FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

Transkript

1 FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

2 STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid.

3 1. BILENS ROLLE

4 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE KÆMPER FOR AT DEFINERE EN NY REASON TO BE SOM RÆKKER UD OVER TRANSPORT FRA A TIL B.

5 5 STØRSTE KRAV TIL BILER ER MULIGHED FOR AT HAVE ADGANG TIL DIGITAL INFORMATION OG MULIGHEDER FOR AT TILGÅ OG DELE DIGITALT INDHOLD.

6 6 KAMPEN OM EN ROLLE I UNGE MENNESKERS LIV ER TABT AF BILPRODUCENTERNE. DERFOR KÆMPER DE FOR AT KOBLE BILEN TIL NOGET MENINGSFULDT SOM COLLABORATIVE CONSUMPTION ELLER SMART ENERGI.

7 1. BILENS ROLLE Peak Car studier The Internet of Cars forbundne ting og mennesker Navigation I hjelmen Høj-teknologisk scooter til mobile devices Digitaliseret enhed skræddersyet til personlige behov

8 2. HOLDNINGER TIL BIL

9 HOLDNINGER TIL BIL Unge amerikanere har i stigende grad andre ting at tage sig til end at køre bil. Færre unge tager kørekort og det menes, at passionen og fascinationen ved at køre bil er aftagende mens interessen for digitale enheder til gengæld er stigende. Yngre (20-35 årige) er ikke synderligt interesserede i at købe eller eje en bil. De kan ikke særlig godt lide at køre bil på listen over ting de bedre kan lide er der internet, Iphone, tablets. Det er en nyhedssøgende generation, som ikke bliver sentimentale overfor ting og som ikke føler skyld når de skifter ting ud. For den yngre generation (20-35 årige) er det oplevelsen mere end objektet der tæller og det er brugen mere end ejerskabet. 96% af danskerne anser ikke bilen for at være et statussymbol Kilde:

10 DEN YNGRE GENERATION HAR IKKE SAMME BEHOV FOR AT EJE EGEN BIL OG BETRAGTER IKKE BILEN SOM SYMBOL PÅ PERSONLIG FRIHED I SAMME GRAD SOM TIDLIGERE GENERATIONER. BILEN ER ET TRANSPORTMIDDEL. 10

11 DIGITALISERING, TRAFIKKAOS, FORURENING OG ØGET BRUGERFOKUS UDFORDRER BILENS ROLLE ISÆR I STORBYER. 11

12 HOLDNINGER TIL BIL Digitale platforme, trafikkkaos, forurening og øget brugerfokus udfordrer bilens rolle især I storbyer. Bilen som traditionel statusmarkør

13 3. MOBILITET

14 MOBILITET Globaliseringens og teknologiens konsekvenser er en øget mobilitet. Mennesker og arbejdspladser flytter sig og er blevet mere bevægelige og fleksible. Vi rejser mere og kortere ture når vi rejser. Det at flytte sig er blevet lettere, billigere og ikke noget der skræmmer. Digitale medier gør, at mange oplever en vis ophævelse af fysisk sted og grænser fordi det er så nemt at komme i kontakt, ja selv at overføre følelser og berøring. Digitalisering og globaliseringens ophævelse af grænser og begrænsninger har faktisk betydet, at fysisk ophav og forankring er blevet mere og mere attraktivt og interessant fordi intet længere har et fysisk ophav. En af konsekvenserne er bl.a. En voksende interesse for lokale madvarer, traditioner, håndværksmetoder m.m. Kilde:http:

15 MOBILITET HANDLER I STIGENDE GRAD OM AT DELES OM TING, OPLEVELSER OG FORBRUG, OM SPECIALISEREDE BEHOV OG OM MULIGHERNE FOR AT FORFØLGE DISSE.

16 MOBILITET Specielle og specialiserede overnatningsmuligheder Tjenester der visualiserer hvor man har været Lokal forankring Massiv opgradering af hostels Armbånd transmitterer berøring på afstand Singler kan dele hotelværelser Kilde: Simkort til folk der rejser meget på tværs af lande og netværk

17 4. URBANITET OG INFRASTRUKTUR

18 URBANITET OG INFRASTRUKTUR Jo flere mennesker og jo større byer, jo mere fokus kommer der på at byerne et til at leve i som mennesker. Overalt i verden fra Mexico City til Kina er der fokus på at skabe byer og byrum til mennesker, offentlige rum til leg og udfoldelse og byområder med mindre trafik og forurening. Norden og Skandinavien er i stigende grad globalt attraktive eksempler på når urbanitet lykkes bl.a. pga. De nordiske storbyers fokus på bæredygtighed, infrastruktur, måden at integrere forskellige befolkningsgrupper på og standarder indenfor skoler og sundhed. Den moderne storby trues på den ene side af infrastrukturen i form af trafikkaos og trængsel og på den anden siden søges løsningerne i at skabe storbyer lavet til mennesker og ikke til biler. Det er i og omkring den menneskelige storby at de fleste tendenser og tiltag kredser. Kilde:

19 BYER OG LOKALOMRÅER BEGYNDER AT SAMARBEJDE FOR AT SKABE BEDRE LØSNINGER OG BEDRE HVERDAGSLIV LIV FOR BEBOERNE

20 STORBYER FORSØGER I STIGENDE GRAD AT REAGERE PÅ ANTALLET AF BL.A. SINGLER OG BEBOERNES FORSKELLIGE BEHOV. BYERNE FORSØGER I STIGENDE GRAD AT SKABE PLADS TIL MENNESKER OG MENNESKELIG UDFOLDELSE

21 BYER FORSØGER AT BRINGE ELEMENTER AF OPDAGELSE OG EVENTYR IND I BYERNE FOR AT GØRE BYERNE OG TRANSPORT INTERESSANT.

22 URBANITET Massive investeringer i menneskeliggørelse af byrum (DK) Offentlige bænke hvor man deler bøger, budskaber m.m. Amsterdam App hvor man kan rate sit lokalområde indenfor sundhed, bæredygtighed mm. (San Fransisco) Kun 1- personsborde på restaurant. Amsterdam. Kultur i offentlig rum (KBH). Bænke der appellerer til nye former for interaktion og samvær. DK. Jeppe Hein. Urban gardening Tiltag for at gøre storbyer menneskevenlige Togvogne til singler. Prag. Digitale vejnavne fortæller hvad der sker på vejen Bilister belønnes for at holde fartgrænserne med cash (AMS)

23 SO WHAT?

24 1. MEGET TYDER PÅ, AT BILEN FOR DEN YNGRE GENERATION IKKE ER ET MÅL, MEN ET MIDDEL

25 2. DER ER EN STOR MULIGHED FOR AT SKABE EN STØRRE MENING MED CYKLEN SOM TRANSPORTMIDDEL OG BYGGE EN HISTORIE OM OPDAGELSE OG OVERRASKELSE RUNDT OM OPLEVELSEN. SEIZE THE DAY - HER OPLEVER DU UVENTEDE TING, SOM DU ELLERS VAR SUSET BEVIDSTLØST FORBI

26 3. DIGITALISERING OG VISUALISERING AF CYKELTUREN HVORDAN KAN MAN TYDELIGGØRE TURENE, RUTERNE, OPLEVELSERNE PÅ VEJEN, WATT OPLAGRET, VENNER PÅ RUTEN, STORT OG STOP M.M.?

27 4. MODERNE STORBYER SKAL SKABE MULIGHED FOR OPDAGELSE. DIGITALE TEKNOLOGIER KAN MEDVIRKE TIL AT BERIGE OPLEVELSEN AF BYEN. BYER SKAL OPFYLDE BEHOV FOR EVENTYR OG RO/STILHED.