Passiv rygning i privatsfæren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Passiv rygning i privatsfæren"

Transkript

1 Rapport 2009 Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen Kræftens Bekæmpelse Passiv rygning i privatsfæren en kulturanalyse

2 Passiv rygning i privatsfæren en kulturanalyse Kræftens Bekæmpelse Rapport 02/ udgave, februar 2009 Tekst: Anne-Line Brink, cand.scient. Ida Marie Mosberg Christoffersen, stud.mag. Bodil Schroll Harboe, cand.comm. Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge Layout: Michala C. Bendixen Foto: StockXpert og Colourbox Rapporten citeres: Brink, AL. et. al: Passiv rygning i privatsfæren. Kræftens Bekæmpelse, 2009 Rapporten kan hentes i elektronisk form på

3 FORORD Hvordan tackler danskerne rygning og passiv rygning i eget og andres hjem? Hvad tænker de om røgen, når de møder den i eget hjem eller hos venner og familie? Hvilke barrierer er der for at gøre sit hjem røgfrit, og kan man blande sig i røgen i andres hjem? Hvad sker der, hvis røgen vælges fra? Det er nogle af de spørgsmål, som vi vil forsøge at belyse i denne rapport, hvor vi har samlet analysen af interviews med 20 personer om deres syn på og håndtering af passiv rygning i privatsfæren. Undersøgelsen er støttet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets tips- og lottomidler. Ja, jeg er da ikke interesseret i, at de skal sidde og kløjes i mit hjem, men ellers i princippet så vil jeg selvfølgelig ryge i mit hjem. 34-årig mand, ryger Det kan godt være det er deres hjem, men det er mine lunger. 60-årig kvinde eksryger

4 INDHOLD 1 Indledning Metode Normændring dengang og nu Rygere anno Sådan bruges rygningen Eksrygere anno Ikkerygere anno Børn og røg Viden om passiv rygning Rygeskikke i privatsfæren Når røgen vælges fra Barrierer mod røgfrit hjem Argumenter for røgfrit hjem Røgfrit hjem i praksis Røg i andres hjem Hvordan kommer vi videre? Profiler af interviewpersoner Spørgeguide til eksrygere og ikkerygere Spørgeguide til rygere

5 1 Indledning Passiv rygning er årsag til kræft, hjertesygdom og luftvejssygdomme. 1 Selv kortvarig udsættelse for røgen er skadeligt for helbredet - ved blot 30 minutters udsættelse for passiv rygning påvirkes blodkar og celler i blodet. 2 Vi opholder os 90 % af tiden indendørs 3, så den luft, vi indånder indendørs, skal være fri for kræftfremkaldende stoffer og sundhedsskadelige partikler. PA S S I V RY G N I N G P Å DAG S O R D E N E N Verden over har der i de seneste år været fokus på at skabe røgfrihed indendørs, og mange lande har indført rygeforbud på arbejdspladser, restauranter og i offentlige transportmidler. I august 2007 trådte en ny lov om røgfri miljøer i kraft i Danmark. Formålet med loven er at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning på arbejdspladser og i det offentlige rum. I forbindelse med rygeloven er mange blevet mere bevidste om passiv rygning, end de var tidligere. Alligevel viser tal fra 2008, at 28 % af danskerne både rygere og ikkerygere fortsat er udsat for passiv rygning i eget hjem. 4 HVAD ANDRE GØR Passiv rygning er et emne, som kan være svært at tage op blandt venner og familie. Det kan være svært at gøre sit hjem røgfrit, hvis ægtefællen ryger, eller hvis venner og familie er vant til, at man må ryge indendørs i hjemmet. Viden om hvordan andre tackler problematikken, og hvilke normer, der er i samfundet, har i andre sammenhænge vist sig at føre til adfærdsændringer. Ringstedforsøget, som blandt andet omhandlede unges brug af rusmidler, viste, at forestillinger, om hvad andre gør, betyder meget for egen adfærd. Hvis de unge troede, at en særlig adfærd - for eksempel festrygning - var udbredt blandt jævnaldrende, var der større risiko for, at de også selv var engageret i denne adfærd. Viden om de faktiske forhold og en reduktion af de sociale overdrivelser havde en forebyggende effekt. Da de unge fandt ud af, at 1 IARC Monographs: Tobacco Smoke and Involuntary Smoking Lyon og U.S. Department of Health and Human Services. The Health consequences of involuntary exposure to tobacco smoke. A report of the Surgeon General Heiss et al. J Am Coll Cardiol 2008; 51(18): Jenkins et.al. Atmospheric Environment Part A-General Topics 1992; 26(12): TNS Gallup. Monitorering af danskernes rygevaner, det ikke var så normalt at anvende rusmidler, som de gik og forestillede sig, så ændrede de adfærd, og der blev konstateret et fald i forbruget af rusmidler. 5 Selv om der er en udvikling i gang i forhold til passiv rygning, så sker forandringerne ikke af sig selv. Vi håber, at denne rapport kan være med til at sikre, at udviklingen fortsætter, og at kulturanalysen vil være en øjenåbner i forebyggelsen af passiv rygning i privatsfæren. Vi håber, flere finder ud af, at det er normalt, at man ikke vil have røg i sit hjem, og at det bedste er, hvis der kun ryges udenfor. Det vil være et vigtigt skridt i bekæmpelsen af de kræft-, hjerte- og luftvejssygdomme, som skyldes passiv rygning i privatsfæren, men også betyde noget for den måde vi omgås hinanden. 5 Balvig et al. Ringsted forsøget. Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet

6 2 Metode Kulturanalysen er baseret på en række kvalitative semi-strukturerede interviews. I N T E RV I E W P E R S O N E R Interviewene blev udført af tre interviewere, og interviewpersonerne blev rekrutteret via Kræftens Bekæmpelses netværk gennem flere led, eksempelvis kollegaers naboer og venner eller ægtefæller til forældres kollegaer. I alt 20 personer blev interviewet. Interviewgruppen er blandet med hensyn til beskæftigelse, alder, køn, urbanitet og rygevaner (tabel 1). Vi interviewede en pedel, to klinikassistenter, to pædagogstuderende, en kunstner, en pensioneret detailhandler, en kunsthåndværker, en værktøjsmager, en arbejdsløs akademiker, en vvs-installatør, en lægesekretær, en chef, en sagsbehandler, en statistisk analytiker, en medicinstuderende, en gymnasieelev, en systemberegner og to kontorfunktionærer. Profiler af interviewpersoner Tabel 2. viser en oversigt over interviewpersonerne. En detaljeret profil findes i kapitel 17. Tabel 1. Karakteristika for interviewpersonerne Køn Antal Kvinder 11 Mænd 9 Alder Børn Ja 11 Nej 8 Gravid 1 Boligtype Lejlighed 9 Hus 8 Rækkehus 2 Gård 1 Urbanitet Storby 8 Forstad 3 Provinsby 7 Landzone 2 Rygestatus Ikkeryger 6 Eksryger 6 Ryger 8 Tabel 2. Profiler af interviewpersoner Interviewperson Rygestatus Køn Alder A Ryger Kvinde 49 B Ryger Kvinde 41 C Ikkeryger Kvinde 53 D Eksryger Kvinde 64 E Eksryger Kvinde 26 F Ryger Kvinde 24 G Ikkeryger Kvinde 26 H Eksryger Kvinde 60 J Eksryger Kvinde 60 K Eksryger Kvinde 37 L Ikkeryger Mand 20 M Eksryger Mand 69 N Ryger Mand 35 O Ryger Mand 34 P Ryger Mand 33 Q Ryger Mand 46 R Ryger Mand 54 S Ikkeryger Mand 58 T Ikkeryger Mand 46 U Ikkeryger Kvinde 40 6

7 I N T E RV I E W E N E Interviewene varede mellem 35 og 95 minutter og blev optaget ved hjælp af diktafon. Alle interviewene foregik i den interviewedes eget hjem, på nær ét, der foregik på personens arbejdsplads. Hjemme-interviewene var med til at skabe en afslappet stemning, og det gjorde det nemmere at forstå, når der blev fortalt om specifikke situationer i hjemmet. Ét af interviewene var et dobbeltinterview med et ægtepar. Hvis intervieweren under interviewet observerede noget vigtigt, som ikke fremgik af båndoptagelsen, blev det nedskrevet efter interviewet. Som tak for hjælpen modtog alle et gavekort. Interviewene var semistrukturerede og tog udgangspunkt i en række åbne spørgsmål om emnet. Dermed fik den interviewede mulighed for med egne ord at udtrykke opfattelser og meninger. Metoden er velegnet til at give en nuanceret og detaljeret forståelse for synspunkter og normer. Spørgeguiden til henholdsvis rygere, eksrygere og ikkerygere var tilpasset rygestatus (se kapitel 18 og 19). Betegnelser for rygestatus Ikkerygere er i denne rapport betegnelsen for de personer, som aldrig har røget. Eksrygere og rygere er betegnelsen for forhenværende og nuværende rygere. Interview med ikkerygere og eksrygere Interviewene med ikkerygere og eksrygere blev indledt med spørgsmål om egne erfaringer med rygning, og hvor der blev røget i personens dagligdag. Dernæst fulgte spørgsmål om rygning i personens eget hjem eksempelvis: Hvilke rum bliver der røget i?, Kan du forestille dig, at der slet ikke må ryges indendørs i dit hjem?, Hvorfor indførte du, at der ikke må ryges indendørs i dit hjem?, Hvordan var det første gang, I skulle have gæster?, Hvilke begrundelser er gode at bruge, hvis man har indført et røgfrit hjem?, Er der nogen situationer, hvor det er sværere at overholde? Efterfølgende fulgte spørgsmål om rygning i andres hjem eksempelvis Bør man sige fra, eller skal man finde sig i røgen i andres hjem? og Har de sociale situationer ændret sig i de hjem, hvor man ikke længere må ryge indendørs? Afslutningsvis stillede vi spørgsmål om rygeloven, hvorved der igen var mulighed for at snakke om holdninger til rygning. Hele spørgeguiden findes bagest i rapporten (kap. 18). Interview med rygere Interviewene med rygerne blev indledt med spørgsmål om egne rygevaner efterfulgt af spørgsmål om, hvor der blev røget i personens dagligdag. Det fungerede som en blød start på interviewet, hvor der kunne fortælles løst og fast om rygning. Dernæst fulgte spørgsmål om rygevaner i eget hjem. Eksempelvis Er der noget, der kan få dig til at beslutte, at der slet ikke må ryges indendørs i dit hjem?, Hvordan vil du reagere hvis en ven beder dig om, at der ikke bliver røget indendørs, mens han er på besøg? Efterfølgende fulgte spørgsmål om rygning i andres hjem eksempelvis: Hvordan gør du, hvis du er et nyt sted, og du ikke ved, om det er i orden at ryge?, Hvordan opfatter du det, når du kommer i et hjem, hvor der ikke må ryges?, Er der nogen, du viser særlig hensyn til i forhold til din rygning? Afslutningsvis var spørgsmål om rygeloven, hvormed der igen var mulighed for at snakke om holdninger til rygning. Hele spørgeguiden findes bagest i rapporten (kap. 19). Tanker bag spørgeguiderne For at undgå en akavet situation var der i udarbejdelsen af spørgsmålene fokus på, at spørgsmålene ikke måtte virke belærende. Det blev fravalgt at bruge udtrykket passiv rygning og i stedet sige, når nogen ryger, da udtrykket passiv rygning ikke bruges så meget i det daglige sprog. Spørgsmål om de skadelige effekter af passiv rygning, blev undgået, da det kunne virke som en eksamination. Samtlige interview blev afsluttet med spørgsmål om, hvordan det havde været at blive interviewet, og om interviewpersonen havde lyst til at fortælle noget, som ikke var blevet belyst. DATA OG ANALYSER Interviewene er ikke repræsentative, men giver tilsammen et detaljeret billede af normer og syn på passiv rygning. De interviewede er anonyme, men når det har betydning for sammenhængen nævnes køn, alder og rygestatus. Citater fremstår i anførselstegn og kursiv eller med blå skrift. Hvis der i et citat står [...], betyder det, at citatet er forkortet. Interviewene blev analyseret ved hjælp af kategorisering. To personer læste uafhængigt interviewene igennem for at danne sig et helhedsindtryk. Dernæst blev transskriberingerne inddelt i temaer, der igen blev inddelt i undertemaer. Afhængig af hvad analytikeren fandt mest anvendeligt, gik hun derefter tilbage til særlige passager, talte udsagn der tydede på forskellige holdninger, fremsatte uddybende fortolkninger af specifikke udsagn med mere. 7

8 3 Normændring dengang og nu I løbet af de seneste årtier er der gradvist sket ændringer i danskernes normer i forhold til rygning og passiv rygning. Jeg oplever, at der sker enormt hurtigt sådan en mentalitetsændring. Fra at det var da bare, noget man gjorde uden at tænke over det til, at det nu er det, hvis man er ryger, noget man virkelig tænker over. (D) 64-årig kvinde, eksryger DENGANG Mange i den lidt ældre generation fortæller, at de er vokset op i en tid, hvor der var en helt anden holdning til rygning, end der er i dag. Især dem, der er i 50 erne og 60 erne, fortæller, at de er vokset op i en generation med tæt røg. En 58-årig siger: Jeg har selv gået rundt i den tætteste røg, siden jeg var helt lille (S), mens en 69-årig, fortæller: Der var tåget i alle lokaler af tobaksrøg, og det hang i gardinerne. Sådan var det jo. Og der røg man 20, 40 til 60 cigaretter om dagen. (M) Jeg er ligesom født ind i det. Jeg er garanteret flasket op med Cecil. (A) 49-årig kvinde, ryger Røgen var en selvfølge Det var en tid, hvor rygning var en selvfølge både for rygere og ikkerygere. Der blev røget overalt: på arbejdspladser, i transportmidler, indendørs på skoler, til hverdag og fest, ved middagsbordet og i samme rum som børnene. Selv på hospitaler og fødeklinikker var røgen en selvfølge. En 60-årig tidligere ryger husker for eksempel: Vi sad ude på Charlottenlund fødeklinik og dampede om kap. (J) Som flere bemærker: Det var meget sjældent, at der var nogen, der ikke røg (M) og Der blev aldrig tænkt på om nogen røg eller ikke røg. (J) Rygning og røg blev betragtet som en uundgåelig del af det sociale liv. En af eksrygerne fortæller eksempelvis om sin barndom i 1970 erne: Min far og mor spillede meget bridge, og så havde de nogle af deres bedste venner ovre om aftenen. Alle røg, og når de sad der og røg en hel aften Jeg kan huske, at når man kom ind i stuen - det kunne være fuldstændig tåget, men man vænnede sig jo meget til det. (K) Flere fortæller, at det var normalt, at der ved sociale sammenkomster direkte blev opfordret til, at man røg. Der var jo rygefade rundt til fester og alt det der pjat. Det er jo heldigvis forbi. (T) 46-årig mand, ikkeryger Røgfrihed var sjældent Meget få tænkte over, at det var en mulighed, at der ikke blev røget indendørs, og det hørte til sjældenhederne, at nogen ligefrem frabad sig røg i hjemmet. En 60-årig kvinde fortæller: Det var ikke sådan, så de blev sat uden for døren ligesom i dag, hvis de røg en cigaret, vel? (J) Det var de færreste, der sagde fra over for røgen, også selvom det var generende for dem. En ikkeryger fortæller: Rygning generede mig. Det har det altid gjort. Før i tiden for eksempel til fødselsdagsfester, der røg alle folk som en skorsten. Alle røg jo, og man sad bare i en lille stue, og der var ikke nogen, der gik udenfor. Det var kun mig, der ikke røg, så jeg fik jo røde øjne. Det har altid generet mig. (S) På det tidspunkt tænkte man ikke over, at man kunne sige fra over for røgen. Normen var, at der var røg, og det kunne man ikke gøre noget ved. Begrænset viden Udtalelser fra flere viser, at man ikke havde den samme viden om rygning og slet ikke om passiv rygning, som man har i dag, og man tænkte ikke over at beskytte børn mod rygning og røg. En 69-årig mand husker eksempelvis, at: Selv små børn, fik lov til at suge på cigaretten, men det gør man jo ikke i dag. (M) På samme måde beretter flere kvinder, at det var normalt, at man også røg, selv om man var gravid. Jeg røg, til min store sorg i dag, også da jeg var gravid. Jeg vidste jo ikke bedre. (H) 60-årig kvinde, eksryger Rygning var en del af voksenlivet En kvinde i starten af 60 erne fortæller, hvordan hele samfundet lærte flere generationer at ryge gennem reklamer og film: Helten han stod altid med en cigaret i hånden. (J) Hun fortæller også, at når man blev konfirmeret, var det normalt at begynde at ryge, for så var man jo trådt ind i de voksnes rækker og voksne, de røg. Hun begyndte selv at ryge som 21-årig på sin mands opfordring: Jeg blev gift med én, der var nogle år ældre end mig, og jeg bed negle. Han syntes, jeg skulle se voksen ud [...] og sagde: Så tag dog en smøg i stedet for! (J) 8

9 Man har gjort alt, hvad man kunne for at påvirke med reklamer og alle mulige ting i mange, mange år, og det er vi så røget på i min generation. Men jeg synes, det er godt, at man får fat i den nye generation, så det ikke fortsætter. (J) 60-årig kvinde, eksryger Rygning var smart En kvinde, som i dag er 60 år, fortæller, at der var en vis signalværdi i at ryge: Da jeg var omkring nogen og tyve, da røg vi Kings. Det var smart. (H) Nogle peger på, at rygning også signalerede fest og livsglæde. En 58-årig mand, der ryger, udtaler: Det var altid rygere, der havde det sjovest. Dem der ikke røg i gamle dage, var nogle hængemuler, og dem der var gang i til sang, dans og druk, det var os rygere. [...] Det var sådan, at dengang jeg startede med at ryge, og så år efter, der var dem, der ikke røg, også dem der spiste mikromakro-mad. Dem var der ikke så meget gang i [...] Det var ikke nogen livsnydere. Livsnydere, det var dem, der tog det hele med. (R) Myten om de sjove rygere genkender mange, og den hænger delvist stadig fast - eksempelvis i forestillingen om at rygning hører med til fest. Danskernes rygevaner i de seneste 55 år I løbet af de sidste 55 år, er der sket en stor ændring i danskernes rygevaner: I røg 78 % af alle danske mænd og 40 % af alle kvinder. I 1980 var tallet 57 % for mænd og 44 % for kvinder. I 2008 var det 24 % af mændene og 23 % af kvinderne, der røg dagligt. Hamtoft og Lindhardt. Dan Med Bull 1955; 2(7): Nielsen et al. Ugeskrift for Læger 1988; 150(38): TNS Gallup. Monitorering af danskernes rygevaner, BEGYNDENDE FORANDRINGER Flere giver udtryk for, at der begyndte at ske en holdningsændring i 1980 erne. På det tidspunkt, blev de første kampagner om passiv rygning iværksat. Det er jo først der i midtfirserne, slutningen af firserne, at vi begyndte at sige fra over for det herhjemme, ikk? (C) 53-årig kvinde, ikkeryger En eksryger, som røg gennem 30 år, fortæller, at første gang hun oplevede, at nogen sagde fra over for røg var i 1980 erne: Det var da første gang, at jeg blev klar over, der var nogen, der blev så dårlige af det. [...] Jeg havde da aldrig hørt til familiefester, at der var nogen, der ikke kunne tåle, at der blev røget. (D) En kvinde, som blev født i midten af 1980 erne, fortæller: Jeg tror, at det var min far, der lige pludselig havde sat fokus på, at han syntes, det var forkert at ryge, når der var et lille barn i nærheden. Og det var så tilbage i 84, så (F) Jeg ved ikke, hvorfor det har været sådan et tabu og været så betændt. Man har næsten ikke kunne røre ved det få år tilbage. (H) 60-årig kvinde, eksryger Flere fortæller om svære dilemmaer, hvor de oplevede, lysten til socialt samvær kollidere med en ulyst til at udsætte sig selv for røg: Jeg synes jo, jeg var fuld bevidst om, hvor farligt og dumt det var for os. Det var et vanvittigt dilemma både at være social, udadvendt og deltage i udeliv [...] Jeg syntes, som årene gik, blev det værre og værre, jeg blev mere generet af det. (H) Ryg med eller gå din vej En mandlig ikkeryger beretter, at selvom han altid har følt sig meget generet af røg, var det først som årig, hvilket vil sige mellem 1970 og 1980, at han første gang forsøgte sig med et forsigtigt oprør mod røgen: Så gik jeg simpelthen fra den stue, når vi var til fødselsdag, for jeg kunne ikke holde det ud. Så blev jeg ikke særlig populær. [...] De sad jo bare og dampede løs. (S) Hans historie er interessant fordi, der på trods af en begyndende normændring, stadig var mange, der oplevede, at det var svært eller ligefrem socialt uacceptabelt at sige fra over for røgen. Det var ildeset at bevæge sig væk fra røgen. En kvinde i slutningen af 30 erne fortæller, at hvis man sagde fra over for røgen, så blev man jo, sablet ned om, at man var hysterisk, og man var jo nærmest den mest kedelige person i verden, hvis man ikke kunne tåle det der røg. (K) Hun tilføjer, at rygerne ofte holdt fast i, at de havde ret til at ryge. Selv begyndte hun at festryge fordi, der var så meget røg til festerne, at det var lettere at holde ud, når man selv røg: Jeg kan huske, at: Det er egentlig bare nemmere, hvis jeg lige selv ryger et par cigaretter, for så tænker jeg ikke så meget over alt det andet røg. (K) Som sagt har der været utrolig mange år, hvor man som ikkeryger nærmest ikke måtte sige noget. Hvor det, selvom de ikke selv syntes det, har været ryger ne, der har sat dagsordenen. (K) 37-årig kvinde, eksryger En kvinde fortæller, at hendes sociale liv har været påvirket af røgen. Hun lider af astma og har haft mange svære oplevelser. Hun fortæller, at der før i tiden var en særlig stemning, som gjorde det svært at sige fra: På skolen (børnenes skole, red.) når vi holdt arrangementer, så bad folk mig om at skride 9

10 udenfor. Så vi kan få lov at ryge. Altså, stemningen var det var ikke sjovt. Det var det ikke. (C) Hun fortæller også, at da hun for 10 år siden bad en storrygende præst om at lade være med at ryge under et konfirmandarrangement, var præstens reaktion: Hvis jeg ikke kunne tåle mosten i bageriet, så kunne jeg ligeså godt gå ud af den dør nu! (C) Kvinden har igennem årene oplevet, at det var hende, der i den grad faldt uden for normen, og hun har følt skyld og skam over sit behov for at sige fra. Hun følte, at hun både var besværlig for sin omgangskreds, og at hun udstillede sin sygdom. I DAG Kommentarer fra en del af de yngre personer viser, at de er opdraget med nogle andre normer, end de lidt ældre voksede op med. En 26-årig kvinde, der aldrig har røget, siger: Jeg har bare altid lært, at rygning er skidt, og folk har aldrig røget, når de kom på besøg, og til familieting, der har der heller ikke været røg. (G) Uanset om man er vokset op med en norm om, at røgen er noget, man skal undgå, eller normen om, at røgen er en selvfølge, så giver stort set alle udtryk for, at der i de seneste år er sket ændringer. I dag er de fleste mennesker langt mere opmærksomme på passiv rygning, og det er mere udbredt, at der ikke ryges indendørs. Nu er det jo lige som om, at stemningen er vendt sådan, at man ikke ryger. Sådan er det jo endt op nu. (M) 69-årig mand, eksryger Der er sket et skred Mange ikkerygere og eksrygere kan mærke, at de ikke længere bliver udsat for helt så meget røg, som de blev før i tiden. En 26-årig kvinde, som aldrig har røget, udtaler eksempelvis: Det er sjældnere, at der bliver røget inden døre generelt - også hos andre (G) og en 69-årig eksryger udtaler: Jeg synes ikke, det er så store mængder, man er udsat for mere. (M) Han fortsætter med at fortælle, hvordan det er, når han og hans kone har været til en eller anden sammenkomst: Når man så kommer hjem fra et eller andet, så siger man: Lagde du mærke til, der var overhovedet ikke nogen, der røg? Det var egentlig mærkeligt, der var slet ikke nogen, der røg. Det var kun godt, og så kører man videre. (M) Rygerne kan også mærke, at der er sket en forandring. En mandlig ryger fortæller: Jeg synes, at der er sket et skred i hvert fald. Folk er blevet mere opmærksomme på passiv rygning. Det er de helt sikkert. (P) I dag så tænker du selvfølgelig mere over, hvor du tænder en cigaret, det er klart og om der er andre, ikke også? (A) 49-årig kvinde, ryger Det er blevet lettere at sige fra - men stadig svært Mange ikkerygere og eksrygere oplever, at udviklingen har gjort det lettere at sige fra over for røg. En 53-årig ikkeryger udtaler: Det er først de senere år, at det er blevet acceptabelt at sige, at man ikke har lyst til at deltage i passiv rygning. (C) Men hun fortsætter med at fortælle, at selv om det er blevet lettere, så er det stadig svært at sige fra, og hun kan nogen gange føle sig presset til at acceptere røgen: Nogen gange så føler jeg virkelig, at jeg kan blive presset til at sige: Jamen det er i orden (at ryge indendørs, red.). Det tror jeg faktisk stadigvæk, jeg kan blive. (C) Røgen er stadig et omtåleligt og konfliktfyldt emne. Fokus på røgen De nye normer har fået nogle rygere og eksrygere til at mene, at udviklingen accelererer og ikke stopper. En 35-årig ryger siger: Det er blevet vanskeligere at være ryger. (N) og en 49-årig ryger udtaler: Det er ligesom om, at hvis vi har fået fokus på noget, så bliver det ligesom acceptabelt at jagte folk. Uanset næsten, hvad det er. Ligesom holdningen også har ændret sig med spritbilister. For ti år siden kunne man ikke drømme om at sige til folk: Nej, du må ikke køre herfra, men i dag siger folk: Hvis du kører, så ringer jeg til politiet. (A) Jeg synes virkelig, vi er et jaget folkefærd. (Q) 46-årig mand, ryger Nogle af rygerne oplever, at der er en tendens til, at selv om de går udenfor og ryger, så er det ikke godt nok: For ti år siden gjorde det jo ikke noget, at man røg i samme hus som dem (børnene, red.), bare det ikke var samme sted. Men nu må man jo ikke engang ryge i samme hus som dem. Man må nærmest ikke engang gå ned og ryge, så slæber du det der op. (B) NORMÆNDRING DENGANG OG NU KORT FORTALT Mange fortæller, at frem til 1970 erne var rygning en selvfølge, og noget man ikke tænkte nærmere over. Rygning foregik på rygernes præmisser, og det var nærmest utænkeligt at sige fra over for røgen. Flere oplevede, at der i 1980 erne begyndte at ske en normændring. Udviklingen er gradvist fortsat frem til i dag, således at et røgfrihed i dag er mere udbredt. I dag har både rygere, eksrygere og ikkerygere langt større opmærksomhed på røgen, og der er større accept af, at man siger fra. Alligevel betragter både rygere, eksrygere og ikkerygere stadig rygning og passiv rygning i privatsfæren, som et ømtåleligt og konfliktfyldt emne. Nogle oplever, at det ikke er godt nok at gå ud og ryge, og nogle føler sig presset til at acceptere indendørs rygning. 10

11 4 Rygere anno 2008 Forholdene for rygerne har ændret sig meget i de seneste år. Hvilke konsekvenser har det for rygernes selvopfattelse, og hvilke tanker gør ikkerygere og eksrygere sig om rygerne? SELVOPFATTELSE Jeg tænker, at det at være ryger, er det samme som det at være ikkeryger. Det er bare noget, man gør. (N) 35-årig mand ryger Vi er hensynsfulde Næsten alle rygerne giver udtryk for, at de betragter sig selv som en hensynsfuld ryger, men de har meget forskellig opfattelse af, hvad denne betegnelse indebærer. For en del af rygerne betyder hensynsfuldhed, at man spørger folk omkring sig, om det er i orden, at man ryger: En 24-årig ryger fortæller: Jeg gør en stor dyd ud af altid lige at spørge, om det er okay. (F) Det er almindelig, god gammeldags pli, at man spørger, om man må ryge. (N) 35-årig mand, ryger For andre rygere betyder det at være hensynsfuld, at man i ikkeryger-hjem automatisk går ud og slet ikke spørger om lov til at ryge inde. En ryger fortæller: Hvis jeg er ude, så ryger jeg jo faktisk ikke så meget, fordi jeg går ud og ryger og tager hensyn. Hvis jeg ved, det er et ikkeryger-hjem, så går jeg udenfor. Så er der ikke engang noget med (at spørge, red.) (B) En af rygerne har en helt anden forklaring på det at vise hensyn. Han fortæller, at for ham er det at være hensynsfuld ensbetydende med, at folk har mulighed for at bevæge sig væk fra røgen: Jeg tænker, at god hensynstagen er, at det er til at finde ud af, hvordan rammerne er - at der er masser af muligheder for at søge til et ikke røgfyldt miljø. (N) Ifølge ham skal ikkerygere være hensynsfulde ved at flytte sig. Den samme ryger giver udtryk for, at det er hensynsfuldt at puste røgen op i luften i stedet for ud i hovedet på folk. Nogle rygere opfatter sig selv som hensynsfulde, fordi de har tilpasset deres adfærd til samfundets gradvise afstandtagen til røg. En 49-årig kvinde, der ryger, udtaler eksempelvis: Fordi der er så meget i det offentlige rum om, hvor farligt det er, og hvor generende det er og alt muligt, så selvfølgelig påvirker det da én, sådan så man tager mere hensyn. (A) Efter alt det der rygeproblematik, der er kommet op, synes jeg, folk er gode til at acceptere og spørge og ikke bare tænde, som man gjorde før i tiden. (Q) 46-årig mand, ryger Påvirkning fra tobaksindustrien Udtrykket at være en hensynsfuld ryger stammer oprindeligt fra 1980 erne. På det tidspunkt blev der oprettet en forening, som kaldte sig Foreningen for hensynsfulde rygere og som var støttet af tobaksindustrien. Foreningen udbredte udtrykket at være en hensynsfuld ryger, og næstformanden, læge Tage Voss, forklarede i 1989 til Fyns Amts Avis, hvad han forstod ved hensynsfuld rygning: Rygerne skal spørge om røgen generer nogen, så det åbent kan diskuteres, hvor meget det er rimeligt, at der bliver røget. Rygerne må så vise rimelige hensyn, ligesom ikkerygerne forhåbentlig vil afstå fra at demonstrere intolerance. I dag har udtrykket fået en ny betydning for de fleste, men det er en glidende proces, og definitionerne af hensynsfuld rygning er meget forskellige. Ritzaus Bureau. Fyens Stiftstidende 2000 Aug. 22. Fyens Amts Avis 1989 Sep. 1. Myten om de sjove rygere Enkelte rygere mener, at rygere har det sjovere end andre mennesker. En 33-årig ryger nævner eksempelvis, at hvis man deler et selskab op i rygere og ikkerygere, så er der sjovest hos rygerne. Han udtaler dog: Men det er nok sat lidt på spidsen, for det har jo også noget at gøre med, at dem jeg så ryger med, det er nogen, jeg har kendt i lang tid. (P) 11

12 Andre rygere giver udtryk for, at det er en floskel, at rygere er sjovere at være sammen med end andre mennesker. En af de mandlige rygere, som er i 30 erne, udtaler: Det kan man hurtigt have behov for at sige. Nej, jeg tænker, det er en floskel. Men jeg har hørt ikkerygere sige, at det er ude blandt rygerne, at det sjove sker, men det er svært for mig at forholde mig til, fordi jeg selv er ryger. Jeg går ud fra, at ikkerygere har det lige så sjovt som os andre, ellers er det jeres egen skyld, så må I se at komme i gang! (N) Det kan være flovt at ryge Nogle af rygerne fortæller, at de til tider føler sig flove over deres rygning eller føler, at de er nødt til at undskylde rygningen. En 41-årig kvinde, der ryger, siger: Man behøver ikke at ryge alle steder, jeg kan godt føle mig lidt flov over det. Det er det samme, hvis man er stor og tyk og tager en kæmpe is. Så tænker vi jo alle sammen på et eller andet plan: Hun kunne måske også tage en lidt mindre is. Man får nogle fordomme. (B) Hun fortæller også: Hvis jeg for eksempel på arbejdet går ud og ryger, så kan jeg godt føle, at jeg skal undskylde: Jeg har behov for det, jeg bliver lige nødt til at gå ud og (B) Man kan være flov, som ryger nogen gange, over ikke at have den der rygrad. (O) 34-årig mand, ryger Rygere føler sig presset Flere rygere oplever, at det er blevet mere almindeligt at kommentere folks rygning. En 54-årig mand, der ryger, udtaler: Når man ryger, bliver det mange gange et samtalepunkt både hos venner, familie og arbejdskollegaer - og afhængig af hvem det er, så kommer diskussionen op: Nå, du er ikke holdt op med at ryge eller Skal du ikke holde op med at ryge?. Helt afhængig af den kontekst man nu er i. Men det mærkes helt tydeligt, at det er et diskussionspunkt. (R) Han giver udtryk for, at denne fokus på rygerne får ham til at føle sig offentligt sat til skue. En kvindelig ryger oplever nogle gange at blive stemplet som misbruger: Altså, man kan jo godt få den der med, at folk synes man er narkoman, og det synes jeg ikke rigtig selv, at jeg er. Og på den anden side så er man afhængig af noget, så den er super svær, synes jeg. (F) På et andet tidspunkt siger hun: Nogen gange så kan man godt have den der følelse af, at man bliver banket oven i hovedet hele tiden, fordi man ryger. Det er ligesom om, at du er et dårligere menneske, fordi du ryger. (F) Fælles for flere af rygerne er, at de fokuserer på, at de føler sig dårligt behandlet og ikke på, at de udsætter andre for en sundhedsrisiko. En 35-årig mand, der ryger, fortæller for eksempel: Der er da ikke nogen tvivl om, at jeg ikke synes, det er specielt fedt at være ryger, men jeg tænker heller ikke, at jeg gør livet dårligere for andre ved at være ryger. Og det er lidt den fornemmelse, jeg får, når jeg ser tendensen til, at man bliver kategoriseret længere og længere væk fra de ikke-rygende. (N) En kvindelig ryger fokuserer også på, at hun føler sig dårligt behandlet i stedet for at fokusere på, at hun udsætter andre for en sundhedsrisiko. Jeg føler mig også krænket, hvis nogen bemærker, at jeg ryger. Man siger jo ikke til en stor tyk mand, der tager kage nummer syv: Skal du virkelig have flere kager? Det gør man ikke [...] Det er i orden at sige det til en ryger, men det er ikke i orden at sige det til en stor, overvægtig mand, vel? (A) Ved at sammenligne spisevaner og rygning tager hun ikke højde for, at rygning ikke kun skader rygeren, men også omgivelserne. Danskernes rygevaner i % af danskerne røg 23 % røg dagligt TNS Gallup. Monitorering af danskernes rygevaner, Rygere føler sig stillet til skue Mange rygere oplever, at det er blevet besværligt og ubehageligt at være ryger, og nogle oplever ligefrem en hetz. Ja, det er jo hetz! Hele vejen igennem, synes jeg seriøst. Vi er sgu et jaget folkefærd. Det synes jeg seriøst. (Q) 46-årig mand, ryger Nogle rygere oplever, at udviklingen i samfundet er med til at udstille rygerne. En af rygerne fortæller, at det for eksempel ikke er særlig rart, når man er på restaurant og får lyst til at ryge: Der skal man udenfor og stå som sådan en anden synder. Så der bliver flere og flere ulemper ved at ryge. (F) En anden ryger fortæller: Nogle gange er der lidt udstilling over det. Jeg synes, det er fint nok, at vi skal gå udenfor, men lad det være ved det, så må det også stoppe. (N) Nogle oplever, at de bliver udstillet på deres arbejdsplads, når de skal ryge i særlige glasbure. En af rygerne forstår for eksempel ikke sine kollegaer, som accepterer at ryge i et glasbur: Jamen, sig mig er I en flok aber eller et eller andet? Hvorfor gør I det bare så frivilligt? Troligt marcherer de ud der. (O) En anden ryger fortæller: I IKEA [...] så har de sådan nogle rygeglasbure. Der føler man sig også lidt som en abe i et bur. Jeg har gjort det én gang, og det gider jeg ikke igen. [...] Forældrene viste sådan deres børn: Se, der er én, der ryger. (F) Rygerne oplever ikke nødvendigvis rygerum som en service, men som en udstilling af deres vaner. Ønsket om at stoppe I tråd med at rygerne føler sig udstillede, set ned på og oplever, at det er blevet besværligt at være ryger, er der mange af rygerne, der giver udtryk for, at de gerne vil stoppe med at ryge. Flere rygere fortæller, at de går og venter på en særlig anledning, der kan motivere dem til at stoppe. Én håber, at hvis han starter på et nyt job eller bliver far, så vil det hjælpe ham til at stoppe med at ryge. En anden ryger fortæller, om 12

13 sin dating profil på Internettet: Der skriver jeg, at jeg er ikkeryger i håb om, at jeg stopper. (B) Mange fortæller også, at bevidstheden om, at det er usundt at ryge, er en medvirkende årsag til, at de ønsker at stoppe: Jeg ved jo godt, at det er pisse usundt, og jeg har heller ikke tænkt mig at ryge i al evighed. Jeg leder efter det der berømte tidspunkt. (P) Alle ved jo, at det er farligt at ryge, og det er noget lort, ikk?. Altså, min far og jeg, vi snakker tit om, at vi også skal stoppe nu, og nu må det også snart være tid. (F) 24-årig kvinde, ryger De fleste rygere er klar over, at rygning er skadeligt, men det er ikke nok til at stoppe. Måske fortrænger man viden. For eksempel fortæller en kvinde, som for nyligt er stoppet med at ryge, at hun meget af sit liv har arbejdet på et hospital, hvor hun har set mange ryge-relaterede sygdomme. Derudover har hun oplevet mange tilfælde af ryge-relateret sygdom og død i sin egen familie, men hendes faglige viden og dødsfaldene i familien var ikke nok til at få hende til at stoppe med at ryge. Først for nylig da hun begyndte at mærke symptomerne på egen krop, stoppede hun med at ryge: Jeg ved det jo godt, og det var vanvid at blive ved, og jeg begyndte at hoste om natten... Når hele min familie døde af hjertekarsygdomme, så burde man også være klogere. (J) Rygestop I 2008 havde 59 % af rygerne planer om at holde op med at ryge. Samme år havde 32 % af rygerne forsøgt at holde op med at ryge inden for det seneste år. TNS Gallup. Monitorering af danskernes rygevaner, IKKERYGERES OG EKSRYGERES SYN PÅ RYGERE De fleste ikkerygere og eksrygere har et flertydigt forhold til rygning og rygere. Ind i mellem taler de negativt om rygning og rygere, mens de på andre tidspunkter viser sympati, medlidenhed eller en neutral holdning. En 60-årig eksryger udtaler eksempelvis: Det er altså sjovere at være sammen med rygere. [...] De er mere afslappede, de er hyggeligere. (J) Samtidig udtaler hun om rygerne: Det er heller ikke dem, der bliver de største her i samfundet. Det tror jeg faktisk ikke ikke mere. Måske dengang hvor det var in at ryge for alle. Men jeg tror faktisk, at folk, der har lidt hjerne, de stopper også. Det er for farligt, usundt og upraktisk. (J) På den ene side betragter hun rygerne med sympati, og på den anden side opfatter hun rygning som lavsocialt og dumt. Det er karakteristisk for mange af eksrygernes og ikkerygernes udtalelser, at når de udtaler sig negativt om rygerne, er det ofte i frustration over røgen. I forbindelse med en snak om en rygende kollega, som ikke viser særlig meget hensyn, udtaler en af ikkerygerne eksempelvis: Rygere er nok de mest asociale mennesker, der findes. De bliver meget fornærmede, hvis du siger noget til dem. (T) Men i virkeligheden er det røgen og ikke rygerne, han er irriteret på. Det kommer til udtryk på et andet tidspunkt i interviewet, hvor han fortæller, at de rygere, han kender, er nogle vigtige mennesker i hans liv underforstået, at det er nogen, han holder meget af. Så når han udtaler sig negativt om rygerne, er det i frustration over røgen. Det er pinligt Når ikkerygere og eksrygere udtaler sig negativt om rygning, anvender de typisk ord som lavsocialt, trashet, pinligt, ikke-stilet, dumt, ulækkert, grimt, yt og taberagtigt. To ikkerygere udtaler henholdsvis: Det er taberagtigt. (L) og Jeg har altid syntes, at det var ulækkert, og det synes jeg også stadig. (G), mens en eksryger udtaler: Det ser bare grimt ud, når folk ryger. (E) Jeg hørte et radioprogram på P1, der hed noget med Rygere - vor tids spedalske. Det var en fed titel, og der er noget om det. Det er sådan noget pinligt noget, og alle ved, at det er noget, der skader omgivelserne. (L) 20-årig mand, ikkeryger Enkelte udtrykker sig ikke negativt om rygning - det er typisk nogle af de ældre. De tilhører en generation, der er vokset op med normer om, at røgen er en selvfølge og uundgåelig i det sociale liv. Forsvarer rygere Nogle eksrygere og ikkerygere forsvarer rygerne. En af ikkerygerne, hvis kone ryger udtaler eksempelvis: Jeg er blevet vred på den debat, der har været. Den er ikke rimelig. Det er en for voldsom hetz. Folk kan næsten ikke vise sig med en cigaret, uden at de bliver slået ned. (S) Samtidig kan han godt selv blive irriteret på rygere, hvis de sidder og ryger ham lige ind i hovedet. 13

14 Rygere lugter Nogle af eksrygerne er inde på, at det er ubehageligt, at rygerne lugter af røg. En af eksrygerne fortæller eksempelvis, at når rygere lige har røget, lugter de af askebæger. En anden udtaler: I bussen når folk sætter sig, og man kan lugte lige med det samme, at de har stået og røget. [...] Jeg vil ikke sige, at det generer mig, men jeg tænker bare: Puh, det lugter. Der satte sig én ved siden af mig, da jeg kørte hjem, og så tænkte jeg: Gud, sådan har jeg selv gået og lugtet hele mit liv uden selv at vide det. (J) Rygere skal tage hensyn Blandt ikkerygere og eksrygere er der flere, der mener, at det er vigtigt, at rygerne opfører sig hensynsfuldt, men ligesom blandt rygerne er der delte meninger om, hvad det vil sige at være en hensynsfuld ryger. En ikkeryger mener, at rygere er hensynsfulde, så længe de ikke sidder og ryger lige ved siden af (S) eller puster røg i ansigtet på folk. Til gengæld oplever han det som hensynsløst, hvis en ryger lader sin cigaret ose fra askebægret: Det kan hidse mig helt op. Det irriterer mig grænseløst. Det er ikke at tage hensyn. (S) En anden ikkeryger opfatter det som hensynsfuldt, hvis værten til en sammenkomst annoncerer, at der ikke må ryges, mens der spises, men hendes mand er uenig med hende. For ham betyder det at være hensynsfuld snarere, at der slet ikke ryges indendørs. Han fortæller eksempelvis om en sammenkomst, de lige har været til: Det var skide irriterende. Jeg var faktisk lidt i chok over, at han gav dem muligheden for at ryge derinde lige efter (middagen, red.). (T) RYGERE ANNO 2008 KORT FORTALT Rygerne betragter generelt sig selv som hensynsfulde rygere, men både blandt ikkerygere, eksrygere og rygere er der forskellige meninger om, hvad det vil sige at være en hensynsfuld ryger. Mange rygere føler, at det er blevet besværligt at være ryger, og det sker, at de føler sig set ned på eller udstillet, som dårligere mennesker. Nogle rygere fokuserer så meget på, at de føler sig dårligt behandlet, at de glemmer, at de udsætter andre for en sundhedsrisiko med deres røg. Nogle rygere er til tider flove over at ryge, og de fleste giver udtryk for, at de ønsker at stoppe med at ryge. Enkelte rygere og eksrygere giver udtryk for, at rygere er sjovere at være sammen med, men de fleste mener, at den forestilling hører fortiden til eller er en myte. De fleste ikkerygere og eksrygere har et flertydigt forhold til rygning og rygere. Ind i mellem taler de negativt om rygning og rygere, mens de på andre tidspunkter udviser sympati, medlidenhed eller en neutral holdning. Rygning signalerer afhængighed Nogle eksrygere fortæller, at rygning på gaden, i bil og på cykel sender et signal om afhængighed. Det er så grimt, når der kommer en eller anden mor gående med sin barnevogn og en cigaret i hånden. (E) 26-årig kvinde, eksryger En eksryger udtaler for eksempel: I det hele taget, folk der ryger på gaden, har jeg altid tænkt så rigtigt trashede ud. Nu ved jeg godt, at folk på en arbejdsplads skal ud for at ryge. De står foran en café eller en dør, men det ser så trashet, low-life ud. Det er så lidt stilet, ikke cool. Det samme med folk der cykler og ryger. (K) En anden eksryger udtaler om folk, der ryger på gaden: Det der med, at man hele tiden skal gå rundt med en smøg ude på gaden [...] Det, synes jeg, er grimt. Det ser bare dumt ud. Hvorfor skal man gå rundt og ryge på gaden? Det er ulækkert. (E) Og en eksryger bemærker, at man må være meget afhængig for at ryge i sin bil: Jeg tænker: Når man sidder i en bil og ryger, så er man godt nok på den. (H) 14

15 5 Sådan bruges rygningen Rygerne giver udtryk for, at de bruger rygning i mange forskellige sammenhænge og med meget forskellige formål. HYGGE OG SOCIALE SAMMENHÆNGE Rygerne fortæller, at rygning hører med til sociale sammenhænge. Det kan både være mindre sammenkomster eller større fester. For mange af rygerne hænger rygning sammen med alkohol, men også med den hygge, som sammenkomsterne er forbundet med. Det gode, det tror jeg, er den der hygge, der er forbundet med at ryge. I bund og grund er det jo noget fis, for man kan have det lige så hyggeligt ved ikke at ryge. (F) 24-årig kvinde, ryger Mange rygere fortæller, at det er særlig nydelsesfuldt at ryge efter et måltid: Det smager bedre, og der er der altså den der: Ah, der er ikke noget som en god middag, en kop kaffe og en smøg. (A) SKABE KONTAKT Nogle rygere fortæller, at de bruger rygningen til at komme i kontakt med andre mennesker: En 35-årig mand fortæller eksempelvis: Stod jeg et sted og havde brug for at snakke med én, så kunne jeg godt finde på at gå over til en anden person, der røg, og spørge vedkommende, om han havde noget ild, selv om jeg selv havde en lighter i lommen. Bruge det som en indgang til at snakke lidt med vedkommende. (N) Det er lidt irriterende, at man ikke kan dele et æble i stedet for, at det ikke ville være ligeså fedt, ikk? (O) 34-årig mand, ryger En kvinde, som er tæt på de 50, fortæller, at rygning kan være en samlende faktor, men Ikke så meget mere selvfølgelig, som det var før i tiden. (A) PAUSER OG AFSTRESNING Mange rygere bruger rygningen til at skabe pauser i deres hverdag. En cigaret giver dem 10 minutter, hvor de kan geare ned og holde en mental pause. En 35-årig mand udtaler: Jeg bruger cigaretterne på arbejdet nogle gange, hvis jeg føler, jeg er rendt fast i en problemstilling, som jeg ikke kan tænke mig ud af. Hvis jeg er kørt fast i et spor. Så er det en måde at tage en pause på, så kommer jeg udenfor og får lige lagt det fra mig [...] og når jeg kommer udenfor, så føler jeg, at jeg får tænkt tingene igennem. Tankerne drejer om i et andet spor. (N) Jeg slapper meget af, når jeg får den der smøg. (Q) 46-årig mand, ryger En del rygere nævner, at de ryger i stressede situationer for at dulme, berolige eller trøste sig selv. En af de kvindelige rygere fortæller eksempelvis, at hvis hun har haft en konfrontation med sin eksmand eller børn, så føles det godt at ryge. En anden ryger fortæller, hvordan hun i pressede situationer tænker: Nej, nu skal jeg sgu have noget at dulme mine nerver med. (A) Det er typisk i stressede perioder, at rygerne optrapper rygningen eller begynder igen, hvis de har været stoppet. Enkelte rygere fortæller, at de ryger i stedet for at hyggespise. Én udtaler: Det gør for mig jo også, at jeg ikke stopper en hel masse i munden. Jeg ryger i stedet for [...] Jeg ville blive tykkere, hvis jeg ikke røg. (B) 15

16 RYGNING SOM BELØNNING Nogle rygere fortæller, at de bruger rygning som en belønning efter, de har været sunde. For eksempel efter de har dyrket sport: Det føles godt at ryge, når man sådan ligesom skal belønne sig selv: Nu har jeg været ovre og træne hårdt og gøre ved, og nu skal jeg hjem og have en kop kaffe og en cigaret [...] Det er også derfor, at det er så svært at holde op, fordi det er den der belønning, man giver sig selv. (A) Hvis jeg for eksempel har dyrket sport, så er det altså bare super fedt at få en cigaret bagefter. Når man har brugt kroppen, og så få den der cigaret. Det føles bare godt (P) 33-årig mand, ryger Det er interessant, at rygning bruges som en belønning, når man har gjort noget sundt for sig selv. Måske handler det om, at den sunde adfærd for nogle opvejer rygningen, og de tænker, at de godt kan tillade sig at ryge, hvis de har gjort noget godt for sig selv. Som en ryger udtaler om cigaretterne: Det er den eneste last, jeg har. (Q) SÅDAN BRUGES RYGNING KORT FORTALT Rygerne bruger rygning, når de skal hygge sig og være sociale, som et redskab til at komme i kontakt med andre mennesker, som belønning efter fysisk aktivitet, hvis de har brug for en pause eller har behov for at berolige sig selv. 16

17 6 Eksrygere anno 2008 Hvilke tanker har eksrygerne om sig selv, og hvordan betragtes de af rygere og ikkerygere? SELVOPFATTELSE Det er karakteristisk for en del af eksrygerne, at de anvender negative termer om sig selv, når de beskriver situationer, hvor de siger fra over for røgen. Det er typisk ord som sart, frelst og hysterisk. De bruger ofte ordene som en slags undskyldning eller forklaring på, at de har sagt fra over for røgen eller, at de ikke bryder sig om lugten af røgen. En eksryger fortæller for eksempel om sine tanker, da hun og hendes mand besluttede at indføre røgfrit hjem: Åh så bliver vi sådan nogle frelste nogen. (H) Jeg er ikke super hysterisk, men hvis man er sammen med en ryger, der hele tiden tænder den ene efter den anden, det kan jeg ikke have. (K) 37-årig kvinde, eksryger Mig kontra dem Mange af eksrygerne betragter andre eksrygere, som fanatiske, hysteriske, skinhellige eller frelste. De opfatter andre eksrygere som en gruppe, de ikke selv er en del af. En eksryger, som for nyligt holdt op med at ryge, udtaler for eksempel om andre eksrygere: Jeg synes, de er irriterende. Jeg synes, at de er lige præcis skinhellige. Hvis de selv har røget i mange, mange år og pludselig holder op, og så næsten ikke kan holde ud at sidde ved siden af én (ryger, red.). Det er overdrevet, og sådan vil jeg ikke selv være. (J) Mange eksrygere frygter at blive opfattet som skinhellige, hysteriske eller frelste, måske fordi, de selv opfatter andre eksrygere som sådan. Mange af dem, som bruger negative ord om andre, er lige holdt op med at ryge eller har mange rygere i omgangskredsen. Jeg lovede mig selv dengang, at hvis jeg holdt op med at ryge, ville jeg aldrig blive en af de der hysteriske ikkerygere som: Puh røg, puh røg! (vifter sig under næsen, red.) Det kan jeg slet ikke have. (E) 26-årig kvinde, eksryger Svært at sige fra Det er et tabu for mange eksrygere, at sige fra over for røg. Et eksempel er en af de kvindelige eksrygere, som først udtrykker sin irritation over de hellige og fordomsfulde eksrygere. Senere fortæller hun, at hun selv er bange for at blive opfattet sådan, hvis hun siger fra over for røg i sit hjem: Det er jo nok fordi, jeg selv har tænkt sådan om de mennesker. Så jeg ved jo lige præcis, hvad det er de (rygerne, red.) tænker, og det har jeg så ikke lyst til selv at være offer for. (J) Den samme eksryger nævner, at fordi hun selv har røget en masse cigaretter hos sine venner gennem årene, føler hun, at hun ikke kan tillade sig at indføre røgfrit hjem: Jeg har valgt at være en gris og ryge og forpeste luften. Og fordi jeg lige pludselig ikke vil mere, så puh ha så skal de andre overhovedet heller ikke hygge sig, fordi nu er jeg blevet frelst. (J) En anden eksryger fortæller tilsvarende: Når man holder en eller anden fest eller har rygere på besøg, så bryder jeg mig ikke om at sige: Du må gå ned på gaden og ryge. (E) Hun mener, det er hysterisk, hvis man ikke vil have røg i sit hjem og forklarer: Også fordi jeg ved det fra den anden side, når jeg selv har røget, så jeg kan godt se, det også fra rygernes synspunkt. (E) For nogle eksrygere er det altså et dilemma at sige fra over for røg. På den ene side generer røgen, og på den anden side vil man ikke opfattes som hellig eller som én, der skifter side. Hver tredje dansker er eksryger I 2008 havde 31 % af de danskere, som er over 15 år, tidligere røget. Det vil sige hver tredje dansker er eksryger. TNS Gallup. Monitorering af danskernes rygevaner, Levnet fra rygningen En del af eksrygerne kommer ind imellem med udtalelser, som får det til at lyde som om, de stadig ryger. Eksempelvis udtaler en af eksrygerne på et tidspunkt: Jeg ville jo ikke sidde og ryge, hvis der sad en gravid, eller hvis der var små børn, og man pustede røg ud i hovedet på dem. Det ville jeg ikke gøre. (M) En anden eksryger siger: Selvfølgelig skal man respektere det, hvis man kommer ind i et ikkerygerhjem, så ryger man ikke. Men nu inviterer du over til mid- 17

18 dag, og der er øl, og der er alt muligt, og så vil du fandeme have, at jeg skal gå ned på gaden fra 4. sal for at ryge en smøg, og så brokker du dig bagefter over, at jeg har stået på gaden hele aftenen. (E) Man kan tolke udtalelserne som en lagring fra deres identitet som rygere, men der er også andre tolkningsmuligheder. Eksempelvis, at de stadig ryger en gang imellem eller, at udtalelserne er en måde at vise solidaritet og forståelse med rygere. RYGERES SYN PÅ EKSRYGERE Mange rygere bruger nogle negativt ladede ord om eksrygere, som siger fra over for røg. De betegner eksrygere som hellige, puritanske, hysteriske, dobbeltmoralske og fanatiske. Nogle mener, at eksrygere har mindre ret til at sige fra over for røg end ikkerygere, mens andre reflekterer over, at eksrygere måske netop har en god grund til at sige fra. En ryger udtaler: De værste, det er tidligere rygere, der bliver hellige. Der tænker man, at de burde da have forståelse, men de har måske netop al mulig grund til at sige fra. (A) Selv om hun kalder eksrygerne for hellige, erkender hun, at eksrygerne har en god grund til at sige fra over for røgen. Hun tænker formentlig, at når man holder op med at ryge, har man brug for ren luft, da man som ryger har indåndet meget røg. De kan blive lidt puritanske måske de folk, der har røget før. Måske også fordi de er bange for at falde i. (P) 33-årig mand, ryger Selv om rygerne bruger nogle negative udtryk om eksrygerne, er det ikke altid, de mener det så slemt. En af rygerne omtaler eksempelvis en af sine venner som fanatisk. Vennen er eksryger og har indført røgfrit hjem. Selv om han kalder vennen fanatisk siger rygeren også, at han er okay med det. Det er fint nok (O), at vennen har indført røgfrit hjem. En anden ryger har også et modsætningsfyldt forhold til eksrygere. På den ene side giver han udtryk for, at eksrygere og ikkerygere har samme ret til at sige fra over for røg. På den anden side siger han, at eksrygere ikke på samme måde kan tillade sig at sige fra: Specielt, hvis det er folk, der har røget før, som er blevet sådan, at man slet ikke må ryge inde i deres lejlighed, så synes jeg, at det bliver for meget. Der kan jeg godt blive sådan lidt, Årh, for helvede. (P) IKKERYGERES SYN PÅ EKSRYGERE Generelt udtaler ikkerygerne sig hverken positivt eller negativt om eksrygere. I modsætning til rygerne har de ikke et særligt forhold til eksrygere, og de betragter ikke eksrygere som en gruppe. En enkelt af ikkerygerne udtaler sig negativt om eksrygere. Han har en kone, der ryger, og de er medlem af en sejlklub, hvor de har oplevet, at nogle af de andre i klubben har været imod, at hans kone røg i klubben. Han udtaler: Alle de, der er holdt op med at ryge, det er de værste antirygerne der. Dem kan jeg simpelthen ikke klare. Det får de også at vide af mig. Jeg er ligeglad med, hvad jeg siger til dem. Den der holdning de har med: Åh, hvor det lugter det er jo ikke til at holde ud. De har jo røget som skorstene selv, de er jo bare lige holdt op. De er gået helt i den anden grøft. Det kan jeg slet ikke klare. (S) Det kan tilsyneladende være svært at acceptere, at nogen både ændrer adfærd og holdning. EKSRYGERE ANNO 2008 KORT FORTALT Nogle eksrygere anvender negative udtryk om sig selv, hvis de siger fra over for røgen. De bruger typisk ord som sart, frelst og hysterisk. De bruger ofte ordene som en slags undskyldning for, at de har sagt fra over for røgen eller, at de ikke bryder sig om lugten. Mange eksrygere betragter andre eksrygere som fanatiske, hysteriske, skinhellige eller frelste. De betragter ofte de andre eksrygere, som en gruppe de selv skiller sig ud fra. Nogle eksrygere har et sprogbrug, som tyder på, at de stadig føler sig som rygere og tænker som rygere. Rygerne anvender negative ord om eksrygere. De betragter dem som hellige og fanatiske. Den negative sprogbrug kan tolkes som en frustration over, at det endnu ikke er lykkedes for dem selv at holde op med at ryge. Ikkerygerne har et neutralt forhold til eksrygere og betragter dem ikke som en gruppe. De omtaler dem hverken positivt eller negativt. De fleste af de interviewede rygere fortæller, at de ønsker at stoppe med at ryge. Med det i tankerne, kan den negative sprogbrug om eksrygere tolkes som frustration over, at de endnu ikke selv er holdt op med at ryge. 18

19 7 Ikkerygere anno 2008 Hvordan opfatter ikkerygerne sig selv, og hvilke tanker gør rygere og eksrygere sig om ikkerygere? SELVOPFATTELSE Ikkerygerne betragter ikke sig selv som en gruppe, og de føler ikke noget sammenhold eller tilhørsforhold med andre ikkerygere. Det kan skyldes, at man normalt bliver defineret af noget man gør, og ikke af noget, man ikke gør. Udtalelser fra ikkerygerne viser, at de undskylder, hvis de siger fra over for røg. Nogle bruger ord som fanatisk og hysterisk om sig selv for at undskylde eller forklare, at de siger fra over for røgen. En kvindelig ikkeryger siger for eksempel: Det er da sådan lidt fanatisk, at alt skal være ikkeryger. Det er igen det der med at begynde at bestemme over andre. Det er jeg jo principielt imod, men sådan har jeg det lidt med rygning. (G) Hun føler sig fanatisk, fordi hun kender mange, som tror, at lidt røg er uskadeligt. Ved at kalde sig selv fanatisk undskylder hun, at hun selv vurderer, at røgen er skadelig. Hun undskylder, at hun har en anden holdning. Tilsvarende karakteriserer en mandlig ikkeryger sig selv som antiryger, og han forklarer, at en antiryger, det er én, der brokker sig og siger fra over for røgen. Han har taget rygernes og eksrygernes sprogbrug til sig og undskylder, at han siger fra over for røgen ved at betegne sig selv som et brokkehoved. Han undskylder, at han vurderer røgen som farlig. Den eneste af ikkerygerne, som ikke anvender negative ord om sig selv er en 20-årig mand, som ikke har særlig mange rygere i sin omgangskreds. Han har ikke oplevet ligeså mange dilemmaer om røgen, som de lidt ældre har. En ikkeryger, som har en kone, der ryger, har et meget modsætningsfyldt forhold til andre ikkerygere. På den ene side kan han godt forstå, at røgen kan være generende, og på den anden side beskriver han ikkerygerne som dobbeltmoralske, når de siger fra over for røgen. Han synes, det er dobbeltmoralsk, når ikkerygere er efter rygernes røg, når de selv forurener luften med forurening fra deres biler. I det hele taget bærer hans udtalelser præg af, at han forsvarer sin kone: Jeg forsvarer min kone ind i mellem, hvis folk kommer med dumsmarte bemærkninger. (S) Ikkerygernes syn på at sige fra over for røgen, er generelt præget af, hvor mange rygere der er i deres omgangskreds. De ikkerygere, som ikke har særlig mange rygere i omgangskredsen, virker mere afklarede med at sige fra over for røgen, end de ikkerygere, som har mange eller nære i omgangskredsen, der ryger. Sidstnævnte har sværest ved at sige fra over for røgen og betragter det mere negativt at sige fra. Jeg synes ikke rigtig, rygerne bliver forbudt noget som helst nogen steder. De får sgu lov til at te sig, som de vil. I hvert fald der hvor vi kommer. (T) 46-årig mand, ikkeryger Fire ud af ti har aldrig røget I 2008 havde 40 % af dem, der er over 15 år, aldrig røget. I denne rapport betegnes sådanne personer som ikkerygere. TNS Gallup. Monitorering af danskernes rygevaner, EKSRYGERES OG RYGERES SYN PÅ IKKERYGERE Både eksrygere og rygere giver udtryk for, at de bedre kan forstå ikkerygere, som siger fra over for røgen, end eksrygere, som siger fra. En af eksrygerne forklarer eksempelvis, at mens ikkerygerne har valgt helt fra start i deres liv (J), at de ikke ønsker røg, så har rygeren engang taget et valgt om det modsatte. Hun mener ikke, at man som eksryger kan trække dette valg tilbage. En af rygerne forklarer tilsvarende, at han bedre kan forstå ikkerygere, som siger fra over for røgen, sammenlignet med eksrygere: Hvis det er folk, jeg kender, som ikke har røget hele livet - de har sådan en naturlig... Jeg synes bare, at de har et mere naturligt forhold til det og er mere afklarede med det. (P) I kontrast til denne forståelse for ikkerygerne er der også rygere og eksrygere, der anvender negative ord om ikkerygerne. Det er ord såsom sart, hysterisk og fanatisk. En af rygerne siger eksempelvis: Jeg kan godt forstå det, hvis man er ikkeryger og ikke kan lide lugten af røg. Så kan jeg godt forstå, at det kan være generende, men jeg synes også, at der er nogen, der er for sarte. (F) Og en eksryger udtaler: Specielt måske mødre med små børn, der er fuldstændig 19

20 hysteriske. Altså, bare at de kan se en røgsky flere kilometer væk, så skal børnene til læge og undersøges. Altså sådan fuldstændig, direkte... (M) Rygere og eksrygere anvender negative udtryk, når ikkerygere gør opmærksom på, at røgen er sundhedsskadelig, men også om ikkerygere, som siger fra over for røgen på grund af lugt eller andre ting. IKKERYGERE ANNO 2008 KORT FORTALT Ikkerygere undskylder, hvis de siger fra over for røg. De synes, det er pinligt og ubehageligt og undskylder eller forklarer deres afstandtagen til røgen ved at kalde sig selv et brokkehoved, fanatisk eller hysterisk. Ikkerygeres syn på at sige fra over for røgen er præget af hvor mange rygere, der er i deres omgangskreds. De ikkerygere, som har mange eller nære i deres omgangskreds, der ryger, betragter det som mere negativt at sige fra over for røgen, sammenlignet med de ikkerygere, som ikke har særlig mange rygere i omgangskredsen. Både eksrygere og rygere giver udtryk for, at det er nemmere at forstå, at ikkerygere siger fra over for røgen, end at eksrygere siger fra. 20

21 8 Børn og røg I interviewene har vi ikke talt med børn, men nogle fortæller om minder fra egen barndom, og andre fortæller spontant, at deres egne børn er bekymrede over deres rygning. Atter andre fortæller, at de bekymrer sig om børn, som lugter af forældres røg. HVAD FATTER GØR En enkelt ryger gør sig tanker om, hvilke konsekvenser det kan have, når hans søn ser ham ryge: Mine forældre har snakket om, at de ikke mener, det er godt for vores søn, at vi ryger. De mener, at sandsynligheden for, at han bliver ryger, er større, fordi han bliver vant til at se, at der bliver røget i hjemmet. (N) Han fortæller videre, at han delvist er enig med forældrene, men at han mener, at sønnen også påvirkes af andre oplevelser i hjemmet. Han siger: Omvendt vil jeg også tro, at det at man generelt viser åbenhed, forståelse, tolerance og samhørighed i forhold til sit barn, at det i ligeså høj grad kan være med til, at den unge/barnet, tænker sig om i forhold til rygning. (N) Forældres rygning Undersøgelser viser, at når forældre ryger, øger det risikoen for, at børnene selv bliver rygere. Bricker et al. Nicotine Tob Res 2006; 8(2): MINDER FRA EGEN BARNDOM Nogle af de interviewede fortæller, at de som børn tænkte over deres forældres rygning. En 20-årig mand kan eksempelvis huske, at han som barn var bange for, at hans far ville dø af rygning: Det var ikke sjovt for en lille fyr (ham selv, red.) at se sin far ryge og samtidig vide, at det var noget, han højst sandsynlig ville dø meget hurtigt af. (L) En eksryger, hvis forældre røg, fortæller, at hun som barn oplevede, at når hun kom hjem til andre, opdagede hun, at hendes ting og tøj lugtede af røg. Hun husker, at det var ulækkert og måske lidt flovt, at andre mennesker oplevede, at hun lugtede grimt. Og så kan jeg huske, at jeg havde en veninde, hvis forældre ikke røg. Og når jeg så var derhjemme og skulle sove og tog mit nattøj frem, så kunne jeg lugte det. Det lugtede helt vildt af røg. Jeg syntes, det var helt vildt ulækkert. (K) 37-årig kvinde, eksryger BEKYMREDE BØRN Under interviewet med en af de mandlige rygere kom hans kæreste og seksårige søn hjem. Sønnen gik ind i stuen, hvor interviewet foregik, og begyndte at snakke om, at faren skulle stoppe med at ryge. Vi har ikke spurgt om det, men halvdelen af rygerne fortæller spontant, at deres børn er så bekymrede over, at de ryger, at børnene forsøger at påvirke dem til at stoppe med at ryge. Til jul fik en af rygerne eksempelvis en pakke nikotintyggegummi af sin 12-årige datter, og en anden ryger fortæller, at hendes søn ofte beder hende om at stoppe med at ryge: Det siger han meget tit og ofte. Han har da angst på et eller andet plan. (B) En ryger fortæller tilsvarende, at hans børn gør alt for at få ham til at stoppe med at ryge: Det er hele tiden det med, at det er usundt, og Far, du dør hurtigt, og det vil vi ikke have og alt sådan noget [...] Ja, de er hårde og kontante, du! Hver eneste gang der er noget i fjernsynet om det, så: Kom her far og kig [...] Det generer mig jo ikke. Altså, jeg ved jo, det er velment, ikk?. Men de er virkelig antirygere begge to! Mod smøg og røg. Han fortæller videre: De er kommet med bøger og brochurer og alt, du ved, ikk? (Q) Fortællingerne viser, at børn ikke blot tænker og er bekymrede over rygning, men de forsøger også at løse problemet ved at handle. BØRN HANDLER En af de kvindelige rygere fortæller om en lærer i sønnens skole, som havde lært børnene om rygning. Hun fortæller, at læreren: havde så fået børnene til at komme hjem og sige noget i retning af: Du skal holde op med at ryge, for jeg vil ikke have, at du dør, og det er jo ikke lige sådan noget at sige til børn i anden klasse, vel? Altså, det er fint nok at fortælle dem om rygning, men (A) Hun fortæller, at læreren taler gennem børnene, men ud fra de andre fortællinger kan sønnens udtalelse lige så godt skyldes, at han har været bekymret for sin mor, og at han selv har tænkt, at han måtte handle. 21

22 Børn registrerer voksnes rygning, og de forholder sig til den og handler. Det viser sig for eksempel i en historie fra en af de mandlige rygere. Han har tidligere arbejdet på en skole og fortæller i den forbindelse: Der var ekstremt strenge rygeregler over for børnene. På lærerkollegiet var det straks sværere at indføre. Det prøvede vi at indføre. Det var svært. [...] Da eleverne lavede revy for lærerne, var der en 20 minut ters sketch om lærernes rygevaner. Det var rigtig, rigtig sjovt, og pinligt og effektivt, for nu er der rygning forbudt på skolen. (R) Historien viser, at lærerne ikke mente, at rygningen på lærerkollegiet påvirkede eleverne, men eleverne registrerede lærernes rygning og gjorde opmærksom på deres viden. Elevernes handling får lærerne til at se deres egen rygning som et problem og får dem til at ændre adfærd. En kvinde fortæller en anden historie, som viser børns evne til at handle. Baggrunden for historien er, at hun selv er ikke ryger og har astma, og hun har selv meget svært ved at sige fra over for røg. Hun fortæller, at hendes søn og hans klassekammerater arrangerede en happening imod forældrenes rygning i 12-års alderen: Vi var til et arrangement. Jeg havde stået og lavet mad til dem alle sammen, og så kom vi ind, og så begyndte én at ryge, og det bredte sig så i løbet af 5 minutter, så tændte de alle sammen cigaretter. Jeg glemmer det aldrig. Så tog alle børnene og løftede op - de havde sådan nogle kåber på og så bare et stort skilt: Ikke rygning. (C) Hun fortæller videre, at det gjorde stort indtryk på hende. Det må også have virket imponerende, at børnene på denne måde bad om røgfri luft, når det var noget, hun som voksen selv havde meget svært ved at bede om. NÅR BØRNENE LUGTER AF RØG Nogle af fortællingerne viser, at når børn lugter af røg, sætter det tanker i gang hos voksne. En mormor fortæller: Jeg har en ekssvigersøn, som har røget, selvom vores børnebørn var der. Og min datter krævede, at han skulle ryge ud af vinduet, og det gjorde han så. [...] og når jeg fik de der børn og skulle passe dem, så lugtede deres tøj, og jeg blev i dårlig humør af det. Trist. (H) Hun fortæller videre: Jeg kom også til at sige det meget stærkt en dag. Jeg sad med mit barnebarn på skødet, og så stak jeg jo sådan næsen ind i (hun lader som om, at hun lugter til barnebarnet, red.), og så sagde jeg: Ej, hvor du lugter af røg! (H) Hun fortæller videre i interviewet, at det nogle gange er svært ikke at blande sig, når hun kan lugte, at hendes børnebørn udsættes for røg. Men udtrykker også, at det ikke er hendes opgave at blande sig, for det vil skabe en konflikt. Også i dagplejen, vuggestuen eller fritidshjemmet bemærkes det, hvis børn lugter af røg. En af eksrygerne fortæller: Jeg arbejder også på et fritidshjem, og der er en pige på 6 år, som kommer hver morgen, og der sidder bare lugten af gammel røg i hendes tøj, og det kan jeg heller ikke have [ ] Jeg synes, det er ubetænksomt af moren. En ting er, at hun ryger, men hun må gøre det i hjemmet, siden pigens tøj lugter af gammel røg. Fordi der er så meget om passiv rygning og sådan, så synes jeg, at det er enormt klamt, at man udsætter sit barn for det. Det kan jeg simpelthen ikke forstå. (E) Hun har medlidenhed med barnet og bliver irriteret på mode ren over, at hun udsætter sit barn for røg. Historierne illustrerer, hvor svært det er for voksne at handle, når børn lugter af røg. Børn derimod, handler, når de er bekymrede over voksnes rygning og røg. BØRN OG RØG KORT FORTALT Nogle af de interviewede husker fra egen barndom, at de som børn tænkte over forældrenes rygning. Én var bange for, at faren ville dø af rygning. En anden husker, at det var ubehageligt, at hun skilte sig ud ved, at hendes tøj lugtede dårligt på grund af forældrenes røg. Halvdelen af rygerne fortæller spontant, at deres børn er så bekymrede over deres rygning, at børnene forsøger at påvirke dem til at holde op med at ryge. Andre fortæller om episoder, hvor børn handler i forhold til passiv rygning. Nogle fortæller, at det gør indtryk, hvis børn lugter af forældrenes røg, men de føler, at det er svært at gøre noget ved det, og at det ikke er deres opgave. Børn, derimod, handler, hvis de er bekymrede over voksnes røg og rygning. 22

23 9 Viden om passiv rygning VIDEN OM SUNDHEDSFAREN Vi har ikke spurgt de interviewede direkte om, hvad de ved om sundhedsfarerne ved passiv rygning, men i interviewene får man alligevel et indblik i deres viden. Generelt giver ikkerygerne indtryk af mest viden, og rygerne indtryk af mindst viden, men ingen af dem giver udtryk for, at de ved specielt meget om røgens skadevirkninger. Ikkerygerne En stor del af ikkerygerne er opmærksomme på, om de bliver udsat for passiv rygning og forsøger så vidt muligt at undgå røgen. En del af dem er klar over, at passiv rygning kan føre til alvorlige sygdomme, men det er meget forskelligt, om de nævner nogle konkrete sygdomme, og hvilke de i så fald nævner. En ikkeryger fortæller, at han ikke vil udsættes for røgen, fordi han ved, at den skader ham, og at han kan få kræft af den. En anden ikkeryger, som har astma, er meget opmærksom på, at astmapatienter og personer med allergi kan blive syge af røgen, men hun tænker ikke så meget over, at alle andre også påvirkes af røgen. De andre ikkerygere virker ikke som om, de i det daglige er bekymrede over, at de kan blive syge af røgen. Eksrygerne Eksrygerne har generelt et mildere syn på røgen end ikkerygerne, og for mange af dem er det vigtigt at understrege, at de ikke er hysteriske eller fanatiske. Nogle eksrygere er uforstående over for debatten om passiv rygning: Jeg synes, at hele det der røg-ting, der er oppe at køre - jeg synes, det er hysterisk (E), mens en anden siger Jeg synes, det er kørt en lille smule af sporet også med passiv rygning. (M) Jeg tænker ikke så meget på det usunde for mig, fordi jeg synes, jeg lever så sundt til daglig. Jeg går rundt i landlig luft og et ikkeryger-hus. I den sammenhæng tænker jeg nok mindst på sundhed, men mere på ubehaget. (H) 60-årig kvinde, eksryger De færreste af eksrygerne nævner konkrete sygdomme, som røgen kan forårsage, og hvis de nævner sygdomme, så er det typisk i forhold til børn og ikke i forhold til eget helbred. En af eksrygerne, der er gravid, udtaler eksempelvis: Bare jeg kommer til at få noget røg i hovedet, så tænker jeg: Åh nej, nu har jeg hjerneskadet mit barn for evigt. (E) Da vi ikke har spurgt de interviewede om deres viden om røgens skadevirkninger, er det svært at konkludere, hvor meget de ved. Men nogle spontane udtalelser viser, at de har foretaget en risikovurdering og vurderet, at de ikke behøver at bekymre sig. En eksryger forklarer eksempelvis, at hun ikke tænker så meget over, at røgen er skadelig, da: Der er så meget, der efterhånden er farligt her i livet, som vi bliver påduttet og påført gennem fødevarer, udstødningsgasser. (J) En anden kvinde, som har været storryger en stor del af sit liv, udtaler: På en eller anden måde kunne det jo være, at de der sodpartikler ikke kom ind i lungerne. (D) Måske er det også ubehageligt som eksryger at erkende, at passiv rygning er farligt, så kommer man også til at tænke på, hvor farligt det er, at man tidligere har røget. Rygerne Rygerne deler sig op i tre grupper. Den første gruppe af rygere er klar over, at røgen er skadelig for alle. Eksempelvis fortæller en ryger, at det er unfair, at man som passiv ryger kan få lungekræft. Hun fortæller videre, at viden om røgen har gjort stort indtryk på hende: Hvis man ryger nede på 1. Sal, og man har lukket alle dørene op til for eksempel ens børneværelse, så siver røgen alligevel derop. Hun fortæller videre: Jeg kan mærke, at jeg begynder at få det værre og værre med det, selvom det er et rygerhjem, fordi der nu er lagt så meget fokus på det her med passiv rygning - hvor farligt det er. Så jeg prøver så vidt muligt at gå ud, også så jeg ikke bare sidder herinde og pulser løs. (F) Fælles for de rygere, som har en del viden om passiv rygning, er, at de har det dårligt med, at de udsætter andre for en helbredsrisiko. En af mine kollegaer kom og fortalte det her med lokaler [...] Det var ikke nok bare at lufte ud, det sad der længe. Det tænkte jeg da meget over. (B) 41-årig kvinde, ryger Den anden gruppe af rygere er karakteriseret ved, at de enten ikke ved særlig meget om passiv rygning eller, at de ikke ønsker den viden, de har hørt. En ryger forklarer det således: Jeg har hørt lidt statistik [...], men jeg tror, at det er en statistik, som jeg skyder fra mig, ligesom jeg skyder statistikker omkring min egen rygning væk. (O) Den tredje gruppe af rygere tvivler på den viden, der er om passiv rygning. En ryger siger: Jeg er meget i tvivl om den 23

24 dokumentation, som blandt andet Kræftens Bekæmpelse kommer med, er valid (R), og en anden ryger udtaler: Jeg er ikke helt overbevist om, hvor usundt det er med passiv rygning. (P) DE UMIDDELBARE GENER Ikkerygerne virker ikke, som om de i det daglige er bekymrede for, at de kan blive syge af røgen. I stedet er det de umiddelbare irritationer i øjne og luftveje, der fylder meget i bevidstheden: Vi kan ikke li det, og øjnene svier (U), Det gør, at man ikke rigtig kan trække vejret ordentligt. Det er ubehageligt for næsen (L) og Jeg begynder jo at hoste og hive efter vejret. (C) Nogle eksrygere føler sig også generet af røgen, men de nævner ikke irritationer i øjne og næse. I stedet er det oftere lugtgener, de nævner: Adr, puha, hvor det lugter (J), Jeg får det skidt af at være i den der lugt (H) og Det er vildt ubehageligt. (K) Mange rygere fortæller, at cigaretrøg lugter dårligt, og en enkelt af rygerne fortæller, at hun godt kan blive irriteret over passiv rygning, hvis det begynder at svie i øjnene. BØRN OG SYGE MENNESKER Nogle eksrygere, rygere og en enkelt ikkeryger giver udtryk for, at det kun er sårbare personer, der ikke kan tåle røgen. Det er især de lidt ældre, der har denne holdning. En af eksrygerne, som er 60 år, siger for eksempel: Det er ikke alle, der kan lide eller tåle det. (J) Ældre er jo nok af den opfattelse, at der er nogen, der kan tåle det, og nogen, som ikke kan. (D) 64-årig kvinde, eksryger Børn og syge personer bliver nævnt som dem, der ikke kan tåle røgen. Børn er særlig sårbare En ikkeryger forklarer om små børn: De er ikke vokset op i vores generation med tæt røg (S) - underforstået i dag er børnene ikke hærdet til at tåle røgen. Forestillinger om, at de fleste kan tåle røgen, spejler sig også i nogle af rygernes og eksrygernes holdninger til, at det kun er sårbare personer, der ikke skal udsættes for røgen. Børn de er så uskyldige, og man tænker på deres små pink-farvede lunger, der ikke skal blive ødelagt af røg. Jeg tror, det er det, der gør forskellen. Voksne mennesker, de cykler også rundt i bilos, og de gør alt muligt, men børn de er uskyldige, og så skal vi ikke gøre dem skade. Og det er sikkert noget fis, men det er sådan, jeg har det. (F) 24-årig kvinde, ryger En ryger forklarer, hvorfor han især tager hensyn til børn: Ikkerygere har mulighed for at trække sig til et andet rum eller har mulighed for lige at bevæge sig, så de står anderledes. Men børns hjerner og tanker er ikke sporet ind på det endnu. (N) Han mener, at i modsætning til voksne, skal børn beskyttes, fordi de endnu ikke kan tage vare på sig selv. Nogle af de andre rygere er inde på samme tankegang: Altså, hvis der var et spædbarn her, eller et barn, som stadig ikke kunne gå, så ville jeg ikke ryge. Så ville jeg gå helt ud. Hvis barnet var lidt større, så kunne jeg måske stadigvæk finde på at ryge ud gennem vinduet, så der er lidt forskel på, hvor gamle de er [...] I min optik er der forskel på spædbørn og børn, der selv kan løbe væk fra det. (P) Syge mennesker skal beskyttes Mange rygere og eksrygere giver udtryk for, at udover børn så skal syge heller ikke udsættes for røgen. En ryger fortæller: Jeg har selv en nevø, der har cystisk fibrose - en lungesygdom - og der ryger jeg sgu ikke, når han er i nærheden. (Q) En 34-årig ryger fortæller også, at han vil beskytte syge mennesker. Han fortæller om sin ven som på et tidspunkt hostede: Hvis han er her - han har en grim hoste - så spørger jeg lige, om jeg må ryge [...] Ja, jeg er da ikke interesseret i, at de skal sidde og kløjes i mit hjem, men ellers i princippet så vil jeg selvfølgelig ryge i mit hjem. (O) Hvis hende med astma er der, så er jeg nødt til at sige, at de (rygerne, red.) skal gå udenfor, fordi hun jo ikke skal sidde i den tåge. (J) 60-årig kvinde, eksryger LIDT RØG SKADER VEL IKKE? Mange rygere, eksrygere og ikkerygere accepterer lidt røg. En ikkeryger, hvis kone ryger, udtrykker det således: Man er jo selvfølgelig passiv ryger på en måde, men jeg synes nu ikke, det er så slemt. Det kan det jo aldrig være, det tror jeg ikke. (S) En eksryger forklarer tilsvarende: Ja, det dør man ikke af, tænker jeg. Det gør man måske, men altså alt med måde. (E) Jamen herregud, selvfølgelig er det skadeligt, men fordi du sad og røg en cigaret her, det ville jo ikke det kan jeg jo ikke dø af lungekræft af, vel? (M) 69-årig mand, eksryger EGNE ERFARINGER Egne erfaringer og hvem, der har udsat én for passiv rygning, spiller en rolle for en del af de interviewede med hensyn til hvilke tanker, de gør sig om røgen. Et eksempel er en af ikkerygerne, som har astma. Hendes opfattelse af, hvem røg er skadeligt for, er stærkt påvirket af personlige erfaringer. Hun har altid følt, at hun har været til besvær for sine omgivelser, fordi hun ikke kan tåle røg. Hun fortæller, om første gang hun og hendes mand skulle fortælle gæster, at de havde besluttet, at gøre deres hjem røgfrit: Det var ikke så rart, fordi jeg igen skulle fortælle, at det egentlig var mig. Jeg følte meget skyld, dårlig samvittighed over for dem alle sammen, ikk? Både over for min mand og ungerne. (C) Hun føler, at hun er den eneste, der ikke kan tåle røgen. Hun oplever, at alle andre godt kan tåle den, og hun er den eneste besværlige, der skal tages hensyn 24

25 til. Hun har endda dårlig samvittighed over for sin mand og børn og tænker ikke på, at de heller ikke kan tåle røgen, og at det er til gavn for gæsterne, at der ikke ryges indendørs. En anden ikkeryger, hvis kone ryger, fortæller, at han har fået tjekket sine lunger, og de fejlede intet. Han mener ikke, at passiv rygning er så slemt for ham: Men jeg kan godt se problemet med passiv rygning, selvfølgelig er det ikke sjovt, men det er jo mest, hvis man kommer ind i sådan nogle lokaler, hvor det er meget tæt. [...] Hvis der er en enkelt, der sidder, det tror jeg ikke på, at det kan genere nogen. Det kan man ikke tage skade af. Jeg har i hvert fald ikke taget skade af det. (S) Jeg er ikke helt overbevist om, hvor usundt det er med passiv rygning [...] Jeg tror, at der er nogle grænser. Jeg tror for eksempel ikke på, at hvis min mor har røget to cigaretter om dagen det tror jeg ikke på. (P) 33-årig mand, ryger Hvis ens far, mor, ægtefælle eller anden person, man stoler på og holder af, har udsat én for passiv rygning, så er det svært at svært at forestille sig, at de har skadet én. Hvem der har udsat én for røgen bliver udslagsgivende i måden, man forholder sig til passiv rygning. SAMMENLIGNINGER Både blandt rygere, eksrygere og ikkerygere er der nogle, der tror, at debatten om passiv rygning handler om at få rygerne til at holde op med at ryge. Eksempelvis fortæller en ryger, at hun føler sig lidt forurettet over, at man er så meget efter rygerne, når man ikke er så meget efter andre folk: Man gør jo ikke det samme ved folk, der bruger rigtig meget parfume, vel? Siger: Gå lige ud og vask dig eller et eller andet. (A) En ikkeryger udtaler: Folk, der ryger, de mangler vel et eller andet. Det, synes jeg da, er i orden. Jeg kan da godt lide en øl, ikke? Så skulle man også forbyde mig at drikke en øl. Hvor sætter man egentlig grænsen henne efterhånden? (S) En af eksrygerne sammenligner passiv rygning med spirituskørsel - to former for adfærd, der på mange måder er sammenlignelige, eftersom de begge kan skade uskyldige mennesker. Det overraskende i eksrygerens udtalelse er, at han bruger spirituskørsel til at forsvare passiv rygning: Det er da i orden, hvis der er nogen, der gerne vil ryge, så kan de bare ryge. Jeg vil ikke... Det er det samme som at tage nøglerne fra én, der har drukket, man kan se, at hov den er vist lige, og så gå hen og tage nøglerne fra dem. Det kunne jeg heller ikke. (M) Han mener ikke, at man kan blande sig i andres adfærd - heller ikke når den skader andre. PASSIV RYGNING IKKE KUN ET SPØRGSMÅL OM SYGDOM En del af de interviewede giver udtryk for, at for dem handler passiv rygning ikke kun om røgens skadevirkninger, men også om hvordan vi omgås hinanden. Det kan virke respektløst For en del af ikkerygerne handler passiv rygning om, at de føler mangel på respekt. En mandlig ikkeryger udtrykker det således: De (rygerne, red.) har ingen respekt for os, det har de sgu ikke Det er sgu for ringe (T), mens en af de kvindelige ikkerygere udtrykker det sådan: Jeg vil ikke inhalere deres røg. Jeg har taget et valg om, at jeg ikke gider ryge, og så er der ikke nogen, der sådan skal pådutte mig de der ting, fordi de ryger. (G) Det er irriterende, det er ikke rart, og det er respektløst, at man skal få røg i hovedet af andre. (L) 20-årig mand, ikkeryger Følelsen af at være syndebuk Andre oplever, at passiv rygning handler om, at rygerne i øjeblikket er syndebukke for alverdens dårligdomme. En af de mandlige ikkerygere, hvis kone ryger, forklarer det således: Det hjælper ikke kun at stoppe rygerne. Det er jo kun en lille del af det. Der er andre ting, der også skal stoppes for eksempel forurening af hele kloden. Så kører man lige over rygerne i stedet. Det er nogle nemme ofre. (S) En af rygerne mener også, at rygerne i øjeblikket er en slags syndebukke, men han formulerer sig lidt anderledes: Folk har altid haft en trang til at bebrejde andre [...] en tendens til, at der er de gode, de mindre gode og de dårlige, og rygning er et led i den række. Og så kommer de overvægtige - de står også for tur. Det vil være en tendens, som ikke rigtig vil tage nogen ende, men som vil køre i ring på grund af behovet for at se sig irriteret på andre. (N) VIDEN OM PASSIV RYGNING KORT FORTALT De fleste - uanset alder - accepterer lidt røg. Vi har ikke spurgt de interviewede direkte om, hvad de ved om sundhedsfarerne ved passiv rygning, men i interviewene får man alligevel et indblik i deres viden. Generelt udtrykker ikkerygerne mere viden end rygerne og eksrygerne. Nogle giver udtryk for, at det kun er børn og syge, der ikke kan tåle røgen. Nogle af rygerne og eksrygerne tager afstand fra viden om passiv rygning. Hvis man har været udsat for meget røg fra nærtstående eksempelvis far, mor eller ægtefælle, ser det ud til at præge opfattelsen af, hvor skadelig røgen er. Ikkerygerne føler, at det er mangel på respekt fra rygernes side at blive udsat for passiv rygning. Omvendt føler rygerne sig forfulgt og som ofre, fordi der sættes spørgsmålstegn ved deres rygning. 25

26 10 Rygeskikke i privatsfæren Mange af de interviewede fortæller, at for at mindske røgen i hjemmet har de indført nye rygenormer. Interviewene viser, at der er mange forskellige normer, men ikke alle beskytter mod røgens skadevirkninger. Det er typisk sådan noget med at prøve at begrænse det i det hele taget og ikke bare gå rundt i hele lejligheden og ryge. Tænke over det, tage hensyn og ryge ud af vinduet og sådan noget. (P) 33-årig mand, ryger Rygning i hjemmet I 2008 havde 53 % af danskerne regler for rygning i hjemmet. TNS Gallup. Monitorering af danskernes rygevaner, I N G E N RY G N I N G U N D E R M A D E N Der er bred enighed blandt alle, at det er en uskreven regel, at man ikke ryger under maden. Reglen om, at der ikke må ryges under maden, bekendtgøres ofte ved sociale sammenkomster. Selv dem, som ellers ikke er meget for at sætte grænser for rygning, mener, at det er acceptabelt, at der ikke ryges under maden. En af ikkerygerne, hvis kone ryger, siger: Til store arrangementer, der kan man godt bede folk om at gå udenfor og ryge, fordi der er så mange mennesker tæt sammen, når man spiser og sådan noget. Det kan man godt være bekendt [...] Og så må de sgu godt tage en smøg, når man har rejst sig fra bordet. (S) Andre mener ligeledes, at det er i orden, at der til fester og sammenkomster er røgfrit under maden, men de mener, at der bør kunne ryges indendørs efter maden. Det er uhøfligt, at man ryger, når der er nogle, der sidder og spiser. Det gør man bare ikke, og det er jeg nogle gange kommet til, hvor at: Ah, undskyld, undskyld! Det er så pinligt, altså! (F) 24-årig kvinde, ryger En ikkeryger bemærker, at det er ærgerligt, at der er denne uskrevne regel om, at det kun er under maden, der er røgfrit. Men så lige pludselig bliver det legalt, når man er færdig med at spise, ikk? Så begynder de bare at fylde lokalet med røg. (T) Hvorfor maden og ikke menneskene? Man kan undre sig over normen om, at man ikke må ryge under middagen i og med, at det signalerer, at det er maden, der skal beskyttes mod røgen. Med den viden vi har om passiv rygning i dag, så bør det i stedet være menneskene, der skal beskyttes. Normen kan skyldes, at mange mener, det er uappetitligt, hvis der ryges, mens der spises, men det kan også være et levn fra tidligere tiders takt og tone. Lovgivning I følge Lov om røgfri miljøer 21 og 22 er det ikke tilladt at ryge steder, hvor der serveres mad, og i Fødevarestyrelsens vejledning om fødevarehygiejne står, at fødevarevirksomheder af hensyn til hygiejnen bør indføre, at der er rygeforbud i områder og lokaler med fødevarer. Der kan også være andre forklaringer på denne uskrevne regel om, at man ikke ryger under maden. En ikkeryger mener eksempelvis, at reglen er en måde at hindre en mulig konflikt. Hun siger: Det er måske nemmere at legitimere, at rette på folk ved at sige: Nu har kokken stået og lavet mad [...] Det er nemmere at gøre det på den måde. (G) RYGNING UNDER EMHÆTTEN En del beretter, at de har indført rygning nær eller under emhætten for at begrænse røg i hjemmet. Nogle har indført denne forholdsregel for at mindske lugtgener. For eksempel fortæller en af ikkerygerne, at han tænder emhætten, når han får besøg af rygere for at mindske lugtgenerne: Jeg tænder emhætten for fuldt skrald [...] Altså, hvis den der ovre kører (emhætten, red.), og der måske står en dør åben, så er det altså ikke så galt. Så er det ikke sådan, så man kommer ind og tænker: Hold da op, det skulle vi aldrig have gjort. (T) Til spørgsmålet om det hjælper, forklarer han: Ja, jeg synes ikke her stinker. Det gør der altså ikke. (T) 26

27 Dem, der har indført denne rygeskik, oplever, at rygning under emhætten mindsker lugtgenerne, men det er uklart, om de også tror, at det begrænser sundhedsfaren. Det er tydeligt, at de rygere, som af og til ryger under emhætten, gør det for at vise hensyn. En af rygerne fortæller eksempelvis, at der er forskel på, hvor han ryger, afhængig af om hans børn er hjemme eller ej: Jeg respekterer dem herhjemme, og når de er her, så står jeg under emhætten og ryger. Når de ikke er her, så ryger jeg altså. Det gør jeg. (Q) Han fortæller også, at han går ud og ryger under emhætten, hvis han har gæster på besøg, og han ved, at de ikke ryger. En af ikkerygerne fortæller tilsvarende, hvordan hans rygende kone tager hensyn til deres børnebørn: Hvis det er koldt, så kan hun godt finde på at stå under emhætten og puste den ud. (S) Når det ikke er koldt, går hun udenfor og ryger. For nogle er rygning nær eller under emhætten en måde at vise hensyn eller mindske lugtgener, men andre mener, at det er en mærkelig eller fjollet løsning. Jeg synes, at det er en lille smule fjollet, fordi det kan godt være, at emhætten tager noget af det, men der er også rigtig meget, der bare fiser ud i lokalet. (F) 24-årig kvinde, ryger Det er især de yngre rygere, der har denne holdning. En 33-årig ryger siger eksempelvis: Det er lidt mærkeligt, synes jeg faktisk, at stå ude under sådan en emhætte. Jeg føler mig altid... der føler jeg mig lidt udstillet: Ej, hvor klamt, jeg skal bare stå under sådan en emhætte ligesom mad. Det virker bare kunstigt, så vil jeg hellere gå udenfor. (P) RYGNING I KØKKENET En anden rygeskik, som er tæt knyttet til rygning nær emhætten, er rygning i køkkenet. En mand, som ryger, fortæller, hvorfor han og hans kæreste har indført denne skik: Da vi flyttede op i lejligheden, var vores søn to måneder, så man kan sige, at det har haft meget at gøre med hensynstagen til ham. Men det har også haft noget at gøre med, at vi kunne huske hvordan i den tidligere lejlighed, at nikotinen var med til at farve tapetet og loftet. Det har haft en praktisk karakter. Vi har kunnet undvære en omgang maling af stuen ved at holde det i det rum. (N) Han mener, at han med denne løsning tager hensyn til sønnen: Det med, at det er afgrænset til et rum, som indretningsmæssigt er placeret helt ovre i det ene hjørne af lejligheden, gør, at der bliver taget rimelig meget hensyn til ham. Det er ham især. Hans værelse er helt nede i den anden ende, så det er også placeret så langt væk fra køkkenet som muligt. (N) Han fortæller videre, hvordan han oplever, at de beskytter sønnen, hvis sønnen kommer ud i køkkenet, mens de ryger: Men hvis han så søger ud i køkkenet, så beskytter man ham også ved at gå væk fra ham eller slukker cigaretten og stiller askebægret væk, så han ikke bliver yderligere generet af røgen. (N) Jeg har hele livet igennem tænkt på ikke at ryge, når jeg er sammen med dem (børnene, red.), men på nuværende tidspunkt er jeg ikke så striks med det, som jeg har været. Men jeg går væk fra dem eller ud i køkkenet. (B) 41-årig kvinde, ryger En af ikkerygerne fortæller, at køkkenet bruges som en slags rygerum i hans hjem. Egentlig er han helst fri for, at der overhovedet ryges i hjemmet, men det er svært, når mange i familien ryger. Ved familiebesøg ender det ofte med, at der sidder nogle og ryger i køkkenet. Han forklarer, at han hellere vil have, at gæsterne ryger i køkkenet end i stuen: Inde i stuen der er det Herude (i køkkenet, red.) der er det lidt mere legalt [...]. Herinde (køkkenet, red.) det er sådan lidt skurvogn her, der kan de godt sidde og ryge. (T) Det er bemærkelsesværdigt, at nogle vælger køkkenet, som det rum, hvor der må ryges. Her opbevares og tilberedes mad, og det står i modsætning til den udbredte holdning om, at man ikke ryger under maden. Rygning i køkkenet hænger muligvis sammen med, at det er her emhætten er placeret. INGEN RYGNING I SOVEVÆRELSET Nogle har den rygeskik, at der ikke må ryges i soveværelset. For dem handler det om at begrænse lugtgenerne og undgå at sove i røgfyldt luft: Jeg lukker altid døren (til soveværelset, red.), når der er nogle, der ryger her, selvom det er ud af vinduet.[...] Jeg tænker over, at jeg skal ligge og sove i det. [...] Det vil jeg ikke ligge og sove i. Det forpester luften, og der skal være frisk luft, når man sover, synes jeg. (E) Altså, hvis du sidder og ryger i dit soveværelse, så kan du også lugte det i dit sengetøj mere kraftigt. (O) 34-årig mand, ryger Det beskytter ikke at begrænse rygningen til enkelte rum En svensk undersøgelse har vist, hvordan tobaksrøg spreder sig fra rum til rum i et rækkehus. På 2. sal målte forskerne høje koncentrationer af partikler og kræftfremkaldende stoffer fra røgen, selv om der kun blev røget i et rum i stueetagen. Lofroth G. Tob Control 1993; 2:

28 Om de ryger ud af vinduet, eller om de står udenfor, det er jo næsten det samme Det kan være lige meget. (S) Det er typisk rygerne, der indfører, at rygning foregår ud af vinduet. For en af de mandlige rygere er det at ryge ud af vinduet et kompromis med kæresten. Hun vil helst have, at der slet ikke ryges indendørs i hjemmet, hvorimod han ville ryge indendørs, hvis han boede der alene. Han er dog godt klar over, at løsningen ikke er optimal: Selvfølgelig kommer der lidt ind, men jeg prøver virkelig, så meget jeg kan. (P) En af de kvindelige rygere ryger også ud af vinduet både i sit eget hjem og hos familie, men hun er godt klar over, at det er en dårlig løsning: Jeg har en nevø, som har haft astma, hvor jeg har taget hensyn. Men så hjemme hos dem er jeg gået ud at ryge, men så sidst på aftenen bliver der åbnet et vindue, og så kan man ryge ud ad vinduet. Men det holder jo heller ikke. (B) Hvis man sidder foran et åbent vindue, så kan man se at røgen, den sejler jo ind i lejligheden. Det er meget sjældent, at den trækker ud af vinduet. (F) 24-årig kvinde, ryger RYGEFORBUD I BILEN Andre fortæller, at de ikke vil have røg i bilen. En af ikkerygerne, som ellers ikke er meget for at sætte begrænsninger for rygerne, vil for eksempel ikke have røg i sin bil. Der sætter han grænsen: I min bil der vil jeg ikke have det. Når de skal til at tage cigaretten frem, siger jeg: Det kan du godt glemme. Vi kan stoppe nogle gange undervejs, hvis vi skal køre langt. Du skal bare ikke ryge i min bil, der bestemmer jeg. [...] Det er mit område. Det er et lille område, du oser på. Det hænger i tøjet. Det er en grim lugt. (S) Det er også det her med, at det er et lille rum, og der vil helt klart komme nogle store luftgener, hvis der bliver røget i den lille tætte kasse. Det er ikke særlig fedt, og så er det selvfølgelig også i forhold til ham (sønnen, red.). (N) 35-årig mand, ryger RYGNING UD AF VINDUET Ud over skikke, som handler om kun at ryge i køkkenet, under emhætten eller at undlade at ryge i bilen eller soveværelset, så fortælles også om andre skikke. Skikke, som man tror, begrænser røgen indendørs og som, man håber, er en tilnærmelse til at ryge udendørs eller i hvert fald signalerer, at man ønsker at tage hensyn. En af disse skikke er at ryge ud af vinduet. Ikkerygeren, hvis kone ryger, mener, at rygning ud af vinduet er næsten lige så godt som at ryge udendørs: RYGNING PÅ BAGTRAPPEN Rygning på bagtrappen er en skik, som nogle af rygerne anvender, hvis de ikke må ryge i hjemmet. En af rygerne, som bor i en lejlighed med sin kæreste, har tidligere brugt rygning på bagtrappen som en kompromisløsning for at imødekomme sin kærestes ønske om en røgfri lejlighed. Han fortæller, at han følte, at han gjorde meget for sin kæreste, når han røg på bagtrappen, og han var lidt sur over det i starten: Der var jeg sur over det i starten. Men alligevel så begrænsede det min rygning, så jeg kunne også se det gode i det. Jeg lærte mig selv op i at gå ud på bagtrappen. Bare at stå derude kl. 3 om natten og sådan noget. Det var sådan lidt om vinteren. Pissekoldt og det blæste ind, og der var ikke noget lys derude, så man stod bare derude i bælgravende mørke og røg en cigaret. Det var da sådan: Ej, for helvede. Jeg skal da ikke stå her, så er jeg bare blevet for afhængig, hvis jeg har brug for at stå sådan et virkelig kedelig, mørkt, uhyggeligt sted og alligevel skal have min cigaret, inden jeg kan falde i søvn. For helvede mand, tag dig nu sammen! (P) En anden ryger har også til tider røget på bagtrappen, hvis han for eksempel har været i en lejlighed på 5. sal, hvor der ikke måtte ryges, men han er flov over at indrømme det. Han føler, at han generede de andre beboere: Så er der bare sådan en kæmpe røgsky. Det kommer der ude på sådan en bagtrappe, og så står man og skodder i en eller anden gammel blomst. (O) UDENDØRS RYGNING OG RØGFRIT HJEM Nogle af de rygere, som til daglig ryger indendørs i deres hjem, fortæller, at de af og til ryger udendørs for at undgå at udsætte børn eller syge mennesker for røgen, og en af ikkerygerne fortæller, at hans kone ryger udendørs, hvis børnebørnene er på besøg. 28

29 Jeg lader være at ryge, når der er små børn i nærheden, så går jeg udenfor og ryger. (F) 24-årig kvinde, ryger Nogle ikkerygere, men også enkelte rygere og eksrygere, fortæller, at der slet ikke bliver røget indendørs i deres hjem, men at det altid foregår udendørs. Der viser sig dog ofte, at være nogle undtagelser, hvor der alligevel bliver røget indendørs. En af rygerne fortæller eksempelvis, at han og hans kone indførte røgfrit hjem for syv år siden, men til spørgsmålet om hvornår der sidst blev røget i hjemmet, svarer han: I går aftes, fordi klokken var mellem et og to. Jeg havde noget, jeg lige skulle have ordnet, og så røg jeg mig en cigaret. (R) Det var en glidende proces. Så blev der røget lidt udenfor, så blev der røget halvt ude og halvt inde, og så blev der røget helt ude. (R) 54-årig mand, ryger En anden ryger, hvis mand har astma, fortæller, at de har en regel om, at rygning foregår udendørs på altanen. Alligevel, fortæller hun, at der faktisk blev røget indendørs i den foregående weekend: Vi havde besøg af nogle af vores venner, og der kunne jeg bare mærke, at jeg ikke gad at gå udenfor. Hun fortæller videre om andre undtagelser: Altså, hvis jeg ser en virkelig, virkelig spændende film, som man ikke kan pause for eksempel i fjernsynet, så kan jeg virkelig godt have det sådan: Ej, nu bliver jeg bare nødt til at have en cigaret, og så spørger jeg så: Er det okay at jeg lige? Og det er det for det meste, men ellers så går jeg altid ud. (F) Selv om nogle betragter deres hjem som røgfrit og umiddelbart fortæller, at al rygning foregår udendørs, så er der ofte nogle undtagelser således, at indendørs rygning er tilladt til fødselsdage og fester, eller når der bliver vist landskamp eller en god film i fjernsynet. Det er kun én ikkeryger og én eksryger, som reelt har et røgfrit hjem. Stoffer fra røgen forurener overflader Når der ryges i et rum, sætter stoffer fra røgen sig på overflader af vægge, møbler, tæpper med mere. Derfra frigives de igen til luften og forurener overflader længe efter, at rygningen er ophørt. Matt et al. Tob Control 2004; 13(1): KOMPROMISER Mange af beretningerne, om hvordan man forsøger at mindske røgen, bærer præg af, at det er en form for kompromis. Et kompromis mellem, at rygeren gerne må ryge, og ikke rygeren skal have lov til at trække vejret i ren luft. Man ønsker at vise hensyn til hinanden. En af rygerne fortæller eksempelvis, at han og kæresten har indgået et kompromis, som indebærer, at han til daglig ryger ud af vinduet. Til gengæld må der godt ryges i hele lejligheden, hvis de holder fest, eller der er nogle ovre for at se fodbold i fjernsynet. En anden ryger fortæller, hvordan han har indgået et kompromis med sine børn: Han ryger under emhætten, når de er hjemme, og når de ikke er hjemme, ryger han, hvor han vil. En ikkeryger fortæller, at han har et stiltiende kompromis med konen om, at hun ikke ryger, mens de spiser. Fælles for disse kompromiser er, at de ofte ender med at være i rygerens favør. Det indrømmer én af rygerne i hvert fald: Det der med at ryge ud af vinduet. Jeg er jo godt klar over, at der ryger lidt ind. Det kan måske føles på samme måde for min kæreste, at der bare bliver røget indenfor nu: Nå, det var i virkeligheden slet ikke noget kompromis, nu bliver der bare røget indenfor. Men jeg synes, at det er et stort eller det er ikke noget besværligt, men jeg synes, at det gør det hele meget bedre, for så ryger røgen ud af vinduet, hvor hun synes: Jamen, altså tre kvart røg eller hel røg, det er sgu det samme. (P) RYGESKIKKE I PRIVATSFÆREN KORT FORTALT Både rygere, eksrygere og ikkerygere fortæller, at det er en uskreven regel, at der ikke ryges under maden. Derudover er det meget forskelligt hvilke rygeskikke, de enkelte har. Nogle skikke er opstået for at beskytte sig mod røgen eller i hvert fald minimere den. Andre er opstået for at vise respekt og hensyn, mindske røglugten eller af praktiske årsager. I nogle tilfælde er skikken også et udtryk for et kompromis mellem rygere og ikkerygere. I de tilfælde er kompromiset oftest i rygerens favør. Rygeskikkene i privatsfæren er ofte tilpasset de givne situationer således, at der er mere lempelige skikke ved sociale sammenkomster end i det daglige. Skikkene er ofte mere strikse, når der er besøg af børn end hvis, der er besøg af rygere. I deres eget hjem ryger rygerne typisk under emhætten, ud af vinduet, kun i køkkenet eller overalt, men aldrig i soveværelset. Nogle rygere vælger ofte eller af og til at ryge udenfor for at begrænse røgen i hjemmet. Ikkerygerne har generelt skikke, der bedre beskytter mod passiv rygning end eksrygerne og rygerne, men nogle af ikkerygerne lader også rygere ryge under emhætten, ud af vinduet, i køkkenet med mere, når de får rygere på besøg. Kun hos én ikkeryger og én eksryger bliver der aldrig røget indendørs. 29

30 11 Når røgen vælges fra Rygning får i nogle situationer betydning for det sociale samvær. Dem, der ikke vil udsætte sig selv for røgen, må blive hjemme eller finde på andre løsninger. Det bliver røgen, der sætter dagsordenen. NÅR RØGEN BLIVER FOR MEGET Nogle ikkerygere og eksrygere fortæller, hvordan røgen nogen gange bliver for meget, så den påvirker deres adfærd. En ikkeryger fortæller for eksempel, hvordan han og hans kone til et selskab lavede lidt sjov med, at de ikke kunne holde røgen ud og, at de derfor var nødt til at gå ud og få frisk luft: Vi fortrak jo og sagde, at vi gik ud og røg. Så gik vi jo udenfor, det var jo ikke til at holde ud. Lige pludselig så tog det jo overhånd, ikk? (T) Hvis der er folk, der ryger uhensigtsmæssigt - hvis man sidder næsten ved siden af, så kunne jeg godt finde på at flytte mig. Det er ikke sjovt at blive pustet ind i hovedet. (S) 58-årig mand, ikkeryger En af ikkerygerne, som har astma, fortæller, hvordan hun og hendes mand til sammenkomster før i tiden, hvor næsten alle røg, gik udenfor, når rygerne begyndte at ryge. Det var vigtigt for dem at gøre det på en diskret måde, så hendes mand camouflerede det ofte ved at sige: Vil du ikke lige med ud og se haven? (C) Hun fortæller videre, at det var svært at gå udenfor, da rygerne ofte undrede sig over, at hun gik ud i haven, hver gang de røg: Lige pludselig blev folk opmærksomme på det, så stemningen har vi mærket mange gange. Det behøver ikke være fordi, de blev sure, men irritable over at blive gjort opmærksomme på det. (C) Hun føler, det ødelagde stemningen at gå ud og trække frisk luft for at beskytte sig mod røgen, der ellers ville udløse et astmaanfald. Nogen gange har hun endda været nødt til at gå tidligere hjem, hvis der blev røget indendørs. Andre nøjes heller ikke med at gå ud og trække frisk luft, men forlader selskabet når røgen bliver for meget. En eksryger fortæller om sin mands holdning til røgen: Han kan ikke holde det ud, så han tager hjem. (H) Og en ikkeryger fortæller om røgen i en vens lejlighed: Man så ham ikke uden en cigaret i hånden [...] Jeg har været i hans lejlighed én gang. Jeg har ikke lyst til at komme igen.[...] Så vælger jeg at holde mig væk i stedet for. (L) Hvis jeg kommer ind i et hjem, hvor der er én, der ryger meget, så ønsker jeg ikke at være i det hjem. Så vil jeg bare ud så hurtigt som muligt. (L) 20-årig mand, ikkeryger For 90 år siden var problemet det samme I 1919 skrev Emma Gad i sin bog Takt og tone : Damer må nødig træde hindrende i vejen for rygning. Når de har ondt ved at tåle den, må de blive hjemme. Gad E. Takt og tone. Hvordan vi omgås AFSTANDTAGEN TIL RØGEN Da det stadig er svært at sige fra over for røgen, og da der stadig bliver røget indendørs mange steder i privatsfæren, giver nogle ikkerygere og eksrygere indtryk af, at afstandtagen til røgen i nogle situationer bliver til afstandtagen til rygerne. Min svigerfar røg cerutter, og selv dengang, da vi boede et andet sted og ikke havde alt det med røg, og jeg selv røg ind i mellem, dem havde vi faktisk 30

31 ikke lyst til at have på besøg så tit, fordi vi syntes, der lugtede i dagevis. Så jeg kan godt huske følelsen: Åh nej. (H) 60-årig kvinde, eksryger Nogle ikkerygere og eksrygere fortæller, at de sjældnere inviterer rygere på besøg eller, at de nøje planlægger at invitere rygerne, når det er godt vejr, så de kan sidde ude i haven. En ikkeryger fortæller eksempelvis, at hun kun inviterer den del af familien, som er storrygere, når det er sommer og godt vejr, fordi så kan de ryge ude, så er det ikke et problem, eller behøver ikke at blive gjort til et eller andet problem, vel? (C) Hun fortæller på et andet tidspunkt i interviewet: Og så er der venner, vi nok ikke kommer så tit hos, fordi de er storrygere. Så det er jo ikke kun det, at de ryger, mens vi er der hele hjemmet er jo fyldt op. (C) Hun tænker over den røg, der er i rygeres hjem på grund af mange års rygning, og ikke kun på de cigaretter, der ryges, mens hun er på besøg. En eksryger fortæller, at hun og hendes mand har overvejet at invitere rygerne hjem til sig i stedet for at komme på besøg hos dem, fordi de så bestemmer hvordan rygningen skal foregå: Vi har lidt under den søde veninde, når vi har været ovre og besøge dem, fordi hun røg rigtig meget der. Der var jeg decideret dårlig, når vi havde været nede og besøge dem. Og også min mand. Jeg var helt puh skidt tilpas. [...] Og der havde vi det sådan nogen gange: Skal vi prøve at arrangere, at vi skal være hos os? Fordi så var hun jo ikke i stand til at ryge så meget. (H) Samvær med venner og kæreste Røgen kan også have konsekvenser for samværet med venner og kæreste. En eksryger, som har en nær ven, som ryger meget, oplever, at det er blevet sværere at være sammen med ham, siden hun selv stoppede med at ryge. Hun fortæller: Det er ikke altid, jeg lige gider sidde og lugte til al den røg, men når man er så gammel, så skifter man ham jo ikke bare lige ud. Men det kunne jeg måske godt have fundet på, hvis jeg var ung. Så ville jeg nok have sat tommelskruerne på ham og sagt: Enten stopper du, eller også så stopper vi. (J) En anden eksryger er inde på noget af det samme. Hun fortæller, at hvis hendes mand: havde været ryger, havde vi muligvis aldrig fundet sammen eller i hvert fald sagt til den anden, at vedkommende skulle holde op, hvis vi skulle være kærester. (K) Jeg kan ikke forestille mig at blive kammerat med én, som ryger. (L) 20-årig mand, ikkeryger Nogle rygere er godt klar over, at røgen kan have konsekvenser for samvær med venner og kæreste. Eksempelvis fortæller en ryger, at hun i sin dating profil på Internettet skriver, at hun er ikkeryger. På den måde håber hun, at hun nemmere får en kæreste. NÅR RØGEN VÆLGES FRA KORT FORTALT Når rygeskikkene i privatsfæren ikke beskytter mod røgen, får det nogle ikkerygere og eksrygere til at fravælge det sociale samvær med rygerne, da det er den eneste måde at undgå røgen. De tager tidligere hjem fra sammenkomster for at undgå røgen, de inviterer rygerne sjældnere, besøger dem mindre hyppigt eller undgår at få venner eller kæreste, der ryger. 31

32 12 Barrierer mod røgfrit hjem Hvis der ved et røgfrit hjem forstås, at der aldrig bliver røget indendørs, det vil sige, at der ikke er nogen undtagelser, så giver de interviewede udtryk for, at der er nogle barrierer mod at indføre røgfrit hjem. Nogle af barriererne er udtryk for manglende accept af røgens skadevirkninger eller ønsket om, at røgen ikke er farlig. Andre barrierer er et udtryk for indgroede normer eksempelvis at røgen kun skader, når den er synlig og ikke flere døgn efter. Rygere kan også have røgfrit hjem I 2008 havde 19 % af rygerne regler om ingen rygning i hjemmet overhovedet. TNS Gallup. Monitorering af danskernes rygevaner, ØNSKET OM AT RØGEN IKKE ER FARLIG En af barriererne, mod at indføre røgfrit hjem, er manglende viden. Generelt lader det til, at viden om passiv rygning ikke er særlig stor, og at den viden, der er, bliver fortrængt af ønsket om, at røgen ikke er farlig. Så længe man selv er rask, og børnene ikke fejler noget, går det nok. Det er svært at forestille sig, at røgen kan være årsag til, at man ikke bliver ved med at være rask eller, at røgen kan medføre, at børnene bliver syge senere i livet. En eksryger, hvis mor døde af en kræftsygdom, kan eksempelvis kun forestille sig, at hendes hjem bliver helt røgfrit, hvis et af hendes børn får konstateret astma eller bronkitis, eller hvis hun og hendes mand selv bliver syge. Hun ser ingen grund til at forebygge kun afhjælpe, hvis sygdom rammer. En af rygerne har også svært ved at forestille sig, at hans hjem skal være helt røgfrit, så længe han ryger, og så længe hans læge ikke har sagt, at han skal stoppe med at ryge: Her? Sgu ikke som det er nu. Så skulle det være, hvis man fik at vide, at nu skulle man stoppe, for ellers tager man billetten eller et eller andet. Det kunne da godt være. Men jeg tror også, man skal helt derud. Altså, hvis jeg skal være helt ærlig! (Q) Han tænker, at hvis han gør sit hjem røgfrit, bliver han også nødt til at stoppe med at ryge. Han kan ikke forestille sig, at man som ryger har røgfrit hjem, og selv ryger udendørs. En ikkeryger fortæller, at rygerne i hendes familie først begyndte at gå udenfor og ryge, da de med deres egne øjne kunne se, at der var et familiemedlem, som var meget syg og ikke kunne tåle røgen: Så gik folk ud og røg, men der var så også et fysisk bevis på, at han kunne i hvert fald ikke tåle det. (U) Hendes mand tilføjer: Ja, det skal de se med deres egne øjne. Det skal ikke komme fra andre. (T) Beretningerne peger på, at nogle er i stand til et langt stykke hen ad vejen, at fortrænge viden om, at røgen er farlig. De kan kun forestille sig at ændre adfærd i forhold til røgen, hvis de mærker sygdom på egen krop, kan se at pårørende bliver syge af røgen, eller hvis de har fået at vide af lægen, at de skal ændre adfærd. Forestillinger om beskyttelse Mange har en forestilling om, at det er godt nok, hvis der ryges under emhætten, ud af vinduet, kun i køkkenet eller lignende. De føler, det er tilstrækkeligt, at de har gjort noget for at mindske røgen eller at de har signaleret, at de viser hensyn. Flere giver udtryk for, at så længe røgen ikke er synlig eller stærkt lugtende, så føler de sig ikke så udsatte. Det kan være en barriere for at indføre røgfrit hjem. En af eksrygerne oplever for eksempel, at hun er langt mindre udsat, når røgen: ikke ligger som en sky lige omkring [...] Jeg sætter mig heller ikke lige i skudlinjen, efter jeg er blevet gravid. (E) For hende handler beskyttelsen primært om, at røgen ikke skal være synlig eller pustes lige ud i hovedet på hende. En ryger fortæller tilsvarende: Hvis det er sådan, at jeg kan se, at der er sådan nogle røgskyer, så synes jeg faktisk selv, at det bliver for meget i mit eget hjem. (P) Underforstået, at når han ikke kan se røgskyerne, så føler han sig ikke specielt udsat. 32

33 Jeg lufter bare godt ud. Det gør man jo alligevel, hvis der er blevet holdt en fest, og der er blevet drukket øl og vin. Så lugter der jo uanset hvad. (E) 26-årig kvinde, eksryger AMBIVALENS Mange har et ambivalent forhold til det at sige fra over for røgen og bede rygerne om at gå ud og ryge. En del udtrykker, at det er helt i orden at sige fra over for røgen, men karakteriserer samtidig det at sige fra over for røgen som brok eller hysteri. Det er både rygere, ikkerygere og eksrygere, der udtrykker denne ambivalens. For eksempel karakteriserer en af ikkerygerne sig selv som antiryger. Han fortæller, at en antiryger, det er én, der brokker sig over røgen. Samtidig giver han udtryk for, at han har ret til at sige fra over for røgen og rygerne. En af eksrygerne fortæller tilsvarende: Man skal tage hensyn til, hvis der sidder én og siger: Jeg kan simpelthen ikke tåle røg. Hvis altså, personen ikke bare er en hysterisk et eller andet, der skal have opmærksomhed, for sådan er der jo nogle, der er. (E) En af barriererne for at sige fra over for røgen og gøre sit hjem røgfrit er denne ambivalens. På den ene side bliver det betragtet som en negativ handling at sige fra over for røgen, og på den anden side bliver det betragtet som værende helt i orden at sige fra. DET GIVER KVALER For en del af de ældre personer, men også nogle af de yngre, er det en barriere at bede rygerne om at gå ud at ryge. De mener, det er uhøfligt og ugæstfrit at bede gæster om at ryge udendørs. Jeg kan føle mig som en dårlig værtinde, når min svigerfar ikke må ryge her, når han er her for at se børnebørnene. Jeg kan godt synes, det er pinligt, når det er dårligt vejr udenfor. (K) 37-årig kvinde, eksryger De mener, det er pinligt, akavet og uhøfligt at bede folk om at gå udenfor og ryge. Mange giver udtryk for, at det især er svært at bede folk om at gå ud, når det er dårligt vejr. En ryger fortæller, hvordan vejret er afgørende for, om personer må ryge i hendes lejlighed eller ej: Hvis der for eksempel er snestorm udenfor, så har jeg det sådan, at så må de gerne. Men hvis det er dejligt højt solskin, eller det ikke er koldt, eller der ikke er nogle sådan andre, så vil jeg gerne have, at de går ud. (F) Jeg havde rigtige kvaler med en god veninde, som sad der i frostvejr og sjal rundt om og røg ude for åben dør. Jeg havde det ikke godt med det, at hun skulle sidde der og fryse. Situationen var akavet. Hun er holdt op med at ryge. Det er jeg lykkelig over, så er det meget nemmere. (H) 60-årig kvinde, eksryger FRYGT FOR AT ØDELÆGGE HYGGEN En del rygere, eksrygere og ikkerygere frygter, at det får nogle konsekvenser for det sociale samvær, hvis rygerne skal gå udenfor og ryge. En af eksrygerne fortæller, hvorfor hun ikke vil bede rygerne gå ud: Det gider jeg ikke, for det skal også være hyggeligt ligesom før i tiden, selvom jeg ikke skal ryge. [...] Det ville være lidt kedeligt. Det andet er jo hyggeligere. Du får lavet brud i samværet ellers. Jeg har været nede og servere til et selskab [...] og der havde de valgt, at man ikke måtte ryge, og jeg synes, det nærmest ødelagde deres fødselsdag, fordi halvdelen stod ude på plænen og røg, og halvdelen sad inde ved bordene. Så var der nogle ordentlige huller, hvor der ikke sad nogen [...] Selskabet blev helt splittet. (K) Jeg synes bare tit, at det ødelægger en hel fest, når der er sådan en udvandring. Så sker festen nærmest udenfor. (E) 26-årig kvinde, eksryger En eksryger mener, at man generelt er nødt til at finde sig i vilkår, der er generende, og rygning er én af dem: Jeg tror, at man er bange for at ødelægge det, der er hyggeligt [...] Du oplever det samme, hvis folk med små børn kommer på besøg. Hvis du har et hjem, der er pænt, og der kommer, sådan én, som farer rundt og hiver i ting og sager. Du kan jo ikke bare lige sige: Gider du godt lige at holde på dit barn, for jeg har ikke lyst til at få fedtfingre på min sofa. Det gør man jo ikke. Det er jo noget med, at der er nogen ting, man affinder sig med for ligesom at omgås andre mennesker. Det er prisen for at omgås andre. (J) Hun sammenligner rygning med de gener, det giver, når gæsters børn sætter fedtfingre på møblerne og roder i ens ting. Hun tænker tilsyneladende ikke over, at rygning skiller sig ud ved, at være sundhedsskadeligt for omgivelserne. Når man ser folk i et festligt lag, og de hygger sig og får sig en bajer og en smøg, så tænker jeg: Jeg kan godt se, hvor hyggeligt de har det, så hvorfor skulle man sidde der og være skrap? Så jeg synes, det er et dilemma. Det er synd, det er giftigt. (H) 60-årig kvinde, eksryger 33

34 En eksryger mener, at det kan virke lidt emsigt, hvis man beder folk gå udenfor: Ih, nu skal vi hygge os, men hvis I alle lige gider skrive jeres navn på glasset, så I kun bruger ét glas, og hvis rygerne så lige gider gå ud og sådan, så bliver det lidt Det, synes jeg, ikke er så hyggeligt. (K) Frygten for at ødelægge hyggen eller splitte selskabet hænger for nogle også sammen med, at fest og selskabelige sammenkomster er sjældne begivenheder. De føler, det er nødvendigt at se gennem fingre med rygning i de situationer, og nogle giver udtryk for, at rygning ligefrem hører sammen med fest. En kvinde, der tidligere har røget, udtaler eksempelvis, at man skal have lov at sidde ved bordet og ryge nytårsaften. En ryger fortæller tilsvarende, at det er helt fint med ham i hverdagssituationer, at ikkerygerne siger fra over for røgen, men: Hvis det er sådan nogle arrangementsituationer, der synes jeg, der må man være sådan lidt large. Der forventer jeg lidt, at ikkerygere de giver sig lidt mere i sådan nogle situationer, som er sjældnere. (P) FRYGT FOR AT ØDELÆGGE RELATION TIL FAMILIE OG VENNER Nogle rygere, eksrygere og ikkerygere er bange for, at det ødelægger relationen til familie og venner, hvis de beder rygerne om at gå ud at ryge. Enten ved at familie og venner ikke længere har lyst til at komme på besøg, eller fordi det kan give et lidt anspændt forhold til dem. En 69-årig eksryger siger: Så skal man jo sige til dem: I er meget velkomne, og vi vil gerne invitere jer, men der er ingen røg. Det ville jeg aldrig sige. [...] Hvis de ryger meget, så ville de sige: Nå, det er der ikke noget at gøre ved, så kommer vi ikke der længere. (M) En af mændene, som aldrig har røget, giver udtryk for, at det er særlig svært at bede ældre familiemedlemmer om at gå ud at ryge. De bliver så skide fornærmede. (T) Samtidig fortæller han, at det er nogle vigtige mennesker i hans liv, så det betyder meget for ham, at have et godt forhold til dem. Han forklarer, at de ældre har svært ved at forstå, at de ikke længere må ryge indendørs, når det er noget, de har gjort i mange år. Han oplever, at de hurtigt går i forsvarsposition: Det er de ældre, den er helt galt med [...] Det har jo været legalt altid (at ryge, red.). Der har sgu aldrig været noget der Der skal man endelig ikke komme og træde nogen over tæerne. Så kan vi da blive væk, hvis I ikke vil se os. Og hvadr hvadr hvadr hele den tur der (T) For en del er det også svært at gøre deres hjem røgfrit, fordi det kræver en ændring i den eksisterende omgangsform. En ikkeryger fortæller eksempelvis, at det var en barriere at indføre røgfrit hjem, da de var de første i omgangskredsen, der gjorde det. Hun forklarer, at det i visse situationer stadig kan være svært at sige, at hjemmet er røgfrit, blandt andet hvis hendes mand har forretningsforbindelser på besøg: Der er det svært at sige. Det er bare ikke altid lige acceptabelt. (C) For nogle af rygerne virker det helt utænkeligt at indføre røgfrit hjem, da de ikke kender andre, der har røgfrihed i hjemmet. Eksempelvis forklarer en af rygerne, hvorfor han tror, at det bliver svært at indføre røgfrit hjem i sin vennekreds: Det har bare været sådan en stor del af vores ja, når vi har siddet på festivaler, og hvad man nu laver. Alle vores fester, hvor der bare er blevet røget nogle cigaretter og hygget, så det er bare blevet nogle helt indgroede sociale normer. (P) Hvis man har kendt folk i mange år, og der er nogle sociale omgangsformer, som bare er sådan dybt indgroede efterhånden, så hvis man skal til at ændre på det fuldstændig, det kan måske være svært. Det er måske nærmest lettere med folk, man ikke kender, selv om man jo i virkeligheden burde tage mere hensyn til ens venner end folk, der er længere væk fra én. (P) 33-årig mand, ryger For mange er det svært at bede familie og venner om at gå ud at ryge. Nogle føler, at de dermed skal ændre en omgangsform, som er dybt forankret, og de frygter, at det kan ødelægge venskaber og familiesammenhold, hvis man ændrer på omgangsformen. FRYGT FOR AT BLIVE OPFATTET SOM HYSTERISK For en del rygere og eksrygere er det en barriere, at de selv ryger eller tidligere har røget. De frygter, at hvis de indfører røgfrit hjem, bliver de opfattet som hysteriske, frelste, hellige, puritanske eller dobbeltmoralske. En eksryger fortæller om de tanker, som hun og hendes mand havde, da de for 10 år siden indførte røgfrit hjem: Vi kiggede på hinanden og sagde: Åh nej, det var så nyt og lækkert, og vi skulle sove her, og så var vi sådan: Ej, kan vi være det bekendt? Så gik vi vennerne igennem: Hvad med dem, og hvordan tror du, hun vil tage det? Åh, så bliver vi sådan nogle frelste nogen - for det er vi i forvejen. Vi er sådan nogen, der altid har spist økologisk, og vi har ingen bil, du ved: Åh, så er vi endnu en gang sådan nogen irriterende nogen, som folk ikke synes, det er sjovt at være på besøg hos. (H) Jeg ville have det dårligt med at sige, at du ikke må ryge i mit hjem mere, for så ved jeg godt, at så var det fordi, jeg var blevet hellig. (B) 41-årig kvinde, ryger En eksryger forklarer, hvorfra hun ved, at rygerne vil betragte hende som hellig: Det er jo nok fordi, jeg selv har tænkt sådan om de mennesker. Så jeg ved jo lige præcis, hvad det er de tænker, og det har jeg så ikke lyst til selv at være offer for. (J) Nogle eksrygere antyder, at det kan være svært at bede folk gå ud at ryge, da de ikke selv brød sig om at blive sendt ud at ryge, dengang de røg: Jeg har altid synes, at det var så ubehageligt at blive smidt udenfor. (D) Enkelte rygere giver udtryk for, at det er uhøfligt at gå ud at ryge: Hvis man er i gang med en rigtig god samtale, så er det nemmere bare at tage en cigaret og så ryge den, for så kan man køre en samtale stadigvæk, men så bliver man nødt til: Nå, undskyld mig lige lidt, og gå ud (F) 34

35 ANDRE BARRIERER Nogle rygere fortæller, at for dem er det svært at indføre røgfrit hjem, da de har svært ved at tage sig sammen til at gå ud at ryge. Især hvis de er alene. Det er mest, når jeg er alene-ryger, så føler jeg mere, at så vil jeg gerne blive herinde. Men hvis der for eksempel er en anden i selskabet, der ryger, så har jeg det meget bedre med at gå ud, for så står man heller ikke alene derude og kukkelurer. (F) 24-årig kvinde, ryger En ryger fortæller, at det også kan være svært at gøre sit hjem røgfrit, hvis man bor i en lejlighed: Så er der lige min magelighed. Det kan også godt være, at det bliver for irriterende at skulle gå derned (i gården eller på gaden, red.) hver eneste gang. (P) BARRIERER MOD ET RØGFRIT HJEM KORT FORTALT Der er en række barrierer for at indføre røgfrit hjem. Nogle af barriererne er udtryk for manglende forståelse af røgens skadevirkninger eller en vurdering af, at røgen ikke er farlig. Nogle giver eksempelvis udtryk for, at så længe de er sunde og raske, ser de ingen grund til at indføre røgfrit hjem. For eksrygere og rygere kan det altså være en særlig udfordring at indføre et røgfrit hjem, fordi de tror, at det bliver opfattet negativt. Når man har røget i andres hjem Nogle rygere er også inde på, at det er en barriere, at de i mange år har røget indendørs i deres venners og families hjem, og dermed udsat venner og familie for en masse røg. De mener, det er dobbeltmoralsk at beslutte, at man nu ikke længere må ryge indendørs i deres eget hjem: Nu ved jeg ikke, hvordan det er, hvis jeg for eksempel holder op [...] Om jeg så bliver en af de der irriterende puritanere. [...] Men jeg tror nu alligevel, at jeg ville sige til folk: Du kan bare ryge - i hvert fald i en vis periode. Jeg tror også, at nogle af mine kammerater, der stadig ryger, ville sige: Arh, nu holder du fandeme! Der ville komme lidt gruppepres: Jeg gider fandeme ikke, og det skal du ikke bestemme. Du har siddet hjemme hos os og røget 4 kartonner smøger i løbet af de sidste 5 år, så jeg skal også have lov at ryge her. Så er vi ude i sådan en jargon. (P) Andre af barriererne er et udtryk for gældende normer. Mange mener, at det er uhøfligt at bede folk om at gå ud at ryge, og de fortæller, at de vil føle sig som en dårlig vært, hvis de beder folk gå ud. Nogle har også erfaringer med, at det splitter selskabet og ødelægger hyggen, når rygerne går udendørs. Frygten for at det ødelægger relationen til rygerne, hvis rygerne ikke får lov at ryge indendørs, er også en barriere. For en del af eksrygerne og rygerne er det også en barriere, at de selv har røget indendørs hos andre. De føler, at de skylder rygerne, at der stadig må ryges i deres hjem. Flere står i det dilemma, at de på den ene side mener, at det er helt i orden at sige fra, men på den anden side forbinder de det at sige fra med noget negativt, som de ikke ønsker at blive identificeret med. Logisk set så synes jeg, at det ville være i orden, hvis jeg besluttede det (at indføre røgfrit hjem, red.), men det er nok følelsen af at man... Jeg har sgu da gået og røget hos alle andre. Hvorfor skal man så lige pludselig selv sætte sådan nogle begrænsninger op? (O) 34-årig mand, ryger Rygerne og eksrygerne føler tilsyneladende, at andre må ryge hos dem, fordi de selv har røget hos andre. 35

36 13 Argumenter for røgfrit hjem Selv om især rygere og eksrygere giver udtryk for, at der er barrierer for at indføre røgfrit hjem, så giver de også udtryk for en række forhold, som er gode argumenter for at indføre og fastholde et røgfrit hjem. RESPEKT OG FORSTÅELSE FOR RØGFRI HJEM Et af argumenterne for at indføre og fastholde røgfrit hjem er, at alle rygerne giver udtryk for, at hvis de er på besøg hos nogen, og de bliver bedt om at gå ud at ryge, så respekterer de det: Jeg har altid gjort, hvad folk sagde og respekteret, hvor folk sagde, jeg måtte ryge. [...] Jeg har virkelig ikke problemer med, hvis jeg ikke må ryge et sted. Så ryger jeg ikke. (O) Det skal man sgu respektere, at det er et ikkeryger-hjem. (Q) 46-årig mand, ryger For mange handler det om, at enhver må bestemme i sit eget hjem: Man skal respektere andres holdninger. I andres hjem, så er det dem, der bestemmer. Hvis jeg var hjemme og besøge dig, og du sagde: Her må der ikke blive røget, så ville jeg aldrig stille spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke måtte blive røget, så var det bare sådan: Her, der ryger man bare ikke. (N) En anden af rygerne siger tilsvarende: Når jeg er på besøg hos folk, så skal de da bestemme. (A) En af rygerne forklarer, at han ikke kun respekterer, men også forstår ønsket om et røgfrit hjem: Jeg har jo selv på et tidspunkt prøvet på at holde op i et par måneder, og så kom man hjem til nogen, som røg, og der kunne man jo godt lugte det. Seriøst, det kan man sgu godt, hvis man ikke ryger selv. (Q) Han fortæller videre om røgen: Det er jo ikke den bedste lugt, der findes. Det dufter jo ikke af eau de cologne eller sådan noget. (Q) En anden ryger kan også godt forstå, at man ikke vil have røg i hjemmet. Tingene omkring én kommer til at lugte tæpper, sengetøj, tøj. (B) Nu ville de ikke have det mere (røg indendørs, red.), og det var der stor forståelse for. Der var ikke nogen, der sagde: Nå, det var da noget mærkeligt noget. Det var bare: Nå!. Det accepterede man jo, det er jo deres hus. (F) 24-årig kvinde, ryger Nogle af rygerne fortæller, at de godt kan blive lidt irriterede, hvis eksrygere indfører røgfrit hjem. En af rygerne udtaler for eksempel: Hvis det er folk, der har røget før, som er blevet sådan, at man slet ikke må ryge inde i deres lejlighed, så synes jeg, at det bliver for meget. Der kan jeg godt blive sådan lidt: Årh, for helvede. (P) På et andet tidspunkt i interviewet fortæller samme ryger dog, hvordan man som eksryger kan gøre sit hjem røgfrit uden, at rygerne bliver irriterede. Han forklarer, at hvis han selv holdt op med at ryge, og hvis han indførte røgfrit hjem, så tror han, at hans venner ville respektere det, hvis han forklarede, at det ville være en stor hjælp for ham og hans rygestop, hvis de ikke røg hos ham. En anden af rygerne fortæller tilsvarende: Man kan netop godt vende den om og sige: I hjælper mig lige, fordi det er sgu mig, det handler om. I skal ikke friste mig, så det er derfor, I bliver gennet væk. (O) Jeg tager det som givet, at jeg ikke må ryge nogen steder. Det ville ligge mig fjernt at komme ind til nogen, jeg ikke kender, og begynde at ryge. (R) 54-årig mand, ryger En eksryger, som indførte røgfrit hjem for 10 år siden, fortæller også, at det ikke behøver at være besværligt at indføre, selv om man er eksryger: Vi har altså været konsekvente med det, og folk har været søde nok. For ti år siden var det jo ikke så nemt. I dag der er sket så meget inden for ti år. (H) To ud af tre danskerne: Det er rimeligt at rygere af sig selv går ud I 2008 blev der i den årlige undersøgelse af danskernes rygevaner spurgt om, hvad man synes er mest rimeligt, hvis man som ryger er på besøg hos venner eller familie, der er ikkerygere: 67 % svarede, at man af sig selv går udenfor og ryger. 32 % svarede, at man spørger om tilladelse til at ryge og respekterer et nej. 1 % svarede, at man ryger, som man plejer. TNS Gallup. Monitorering af danskernes rygevaner,

37 Rygere vil ryge i fred udendørs Mange af rygerne giver udtryk for, at når de respekterer indendørs rygeforbud, så skal ikkerygere og eksrygere også respektere udendørs rygning: Nu, hvor vi er udendørs, føler jeg stadig, at der er ikkerygere, der beklager sig over, at vi ryger udendørs, på grund af vinden har det med at trække røgen i en bestemt retning. Det føler jeg mig faktisk provokeret af. (N) En anden ryger udtrykker tilsvarende: Ude på gaden, ude i frisk luft der har jeg det sådan lidt - det må folk altså leve med, og der må de tage hensyn. Sådan er det. (F) Udtalelserne er interessante i og med, at de giver indtryk af, at rygerne holder hårdt fast i de steder, hvor de fortsat må ryge. For dem er det vigtigt, at begge parter viser hensyn. FO R D E LE V E D U D E N D Ø R S RY G N I N G Mange af rygerne giver ikke kun udtryk for, at de respekterer og forstår et indendørs rygeforbud i private hjem. De ser også en række fordele ved at ryge udendørs, hvilket er endnu et argument for at indføre røgfrit hjem. Rygerne betragter det umiddelbart som besværligt, at de skal ud, når de vil ryge, men netop fordi det er besværligt at skulle ud hver gang, fortæller de, at de ikke ryger nær så meget, som de ellers ville have gjort. Da mange af rygerne i virkeligheden gerne vil stoppe med at ryge, betragter de det positivt: Altså, ulemperne det er jo, når det er vinter, og det er rigtig skide koldt, og man ikke gider gå derud, men så ryger man jo til gengæld også mindre. Så det er jo også en fordel. (F) Fordelen er jo, at man ikke ryger 40 smøger på en aften. (Q) 46-årig mand, ryger En anden ryger fortæller, at han er glad for, at hans kæreste har indført rygeregler i deres lejlighed: Min kæreste ville helst have, at det ryger helt ud. Det er jeg sikker på [...] Hvis jeg boede her selv, så er jeg sikker på, at jeg ville ryge. Jeg tror nok, at jeg ville åbne et vindue, jeg ville ikke bare sidde sådan helt indelukket. [...] Men altså, det begrænser mit forbrug, det der kompromis, og det er jeg glad for [...] Det er lige før, at jeg tænkte på her den anden dag, om det ville være okay, at jeg skulle gå helt ud på et tidspunkt. Jeg er jo ved at vænne mig lidt til tanken om, at jeg skal gå helt ud. (P) Rygerne foretrækker også ren luft indendørs Ud over at man ryger mindre, når man skal ud, så nævner rygerne også et andet argument for at indføre røgfrihed indendørs: Jeg synes, at det er okay, at der er frisk luft. Jeg kan godt se, hvis jeg har røget 10 cigaretter på en aften, så kan jeg godt fornemme det selv. Så jeg synes egentlig, at det er meget lækkert selv. (P) Rygerne synes også selv, at røgfri luft er rarere. Jeg kan da godt komme hjem her, og min mand har været hjemme hele dagen og røget, og så sige: Hold da lige op, hvor her stinker!, og så skal jeg have luftet ud. Så jeg bryder mig heller ikke selv om at komme hjem til det. (A) 49-årig kvinde, ryger 37

38 Rygere har også brug for ren luft Det er ikke kun ikkerygere, der skal beskyttes mod røgen. Rygere har lige så meget brug for at indånde luft, der er fri for tobaksrøg, når de opholder sig indendørs. Det tager cirka 10 minutter at ryge en cigaret, men i alle de mange timer mellem hver cigaret er det vigtigt, at man indånder luft, der ikke indeholder alle de samme sundhedsskadelige stoffer og partikler. Der ser ud til at være et misforstået hensyn fra ikkerygernes side, hvis de insisterer på, at man gerne må ryge i deres hjem. Det gør det svært for rygerne at gå udenfor, selv om det er det, nogle helst vil. Jeg går jo rundt og er sådan lidt på rygernes side. De skal sgu også have lov til at ryge, men jeg så en eller anden overskrift for ikke så længe siden med, at rygerne er glade for rygeloven. Så er det jo åndssvagt, at jeg som ikkeryger bakker dem op i noget, som de slet ikke er enige i. (E) 26-årig kvinde, eksryger Udendørs rygning som en kærkommen pause Flere rygere er også inde på, at det at skulle ud og ryge er en god måde at få en pause på: Nogle gange kan jeg faktisk godt se det som sådan en pause at gå udenfor og ryge. Specielt hvis det er sådan et selskab, hvor jeg ikke kender alle, og man konverserer og sådan på en anden måde. Så synes jeg egentlig, at det kan være meget lækkert at: Nå, jeg skal lige ud og have en cigaret, og så kan jeg lige tage 10 minutter og cleare hovedet - behøver ikke finde på flere mærkelige ting at snakke om. (P) Når jeg skriver opgave, så kan jeg faktisk godt lide at få den der pause og lige komme lidt ud og få lidt frisk luft. (F) 24-årig kvinde, ryger Det er ubehageligt at tilryge ikkeryger-hjem Nogle af rygerne giver udtryk for, at de foretrækker at ryge udendørs frem for at ryge indendørs i et hjem, hvor de ved, at der ikke bliver røget til daglig. De oplever det som ubehageligt at tilryge et ikkeryger-hjem: Jeg kan mærke, at hvis jeg er i et ikkeryger-hjem, så bryder jeg mig ikke så meget om at ryge der. Men det er også mere tanken om, at røgen den hænger der altså, når jeg er gået igen, og der kommer til at lugte af røg i deres ikkeryger- hjem. Jeg bryder mig ikke så meget om det. Men der er nogle der nærmest: Nej, men det skal du, og du skal ikke gå udenfor. (F) En af eksrygerne, som næsten lige er stoppet med at ryge, fortæller tilsvarende: Du sidder der, og røgskyerne damper rundt i deres hjem, som der ikke plejer at blive røget i. Så føler man sig virkelig ulækker. Så vil jeg hellere stå udenfor. (J) Hun fortæller samtidig, at det er svært at gå udenfor og ryge, når ikkerygerne siger, at man bare kan ryge indenfor, og at det ikke betyder noget: Så er man lidt i et dilemma. (J) ARGUMENTER FOR RØGFRIT HJEM KORT FORTALT Mange rygere giver udtryk for en række forhold, som er gode argumenter for at gøre hjemmet røgfrit og fastholde det. Eksempelvis siger alle rygerne, at de respekterer røgfri hjem, og mange udtrykker også forståelse for, at man ikke vil have røg indendørs. Nogle af rygerne fortæller, at de godt kan blive lidt irriterede, hvis eksrygere og rygere indfører røgfrit hjem, men de siger også, at man muligvis kan undgå irritationen, hvis man forklarer venner og familie, at det vil være en stor hjælp, at man ikke ryger indendørs i deres hjem. Andre argumenter for at indføre røgfrit hjem er, at mange rygere ser en række fordele ved at ryge udendørs, selv om det er mere besværligt at skulle ud hver gang. Rygerne er glade for, at der er noget, som begrænser deres forbrug. Flere af dem sætter selv pris på, at der er ren luft indendørs de bryder sig heller ikke selv om at sidde i røgfyldt luft. Nogle betragter også det at gå udenfor og ryge som en god måde at få en pause på. Nogle af rygerne giver udtryk for, at de foretrækker at ryge udendørs frem for at ryge indendørs i et hjem, hvor de ved, at der ikke bliver røget til daglig. De føler, at de forurener luften i et hjem, hvor der ellers er ren luft. De foretrækker, at værten lader dem ryge udendørs og ikke foreslår, at de ryger indendørs. Det er endnu et argument for at fastholde røgfrit hjem. 38

39 14 Røgfrit hjem i praksis I interviewene indgik spørgsmål, om hvordan man på en god måde kan fortælle sine gæster, at man har gjort sit hjem røgfrit. Rygerne blev også spurgt, hvordan de helst ville have besked om, at et hjem er røgfrit. VÆR KONSEKVENT Både rygere, eksrygere og ikkerygere giver udtryk for, at det er vigtigt, at man er konsekvent, hvis man beslutter at gøre sit hjem røgfrit - det giver større respekt og forståelse for beslutningen. En ikkeryger, hvis kone ryger, fortæller eksempelvis, at deres søn ikke er konsekvent. Når han og hans kone besøger sønnen, kan de nogle gange lugte, at der har været andre og ryge i sønnens lejlighed. Alligevel vil sønnen helst ikke have, at hans mor ryger der. Det synes faren ikke, at sønnen kan tillade sig over for sin mor, men måske er det et udtryk for, at sønnen føler, at han nemmere kan sige fra over for sin familie. Ikke noget af det der ævlen og vævlen der. Man må være konsekvent. (S) 58-årig mand, ikkeryger De fleste vil vist ikke have, at der bliver røget i deres hjem, men nogle af dem bryder det selv i perioder. (J) 60-årig kvinde eksryger Inkonsekvens kan medføre, at rygerne har sværere ved at respektere beslutningen. En af rygerne fortæller eksempelvis, at det er nemmere at forholde sig til et hjem, hvor der aldrig bliver røget end et hjem, hvor man må ryge engang i mellem: Hos min anden søster, det er et ikkeryger-hjem, og der er ikke noget at kommet efter. Der går man ud, og sådan er det. Jeg synes, det er lettere at forholde sig til, fordi det er et ikkeryger-hjem, og derfor skal der heller ikke lugte af røg. Så det er egentlig sværere, at forholde sig til et hjem, hvor du på den ene side må ryge, og på den anden side må du ikke. (F) En forklaring på at det som ryger er sværere at forholde sig til et hjem, hvor man gerne må ryge en gang i mellem, kan være, at det skaber forvirring og usikkerhed, og at rygerne er bange for at træde ved siden af. En ikkeryger oplever, at rygerne ikke respekterer hans ønske om, at de skal ryge udenfor. Han og hans kone vil helst have et røgfrit hjem, men de har svært ved at bede folk om at gå ud at ryge. Nogle får lov til at ryge indendørs, mens andre bliver bedt om at gå ud. Samtidig kan han ikke helt forstå, at rygerne ikke respekterer hans ønske om et røgfrit hjem. Den manglende konsekvens kan være én forklaring på, at parret oplever disse problemer. En af grundene til at nogle rygere foretrækker konsekvens kan være, at de ikke er sikre på, om folk virkelig mener det, når de laver undtagelser for rygning. Nogle rygere giver udtryk for, at de bruger energi på at tænke over, om ikkerygerne i virkeligheden helst er fri for røg selv når de får grønt lys til at ryge indendørs. En af rygerne forklarer, hvorfor han kommer i tvivl: Jeg tænker, at røg lugter ikke godt. Jeg tænker, at som ikkeryger, må det være irriterende at opleve, at der er nogle, der kommer og skaber dårlig lugt i ens lejlighed. (N) Vær enige om regler Det er vigtigt, at man har taget stilling til rygning i sit hjem, og at man fastholder sine ønsker, når man får besøg af rygere. En ryger fortæller, at han flere gange har oplevet pinlige situationer hjemme hos venner, når han har spurgt, om han måtte ryge indendørs. Én gang oplevede han et par, som ikke havde taget stilling til, om der måtte ryges indendørs eller ej, og en anden gang var et par ikke enige om rygning og begyndte at skændes, mens han var til stede. Han havde ikke lyst til at blive indblandet i konflikten og tacklede situationen ved at sige, at han bare lod være med at ryge. 39

40 DET ER SVÆRT AT SIGE Mange ikkerygere og eksrygere giver udtryk for, at det er svært at bede rygere om at gå ud at ryge. Nogle af de lidt ældre eksrygere og ikkerygere oplever, at det er vigtigt at sige det venligt og med et smil: Hvis man nu er værten og byder velkommen: Det er hyggeligt at se jer, og vi har glædet os og så videre, så kunne man sige en lille sidebemærkning med et smil: Altså, hvis der er nogle, der absolut skal pulse og ryge 40 cigaretter, mens de er her, kunne I så ikke lige tage og skrubbe udenfor, eller sådan noget. Få det sagt på en sjov måde. (M) Det er svært og irriterende. Det er jo begrænset, hvor hårdt man siger det. Jeg ville da nok sige: I må da gerne gå ud og ryge eller et eller andet... (T) 46-årig mand, ikkeryger En ikkeryger giver udtryk for, at det er så svært at bede rygere om at gå ud at ryge, at han ofte gør brug af små hints for at få rygerne til at forstå, at de helst skal gå ud. Han forklarer: Jeg begynder bare at hoste eller sådan et eller andet. Ja, altså du ved (T) eller Jeg tænder emhætten for fuldt skrald - åbner en dør. (T) Ikkerygeren gør brug af disse hints for at undgå at tage fat på et emne, som han frygter skaber en konflikt, men en af rygerne fortæller, at disse hints virker modsat på hende: Dem, der sådan demonstrativt hoster bare fordi, man går med en cigaret, og hvor man virkelig kan høre, at det er spil fra galleriet, der kan jeg godt sådan: Årh, de dør jo ikke af, at jeg lige går her med en cigaret. (F) Ikkerygere og eksrygere føler de har brug for hjælp Mange ikkerygere og eksrygere fortæller, at det er så svært at sige, at man ikke vil have røg i sit hjem, at de har brug for hjælp. Flere føler, de er nødt til at forklare, at det er for andres skyld eller på grund af andres sygdom, at de ikke vil have røg indendørs. En ikkeryger, som har et næsten røgfrit hjem, fortæller: Jeg tror i dag, hvis jeg skulle have gæster og ikke havde prøvet det før - Jeg ville have brochurer, hvis de kom med et eller andet, for de har jo mange gode argumenter, ikk? En eksryger giver udtryk for, at det er nemmere at bruge andres sygdom som en begrundelse end at forklare, at man ikke selv vil have røg indendørs: Jeg ville sige, at det generer os for meget med det røg. Men jeg er lidt fej. Jeg kan godt høre mig selv: Og min mand har jo noget astma. (H) En anden eksryger fortæller, at når hendes datter, som har astma, er på besøg, så er det ligesom nemmere at sige, at de ikke må ryge her. Når det ikke bare er mig, der forbyder det, fordi jeg nu er blevet hellig. Men i stedet er der én, der bliver syg af at indånde det. Det har jeg det bedre med at sige. (J) En ikkeryger fortæller, at hun ikke mener, det er en god idé at bruge andres sygdom som begrundelse for, at der ikke må ryges indendørs. Hun har selv mange gange oplevet, at hendes astma blev brugt af andre som en begrundelse for at bede rygerne gå ud. Det giver hende skyldfornemmelse og dårlig samvittighed. Hun ser hellere, at man begrunder det med, at man ikke selv bryder sig om det, og at det er noget, der er skadeligt for alle. Nogle ikkerygere og eksrygere kan ikke forestille sig at bruge andre forklaringer end sygdom, og de er afvisende over for tanken om, at bruge for eksempel nye møbler eller at de lige har malet som en begrundelse for, at de ikke ønsker røg indendørs: Jeg synes jo grundlæggende, at det har noget med sundhed at gøre. Egentlig vil jeg jo den vej. Det vigtige er jo ens helbred. (H) Hun forklarer om andre, som bruger begrundelsen om, at de har fået nye møbler: Jeg ville synes, at de skulle passe mere på dem selv end på deres møbler. (H) Jeg ville nok ikke komme med den der med, at det sætter sig i gardinerne, fordi så begynder jeg at føle mig som hende fra Matador, der renser nøglehuller med vatpinde. (J) 60-årig kvinde, eksryger Rygere vil ikke høre om sygdom I modsætning til eksrygerne og ikkerygerne giver mange af rygerne udtryk for, at man bare skal sige til dem, at man ikke vil have røg indendørs. De fortæller, at de ikke har brug for eller lyst til en forklaring: Jeg tror ikke, du skal prøve at finde gode forklaringer. Du skal simpelthen bare sige, du ikke vil have det. (R) Mange rygere giver udtryk for, at de faktisk helst er fri for en forklaring. En ryger udtaler: Jeg ville egentlig bare hellere have, at de siger: Hey, vi er ude i, at vi er holdt op med at ryge indenfor eller Vi ryger ikke indenfor, for vi gider ikke lugten. Det behøver ikke blive skåret ud. Faktisk er det okay med mig, at sige: Vi ryger ikke indenfor. Så ville jeg måske spørge: Nå, overhovedet ikke? eller Ikke i et bestemt rum? Nej. Godt, så går vi ud. (P) En mulig årsag, til at rygerne helst er fri for en forklaring, kan være, at de ikke ønsker at blive mindet om, at røgen er farlig. Det bestyrkes af, at når rygerne kommer med eksempler på, hvilke begrundelser man kan bruge, hvis man ikke vil have røg indendørs i sit hjem, så nævner de aldrig sygdomme, eller at røgen er skadelig. De nævner i stedet børn, lugt eller at man lige har malet som gode begrundelser for, at man ikke vil have røg indendørs. En ryger forklarer eksempelvis, at man bare kan sige: Jeg vil ikke have, at du ryger. Jeg har lige malet (A), mens en anden ryger forklarer: Alle begrundelser er i orden, det synes jeg. Om det er fordi, at man ikke kan lide lugten i ens hår, eller om man ikke kan lide lugten i gardinerne, det er fuldstændig lige meget. Der er ikke nogen grund, der er bedre end andre. (F) Selv om rygeren her forklarer, at alle begrundelser er i orden, så er det bemærkelsesværdigt, at hun i sine eksempler ikke nævner, at røgen er sundhedsskadelig. Vær ærlig, altså. Sig at man bryder sig ikke om det, at man ikke kan lide lugten. Hvad det nu end er, der er årsagen til det for jeg synes selv, at jeg er en meget forstående ryger. Jeg kan godt sætte mig ind i, at det ikke er rart. (F) 24-årig kvinde, ryger 40

41 Skilte som signalerer røgfrihed Opsætning af skilte, som signalerer at ens hjem er røgfrit, kan tænkes at være en måde at undgå de svære situationer. Det kan måske være en måde at undgå en konfrontation, som føles ubehagelig for alle parter. En ikkeryger fortæller eksempelvis, at klistermærker, som gjorde gæster opmærksomme på, at hjemmet var røgfrit, gjorde det nemme for hendes familie at bede rygerne om at gå ud at ryge. En anden ikkeryger fortæller, at hun og hendes mand har haft gode erfaringer med at have et skilt, som fortalte, at man ikke måtte gå ind med sko på: Og lige med det samme, når folk fik øje på det, så okay af med skoene. (U) På samme måde kunne de godt forestille sig, at det ville virke med en dørmåtte, som signalerede, at rygning foregår udendørs. Nogle frygter, at et skilt virker provokerende. En eksryger overvejede for eksempel at hænge et skilt på døren, da de indførte røgfrit hjem, men hun droppede idéen: Det ville være for pågående fra starten. Jeg ville mene, at jeg bedre kunne sige tingene sådan frem og tilbage: I kan nok forstå. Men vi overvejede det faktisk, lige da vi flyttede ind, at sætte et ikkeryger-skilt på døren, men det havde jeg ikke særligt meget lyst til. (H) En anden eksryger bryder sig heller ikke om idéen med et skilt, hun forklarer hvorfor: Det er ikke et S-tog. Det er et hjem. (E) Jeg synes, at man indledningsvis bare kan sige det. Rygning foregår udenfor - færdig slut. Og jeg ved ikke, skiltning tror jeg måske, kan virke lidt provokerende. Jeg tror næsten, at det er nemmest bare at sige det. (G) 26-årig kvinde, ikkeryger SIGNALVÆRDIEN AF ASKEBÆGRE Flere rygere fortæller, at hvis der står askebægre fremme, så tolker de det som, at man gerne må ryge indendørs: Hvis jeg ser andre, der tænder en cigaret, og man kan se, at værtsfamilien lader askebægre stå fremme, så tager jeg det som en accept af, at man må ryge derinde. (Q) Hvis der står et askebæger fremme med aske i, så har jeg ikke nogen problemer med at sætte mig ned og tænde en cigaret, for så tror jeg godt, at man må ryge der. Men hvis det er et nyvasket ét, så ville jeg ikke bare gøre det, men spørge ejeren, om det er ok. (N) 33-årig mand, ryger Rygerne fortæller, at hvis man vil signalere, at ens hjem er røgfrit, så skal man fjerne askebægrene. En af rygerne fortæller eksempelvis, hvordan hun finder ud af, om hun må ryge i andres hjem: Så spørger jeg selvfølgelig eller kaster et blik rundt. Er der ingen askebægre, så lader jeg være. (A) Flere rygere fortæller, at hvis der ikke er nogen askebægre, så ryger de ikke: Når jeg er ude hos andre mennesker, og jeg ved, at de ikke er til rygning, så går jeg sgu altid udenfor og ryger. Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at spørge, om der var et askebæger eller noget. (Q) I gamle dage havde jeg tit askebægre stående, for det havde min mor og far jo. Men så er det ligesom om hvorfor gør jeg egentlig det, for vi ryger jo ikke selv? Så nu har jeg taget dem væk igen. Og så tror jeg egentlig folk fornemmer, at der bliver åbenbart ikke røget herinde. (U) 40-årig kvinde, ikkeryger En ikkeryger har dog oplevet, at selv om der ikke står askebægre fremme, så er det ikke altid, rygere tolker det som et signal om, at de ikke må ryge indendørs: Jeg tænkte, at når der ikke er askebægre, så må folk da vide, at der ikke må ryges, men det gør de ikke. De starter med at ryge, og så beder de om et askebæger. (C) Det ville være dejligt, det ville være nummer 1, hvis de (rygerne, red.) af sig selv kunne tænke så langt: Nu ryger hun ikke, så nu går vi ud på altanen. (J) 60-årig kvinde, eksryger RØGFRIT HJEM I PRAKSIS KORT FORTALT Mange giver udtryk for, at det er vigtigt, at man er konsekvent, hvis man ikke ønsker røg i sit hjem. Det giver større respekt og forståelse for beslutningen, og man undgår ubehagelige situationer, hvor der kan være tvivl, om man må ryge eller ej. Nogle fortæller, at det er nemmere at forholde sig til et helt røgfrit hjem, hvor der aldrig bliver røget indendørs end et hjem, hvor man godt må ryge indendørs en gang imellem. Usikkerhed om reglerne skaber forvirring. Rygerne giver udtryk for, at de fortrækker, at man bare siger til dem, at der er røgfrit indendørs. De har ikke brug for en forklaring, og de har ikke lyst til at høre om sygdom. Rygerne fortæller, at hvis der står askebægre fremme, så tolker de det som, at man gerne må ryge indendørs. Omvendt hvis der ikke står askebægre fremme, fornemmer de, at man ikke må ryge indendørs. Ikkerygerne og eksrygerne mener, det er svært, at bede rygerne om at gå ud at ryge. De føler, det er nødvendigt med en forklaring og bruger gerne andres sygdom frem for egne behov. Der er en modsætning mellem de forklaringer, ikkerygerne og eksrygerne føler, at de er nødt til at give for at forklare, at deres hjem er røgfrit, og de forklaringer, som rygerne ønsker at høre. Mange ikkerygere og eksrygere føler, at de er nødt til at bruge andres sygdom som forklaring på, at de ikke vil have røg indendørs. Rygerne, derimod, foretrækker at man bare siger uden forklaringer, at man ikke vil have røg indendørs, hvilket kan skyldes, at de frygter at blive mindet om at røgen er farlig. 41

42 15 Røg i andres hjem Kan man tillade sig at sige fra over for røgen i andres hjem, eller skal man finde sig i at blive udsat for en sundhedsfare, når man besøger venner og familie, der ryger? KAN MAN SIGE FRA OVER FOR RØGEN I ANDRES HJEM? Både rygere, eksrygere og ikkerygere giver udtryk for, at man ikke blander sig i rygeskikkene i andres hjem. I hvert fald ikke som det er nu, men flere giver udtryk for, at det måske er på vej mod nye tider. Det tror jeg ikke, vi er nået til endnu. Det tror jeg ikke, fordi det jo er deres. Jeg ville ikke kunne komme ind og sige et eller andet til folk. (C) 53-årig kvinde, ikkeryger En ryger fortæller, at man ikke skal blande sig i røgen i hans hjem: Det er mit hjem, det er mig, der bestemmer her. Så hvis jeg ryger i mit hjem, så ryger jeg i mit hjem. Jeg respekterer også de regler, der måtte blive sat op i en andens base. (N) Nogle rygere fortæller, at de ville blive indignerede, hvis gæster blandede sig i rygning i deres hjem. En af de mandlige rygere mener for eksempel, at det er at gå over grænsen, hvis en gæst bad om, at der ikke blev røget: Det ville jeg ikke acceptere [...] Så stopper festen sgu! (Q) En ikkeryger, hvis kone ryger, fortæller tilsvarende: Der er ikke nogen gæster her, der skal komme og sige, at min kone ikke skal ryge [...] Vi respekterer jo også folks holdning, når vi kommer ud til dem. (S) Altså, herhjemme der bestemmer jeg altså, der skal folk ikke bestemme. Det er fint nok alle andre steder, det har jeg ikke et problem med. (A) 49-årig kvinde, ryger En ikkeryger fortæller, hvorfor det er så svært at sige noget i andres hjem: Problemet er jo, at ikke alle mener det samme, som jeg gør. Hvis alle mente det samme som mig, ville det være meget lettere for mig. (L) En af eksrygerne har også svært ved at forestille sig, at man kan sige fra over for røgen hjemme hos andre: Hvis jeg sad i et selskab, og nogle røg, ville jeg aldrig sige: Hey, kan vi ikke sige, i aften må der ikke ryges? (K) Selv om mange umiddelbart giver udtryk for, at man ikke kan sige fra over for røgen i andres hjem, er der nogle, der kommer i tvivl, når de begynder at reflektere over det. Der er en forventning om, at det er noget, der er på vej, men som vi endnu ikke er nået til. Jeg kan ikke sige til folk i deres eget hjem, om ikke de vil lade være med at ryge. Det er det med at gribe ind i deres egne så langt er jeg altså ikke kommet. (H) 60-årig kvinde, eksryger En af eksrygerne fortæller, at hun hidtil har ment, at det er værten, der bestemmer: Men når du spørger mig, og jeg tænker så grundigt over det, så kan jeg godt mærke, at der kommer en tvivl i mig. Det kan sgu da ikke være rigtigt! Det kan godt være, det er deres hjem, men det er mine lunger! (H) Andre vurderer allerede, at man i nogle situationer godt kan bede værten om, at der ikke bliver røget. En ikkeryger forklarer: For eksempel til sådan en stor komsammen, hvor der er flere, der ryger, og dem, der holder det, ligesom har taget beslutningen om, at det må man godt, så ville jeg ikke blande mig i det. Men hvis det er sådan privat, og man sidder fire mennesker, så ville jeg, faktisk lige meget hvem det var, så ville jeg godt kunne sige det. (G) Små skridt på vej til at blande sig i andres rygevaner tages altså allerede. Sådan lidt små bemærkninger kunne jeg nok godt finde på at sige. Kunne I ikke vente til efter desserten? Jeg tror igen, tiden hjælper mig. Det er nemmere nu. Jeg tror godt, jeg kunne finde på det. Skal I virkelig ryge nu midt i den dejlige mad og sådan. (H) 60-årig kvinde, eksryger På trods af både rygere, eksrygere og ikkerygere fortæller, at det er værten der bestemmer, så er der nogle rygere, der mener, at gæster godt kan tillade sig at sige fra over for røgen, når de er på besøg hos en ryger. En af rygerne siger: De må gerne sige fra. Jeg kan godt forstå folk, der ikke gider omgås røg.[...] Hvis de sagde, de ikke ville have, at jeg røg, så ville jeg lade være. (B) Hun forklarer, hvorfor hun mener, at gæsterne kan have medbestemmelse i forhold til rygning: Det er lige så meget gæsterne, for det er dem, der skal holde det ud. (B) 42

43 Hvis jeg har mange gæster her for eksempel, så ryger jeg faktisk heller ikke sådan bare uden, at der bliver lavet en aftale, om det er ok eller ej. (B) 41-årig kvinde, ryger En anden ryger udtrykker ligeledes, at gæster kan tillade sig at sige fra over for røgen, men det er vigtigt, at det bliver sagt på en ordentlig måde: Hvis de spørger på den måde: Jeg har det sgu svært med den røg eller et eller andet. Folk må også godt bruge deres hoved ikke? Spørg på en ordentlig måde. Være hensynsfuld tilbage, og så ville jeg nok slukke den smøg med det samme, hvis jeg kender mig selv ret. Men der er altså forskel på, at de skal sige: Gå ud. (O) En eksryger, som for nyligt er stoppet med at ryge, fortæller, at hun vil blive irriteret, hvis en gæst spørger hende, om hun ikke vil bede de andre gæster om at lade være med at ryge indenfor. Men hun vil føle sig tvunget til at handle: Det bliver jeg nødt til. Du kan jo ikke bare sidde og lade folk blive syge, fordi du ikke vil sige noget. (J) Jeg synes, at det er værten, der bestemmer, men jeg synes godt, at man kan tilgodese sine gæsters behøv. Helt klart! (E) 26-årig kvinde, eksryger BØRN ER EN GOD UNDSKYLDNING En del af dem, som ellers giver udtryk for, at man ikke blander sig i røgen i andres hjem, fortæller, at man godt kan tillade sig det, hvis det er for at beskytte børn: Jeg blander mig jo i min svigerfars rygepolitik derhjemme. Det er jo også der, det er svært, for man skal respektere, at man er hjemme hos andre, og det er dem, der bor der. Men på den anden side er røg så generende og specielt med små børn, og især når de ikke er udsat for det til daglig. (K) En eksryger, som er gravid, håber, at hun vil blande sig i røgen i andres hjem, når barnet er født: Jeg tror, at jeg ville sige, hvis jeg kom ind i et hjem, og jeg har min baby med, og der sidder nogle og ryger, så ville jeg spørge, om ikke de kunne lade være at ryge, når babyen var inde i rummet. Det synes jeg godt, at man kan tillade sig. Så det kommer helt an på situationen, om man kan sige noget. (E) Hun uddyber, at situationen er afgørende for, om man kan tillade sig at sige noget i andres hjem: Hvis man er inviteret til en eller anden babybrunch, så forventer man ikke, at der bliver røget. Men hvis man bliver inviteret til en kæmpe 18 års fødselsdag, så kan man godt forvente, at der bliver røget en hel del. (E) ANDRES HJEM KORT FORTALT Der er delte meninger om, hvor vidt man kan blande sig i røgen i andres hjem. Alle mener, at værten bestemmer i sit eget hjem, men nogle giver udtryk for, at når røgen går ud over gæsterne, så kan man godt snakke om det og især, hvis der er børn til stede. Flere giver udtryk for, at det måske er på vej mod nye tider, hvor det bliver mere acceptabelt at ønske røgfri luft som gæst i andres hjem. Nogle rygere har det svært med, hvis gæster begynder at blande sig i rygningen i deres hjem, men andre rygere giver udtryk for, at gæsterne godt kan tillade sig at sige fra over for røgen i deres hjem Hvis jeg havde børn med, så tror jeg, at jeg ville springe op og falde ned på de pæne manerer og sige: Vi har altså brug for, at børnene kan være i et røgfrit rum. Det håber jeg, jeg ville gøre. (H) 60-årig kvinde, eksryger 43

44 16 Hvordan kommer vi videre? Der er i de seneste år sket mange ændringer i forhold til rygning og passiv rygning. Engang var røgen en selvfølge. Der blev røget overalt både til hverdag og fest, uanset hvor man var, og hvem man var sammen med. Det var normen at ryge, rygning var smart, røgen var overalt, og de færreste over veje de, at det kunne være anderledes. I dag er der langt mere fokus på passiv rygning, dels mere viden og dels mindre accept af røgen. Rygning er ikke længere smart, der er færre, der ryger, og man tænker over, hvor der ryges, og hvem der er til stede. Der er en udvikling i gang, som sandsynligvis vil fortsætte, indtil man ikke længere er udsat for passiv rygning, hverken indendørs eller udendørs. Selv om der er sket ændringer, og stort set alle fortæller, at de respekterer et røgfrit hjem, så er der gamle vaner og omgangsformer, der hænger ved. Især blandt venner og familie kan det være svært at ændre de sociale omgangsformer, idet man her er vant til at omgås hinanden på en bestemt måde. FORANDRINGER Vi befinder os i en periode, hvor der sker en masse forandringer i forhold til passiv rygning, og hvor mange endnu ikke har reflekteret over, hvor de selv står. Det kommer blandt andet til udtryk i det ambivalente forhold til røgen og ved, at mange af de interviewede, i løbet af interviewet, ændrede holdning til rygning, mens de reflekterede over deres egne svar. Mange mener, at det i dag er i orden at sige fra over for røgen, og de forstår godt, at røgen kan være irriterende, men samtidig opfatter de det som hysterisk eller fanatisk at sige fra. Det er de sociale og kulturelle normer og ikke påvirkningen af helbredet, der er i fokus. Man ønsker, at røgen ikke er skadelig. Som en af ikkerygerne siger: Jeg har i hvert fald ikke taget skade. At vi befinder os i en periode med mange forandringer, viser sig også i de interviewedes sprogbrug. Nogen gange bruger de negativt ladede ord om personer, der siger fra over for røg en, men samtidig giver de indtryk af, at ordene ikke er ment så negativt. Den negative sprogbrug om dem, der siger fra over for røg, er måske snarere et udtryk for, at tidligere tiders udtryk har aflejret sig i sproget og i dag bliver brugt uden, at man tænker nærmere over betydningen. Det tager tid at acceptere ændringer og at få nye vaner og kultur, men udviklingen er i gang. Den videre udvikling kan hjælpes på vej ved i forebyggelsessammenhænge at arbejde med gamle normer, så de tilpasser sig den viden, vi i dag har om røgens skadevirkninger. MYTER De interviewede nævner nogle myter om røgen, som man i forebyggelsessammenhænge, bør være opmærksom på. Myte: Kun børn og syge behøver beskyttelse Det er en myte, at det er nok at beskytte børn og syge mennesker mod røgen. Mange ved, at røg er skadeligt men tror, at alle andre end børn og syge mennesker godt kan tåle lidt røg, og at voksne, raske personer ikke behøver at blive beskyttet i lige så høj grad. Der er ikke forståelse for, at almindelige voksne mennesker målbart bliver påvirket af røgen. Det viser, at der er behov for mere viden om røgens skadevirkninger. 44

45 Myte: Rygere og eksrygere kan ikke tillade sig at sige fra over for røgen Rygere og eksrygere har ikke forståelse for, at de har lige så meget brug for og krav på ren luft, som alle andre. Måske har de endda et større behov for ren luft, for at opveje den røg, de har inhaleret. De skal støttes i, at man godt kan sige fra over for røgen, selv om man ryger eller tidligere har røget. Mange rygere og eksrygere føler, at de ikke kan tillade sig at sige fra, netop fordi de selv ryger eller har røget, og de anvender negative udtryk om rygere og eksrygere, som siger fra over for røgen. Tænk, hvis det også på andre områder var sådan, at det blev betragtet som uacceptabelt at ændre holdning og adfærd. Hvis det var sådan, at hvis man havde kørt spirituskørsel, så kunne man ikke tillade sig at sige til andre, at de skulle lade være med at køre spirituspåvirket. Myte: Den hensynsfulde ryger De fleste rygere opfatter sig selv som hensynsfulde rygere. Der er dog meget forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at være hensynsfuld. Nogle forklarer, at det hensynsfulde består i, at man spørger om lov til at ryge, mens andre oplever, at de viser hensyn ved at ryge under emhætten eller ud af vinduet. Én fortæller, at han tager hensyn ved at puste røgen op i luften i stedet for lige ud i hovedet på folk. De varierende fortolkninger af, hvad det vil sige at være en hensynsfuld ryger, medvirker til at gøre nogle rygeskikke socialt acceptable, selv om de ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv ikke er hensynsfulde. Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv kan man kun være en hensynsfuld ryger ved at undlade at ryge indendørs og ved at undgå at stå tæt på andre mennesker, når man ryger udendørs. Det er vigtigt, at redefinere begrebet, både så det svarer til den viden, vi i dag har om røgens skadevirkninger, men også så det svarer til den udbredte sociale opfattelse af, at røg er væmmelig, lugter grimt og er irriterende at indånde. Myte: Det er tilstrækkeligt at begrænse rygning Mange tror, at det er tilstrækkeligt, hvis rygning foregår under emhætten, ud af vinduet, kun i separate rum, hvis der ikke er andre tilstede eller hvis der kun ryges indendørs en gang i mellem. Det kunne være nyttigt at sætte fokus på disse rygeskikke og udbrede viden om, at partiklerne spreder sig og bliver tilbage længe efter, der er røget - man indånder stadig de skadelige partikler. I fremtiden vil det sandsynligvis virke ulækkert, uforståeligt og uhygiejnisk, at man engang har røget indendørs. Ligesom vi i dag har svært ved at forstå, at man engang spyttede indendørs i spytbakker. I dag virker det uhumskt og uhygiejnisk. Myte: Jeg er vokset op i et rygerhjem, men har ikke taget skade For nogle tæller enkeltstående erfaringer med rygning og passiv rygning mere end videnskabelige undersøgelser. Erfaringerne bliver afgørende for måden at omgås røg. Der er udbredte myter såsom: Jeg er vokset op i et rygerhjem, men har ikke taget skade, og derfor kan røgen ikke være farlig eller Røgen er kun skadelig, når den ligger som en tågesky omkring én. Men det er svært at gøre op med disse myter, da man ikke kan se røgens skadevirkninger, som man kan se skaderne efter en trafikulykke. Det er kun lugten, irritationen i øjnene og hovedpinen, der opfattes som direkte konsekvenser af røgen. Det er svært at forestille sig, at røgens stoffer optages i kroppen og kan have mere alvorlige virkninger end de umiddelbare gener. Ydermere har de fleste af os været udsat for passiv rygning som børn, og tanken om, at alle har indåndet giftige stoffer, er svær at forstå og acceptere. Kortvarig udsættelse er også farlig Selv kortvarig udsættelse for røgen er skadeligt for helbredet. Undersøgelser på raske forsøgspersoner har vist, at blot 30 minutters udsættelse for passiv rygning påvirker blodkarrene og celler i blodet. Heiss et al. J Am Coll Cardiol 2008; 51(18): DET MISFORSTÅEDE HENSYN Flere rygere giver udtryk for, at de ikke bryder sig om at ryge i ikkeryger-hjem. Nogle giver ligefrem udtryk for, at de synes, det er ubehageligt, hvis ikkerygere insisterer på, at de gerne må ryge indendørs. De foretrækker i stedet at ryge udendørs. Så det kan være et misforstået hensyn, hvis ikkerygere insisterer på, at der gerne må ryge indendørs. Mange rygere værdsætter faktisk, at man er konsekvent i forhold til rygningen. De fortæller, at det er nemmere at forholde sig til et helt røgfrit hjem, hvor der aldrig bliver røget end til et hjem, hvor man godt må ryge en gang i mellem. De interview edes udtalelser hænger på den måde godt sammen med de erfaringer, man har med at indføre rygeforbud på arbejdspladser og i det offentlige rum. Erfaringer viser, at enkle rygelove er nemmere at acceptere og overholde end rygelove, hvor der er en masse undtagelser, som gør reglerne indviklede, svære at forstå og ulogiske, fordi de ikke beskytter. VIDEN OM SKADEVIRKNINGERNE De interviewede giver generelt det indtryk, at deres viden om passiv rygning ikke er særlig stor, men vi har ikke spurgt direkte til deres viden. Det er kun de færreste rygere, der giver indtryk af, at de ved, at de skader andre, når de ryger indendørs. Det tyder på, at der fortsat er meget oplysningsarbejde, der skal gøres på dette felt. Viden kan være med til at få nogle rygere til at ændre adfærd, så de tænker mere over, hvor de ryger. Andre tager ikke viden til sig, men skubber den væk. Andre igen har taget viden om røgens skadevirkninger til sig, men bruger den ikke i dagligdagen. Eksempelvis er mange rygere godt klar over, at rygning er farligt, men de er i stand til at ryge videre - lærer at leve med faren. Denne mekanisme kan gøre det endnu sværere for rygere at 45

46 forholde sig til, at passiv rygning er farlig - også for dem selv. I kampagner om passiv rygning fokuseres traditionelt på viden om de skadevirkninger og sygdomme, som røgen forårsager. Det er fortsat vigtigt at tydeliggøre, at debatten om passiv rygning handler om, hvor man ryger, og ikke om man ryger. Kulturanalysen peger på, at traditionelt oplysningsarbejde ikke kan stå alene, der skal arbejdes med alternative måder at normalisere, at rygning kun foregår udendørs. ALTERNATIVE INDGANGSVINKLER En alternativ indgangsvinkel kan være at gøre opmærksom på de fordele, der er her og nu ved at gøre sit hjem røgfrit. Mange rygere kan ikke forestille sig at gøre deres hjem røgfrit og tror, at det betyder, at de så skal stoppe med at ryge. Rygerne bryder sig ikke om at høre argumenter om, at røgen er farlig. Det kan tænkes, at man når nogle af de mennesker ved i stedet at fokusere på de andre fordele, der er ved at gøre hjemmet røgfrit. Eksempelvis at lugten i hjemmet bliver bedre, der skal gøres mindre rent, og man undgår vægge og inventar, der er gult af nikotin. De fleste rygere ved godt, at de lugter af røg. Røgen sidder i deres hud, hår og tøj, og hvis de ryger indendørs, sidder røgen også i møbler, tæpper, gardiner m.m. Men er rygerne også klar over, at lugten af røgen får nogle til at tage tidligere hjem fra sammenkomster? Lugten får også nogle til at invitere rygere sjældnere på besøg, besøge rygere mindre hyppigt eller helt fravælge at få venner eller en kæreste, der ryger. Og nogle føler frustration, når børn lugter af forældres røg. Man kunne også give forældre viden om, at hvis de ryger indendørs, påvirker det ikke kun børnenes helbred. Når forældre ryger, øger det risikoen for, at barnet selv begynder at ryge som ung. For nyligt er det også vist, at i et hjem, hvor forældrene ikke ryger, men hvor gæster må ryge indendørs i hjemmet, motiveres unge til at begynde at ryge. 6 Anden viden er, at børn tænker over voksnes rygning, og det bekymrer dem. Én af de interviewede husker eksempelvis, at han som barn var bange for, at hans far ville dø af rygning, og en anden husker, at det var ubehageligt, at hun som barn skilte sig ud, fordi hendes tøj lugtede af røg. INGEN HAR LYST TIL AT RØRE VED EMNET På trods af, at der i de seneste år er kommet mere fokus på passiv rygning, så er det stadig et emne, som er fyldt med konflikter, og som hverken rygere, eksrygere eller ikkerygere har lyst til at røre ved - hverken hjemme hos sig selv eller hos andre. Alle rygerne gav udtryk for, at de accepterer folks ønske om røgfrihed. Alligevel føler mange ikkerygere og eksrygere, at det ikke er deres opgave, og at det er svært at sige, at man ikke vil have røg i sit hjem og i sine lunger. De oplever, at de har brug for hjælp. Flere føler, at de er nødt til at bruge andres sygdom som forklaring på, at de ikke vil have røg indendørs, men rygerne har ikke lyst til at blive mindet om, at røgen er sundhedsskadelig. Det skaber irritation og skyldfølelse hos rygeren og sætter dem i forsvarsposition. De fleste rygere foretrækker, at folk bare siger: Her i huset ryger vi ude på terrassen eller Jeg vil helst have, at du ryger udendørs. Rygerne peger på, at det er vigtigt, at folk siger fra på en ordentlig og respektfuld måde. De fleste rygere giver udtryk for, at de ikke ønsker en forklaring, og de bryder sig ikke om, når folk siger fra på en indirekte måde eksempelvis ved at vifte sig under næsen eller hoste demonstrativt. Rygerne foretrækker klar tale uden sundhedsbetragtninger. Men ikkerygerne og eksrygerne har ikke lyst til at tage emnet op og sige, at de ikke vil have røg indendørs. De føler, at det er socialt uacceptabelt at påpege andres vaner, og mener rygerne selv bør tage ansvaret for deres rygning ved at gå udenfor af sig selv. De ønsker ikke at blande sig i andres vaner, men vil bare gerne undgå røgen. Ikkerygerne håber, at rygerne af sig selv går ud og ryger, hvilket de ikke nødvendigvis gør. Omvendt forventer rygerne, at ikkerygerne siger fra over for røgen. Der er ingen, der føler, at det er deres ansvar at sikre, at luften er fri for tobaksrøg. I stedet går alle rundt og håber nogen siger, hvad der skal gøres, så det ikke er den enkeltes ansvar. Så hvis hverken rygere, eksrygere eller ikkerygere har lyst til at ødelægge den gode stemning ved at berøre emnet, hvordan gør man så lige? En fremtidig løsning på problematikken kan være, at rygerne påtager sig ansvaret for deres rygning ved at gå udenfor af sig selv, både hjemme og hos andre. Mange ubehagelige situationer kunne undgås, hvis det blev normen, at rygerne kun røg udendørs, og det var noget, man ikke behøvede at snakke om. Hvis alle betragtede røgfri indendørs luft som en menneskeret og som noget, der er vigtigt og godt for alle også for rygere ville rygerne undgå at blive mindet om sygdom og sundhed, og ikkerygerne ville slippe for at blande sig i andres vaner. Som den engelske filosof John Stuart Mill har udtrykt det: Mennesket skal have frihed til at gøre, hvad det har lyst til, så længe det ikke skader andre. Men forandringerne sker ikke af sig selv. I det offentlige rum og på arbejdspladser kan man bruge lovgivning til normændringer, hvilket ikke er muligt i privatsfæren. Her må man ty til oplysning og opfordringer til normændringer. Det er nødvendigt, at sundhedsorganisationer og myndigheder fortsat udbreder viden om passiv rygning, og at de sideløbende iværksætter tiltag, der fører til ændrede normer. 6 Albers et al. Am J Public Health 2008; 98(10):

47 17 Profiler af interviewpersoner For at få et bredt billede af danskernes syn på rygning og passiv rygning i privatsfæren var det vigtigt med en så blandet interviewgruppe som muligt. Af nedenstående profiler fremgår det, at de interviewede er meget forskellige med hensyn til køn, alder, rygestatus og beskæftigelse. Alle interviewpersoner er anonymiserede som interviewperson A, B og så videre. astma og samtidig er vokset op i et miljø, hvor næsten alle røg. I dag er der stadig en del rygere i hendes omgangskreds. Hun har svært ved at sige fra over for røgen, selv om hun bliver syg af den. Parrets børn har et stærkt beskytterinstinkt over for C, og har fra de var helt små forsøgt at skabe røgfri luft omkring hende eksempelvis til forældrearrangementer i skolen. I N T E RV I E W P E R S O N A A er kvinde, 49 år og arbejder på kontor. Hun bor med sin mand i et rækkehus i en storby. Parret har et voksent barn. A er vokset op i en familie, hvor begge forældre røg, og hun begyndte selv at ryge som 15-årig. Hun har tidligere røget 40 cigaretter om dagen. I dag ryger hun tre i løbet af dagen, og så når hun kommer hjem fra arbejde. Hun har forsøgt at stoppe med at ryge ganske få gange. Hendes mand ryger også, og de ryger begge indendørs i hjemmet. Der er mange rygere i deres omgangs kreds. I N T E RV I E W P E R S O N B B er kvinde, 41 år og klinikassistent. Hun bor i en lejlighed i en provinsby. Hun er for nyligt blevet skilt fra faderen til deres to børn. Hun begyndte at ryge, da hun var 13 år gammel og ryger i dag dagligt. Der har været perioder i hendes liv, hvor hun ikke har røget blandt andet under sine graviditeter. I forbindelse med skilsmissen har hun optrappet sin rygning, og hun har aldrig været så meget ryger, som hun er nu. Eksempelvis ryger hun nu om morgenen, inden hun tager på arbejde, og hun er også begyndt at ryge i bilen. Hun har i mange år været opmærksom på ikke at ryge i nærheden af deres børn, men på nuværende tidspunkt er hun ikke så striks med det, og hun ryger indendørs i hjemmet. Hun føler sig til tider flov over at ryge. Hendes teenagesøn er bekymret over, at hun ryger, og vil gerne have, at hun stopper. I N T E RV I E W P E R S O N C C er kvinde og 53 år. Hendes mand er selvstændig, og hun arbejder som medhjælpende hustru i hans firma. De bor i et parcel hus i en provinsby og har voksne børn og børnebørn. C har aldrig røget, og hendes mand ryger heller ikke. Parrets hjem er røgfrit bortset fra ét anneks, hvor forretningsforbindelser af og til får lov at ryge. C har oplevet mange dilemmaer om rygning, da hun siden barndommen har lidt af alvorlig INTERVIEWPERSON D D er kvinde, 64 år og kunsthåndværker. Hun bor alene på en gård. Hun er vokset op i et hjem med en far, der røg, og begyndte selv at ryge, da hun var 20 år. Hun var storryger i 30 år, men stoppede med at ryge for ca. 15 år siden og har tygget nikotintyggegummi lige siden. Hun tænker ikke så meget over rygning og mener, at det nærmest lugter dejligt. Hun kender ikke så mange, der ryger, og hvis de kommer på besøg, må de gerne ryge indendørs i hendes hjem. INTERVIEWPERSON E E er kvinde, 26 år og pædagogstuderende. Hun bor i et rækkehus i en storby sammen med sin kæreste og er gravid med deres første barn. Hun begyndte at ryge som 15-årig, men stoppede for nogle år siden og er i dag eksryger. Hun kan dog stadig få lyst til at ryge. Hendes kæreste har aldrig røget. Der er mange rygere i hendes omgangskreds, og gæster må gerne ryge i deres hjem. Når barnet er født vil hun gerne gøre hjemmet helt røgfrit, men det er hendes kæreste ikke helt enig i. Han mener, at der godt må ryges ud af vinduet, når barnet er født. I E s familie er der flere, der har fået rygerelaterede sygdomme. INTERVIEWPERSON F F er kvinde, 24 år og læser til pædagog. Hun bor i en lejlighed i en storby sammen med sin mand, som har astma. Hun begyndte at ryge i 10. klasse, og i dag ryger hun cigaretter om dagen, men hun vil gerne stoppe med at ryge. For tre-fire år siden stoppede hun med at ryge i syv måneder. Hendes mand har tidligere røget, men er lige stoppet. F forsøger så vidt muligt kun at ryge ude på deres altan, men overholder det ikke altid. Hun har stort set ingen venner, der ryger, og det er også kun ganske få i hendes familie, der ryger. 47

48 I N T E RV I E W P E R S O N G G er kvinde, 26 år og medicinstuderende. Hun bor i en lejlighed i en storby sammen med sin kæreste. G ryger ikke, og det gør hendes kæreste heller ikke. Hun har altid lært, at rygning er skidt, og er vokset op i et hjem, hvor der aldrig blev røget. Hun er meget opmærksom på både de sundheds- og lugtmæssige gener ved røg. Parret har et røgfrit hjem med undtagelse af nytårsaften, hvor der godt kan blive røget indendørs i hjemmet. Hendes bedstefar er lige holdt op med at ryge han var den eneste i familien, der røg. Mange af hendes venner festryger, kun få ryger dagligt. I N T E RV I E W P E R S O N H H er kvinde, 60 år og kunstner. Hun bor med sin mand i et hus i en provinsby. De har både børn og børnebørn. H siger, hun har røget on and off siden hun var helt ung, og til hun stoppede for cirka 15 år siden. Hun ærgrer sig over, at hun også røg, da hun var gravid. Hendes mand har også røget, men stoppede med at ryge, før han fyldte 25. De har et røgfrit hjem, så gæster, som ryger, bliver bedt om at gå udenfor. Hvis gæsterne står og ryger lige i døråbningen, synes H dog, at det er svært at sige noget til dem. H beskriver sig selv som sådan én, der spiser økologisk, ikke har nogen bil og som ung gik ind for nej tak til atomkraft. I N T E RV I E W P E R S O N J J er kvinde, 60 år og arbejder som lægesekretær på et hospital, hvor hun ser mange ryge-relaterede hjerte sygdomme. Hun bor i en lejlighed i en provinsby. Hun har voksne børn og børnebørn. En datter har astma. Hun har været storryger, siden hun var 21 år, men stoppede for 3 måneder siden. Hun er vokset op i et hjem, hvor faren røg, og tidligere var der mange i hendes omgangskreds, der røg. I dag er det stort set kun én af hendes nære venner og hendes søn, der ryger. Gæster må gerne ryge indendørs i hendes hjem. Der har været ryge-relateret sygdom i hendes familie. I N T E RV I E W P E R S O N K K er kvinde, 37 år og økonomiuddannet. Hun bor med mand og børn i en lejlighed i en storby, og i øjeblikket er hun på barselsorlov. Hun er vokset op i et hjem, hvor der blev røget meget. Hendes mor døde af kræft, da hun var lille. K har været festryger, men efter at hun har fået børn, ryger hun ikke. Hendes mand ryger heller ikke. Der er nogle rygere i familien og vennekredsen. Til daglig må der ikke ryges i hjemmet, men gæster må gerne ryge indendørs til fester og middagsselskaber. I N T E RV I E W P E R S O N L L er mand, 20 år og gymnasieelev. Han bor i et hus i en forstad hos noget familie. Han ryger ikke og bryder sig generelt ikke om fester, høj musik og en masse fulde mennesker. Han fortæller, at han som årig var bekymret for sin far som røg han var bange for, at faren ville dø af rygningen. L tager afstand til rygning, bliver meget irriteret af røg og holder sig væk fra steder, hvor der ryges. Der er stort set ikke nogen rygere i hans omgangskreds. Han bor i et røgfrit hjem og kan ikke forestille sig at blive kammerat med én, der ryger. INTERVIEWPERSON M M er 69 år, mand og pensionist. Han har tidligere arbejdet med detailhandel. Han bor sammen med sin kone i et hus i en provinsby - de har børn og børnebørn. Hans kone ryger en enkelt cigaret af og til. Han begyndte selv at ryge i års alderen men stoppede for cirka 15 år siden. Der må gerne ryges indendørs i deres hjem, men der er ikke særlig mange rygere i deres omgangskreds. Han er en mand af den gamle skole og har ikke stor forståelse for, at normerne omkring rygning ændrer sig. INTERVIEWPERSON N N er mand, 35 år og arbejder som sagsbehandler. Han bor i en lejlighed i en storby sammen med sin kæreste og deres seksårige søn. Hans kæreste ryger, og han begyndte selv at ryge, da han var år. Hans forældre er bekymrede over, at han ryger - både for hans egen skyld men også for deres barnebarns skyld. Det seneste års tid har han skemalagt, hvornår han må ryge sine seks daglige cigaretter. Det har han indført for at styre cigaretterne i stedet for, at de styrer ham. Han har planer om at trappe endnu mere ned. Parret har en regel om, at der kun må ryges i køkkenet. Der er flest rygere i hans omgangskreds. INTERVIEWPERSON O O er mand, 34 år og er systemberegner i en mellemstor virksomhed. Han bor alene i en lejlighed i en storby. Han begyndte at ryge, da han var år og har flere gange prøvet at stoppe. Det er dog endnu ikke lykkedes, og i dag ryger han cigaretter om dagen. Han ryger indendørs i sit hjem i alle værelser på nær soveværelset. Der er mange rygere i hans omgangskreds. O er meget optaget af rygereglerne på sin arbejdsplads, hvor man kun må ryge udendørs i et særligt glasbur. INTERVIEWPERSON P P er mand og 33 år. Han er netop blevet færdig med sin universitetsuddannelse og er i øjeblikket arbejdsløs. Han bor sammen med sin kæreste i en lejlighed i en storby. Han er vokset op med forældre, der røg, og begyndte selv at ryge i gymnasiet. I dag ryger han cigaretter om dagen. Han vil egentlig gerne stoppe med at ryge, men har endnu ikke forsøgt - han venter på at være så motiveret, at han kan gennemføre det. Hans kæreste ryger ikke og vil gerne have, at hjemmet er røgfrit. P er gået med til at ryge ud af vinduet, bortset fra når de har gæster, så må der godt ryges i lejligheden. Der er mange rygere i hans omgangskreds. 48

49 I N T E RV I E W P E R S O N Q Q er mand, 46 år og arbejder som pedel. Han bor sammen med sine børn i en lejlighed i en forstad. Han ryger og har gjort det, siden han var 13 år. Hans børn er bekymrede over hans rygning, og gør hvad de kan for at få ham til at stoppe - viser ham eksempelvis bøger og brochurer. Han giver udtryk for, at han egentlig gerne vil stoppe med at ryge, men at han er afhængig. De fleste i hans omgangskreds ryger ikke. Når børnene er hjemme, ryger han under emhætten, men når han er alene hjemme, ryger han, hvor han har lyst. I N T E RV I E W P E R S O N R R er mand, 54 år og arbejder som chef i en lille virksomhed. Han bor med sin kone og børn i et hus på landet. Han begyndte som 13-årig at ryge pibe i dag ryger han både pibe og cigaretter. Hans familie synes, han skal holde op med at ryge. Til jul fik han for eksempel en pakke nikotin-tyggegummi af sin 12-årige datter. Han har tidligere prøvet at holde op med ryge, og han har planer om igen snart at stoppe. Hans kone ryger ikke, og deres hjem er generelt røgfrit, men han kan godt finde på at ryge indendørs hvis der lige er noget, han skal have ordnet, eller hvis de holder fest nytårsaften. De fleste i hans omgangskreds er ikkerygere, men der er også nogle rygere. INTERVIEWPERSON T T er mand, 46 år og selvstændig vvs-installatør. Han bor sammen med sin kone (U), i et parcelhus i en provinsby. De har ingen børn. Hans far døde af en lungesygdom. T har aldrig røget og bliver meget provokeret af indendørs rygning - det går ham på. Der er rigtig mange i hans og konens familie, der ryger - specielt dem i den ældre generation. Han vil gerne have, at der slet ikke ryges i deres hjem, men det er endnu ikke lykkedes at få de ældre familiemedlemmer til at forstå dette, så når der er gæster på besøg, bliver der ofte røget i huset og oftest i køkkenet med emhætten tændt. INTERVIEWPERSON U U er kvinde, 40 år og klinikassistent. Hun bor sammen med sin mand (T) i et parcelhus i en provinsby. Ligesom sin mand ryger hun ikke. Der er en del rygere i deres omgangskreds blandt andet hendes mor og morbror. U synes, det er meget svært at sige til gæster i hjemmet eller kunder i mandens firma, at de ikke må ryge indendørs i hjemmet hun er konfliktsky. I N T E RV I E W P E R S O N S S er mand, 58 år og uddannet håndværker. Han bor sammen med sin kone i et parcelhus i en mindre forstad. Parret har voksne børn og børnebørn. S er vokset op i et meget røgfyldt miljø. Han ryger ikke selv, men hans kone ryger, og det er vigtigt for ham at understrege, at det ikke generer ham. Han forsvarer i udtalt grad sin kones rygning. Konen ryger indendørs i hjemmet. De kommer en del i en sejlklub, hvor de har mange sociale kontakter, og hvor der er en del rygere. 49

50 18 Spørgeguide til eksrygere og ikkerygere INDLEDNING Rygehistorie Har du prøvet at ryge? Er du vokset op i et hjem med forældre, der røg? Hvordan ser din familie på rygning? Hvordan ser dine venner på rygning? Hvad tænker du om rygning? Hvad tænker du, fx hvis du går en tur ned af strøget, og der går en foran dig og ryger? Hvad tænker du, når du ser en mor el. far, der ryger i nærheden af lille barn? Hvad tænker du, når du ser en gravid, der ryger? Hvad tænker du, når du ser én, der ryger i bilen - evt. med barn i bilen? Betyder rygning noget for dig, når du er sammen med rygere til en sammenkomst? *Hvis eksryger stil rygerspørgsmål. Hvor bliver der røget i din dagligdag? Arbejde? Hjemme? Til fest? Familie? Venner? Tænker du over, når nogen ryger i nærheden af dig? Fortæl om en situation? Bliver du generet af andres røg? Hvad er det ved røgen, der generer dig? Er der nogen steder, det er i orden, at der bliver røget? Er der situationer eller steder, hvor det er generende, at der ryges? Er der steder, hvor det ikke er i orden, der ryges? Siger du fra? Tænker du over, at røgen kan påvirke dit helbred? Tænker du på, at du skal beskytte dig selv og dine børn imod røgen? Hvordan beskytter du dig? Hvornår er der sidst nogen, der har røget i dit hjem? Hvem ryger hjemme hos dig? Hvordan ved de om de må ryge? Hvad med hvis du holder fest, nytårsaften, en stresset situation eller andet? Er der nogen, der må ryge hos dig, og andre der ikke må? Hvorfor er der forskel? Hvor tit er der nogen, der ryger hos dig? INDENDØRS RYGNING: Hvilke rum bliver der røget i? Køkken, stue, trappeopgang m.m.? Gøres der noget for at fjerne røgen, mens eller efter der ryges? Har I aftalt at det skal være sådan? Hvorfor blev reglerne lige sådan? Kan du forestille dig, at der slet ikke må ryges indendørs i dit hjem? Kan du nævne fordele og ulemper? Er det noget, du har snakket med din samlever om? Vil det være svært at indføre? Hvordan ville du fortælle det til venner og familie? Vil det være synd for rygerne? Er det synd for ikkerygerne, hvis der gerne må ryges indendørs? Skal man have en begrundelse for, at der ikke må ryges indendørs? Hvilke begrundelser kunne du forestille dig at bruge? Hvilke begrundelser, synes du, er gode at andre brugte? Kender du nogen, hvor der aldrig bliver røget indendørs? 50

51 Hvordan fungerer det? Hvordan fortæller de det? Hvordan vil du reagere, hvis en gæst bad dig om at sikre, at andre gæster ikke ryger? Har du tænkt på, at nogen måske melder afbud til en sammen komst i dit hjem, fordi de ved, at der bliver røget? Hvordan vil du reagere, hvis nogen meldte afbud pga. røgen? Hvad hvis det var pga. deres børn eller fordi de havde astma? Vil du helst have, at de siger det, eller bare lader være med at komme? Synes du, at gæsterne kan tillade sig det? Er det gæsten eller værten, der bestemmer? RØGFRIT INDENDØRS: Hvorfor indførte du/i at der ikke må ryges indendørs? Er det noget I er blevet enige om? Er der nogen situationer, hvor det er sværere at overholde? Hvad hvis I holder fest? Eller børnene er lagt i seng? Hvad hvis det er dårligt vejr? Må der ryges i jeres bil? Har I et skilt på bilen eller har I sagt det? Er der andre i jeres omgangskreds, hvor der aldrig ryges indendørs i hjemmet? Hvordan fungerer det hos dem? Hvordan var det første gang I skulle have gæster, efter I havde besluttet, at der ikke må ryges indendørs? Var det svært at sige til gæsterne? Er der nogen, det er sværere at sige til end andre? Var det nødvendigt at forklare, hvorfor I havde indført reglerne? Hvad sagde I? Kan du forestille dig andre forklaringer, man kunne bruge? Ville det være nemmere med fx et skilt på døren? Har du tænkt på, om der er venner eller familie, du inviterer sjældnere, fordi de ryger? Har du oplevet, at nogen syntes det var for meget, at man ikke længere må ryge indendørs i jeres hjem? Har du været i en situation, hvor gæsterne ikke overholdt reglerne? Hvad synes gæsterne om det i dag? HOS ANDRE: Synes du, de sociale situationer har ændret sig, i hjem, hvor man ikke længere må ryge indendørs? Fx at selskabet splittes op, når rygerne skal ud at ryge? Bør man sige fra eller skal man finde sig i røgen i andres hjem? Har du overvejet at takke nej til en sammenkomst, pga. der blev røget? Har du været til en fest el. lign. i andens hjem, hvor du gik tidligere hjem pga. røgen? Eller hvor du bad en ryger om at lade være med at ryge indendørs? Kan man tillade sig at sige noget i andres hjem? Er det bedst at sige noget før, under eller efter sammenkomsten? Er det værten eller gæsterne, der bestemmer? Kan man bede værten om, at de andre gæster ikke ryger? Hvad hvis der er børn med? Eller en gravid med? Eller en med hjertesygdom eller astma? Kender du rygereglerne i dine venners og families hjem? Har du oplevet, at nogen har for restriktive regler i deres hjem? Hvornår synes du, at reglerne er for restriktive? Hvordan opdager du, om der må ryges, når du er et nyt sted? Hvordan opdager dine venner det? Synes du, det er en god måde? Hvordan ville det være bedst at håndtere situationen? Har du oplevet en pinlig situation, fordi det var uklart, om der måtte ryges eller ej? Hvad kunne værten have gjort anderledes? Hvad kunne gæsterne have gjort anderledes? Hvem synes du skal bestemme, om der må ryges indendørs eller ej? 51

52 DEN OFFENTLIGE DEBAT Hvad synes du om tonen i den offentlige debat om rygning? Er det synd for rygerne? Er der noget, du savner i debatten? Kan debatten gøres bedre? Har din holdning til rygning og passiv rygning ændret sig efter rygeloven? Er rygning, noget man snakker om i din omgangskreds? AFRUNDING Vil du nogensinde bede nogen om at lade være med at ryge? Hjemme hos dig selv? Hos andre? I toget? På gaden? På arbejdspladsen? Er det svært at sige noget? Hvordan har det været at blive interviewet? Er der noget, du har lyst til at fortælle, som jeg ikke har spurgt om? Har spørgsmålene sat tanker i gang, som du ellers ikke havde tænkt? Må jeg ringe, hvis der er noget, jeg har glemt at spørge om? 52

53 19 Spørgeguide til rygere INDLEDNING Kan du fortælle lidt om dengang du begyndte at ryge? Hvornår? Hvorfor? Sammen med hvem? Hvad sagde dine forældre? Hvad sagde dine venner? Røg din far? Røg din mor? Fortæl om en oplevelse som barn, hvor du din far, mor eller anden røg nær dig? Hvad tænkte du om rygning dengang? Hvad tænker du i dag? Hvad tænker venner, familie, arbejdsplads i dag om rygning? Familie? Venner? Hvor ryger du selv? Hvornår blev der sidst røget indendørs i dit hjem? Hvem er det, der ryger i dit hjem? Er der forskel på, hvor du ryger, afhængig af om du er alene, eller der er andre til stede? Hvordan ved dine gæster, om de må ryge eller ej? Hvor ofte ryges der? Ved hvilke lejligheder ryges der? Hvad med hvis du holder fest, nytårsaften, en stresset situation eller andet? Må der ryges i jeres bil? Har I et skilt på bilen, eller har I sagt det? Hvad er det gode og dårlige ved at ryge i dag? Hvor føles det godt at ryge? Er der nogen situationer, hvor rygning bare hører med? Hvor føles det problematisk? Er det besværligt at være ryger? Oplever du, at folk går lidt væk fra dig, når du tænder en cigaret? Eller at de siger noget til dig? Er det nemmere at komme i kontakt med andre, når men ryger? Oplever du, at der er et særligt fællesskab mellem rygere? Har du været i en situation, hvor det ville være nemmere, hvis du ikke røg? Er der nogen steder, du føler dig udstillet, fordi du ryger? Hvor bliver der røget i din dagligdag? Arbejde? Hjemme? Til fest? RYGNING INDENDØRS Bør gæster finde sig i røgen i dit hjem? Eller kan de tillade sig at sige fra? Hvordan ville du reagere, hvis en ven bad dig om, at der ikke blev røget? Hvad hvis der er børn med? Eller en gravid med? Eller en med hjertesygdom eller astma? Er det værten eller gæsterne der bestemmer? Er der noget, der kan få dig til at beslutte, at der ikke må ryges indendørs i dit hjem? Børn? Nye møbler? Kæledyr? Kæreste? Bedre adgang til udendørsareal? Nymalet? Sygdom? 53

54 RØGFRIT INDENDØRS Hvorfor indførte du/i at der ikke må ryges indendørs? Er det noget, I er blevet enige om? Er der nogen situationer, hvor det er sværere at overholde? Hvad hvis I holder fest? Eller børnene er lagt i seng? Hvad hvis det er dårligt vejr? Er der andre i jeres omgangskreds, hvor der aldrig ryges indendørs i hjemmet? Hvordan fungerer det hos dem? Hvordan var det første gang I skulle have gæster, efter I havde besluttet, at der ikke må ryges indendørs? Var det svært at sige til gæsterne? Er der nogen, det er sværere at sige til end andre? Var det nødvendigt at forklare, hvorfor I havde indført reglerne? Hvad sagde I? Kan du forestille dig andre forklaringer, man kan bruge? Ville det være nemmere med fx et skilt på døren? Var der nogen, der syntes, det var for meget, at der ikke længere må ryges i jeres hjem? HOS ANDRE Hvilke fordele og ulemper er der ved kun at ryge udendørs? Hvilke fordele og ulemper er der ved at ryge indendørs? Hvem af dine venner og familie ryger du hos? Er der forskel på venner, du kender godt og bekendte, du ikke kender så godt? Tænker du over, om dem, du ryger hjemme hos, i virkeligheden helst er fri for din røg? Er der nogen, du kender, som ikke vil have, at der ryges indendørs? Hvordan fungerer det? Hvad sagde de første gang? Hvordan vil du gerne have, at en veninde siger til dig, at der ikke længere må ryges i hendes hjem? Hvilke begrundelser er i orden? Hvordan skal hun sige det? Hvad ville du synes om et skilt på døren? Hvordan gør du, hvis du er et nyt sted og du ikke ved, om det i orden at ryge? Spørger om lov? Venter på en anden tænder en cigaret? Går udenfor af dig selv? Hvad hvis det er en lejlighed på 4. etage, hvor du ikke må ryge? Går ud på trappeopgang? Ud af vindue? Under emhætte? Venter til du kommer hjem? Forestil dig, at du sidder i en bil og får lyst til at ryge hvad gør du? Er der forskel på, hvis bil det er? Om der er børn med? Eller en gravid med? Mener du, at der er nogen, der ikke kan tåle røg? Hvordan opdager du om der må ryges indendørs, når du er et nyt sted? Hvordan gør dine venner? Synes du, det er en god måde? Hvad ville være den bedste måde at få klarhed på? Har du oplevet en pinlig situation, fordi det var uklart om der måtte ryges eller ej? Hvad kunne værten have gjort anderledes? Hvad kunne gæsterne have gjort anderledes? Hvem synes du skal bestemme, om der må ryges indendørs eller ej? Hvordan opfatter du det, når du kommer i et hjem, hvor der ikke må ryges? Hvad ville du synes om et skilt på døren? Har du forslag til en tekst på skiltet? Hvornår er det i orden at henvise til udendørs rygning? Hvornår er det ikke i orden? Har du oplevet situationer, hvor du blev ked af det, fordi du ikke måtte ryge? Eller situationer, hvor der blev en konflikt pga. rygning? Eller hvor det ødelagde den gode stemning, at rygerne skulle gå ud? Har du oplevet, at nogen har for restriktive regler i deres hjem? Hvornår synes du, at reglerne bliver for restriktive? 54

55 AFRUNDING Tænker du over hvad andre synes om rygning? I hvilke situationer? Har du oplevet, at dine bekendte omtaler deres holdning til rygning? Eller er rygning et emne, I ikke snakker om? Hvorfor tror du, at det er sådan? Er der nogen, du viser særlig hensyn til i fht. din rygning? Fx børn, gravide? Hvordan viser du hensyn? Hvorfor viser du hensyn? Fortæl lidt om hvad du ved om røgen? Bliver du nogen gange selv generet af, at andre ryger? Hvorhenne? Hvad er generende? Hvad tænker du om en gravid, der ryger? Hvad tænker du om børn, der ryger? Har dine holdninger til rygning ændret sig efter, der er kommet så meget fokus på rygning? Hvordan? Hvad synes du om den offentlige debat om rygning? Hvordan kan den gøres bedre? Er det synd for rygerne? Er det generelt rygerne eller ikkerygerne, der skal vise hensyn? Har rygeloven påvirket din hverdag eller arbejdsdag? Er det grænseoverskridende at snakke om rygning? Ser du debatten som noget positivt eller negativt? Føler du nogen gange, at du skal undskylde eller forsvare rygning? Fortæl Hvordan har det været at blive interviewet? Er der noget, du har lyst til at fortælle, som jeg ikke har spurgt om? Har nogen af spørgsmålene sat tanker i gang, som du ellers ikke havde tænkt? Må jeg ringe, hvis der er noget, jeg har glemt at spørge om? 55

56 Kanariefuglen er maskot for ren luft. Minearbejderne brugte kanariefuglen som advarsel mod gasudslip i mineskakterne. Så længe kanariefuglen synger, er luften god.

Passiv rygning i privatsfæren

Passiv rygning i privatsfæren Rapport 2009 Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen Kræftens Bekæmpelse Passiv rygning i privatsfæren en kulturanalyse Passiv rygning i privatsfæren en kulturanalyse Kræftens Bekæmpelse Rapport 02/2009

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok? Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Bilag 4. Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min

Bilag 4. Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min Bilag 4 Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min B: Inden for denne her tid har det primært været østeuropæere der har været i Mariatjenesten,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Dagplejeren som sundhedsformidler

Dagplejeren som sundhedsformidler Passiv rygning Forebyggelses og dokumentationsafdelingen Kræftens Bekæmpelse Dagplejeren som sundhedsformidler - evaluering af projekt om passiv rygning i Allerød Kommunes dagpleje 1 Dagplejeren som sundhedsformidler

Læs mere

Motivational interviewing.

Motivational interviewing. Motivational interviewing. Motivational interviewing er en filosofi og en holdning til livet, mennesker og vaner. Dernæst består den af nogle teknikker, men det vigtigste er holdningen til medmennesket.

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Bilag A: Interview med Annette

Bilag A: Interview med Annette Bilag A: Interview med Annette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 I: Da du valgte at du skulle igennem det her forløb valgte du så at benytte dig af en anonym eller en

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Sundhedspædagogisk inddragelse af forældre til skolebørn

Sundhedspædagogisk inddragelse af forældre til skolebørn Sundhedspædagogisk inddragelse af forældre til skolebørn Dan Grabowski, MA(Sociologi), PhD Seniorforsker, Teamleder(børn, unge & familier) Landskonference for sundhedsplejersker, 27/8-2018 1 Hvad er inddragelse?

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER?

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER? HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER? Få 3 tips til at overvinde de dumme vaner Martine Eskildsen Denne e-bog er lavet til dig, der gang på gang har forsøgt at ændre på dine vaner. Du siger ofte til

Læs mere

Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018

Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018 Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018 I alt 111 elever på Herning Produktionsskole har besvaret spørgeskemaundersøgelsen vedrørende rygning, snus og tyggetobak. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

Rygevane- undersøgelse

Rygevane- undersøgelse Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 0 - KVINDE 1275 100,0% Alder 15-19 år 120 9,4% 20-29 år 115 9,0% 30-39 år 242 19,0% 40-49 år 222 17,4% 50-59 år 205 16,1% 60-69 år 177 13,9% 70+ år 193 15,2% Region Hovedstaden 372 29,1% Sjælland

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Ja, mit det navn det er selvfølgelig Anders, og du hedder? athrine. Yes. Og du går i? 3.e. 3.e. Og lige nu har crossfit.

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 49,1% KVINDE 1275 50,9% Alder 15-19 år 246 9,8% 20-29 år 255 10,2% 30-39 år 465 18,6% 40-49 år 451 18,0% 50-59 år 411 16,4% 60-69 år 349 13,9% 70+ år 328 13,1% Region Hovedstaden 760 30,3%

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

På dansk ved Birgitta Gärtner. Alvilda

På dansk ved Birgitta Gärtner. Alvilda Mats Strandberg Sofia Falkenhem På dansk ved Birgitta Gärtner Alvilda 1 Jeg blev et monster på min niårs fødselsdag. Selvom jeg ikke rigtig forstod det, da det skete. Jeg hedder Frank Steen, og det skete

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning 1. Det kradser i halsen Issa: Hvad? Er det der egentlig dine cigaretter? Simon: Nej, jeg ryger ikke. Det er nok Martin fra min klasses. Han er begyndt at ryge igen. Issa: Er der ellers mange fra din klasse,

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

RYGELOVEN OG PASSIV RØG 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Kapitlet gennemgår den gældende lov for det røgfri

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Røgfri graviditet. Rygestop er en gave til jeres barn. TEST: Parat til rygestop

Røgfri graviditet. Rygestop er en gave til jeres barn. TEST: Parat til rygestop Røgfri graviditet Rygestop er en gave til jeres barn TEST: Parat til rygestop Rygestop er den bedste gave En røgfri graviditet er noget af det vigtigste, I kan give jeres barn lige nu... Rygestop er altid

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft

Læs mere

Københavnerdrengen 1

Københavnerdrengen 1 18. DECEMBER Københavnerdrengen 1 Vi har fået en københavnerdreng og han hedder Frederik. Det var mors idé. Hun mente, det var synd for de mange børn i København, der slet ikke fik nogen sommerferie, men

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

RYGELOVEN OG PASSIV RØG 26 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 27 Kapitel 3: Hvad siger rygeloven Flere og flere steder bliver det

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen.

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen. Kære Dig Tillykke med fødselsdagen. Du får talen på papir, da jeg jo ikke er som den pinlige onkel, der bare rejser sig og tager ordet til din fødselsdagsfest. Det er kun godt og så har det også den fordel

Læs mere

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Du er selv ansvarlig for at komme videre Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

HOLDNINGSKORT. Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg

HOLDNINGSKORT. Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg HOLDNINGSKORT Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg Hvert kort har en forside med et udsagn. På bagsiden er ekstra info til inspiration om emnet. Man har selv ansvar for at leve sundt I

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

2 Jeg skyndte mig at lukke Facebook helt ned, så man ikke kunne finde mig derinde mere. I den periode, hvor jeg havde lukket min Facebook-profil ned,

2 Jeg skyndte mig at lukke Facebook helt ned, så man ikke kunne finde mig derinde mere. I den periode, hvor jeg havde lukket min Facebook-profil ned, 1 CAMILLAS HISTORIE Jeg hedder Camilla og jeg er 23 år gammel. Da jeg var yngre mødte jeg en fyr på mit arbejde. Han var noget ældre end mig, men vi var rigtig glade for hinanden, blev kærester og brugte

Læs mere

Spøgelsestoget. 7 gange 6 er 42 7 gange 7 er 49 7 gange 8 er 55 nej 56 7 gange 9 er 63 7 gange 10 er 70

Spøgelsestoget. 7 gange 6 er 42 7 gange 7 er 49 7 gange 8 er 55 nej 56 7 gange 9 er 63 7 gange 10 er 70 14. D E C E M B E R Spøgelsestoget 7 gange 6 er 42 7 gange 7 er 49 7 gange 8 er 55 nej 56 7 gange 9 er 63 7 gange 10 er 70 1 Jeg kan snart 7-tabellen, jeg skal bare øve mig lidt mere. Det er bare så flovt

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Mit liv med hash STOF UNGE

Mit liv med hash STOF UNGE Mit liv med hash Jeg røg min første joint, da jeg var 16 år. Det skete på min første Roskilde Festival, og jeg husker ærligt ikke meget fra denne aften. Jeg har fået at vide, at jeg brækkede mig, big time..

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

23 år og diagnosen fibromyalgi

23 år og diagnosen fibromyalgi 23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere