MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 3. maj Klokken: Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 3

Transkript

1 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 3. maj 2010 Klokken: Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 3 Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Ellen Thrane Abbas Razvi Henrik Thorup Per Roswall

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Region Hovedstadens indsats indenfor bæredygtigt byggeri og bæredygtig drift af bygninger 3 2. Miljø- og energiledelse på Region Hovedstadens hospitaler 6 3. Meddelelser 8 4. Eventuelt 9 2

3 Den 3. maj 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 1 REGION HOVEDSTADENS INDSATS INDENFOR BÆREDYGTIGT BYGGERI OG BÆREDYGTIG DRIFT AF BYGNINGER SAGSFREMSTILLING I henhold til arbejdsplanen - som blev drøftet på møderne i Miljø- og Klimaudvalget på mødet den 11. februar og den 2. marts lægges hermed op til en drøftelse af Region Hovedstadens indsats inden for bæredygtigt byggeri og bæredygtig drift af bygninger. Drøftelsen skal blandt andet ses i sammenhæng med udvalgets drøftelse af arbejdet med Region Hovedstadens klimastrategi. Bæredygtighed Overordnet set adresserer bæredygtighed særligt følgende hovedtemaer: 1. Mindskelse af miljøbelastningen 2. Fremme af en bæredygtig regional udvikling 3. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde 4. Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold I februar 2009 vedtog regionsrådet Strategi for bæredygtig udvikling i Region Hovedstaden Lokal Agenda 21 strategi for virksomheden Region Hovedstaden. Strategien fokus på bæredygtig udvikling på regionens egne virksomheder, dvs. hospitaler, institutioner, apoteket og regionsgården, og ikke regionen som geografisk område. Dette fokus blev anlagt ud fra en vurdering af, at opgaven med at feje for egen dør er rigelig stor som en start, da Region Hovedstaden er en af landets absolut største virksomheder. Der vedlægges et kortfattet resume vedrørende Region Hovedstadens strategier for bæredygtighed. Bæredygtighed kan blandt andet ses dels i relation til byggeri, dels i relation til drift af bygninger og andre fysiske rammer.

4 Bæredygtighed i relation til byggeri Regionsrådet drøftede i april 2008 sag vedrørende kvalitet i Region Hovedstadens byggerier. Der blev anlagt en bred vinkel med hensyn til dimensionerne i kvaliteten, og formålet med byggerierne blev anført som at etablere de bedst mulige rammer for effektiv drift. Endvidere blev det anført, at kvalitet betyder: at bygningerne er funktionelle at bygningerne er fleksible at udførelsen er af høj kvalitet og af udgifter til drift og vedligeholdelse er så små som muligt at bygningerne er optimerede i forhold til el-, vand- og energiforbrug at bygningerne ud- og indvendigt visuelt understøtter formålet Særligt vedrørende bæredygtighed fremgik følgende forhold i materialet til regionsrådets drøftelse i april I det lidt større perspektiv er hensynet til miljøet en samfundsmæssig opgave, der har og vil få indflydelse på patienternes og borgernes opfattelse af regionens håndtering af opgaven. Hertil kommer at der på en række områder vil komme skærpede krav til nedbringelse af energiforbruget og dokumentationen heraf. Når der tales om etablering af nybyggerier i Region Hovedstaden bør der i projekterne indarbejdes energibesparende foranstaltninger, som er med til at sikre at forbruget af el, vand og varme mindskes, dog uden at der gås på kompromis med de faktorer, der er nødvendige for sikkerhed o.l., når der tales hospitalsdrift. I forhold til ombygnings- og renoveringsprojekterne vil der ligeledes være et behov for at se på, hvorvidt de eksisterende installationer kan leve op til dagens og fremtidens krav. Hospitaler er store og komplekse institutioner og derfor en miljø- og energimæssig tung virksomhed. Det væsentlige energiforbrug på hospitalerne går til ventilation, varme og belysning, men det mere og mere komplicerede medicotekniske udstyr er ligeledes energitungt. Specielt på el-området er energiforbruget stigende. Derfor er det vigtigt, at der søges reduceret i energiforbruget ved, at man i projekteringsfasen foretager energibevidste beregninger og indkøb, samt efterfølgende oplyser om energirigtig adfærd til personalet. Ved projektering af nye bygninger bør/skal energiforbruget reduceres i forhold til eksisterende hospitaler. Det er derfor vigtigt, at energiforbruget indgår i vurderingen af nye anlæg og bygninger på et tidligt tidspunkt i beslutningsfasen, således at energivurderingen kan indgå som parameter i den endelige beslutning. Energibevidst indkøb omfatter alle typer af energiforbrugende udstyr lige fra hospitalets faste installationer til det medicotekniske udstyr samt it. 4

5 Det vil derfor være en ide at anvende energi- og miljørigtig projektering af opgaverne. Disse krav vil dog på kort sigt være et fordyrende led i projektet, men til gengæld kan der efterfølgende spares på driften. Erfaringer fra industrien har vist, at energibevidst projektering gav en øget investering, som oftest er tjent ind over en kort tidshorisont. Som eksempler på hvor der bl.a. kan spares energi kan nævnes: Energibesparende lyskilde med behovsstyring Opdeling af store ventilationsanlæg i mindre enheder med behovsstyring, varmegenvinding og stop udenfor normal brugstid Varmegenvinding på kølemaskine Køling med variabel temperaturstyring Grundvandskøling og opsætning af solafskærmning Trykluftanlæg med varmegenvinding Etablering af behovsstyring eller individuel styring af varmen Vurdering af udstyrets energiforbrug før indkøb og indføring af autoslukning hvis muligt CTS-anlæg med mulighed for behovsstyring Decentral dampfremstilling til dampopvarmet udstyr Inddragelse af alle energi- og miljøforhold i beslutningsprocessen. Oplæg til drøftelse Chef i bygherreafdelingen, Nicolai Bundgaard, gør status på områderne bæredygtigt byggeri og bæredygtig drift af Region Hovedstadens hospitaler, institutioner og regionsgården. Desuden vil organiseringen samt udviklingstendenser i de øvrige regioner blive berørt. Udvalget drøfter - på baggrund af oplægget - hvilke indsatser, udvalget synes bør prioritere ud fra overvejelser om ressourcer, omkostninger, potentiale og totaløkonomi. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1: Resume af Region Hovedstadens indsats for bæredygtig udvikling 2: Sagsfremstilling til regionsrådets møde april 2008 vedrørende 3: Kvalitet i Region Hovedstadens byggeprojekter (bilag til regionsrådets drøftelse april 2008) Sagsnr: 5

6 Den 3. maj 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 2 MILJØ- OG ENERGILEDELSE PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER SAGSFREMSTILLING Der arbejdes på mange forskellige måder på regionens hospitaler med at sikre en så bæredygtig drift som muligt. Centralt i arbejdet står miljø- og energiledelse. Arbejdet sker blandt andet i henhold til den vedtagne handlingsplan for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af regionsrådet i december Handlingsplan for bæredygtig udvikling er blevet til efter afholdelse af en lang række workshops med deltagelse af driftsansvarlige fra hospitaler, institutioner og apotek. Der blev arbejdet indenfor følgende hovedtemaer: 1. Energiforbrug, luft og klima 2. Vandforbrug 3. Spildevand 4. Kemikalieforbrug 5. Affald 6. Miljørigtigt indkøb 7. Bæredygtigt byggeri 8. Transport Regionen har nu med handlingsplanen en meget konkret plan for, hvordan der skal arbejdes med området i de næste par år. Desuden er miljø- og energiledelse blevet introduceret på virksomhederne (nogle anvender allerede principperne). En af hovedudfordringerne har været at opnå en balance mellem på den ene side ambitionsniveauet for målsætninger og indsatser, og på den anden side de personalemæssige og økonomiske ressourcer, som var/er til rådighed. Oplæg til drøftelse Driftscheferne Mogens Thrane og Arno Hansen fra henholdsvis Rigshospitalet og Herlev Hospital vil fortælle om hospitalernes mangeårige arbejde med miljøforbedringer og energibesparelser. Hvad er succeshistorierne og hvad har skabt dem? Hvor er barriererne - både de eksterne på hospitalerne og de eksterne fra rammebetingelser mm.? Hvad kan gøres fra centralt hold for at intensivere indsatsen? 6

7 På baggrund af oplægget drøfter udvalget, hvorledes Region Hovedstaden kan bidrage til at skabe flere succeshistorier på hospitaler, institutioner og regionsgård samt rydde barrierer af vejen. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: Sagsnr: 7

8 Den 3. maj 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 3 MEDDELELSER Danske Regioners pjece Jordforurening en regional opgave På miljø- og klimaudvalgets møde den 2. marts blev Danske Regioners pjece Jordforurening en regional opgave drøftet kort. Det blev aftalt, at pjecen skal runddeles til udvalgets medlemmer. Pjecen beskriver regionernes opgaver på jordforureningsområdet og præsenterer konkrete eksempler på hvordan de fem regioner løser opgaverne. Administrationen har udarbejdet et notat om pjecens relevans for Region Hovedstaden samt jordforureningens omfang og niveau i regionen i forhold til resten af landet. Sagsnr.: Bilag: 1. Publikationen Jordforurening en regional opgave 2. Notat om publikation om jordforurening 8

9 Den 3. maj 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 4 EVENTUELT MØDET SLUT: NÆSTE MØDE: Tirsdag den 1. juni 2010 kl på Glostrup Hospital 9

10 REGION HOVEDSTADEN Miljø- og klimaudvalgets møde den 3. maj 2010 Sag nr. 1 Emne: Region Hovedstadens indsats indenfor bæredygtigt byggeri og bæredygtig drift af bygninger Bilag 3

11 Direkte Dato: 7. april 2010 RESUME AF REGION HOVEDSTADENS INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 1 Baggrund Bæredygtig udvikling har været højt prioriteret i Danmark lige siden FN s konference for Miljø- og Udvikling i Rio de Janeiro i 1992, hvor 181 lande underskrev Agenda 21 (Dagsorden for det 21. århundrede). I Agenda 21 forpligter landende sig til at arbejde for en bæredygtig udvikling, som tilgodeser nuværende generationers behov og samtidig sikrer, at vi ikke ødelægger mulighederne for at fremtidige generationer kan opfylde deres behov. Der er et stærkt stigende behov for at integrere Agenda 21 og bæredygtighed i regional planlægning samt drift og anlæg ikke kun på grund af den øgede miljø- og ressourcebelastning, men også fordi klimaudfordringen kræver helt nye løsninger. Planloven fastslår, at danske regioner skal udarbejde en Agenda 21-strategi i hver valgperiode som redegør for, hvorledes regionens vil bidrage til en bæredygtig udvikling. Strategien skal indeholde regionsrådets politiske målsætninger inden for følgende indsatsområder: 1. Mindskelse af miljøbelastningen, 2. fremme af en bæredygtig regional udvikling, 3. inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og 4. fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. I februar 2009 vedtog Regionsrådet Strategi for bæredygtig udvikling i Region Hovedstaden Lokal Agenda 21 strategi for virksomheden Region Hovedstaden. Som titlen viser, har strategien fokus på bæredygtig udvikling på regionens egne virksomheder, dvs. hospitaler, institutioner, apoteket og regionsgården, og ikke regionen som geografisk område. Dette fokus blev lagt udfra en vurdering af, at opgaven med at fe-

12 je for egen dør er rigelig stor som en start, da Region Hovedstaden er en af landets absolut største virksomheder. Inden udgangen af 2011 skal regionsrådet have vedtaget en ny Agenda 21-strategi. I december 2009 blev Strategi for bæredygtig udvikling i Region Hovedstaden fulgt op af Handlingsplan for bæredygtig udvikling Lokal Agenda 21-handlingsplan for Region Hovedstaden. Handlingsplanen udmønter strategien i en række konkrete mål og indsatser. En række andre politikker, strategier og planer understøtter indsatsen for at gøre Region Hovedstaden mere bæredygtig, herunder Regional udviklingsplan, Handlingsplan til Regional udviklingsplan, Generalplan og ikke mindst klimastrategien som pt. er under udarbejdelse. Regionsrådets vedtagelse af Regional Udviklingsplan satte yderligere fokus på området ved blandt andet at indeholde en erklæring om, at regionen skal være kendetegnet ved en grøn profil. Desuden kobler andre indsatser på regionsgården til bæredygtig udvikling. Det gælder for eksempel indsatsen på energiområdet indenfor energibesparende foranstaltninger og indenfor miljørigtigt udbud og indkøb. 2 Strategi for bæredygtig udvikling i Region Hovedstaden Strategien har fokus på at nedbringe forbrug og miljøbelastning fra drift og anlægsarbejder på hospitaler, institutioner, apoteket og regionsgården. I mange tilfælde medfører mindre forbrug, f.eks. på energiområdet, til betydelige økonomiske besparelser på driften. Strategiens har tre overordnede målsætninger: 1. Effektivitet ved planlægning, drift, projektering og indkøb indenfor de udvalgte parametre (Implementering af miljø- og energiledelse, fokus på organisering) 2. Spare på ressourcerne, begrænse miljøpåvirkningen og fremme bæredygtig udvikling indenfor de udvalgte parametre (se nedenfor) 3. Etablere en stærk miljøprofil for Region Hovedstaden (udarbejde handlingsplaner, være en synlig aktør på miljøområdet og sprede succeshistorier og opnåede resultater) Der er udvalgt fem indsatsområder eller parametre i strategien, med hver deres delmålsætninger og handlemuligheder: 1. Energiforbrug, luft og klima 2. Vandforbrug 3. Spildevand 4. Kemikalieforbrug 5. Affald Side 2

13 I opsamlingen på side 7 er delmålsætninger og handlemuligheder fra Strategi for bæredygtig udvikling vist indenfor hvert af de fem indsatsområde. Disse mål og handlemuligheder er konkretiseret i Handlingsplan for bæredygtig udvikling i form af fælles mål og konkrete tværgående indsatser, som også fremgår af opsamlingen. Desuden indeholder strategien ni handlemuligheder eller virkemidler: a. Etablering af miljø- og energiledelse b. Etablering af tværgående netværk blandt miljøansvarlige og miljømedarbejdere c. Kompetenceudvikling og opbygning af viden d. Kommunikation og formidling e. Miljøvurdering af alle relevante beslutninger f. Miljørigtigt udbud og indkøb g. Miljørigtig drift h. Bæredygtigt byggeri i. Miljørigtig transport I praksis er miljørigtigt udbud og indkøb, bæredygtigt byggeri og miljørigtig transport mere fokusområder end handlinger/virkemidler. Omdrejningspunktet i strategien er implementering af energi- og miljøledelse på alle regionens virksomheder. Miljø- og energiledelse indeholder fire elementer, som det fremgår af figur 1. Status på miljøbelastningen (Grønt regnskab), opfølgning og fastsættelse af nye mål, udarbejdelse af handlingsplan for at indfri målsætninger samt gennemførelse af handlingsplan. Miljø- og energiledelse forudsætter et vist niveau af organisering, ressourcer og ledelsesmæssig opbakning. Til gengæld er der fortsat potentiale til miljø- og energimæssige forbedringer og besparelser på regionens virksomheder Figur 1 Cyklus for miljø- og energiledelse Side 3

14 3 Handlingsplan for bæredygtig udvikling Lokal Agenda 21- handlingsplan for Region Hovedstaden Handlingsplan for bæredygtig udvikling er blevet til efter afholdelse af en lang række workshops med deltagelse af driftsansvarlige fra hospitaler, institutioner og apotek. Der blev arbejdet i temagrupper indenfor: 1. Energiforbrug, luft og klima 2. Vandforbrug 3. Spildevand 4. Kemikalieforbrug 5. Affald 6. Miljørigtigt indkøb 7. Bæredygtigt byggeri 8. Transport Formålet med workshops var både at igangsætte implementering af energi- og miljøledelse og at samle input til handlingsplanens målsætninger og tværgående indsatser, som har til formål at forbedre virksomhedernes miljø- og energiperformance. De tværgående indsatser involverer alle virksomheder og det forudsættes at administrationen har en igangsættende og koordinerende rolle. Desuden indeholder handlingsplanen eksempler på virksomhedernes egne handlingsplaner indenfor de fem udvalgte indsatsområder i strategien. Som nævnt ovenfor er målsætninger og tværgående indsatser vist i opsamlingen på side 7. Der er ikke nyt at arbejde med miljø og energi på hospitaler og institutioner, men der er forskel på, hvor langt man er kommet i de forskellige enheder. Det positive ved udarbejdelsen af handlingsplanen er, at regionen nu har en meget konkret 1. generations plan for hvordan der skal arbejdes med området i de næste par år. Desuden er miljø- og energiledelse blevet introduceret på virksomhederne (nogle anvender allerede principperne) og de er blevet massivt involveret i udarbejdelsen af den tværgående handlingsplan. Hovedudfordringen har været at opnå en balance mellem på den ene side ambitionsniveauet for målsætninger og indsatser, og på den anden side de personalemæssige og økonomiske ressourcer som var/er til rådighed. Side 4

15 4 Grønt regnskab Grønt regnskab er som nævnt et nøgleelement i miljø- og energiledelse. Regnskabet skaber overblik over forbrug af el, varme, og vand, CO 2 -udledninger og affaldsproduktion m.m. På baggrund af et årligt grønt regnskab kan indsatsen for miljø- og energiforbedringer moniteres og der kan fastlægges mål for det kommende år. Det første grønne regnskab for Region Hovedstaden forventes forelagt regionsrådet i foråret Regnskabet omfatter data for 2008 og 2009 for samtlige virksomheder. Der vil løbende arbejdes for at medtage flere indikatorer i regnskabet. 5 Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan fra 2008 har fokus på regionen som geografisk område og indeholder bl.a. strategiske rammer for regionens arbejde med natur, miljø og klima. Udviklingsplanen blev fulgt op af en handlingsplan med seks konkrete initiativer indenfor natur, miljø og klima, som blev vedtaget i juni Aktuel status Der arbejdes med implementeringen af Handlingsplan for bæredygtig udvikling, men realiseringen er forsinket i forhold til de oprindelige planer. Det er planlagt at afholde opstartsmøde med virksomhederne i juni for at drøfte prioriteringer, organisering og tidsplan for implementering af handlingsplanens indsatser. Samtidig vil der være dialog om klimastrategien. Da arbejdet med klimastrategien vil kræve personaleressourcer frem til foråret 2010, vil implementeringen af Handlingsplan for bæredygtig udvikling først tage rigtig fart derefter. 7 Overordnede principper for arbejdet med bæredygtig udvikling De overordnede principper der arbejdes ud fra, er særligt: - Synlige, sikre og hurtige resultater - Opbygge og udvikle solide netværker til hospitaler og institutioner - Brug af frontløber-virksomheder som gode eksempler - Fokus på at være et godt eksempel via indsats på regionsgården - Bygherreafdelingen er igangsættere, koordinatorer og facilitatorer - Brug af hjemmeside og intranet til vidensdeling - Tværgående formaliseret samarbejde, f.eks. på klimaområdet Side 5

16 BILAG Side 6

17 MÅLSÆTNINGER OG INDSATSER I STRATEGI FOR BÆREDYG- TIG UDVIKLING OG HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG UD- VIKLING Energiforbrug, luft og klima Fra Strategi for bæredygtig udvikling: Side 7

18 Fra Handlingsplan for bæredygtig udvikling: Side 8

19 Vandforbrug Fra Strategi for bæredygtig udvikling: Side 9

20 Fra Handlingsplan for bæredygtig udvikling: Side 10

21 Spildevand Fra Strategi for bæredygtig udvikling: Fra Handlingsplan for bæredygtig udvikling: Side 11

22 Kemikalieforbrug Fra Strategi for bæredygtig udvikling: Fra Handlingsplan for bæredygtig udvikling: Side 12

23 Affald Fra Strategi for bæredygtig udvikling Side 13

24 Fra Handlingsplan for bæredygtig udvikling: Side 14

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35 REGION HOVEDSTADEN Miljø- og klimaudvalgets møde den 3. maj 2010 Sag nr. 3 Emne: Meddelelser Bilag 2

36 Koncern Miljø Direktøren Til: Miljø- og klimaudvalget Regionsgården Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Fax Mail miljoe@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 21. april 2010 Danske Regioners pjece: Jordforurening, en regional opgave Danske Regioner har på foranledning af Danske Regioners udvalg for regional udvikling udarbejdet en letlæst pjece om jordforureningsopgaven. Pjecen beskriver området i overskrifter og indeholder ikke en grundig beskrivelse af opgaven, men illustrerer den alene ved en række eksempler. Pjecen er fremkommet ved, at DR har bedt de enkelte regioner om at komme hver med et eksempel fra deres dagligdag, og derefter har DR sammenfattet disse. Det er Koncern Miljøs opfattelse, at pjecen ikke er dækkende for den indsats, der ydes i Region Hovedstaden, og den beskriver ej heller retvisende de vilkår, der er i regionen for denne opgave. De vilkår, Region Hovedstaden, arbejder under er således væsentligt mere komplicerede end de øvrige regioners. Region Hovedstaden dækker 6 % af Danmarks areal, men til gengæld bor her 30 % af befolkningen og 96 % af det drikkevand, der bruges i regionen indvindes indenfor regionens grænser. Dertil kommer, at hovedparten af de mange og store forureninger, der findes i regionen ligger indenfor de områder, hvorfra der indvindes vand, eller påregnes indvinding af vand. Set i forhold til de øvrige regioner ligger ca. 40 % af de såkaldt større forureninger i Danmark (opgjort som forureninger med en udgift over 10. mio. kr.) i Region Hovedstaden, og disse forureninger ligger indenfor byområde eller i områder, der er udlagt til drikkevandsindvinding. Det samme er langt fra tilfældet i de øvrige regioner. Kombinationen af denne meget intensive indvinding af drikkevand, mange gamle og nye industriområder og dermed et meget stort antal forurenede grunde, samt den store befolkningstæthed medfører et ekstremt stort pres på grundvandet, og dermed et meget stort behov for at beskytte grundvandet mod forurening. Der skønnes i dag at være ca eventuelt forurenede grunde i regionen, hvoraf forventes at være forurenet i større eller mindre omfang. På nuværende tidspunkt har regionen registreret forurenede grunde. Det er ikke muligt at rense alle forureninger op. Der er i dag gennemført ca. 15 % af de nødvendige oprensninger,

37 og med den viden, regionen har i dag, vurderes det, at det vil kræve yderligere års indsats på samme niveau som i dag før de kritiske forureninger er renset op. De samlede omkostninger til undersøgelser, oprensning og etablering af drift af anlæg er skønnet til i størrelsesordenen mindst 4-6 mia. kr. Det store antal forurenede grunde, set overfor den trussel de udgør mod regionens aktuelle og potentielle drikkevandsforsyninger, nødvendiggør en velovervejet indsats. Det betyder at de kommende års prioritering af rækkefølgen bliver afgørende for graden af succes i forhold til at redde grundvandet. Side 2