Strategi for forskning og udvikling på markområdet

Transkript

1 Strategi for forskning og udvikling på markområdet Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion

2 Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår... 6 Sektorbestyrelsens Strategi Udgivet xxxx 2013 Videncentret for Landbrug Planteproduktion Agro Food Park Århus N Fotos: 2

3 Planteproduktionen står over for en række muligheder for forretningsmæssig udvikling, ikke bare som fortsat leverandør af vegetabilske fødevarer og foder til husdyrproduktionen, men også som leverandør af fornybare råstoffer til industrien og af klimavenlig energi. Vi er nået rigtig langt med at mindske de uønskede sideeffekter af landbrugsproduktionen, men der er en række lovgivningstiltag på vej, som stiller meget store krav til landbrugets fortsatte tilpasningsevne. Det er baggrunden for, at der er behov for en meget stor forsknings- og udviklingsindsats i de kommende år, og derfor også for at lægge en strategi for denne indsats. I forlængelse af Landbrug & Fødevarer, Planteproduktions Strategi 2018 har vi derfor i samarbejde med forskere fra Århus Universitet, Science and Technology og Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, samt repræsentanter for de andelsejede følgevirksomheder på planteområdet udarbejdet denne strategi for forskning og udvikling på markområdet Den erstatter den tidligere strategi fra 2009 På Sektorbestyrelsens vegne skal vi hermed takke for det gode medspil, vi har fået fra vores samarbejdspartnere og anbefale resultatet som nyttig læsning for alle, der har et ansvar for den videre udvikling af dansk landbrug. xxxx 2013 Torben Hansen og Sven-Aage Steenholdt 3

4 Planteproduktionen i dag Status Dansk landbrug er kendetegnet ved en meget stor animalsk produktion. Næsten 3/4 af landbrugsarealet anvendes til foderproduktion, heraf anvendes ca. 1/3 til grovfoder og 2/3 til kornafgrøder til svine- og fjerkræfoder. Samtidig er planteavlen aftager af gødningen fra husdyrproduktionen. Planteproduktionen er derfor på de fleste brug tæt forbundet med den animalske produktion. Figur 1: Landbrugsarealets benyttelse 4

5 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling Med en forventet verdensbefolkning i 2050 på 9,2 milliarder, dvs. ca. 2,2 milliarder flere end i dag, er det på lang sigt en meget stor udfordring for verdens landbrug at producere mad nok til alle, når der samtidig vil blive tale om, at plantebiomasse i stigende omfang skal erstatte andre råvarer og fossile brændsler. Det er endvidere et ufravigeligt krav, at produktionen sker på en bæredygtig måde uden uacceptable konsekvenser for natur, klima og miljø. På nationalt og europæisk plan bliver der næppe i strategiperioden problemer med at tilfredsstille fødevarebehovet. Det store spørgsmål er, om det vil kunne lade sig gøre på verdensplan specielt når velstandsstigningen i Asien og andre steder øger efterspørgslen efter animalske produkter. Et skifte fra vegetabilske til animalske fødemidler øger behovet for planteprodukter med en faktor 3 5. Det totale landbrugsareal i verden er i størrelsesordenen 6 procent af landjorden, eller 1,5 milliard hektar. På grund af ørkendannelse, erosion m.v. forsvinder 5 7 millioner hektar pr. år, og store dele af de produktive arealer i Afrika, Asien og til en vis grad Latinamerika er på vej ind i ørkendannelse. Den danske landbrugsjord hører til noget af det bedste i verden, så selv om det danske landbrugsareal kun er på 2,5 millioner hektar, svarende til mindre end 2 promille af det samlede landbrugsareal, skal det bidrage med en væsentlig større andel af verdensbefolkningens fødevarer. Danmarks bidrag vil være bestemt af, hvorvidt dansk landbrug kan producere kvalitetsprodukter til en konkurrencedygtig pris. Da verdenshandlen bliver mere og mere liberaliseret, skal dansk landbrug øge sin konkurrenceevne. Omkostningsniveauet til lønninger m.v. vil givetvis også i fremtiden være højere i Danmark end i de fleste andre lande, hvorfor der løbende er behov for faglige og videnskabelige landvindinger. Denne strategi peger på nogle af de områder, hvor der er stort behov for en fokuseret indsats i de kommende år. 5

6 Rammevilkår Den borgerlige regering fremlagde i 2009 en plan for Grøn Vækst i Danmark. Planen indeholder en kombination af en yderligere hensyntagen til natur og miljø og en vækststrategi. Oprindeligt var det meningen, at mindst ha landbrugsjord skulle omdannes til natur, og det skulle medføre et væsentligt mindre forbrug af såvel gødning som pesticider. Planen omfatter implementeringen af EU s Vandramme- og Habitatdirektiver, samt den Tematiske Strategi for anvendelsen af pesticider, herunder Integreret Plantebeskyttelse (IPM). Grøn Vækst indeholdt endvidere initiativer til at sikre, at 40 pct. af husdyrgødningen i 2020 kan udnyttes til energi. I forlængelse heraf er det nu muligt at få såvel etableringstilskud som en højere pris for gassen. Planen indeholdt endvidere initiativer, der skulle sikre en markedsbaseret omlægning til økologisk produktion, så det økologisk dyrkede areal i 2020 bliver på ca ha eller dobbelt så stort som i Indtil videre går det relativt langsomt med at få yderligere arealer omlagt til økologi. Den nuværende regering nedsatte i 2012 Natur- og Landbrugskommissionen, der netop har aflagt rapport. Herfra kan citeres: Natur- og Landbrugskommissionen lægger vægt på, at udvikling i landbruget ikke står i modsætning til forbedringer for natur, miljø og klima. Kun gennem udvikling og forbedret indtjening kan der skabes mulighed for investeringer i ny produktion og et bedre miljø. Den nuværende miljøregulering af landbruget med generelle gødningsnormer og produktionsbegrænsninger vil ikke kunne løse udfordringerne, fordi omkostningerne for erhvervet vil blive for store. Derfor er der brug for at gå nye veje og gøre reguleringen mere målrettet. Den danske natur er også for opsplittet og består mange steder af små arealer. Det gør det svært for arterne at sprede sig og danne levedygtige bestande. Derfor og på grund af den manglende pleje af den eksisterende natur er den biologiske mangfoldighed under pres. Der er behov for en opprioritering af forskning i forhold til bl.a. udvikling af det biobaserede samfund, en moderne regulering og dokumentation af effekter af naturindsatser. Kommissionen peger også på behovet for en øget forskningsindsat i forhold til produkt- og produktionsudvikling, afsætning samt integration af natur-, miljø- og klimahensyn i landbrugsproduktionen. Desuden skal der lægges vægt på tværfaglighed i forskningen og nye samarbejdsformer, hvor det bl.a. skal sikres, at nye løsninger og teknologier udvikles i et samspil mellem virksomheder og vidensinstitutioner, og at de er realiserbare ikke kun med hensyn til den praktiske udmøntning, men også med hensyn til den medfølgende administration og regulering. For at kunne leve op til disse målsætninger, er der behov for en intensiveret forskning på markområdet. Det er bl.a. disse krav og flerdobbelte mål, der ligger bag nærværende strategi. Sektorbestyrelsens Strategi 2018 Sektorbestyrelsen, Planteproduktion udarbejder samtidig en strategi, der rækker frem til Denne forsknings- og udviklingsstrategi har til formål både at udmønte Sektorbestyrelsens overordnede strategi på den korte bane, og at lægge nogle sigtelinjer for den forskning og udvikling, der skal ske efter