Opsamling på møde med landmændene i Landbruget i Landskabet

Transkript

1 25. marts 2015 Opsamling på møde med landmændene i Landbruget i Landskabet Afhldt nsdag, den 25. februar 2015 Erfaringer g læring af prjektfrløbet landmændene Frmålet med prjektet har været at udfrdre den nuværende praksis fr planlægningen i det åbne land g bidrage til, at kmmunernes g landmændenes ønsker til planlægningen i det åbne land i højere grad kan krdineres. at udvikle en ny frm fr samarbejde mellem landmand, kmmune g lkalsamfund, påvirke måden, hvrpå kmmunerne rganisere sig at udvikle g påvirke rammerne fr udvikling i det åbne land prduktin herunder anlæg, markarealer samt natur, miljø, landskab, rekreatin (smidigere sagsbehandling, sikker viden m g plan fr bedriftens udviklingsmuligheder) at få gjrt frskning praktiskanvendeligt g med mulighed fr at pnå synergi mellem de frskellige frskningsretninger -Hvrdan er det så gået? Landmændenes erfaringer hvad tager landmændene med sig fra prjektet? Dialg med kmmunen Der er i prjektet blevet knyttet tættere bånd mellem kmmune g den enkelte landmand Opnået en fælles frståelse fr prblematikker g barrierer fr udviklingen i det åbne land Flere af de deltagende landmænd har sm følge af det tillidsfrhld, sm er bygget p gennem prjektet, fået en kntaktpersn ved kmmunen dvs. en direkte indgang ved kmmunen. Kntaktpersnen hjælper den enkelte landmand med at kmme i kntakt med de rette medarbejdere, frvaltninger sv. Dialg med lkalsamfundet - interessentmøder Bebere i lkalmrådet vil gerne vide nget mere m, hvad der sker på bedriften løbende at få større indsigt i g viden m planerene fr bedriften Dvs. landmanden skal se selv i en mere aktiv rlle verfr lkalmrådet, men gså i frhld til kmmunen Der pstd gde idéer til samspil mellem bedrift g naber ved interessentmøderne. F.eks. har en af de deltagende landmænd plevet det lkale markvildtslaug på baggrund af interessentmødet har ringet til mrådets landmænd, fr at høre m det kunne være mulighed fr at få et samarbejde p at stå vedr. markvildtstiltag. Der blev på interessentmøderne snakket m muligheder fr at afhjælpe gener sm f.eks. transprt g gylleudbringning. Idéer til, hvrdan kan bedrifterne bidrage til plevelser, kulturmiljø, rekreatin sv. blev gså drøftet på interessentmøderne. Samarbejdet er støttet af Fødevareministeriet g EU (landdistrikter.dk), Regin Nrdjylland, Prmilleafgiftsfnden, Hjørring Kmmune g Nrddjurs Kmmune

2 Landmændenes erfaringer hvad kunne gøres bedre? Landmændenes incitamenter fr at deltage i prjektet har været frskellige flere kunne ønske at det km tydelige til udtryk i udviklingsplanerne Flere af de deltagende landmænd har ønsket at blive inddraget mere i arbejdet med udviklingsplanen f.eks. gennem flere møder Tidligere tilbagemelding fra de deltagende frskere hvad har de fundet på arealerne? Hvad betyder målingerne? Denne tilbagemelding pnår landmændene på markvandringerne i starten af maj. Frmidling til ffentligheden vedr. barrierer g muligheder fr udvikling i landbruget f.eks. ffentligheden ved ikke, hvilke mfattende knsekvenser 3 mråder kan have fr landbruget. Erfaringer g læring af prjektfrløbet kmmune g rådgivere Kmmuner g rådgivere har i samspil med landmændene deltaget i udviklingen af en sammenfattende metde til samarbejde g udvikling af det åbne land. Både sm enkeltpersner men gså deres respektive rganisatiner, hvr der i prjektet har været fkus på tværfaglighed g samspil både internt men gså i dialgen med samarbejdspartnere. Hvad lærte kmmunen? Tidlig dialg giver Udfrdringerne bliver tydelige fr alle deltagere Ideer g muligheder til fælles gavn pstår Relatiner styrkes/pstår Ejerskabsfølelse vkser Frebygger knflikter / indsætter andre end kmmunen sm skydeskive / ansvarsdeling Bedre indsigt i, hvad knkrete virksmheder har i støbeskeen Mere videndeling på tværs i kmmunen / bedre samarbejde mellem sektrer Udbredelse i kmmunen af landbrugets vilkår Afledt af prjektet anvender Hjørring Kmmune ngle af de prcesværktøjer, sm er blevet udviklet g afprøvet i Landbruget i Landskabet i deres vindmølleplanlægning. De psitive effekter man pnår ved at invlvere interessenterne tidlig i prcessen, kan giver ngle hldbare løsninger, sm alle er tilfredse med. Hvad lærte rådgiverne? Gde løsninger kan skabes mellem kmmune g landmand/lkalmråde baseret på lkal viden g priritering En del prblemstillinger kan løses her g nu ved tidlig dialg Vigtigt at arbejde videre med helhedsvurderingen af en bedrift i frhld til udviklingsmuligheder Ting tager tid Landbruget i Landskabet har været et ambitiøst prjekt, hvr vi ikke er nået i mål med det hele. Det tager tid at ændre et mindset, hvilket er nødvendigt fr at nå i mål. 2 deling i udviklingsplanen en kmmunikativ del g en aftaledel. De t dele er værd at arbejde videre med. 2 / 6

3 Hvilke barrierer så vi? Generelt: Løbende nye g ufrudsigelige krav. Miljø g dyrevelfærd Statslig styring -> manglende fleksibilitet -> frhindrer helhedsløsninger På teknik-g miljømrådet f.eks.: Beskyttelse g evt. pleje af søer g naturmråder Bidrage til Naturplan Danmark (en sammenhængende natur, høj bidiversitet) Vedligehldelse af ffentlige vandløb g genpretning i hht Vandplanen Beskyttelse af særligt vigtige grundvandsmråder via indsatsplaner Skvrejsning Klimatilpasninger Begrænsning af CO2-udledning Resurseudnyttelsen (resursestrategien/affaldsplanen) Dertil pgaver g ansvar, der mere handler m at gøre kmmunen til at attraktivt sted at b g drive virksmhed, f.eks.: Håndtere gener sm følge af lugt, støj g trafik Sikre vejenes kvalitet g trafiksikkerheden Vedligehlde g skabe muligheder fr rekreatin (naturmråders g strandes brugervenlighed etc.) Landskabsfrvaltning i bred frstand Gde rammebetingeler fr virksmheder Turistfremmende initiativer Åbenhed kntra frtrlighed: Tidlighed g åbenhed i samarbejdet knflikter med behvet fr frtrlighed (ffentlighedslven) Øget dialg g samspil mellem kmmune, lkalmråde g landbrugserhverv kræver veludviklede prcessuelle kmpetencer f.eks. evner sm rdstyrer. Det kræver evner, at lede mødet mellem interessenter. Knkrete barrierer: Kmmunal planlægning: Planlven rummer ikke redskaber, der kan bruges til at sikre hldbare rammer fr udviklign af virksmheder i det åbne land Naturbeskyttelse: NBL er fr stiv. Erstatningsbitper. Naturplan Danmark Harmniregler: Udtagning af jrd til natur/rekreative frmål -> tab af harmniareal Støtterdninger: Mange g ufrnuftige krav vedr. afgræsning af naturarealer Vejtilstand, trafiksikkerhed, vej-by-struktur Arrndering: Mange g spredte arealer Spredt animalsk prduktin: På flere adskilte anlæg (i ngle tilfælde) Knkurrence ml. de stre landbrug i mrådet (JPL g DB) Retsbeskyttelsen af en miljøgdkendelse kun 8 år. Fr lidt til landbrug SEGES mere verrdnede betragtninger 3 / 6

4 Manglende redskaber til at lave priritering mellem sektrer/temaer Manglende planredskaber hul mellem kmmuneplan g miljøgdkendelse (t trin mere bedriftsplan g mrådeplan) Svært at bryde sektrer, at få frskere, rådgivere, kmmuner til at se på tværs, at se udver nuværende barrierer (hænger sammen med pririteringen g det at gå fra regulering til planlægning paradigmeskifte) Mangler at afprøve mulighederne på mrådeniveau (at flere bedrifter skal arbejde sammen m at løse prblemstillinger, samspil til kmmunale/statslige pgaver, hvr der er behv fr at bedriften spiller en rlle g har indflydelse) Svært at skabe investeringssikkerhed (tidsperspektiv) Bedriftens NYE rlle sm både prducent, arealfrvalter indenfr dyrkningsflade, natur, miljø, rekreatin mv. samt en mere aktiv deltagelse i den ffentlige planlægning, den sciale vinkel /anerkendelse. Det er en svær pgave, men der er mulighed fr indflydelse. Hvrdan er erfaringerne blevet delt i prjektet? Fælles frskermøde x 2 få frskerne til at kigge på tværs af sektrer, frståelse fr barrierer g muligheder bringes videre i andre prjekter Studietur til England fkus på hvrdan arbejder man med miljøplanlægning i England, inspiratin til bttm-up prcesser, drøftelse af frskellige med implementering af EU's miljøregler Temadag planlægning fr g med landbruget inspiratin g videndeling på tværs af prjekterne Fra Plan til Handling, Fremtidens Landskaber g LIL Møde med Helle Tegner Anker, prfessr indenfr drøftelse af mulighederne fr gensidigt bindende aftaler i det åbne land, lkalplaner i det åbne land Møde med Realdania drøftelse af muligheden fr et jrdfrdelingsprjekt, hvr man prøver ngle af de påpegede muligheder i LIL af, multifunktinel jrdfrdeling Hvrdan er erfaringerne blevet viderefrmidlet ud af prjektet? Erfaringer, redskaber, nyt kncept videndeling i frskellige netværk (landmænd, kmmuner, rådgivere) Oplæg g videndeling på knferencer g møder eks. Natur & Miljø knference, Realdanias Landbrugsfrum, Naturstyrelsen, NaturErhvervsstyrelsen, KL, L&F, Landdistriktknference Møder med Naturstyrelsen g Natur Erhverv bl.a. m prjektet, kmmuneplanlægning, lkalplanlægning g jrdbrugsanalyser Løbende dialg med Landbrug g Fødevarer g KL Erfaringer har dannet baggrund fr indspil til høringssvar Den videndeling g de frø sm er blevet sået på frskellige møder g i frskellige fra begynder at vende tilbage i frm af øget debat i blandt frskellige grupperinger indenfr planlægning, landbrug mv., nye prjekter med nyt fkus g pejlemærker. 4 / 6

5 Prjektets resultater g den videre færd Hvilke muligheder så vi g hvrdan kmmer vi videre? Bedre rammevilkår fr landmanden Gennem større harmni mellem natur, miljø, transprtfrhld g prduktin frventes landmanden at kunne blive en effektiv natur- g miljøfrvalter samtidig med, at prduktinsmulighederne frbedres. Bedre frudsætninger fr samarbejde dialg mellem kmmune g landmand Harmnien skabes gennem samarbejde g dialg mellem kmmune, rådgivning g landmand samtidig med, at praksis g lvgivning tilpasses i tråd med Natur- g Landbrugskmmissinens anbefalinger. Effekter på sigt: Etablering af en miljø- g naturfrvaltningspraksis (gså andre temaer), der frmår at balancere natur- g miljøhensyn med prduktinen g den fremtidige udvikling. Hvr kan prjektets resultater videreføres hvilke tendenser ser vi? Prjektet er nu i slutfasen. Der er høstet ngle erfaringer g skabt resultater, sm skal frmidles ud til centrale aktører g beslutningstagere. Fr at få erfaringer, resultater g intentiner fra prjektet til rykke ved samarbejdspraksis, lvgivning g plansystem fr at nævne ngle enkelte indsatsmråder, kræver det et langt sigte, hvr Landbruget i Landskabet har været med til spre debatten i relevante kredse. Men vi skal videre fr at pnå den frandring, sm er nødvendig fr en bæredygtig udvikling af det åbne land. Parallelt med prjektets frløb g de resultater g budskaber, sm kan drages ud af Landbruget i Landskabet ser vi tendenser til at blandt styrelserne, en række kmmuner g tilskudsgivende fnde begynder at være et større fkus på tværfaglig g -sektriel tilgang g praksis til planlægning, mulighed fr lkale løsninger, større lkalplitisk råderum g mulighed fr flere handlemuligheder mellem kmmune, lkalmråde g bedrift. Fremtidige fkusmråder g udviklingsprjekter: Redskaber: Jrdfrdelingsprjekt arbejdsgruppe, muligt jrdfrdelingsprjekt, Cllective Impact, Realdania Interessefællesskaber g samarbejde på tværs: Cllective Impact Det åbne Land sm dbbeltressurce bæredygtig arealanvendelse balance mellem interesserne, Realdania Planlægningssystem g mrådeplaner: Københavns Universitet - Fremtidens Landskaber Den nuværende lvgivning/praksis: Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, B, Blig g Landdistriktministeriet Prjekter g fnde: Ydremråderne på frkant, Villum/Veluxfnden ambitiøse prjekter g samarbejder på tværs 5 / 6

6 Den resterende prjektperide I prjektet Landbruget i Landskabet vil der i den resterende prjektperide være fkus på at få frmidlet prjektets resultater g budskaber via: Afslutningsknference den 10. marts 2015 er afhldt. Se plæg g fts her Infrmatinsstand m Landbruget i Landskabet på Natur & Miljø knferencen Grøn mstilling g helhed i frvaltningen den maj 2015 Artikler bringes i frskellige medier til frskellige målgrupper fr at sprede prjektets budskaber Markvandringer fr prjektdeltagerne, hvr de i prjektet deltagende frsker præsenterer deres resultater, uge 19 Bilaterale møder lbbyere (vil gså pågå efter prjektets afslutning) f.eks. NaturErhvervsstyrelsen, Naturstyrelsen, KL m.fl. Knference/Temadag reginsmøde - erfaringsudveksling Nrdjylland 6 / 6