Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter"

Transkript

1 Nyt fra November 2008 Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter En stadig stigende andel af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kaster sig over en uddannelse, men der er stadig lang vej igen, før de indhenter danskernes uddannelsesniveau. Sådan lyder en af hovedkonklusionerne på en ny omfattende kortlægning af indvandreres uddannelsesmønstre, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført. I løbet af de sidste ti år har indvandrere og efterkommere (herefter betegnet som indvandrere) i stigende grad søgt hen imod landets skoler og læreanstalter. Tilbage i 1997 var 20 pct. af de årige indvandrere i gang med en uddannelse. Ti år senere var andelen steget til 38 pct. Der er dog fortsat et stykke vej, før indvandrerne kommer op på siden af deres danske jævnaldrende. Uddannelsesfrekvensen for de årige danskere er nemlig i samme periode steget fra 36 pct. i 1997 til 46 pct. i 2007, se figur 1. Ifølge undersøgelsen er det faktisk også de yngste indvandrere, som ligner deres danske jævnaldrende mest i forhold til at uddanne sig. Blandt årige er forskellen begrænset: Blandt danskere er 50 Procent Indvandrere og efterkommere Danskere FIGUR 1 Andel af årige indvandrere og danskere, der er i gang med en uddannelse, 1997 og Uddannelsesdeltagelse og andel med kompetencegivende uddannelse, for indvandrere og efterkommere samt danskere, Procent år, under uddannelse Danskere år, under uddannelse 77 pct. i gang med en uddannelse det samme gør sig gældende for 71 pct. af indvandrerne, se figur 2. Mens de unge indvandrere således er ved at komme godt med, så ser billedet helt anderledes ud, hvis man kigger på, hvilke uddannelser deres ældre brødre og søstre har med sig i bagagen, den dag de runder 30 år. Blandt 30-årige danskere har hele 74 pct. færdiggjort en kompetencegivende uddannelse, mens det samme kun gør sig Indvandrere og efterkommere 30-årige, med kompetencegivende uddannelse FIGUR 2 Den høje uddannelsesdeltagelse for de unge indvandrere, navnlig dem under 20 år, peger på, at indvandrernes uddannelsesefterslæb den lavere andel med kompetencegivende uddannelse vil forsvinde med tiden. Det vil dog kræve, at de unge øger deres uddannelsesdeltagelse endnu lidt mere, og at de ikke falder fra i større grad end danskerne (hvilket de gør i dag). Hvis indvandrerne fremover skal have uddannelser i samme omfang som danskere, skal der samtidig ske noget andet: De indvandrere, der fremover kommer til landet som voksne, skal også være markant bedre uddannet, end det har været tilfældet hidtil. Fortsættes side 3

2 Indhold Både første- og andengenerationsindvandrere uddanner sig stadig mindre end danskere Det er ikke alene førstegenerationsindvandrerne, som halter bagefter i uddannelsessystemet i Danmark. Det gælder også for dem, der er født og opvokset i Danmark... Side 4 Sociale forhold forklarer kun en del af indvandrerelevers dårlige skolepræstationer Forskellen mellem danske børns og indvandrerbørns faglige niveau bliver markant mindre, når man korrigerer for sociale forskelle. Der er dog stadig store forskelle hos visse grupper... Side 5 Indvandrere ønsker et prestigefyldt job Håndværksfag er ikke i høj kurs hos indvandrere, der mener, at prestigen ligger hos akademikeren. Men indvandrernes jobambitioner kolliderer med deres skolekvalifikationer... Side 7 Indvandrere får højt afkast af dansk uddannelse Indvandrere får næsten samme lønmæssige afkast af deres uddannelse som danskere. Hvis uddannelsen vel at mærke er taget i Danmark. Er uddannelsen medbragt fra hjemlandet, er lønnen derimod lavere.... Side 9 Unge med anden etnisk baggrund diskrimineres ved tildeling af praktikpladser Størstedelen af erhvervsskolernes praktikkonsulenter bliver fra tid til anden bedt om at diskriminere af virksomhederne...side 11 Svært at drage slutninger ud fra indvandrernes sociale mønstre Mange af de sammenhænge mellem familiernes sociale mønstre og børnenes skolekundskaber, vi kender fra danske elever, gælder ikke for elever af ikkevestlig oprindelse.... Side 12 Drenge og piger med indvandrerbaggrund ser ikke ens på børn og arbejde Mens indvandrerpigernes holdninger til deres fremtidige familie- og arbejdsliv i høj grad ligner deres danske skolekammeraters, så har indvandrerdrengene mere traditionelle holdninger til fremtiden... Side 14 Indvandrerne og det danske uddannelsessystem. Af Torben Tranæs (red.) med bidrag af Jørgen Goul Andersen, Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen, Marie Louise Schultz-Nielsen og Line Vikkelsø Slot. Gyldendal, november sider, illustreret, 249 kr. ISBN Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2008

3 gældende for 33 pct. af indvandrerne. At så få ældre indvandrere har en uddannelse, kan være et problem for de unge. Simpelthen fordi de mangler rollemodeller altså ældre indvandrere, der med en dansk uddannelse i bagagen har fået et godt job, lever et godt liv og tjener gode penge. Fire mulige forklaringer En stor del af de unge indvandreres uddannelsesefterslæb kan forklares ved deres sociale baggrund. Deres forældre har i langt mindre grad selv uddannelse eller arbejde for den sags skyld. En central del af projektet har været at komme et spadestik dybere ned end dette og analysere, hvilke konkrete forhold, der hindrer, at indvandrerne bruger uddannelsessystemet noget mere. Projektet har analyseret fire mulige forklaringer: En forklaring kunne være, at indvandrerne, når de forlader grundskolen, har for dårlige kvalifikationer til at klare en videre uddannelse. En anden mulig forklaring er, at den er gal med holdningerne. At de holder sig væk fra uddannelsesinstitutionerne, fordi de ikke synes, at uddannelse er vigtig. Tredje forklaring kunne være, at de støder på særlige barrierer, som gør det sværere for netop dem at gennemføre en uddannelse. Endelig er det muligt, at det ikke rigtig kan betale sig for indvandrere at uddanne sig. Simpelthen fordi de f.eks. på grund af diskrimination får et mindre økonomisk afkast af anstrengelsen. SKEMA 1 På hvilke områder går det godt hhv. dårligt i forhold til, at unge indvandrere får en kompetencegivende uddannelse? Kvalifikationerne fra folkeskolen Holdningen til uddannelse generelt Holdningen til de manuelle fag Barrierer i (erhvervs)uddannelsessystemet Afkast af uddannelse Dårlige skolekundskaber Ifølge Torben Tranæs, forskningschef ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, viser analysen, at især den første forklaring har betydning: Indvandrere og efterkommere forlader grundskolen med markant dårligere kvalifikationer end andre. Og kvalifikationerne er også væsentligt dårligere, når man har kontrolleret for social baggrund. Det er i virkeligheden ret enkelt: De får for lidt med sig fra grundskolen, og det følger dem videre frem. Det viser sig allerede på de faglige uddannelser og de videregående uddannelser: Her synes flere indvandrere end danskere, at de har det svært. Dårlige kvalifikationer er dog ikke den eneste grund til, at indvandrere og efterkommere halter bagefter i forhold til uddannelse: Der viser sig at være en uheldig cocktail i forhold til erhvervsuddannelser. Dels rangerer prestigen for håndværksuddannelser relativt lavt i indvandrergrupper, dels ser det også ud som om, de ikke altid bliver fair behandlet af alle virksomheder. Måske en uheldig ond cirkel, som der er et behov for at få brudt de to ting kan godt føde hinanden. Til gengæld viser analysen, at to af de mulige forklaringer kan afvises. Der ser ikke ud til at være problemer med indvandrernes generelle holdninger i forhold til uddannelse. De finder i samme grad som danskere at det er vigtigt at få en uddannelse. Det gælder både de unge og deres forældre. På samme måde synes der heller ikke at være noget problem med den økonomiske tilskyndelse til at tage en uddannelse. Hvis, vel at mærke, man tager uddannelsen i Danmark: Indvandrere får et fint afkast af en dansk uddannelse. De, der har en kort uddannelse, tjener det samme eller mere end danskere, mens de, der har en lang uddannelse, får lidt mindre i løn end danskerne. Til gengæld viser det sig, at der er rigtig dårlig økonomi i at have en uddannelse med sig fra udlandet. Man tjener markant mindre end danskere og indvandrere med dansk uddannelse. Hvis unge indvandrere bruger ældre indvandrere med udenlandsk uddannelse som rollemodeller, så får de en forkert opfattelse af, hvad man kan få ud af en uddannelse. Der bør ikke være noget i afkastet af uddannelse, som afskrækker. Så længe uddannelsen blot er taget i Danmark, siger Torben Tranæs. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

4 Både første- og andengenerationsindvandrere uddanner sig stadig mindre end danskere Uddannelsesfrekvens for årige, Procent danskere efterkommere Selvom de unge indvandrere i højere grad end tidligere uddanner sig som danskerne, så er der dog stadig forskel. Det gælder også, når man alene sammenligner efterkommere altså andengenerationsindvandrere og danskere. Det har ellers været beskrevet i pressen, at efterkommerne har overhalet danskerne de seneste år. Det er ikke rigtigt, selvom det godt kunne se sådan ud, når man kigger på tallene. Ser man på uddannelsesomfanget for landets årige, altså et bredt aldersudsnit af de unge, så er uddannelsesfrekvensen for efterkommere i pct. mod 61 pct. for danskere. Tilsyneladende uddanner efterkommerne sig faktisk lidt mere end danskerne. Men det passer ikke. Det skyldes nemlig, at efterkommerne i denne aldersgruppe i gennemsnit er yngre end danskere og jo yngre man er, desto større er chancen for, at man stadig er under uddannelse. Hvis man i stedet for at se på gruppen af årige kigger isoleret på uddannelsesfrekvensen for hver årgang af de indvandrere, 0-14 år ved indvandring indvandrere, år ved indvandring Note: Kun indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund indgår i beregningerne. FIGUR 3 Uddannelsesfrekvensen er steget igennem de sidste ti år for både danskere, indvandrere og efterkommere. Det gælder i særligt grad indvandrere, som kom til landet, efter de var fyldt 15 år. unge, så har danske unge den højeste frekvens i alle årgange undtagen de 20-årige i Skift i udlændingepolitik Den mest markante ændring i uddannelsesmønstre er sket blandt de indvandrere, som kom til landet, efter de var fyldt 15 år. I 1997 var otte pct. altså færre end hver tiende af de årige i denne gruppe i gang med en uddannelse. Det var i 2007 øget til 31 pct. Altså næsten hver tredje. Denne ekstra kraftige stigning er næppe udtryk for et holdningsskift blandt de unge, men snarere en afspejling af ændringer i udlændingepolitikken. Udlændingeloven i 2002 begrænsede antallet af flygtninge og familiesammenførte, men ikke antallet af øvrige indvandrere, heriblandt uddannelsessøgende. De, der kommer til landet i dag, er altså mere tilbøjelige til at uddanne sig end tidligere. Forskelligt udgangspunkt Forskellene mellem danskeres og indvandreres uddannelsesmønstre kan i høj grad forklares ved, at danskere og indvandrere har forskellige forudsætninger for at uddanne sig. De unge danskeres forældre har nemlig langt flere uddannelses- og beskæftigelsesmæssige ressourcer end de unge indvandreres og efterkommeres forældre. Det betyder meget for deres børns uddannelsesforløb. For eksempel står 60 pct. af mødrene til landets årige indvandrere og efterkommere uden for arbejdsmarkedet i Det samme gælder kun for 13 pct. af mødrene til årige danskere. Og modsat: 69 pct. af mødrene til årige danskere har minimum en gymnasieuddannelse. Det samme gælder kun 35 pct. af indvandrermødrene. Og når man kigger på fædrene, så har 85 pct. af fædrene til årige danskere et job. Det samme gælder kun 39 pct. af fædrene til indvandrerne. Hvis man forsøger at korrigere tallene for denne forældrebaggrund, så ser forskellene mellem danskere og indvandrere anderledes ud. Man korrigerer ved 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2008

5 Figur 4 Andelen af årige unge med to forskellige forældrekarakteristika. For unge med tyrkisk, pakistansk og dansk baggrund at sammenligne sandsynligheden for, at danskere og indvandrere er i uddannelse, hvis de har samme sociale baggrund. I den situation er sandsynligheden for at være i gang med en uddannelse i mange tilfælde større for unge indvandrere og efterkommere end for unge danskere. Også med hensyn til sandsynligheden for at have gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse haler indvandrere og efterkommere ind på danskerne, hvis man korrigerer for social baggrund. Jo mere indvandreres og efterkommeres forældre begynder at ligne danske forældre, kan man altså forvente, at børnenes uddannelsesmønstre kommer til at ligne danske børns. Indtil videre er forskellene på sociale karakteristika dog stadig store, jf. figur Procent Tyrkisk baggrund Begge forældre havde højst grundskoleuddannelse, mindst én af forældrene stod udenfor arbejdsmarkedet Begge forældre havde minimum en gymnasial uddannelse og var i beskæftigelse Pakistansk baggrund Note: Forældreoplysninger stammer fra, da de unge var 15 år gamle. Dansk baggrund En stor del af forskellen på danskeres og indvandreres uddannelsesdeltagelse kan forklares ved deres sociale baggrund. For eksempel har næsten halvdelen af unge danskere to forældre, som både har mere end en grundskoleuddannelse og et job. Det er usædvanligt blandt unge tyrkere og pakistanere. Blandt tyrkere og pakistanere er det til gengæld almindeligt, at begge forældre kun har grundskoleuddannelse samtidig med at mindst én af forældrene står uden for arbejdsmarkedet. Sociale forhold forklarer kun en del af indvandrerelevers dårlige skolepræstationer I efteråret 2007 offentliggjorde Rockwool Fondens Forskningsenhed undersøgelsen PISA Etnisk, der viste, at indvandrerbørn rent fagligt halter langt efter danske børn. En ny analyse på et udvidet datasæt gør det nu muligt at tegne et mere detaljeret billede af, hvor stor en del af de dårlige resultater der kan tilskrives sociale forhold. Mens analysen i 2007 viste, hvor meget dårligere eleverne med anden etnisk baggrund end dansk som helhed klarer sig i forhold til danske elever med samme sociale baggrund, så er der i den nye analyse kontrolleret for social baggrund for de fire største minoritetsgrupper. Med den nye undersøgelse, der er gennemført af Beatrice Schindler Rangvid fra Anvendt Kommunal Forskning, AKF, for Rockwool Fondens Forskningsenhed, er det blevet muligt at belyse, hvor stor en del af forskellen i indvandreres og danskeres faglige resultater i grundskolen, der skyldes sociale forhold for hver af de større etniske grupper. Undersøgelsens hovedresultat er, at forskellen i fagligt niveau mellem danske børn og indvandrerbørn bliver langt mindre, når man korrigerer for sociale forskelle. Sagt med andre ord er sociale forhold i høj grad med til at forklare, at indvandrerbørn klarer sig dårligt i skolen. Men selv når der er korrigeret for sociale forhold, er der store forskelle mellem eleverne af ikke-vestlig herkomst og så deres danske klassekammerater. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

6 Læsescore med og uden korrektion for sociale forhold. 520 Læsescore Fagligt niveau korrigeret for sociale forhold Fagligt niveau ukorrigeret 340 Danmark Tyrkiet Libanon Eks- Jugoslavien Pakistan FIGUR 5 Af figuren fremgår læsescoren for elever med forskellig oprindelse. Det [øverste] niveau angiver, hvad læsescoren ville have været, hvis de enkelte minoriteters sociale forhold havde været ligesom det gennemsnitlige danske barns sociale forhold. Libanesiske børn har fortsat de største problemer Værst ser det ud for børn af libanesisk herkomst. Mens de danske børn i undersøgelsen har en score på 500, når det gælder læsefærdigheder, ligger libanesiske børn, hvis ikke man korrigerer for det sociale, på en gennemsnitlig læsescore på 369. I forhold til andre er der tale om et særdeles lavt niveau. Har man en score på 400 eller derunder, tilhører man den dårligst læsende sjettedel af alle børn i de OECD-lande, som deltager i PISA. Når der korrigeres for de sociale forhold, så får man en markering af, hvad scoren ville have været, hvis libanesiske børns sociale forhold havde været lige som det gennemsnitlige danske barns sociale forhold. Med denne korrektion lander de libanesiske børn på en score på 421. Hvilket fortsat er et meget lavt gennemsnit. Lidt bedre ser det ud for tyrkiske børn, der ukorrigeret scorer 392, mens de efter korrektionen har en score på 444. Den mindste korrektion for sociale forhold sker for børn med oprindelse fra eks- Jugoslavien. Hvor den sociale korrektion for de andre grupper giver en ekstrascore på omkring 50 point, så er der for eks-jugoslaverne kun tale om 38 point. Pakistanske børn skiller sig ud fra de øvrige minoritetsbørn, idet børnenes læsefærdigheder når man korrigerer for sociale forskelle ligger tættest på de danske børns. Mens danske børn som nævnt scorer 500, ligger pakistanske børn således på 473. Og ser man alene på pigerne, så er billedet endnu mere udtalt. Korrigeret for sociale forskelle er der ikke længere nogen statistisk sikker forskel mellem danske og pakistanske pigers score. Om PISA-undersøgelser PISA (Programme for International Student Assessment) er et OECD-koncept for, på tværs af landegrænser, at måle 15-åriges kvalifikationer inden for læsning, matematik og naturfag. Undersøgelsen er en såkaldt standardiseret test, der er konstrueret sådan, at gennemsnitseleven scorer 500 point, hvad enten man måler resultaterne i dansk, matematik eller naturfag. Hvis den enkelte scorer 600 point eller derover, tilhører han den dygtigste sjettedel og hvis han modsat scorer 400 eller derunder, så tilhører han den dårligste sjettedel. PISA Etnisk 2005 Rockwool Fondens Forskningsenhed gennemførte i 2005 en undersøgelse i hele landet af skolekundskaberne blandt elever af dansk og ikke-vestlig oprindelse. Undersøgelsens resultater er beskrevet i nyhedsbrevet fra september 2007 og havde tre hovedresultater. Det første, at elever af ikke-vestlig oprindelse uanset om der går mange eller få af dem på skolen læser markant dårligere end deres danske klassekammerater. De klarer sig tilsvarende dårligere i matematik og naturfag. For det andet, at de danske elevers læsefærdigheder ikke påvirkes af, om der er få eller mange indvandrerelever på en skole først når indvandrerne er i flertal på skolen påvirker det de danske klassekammerater i nedadgående retning. Og kun 2 pct. af de danske elever går på disse etnisk meget koncentrerede skoler. For det tredje, at indvandrerelevernes læsefærdighed påvirkes i positiv retning, hvis andelen af indvandrerelever bliver meget lav 10 pct. eller derunder. På de skoler, hvor indvandrerne udgør mere end 10 pct., er læsefærdighederne de samme, hvor høj koncentrationen så end er. 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2008

7 Indvandrere ønsker et prestigefyldt job Mange indvandrere i Danmark har et ganske klart billede af, hvad der er gode job, og hvad der er mindre gode job. De gode, det er dem, man får efter en lang videregående uddannelse. Hvorimod et job som håndværker ikke værdsættes nær så højt. Det viser en undersøgelse, som Jørgen Goul Andersen, professor ved Aalborg Universitet, har udført i 2006 og 2007 for Rockwool Fondens Forskningsenhed via en stikprøve på danskere og etniske minoriteter i Danmark. Ifølge undersøgelsen tillægger indvandrere et akademikerjob langt højere prestige end et job som håndværker. Samme undersøgelse viser imidlertid også, at indvandrernes skolekundskaber ikke står mål med deres uddannelsesambitioner. Sammenlignet med danskere udtrykker indvandrerne nemlig, at de har det svært i uddannelsessystemet, og flere har problemer med selvtilliden. Der er altså tilsyneladende et misforhold mellem indvandrernes ambitioner og deres kvalifikationer. For danskerne er billedet langt mere sammensat. Nok finder man også her en høj vurdering af akademiske stillinger, men de typiske håndværkerfag kan faktisk godt blande sig i konkurrencen om, hvilke fag det er godt at være inden for. De bliver ikke vurderet meget lavere end de akademiske fag, selvom der også blandt danske unge er en tendens i den retning. Som det fremgår af tabel 1, så giver danskere for eksempel et job som tømrer en score på 7,1 på en skala fra 0 til 10, hvor 10 betyder højeste prestige. Til sammenligning tildeles et job som arkitekt scoren 7,5. Hos indvandrerne er der langt større forskel i vurderingen af de to stillingstyper. Her får tømrerjobbet en score på 6,5 og jobbet som arkitekt 8,3. Tilsvarende vurderer indvandrere murerfaget lavere end danskerne. Mens arbejdet som læge, økonom, jurist og ingeniør vurderes højere end hos danskerne. Spørger man, om en uddannelse som håndværker fortjener lige så meget respekt som en uddannelse på universitet, så viser der sig også stor forskel i holdningerne mellem de to grupper. Stort set alle danskere er enige i, at de to typer uddannelser fortjener lige meget Erhvervsprestige for udvalgte erhverv blandt danskere og etniske minoriteter. Gennemsnit på skala Dansk oprindelse Anden oprindelse Murer 7,01 6,66 Tømrer 7,06 6,49 Mekaniker 6,88 6,70 Læge 8,90 9,29 Arkitekt 7,46 8,30 Jurist 7,93 8,36 Økonom 7,61 8,18 Ingeniør 7,96 8,61 Danskere anser håndværkererhverv som næsten lige så prestigefyldte som akademiske erhverv. Det er landets indvandrere ikke enige i. De vurderer håndværksfagene lavere og de akademiske fag højere. respekt. Hos indvandrerne er hver femte uenig. Vægt på uddannelse Indvandrernes høje vurdering af akademiske stillinger falder i god tråd med, at de også lægger stor vægt på at uddanne sig. Blandt indvandrere og efterkommere er 70 pct. helt enige i, at fremtidens arbejdsmarked kræver, at man har en uddannelse. Det er flere end hos danskerne, hvor det samme gælder 65 pct. Indvandrerne er altså i høj grad bevidste om, at en uddannelse er vigtig. Det gælder både de, der er kommet hertil som førstegenerationsindvandrere og efterkommere. Sådan er det ikke alle steder i verden. For eksempel viser en canadisk undersøgelse, at første generation af indvandrere i højere grad er orienteret mod arbejde, mens det først er i anden generation, at orienteringen mod uddannelse for alvor sætter ind. I Danmark genfinder man faktisk en ganske stærk arbejdsorientering, men både første og anden generation er særdeles bevidste om betydningen af uddannelse. Når indvandrere angiver, hvorfor de vægter uddannelse, så peger de blandt andet på ønsket om at opnå anerkendelse. TABEL 1 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

8 Elevers og studerendes oplevelse af, hvordan det går i skolen (pct.). Andel, der ofte synes, det er lidt for svært Danskere Anden oprindelse Folkeskole Gymnasiet HH, HHX, HTX Lærlingeuddannelse Videregående uddannelse Flere indvandrere end danskere oplever en svær skolegang. TABEL 2 Den årsag vejer tungere end hos danskerne. Blandt indvandrerne mener 38 pct., at respekt og anerkendelse i samfundet er en meget vigtig grund til at uddanne sig. Det samme gælder kun 10 pct. af danskerne. Et lignende billede viser sig, når man kigger på opfattelsen af, hvad der er vigtigt ved et arbejde. Indvandrere lægger i højere grad vægt på, at et job giver anseelse i samfundet. 31 pct. af indvandrerne mener, at det er meget vigtigt. Mod kun 7 pct. af danskerne. Og indvandrerne er desuden mere interesserede i mulighederne for forfremmelse end danskerne. 42 pct. af indvandrerne mener, at dette er meget vigtigt mod 19 pct. af danskerne. Desuden mener hver tredje indvandrer, at det er meget vigtigt at have et arbejde med høj løn. Det samme gælder kun hver tiende dansker. Et lignende mønster kendes fra andre lande. For danskerne er det andre aspekter, som tillægges høj værdi. Det gælder blandt andet selvrealisering. 67 pct. af danskerne mener, at det er meget vigtigt, at arbejdet skal give dem mulighed for at udfolde deres evner. Svært i skolen Det kniber altså ikke med ambitionerne hos landets indvandrere. Til gengæld er der meget, der tyder på, at det volder problemer at leve op til disse ambitioner. Indvandrerne oplever nemlig de fleste steder en sværere skolegang end deres danske skolekammerater. Gymnasiet er tilsynenladende en undtagelse. Men for eksempel synes 44 pct. af indvandrerne, at de ofte har det svært i folkeskolen. Mod 31 pct. af danskerne. 39 pct. af indvandrerne synes, at de ofte har det svært på de videregående uddannelser. Mod 28 pct. af danskerne. Den mest bekymrende forskel ses på lærlingeuddannelserne. Her synes dobbelt så mange indvandrere som danskere, at uddannelsen ofte er lidt for svær. Nemlig 42 pct. mod 21 pct. Desuden forværres indvandreres situation af, at de har mindre tillid til sig selv end danskerne. Når man kigger på indvandrere og danskere over 20 år, så er der markant forskel i selvtillid. Det gælder blandt andet, når de skal vurdere, om de er godt tilfredse med sig selv, og om de føler sig usikre, når de er sammen med andre. Analysen viser samtidig, at der både blandt unge danskere og indvandrere er en stærk sammenhæng mellem deres selvtillid, og om de oplever skolegangen som svær. Forskellige kår Når indvandrere og danskere har forskellige oplevelser af skolegangen, så kan det hænge sammen med de vilkår, som de har med hjemmefra. Danskere og indvandrere lever under forskellige boligforhold og har forskellig kulturel kapital. Hvor 67 pct. af danskere mellem 15 og 19 år bor i ejerbolig, så er det kun 21 pct. af unge indvandrere. Mens 95 pct. af unge danskere har eget værelse, er det 73 pct. af indvandrerne. Med hensyn til kulturelle forhold har 70 pct. af unge danskere et leksikon derhjemme. Mod 52 pct. hos indvandrerne. Tilsvarende er der generelt færre bøger hos indvandrerne end hos danskerne. Også med hensyn til hjælp til skolegang er der forskelle. Her får skoleelever af anden etnisk oprindelse ikke så hyppig hjælp fra deres mor, som danske elever. Til gengæld får indvandrerne i højere grad hjælp fra søskende og andre slægtninge. Og endelig får næsten hver anden af de unge indvandrere mellem 15 og 17 år hjælp i skolens lektiecafé. Det samme gælder knap hver femte dansker. 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2008

9 Indvandrere får højt afkast af dansk uddannelse Det økonomiske afkast af at tage en uddannelse i Danmark er stort set det samme, uanset om man er af dansk eller fremmed herkomst. Det viser en analyse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har foretaget på baggrund af lønoplysninger om hele Danmarks befolkning. Ikke-vestlige indvandrere, der har gennemført deres uddannelse i Danmark, bør altså ikke frygte at skulle tage til takke med dårligt betalte job. De tjener stort set lige så meget som danskerne. Er uddannelsen medbragt fra hjemlandet, er lønnen derimod lavere, især hvis man har medbragt en lidt længere uddannelse. I tabel 3 er vist, hvor meget ekstra løn man får i forhold til den løn, man kan oppebære med en almindelig grundskoleuddannelse. Af tabellen fremgår, hvor meget mere man tjener, alt efter hvilket uddannelsesniveau man har, idet forhold som køn, alder og erhvervserfaring er holdt konstant. Ekstraindtjeningen er opgjort særskilt for henholdsvis danskere, indvandrere med dansk uddannelse og indvandrere med en udenlandsk uddannelse. Det fremgår af tabellen, at danskere og indvandrere med dansk uddannelse næsten har det samme afkast af uddannelse. Mens en dansker med lang videregående uddannelse typisk tjener omkring 70 pct. ekstra i timen i forhold til en grundskoleuddannet, så er gevinsten omkring 66 pct. for en indvandrer med dansk uddannelse. For personer med en mellemlang og kort videregående uddannelse ses et tilsvarende mønster. Indvandrere med en faglig dansk uddannelse har endda et lidt større afkast end danskere med samme uddannelsesniveau. Indvandrere, som alene har en grundskoleuddannelse, tjener i store træk det samme som danskere, når de kommer i arbejde: Hver gang en dansker tjener 100 kr., tjener en indvandrer med dansk henholdsvis ikke-dansk grundskoleuddannelse 99 kr. og 96 kr. Igen sammenlignes der her kun personer med samme køn, alder og erhvervserfaring. Flere indvandrere end danskere er ganske vist arbejdsløse det gælder i øvrigt, uanset om uddannelsen er taget i Danmark eller ej men det problem er størst jo kortere uddannelse, man har. Så det er endnu et argument for at uddanne sig. Udenlandsk uddannelse giver lavere løn Lønnen for indvandrere, som har taget deres uddannelse i udlandet, er til gengæld lavere end for indvandrere med en dansk uddannelse. Således tjener indvandrere med en udenlandsk uddannelse kun 41 pct. mere, hvis de har en lang videregående uddannelse og dermed betydeligt mindre end de 70 pct. ekstra, danskerne tjener. En udenlandsk uddannelse giver altså et dårligere økonomisk afkast på det danske arbejdsmarked. Det kan være udtryk for, at den medbragte uddannelse ikke er så relevant på det danske arbejdsmarked. Men forklaringen kan også være, at der hersker tvivl om uddannelsens værdi på det danske arbejdsmarked. Indvandrere tjener mindre Hvis man nøjes med at kigge på de rå tal hvad tjener en indvandrer og en dansker i gennemsnit uden korrektion for uddan- Tabel 3 Hvor meget er timelønnen højere for personer med forskellige uddannelser i forhold til grundskoleuddannede? I pct Uddannelse Danskere Indvandrere med dansk uddannelse Indvandrere med udenlandsk uddannelse Faglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Af tabellen fremgår, hvor meget ekstra mennesker med forskellige typer uddannelse tjener i forhold til den løn mennesker med en grundskoleuddannelse tjener. For hver gang den, der kun har en grundskoleuddannelse, tjener 100 kr., så er der 122 kr. til danskere med en kort videregående uddannelse. For indvandrere med samme uddannelsesniveau er der tale om en løn på 120 kr., mens indvandrere, der har uddannelsen med sig fra udlandet, må nøjes med 113 kr. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

10 FIGUR 6 Højeste fuldførte uddannelse blandt årige danskere og ikke-vestlige indvandrere pr Procent En væsentlig forklaring på de faktiske lønforskelle mellem indvandrere og danskere er uddannelse. I alt har 71 pct. af danskerne en erhvervskompetencegivende uddannelse faglig uddannelse, kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse mens det samme kun gør sig gældende for 40 pct. af indvandrerne. FIGUR 7 Gennemsnitlig timeløn blandt årige danskere og ikke-vestlige indvandrere i 2006, fordelt på uddannelsesniveau. 250 Kroner Ingen/ uoplyst Grundskole Gymnasial Faglig Kort videregående Danskere Ikke-vestlige indvandrere Danskere Ikke-vestlige indvandrere Mellemlang videregående Lang videregående nelse, erhvervserfaring, alder og køn så viser der sig et ganske andet billede. I 2006 var gennemsnitslønnen for danskere 164 kr. i timen mod 136 kr. til ikke-vestlige indvandrere. Den forskel skyldes i hovedsagen to forhold. Nemlig dels at indvandrerne har dårligere uddannelse end danskerne, dels at de har mindre erhvervserfaring end danskerne. Helt generelt er lønnen højere, jo højere uddannelse man har. Og markant færre indvandrere end danskere har en kompetencegivende uddannelse, hvilket fremgår af figur 6. Mens otte pct. af danskerne har en lang videregående uddannelse, så gælder det kun fem pct. af de ikke-vestlige indvandrere. 23 pct. af danskerne har en kort eller mellemlang videregående uddannelse mod kun 13 pct. af indvandrerne. Og endelig har hele 40 pct. af danskerne en faglig uddannelse, mens det samme kun gør sig gældende for 22 pct. af indvandrerne. Inden for de enkelte uddannelseskategorier f.eks. lang videregående uddannelse tjener indvandrerne mindre end danskerne. Hvor f.eks. danskere med en lang videregående uddannelse tjener 232 kr. i gennemsnit, så tjener ikke-vestlige indvandrere med samme uddannelse kun 190 kr. i gennemsnit. Forklaringen er, at indvandrerne har mindre erhvervserfaring end danskere. Kigger man på alle danskere mellem 30 og 55 år, har de i gennemsnit 19 års erhvervserfaring. Ikke-vestlige indvandrere i den samme aldersgruppe har derimod kun otte års erfaring i Danmark. Det skyldes tre forhold: For det første at danskerne i gennemsnit er lidt ældre end indvandrerne. For det andet at indvandrerne generelt har en mindre tilknytning til arbejdsmarkedet end danskerne. Og for det tredje at mange indvandrere har været kortere tid i landet. 0 Grundskole Gymnasial Faglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående I alt Timelønnen er lavere for indvandrere end for danskere, uanset hvilket uddannelsesniveau de er på. Det skyldes blandt andet, at indvandrere har mindre erfaringserfaring end danskerne. 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2008

11 Unge med anden etnisk baggrund diskrimineres ved tildeling af praktikpladser Langt de fleste praktikkonsulenter på landets erhvervsskoler oplever fra tid til anden arbejdsgivere, der lader et ord falde om, at den kommende praktikant helst ikke må være af anden etnisk oprindelse. Eller med andre ord: Send en dansk elev! Det viste en undersøgelse, som blev offentliggjort af Rockwool Fondens Forskningsenhed i januar Undersøgelsen var dækkende, idet alle landets 249 konsulenter var blevet spurgt heraf havde 83 pct. svaret. Ifølge undersøgelsen er det de færreste konsulenter, der tit oplever, at de bliver bedt om at diskriminere, men otte ud af ti konsulenter støder i større eller mindre omfang ind i, at virksomheder lægger vægt på elevernes etniske baggrund, når de bliver kontaktet om praktikpladser. Undersøgelsen Praktikpladser og formidlingspraksis er udarbejdet af ph.d.- stipendiat ved Institut for Menneskerettigheder, Line Vikkelsø Slot, i samarbejde med Rockwool Fondens Forskningsenhed. Man kan ud fra undersøgelsen ikke konkludere noget om andelen af arbejdsgivere, der diskriminerer. Det kan være nogle få, der gør det konsekvent, eller et mere generelt problem. Det vides ikke. Men det står klart, at der er virksomheder, som beder om at få sorteret bunken af ansøgere efter etnicitet på forhånd. Til trods for at det ikke er lovligt. Statistisk diskrimination Virksomhedernes fokus på de unges etniske oprindelse kan være udtryk for ren diskrimination, altså at man simpelthen ikke vil have den slags ind i sin virksomhed, uanset hvor dygtige de end måtte være. Men forklaringen kan også være, at der er tale om såkaldt statistisk diskrimination der i øvrigt er lige så ulovlig som den rene diskrimination, og ligeså diskriminerende for den enkelte. Andel af praktikkonsulenterne, der oplever, at virksomheder lægger vægt på etnisk oprindelse. Aldrig: 20 % Sjældent, men det forekommer: 40 % Man diskriminerer statistisk, hvis man har negative forventninger til en person på forhånd, fordi vedkommende tilhører en bestemt gruppe. F.eks. hvis man som arbejdsgiver på forhånd afskriver kvindelige ansøgere, fordi man ved, at flere kvinder end mænd har højt fravær. Eller hvis man afskriver ansøgere med anden etnisk herkomst, fordi en del af dem taler dårligt dansk. Meget tyder på, at det er den statistiske diskrimination, der gør sig gældende. Ifølge konsulenterne er langt den vigtigste begrundelse fra virksomhedernes side nemlig, at de har erfaring for, at unge fra denne gruppe mangler sprogkundskaber. De bliver altså valgt fra, fordi den slags ofte har et for dårligt dansk. For den enkelte unge, som bliver valgt fra på denne måde, og ikke på baggrund af sine individuelle kvalifikationer, er dette naturligvis en ringe trøst. FIGUR 8 Ofte:12 % Af og til: 28 % Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

12 Det er svært at drage slutninger ud fra indvandrernes sociale mønstre Stil tre spørgsmål til en dansk skoleelev, og du vil ud fra hans svar kunne komme med et kvalificeret bud på, om det går ham godt i skolen. Kan han svare ja til, at han tit spiser måltider sammen med sine forældre; ja til at han tit taler med sine forældre; og ja til at der er digtsamlinger i hans hjem, så klarer han sig sandsynligvis bedre end sine kammerater med samme sociale baggrund, der svarer nej til de samme spørgsmål. Stil de samme spørgsmål til en indvandrerelev. Uanset hvad han eller hun svarer ja, der er digtsamlinger, eller nej, der er ikke digtsamlinger så er du ikke blevet meget klogere. Du ved næsten ingenting på baggrund af svarene. Det viser en ny undersøgelse af data fra den såkaldte PISA Etnisk fra 2005, hvor 9. klasseelever er blevet stillet en lang række spørgsmål og samtidig har fået testet, hvor gode de er til at læse. Konklusionen på undersøgelsen er, at mange af de sammenhænge, man er vant til gælder for danske elever, de gælder ikke på samme måde for elever af ikke-vestlig oprindelse. Der er ét centralt område, hvor de to elevgrupper ligner hinanden: De helt grundlæggende sociale fakta om familien uddannelse og arbejde virker ens på de to gruppers skolekundskaber. Hvis mor eller far, eller eventuelt begge forældre, har en uddannelse, så klarer børnene sig relativt bedre i skolen. Det TABEL 4 Sammenhæng mellem familiekarakteristika og skolepræstationer. Fakta om familien Sådan klarer børnene sig i skolen Danske børn Etniske børn Her ligner de to grupper børn hinanden Der er mange bøger og kunstværker i hjemmet Hjemmet har internetforbindelse Deltager tit i religiøse aktiviteter Her adskiller de to grupper børn sig fra hinanden Der findes digtsamlinger i hjemmet Familien diskuterer tit religiøse emner Familien diskuterer tit politik, sociale emner, bøger, film og fjernsynsprogrammer Familien spiser tit måltider sammen og taler tit sammen Bruger meget tid på lektielæsning i dansk Den unge har eget værelse Faderen og moderen lægger vægt på, at den unge får en god uddannelse Faderen og moderen lægger vægt på, at den unge får et vellønnet job Bedre Lidt bedre Måske lidt bedre Dårligere Ingen sammenhæng med skolepræstationer Af tabellen fremgår sammenhænge mellem fakta om familien og skolepræstationer, når der er korrigeret for forældreressourcer. Tabellen viser ingen kausalitet, men alene samvarians. Hvilket betyder: Man kan konkludere, at et barn fra en hjem med mange bøger klarer sig bedre i skolen end andre børn fra samme sociale miljø, som ikke har mange bøger i hjemmet. Man kan ikke konkludere, at børnene klarer sig godt i skolen, fordi de har bøger i hjemmet. 12 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2008

13 gælder uanset, om man er barn af danskere eller indvandrere. Det samme gælder relationen til arbejdsmarkedet: Det har en markant positiv betydning for børnenes skolekundskaber, at forældrene har et job. Det er vigtigt for både danske børn og børn med ikkevestlig herkomst. Andre mønstre Vender man sig derimod mod de mere bløde beskrivelser af, hvad der foregår i familierne hvad man taler om, hvad man ejer, hvad man gør sammen med sine forældre så viser det sig, at der eksisterer forskellige typer af sammenhænge, alt efter om der er tale om en dansk familie eller en ikke-vestlig familie. Når man forholder sig til danske familier, er man vant til, at visse sammenhænge eksisterer. For eksempel vil de fleste næppe være i tvivl om, at der er en positiv sammenhæng mellem skolekundskaber og så det, at forældrene taler meget med deres børn om politik og sociale emner, om bøger og om film og fjernsynsprogrammer. Sådan forholder det sig også for de danske børn: De, der i undersøgelsen har bekræftet, at de tit taler med deres forældre om den slags ting, de har også bedre skolefærdigheder end klassekammerater med samme sociale baggrund, som ikke taler så ofte med deres forældre. Men den klare sammenhæng mellem forældresamtalerne og skolepræstationer kan ikke genfindes hos børn i indvandrerfamilier. Der er en svag tendens til en sammenhæng, men den er meget svagere end for danske børn. Som det fremgår af tabel 4, adskiller de to grupper af børn sig på en lang række af disse bløde beskrivelser af hjemmet. Det har f.eks. stor forudsigelseskraft for et indvandrerbarns læsefærdigheder, at far og mor lægger vægt på, at barnet får en god uddannelse. Det samme gør sig ikke gældende for danske børn. Adskiller sig på religion De to grupper unge adskiller sig også fra hinanden, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt der bliver diskuteret religion derhjemme. PISA-undersøgelsen er skabt, så gennemsnitseleven scorer 500 point. Hvis man scorer 600 point eller derover, hører man til i den dygtigste sjettedel og modsat scorer man 400 eller derunder, er man blandt den dårligste sjettedel. Som det fremgår af figur 9, er der for danske børn en klar positiv sammenhæng mellem læsescoren og hyppigheden af religiøse diskussioner i hjemmet. Danske børn, der aldrig diskuterer religion med deres forældre, har en læsescore på 469 altså under middel. Men diskuterer de blot religion få gange om året, er scoren på 504. Og de, der diskuterer religion med forældrene flere gange om ugen, har en læsescore på 538. For danske børn er der altså en klar positiv sammenhæng mellem det at diskutere religion og læsefærdigheder. Man kan ikke konkludere, at religiøse diskussioner er godt for læsefærdighederne. Man kan derimod konkludere, at de, der læser bedst, også diskuterer religiøse emner med deres forældre. Samme sammenhæng ses ikke for elever med ikke-vestlig baggrund. Religiøse diskussioner eller mangel på samme har ingen sammenhæng med skolepræstationerne. Dårlige læsere deltager oftest i religiøse aktiviteter I forhold til religiøse spørgsmål ligner de to grupper elever dog hinanden på ét FIGUR 9 Læsescore for elever med dansk og ikke-vestlig baggrund ved forskellige hyppigheder af diskussion om religiøse emner. 550 Læsescore Aldrig Danske elever Få gange om året Ca. én gang om måneden Ikke-vestlige elever Flere gange om måneden Flere gange om ugen Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

14 Læsescore for elever med dansk og ikke-vestlig baggrund ved forskellige hyppigheder af religiøs aktivitet. 520 Læsescore Aldrig eller næsten aldrig 1-3 gange om måneden Danske elever 1-5 gange om ugen Ikke-vestlige elever Dagligt FIGUR 10 punkt: Uanset om man er af dansk eller ikke-vestlig herkomst, er der en negativ sammenhæng mellem hyppig deltagelse i religiøse aktiviteter og skolepræstationer. Dem, der deltager i religiøse aktiviteter, er også dem, der læser dårligt. Danske børn, der aldrig eller næsten aldrig deltager i religiøse aktiviteter, scorer 510 i læseprøven. Hvilket står i skarp kontrast til dem, der har religiøse aktiviter dagligt: De har en læsescore på 437. Samme billede, omend på et lavere niveau, ses for børn med en ikke-vestlig baggrund. Scoren for de børn, der aldrig eller næsten aldrig deltager i religiøse aktiviteter er 427, mens de, der har religiøse aktiviteter, har en score på 373. Igen gælder det samme: Man kan ikke konkludere, at religiøse aktiviteter er skidt for læsefærdigheden. Man kan derimod konkludere, at de, der læser dårligst, også deltager hyppigst i religiøse aktiviteter. Drenge og piger med indvandrerbaggrund ser ikke ens på børn og arbejde Der er betydelige forskelle mellem, hvad indvandrerdrenge og -piger forventer af det fremtidige familie- og arbejdsliv. Mens pigerne i høj grad deler holdninger med deres danske skolekammerater, så har drengene mere traditionelle holdninger til fremtiden. Kønsforskellene er langt større end hos unge danskere. Det viser en analyse som Rockwool Fondens Forskningsenhed har lavet på data fra den såkaldte PISA Etnisk I undersøgelsen blev børn fra 9. klasse stillet en lang række spørgsmål om blandt andet holdninger og forventninger til deres fremtidige familie- og arbejdsliv. Det, der naturligvis er bekymringen, er, om de store forskelle, der er mellem drenge og piger med indvandrerbaggrund, i sig selv kan være en barriere i forhold til at få indvandrerpiger til at gennemføre en uddannelse og navnlig få dem til at bruge den efterfølgende på arbejdsmarkedet. Det viser sig, at pigerne i høj grad er bevidste om, at det er en god idé at få en uddannelse, inden man får børn. Men hvis de kommer til at danne par med en, der har samme etniske baggrund som dem selv, er det langt fra sikkert, at deres kommende mand vil bakke op om, at uddannelsen skal bruges på arbejdsmarkedet, når først børnene er kommet til verden. Hos mange unge indvandrerdrenge lever de traditionelle holdninger nemlig stadig: at kvinderne bør blive derhjemme. Det fremgår af figur 11, at 39 pct. af de libanesiske drenge og 43 pct. af de tyrkiske drenge forventer, at moderen vil gå hjemme, når deres børn vokser op. Den forventning har kun 6 pct. af de libanesiske piger og 17 pct. af de tyrkiske piger. Også hos unge fra det tidligere Jugoslavien er der store kønsforskelle. 28 pct. af drengene forventer, at moderen vil gå hjemme, mens det samme kun gør sig gældende for 6 pct. af pigerne. Derimod ligner unge pakistanske drenge i højere grad deres danske skolekammerater forventningen om, at kvinden går hjemme, har 19 pct. af drengene og 14 pct. af de danske drenge. 14 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2008

15 Ude- kontra hjemmearbejde På samme måde er der store kønsforskelle blandt de unge indvandrere, når de svarer på, om de forventer, at ægtefællen mest skal arbejde hjemme frem for udenfor hjemmet. Den forventning har hver anden tyrkisk og libanesisk dreng. Mens det modsat kun er 36 pct. af de tyrkiske piger og 15 pct. af de libanesiske piger, som forventer, at deres mand skal arbejde hjemme (ikke vist i figur). Også unge fra det tidligere Jugoslavien og Pakistan er uenige om dette. Blandt drenge fra Jugoslavien og Pakistan forventer knap 40 pct., at ægtefællens rolle i høj grad bliver at arbejde i hjemmet. Det samme forventer kun omkring 15 pct. af pigerne fra Jugoslavien og Pakistan. Til sammenligning er der langt større enighed blandt unge danskere. Her forventer 20 pct. af drengene og 16 pct. af pigerne, at deres ægtefælle mest vil arbejde hjemme. Uddannelse før børn Uenigheden om moderens rolle i hjemmet sættes i et særligt lys, når man kigger på unge indvandrerkvinders lyst til at få sig en uddannelse, inden de får børn. Lysten er nemlig stor. Hos alle pakistanske piger i undersøgelsen uden undtagelse er holdningen, at uddannelse kommer før børn. Det samme gælder 95 pct. af piger med en baggrund fra Libanon, 94 pct. blandt pigerne fra det tidligere Jugoslavien og 83 pct. blandt tyrkerne. Blandt danske piger erklærer 87 pct. sig enige i holdningen. Det generelle billede er altså, at indvandrerpiger i mindst lige så stor grad som danske piger forventer, at eksamensbeviset er på plads, inden de får børn. Også hos drengene er denne forventning delt af de fleste, men dog i mindre grad end hos pigerne. Det gælder især hos libanesiske drenge, hvor kun 73 pct. har denne forventning Procent Procent Drenge Piger Danmark Tyrkiet Libanon Det tidligere Jugoslavien Drenge Piger Danmark Tyrkiet Libanon Det tidligere Jugoslavien Pakistan Pakistan FIGUR 11 Hvor enig er du i, at hvis I får børn, at moderen vil gå hjemme, både når de er små og senere? (Andel bekræftende svar). Markant flere drenge end piger forventer, at moderen vil blive hjemme, når børnene vokser op. Hvor enig er du i, at det har været vigtigt for dig at få en uddannelse, inden I fik børn? (Andel bekræftende svar). FIGUR 12 Unge med indvandrerbaggrund især pigerne er meget indstillet på at få en uddannelse, inden de får børn. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

16 Publiceringer fra projektet Indvandrernes brug af det danske uddannelsessystem November 2008 Indvandrerne og det danske uddannelsessystem. Redigeret af Torben Tranæs med bidrag af Jørgen Goul Andersen, Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen, Marie Louise Schultz-Nielsen og Line Vikkelsø Slot (København: Gyldendal). Holdninger til uddannelse og arbejde blandt unge indvandrere, danskere og deres forældre. Af Jørgen Goul Andersen (Odense: Syddansk Universitetsforlag). Source Country Differences in Test Score Gaps: Evidence from Denmark. Af Beatrice Schindler Rangvid (Odense: Syddansk Universitetsforlag). Tilhørende nyhedsbrev. Tidligere publiceringer PISA Etnisk Kompetencer hos danske og etniske elever i 9. klasser i Danmark i Redigeret af Niels Egelund og Torben Tranæs med bidrag af Peter Jensen, Torben Pilegaard Jensen, Niels-Kenneth Nielsen, Helle Kløft Schademan og Nina Schmidt (Odense: Syddansk Universitetsforlag. Andenudgave 2008). Tilhørende nyhedsbrev, revideret september Immigrant and Native Children s Cognitive Outcome and the Effect of Ethnic Concentration in Danish Schools. Af Peter Jensen og Astrid Würtz Rasmussen (Odense: Syddansk Universitetsforlag. 2008). Praktikpladser og formidlingspraksis. Praktikkonsulenten i spændingsfeltet mellem virksomhedskrav og hensynet til ikke-diskrimination. Af Line Vikkelsø Slot (København: Rockwool Fondens Forskningsenhed. 2008). PISA 2000 s læseskalavurdering af psykometriske egenskaber for elever med dansk og ikke-dansk sproglig baggrund. Af Peter Allerup (Odense: Syddansk Universitetsforlag. 2007). Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden, herunder også stof af almindelig nyhedsmæssig værdi. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Tranæs og formidlingschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Forskningsassistent Lars Højsgaard Andersen, forsker Signe Hald Andersen, seniorforsker Jens Bonke, forskningsassistent Johannes K. Clausen, forskningsassistent Peter Fallesen, forsker Jane Greve, forsker Camilla Hvidtfeldt, forskningsassistent Rasmus Landersø, forskningsassistent Frederik Lyngsaa Lang, forsker Claus Larsen, forskningsassistent Ane Ring Laursen, forsker Helene Bie Lilleør, forskningsassistent Louise Herrup Nielsen, forskningsassistent Sara Rasmussen, forsker Marie Louise Schultz-Nielsen, sekretær Mai-britt Sejberg, forskningsassistent Peer Skov og forskningsassistent Elise Stenholt Sørensen. Praktiske spørgsmål i forbindelse med nyhedsbrevet besvares af Mai-britt Sejberg på tlf Fax: Adresse: Sejrøgade 11, 2100 København Ø. E-post: forskningsenheden@rff.dk. Hjemmeside:

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter Nyt fra November 2008 Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter En stadig stigende andel af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kaster sig over en uddannelse,

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritetsbaggrund? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010

Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritetsbaggrund? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010 Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritets? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010 Den skizofrene tidsånd De to poler: Individualiseringen De unge frisættes: de skal drømme

Læs mere

Analyse. Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge. 30. december 2017

Analyse. Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge. 30. december 2017 Analyse 3. december 217 Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge Af Kristine Vasiljeva, Regitze Wandsøe-Isaksen, Rasmus Kornbek, Bjørn Tølbøll og Sebastian

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning

Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig

Læs mere

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016 Analyse 21. december 216 Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere Af Nicolai Kaarsen, Kathrine Bonde og Laurids Leo Münier Den tidligere undervisningsminister bebudede,

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Skolen påvirker hele familien

Skolen påvirker hele familien JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Opvækst i ghettoområder

Opvækst i ghettoområder Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end

Læs mere

Education and Ethnic Minorities in Denmark

Education and Ethnic Minorities in Denmark Ph.D. Dissertation Education and Ethnic Minorities in Denmark by Bjørg Colding Aalborg University AMID, Academy for Migration Studies in Denmark AKF, Institute of Local Government Studies Denmark Chapter

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.

Læs mere

Praktikkonsulenten i spændingsfeltet mellem virksomhedskrav og hensynet til ikke-disdiskrimination

Praktikkonsulenten i spændingsfeltet mellem virksomhedskrav og hensynet til ikke-disdiskrimination Slagelse, 28. april 2009 Praktikkonsulenten i spændingsfeltet mellem virksomhedskrav og hensynet til ikke-disdiskrimination Torben Tranæs Dagsorden Hvorfor denne undersøgelse? Diskrimination er ikke blot

Læs mere

Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer

Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer april 18 Nyt fra rff marginaliserede grupper og risikoadfærd issn 446-386 Kriminalitet smitter U ndgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger

Læs mere

Side 1 af 5. Den hurtigste vej til job for en flygtning eller indvandrer i Danmark går gennem en. dansk erhvervsuddannelse.

Side 1 af 5. Den hurtigste vej til job for en flygtning eller indvandrer i Danmark går gennem en. dansk erhvervsuddannelse. HURTIG I JOB? Flygtninge med erhvervsuddannelser har størst chance for job Af Allan Christensen @journallan Onsdag den 7. juni 2017 Modsat etniske danskere får flygtninge og ikke-vestlige indvandrere i

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed

Læs mere

Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet

Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet ANALYSE Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet I den offentlige debat fremstilles det ofte som om, at sprog er noget for piger, mens matematik er noget for drenge. Denne analyse viser, at det langt

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Ali 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad

Ali 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad 16 Til læreren om arbejdet med filmene Ali 2. omgang, Til De unge, vi typisk omtaler som unge med etnisk minoritetsbaggrund, tilhører både 2., 3. og 4. generation. Tal fra uddannelser og arbejdsmarked

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Af Hans Hummelgaard. www.akf.dk

Af Hans Hummelgaard. www.akf.dk Økonomiske perspektiver ved et integrerende arbejdsmarked Af Hans Hummelgaard www.akf.dk Spørgsmål, jeg er blevet bedt om at besvare Er det muligt at give et bud på totaløkonomien i et integrerende arbejdsmarked?

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Integrationssuccesen

Integrationssuccesen Integrationssuccesen Succes har mange fædre, men fiasko er forældreløs (ukendt forfatter) Uddannelsesforbundet Den 11. april 2019 Problemstillingen Hvordan får Uddannelsesforbundet indflydelse på integrations-

Læs mere

Udvikling i social arv

Udvikling i social arv Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere