Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation

Transkript

1 Kriseberedskab - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation

2

3 Akutte situationer En akut situation opstår pludseligt, er uforudsigelig og svær at forberede sig på. De implicerede kan være alt fra få personer til større grupper. Det er situationer hvor patienter, pårørende og/eller personale bringes i en tilstand, hvor de ikke med deres erfaringer og vanlige reaktioner kan beherske situationen. Aalborg Sygehus har valgt at definere en akut situation i to underkategorier: en voldsom hændelse og en ekstrem hændelse. Voldsomme hændelser En voldsom hændelse er en hændelse, som det tværfaglige personale på Aalborg Sygehus selv kan håndtere ved en eller flere af følgende tiltag: Mobilisere personens private netværk af familie, kollegaer og venner og/ eller sikre at personen ikke bliver sendt hjem alene eller Mobilisere fagpersoner på sygehuset, f.eks. læge, sygeplejerske, socialrådgiver, præst og/eller sundhedsfaglig supervision og vejledning. Ekstreme hændelser En ekstrem hændelse er en hændelse, som det tværfaglige personale på Aalborg Sygehus ikke selv kan håndtere og hvor der derfor mobiliseres ekstern hjælp. Ledelsen vurderer, om det er tilstrækkeligt at mobilisere en psykolog gennem Sygesikringens tilbud om psykologhjælp via egen læge eller vagtlæge, eller om der er brug for en akut psykolog via Psykologernes Net tlf I de formentlige få situationer, hvor Psykologernes Net inddrages, skal afdelingsledelsen altid kontaktes. Psykologernes Net er en gruppe af privatpraktiserende psykologer, som mod betaling, står til rådighed døgnet rundt blandt andet for Aalborg Sygehus. 3

4 Muligheder for hjælp internt via informationen Sygehuspræsterne (for patienter, pårørende og personale) Begge sygehuspræster har stor erfaring i at være sammen med mennesker i sorg og krise og er uddannet i supervision. Præsterne kan udover samtale tilbyde at afholde en højtidelighed eller et ritual. Socialrådgiverne (for patienter og pårørende) Socialrådgiverne har stor erfaring med mennesker, der er i krise og kan medvirke til at afhjælpe den pågældende situation eller dele af den. De Sundhedsfaglige supervisorer og vejledere (for personale) De Sundhedsfaglige supervisorer og vejledere er medarbejdere der er uddannet til og har erfaring i samtale, refleksion og bearbejdelse af oplevelser. Faglig supervision og vejledning kan medvirke til at udvide forståelsen for situationen og se nye handlemuligheder. Dette kan medvirke til faglig og personlig udvikling for den enkelte. Arbejdsmiljøorganisationen (for personale) Arbejdsmiljøgruppen og navnlig lederen skal støtte personalet i en akut krisesituation og eventuelt medvirke i debriefing. Nærmeste leder skal sikre, at hændelsen anmeldes som arbejdsskade, og herunder oplyse og eventuelt formidle tilbud om psykologhjælp. Lederen kan kontakte enhver psykolog, der har overenskomst med Sygesikringen (se Sker der en efterfølgende godkendelse af hændelsen som en arbejdsskade, får afdelingen udgiften til psykologen refunderet. Sikkerhedslederen står til rådighed i forhold til spørgsmål, vejledning og kan derudover iværksætte forebyggende tiltag i samarbejde med Regionens Arbejdsmiljøkontor. 4

5 Muligheder for ekstern hjælp Psykologhjælp gennem Sygesikringen (for patienter og pårørende) Kontakt egen læge eller vagtlægen - bemærk der her er en egenbetaling. Psykologer tilmeldt Sygesikringen har ifølge overenskomsten pligt til at yde psykologhjælp inden for en rimelig frist. Der tilbydes max. 12 samtaler. Psykologhjælp gennem Psykologernes Net (for patienter, pårørende og personale) Afdelingsledelsen kan rekvirere akut psykologhjælp via denne ordning som er en særlig samarbejdsaftale med Aalborg Sygehus. Der tilbydes max. 5 samtaler. Aalborg Sygehus dækker udgiften. Psykologhjælp gennem egen forsikring (for patienter og pårørende) Visse typer privatforsikringer tilbyder psykologisk krisehjælp. Debriefing Enhver medarbejder kan anmode om en debriefing efter en voldsom eller ekstrem hændelse. Formålet med debriefing er, at give det implicerede personale mulighed for at dele oplevelsen samt at lære af hændelsen. Lederen er ansvarlig for indkaldelse af relevante deltagere såvel fra egen, som fra andre afdelinger snarest muligt efter hændelsen. Lederen er ansvarlig for processens forløb - og kan evt. rekvirere hjælp fra Regionens Kontor for Arbejdsmiljø eller sundhedsfaglig supervision og vejledning på Aalborg Sygehus. 5

6 Forslag til spørgsmål til debriefing Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på støtte og inspiration til afholdelse af debriefing. Hvad skete? Start evt. med en runde hvor den enkelte fortæller sin oplevelse af forløbet uden afbrydelser Husk at oplevelser kan være forskellige og påvirke forskelligt. Fungerede samarbejdet? Hvordan var tonen? Var det relevante udstyr til stede? Personlige behov? Undervisningsbehov? Ændringsforslag til behandling/ forløbet? Skal hændelsen indberettes som utilsigtet hændelse? (www.dpsd.dk) Skal hændelsen indberettes som en arbejdsskade? Hvad skal meldes ud i afdelingen efterfølgende? Aftaler om opfølgning! Hvem er ansvarlig for hvad? Hvad blev den samlede konklusion/ læring omkring hændelsen? Ændringsforslag til organisationen? 6

7 Yderligere materiale Actioncard med beskrivelse af, hvordan du konkret skal agere ved voldsomme og ekstreme hændelser. Psykisk omsorg og hjælp information til pårørende med behov for hjælp og omsorg efter en ekstrem hændelse. 7

8 AALBORG SYGEHUS - ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL Flere foldere kan rekvireres i depotet varenr December 2008/Layout & DTP: Foto/AV, Aas, reg. nr.: os