Strategi for forskning og udvikling på markområdet
|
|
- Bodil Jepsen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategi for forskning og udvikling på markområdet Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion
2 Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår... 6 Sektorbestyrelsens Strategi Udgivet xxxx 2013 Videncentret for Landbrug Planteproduktion Agro Food Park Århus N Fotos: 2
3 Planteproduktionen står over for en række muligheder for forretningsmæssig udvikling, ikke bare som fortsat leverandør af vegetabilske fødevarer og foder til husdyrproduktionen, men også som leverandør af fornybare råstoffer til industrien og af klimavenlig energi. Vi er nået rigtig langt med at mindske de uønskede sideeffekter af landbrugsproduktionen, men der er en række lovgivningstiltag på vej, som stiller meget store krav til landbrugets fortsatte tilpasningsevne. Det er baggrunden for, at der er behov for en meget stor forsknings- og udviklingsindsats i de kommende år, og derfor også for at lægge en strategi for denne indsats. I forlængelse af Landbrug & Fødevarer, Planteproduktions Strategi 2018 har vi derfor i samarbejde med forskere fra Århus Universitet, Science and Technology og Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, samt repræsentanter for de andelsejede følgevirksomheder på planteområdet udarbejdet denne strategi for forskning og udvikling på markområdet Den erstatter den tidligere strategi fra 2009 På Sektorbestyrelsens vegne skal vi hermed takke for det gode medspil, vi har fået fra vores samarbejdspartnere og anbefale resultatet som nyttig læsning for alle, der har et ansvar for den videre udvikling af dansk landbrug. xxxx 2013 Torben Hansen og Sven-Aage Steenholdt 3
4 Planteproduktionen i dag Status Dansk landbrug er kendetegnet ved en meget stor animalsk produktion. Næsten 3/4 af landbrugsarealet anvendes til foderproduktion, heraf anvendes ca. 1/3 til grovfoder og 2/3 til kornafgrøder til svine- og fjerkræfoder. Samtidig er planteavlen aftager af gødningen fra husdyrproduktionen. Planteproduktionen er derfor på de fleste brug tæt forbundet med den animalske produktion. Figur 1: Landbrugsarealets benyttelse 4
5 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling Med en forventet verdensbefolkning i 2050 på 9,2 milliarder, dvs. ca. 2,2 milliarder flere end i dag, er det på lang sigt en meget stor udfordring for verdens landbrug at producere mad nok til alle, når der samtidig vil blive tale om, at plantebiomasse i stigende omfang skal erstatte andre råvarer og fossile brændsler. Det er endvidere et ufravigeligt krav, at produktionen sker på en bæredygtig måde uden uacceptable konsekvenser for natur, klima og miljø. På nationalt og europæisk plan bliver der næppe i strategiperioden problemer med at tilfredsstille fødevarebehovet. Det store spørgsmål er, om det vil kunne lade sig gøre på verdensplan specielt når velstandsstigningen i Asien og andre steder øger efterspørgslen efter animalske produkter. Et skifte fra vegetabilske til animalske fødemidler øger behovet for planteprodukter med en faktor 3 5. Det totale landbrugsareal i verden er i størrelsesordenen 6 procent af landjorden, eller 1,5 milliard hektar. På grund af ørkendannelse, erosion m.v. forsvinder 5 7 millioner hektar pr. år, og store dele af de produktive arealer i Afrika, Asien og til en vis grad Latinamerika er på vej ind i ørkendannelse. Den danske landbrugsjord hører til noget af det bedste i verden, så selv om det danske landbrugsareal kun er på 2,5 millioner hektar, svarende til mindre end 2 promille af det samlede landbrugsareal, skal det bidrage med en væsentlig større andel af verdensbefolkningens fødevarer. Danmarks bidrag vil være bestemt af, hvorvidt dansk landbrug kan producere kvalitetsprodukter til en konkurrencedygtig pris. Da verdenshandlen bliver mere og mere liberaliseret, skal dansk landbrug øge sin konkurrenceevne. Omkostningsniveauet til lønninger m.v. vil givetvis også i fremtiden være højere i Danmark end i de fleste andre lande, hvorfor der løbende er behov for faglige og videnskabelige landvindinger. Denne strategi peger på nogle af de områder, hvor der er stort behov for en fokuseret indsats i de kommende år. 5
6 Rammevilkår Den borgerlige regering fremlagde i 2009 en plan for Grøn Vækst i Danmark. Planen indeholder en kombination af en yderligere hensyntagen til natur og miljø og en vækststrategi. Oprindeligt var det meningen, at mindst ha landbrugsjord skulle omdannes til natur, og det skulle medføre et væsentligt mindre forbrug af såvel gødning som pesticider. Planen omfatter implementeringen af EU s Vandramme- og Habitatdirektiver, samt den Tematiske Strategi for anvendelsen af pesticider, herunder Integreret Plantebeskyttelse (IPM). Grøn Vækst indeholdt endvidere initiativer til at sikre, at 40 pct. af husdyrgødningen i 2020 kan udnyttes til energi. I forlængelse heraf er det nu muligt at få såvel etableringstilskud som en højere pris for gassen. Planen indeholdt endvidere initiativer, der skulle sikre en markedsbaseret omlægning til økologisk produktion, så det økologisk dyrkede areal i 2020 bliver på ca ha eller dobbelt så stort som i Indtil videre går det relativt langsomt med at få yderligere arealer omlagt til økologi. Den nuværende regering nedsatte i 2012 Natur- og Landbrugskommissionen, der netop har aflagt rapport. Herfra kan citeres: Natur- og Landbrugskommissionen lægger vægt på, at udvikling i landbruget ikke står i modsætning til forbedringer for natur, miljø og klima. Kun gennem udvikling og forbedret indtjening kan der skabes mulighed for investeringer i ny produktion og et bedre miljø. Den nuværende miljøregulering af landbruget med generelle gødningsnormer og produktionsbegrænsninger vil ikke kunne løse udfordringerne, fordi omkostningerne for erhvervet vil blive for store. Derfor er der brug for at gå nye veje og gøre reguleringen mere målrettet. Den danske natur er også for opsplittet og består mange steder af små arealer. Det gør det svært for arterne at sprede sig og danne levedygtige bestande. Derfor og på grund af den manglende pleje af den eksisterende natur er den biologiske mangfoldighed under pres. Der er behov for en opprioritering af forskning i forhold til bl.a. udvikling af det biobaserede samfund, en moderne regulering og dokumentation af effekter af naturindsatser. Kommissionen peger også på behovet for en øget forskningsindsat i forhold til produkt- og produktionsudvikling, afsætning samt integration af natur-, miljø- og klimahensyn i landbrugsproduktionen. Desuden skal der lægges vægt på tværfaglighed i forskningen og nye samarbejdsformer, hvor det bl.a. skal sikres, at nye løsninger og teknologier udvikles i et samspil mellem virksomheder og vidensinstitutioner, og at de er realiserbare ikke kun med hensyn til den praktiske udmøntning, men også med hensyn til den medfølgende administration og regulering. For at kunne leve op til disse målsætninger, er der behov for en intensiveret forskning på markområdet. Det er bl.a. disse krav og flerdobbelte mål, der ligger bag nærværende strategi. Sektorbestyrelsens Strategi 2018 Sektorbestyrelsen, Planteproduktion udarbejder samtidig en strategi, der rækker frem til Denne forsknings- og udviklingsstrategi har til formål både at udmønte Sektorbestyrelsens overordnede strategi på den korte bane, og at lægge nogle sigtelinjer for den forskning og udvikling, der skal ske efter
Fremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?
Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj
Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder
Danmark skal fortsat være førende inden for markedsdrevet økologisk produktion i EU.
Side 1 af 5 Notat Til Fra Natur- og Landbrugskommissionen Landbrug & Fødevarer Dato 7. august 2012 Frivillig hjemmeopgave Først og fremmest må det påpeges, at tankerne om en vision der rækker ud mod 2050
Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi
Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere
60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.
60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle
Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
FAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger
Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Indhold Natur og Landbrug en ny start (et overblik)...2 Mere og bedre natur...3 Miljø og regulering...4 Klimatilpasning i det åbne land...5 Reduktion af landbrugets
Beskyt vand, natur og sundhed
Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,
Hvor er Økologien på vej hen?
Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens
Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet
Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og
VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener
Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener 28 millioner kr. til mere økologi Fødevareministeriet har afsat 28 millioner kr. i 2013 til at støtte omlægning til økologi i offentlige køkkener. De penge
Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL
Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske
Danske landmænd dur ikke til at tjene penge
Rammevilkår vs. driftsledelse Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Plantekongres 2016 Årsmøde for Planteproduktion Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur-
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Kommuneplan 2013 Særligt med fokus på jordbrugsplanlægningen. Christina Lohfert Rolandsen
Kommuneplan 2013 Særligt med fokus på jordbrugsplanlægningen Christina Lohfert Rolandsen Faaborg-Midtfyn Kommune 63.000 ha 52.000 indbyggere To større byer; Faaborg og Ringe 30% af vores borgere bor i
INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet
INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning
IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
København og Bornholm hvad kan vi sammen?
København og Bornholm hvad kan vi sammen? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner! Udfordringen
Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne
Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne Palle Pedersen, PhD Assistant Professor Soybean Extension Agronomist Iowa State University palle@iastate.edu 13 januar, 2009 Palle Pedersen, Iowa
Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik
skrift her pkt hvid X 2 linjer verskrift old hvid X 4 linjer Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik L&F s holdning til reformen af EU s landbrugspolitik Økologikongres Torsdag den
Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME
POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.
Jordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu?
Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? ved Sybille Kyed Landbrugspolitisk Chef Økologisk Landsforening December 2016 Reglernes forankring og
Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?
Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:
Dansk Landbrugs Fremtid
Dansk Landbrugs Fremtid Økologisk Rådgivning Inspirationsdag 10 nov. 2015 Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet Nutid og Fremtid Har landbruget været på rette vej? 1. Hvad er landbrugets
Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt
Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Regeringen. Vandmiljøplan III 2004
Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES
AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden
Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand
Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015
Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder
Landbruget og golfbaner
Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer
Den strukturmæssige ramme status og pejlemærker
Den strukturmæssige ramme status og pejlemærker Efterårskonference 2017 13. november Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet KU Science Den strukturmæssige
Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance
Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion
Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen
DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Landsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt
Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative
København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem?
København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner!
Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46
Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det
I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.
Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige
Udvikling af nye effektive teknologier, der er tilpasset både miljøkrav og landskab.
Udvikling af nye effektive teknologier, der er tilpasset både miljøkrav og landskab. Ole Green, Strategisk Udviklingschef, Kongskilde Industries 1 2 Dagsorden Hvem er Kongskilde Industries? Natur- og Landbrugskommissionens
Eksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen
Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det
Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS
Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark
Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,
Biogas og økologisk landbrug en god cocktail
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan
Natur og landbrug en ny start!
September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.
fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne
fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del
Projekt Biogas og Miljø
Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.
Præcisering af task-forcens arbejdsfelt -afgrænsninger og definitioner. Task-force for øget ressourceeffektivitet
Præcisering af task-forcens arbejdsfelt -afgrænsninger og definitioner Task-force for øget ressourceeffektivitet Task-forcens arbejdsdefinition En barriereer regulering, der hæmmer virksomheder i Danmark
Muligheder i naturpleje
Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske
Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte
Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets
FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020
FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,
Regeringens plan for Grøn vækst
Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning
Landbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Økologi og EUs fremtidige landbrugspolitik
Økologi og EUs fremtidige landbrugspolitik Indlæg på Økologikongressen 2017 Onsdag d. 29. november 2017 EU-politisk chef, Landbrug & Fødevarer Niels Lindberg Madsen Brexit = Usikkerhed EUs budget Hvornår
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug
04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og
Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020
Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning
Målrettet udvikling af fremtidens økologiske succesprodukter
Målrettet udvikling af fremtidens økologiske succesprodukter Se din virksomhed Fra en ny vinkel Tekst: Traeger A/S, Foto: Tomas Nørfelt, Design: Traeger A/S og Metaphor Reklamebureau A/S, Layout: www.ph7.dk,
Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
klimastrategi for danish crown koncernen
klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Velkommen til Videncentret for Landbrug
Velkommen til Videncentret for Landbrug Præsentation v/viceadm. direktør Ejnar Schultz Introduktion til nyansatte i DLBR december 2010 Danmark i forreste række Forskning og uddannelse Teknologi og fødevarer
SEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv EN PRÆSENTATION
SEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv EN PRÆSENTATION HVEM ER SEGES SEGES er det nye navn for Videncentret for Landbrug og Videncenter for Svineproduktion, som pr. 1. januar