1. Konklusion Venstre har udarbejdet et byrådsforslag om forbedring af tandpleje for socialt udsatte borgere.

Transkript

1 Udtalelse Side 1 af 7 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra Venstre om forbedring af tandsundhed for socialt udsatte borgere. 1. Konklusion Venstre har udarbejdet et byrådsforslag om forbedring af tandpleje for socialt udsatte borgere. Venstre Byrådsgruppe foreslår: 1) At det undersøges, hvilke økonomiske og administrative konsekvenser det vil have at sammenlægge omsorgs- og specialtandplejen i Aarhus 2) At det undersøges om eventuelle frigivne midler ved en sammenlægning kan anvendes til opsøgende indsats for byens socialt udsatte, som ikke kan visiteres til special- og omsorgstandplejen. Eksempelvis i form af yderlig åbningstid hos socialmedicinsk tandklinik eller opsøgende indsats/forebyggende behandling på værestederne. 3) At Aarhus Kommune retter henvendelse til Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeren med henblik på at ansøge om en forsøgsbestemmelse i henhold til 233 i sundhedsloven, således at Socialmedicinsk tandklinik i Aarhus kan tildeles et ydernummer, som tilfældet er i Herlev i dag. Der kan herunder være andre relevante initiativer, som der også kan arbejdes med i relation hertil. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE / BØRN OG UNGE / SUNDHED OG OMSORG Socialforvaltningen Aarhus Kommune Ledelse og Politisk betjening Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: social@aarhus.dk Direkte ncb@aarhus.dk Sag: 17/ Sagsbehandler: Christian Brincker Nordbek Mette Borum Hanne Linneman 4) At rådmanden for Sundhed og Omsorg kommer med et oplæg til, hvordan der kan gøres mere inden for den forebyggende indsats ift. tand- og mundsundhed for kommunens ældre, både de som bor i egen bolig og på plejehjem og lignende. Magistratsafdelingerne for Sundhed og Omsorg, Børn og Unge samt Sociale Forhold og Beskæftigelse har udarbejdet nærværende fælles udtalelse til forslaget, der forholder sig til hvert af de fire delforslag. Helt overordnet foreslår de tre magistratsafdelinger, at der udarbejdes en fælles tandplan for voksenområdet. Tandplanen foreslås udarbejdet i forlængelse af det nuværende arbejde på nationalt plan, der pt. pågår i forlængelse af Sundhedsstyrelsens rapport fra efteråret 2016.

2 2. Indhold Nedenfor følger magistratsafdelingernes vurdering af hvert af de enkelte forslag. Side 2 af 7 1) At det undersøges, hvilke økonomiske og administrative konsekvenser det vil have at sammenlægge omsorgs- og specialtandplejen i Aarhus. Omsorgstandplejen er primært rettet mod plejekrævende ældre. Specialtandplejen retter sig mod sindslidende, udviklingshæmmede m.v. Sundhedsstyrelsens rapport Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den 14. oktober 2016 en ny rapport om modernisering af den kommunale omsorgstandpleje. Det er denne rapport, som Venstre henviser til i sit beslutningsforslag. Rapporten blev udarbejdet som opfølgning på en rapport om serviceeftersyn af sundhedslovens krav til den kommunale omsorgstandpleje fra marts Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra KL, kommunerne, Danske Regioner, Dansk Tandplejerforening, Tandlægeforeningen, De Offentlige Tandlæger (nu: Ansatte Tandlægers Organisation) og Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere. Den nye rapport kommer med en række anbefalinger og vejledninger til den kommunale omsorgs- og specialtandpleje, som vedrører visitation, forebyggelse, behandling og organisering af omsorgstandplejen, herunder et forslag om sammenlægning af omsorgs- og specialtandplejen. I rapporten vurderes det, at en sammenlægning af omsorgs- og specialtandplejen til ét samlet tilbud vil kunne medføre både faglige, økonomiske og administrative fordele. Det gælder fx: større patientvolumen og dermed en mere rationel udnyttelse og udvikling af tandplejepersonalets kompetencer driftsøkonomiske stordriftsfordele ved bedre udnyttelse af personale, udstyr og klinikfaciliteter administrativ forenkling for patienter og fagpersoner, der henviser til omsorgs- og specialtandpleje. På bestyrelsesmødet i KL den 15. marts 2017 drøftedes holdningen til spørgsmålet om, hvorvidt KL skal bakke op om Sundhedsstyrelsens anbefaling om en sammenlægning af den kommunale omsorgs- og specialtandpleje til ét samlet tandplejetilbud. KL bakkede på mødet anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen op med bemærkninger om,

3 at der i det videre arbejde skal være fokus på, at ikke alle kommuner har egen specialtandpleje, og at kommunerne organiserer indsatsen forskelligt, at Specialtandplejen typisk er dyrere end omsorgstandplejen, hvorfor de økonomiske konsekvenser af en sammenlægning skal analyseres. Side 3 af 7 Allerede i dag er der en tæt relation mellem kommunens omsorgs- og specialtandplejetilbud, der er forankret under samme ledelse i MBU og har delvist sammenfaldende personale. Aarhus er en stor kommune med forholdsvis mange borgere med behov for specialtandpleje. Der er således allerede i dag en stor patientvolumen i de eksisterende tilbud, der betyder, at ressourcerne udnyttes så effektivt som muligt. KL bemærker i dagsordenen til bestyrelsesmødet, at en sammenlægning vil forudsætte en lovændring, som skal bero på en nærmere udredning og økonomivurdering. Dette har ikke været en del af kommissoriet for arbejdsgruppen for rapporten. Derudover bemærker KL, at en lovændring vil betyde, at brugerbetalingsreglerne for de to grupper, der bruger henholdsvis omsorgsog specialtandplejen, skal harmoniseres, hvilket må forventes at komplicere lovgivningsarbejdet. Det forventes, jf. dagsordenen til KL s bestyrelsesmøde, at Sundheds- og Ældreministeriet, inden for den nærmeste fremtid vil foretage beregninger på en sammenlægning, men de er stadig i den indledende fase. KL har ikke haft held til at få en afklaring fra Sundhedsstyrelsen om den videre proces for anbefalingerne i rapporten, og det er derfor uvist, om der igangsættes initiativer på baggrund af rapporten. Det anbefales at afvente ministeriets afgørelse. 2) At det undersøges om eventuelle frigivne midler ved en sammenlægning kan anvendes til opsøgende indsats for byens socialt udsatte, som ikke kan visiteres til special- og omsorgstandplejen. Eksempelvis i form af yderlig åbningstid hos socialmedicinsk tandklinik eller opsøgende indsats/forebyggende behandling på værestederne. Magistratsafdelingerne er enige i, at det er relevant at undersøge om eventuelt frigivne midler kan anvendes til at styrke den opsøgende indsats for byen socialt udsatte. Der bør kunne drages fordel af den administrative for-

4 enkling ved en sammenlægning, jf. Sundhedsstyrelsens rapport, som også vil kunne gøre behandlingen af de enkelte borgere mere fleksibel i forhold til at udnytte de faglige kompetencer, der er behov for i situationen Side 4 af 7 De borgere, der i dag tilbydes hjælp til tandpleje i regi af Socialmedicinsk tandklinik som resultat af et opsøgende arbejde, udgør kun en lille andel af den udsatte borgergruppe, der på grund af forskellige sociale og/eller psykosociale problemstillinger har dårlig mundhygiejne og tandsundhed, men ikke evner at fastholdes i et almindeligt tandplejeforløb. Derfor vil en styrket opsøgende indsats alt andet lige bidrage til at flere af byens udsatte borgere modtager behandling af deres tænder. Et socialt acceptabelt tandsæt og et liv uden tandpine øger trivslen og selvværdet, og kan dermed være med til at understøtte øvrige social- og beskæftigelsesrettede indsatser. 3) At Aarhus Kommune retter henvendelse til Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeren med henblik på at ansøge om en forsøgsbestemmelse i henhold til 233 i sundhedsloven, således at Socialmedicinsk tandklinik i Aarhus kan tildeles et ydernummer, som tilfældet er i Herlev i dag. Der kan herunder være andre relevante initiativer, som der også kan arbejdes med i relation hertil. Om Herlev modellen Herlevmodellen har eksisteret som forsøg i Herlev Kommune siden 1992, hvor kommunalbestyrelsen ønskede at gøre noget ved den sociale ulighed, både hvad angår tandsundhed og benyttelse af tandplejesystemet. Målgruppen er alle borgere i kommunen, der er berettiget til økonomisk støtte til tandbehandling efter aktivloven (dengang: bistandsloven) eller pensionsloven. Dispensation til at give denne borgergruppe et særligt tandplejetilbud blev givet af ministeren på området i medfør af forsøgsbestemmelse i den daværende tandplejelovgivning. (Denne mulighed ligger nu i sundhedslovens 233, stk. 1). Forsøgsordningen har nu nærmest permanent karakter i Herlev Kommune, idet dispensationen fra sundhedslovgivningen fornys ved ansøgning med jævne mellemrum. Der er ikke bevilget dispensation til andre kommuner, og det vil kræve en lovændring at udbrede muligheden til de øvrige kommuner i landet.

5 Kernen i Herlevs tandplejetilbud er, at det er opsøgende og afhængigt af samarbejde på tværs af kommunens faggrupper. Frontmedarbejdere med kontakt til borgere i målgruppen som sagsbehandlere, gadeplansmedarbejdere og ansatte i eksempelvis misbrugscenteret og jobcenteret, har kendskab til og informerer om tilbuddet, herunder mulighed for tilskud. Der er frit valg i forhold til om tandplejen sker hos en privat praktiserende tandlæge eller på den kommunale klinik. Side 5 af 7 Det er Herlev kommunes vurdering, at hvis man skal have succes med at få flere socialt udsatte til regelmæssig tandpleje, er der behov for en håndholdt indsats. Det afgørende ses at være organiseringen og de frie valgmuligheder. Gennem den opsøgende indsats er det lykkedes at hæve tilslutningen til regelmæssig tandpleje fra ca. 20 % af målgruppen til ca. 75 % af målgruppen. Af de 75 % vælger to ud af tre socialt udsatte at få tandplejetilbuddet i privat praksis, mens en ud af tre, typisk de mest socialt udsatte, får tandplejetilbuddet i den kommunale klinik. Tilbuddet om tandpleje er ikke gratis for borgerne omfattet af Herlevmodellen. De får det regionale sygesikringstilskud efter sundhedslovens 65 som andre borgere i kommunen, og de kan søge om kommunalt tilskud efter a i Lov om Aktiv Socialpolitik eller efter a i Lov om Social Pension svarende til det tilskud, man kan opnå som borger i alle andre af landets kommuner. Den kommunale tandpleje i Herlev Kommune har alene begrundet i forsøgsbevillingen - fået tildelt et ydernummer på linje med privat praktiserende sundhedspersoner, og kan dermed arbejde på lige fod med deres privatpraktiserende kolleger efter sygesikringens overenskomst. Tidligere ansøgninger Aarhus Kommune har tidligere undersøgt muligheden for at få ydernummer til Socialmedicinsk klinik. I den forbindelse har der været rettet henvendelse til såvel regionen som til ministeriet. Henvendelse til regionen Socialudvalget har senest primo 2014 henvendt sig til Region Midtjylland med anmodning om bevilling af ydernummer. Regionsrådsformand, Bent Hansen, oplyste i den forbindelse i svarbrev af 8. april 2014, at det overenskomstmæssige ydernummersystem er opbygget således, at alle borgere tilbydes fri adgang til at konsultere en tandlæge med tilskud fra regionen. Dette er ikke tilfældet for Socialmedicinsk Tandklinik, som kun henvender sig til en særlig gruppe af borgere nemlig socialt udsatte borgere i Aarhus Kommune.

6 Efterfølgende henvendte kommunen sig den 26. maj 2014 til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med anmodning om, at ministeriet anviste hjemmel til at opnå ydernummer. Ministeriet oplyste i brev af 12. marts 2015, at der ikke i den på daværende tidspunkt gældende sundhedslovgivning fandtes hjemmel til at udstede ydernumre heller ikke til konkrete aktører. Side 6 af 7 Magistratsafdelingerne anbefaler, at der kan rettes fornyet henvendelse til den relevante minister med henblik på, at vedkommende genovervejer muligheden for at anvise hjemmel til at opnå ydernummer til Socialmedicinsk tandklinik, med henvisning til de gavnlige effekter det har for de udsatte borgere, at få regelmæssig tandbehandling. Eller alternativt at der søges om dispensation til Aarhus Kommune på linje med den, som tidligere er givet til Herlev Kommune. Det er magistratsafdelingernes vurdering, at en ansøgning skal adskille sig fra Herlevs forsøgsordning, før ministeriet vil tage en dispensation under overvejelse. Det bemærkes i den forbindelse, at efter Herlevmodellen blev til, er socialt udsattes adgang til tandpleje nationalt søgt forbedret ved indførelse af 82a i aktivloven, som giver borgere på kontanthjælpslignende ydelser et retskrav på kommunalt tilskud til tandpleje. Der er endnu ikke et entydigt billede af, om retskravet har medvirket til en bedre tandpleje for de mest udsatte borgere. En undersøgelse heraf kunne være en del af det indledende arbejde for en eventuel kommende tandplan for voksenområdet. 4) At rådmanden for Sundhed og Omsorg kommer med et oplæg til, hvordan der kan gøres mere inden for den forebyggende indsats ift. tand- og mundsundhed for kommunens ældre, både de som bor i egen bolig og på plejehjem og lignende. Ældre mennesker beholder deres egne tænder i langt højere grad end tidligere. Sunde tænder skal gerne holde hele livet. Nogle ældre mennesker får dog ikke børstet tænderne godt nok. Når kræfterne begynder at svigte, er tandbørstning ofte et af de daglige gøremål, der forsømmes. Samtidigt mister mange ældre den regelmæssige kontakt til tandpleje hos den tandlæge, de har gået hos i årevis. Dårlig mundhygiejne betyder, at de ældre kan få alvorlige følgesygdomme som lungebetændelse og hjertekarsygdomme.

7 Samtidigt ved vi, at dårlige tænder og ånde kan føre til isolation og ensomhed. Side 7 af 7 Rådmanden for Sundhed og Omsorg vil derfor gerne arbejde for at hjælpe borgerne med at passe bedre på deres tænder, at mindske risikoen for sygdomme og at øge livskvaliteten. Konkret er der tre områder, som rådmanden gerne vil arbejde videre med: Systematisk og målrettet forebyggende arbejde hos de borgere, der i Sundhed og Omsorg er visiteret til personlig pleje i hjemmeplejen og på plejehjem. Tandplejere fra Voksentandplejen skal sammen med SOSUpersonale besøge borgerne i deres hjem. Via sidemandsoplæring og vejledning til borgeren, evt. pårørende og medarbejderen sikres bedre tand- og mundsundhed hos den enkelte borger. Aarhus halter efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger om Omsorgstandpleje, og der skal derfor tilføres området flere penge. Sundhedsstyrelsen skønner, at målgruppen til Omsorgstandpleje er mellem 4,9 5,9% af de + 65 årige. I Aarhus Kommune er kun ca. 3% af de + 65 årige visiteret til Omsorgstandpleje. Aarhus Kommune vil gerne medvirke i forskningssamarbejde og skal sammen med Aarhus Universitet sikre, at de nyeste forskningsresultater om tandsundhed formidles til personale og borgere