Social innovation på det grundfaglige forløb

Transkript

1 1

2 Indhold Generelt om social innovation på Pædagoguddannelsen Projektbeskrivelse for... 5 Projektudfordring...6 Dannelse af teams og samarbejde med ekstern partner...6 Projektforløbet...6 Oversigt...7 Projektøvelser + Studiekursus...9 Studiekursus: Forandrings- og udviklingsmuligheder...9 Projektøvelse 1: Teamdannelse og projektansøgning Projektøvelse 2: Hvem er vi som team? + Etablering af kontakt Projektøvelse 3: Samarbejdskontrakt m. innovationsspørgsmål Projektøvelse 4 (Og 1 studieprodukt ud af 2 til modulgodkendelse modul 6): Første prototype m. teori og kildekritik Projektøvelse 5: FabLab og afprøvning Projektøvelse 6: Forretningsmodel Projektøvelse 7: Evaluering og konceptualisering Projektøvelse 8: Overlevering og implementering Projektøvelse 9 (Og studieprodukt til modulgodkendelse modul 7): Afsluttende projektprodukt Generelt om social innovation på Pædagoguddannelsen Der afholdes to innovationsforløb på pædagoguddannelsen grundfaglige forløb. Det første innovationsforløb strækker sig over modul 2 og 3. Det andet innovationsforløb kaldes for og strækker sig over modul 5-7, sideløbende med modulundervingen. Vision: Social innovation som pædagogisk metode og holdning Grundlaget for de to innovationsforløb er visionen om, at viden om social innovation kan bidrage til fremtidens pædagogers systematiske og vidensbaserede refleksioner over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Social innovation har ofte et socialt, samfundsmæssigt sigte i form af fornyelse af tiltag, der afhjælper menneskelige behov..denne type innovation fremmer samvær, interaktion, samarbejde og samskabelse mellem mennesker (Darsø, 2011, s ) 2

3 Viden om social innovation knyttes i denne sammenhæng til samskabelse, social velfærdsudvikling, øget livskvalitet og resiliens samt ændring i professionsrollen i et samspil mellem det offentlige og civilsamfundet. Såvel nu som i fremtiden vil vores velfærdsstat være i ubalance, idet behovet for og efterspørgslen efter offentlige ydelser er flere, end der er ressourcer og skatteindtægter til at dække. Vi har hidtil betragtet den offentlige sektor som det sted, hvorfra befolkningens ve og vel skal varetages, og dette krydsfelt har øget presset på den offentlige sektor. Så disse nye udfordringer kræver, at vi som borgere og professionelle (pædagoger) må tænke anderledes og innovativt, forsøge at mobilisere og udnytte de eksisterende ressourcer gennem nye og bedre løsninger samt inddrage og udnytte de mange ressourcer, som ligger udenfor den offentlige sektor, f.eks. i form af aktører fra frivillighedsområdet, netværk og private virksomheder (Hougaard & Lauritzen 2014 samt Kallesøe & Bergholdt 2014). Social innovation har således ofte et socialt, samfundsmæssigt sigte i form af fornyelse af tiltag, der afhjælper menneskelige behov (Darsø, 2011: 28). Denne type innovation fremmer samvær, interaktion, samarbejde og samskabelse mellem mennesker (Darsø, 2011: 28-29). Det ser altså ud til, at fremtiden kræver, at såvel professionelle som brugere, andre ansatte, politikere, organisationer og virksomheder kan og vil skabe innovation sammen. Hver især kan de nemlig bidrage med ressourcer og viden om nøjagtig det, de har forstand på. Det kaldes samarbejdsdrevet innovation, og det kan kvalificere de innovative tiltag og aktiviteter, således at der er grobund for en succesfyldt implementering: Nye og bedre velfærdsløsninger, som er ført ud i livet, og som er skabt af eller med samfundets aktører ikke for dem (Hougaard & Lauritzen, 2014: 15). Professionskompetence: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver i et samfundsmæssigt perspektiv (Kapitel 1 1 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog). Innovationskompetence: Innovationskompetence kan forstås som et kompetenceberedskab, der bygger på et grundlæggende fundament af viden og håndværk, og kan defineres som: evnen til at skabe innovation ved at navigere effektivt i samspil med andre i komplekse samspil (Darsø, 2011, s. 13) Hun bygger innovationskompetence på et grundlæggende fundament af viden og håndværk, som gennem erfaring kan udvides til at omfatte en række socio-innovative og intra-innovative kompetencer (Darsø, 2011, s. 176). De socio-innovative kompetencer omhandler evnen til at anvende sociale teknologier, skabe relationer af tillid og respekt, samt øge indsigt i både egne og andres potentialer for at bidrage til innovationsprocesser. Innovationskompetence er ikke medfødt, men kan udvikles. 3

4 Den dynamiske innovationsmodel som styringsredskab: Et innovationsprojekt gennemløber forskellige faser og arbejdsprocesser, som fremgår og understøttes af nedenstående model. Modellen, som vi selv har udviklet til dette projekt, tager afsæt i forståelsen af social innovation og samskabelse. Den er dynamisk og bidrager til, at projektarbejdet udvikles i overskuelige rammer. Kilde :UCL, Pædagoguddannelsen Odense & Svendborg,

5 2. Projektbeskrivelse for Formålet med dette projektforløb er: 1. At bygge videre på eksisterende viden om innovation fra første projektforløb 2. At styrke og vedligeholde socio- og intrainnovative innovationskompetencer 3. At styrke kompetencer til at identificere, facilitere og evaluere innovations- og samskabelsesprocesser 4. At deltagere bidrager til at løse pædagogiske udfordringer i praksis Ved projektets afsluttende projektøvelse skal teamet fagligt begrunde pædagogiske valg i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng. Således forbereder projektforløbet studerende til GK2-prøven, hvor kompetencemålet er det samme, men hvor prøveformen er individuel og skriftlig. 5

6 Der vil blive lagt vægt på om projektet er NYT, NYTTIGT og NYTTIGGJORT: NYT: At der er innovationskraft i projektet NYTTIGT: At der er pædagogisk potentiale i projektet NYTTIGGJORT: At projektet er realiserbart og på vej til at blive realiseret i praksis Projektudfordring Pædagogstuderende skal skabe et projekt med fokus på aktiviteter og/eller tiltag, som reelt skaber bedre sociale vilkår og udvikling, og som er til gavn for borgeren/brugeren enten lokalt eller globalt. Aktiviteten eller tiltaget skal være samarbejdsdrevet, idet borgeren/brugeren skal være i fokus og have medindflydelse på skabelsen af aktiviteten eller tiltagets udformning. Dannelse af teams og samarbejde med ekstern partner Ved hjælp fra uddannelsesvejleder sættes teams sammen på baggrund af interesser. 1 team består som udgangspunkt af 4-6 studerende. Projektudfordringer gives af ekstern partner. Der er også mulighed for, at studerende selv kan finde en samarbejdspartner og ansøge om at arbejde med egen projektudfordring. Projektforløbet Projektforløbet er tilrettelagt med planlagte aktiviteter, herunder: Oplæg, vejledning, temadage, selvstændigt arbejde, projektøvelser og en enkelt studieøvelse. Oversigten Vær opmærksom over projektforløb på at: er vejledende. Hvert team bør afstemme aktiviteter således at de passer til deres eget projekt, og hvert enkelte team kan have en individuel oplevelse af længde og tyngde af Projektøvelse innovationsfaserne. 4 udgør 1 studieprodukt ud af 2 til modulgodkendelse på modul 7 Projektøvelse 9 er afsluttende projektøvelse og udgør samtidigt 1 og af 1 studieprodukt til modulgodkendelse på modul 7 6

7 Oversigt INNOVATIONSFASE OPLÆG, WORKSHOPS OG PROJEKTØVELSER Mulighedsafsøgning Oplæg d. 23/10: Introduktion til projektperiode (med telepresence til Svendborg), GK2 prøve og studieøvelse, v. Lars Bergholdt og Maria Behnke (med efterfølgende vejledning) Studiekursus: Forandrings- og udviklingsmuligheder (Senest d. 27/10) Oplæg d. 30/10: Projektdating 1 Præsentation af udfordringer og projektøvelse 1, v. Lars Bergholdt og Maria Behnke (med efterfølgende vejledning) Oplæg d. 10/11: Projektdating 2 Tildeling af udfordringer og positioner i Lotte Darsøs innovationsdiamant, v. Maria Behnke (med efterfølgende vejledning) Projektøvelse 1: Teamdannelse og projektansøgning (Senest d. 8/11 for ansøgning om intern udfordring og senest d. 10/11 for ansøgning om ekstern udfordring) Projektøvelse 2: Hvem er vi som team? + Etablering af kontakt (Senest 17/11) Idégenerering og udvikling Oplæg d. 14/11: Innovationsspørgsmål/Det brændende spørgsmål (med telepresence til Svendborg), v. Mathilde Ørts Ottosen (med efterfølgende vejledning) Temadag d. 20/11: Samarbejdskontrakt og samskabelsesmetoder, v. Maria Behnke. Samarbejdspartnere er velkomne Projektøvelse 3: Samarbejdskontrakt m. innovationsspørgsmål (Senest 1/12) 7

8 Prototype, afprøvning og dokumentation Oplæg d. 23/11: Prototyper og afprøvning, v. Stig Kirkedal Oplæg d. 23/11: Bibliotekskursus 2 kildekritik i avanceret udgave, v. Hanne Dupont Tougaard og Camilla Kjeldgaard Andresen Projektøvelse 4: Første prototype m. teori og kildekritik (Senest d. 22/12) Oplæg d. 11/12 (Svendborg) eller d. 13/12 (Odense): FabLab Prototyping og informationer om sparring ved FabLab Projektøvelse 5: FabLab og afprøvning (Senest d. 31/1) Temadag d. 4/1: Temadag Introduktion til forretningsmodel, v. Maria Behnke (med telepresence til Svendborg) Projektøvelse 6: Forretningsmodel (Senest d. 31/1) Oplæg d. 24/1: Innovation på kanten, v. Lene Tanggård Konceptualisering Oplæg (ukendt dato): Projektafslutning og GK2-prøve, v. Maria Behnke (med efterfølgende vejledning) Oplæg (ukendt dato): Evaluering og konceptualisering, v. Stig Kirkedal Projektøvelse 7: Evaluering og konceptualisering (senest d. 2/3) Formidling, realisering og respons Temadag (ukendt dato): Overlevering/implementering, v. Maria Behnke. Samarbejdspartnere er velkomne Projektøvelse 8: Overlevering/implementering (senest d. 2/3) Projektøvelse 9: Afsluttende projektprodukt (senest d. 2/3) 8

9 Projektøvelser + Studiekursus Studiekursus: Forandrings- og udviklingsmuligheder Introduktion Mandag 23/10 præsenteres hele projektperioden modul 5-7, herunder dette studiekursus samt centrale faglige nedslag og fagbegreber af Lars Bergholdt. (Med telepresence til Svendborg) Fællesoplægget følges op af uddannelsesvejledning. 9

10 Beskrivelse Med sparring og hjælp af medstuderende fra stamholdet udvælger studerende hver et dilemma eller en udfordring fra praktikken, som vurderes at kunne indeholde potentiale for en mulig projektudfordring til forstående samskabelsesprojekt. Redegørelse: Dilemma eller udfordring Analyse: Hvorfor er det et dilemma/en udfordring? Refleksion og vurdering: Giv faglige begrundelser for udviklingspotentiale BEMÆRK: På baggrund af dialog om mulige projektudfordringer, kan studerende vælge at finde egen samarbejdspartner og ansøge om at arbejde med egen projektudfordring. Skabelon for ansøgning til intern projektudfordring findes på fronter under årgangshold>projekt 5-7. Send til Maria Behnke senest onsdag d. 8/11. (Står også beskrevet under projektøvelse 1) Mål At den studerende inddrager erfaringer fra praktikken i modul 4, her med specielt fokus på dilemmaer i professionen samt identifikation af pædagogiske opgaver og udfordringer. Det valgte fokuspunkt gøres forsøgsvist til genstand for et teoretisk udviklings- og socialt innovationsprojekt. Formalia Studieøvelse afleveres som individuel besvarelse i WiseFlow senest fredag d. 27/10, og lægges i arbejdsportfolio+ fronter: Stamhold>Projekt 5-7>Videndeling>Studiekursus Omfang: 2-3 sider Feedback Uddannelsesvejleder godkender det faglige niveau på WiseFlow Litteratur Relevant litteratur fra projektaktiviteterne i modul 2-3, herunder professionsetiske dilemmaer og identifikation af pædagogiske opgaver og udfordringer. 10

11 Projektøvelse 1: Teamdannelse og projektansøgning Introduktion Mandag 30/ , Projektdating 1: Introducerer Lars Bergholdt og projektkoordinator Maria Behnke i hovedtræk de muligheder og krav der stilles til de studerendes valg af projektudfordring. Eksterne udfordringer præsenteres. Vi forventer også at kunne præsentere ekstern inspiration samt teams fra ældre årgang der fortæller om deres erfaringer. Interne projekter udarbejdes og sendes til godkendelse. Denne præsentation efterfølges af uddannelsesvejledning. Fredag 10/ , Projektdating 2: Der orienteres om alle de pt. eksisterende interne/eksterne projektudfordringer, der etableres teams, og der ansøges om projekter. Ældre årgange inspirerer. Dagen ledes af projektkoordinator Maria Behnke og Lars Bergholdt, som informerer om krav, muligheder, ansøgningsfrister m.m. Fællestimerne efterfølges af uddannelsesvejledning på stamhold med uddannelsesvejleder. 11

12 Beskrivelse På baggrund af de præsenterede projektudfordringer danner studerende med hjælp fra uddannelsesvejledning teams - på bagrund af interesser og præferencer. Det er også muligt at danne teams på baggrund af interne udfordringer. Vær blot opmærksom på, at I da selv skal finde en samarbejdspartner eksempelvis en tidligere praktik eller arbejdsplads. Krav til intern projektudfordring er at: - Udfordringen har pædagogisk relevans - Rummer potentiale for nye og ukendte løsninger - Har tilknyttet en samarbejdspartner Teamet afsender fælles og motiveret projektansøgning. Skabeloner til både ansøgning om interne projektudfordringer og teamansøgning ligger på årgangshold>projekt 5-7 Mål At teams etableres og ansøger om projektudfordring Formalia Projektøvelse 1 afleveres som teamleverance i WiseFlow, og sendes til Maria Behnke mcbe@ucl.dk senest fredag d. 10/11. Der oprettes teammapper på fronter: Stamhold>projekt 5-7>Videndeling Omfang: Intet krav Men skema skal udfyldes Bemærk: Send ansøgning om intern projektudfordring til godkendelse - til Maria Behnke mcbe@ucl.dk senest onsdag d. 8/11. Feedback Teamet vil få faglig vejledning i forbindelse med uddannelsesvejledningen i projektperioden og besvarelse vurderes som godkendt/ikke-godkendt af uddannelsesvejleder. Information om tildelte projektudfordring sendes til teamets kontaktperson senest tirsdag d.14/11. Anbefalet litteratur Søg selv relevant litteratur 12

13 Projektøvelse 2: Hvem er vi som team? + Etablering af kontakt Introduktion Fredag 10/ , Projektdating 2: Der orienteres om alle de pt. eksisterende interne/eksterne projektudfordringer, der etableres teams, og der ansøges om projekter. Ældre årgange inspirerer. Dagen ledes af projektkoordinator Maria Behnke og Lars Bergholdt, som informerer om visitkort, krav, muligheder, ansøgningsfrister m.m. Fællestimerne efterfølges af uddannelsesvejledning på stamhold med uddannelsesvejleder. Beskrivelse Teamet skal udarbejde et Team visitkort til præsentation af sig selv til samarbejdspartner, - Det forventes at teamet gør visitkortet konkret, velovervejet, overskueligt, æstetisk og kreativt, Visitkortet skal som minimum indeholde: 1) Faktuelle personoplysninger (navn, mail, tlf., foto o.lign.) 2) Teamets indledende håb, ønsker og forventninger 3) Teamets kompetencer, individuelt og som team 13

14 Bliv klogere på jeres teams kompetencer ved at diskutere følgende punkter: 1. Hvilke forventninger har I hver især til jeres egen indsats? 2. Hvilke forventninger har I hver især til de andres indsats? 3. Hvad oplever I hver især kan være jeres styrke i det kommende projektforløb? 4. Hvad oplever I hver især kan være jeres svaghed i det kommende projektforløb? 5. Hvordan vil I sikre jer, at alle Lotte Darsøs innovationsroller (h.h.v. vidensdektektiv, hofnar og konceptudfolder) kommer til udtryk i jeres team? 6. Hvordan kan der træffes beslutninger i gruppen i fremtiden? 7. Hvordan vil I håndtere uenighed og frustration i gruppen? 8. Hvordan sikrer I jer, at alle forpligter sig til at løfte sin del af arbejdet i gruppen? 9. Hvordan sikrer I jer, at det bliver en god gruppeproces og at alle føler sig godt tilpas i gruppen? 10. Andet som kan være relevant for jeres gruppe Mål Som udgangspunkt for jeres samarbejde kan I tage nogle person- og karaktertests og ud fra disse få talt om, hvilke ressourcer der tilstede i teamet, og hvordan de kan bruges bedst muligt. Tests kan findes som gratistest på nettet, f.eks.: Belbin type test: - At teams tydeliggør hvilke kompetencer samt ønsker og forventninger teamet har til hinanden og samarbejdspartnere. - At teams tydeliggør og bevidstgøres om rollefordelingen. - At teams tager første kontakt og møde med samarbejdspartner. Formalia Projektøvelse 2 som består af Visitkortet + besvarelse af 10 spørgsmål til dialog afleveres som teamleverance i Wiseflow, senest fredag d. 17/11 + i fronter: Stamhold>Projekt 5-7>Videndeling>Teammappe Teamet skal desuden besøge den tildelte samarbejdspartner 1. gang inden udgangen af uge 47. Visitkortet fremsendes til samarbejdspartner inden første besøg Feedback Visitkortet vil være grundlaget for samtalen hos samarbejdspartner. Teamet vil få faglig vejledning i forbindelse med uddannelsesvejledningen i projektperioden og besvarelse vurderes som godkendt/ikke-godkendt af uddannelsesvejleder. Anbefalet litteratur - Commisso, T.H. & Pries-Heje, J. (2011): Optimér dit projektarbejde. Kap. 1. Samfundslitteratur (ligger indscannet på Fronter). - Darsø, Lotte (2014): Innovationspædagogik. Dafolo. 14

15 Projektøvelse 3: Samarbejdskontrakt m. innovationsspørgsmål Introduktion Øvelsen introduceres tirsdag 14/11 af uddannelsesvejleder Mathilde Ottosen.. Oplægget har specielt fokus på projektets muligheder, sammenhæng med uddannelsen og det gode innovationsspørgsmål. Oplægget efterfølges af uddannelsesvejledning. Mandag d. 20/11 i Odense og tirsdag d. 21/11 i Svendborg afholdes temadag for teams og samarbejdspartnere, - se skema. BEMÆRK: Vi opfordrer til at teams hurtigst muligt inviterer samarbejdspartner til deres temadag, så man i fællesskab (og med mulighed for vejledning) kan udarbejde samarbejdskontrakten Vi kan (desværre) ikke forvente, at alle partnere har mulighed for at deltage denne dag. Er dette tilfældet, aftaler team og samarbejdspartner selv tidspunkt for dette arbejde. 15

16 Beskrivelse Ved oplæg om innovationsspørgsmål/brændende spørgsmål introduceres I til spørgeteknikker og kendetegn ved et innovationsspørgsmål. Ved oplæg om samarbejdskontrakt introdueres I til samskabelsesmetoder. Teamet overvejer: Hvad ved vi, hvad ved vi ikke? Formulér herefter spørgsmål der kan stilles til samarbejdspartner. Teamet overvejer: Hvordan vil vi facilitere samskabelse? Der formuleres derudover 1 eller flere forslag til innovationsspørgsmål, som teamet kan præsentere for deres samarbejdspartner. På baggrund af enighed om innovationsspørgsmål udarbejder teamet, i fællesskab med partner, den samarbejdskontrakt, som skal være det fælles grundlag for projekt og samarbejdet. Find skabelon til samarbejdskontrakt under årgangshold<projekt 5-7 Skabelon til samarbejdskontrakt ligger på årgangshold>projekt 5-7 Annemette Digmann, forsker i offentlig innovation, siger: Det gode innovationsspørgsmål skal indeholde en vision, løsningen må ikke være kendt, og så skal det være kækt formuleret måske endda lidt farligt, så alle har lyst til at arbejde med det. Se videoen: Mål At teams kan formulere det gode innovationsspørgsmål, som kan kvalificere teamets arbejde med udvikling af innovative ideer, og som kan kvalificere teamets interne samarbejds- og læringsprocesser, såvel som de eksterne samarbejdsprocesser. Formålet er endvidere at introducere spørgeteknikker, der kan kvalificere disse processer yderligere. Teamet udarbejder sammen med samarbejdspartner den gode samarbejdskontrakt, som både afklarer parternes forventninger til projektresultatet og til hinanden samt indeholder det gode innovationsspørgsmål. Formalia Projektøvelse 3 afleveres som teamleverance i WiseFlow, lægges i fronter: Stamhold>Projekt 5-7>Videndeling>Teammappe senest fredag d. 1/12. Intet krav til omfang men skriftlig aflevering Feedback Teamet vil få faglig vejledning i forbindelse med uddannelsesvejledningen i projektperioden og besvarelse vurderes som godkendt/ikke-godkendt af uddannelsesvejleder. 16

17 Anbefalet litteratur - Relevant litteratur fra modulaktiviteterne. - Digmann, A., Jensen, K. E., Jensen, J. P. (2012). Vi er på vej. Offentlig innovation 2.0. Gyldendal Business. Kap. 2 (indscannet på Fronter). - Darsø, Lotte (2014): Innovationspædagogik. Dafolo Projektøvelse 4 (Og 1 studieprodukt ud af 2 til modulgodkendelse modul 6): Første prototype m. teori og kildekritik Introduktion Projektøvelsen introduceres torsdag d. 23/11 af Stig Kirkedal. Fællesoplægget efterfølges af uddannelsesvejledning på stamholdet d. 28/11. Bibliotekskursus tilknyttet projektøvelsen afholdes i uge 47 17

18 Beskrivelse På baggrund af oplæg om prototyper og afprøvning samt bibliotekskursus2 laves projektøvelsen. Bibliotekskursus 2 bygger videre på bibliotekskursus 1 fra modul 2. Undervisningen vil indeholde metoder til udvidet informationssøgning, men vil primært fokusere på kildekritik. Undervisningen vil munde ud i en opgave, som afleveres som et særskilt afsnit i projektøvelse 4. Studieproduktet skal indeholde følgende: Redegørelse: Hvem er jeres målgruppe(r)? Hvad kendetegner jeres målgruppe(r)? Analyse: Hvilke behov har jeres målgruppe(r) som ikke imødekommes tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt? Hvordan imødekommer jeres første prototype(r) disse behov? Refleksion/vurdering: Beskrivelse af prototype(r) med praktiske, pædagogiske og etiske overvejelser i forhold til afprøvning af prototype (r) Et særskilt afsnit som besvarer opgaven fra bibliotekskurset: Begrundelse for valg af kilder+ kildekritik (analyse af 2 forskellige typer af kilder) Mål At teamet udvælger og beskriver en eller flere udvalgte idéer, samt planlægger udførelsen af de(n) protoptype(r) som overvejelserne har ført frem til, herunder overvejer praktiske og pædagogiske muligheder og udfordringer i denne forbindelse. At teamet får designet en realistisk arbejdsplan med henblik på at kunne afprøve og udvikle deres projektidé med den valgte målgruppe/samarbejdspartner. NB: Det er bedst at afprøve, evaluere og udvikle på en idé flere gange. At studerende får færdigheder til informationssøgning og kildekritik. Formalia Projektøvelse 4 afleveres som teamleverance i WiseFlow senest fredag d. 22/12 og lægges i arbejdsportfolie + fronter: Stamhold >Projekt 5-7>Videndeling>Teammappe. Studieproduktet eksklusiv biblioteksopgave skal være mellem 3000 og 5000 anslag inkl. mellemrum Den særskilte biblioteksopgave skal være på max anslag inkl. mellemrum Feedback Teamet vil få faglig vejledning i forbindelse med uddannelsesvejledningen i projektperioden og besvarelse vurderes som godkendt/ikke-godkendt af uddannelsesvejleder. Teamet vil desuden få feedback af bibliotekarerne (godkendt/ikke-godkendt) primo januar. Anbefalet litteratur Relevant litteratur fra modulundervisningen. Løw, J. (2014) Listen louder En lille bog om innovation og om at lytte højere, s (indscannet på Fronter). 18

19 Projektøvelse 5: FabLab og afprøvning Introduktion Alle teams deltager i fællesoplæg med FabLab v. Michael Angelo i uge 50 (se skema) omkring Prototyping. Beskrivelse Efter fællesoplæg med FabLab v. Michael Angelo skal alle teams aftale tid med FabLab, Erhvervsakademiet Lillebælt, Seebladsgade 1, 5000 Odense C ( med henblik på besøg og udvikling af en prototype/prototyping af teamets projektidé i perioden uge 1-3. Aftalen med FabLab træffes via mail: mmiz@eal.dk. Fordelingen foregår efter Først til mølle princippet. Teamet besøger efterfølgende FabLab på aftalte tidspunkt og udarbejder en prototype af deres projektidé. Efter dette 1. møde kan det enkelte team selv vælge at lave flere aftaler med FabLab. Besøget, arbejdet og læringsprocessen med prototypen på FabLab dokumenteres med tekst og billeder/video 19

20 Datoer for åbne dage mellem 10-13/2 teams pr. time: - 2. januar - 3. januar - 5. januar - 8. januar - 9. januar januar januar januar Følg med i dynamisk bookingskema til FabLab som link inde under årgangshold > projekt 5-7 NB: Når I skriver jeres reservationsmail til FabLab, så husk at oplyse: - Stamhold / teamnr. - Kontaktpersons navn og . - Dag og tidspunkt I ønsker at besøge FabLab. - Skriv gerne (også) en alternativ dato/tid. Mål At teams for kvalificeret sparring og hjælp til at lave en endelig prototype. Formalia Projektøvelse 5 afleveres som teamleverance på WiseFlow senest onsdag d. 31/1. Intet krav til omfang. Kan også afleveres som æstetisk produkt. Feedback Teamet vil få faglig vejledning i forbindelse med uddannelsesvejledningen i projektperioden og besvarelse vurderes som godkendt/ikke-godkendt af uddannelsesvejleder. Anbefalet litteratur Find selv relevant litteratur 20

21 Projektøvelse 6: Forretningsmodel Introduktion Projektøvelsen introduceres af Maria Behnke torsdag d. 4./ hvor der afholdes en temadag om forretningsmodellen Beskrivelse Med udgangspunkt i oplæg og workshop om forretningsmodel, bruges forretningsmodellen som redskab til dialog om projektets sammenhængskraft og bæredygtighed. Der reflekteres over forhold af betydning under hver kategori i modellen. Mål At teams får kendskab til forretningsmodellen som redskab til konceptudvikling At teams gør projektet stærkere ved at få øje på forhold der kan fremme sammenhængskraft og bæredygtighed i projektet. Formalia Projektøvelse 6 afleveres som teamleverance i WiseFlow senest onsdag d. 31/1. Intet krav til omfang. Intet krav til omfang. Kan også afleveres som æstetisk produkt. Feedback Teamet vil få faglig vejledning i forbindelse med uddannelsesvejledningen i projektperioden og besvarelse vurderes som godkendt/ikke-godkendt af uddannelsesvejleder Anbefalet litteratur - Byrge, Christian; Søren Hansen ( ). Den kreative platform. Aalborg Universitet. Located den Osterwalder, A. & Pigneur, Y. (2012), Business Model Generation, Gyldendal Business: Prototyper, kap. 3, s (indscannet på Fronter). - Schrage, M. (2000), Harvard Business School Press, udvalgte sider. (Indscannet på Fronter). 21

22 Projektøvelse 7: Evaluering og konceptualisering Introduktion Projektøvelsen introduceres af Stig Kirkedal (dato endnu ukendt) Beskrivelse Efter oplæg med samme overskrift skal I bruge den præsenterede evalueringsmodel som udgangspunkt for en dialog om jeres erfaringer efter afprøvning af prototype. Gik det som I forventede? Hvorfor, hvorfor ikke? Hvordan kan I gøre jeres prototype endnu stærkere? Redegørelse: Hvad er en prototype? Hvad skal en prototype kunne Analyse: Hvilke svagheder og styrker havde jeres prototype og hvad skyldes dette? Refleksion/Vurdering: Hvordan I kan tage højde for disse svagheder og styrker i et fremtidigt koncept? Mål At teams får indsigt i deres prototypes styrker og svagheder, og eventuelt udviklet på prototype samt konceptualiseret brug af prototype i fremtiden. Formalia Projektøvelse afleveres som teamleverance i WiseFlow og lægges ind i arbejdsportfolie + fronter: Stamhold>Projekt 5-7>Vidensdeling>Teammappe senest fredag d. 23/2. Intet krav til omfang men skriftlig aflevering. Feedback Teamet vil få faglig vejledning i forbindelse med uddannelsesvejledningen i projektperioden og besvarelse vurderes som godkendt/ikke-godkendt af uddannelsesvejleder Anbefalet litteratur Find selv relevant litteratur og brug litteratur fra modulundervisningen (alle moduler) 22

23 Projektøvelse 8: Overlevering og implementering Introduktion Projektøvelse præsenteres af Maria Behnke ved temadag om overlevering/implementering (Dato endnu ukendt) Samarbejdspartnere er velkomne til at deltage. Dagen starter med et oplæg, og derefter er der workshop med mulighed for vejledning og sparring. Beskrivelse Teams skal i samarbejde med partner konkretisere projektets resultater samt sætte fokus på projektidéens videre liv efter projektophør: Hvorledes sikres, at brugerne fortsat kan få glæde af projektarbejdet og -løsningen? Teamet skal desuden sammen med samarbejdspartner lave en plan for overdragelsen. Mål At teams får hjælp til at overdrage deres projekt til samarbejdspartner, på en måde som fremmer sandsynligheden for at projektet implementeres og lever videre i praksis Formalia Projektøvelse 8 afleveres som teamleverance i WiseFlow + fronter: Stamhold>Projekt 5-7>Videndeling> Teammappe senest fredag d. 23/2. Intet krav til omfang men skriftlig aflevering Feedback Teamet vil få faglig vejledning i forbindelse med uddannelsesvejledningen i projektperioden og besvarelse vurderes som godkendt/ikke-godkendt af uddannelsesvejleder Anbefalet litteratur

24 Projektøvelse 9 (Og studieprodukt til modulgodkendelse modul 7): Afsluttende projektprodukt Introduktion Projektøvelsen introduceres af Maria Behnke (Dato endnu ukendt) Beskrivelse Projektøvelsen (som også er et studieprodukt) laves i jeres projektteam, og fungerer både som en opsamling på jeres samskabelsesprojekt, samt som en demonstration af anvendelse af viden fra moduler 5,6 og 7. Studieproduktet skal indeholde følgende refleksioner: Hvordan projektet bidrager til nyskabelse og social innovation Hvordan projektet er realiseret, og hvordan det vurderes bæredygtigt Hvordan projektet bidrager til værdiskabelse i forhold til brugeres, samfundets og et professionsperspektiv Hvordan projektet imødekommer reelle samfundsmæssige udfordringer Hvordan projektet er understøttet og reflekteret teoretisk og empirisk Hvorledes teamet evner at inddrage fagligt relevant fokus fra modul 5-7 Hvordan teamets egne læreprocesser under innovationsprocessen er reflekteret Mål At team opsamler på pædagogiske overvejelser og praktiske erfaringer i deres projektforløb, og sætter dette i spil med viden fra modul 5, 6 og 7. 24

25 Formalia Projektøvelse 9 afleveres som teamleverance i Wiseflow og lægges desuden i arbejdsportfolie + fronter: Stamhold>Projekt 5-7>Videndeling>Teammappe senest fredag d. 2/3. Studieproduktet skal indeholde min og max anslag inkl. mellemrum Derudover skal der vedhæftes en dokumentation for overdragelse til samarbejdspartner. Feedback Projektøvelse godkendes/godkendes ikke af uddannelsesvejleder på baggrund af en vurdering af, om besvarelsen er redelig/ikke-redelig. Der gives desuden mundtlig feedback af uddannelsesvejleder efter fremlæggelse for stamhold (dato endnu ukendt). Anbefalet litteratur Relevant litteratur fra modul 5, 6 og 7 25