Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789"

Transkript

1 Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og problemformulering...3 Omstændighederne optil vedtagelsen af den franske menneskerettighedserklæring.. 4 Diskussion... 7 Konklusion... 8 Litteraturliste... 9 Side 2 af 9

3 Indledning Denne opgave beskriver baggrunden for den franske menneskerettighedserklæring 1789, samt hvilke forudsætninger og tanker der ligger til grund for den. Problemformulering Hvilke omstændigheder gjorde at menneskerettighedserklæringen blev vedtaget, og om der fandtes personlige interesser for at fremskynde processen eller forekom det hele naturligt på baggrund af befolkningsønske. Hvordan den franske menneskerettighedserklæring udtrykker oplysningstid og dens filosoffers tankegang. Hvordan er den blevet brugt som inspirationskilde for de senere kommende forfatninger i demokratiske lande på verdensplan. Side 3 af 9

4 Omstændighederne optil vedtagelsen af den franske menneskerettighedserklæring Frem til slutning af 1700 tallet var Frankrig et landbrugssamfund hvor 85 % af dens befolkning bestod af fæstebønder. Befolkningen havde religiøse overbevisning af samfundet hvor de indså Gud og derefter kirken og kongen som de rigtige magthavere 1. Største del af den franske befolkning var fattig og havde ikke optimale livvilkår. Frankrig befandt sig i en økonomiskkrise som var resultatet af kongens mange krige, dyr hofliv og støtte til kolonisternes oprør mod England 2. Samtidig med at befolkning skulle finde sig i deres dårlige livvilkår prægede vold overalt i det franske samfund og vold blev brugt flittigt til at løse en øjeblikkelig konflikt. De rige havde skattefrihed og Godsejerne beskattede bønderne højt. Da fødevarepriserne steg, betød det for stor del af befolkning at de ikke kunne klare sig længere. Hermed bevægede samfundet og staten sig i mod økonomiskkrise og statsbankerot 3. Denne situation skabte opmærksomhed omkring det religiøse synspunkter om samfundet og gjorde det endnu tydeligere at mennesket burde være i samfundets centrum og alle burde have samme livvilkår. Derfor gjorde man sig tanker om hvad der skulle til for at hver individ kunne opnå sine berettiget ønsker og rettigheder. I 1786 fremlagde kongen et forslag om beskatning af alle jord uden undtagelse for at få økonomiskhjælp og undgå den truende statsbankerot. Da Calonne daværende skatteminister indkaldte på vegne af kongen repræsentanter fra de privilegerede stænder for at få forslaget gennemført udenom parlamentet. Men han mødte som forventet stor modstand og gik efterfølgende af som minister. For at kunne gennemføre reformforslaget blev kongen nødt til at fremlægge det for parlamentet og derfor indkaldte han parlaments repræsentanter til stænderforsamling 4. 1 Høffding, 1989, s.36 2 Høffding, 1981,2, s.22 3 Høffding, 1989, s.71 4 Høffding, 1981,2, s.22 Side 4 af 9

5 Stænderforsamling var et organ, der var sammensat af repræsentanter fra samfundets forskellige stænder grupper som var anerkendt af kongen. Stænderforsamlingen bestod af første-,anden- og tredjestand. Første-, og anden-stand tilhørte de privilegerede og tredjestanden tilhørte fattige og landmænd. Efter indkaldelse til stænderforsamlingen kræver de to privilegerede stænder at tredjestanden skulle bestå kun af tredjedel af repræsentanterne og der skulle stemmes pr. stand, det vil sige at tredjestanden kunne altid nedstemmes af de to privilegerede stænder 5. Derfor valgte de franske bønder at sende et klagebreve til kongen for at fortælle om deres generelle utilfredshed og ønsker. De var uforstået med at tredjestandens repræsentanter blev udvalgt fra byerne og derfor kunne de ikke gøre sig klog på bøndernes situation og deres problemer 6. Emmanuel-Joseph Sieyés ( ) var en fransk gejstlig, abbed og statsmand. Han var en del af stænderforsamlingen og på grund af sin stilling i kirken, tilhørte han førstestanden. Men han kunne ikke opnå højere status i hierarkiet på grund af sin borgelig situation som et fattigt menneske. Derfor lod han sig blive valgt som repræsentant for tredjestanden. Han gjorde befolkning opmærksom på de privilegerede uberettiget fordel og sat fokus på tredjestanden og dens eksistens ved at stille disse spørgsmål: Hvad var tredjestanden, Hvad har den været og hvad krævede den 7? Han forklarede efterfølgende at tredjestanden udførte de flest af arbejdsopgaver der holdte samfundet kørende, arbejdsopgaver som de adelige og gejstlige nægtede at udføre på grund af manglende økonomisk og æresfulde fortjeneste. Han mente at den privilegerede orden skulle afskaffes da Frankrig ikke ville blive mindre af det eller miste noget og dette begrundede han med at de adelige og gejstlige kunne hverken skabe eller opføre noget selv, uden hjælp fra folket som tredjestanden repræsenterede 8. De adelige ville ikke finde sig i Emmanuel-Joseph Sieyés udtalelser og derfor udelukkede de tredjestandens repræsentanter fra stænderforsamlingen som netop skulle finde en løsning på Frankrigs økonomiske krise. Tredjestandens repræsentanter mødtes og skabte nationalforsamlingen. De ønskede at få indflydelse hos kongen og gennemføre deres reformforslag om afskaffelse af privilegierne. De rige følte sig truede af nationalforsamlingen da de 5 Høffding, 1981,2, s.23 6 Frederiksen/ Olsen/ Søndberg, 2001, s.40 7 Frederiksen/ Olsen/ Søndberg, 2001, s.42 8 Frederiksen/ Olsen/ Søndberg, 2001, s.42 Side 5 af 9

6 ville miste deres indtægter og politiske indflydelse. De truede endda kongen med udvandring men da Frankrig var på vej mod forandringer og befolkning var blevet involveret i den politiske dagsorden på grund af oplysningstids filosoffer, holdte tredjestanden fast i sine planer og reformforslag. Første- og andenstanden kunne derfor intet stille op 9. Trods de adeliges modstand blev feudale rettigheder afskaffet den 4. august Det betød opkrævning af højere afgifter af de adeliges indtægter og beskatning af udlejningsindtægter fra ejendomme og jord. De adellige fandt dette uretfærdigt, da deres indtægter var afkast af egne investeringer og ressourcer. De mente at denne reform ville føre til de riges fattigdom da afgifterne og udgifterne med tiden ville blive større end indtægterne 10. For at komme alt det uenighed og kaos til livs mente det franske folks repræsentanter at der skulle en forfatning til for at indramme befolknings rettigheder. Og det ville gøre ende på landets ulykker og kongens korruption og magtmisbrug. Efter en periode hvor forskellige politiske grupperinger havde bekæmpet hinanden, blev endelig Den Franske Menneskerettighedserklæring vedtaget i national forsamling den 26. august 1789 med disse tre vigtige grundprincipper: frihed, ejendomsret, sikkerheden og retten til modstand mod undertrykkelse Frederiksen/ Olsen/ Søndberg, 2001, s Frederiksen/ Olsen/ Søndberg, 2001, s Høffding, 1981,1, s.37 Side 6 af 9

7 Diskussion Historikerne har forskellige synspunkter og opfattelse af den franske menneskerettighedserklæring. Særdeles er der uenighed om at den amerikanske uafhængighedserklæring den 4. juli 1776 er den franske menneskerettighedserklæringens fundament eller er erklæringen resultatet af oplysningsfilosoffernes (Voltaire , Montesquieu , Jean-Jacques Rousseau ) ideer og praktiske omstændigheder. Nogle historikere mener at menneskerettighedserklæringen er baseret på uanvendelige og abstrakte principper og derfor burde ikke anvendes i samfundet, hvor andre mener at den har været Inspirationskilde for talrige lignede rettighedserklæringer i det 19. Og 20. Århundrede 12. For at kunne redegøre for den franske menneskerettighedserklæring som inspirationskilde til de senere kommende forfatninger kan vi blandt andet nævne Montesquieu. Han var en af oplysningsfilosofferne som medvirkede og bedrog mest til menneskerettighedserklæringen. Han var parlamentsmedlem i Bordeaux og kritiserede enevælden og dens magtmisbrug. Hans vigtigste udsagn var at ethvert lands forfatning skulle være betinget af dets klima, geografiske forhold og traditioner. For at kunne skabe og bevare menneskelige- og politiske frihed skulle magten inddeles i 3 enheder. Magtens tre deling som betegnes under Den Lovgivende, Den Udøvende og Den Dømmende er en af oplysningstids vigtigste principper, som bliver benyttet flittigt i samtlige demokratiske samfund Høffding, 1981,1, s Høffding, 1981,2, s.19 Side 7 af 9

8 Konklusion Nationalforsamlingen fandt det nødvendigt at formulere og beskrive de rettigheder, som blev opkrævet af den franske stat. Den påpegede samtidig at menneskerettighedserklæringen ikke var en decideret lov, men mere som retningslinje. Mange filosoffer og politiker havde tidligere beskrevet den ideelle samfund, men nationalforsamlingen formåede, at sammenskrive en universel retningslinje, der kunne praktiseres i samfundet. Den franske menneskerettighedserklæring er især resultatet af mange Rousseaus teorier. Den er fundamentet til den vestlige opfattelse af menneske og stat, og deres gensidig forhold. Og siden har mennesket på baggrund af det, forsættet sin søgen efter den perfekte samfund. Menneskerettighedserklæringen har været det vigtigste skridt til at konstruere de nutidige demokratiske velfærdssamfund. Side 8 af 9

9 Litteraturliste Bøger Frederiksen, Peter; Olsen, Knud; Søndberg, Olaf: Grundbog til historie -Verdenshistorien , 1. Udgave, 1. Oplag, Systime A/S, 2001 Høffding, Niels: Den Franske Revolution -1. Kilder og tekster, Gyldendal, 1981 Høffding, Niels: Den Franske Revolution -2. Vurderinger og synspunkter, Gyldendal, 1981 Høffding, Niels: Friheden eller døden, Gyldendal, 1989 Side 9 af 9

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Montesquieu og magtens tredeling

Montesquieu og magtens tredeling Montesquieu og magtens tredeling Thomas Mark de Laine, historieopgave, 19. februar 1999 Noter er markeret med et tal i parentes som f.eks. her (13), hvor der henvises til note 13. 1. Indledning I indeværende

Læs mere

nationalstaternes tid i europa

nationalstaternes tid i europa nationalstaternes tid i europa Lektion 3: Den franske Revolution (1789-1799) Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Årsagerne til Den franske Revolution 4. Optakten til revolutionen 5. Revolutionens

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015 Campus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Benny Jacobsen Ove Outzen. Liv i Danmark 2. Columbus. Samfundsfag på B-niveau

Benny Jacobsen Ove Outzen. Liv i Danmark 2. Columbus. Samfundsfag på B-niveau Benny Jacobsen Ove Outzen Liv i Danmark 2 Samfundsfag på B-niveau Columbus Indhold Kapitel 1 Fra politikerstyre til markedsdemokrati 5 Fra enevælde til demokrati 6 Det organiserede demokrati 10 Fire-partisystemet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2017 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt

Læs mere

På vandring med Blicher

På vandring med Blicher Samfundet Som landet lå Blicher levede fra 1782 til 1848, og dengang så Danmark helt anderledes ud! Danmark bestod ikke kun af Danmark, som det ser ud i dag, men også af hertugdømmerne Slesvig og Holsten

Læs mere

Hvor finder vi demokratiforståelsen?

Hvor finder vi demokratiforståelsen? Hvor finder vi demokratiforståelsen? 2. Semesteropgave 2006 Samfundsfag Frederiksberg seminarium Morten Nydal 230921, Line Karlsson 230913, Stine N. Petersen 230445 INDLEDNING 2 PROBLEMFORMULERING 3 METODE

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a. OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,

Læs mere

Slaveriet gennem tiderne. Et undervisningsforløb på 10 moduler for 1. eller 2.G

Slaveriet gennem tiderne. Et undervisningsforløb på 10 moduler for 1. eller 2.G Slaveriet gennem tiderne Et undervisningsforløb på 10 moduler for 1. eller 2.G Grundtanker bag forløbet At vække elevernes nysgerrighed og give et overblik over slaveriets forskellige former og betydning

Læs mere

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. 1. Hvilken betegnelse anvendes for den kulturkreds som oldtidens Egypten er en del af 2. Hvad var grundlaget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina Bisgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2017 VUC Vestegnen Hfe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Ønsker til en styringsreform ved sognepræst, lektor Mikkel Wold

Ønsker til en styringsreform ved sognepræst, lektor Mikkel Wold Ønsker til en styringsreform ved sognepræst, lektor Mikkel Wold Mange tak for opfordringen til at sige noget provokerende i 15 min. Det bliver med de tidsmæssige rammer ikke så nuanceret, som jeg normalt

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

Merons Riges Grundlov

Merons Riges Grundlov Merons Riges Grundlov Kapitel 1 Kongen og Hans Repræsentanter 1. Denne Grundlov gælder for alle dele af Merons Rige. 2. Regeringsformen er Monakisk, og alt magt over Merons rige ligger hos Kongen. Arvefølgen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2013 juni 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Skive-

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

Læremidler - historie. Læremiddelkonference 5. november 2009 Respondent Jeppe Bundsgaard

Læremidler - historie. Læremiddelkonference 5. november 2009 Respondent Jeppe Bundsgaard Læremidler - historie Læremiddelkonference 5. november 2009 Respondent Jeppe Bundsgaard Spørgsmål som kunne overvejes i en analyse Meningsfuldhed relevans for eleverne hvad vedrører det mit liv? Kan jeg

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve S 2002 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny

A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve S 2002 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve S 2002 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny Del/delprøve/fase: 1. år af grunduddannelsen

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

Reformationen Dansk Historieopgave af Xxx Xxx, 2.f 201x Vejleder Mads Blom

Reformationen Dansk Historieopgave af Xxx Xxx, 2.f 201x Vejleder Mads Blom Reformationen Dansk Historieopgave af Xxx Xxx, 2.f 201x Vejleder Mads Blom 1af11 Indholdsfortegnelse rys 18/3/12 15:19 Kommentar: Finindholdsfortegnelse 1. Indledning s. 3 2. Redegørelse s. 3 2.1 Redegørelse

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Tirsdag den 7. juni 2016 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til indfødsretsprøven

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2.

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie-B Jørgen Klærke STU-SamhistBhh1213-F16-MAR Oversigt

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj /Juni 2011 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Lene

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Bornholms Erhvervsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Samtidshistorie Søren

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed Gruppearbejde om et forløb. Oplysningstid og revolution. 1.a. 3 faglige mål: formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed dokumentere viden om forskellige

Læs mere

1. Indledning. 1.1.Problemformulering

1. Indledning. 1.1.Problemformulering 1. Indledning Jeg vil i denne opgave redegøre for forskellige opfattelser af politisk deltagelse. Dette vil ske med udgangspunkt i liberalismen og republikanismen samt i deres fælles undervarianter; beskyttende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Historie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Termin hvori undervisningen afsluttes:

Termin hvori undervisningen afsluttes: Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vestegnen 2-årigt Hf Kulturfag

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Bornholms Erhvervsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Samtidshistorie Lena

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 3b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 3b hi Undervisningsbeskrivelse for: 3b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt (11):

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015-16 Institution Nordvestsjællands HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Historie

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Vejen til EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder

Vejen til EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder Vejen til EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder Af Peter Laugesen / Vores Europa Som EU-borger er du indehaver af grundlæggende rettigheder, men hvor kommer disse rettigheder historisk set fra? Og

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014.

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Foreningen af ingeniører og videnskabsfolk kaldes nedenfor enten

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Danmark erhverv, økonomi og styreform. Den kolde krig med vægt på samt afslutningen

Danmark erhverv, økonomi og styreform. Den kolde krig med vægt på samt afslutningen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Svendborg Erhvervsskole HHX Samtidshistorie B Bente

Læs mere

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland,

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, Oprøret ved Kalø et rollespil om magt i middelalderen I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, bekymrede for deres fremtid og den straf, der er pålagt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsgymnasium HHX Samtidshistorie

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 VUC Skive-Viborg,

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere