Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender. Afdelingen for Strategi og Udvikling [FREMDRIFTSRAPPORT] 0/20

Transkript

1 2015 Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Afdelingen for Strategi og Udvikling [FREMDRIFTSRAPPORT] Status på Naalakkersuisut s strategi og handlingsplan mod vold /20

2 Indhold Indledning... 2 Det landsdækkende krise- og behandlingscenter, Illernit... 3 Kapacitets- og kompetenceudvikling på krisecenterområdet... 5 Kampagne for fagpersoner: Bryd tavsheden Stop volden... 7 Ditforhold.gl: Undervisning og kampagne (kærestevold)... 9 Kampagne: Aappariippugut (edutainment-tv) marts 2015 Sagsnr Dok.nr Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) iian@nanoq.gl Samtale i stedet for husspektakler Afskaffelse af revselsesretten Inatsisartutlov om ligestilling mellem kvinder og mænd Justitsområdet NGO er og civilsamfundet Økonomisk oversigt /20

3 Indledning Inatsisartut har på efterårssamlingen 2013 givet sin støtte til Naalakkersuisut s strategi og handlingsplan mod vold, der skal realiseres i årene Målet er, at voldsproblematikken skal tænkes med i alle indsatser, der er rettet mod at skabe trivsel, sundhed og social inklusion i samfundet. Indsatserne i handlingsplanen er rettet mod fire operationelle målsætninger: Voldsofre skal have bedre støtte og rådgivning Voldsspiralen skal brydes - bl.a. ved at oprette et behandlingstilbud til voldsudøvere Det tværfaglige samarbejde omkring voldssager skal udvikles Viden og information om voldsproblematikken skal styrkes I afsnittet om evaluering på side 25 i handlingsplan mod vold fremgår det, at der på årlig basis i implementeringsperioden skal udarbejdes en fremdriftsrapport til Naalakkersuisut, der beskriver status og resultater. Af denne rapport fremgår igangværende og gennemførte projekter og indsatser under handlingsplanen samt overordnede beskrivelser af resultater. Strategi og handlingsplan mod vold er et program, der omfatter 31 projekter, som enten skal iværksættes selvstændigt eller integreres i eksisterende indsatser på fx socialområdet, herunder i kursusvirksomhed, forebyggende indsatser m.m. Ud fra de ressourcer, der ventes afsat til implementering, er der etableret en enkel programorganisering (koordinationsgruppe), hvor antallet af beslutningsled begrænses med henblik at skabe en effektiv og fleksibel styring. Koordinationsgruppen skal primært planlægge, hvornår og hvordan de enkelte indsatser skal iværksættes. Der vil i flere tilfælde være behov for at søge/omrokere midler på Finansloven til disse indsatser, drøfte og indgå aftaler samt koordinere tiltag med eksterne aktører, herunder enheder i den danske centraladministration. Det er vigtigt for implementeringen, at den politiske og administrative ledelse på tværs af de involverede departementer bakker op om handlingsplanen. 2/20

4 Det landsdækkende krise- og behandlingscenter, Illernit Strategisk indsatsområde: 1, 3, 4 Aktivitet i handlingsplanen: 6, 24, 28, 30 Formål Krise- og behandlingscenteret Illernit er etableret i henhold til Landstingsforordning nr. 6 af 28. april 1988 om institutioner med særlige formål for voksne. Illernit er en styrkelse af indsatsen for at bryde voldsspiralen og forebygge vold i nære relationer. Illernit har til formål at give voldsramte kvinder og deres børn en ny mulighed for at skabe et sundt familieliv i trygge og udviklende rammer i henhold til bl.a. bestemmelserne i FN s Børnekonvention. Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender har i 2013/2014 varetaget projektudvikling og etablering af det landsdækkende krise- og behandlingscenter Illernit. Centeret er beliggende i Qeqertarsuaq og åbnede den 1. august Udviklingen af Illernit bygger på 1 stk. 2 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 8. december 2004 om krisecentre, hvori det fremgår, at der under ophold på et krisecenter kan tilbydes rådgivning, omsorg og anden form for hjælp. Illernit et professionelt tilbud til voldramte kvinder og børn Illernit kan tilbyde professionel behandling og støtte til voldsramte kvinder og deres børn i op til et års varighed. Tilbuddet er rettet mod voldsramte kvinder, der ikke har adgang til eksisterende tilbud eller ikke kan drage nytte af disse. I Illernit får kvinden mulighed for at komme væk fra voldsudøveren og modtage støtte, vejledning og behandling. Behandlingsplan for både mor og barn Illernit har også fokus på barnets trivsel og udvikling. Derfor har centeret udarbejdet en overordnet behandlingsplan for både mor og barn. Planen omfatter også efterværn. Mens barnet er i Illernit, samarbejdes der med skolen i Qeqertarsuaq om undervisning. Illernit kan modtage fire familier ad gangen. Rammerne for opholdet tager afsæt i familiens situation og forudsætninger, mens behandlingsplanen er baseret på systemisk terapi. De terapeutiske samtaler bliver afholdt individuelt og i grupper, hvor det bærende grundlag er fokus på relationer. At styrke sunde relationer i familien er således et centralt begreb i behandlingsarbejdet i Illernit. Sideløbende med behandlingen samarbejder Illernit med hjemkommunen om at vejlede den voldsramte kvinde i at skabe et bedre liv. Spørgsmål om forældremyndighed, bolig, økonomi mv. kan ofte være vigtige at afklare forud for hjemkomsten. Når det bliver vurderet, at familien er klar til at rejse hjem, bliver der planlagt ugentlige telefoniske samtaler med kvinden mhp. at støtte hende i at fastholde et liv uden vold. Henvisning og finansiering Henvisning til Illernit sker via kommunen. Ved henvisning af en voldsramt kvinde kontakter kommunen Illernit på vegne af kvinden. Kommunen skal udarbejde en handleplan for 3/20

5 de anbragte, hvori formålet med opholdet bliver beskrevet. Efter ca. 4 ugers ophold udarbejder Illernit en behandlingsplan, der bliver afstemt med hjemkommunen. Ophold på Illernit finansieres via takstbetaling. Døgnprisen er pr. 3. marts kr. pr. familie og indbefatter bl.a. kost, logi og terapeutisk behandling. Hjemkommunen finansierer opholdet, herunder rejseudgifter. Da Illernit er etableret i 2014, er krise- og behandlingscenteret endnu ikke evalueret. Budget Ca. 2 mio. kr. (etableringsomkostninger og drift i 2014) se økonomisk oversigt på sidste side. 4/20

6 Kapacitets- og kompetenceudvikling på krisecenterområdet Strategisk indsatsområde: 1, 3 Aktivitet i handlingsplanen: 24, 28, 30 Formål Krisecentrene er et centralt indsatsområde i Naalakkersuisut s strategi og handlingsplan mod vold På området er der behov for en samlet udviklingsplan, der kan danne grundlag for at professionalisere krisecentrene og etablere nye krisecentre. Formålet med at udvikle og styrke krisecenterområdet er bl.a. at skabe en fysisk og psykisk tryg ramme omkring voldsramte kvinder og deres børn. Hensigten er at hjælpe kvinden til at komme ud af sin krisesituation og blive styrket i egne valg med henblik på at skabe og fastholde en tilværelse uden vold. Kortlægning og netværksmøde I 2013 engagerede departementet Mælkebøttecentret til at gennemføre en kortlægning af landets 7 krisecentrene, herunder deres organisation, kapacitet, tilbud mv. Som led i kortlægningen blev der afholdt netværksmøde d maj 2013 med repræsentanter fra alle krisecentre, departementet, div. organisationer mv. Det faglige indhold på netværksmødet relaterede sig til krisecentrenes funktion i hverdagen og de udfordringer, der er forbundet hermed. Formålet var at kombinere kompetenceudvikling og vidensindsamling. På basis af dette har Mælkebøttecenteret udarbejdet rapporten Kortlægning af Krisecentrene i Grønland. Mary Fonden og Danner Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender har i 2014 støttet en projektansøgning fra Mary Fonden med kr. Projektets formål er at bidrage til at reducere vold i hjemmet ved at understøtte og kapacitetsopbygge krisecentrene. Projektet har to overordnede og ligeværdige ben: 1. En faglig opkvalificering af personalet på krisecentrene 2. En styrkelse af samarbejdet mellem krisecentrene gennem bl.a. Qimarnguiit Peqatatigiiffisa Kattuffiat (krisecentersammenslutningen) En central tematik i den faglige opkvalificering vil være krisecentrenes arbejde med de børn, der kommer med deres mødre på krisecentrene. Primær målgruppe Den primære målgruppe er voldsudsatte kvinder og børn på krisecentre. Projektets forskellige dele sigter alle mod at styrke indsatsen dem. Sekundær målgruppe Målsætningen skal opnås gennem den sekundære målgruppe: Personalet på krisecentrene. Alle syv krisecentre deltager i træningen. Derudover skal en styrkelse af sammenslutningen gavne alle krisecentrene. 5/20

7 Tertiær målgruppe Som tertiær målgruppe kan nævnes andre fagpersoner, herunder den lokale projektkoordinator. Samtidig gøres der en indsats for at sikre forankring af viden på det nationale niveau via Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender. Budget Opkvalificeringsprojektet forløber over en 3-årig periode. Samlet budget: 6.6 mio. kr. Netværksmøde og evaluering af krisecentrene: kr. Generelt om krisecentrene Kommunalbestyrelsen i Sisimiut har i forbindelse med lukning af krisecenterets aktiviteter og omfattende bygningsskader besluttet at sælge bygningen, hvor krisecenteret havde til huse. Derfor er der i dag blot seks krisecentre på landsplan eksklusiv det landsdækkende krisecenter i Qeqertarsuaq, der har plads til fire familier. Lukningen af krisecenteret i Sisimiut er et tilbageskridt i indsatserne mod vold i familien. De seks tilbageværende krisecentre er beliggende i flg. byer: Ilulissat, Aasiaat, Paamiut, Narsaq, Qaqortoq og Nuuk. Landets krisecentre ligger alle i Vestgrønland. Således eksisterer der ingen krisecentre for voldsramte kvinder i Østgrønland. Undersøgelser har påvist, at op til hver fjerde mor i Østgrønland bliver udsat for partnervold. Hvor disse kvinder kan søge beskyttelse og støtte til at bryde ud af de voldelige parforhold, er for nærværende et ubesvaret spørgsmål. Vurderet ud fra tal i eksempelvis befolkningsundersøgelserne, Unges Trivsel-undersøgelserne, Børn i Grønland, Politiets tal mv. (jf. handlingsplanen mod vold) modsvarer den nuværende kapacitet og kompetence på krisecenterområdet ikke tilnærmelsesvist behovet for beskyttelse og hjælp. Naalakkersuisut har indledt en dialog med kommunerne om på sigt eventuelt at sammenlægge krisecentrene med familiecentrene med henblik på at styrke det tværfaglige samarbejde omkring voldramte familier. Rammerne for krisecentrene i Grønland fremgår af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 8. december 2004 om krisecentre. Et krisecenter er her defineret som et midlertidigt bosted for kvinder eller mænd, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. 6/20

8 Kampagne for fagpersoner: Bryd tavsheden Stop volden Strategisk indsatsområde: 3, 4 Aktivitet i handlingsplanen: 20, 26, 30 Formål Formålet med webportalen er at etablere en central platform, der samler information om indsatsen mod vold i Grønland til brug for politikere, fagpersoner, organisationer og borgere. Portalen skal være udgangspunkt for netværk og kampagner m.m. Samtidig skal portalen være en faglig informationsside, der kan give fagpersoner viden om vold, lovgivning, handlingsanvisninger, tværfagligt samarbejde og værktøjer til at fremme dialog og gensidig forståelse. Portalen er en central platform for at udbrede viden og bevidsthed om voldsproblematikken. Derfor forventes det, at webportalen i det omfang den bliver brugt - kan bidrage til holdningsændringer og et kvalitetsløft i indsatsen mod vold. Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender har i foråret 2014 gennemført kampagnen Bryd tavsheden Stop volden. Kampagnen indeholdt viden, vejledning og værktøjer til faggrupper, der kommer i kontakt med voldsramte børn og familier. Kampagnen var desuden rettet mod studerende på social- og sundhedsfaglige uddannelser m.fl. Bryd tavsheden Stop volden havde fokus på den enkelte fagpersons rolle og ansvar, og hvordan faggrupper kan samarbejde om at sikre en mere helhedsorienteret støtte til voldsramte personer. I centrum for kampagnen var webportalen, der bl.a. indeholder statistik om vold i nære relationer, relevant lovgivning, overblik over hjælpetilbud, handlingsanvisninger til fagpersoner, der er i tvivl om, hvordan de bedst kan samarbejde om at hjælpe voldsramte mænd, kvinder og børn. Til webportalen blev der udviklet et e-læringsværktøj i form af et dilemmaspil. I spillet præsenteres autentiske situationer inden for et fagområde i et forløb, der afhænger af brugernes konkrete valg mellem forudbestemte muligheder. Situationerne udvikler sig på baggrund af brugerens valg undervejs hen mod forskellige afslutninger. Både forløb og afslutning kan danne grundlag for individuel og gruppebaseret dialog/refleksion. På webportalen forefindes også to noveller fra samlingen "Ung i Grønland Ung i Verden", der handler om psykisk og fysik vold i familien. Novellerne er skrevet af Rosine Kreutzmann og Sørine Steenholdt. Begge er kommenteret af en psykolog og kan bruges som afsæt for en dialog om fx voldsspiralen og den negative sociale arv. Med henblik på at udbrede budskaber, viden og information om webportalen blev der i forbindelse med kampagnen udarbejdet 4 faghåndbøger til forskellige faggrupper, som blev sendt ud til kommuner, sygehuse, skoler, daginstitutioner, organisationer mv.: 1. Råd og handlemuligheder for dig der arbejder i kommunen 2. Råd og handlemuligheder for dig der arbejder i sundhedssektoren 3. Råd og handlemuligheder for dig der arbejder med skolebørn 4. Råd og handlemuligheder for dig der arbejder med småbørn 7/20

9 Med håndbøgerne fulgte en forberedt mødepakke, flyers og følgebreve, hvori der blev informeret om kampagnen og opfordret til at tage emnet om vold i nære relationer op på lokale, faglige møder. Materialerne er desuden blevet brugt i undervisningen på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat og er velegnet til temadage, kurser mv. Iht. tal fra Google Analytics har der fra den 5. maj februar 2015 været 982 brugere på der har haft mindst én session. Der har i samme periode været 3666 sidevisninger. I forhold til dilemmaspillet for fagpersoner har der været 100 unikke sidevisninger i perioden det skal bemærkes, at dilemmaspillet kan tilgås udenom Området Værktøjer og tilbud er det mest besøgte på siden. Budget: Ca kr. 8/20

10 Ditforhold.gl: Undervisning og kampagne (kærestevold) Strategisk indsatsområde: 1, 4 Aktivitet i handlingsplanen: 2, 5 Formål Det centrale mål med kampagnen har været at informere unge om faresignaler og forskellige former for vold, dvs. at omsætte faglig viden om vold til strategisk kommunikation med målgruppen: De ca årige. Det har ligeledes været et mål at nedbryde tabuer, skabe holdningsændringer og fundere en individuel og kollektiv bevidsthed om, at vold er forkert, ligesom det har været et mål at vise den enkelte voldramte unge, at han/hun ikke er alene, og at det er muligt at spørge om og at få hjælp. Departementet har den 5. maj 2014 lanceret hjemmesiden rettet mod unge, der søger viden og rådgivning om parforhold og problemer i parforhold, samt undervisere på skoler og uddannelsesinstitutioner. Siden omfatter udover viden og rådgivning om kærestevold bl.a. historier skrevet af to unge, grønlandske forfattere, diverse tests og quizzer om parforhold samt en brevkasse, som besvares af rådgivere i MIO. I forbindelse med lanceringen blev der afholdt en Facebook-konkurrence, hvor unge fra hele landet har kunnet teste sig selv for at se, om de er gode kærester. I alt 491 unge deltog i konkurrencen om en iphone. Siden blev desuden annonceret gennem plakater om rettigheder i parforhold, som blev sendt ud til alle skoler og uddannelsesinstitutioner. I alt har 3406 brugere besøgt ditforhold.gl siden lanceringen den 5. maj februar I alt har der været sidevisninger, hvilket indikerer, at ditforhold.gl bliver brugt aktivt til undervisning og privat brug. Det er almindeligvis personer mellem år, som er inde på siden for at læse om, hvordan man fx kan håndtere jalousi og psykisk vold i et parforhold, inden det udvikler sig til fysisk vold. Til at tage emner om parforhold og kærestevold op med elever på klasseniveau er udarbejdet et undervisningshæfte, som kan hentes på eller i fysisk eksemplar ved henvendelse til departementet. Budget: Ca kr. 9/20

11 Kampagne: Aappariippugut (edutainment-tv) Strategisk indsatsområde: 1 Aktivitet i handlingsplanen: 2 Formål - hvad kan reality-tv / edutainment-tv? Reality-tv er følelses-tv, der appellerer til patos. Professor på Københavns Universitets Institut for medier, erkendelse og formidling, Anne Jerslev, har udtalt: Noget af det interessante ved reality-tv er, at de (unge) har diskussioner om moral, og om hvordan man får det sociale til at fungere. Ifølge forskere på området ser unge reality-tv sammen, og det får dem til at diskutere indholdet. Mange følger reality-programmer for at lære, hvad de ikke skal gøre, mener lektor Karen Klitgaard Povlsen fra Institut for Informations- og medievidenskab på Aarhus Universitet. De ser det, fordi det handler om ting, de selv er optaget af ( ) de unge bruger det faktisk til at diskutere, hvorfor de ikke selv gør sådan, og hvordan man skal opføre sig. De får forstørret nogle sociale mekanismer. En australsk undersøgelse viser, at 62 % af australske piger mener, at reality tv-programmer har løftet deres kendskab til sociale problemer og deres årsager. (Laura Kiln, international anerkendt forældreekspert). Seerne får altså mulighed for at spejle sig selv i deltagerne, og ved at skabe og fremstille gode eksempler, kan man få dem til at reflektere over egne konfliktmønstre mv. Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender har i samarbejde med bureauet DDB Copenhagen og lokale medieaktører gennemført kampagnen Aappariippugut!? i Kampagnen blev primært afviklet på KNR og på Facebook. Den omfattede 3 realityinspirerede tv-programmer (edutainment-tv) 1, som blev sendt den 26. maj, 2. juni samt 9. juni Programmerne blev understøttet af en række aktiviteter på kampagnens Facebook-side, herunder quizzer, konkurrencer mv. Kampagnens formål var at sætte fokus på sunde relationer og inspirere unge til at styrke tillid, empati og respekt i deres parforhold med henblik på at forebygge udbredelsen af kærestevold. Forud for kampagnen blev sendt brev ud til alle skoler i landet, hvori lærere blev bedt om at opfordre deres elever til at se programmerne mhp. at debattere indhold og handling den følgende dag. På den måde var det et mål at gøre programmerne til afsæt for en samtale blandt unge om, hvordan man bør behandle sig selv og hinanden i et sundt parforhold, ligesom det var et mål gøre parrene i programmerne til rollemodeller for, hvordan man kan udvikle sit kæresteforhold i en positiv retning. Efter kampagnen har konsulenthuset Inzights A/S forestået en evaluering i form af en spørgeskemaundersøgelse. Der er gennemført i alt 386 interview. Respondenterne i undersøgelsen er medlemmer af Aappariippugut-kampagnens Facebook-gruppe eller andre målgruppespecifikke brugere på Facebook. 1 Edutainment er et begreb, som er sammensat af de engelske ord education og entertainment". Betegnelsen bruges om undervisnings- og kampagnematerialer, der både underholder og lærer. 10/20

12 De overordnede resultater viser bl.a. følgende: Eksponering/interesse Så godt som alle har set minimum et af programmerne Så godt som alle har benyttet nogle af kampagnens social-media-aktiviteter Holdningspåvirkning 6 ud af 10 tænker i nogen (eller i højere) grad på en anden måde end før om det at være en god kæreste 2 ud af 5 tænker i høj eller meget høj på en anden måde end før om det at være en god kæreste Adfærdspåvirkning 5 ud af 10 genkender sig selv i/er inspireret af nogle af kæresteparrene 6 ud af 10 har selv prøvet at lave nogle af øvelserne 2 ud af 10 oplever at der bliver talt mere om at være en god kæreste 8 ud af 10 har talt med andre om Aappariippugut!? Der er en klar tendens til, at kampagnen fungerer bedre blandt kvinder end mænd. På så godt som alle niveauer opnår kampagnen bedre resultater blandt kvinder. Det er konsulenthusets vurdering, at Aappariippugut-kampagnen har været vellykket. På alle niveauer i kommunikationshierakiet opnår kampagnen høje scorer. Pr. 14. januar 2015 har Aappariippugut 5023 følgere (likes) på Facebook, mens der har været afspilninger af videoer fra Aappariippugut på YouTube. Den samlede evaluering forefindes på sagsnummer i departementet. Budget: Departementet for Familie mv.: kr. OAK Fonden: kr. NUNA Fonden: kr. Dansk Skuespillerforbund: kr. 11/20

13 Samtale i stedet for husspektakler Strategisk indsatsområde: 1, 2 Aktivitet i handlingsplanen: 4 Formål 'Samtale i stedet for husspektakler' tager fat om de underliggende problemer, der ligger bag mange af de konflikter, som politiet bliver kaldt ud til, og som fører til husspektakler, herunder vold i hjemmet. Det grundlæggende i metoden er i følge Politiet at tage en god dialog med de implicerede parter, mens de "moralske tømmermænd" er i frisk erindring en dag eller to efter. Politiet har sat som mål at begrænse antallet af husspektakler med 20 pct. i 2014 på basis af erfaringer fra Sisimiut. Politiet i Grønland iværksatte i 2013 programmet Samtale i stedet for husspektakler med henblik på at implementere programmet i hele Grønland. Principperne bag Samtale i stedet for husspektakler er, at Politiet: Opfatter husspektakler, herunder vold i hjemmet, som et nødråb Foretager besøg hos familier, hvor der har været husspektakler Er opmærksomme på ikke at fremstå som formanende, men som medmennesker Taler med familien om årsagerne og tilbyder hjælp og vejledning Søger at skabe en tryg ramme om en dialog med familien om at komme videre I henhold til Politiets oplysninger har Samtale i stedet for husspektakler vist lovende resultater. I de fleste tilfælde er familierne imødekommende og giver udtryk for, at de ønsker råd og vejledning til at håndtere konflikter bedre. I socialforvaltningerne er programmet en mulighed for at komme i kontakt med problemramte familier og handle tidligt på sager om vold i hjemmet samt styrke organiseringen af det tværfaglige samarbejde og dermed udnytte faglige ressourcer mere effektivt Kommunerne har udtrykt velvilje i forhold til at indgå i samarbejde med Politiet om at forebyggelse husspektakler og deraf følgende vold i nære relationer. Status pr. 25. august 2014 Iværksat Ikke iværksat Nuuk Nanortalik Sisimiut Qaqortoq Aasiaat Narsaq Maniitsoq Paamiut Kangerlussuaq Qasigiannguit Qeqertarsuaq Upernavik Ilulissat Qaanaaq Uummannaq Tasiilaq Ittoqqortoormiit 12/20

14 Pr. 25. august 2014 var Samtale i stedet for husspektakler iværksat i 9 byer/bygder. Flere steder har opfølgningsbesøgene dog været begrænsede, ligesom der har været udfordringer i Politiets samarbejde med de lokale socialforvaltninger. Projektet var desuden planlagt iværksat i 8 byer/bygder. Det var dog ikke gennemført. Gennemgående pga. manglende samarbejdsaftaler med socialforvaltningerne/socialkontorerne i byerne/bygderne. Evaluering af pilotprojekt Samtale i stedet for husspektakler har kørt som pilotprojekt i Sisimiut forud for den igangsatte implementering på landsplan. Evalueringen af pilotprojektet har i henhold til Politiet vist følgende resultater: Der har i perioden været registreret 42 husspektakler med børn involveret Politiet har ikke oplevet modstand i familierne under deres opfølgningsbesøg Antallet af husspektakler faldt med 20 pct. i forlængelse af pilotprojektet De involverede familier har rapporteret, at de har fået det bedre Politiet vurderer, at indsatsen har bedst effekt i umiddelbar forlængelse af et husspektakel, hvor parterne har moralske tømmermænd. I de fleste tilfælde erkender familierne selv, at de har behov for støtte og vejledning. Politiet har ikke de fornødne ressourcer og de faglige værktøjer til at afhjælpe familiernes mere grundlæggende problematikker. Derfor er et formaliseret samarbejde med bl.a. socialforvaltningerne en central forudsætning for at optimere effekten af indsatsen. 13/20

15 Afskaffelse af revselsesretten Strategisk indsatsområde: 1, 3 Aktivitet i handlingsplanen: 3 Formål Formålet er at sende et klart politisk sig nal og beskytte børn og unge mod vold i hjemmet samt sikre, at Grønland efterlever artikel 19 i FN s Børnekonvention, hvorigennem Grønland har forpligtet sig til at træffe alle passende forholdsregler for at beskytte børn mod psykisk og fysisk vold. Afskaffelse af revselsesretten kan blandt andet ske ved, at den danske Forældreansvarslov sættes i kraft i Grønland. Her fremgår det af 2 stk. 2, at: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. På Inatsisartut s forårssamling 2015 fremlægger Naalakkersuisut forslag om ved kongelig anordning at sætte Forældreansvarsloven i kraft i Grønland. Ved at afskaffe revselsesretten kan Inatsisartut sende et klart politisk signal om, at man ikke accepterer vold mod børn og unge. Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Børnetalsmanden og Børnerådet (MIO) samt ICC har nationalt været fremme med anbefalinger om endegyldigt at afskaffe revselsesretten. Internationalt har Global Initiative to End All Corporal Punishment of Children fremhævet Grønland som et land, der ikke har taget et opgør med revselsesretten, ligesom FN's komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (CESCR) skriver følgende i sine observerende konklusioner vedrørende Grønland d. 6. juni 2013: The Committee is concerned that corporal punishment of children is not explicitly prohibited in Greenland regarding the home and other care settings (art. 10). The Committee recommends that the State party take steps to ensure that corporal punishment is prohibited in all settings in Greenland. Via artikel 19 i FN s Børnekonvention har Grønland forpligtet sig til at træffe alle passende forholdsregler for at beskytte børn mod psykisk og fysisk vold. Nærværende rapport har ikke som formål at belyse øvrige lovændringer i forbindelse med en eventuel ikrafttræden af Forældreansvarsloven. 14/20

16 Inatsisartutlov om ligestilling mellem kvinder og mænd Strategisk indsatsområde: 3 Aktivitet i handlingsplanen: 14 Formål Europæisk forskning har vist, at ligestilling i familien reducerer risikoen for vold med to tredjedele. I store træk fungerer det sådan, at volden følger magten. Dvs. at den, som bestemmer i familien, også er den, der udøver vold. At være vidne til vold i barndomshjemmet giver langvarige negative effekter - både når det gælder helbred og vold i voksne parforhold. Derfor er det i forbindelse med forebyggelse af vold vigtigt med indsatser, der kan bidrage til at begrænse enhver krænkeradfærd og at fremme ligestilling i hjemmene (Kilde: Informationscenter for kjönsforskning (Norge)) Vold i nære relationer er i vidt omfang kønsrelateret. Erfaringer viser, at mere ligestilling mellem kønnene kan bidrage væsentligt til at forebygge vold. Voldramte kvinder bliver ofte i voldelige parforhold, når de ikke modtager kvalificeret psykosocial støtte. Det rammer deres børn, der fra starten af livet får et usundt syn på kønsroller. Børn i voldramte familier viderefører ofte voldsspiralen i deres voksne parforhold. Drenge er almindeligvis i højere risiko for at blive voldsudøvere, mens piger almindeligvis er i højere risiko for at blive voldsofre. Dermed overføres mønstret til næste generation. Under punkt 14 i handlingsplanen mod vold fremgår det, at en ny samlet ligestillingslov skal betone kønsrelateret vold som et indsatsområde for Grønlands Ligestillingsråd, ligesom loven skal omfatte et eksplicit forbud mod chikane og sexchikane. Den 6. november 2013 vedtog Inatsisartut Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder, hvor flg. bestemmelser indgår: Forbud mod forskelsbehandling på grund af køn 2. Det er forbudt at udsætte en kvinde eller en mand for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Stk. 2. Det er ligeledes forbudt at udsætte en kvinde eller en mand for chikane eller sexchikane. Ligestillingsrådets opgave 27. Ligestillingsrådet har til opgave at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i det grønlandske samfund. Ligestillingsrådet kan undersøge forhold, der vedrører ligestilling, enten efter anmodning eller på eget initiativ. Stk. 2. Ligestillingsrådet skal: ( ) 4) Samarbejde med øvrige offentlige institutioner og organisationer, der har til formål at modarbejde kønsrelateret vold. Grønlands Ligestillingsråd har herefter til opgave kontinuerligt at medvirke i indsatsen for at forebygge vold i nære relationer. Således bør relevante samarbejdsrelationer og/eller indsatser fremadrettet indgå i rådets årsberetninger til Inatsisartut. 15/20

17 Justitsområdet Strategisk indsatsområde: Aktivitet i handlingsplanen: 9, 17, 18 Konfliktråd Konfliktmægling handler om at løse en konflikt, ved at de involverede parter får hjælp til at tale om hændelsen og nå frem til en løsning en aftale eller en forsoning. Hjælpen får parterne gennem et møde med en konfliktmægler, som er en neutral person. I henhold til 319 i den grønlandske retsplejelov kan justitsministeren efter drøftelse med Grønlands Selvstyre iværksætte en forsøgsordning med konfliktmægling. Forsøgsordningen kan iværksættes som konfliktmægling som alternativ til straf dog ikke grovere, personfarlig kriminalitet eller som supplement til straf. På møde i Rådet for Grønlands Retsvæsen i 2012 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der fik til formål at udarbejde en konfliktrådsmodel. På efterfølgende møde i 2013 blev en model præsenteret, hvori det fremgik, at konfliktråd skulle tilbydes som et supplement til straf for voksne og som et alternativ til straf for de årige. Endvidere blev det foreslået, at forsøgsordningen skulle indføres i Qaqortoq, Nuuk, Tasiilaq, Kangaatsiaq og Alluitsup-Paa. Konfliktrådsmodellen fik stor opbakning af rådets medlemmer. Spørgsmålet om finansiering stod stadig uklart på mødet i Sidenhen har Justitsministeriet orienteret tidligere Naalakkersuisoq på justitsområdet, Martha Lund Olsen, om, at der er afsat 2,6 mio. kr. over tre år til konfliktråd på basis af Rådet for Grønlands Retsvæsens budgetanbefaling. Justitsministeriet har efterfølgende meddelt, at de forventer at udstede en bekendtgørelse i efteråret Bekendtgørelsen er endnu ikke modtaget af Grønlands Selvstyre. Naalakkersuisoq for Justitsområdet, Mala Høi Kúko, forventer snarest muligt at tage kontakt til Justitsministeriet med henblik på at få en status i sagen. Jf. ovenstående er der taget væsentlige skridt til, at der kan etableres et konfliktråd i Grønland. I forbindelse med implementeringsprocessen vil det være hensigtsmæssigt at involvere grønlandske aktører i den konkrete etablering og udvikling af tilbuddet. Budget: 2,6 mio. kr. (over 3 år) Behandling under afsoning (MUMIK) Retsplejeloven og Kriminalloven fra 2010 åbner mulighed for at skabe nye forebyggende tiltag og behandlingstilbud under Kriminalforsorgen. Indsatserne kan omfatte behandlingsprogrammer til håndtering af vrede til indsatte med aggressiv adfærd. Det er centralt for en helhedsorienteret indsats mod vold, at forebyggende behandling bliver prioriteret. Kriminalforsorgen har i 2013 implementeret gruppebehandlingsprogrammet MUMIK i anstalterne i Nuuk og Sisimiut, som bl.a. har som delmål at forebygge voldsudøvelse. Indsatte i anstalter i andre byer kan overflyttes og deltage i programmet, hvis Kriminalforsorgen vurderer, at de er motiverede til at gennemføre behandlingsforløbet. 16/20

18 MUMIK blev evalueret i januar Ved evalueringstidspunktet i januar 2014 var 12 ansatte under Kriminalforsorgen aktive som uddannede instruktører. Af evalueringen fremgår det, at deltagerne har været positive og taknemmelige for MUMIK og bruger udtryk som forløsning og vendepunkt om deres deltagelse i MUMIK. I forhold til instruktørerne fremgår det af evalueringsrapporten, at det er yderst væsentligt, at instruktørerne fortsat styrkes teoretisk og metodisk med henblik på at sikre det faglige niveau, så indsatsen sker i overensstemmelse med hensigten og den metodiske tilgang. Instruktørerne skal føle sig klædt på til opgaven, så de kan fastholdes som instruktører og undgå udbrændthed og stress. Kriminalforsorgen indgår hvert år en resultatkontrakt med Justitsministeriet om centrale udviklingsmål. Med henblik på at nedbringe recidivprocenten (tilbagefald), gælder blandt andet følgende resultatkrav for Kriminalforsorgen i Grønland i 2014: Kriminalforsorgen i Grønland skal senest d. 1. august 2014 fremsende en plan for opfølgning på anbefalingerne i den eksterne evaluering af MUMIK. Med henblik på afdækning af behov og indsatsområder udarbejdes handleplaner for alle dømte. Det fremgår af resultatkontrakten, at evalueringen af MUMIK er foretaget med henblik på at gøre forløbet til et fast tilbud til indsatte i anstalterne i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat samt eventuelt videreudvikle konceptet til Kriminalforsorgen i Frihed. Lov om bortvisning og tilhold Folketinget har i 2012 vedtaget en lov om tilhold og bortvisning, der sender et klart signal til voldsudøvere om, at partnervold ikke er acceptabel. Loven gør det muligt at gribe ind overfor vold i hjemmet, uden den voldsramte og eventuelle børn bliver nødt til at fraflytte et fælles hjem. Desuden kan loven styrke de sociale myndigheders muligheder for at løse sociale problemer i hjemmet. I forbindelse med betænkning vedr. punkt 57 på Inatsisartut s forårssamling 2014 har Familie- og Sundhedsudvalg anmodet tidligere Naalakkersuisut om at redegøre om mulighederne for, at voldsudøvere hurtigt og effektivt kan tvinges bort fra hjemmet og den familie, som voldsudøveren har krænket som alternativ til, at voldsofferet og eventuelle børn må forlade hjemmet og (om muligt) søge på krisecenter eller lignende. Lov om bortvisning og tilhold er ikke gældende i Grønland, men kan ved beslutning i Inatsisartut sættes i kraft for Grønland. Justitsministeriet har tidligere behandlet anmodning fra Grønlands Selvstyre om at forberede en anordning. 17/20

19 NGO er og civilsamfundet Formål Det fremgår af Naalakkersuisut s Strategi og handlingsplan mod vold , at NGO er og frivillige er vigtige aktører i forhold til at involvere og formidle viden om rettigheder o.l. Det kan være i form af information, debat eller deltagelse i kampagner og projekter. Medierne kan understøtte indsatsen mod vold ved at sætte fokus på problemet og fortælle om vold fra forskellige vinkler. En række NGO er og civilsamfundet generelt har taget Naalakkersuisut s fokus på vold til sig og iværksat egne indsatser mod volden. Dette er ikke en udtømmende liste. Grønlands Ligestillingsråd og Grønlands Kriminalpræventive Råd (PiSiu) Grønlands Ligestillingsråd har sammen med Grønlands Kriminalpræventive Råd lanceret kampagnen Aappaalluarit - nakuusernak - BEAT It, der sætter fokus på kærestevold. Kampagnen foregår primært på Facebook og forløber over ét år i 2014 og At ligestillingsrådet sætter fokus på vold i nære relationer ligger i tråd med den nye ligestillingslov, som i 27 stk. 2 fastsætter, at ligestillingsrådet skal samarbejde med offentlige institutioner og organisationer, der har til formål at modarbejde kønsrelateret vold. MIO og Institut for Menneskerettigheder Børnerettighedsinstitutionen MIO og Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet undervisningshæftet Sæt børns rettigheder på skoleskemaet, der rummer viden, opgaver og aktiviteter, som lærere kan gøre brug af. Undervisningshæftet indeholder blandt andet gode råd til, hvordan man kan sætte emnet vold i familien på skoleskemaet. Materialet er rettet mod Folkeskolens yngste- og mellemtrin. Projekt Stop volden i Grønland Pilutaq Lennert har oprettet siden Stop volden i Grønland på Facebook og bl.a. lavet dokumentarfilmen Kisimiinngilatit (Du er ikke alene), der handler om en opvækst hos en voldelig far. Filmen har bl.a. været vist på KNR. Pilutaq Lennert er pt. i gang med at producere en dokumentarfilm om seksuel vold mod børn. Nanu Børn Nanu Børn har indsamlet midler til at gennemføre anti-voldsprojekt Nilliasa, der skal undersøge børns oplevelser med vold og tage fat i tabuet omkring vold mod børn. Bandet Nanook har skrevet sangen 'Nilliasa' til støtte til projektet. Det er departementet ubekendt, hvorvidt projektet er blevet gennemført. Medier Der har været bred omtale af indsatserne mod vold i diverse medier. Bl.a. kan nævnes, at KNR har afsat sendetid til Aappariippugut-kampagnen, ligesom kampagnen er blevet omtalt i en længere række artikler i bl.a. kvindemagasinet Arnanut (i et temanummer om kærestevold) og ad flere omgang i Sermitsiaq.AG. KNR har desuden vist dokumentarfilmen Bryd den onde cirkel, som departementet har bestilt hos Nanoq Film. Det er centralt for indsatserne mod vold, at medierne medvirker til at sætte emnet på dagsordenen og bidrager til at udbrede viden om volden og dens konsekvenser. 18/20

20 Økonomisk oversigt Post Budget i cirka- Heraf ekstern 2014 B.O B.O B.O tal (D.kr.) støtte Illernit Krisecentre - udvikling Evaluering af krisecentre Bryd tavsheden Ditforhold.gl Aappariippugut Elektronisk dilemmaspil Dokumentar om vold Samtale i stedet for Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst MUMIK Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Anti-mobning Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Konfliktråd I alt Økonomiske og administrative konsekvenser i forbindelse lovgivningstiltag behandles efter almindelig procedure og fremlægges for Naalakkersuisut og Inatsisartut. Økonomi 2015 Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender (ININ) har ansøgt om 2 mio. kr. på FFL 2015 med henblik på at videreføre implementeringen af handlingsplanen. 19/20