmødet. Stabil klassifikationskode med dynamiske egenskabsdata Gruppen har bl.a. studeret andre landes klassifikationssystemer såsom Omniclass, Uniformat, det svenske BSAB-system osv. Her har man ifølge projektgruppen den store udfordring, at man får mange forskellige muligheder for klassifikation til den samme bygningsdel eller det samme rum. Fx gav Uniformat os 72 forskellige klassifikationsmuligheder for en væg. Det, der sker, er, at alle objekter har egenskabsdata. Egenskabsdata har en tendens til at vokse over tid. Til at starte med ved man, at man har en væg. Senere definerer man, at det er en ydervæg. Dernæst at det er en ydervæg af beton osv. Når egenskabsdata tages med i klassifikationen er konsekvensen, at koden i et identifikationsøjemed bliver ustabil, fordi man ofte ændrer i egenskaberne undervejs. Det betyder, at man konstant skal tilbage og lave klassifikationskoden om, når egenskaberne ændrer sig, fx fra en ydervæg til en indervæg osv., eksemplificerede Henrik Balslev på høringsmødet og forklarede videre: Vi er ude efter en kode, der er rocksteady fra starten. Når først en væg, et vindue, en ventil, en stikkontakt har fået en klassifikationskode fra CCS, så skal der ikke pilles mere ved det. Det gør det meget nemmere at understøtte it-teknisk, og det bliver meget nemmere at lære og huske efterfølgende, pointerede Henrik Balslev. Også i SfB-systemet skifter en dør nummer, afhængig af om den sidder i en indervæg eller i en ydervæg. Med CCS gør vi det meget simpelt. Vi vil bare have, at døren får en kode for dør, mens resten om det er en indervæg, ydervæg osv. bliver defineret som egenskabsdata. Det opfylder kravet om en stabil klassifikationskode. cuneco har et sideløbende et projekt, der skal skabe strukturen for håndtering af egenskabsdata, herunder sammenhængen til CCS.