Notat vedrørende artikel i Berlingske tidende den 6. september 2017 om aktivitetsparate borgere omfattet af 225 timers kravet til beskæftigelse

Transkript

1 Notat vedrørende artikel i Berlingske tidende den 6. september 2017 om aktivitetsparate borgere omfattet af 225 timers kravet til beskæftigelse Resume Fra tid til anden dukker diskussionen op, hvor stor er egentlig arbejdskraftreserven? Dette især når konjunkturerne er gode og behovet for arbejdskraft er høj. Artiklen i Berlingske Tidende af 6. september, som bygger på en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, (DA), konkluderer, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er parate til at træde ind på arbejdsmarkedet i nogle småjob på mellem 6 og eksempelvis 20 timer om ugen. Ifølge artiklen er der f.eks. 172 aktivitetsparate i Næstved Kommune, der er ud fra en teknisk beregning er omfattet af 225 timers reglen i Næstved. Hvis Næstved lå på samme niveau, som den kommune, der er bedst i den klynge, som Næstved Kommune sammenlignes med, ville tallet være 361 aktivitetsparate borgere. Notatets hovedbudskab er, at de aktivitetsparate ledige i Næstved Kommune, som følge af en optimistisk indstilling til deres beskæftigelsespotentiale(større andel af kontanthjælpsmodtagerne vurderes jobklare), har relative flere udfordringer end ledige i de kommuner, der har en mere pessimistisk indstilling til de lediges jobparathed. Derfor har de aktivitetsparate i Næstved Kommune mere vanskelige vilkår for at få fat i de småjobs, der findes, ligesom truslen om en økonomisk nedgang for hovedparten ikke formår at motivere dem til at ændre deres livssituation. Indledning Fra tid til anden dukker diskussionen op, hvor stor er egentlig arbejdskraftreserven? Dette især når konjunkturerne er gode og behovet for arbejdskraft er høj. Artiklen i Berlingske Tidende af 6. september, som bygger på en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, (DA), konkluderer, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er parate til at træde ind på arbejdsmarkedet i nogle småjob på mellem 6 og eksempelvis 20 timer om ugen. Ifølge artiklen er der f.eks. 172 aktivitetsparate i Næstved Kommune, der er ud fra en teknisk beregning er omfattet af 225 timers reglen i Næstved Kommune. Hvis Næstved Kommune lå på samme niveau, som den kommune, der er bedst i den klynge, som Næstved Kommune sammenlignes med, ville tallet være 361 aktivitetsparate borgere. At blive vurderet som jobparat eller aktivitetsparat, som ledig Forskellen mellem en jobparat kontanthjælpsmodtager og aktivitetsparat kontanthjælpsmodtagere kan udtrykkes således: En person er jobparat, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for 3 måneder.

2 En person vurderes som aktivitetsparat, hvis personen ikke er i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for 3 måneder. I bemærkningerne til lovforslaget L 223 står endvidere følgende, at aktivitetsparate personer typisk har komplekse problemer og skal derfor have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Selvom en person vurderes at være aktivitetsparat, så er målet fortsat selvforsørgelse. Derfor er det vigtigt at der overfor de ledige, der er vurderet aktivitetsparate, skabes progression mod selvforsørgelse og dermed også progression mod det at blive vurderet jobparat. Beskæftigelsesudvalget har fokus på udfordringen I Beskæftigelsesudvalgets indsatsstrategi fra januar 2017 fremhæves det, at de fleste i gruppen af aktivitetsparate: Er ufaglærte, Ikke har været i job i en lang årrække. Har fysiske, psykiske og personlige problemer eller misbrugsproblemer, der udgør en barriere for job. De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal derfor fremadrettet mødes med de indsatser, der bedst og mest målrettet kan understøtte en positiv progression frem mod job og selvforsørgelse. Og samtidig skal indsatsen prioriteres, så der i højere grad sker en målrettet indsats for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som vurderes at kunne profitere af en indsats. Hvor stor en andel udgør de aktivitetsparate af den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere? I Næstved kommune udgjorde andelen af aktivitetsparate borgere i juli måned 52 % af alle kontanthjælpsmodtagere, hvor gruppen på landsplan udgjorde 69 procent. Fordeling tyder på, at der er forskellig praksis i kommunerne i forhold til at vurdere, hvilke borgere der er jobparate og hvilke borgere der er aktivitetsparate. I Næstved Kommune er der grundlæggende positiv

3 forventning til borgernes potentiale for Dermed også sagt, at den gruppe, der ikke vurderes jobparat, men i stedet aktivitetsparat alt andet lige må forventes at flere udfordringer end det ville være tilfældet i en kommune, der har en knap så positiv forventning i deres vurdering af de lediges jobparathed. Derfor må det forventes at en større andel af de aktivitetsparate er fritaget for at være omfattet af 225 timers kravet. Men selv for dem, der er omfattet af kravet, vil der være vanskeligheder forbundet med at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet selv i et meget beskedent omfang. Vurderingen af, om den enkelte borger er omfattet af 225-timerskravet, skal altid foretages på baggrund af en konkret vurdering af den enkeltes aktuelle arbejdsevne. Arbejdsevnen skal ses i forhold til arbejdskravets begrænsede omfang, idet de 225 timers arbejde fx kan opfyldes gennem 5-6 timers ugentligt arbejde eller 1½ måneds fuldtidsarbejde. I vurderingen om en borger kan fritages kan der indgå følgende faktorer: Borgeren har en alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation. Borgeren har problemer, der gør, at helbredet forværres ved arbejde. Borgeren kan på grund af personlige forhold ikke deltage i andre LAB-tilbud end mentor (mentor som eneste tilbud). Borgeren har barrierer, der gør, at borgeren ikke kan deltage i virksomhedsrettede tilbud på andet end meget lavt timetal. Borgeren har et væsentligt skånebehov i forhold til at deltage i tilbud. Borgeren kan deltage i tilbud efter LAB kap. 10 eller 11, men hvor der er behov for væsentligt støtte pga. mange udfordringer. Borgeren kan i begrænset omfang deltage i tilbud og har langsom progression i indsatsen. Borgeren har svære sociale eller helbredsmæssige udfordringer, der begrænser muligheden for at arbejde. Selvom kravet for at vurdere en borger jobparat i udgangspunktet er, at denne skal være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde indenfor 3 måneder, så er dette ikke ensbetydende med, jævnfør forskellen mellem at være jobparat og aktivitetsparat, at en aktivitetsparat borger ikke også kan være i stand til at arbejde i et begrænset omfang, således at vedkommende kan optjene 225 timers ordinært arbejde inden for 12 måneder. Sideeffekt ved en positiv forventning til de lediges jobparathed Den positive forventning til de lediges beskæftigelses potentiale har dog den sideeffekt, at Næstved Kommunes ledighedsprocent alt andet lige vil være højere end kommuner med en større andel af aktivitetsparate borgere, hvilket skyldes at ledige jobparate indgår i ledighedsstatistikken, mens aktivitetsparate borgere ikke indgår.

4 Hvilken indvirkning har 225 timers kravet haft på de jobklare og de aktivitetsparates beskæftigelsestilknytning? Kravet til de 225 timers beskæftigelse trådte i kraft den 1. april I januar måned 2017 opgjorde Styrelsen for Arbejdskraft og rekruttering (STAR), at borgere var omfattet af 225 timers kravet til beskæftigelse i Næstved Kommune. 225-timers kravet gælder for alle borgere og eventuelle ægtefæller, som har modtaget integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for de seneste 3 år. Det er et krav, at borgeren løbende opfylder kravet om at have arbejdet 225 timer inden for de seneste 12 måneder. Hvis borgeren ikke arbejder de 225 timer, kan kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp blive sat ned. Er borgeren gift, kan borgeren miste sin uddannelses- eller kontanthjælp helt. Så kravet om 225 timers beskæftigelse kan siges at have en økonomisk motivation for arbejde indbygget. Ud fra ovennævnte figur ser det ud til at motivationseffekten har været størst blandt den gruppe, som er jobparate og dermed tættest på arbejdsmarkedet, hvilket også burde være forventeligt. For gruppen af aktivitetsparate borgere kan der ikke på samme vis aflæses en effekt, som følge af kravet om 225 timers Dette kan skyldes at Næstved Kommune vurdere en større andel af de ledige kontanthjælpsmodtagere til at være jobparate og gruppen af aktivitetsparate kommer til at bestå af de borgere (også selv med et krav om 225 timers beskæftigelse), der har de sværeste vilkår for at opnå beskæftigelse, også selvom der kun er tale om få ugentlige timer. Et eksempel på de aktivitetsparates udfordringerne kan aflæses af erfaringerne med No cure No pay modellen, hvor de fleste af borgerne var omfattet af 225 timers kravet. Effekterne fra forløbet viste at 52 borgere ud af 333 deltagere (manuel opgørelse fra leverandørerne) i kortere eller længere tid var i Som det også fremgik af evalueringen, så var det en proces, der krævede en meget tæt

5 opfølgning fra både leverandøren aktøren og Center for Arbejdsmarked i forhold til at få borgeren ud i Hvorfor fritager man så ikke alle i gruppen af aktivitetsparate for kravet? Selvom en borger kan have det svært, grundet sine sociale, faglige eller sproglige færdigheder, så kan borgeren godt fortsat være motiveret for at blive selvforsørget og selvforsørgelse kan ske, hvis muligheden for job opstår og borgeren gives den rette understøtning. Spørgsmålet er dog, hvornår muligheden for job opstår? Der er ingen tvivl om, at der findes et marked for småjobs. Det har flere undersøgelser vist bl.a. fra Danmarks statistik. Dette har Beskæftigelsesudvalget også sat fokus på i udvalgets indsats og virksomhedsstrategi, hvor blandt andet en jobbørs for småjobs er nævnt. Men der er også mange andre grupper af borgere, som er potentielt interesseret i disse små jobs f.eks.: Studerende Efterlønsmodtagere Førtidspensionister med en restarbejdsevne Ledighedsydelsesmodtagere Ægtefælleforsørgede Jobklare kontanthjælpsmodtagere Spørgsmålet der kan stilles i den forbindelse er om de aktivitetsparate borgere, uden de rette kompetencer eller joberfaring (motiveret eller ej), er dem, som har de største chancer for at vinde kampen om de småjob, der findes. Figuren med udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere med beskæftigelse, tyder på, at lige netop gruppen af aktivitetsparate i Næstved Kommune har det svært i forhold til at opnå Opsamling og konklusion Artiklens hovedbudskab var at over aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er klar til at træde ind på arbejdsmarkedet og af disse var 172 fra Næstved. Hvis alle kommuner vurderede arbejdsevnen ens ville tallet stige til ca og af disse ville 361 være fra Næstved Kommune. Som følge af en optimistisk indstilling til borgernes beskæftigelsespotentiale i Næstved Kommune (større andel af kontanthjælpsmodtagerne vurderes jobklare), må det alt andet lige forventes at gruppen af aktivitetsparate borgere omfattet af 225 timers kravet i Næstved er relativt mere udfordret end det er tilfældet i kommuner med en mere pessimistisk indstilling til de lediges jobparathed. Det forventes derfor at de aktivitetsparate i Næstved Kommune har vanskelige vilkår for at få fat i de småjobs, der findes, ligesom truslen om en økonomisk nedgang for hovedparten ikke formår at motivere dem til at ændre deres livssituation.