Aner til Slægten Karstensen fra Bøvl

Transkript

1 Aner til Slægten Karstensen fra Bøvl 1 af 171

2 2 af 171

3 Forord Foreliggende skrift er en slægtsbog over anerne til Karl Karstensen og Laurine Marie Nielsen, som stiftede bo på Bøvl Mark i Sdr. Omme Sogn Der er angivet nogle koder foran navnene på alle direkte aner for lettere at kunne indplacere dem på slægtstavlen. For anernes vedkommende betyder f.eks. (fmff) i afsnittet om Karl Karstensens forslægt: Hans farmors farfar; idet f står for far og m står for mor. Oplysningerne om navne, datoer og historie er for anernes vedkommende hentet fra kirkebøger, folketællinger, lægdsruller, skifte- og pantebreve. I de gamle arkivalier var man ikke konsekvente med stavemåden for hverken personnavne eller stednavne. Fx Laurids, Laust, Lauge og Lars kunne meget vel betegne samme person, og mht. efternavne brugtes skiftevis faderens fornavn og gårdnavnet. Jeg har så vidt muligt ensrettet navnene på både personer, gårde og byer, men afvigelser kan forekomme. Nogle steder er der henvist til et appendiks, der findes bagerst i bogen med nærmere beskrivelser, hentet fra andre kilder. Vi har bestræbt os på at skrive bogen med så korrekte data som muligt, men der vil givetvis forekomme fejl og mangler, som vi meget gerne vil have tilbagemelding på! Det er mindst 30 år siden, jeg begyndte at indsamle oplysninger om Karstensen slægten. Det er nu i 2016 endt op i denne bog, som jeg håber mange vil få glæde af. Det er med stor tak til min ægtefælle Ejlif, der har stået for søgning i de ældste kilder, samt layout og billedbehandling, at bogen nu foreligger med sit indhold og udseende. 23/ Emma Jacobsen Karen Blixens Vej 9, 6000 Kolding Tlf. nr.: ehej@stofanet.dk 3 af 171

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...3 Indholdsfortegnelse...4 Karl Karstensen og Laurine Marie Nielsen, Bøvl...6 Karl Karstensens forslægt...10 Karl Karstensens forældre...11 (f) Mads Karstensen og (m) Mette Marie Jensen, Bøvl, Sdr. Omme...11 Karl Karstensens bedsteforældre...14 (ff) Carsten Jensen og (fm) Mette Madsdatter, Borris...14 (mf) Jens Kristian Nielsen (Stokvad) og (mm) Else Marie Christensen, Borris...21 Karl Karstensens oldeforældre...24 (fff) Jens Nielsen og (ffm) Karen Carstensdatter, Assing Sdr. Felding...24 (fmf) Mads Nielsen (Schwartz) og (fmm) Ane Marie Madsdatter, Borris...27 (mff) Niels Christensen (Vognstrup) og (mfm) Mette Marie Christensdatter, Tvis...30 (mmf) Christen Jensen og (mmm) Christiane Nielsdatter, Timring og Gimsing...36 Karl Karstensens tipoldeforældre...43 (ffff) Niels Pedersen og (fffm) Kirsten Jensdatter, Sdr. Felding (ffmf) Carsten Iversen og (ffmm) Karen Larsdatter, Sdr. Felding...46 (fmff) Niels Hansen (Svartz) og (fmfm) Anne Olesdatter, Lønborg...48 (fmmf) Mads Thomsen og (fmmm) Mette Olesdatter, Skjern...50 (mfff) Christen Nielsen Vognstrup og (mffm) Anna Hansdatter, Snejbjerg-Vinding...55 (mfmf) Christen Madsen (Kiempe) og (mfmm) Else Catrine Ottesdatter, Vind...62 (mmff) Jens Andersen (Feldberg) og (mmfm) Maren Andersdatter, Timring...63 (mmmf) Niels Christian af Holsten og (mmmm) Else Marie Jonasdatter, Vildbjerg...68 Karl Karstensens 2*tipoldeforældre...71 (ffmmf) Lars Jensen Skiøt og (ffmmm) Karen Christensdatter, Sdr. Felding...71 (fmfff) Hans Svarts og (fmffm) Maren Nielsdatter, Næsbjerg...72 (fmmff) Thomas Madsen og (fmmfm) Anne Nielsdatter, Påbøl i Hoven sogn...74 (fmmmf) Ole Christensen og (fmmmm) Anne Iversdatter, Ganer mølle i Skjern...76 (mffff) Niels Nielsen og (mfffm) Kirsten Iversdatter, Vognstrup, Vinding...77 (mmfff) Anders Larsen Skiøtt og (mmffm) Maren Jensdatter, Sdr. Felding...79 (mmfmf) Anders Nielsen Lustrup og (mmfmm) Maren Madsdatter, Timring...84 (mmmmf) Jonas Nielsen og (mmmmm) Ane Nielsdatter, Kvols...87 Karl Karstensens 3*tipoldeforældre...89 (fmffmf) Niels Jensen og (fmffmm) Maren Madsdatter, Næsbjerg...89 (fmmfff) Mads Christensen og (fmmffm) Anna Hansdatter, Påbøl i Hoven sogn...92 (mfffff) Niels Christensen og (mffffm) Maren Nielsdatter, Vognstrup i Vinding...94 (mfffmf) Iver Christensen og (mfffmm) Maren Nielsdatter, Nagstrup i Idum...95 (mfmff) Mads Christensen Kiempe og (mfmfm) Mette Pedersdatter, Måbjerg...99 (mmfmff) Lars Jensen Skiøtt og (mmfmfm) Karen Christensdatter, Sdr. Felding (mmmmff) Niels Jonasson Dyrberg og (mmmmfm) Karen Christensdatter, Kvols (mmmmmf) Niels Christensen og (mmmmmm) Apollone Nielsdatter, Højslev Laurine Marie Nielsens forslægt Laurine Marie Nielsens forældre af 171

5 Indholdsfortegnelse (f) Lauge Nielsen og (m) Maren Jensen, Hoven Laurine Marie Nielsens bedsteforældre (ff) Niels Knudsen og (fm) Kirsten Marie Jensdatter, Sdr. Omme (mf) Jens Kristian Nielsen (Stokvad) og (mm) Else Marie Christensen, Borris Marie Laurine Nielsens oldeforældre (fff) Knud Jensen og (ffm) Maren Simonsdatter, Ølgod (fmf) Jens Jensen og (fmm) Maren Hansdatter, Sdr. Omme (mff) Niels Christensen (Vognstrup) og (mfm) Mette Marie Christensdatter, Tvis (mmf) Christen Jensen og (mmm) Christiane Nielsdatter, Timring og Gimsing Marie Laurine Nielsens tipoldeforældre (ffff) Jens Knudsen og (fffm) Kirsten Krestensdatter, Ølgod (ffmf) Simon Sørensen og (ffmm) Kirsten Laugesdatter, Sdr. Vium (fmff) Jens Jensen Kirkeby og (fmfm) Abelone Gregersdatter, Sdr. Vium (fmmf) Hans Mogensen og Sidsel Kirstine Nielsdatter, Ansager (mfff) Christen Nielsen Vognstrup og (mffm) Anna Hansdatter, Snejbjerg-Vinding (mfmf) Christen Madsen (Kiempe) og (mfmm) Else Catrine Ottesdatter, Vind (mmff) Jens Andersen (Feldberg) og (mmfm)n Maren Andersdatter, Timring (mmmf) Niels Christian af Holsten og (mmmm) Else Marie Jonasdatter, Vildbjerg Laurine Marie Nielsens tiptipoldeforældre (fffff) Knud Jensen og Kirsten Krestensdatter, Ølgod (ffmff) Søren Simonsen og (ffmfm) Maren Jensdatter, Sdr. Vium (fmfff) Jens Jensen og (fmffm) NN Laugesdatter?, Sdr. Omme (fmfmf) Gregers Jensen og (fmfmm) NN Christensdatter?, Sdr. Omme (fmmff) Mogens Nielsen og (fmmfm) Ingeborg Hansdatter, Okslund i Lindknud (fmmmf) Niels Nielsen Bundsgaard og (fmmmm) Maren Tonnesdatter, Ansager Laurine Marie Nielsens tiptiptipoldeforældre (ffffff) Jens Nielsen Topgaard og (fffffm) Ellen Knudsdatter, Strellev (ffmfff) Simon Christensen og (ffmffm) Else Christensdatter, Sdr. Vium (fmfmff) Jens Hjøllund og (fmfmfm) Appelone Christensdatter, Sdr. Omme (fmmmmf) Tonnes Christensen og (fmmmmm) Anna Thomasdatter, Ansager Appendiks 1: Søren Stokvad fra Tvis Appendiks 2: Gården Feldberg i Timring sogn Appendiks 3: Udlejning af tjenestefolk i Kolding Appendiks 4: Degnen Jens Kierckebye, Grindsted Vigtige begivenheder Gl. dansk møntfod, mål og vægt Kildehenvisninger af 171

6 Karl Karstensen og Laurine Marie Nielsen, Bøvl Karl Karstensen og Laurine Marie Nielsen, Bøvl Karl Karstensen var en søn af husmand Mads Karstensen og Mette Marie Jensen. Han blev født på Ahlerhede i Borris den 27/8 1876, og var gårdejer i Bøvl, Sdr. Omme fra 1910 til sin død 8/ år gammel. Han blev gift den 27/ i Sdr. Omme kirke med sin kusine Laurine Marie Nielsen, der var datter af Lauge Nielsen og Maren Jensen. Hun blev født på Ahlerhede i Borris den 27/ og levede som enke efter sin mands død i Bøvl by i 31 år, samt 3 år på Plejehjemmet i Sdr. Omme, hvor hun døde 7/ år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Mads Karstensen Niels Lauge Karstensen Jens Kristian Karstensen Niels Elias Karstensen Else Nielsine Karstensen Jens Kristian Karstensen Marius Karstensen * Stakroge * Sdr. Omme * Sdr. Omme * Sdr. Omme * Sdr. Omme * Sdr Omme * Sdr. Omme Sdr. Felding 98 år gl Herning - 93 år gl Sdr. Omme 6 år gl Sdr. Omme 3 år gl Billund 99 år gl Lind - 72 år gl Sdr. Omme - 67 år gl. A B c D E Ved dåben i Borris Kirke, blev Karl Karstensen båret af sin faster, Karen Karstensen. Som faddere blev der i kirkebogen indført bl.a. hans mormor, Else Marie Christensen, og hans morbror, ungkarl Jens Christian Nielsen. I 1890 blev han konfirmeret i Borris og fik karakteren mg? og mg i hhv. kundskab og opførsel. Han lærte skomagerfaget i Skjern og blev gift i 1908 i Sdr. Omme Kirke med sin kusine, Marie Laurine Nielsen, på hendes 25-års fødselsdag den 27. maj. Karl og Marie med Mads 1910 Ægteskabet var efter sigende, arrangeret. Det fortælles at Karls moder tog affære, da sønnen, 30 år gammel, endnu ikke havde fundet sig en kone. Hun sendte da bud efter sin niece, Laurine Marie Nielsen, som tjente på en gård i Sdr. Bork, at hun skulle komme og blive Karls hustru. De nygifte skulle bo på husmandsstedet i Stakroge, sammen med Karls forældre. I 1910 købte Karl og Marie en landbrugsejendom på 72 tdr. land i Bøvl, (nuværende Møbjergvej 25, Sdr. Omme) for kr Karls forældre fulgte begge med som aftægtsfolk et par år senere, efter at en aftægtsbolig var bygget i forlængelse af det oprindelige stuehus. Gården i Bøvl, Møbjergvej 25 6 af 171

7 Karl Karstensen og Laurine Marie Nielsen, Bøvl Karl Karstensen var meget interesseret i sociale og kommunale forhold og havde forskellige tillidshverv, bl.a. som bestyrelsesmedlem i Sdr. Omme Frivillige Hjælpekasse og ligeledes i Hedebruget i Sdr. Omme, under Hedeselskabet. De mange hverv kostede megen tid borte fra hjemmet, så gårdens drift kom til at afhænge en hel del af faderen, Mads Karstensens hjælp, så længe han levede, - og senere af børnene, efterhånden som de voksede til, og kunne passe landbruget. Omkring hærgede den såkaldte spanske syge" - en A-influenza, hvor to børn, Jens og Elias døde, hhv. 6 og 3 år gamle. Penicillin var endnu ikke kendt, og der døde mange børn og svagelige gamle af sygdommen. I 1928 blev 32 tdr. land fra den vestlige del af Møbjergvej 25 udstykket og bebygget med en to-længet landbrugsejendom samt fritliggende stuehus. Her flyttede Karl og Marie over sammen med Karls moder, der nu var enke og fik sin egen aftægtslejlighed i den ene ende af det nye stuehus. Den gamle gård blev afhændet til Hans Christian Rahbek. Karl og Marie fejrede sølvbryllup i deres nye gård i Stinne Remme fra Stakroge var kogekone til festen og bespisningen foregik i den nye lade. I foråret 1937 blev Karl Karstensen alvorligt syg og blev indlagt på Brande sygehus. Det viste sig, at han havde gået for længe med en prostata-kræft. Man havde på dette tidspunkt ikke de bedste helbredelsesmetoder for denne sygdom, men besluttede sig dog for at foretage en operation. Desværre døde Karl Karstensen forinden den 8. april 1937 og blev begravet i familiegravstedet på Sdr. Omme kirkegård. Marie Laurine Nielsen var datter af husmand Lauge Nielsen og Maren Jensen. Hun blev født den 27. maj 1883 i Alerhede og hjemmedøbtes samme dag. Ved fremstillingen i Borris Kirke den 4. november s. å. blev hun båret af indsidder Lauge Nielsens hustru, Maren Kristensen, og fadderne var bl. fl. morfaderen, husmand Jens Chr. Nielsen, og morbroderen Niels Peder Jensen. Marie fik en traumatisk barndom; idet moderen døde af rygmarvstuberkulose sammen med en nyfødt pige, da Marie kun var 2 år gammel. Hjemmet var forarmet af moderens forudgående sygdom og blev opløst, og dets værdier - ifølge skiftedokumentet - kunne næppe betale begravelsesomkostningerne. Marie kom i pleje hos sine mor-forældre i Borris, hvor hun sandsynligvis opholdt sig indtil mormoderens død i I folketællingen 1890 i Ahlermark, Borris Sogn ses Marie Laurine, 6 år, som plejebarn hos den 69 år gamle husmoder, Else Marie Kristensen. Faderen tog arbejde som tjenestekarl, men bevarede kontakten til børnene og fandt efter 3 år en ny kone, med hvem han fik yderligere fik 5 børn. Et hjem blev igen oprettet, denne gang på et husmandssted i Simmel, (nuværende adr. Vilhelmsmindevej nr. 1, Sdr. Omme) og den nye stedmor tog sig efter sigende lige så kærligt af stedbørnene, som af sine egne, der efterhånden kom til i ægteskabet. Som det var skik i hine tider, måtte de fleste børn ud at tjene til føden, så snart de var gamle nok til at gøre nytte. Således også Marie, der i 1897, som 14årig, tjente hos sognefoged Jens Kristian Madsen i Skovsende. Husmoderen i gården var ikke af den rare slags, hvilket følgende mundtlige overlevering beretter: Marie var - som sine søskende - lille af vækst, men havde et flot, tæt og kraftigt hår. Desværre var det en torn i øjet på Maries madmor, at tjenestetyendet skulle bruge tid på at vaske og børste hår, og da det faldt så uheldigt, at Marie fik lus, klippede madmoderen resolut hårpragten af Marie selv om konfirmationen stod nær for. Det var en frygtelig tort for hende at stå i kir7 af 171

8 Karl Karstensen og Laurine Marie Nielsen, Bøvl ken, klippet skaldet som en dreng; selv på konfirmationsdagen måtte hun arbejde så snart højtideligheden var forbi. Mens Marie gik til præst blev hun vækket kl. 4 om morgenen, for at hente køerne ind fra marken, før hun skulle gå til præstegården. Derfor skete det, at hun faldt i søvn under konfirmandundervisningen. Præsten spurgte da, hvorfor hun ikke kunne holde sig vågen og kunne jo nok forstå sammenhængen, da han hørte, hvor tidligt Marie havde været oppe. Han tog da en snak med sognefogedens om problemet, og bad dem sørge for at Marie var ordentlig udhvilet de dage hun skulle til præst. Men så blev konen i huset sur over den formaning og undlod helt at kalde på Marie, så hun kom for sent til præstegården, og det var jo også galt. En anden overleveret beretning fra samme plads fortæller, at Marie, sammen med en tjenestedreng på gården, skulle ud i engen at vende hø, og fik en madpakke med til hele dagen, så de ikke skulle spilde tid med at gå hjem til måltiderne. De fik imidlertid ikke for meget til føden i forvejen, så madpakken blev spist op alt for tidligt på dagen. Marie beklagede sig så til madmoderen over, at der var for lidt mad. Herover blev sognefogedkonen så ærgerlig, at hun næste dag gav mad med til flere dage, og der blev ikke smurt frisk brød de følgende dage, før det efterhånden gamle brød var spist op. Sådan kunne man behandle tjenestefolkene dengang! Det var barske forhold for en fattig husmandsdatter - selv hos én af sognets førende mænd. Marie blev senere tjenestepige på en gård i Sdr. Bork, hvor hun var glad for at være og blev behandlet godt. Herfra blev hun af sin moster kaldt til Stakkroge, for at blive gift med sin fætter Karl. Det skete på Maries 25 års fødselsdag i Det blev til 29 års ægteskab, inden Karl døde i Ingen af børnene var endnu gifte. Sønnerne Mads og Lauge var hhv. 27 og 26 år. Mads havde en transportforretning med lastbil i Sdr. Omme, og Lauge var forkarl på Mosestationen i Sandet. Datteren Else på 21 år, havde manufakturforretning i Bøvl og de to yngste sønner, Jens på 19, var ude at tjene, mens Marius på 16 - under åndssvageforsorgen i Brejning - boede hjemme. Situationen var akut for Marie, som nu stod alene med en gård, og uden fast hjælp til at drive landbruget. Det blev Mads, som lettest kunne frigøre sig fra sine igangværende forpligtelser, der kom hjem og overtog bedriften. Ninna Valborg Jensen på 17 år fra en naboejendom i Bøvl, var på dette tidspunkt ansat som tjenestepige for Marie, og det blev der et parti ud af. Mads og Ninna overtog gården ved giftermålet i marts Den ellers gældfrie gård blev belånt med kroner, hvoraf de 4000 kr. blev brugt til finansiering af et nybygget beboelseshus i Bøvl by til enken Marie. Den 56årige Marie og sønnen Marius, fik nu bopæl i huset i Bøvl, (nuværende Bøvlvej 179) og skulle imødese en tilværelse her. For Marius, som var under åndssvageforsorgen, kunne Marie hver måned oppebære et plejetillæg for kost, logi og omsorg. Derudover havde hun folk, der arbejdede i tørvemosen, på kost, og nogle fik deres tøj vasket. I mange år sørgede Marie også for kost, tøjvask, strygning og rengøring for en lærerinde i Bøvl skole, frk. Lydia Hejbøl. Marie sad aldrig med ledige hænder. Hækletøjet lå altid indenfor rækkevidde og hun var parat med en hjælpende hånd, hvor der trængtes, så længe hun havde kræfterne til det. Marius var ikke dårligere, end at han kunne gå ud som daglejer til mere specifikt arbejde, og således gik tiden, indtil Marie var nær de 80 år. Da begyndte en årelang diabetes sygdom at volde alvorlige problemer med bl.a. stærkt nedsat synsevne. Tiltagende svigtende hukommelse og gentagne insulinchok bragte Marie på sygehuset i 1968 og derfra til Plejehjemmet i Sdr. Omme, hvor hun tilbragte de sidste 3 år af sit liv. Tiden på plejehjemmet, blev hun aldrig rigtig glad for. Det havde aldrig været hendes ønske at komme der og blive skilt fra sønnen Marius, hvis velfærd hun bekymrede sig meget om; men de pårørende sammen med familielægen, 8 af 171

9 Karl Karstensen og Laurine Marie Nielsen, Bøvl fandt det mest forsvarligt at sikre Maries velfærd på denne måde - det var før parolen: Længst muligt i eget hjem. Marie Laurine Karstensen, født Nielsen, døde den 7. november 1971, 88 år gammel. På familiegravstedet sydøst for kirken på Sdr. Omme kirkegård, står mindestenen med navnene på hende og hendes afdøde mand. 9 af 171

10 Karl Karstensens forslægt Karl Karstensens forslægt Forældre Bedsteforældre Oldeforældre Tipoldeforældre Tiptipoldeforældre fffff * ffff Niels Pedersen * 7/ Skarrild 26/ Skarrild ffffm fff Jens Nielsen * 2/ Skarrild 1/ Sdr. Felding fffmf * fffm * Kirsten Jensdatter 16/ Skarrild 12/ Skarrild fffmm * ff Carsten Jensen * 7/ Sdr. Felding 9/ Borris ffmff ffmf Carsten Iversen *ca / Sdr. Felding ffmfm Ukendt ffm Karen Carstensdatter *20/ Sdr. Felding 28/ Sdr. Felding ffmmf Lars Jensen Skiøtt * ca eft ffmm Karen Larsdatter * / Sdr. Felding ffmmm Karen Christensdatter * ca / Sdr. Felding f Mads Carstensen*14/ Sdr. Felding 29/ Sdr. Omme fmfff Hans Svarts *? 2/ Næsbjerg fmff Niels Hansen (Svarts) * 22/ Næsbjerg eft Lønborg fmffm Maren Nielsdatter * 3/ Næsbjerg 11/ Næsbjerg fmf Mads Nielsen (Svarts)*1778 Lønborg 14/ i Borris fmfmf fmfm Anne Olesdatter * ca Lønborg? eft Lønborg fmfmm fm Mette Madsdatter *25/ Arnborg 6/ Sdr. Felding fmmff Thomas Madsen * 17/ Hoven 24/ Hoven fmmf Mads Thomsen * 27/ Hoven 3/ Skjern fmmfm Anne Nielsdatter * ca / Skjern fmm Ane Marie Madsdatter *26/ Skjern 1/ Estvad fmmmf Ole Christensen * ca / Skjern fmmm Mette Olesdatter * 22/ Skjern 18/ Skjern fmmmm Anne Iversdatter * ca / Skjern Karl Karstensen * 27/ Ahlerhede, Borris 8/ Sdr. Omme mffff Niels Nielsen * 15/ Vinding 13/ Vinding mfff Christen Nielsen (Vognstrup) * ca / Vinding mfffm Kirsten Iversdatter * 28/ Idom 6/ Vinding mff Niels Christensen (Vognstrup) *29/ Odense 23/ Borris mffmf Ukendt mffm Anne Hansdatter * ca / Snejbjerg mffmm Ukendt mf Jens Kristian Nielsen (Stokvad) * 27/ Tvis 13/ Sdr. Omme mfmff mfmf Christen Madsen (Kæmpe) *19/ Holstebro 6/ Vind mfmfm mfm Mette Marie Christensdatter * 16/ Vind 23/ Tvis mfmmf Ukendt mfmm Else Cathrine Ottesdatter * ca / Vind mfmmm Ukendt m Mette Marie Jensen *24/ Nøvling 10/ Sdr. Omme mmfff Anders Larsen Skiøtt *ca Sdr, Felding 16/ Sdr. Felding mmff Jens Andersen (Feldberg) * ca Sdr. Felding 16/ Timring mmffm Maren Jensdatter 30/ Hanning 12/ Sdr. Felding mmf Christen Jensen *11/ Timring 4/ Timring mmfmf Anders Nielsen Lustrup * ca / Timring mmfm Maren Andersdatter *17/ Timring 3/ Timring mmfmm Maren Madsdatter * ca / Timring mm Else Marie Christensen * 7/ Vildbjerg 10/ Borris mmmff * mmmf Niels Christian af Holsten * mmmfm * mmm Christiane Nielsdatter *10/ Ørre 15/ Lønborg mmmmf Jonas Nielsen 8/ Vorde 11/ i Tårup mmmm Else Marie Jonasdatter * 12/ Kvols 5/ Vildbjerg mmmmm Ane Nielsdatter 17/ Næsbjerg 18/ Tårup 10 af 171

11 Karl Karstensens forældre Karl Karstensens forældre (f) Mads Karstensen og (m) Mette Marie Jensen, Bøvl, Sdr. Omme Mads Karstensen var søn af husmand Carsten Jensen og Mette Madsdatter. Han blev født den 14/ i Gammelmark i Sdr. Felding Sogn, og døde 29/ i Bøvl i Sdr. Omme sogn - 78 år gammel. Han var husmand i Ahlerhede, i Foldager i Borris og i Stakroge indtil 1911, hvor han erhvervede flere diplomer for godt landmandsskab. Den 21/5 1873, blev han gift i Borris kirke med Mette Marie Jensen, en datter af husmand Jens Kristian Nielsen Stokvad og Else Marie Christensen. Hun blev født 24/ i Nøvling og døde 10/ i Bøvl i Sdr. Omme sogn - 83 år gammel. Hun havde lært sig syfaget og tog rundt og syede for folk før ægteskabet. Ægteparret fik følgende Børn: Else Marie Karstensen Jens Kristian Karstensen Karl Karstensen * Borris * Borris * Borris Borris 0 dage gl Herning 63 år gl Sdr. Omme 61 år gl. Ved dåben i Sdr. Felding kirke 2. juledag blev Mads Karstensen båret af mosteren Else Madsdatter af Borris, og fadderne var Jens Chr. Gydesen, ungkarl Niels Chr. Christensen i Smedegaard, Niels Brodtskov, Maren Mikkelsdatter og halvsøsteren Anne Marie Karstensen. Ifølge folketællingerne i 1845 og 1850 boede forældrene, Carsten Jensen og Mette Madsdatter, i "et huus" i Overby Gamelmark i Sdr. Felding, hvor Carsten var "Huusmand, lever af sin Jordlod". Forældrene må være flyttet til Borris sogn efter 1850, for ved Mads s konfirmation i 1858 i Borris kirke, benævnes Carsten Jensen og Mette Madsdatter som "husfæstere på Ahlergaards Mark". Mads tjente da hos J. C. Rahbæk på St. Gåsdal og fik ved sin konfirmation karaktererne g og mg for hhv. kundskaber og opførsel. Han var en lille karl og blev målt til kun 60 tommer (159 cm) ved sessionen. I 1868 blev han indkaldt til militærtjeneste ved Hærens Materiel Depot og fik sin afsked inden årsskiftet. I 1870 boede den nu 27årige Mads hos forældrene på Ahlergårds Mark, hvor der nok var god brug for hjælp til landbruget, da faderen nu var 79 og moderen 63 år gammel. I maj 1873 giftede Mads Karstensen sig i Borris med Mette Marie Jensen fra Vigkjærhus. Hun var datter af Jens Kristian Nielsen Stokvad og Else Marie Christensen og blev døbt i Nøvling Kirke nytårsdag 1851, hvor fadderne var gårdmand Iver Andersen og hustru af Tvis, pigen Maren Nielsen af Egbæk, gårdmand Clemen Andersen fra Vinding, Niels Egbæk fra Nøvling og ungkarl Christen Jensen. Mette Marie var den næstældste af 7 søskende. Familien flyttede 1. april 1857 til "Hedelund" i Gåsdal i Borris sogn, og Mette Marie begyndte sin skolegang i Feldsing Skole. Familien flyttede dog allerede sept til Vigkærhus Hede, stadig i Borris sogn, men i retning mod Troldhede og Sdr. Felding. Mette Marie blev konfirmeret i Sdr. Felding og fik skudsmålet "godt" for kundskab og "meget godt" for opførsel. I 1870 opholdt den 19årige Mette Marie sig hjemme hos forældrene i Vigkjærhus. Efter sigende lærte hun syfaget af en derboende indsidder og rejste i sine unge dage, før giftermålet, rundt omkring på gårdene og syede husstandenes beklædning. Efter brylluppet 1873 overtog Mads og Mette Marie sandsynligvis husmandsstedet i Ahlerhede med Mads s forældre som aftægtsfolk. Deres første barn, en datter, blev født året efter brylluppet, men var så svagelig, at hun blev hjemmedøbt af faderen og døde samme dag - den 14. juni Barnet fik sin mormors navn, Else Marie. Et år senere kom der en søn, som fik morfaderens navn Jens Kristian, og atter et år senere, i 1876, endnu en søn, som fik navnet Karl. 11 af 171

12 Karl Karstensens forældre Her blev regelen om at nævne farfaderen op, åbenbart brudt, medmindre navnet Karl skulle betragtes som en afledning af Carsten. Endnu et pigebarn og et drengebarn blev født i hhv og 1884, men de var begge dødfødte, så kun de to sønner opnåede at blive voksne. I 1879 og 1884 var bostedet Foldager på Borris Sønderland, så familien må være flyttet fra Ahlerhede. Ved folketællingen 1890 var Mads og Mette med sønnerne Jens Kristian og Karl flyttet til en mindre ejendom i Stakroge. I 1910 købte sønnen Karl en gård i Bøvl, hvor forældrene senest 1916 fulgte med på aftægt. Mads og Mette Maries ejendom i Stakroge ca Mette Marie Jensen Mette Marie blev betegnet som en dominerende og viljestærk kvinde. Følgende beskrivelse og karakteristik er skrevet på grundlag af børnebørns beretninger om forholdene i barndomshjemmet, hvor bedsteforældrene boede på aftægt til deres død - Mads Karstensen i 1922 og Mette Marie i De var således en del af børnebørnenes hverdag. Bedstefaderen gik til hånde ved landbruget indtil han segnede. Selv om aftægtsboligen var adskilt fra sønnen Karls og svigerdatteren Maries beboelse, spiste bedstefaderen altid inde hos Karl og Marie og bedstemoderen spiste inde hos sig selv, dog sov bedstefaderen sammen med sin kone i aftægtsboligen. Måske har denne ordning været en del af aftægtskontrakten - dengang udgjorde mad og husly jo en væsentlig værdi. Mads Karstensen blev husket som en rar og stilfærdig mand, virksom og flittig fra morgen til aften. Barnebarnet Else holdt meget af sin bedstefar og han af hende, og husker som 6årig følgende episode kort før bedstefaderen død: Mens de således sad ved siden af hinanden ved bordet, ville bedstefaderen holde lidt sjov og spurgte Else, om hun gerne ville have et bolsje. Jo, det ville hun da gerne! Så luk øjnene, sagde bedstefaderen. Else lukkede troskyldig gluggerne i og venter spændt på bolsjet. Men så puttede han en skrå i munden på Else, og hun gav sig til at græde. Det blev for hende et brud på tilliden, som hun aldrig kunne glemme ham for, selv om hun nok vidste, at han ikke gjorde det for at være ond. Bedstemoderen var af en helt anden støbning. Hun holdt selv sit hjem propert og var sparsommelig og dygtig til husførelsen. Syede bukser og beklædningsgenstande til børnebørnene af klæde, som blev købt i ruller fra klædefabrikken. Desværre ville hun også bestemme over sin svigerdatters (og nieces) måde at føre hus og børneopdragelse på. Hun kritiserede og nedgjorde Marie på det groveste - også i børnebørnenes påhør, så Marie blev ikke kone i eget hus før svigermoderen døde. 12 af 171

13 Karl Karstensens forældre Mette Marie fik øgenavnet "den gale" af børnebørnene, når de syntes hun var for skrap, men det turde de kun sige, når hun var udenfor hørevidde. Hun husede over ødselhed - ikke spise for meget, ikke smøre for tykt på brødet. Men børnebørnene opdagede også, at bedstemoderen var dobbeltmoralsk. Det hændte at nogen kom ind til hende, netop som hun havde smurt sig et stykke brød med et ordentlig lag smør på. Så vendte hun i en fart brødet om med smørret nedad, så det så ud, som om hun spiste det tørre brød. Da Mads døde, insisterede Mette Marie på, at en af børnebørnene skulle sove hos hende, for hun turde ikke være alene om natten. I begyndelsen blev det Mads og Lauge på skift og senere Else, som fik den tvivlsomme ære. Else beretter, at det var irriterende at skulle stille inde hos bedstemoderen tidligt på aftenen, da hun blev lidt større og hellere ville tilbringe aftenerne sammen med forældrene og brødrene. Så snart børnebørnene blev store nok, fik de pligter med opvartning af bedstemoderen. Aftægtslejligheden bestod af stue, soveværelse, køkken, spisekammer og en forgang, hvor der var et lille aflukke med das i den ene ende. Det blev opgaver som at hente frisk vand fra brønden hver dag, tømme latrinen i hver uge, løbe ærinder, hente æg hos hønsene, kartofler og gulerødder i marken eller fra opbevaringsstedet, alt efter årstiden. Og ve den, der forsømte en aftale! Så fik man en røffel - og hvad værre var: Mor Marie fik også at høre for det, hvis hendes børn var uartige eller forsømmelige. Lauge fortalte, at han engang uretmæssigt blev beskyldt for at have stjålet en tallerkenfuld frikadeller, som bedstemoderen havde stillet oven på en krukke på øverste hylde i spisekammeret. Det blev efterfølgende en slem tid, hvor påstand stod mod påstand, lige indtil det blev åbenbaret, at frikadellerne var røget ned i krukken, da bedstemoderen ville tage tallerkenen ned igen. Da måtte hun alligevel give en undskyldning, og frikadellerne var i mellemtiden blevet grønne af mug. Det blev i øvrigt Elses opgave at sørge for at 10 æg blev bragt ind til bedstemoderen i hver uge, og hun fik en 10-øre for ulejligheden, men drengene kunne ikke huske, at de havde fået noget for deres arbejde. Else havde det - måske i kraft af at være eneste pige-barnebarn - rimeligt godt med sin bedstemor, men de to ældste hadede hende af et godt hjerte, især når de havde overværet at deres mor blev skældt ud. De fandt da på - engang, da de var alene hjemme, og bedstemoderen skulle holde øje med dem - at lægge en fælde for hende, også fordi hun var slem til at lytte ved døren, når børnebørnene var alene hjemme. Fra bedstemoderens forgang kunne man komme direkte ind i Karl og Maries afdeling. Mellem de to døre var der en gulvlem til kælderen nedenunder. Drengene åbnede lemmen i håb om at bedstemoderen så ville falde ned i kælderen, som straf for hendes ondsindethed mod moderen. Det gik dog ikke så galt. Bedstemoderen opdagede at lemmen stod åben, og troede blot, at det var af glemsomhed, så hun opdagede aldrig de skumle planer, men det siger noget om, hvor strid hun kunne være og om børns "retfærdighedssans". Mette Marie kunne godt finde på at "stakle" sig selv, og så skulle der sendes bud efter lægen. Måske var hun syg, måske ikke! Til sidst fik hun kræft i underlivet. En af hendes niecer, som var sygeplejerske, fortalte, at hun under et besøg, blev trukket til side og adspurgt "om det var naturligt at bløde, når man var så gammel?" Sygdommen underlivskræft blev Mette Maries død i Vedrørende Mads' og Mette Maries børn døde den ældste datter få timer efter fødslen i Et år senere blev Jens Kristian født 1/6 1875, og han blev døbt i Borris Kirke, hvor bl.a. hans morfar husmand Jens Kr. Jensen Stokvad stod fadder. Han blev konfirmeret i Sdr. Omme kir13 af 171

14 Karl Karstensens forældre ke 6/ kort tid efter, at familien var flyttet til et husmandssted på Skovsende Mark nær Stakroge. Jens Kristian blev udlært som skomager og havde, efter sit bryllup 21/ i Sdr. Omme med Karen Kristensen fra Brejning, i 1901 etableret sig som skomagermester med en 18årig lærling i Bindesbøl i Ådum sogn. I 1906 var virksomheden flyttet til Borris, men samme år flyttede familien til Herning og etablerede en skomagerforretning i Bredgade 6. I 1910 flyttede forretningen til større lokaler i Østergade 29 og fik navnet Skotøjshuset ved J. C. Karstensen, og i 1913 var der to mand på værkstedet. Indtjeningen var dog for dårlig og forretningen blev afhændet inden 1916, hvorefter Jens Kr. blev repræsentant og handelsrejsende. I 1925 var han blevet trikotagefabrikant, men i 1930 var han igen repræsentant. Ægteparret fik ingen børn, men da konens søster døde fra 3 børn, tog de Jens Kristian Karstensen 1914 i 1911 den yngste, Harald Kristian Jepsen, i pleje. Han blev udlært som barber og frisør og havde i mange år egen forretning i Herning. Karen døde 15/ år gammel. Jens Kristian blev gift igen 28/ i Herning med Else Marie Jensen, født 8/ i Herning. Jens Kristian døde 13/ i Herning 63 år gammel. Han huskes af sine nevøer og niece hos broderen, Karl, som en festlig mand, der spredte glæde og fest omkring sig. Hvert år til jul aflagde han sammen med sin kone besøg hos broderens familie i Bøvl, og det var en begivenhed, som alle børnene så hen til. Familien blev forsynet med nye sko og J.C.K. havde også altid godter med til sin niece og nevøerne. En jul havde han lavet spas med børnene ved at hænge appelsiner op i træet på gårdspladsen. Mens vi sad ved morgenbordet, pegede farbror pludselig ud på gårdspladsen, mens han udbrød: "Nej se! Der er vokset appelsiner ud på træet i nat!" Så styrtede vi godtroende børn ud, for at se, hvad det dog var for et under. (fortalt af Else) Karl Karstensens bedsteforældre (ff) Carsten Jensen og (fm) Mette Madsdatter, Borris. Carsten Jensen var søn af skrædder Jens Nielsen og Karen Carstensdatter. Han blev døbt 7/ i Overby i Sdr. Felding sogn og døde 9/ i Borris sogn 84 år gammel. Han blev gift første gang 21/ med Else Marie Mikkelsdatter, en datter af husmand Mikkel Larsen og Ane Andersdatter. Hun blev født 21/ i Overby i Sdr. Felding sogn og døde samme sted 15/ år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Mikkel Carstensen Jens Carstensen Ane Marie Carstensdatter Mikkel Chr. Carstensen Karen Carstensdatter * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Sdr. Felding mdr. gl. Sdr. Felding år gl. Borris år gl. Vorgod år gl. Sdr. Felding år gl. Sdr. Felding Carsten Jensen blev gift igen 15. maj 1835 i Sdr. Felding kirke med Mette Madsdatter, en datter af Mads Nielsen Schwartz og Ane Marie Madsdatter. Hun blev født i Arnborg 25/ og døde 6/ i Skovlyst i Sdr. Felding sogn 87 år gammel. 14 af 171

15 Karl Karstensens bedsteforældre Hun var den ældste af 6 søskende. Foruden at gå ind i rollen som stedmoder for de 4 børn fra Carsten Jensens første ægteskab, fødte hun følgende Børn: Else Marie Carstensdatter Mads Christian Carstensen Anne Else Carstensdatter (f) Mads Karstensen Karen Carstensdatter * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Sdr. Felding Sdr. Felding - 30 dage gl Sdr. Felding - 11 / 4 år gl Arnborg 91 år gl Sdr. Omme - 79 år gl Ådum 42 år gl. Carsten Jensen var den ældste af 6 søskende og blev ved dåben i S. Felding kirke kaldt op efter sin morfar. Han blev konfirmeret i Sdr. Felding Kirke i 1808, da han var 17 år gammel og fik skudsmålet god for både kundskab og opførsel. I kirkebogen står, at han kom fra Harreskov, hvilket kan betyde, at han enten tjente hos fremmede, eller var hjemme hos forældrene, der flyttede en del rundt. Ved sessionen blev Carsten Jensen målt til at være 63 tommer i højden (165 cm). Han mødte 4/ som rekrut ved det Slesvigske Kyrassér Regiment sandsynligvis i Horsens, og slap først fri fra militæret i Han giftede sig i en alder af 27 år med Else Marie Mikkelsdatter, der ligesom han selv, kom fra Overby i Sdr. Felding sogn. De havde sikkert kendt hinanden fra børn og havde sandsynligvis også gået i samme skole. Brylluppet stod i Sdr. Felding kirke den 21. november 1818, og forloverne var på brudens vegne gårdmand Thyge Jensen, Bjerre, - og på brudgommens vegne faderen, gårdmand Jens Nielsen, Overby, Sdr. Felding. Carsten og Else Marie flyttede tilsyneladende ind hos Else Maries mor, Anne Andersdatter, som havde været enke i 5 år og havde drevet en mindre gård i Gammelmark i Sdr. Felding sogn. Carsten Jensen overtog ejendommen som selvejer 27/ for 90 rigsbankdaler sølv inkl. livsvarig aftægt til svigermoderen. I 1824 måtte han tilsyneladende afhænde ejendommen. Det er uklart, om Carsten med familie eller svigermoderen flyttede, men svigermoderen boede i 1834 hos familien Niels Svendsen på et bolsted i Gammelmark. I 1824 og 1831 blev Carsten Jensen tituleret som indsidder i Gammelmark og ernærede sig sikkert som daglejer, men sandsynligvis i 1831 blev han igen selvejer på et husmandssted i Gammelmark. Carstens forældre oprettede 1824 en aftægtskontrakt med Carstens lillebror, Niels Jensen, - sikkert i forbindelse med, at denne overtog fødehjemmet. Ved folketællingen 1834 var faderen død, mens moderen, Karen Carstensdatter, var flyttet ind til Carsten og Else Marie. I skiftebrevet efter moderens død 1938 er nævnt en aftægtskontrakt til hende med Carsten Jensen som yder. Carsten og Else Marie fik først tre børn i perioden og senere to efternølere 1831 og Den førstefødte søn, Mikkel, døde "af slag", som der står i kirkebogen, kun 3 mdr. gammel. Godt et halvt år efter den yngste datters fødsel, døde Else Marie 15/ kun 38 år gammel, og datteren døde 6 år senere - 6½ år gammel. Kun tre af børnene opnåede at blive voksne, hvoraf kun de to stiftede familie. Efter Else Maries død 15/ blev der afholdt skifte. Som en god illustration af hjemmets indretning og økonomi er skiftebrevet gengivet i sin helhed i det følgende. Dødsanmeldelse: Aar 1834 den 24de December anmærkede Skifteforvalteren at til Kontoiret vare fremkommet anmeldelse fra Niels Knudsen af Sønderfelding om at Huusmand Carsten Jensen af Gammelmark i S. Felding Sogn, hans Kone Else Marie Mikkelsdatter natten til den 15de i denne Maaned ved Døden er afgaaet og at hun efterlader sig følgende med den efterlevende Enkemand avlede Børn, nemlig: En Søn Jens i 15de aar gl. hjemme; en Datter Ane Marie Karstensdatter, en do. Karen og en Søn Mikkel Christian, alle umyndige. - Anmeldelsen blev fremlagt. Skifte efter Else Marie Mikkelsdatter Overensstemmende med Herredets mindre Skifteprotocol Nr 1 indføres her følgende Forretning: Aar 1835 den 13de Marti indfandt sig efter S.T. Hr. Herredsfoged Landts Ordre Sognefoged Jens Rahbek og medtiltagne Vidner og Vurderingsmænd Jens Sørensen af Vesterste Bierre for at registrere og vurdere efter af- 15 af 171

16 Karl Karstensens bedsteforældre døde Else Marie Mikkelsdatter, og den afdødes Broder Anders Mikkelsen mødte for at paasee registrering og Vurdering og Forretning blev foretaget som følger: 1 fyre Boer 1 fyre Skammel 1 Ditto 1 Stoel 1 Stoel Pæend? 1 Rivejærn 1 Trefod 3 Potter 1 Sagx 4 Skeer 2 Knive 1 Flask og 1 Glas 3 Gærkranse 1 Saltkar 8 sort Sætter 1? 2 Bøger 1 Syekurv 1 Smørbodig 1 sort og hvid Dyne 2 uldne Lagner 1 Pude 1 Underbræsel 1 sort hvidstribet dyne 2 Puder 2 Lagner Uldne 6 Potter 2 sort Gryder 3 sort Pander 1 røe Fad 1 Kuern 1 Ølfierding 1 Spinderok 1 Ditto 2 par Karter 1 Trækurv 4 Løb 1 Kurv 1 Skriin 3? blæk 3 Flasker 1 Skiægmand 1 Sagx 1 Sauve 1 Eegekiste Rd M. sk sort Hat 2 Par Strømper 1 Par Skoe 2 Roetrøe? 2 stribet Klok 1 Særk 1 Forklæde 1 trøe? og Skift? 1 sort Kioel 1 stribet Ditto 1 Skiort 1 Kavi? 1 Forklæde 1 Kleder 4 Luere 6 stykker Lintøi 1 Sølv Uhrværk 1 Fyr Kiste 4 Løb 1 Seel 1 Spandstrip 1 Kar 1 Vogn 1 Harve 1 Ploue 2 Stoel Grev 1 Sæt Studtøi 1 Spade 1 Hiølee 2 River 1 Par Spaier? 2 Seel 3 Løb 1 Soløb? 1 Fork, 1 Skovel 1 Pleiel 2 Sækker 1 graae Koe 1 rødbroget Koe 1 sort Bøl (stud) 1 Do 1 Los? Stedet med sine Bygninger og jorder blev ansat for Rd M. sk Enkemanden Karsten Jensen blev adspurgt om der var mere med Boet at erindre og han foregav efter Obliga tion 24 Rbd Sølv og mere var ikke at erindre og saaledes haver vi holdt og sluttet denne forretning efter vor bedste Skiønnende og Overbevisning saa sandt hjælpe os Gud og hans hellige Ord. Jens Rahbek Jens Sørensen Som Medvidner Anders Mikkelsen Endeligt Skifte Aar 1835 den 20. Marti blev paa Skifteforvalterens Kontoir paa Loulund i overværelse af Vidnerne Arrestforvarer Niels Jensen og Biørn foretaget skiftet efter Else Marie Mikkelsdat ter, Huusmand Carsten Jensens Hustrue af Overbye Gammelmark i Sønderfelding Sogn. Efter specielle Tilsigelser mødte Enkemanden bemeldte Carsten Jensen og som Formynder for de umyndige, deres Morbroder Gaardmand Anders Mikkelsen af bemeldte Sønder Felding. Det anmeldtes at Datteren Ane Marie er 10 aar gl., Karen 3/4 aar og Sønnen Mikkel Christian 3 aar gl.- Ingen?? ikke Værgen havde 16 af 171

17 Karl Karstensens bedsteforældre noget imod Registrerings og Vurderingsforretningen at erindre og forlangte den ikke anderledes bekræftet end sket er. Enkemanden fremlagde en Obligation udstedt til Afdøde paa Boets anmeldte Fordring 24 Rbd Sølv, hos Chri stian Peder Nielsen i Skarrild Green, hvilken Fordring ansamme for sikker.. Videre end Vurderingsbelø bet og denne Fordring andsees ikke at beregne til Indtægt. Dernæst fremlagde Enkemanden en Kontract hvorefter der hefter Aftægt paa Boet til hans Moder Karen Karstensdatter og hvorfor han fordrede ført til Udgift 50 rd. Sølv. Ligeledes fordrede han sig tillagt Afdødes Begravelse erstattet med 8 Rbd. Sølv, og sig tillagt ligesaameget til sin egen Jordefærd. Iøvrigt havde Boet ingen Gjæld. Mod de anførte Udgivtsposter havde Værgen intet at erindre. - Indtægten er: Sølv Rbd. M. sk. Vurderingsbeløbet, der sammenlagt udgiør Fordringen paa Christian Peter Nielsen i Skarrild og Udgivter Hvortil kommer Skiftets Omkostninger, nemlig: Sølv Skiftesallair 1/3 Proc Afgivt Kongens Kasse deraf Beskrivelsen 3 Ark Bekræftelsen Justitsfondet Stemplet Papiir til Skiftebrevet i alt Vidner og Vurderingsmænd 66 Rbd Igjen Ballance M sk Heraf Enkemanden det halve og da han frafaldt Broderlod tilfalder Børnene det andet Halve efter Fradrag af 1/2 proc.afgivter saaledes: Sønnen Jens erholder Sønnen Mikkel Christian Datteren Ane Marie Datteren Karen / / /6 12 1/6 6 1/12 6 1/12 For disse Arvelodder, af hvilke Døtrenes anvendes til deres Fornødenheder under Værgens Tilsyn, blev givet Udlæg i Boets registrerede faste og løse Eiendele samt udestaaende Fordring næstefter hvad derpaa rettelig hviler, og Enkemanden blev i Søgsmaals Tilfælde for samme Midler underkastet den anordnede særlige Retsforhøring. Boets Gjæld, om nogen maatte existere burde han at tilsvare og han betalte Skiftets Omkostninger hvoraf Vidnerne paa egne og Vurderingsmændenes Vegne medtog det dem tillagte. - Boet blev derpaa Enkemanden overdraget og skiftet sluttet.carsten Jensen Anders Mikkelsen Som Vidner: Niels Jensen Biørn m.f.p. m.f.p Aar 1836 den 7 Marti bemærkede Skifteforvalteren at da det Beløb 33 Mark Sølv som med Skiftet sluttet 20 Marti 1835 efter Carsten Jensens Hustrue Else Marie Mikkelsdatter af Overbye Gammelmark vare bleven op pebaaret af Børnenes Arvelodder i 1/2 proc. til Kongens Kasse, ikke skulde have været beregnet fordi Lodderne vare under 100 Rbd. saa er det af Skifteforvalteren betalt til Formynderen Anders Mikkelsen i Sønder felding for at anvendes til Børnenes Gavn. Skiftet afslører et beskedent bondehjem, hvor boet netto blev gjort op og vurderet til en værdi af 135 rigsbankdaler i Sølv, og hvor et sølvlommeur som eneste luksusgenstand skiller sig ud. Carsten Jensens mor, Karen Carstensdatter, som boede på aftægt, var givetvis trådt til med pasning af de moderløse børnebørn, men efter 4 måneder ankom en husholderske, den 27 år gamle Mette Madsdatter, til hjemmet i Gammelmark, og 1½ måned efter, 15/5 1835, blev hun gift med Carsten Jensen i Sdr. Felding Kirke. 17 af 171

18 Karl Karstensens bedsteforældre Mette Madsdatter blev døbt 25/ i Arnborg og var den ældste af seks søskende. Familien var fra 1810 indsiddere i Borris sogn og ernærede sig ved dagleje. Mette blev konfirmeret i Borris kirke 9/ med gode karakterer og var sikkert meget tidligt kommet ud at tjene til føden som tjenestepige på de større gårde. Carsten Jensen og Mette Madsdatter fik 5 børn i perioden , hvoraf de to første døde som små. Familien boede på husmandsstedet i Gammelmark til foråret 1851, hvor det blev solgt for 200 rigsdaler til Jacob Chr. Madsen (Forfatterens mands oldefar). Noget kunne tyde på, at salget var tvunget; idet familien flyttede til - sandsynligvis - et lejet hus på Ahler Hede i Borris sogn. Carsten Jensen døde 9/ som aftægtsmand i huset på Ahler Hede 84 år gammel. Hjemmet blev opløst, og enken Mette Madsdatter flyttede ind som husholderske for sin stedsøn, Jens Carstensen i Borris by. Han døde 8/4 1887, og enken flyttede ind hos sin svigersøn i Blinkbjerg i Ådum sogn og var der ved folketællingen Svigersønnen, Jens Madsen, var da blevet enkemand efter sin kone Karen Carstensdatter. Mette Madsdatters flyttede senere til Skovlyst i Sdr. Felding sogn, hvor hun døde 6/ år gammel. Vedrørende Carsten Jensens børn med Else Marie Mikkelsdatter døde den ældste, Mikkel Carstensen 30/ kun 3 måneder gammel af slag. Den næste, Jens Carstensen, blev født 13/ og døbt i Sdr. Felding kirke med sin farmor som gudmor og sin farfar og en morbror blandt fadderne. Ved sin konfirmation 1834 var han stadig i hjemmet i Gammelmark, og han fik da den sjældne karakter Udmærket for kristendomskundskab. Ifølge folketællingen i 1834, befandt den 14årige Jens sig hos forældrene i hjemmet sammen med to af sine yngre søskende samt farmoderen, der var på aftægt, men i 1835 begav han sig til Hoven som tjenestedreng. Han fraflyttede Hoven som 17årig 1/ angiveligt til Kolding ifølge afgangslisten i Hoven kirkebog, men han er imidlertid ikke at finde i tilgangslisterne i Kolding. Måske tog han på folkemarkedet i Kolding, hvor tjenestefolk og storbønder mødtes og aftalte ansættelsesforhold. Det kunne have været Jens, der iflg. Folketællingen 1840 var tjenestekarl på en gård i Føns i Odense amt. Lægdsrullen angiver, at Jens var 623/4 tommer høj (164 cm). Oplysningerne her om opholdssteder stemmer ikke overens med folketællingerne, men angiver, at han var hjemme til og med 1841, mens han opholdt sig i Odense 1843, da han blev kasseret på grund af en armskade. Ifølge et notat i hans dødsbo blev han i 1843 "erklæret fuldkommen uegnet til Krigstjeneste", og i 1861 blev han slettet af lægdsrullen. Efter hvad slægtninge har fortalt, levede Jens Carstensen i Hovedstaden indtil Her ernærede han sig som bybud, forblev ungkarl og oparbejdede en formue, således at han testamentarisk efter sin død, kunne betænke sine tre hel- og halvsøstre med hver 4000 Kroner, sin halvbror Mads, med sit hus i Borris med indbo, klæder og 2000 kroner, - sin bror Mikkel og stedmoderen, Mette, med en årlig renteafkast fra et legat, som testamentarisk blev oprettet til uddeling og gavn for "Fattige i Sønder Felding Sogn". Da Jens Carstensen flyttede til Borris i 1878, overtog han fæstebrevet på et hus i Vesterby (nuværende adr. Vestergade 44), og her boede han til sin død i I folketællingen 1880 for Borris, tituleres Jens Carstensen, 59 år, som "Husmand, Kapitalist", og hos sig har han sin stedmoder, Mette Madsen, der var 72 år, "Enke, Husmoder, nyder Aftægt". Hvordan Jens Carstensen levede i København, og hvor han præcis boede, vides ikke, men en række dokumenter fra opgørelsen i Skiftet efter ham, viser at han har investeret i aktier og obligationer, og har lånt penge ud til private - også efter at han flyttede til Borris; bl.a. havde Borris Andelsmejeriforening lånt 4000 kroner af ham til opstart af Mejeriet. I forbindelse med at Jens Carstensen flyttede til Borris, for at leve som rentier - eller particulier - oprettede han et Testamente, hvori det udførligt angives, hvorledes formuen skulle håndteres efter hans død, og det var en Københavnsk Prokurator (sagfører) Fr. Henrichsen, der ordnede de fornødne papi18 af 171

19 Karl Karstensens bedsteforældre rer i sagen. Da Jens Carstensens dødsbo blev gjort op, efterlod han sig en formue på i alt kr ,79. Til værdi-sammenligning kan nævnes, at husets brandassurancesum var sat til kr., så det har givet muligheder for arvingerne til at ændre deres liv, hvilket også skete. I fundatsen til Legatet, står bl.a.: "De der skulle nyde godt af Legatet, maae have ført et ordentlig og christeligt liv, og er de Fattige af min Familie, faar de Fortrinsret, forsaavidt de bor og høre hjemme i Sønder Felding Sogn. Legatet, der blev kaldt Jens Carstensens Legat til Fattige i Sønder Felding Sogn, skulle stå under bestyrelse af præsten og sognerådet dersteds. I alt blev der hensat kr. i legatet til forrentning. Jens Carstensen, der ingen livsarvinger havde, sikrede sig også i testamentet "en anstændig begravelse" forinden midlerne uddeltes. Det skete også, idet der ved begravelsen, 16/4 1887, blev bespist 59 indbudte gæster til en "Couvert-pris" af 3,50 kr. Mere trægt gik det med mindestenen på kirkegården. Først efter at pastor Wilstrup i Borris rettede henvendelse til legatbestyrelsen i Sdr. Felding, som skulle tage sig af opgaven, blev der endelig i september 1878, rejst en mørk granitsten; men da havde graven også ligget hen i " forsømt tilstand" i 1½ år. Desværre er stenen ikke at finde i lapidariet på Borris kirkegård. Ane Marie Carstensdatter blev født 3/ år efter sin storebror, Jens. Hun fik sin opvækst i Gammelmark i Sdr. Felding sogn. Da hun var 10 år gammel mistede hun sin mor, Else Marie Mikkelsdatter, og året efter fik hun Mette Madsdatter som stedmor. Ane Marie blev i hjemmet til efter sin konfirmation i 1839 i Sdr. Felding kirke. Året efter flyttede hun til Nr. Vium som tjenestepige. I 1845 var hun tjenestepige i Sdr. Felding sogn, derefter fra 1848 i Borris sogn muligvis præstegården, og i 1854 flyttede hun til Kompagnigården i Barde. Da husmand Søren Sylvestersen på Vorgod Mark, blev enkemand i maj 1857, trådte Ane Marie til - måske har hun passet Sørens syge kone - i alle tilfælde overtog hun husmoderrollen og den 2. november giftede Ane Marie Carstensdatter og Søren Sylvestersen sig i Vorgod Kirke. Aldersforskellen var ganske vist stor - 22 år - men Sørens afdøde kone var til gengæld 10 år ældre, end ham, og der var ingen børn i ægteskabet. Nu fik han revanche med en yngre kone, og de nåede at få ikke mindre end 5 børn i løbet af 11 år. Søren Sylvestersen døde i juli 1873; den ældste søn var da lige konfirmeret og den yngste var kun 5 år. Med børnenes hjælp drev Ane Marie gården videre indtil den ældste søn, Sylvester, blev gammel nok til at overtage stedet, den 15. december Da udstedte Sylvesters morbror i København, Jens Carstensen, nemlig en obligation på 600 kroner til sin nevø mod pant i ejendommen Matr. no. 16a af Vorgod By og sogn. Ved morbroderen, Jens Carstensen, død i 1887, blev obligationen imidlertid opsagt, og Ane Marie prøvede da at hjælpe sin søn gennem den økonomiske klemme, ved at skyde noget af sin arv fra broderen ind i ejendommen, hvilket nedenstående afskrift bevidner. "Da min Søn, Sylvester Sørensen ikke kan udbetale i 11. Decbr. Den Kapital, han skylder til min Broder Jens Carstensens Dødsbo, inden han maa nødsages til at rejse nyt Laan og da det især i disse Tider her paa Egnen er forbunden med ikke saa liden Vanskelighed, som det jo ogsaa vil blive bekosteligt for ham, vilde jeg gjerne tillade mig at bede Dem om det er muligt, at ordne det saaledes, at jeg som Forskud paa den mig tilkommende Arv efter ovennævnte J.C. maa faa transporteret min Søns Renteobligation med paaløbende Renter." Ane Marie Carstensen (Med ført Pen) Ane Maries arv efter broderen beløb sig til kr. 4000, og hun fik det anmodede forskud på arven. Måske har det ikke været nok til at redde gården; idet den allerede 1890 var kommet på fremmede hænder, og Sylvester var blevet tjenestekarl i Barde. Ane Marie var flyttet ind hos en anden søn, Niels Sørensen, hvor hun blev boende til efter 1916, selvom sønnen døde inden Hun døde 1/ i Vorgod næsten 93 år gammel. Otte år efter Ane Marie blev Mikkel Christian Carstensen født 17/ Hans mor døde, da han kun var 2½ år gammel, og kort efter kom stedmoderen, Mette Madsdatter, til hjemmet, 19 af 171

20 Karl Karstensens bedsteforældre hvor også farmoderen boede på aftægt. Sidstnævnte døde, da Mikkel Christian var 6 år gammel. Han havde 2 ældre søskende og fik efterhånden 6 yngre søskende. I 1846 blev han konfirmeret i Sdr. Felding kirke med karakteren mg for både kristendomskundskab og opførsel. Som 18årig var han på session og blev målt til 64½ tommer (169 cm) hvilket var middelhøjden for unge mænd på den tid. I 1850 var han tjenestekarl i Vester Bjerge i Sdr. Felding sogn og blev indkaldt 1854 til militærtjeneste som konstabel ved 2. Artilleri Regiment. I 1856 flyttede han til Skarrild sogn. Han blev gift 22/ i Borris kirke med den 16 år ældre enke Kirsten Marie Thomsen fra Gåsdal Hede i Borris sogn. Hun var en datter af gårdmand Thomas Christensen og Johanne Lauridsdatter og blev født 31/ på Grønborg i Borris sogn. Forældrene blev skilt, da hun var 4 år gammel, og hun voksede derefter op hos moderen, der først fik en datter udenfor ægteskab med papirmagersvend Georg Heinrich Christoff Woge fra Alfeld i Tyskland og senere blev gift med gårdmand Jens Nielsen Lind og fik med ham endnu en søn. Kirsten Marie Thomsen blev gift 12/ i Vorgod kirke med murer og husmand Lars Jacobsen. Ægteparret slog sig ned i Vester Herborg og fik her 2 døtre: Johanne Marie og Kirstine Katrine. Familien flyttede 1/ til Gåsdal østre hede i Borris sogn, hvor Lars døde 30/ kun 40 år gammel. Efter Mikkel Christians bryllup med Kirsten Marie Thomsen, flyttede han ind i hjemmet på Gåsdal hede, der var nabo til hans forældre, og her fik han 4/ en søn, Lars Christian Mikkelsen. Familien flyttede 8/ til Tarp i Sdr. Felding sogn og blev fæstere på et lille husmandsbrug. Ejendommen var for lille til at brødføde en familie, og indtægten måtte suppleres med dagleje, og i 1880 var Mikkel endog flyttet fra sognet og var tjenestekarl på Juellingsholm i Sdr. Omme sogn. I 1890 havde de et plejebarn et barnebarn født udenfor ægteskab af Kirsten Maries ældste datter, Johanne Marie. Kirsten Marie Thomsen døde af Rosen i år gammel. Mikkel Christian døde af apopleksi 22/ år gammel. Ægtefællerne blev begge begravet på Sdr. Felding Kirkegård. Den yngste datter, Karen, i Carsten Jensens første ægteskab blev født 9/ og døde 7/ kun 6 år gammel. Den to ældste børn, Else Marie og Mads Christian, i Carsten Jensens andet ægteskab blev født 12/ og 3/ og døde begge som små, henholdsvis 1 måned og 11/4 år gamle. Det tredje barn, Anne Else, blev født 16/ og døbt i Sdr. Felding kirke med sin mormor, Ane Marie Madsdatter som gudmor. Familien flyttede til Ahler Hede i Borris sogn, da Anne Else var 11 år gammel, og hun var allerede kommet ud som tjenestepige, da hun blev konfirmeret 2/ i Faster kirke med karaktererne g for kundskab og mg for opførsel. Ved folketællingen 1855 var hun dog igen i hjemmet og i 1860 tjenestepige på en gård i Debelmose. Hun fik 24/ en søn, Carsten Andersen, med sognefogdens tjenestekarl Mads Chr. Andersen fra Stauning som udlagt og vedkendt barnefader. Hun flyttede nok til sit fødehjem med sønnen; idet hun i 1868 blev benævnt som væverske på Ahler Hede, da hun 19/6 blev gift i Borris kirke med den 16 år ældre ungkarl og husmand Christian Peder Christensen fra Sandet i Sdr. Felding sogn. Han var født 19/ i Bølling sogn og etablerede sig 1863 med sin far på aftægt - som nybygger på heden i Sandet, hvor han havde købt to parceller á 100 rigsdaler. I 1869 købte han yderligere 2 parceller for henholdsvis 100 og 200 rigsdaler. Ægteparret fik her i perioden syv børn, som alle overlevede. Ane Elses mand døde 13/ af lungebetændelse og drikfældighed - 70 år gammel. Enken ernærede sig ved vævning og drev ejendommen videre sammen med sin ugifte søn Christian Pedersen til før 1925, hvor de var flyttet til Arnborg. Her døde Ane Else 17/ år gammel. 20 af 171

21 Karl Karstensens bedsteforældre Mads Carstensen var den næstyngste af Carsten Jensens og Mette Madsens børn og blev født 14/ i Gammelmark. Hans livsløb er beskrevet i et foregående afsnit (f). Det yngste barn, Karen Carstensdatter, blev født 9/ i Gammelmark, men voksede op på Ahler Hede, hvortil familien flyttede, da hun var 3½ år gammel. Inden sin konfirmation kom hun ud at tjene i nabosognet Assing på Moesgård og blev konfirmeret i Assing kirke 27/ Samme år til november vendte hun tilbage til hjemsognet og blev der til 1870, da hun flyttede til Nr. Vium sogn som tjenestepige. I 1874 kom hun tilbage til Borris sogn, hvor hun fortsatte som tjenestepige og blev gravid i Hun blev gift 14/ i Ådum kirke med barnefaderen, husmand Jens Madsen Holm i Blinkbjerg i Ådum sogn. Han var født 4/ i Stauning sogn og var fornylig blevet selvstændig husmand. Karen fødte 26/ en pige, som døde kun 4 dage gammel. I 1888 fik ægteparret en dreng, Mads Thomas Madsen Holm. Moderen døde 1½ år senere, 20/ kun 41 år gammel. Enkemanden forblev ugift og solgte senere ejendommen og flyttede til Skjern som arbejdsmand. (mf) Jens Kristian Nielsen (Stokvad) og (mm) Else Marie Christensen, Borris Jens Kristian Nielsen i daglig tale med tilnavnet Stokvad var søn af gårdmand Niels Christensen (Vognstrup) og Mette Marie Christensen. Han blev født den 27/ på gården Stokvad i Tvis sogn og døde 13/ i Skovsende i Sdr. Omme sogn 95 år gammel. Han blev gift 14/ i Vinding kirke med Else Marie Christensen, en datter af landmand Christen Jensen og Christiane Nielsdatter. Hun blev født 7/ i Lysgård Mark i Vildbjerg sogn og døde 10/ i Borris 70 år gammel. I ægteskabet var der følgende Børn: Maren Jensen (m) Mette Marie Jensen Niels Peder Jensen Stokvad Søren Christian Jensen Jens Jensen Anders Flauenstrup Jensen Jens Kristian Jensen * Nøvling * Nøvling * Nøvling * Nøvling * Nøvling * Nøvling * Borris Borris 36 år gl Sdr. Omme 84 år gl Sdr. Omme - 94 år gl Borris 74 år gl Nøvling ½ år gl Borris 1-3/4 år gl Sdr. Omme - 64 år gl. Jens Kristian Nielsen var sin fars eneste og sin mors ottende og sidste barn. Ved dåben 30/ i Tvis Kirke stod bl.a. farfaderen Christen Vognstrup fra Snejbjerg fadder. Jens Kristian blev konfirmeret i Tvis Kirke den 6. april 1834 med "godt" for kundskab og "meget godt" for opførsel. I lægdsrullen 1838 angives hans højde til 63 tommer eller 165 cm lidt under middel for unge mænd af hans årgang. Fødegården Stokvad blev overtaget af hans halvsøster Anne Cathrine Jensdatter og hendes mand Iver Andersen med forældrene på aftægt. Både i 1840 og 1845 opholdt også Jens Kristian Nielsen sig på gården sikkert som medhjælp, og i folketællingen 1845 angives, at han er svinehandler. Han blev gift 14/ i Vinding kirke med Else Marie Christensen, og ægteparret flyttede ind på et husmandssted i Gammelager i Nøvling. Else Marie var født udenfor ægteskab 7/ i Vildbjerg sogn. Derefter er der ikke fundet sikre indicier for, at hun havde kontakt til nogen af forældrene under opvæksten. Ved folketællingen 1834 var hun som 13årig tjenestepige på gården Nederbjerre i Vildbjerg sogn, hvor konen hed Mette Larsdatter - en datter af Else Maries gudmor, Sidsel Lysgård. Noget tyder derfor på, at hun kom i pleje hos sin gudmor på Lysgård i Vildbjerg sogn. I 1840 var der en ny mand på gården, men samme husmor, og Else Marie var stadig tjenestepige på gården. I 1845 var hun tjenestepige i Rødding i Vildbjerg sogn, men flyttede ved skiftedag 1/11 angiveligt til 21 af 171

22 Karl Karstensens bedsteforældre Nr. Vium sogn, men dukkede op knap en måned senere i Vinding sogn og blev tjenestepige på den store gård Revning, hvor hun tilsyneladende blev til sit giftermål i Efter brylluppet flyttede det unge par ind på et husmandssted i Gammelager på Egbæk Mark i Nøvling sogn, og her blev de første seks børn født, sidst et tvillingepar, der begge døde som små. I 1857 mageskiftede de ejendommen med et lille husmandssted i Borris sogn - matr. nr. 46b udstykket fra gården Lille Gåsdal. Ved kreaturtællingen 1860 var der på gården en hest (vallak), 3 køer, 2 får og 1 gris. Allerede i 1860 flyttede familien til en endnu mindre ejendom, Vigkjærhus, på Ahlerhede i Borris sogn. Her var der ved kreaturtællingen kun 1 kalv, 4 får og 4 lam. Et år efter blev den yngste søn, Jens Kristian, født, og familien blev boende på stedet de følgende 34 år til Else Marie Christensdatters død, 10/ år gammel. Udbyttet fra jordbruget var ikke stort, og faderen supplerede indtægterne som omrejsende handelsmand efter sigende mest ved handel med grise. Ved folketællingen 1880 var husstanden, udover forældrene, tre voksne sønner, hvoraf den ældste ernærede sig ved uldhandel, samt den 97årige farfar, Niels Christensen, på aftægt. I 1890 var Jens Kristian Stokvad ude på handel med ukendt opholdssted og tilbage på husmandsstedet var moderen, sønnen Niels Peder samt det 6årige moderløse barnebarn, Laurine Marie Nielsen. Else Marie døde 10/ år gammel. Enkemanden, Jens Kristian Stokvad, flyttede fra Borris til Skovsende Mark i Sdr. Omme sogn hos sønnen af samme navn og blev ved folketællingen 1901 betegnet som "Pensionær med alderdomsunderstøttelse". Her levede han i 21 år og var ved godt helbred til sin død 13/ år gammel. Vedrørende Jens Kristian Stokvads og Else Marie Christensen børn blev den ældste, Maren, født 24/ og døbt i Nøvling kirke med halvfasteren, Else Jensdatter, som gudmor. Else Jensdatter var gift med landmand Jens Andersen i Havnstrup, og der opholdt Maren Jensen sig, da hun blev konfirmeret 1863 i Snejbjerg kirke. Ellers voksede hun op hos forældrene og fulgte dem, da de 1857 flyttede til Borris sogn. I november efter konfirmationen 1863 flyttede hun tilbage til Borris og fik sandsynligvis plads som tjenestepige til 2/ , hvor hun fik ansættelse på en gård i Skjern sogn. To år senere kom hun tilbage til hjemmet i Borris og var der til 29/ , da hun fik plads som tjenestepige i Egvad sogn. Året efter, 18/ , blev hun gift i Borris kirke med husmand Lauge Nielsen. Han var født 12/ i Høglund i Hoven sogn. Som 4årig var han i 1850 i pleje hos sin farbror i Ølgod sogn, men i 1855 var han igen i hjemmet i Høglund. I 1860 var han tjenestedreng på en gård i Sdr. Felding sogn og blev konfirmeret 1861 i Sdr. Felding kirke. Samme år i november flyttede han til Ølgod som tjenestedreng, derfra 1863 til Sdr. Omme, 1865 til Ølgod og 1866 til Sdr. Felding, hvor han var tjenestekarl i fire år, indtil han i 1870 etablerede sig som husmand i Knaplund i Hoven sogn. Ægteparret, Maren og Lauge, drev husmandsstedet i Knaplund og fik der 5 børn i løbet af 10 år, hvoraf de 2 døde kort tid efter fødslen. I måtte de sælge stedet og flyttede til Borris sogn sandsynligvis hos Marens forældre. Her fik de yderligere 2 børn, hvoraf den yngste døde kun en måned gammel. Sørgeligt nok fik Maren rygmarvstuberkulose og døde fra børnene 25/ kun 36 år gammel. Enkemanden, Lauge Nielsen, måtte allerede før hendes død ud at tjene til føden som tjenestekarl og kunne ikke forsørge børnene, som derfor kom i pleje eller ud at tjene til føden. Omkring 1888 var Lauge Nielsen kommet så godt på fode, at han kunne overtage et lille husmandssted i Hoven, hvortil hans kommende kone, Karoline Jessen, kom som husbestyrerinde sammen med sin lille datter, født udenfor ægteskab. Det blev til bryllup i efteråret 1888, og der kom 5 børn i dette ægteskab. De to ældste blev født på husmandsstedet i Knaplund, og de tre sidste i Ll. Brande i Sdr. Omme Sogn, hvor Lauge Nielsen byggede en statsejendom i Her blev skabt et godt hjem, hvor børnene fra Lauges første ægteskab følte sig lige så velkomne hos stedmoderen, som hendes egne børn. 22 af 171

23 Karl Karstensens bedsteforældre Den næstældste, Mette Marie, blev født 24/ i Nøvling. Hun blev mor til Karl Karstensen, og hendes liv er beskrevet i et foregående afsnit (f). Det tredje barn var en søn, Niels Peder, og han blev født 10/ og døbt 15/12 i Nøvling kirke. Han fik sin skolegang i Borris sogn. Da han blev konfirmeret 1867 i Sdr. Felding kirke med karaktererne mg for kundskab og g for opførsel, var han tjenestedreng i Bjerge i Sdr. Felding sogn. I 1870 opholdt han sig i fødehjemmet og ligeledes ved folketællingen 1880, hvor han ernærede sig som uldhandler. I lægdsrullen 1875 er hans højde angivet til 633/4'' (167 cm). Han blev gift 31/ i Nr. Omme kirke med den 14 år yngre Barbara Svendsen en datter af gårdmand Svend Svendsen i Skråstrup, som var forlover ved vielsen sammen med Niels Peders bror, uldhandler Søren Kristian Jensen fra Brejning. Ægteparret etablerede sig på et husmandssted i Skovsende i Sdr. Omme sogn. Her fik de 6 børn frem til 1906, og Niels Peder ernærede sig dels som husmand og dels som uldhandler. I 1921 boede de fortsat i Sdr. Omme, men flyttede senere til Grindsted, hvor Barbara døde 11/ år gammel, og Niels Peder 13/ år gammel. Søren Christian var tredjeældst og blev født 21/ i Nøvling sogn. Han fik sin skolegang i Borris sogn. Da han blev konfirmeret 19/ i Assing kirke med karaktererne mg for kundskab og mg for opførsel, var han tjenestedreng i Bjerge i Sdr. Felding sogn. I 1870 opholdt han sig i fødehjemmet og ligeledes ved folketællingen I lægdsrullen 1872 er hans højde angivet til 64 tommer (168 cm). Han blev omrejsende uldhandler som sin storebror, og 2/ blev han gift i Faster kirke med Hansine Nicoline Dorthea Testensen, som var født 6/ i Folager i Løgumkloster sogn og datter af en strømpehandler. Ægteparret flyttede meget rundt de følgende år og fik først en lejlighed i Ejstrup i Faster sogn, hvor det ældste barn, Laura Margrete, blev født knap 5 uger efter brylluppet. To år senere fik de en søn, Jens Elias, i Troldhede i Nr. Vium sogn. Derefter boede de nogle år i Brejning sogn, hvor de fik en søn 31/1 1888, som døde knap en måned efter fødslen. En søn mere, Kristen Borg Jensen, blev også født i Brejning 19/ Da det sjette barn, Hulda Dagmar, blev født 31/7 1894, var de flyttet tilbage til Borris og havde en lejlighed i Foldager. Ved fødslen af det yngste barn, Jenny Elisabeth, 15/ var de flyttet til Grønborg i Borris. Familien boede til leje, og Søren Christian ernærede sig fortsat som omrejsende uld- og trikotagehandler og livsforsikringsagent. Før 1906 flyttede familien ind til Borris stationsby, hvor Søren Christian før 1911 åbnede en cykelforretning i Storegade 22 i lejede lokaler, som han 28/ købte med hele huset. Han blev også en af de første i byen, som fik bil til taxakørsel, selvom han ikke selv havde kørekort; hans datter Jenny klarede derfor den del af forretningen. Søren Christian døde 12/ år gammel. Enken, Hansine Nicoline Dorthea Testensen, beholdt huset med datteren Jennys familie som lejere indtil 28/8 1947, da det blev overtaget af Andelskassen. Hun døde 17/ år gammel. Det yngste barn var Jens Christian, som blev født 27/ på Vigkjærhus hede i Borris sogn. Ved konfirmationen 1875 i Borris kirke var han i fødehjemmet og var der også ved folketællingen Han blev gift 28/ i Borris kirke med Johanne Jensen, som var datter af gårdmand Niels Jensen Lind og født 3/ i Borris. De nygifte boede i Busk, da deres første barn, Niels Lind Jensen, blev født 24/6 1887, og Jens Christian ernærede sig som arbejdsmand. Før 1989 flyttede familien til et husmandssted i Foldager, hvor ægteparret fik yderligere to sønner: Niels Karl Lind og Jens Christian Stokvad. Før 1895 købte de et husmandssted i Skovsende i Sdr. Omme sogn, hvor de fik tre døtre: Else Marie, Else Helene og Maren Laurine Karoline, hvoraf den yngste døde ca. ½ år gammel.. Ved folketællingen 1901 blev Jens Christian betegnet som husmand og snedker og hans 81årige farfar, Jens Kristian Nielsen var flyttet ind i hjemmet. Husmoderen, Johanne Jensen, døde 8/ kun 36 år gammel, og Jens Christian var nu alene med de små børn. Han giftede sig igen 4/ i Sdr. Omme kirke med 23 af 171

24 Karl Karstensens bedsteforældre sin 35årige tjenestepige Marie Kathrine Klausen fra Grindsted. Ægteparret fik ingen børn, og Jens Christian døde 25/ i Sdr. Omme 64 år gammel. Enkens videre skæbne er ukendt. Karl Karstensens oldeforældre (fff) Jens Nielsen og (ffm) Karen Carstensdatter, Assing Sdr. Felding Jens Nielsen var søn af Niels Pedersen og Kirsten Jensdatter. Han blev født i Selstrup og døbt i Skarrild kirke den 2/ og døde 1/ i Gammelmark i Sdr. Felding sogn 68 år gammel. Påskedag 5/ blev han gift i Sdr. Felding kirke med Karen Carstensdatter, en datter af landmand Carsten Iversen og Karen Larsdatter. Hun blev døbt den 20/ i Sdr. Felding kirke og døde i Gammelmark i Sdr. Felding sogn den 28/ år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: (ff) Carsten Jensen Niels Jensen Thomas Christian Jensen Kirsten Catrine Jensdatter Christen Jensen Karen Jensdatter * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Skarrild * Skarrild * Skarrild * Assing Borris 84 år gl Sdr. Felding 76 år gl. 13, Rønninge 30 år gl Skarrild - 8 mdr. gl Sdr. Felding 61 år gl Grindsted 29 år gl. Jens Nielsens hjem var fattigt, og hans far ernærede sig som husmand og daglejer. Hans mor mistede han allerede som 3årig, og han kom sikkert i pleje hos familie eller fremmede. Det var sandsynligvis ham, der blev konfirmeret i 1782 som 20årig i Sdr. Felding kirke. Han opholdt sig da i Tarp som tjenestekarl eller skrædderlærling. Ved folketællingen 1787 var han 24 år gammel og opholdt sig i Agersig i Assing sogn som ugift skræder og huuskarl i et hus med flere beboere. Samme folketælling i Skarrild viser, at Jens Nielsens far var husmand og daglejer, gift anden gang med en 17 år yngre kone, og der var to sønner på 7 og 4 år, som var Jens Nielsens halvbrødre. I 1783 stod Jens Nielsen fadder til den yngste af halvbrødrene. I lægdsrullen 1789 angives han at være 62 tommer høj (=162 cm) og der er vedføjet et ulæseligt notat om han fødder, som antagelig gjorde ham uegnet til militærtjeneste. Det kunne også være begrundelsen for, at han blev udlært i skrædderfaget. Karen Carstensdatter var den yngste af syv søskende, og hun blev født 20/ i Nederby i Sdr. Felding sogn. Hendes far druknede i Skjern å ved Ahlergård i Borris, da Karen var 13 år gammel. Moderen var jordemoder, og familien flyttede til et hus ved Sdr. Felding kirke og boede der, da Karen blev blevet konfirmeret 25/ Jens Nielsen og Karen Carstensdatter blev gift 5/ i Sdr. Felding kirke. Ægteparret skiftede bopæl adskillige gange måske i sammenhæng Jens Nielsens skræddervirksomhed. Deres første barn blev født 7/ i Overby i Sdr. Felding sogn, det næste 29/ i Gårdsvig i samme sogn, og så sent som 31/ var ægteparret til alters i Sdr. Felding kirke. Kort tid derefter må familien være flyttet til Sdr. Karstoft; idet de boede der, da sønnen Thomas Christian blev født. I 1799 og 1801, da de to næste børn blev født, boede familien i Selstrup i Skarrild Sogn. I okt var ægteparret til alters i Assing kirke og boede til leje i Harreskov i Assing Sogn, hvor deres yngste barn blev født. Omkring 1812 flyttede familien til et husmandssted i Gammelmark i Sdr. Felding sogn og ægteparret blev her resten af livet. Skrædderiet har nok fortsat været hovederhvervet suppleret med naturalier fra det lille jordbrug. I 24 af 171

25 Karl Karstensens oldeforældre 1824 gik ægteparret på aftægt hos sønnen Niels, som overtog husmandsstedet. Her boede de stadig, da Jens Nielsen døde 1/ år gammel. Enken Karen Carstensdatter flyttede ind hos den ældste søn Carsten på hans husmandssted, som også lå i Gammelmark, og en ny aftægtskontrakt blev tinglyst. Her boede hun ved folketællingen 1834, og indtil hun døde 28/ år gammel. Ved Jens Nielsens død i 1831 var han og Karen på aftægt hos den ældste søn i Gammelmark, og ved boets skifte åbenbaredes det, at Jens Nielsen var arving til en betydelig formue i obligationer efter Fru Kancelliraadinde Schæffer i København, nemlig 1250 rigsbankdaler sølv i kongelige obligationer, svarende til 1100 rigsbankdaler sølv Sedler. Det har ikke været mulig at afdække historien bag denne arv, som var så stor, at den kunne række til køb af en betydelig gård. Skiftebrevet efter ham ses i det følgende: Aar 1831 den 5te April blev paa Skifteforvalterens Kontoir paa Herningsholm i overværelse af Vidnerne Larsen og Biørn foretaget Skiftet efter afgangne Aftægtsmand Jens Nielsen af Gammelmark i Sønderfelding Sogn. Skifteforvalteren fremlagde en Anmeldelse af 3de denne Maaned om, at Dødsfaldet indtraf den 1ste denne Maaned og at Arvingerne ere: 1. en søn, Carsten Jensen; 2. en Do., Niels Jensen; 3. en Do., Christen Jensen, alle myndige; 4. en afdød Do., Thomas Christen Jensens Datter, Karen Thomasdatter og 5. en datter, Karen Jensdatter samt at Boets Formue bestaar i en i Kjøbenhavn falden, og endnu i vedkommende Skifterets Værge værende Arv efter Fru Kancelliraadinde Schæffer stor 1250rd Sølv i Kongelige Obligationer beregnede til 1100 rb Sølv Sedler. - Endvidere blev fremlagt en løs Afskrivt af Legartitionen i bemeldte fru Schæffers Boe, der med hensyn til Jens Nielsens Arv efter hende, er overensstemmende med Anmeldelsen om nærværende Boes Formue. Af de nævnte Arvinger vare tilstæde Nr.1, Carsten Jensen, Indsidder af Felding Sogn, tillige som formynder for de umyndige foranførte ved Nr. 4 og 5, der begge opholde sig heri Herredet; samt endvidere Nr. 2 Niels Jensen, Huusmand i bemeldte Felding og Nr. 3 Christen Jensen, Huusmand i Assing. Endvidere var mødt afdødes Enke, Karen Carstensdatter med Laugværge Sognefoged Jens Rabek af Felding. Carsten Jensen Anmeldte at Afdøde var bortskyldig til Peder Jensen i Drongstrup 10 rd Courant eller 16 rbd Sølv. Procurator Tvede, som var mødt anmeldte paa Krigscancelliesecretair, Lands- Overrets- samt Hof- og Stadsretsprocurator Stahlfests og egne Vegne at de for at have varetaget den Afdødes Tarv under Skiftet efter Fru Schæffer hvorfra dette Boes Formue hidrører, saavelsom for andet Arbeid i samme Anledning tilkomme i Sallair og for udlagte Omkostninger i det mindste 50 rbd Sølv som han derpaa paastod udbetalt. Samtlige mødte erklærede paa Opfordring at de intet kunde erindre imod de forestaaende Udgiftsposter og at de ville tilsvare den Afdødes Gjæld forsaavidt videre end anmeldt maatte vogne og Beviisliggiøres, saa at Proclama efter Afdøde som Bonde var ufornødent. Obligationerne, som var Boets Masse, og som anført endnu beror i Fru Schæffers Boe, var man for Sportuleringens Skyld enige i at ansætte med vedhæftende Renter fra 11te Decbr sidstledne ligesom i den fremlagte Opgiørelse er skeet til 88 rbd Sedler pr 100 rd. Skiftets Omkostninger, da samtlige erklærede at Boet intet videre ejede, udgjøre saaledes: Sølv Rbd M sk Til Skifteforvalteren 11 1/3 pct Afgift 3 4 Kongens Kiste deraf 4 6 2/5 Skiftebrevets Beskrivelse, 4 Ark 2-8 Bekræftelse - 5 Justitsfondet /5 Stemplet Papier til Skiftebrevet 1. Classe No Vidnerne /5 Endvidere Udgift: De i Opgiørelsen beregnede Forlovspenge 1 - tillagt de ovenstaaende 16 rbd og 50 rbd med 66 bliver Giælden ialt /5 25 af 171

26 Karl Karstensens oldeforældre For at dække denne Giæld blev det vedtaget at foranstalte en saadan Andeel i Kongelige Obligationer realiseret som dertil er fornøden, ligesom Realisationen ogsaa maatte gaae saa vidt som behøves for at Delingen kan finde Sted, men at de umyndiges midler forøvrigt maatte beholdes i de Activer hvori de bestaar, hvorimod det er en Selvfølge at Enken og de myndige Arvinger kunne behandle deres Andeel i Obligationer som de ville. I beholdningen er de Vedkommende saaledes Lodtagne: Enken med 1/2 Deel eller 11/22 og Do med en Broderlod som Hun paastod med 2/22 Sønnen Carsten Jensen 2/22 "" Niels Jensen 2/22 "" Christen Jensen 2/22 "" Thomas Christian Jensens Datter Karen Tomasdatter 2/22 og Datteren Karen Jensdatter 1/22 Af Arven svares 1/2 pct hvis Beløb nærmere vil blive anført. Saaledes skeete Udlæg i Boets Masse. Procurator Tvede begiærede paa Enkens og de myndige Arvingers Vegne Udskrift af Skiftet for til fornøden Legitimation at tilstilles de vedkommendes Fuldmægtig i det Schæfferske Boe. Krigscancelliesecretair Landsoverrets samt Hof og Statsretsprocurator Stahlfest. 1/2 pct Afgifter udgiør naar Obligationerne beregnes a 88rbd Sedler pr 100, 4 rd 5 Mk 2 sk Sølv efter nærværende Qvartalscour. Skiftet saaledes Sluttet. Landt Tvede Karen Carstensdatter Jens Rahbek Christen Jensen Carsten Jensen Niels Jensen m.f.p. m.f.p. m.f.p. Som Vidner: C.Larsen Bjørn Vedrørende Jens Nielsens og Karen Carstensdatters børn blev det ældste barn, Carsten, født 7/ i Overby i Sdr. Felding sogn. Han blev oldefar til Karl Karstensen, og hans liv er beskrevet i det foregående afsnit (fff). Niels var næstældst, og blev født 29/ i Gårdsvig i Sdr. Felding sogn og konfirmeret 1811 i Assing kirke. Han fulgte familien, da den flyttede fra Hareskov i Assing sogn til Gammelmark i Sdr. Felding sogn, og i årene fulgte han tre gange sin far til alters i Sdr. Felding kirke. I lægdsrullen 1819 er hans højde angivet til kun 60 tommer (157 cm). Han opholdt sig i Ågård i Borris sogn, da han blev gift 29/ i Borris kirke med Mette Kirstine Larsdatter. Ægteparret flyttede ind hos Niels Jensens forældre i Gammelmark på deres husmandssted, som Niels Jensen overtog 1824, da der blev oprettet en aftægtskontrakt for hans forældre. Efter faderens død 1834 flyttede moderen imidlertid ind hos Niels Jensens storebror, Carsten, som også havde et husmandssted i Gammelmark. I perioden fik Niels og Mette Kirstine seks børn. Af de seks børn døde de tre før konfirmationen. Mette Kirstine døde efter fødslen af det yngste barn, 17/ kun 48 år gammel. Enkemanden giftede sig hurtigt igen, 24/ , i Vorgod kirke med den 33årige Maren Mikkelsdatter, som da flyttede ind på husmandsstedet i Gammelmark. I dette ægteskab blev der i de følgende år født fem børn, hvoraf den næstyngste døde som lille. Familien blev efterhånden meget fattig og fik i 1860 almisse fra sognet. Maren døde 13/ af tuberkulose 49 år gammel. Niels Jensen blev 76 år gammel og døde 29/ af vattersot. Thomas Christian var næsten 3 år yngre end Niels, blev født 20/ i Sdr. Karstoft i Skarrild sogn og konfirmeret 1814 i Sdr. Felding kirke og tjente på den gamle herregård, Fruergård i Sdr. Felding sogn. Ved sessionen blev han målt til 61 tommer (160 cm). Før 1821 var han flyttet til Skarrild sogn, hvor han var tjenestekarl i Døvling, da han blev gift 11/ i Skarrild kirke med den 31årige husmandsdatter fra Døvling, Ane Margrethe Andersdatter, som sammen med ham tjente hos Kristian Andersen i Døvling. De nygifte boede til leje i Skarrild, da de 3 måneder senere fik en datter, Karen Thomasdatter. Hjemmet må have været meget fattigt, idet Thomas Christian 1/ tog til Fyn for at arbejde på Lavindsgård hos oberst H. Heyde. Her døde han af koldfeber allerede 13/ og blev begravet i Rønninge. Enken Ane Margrethe Andersdatter boede fortsat i Skarrild sogn, og hun blev gift igen 3/ i Brande kirke med den 47årige enkemand og husmand Christen Jensen i Drantum i Brande sogn. Her fik ægteparret en datter og en søn, inden familien i 1832 flyttede til Ejstrup sogn, hvor Christen 26 af 171

27 Karl Karstensens oldeforældre Jensen forsørgede den fattige familie som daglejer. Ane Margrethe døde 24/ i Smedebæk i Ejstrup sogn kun 46 år gammel. Kirsten Catrine var næsten 3 år yngre end Thomas Christian og blev født 9/ i Skarrild sogn, hvor hun døde kun 8 måneder gammel. Christen var næstyngst og blev født 28/ i Skarrild sogn. Han var tjenestedreng, da han blev konfirmeret 1816 i Sdr. Felding kirke. Iflg. Lægdsrullen, hvor hans højde er angivet til 62 tommer (162 cm), tjente han i 1820 på Annexgården i Hoven. I 1822 kom han til Ølgod sogn fra Sdr. Felding, og igen hertil i 1824 fra Sdr. Omme sogn. Han blev gift 24/ i Ølgod kirke med den jævnaldrende gårdmandsdatter Anne Catrine Pedersdatter. De nygifte flyttede til Gammelmark i Sdr. Felding sogn, hvor de fik to sønner i 1827 og Christen benævnes her som bolsmand. I 1831 fik han for 328 rigsbankdaler sølv skødet på et nyligt udstykket husmandssted i Olling i Assing sogn, hvortil familien flyttede i foråret Allerede omkring årsskiftet flyttede familien tilbage til Gammelmark, hvor Christen havde købt en lille gård for 200 rigsbankdaler sølv. Her blev de resten af deres levetid og fik i de følgende år yderligere fem børn, hvoraf de to døde som små. Christen døde af alderdom 12/ år gammel. Enken, Catrine Pedersdatter, sad i 1870 på aftægt hos sin yngste søn i Gammelmark, og hun døde af tuberkulose 15/ år gammel. Jens Nielsens og Karen Carstensdatters yngste barn, Karen, blev født 11/ i Harreskov i Assing sogn, flyttede som ca. 7årig med familien til Gammelmark i Sdr. Felding sogn, og hun blev konfirmeret 1820 i Assing kirke med karaktererne mådelig for kundskaber og anstændig for opførsel. I 1823 var hun tjenestepige i Assing sogn og flyttede derfra til Brande sogn. I 1825 kom hun tilbage til Sdr. Felding sogn og blev senere tjenestepige på Sdr. Omme mølle, inden hun 1831 flyttede tilbage til hjemsognet og blev gift 29/ i Sdr. Felding kirke med den næsten jævnaldrende ungkarl Niels Beck Nielsen, som var født 22/ i Grindsted sogn. I Sdr. Felding kirkebog er indført en forlover attest for parret, der lød som følger: Assing kirkebog : 1831 Fredagen den 6. maj mødte i Felding Præstegaard Boelsmd. Hartvig Poulsen og Boelsmd. Niels Jensen af Gammelmark og begjerret Tillysning af Prædikestolen for Ungkarl Niels Bech Nielsen, fød i Modvig i Grindsted Sogn og døbt 23de Febr. 1806; vaccineret 30te Aug af Pastor Müller i S. Omme; Alt godtgjort ved fremlagte Attester, og Pigen Karen Jensdatter, fød 11te Mai 1805 i Harredskou i Assing, vaccineret 15de Aug af Districtschir. Fryd, ligeledes godtgjort ved fremlagt Attest. Det betydedes disse Forlovere at Niels Bech maa skaffe beviis for sin Paastand at han er fritaget for Mili tairtjenesten, og at Karen Jensdatter forebringer Beviis at hun ikke har indgaaet Ægteskabsløfte under hendes Ophold i S. Omme. Forøvrigt indestaar vi Undertegnede som Forlovere for at intet af hvad kan nævnes kan i forn. os vitterligt er, er til Hinder for bemeldt Ægteforretning. Hartvig Poulsen Niels Jensen m. f. P. m. f. P. De nygifte slog sig først ned i Gammelmark, men flyttede allerede året efter til Horsbøl i Grindsted sogn, hvor de fæstede et husmandsbrug. Her ernærede de sig ved dyrkning af jorden suppleret med dagleje. Karen fødte en datter 4/2 1834, men døde i forbindelse med fødslen, og datteren blev efter sædvane opkaldt efter hende. (fmf) Mads Nielsen (Schwartz) og (fmm) Ane Marie Madsdatter, Borris Mads Nielsen (Svartz) var søn af skytten på Lønborggård Niels Hansen Svartz og Anne Olesdatter. Han blev født ca i Vostrup by i Lønborg sogn og døde den 14/ i Borris 70 år gammel. Mads Nielsen blev gift i Borris kirke 10/ med 27 af 171

28 Karl Karstensens oldeforældre Ane Marie Madsdatter, en datter af møller Mads Thomsen og Mette Olesdatter. Hun var født den 26./ i Albæk Mølle i Skjern sogn og døde den 1/ i Estvad sogn 86 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: (fm) Mette Madsdatter Niels Mathias Madsen Niels Møller Madsen Ane Else Madsdatter Otto Didrik Madsen Ane Else Madsen * Arnborg * Borris * Borris * Borris * Borris * Borris år gl. eft København? Nr. Vium 97 år gl Borris 1½ år gl Hanning 83 år gl Estvad 71 år gl. Mads Nielsen blev sandsynligvis døbt i Lønborg Kirke, men kirkebogen forefindes ikke før Han var så vidt vides den næstyngste af 5 søskende. Han var ikke hjemme ved folketællingen 1787, men det kunne være ham, der var den 12årige tjenestedreng hos Espen Godskesen i Vostrup i Lønborg sogn. Iflg. Lægdsrullen , hvor hans højde er angivet til 60½ tommer (158 cm) befandt han sig da i fødehjemmet. Ved den næste revision af lægdsrullen i 1792, blev han overført til Ølgod sogn, og her oplystes i lægdsrullens tilgangsliste, at han havde opholdt sig i Malle, Horne sogn, og i 1793 er opholdsstedet angivet til Skjærbæk mølle i Ølgod sogn. Frem til 1809 figurerer han stadig i lægdsrullen for Ølgod sogn, men fik i 1795 amtspas til Borris sogn, hvor han tilsyneladende blev til sit bryllup i Ved folketællingen 1801 opholdt han sig hos sin storesøster Else Marie, som var gift med degnen i Borris, Otto Diderik Bjerrum, og i 1803 og 1804 findes han på fadderlisterne i Borris sogn. Han blev gift i Borris kirke i oktober 1807 med den 24årige møllerdatter Ane Marie Madsdatter fra Albæk mølle i Skjern sogn. Vielsen var på høje tid, for allerede i december samme år blev ægteparrets første barn, Mette, født i Arnborg og døbt i Annekskirken. Ane Marie var født 26/ i Albæk Mølle øst for Skjern som den sjette af otte søskende. I folketællingerne 1787 og 1801 befandt Ane Marie sig i hjemmet på møllen. Hvor og hvornår hun traf sin kommende mand, Mads Nielsen, kan der kun gisnes om, men møllen blev besøgt af kunder fra Skjern og Borris, og det gav anledning til mange kontakter. I Lægdsrullen 1809 er angivet, at Mads i 1808 var blevet husmand på 5 skæpper hartkorn drevet med egne heste og plov. Ægteparrets næste barn, Niels Mathias, kom 1810 til verden i Bolkvig i Borris sogn, og her boede de stadig, da Niels Møller blev født i I 1818 havde familien mistet husmandsstedet og var indsiddere i Duedal ved Hjoptarp i Borris, hvor de fik en datter Ane Else, som de havde den sorg at miste, da hun druknede i en grøft ved hjemmet 1½ år gammel. De to yngste børn blev også født på Duedal 1822 og Ved folketællingen 1834 var familien fæstere af et hus på Dalager Mark og ligeledes i I 1845 boede de i et hus på Skobæk Mark, og Mads Nielsen blev tituleret som daglejer. Da han døde 1848 var familien flyttet til et hus ved Borris kirke og var meget fattige og fik hjælp fra fattigvæsenet til brændsel. Mads og Ane Marie var kun kort tid selvejere, og levede der, efter alt at dømme, fra hånden og til munden. Børnene har sikkert måttet tjene til føden, før de blev konfirmeret, men det var ret normalt for folk i små kår. Følgende skifterets skrivelse giver et indtryk af familiens placering i samfundet: For Skifteretten i Bølling Herred tager jeg mig den ærbødige Frihed, efter Anmodning at anmelde: at Huus mand uden Jordeindomme, formodentlig Fæster eller Leier af den Plads hvorpaa Huset staar ved Borris Kirke, Mads Nielsen Schvartz, ved døden er afgaaet i dag, den 14 Sept:Egentlig Fattigunderstøttelse har den Afdøde og hans efterlevende Hustru ikke faaet videre, end faaet Ildebrændsel sidste Aar for hvilket Fattigvæsenet, som jeg troer, ikke forlanger nogen Godtgørelse, naar Enken maa blive siddende med den smule Indboe hun har, da hun ellers gaaer paa Fattigvæsenet.- 28 af 171

29 Karl Karstensens oldeforældre Der er, saavidt jeg veed, 2 myndige Sønner, en Datter gift i S. Felding, og en ugift Datter, der tjener her i Sog net. De Eiendele de have ere vist meget ubetydelige, da der har været Tale om, at de ganske vilde give dem under Fattigvæsenet. Meddelelse udbedes paa Tirsdag, da den Afdøde skal begraves paa Fredag, den 22 Sept. Ærbødigst. C. N. Vilstrup Borris Præstegaard den 14 Sept Velbyrdige Hr Cancelliraad Jansen For et 176 Snese Ildetørv, som afdøde Mads Nielsen Schvartz blev tillagt af Fattigvæsenet for 1848, forlanger Sogneforstanderskabet ingen Godtgjørelse, naar Enken maa sidde i uskiftet Boe, Borris Præstegaard den 9 October C. N. Vilstrup. Jens Krog. Mads Hansen Jeppe Tarp Ebbe Hansen Ved folketællingen 1850 boede enken Ane Marie Madsdatter stadig i huset sammen med sin ugifte gravide datter Ane Else, og de ernærede sig ved bindarbejde og syning. Den yngste søn Otto Didrik var indkaldt til militærtjeneste. Datteren Ane Else blev gift 15/ med en lærer uddannet på Jelling Seminarium, og inden 1852 flyttede ægteparret sammen med Ane Marie Madsdatter til Ølgod. I 1855 var de flyttet til Frederikshåb i Randbøl sogn, og i 1860 var de flyttet helt til Asp NV for Holstebro. I 1864 flyttede de til Kisum i Estvad sogn, hvor Ane Marie Madsdatter døde 1/ år gammel. Vedrørende Mads Nielsens og Ane Marie Madsens børn blev den ældste, Mette Madsdatter, født 7/ kun 3 måneder efter brylluppet og døbt i Arnborg kirke. Hun blev konfirmeret 9/ i Borris kirke og blev derefter tilsyneladende i sognet som tjenestepige til 15/5 1835, da hun flyttede til Gammelmark i Sdr. Felding sogn og blev gift med enkemand og husmand Carsten Jensen. Ægteparret blev bedsteforældre til Karl Karstensen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (ff). Der gik næsten 3 år, inden Mette fik en lillebror, Niels Mathias Madsen. Han blev født 3/ i Bolkvig i Borris sogn og konfirmeret i Borris kirke 5/ Allerede ved årsskiftet rejste han til Fyn som tjenestekarl. Ved sessionen blev han målt til 63½ tommer (166 cm) og blev indkaldt til Jæger Regimentet på Fyn 2/ I lægdsrullen 1849 angives, at han var konstabel i København og var idømt 2 års fængsel for tyveri. Hans videre skæbne er ukendt. Det tredje barn, Niels Møller Madsen, blev født 27/ i Bolkvig i Borris sogn. Han kom tidligt ud at tjene og blev konfirmeret 1830 i Assing kirke, mens han var tjenestedreng på den store gård, Fruergård i Sdr. Felding sogn. To år senere vendte han tilbage til hjemsognet, var tjenestekarl på en gård i Skobæk i 1834 og i Kodbøl i Han var en lille karl og blev på sessionen målt til kun 61 tommer (159 cm). Han kom i lære som tømrer og blev tituleret som tømmermand, da han 8/ flyttede til Ølgod, hvor han var i to år. I 1849 arbejdede han på Søndergård i Borris sogn og blev da gift 30/ med den 28årige datter derfra, Ane Knudsdatter. De nygifte flyttede ind på et lille husmandssted udstykket fra gården, og her fik de to sønner i 1850 og Familien flyttede 28/ til husmandsstedet Dagshøj (ell. Dovrehøj) senere Hyldgård i Nørre Vium sogn. Iflg. Nr. Viumbogen 1999 fik Niels Møller Madsen først skøde på stedet i 1875, men familien boede der, iflg. folketællingslisterne, både i 1860 og -70 og levede af jordbrug. To børn blev født på husmandsstedet, men de døde begge som små. Den ældste søn overtog stedet i 1890, og forældrene gik på aftægt, men Niels Møller fortsatte længe med forefaldende tømrer- og snedkerarbejde. Ane Knudsdatter døde 7/ år gammel, mens Niels Møller blev 97 år gammel og døde 12/ Mads Nielsens og Ane Marie Madsdatters fjerde barn, Ane Else Madsdatter, blev født 5/ i Duedal i Borris sogn, men druknede i nærheden af hjemmet kun 1½ år gammel, 13/ af 171

30 Karl Karstensens oldeforældre Den næste, Otto Didrik Madsen, blev født 1/ i Duedal i Borris sogn og konfirmeret 2/ i Borris kirke med skudsmålet God/ Meget god for kundskab og opførsel. I 1840 var han tjenestekarl hos gdr. Jacob Knudsen i Borris sogn, men i 1843 forlod han hjemsognet og blev karl hos gdr. Chr. Andersen i Velling sogn ved Ringkøbing fjord, hvor han stadig var i På sessionen blev han målt til 631/4 tommer (165 cm) og blev 10/ indkaldt til 1. Artilleriregiment. Han var soldat under krigen , men der er ikke fundet oplysninger om krigstjenesten. I november 1851 fik han plads på præstegården i Dejbjerg og var der stadig, da han 16/ blev gift i Hanning kirke med den 11 år ældre gårdmandsenke Kirsten Marie Christensen. Hendes mand, Ole Peder Pedersen, var død 12/4 1852, og hun sad tilbage med 4 mindreårige børn. Otto Didrik overtog driften af gården, men allerede i 1870 var ægteparret gået på aftægt i et hus ved gården. Der var ingen børn i dette ægteskab. I en periode omkring 1880 var de flyttet til Debelmose i Borris sogn, men var i 1890 tilbage i Løvstrup i Hanning sogn. Kirsten Marie døde 22/ år gammel. Otto Didrik klarede sig derefter med hjælp fra husbestyrerinder til sin død 3/ år gammel. Ane Else Madsdatter var den yngste af Mads Nielsens og Ane Marie Madsdatters børn og blev født 22/ i Duedal i Borris sogn og opkaldt efter sin afdøde storesøster. Hun var stadig hos forældrene i Dalager, da hun blev konfirmeret i Faster kirke i Hun kom sikkert hurtigt ud at tjene til føden. I 1845 var hun nogle få måneder på Classonsborg (nu Skarrildhus) i Skarrild sogn, og i 1846 og -47 nogle måneder i Hoven og Nr. Nebel sogne. I 1850 Seier Mortensen Stokholm Ane Else Madsen, ca ca boede hun hos sin mor i et hus ved Borris kirke og ernærede sig som syerske. Samme år blev hun gravid og fødte 20/ en datter, Madsine Marie Hansen. Moderen angav en Hans Hansen fra Nr. Nebel som barnefader, men allerede 5 måneder senere blev hun gift 15/ i Borris kirke med Seier Mortensen Stokholm. Han var født 5/ i Nørup sogn og var kommet til sognet 6/ som nyuddannet lærer fra Jelling seminarium. Han adopterede tilsyneladende barnet, som i alle senere folketællinger er angivet som ægteparrets fælles barn og det er ikke utænkelig, at det virkeligt var hans barn, men at det ville få katastrofale følger for hans videre karriere, hvis han vedstod det. Før 1852 flyttede ægteparret til en skole i Vestkjær i Ølgod sogn, hvor de 4/3 fik en datter og endnu en datter 26/ I 1855 var de flyttet til Frederikshåb i Randbøl sogn, hvor de var nogle år, indtil de i 1860 flyttede ind i degneboligen i Asp nær Holstebro. Her blev deres yngste barn, Mads født. I 1864 flyttede familien til degneboligen i Estvad, hvor Seier var lærer til Da flyttede han til en ny skole i Kisumkjær i Estvad sogn. Her døde først Ane Else Madsen 14/ år gammel, mens Seier Mortensen Stokholm blev 82 år gammel og døde 1/ i Estvad sogn. (mff) Niels Christensen (Vognstrup) og (mfm) Mette Marie Christensdatter, Tvis Mette Marie Christensdatter var datter af Christen Madsen Kiæmpe og Else Cathrine Ottesdatter. Hun blev født i Vindgab, døbt 16/ i Vind kirke og døde 23/ i Stokvad i Tvis sogn 92 år gammel. Mette Marie blev gift to gange, første gang den 26/ i Vind Kirke med Jens Sørensen, en søn af Søren Jensen og Anne Jensdatter. Han blev født i Munkbro, døbt 13/ i Tvis og døde 17/ år gammel. Han var en barnløs enkemand efter sin første hustru, Anne Christensdatter, og fæstebonde på Stokvad. 30 af 171

31 Karl Karstensens oldeforældre I dette ægteskab fødtes følgende Børn: Anna Jensdatter Søren Jensen Christen Jensen Else Jensdatter Anne Marie Jensdatter Anna Cathrine Jensdatter Maren Jensdatter * Tvis * Tvis * Tvis * Tvis * Tvis * Tvis * Tvis Vinding 74 år gl Tvis 37 år gl Tvis 28 år gl Snejbjerg 73 år gl Vinding 23 år gl Tvis 70 år gl Snejbjerg 65 år gl. Godt fire måneder efter mandens død blev Mette Marie gift igen 27/ i Tvis kirke med Niels Christensen (Vognstrup), en søn af strømpekræmmer Niels Nielsen Vognstrup og hustru Anne Hansdatter. Han blev født i Odense 29/ og døde som aftægtsmand hos sin eneste søn i Borris 23/ og nåede dermed at fylde 100 år. Ægteparret fik kun et Barn: (mf) Jens Kristian Nielsen * Tvis Sdr. Omme 95 år gl. Da Mette Marie Christensdatter, 20 år gammel, indtrådte i sit første ægteskab med den 40 år ældre selvejer til Stokvad, Jens Sørensen, var denne 3 måneder forinden blevet enkemand efter sin første hustru, Anna Christensdatter, der efter 3 års sengeleje var død, 69 år gammel. I Jens Sørensens første ægteskab var der ingen børn. Det fik han til gengæld, trods den store aldersforskel, i sit andet ægteskab med Mette Marie. Jens Sørensen døde efter 23 års ægteskab, 17/ år gammel. Mette Marie stod tilbage med 5 umyndige børn, den yngste kun 9 år gammel. Skifte efter Jens Sørensen, Stokvad. Aar 1818, den 16de November vare vi underskrevne efter Begjæring af Enken Mette Christensdatter og Laugværge Mads Hvidberg af Meirup, forsamlede i Stokvad i Tviis Sogn for i følge hans Majestæts allernaadigst Bevilling af 25de Januarus 1815 saaledes lydende: "Vi, Frederik den Siette, af Guds Naade Konge til Danmark, De Venders og Goters Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken og Oldenborg Gjøre vitterligt: At Vi efter Jens Sørensen og Hustru Mette Christensdatter af Stokvad i Tviis Sogn, Ringkiøbing Amt, udi Vort Land Nørre Jylland deres herom allerunderdanigst gjorte Ansøgning og Begjering, allernaadigst have Bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade at den af dem Længstlevende maae, foruden Rettens Middels Forsigling, Registering og Vurdering efter Loven med fælleds sammenavlede umyndige Børn i uskiftet Boe blive hensiddende, saalænge den i eenlig Stand forbliver. Og om de imidlertid skulle blive til Sinds at skifte og deele, maae de med Samfrænder slutte en Skifteforhandling om den Arv, som bemeldte deres Børn efter den først afdøde, enten Fader eller Moder, kan tilkomme saaledes som den med den til Børnenes Gavn bedst kunne forenes foruden Rettens Middels Overværelse eller videre Registering og Vurdering efter Loven; Dog have bemeldte Samfrænder et skriftligt Dokument derover at forfatte, som billigt kan være og de i Fremtiden naar Børnene komme i myndig Stand eragte at kunne forsvare. Og ville vi herhos allernaadigst have befalet dem, som dette Skifte i saa Maade forrette, at de i alle Maader holde sig Loven og Anordningerne samt i særdeleshed Forordningen af 23 Augustus 1793 allerunderdanigst efterrettelig, hvilket og skal skee af den Øvrighed og Rettens Betjent som det ellers kunne tilkomme samme Skifte at forvalte, for saavidt disse dem angaaer i hvis Rettighed dog intet derfor skal afgaae.- Forbydende alle og enhver imod det, som foreskrevet staar Hinder at gjøre. Givet i Vor Kongelige Residentsstad Kjøben havn d. 25 Januari Under Vort Kongelige Seigl. Efter hans Kongelige Majestæts allernaadigste Befaling Kaas Cols Bôlow Monrad 0rsted Berner Lassen Hansen Dræbye Bevilling at sidde i uskift Boe, og i sin Tid at skifte med Samfrænder for den Længstlevende af Jens Sørensen, Stokvad og Hustru Mette Christensdatter af Tviis Sogn i Ringkiøbing Amt.Som Samfrænder efter Loven at skifte og deele mellem bemeldte Enke Mette Christensdatter og de med hendes afdøde Mand Jens Sørensen i deres Ægteskab avlede umyndige Børn. - Enken Mette Christensdatter med Laugværge Mads Hvidberg som var tilstæde, angav for os tillige med Vitterligheds- og Vurderingsmændene at Boet havde: 1. følgende formue: 31 af 171

32 Karl Karstensens oldeforældre Gaarden med Ejendommene samt Tienderne, der skatter af Hartkorn 2 Td. 2 Skp. 2 Fjk 2 Alb., og en Engpar cell af Tviis Closters Enge 1 Skp. 1 1/20 Alb. Blev vurderet for Rigsbankdaler Sølv Ind- og Udboe og Besætning for M 5 1/3 Sk. Boets samlede Formue /3 Af Gjæld vidste Enken intet at være henskyldig ligesom hun ogsaa erklærede ikke at have nogle udestaa ende fordringer tilgode; Altsaa bliver Boets heele Beholdning, som før er anført - ialt 1422 Rbd. 1 M. 5 1/3 S. rede Sølv: -Efter Enkens Forklaring ere følgende hendes og afdøde Mands fælleds Børn hans nærmeste Arvinger: 1 en Søn Søren Jensen...21 Aar 2 en Ditto Christen Jensen...18 Aar 3. en Datter Ane Jensdatter, gift med Poul Junge i Vinding 4. en Ditto Else Jensdatter...16 Aar 5. en Ditto Anna Marie Jensdatter...14 Aar 6. en Ditto Anne Katrine Jensdatter...11 Aar 7. en Ditto Maren Jensdatter... 9 Aar For den gifte Datter Anna Jensdatter mødte hendes Mand Poul Junge af Vinding og for samtlige de 5 Umyndige, var Søren Flodgaard af Felding mødt som Tilsynsværge efter den Constituerede Bye- og Herredsfoged S.T. Hr. Capitain og Ridder Fugls Udnævnelse af 14de dennes, der er saa lydende: Nr. 4 Frederik VI Rex 27 Rbd: N.v; Betales med 41 M. 2den Kasse 1818 Ærbødigst pro Memoria!Ved Hans Kongelig allernaadigst Bevilling af 25de Januari 1815 har det hidtil været mig tilladt at hensidde i uskiftet Boe efter min afdøde Mand Jens Stokvad i Tviis Sogn og i Tiden at deele med Samfrænder. - Da jeg nu ønsker et Saadan Samfrænderskifte afholdt og min og afdøde Mands fælles Boe paa lovlig Maade skiftet og deelt imellem vores sammenavlede Børn som ere: 1. en Søn Søren i 21de Aar, 2. en Ditto Christen i 18de Aar, 3. en Datter Ane, gift med Poul Junge i Vinding, 4. en Datter Else 16 Aar, 5. en Ditto Anne Marie 14 Aar, 6. en Ditto Datter Anne Catrine 11 Aar, og 7. en Ditto Maren i 9ende Aar. Saa tager jeg mig hermed den ærbødige Frihed herhos af Skifteretten for Hierm Ginding Herreder at forlange disse ovennævnte Samfrænder udmeldt, hvortil jeg foreslaar paa Fædrene Side min Mands Søster Søn Christen Hinkier i Meirup og paa Mødrene Side Gaardmand Jens Hauris i Tviis Sogn og min mands Søstersøn Sø ren Flodgaard af Felding ligeledes foreslaaes som Tilsynsværge for mine umyndige Børn, der ingen nærmere paarørende har. Stokvad i Tviis Sogn den 12te November Mette Christensdatter Som Laugværge Mads Hvidberg. Ifølge omstaaende Begjæring og i Overensstemmelse med Forordningen af 28 Augt udnævnes herved indbemeldte Gaardmænd Christen Hinkier i Meirup og Jens Hauris i Tviis til som Samfrænder at holde Skifte efter afdøde Jens Sørensen af Stokvad i Tviis imellem dennes efterlevende Hustrue Mette Christensdatter og begges sammenavlede Børn; Ligeledes udnævnes Gaardmand Søren Flodgaard af Felding til at være Tilsynsværge under Skiftet for alle de umyndige, og haver samtlige Mænd, hver for sig, at forestaae disse Poster som de efter Loven og Anordninger vil forsvare. Hierm Ginding Herreds Contoir i Holstebroe den 14 Novb Fugl, constitueret Herredsfoged. Bemeldte Værge erklærede at han efter de anstillede Undersøgelser intet fandt at erindre ved Enken Mette Christensdatter og Laugværges Opgave, tilligemed Vitterligheds- og Vurderingsmændene Jens Vandborg i Hingeberg og Niels Grønbek, begge af Tviis Sogn, enten om Boets Formue eller om dets Gjæld, som deraf intet var angiven, men holdt sig overbevidst om at de havde opgivet alt i Overensstemmelse med Sandhed og Samvittighed. - Boets Formue bliver følgelig saaledes at skifte og deele: rede Sølv Rbd. M. sk. 1. Enken Mette Christensdatter nyder da foruden hende det tilkommende halve Boe 640 saa og en Broderlod /3 2. Sønnen Søren Jensen /3 3. en Ditto Christen Jensen /3 4. en Datter Anne Jensdatter /9 5. en Ditto Else Jensdatter /9 32 af 171

33 Karl Karstensens oldeforældre 1. rede Sølv Rbd. M. sk. 6. en Ditto Anne Catrine Jensdatter /9 7. en Ditto Maren Jensdatter /9 8. en Ditto Anne Marie Jensdatter /9 Tilsammen Boets heele Formue /3 Børnenes Arv i Capital bliver saaledes 640 Rbd. rede Sølv siger sex hundrede og fyrgetyve Rigsbankdaler rede Sølv. - De myndige Arvinger modtog selv deres Arvelodder, hvorimod de umyndige som bekom den Summa 426 Rbd. og 4 M. r.s.: siger firehundrede tyve og sex Rigsbankdaler og fire Mark rede Sølv bliver indestaa ende hos Moderen uopsagte uden Renters Svarelse indtil disse enten fraflytter hende eller vorder myndige efter hvilken Tid halv Aars Opsigelse kan finde Sted, og som sikker Førsteprioritets Underpandt udlagde dem herved deres Fødegaard Stokvad i Tviis Sogn, dennes Bygninger og Jordejendomme af Hartkorn 2 Td. 2 Skp. 2 Fjk. 2 Alb. saa og en Engparcell af Tviis Klosters Ejendom med Hartkorn 1 Skp. 1 1/20 Alb., skal være og bli ve dem saavelsom deres Formynder og Oberformynderiet samt alle andre Vedkommende, en sikker og tryg første Prioritets Underpandt og Forsikring til saalænge benævnte Arve Capital i alle Maader skadesløs er ud betalt. - Iøvrigt har Enken lovet og med sin herpaa tegnede Forsikkring forpligtet sig til for de Renter der bli ver at svare af den Børnene herefter tilfaldne Fædrene Arv, at underholde dem med alle deres Fornødenheder og give dem en god og anstændig Opdragelse, indtil Sønnerne have naaet det 18de Aar, og Døttrene bliver forsørget ved Giftermaal.- Og derfor uden indgik Enken og forpligtet sig til at give hver af Sønnerne en Cha tol af Fyhr med Laase og Maling, og derfor uden en anstændig Klædning til hellige Dage som skal bestaae af skikkelig godt Blaar Klæde til Kjole og Buxer og en stykke Væsttøg til hver. - Hvad Datteren Anne Jensdat ter angaar, der nu er gift med Poul Junge i Vinding, da har hun bekommet hendes Gangklæder samt Sæng, Dragkiste og Bryllup, og altsaa har hun ikke videre tilgode i Boet uden den Arv i Penge hun kan tilkom me efter dette Skiftes Slutning. De øvrige 4 Døttrer som ere tilbage skal endnu udleveres af Boet til hver især: 1. Foruden deres Arv i Penge, en god Sengs Klæder, de fornødne Gangklæder, saavel til søgne som hellige Dage og til hver 2 stk. Kramkjoler item en Fyhr Dragkiste med Laase og Maling, og endelig naar de skal gif tes, da at bekoste deres Brylluper efter brugelig Landets Skik med Mad og Drikke, og de smaae som ej endnu ere confirmerede at lade dem oplære i deres Kristendom, ifølge Skoleanordningerne indtil de ere confirmerede - og endelig at i det Tilfælde at Enken døde forinden dem hendes moderlige Forpligt til sine Børn i alle Dele være opfyldte, hendes Boe da skulle tilsvare det resterende. - Ligeledes forpligter Enken med Laugværge sig til at holde os der haver besørget dette Skifte frie for ald an- og tilsvar og endelig at udrede alle af dette Skifte flydende Omkostniger der bliver saaledes: A. Skifte - Sallarium 1 1/3 p.c 18 Rbd. 5 M. 13 S r.sølv B. Skiftebrevets Beskrivelse 4 Ark C. Justitsfondet D. Afgifter 1/2 p. C. efter Forordning af 8 Februari 1810 af Børnenes Arvelodder Ialt. 28 Rbd. 2 M. 13 S r.sølv Hermed sluttes denne ved Samfrænder foretagne Skifteforretning under vores Hænder og Seigle. - Stokvad i Tviis Sogn den 16 Novbr Christen Hinkier Jens Hauris Som Tilstædeværende og Tilsynsværge for alle de umyndige og som Qurator for den mindreaarige Søn. Sø ren Flodgaard Enken Mette Christensdatter Ældste Søn: Søren Jensen Stokvad Som Laugværge Mads Hvidberg Paa den gifte Datters Vegne: Poul Junge i Vinding Til Vitterlighed: Jens Wandborg. Sognefoged Kield Grønbeck Da skiftet efter Jens Sørensen nu var effektueret, var vejen banet for Mette Marie til at indgå i nyt ægteskab. Hendes næste mand Niels Christensen s slægt kom fra Vognstrup i Vind sogn ud af en familie, der delvis ernærede sig ved handel med stude og kræmmervirksomhed. Da Niels blev døbt i St. Hans kirke i Odense, boede forældrene formodentlig kun midlertidig i byen. I kirkebogen for St. Hans Sogn står følgende: Onsdagen den 29. Maj 1782, var Christen Vognstrups Strømpekræmmers og Konens Anne Hansdatters Søn, født den 4, Juni, døbt Niels. Faddere vare: Madam Kiellinghusen, som bar Barnet. Hans Bendtsens Kone, Gaardfæster Niels Helt, Hans Jørgen Eidorf, Anders Thrane. Madam Kiellinghusen var således gift med stadthauptmann (= leder af borgervæbningen) og farver Peter Engelbert Kiellinghusen, og Hans Jørgen Eidorf var snedkermester. Det kan derfor tænkes, at Christen Vognstrup har haft til ærinde at få farvet sine strømper før salg og måske har boet hos Kiellinghusens i Nørregade i Odense. 33 af 171

34 Karl Karstensens oldeforældre Niels Christensen fik en omtumlet barndom; idet familien allerede i 1785 var tilbage i Christen Nielsen fødesogn, Vinding, hvor Christen i 1787 var fæstebonde på en af gårdene i Vognstrup med tre børn og med sine forældre på aftægt. I 1792 boede de i Holtbjerg i Rind sogn, flyttede til Nederby i Sdr. Felding sogn ca og videre til Snejbjerg. Folketællingen 1801 fortæller, at Niels Christensens forældre boede i Snejbjerg, hvor faderen nu var Husmand og selvejer med jord. Niels Christensen blev konfirmeret samme år i Snejbjerg kirke, mens han tjente på Tanderupgaard. I 1804 var han tjenestekarl på Sdr. Felding præstegård. På sessionen blev hans højde målt til 60½ tommer (158 cm), og ved skiftet efter hans mor i 1808 var han landsoldat i Århus. Det er tænkeligt, at Niels Christensen har gjort tjeneste på Stokvadgård for den aldrende Jens Sørensen, inden han efter dennes død giftede sig med enken Mette Marie i 1818, men der findes intet bevis for denne påstand. Faktum har der været brug for en bestyrer på Stokvad, da den ældste af Mette Maries og Jens Sørensens sønner og naturlige arvtager af gården var studepranger, handelsmand og senere købmand med residens i Holstebro. Fra indgåelse af ægteskabet den 27/ med enken Mette Marie Christensdatter, indtil hendes død den 23/ i Stokvadhus, levede parret som gårdejere/aftægtsfolk på Stokvad i Tvis Sogn. I en alder af 45 år fødte Mette Marie i 1824 sit ottende og sidste barn i ægteskabet med Niels Christensen på gården Stokvad. Folketællingen 1834 på Stokvad i Tvis viser, at ægteparret sad på gården med børnene fra Mette Maries første ægteskab, Søren Jensen, pranger, 37 år, Ane Cathrine, 27 år, deres fælles søn Jens Chr. Nielsen, 15 år, samt en voksen tjenestekarl. Fem år senere havde datteren Ane Cathrine med sin ægtefælle Ivar Andersen overtaget Stokvad, mens Niels Christensen og Mette Marie Christensdatter nu var på aftægt, og den eneste hjælp på gården var sønnen Jens Christian, 20 år, samt en tjenestedreng på 17 år. Endnu 5 år senere betegnes Niels Christensen, 63 år, som husmandsfæster på aftægt med konen Mette Marie Christensdatter, 70 år. Under de næste to folketællinger i 1855 og -60 boede det aldrende ægtepar i Stokvadhus. Her døde Mette Marie i 1867, 92 år gammel. Niels Christensen blev derefter boende alene nogle år i Stokvadhus, men ved folketællingen 1890 nød han aftægt fra Stokvad hos sønnen Jens Christian på Ahlerhede i Borris, hvor han døde i 1882, godt 100 år gammel. Herefter en kort redegørelse om liv og levned for For Mette Marie Christendatters og Jens Sørensens børn. Den ældste, Anne Jensdatter, blev døbt knap et år efter forældrenes bryllup, 21/ , i Tvis kirke, og hun blev konfirmeret fra hjemmet i Nr. Felding kirke 5/ Som 22årig blev hun gift 3/ i Tvis kirke med den 27årige ungkarl og gårdmandssøn Povel Hansen Junge. Ægteparret overtog en god gård i Over Revning i Vinding sogn (måske gården Junge), og her fik de mindst 8 børn. En søn, Niels Poulsen, overtog gården og havde forældrene på aftægt til deres død Povel Hansen 5/ (78½ år gammel) og Anne Jensdatter 6/ (74 år gammel). Næste barn var Søren Jensen, som blev døbt 26/ i Tvis kirke, og han blev konfirmeret 5/ i Nr. Felding kirke sammen med sin storesøster. Han var iflg. lægdsrullen kun 60 tommer høj (157 cm) og blev aldrig gift. Måske fra sin stedfar i Vognstrup fik han tidligt lyst til handel og var allerede som 25årig en anset studehandler. Handelen drev han fra Stokvad, og den omfattede meget andet end stude, hvilket skaffede ham en sag på halsen for krænkelse af købstadsrettighederne (se appendiks 1). Han købte en gård i Uhre og lejede i 1825 et værelse hos gørtler Mads Møller i Holstebro som centrum for hans forretninger, når han ikke var på 34 af 171

35 Karl Karstensens oldeforældre studedrift til Tyskland. Han døde af astma 13/ under sådan en studedrift på Hovborg kro - kun 37 år gammel. Christen Jensen blev døbt 26/ i Tvis kirke, hvor han også blev konfirmeret På sessionen 1820 blev han målt til 62 tommer (162 cm), og han var stærkt tunghør og venstre pegefinger var stiv og krum. Han fik amtspas til Tønder 20/ I øvrigt er der ingen oplysninger fundet om ham, før han døde 3/ knap 28 år gammel. Dødsårsagen var ikke angivet i kirkebogen. Else Jensdatter var den næste i søskenderækken og blev døbt 8/ i Tvis kirke, hvor hun også blev konfirmeret 19/ Hun blev gift 4/ i Tvis kirke med den 27årige gårdmandssøn Jens Andersen fra Revning i Vinding sogn. Iflg. lægdsrullen var han 64 tommer (167 cm) høj og aftjente sin værnepligt ved et regiment på Fyn. Hans far købte en god gård til de nygifte i Havnstrup i Snejbjerg sogn. Her bosatte de sig og fik i perioden elleve børn. Fra husdyrtællingen 1861 kendes størrelsen og arten af besætningen på gården: Der var 4 heste, 1 føl, 10 stude, 10 køer 7 ungkvæg, 40 får, 20 ungfår, 3 svin 5 grise. Jens Andersen døde 4/ år gammel, og i 1870 var enken sammen med en ugift datter flyttet til et hus på Havnstrup Mark. Else Jensdatter døde 17/ år gammel. Anne Marie Jensdatter var den femte i søskenderækken og blev døbt 14/ i Tvis kirke, hvor hun også blev konfirmeret 19/ året efter hendes fars død.. Hun blev gift 26/ med den 28årige hjulmand og gårdmand Ole Christensen fra gården Spåbæk i Vinding sogn. Ægteparret fik 7/ en søn, Christen Olesen, men moderen, Anne Marie, døde i Nr. Felding sogn kun 1½ år efter, 29/3 1828, - kun 23 år gammel. Enkemanden giftede sig igen 5/ i Vinding kirke med den 21årige Maren Poulsdatter og fik med hende 5 børn. Familien flyttede 6/ til gården Graulund i Aulum sogn, og Ole Christensen døde her 31/ år gammel. Anna Cathrine Jensdatter var den sjette i søskenderækken og blev døbt 6/ i Tvis kirke og konfirmeret 1823 i Nr. Felding kirke. Ved folketællingen 1834 var hun stadig i hjemmet på Stokvad. Hun blev gift 30/ i Tvis kirke med den 26årige gårdmandssøn Iver Andersen fra Revning i Vinding sogn. Ægteparret overtog brudens fødehjem, Stokvad, og hendes stedfar og mor gik på aftægt på gården. En husdyrtælling fra 1861 viser gårdens besætning: 2 hopper, 3 stude, 8 køer, 8 kvier og kalve, 30 får, 16 lam, 1 so og 4 fedesvin. I de følgende år kom der tre sønner og to døtre, hvoraf den yngste datter og hendes mand overtog den store gård, hvor produktionen var øget væsentligt gennem de forløbne år. En husdyrtælling fra 1881 viser gårdens besætning: 3 hopper, 3 føl, 4 stude, 11 køer, 10 kvier og kalve, 1 vædder, 10 beder (kastrerede lam), 47 får, 30 lam, 3 søer og 16 fedesvin. Anna Cathrine døde 17/ år gammel, og hendes mand 29/ år gammel. Maren Jensdatter var det yngste af Mette Marie Christensdatters børn i hendes første ægteskab med Jens Sørensen. Hun blev døbt 19/ i Tvis kirke og konfirmeret 1825 i Nr. Felding kirke. Hun var tjenestepige i Havnstrup, da hun 24/ blev gift i Snejbjerg kirke med ungkarl og gårdmand Christen Thomsen Frølund fra Lervadskjær i Snejbjerg sogn. Han var ældste søn fra gården Nørholm i Herning og blev døbt 9/ i Herning. Ægteparret fik seks børn i perioden og drev gården til efter Gårdens besætning blev optalt 1861 og omfattede 1 hingst, 1 vallak, 1 hoppe, 1 føl, 1 stud, 7 køer, 8 kvier og kalve, 14 får og 6 lam. Efter 1870 flyttede ægteparret til et hus i Snejbjerg by, og der døde Maren Jensdatter 14/ år gammel. Enkemanden døde 2/ år gammel. 35 af 171

36 Karl Karstensens oldeforældre I ægteskabet med Niels Christensen Vognstrup fik Mette Marie Christensen kun et barn, Jens Kristian Nielsen, som blev Karl Karstensens morfar, og hans levned er beskrevet i et foregående afsnit (mf). (mmf) Christen Jensen og (mmm) Christiane Nielsdatter, Timring og Gimsing Christen Jensen var søn af Jens Andersen og Maren Andersdatter. Han blev født 11/ på den betydelige gård, Feldberg i Timring sogn, døde sammesteds 4/ og blev begravet i Timring 82 år gammel. I 1826 overtog han gården efter sin far og ernærede sig som landmand og teglbrænder. I 1821 blev han udlagt som barnefader til datteren Else Marie, født af Christiane Nielsdatter, en datter af Else Marie Jonasdatter og med Niels Christian af Holsten som udlagt barnefader. Hun blev født (udenfor ægteskab) 10/ i Ørre Præstegård og døde 15/ i Lønborg sogn 63 år gammel. Christiane og Christens såkaldt uægte datter - blev Karl Karstensens mormor Barn: (mm) Else Marie Christensdatter * Vildbjerg Borris - 73 år gl. Hun kom sandsynligvis i pleje på gården Lysgård i Vildbjerg sogn, hvorfra hun blev konfirmeret 1836 i Vildbjerg kirke. Faderen Christen Jensen fra Feldberg blev senere gift 19. april 1824 i Timring kirke med Kirstine Christensdatter, en datter af gårdmand Christen Pedersen og Maren Andersdatter. Hun blev døbt 1/ i Madum kirke og døde 4/ på gården Feldberg i Timring sogn 86 år gammel. Ægteparret fik følgende halvsøskende til Else Marie Christensdatter Børn: Maren Feldberg Christensen Jens Christensen Mariane Christensen Sidsel Christensen Johanne Marie Christensen Christiane Christensen * Timring * 12.03,1827 Timring * Timring * Timring * Timring * Timring Assing 36 år gl Timring 66 år gl Arnborg 65 år gl Timring 57 år gl Vildbjerg - 30 år gl Timring 63 år gl. Moderen Christiane Nielsdatter fortsatte som tjenestepige på forskellige gårde og blev igen gravid Hun opholdt sig i Bakhuse i Vinding sogn, da hun 5/ blev gift i Timring kirke med den 36årige ungkarl Jens Madsen (Skaderiis), en søn af husmand Mads Nielsen og Else Jensdatter. Han blev født 20/ i Møborg sogn og døde 29/ i Gimsing sogn 58 år gammel. Han var tjenestekarl på hovedgården Quistrup til sin død. Ægteparret fik følgende halvsøskende til Karl Karstensens mormor, Else Marie Christensdatter. Børn: Lars Jensen Rasmus Jensen Hans Christian Jensen Peder August Jensen Maria Christiana Jensdatter Skaderiis Antoinette Frederikke Louise Jensdatter Peter Carl Christian Jensen * Vildbjerg * Gimsing * Gimsing * Gimsing * Gimsing * Gimsing * Gimsing eft Borbjerg 76 år gl Hjerm 2 mdr. gl. eft Hjerm 7 mdr. gl Thisted 77 år gl. eft Enken Christiane Nielsdatter fortsatte sin tjeneste på Quistrup til 1847, hvor hun flyttede til Lønborggaard som mejerske. Men i 1850 var hun husholderske for enkemanden Martin Lar36 af 171

37 Karl Karstensens oldeforældre sen i Sdr. Bøel i Lønborg sogn. I 1852 flyttede hun til Odderup i Ådum sogn og blev husholderske for Jacob Jensen. I 1853 flyttede hun tilbage til sin tidligere stilling i Sdr. Bøel, og i 1855 var hun husholderske i Egvad sogn. Hun blev gift 18/ med den 62årige enkemand, husmand og tømrer Jens Christensen i Kyvling i Lønborg sogn. Han var født ca i Vostrup i Lønborg sogn. Det var hans tredje ægteskab, og han havde mindst 5 børn fra de to første ægteskaber. Ægteparret var for gamle til at få børn. Vedrørende faderen, Christen Jensen, til Christianes første barn, var han gårdmandssøn fra den betydelige gård Feldberg i Timring sogn (se Appendiks 2 vedrørende en beskrivelse af gården og dens historie). Christen var det syvende barn af 8 søskende, hvoraf kun 3 ældre brødre og en yngre søster opnåede at blive voksne. Han blev båret til dåben i Timring kirke af sin moster på Feldberg og fadderne var Peter Tiphede, Chr. Andersen af Bierre, Mads Andersen, Ove Grimstrups karl, Chr. Andersens kone og Edel Marie i Nøvling. Han blev konfirmeret i Timring kirke i 1813, da han var 16 år gammel. Som nævnt ovenfor blev Christen Jensen i 1821 udlagt barnefader til en datter, Else Marie Christensdatter, der blev døbt i Vildbjerg kirke den 6/ Moderen var Christiane Nielsdatter, der senere blev gift med Jens Madsen Skaderis tjenestekarl på Quistrup Hovedgård. Om Christen og Christiane ikke måtte få hinanden på grund af standsforskellene vides ikke. Ved Christen Jensens giftermål 19/ med Kirstine Christensdatter i Timring kirke var det brudeparrets fædre, der stod som forlovere, nemlig Jens Andersen for brudgommen og Christen Pedersen for bruden. Året efter brylluppet overtog Christen Jensen gården Feldberg efter forældrene Maren og Jens Andersen for 800 rigsbankdaler. Desuden blev der oprettet en aftægtskontrakt med ydelser til en værdi af 45 rigsdaler årligt. Ulfborg-Hind Herreders Skøde- og Panteprotokol, side 377A-378A. Aftægtskontrakt mellem Jens Andersen / Maren Andersdatter og Christen Jensen, dateret 21. oktober 1825, tinglyst 11. oktober Opholds Contract: Oprettet imellem mig Jens Andersen Feldberg og min Søn Christen Jensen af Feldberg. Jeg Jens Andersen haver med min Hustrues Maren Andersdatters Villie og Samtykke ved Testamente af 17de Juni 1818, som nu først er gjældende Aar 1825 den 20de Octbr: har afstaaet, bortskjødet og overdraget til min Søn Christen Jensen Feldberg min iboende Gaard Feldberg staaende for Hartkorn 2 Tdr: 5 Skpr: 2 Fkr: 2 Alb: med paakommende udtrykkelige Vilkaar og Maade: Bygninger samt Jorden og Ejendomme, paa efterstaaende udtrykkelige Vilkaar og Maade. 1) Forbinder min Søn Christen Jensen eller Gaardens efterkommende Eiere sig til at opføre til vor Aftægts Beboelse ved Gaarden 5 Fag Huus hvoraf de 3 Fag som forsvarlig opbygget og forsynet med Vinduer og Dørre, Skorsteen, Kakkelovn, Dørre og alt hvad Fornødenhed udfordrer af Træe, Leer og Tag, samt vedligeholdes i Fremtiden af ham eller Gaardens eier uden Betaling og opføres naar forlanges. 2) Forpliger bemeldte min Søn, Arvinger eller Gaardens efterkommende Eiere at yde os 30 Læs Tørv, hver Læs beregnet til 7 Snese saa og 4 Læs Klyne af forsvarlig Størrelse aarlig som i rette Tid tørres, hjemføres og i stak sættes og tildækkes som hans egne og aarlig 3 Traver Lyng hjemført og tildækket. 3) Nyder jeg og Hustrue af vores Søn Christen Jensen, Hustrue, Arvinger eller efterkommende Eiere aarlig til vores Underholdning vores Levetid 4 Tdr: Rug, 2 Tdr: Byg, og 2 Skpr: Gryn forsvarlig Korn og Maal, hvor paa i ingen Maade maa være at klage, fornævnte Korn ydes os aarlig i vort Huus i 4re Terminer, samt føres os til og fra Møllen efter Fornødenhed naar forlanges. 4) Ligeledes leveres os af min Søn Christen Jensen, Arvinger eller Beboere af Gaarden aarlig til Underhold ning og til rette Tider en halv Lispund sød Ost, 1 Lispund tør Flæsk, 3 Snese Hvilling, 5 Torsk, 1 Skp Salt, 1 Skp Humle, 12 Potter Brændeviin, som leveres os 1 Potte ved hver Maaneds Indgang, 1½ Lispund Smør, 8 Snese Hønseæg, 1 Tønde Kartofler, 1 Pund Kaffebønner, ½ Pund Sukker, alt uden Betaling. 5) Nyder jeg og Hustrue aarlig 3 Potter nymalket Mælk fra Maiidag til Mikkels dag og 2 Potter fra Mikkels dag til Maiidag daglig. 37 af 171

38 Karl Karstensens oldeforældre 6) Endvidere skal det være mine kjære Forældre uforment naar de drage fra os paa Aftægt at udtage af Faarehjorden 4 Faar som fodres og Græsses tillige med mine egne aarlig og vedligeholdes af mig Arvinger eller Gaardens Efterkommere, uden nogen Afgang i Tallet for saafremt de selv uddøer saaledes at de som døer ind sættes uden Betaling af Hjorden igjen, saae tilstedes dem og at udtage af Hjorden aarlig 2de Faar til Slagt, hvorfor gives 2de Lam tilbage igjen af deres ved Hjorden værende Antal, hvilke skiftes med Ulden. 7) Skal det være mine Forældre uformeent at have frie Adgang at tage deres fornødne Kaal til Brug i Gaar dens Eieres Kaalhave. 8) Naar en af os mig eller Hustue ved døden afgaar, fragaaer af hvad i 3die og 4de Post er meldt 2 Tdr: Rug, 1 Snees Hvilling, 2 Torsk, 5 Pund Smør, 3 Snese Æg. 9) Naar jeg Jens Andersen og Hustrue.. at flytte paa vor Aftægt forbeholder vi os Ret at medtage af Gaarden 1 Seng, Kiste og Gangklæder, 1 Klokke samt al anden ti l vor Aftægts Beboelse fornøden Huusgeraad, efter Rimmelighed til Brug. 10) Forpliges min Søn Christen Jensen, Hustrue, Arvinger eller Gaardens efterkommende Eiere og Beboere i Alderdoms og Sygdoms Tilfælde at vise os al muelig og behøvende Hjælp med Pleie og Opvartning, saasom med Brød at bage, Øl at brygge, Vand og Tørv at indbære og ald anden uafvidende Trang at afhjælpe, saa og kjøre os til og fra Kirke naar forlanges alt uden Betaling. 11) Paa det at jeg Jens Andersen og Hustrue kan være forsikkret paa d en betingede Aftægt forbeholder jeg og Hustrue os 1ste Prioritets Panterettighed i Gaarden Feldberg af Hartkorn 2 Tdr: 5 Skpr: 2 Fkr: 2 Alb:. Iøvrigt forbindes min Søn Christen Jensen eller Arvinger og efterkommende Eiere eller Beboere af fornævnte Gaard denne Contract urykkelig at efterleve, og bliver at anmærke at Aftægten er ansat og beregnet til aarlig Værdie 45 rbd rede Sølv og 5 Gange fordoblet bliver 225 rbd rede Sølv, naar min Søn eller efterkommende Eiere af Gaarden opfylder foranførte, saa tilskjøder jeg ifølge mit Testamente ham og Arvinger benævnte Gaard med Besætning, Ud og Indboe, og forpligter jeg mig og Arvinger efter Loven og Anordninger, at hjemle ham og Arvinger det derved solgte, og maa dette Contract tinglæses og protocolleres, uden mig derfor at lade indvarsle. Til Bekræftelse under min Haand og 2 de Vitterligheds-Vidners Overværelse. Feldberg d 21 Octbr: Christen Jensen Feldberg /:L:S:/ Efter Forlangende underskriver til Vitterlighed. Christen Thomsen. Bertel Schou. Foruden foranførte bestemte Aftægt forpligter jeg mig endvidere herved til at betale mine Forældre hver 1ste Maii saa længe de leve 3 rbd siger tre Rigsbankdaler rede Sølv. Actum ut supra den 29 April 1826 Christen Jensen Læst ved Ulfborg Hind Herreders Ret den 11 te Octbr: Sponneck Folketællingen 1834 giver en ide om gårdens størrelse; idet husstanden omfattede Christen Jensen og hans kone Kirsten Christensdatter med deres fire børn, en voksen tjenestepige, en voksen karl, Christens far og stedmor på aftægt, et 12årigt almisselem samt en ugift skolelærer. Ægteparret fik yderligere to børn, og derudover havde de to plejebørn på 11 og 12 år i De drev den store gård med landbrug og lidt teglbrænding til 1856, da en en søn overtog den, og ægteparret gik på aftægt i en nybygget aftægtsbolig ved gården. Ved en husdyrtælling 1861 er gårdens besætning angivet til: 2 vallakker, 1 hoppe, 2 føl, 2 stude, 8 køer, 6 kalve og ungkvæg, 50 får, 17 lam og 2 svin. I brandtaksations protokollen er bygningerne beskrevet således: 1847: Nord Huset 25 Fag, 50½ Alen, 9 3/4 Alen bredt af Grundmuur, Fyrre Over- og Indertømmer. Straa med Lyngtækt. Indrettet til Koestald, Loe og Lade. Før forsikret for 300 Rdl. nu 350 Rdl. Øster Huset 6 Fag, 7½ Alen bredt af samme Materialer som forrige indrettet til Faaresti. Ikke før forsikret - nu 70 Rdl. Gaardens øvrige Bygninger blev stående som før Rdl. Den samlede forsikringssum var da rigsdaler. I 1849 var østerhuset blevet udvidet til det dobbelte og blev forsikret for 150 rigsdaler. Dertil kom aftægtshuset på ca. 54 m 2, som Christen Jensen og Karen Christensdatter flyttede ind i i 1856, og det blev forsikret for 300 rigsdaler. Ægteparret levede resten af deres liv på Feldberg. Christen Jensen døde 4/ år gammel, og Karen Christensdatter døde 4/ år gammel. 38 af 171

39 Karl Karstensens oldeforældre Vedrørende Karl Karstensens oldemor Christiane Nielsdatter skrev pastor Kjærulf i Ørre Hodsager Kirkebog 1799 følgende om hendes fødsel og dåb: Christiane: Den 10. November kom en rejsendes Fruentimmer til Ørre Præstegaard og fødte bemeldte Pigebarn, uægte, og udlagde til Barnefader Niels Christian af Holsten. Den 17. November blev Barnet døbt i Ørre Kirke. Jomfru Kierstine Kærulf bar det til dåben, og Fadderne var Præstens Folk: Niels Iversen Kastbjerg, Sø ren Nielsen, Karen Nielsdatter Dora Nielsdatter, Kis Pedersdatter. Bemærk, at moderens navn undtagelsesvis ikke er anført! I en afskrift af ældre kirkebøger skrev pastoren følgende: Christiane Nielsdatter flyttede med moderen, som bor i Vildbjerg Sogn og var blevet gift med Skrædder Lars Bak på Lysgaard Mark I 1814 blev Christiane konfirmeret i Timring Kirke, og hun var noteret med efternavnene Nielsdatter Back måske fordi stedfaderen Lars Pedersen Bach havde adopteret hende. Hjemmet var ikke velstående, så Christiane er sikkert kommet ud at tjene straks efter konfirmationen. Hun fik en datter udenfor ægteskab som 22årig, og Christen Jensen, Feldberg i Timring Sogn, blev udlagt som barnefader og vedkendte sig paterniteten. De to blev dog ikke gift med hinanden, men i 1825 blev Christiane gift i Timring Kirke med den 40årige tjenestekarl på hovedgården Quistrup, Jens Madsen (Skaderiis). Allerede en måned efter kom det første barn i ægteskabet til verden og blev kaldt op efter Christianes stedfar, Lars. Efter brylluppet og barnets fødsel boede Christiane som indsidder på Meldgaard i Vildbjerg sogn, men året efter, i 1826, rejste hun sammen med sønnen Lars til sin mand på hovedgården Quistrup i Gimsing sogn, for at blive tjenestepige der. Den 6årige uægte datter, Else Marie fulgte ikke med til Quistrup, og hvor der blev af sønnen Lars, har det ikke været mulig at finde ud af; sandsynligvis er han død som lille eller bortadopteret, da tjenestefolk på hovedgården ikke kunne have deres børn hos sig, men var nødsaget til at sætte dem i pleje hos fremmede. Ved folketællingen 1834 i Gimsing Sogn, Quistrup Hovedgaard, står Christiane Nielsdatter og hendes mand Jens Madsen Skaderiis, begge noteret som tjenestefolk på Quistrup, hhv. 33 og 49 år. I samme folketælling ses to af deres børn i pleje, nemlig Rasmus Jensen, 7 år, hos Marianne Pedersdatter på en gård på Gimsing Fælled, og Peder August Jensen hos Jens Nielsen og kone Anne Kirstine Nielsdatter, der havde et bolsted i Gimsing Sogn. En søn og en datter, født i hhv og -32 døde begge i deres første leveår, mens endnu en datter og en søn kom til verden i 1836 og -38, og blev ligesom de øvrige søskende sat i pleje mod betaling hos fremmede. Det er bemærkelsesværdigt at Christiane og Jens Madsens børn, med undtagelse af deres ældste søn, delvis blev opkaldt efter proprietærfamilien, og ikke efter den biologiske familie, som det ellers var skik på den tid. Endvidere var det sjældent slægten, der stod fadder til tjenestefolkenes børn, men andre tjenestefolk fra Quistrup og i et par tilfælde proprietærens døtre, der bar barnet til dåben. Da Christianes mor, Else Marie Jonasdatter døde 1845, var Christiane slet ikke nævnt som arving der var heller ikke noget at arve. Det kunne se ud til, at slægtsforbindelsen da var afbrudt! Jens Madsen døde i år gammel, og Christiane forblev som enke og tjenestetyende på Quistrup indtil Da skiftede hovedgården Quistrup ejer fra Rasmus Ægideus til sønnen Hans Chr. Ægideus. Flere tjenestefolk forlod i løbet af det følgende år Quistrup, antagelig som følge af en omlægning af hovedgårdens drift med færre tjenestefolk. Christiane, som da kaldte sig Mogensdatter, forlod 1/ Quistrup og Gimsing Sogn, for at tage til Lønborggård som mejerske. Hun var sandsynligvis på dette tidspunkt blevet oplært i faget på Quistrup, som var en af amtets bedste mejerigårde. Uddannelsen som mejerske var i sin vorden på flere af de store gårde fra årene 1830 og fremefter. 39 af 171

40 Karl Karstensens oldeforældre Hun blev ikke længe på Lønborggård; idet hun allerede ved folketællingen 1850 for Lønborg sogn var blevet husholderske for en enkemand, Martin Larsen på en gård i Sdr. Bøel, hvor der også befandt sig tre af gårdmandens børn fra år i husstanden. To år senere skiftede Christiane plads og blev husholderske hos Jakob Jensen i Odderup. I tilgangslisten var tydeligt angivet at Christiane Mogensdatter var enke efter Jens Madsen Skaderiis og at hun kom fra Lønborg med meget godt skudsmål, underskrevet af provst Block. Et halvt år derefter, oktober 1853, flyttede Christiane tilbage til Lønborg for at tjene Morten Larsen i Bøel, denne gang med et "særdeles godt skudsmål". I 1855 var hun husholderske for husmand Niels Nielsen på Tarm Nørremark i Egvad sogn den 18. maj giftede Christiane sig for anden gang med enkemand og husmand Jens Christensen af Kyvling i Lønborg. Han var 62 år og havde været gift to gange før. Forloverne var Søren Peder Jensen og Lauge Christensen og notatet "Éen for begge og begge for éen" var indført i kirkebogen, - hvilket betyder at der ikke var indhentet dokumentation for, at brudeparret var dem, de udgav sig for at være. Ifølge folketællingen 1860 i Lønborg var Jens Christensen da 66 år, aftægtsmand, snedker og husfader. Christiane var angivet til at være 61 år og født i Vildbjerg (det er dog ikke korrekt, hun blev født i Ørre, men voksede op i Vildbjerg). I husstanden befandt sig også mandens yngste, voksne datter, der var ugift skrædderske. Allerede i 1863 døde Christiane - 64 år gammel, og hendes mand Jens Christensen døde to år senere, begge blev begravet i Lønborg. Årsagen til Christianes navneskifte fra Nielsdatter til Mogensdatter/M. Christensen/Mogens Christiansdatter/Mouridsdatter, da hun forlod Quistrup, står som en mystisk gåde. Havde moderens angivelse af barnefaderen Niels Christian, været et falsum, og havde Christiane fundet ud af, hvem der var hendes rigtige far en Mogens? Svaret forbliver en gåde! Vedrørende børnene blev Christianes og Christen Jensens uægteskabelige datter, Else Marie Christensdatter, mormor til Karl Karstensen. Hun blev gift 14/ med Jens Kristian Nielsen Stokvad, og ægteparrets skæbne er beskrevet i et foregående afsnit (mf). Faderen Christen Jensens og hans senere kone Kirstine Christensdatters seks børn voksede alle op på den store og velhavende gård, Feldberg, i Timring sogn. Ældst var Maren Feldberg Christensdatter, der blev født 1/2 1825, døbt i Timring kirke og konfirmeret 1839 i Vildbjerg kirke med karaktererne mg for kundskab og ug for opførsel. Ved de tre folketællinger 1834, 1840 og 1845 opholdt hun sig i hjemmet på Feldberg, og 12/ blev hun gift i Timring kirke med den 27årige gårdmandssøn og ungkarl Jens Jensen fra Gaden i Hover sogn. De nygifte lejede et hus i Vildbjerg sogn, hvor Jens i folketællingen er betegnet som daglejer og Maren som væverske. Ægteparret fik tilsyneladende ingen børn, og i juli 1859 fik de kgl. bevilling til endelig skilsmisse. Maren blev gift igen 4/ i Timring kirke med den 41årige enkemand og husmand Niels Olesen fra Gammelager i Assing sogn, som havde tre små børn fra sit første ægteskab. Ved folketællingen 1860 var der i hjemmet i Gammelager, foruden ægteparret, de omtalte børn 2-8 år gamle og en 20årig tjenestekarl. Maren fødte 17/ en datter, Ane Marie, men døde selv 2/ af brystsyge 36 år gammel, og datteren døde 26/ Niels Olesen var i mellemtiden, 26/5 1861, blevet gift for tredje gang med den 26årige pige Jacobine Pedersen fra Skarrild. Marens fraskilte mand, Jens Jensen, var i 1860 tjenestekarl på en gård i Timring sogn, men hans videre skæbne er ukendt. Den anden i søskenderækken var Jens Christensen, født 12/ på Feldberg og konfirmeret 18/ i Vildbjerg kirke. På sessionen blev han målt til 82½ tomme (163 cm) og blev kasseret til militærtjeneste på grund af tarmbrok. Ved alle folketællingerne 1845, 1850 og 1855 var 40 af 171

41 Karl Karstensens oldeforældre han fortsat i fødehjemmet. Han overtog gården i 1856 og blev gift 15/ i Gjellerup med den 21årige gårdmandsdatter Inger Pedersen fra Lundgård i Gjellerup sogn. Ægteparret fik mindst 8 børn og drev den store gård til Inger Pedersen døde 14/ år gammel. Ved folketællingen 1890 boede enkemanden stadig på gården med fire af sine store børn samt to tjenestekarle. I aftægtshuset boede hans mor og en søster med en 15årig søn født udenfor ægteskab. Jens Christensen døde 12/ år gammel. Den tredie i søskenderækken var Mariane Christensdatter, som blev født 26/ på Feldberg og konfirmeret 14/ i Vildbjerg kirke. Hun opholdt sig i hjemmet ved begge folketællinger 1845 og 1850, og blev gift 8/ i Timring kirke med den 29årige ungkarl og gårdmand Cornelius Andersen fra Vesterbjerge i Sdr. Felding sogn. Ægteparret bosatte sig på mandens gård i Vesterbjerge, og i 1855 bestod husstanden af ægteparret, mandens seks voksne søskende og hans forældre på aftægt samt en 1årig datter Kirsten. I 1860 var der stadig tre af mandens søskende og forældrene tilbage, og en 13årig tjenestedreng var kommet til. Datteren Kirsten døde som 9årig af mæslinger, men i 1961 fik ægteparret nok en datter, Kirsten Marie. I 1870 var alle Cornelius' søskende flyttet hjemmefra, men hans næsten 80årige forældre var der stadig på aftægt. I 1880 var datteren blevet gift med mølleren i Karstoft, og hendes forældre var gået på aftægt hos de nygifte i Karstoft. I 1884 var hele familien flyttet til Øster Kirkegaard i Arnborg sogn, og svigersønnen blev tituleret som gårdmand. Cornelius Andersen blev betegnet som husmand i Green i Arnborg sogn, da hans kone Mariane Christensdatter døde 22/ år gammel. Enkemanden blev boende i Green og døde 30/ år gammel. Den fjerde i søskenderækken var Zidsel Christensdatter, som blev født 24/ på Feldberg og konfirmeret 19/ i Timring kirke. Hun opholdt sig i hjemmet ved begge folketællinger 1850 og 1855 og blev gift 23/ i Timring kirke med den 24årige ungkarl og gårdmandssøn Jens Larsen fra Tusing i Vildbjerg sogn. I 1860 boede ægteparret på et husmandssted ved gården Feldberg og havde en 3årig søn samt husede et fattiglem. I 1870 var de flyttet til et andet husmandssted, Nybo i Timring sogn, og havde tre børn. I 1880 boede de stadig der med alle tre børn hjemme. Zidsel døde 2/ år gammel og enkemanden 25/ år gammel. Den femte i søskenderækken var Johanne Marie Christensdatter, som blev født 27/ på Feldberg og konfirmeret 30/ i Timring kirke. Hun opholdt sig i hjemmet ved folketællingerne 1850, 1855 og 1860 og blev gift 2/ i Timring kirke med den 26årige ungkarl og gårdmandssøn Hans Christian Larsen fra Tusing i Vildbjerg sogn en bror til søsteren Zidsels mand. Ægteparret bosatte sig på et husmandssted på Østergaard Mark i Vildbjerg sogn, hvor de 26/ fik en datter, Mette. To år efter døde Johanne Marie imidlertid 17/ kun 30 år gammel, og datteren døde på Feldberg 25/ og havde i mellemtiden også mistet sin fader. Christiane Christendatter var den yngste i søskenderækken og blev født 21/ på Feldberg. Hun blev konfirmeret 18/ i Timring kirke med karaktererne g for kundskab og mg for opførsel. Ved folketællingerne 1855, 1870, 1880 og 1890 boede hun hos forældrene på Feldberg eller i det tilhørende aftægtshus, men ikke i Hun blev aldrig gift, men fødte 24/ en søn, Kristian, som blev døbt 30/ i Timring kirke, hvor han også blev konfirmeret 30/ Han døde 29/ i Rødding i Vildbjerg sogn og blev begravet i Timring kun 22 år gammel. Christiane og hendes søn var hos bedsteforældrene i aftægtshuset ved Feldberg, så længe de levede, hvorefter de flyttede til Rødding i Vildbjerg sogn. Christiane døde der 30/ og blev begravet i Timring 63 år gammel. 41 af 171

42 Karl Karstensens oldeforældre Christianes og Jens Madsens børn voksede op i meget fattige kår og kom i pleje hurtigt efter fødslen. Lars Jensen var ældst og blev født 22/ i Vildbjerg - kun en måned efter forældrenes bryllup. Han fulgte 1826 med moderen til Quistrup i Gimsing sogn, men er muligvis død hurtigt derefter; idet han ikke er nævnt i arkivalierne efter Næstældst var Rasmus Jensen, som blev født 20/ på Quistrup og konfirmeret 23/ i Gimsing kirke. Han kom i pleje hurtigt efter fødslen og var som 7årig i 1834 på en gård på Gimsing Fælled hos en enke og hendes tre voksne børn samt et 2årigt plejebarn. I 1840 var han hos forældrene på Quistrup som tjenestedreng. I 1845 havde han mistet sin far, men var stadig på Quistrup sammen med sin mor, men samme år i november flyttede han til Holstebro. På sessionen blev han målt til 631/4 tommer (165 cm) og kom ind som soldat 5/ Allerede 9/ flyttede han videre - angiveligt til Tarm med bemærkningen nogenlunde for opførsel. Der er ikke fundet registreringer om hans færden de følgende syv år, men i november 1853 kom han til Hjerm sogn som tjenestekarl angiveligt fra Vejrum sogn. To år efter kom han tilbage til Gimsing sogn angiveligt fra Mejrup sogn. Her blev han gift 10/ i Gimsing kirke med den svenske pige Sissa (ell. Sidsel) Gabrielsdatter, som var kommet til Quistrup i maj Ægteparret fortsatte nok som tjenestefolk på Quistrup, men flyttede 5/ til Bodum sogn i Thy sandsynligvis som tjenestefolk på den gamle bispegård Bodum Bisgaard. Her blev de kun et halvt år og flyttede 11/12 til hovedgården Avsumgaard i Vejrum sogn. Ægteparret stod 22/ fadder til Rasmus Jensens niece i Vejrum kirke Antoinette Frederikke Louise Jensdatters førstefødte. Ved folketællingen 1860 finder vi dem i Sir sogn som lejefolk, og Rasmus tjente til føden ved dagleje. I juni 1861 flyttede Rasmus tilbage til Avsumgaard som tjenestekarl og hans kone blev muligvis boende i Sir. Året efter i november flyttede Rasmus til Gimsing og endelig i maj 1863 angiveligt til København, men der er ingen dokumentation for, at hans kone fulgte med. Ved folketællingen 1880 var Rasmus tilbage i Hvam i Borbjerg sogn som enkemand og daglejer med en 61årig husholderske, og i 1890 boede de stadig samme sted. Sissa Gabrielsdatter må således være død før 1880, og Rasmus Jensen døde 22/ i Hvam 76 år gammel, og han efterlod tilsyneladende ingen arvinger. Hans Christian Jensen var den tredje i søskenderækken og blev født 18/ på Quistrup. Han var kun godt 2 måneder gammel, da han døde 31/ og blev begravet i Gimsing. Peder August Jensen var den fjerde i søskenderækken og blev født 28/ på Quistrup. Han kom hurtigt i pleje mod betaling og var i 1834 hos en bolsmand i Gimsing Hovedby. Forældrene havde dog ikke fortsat råd til at betale for plejen, og han blev af fattigvæsenet udliciteret til lavestbydende og var i 1840 hos en gårdmand i Tellingby i Hjerm sogn. I 1845 var han som 14årig tjenestedreng på en gård i Balle i Gimsing sogn og blev konfirmeret 19/ i Gimsing kirke. Derefter rejste han fra sognet og kom tilbage fra Holsten (Sønderjylland) november I 1850 var han tjenestekarl på en gård i Felling i Hjerm sogn. På sessionen 1851 hørte han under Møgeltønder lægd og hans højde blev målt til 66 tommer (173 cm). Han blev indkaldt 29/ til 3. Dragonregiment. I lægdsrullen 1856 er han fortsat ført under Møgeltønder, og der er noteret, at han var soldat i 1862 og har muligvis kæmpet under krigen Iflg. kirkebogen rejste han angiveligt i april 1852 til Silkeborg, men herefter mistes ethvert spor efter ham. Marie Christiana Jensdatter Skaderiis var den femte i søskenderækken og blev født 4/ på Quistrup. Hun kom i pleje i Hjerm sogn, men døde allerede 9/ kun 7 måneder gammel. Antoinette Frederikke Louise Jensdatter var den sjette i søskenderækken og blev født 7/ på Quistrup. Hun kom i pleje som sine søskende og var 1840 hos en husmand og tømrer i Vejrum sogn og blev konfirmeret i Vejrum kirke 7/ Samme år vendte hun tilbage til Gims42 af 171

43 Karl Karstensens oldeforældre ing sogn som tjenestepige. I maj 1858 rejste hun til Holstebro og blev gift 12/ med den 28årige ungkarl og skomagersvend Søren Pedersen Overby. Samme år 14/8 fik ægteparret en søn, Jens Peter, som imidlertid døde efter hjemmedåben 1/9. I 1860 var ægteparret flyttet til Vejrum sogn og fik her en datter, Ane Laurine Marie, som imidlertid døde året efter af mæslinger. I november 1862 flyttede de til Gimsing sogn og fik her 13/ en søn, Jens Peter, som imidlertid døde 2 uger gammel. Godt et år senere, 28/9 1863, fik de en datter Johanne Marie, som overlevede og blev konfirmeret i Struer kirke 28/ Familien flyttede derpå til Hjerm sogn, hvor endnu en datter, Nicoline Severine Christiane Overby, blev født 13/1 1866, og hun blev konfirmeret i Gimsing kirke 4/ Ægteparret blev separeret 18/3 1868, og konen boede 1870 i Struer sammen med de to døtre og ernærede sig som daglejerske. Mandens videre skæbne er ukendt. I 1872 flyttede Antoinette Frederikke Louise Jensdatter til Thisted og var vaskekone der, da hun igen blev gift 20/7 med den 34årige ungkarl og farversvend Peder Tolbøll. I 1880 boede ægteparret i Frederiksgade 309 i stuen i Thisted købstad sammen med Antoinettes ældste datter. Den yngste datter var i pleje hos en enke i Struer. I 1890 var ægteparret flyttet op på 1. sal med den yngste datter som logerende. I 1901 var de alene og var rykket op på 2. sal.. Peder Tolbøl døde 13/ år gammel, og hans enke var flyttet til Asylgade, da hun døde 7/ næsten 78 år gammel. Christianes og Jens Madsen Skaderis' yngste søn, Peder Carl Christian Jensen, blev født 13/ på Quistrup i Gimsing sogn, og han blev konfirmeret 1852 i Lønborg kirke. Han kom i pleje som sine søskende og var 1840 og 1845 hos en husmand i Gimsinghoved. Efter faderens død fulgte han med moderen til Lønborg sogn og var i 1850 tjenestedreng hos en gårdmand i Kyvling. Ved sin konfirmation i 1852 tjente han i Præstegården. Samme år flyttede han angiveligt til Møgeltønder, men i okt. samme år ankom han til Gimsing sogn og var i 1855 tjenestekarl på Quistrup. Januar 1858 flyttede han angiveligt til Søndbjerg sogn i Thy som tjenestekarl, og i 1860 var han gartner på Tarm mølle og stadig ugift. Han var som sin storebror en stovt karl på 65 tommer (170 cm) og blev indkaldt 20/ til 9. Bataljon og har muligvis deltaget i krigen Hans videre skæbne er ukendt. Karl Karstensens tipoldeforældre (ffff) Niels Pedersen og (fffm) Kirsten Jensdatter, Sdr. Felding. Niels Pedersen var muligvis en søn af Peder Hesselvig og blev født 7/ i Skarrild. Han var husmand og daglejer og døde som almisselem og blev begravet i Skarrild 26/ angiveligt 84 år gammel. Det var sandsynligvis ham, der blev trolovet 27/7 og gift 17/ i Sdr. Felding kirke med Kirsten Jensdatter, muligvis en datter af Jens Elkjær og født 16/ i Skarrild sogn. Hun døde og blev begravet 12/ i Skarrild angiveligt 37 år gammel. Ægteparret fik mindst følgende Børn: Dødfødt Peder Nielsen Dødfødt (fff) Jens Nielsen * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Skarrild Sdr. Felding - dødfødt Sdr. Felding - dødfødt Sdr. Felding - 69 år gl. Niels Pedersen Hesselvig blev 21/ udlagt som barnefader i Sdr. Felding til Dorthea Larsdatters uægteskabelige datter, Barn: Anna Nielsdatter * Sdr. Felding Niels Pedersen blev gift igen med 43 af Sdr. Felding 4 mdr. gl.

44 Karl Karstensens tipoldeforældre Karen Jensdatter, måske en datter af Jens Pedersen. Hun blev døbt 13/ i Assing kirke og døde 9/ i Skarrild 47 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Kirsten Nielsdatter Jens Nielsen Appelone Nielsdatter Niels Nielsen Christen Nielsen Niels Nielsen * Skarrild * Skarrild * Skarrild * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Skarrild Sdr. Felding Skarrild 53 år gl. eft regimentet 32 år gl. Da Karen Jensdatter døde 9/ kun 47 år og 25 uger gammel, blev Niels Pedersen enkemand for anden gang. Han blev gift for tredje gang d. 29/ i Assing kirke med Sidsel Jensdatter, en datter af Jens Povelsen og Anne Marie Larsdatter i Bukkær i Assing sogn. Hun blev født omkring 1749 og konfirmeret 2/ i Assing kirke og døde 19/ i Skarrild 63 år gammel. Der var ingen fælles børn i dette ægteskab. Niels Pedersen bliver gentagne gange i kirkebøgerne benævnt med tilnavnet Hesselvig, som er en lokalitet i Skarrild sogn. Da også alderen næsten passer med folketællingen 1787, kunne det meget vel være ham, der var en søn af Peder Hesselvig og blev døbt 7/ i Skarrild kirke. Næste livstegn fra ham er fundet i Sdr. Felding kirkebog, hvor hans trolovelse 27/ med Kirsten Jensdatter Pindvig er anført med forloverne sognefoged Tyge Broch og Peder Svendsen. Ægteparrets første barn var dødfødt og blev begravet 26/ i Sdr. Felding kun to uger efter brylluppet. Tilnavnet Pindvig kunne tyde på, at Kirsten Jensdatter også kom fra Skarrild sogn. Her fik Jens Elkjær en datter, Kirsten, døbt 16/4 1730, og det er den eneste Kirsten, der er døbt på den tid og som passer nogenlunde med den angivne alder ved Kirsten Jensdatters død. Ved hendes begravelse i Skarrild er hun kun registreret som Niels Pedersens kone, død 12. april 1765, 37 år gammel. Efter brylluppet i Sdr. Felding blev Niels Pedersen tilsyneladende fæstehusmand i Tarp hos sognefogeden og fik en søn døbt 20/ i Sdr. Felding kirke. I 1758 blev han udlagt som barnefader til en datter, Anna, der var født af Dorthea Larsdatter. Hans kone, Kirsten, fik 30/ endnu et barn, som var dødfødt. Herefter flyttede familien åbenbart til Skarrild sogn, hvor endnu en søn, Jens, blev døbt 2/ Tre år efter døde moderen kun 37 år gammel. Enkemandens færden de følgende år er ikke dokumenteret, men i 1772 var han blevet gift igen og var til alters 13/11 i Sdr. Felding kirke med sin hustru, Karen Jensdatter. Ved hendes død, 9/3 1792, er alderen angivet til 47 år og 25 uger, og hun skulle således være født 15/ I Assing kirke blev 13/ Jens Pedersens datter, Karen, døbt, og det var sikkert hende, der blev konfirmeret i Assing kirke i 1761, mens hun tjente hos Jens Thuesen i Bukkjær. Vielser er ikke noteret i Skarrild kirkebog før Brylluppet med Niels Pedersen må have fundet sted kort tid efter hans første kones død, idet Niels Pedersen fik en datter døbt i Skarrild kirke 9/3 1766, og hun kom til at hedde Kirsten som hans afdøde kone. Familien opholdt sig da i Lustrup nord for Skarrild og var flyttet til Skarrild by, da de fik en søn døbt 2/7 1768, som fik navnet Jens sandsynligvis efter sin morfar. Senest 1772 flyttede familien til et husmandssted i Tarp i Sdr. Felding sogn. Her blev yderligere 2 sønner, Niels og Christen, født flyttede familien til Sdr. Karstoft i Skarrild sogn og fik der 19/ endnu en søn, Niels. Familien var flyttet igen 9/3 1792, da Karen Jensdatter i Selstrup i Skarrild sogn døde fra sine små 44 af 171

45 Karl Karstensens tipoldeforældre børn kun 47 år gammel. De mange flytninger tyder på, at familien var meget fattige, og at Niels Pedersen ernærede sig skiftevis som tjenestekarl, husmand og daglejer. Godt en måned efter Karens død blev Niels Pedersen trolovet 11/ i Assing med den 43årige pige Sidsel Jensdatter og viet 29/ i Skarrild kirke. Hun var datter af Jens Povelsen og Anne Marie Larsdatter i Bukkær i Assing sogn, hvor hun antageligt blev født omkring Hendes far døde 15/ og familien blev tilsyneladende boende i Bukkær, hvor Sidsel opholdt sig, da hun blev konfirmeret 2/ i Assing kirke. En 8årig lillesøster, Sidsel Marie, døde året efter. Familiens videre skæbne er ukendt, men i 1787 var Sidsel tjenestepige i Kibæk. Niels Pedersen og Sidsel Jensdatter fik tilsyneladende ingen børn, og ved folketællingen 1801 var Niels Pedersen "husmand uden jord, går i dagleje" og alle børnene havde forladt hjemmet. Ægteparret måtte senere have hjælp fra sognet, og Niels Pedersen blev betegnet som almisselem, da han døde 26/ angiveligt 84 år gammel. Sidsel døde også som almisselem 19/ angiveligt 63 år gammel. Niels Pedersen blev far til i alt 11 børn, hvoraf det ældste blev født 26/ i Sdr. Felding kort tid efter brylluppet med Kirsten Jensdatter og var dødfødt. Det næste barn var en søn, Peder Nielsen, født 20/ i Sdr. Felding, og hans skæbne er ukendt. Niels Pedersen blev 21/ udlagt som barnefader til Dorthea Larsdatters uægteskabelige datter, Anna, som døde 2 måneder efter fødslen. Kirsten Jensdatter fik endnu et dødfødt barn i Sdr. Felding 11/ Ægteparret flyttede derpå til Skarrild, hvor Jens Nielsen blev født 2/ Han blev tipoldefar til Karl Karstensen, og hans skæbne er beskrevet i et foregående afsnit (fff). Med sin anden kone, Karen Jensdatter, fik Niels Pedersen 6 børn. Den ældste, Kirsten Nielsdatter, hvis skæbne er ukendt, blev døbt 9/ i Skarrild kirke. Det næste barn, Jens Nielsen, blev døbt 2/ i Skarrild kirke, og heller ikke ham er der fundet yderligere oplysninger om. Deres tredje barn, Appelone Nielsdatter, blev også født i Skarrild 11/ Hun nåede at blive to år, inden hun døde 28/ i Sdr. Felding sogn. På husmandsstedet i Tarp i Sdr. Felding blev Niels Nielsen født 5/ Han var på session 1795, hvor hans højde blev målt til 63½ tommer (166 cm). I 1799 blev han gift med Elles Marie Christensdatter, og godt en måned efter brylluppet, 8/ , fik de en datter Karen. 24/ fik Niels skødet på en gård i Silstrup i Skarrild sogn og udvidede den ved tilkøb af jord 22/ til 1 td. 2 skp. 2 fjerdingkar hartkorn. Ægteparret fik yderligere to sønner i 1802 og Niels overlod gården til datteren Karen og døde som aftægtsmand 6/ år gammel. Hans enke blev på gården og døde 6/ år gammel. Sønnen Christen Nielsen blev født 19/ og døbt i Sdr. Felding kirke. Som 19årig blev hans højde målt til 60 tommer, men tre år efter, da han var tjenestekarl på Ahlergård i Borris, var han vokset til 62 tommer (162 cm). Han var soldat 1801 og , før han blev gårdmand i Grene i Skarrild ved at gifte sig 19/ med gårdmandsenken Magrethe Jensdatter, som havde en gård på 2 tønder hartkorn. Allerede en måned efter trolovelsen, 2/2 1811, solgte svigerfaderen, Hans Pedersen Raunholt, imidlertid gården til Niels Tarp for 145 rigsdaler. Muligvis blev de nygifte boende på gården til 1817, hvor Christen Nielsen fik skødet på et husmandssted, Studsgårdhus i Snejbjerg sogn, på godt 6 Skæpper hartkorn. Iflg. lægdsrullen boede de her til 1825, men herefter mistes ethvert spor efter deres færden. Den yngste søn Niels Nielsen blev døbt 19/ i Skarrild kirke. Iflg. lægdsrullen var han tjenestekarl på Ll. Hjøllund i Arnborg sogn i Som 18årig var han tilbage i Skarrild sogn, da han var på session 1801 og blev målt til 61 tommer (159,5 cm) for lille til soldat, hvorfor sessionen blev udskudt til 1804, hvor han tjente på Fruergård i Sdr. Felding sogn og var vokset 45 af 171

46 Karl Karstensens tipoldeforældre til 62 tommer (162 cm). Han kom ind som soldat 1805 og døde ved regimentet 5/ år gammel. (ffmf) Carsten Iversen og (ffmm) Karen Larsdatter, Sdr. Felding Carsten Iversen blev født ca og druknede i Skjern å ved Ahlergård i Borris den 4/ år gammel. Han boede i Nederby i Sdr. Felding sogn og var gift med Karen Larsdatter Skiøtt, en datter af Lars Jensen Skiøtt og Karen Christensdatter. Hun blev født ca og døde 31/ i Overby, Sdr. Felding 67 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Iver Carstensen Lars Carstensen Carsten Carstensen Christen Carstensen Mette Carstensdatter Christen Carstensen (ffm) Karen Carstensdatter * * * * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Sdr. Felding Varde 75 år gl Skarrild 79 år gl Nr. Vium, 76 år gl S. Felding, 3 mdr. eft eft S. Felding, 76 år gl. Carsten Iversens oprindelse er meget usikker, men han må iflg. den angivne alder ved hans død være blevet født ca Hans navn findes første gang i Sdr. Feldings kirkebog 23/ , da han stod fadder mangler i kirkebogen, men 2/ var Carsten Iversen og hans hustru Karen Larsdatter til alters i Sdr. Felding kirke. De boede i Nederby og fik 5/ døbt en søn, Christen, hvor bl.a. Karens Larsdatters svigerinde stod fadder. Ægteparret havde dog tidligere fået mindst tre børn: Iver ca. 1747, Lars ca og Carsten ca. 1754, og må således være blevet gift før Iflg. den angivne alder på Karen Larsdatter ved hendes begravelse skulle hun være født ca Hun optræder første gang i Sdr. Felding kirkebog 10/1 1740, hvor hun stod fadder til sin lillesøster Maren. Her var hun benævnt som "Lars Skyttes datter" og var således endnu ikke gift med Carsten Iversen. Hun optræder på en fadderliste næste gang 2/ , hvor hun blev kaldt "Casten Iversens Hustrue". Carsten Iversen og Karen Larsdatter boede i Nederby i Sdr. Felding sogn sikkert på et husmandssted; idet intet tyder på et velstående hjem. De fik mindst syv børn, hvoraf kun et døde som lille. Carsten Iversen druknede i Skjern å, da han 4/ faldt i vandet under et forsøg på at krydse den islagte å. Han blev først fundet den 27. marts og blev begravet den 31. marts på Sdr. Felding Kirkegård kun 56 år gammel. Enken måtte herefter ernære sig som tjenestepige eller huskone på større gårde i sognet. I kirkebogen er ført detaljerede lister over altergæsterne, og heraf fremgår fx, at hun i 1778 var huskone i Tarp. Hun fulgtes ofte med sin datter Mette til alters, og i sommeren 1780 havde hun sine tre yngste børn med: Mette, Karen og Christen. Samme år i december var hun alvorligt syg og fik tildelt sakramentet på sin sygeseng. Hun overlevede dog og var 1781 huskone i Overby. Fra 1782 til 1789 fulgte datteren Karen Carstensdatter altid sin mor til alters. Karen Larsdatter døde 31/ i Overby i Sdr. Felding 67 år gammel. Vedrørende Carsten Iversens og Karen Larsdatters børn blev den ældste, Iver Carstensen, født ca og konfirmeret 14/ i Assing kirke. Han gik regelmæssigt til alters og blev tilsyneladende boende i Nederby til 1778, da han blev gift 20/ med den 24årige pige Johanne Pedersdatter. De nygifte flyttede hurtigt til Varde, hvor deres førstefødte, Carsten, blev født 23/ , og faderen blev her tituleret som tømmermand. Iver Carstensen blev borger i Var46 af 171

47 Karl Karstensens tipoldeforældre de inden 1781, og ægteparret fik mindst ti børn inden Iver døde 24/ år gammel, og enken døde 27/ år gammel. Det næste barn, Lars Carstensen blev født ca i Sdr. Felding og konfirmeret 2/ i Assing kirke. Han var sidst til alters i Sdr. Felding kirke 11/ Ca fik han en uægteskabelig søn Niels, før han blev gift 21/ med den næsten 20 år ældre Maren Jepsdatter. Det har været umuligt at finde oplysninger om Maren Jepsdatters tidligere historie; men da vi i 1787 finder Lars Carstensen som fæstebonde på en større gård i Pindvig samt ejer af en gård i Grene, må vi formode, at han har fået disse værdier ved at ægte enken efter en velhavende gårdmand. Ægteparret fik ingen børn, men Lars Carstensen uægteskabelige søn, Niels, voksede op i hjemmet og blev efter en lang soldatertjeneste gårdmand i Selstrup i Skarrild sogn. I 1801 var Lars og Maren flyttet til et husmandssted, Bæktoft, ved Nørre Karstoft. Maren Jepsdatter døde 27/ angiveligt 75 år gammel, hvorefter enkemanden hurtigt giftede sig igen med den ca. 30 år yngre Anne Kirstine Christensdatter. De fik først tvillinger i 1809, Carsten og Birthe Marie, derefter en datter Karen i 1811 og endelig en søn Christen i Lars Carstensen døde 26/ angiveligt 78 år gammel. Enken blev boende og ægteparrets ældste søn, Carsten, overtog senere stedet, og hans mor blev boende på aftægt til 1840 og måske senere. Hendes videre skæbne er ukendt. Tredjeældst var Carsten Carstensen, som blev født ca i Sdr. Felding og konfirmeret 26/ i Sdr. Felding kirke. Han var regelmæssigt til alters i Sdr. Felding til nov. 1776, men forlod tilsyneladende da sognet og dukkede igen op i Ølgod sogn, hvor han 31/ blev trolovet og 15/5 gift med den omtrent jævnaldrende pige Maren Mogensdatter, hvis oprindelse er ukendt. Inden brylluppet fødte Maren tvillinger 22/4 1780, som dog begge døde og blev begravet 7/ Ægteparret flyttede til Kibæk og var første gang til alters i Assing kirke19/ Carsten tituleres her som smed. Maren fødte tre børn i Kibæk: Ane Catrine i 1781, Carsten i 1783 og Karen i Smedeværkstedet gik tilsyneladende godt, og i 1786 kunne Carsten købe en gård i Bukkær i Assing sogn; dog med et lån på 98 rigsdaler. Familien flyttede derud og ved folketællingen 1787 blev Carsten tituleret som bonde og smed. Allerede 1789 købte han en anden gård i Harreskov i Assing sogn, hvor husstanden i 1801 omfattede ægteparret med en søn og to yngre døtre samt Maren Mogensdatters mor, enken Ane Hansdatter 89 år gammel. Økonomien var fortsat god, og i 1810 købte Carsten en betydelig del af jorden fra en gård i Olling. I 1811 overlod han gården til sin søn, Carsten Carstensen, for 300 rigsdaler og aftægt. Før 1822 flyttede Carsten Carstensen og Maren Mogensdatter dog til Skjærbæk i Nr. Vium sogn, og der døde Carsten 22/ år gammel, og hans enke 9/ angiveligt 84 år gammel. Christen Carstensen var Carsten Iversens og Karen Larsdatters fjerde barn, og han blev født i Nederby og døbt 5/ i Sdr. Felding kirke, men døde kun 3 måneder gammel 31/ Mette Carstensdatter blev født 2 år senere og døbt 3/ i Sdr. Felding kirke, hvor hun også blev konfirmeret 25/ Indtil 21/ fulgte hun ofte sin mor til alters i Sdr. Felding kirke, men derefter mistes ethvert spor af hende. To år senere blev Christen Carstensen født i Nederby og døbt 7/ i Sdr. Felding kirke. Han blev konfirmeret 2/ i Assing kirke. I de følgende år opholdt han sig i Sdr. Felding og fulgte flere gange sin mor til alters senest 5/ Fra ca var han tjenestekarl på gårde i Skarrild sogn i 1787 hos selvejerbonden Mads Nielsen i Pindvig. Han blev trolovet 8/ i Pindvig og gift 15/10 med pigen Mette Christensdatter, søm var døbt i påsken 1768 i Aulum og født af fattige forældre i Troulstrup: Christen Madsen og Ane Andersdatter. Mette fødte 21/ en søn, Carsten, som dog døde 28/ kun 2 måneder gammel. Ægteparret fik yderligere tre børn: Christen i 1794, Carsten i 1798 og Karen i Familien boede 47 af 171

48 Karl Karstensens tipoldeforældre først i Silstrup og økonomien var tilsyneladende ret turbulent. I 1798 blev Christen tituleret som gårdmand i kirkebogen, og ved folketællingen 1801 var han jordløs husmand i Krog og levede af at gå i dagleje. I 1803 boede familien i Skarrild by. I 1815 ved sønnen Carstens konfirmation i Skarrild kirke var faderen tjenestekarl på Stensballegård ved Horsens. Moderen flyttede til Arnborg med børnene, hvor hun døde 8/ år gammel. Sønnen Carsten døde to år senere som almisselem 34 år gammel. Faderen Christens skæbne efter 1815 er ukendt. Carsten Iversens og Karen Larsdatters yngste barn, Karen Carstensdatter, blev døbt 20/ i Sdr. Felding, og hun blev 1790 gift i Sdr. Felding kirke med skrædderen Jens Nielsen. Dette ægtepar blev oldeforældre til Karl Karstensen, og deres liv er beskrevet i et tidligere afsnit (fff). (fmff) Niels Hansen (Svartz) og (fmfm) Anne Olesdatter, Lønborg Niels Hansen Svartz var sandsynligvis en søn af skrædder Hans Svartz og Maren Nielsdatter. Han blev således født i Næsbjerg sogn den 22/ og døde efter 1803 i Lønborg sogn. I 1750erne kom han til Lønborggård som skytte, og ca blev han gift i Lønborg kirke med Anne Olesdatter, sandsynligvis en datter af fæstegårdmand Ole Sørensen i Lavstrup i Lønborg sogn. Hun blev født ca og døde efter Ægteparret fik mindst følgende Børn: Maren Nielsdatter Svartz Hans Nielsen Svartz Else Marie Nielsdatter Ole Nielsen Svartz (fmf) Mads Nielsen Svartz Søren Nielsen Svartz *ca Lønborg *ca Lønborg *ca Lønborg *ca Lønborg *ca Lønborg *ca Lønborg nov Lønborg 43 år gl Ølgod 75 år gl Borris 41 år gl Fåborg 79 år gl Borris 70 år gl Velling 86 år gl. Alle kirkebøger for Lønborg sogn fra før 1814 er gået tabt, og oplysninger om personer og slægtsforhold i sognet er derfor behæftet med stor usikkerhed. Folketællinger og Lønborggårds fæsteprotokol er de bedste kilder, og iflg. sidstnævnte fik Niels Hansen Svartz et hus i 1761 i Vostrup by i fæste og blev ansat som skytte på Lønborggård. Ved folketællingerne 1787 og 1801 er hans alder angivet til henholdsvis 66 og 79 år, og han må da være blevet født ca. 1722, og det passer på Hans Nielsen Svartz' søn, Niels, der blev døbt i Næsbjerg sogn 22/ Niels optræder sidste gang i Næsbjerg kirkebog som fadder i 1745 og har sikkert derefter forladt sognet måske til Nørholm gods for at blive oplært som skytte. Hans Filskov har på nettet publiceret resultaterne af et meget grundig forskning af slægten Svartz, som gengives efterfølgende: Niels Hansen Svartz og Anne Olesdatter Niels Hansen Svartzs herkomst er endnu ikke bevist, men som forklaret under "Efterlysninger" antages han at være født o.1722 i Næsbjerg sogn, Skast herred. Da han engang i 1750erne ankom til Lønborggård var han uddannet som skytte. Anne Olesdatters herkomst kan heller ikke bestemmes, men ifølge senere alders- angivelserne på hende må hun være født o Niels Hansen Svartz og Anne Olesdatter antages at være gift kort tid inden de, ifølge Lønborggårds fæstepro tokol den 10.april 1761 fæster et hus i Vostrup by. Fæstebrevet er også interessant i en anden henseende, idet det desuden fungerer som en slags ansættelseskontrakt, hvorefter Niels Svartz ansættes som skytte ved Løn borggård. Til huset de fæstede, var der 2 skæpper hartkorn samt et par enge, desuden var der et mindre hus ved siden af, som han også fik overladt, når den daværende beboer Maren Mogensdatter døde. For dette skul le han betale 4 rigsdaler i landgilde til hver 15. marts. Derudover skulle han, sålænge han forrettede skyttetjeneste på gården, hvilket han fik 12 rigsdaler for årligt, være forpligtiget til at oplære en dreng, både i skyttetjeneste, og i at afrette hunde. 48 af 171

49 Karl Karstensens tipoldeforældre Af børn er fundet: Maren, født ca. 1760, Hans, født ca. 1764, Ole, født ca. 1772, Mads, født ca og Sø ren, født ca I huset i Vostrup nævnes 1787 husmand Niels Svartz på 66, madmoder Anne Olesdatter på 48, og sønnerne Ole på 16, Søren på 7 år. Mærkelig nok nævnes den da 10-11årige Mads ikke. Ved udskiftningen af Løn borggård i 1793 blev huset, Niels Svartz boede i, udflyttet til marken øst for Vostrup, og da den nye matrikel senere blev udarbejdet fik grunden matr.nr.55.der var åbenbart ingen af sønnerne, der havde lyst til at overtage farens husmandssted, for det blev datteren Maren og svigersønnen Jes Christensen, der overtog fæstet den 16.marts 1796, og hermed kom Niels og Anne på aftægt. I 1801 nævnes på stedet, husmand med jord Jes Christensen og hustru Maren Nielsdatter samt de 2 børn. Det oplyses desuden, at Niels Hansen på 79 år og Anne Olesdatter på 62, der fik aftægt hos dem, var konens forældre. De 2 gamle blev dog ikke forskånet for en sorg i deres alderdom; idet datteren Maren døde i nov Svigersønnen Jes Christensen giftede sig igen året efter, men det fik ingen indflydelse på aftægtskontrakten; idet den normalt skulle tinglyses og løbe til begge var døde. Hvornår det skete, får vi vel aldrig at vide, men det må være sket før sognets ældst bevarede kirkebog begynder i 1815, for efter den tid nævnes de ikke. Børn: Maren Nielsdatter blev født ca i Lønborg sogn, Nørre Horne Herred, antagelig i Vostrup. Se ane nr. 97 Hans Nielsen (Svartz) blev født ca.1764 i Vostrup by, Lønborg sogn, Nørre Horne Herred. Ifølge lægdsrullen blev han 1788 indkaldt som rekrut ved 2. jyske infanteriregiment oplyses det samme sted, at han da opholdt sig i Varde, og da han nævnes sidste gang i 1795, opholdt han sig i Ølgod. Ole Nielsen (Svartz) blev født ca.1772 i Vostrup by, Lønborg sogn, Nørre Horne Herred. Da Torben Klinting i sin bog "Vestjyske Skildringer" fra 1925, skal give et eksempel på en af de mange levnedsbeskrivelser som lærer N. Bennedsen ved Slebsager Skole, Fåborg sogn, lavede i tidsrummet , har han netop valgt Ole Nielsens. Heri oplyses, at han blev født i Vostrup, Lønborg sogn, 1771 og døbt 7. søndag efter trinitatis. Forældrene var husmand og skytte ved Lønborggård Niels Hansen og hustru. Han kom allerede ud at tjene som 7årig, og tjente mange steder, inden han i 1799 blev gift med pigen Else Marie Sørensdatter fra Agervig, Næsbjerg sogn, med hvem han fik en søn (der dog døde tidligt) og to døtre. Først boede de 7 år i Hostrup sogn (nord for Hjerting), derefter flyttede de til Vrenderup i Fåborg sogn, først i et hus senere på en gård. Omkring 1830 var han så uheldig at vælte med et læs jydepotter i Angeln i det slesvigske, hvorved han blev lammet og siden måtte gå ved krykker. Konen døde den 28. feb.1843 og Ole Nielsen døde den 7. sep Mads Nielsen (Svartz) blev født ca.1776 i Vostrup by, Lønborg sogn, Nørre Horne Herred. I lægdsrullen oplyses, at han i 1792 blev overført til lægdsrullen for Ølgod sogn, og her oplyses i tilgangslisten, at han har opholdt sig i Malle. Søren Nielsen (Svartz) blev født ca.1779 i Vostrup by, Lønborg sogn, Nørre Horne Herred. I lægdsrullen for Lønborg sogn optræder han kun i , idet han allerede efter revisionen i 1792 overførtes til Velling sogn. Her oplyses i tilgangslisten 1793, at han opholdt sig i Astrup. Vedrørende børnene er der fundet supplerende oplysninger. Den ældste, Maren Nielsdatter Svartz blev antagelig gift i Lønborg kirke engang i løbet af med Jes Christensen, en søn af Christen Dinesen og Karen Jesdatter, og han blev født ca i Vostrup i Lønborg sogn. De nygifte overtog fæstet på hendes forældres husmandssted, og forældrene gik på aftægt. Husmandsstedet havde et hartkorn på 3 skæpper og bestod af et våningshus (stuehus), 8 fag langt og indrettet med 2 stuer, 1 kammer og køkken samt hølade. Desuden omtales en lade, 4 fag lang og indrettet til kornlade, kohus og fåresti. Her fik de børnene: Anna o. 1795, Niels, o og Christen o Maren døde den 7/ ca. 43 år gammel, og da der var 3 umyndige arvinger skulle skifteretten foretage arvedelingen. Skiftet blev afholdt den 7. dec., og som tilsynsværge for børnene var mødt Thomas Sørensen fra Laustrup sandsynligvis en svigersøn til Marens morbroder. Deres ejendele blev vurderet til 53 rigsdaler 4 mark og 14 skilling. og på gælds-siden nævnes ikke mindre end 18 kreditorer. Til deling mellem arvingerne blev der 10 rigsdaler og 5 mark. Jes Christensens tid som enkemand blev dog ikke ret lang, idet han blev gift med en Karen Pedersdatter inden marts næste år. I dette ægteskab fødtes børnene: Maren i 1804 og Christanze i af 171

50 Karl Karstensens tipoldeforældre Det næste barn, Hans Nielsen Svartz, må som nævnt i citatet være blevet født ca.1764 og kan følges i lægdsrullerne til 1795, hvor hans højde er angivet til 63½ tommer (166 cm). Han blev trolovet 8/ og gift 10/ i Ølgod kirke med Ane Lauridsdatter. En af forloverne var hans mosters mand fra Lavstrup i Lønborg sogn. Ved folketællingen 1801 boede de som lejefolk i Ølgod kirkeby med en 4årig datter, og Hans blev betegnet som snedker. I 1802 fik de en søn, Niels Otto Diderik Bierrum, som blev opkaldt efter Hans'es svoger, degnen i Borris. Derefter tabes sporet af familien indtil folketællingen 1834, hvor ægteparret boede på Lindbjerg Mark i Ølgod sogn sammen med datteren og var almisselemmer. Ane Lauridsdatter døde 7/ år gammel, og Hans Nielsen Svarts 2½ år senere 6/ angiveligt år gammel. Efter Hans var der en datter mere end Hans Filskov har fundet: Else Marie Nielsdatter, som blev født ca i Lønborg sogn. Hun blev 19/ gift i Borris kirke med degnen Otto Diderich Bierrum. Ved folketællingen 1801 havde ægteparret ingen børn i hjemmet, men derimod Else Maries lillebror Mads Nielsen Svartz. I 1806 fødte Else Marie den 2. dec. en søn Christen Peter, som blev konfirmeret 1821 i Faster kirke. Hans mor omkom 1/ år gammel ved at falde i brønden ved familiens hus nær Borris kirke. Enkemanden blev gift igen i 1810 med Kristine Donnerup fra Brande. Ni år efter døde han 59 år gammel. Ole Nielsen Svarts er omtalt ovenfor, og her skal kun suppleres med, at hans højde på sessionen blev målt til 61 tommer (160 cm) og han led af stær på venstre øje. Ovennævnte Mads Nielsen Svartz, som var 158 cm høj, blev gift 10/ i Borris kirke med mølledatteren Anne Marie Madsdatter. Ægteparret blev oldeforældre til Karl Karstensen og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (fmf). Vedrørende den yngste søn, Søren Nielsen Svartz, kom han som 15årig i 1795 til Astrup i Velling sogn, hvorfra han 1799 flyttede til Tarp i Borris sogn. På sessionen blev hans højde målt til 60 tommer (157 cm), og i 1803 blev han karl på Ganer mølle i Skjern sogn, hvorfra han 1803 flyttede til sin storesøster i Degneboligen i Borris sogn. I 1808 flyttede han tilbage til Velling sogn og blev gift 21/ med den jævnaldrende gårdmandsenke, Mette Pedersdatter, og fik skødet på gården i Ulfkær. Ægteparret fik to børn: Jacobine Marie i Ulfkær i 1808 og Peder på Holmager i Søren må således have købt gården Holmager før Den lå nordøst for den gamle hovedgård, Vennergård, og var en middelstor gård, hvor der ved folketællingen 1834 var to voksne tjenestefolk samt en 54årig aftægtsmand udover ejeren og hans familie. Før 1834 gik Søren og Mette på aftægt og overlod gården til datteren Jacobine Marie og hendes mand Christen Andersen. Mette Pedersdatter døde 2/ ½ år gammel, og i 1860 var også svigersønnen død, hvorefter datteren sad på aftægt på gården sammen med sin far. Søren Nielsen Svartz døde 25/ angiveligt 86 år gammel. (fmmf) Mads Thomsen og (fmmm) Mette Olesdatter, Skjern Mads Thomsen var søn af møller Thomas Madsen og Anne Nielsdatter i Påbøl i Hoven sogn. Han blev døbt 27/ i Hoven kirke, voksede op på Albæk mølle i Skjern sogn, overtog møllen fra sin stedfar 1772 og døde 3/ i Skjern sogn 83 år gammel. Han blev gift 11/ i Skjern kirke med Mette Olesdatter, en datter af møller Ole Christensen og Anne Iversdatter. Hun blev døbt 22/ i Skjern kirke og døde 18/ i Skjern 55 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Anne Margrethe Madsdatter Thomas Madsen * Skjern * Skjern 50 af Faster 73 år gl Skjern 84 år gl.

51 Karl Karstensens tipoldeforældre Ole Madsen Niels Madsen Anne Marie Madsdatter (fmm) Anne Marie Madsdatter Christen Madsen Mette Madsdatter * Skjern * Skjern * Skjern * Skjern * Skjern * Skjern Skjern 65 år gl Ådum 71 år gl Skjern 1 md. gl Estvad 85 år gl Skjern 44 år gl Skjern 4 mdr. gl. Mads Thomsen blev døbt 27/ i Påbøl i Hoven kirke. Hans forældre, Thomas Madsen og Anne Nielsdatter, må være blevet gift før 1735; idet de fik et dødfødt barn 2/ Derudover var der to ældre søskende: Niels i 1736 og Anne i Kort tid efter Mads' fødsel flyttede familien til Skjern sogn, hvor Thomas Madsen overtog fæstet på Albæk vandmølle. Han døde imidlertid to år efter i 1748 kun 38 år gammel. Allerede året efter 22/ giftede enken sig igen i Skjern kirke med den 30årige møller og smed Niels Christensen. Ægteparret fik ingen børn, og Niels Christensen døde og blev begravet 24/ år gammel. To år efter overtog Mads Thomsen fæstet på møllen og blev gift 11/ med den 22årige Mette Olesdatter fra Ganer mølle i Skjern sogn. Albæk mølle hørte under Lundenæs gods og lå lidt øst for godset nær Kjelstrup bæks udløb i Skjern å. Den findes allerede nævnt 1599 i jordebogen over Lundenæs len. I 1687 angives, at møllen drives af et overfaldshjul samt, at møllen undertiden havde mangel på møllegæster. Mølle og møllegård var vurderet til 5 tønder hartkorn. Agerbruget var dog meget begrænset; idet jorden kun kunne give 1 læs hø og græsning til 1 høved. Mølleriet kombineret med lidt krohold gav dog en forholdsvis god fast indtægt, og i 1744 kunne mølleren skænke 2 skæpper rug og 1 skæppe byg til de fattige i sognet. Det var således en rimelig forretning, som Thomas Madsen overtog i 1846, selvom hans efterfølger, Niels Christensen i 1761 klager over for få møllegæster. Albæk mølle, matrikelkort 1824 Mette Olesdatter kom fra Ganer Mølle i Skjern sogn, og hun blev døbt 6/ Hendes far var Ole Christensen, møller på Ganer mølle, og hendes mor sandsynligvis Kirsten Andersdatter. Hun er imidlertid kun nævnt en gang i kirkebogen, og det var i anledning af vielsen i 1743 i Skjern kirke til Ole Christensen. En Kirsten Andersdatter døde 1745, men det var næppe hende, da der blandt fadderne til Ole Christensens børn i de følgende år forekommer adskillige Andersen'er og Andersdøtre, hvoraf nogle må antages at have været hendes søskende. Mads og Mette bosatte sig 1772 i møllen og fik der syv børn i de følgende år, hvoraf den yngste døde kun 4 måneder gammel. Ved folketællingen 1787 var fire af børnene i hjemmet, og husstanden omfattede desuden en voksen karl sandsynligvis Mads' bror, og en voksen pige. I 1801 omfattede husstanden, foruden ægteparret, tre voksne sønner og den yngste datter. Mads Thomsen var først fæster under Lundenæs gods, men 1779 blev møllen solgt på tvangsauktion til Lønborggård. I 1795 købte Mads møllen til selveje, og i de følgende år købte han mere jord til møllegården. Mette Olesdatter døde 18/ år gammel. I den anledning blev gennemført et skifte, og skiftebrevet er vist efterfølgende: 51 af 171

52 Karl Karstensens tipoldeforældre Aar 1806 d. 10. Januar blev foretaget Skifte efter Mads Thomsen i Albæk Mølle hans Hustru Mette Olesdatter af Skifterettens forvalter By- og Herredsfoged Bork i Overværelse af underskrevne 2 Mænd til Vitterlighed, der var til Stede. Enkemanden Mads Thomsen, Møller, som anmeldte, at hans af døde Hustrues Arvinger var hendes og hans fælles Børn, nemlig 4 Sønner og 2 Døtre: Thomas Madsen, 30 Aar gl. Ole Madsen, 28 Aar gl. Niels Madsen, 26 Aar gl. Christen Madsen, 19 Aar gl, følgelig alle myndige og alle til Stede. Anne Madsdatter i Ægteskab med Christen Andersen Stier i Albæk, han var og her til Stede og Anne Marie Madsdatter, 22 Aar gammel, hjemme og ugift. Til Kurator for den mindreaarige Christen Madsen og som Tilsynsværge under denne Forretning for Anne Marie Madsdatter, beskikkede Skifteretten deres Morbroder Christen Olesen af Ganer Mølle, som ogsaa var til Stede. Alle disse Arvinger med Kurator og Tilsynsværge og Enkemanden havde imellem dem selv gjort Overslag over Boets Tilstand og baade over deres Indtægt og Udgift og deres Mødrene Arv, nu forfalden og deres Fædrene Arv i Tiden efter Mads Thomsen, Møller, nu med at skulle udgøres, derfor vilde Enkemanden nu afstaa Albæk Mølle og alt det, han ejede, til hans ældste Søn Thomas Madsen, som ogsaa er enig med ham nu at imodtage baade Møllen og Bohave og Besætning levende og dødt, uden og inden Dørs, ligesom det nu fin des, og derpaa skal han udbetale al hans Faders og dette Stervboes Gæld og derpaa baade hans Fader og alle hans Søskende samt Skifteretten kræves løs og uden Ansvar, saa skal han ogsaa under, efter denne deres Forening udbetale til hans Søskende for Fædrene og Mødrene Arv saaledes: Ole Madsen 190 Rdl. Niels Madsen 190 Rdl. Christen Madsen 190 Rdl. Chr. Andersen Stier for hans Hustru 190 Rdl. Ane Marie Madsdatter 190 Rdl. Sønnen Christen Madsen skal endnu have til givet, fordi han har gaaet hjemme og er svagelig 50 Rdl. Udgør 1000 Rdl. Datteren Anne Marie skal desuden have sit Bryllup, en skikkelig Seng, som bestaar af 2 fyldt og en ufyldt Dyne med dertil 12 Pund Fyld, 2 Lagener og 3 Puder, og Sønnen Christen skal, naar han vil pligtes, forsynes med sømmelige Klæder, saaledes som hans Brødre har faaet, og alle disse Søskende skal, saa længe de er uforsørgede have Tilhold og Hjemsted hos Broderen Thomas Madsen, saalænge de er ugifte, og naar de være syge og tjenstledige alt for en billig Betaling, som Dannemænd i Despyt tilfældig skal sætte. Disse Penge til hans Søskende, som hans myndige med Arvinger og mindreaarige med Kurator tog ham selv god for hver sin Del deraf, udbetales saaledes til Viborg Snapsting Termin 1807, Ole, Niels og Christen, samt Christen Stier hver et Hundrede Rigsdaler uden Rente til den Tid. De øvrige til disse 4, 360, som er 360 Rdl., skal henstaa hos Thomas Madsen uden Renters Svarelse til den næ ste Termin. Efter Mads Thomsen Møller ved Døden er afgaaet, og om han døer saaledes, at der kan være lovlig Opsigelse ind imellem Dødsfaldet og Terminen, i andet Fald til næste Termin med et Aars Rente. Men de 50 Rd1., som Broderen Christen iøvrigt skal have, kan ligeledes henstaa uden Rente, saa længe han er hjemme hos Broderen. Søsteren Anne Marie hendes Penge 100 Rdl. bliver staaende hos Broderen Thomas Madsen paa lovlig Sik kerhed rentefri til Snapsting 1807; men da udbetales 100 Rigsd. deraf til hende som de øvrige, og for disse Penge 190 Rd1., hvoraf de 90 Rdl. bliver staaende uden Renter for hende som for Medarvingerne stiller Tho mas Madsen antagelig Sikkerhed til Overformynderne. Da nu alle vedkommende saaledes var enige, saa fandt Skifteretten ikke nogen Grund til at vidtløftiggøre Boet; men efter alle vedkommendes Begjering herved overdrog til Thomas Madsen baade Albæk Mølle med dens Bygninger, Maleværker og Inventarium med Jorder, Gødning, Avl og Udsæd og al sin Ret og Herlighed, ligesom Mads Møller ejede dem, saa og dermed indkøbt Enge, samt Besætningen og Bohave og saaledes al Stervboet ganske tilhørende til lovlig Ejendom, imod at han udbetaler Faderens lovlige Gæld og til hans Sø skende, hvad foran bestemt er, samt til Faderen en sømmelig Ophold og en hæderlig Begravelse efter deres ydermere Forening, og da han tillige betaler det, som til umyndige er forfalden i Fædrene og Mødrene Arv eller naar forlanges, stiller antagelig Sikkerhed derfor, og Enkemanden betaler selv dette Skiftets Omkostnin ger. Saa blev nu dette Skifte herved sluttet, hvorved den kongelige Kasse tilkommer for Revisionskontor 3 Rigsdaler. Den 10. Januar 1806 S. Bork Mads Thomsen, Møller Christen Andersen Stier Thomas Madsen Ole Madsen Niels Madsen Christen Madsen. 52 af 171

53 Karl Karstensens tipoldeforældre Som Curator for den mindreaarige og Tilsynsværge for den umyndige Christen Ollesen. Overværende til Vitterlighed: Morten Pedersen af Ølgod, Peder Refstrup af Lem. Samtidig oprettedes der mellem Mads Thomsen og Sønnen Thomas Madsen en Opholdskontrakt lydende således: Opholdskontrakt 1806 for Mads Thomsen, Albæk Mølle, saaledes som den af ham var betinget og af Sønnen Thomas Madsen indgaaet: Mads Thomsen, Møller, skal have i Albæk Mølle fri Hus, næst og tæt, hvilket Kammer han vil, deri Sengested, fri og god Seng, Varme, Lys og i Alder og Sygdom tilbørlig Tilsyn og Opvartning og stedse Føde og Klæde, Mad og Drikke lige saa godt som hidtil. Hverken Mad eller Drikke maa være lukket for ham. Han har Ret til at tage deraf, hvad han vil til Fornødenhed, som om det var hans eget, og han er ikke forbundet at arbejde mere, end han selv vil. Han er fri for Skatter og Offer og alle Udgifter og skal have fri Befordring til Kirken, naar han det vil, ligesom han og skal have Ret og Raadighed i Huset og i Gaarden, og hvor han vil se sig om. Sønnen og Tjenestefolkene skal bevise ham tilbørlig Agt og Lydighed, som om han endnu var hans Fader. Naar han med alt dette ikke var fornøjet, da maa hand flytte og medtage hans Kiste og Gangklæder, l Seng, l Jernkakkelovn, et Bord og 2 Stole, og da skal Thomas Madsen betale ham aarlig 40 Rdl., det halve hver 1. Maj, og det halve hver 1. Novbr., altid forud, og i begge Tilfælde, enten han bliver eller han flytter, skal Søn nen aarlig betale ham Rente efter 4 pro Cent af de 360 Rdl., som Mads Møllers øvrige Børn efter hans Død skal have udbetalt i Fædrene Arv efter Skiftet af 10. Jan Alt dette haver jeg Thomas Madsen indgaaet og herved forpligter mig og Arvinger redeligt at opfylde samme, og til min Faders Sikkerhed derom, lover jeg, at Albæk Mølle og alt, hvad jeg dermed har faaet skal være uaf hændet og uforhæftet videre end sket er, indtil denne Kontrakt aldeles er opfyldt, derfor skal den tinglæses, som maa ske uden Varsel. Albæk Mølle, d. 7. Marts Thomas Madsen. Skiftebrevet og opholdskontrakten viser, at Mads Thomsen var blevet en holden mand i sin egenskab af møller på Albæk mølle. Til hver af børnene var der omtrent 200 rigsdaler samt til faderen en årlig aftægt svarende til 40 rigsdaler. Mads Thomsen blev boende på møllen til sin død, og i 1816 godt 6 år før sin død, oprettede han følgende testamente: Testament Rbd. Navne Værdi - betales med 41 Skill. Da jeg undertegnede Mads Thomsen i Albæk Mølle, Skiern Sogn, ønsker at forblive indtil min Død hos min Søn Thomas Madsen i Albæk Mølle, saa har jeg med god Forstand og Overlæg besluttet, at i Tilfælde af, at dette mit Ønske bliver opfyldt, og jeg forbliver der indtil min Død, da skal benævnte min Søn Thomas Madsen og Hustru Anne Cathrine Henriksdatter efter min Død være eneste Arvinger til alle mine Efterladenska ber, hvoriblandt befindes en Jernkakkelovn, et 8 Dags Stueur, mit Haandværkstøj med mere af hvad Navn nævnes kan, intet undtagen. Desuden mine paa adskillige Steder udestaaende tilgodehavende Penge, hvorfor dog undtages de 500 Rdl. Sølv Værdi, som ved Skiftet er tillagt mine andre Børn og indestaar i Albæk Mølle, hvorimod min Søn Thomas Madsen og Hustru Anne Cathrine Henriksdatter ere pligtige til at besørge mig en an stændig og hæderlig Jordefærd efter Egnens Skik og Brug. Til Vitterlighed at jeg denne min sidste Villie haver med god Forstands Brug underskrevet,haver jeg formaaet underskrevne 2 gode Mænd Thomas Mikkelsen og Christen Christensen begge af Albæk By tillige med mig at underskrive og forsegle. Albæk Mølle, d. 20. Dec Mads Thomsen.(L.S.) Fra en boligbeskatning 1812 findes oplysninger om boligindretningen på møllen. Der var en dagligstue på 12 m2, en anden stue på 16,6 m 2, et soveværelse på 5,5 m2, et kammer sandsynligvis aftægtsboligen på 7,9 m2, køkkenet på 9,9 m2, bryggerset på 11,8 m2 og et såkaldt bagerhus på 14,2 m2 et boligareal på i alt 78,3 m2. Mads Thomsen levede sine sidste 18 år som enkemand og døde på Albæk mølle 3/ år gammel. Vedrørende Mads Thomsens og Mette Olesdatters børn blev Anne Margrethe Madsdatter født 30/ i Albæk mølle og døbt i Skjern kirke, hvor hun også blev konfirmeret 19/ I 1787 var hun som 14årig tjenestepige hos sin morbror, møller Christen Olesen på Ganer mølle. 53 af 171

54 Karl Karstensens tipoldeforældre Hun blev gift som 29årig i 1803 i Skjern kirke med den 58årige enkemand Christen Andersen Stier. Han havde åbenbart en eller anden tilknytning til den store gård Stier i Borris sogn. Som 34årig blev han først gift 19/ i Skjern kirke med den 57årige Maren Lauridsdatter i Albæk. Ægteparret fik ingen børn og boede 1787 på en betydelig gård i Albæk med fire voksne tjenestefolk og en 9årig tjenestepige. Maren døde og blev begravet 2/ år gammel, hvorefter Christen Andersen giftede sig 2den gang 28/ i Skjern kirke med den 29årige Anna Margrethe Pedersdatter. De fik mindst tre børn, der alle døde som små, og Anna Margrethe døde 15/ år gammel. I sit tredje ægteskab med Anne Margrethe Madsdatter fik Christen endelig en arving, Mads, som blev født 13/ i Albæk, blev gårdmand i Debelmose i Borris sogn og døde der i Inden 1816 flyttede Christen Andersen og Anne Margrethe Madsdatter til en mindre gård i Kjelstrup i Faster sogn, og der døde Christen 7/ år gammel. Den 42årige enke giftede sig igen 13/ i Faster kirke med den 32årige ungkarl Jens Christensen fra Hullig i Borris sogn. Han døde imidlertid allerede 15/ efter få dages sygdom. I 1834 var Anne Margrethe Madsdatter blevet gift for tredje gang med den 18 år yngre Niels Christensen fra Velling sogn. I 1845 var Niels Christensen blevet sogneforstander i Faster sogn, og husstanden på gården i Kjelstrup omfattede kun ægteparret og en voksen tjenestepige. Anne Margrethe døde 28/ år gammel. Thomas Madsen var Mads Thomsens ældste søn, og han blev født 19/ på Albæk mølle i Skjern sogn. Han blev iflg. et notat i Skjern kirkebog konfirmeret 1793 i Bølling kirke, men iflg. lægdsrullen var han i hjemmet til 1801, da han arbejdede på Ganer mølle i Skjern sogn. Han blev gift 30/ i Skjern kirke med Anna Kathrine Hendriksdatter en datter af gårdmand Henrik Jensen og Mette Nielsdatter i Rahbæk i Skjern sogn - født 27/ i Skjern. Thomas havde forinden iflg. ovenfor viste skiftedokument overtaget Albæk mølle fra sin far og havde den, indtil han 1849 overdrog den til sin datter Mette Marie Thomasdatter og svigersøn Peder Christian Jensen. Ægteparret fik to sønner, der begge døde som små, samt datteren Mette Rahbæk Thomasdatter. Moderen døde 12/ kun 35 år gammel, og i den anledning blev der foretaget et skifte, som viste, at hjemmet var blevet ret velhavende. Udover møllen, som blev vurderet til godt 5 tønder hartkorn i mølleskyld, var der landbruget med 3 heste, 6 køer og 8 får. Der var sølvservice og beholdningen af tøj og sengeklæder var omfattende, således at den samlede vurdering af boet blev rigsbankdaler mod en gæld på kun rigsbankdaler. Kun tre måneder efter hustruens død giftede Thomas sig igen 27/ i Ådum kirke med den 34årige Maren Jepsdatter. Ægteparret fik mindst fem børn: Mads Christian i 1818 (død 1819), Anne Cathrine i 1820, Mette Marie i 1823, Madsine i 1825 og Ane Margrethe i Maren Jepsdatter døde 25/ år gammel, og Thomas Madsen døde 1/ som aftægtsmand på Albæk mølle 84 år gammel. Ole Madsen blev født 2/ på Albæk mølle og døbt i Skjern kirke. Han blev konfirmeret sammen med sin storebror i 1893 i Bølling kirke og kom straks derefter ud at tjene på Ahlergård i Borris sogn. I 1795 tjente han iflg. lægdsrullen på Lundenæs i Skjern sogn og kom derefter hjem at arbejde hos sin far på møllen. På sessionen blev hans højde målt til 61 tommer (159 cm) og han havde en krum pegefinger på venstre hånd. Han blev gift senest 1811 med Maren Sørensdatter fra Lyne sogn født ca Deres førstefødte, Mads Møller Olesen, blev født 26/ i Albæk og døbt med svigerinden Anne Cathrine Hendriksdatter som gudmor. Ægteparret fik yderligere fire børn: Hendrik i 1813, Mette Helene Marie i 1816 samt tvillingerne Anna Cathrine og Mette i Ved folketællingen 1834 var Ole Madsen husmand i Skjern med to af børnene i hjemmet. I 1840 var han blevet gårdmand i Albæk med fire voksne 54 af 171

55 Karl Karstensens tipoldeforældre børn i hjemmet. Ole Madsen døde 8/ i Albæk 65 år gammel, og hans enke døde sammesteds 9/ år gammel. Niels Madsen blev født 13/ på Albæk mølle og døbt i Skjern kirke. Han var tjenestedreng i Tarp, da han blev konfirmeret 1895 i Borris kirke. I 1798 tjente han på Lundenæs, kom derefter hjem til Albæk mølle og kom på session i 1801, hvor han blev målt til 60 tommer (157 cm). Han blev trolovet 7/ i Hanning præstegård med den 31årige enke fra Rækker Mølle, Mette Kathrine Laugesdatter en datter af Lauge Thomsen og Gunder Pedersdatter. Hun opholdt sig 1787 i Ribe, hvor faderen blev betegnet som avlsmand og høker. I 1801 var hun blevet gift med den 23 år ældre enkemand Hans Anders Villadsen og boede på møllen i Rækker Mølle hos sine forældre, mandens to børn samt en tjenestekarl. Manden døde og blev begravet 29/ i Hanning. Hendes far var åbenbart en velhavende mand, som ejede Muldbjerg mølle i Hover i 1801 og Rækker Møllegård i 1808, og han døde på Lærkenborg i Hanning år gammel. Mette Kathrines søster Karen blev gift med Niels Pedersen fra den store gård Rindumgård. Mette Kathrine og Niels Madsen boede først på gården Pig i Hanning sogn og fik der 21/ en datter Mette og 20/ en søn Hans. I 1818 flyttede de til Slumstrup mølle i Sædding sogn, og der døde Mette Kathrine 13/ år gammel. Niels Madsen må hurtigt derefter have afhændet møllen, og i 1834 var han gået på aftægt og boede sammen med datteren i et hus i Sædding. Datteren, Mette, blev gift 1837 i Sdr. Felding kirke med ungkarl og gårdmand Niels Christian Nielsen fra Høgsvig. I 1840 var Mads Nielsen flyttet til sin storesøster Anne Margrethe og hendes mand i Kjelstrup i Faster sogn. Efter søsterens død 1847 flyttede han til sin datter på Høgsvig i Sdr. Felding sogn. I 1851 flyttede han igen til sin søn Hans Nielsen i Gundesbøl i Ådum sogn og her døde han 1/ næsten 72 år gammel. Anne Marie Madsdatter blev født 3/ på Albæk mølle og døbt i Skjern kirke, men døde kun 1 måned gammel 9/ Mads Thomsens og Mette Olesdatters næste barn blev født 26/ på Albæk mølle, opkaldt efter sin afdøde søster og døbt Anne Marie Madsdatter i Skjern kirke, og hun blev konfirmeret 1799 i Bølling kirke. Hun blev gift 10/ i Borris kirke med Mads Nielsen Svarts. Ægteparret blev oldeforældre til Karl Karstensen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (fmf). Næstyngst var Christen Madsen, som blev født 22/ og døbt i Skjern kirke og konfirmeret sammesteds Han kom straks ud at tjene hos sin morbror på Ganer mølle, hvor også hans storebror Thomas arbejdede. I lægdsrullen angives, at han var stærkt tunghør samt, at han var på Ganer mølle helt frem til I skiftet efter hans mor (se ovenfor) får man indtryk af, at han var stærkt handicappet og opholdt sig i hjemmet og gik til hånde på møllen. Han døde 12/ som ungkarl i Albæk 44 år gammel. Den yngste datter Mette Madsdatter blev født 18/ i Albæk mølle og døbt i Skjern kirke, men døde 14/ Skjern kun 4 mdr. gammel. (mfff) Christen Nielsen Vognstrup og (mffm) Anna Hansdatter, Snejbjerg-Vinding Christen Nielsen Vognstrup var søn af Niels Nielsen Vognstrup og Kirsten Iversdatter. Han blev født ca sandsynligvis i Vinding sogn. Han var i 1782 strømpekræmmer, i 1787 landmand i Vognstrup i Vinding sogn, i 1792 i Rind, i 1794 i Sdr. Felding, i 1798 husmand og selvejer i Snejbjerg, i 1814 gårdmand i Vognstrup og døde der 9/ år gammel. Han blev gift før 1782 med Anna Hansdatter, født ca Hun døde i Snejbjerg sogn 26/ år gammel 55 af 171

56 Karl Karstensens tipoldeforældre Ægteparret fik følgende Børn: (mff) Niels Christensen Marie Kirstine Christensdatter Hans Christensen Marie Kirstine Christensdatter Jens Christensen Peder Christensen * Odense *08.02,1785 Vinding * Vinding * Vinding *maj 1791 Vinding * Rind Borris 100 år gl Vinding 16 mdr. gl. eft Holsten? før 1801 eft Ringe? Nøvling 76 år gl. Godt to år efter Anna Hansdatters død blev Christen Nielsen Vognstrup trolovet den 11 marts 1809 i Vildbjerg med Ane Cathrine Christensdatter, en datter af fæstebonden Christen Knudsen og Appelone Christensdatter. Hun blev født den 19. juli 1776 på gården Sdr. Bjørslev i Nr. Vium sogn. Ane Cathrine var allerede gravid, og den 30. august 1809 fik hun to tvillingepiger; men både moderen og pigerne døde straks efter fødslen. Den 13. juni 1813 blev Christen Nielsen Vognstrup udlagt som barnefader til en datter af en enke fra Ørskov Mark i Snejbjerg sogn. Enkens navn var Kirsten Mikaelsdatter, en datter af Mikkel Kjær i Krogstrup. Hun blev døbt medio 1776 i Snejbjerg og døde sammesteds 20/ år gammel. Christens og Kirstens Datter: Mette Christensdatter * Snejbjerg eft Christen Nielsen blev gift for tredje gang 2/ i Vinding med Bodil Johanne Nielsdatter, en datter af Niels Enevoldsen og Ane Jensdatter i Nedre Bjerre i Vildbjerg sogn. Hun blev født ca og døde 29/ i Vinding 50 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Anne Marie Christensdatter Bodil Marie Christensdatter Niels Christensen Niels Christian Christensen * Vinding * Vinding * Vinding * Vinding? Thorsted 28 år gl. eft Vinding? militæret 24 år gl. Christen Nielsen Vognstrups fødsel er ikke registreret i kirkebogen for Vinding sogn, som ikke er ført i perioden ; men han må være født ca måske på fæstegården Toustrup og havde to ældre brødre: Niels og Iver. Hans forældre, Niels Nielsen og Kirsten Iversdatter, var i perioden muligvis længere fæstebønder på Toustrup. Derefter er familien muligvis flyttet til et andet sogn; idet de ikke figurerer i Vinding kirkebog igen før 1770 og nu under tilnavnet Vognstrup. Christen Nielsen barndom og ungdom ligger således hen i det uvisse, men han blev strømpekræmmer, og før 1782 blev han gift med Anna Hansdatter af ukendt oprindelse. Ægteparret fik 29/ en søn, Niels, som blev døbt 1/ i Sct. Hans kirke i Odense. I 1885 var de tilbage i Vinding sogn som lejefolk på fæstegården Vognstrup hos Clemen Vognstrup, hvor de 8/ fik en datter Marie Kirstine. Ved folketællingen 1787 havde Christen Nielsen åbenbart fået fæstet på Østergård i Vognstrup, hvor ægteparret boede med deres tre børn samt Christen Nielsens forældre på aftægt. Samme år, 10/4 1787, fødte Anne Hansdatter tvillinger, Hans og Marie Kirstine. Senere på året 6/ døde Christen Nielsens mor, Kirsten Iversdatter, og hans far døde og blev begravet 13/ Familien flyttede senest i 1792 til Holtbjerg i Rind sogn, hvor de fik en søn Peder døbt 9/ I 1794 var de flyttet til Nederby i Sdr. Felding sogn og var til alters 21/ og 9/ I juni 1798 købte Christen Nielsen en mindre ejendom på knap 4 tønder hartkorn i Snejbjerg sogn for 131 rigsdaler. I 1801 boede ægteparret der med deres to yngste sønner: Jens og Peder, 56 af 171

57 Karl Karstensens tipoldeforældre samt en 28årig tjenestepige. Christens kone, Anne Hansdatter, døde og blev begravet i Snejbjerg 26/ Skiftebrevet efter hende ses efterfølgende; Anno 1808 den 20de Februarii, blev efter foregaaende Indvarsling foretaget Skifte udi Niels Særkiers Huus i Gjelleruplund af Stædets Skifteforvalter Landvæsens Kommisair Møller til Høyriis i lovlig Forfald med sin Fuldmægtig Lund som constitueret, efter Christen Vognstrup i Snejberg Hans afdøde Hustrue Ane Hansdatter til nærmere Deeling mellem bemeldte Enkemand og hans med den afdøde avlede Børn nemlig: a. en Søn Niels Christensen 25 Aar gl. Aarhuus som Landeværnsmand b. en Søn Hans Christensen 22 Aar gl. tiener paa Sinddinggaard, c. Jens Christensen 16 Aar og d. Peder Christensen 14 Aar, begge Hiemme hos Faderen; for dissee Arvinger var mødt deres Farbroder Niels Vognstrup af Skibbild, som Formynder for de 2de Umyndige, og som Kurator for den mindreaarige Hans Christensen samt paa fraværende myndige Arving Niels Christensens Vegne var tilstæde Jens Pedersen af Snejberg Bye; ligesaa var og Enkemanden Boelsmand Christen Vognstrup personlig tilstæde samt som Vitterlighedsmænd var antaget Anders Poulsen og Johannes Carlsen af Lund. - Den i Boet den 4de Januarii sist af Sogenfogden holdte Vurderingsforretning blev fremlagt til Indlemmelse og er saalydende. Med denne Forretning erklærede samtlige Vedkommende at være fuldkommen fornøiet; efter samme kommer altsaa Boet til Indtægt den Summa 412 Rd. 3 M. 14 Sk. Videre forsikrede saavel Enkemanden som Værgerne ikke at være, som til Fordeel for Boet kan anføres da alt hvad samme eier er anført i Vurderingsforretningen. Den Udgivt som Boet kan tilkomme at anføres blev dernæst angivet saaledes: a til Niels Vognstrup i Skibbild skylder Enkemanden efter Pandte Obligation af 1ste Maii 1800, med 1ste Prioritet i Stervbostædet, Summa 127 Rd. b til Kammerraad Møller paa Høyriis skyldes for Stædets Konge og Kirketiende 75 Rd. c til Mads Meedom i Sønderager skylder han 40 Rd. d Mads Tyskilde? i Tiørring har tilgode 21 Rd. 2 M. I alt 263 Rd. 2 M. - Sk. Igien i Behold 149 Rd. 1 M. 14 Sk. Øvrigt svares Skiftets Omkostninger saaledes: Rd. M. Sk. Skifterettens Sallario 1 3 Skiftebrevets Beskrivelse, 3 Ark 1 3 Stemplet Papiir til Skiftebrevet 1-12?sions Kontoiret Skifterettens Tiener - 4 Justitsfondet Vurderings og Vitterlighedsmændene 1-6 Rd. 3 M. 6 Sk. Igien at deele 142 Rd. 3 M. 8 Sk. Deraf er Enkemandens Deel den Halve og Børnenes den anden Halve Enkemanden erklærede at ville endnu af hans egen Lod tillægge 8 Rd. 4 M.? Sk. til Børnenes Lod, saa at disse Arvelod vil blive 80 R., der deles saaledes a Sønnen Niels Christensen 20 Rd. b Sønnen Hans Christensen 20 Rd. c Sønnen Jens Christensen 20 Rd. d Sønnen Peder Christensen 20 Rd. 80 Rd. De myndiges Arvelod der udbetaler Enkemanden naar forlanges mod vedbørlig Qvittering, de Umyndiges, som er for begge 40 Rd. bliver derimod indestaaende i stervbostædet med 3die Prioritets Pandt i Stædet med?, Bygninger og Eiendomme med det deri værende Boehave og Besætning, der alt under Skiftet er vurderet til 412 Rd. 3 M. 14 Sk. næst? den derpaa hæftende Gield ialt 202 Rd. og blev til den Ende Arvingerne givet lovlig Udlæg i alt Benævnte, hvilket Udlæg skal til de Umyndiges Sikkerhed tinglyses, og er Enkemanden forbunden til stedse at holde det Udlagte i den Stand det nu opfindes og saaledes det kan svare til den deerpaa satte Vurdering. - Og da Enkemanden da lovede at betale saavel den herved anmeldte som uanmeldte Gield om nogen maatte være, samt friholde Skifteretten for alle de ufordeelagtige Følger som dette skifte maatte føre, naar Skiftet i Dag bliver sluttet, saa fandt Skifteforvalteren intet hinderligt i at opfylde denne hans Begiering, men lod Skiftet hermed være tilendebragt, efterat han Enkemanden endvidere tilpligtede sig efter faderlig Pligt at besørge de Umyndiges Opdragelse og forsyne dem med fornødne Klæder, imod at være frie for Renters Svarelse af deres tilfaldne Arvelodder, indtil de opnaaer deres 18de Aar. Det Passerede bekræftes da med Undersskrivt af alle Vedkommende. Datum ut Supra Lund Christen Nielsen Vognstrup Niels Vognstrup (mfp.), Jens Pedersen (mfp.) Til Vitterlighed: Johannes Carlsen, Anders Poulsen 57 af 171

58 Karl Karstensens tipoldeforældre Skifte viser, at begge døtrene var døde og kun Christen og fire sønner var arvinger. Arven på 142 rigsdaler må betegnes som ret betydelig for et husmandshjem at regne. Godt to år efter Ane Hansdatters død blev Christen Nielsen Vognstrup 11/ trolovet i Vildbjerg præstegård med tjenestepigen der, Ane Cathrine Christensdatter. Hun var datter af fæstebonden Christen Knudsen og Apelone Christensdatter. Hun blev født på den betydelige gård, Sdr. Bjørslev, og døbt den 19/ i Nr. Vium kirke. Ane Cathrine var allerede gravid, og 30/ fødte hun to tvillingepiger; men både moderen og pigerne døde straks efter fødslen. I 1809 lånte Christen Vognstrup 50 rigsdaler af købmand Laurids Buch i Ringkøbing og købte på auktion en eng-parcel på godt en halv skæppe hartkorn. I 1810 udstedte han en panteobligation på 150 rigsdaler, og igen i 1813 en panteobligation på hele 1600 rigsdaler, hvor han måtte give pant ikke alene i husmandsstedet men også i besætning og indbo. Obligationen havde følgende ordlyd: Underskrevne Kristen Nielsen Vognstrup i Sneiberg Bye og Sogn, tilstaaer ved denne min Obligation, at jeg er ret vitterlig Gjæld skyldig til Sr. Mads Meedum i Loustrup, Sneiberg Sogn, den Kapital 1600 Rd danske Courant, skriver Et Tusinde og sex Hundrede Rigsdaler, som han efter Beviis har tilgode hos mig fra sidste Snapsting 1812, hvilket Gjældsbeviis herved er indført, hvilken Kapital jeg ikke allene er pligtig til, til hvert Aars Viborg Om? Termin inden den 16 Juni at forrente med 4 procento, til Debitor i hans Bepæl, men og skadesløs at tilbagebetale bemeldte Mads Meedom, Arvinger eller hvem denne min Pandte Obligation med lovlig Adkomst i Hæne haver, til hvilken Viborg Om? Termin den, et halvt Aar forud, lovligen fra een af Siderne er bleven opsagt og?kyndiget, inden den 24 Juni. - Hvad mig angaaer, saa er der intet der kan fritage mig fra den Hosmeldte lovlige Opsigelse, naar jeg bliver i Stand til at? denn Kapital, men herimod berettiger Renternes Udeblivelse i rette Tid min Debitor til at fordre den fulde Kapital med Renter og alle heraf flydende Omkostninger, uden nogen foregaaende Opsigelse, hos mig, - Og for endmere at betrygge min Debitor? for Kapitalen, som for de paaløbende Renter og alle i Tilfælde af søgsmaal, paagaaende Omkostninger giver jeg herved velbemeldte Sr. Mads Meedom og Arvinger, eller?? Pante Forskrivnings rette Eier efter lovlig Adkomst, første Panteret i efterstaaende mig tilhørende urørligt og rørligt Gods nemlig: a Mit iboende Sted i Sneiberg Bye og Sogn, som efter Udparcelleringsforretningen over Jochum Kristensens forhen paaboende, saakaldte Svenning Mikkelsens Gaard, er ansat for Hartkorn 1 Td. 5 Skp. - - med paastaaende Bygninger og tilhørende Avl, saavel afkorn Sæd, som Høe Afgrøde i Mark og Huus,? Øvrige Herligheder, og Rettigheder, alt saaledes som jeg har kiøbt samme og eier det. - og b Min inde og Udboe, bestaaende af: en Bielægger Kakkelovn, et Stur Uhr, 3 Borde, 4 træe Stoele, 2 Stolpe Sengestæder, 4 Over- og under Dyner, 6 forskellige Pudder, 4 Hølsklæder, 3 messing Lysestager, 1 messing Strygejern,? Kobber?kiedler, en fyr Kiste, 2 Jern Gryder, 1 Standtønde, 3?, 3 Spader og 1 Skippe, 1 Ildklemme, 1 Rist, 1 Pande, 6 stk. hvide? Tallerkener, 1 dosin Theekopper, 3 Flasker og 2 Glase, 1 Øltønde, 1 Kierne, 1?, 1?, 2 Køer, 11 Faar med 2 Lam fra første Aar, 1 sort hjelmet Hest, 1 Sæt Hestetøy, en træe Vogn, 1 Plov med Jern, 1 Hakkelseskiste med Kniv, 2 Høeleer, 1 Spade, 1 jern Greeb, 1 Fork, 1 Skovl og 1 Pleil, 1 Thyr Kalv med mere andet Ind- og Udboe, saavel hvad jeg nu har, som hvad jeg, medens denne Gjeld er henstaaende, maatte anskaffe mig; hvilke førnævnte Effecter og Sager jeg forpligter mig til at skulle blive tilstæde og holdes i forsvarlig Stand til min Debitors Sikkerhed, saalænge han beholder Panteret i i Samme. Denne min Pandte Obligation, som jeg i medantegnede Vitterlighed Vidners Overværelse egenhændig har underskrevet og forseglet; staaer det til min Debitor at lade den tinglæse og protocollere paa min Bekostning,? han finder for godt. -Sneiberg Bye og Sogn den 12 Januari Kristen Nielsen Vognstrup Til Vitterlighed underskriver i Lund: Thomas Pedersen. Lovlig Rente til Snapsting 1810 er mig betalt. - Mads Meedom Denne Forskrivnings paalydende Summa 1600 Rd.? K. vorder herved paa Grund af Forordningen om Forandring i Pengevæsenet af 5 Januari d. Aar, omskreven til Rigsbank?, efter Giældens Alder fra den Tiid da den først blev stiftet, altsaa 25 Rbd. for 100 Rd. d. K. til 400 Rbd. S. skriver fiire hundrede Rigsbankdaler Sølv Værdie, og med Kapitalens Udbetaling og Forrentning bliver iøvrigt at forholde efter Allerhøystbemeldte Forordning Lydende. Denne Omskrivnings Paategning forsynes med Underskrivt af Kreditor og Debitor. - Coustrup den 8 Junii 1813, Mads Meedom Kristen Vognstrup Det er uklart, hvad Christen Vognstrup skulle bruge alle de mange penge til, men gælden må have tynget ham hårdt i de følgende år op til statsbankerotten og har måske jaget ham fra hus og hjem. Det hjalp heller ikke, at han 13/ blev udlagt som barnefader til en datter, Mette, 58 af 171

59 Karl Karstensens tipoldeforældre født af Kirsten Mikaelsdatter, en datter af Mikkel Kjær i Krogstrup. Hun blev døbt medio 1776 i Snejbjerg og døde sammesteds 20/ år gammel. Hun blev gift 16/ med Jørgen Sørensen Smed i Snejbjerg, og de fik 30/ en søn, Mikkel Christian, der druknede i Gjødstrup sø 24/ kun 6 år gammel, mens han vogtede præstens gæs. Jørgen Smed var i 1801 næsten blind, og han døde 17/ som almisselem. Muligvis har Christen Nielsen brugt de 1600 rigsdaler til køb af Østergård i Vognstrup; idet han blev benævnt Christen Nielsen Østergård, da han blev gift for tredje gang 2/ i Vinding kirke med sin 23årige tjenestepige Bodil Johanne Njelsdatter. Hun var en datter af Niels Enevoldsen og Ane Jensdatter fra Nedre Bjerre i Vildbjerg sogn og blev født 8/ i Timring sogn. Ægteparret fik fire børn: Anne Marie i 1814, Bodil Marie i 1816, Niels i 1819 og Niels Christian i Heraf blev de tre første født på Østergård, mens den yngste blev født i Vognstruphus, og faderen blev betegnet som aftægtsmand. Christen Nielsen døde der kun en måned efter den sidste fødsel, 9/ angiveligt 65 år gammel. Enken sad nu tilbage med fire små børn at forsøge, og intet tyder på, at hjemmet var velhavende. Tre år senere, 19/ giftede enken, Bodil Johanne, sig igen med den 32årige Ole Andersen fra Skarrild. Ægteparret boede i Vognstruphus og fik i de følgende år fire børn: Anne Cecilie i 1828, Jens Christian i 1831, Mariane i 1833 (død 1834) og Anne Kirstine i Bodil Johanne Nielsdatter døde 29/ år gammel. Enkemanden, Ole Andersen døde som almisselem 16/ angiveligt 48 år gammel. Vedrørende Christen Nielsen Vognstrups og Anne Hansdatters børn blev det ældste, Niels Christensen, født i Odense 29/5 1782, hvor hans far var strømpekræmmer. Han fik en omtumlet barndom; idet familien allerede i 1785 var tilbage i Christen Nielsen fødesogn, Vinding, hvor Christen i 1787 var fæstebonde på en af gårdene i Vognstrup. I 1792 boede de i Holtbjerg i Rind sogn, flyttede til Nederby i Sdr. Felding sogn ca og videre til Snejbjerg, hvor Niels kom ud at tjene på Tanderupgård, inden han blev konfirmeret 1801 i Snejbjerg kirke. På sessionen blev hans højde målt til 60½ tommer (158 cm), og han aftjente sin værnepligt 1808 i Århus. Han blev gift 27/ i Tvis kirke med enken Mette Marie Christensdatter på den store gård, Stokvad. Ægteparret blev oldeforældre til Karl Karstensen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (mff). Niels Christensen døde 23/ i Borris sogn 100 år gammel. Marie Kirstine Christensdatter blev født 8/ i Vognstrup og døbt i Vinding kirke; men hun døde kun 16 måneder gammel og blev begravet 22/ Hans Christensen var tvilling og blev født 10/ i Vognstrup og døbt i Vinding kirke. Som sin storebror Niels fik han en noget omtumlet barndom. I 1795 var han stadig i hjemmet i Sdr. Felding sogn og fulgte resten af familien til Snejbjerg. I 1801 var han kommet til Vognstrup i Vinding sogn måske hos sin farbror Iver Nielsen. Samme år flyttede han til Herning sogn og året efter til Vejlgård i Assing sogn. I 1803 var han på gården Ørnhoved i Tjørring sogn, og i 1804 var han tjenestekarl på gården Najbjerg i Timring sogn, hvorfra han året efter flyttede til gården Sønderlund i Måbjerg sogn. I 1806 var han tjenestekarl på godset Sindinggård i Sinding sogn, og han kom på session, hvor hans højde blev målt til 64 tommer (167 cm), og han blev udtaget til tjeneste i Holstenske Rytterregiment fra I 1817 rømte han af tjenesten, og hans videre skæbne er ukendt. Marie Kirstine Christensdatter var den anden tvilling og blev født 10/ i Vognstrup i Vinding sogn. Hendes skæbne er ukendt, men hun var død, da hendes mor Anne Hansdatter døde i Jens Christensens navn er ikke anført i Vinding kirkebog, men i maj 1791 er anført en hjemmedåb hos Christen Vognstrup uden angivelse af barnets navn, og det må dreje sig om Jens. 59 af 171

60 Karl Karstensens tipoldeforældre Ved folketællingen 1801 opholdt han sig i hjemmet i Snejbjerg. Hans konfirmation er ikke anført i kirkebogen, og han har måske været ude at tjene i et andet sogn. Iflg. lægdsrullen opholdt han sig dog i Snejbjerg til 1811, da han på sessionen angav at lide af brok, hvilket sessionslægen dog ikke kunne konstatere. Men sessionen blev udskudt til 1814, da blev hans højde målt til 60 tommer (157 cm). Han var da tjenestekarl på Sindinggård og flyttede 2/ til herregården Charlottenlund i Kragelund sogn ved Silkeborg. I 1818 var han på hovedgården Møltrup i Timring sogn og flyttede 1820 til den store gård Lykkehuset i Røgind sogn ca. 18 km ØNØ for Silkeborg. I 1822 flyttede han til hovedgården Vedelslund i Sjelle sogn ca. 17 km VNV for Århus. Her blev han i 7 år til 1829, da han flyttede til hovedgården Favrskov i Lyngå sogn ca. 23 km NV for Århus. Året efter flyttede han til hovedgården Frisendal i Havrum sogn nær Favrskov. I 1831 rejste han til Fyn til Hovedgården Einsidelsborg (omdøbt til Egebjerggård) i Krogsbølle sogn ca. 20 km nord for Odense. Her er han anført som ugift røgter ved folketællingen Han flyttede videre til hovedgården Boltinggård i Ringe sogn i 1835, og herefter mistes ethvert spor af ham. Peder Christensen blev født i Holtbjerg og døbt 9/ i Rind kirke, og han blev konfirmeret i 1809 i Snejbjerg kirke. I 1807 var han tjenestedreng på Sdr. Felding præstegård. Hans mor, Anne Hansdatter, døde, da han 15 år gammel, og da var han stadig i hjemmet i Snejbjerg. På sessionen i 1811 blev hans højde målt til 63½ tommer (166 cm), og han blev indkaldt til aftjening af sin værnepligt i Han flyttede til Nøvling sogn og købte der et husmandsbrug på Egbæk Mark for 170 rigsbankdaler sølv. I 1834 var han blevet gift med den 12 år ældre Maren Nielsdatter fra Ejsing sogn. Ægteparret blev boende på Egbæk Mark og fik tilsyneladende ingen børn, og Maren døde 11/ år gammel. Peder giftede sig igen knap et halvt år senere, 24/ , i Nøvling kirke med den 23 år yngre enkekone Else Christensdatter, som tidligere havde været gift med gårdmand Hans Chr. Mogensen på Boelsgård. Ægteparret blev husfæstere på Nybo Mark i Nøvling sogn, og der døde Peder Christensen Vognstrup 15/ år gammel. Else Christensdatter døde 9/ i Vildbjerg 88 år gammel. Christen Vognstrups og Kirsten Mikaelsdatter illegitime datter Mette Christensdatter blev født 7/ på Ørskov Mark i Snejbjerg sogn. Hendes mor blev gift igen 5/ i Snejbjerg kirke med den ca. 37årige ungkarl Jørgen Knudsen, født i Rind. I 1834 var Mette kommet i pleje hos aftægtsfolkene Christen Dynnesen og Mette Jensdatter på gården Helstrup i Snejbjerg sogn. Hendes mor og stedfar boede til leje i et hus i Snejbjerg, hvor Jørgen Knudsen ernærede familien som fattigfoged og strømpebinder. Mette fik en illegitim datter med en ugift tjenestekarl, Christen Nielsen, fra Nøvling sogn. Datteren døde kort efter fødslen. Mette blev gift første gang 2/ i Snejbjerg kirke med en 38årig tjenestekarl fra Sinding, Søren Hansen, som senere blev fæstehusmand i Snejbjerg. Ved folketællingen 1840 boede Mette hos sin mor, der levede af strømpebinding i et hus i Snejbjerg, mens Søren Hansens opholdssted er ukendt, men han forsørgede nok familien som tjenestekarl på en større gård. Ægteparret fik 22/ i Snejbjerg en datter Kirstine, og ved hendes dåb blev Søren Hansen tituleret som fæstehusmand. Mette og barnet flyttede 5/ til sin mand i Gjellerup. Ved folketællingen 1845 boede ægteparret med deres datter på fattighuset i Gjellerup, hvor Søren Hansen blev betegnet som fattiglem og daglejer. Mette boede i Busk fattighus, da hun12/ fødte en søn, Mikkel Christian, og Søren Hansen blev ved dåben tituleret som tjenestekarl på Lindbjerggård. Der hængte han sig 8/ og blev som selvmorder begravet uden jordpåkastelse. Mette og hendes to børn blev fortsat forsørget af fattigvæsenet i 1850, men i 1855 var hun blevet gift igen med en omvandrende skrædder og almisselem, Jacob Jacobsen, født i Hørup sogn i Skanderborg amt. Den ældste datter var ikke længere i hjemmet. Ægteparret flyttede 23/ til Bording sogn, hvorfra de 20/6 samme år meldte flytning til Funder sogn, hvor sporet af dem forsvinder. Sønnen Mikkel Christian var 1860 tjenestedreng på en gård i Ikast sogn. 60 af 171

61 Karl Karstensens tipoldeforældre Vedrørende Christen Nielsen Vognstrups børn med Bodil Johanne Nielsdatter blev Anne Marie født 22/ på Østergård i Vognstrup i Vinding sogn. Hendes videre skæbne er ukendt. Bodil Marie Christensdatter blev født 22/ på Østergård i Vognstrup og døbt i Vinding kirke, hvor hun også blev konfirmeret i Kun 5 år gammel mistede hun sin far, og som 8årig fik hun stedfaderen Ole Andersen, da hendes mor giftede sig igen 19/ I 1834 var hun kommet til en gård i Gabs i Aulum sogn som tjenestepige og vendte 17/ tilbage til Vinding sogn. Hun flyttede til Birkmose i Timring sogn 9/ , og der fødte hun 23/ en illegitim datter Rebekka Dorthea Stephesen med Stephen Stephesen som udlagt barnefader. På fattigvæsenets regning flyttede hun 29/ til Vinding sogn, hvor hun ernærede sig som spinderske, men vendte allerede 6/ tilbage til Birkmose. Her døde hendes datter 7/ I marts 1843 blev hun tjenestepige på godset Nørholm i Thorstrup sogn, men blev syg og kom under fattigforsørgelse. Hun døde af svindsot 1/ kun 28 år gammel. Niels Christensen blev født 9/ på Østergård i Vognstrup og døbt i Vinding kirke, hvor han også blev konfirmeret i Kun 20 måneder gammel mistede han sin far, og 3 år efter fik han stedfaderen Ole Andersen, da hendes mor giftede sig igen 19/ Kort tid efter konfirmationen kom han 2/ til Lysgård i Vildbjerg sogn som tjenestedreng og var der i godt to år, inden han 5/ kom tilbage til sit hjemsogn til Vestergård i Vognstrup. Efter et år flyttede han som tjenestedreng 10/ til Aulum sogn, hvor han også var et år inden han 5/ flyttede til Sinding som tjenestekarl på den store gård Sønderlund. Her kom han på session, hvor hans højde blev målt til 60½ tommer ( 158 cm). Tilsyneladende flyttede han tilbage til Aulum sogn, før han 3/ kom til Over Simmelkær i Ørre sogn, hvor han kun var et halvt år, før han 19/ flyttede tilbage til godset Lergrav i Aulum sogn. Han gjorde sig strafskyldig i militæret og flyttede 7/ til Them præstegård i Skanderborg amt som andenkarl. Der blev han et år og rejste angiveligt 25/ tilbage til Aulum sogn, men nåede iflg. tilgangslisten i Aulum kirkebog først frem 7/ fra Skanderup sogn i Vejle amt. Her blev han 26/ udlagt som barnefader til den 25årige Dorthe Johanne Madsdatters søn Mads. Året efter blev de imidlertid gift 17/ i Aulum kirke og boede først et år i Aulum sogn, før de 24/ flyttede til Ørre sogn, hvor Niels Christensen fæstede et lille husmandsbrug på Romvig Mark. Her fik de 7/ en datter Bodil Johanne, som imidlertid døde knap to år gammel i Nøvling sogn. Familien flyttede 17/ til en lejebolig i Odsbjerg i Vildbjerg sogn. I 1851 var de flyttet videre til Nøvling sogn, hvor Niels Christensen fæstede et husmandsbrug på Boelsgård Mark. Som nævnt mistede de der en datter, men året efter, 29/ fødte Dorthe Johanne endnu en datter, som også fik navnet Bodil Johanne. Familien var meget fattige og kom under forsørgelse fra Vinding sogn. De fik endnu en søn Christen 13/5 1854, før Dorthe Johanne døde 4/ I 1860 boede Niels Christensen fortsat i et hus i Nøvling sogn med sine to overlevende børn samt en 30årig husbestyrerinde, Ane Hansen. Samme år meldte familien flytning til Vinding sogn, men er ikke registreret i tilgangslisten i Vinding kirkebog, og deres videre skæbne er ukendt. Niels Christian Christensen blev født 8/ i Vognstruphus og døbt i Vinding kirke, hvor han også blev konfirmeret i Han var kun 2 år gammel, da hans far Christen Nielsen døde, og 6 år gammel fik han stedfaderen Ole Andersen, da hans mor Bodil Johanne Nielsdatter giftede sig igen. På sessionen blev hans højde målt til 61½ tommer (161 cm), og han blev 1/ indkaldt til aftjening af værnepligt ved 8. Infanteri Bataljon. Han var tjenestedreng på Meldgård i Vognstrup, da han 17/ forlod hjemsognet og blev tjenestekarl på den store gård Feldberg i Timring sogn, hvor han blev et år inden han 3/11 vendte tilbage til Vinding sogn. Ved folketællingen 1845 var han tjenestekarl i Rødding i Vildbjerg sogn. Herfra blev han igen indkaldt til militæret og døde der 1/ kun 24 år gammel. 61 af 171

62 Karl Karstensens tipoldeforældre (mfmf) Christen Madsen (Kiempe) og (mfmm) Else Catrine Ottesdatter, Vind Christen Madsen Kiempe var søn af Mads Christensen Kiempe og Mette Pedersdatter. Han blev døbt 19/ i Holstebro sogn og døde 6/ i Vind sogn 81 år gammel. Som 22årig fik han en uægteskabelig søn med Mette Christensdatter Barn: Christen Christensen * Måbjerg Måbjerg 6 uger gl. Christen Madsen havde fået en gård i fæste i Vindgab i Vind sogn, da han 28/ blev trolovet og 1/ gift i Holstebro kirke med Else Cathrine Ottesdatter, født ca Hun døde 15/ i Vind sogn angiveligt 82 år gammel Ægteparret fik følgende Børn: Mette Marie Christensdatter (mfm) Mette Marie Christensdatter Mads Christensen Peder Christensen Marianne Christensdatter Anne Marie Christensdatter Otte Christensen Christen Christensen * Vind * Vind * Vind * Vind * Vind * Vind * Vind * Vind Vind ½ år gl Tvis 92 år gl Torsted 75 år gl. eft eft Hover? Vind 86 år gl Vind 7 uger gl Fyn 23 år gl. Christen Madsens far, Mads Christensen Kiempe, var 40 år gammel og landsoldat i Holstebro, da Christen 19/ blev døbt i Holstebro kirke. Moderens navn er ikke nævnt i kirkebogen og heller ikke ved nogen af Christens tre yngre søskendes dåb i Holstebro. Men i 1754 var familien flyttet til en gård i Sønderlund i Måbjerg sogn, og en lillesøster blev døbt 27/ i Måbjerg kirke, og her er både faderens og moderens, Mette Pedersdatter, navne noteret i kirkebogen. Christen havde således mindst 5 og måske 12 af sine barneår i Holstebro by, inden han blev bondesøn i Sønderlund. I 1764 gjorde Christen Madsen pigen Mette Christensdatter gravid, og hun fik en søn, som blev døbt udensogns 3/ i Borbjerg kirke og fik navnet Christen. Drengen døde dog, kun 6 uger gammel, og blev begravet i Borbjerg kirke. Inden 1773 fik Christen Madsen gården Nørre Vindgab i Vind sogn i fæste. Det var en ret stor gård på over 4 tønder hartkorn, som hørte under godset Krogsdal. I 1803 købte Christen Madsen gården til selveje for 650 rigsdaler, hvoraf han lånte de 600 rigsdaler i Enkekassen. Han blev trolovet 28/ med præstens tjenestepige i Holstebro, Else Cathrine Ottesdatter, og gift 1/ i Holstebro kirke. Brudens herkomst er i øvrigt ukendt. Ægteparret fik otte børn på gården i Vindgab frem til To af børnene døde dog som små, og i 1801 boede ægteparret fortsat på gården sammen med fem af børnene. Før1812 var ægteparret flyttet til Feldthus i Vind sogn. Christen Madsen døde 20/ som aftægtsmand på gården Fuglsang i Vind sogn 81 år gammel. Enken, Else Cathrine Ottesdatter, døde 15/ angiveligt 82 år gammel. Vedrørende børnene blev det ældste, Mette Marie Christensdatter døbt 20/ i Vind kirke, men hun døde og blev begravet 22/ i Vind kun ½ år gammel. Den næste datter kom også til at hedde Mette Marie Christensdatter og blev døbt 16/ i Vind kirke, hvor hun også blev konfirmeret Hun blev gift 26/ med den 60årige enkemand og gårdmand Jens Sørensen fra gården Stokvad i Tvis sogn. Med ham fik hun syv børn, inden han døde 17/ Mette Marie var nu en velhavende gårdmandsenke, og hun 62 af 171

63 Karl Karstensens tipoldeforældre blev gift igen 27/ i Tvis kirke med den 36årige ungkarl Niels Christensen, og fik med ham en søn, som blev morfar til Karl Karstensen. Mette Marie døde 23/ i Tvis 92 år gammel, og hendes liv er beskrevet mere indgående i et foregående afsnit (mff). Det næste barn var en søn, Mads Christensen, som blev døbt 17/ Vind i kirke. Som 14årig kom han til gården Hestbjerg i Idom sogn som tjenestedreng, og senere flyttede han til Stokvad hos sin storesøster som tjenestekarl. Iflg. lægdsrullen var han 166 cm høj og blev udskrevet som soldat ved det Oldenborgske Regiment, men slap fri for værnepligten i Han opholdt sig hos sine forældre i Fuglsang i Vind sogn, da han 8/ blev gift i Nr. Omme kirke med den jævnaldrende pige Inger Marie Nielsdatter fra Askov i Nr. Omme sogn. Ægteparret bosatte sig på et husmandssted i Fuglsang og fik der en datter, Christiane, 3/ Da hun blev konfirmeret 1835 var familien flyttet til et husmandssted i Bastenråtoft i Torsted sogn. Her døde Inger Marie Nielsdatter 26/ af brystsyge 70 år gammel. Mads Christensen døde 19/ som aftægtsmand på husmandsstedet 75 år gammel. Peder Christensen blev døbt 14/ i Vind kirke. Iflg. lægdsrullen blev han hjemme på Vindgab hele sin barndom og ungdom. I 1798 blev hans højde målt til 68 tommer (178 cm) ca. 10 cm over middelhøjden for unge mænd på den tid. Han led imidlertid af en benskade og blev kasseret til militærtjeneste i Hans videre skæbne er ukendt. Marianne Christensdatter blev døbt 18/ i Vind kirke. Der er ikke fundet oplysninger om hendes barndom og ungdom, men da hun som 39årig blev gift 19/ i Torsted kirke med den 49årige enkemand og boelsmand, Christen Mouridsen, opholdt hun sig hos sin far i Feldthus. Christen Mouridsen havde mindst tre døtre med sin afdøde kone, Else Margrethe Hounisdatter, som døde 18/ i Hover. Marianne og Christen bosatte sig i Hover sogn og fik der 29/ en datter, Else Margrethe, opkaldt efter Christens afdøde kone. Christen Mouridsen døde 17/ og blev begravet i Hover 60 år gammel. Herefter mistes ethvert spor af familien. Anne Marie Christensdatter blev døbt 5/ i Vind kirke. Ved folketællingen 1801 var hun stadig hjemme hos forældrene, men i 1810, da hun stod fadder i Tvis kirke til en niece, var hun tjenestepige i Fjaltring præstegård. Hun blev gift 19/ med den 34årige ungkarl, Jens Jensen Hede fra Galtmosehus i Torsted sogn. Ægteparret bosatte sig først i Galtmosehus med brudgommens far på aftægt, og der fik de en datter 1817 og to sønner i 1819 og I 1823 flyttede familien inkl. Jens Jensens far til Fuglsang i Vind sogn, og der fik de endnu en søn og en datter. Farfaderen døde 20/ år gammel, og i 1834 boede familien i Feldthus med tre af børnene hjemme. Jens Jensen døde 6/ år gammel, og Anne Marie sad nu alene tilbage med tre ukonfirmerede børn. Hun drev gården videre sammen med børnene, og i 1855 havde den yngste søn, Christian, overtaget gården og Anne Marie var gået på aftægt. Hun døde 15/ år gammel. Otte Christensen blev opkaldt efter morfaderen og døbt 12/ i Vind kirke, men døde og blev begravet 3/ kun 7 uger gammel. Christen Christensen 17/ i Vind kirke. Ved sessionen blev hans højde målt til 166 cm, og han blev indkaldt til dragonregimentet på Fyn. Der døde han i marts 1813 kun 23 år gammel. (mmff) Jens Andersen (Feldberg) og (mmfm) Maren Andersdatter, Timring Jens Andersen (Feldberg) var søn af Anders Lassen Skjøtt og Maren Jensdatter. Han blev født i Vesterbjerge i Sønder Felding sogn ca og døde 16/ på gården Feldberg i 63 af 171

64 Karl Karstensens tipoldeforældre Timring sogn 82 år gammel. Han var kusk på godset Møltrup, da han 3/ blev trolovet og 11/ viet i Timring kirke til Maren Andersdatter, en datter af Anders Nielsen Lustrup og Maren Madsdatter. Hun blev født 17/ i Timring og døde sammesteds 3/ år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Maren Jensdatter Mariane Jensdatter Anders Jensen Anders Christian Jensen Lars Jensen (mmf) Christen Jensen Mariane Jensdatter * Timring * Timring * Timring * Timring * Timring * Timring * Timring Timring 2 uger gl Timring 8 år gl Idom 64 år gl. eft Vinding - 86 år gl Timring 82 år gl Nr. Felding 63 år gammel Efter Marens død i 1828 giftede Jens Andersen sig igen i 1830 i Snejbjerg kirke med Anna Kirstine Nielsdatter, en datter af fæstebonde Niels Jensen og Apelone Pallesdatter. Hun blev født 6/ på Kjærgård i Skjern sogn og døde 28/ år gammel. Ægteparret fik ingen børn. Efter Jens Andersens død 1837 blev Anna Kirstine Nielsdatter gift igen 28/ i Timring kirke med Jesper Nielsen, en enkemand 49 år gammel og husmand i Bjerregårdhus i Timring sogn. Jens Andersen blev født i Sdr. Felding sogn, voksede op på en gård i Vester Bjerge, og blev konfirmeret 1772 i Sdr. Felding kirke. Der var ti børn i hjemmet, og Jens var tredjeældst. Han var kusk på godset Møltrup i Timring sogn, da han 11/ blev gift i Timring kirke med Maren Andersdatter. Hun var en datter af Anders Nielsen Lustrup og Maren Madsdatter og blev døbt 17/ i Timring kirke som den næstældste af fire børn. Faderen havde haft en fæstegård i Birkmose i Timring sogn under godset Møltrup og var død året forinden. Anders og Maren fik den store gård Feldberg i fæste fra Møltrup og flyttede dertil sammen med Marens mor. Hun døde imidlertid allerede året efter. Ved folketællingen 1787 boede Jens og Maren på Feldberg og havde en 10årig tjenestepige. De blev selvejere da Christen de Linde på Møltrup i 1791 solgte sine bøndergårde til fæsterne. Jens købte Feldbjerg for 360 rigsdaler og udstedte en panteobligation til de Linde på 350 rigsdaler med en forrentning på 4%. Feldbergs hartkorn var 2 tønder 5 skæpper 2 fierdingkar 2 album svarende til ca. 250 ha mest hede. Skødet på gården følger herefter: Ulfborg-Hind Herreders Skøde- og Panteprotokol 1792 Skøde dateret 4. oktober 1791 fra Christen de Linde til Jens Andersen på Feldberg i Timring Sogn. Underskrevne Christen De Linde til Møltrup Deres Kongelig Majestæts Bestalter Capitaine af Infanteriet, Til staaer og hermed Giør Vitterligt; at have solgt og afhændet ligesom ieg herved sælger skiøder og afhænder fra mig og mine Arvinger, til Jens Andersen Feldbarg og hands Arvinger, én mig tilhørende Gaard, som hand hidtil haver haft i Fæste med de udtrykkelige Vilkor: at Jens Andersen Feldberg opfylder den Kongelige Resolution af 8de December 1784, som i Besynderlighed allernaadigst Befaler, at dersom indbemeldte Gaard igien sælges til en Hoved Gaard, denne da ingenlunde maae komme i Betragtning til Hoved Gaardens Completering, og dernæst at Jens Andersen strax efter dette Skiødes annammelse forsikkrer sin Gaards Bygninger i Brand Cassen saa forbindes hand og herved at efterkomme allernaadigst Resolution af 13ten July 1785, saavelsom alle Kongelige Ordres, Selv Ejere Betræffende og endelig forbindes Jens Andersen Feldberg at op fylde de af ham indgangne Kiøbe Conditioner af Dato 26 January, og 8de Juny sidst, aldt saaledes som samme ved Hammerum Herreds Rett findes Protocolleret, og maae denne Gaard ikke til nogen sælges uden at forbinde dem til at opfylde og efterleve aldt forommeldte Feldberg kaldet Beligende i Timmering Sogn, Ulfborg Herred Bøufling Amt Riiber Stift, hvis contribuerende ager og Engs Hartkorn er 2 Tønder 5 Skpr 2 Fdk 2 Al: hvilken Gaard med sine Bygninger, Besætning og Inventario, samt jorder og Eiendomme af ager, Eng, Heede 64 af 171

65 Karl Karstensens tipoldeforældre og Moeser, aldt ligesom ieg det har Eiet og Kiøberen tilforn været forundt udi Fæste, skal fra denne dag af Tilhøre Jens Andersen og hands Arvinger uden nogen videre Reservation, end de som udi forbemeldte Kiøbe Conditioner af indeværende Aar findes anført, og da Kiøberen Jens Andersen ved sin til mig i dag udstædte Pandte Obligation haver givet mig forsikkring for den Belovede Kiøbe Summa 360 rdr Siger 360 rdr, saa er det i følge den mig allernaadigst meddeelte Kongelige Tilladelse af 21 April sidst ieg herved frasiger mig og mine Arvinger, ald ydermeere Lod, Deel,eller Rettighed til eller udi ermeldte Gaard dens Tilliggende og Tilhø rende som herefter skal tilhøre Jens Andersen og hands Arvinger, som deres Lovlig Tilkiøbt Eiendom den ieg i overensstemmelse med Kiøbe Conditionernes Indhold af 26 January og 8de Juny dette aar efter Loven og Anordningerne Hiemler Kiøberen, ved dette mit udgivne Lovlige Skiøde, som til Tinge læses og Protocolleres, uden mig derfor at Lade indvarsle. Møltrup den 4de October 1791 C: Linde (L:S:) Conform med originalen bevidnes af C: Linde Læst i Retten den 13ten Juny 1792 Der var ganske vist et stort jordtilliggende til gården, men det opdyrkede areal var beskedent, og bygningerne omfattede kun et stuehus i syd og et mindre hus mod vest. I årene fik Jens og Maren syv børn, hvoraf de to ældste døde i barnealderen. I 1801 bestod husstanden af forældrene med fem mindreårige børn samt Marens 15årige søster som tjenestepige. Jens Andersen og Maren drev gården i 42 år, indtil de gik på aftægt i 1826 og solgte gården til sønnen Christen Jensen for 800 rigsbankdaler. Desuden blev der oprettet en aftægtskontrakt med ydelser til en værdi af 45 rigsbankdaler årligt som følger: Ulfborg-Hind Herreders Skøde- og Panteprotokol, side 377A-378A. Aftægtskontrakt mellem Jens Andersen / Maren Andersdatter og Christen Jensen, dateret 21. oktober 1825, tinglyst 11. oktober Opholds Contract Oprettet imellem mig Jens Andersen Feldberg og min Søn Christen Jensen af Feldberg. Jeg Jens Andersen haver med min Hustrues Maren Andersdatters Villie og Samtykke ved Testamente af 17de Juni 1818, som nu først er gjældende Aar 1825 den 20de Octbr: har afstaaet, bortskjødet og overdraget til min Søn Christen Jensen Feldberg min iboende Gaard Feldberg staaende for Hartkorn 2 Tdr: 5 Skpr: 2 Fkr: 2 Alb: med paakommende udtrykkelige Vilkaar og Maade: Bygninger samt Jorden og Ejendomme, paa efterstaaende udtrykkelige Vilkaar og Maade. 1 Forbinder min Søn Christen Jensen eller Gaardens efterkommende Eiere sig til at opføre til vor Aftægts Beboelse ved Gaarden 5 Fag Huus hvoraf de 3 Fag som forsvarlig opbygget og forsynet med Vinduer og Dørre, Skorsteen, Kakkelovn, Dørre og alt hvad Fornødenhed udfordrer af Træe, Leer og Tag, samt vedligeholdes i Fremtiden af ham eller Gaardens eier uden Betaling og opføres naar forlanges. 2 Forpliger bemeldte min Søn, Arvinger eller Gaardens efterkommende Eiere at yde os 30 Læs Tørv, hver Læs beregnet til 7 Snese saa og 4 Læs Klyne af forsvarlig Størrelse aarlig som i rette Tid tørres, hjemføres og i stak sættes og tildækkes som hans egne og aarlig 3 Traver Lyng hjemført og tildækket. 3 Nyder jeg og Hustrue af vores Søn Christen Jensen, Hustrue, Arvinger eller efterkommende Eiere aarlig til vores Underholdning vores Levetid 4 Tdr: Rug, 2 Tdr: Byg, og 2 Skpr: Gryn forsvarlig Korn og Maal, hvor paa i ingen Maade maa være at klage, fornævnte Korn ydes os aarlig i vort Huus i 4re Terminer, samt føres os til og fra Møllen efter Fornødenhed naar forlanges. 4 Ligeledes leveres os af min Søn Christen Jensen, Arvinger eller Beboere af Gaarden aarlig til Underhold ning og til rette Tider en halv Lispund sød Ost, 1 Lispund tør Flæsk, 3 Snese Hvilling, 5 Torsk, 1 Skp Salt, 1 Skp Humle, 12 Potter Brændeviin, som leveres os 1 Potte ved hver Maaneds Indgang, 1½ Lispund Smør, 8 Snese Hønseæg, 1 Tønde Kartofler, 1 Pund Kaffebønner, ½ Pund Sukker, alt uden Betaling. 5 Nyder jeg og Hustrue aarlig 3 Potter nymalket Mælk fra Maiidag til Mikkels dag og 2 Potter fra Mikkels dag til Maiidag daglig. 6 Endvidere skal det være mine kjære Forældre uforment naar de drage fra os paa Aftægt at udtage af Faarehjorden 4 Faar som fodres og Græsses tillige med mine egne aarlig og vedligeholdes af mig Arvinger eller Gaardens Efterkommere, uden nogen Afgang i Tallet for saafremt de selv uddøer saaledes at de som døer ind sættes uden Betaling af Hjorden igjen, saae tilstedes dem og at udtage af Hjorden aarlig 2de Faar til Slagt, hvorfor gives 2de Lam tilbage igjen af deres ved Hjorden værende Antal, hvilke skiftes med Ulden. 7 Skal det være mine Forældre uformeent at have frie Adgang at tage deres fornødne Kaal til Brug i Gaardens Eieres Kaalhave. 8 Naar en af os mig eller Hustue ved døden afgaar, fragaaer af hvad i 3die og 4de Post er meldt 2 Tdr: Rug, 1 Snees Hvilling, 2 Torsk, 5 Pund Smør, 3 Snese Æg. 65 af 171

66 Karl Karstensens tipoldeforældre 9 Naar jeg Jens Andersen og Hustrue.. at flytte paa vor Aftægt forbeholder vi os Ret at medtage af Gaarden 1 Seng, Kiste og Gangklæder, 1 Klokke samt al anden til vor Aftægts Beboelse fornøden Huusgeraad, efter Rimmelighed til Brug. 10 Forpligtes min Søn Christen Jensen, Hustrue, Arvinger eller Gaardens efterkommende Eiere og Beboere i Alderdoms og Sygdoms Tilfælde at vise os al muelig og behøvende Hjælp med Pleie og Opvartning, saasom med Brød at bage, Øl at brygge, Vand og Tørv at indbære og ald anden uafvidende Trang at afhjælpe, saa og kjøre os til og fra Kirke naar forlanges alt uden Betaling. 11 Paa det at jeg Jens Andersen og Hustrue kan være forsikkret paa den betingede Aftægt forbeholder jeg og Hustrue os 1ste Prioritets Panterettighed i Gaarden Feldberg af Hartkorn 2 Tdr: 5 Skpr: 2 Fkr: 2 Alb:. Iøvrigt forbindes min Søn Christen Jensen eller Arvinger og efterkommende Eiere eller Beboere af fornævnte Gaard denne Contract urykkelig at efterleve, og bliver at anmærke at Aftægten er ansat og beregnet til aarlig Værdie 45 rbd rede Sølv og 5 Gange fordoblet bliver 225rbd rede Sølv, naar min Søn eller efterkommende Eiere af Gaarden opfylder foranførte, saa tilskjøder jeg ifølge mit Testamente ham og Arvinger benævnte Gaard med Besætning, Ud og Indboe, og forpligter jeg mig og Arvinger efter Loven og Anordninger, at hjemle ham og Arvinger det derved solgte, og maa dette Contract tinglæses og protocolleres, uden mig derfor at lade indvarsle. Til Bekræftelse under min Haand og 2 de Vitterligheds-Vidners Overværelse. Feldberg d 21 Octbr: Christen Jensen Feldberg /:L:S:/ Efter Forlangende underskriver til Vitterlighed. Christen Thomsen. Bertel Schou. Foruden foranførte bestemte Aftægt forpligter jeg mig endvidere herved til at betale mine Forældre hver 1ste Maii saa længe de leve 3 rbd siger tre Rigsbankdaler rede Sølv. Actum ut supra den 29 April 1826 Christen Jensen Læst ved Ulfborg Hind Herreders Ret den 11 te Octbr: Sponneck Maren Andersdatter døde 3/ og blev begravet i Timring 65 år gammel. Efter Marens død i 1828 giftede den 74årige Jens Andersen sig igen i 1830 i Snejbjerg kirke med den 49årige Anna Kirstine Nielsdatter, en datter af fæstebonde Niels Jensen og Apelone Pallesdatter. Hun var født 6/ på Kjærgård i Skjern sogn. Ægteskabet gav nogle uoverensstemmelser i familien, som Jens og Marens oldebarn, Christen Feldbjerg Larsen ( ) i Nybo har fortalt om til Konrad Understrup, der i bogen om Timring sogn fra 1929 citerer Kræ Nybo for denne historie: Det var nok Jens Feldbjerg, der kom paa Aftægt og fik sig en ung eller yngre Kone. De boede sydøst for Gaarden i et Hus. Den unge Kone kunde ikke enes med Folkene i Feldbjerg. Nu, Jens Feld berg dør, og hans Kone gaar ned til Gaarden: De kunde da ikke have Jens liggende paa Langhalm - hun havde saa lidt Plads til ham. Det fik hun Lov til. Men saa snart det var gjort, sagde Enken, at nu kunde de behol de ham, saa længe de vilde, hun havde haft ham længe nok. - De maatte saa købe Kiste og sørge for, at han blev begravet. Jens og Anna Kirstine fik som ventelig ingen børn. Jens Andersen døde 16/ og blev begravet i Timring 82 år gammel. Efter Jens Andersens død 1837 blev Anna Kirstine Nielsdatter gift igen 28/ i Timring kirke med en 49årig enkemand, Jesper Nielsen, husmand i Bjerregårdhus i Timring sogn. Han døde imidlertid allerede 16/ kun 53 år gammel. Anna Kirstine var nu enke for anden gang og blev først boende i Bjerregårdhus som husholderske for de nye ejere. Hun døde 28/ som almisselem i Lerager i Timring 79 år gammel. Vedrørende Jens Andersens og Maren Andersdatters børn, døde de to yngste: Maren Jensdatter 28/ uger gammel og Mariane Jensdatter 30/ år gammel. Anders Jensen blev født 21/ på Feldberg og hjemmedøbt dagen derpå, og dåben blev publiceret 27/9 i Timring kirke. Iflg. lægdsrullen blev han i hjemmet til han 1812 blev udskrevet til militærtjeneste hos dragonerne på Fyn. Hans højde blev noteret til 66 tommer (173 cm). Han slap ikke fri fra militæret før 1821 og blev gift 20/ i Tvis kirke med den 27årige pige Christiane Bertelsdatter. Samtidig købte han gården Simonstrup i Idom sogn, hvor ægteparret 9/ fik en søn Jens Christian. Christiane døde imidlertid 1/ kun 30 år gammel. Anders giftede sig igen 12/ i Idom kirke med sin 19årige tjenestepige Ingeborg Jensdatter. Ægteparret fik fem børn, og husstanden bestod i 1845 af forældrene og alle børne66 af 171

67 Karl Karstensens tipoldeforældre ne: Jens Christian 19 år, Jens 16 år, Christiane 13 år, Ane 11 år, Maren 9 år og Ane Marie 2 år gammel. Anders Jensen døde 16/ og blev begravet i Idom 64 år gammel. Efter nogle år overdrog enken, Ingeborg, gården til sin søn Jens, og hun blev 80 år gammel, før hun døde Anders Christian Jensen blev født 10/ hjemmedøbt dagen derpå, og dåben blev publiceret 4/3 i Timring kirke. Iflg. lægdsrullen blev han i hjemmet til han 1814 blev indkaldt til Københavnske livregiment. Hans højde blev målt til 64 tommer (167 cm). Efter 2 års tjeneste i København blev han overført til seks år tjeneste ved 2. Jydske Regiment i Viborg. Han blev gift 19/ i Nr. Felding kirke med den 22årige Johanne Jensdatter fra Harrestrup i Nr. Felding sogn. I 1834 var han gårdmand i Harrestrup med to voksne tjenestefolk. Desuden havde ægteparret fået fem børn: Jens 10 år, Jens Peder 8 år, Peder 6 år, Ane Marie 3 år og Ane Harrestrup 1 år gammel. I 1836 forlod familien sognet og flyttede til gården Abisgade i Torsted sogn. Her blev de kun et år og flyttede da til Assing sogn, hvor ethvert spor af familien forsvinder. Meget tyder således på, at det gik rigtig dårligt for familien. Lars Jensen blev født 7/ og hjemmedøbt samme dag, og dåben blev publiceret 23/2 i Timring kirke. Iflg. lægdsrullen blev han i hjemmet, til han 1816 blev indkaldt til rytteriet (curasseer), som han var tilknyttet til Hans højde blev målt til 64 tommer (167 cm). I 1722 var han tjenestekarl på gården Hadskjær i Vinding sogn. Han blev gift 22/ i Vinding kirke med Marie Anne Christendatter - tjenestepige i degneboligen i Vinding og født ca i Rind sogn. Omkring 1726 købte Lars gården Strade i Vinding sogn, og i 1834 omfattede gårdens husstand ægteparret med en 4årig søn, Jens, samt en voksen tjenestepige og to lejefolk. I 1840 var der kommet endnu en datter, Maren. I 1860 havde sønnen, Jens, overtaget gården med forældrene på aftægt, og Jens var da gift og havde tre børn. Aftægtsfolkene blev på gården til deres død. Mariane Christensen døde 8/ år gammel, og Lars Jensen døde 4/ år gammel. Christen Jensen blev født 10/ og hjemmedøbt dagen derpå, og dåben blev publiceret 23/7 i Timring kirke. Han fik 7/ en uægteskabelig datter, Else Marie Christensensdatter, med den 21årige Christiane Nielsdatter. Else Marie blev døbt 6/ i Vildbjerg kirke. Hun blev Karl Karstensens mormor. Christen overtog senere fødegården og blev gift med Kirstine Christensdatter, og de fik sammen seks børn. Christen Jensen blev 82 år gammel, og hans liv er nøjere beskrevet i afsnittet (mmf). Jens Andersens og Maren Andersdatters yngste barn, Mariane Jensdatter, blev født 14/4 1799, hjemmedøbt dagen derpå, og dåben blev publiceret 2/6 i Timring kirke. Her blev hun også konfirmeret Hun blev gift 22/ i Timring kirke med den 30årige ungkarl Laust Christian Andersen fra Halkjær i Nr. Omme sogn. De nygifte flyttede ind på Feldberg, hvor de 4/ fik en datter Maren. I 1825 var de flyttet til Nr. Omme, hvor de 20/ fik en datter Christiane. I 1834 var Laust blevet gårdmand på Skindbjerggård i Nr. Felding sogn. I 1840 havde ægteparret fået yderligere en datter Marie Sophie, og i husstanden indgik også to udliciterede fattiglemmer. I 1850 var ægteparret gået på aftægt på gården, som var overtaget af den ældste datter og hendes mand. Laust og Mariane havde desuden deres datters, Christianes, uægteskabelige datter, Mariane Lauridsen, i pleje. I 1860 var Laust og Mariane flyttet til et hus i Nr. Felding sammen med plejedatteren og deres yngste ugifte datter, som var skrædder. Mariane Jensdatter døde 24/ år gammel, og Laust Christian Andersen døde 25/ år gammel. 67 af 171

68 Karl Karstensens tipoldeforældre (mmmf) Niels Christian af Holsten og (mmmm) Else Marie Jonasdatter, Vildbjerg Else Marie Jonasdatter var datter af skrædder Jonas Nielsen og Ane Nielsdatter. Hun blev døbt 12/ i Kvols sogn og døde 5/ i Vildbjerg sogn 76 år gammel. I 1799 fødte hun en datter udenfor ægteskab, og som barnefader udlagde hun Niels Christian af Holsten Barn: (mmm) Christiane Nielsdatter * Ørre Lønborg 63 år gl. Else Marie Jonasdatter blev gift 20/ i Vildbjerg med Lars Pedersen, født 23/ i Heager og døbt i Vildbjerg. Han var skrædder og døde 25/ i Vildbjerg 59 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Mette Larsdatter Else Katrine Larsdatter Peder Larsen Mariane Larsdatter * Vildbjerg * Vildbjerg * Vildbjerg * Vildbjerg Vildbjerg 82 år gl.? Sdr. Bjert 77 år gl Nr. Omme 74 år gl. Else Marie Jonasdatters far var søn af en svensk officer, som efter tilfangetagelse var gået i dansk krigstjeneste og senere havde giftet sig med en dansk bondepige og bosat sig på Viborgegnen. Faderen hed Jonas Nielsen og ernærede sig som skrædder, skoleholder og husmand, først i Kvols sogn og senere i Knudby i Tårup sogn. Han var gift med Ane Nielsdatter, og ægteparret fik ni børn, hvoraf Else Marie var nr. 6 i rækken og blev døbt 12/ i Kvols kirke. Hun blev konfirmeret 1785 i Tårup kirke. Ved folketællingen 1787 havde hun forladt hjemmet, og det var sandsynligvis hende, der var køkkenpige hos en familie i Viborg. I 1790 stod hun fadder i Viborg Sortebrødres kirke til sin storebrors, Niels Jonasens, søn, Peder, sammen med sin anden storebror Niels. Herefter er intet fundet om hendes færden, før hun 10/ fødte sin uægteskabelige datter, Christiane, i Ørre præstegård. Hun nægtede imidlertid at opgive sit navn, og som far til barnet udlagde hun "Niels Christian af Holsten". I et afskrevet eksemplar af ældre kirkebøger har præsten imidlertid tilføjet et notat: "flyttede med Moderen, som boer i Vildbjerg Sogn og var givt med Skrædder Lars Bak paa Lysgaard Mark 1807". Det har dog ikke været muligt at finde vielsen i nogen kirkebøger, men 19/ fik "Lars Pedersen Bach og Hustrue Else Marie i Lysgaard" en datter Mette døbt. Lars Pedersen blev født 23/ i Heager i Vildbjerg sogn som den tredjeældste af syv børn. Forældrene døde tidligt, faderen i 1793, da Lars var 21 år gammel. Moderen giftede sig anden gang 20/ med Anders Mathiasen i Heager. Ved folketællingen 1801 var Lars Pedersen stadig i hjemmet og var blevet skrædder og var ugift. Han og Else Marie Jonasdatter må således være blevet gift mellem 1801 og Ægteparret fik yderligere tre børn: Else i 1808, Peder i 1811 og Mariane i Hvorvidt Else Maries uægteskabelige datter voksede op med sine halvsøskende er usikkert, men da hun blev konfirmeret 1814 blev hun benævnt Christiane Nielsdatter Bach. Familien boede på et husmandssted på Lysgård Mark i Vildbjerg sogn først som fæstere, men i 1808 fik Lars Pedersen skøde på stedet, som omfattede ca. 8 ha fordelt på en hovedlod ved huset syd for gården Lysgård og en englod mod nordvest. Købsprisen var 190 rigsdaler, hvoraf Lars Pedersen lånte de 120 rigsdaler fra Christen Sørensen Ølgård fra Pugdal i Vildbjerg sogn. Fra brandtaksationen, som blev foretaget den 29/ ved vi, at der var 2 bygninger, et stuehus og udhus af meget beskedne dimensioner, men altså et egnstypisk husmandssted. Bygningerne beskrives sådan: Stuehuuset i Nord 5 Fag. 7½ Alen dyb, Fyrre under og overtømmer, Leervægge, Straae og Lyng Tække, Fyrre Loft over 3 Fag, fornødne Vinduer og Døre, en Skorsteen med brændte Steen i Piiben, en Bagerovn. Indrettet til een Stue, et Kammer, Forgang Kiøkken og Bryggerhuus 68 af 171

69 Karl Karstensens tipoldeforældre taxeret og forsikkret for 180 rigsdaler.det øster Huus 7 Fag, 7½ Alen dyb, Fyrre under og overtømmer, Leervægge, Straae og Lyng Tække. Indrettet til tærske Loe, Korn og Høe Lade samt Fæehuus og Svinehuus 70 rigsdaler. Samlet vurdering altså 250 rigsdaler. Med en moderne målestok var stuehuset omkring 41 m2 og udhuset ca. 58 m2 lidt afhængigt af, hvad man ansætter 1 fag til. Beskrivelsen bekræftes af matrikelkortet, der er tegnet Her består ejendommen af 2 smalle jordstykker beliggende lidt syd for Lysgård. Bygningerne er tegnet som sammenbyggede i en vinkel, med en længe i nord og en i øst svarende til brandforsikringens beskrivelse. Der er tegnet et havestykke nord for stuehuset. Lars Pedersen Bach lånte 50 rigsdaler i 1830 af den ældste datters svigerfar på gården Tusing, og renterne af dette beløb skulle efter svigerforældrenes død tilfalde Vildbjerg vestre skole. Lars døde 25/ år gammel. Af skiftet efter ham fremgår, at hjemmet havde et meget beskedent indbo med få fyrretræsmøbler, de mest nødvendige køkkenredskaber og arbejdsredskaber. Besætningen bestod af 2 køer. Boets værdi blev opgjort til 180 Rigsdaler inkl. bygninger og besætning, og begravelsesomkostningerne og gælden udgjorde 133 rigsdaler. Efter Lars Pedersens død solgte Else Marie Jonasdatter i juni 1832 ejendommen med tiender til Ole Pedersen Krog på Lysgaard for 50 rigsdaler. Den lave pris kunne tyde på, at ejendommen var i dårlig stand, og den blev nedlagt og sammenlagt med naboejendommen nogle få år senere. Else Marie Jonasdatter gik derefter på aftægt hos datteren på gården Tusing i Vildbjerg sogn. Hun døde 5/ år gammel. Skiftet følger herefter: Hammerum Herreds Skifteprotokol Aar 1845 den 10de Marts mødte paa Skifteforvalteren Contoir Nørholm Gaardmand Lars Jensen af Tusing i Vildberg Sogn og anmeldte at Enke efter Huusmand Lars Pedersen Bak paa Lysgaard Mk i Vildberg Sogn, Else Marie Jonasdatter igaar var død i Tusing og at hun efterlader sig 3de Livsarvinger nemlig 1 en Søn Peder Larsen i Aidrup [Agtrup], Sønder Bjert Sogn i Nærheden af Kolding i det Slesvigske, omtrent 30 Aar gl, en Datter Mariane gift med Huusmand Diderik Nielsen i Nøromme Sogn en do. Mette, gift med Anmelderen. Las Jensen Aar 1845 den 14 Marts mødte ifølge Hr raad Herredsfoged Hunderups Ordre Sognefoged Iver Merrild med tiltagen Vidne og Vurderingsmand Peder Sigvardsen af Pugdahl, bege af Wildberg Sogn hos Lars Jensen Tusing i samme Sogn, for at registrere og vurdere Boet efter sidstnævntes Svigermoder Else Marie Jonasdat ter. Forretningen foretoges da saaledes. Rbd Mk Sk Rbd Mk Sk 1 Fyhr Bord Tørklæder Par Skoe, 1 Par Træsker Hovedkaper Spinderok Kurv med Hovedtøj Skee, 1 Fyrfad Bog? nogle Klude Pung, 1 fyhr Æske Underkjovler , 1 Lysedug Fyhr Kiste med Laas Forklæder Overdyne Sort Kjole med Forklæde Hølsklæder blaae Kramkjole korte Puder Rødstribet Trøje Underbrædsel Ildklemme Uldklokke Mufe, 1 par Strømper Videre forefandtes ikke og Lars Jensen saavel som hans Kone forsikrede at de ikke vidste mere som kunde komme den her registrerede Boe til Indtægt. Og saaledes er denne Forretning afholdt og sluttet efter vores bedste Skjøn og Overbevisning, bevidnes Iver Merrild Jens Sigvardtsen Aar 1845 den 27 November blev paa Skifteforvalterens Contoir paa Nørholm foretaget Skiftet efter Enken Else Marie Jonasdatter af Lysgaard Mark i Vildberg Sogn i Overværelse af Vidnerne Warthoe og Biørn. Arvingen Afdødes Svigersøn Lars Jensen af Tusing mødte og fremlagde en Regning til Beløb 6 Rbd 5 Mk 10 Sk eller 11 Rbd 9 Mk, deels for Udgivter ved Begravelsen og deels for Pleie og Opvartning. Paa hans Forsikring om at Boet ikke eiede videre end det registrerede, og da han paatog sig at tilsvare ethvert mulig andet rettelig Krav paa Boet, blev dettes til 9 Rbd 2 Mk 2 Sk vurderede Effecter, ham overdragne, imod at han tillige betaler 69 af 171

70 Karl Karstensens tipoldeforældre Skifteomkostningerne som ere Til Skifteforvalteren 1/3 poc Afgivt Kongens K deraf Skiftebeskrivelsen Justitsfondet Vidner og Vurderingsmænd Til Sognefogden i Wildberg for en Tilsigelse Tils: Skiftet er saaledes sluttet. Las Jensen Rbd Mk Sk / / Rbd Mk Sk Vidner: Biørn Warthoe Benærk, at der kun er angivet tre livsarvinger. Else Katrine mangler og var nok død før moderen. Mere bemærkelsesværdigt er det, at også den illegitime datter, Christiane, mangler, selvom hun stadig var i live og opholdt sig som enke på Quistrup gods. Imidlertid var det uden større betydning; idet boets værdier var så små, at der ikke blev penge til arvingerne. Vedrørende børnene blev Christiane Nielsdatter født udenfor ægteskab 10/ i Ørre præstegård. Også hun fik 7/ en illegitim datter, Else Marie Christensen, med Christen Jensen fra gården Feldberg i Timring sogn som udlagt barnefader. Hun blev oldemor til Karl Karstensen. Christiane og Christen Jensens liv er beskrevet i et foregående afsnit (mmf). Else Marie Jonasdatters og Lars Pedersens ældste datter Mette Larsdatter blev døbt 19/ i Vildbjerg kirke, hvor hun også blev konfirmeret 29/ Hun blev gift 12/ i Vildbjerg kirke med den 28årige gårdmandssøn Lars Jensen fra gården Tusing i Vildbjerg sogn. Ægteparret overtog Tusing 1830, da Lars Jensens forældre, Jens Hansen og Maren Laustdatter gik på aftægt. I 1834 var også Mettes mor gået på aftægt på gården, og ægteparret havde da to børn samt en tjenestepige. Ægteparret fik i alt ti børn frem til I 1970 var ægteparret gået på aftægt og havde overgivet gården til en søn, Niels Peder Larsen. Mette Larsdatter døde 1/ på gården 82 år gammel. Enkemanden, Lars Jensen, blev også på gården til sin død 16/ år gammel. Else Katrine Larsdatter blev døbt 26/ i Vildbjerg kirke. Det har ikke været muligt at finde hendes konfirmation, men i 1827 var hun tjenestepige på Østergård hos Ole Olsen Fuglberg og flyttede sidst på året til godset Quistrup. Herefter mistes ethvert spor af hende. Peder Larsen blev døbt 24/ i Vildbjerg kirke, hvor han 2/ også blev konfirmeret, mens han tjente som hyrde hos gårdmand Niels Andersen i Rødding. Herfra flyttede han til en gård i Snejbjerg, hvor han tjente et år, inden han flyttede tilbage til Vildbjerg. Ved sessionen blev hans højde målt til 65 tommer (170 cm) og han fik en anmærkning for at have krumme og stive mellemfingre fremkaldt ved hårdt fysisk arbejde. I 1832 fik han amtspas til Holsten og blev 19/ gift i Sdr. Bjert kirke med den jævnaldrende Else Hansdatter Carlsgaard. I 1845 boede ægteparret i Indesthus ved Agtrup og havde to sønner: Laurits 7 år og Hans 6 år gammel, og Peder Larsen levede som daglejer. Else Hansdatter døde ½ år gammel. I 1880 var Peder Larsen stadig arbejdsmand og boede hos sin søn Laurits, som var væver. Peder døde 1889 på Agtrup fattiggård 77 år gammel. Yngst af børnene var Mariane Larsdatter, og hun blev født i Bakhuset 14/ og døbt i Vildbjerg kirke, hvor hun også blev konfirmeret 10/ godt en måned før hendes far døde. I 1834 var hun tjenestepige på nabogården, Lysgård. Hun blev gift 28/ i Vildbjerg kirke med den 28årige ungkarl og smed Diderik Nielsen. Samme år etablerede han sig som smed i Pøl i Nr. Omme sogn. I 1850 var ægteparret flyttet til Kodal i Nr. Omme sogn og havde fået tre børn. I 1855 var de igen flyttet nu til Drapdahl i Nr. Omme sogn, og der var kommet to børn mere. I alt fik ægteparret syv børn: Lars i 1845, Niels i 1848, Sidsel Marie i 1849, Niels 70 af 171

71 Karl Karstensens tipoldeforældre Peder i 1851 (død 1853), Niels Peder i 1853, Jens Christian i 1856 og Mette Marie i Smedehåndværket gav åbenbart en rimelig god indtægt, og 1870 havde Diderik købt en gård i Askov i Nr. Omme sogn. I 1890 var ægteparret gået på aftægt og havde en 11årig sønnedatter i pleje. Mariane Larsdatter døde 30/ år gammel. Diderik Nielsen blev gammel og døde i Askov 28/ år gammel. Karl Karstensens 2*tipoldeforældre (ffmmf) Lars Jensen Skiøt og (ffmmm) Karen Christensdatter, Sdr. Felding Lars Jensens oprindelse er ukendt, men tilnavnet Skytte kunne tyde på, at han sandsynligvis var skytte på den lille hovedgård Fruergård i Sdr. Felding sogn. Han blev sikkert født kort tid før år 1700 og døde efter Han var gift med Karen Christensdatter, hvis oprindelse også er ukendt. Hun døde 19/ i Sdr. Felding angiveligt 83 år gammel, og må således være blevet født ca Ægteparret fik mindst følgende Børn: Lars Larsen (ffmm) Karen Larsdatter (mmfff) Anders Larsen Christen Larsen Mads Larsen Peder Larsen Anne Larsdatter Dorthe Larsdatter Maren Larsdatter *? *ca *ca * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Sdr. Felding eft Sdr. Felding 67 år gl Sdr. Felding 63 år gl.??? eft eft. 1758? Lars Skytte optræder første gang under dette navn i Sdr. Felding kirkebog som fadder i 1728, men vi ved med sikkerhed, at han allerede da havde flere børn. Tidligere var der flere personer i kirkebogen under navnet Lars Jensen, der fik børn. Der var en i Overby, en i Nederby, en i Bjerge og en uden nogen stedbetegnelse, og de angivne børn ovenfor kan derfor være tvivlsomme. Tilnavnet "Skytte" kommer sandsynligvis fra, at han har fungeret som skytte på Fruergård, men i øvrigt ved vi meget lidt om ham. Lars Jensen Skytte var fæstebonde under godset Fruergård på en gård i Vesterbjerge på heden syd for Fruergård. I 1688 hed fæstebonden Jens Lassen, og han var muligvis Lars Skyttes far. Da Lars Skytte og Karen Christensdatter gik på aftægt, overtog den ældste søn, Anders, gården hvilket vist ikke gik helt stille af; idet Anders 1765 måtte stå til skrifte i kirken for at have forsyndet sig mod det fjerde bud. Hans mor døde 19/ efter flere års sygdom angiveligt 83 år gammel. Indtil da var Lars Skytte og hustru jævnligt til alters i Sdr. Felding kirke, men ikke senere, og Lars Skyttes død og begravelse er ikke fundet måske er han flyttet til en anden af sine børn i et andet sogn. Vedrørende Lars Jensen Skiøts og Karen Christensdatters børn er førstnævnte i ovenstående skema, Lars Larsen, kun fundet nævnt en gang i Sdr. Felding kirkebog nemlig som fadder i 1757 til sin brors, Anders Larsens, datter Maren. Dernæst kom Karen Larsdatter, som blev født før kirkebogens start i 1723, og hun blev før 1747 gift med Carsten Iversen. Ægteparret blev tipoldeforældre til Karl Karstensen, og deres liv er omtalt i et foregående afsnit (ffmf). Det næste barn var Anders Larsen, og iflg. aldersangivelsen ved hans begravelse skulle han være blevet født ca I 1744 stod han fadder i Sdr. Felding kirke til Olluf Jacobsens søn, og i 1757 fik han selv en datter Maren døbt med sin søster Anna som gudmor og broderen 71 af 171

72 Karl Karstensens 2*tipoldeforældre Lars samt svogeren Carsten Iversen som faddere. Fra skiftet efter Anders Larsens død ved vi, at han allerede i 1757 havde en søn Christen, som må være blevet født ca Anders Larsen må således være blevet gift før 1750 med sin kone Maren Jensdatter. Ægteparret boede i Vesterbjerge og fik mindst 10 børn: Christen ca. 1750, Karen ca. 1752, Jens ca. 1754, Maren i 1757, Ellitz i 1759, Erich i 1761, Magrethe i 1762, Kirsten i 1765, Andreas i 1769 og Anne i I 1765 måtte Anders i Sdr, Felding kirke i al offentlighed udstå "kirkens disciplin for forseelse imod det 4. bud (Ær din fader og din moder)". Man kan kun gisne om årsagen, men han havde sandsynligvis sin forældre på aftægt, og problemet kunne derfor meget vel have været uenighed om aftægtsbetingelserne. Det kunne måske også være en forklaring på, at faderen tilsyneladende flyttede udensogns efter moderens død i Anders Larsen døde og blev begravet 16/ i Sdr. Felding. Sønnen Andreas overtog bedriften og havde 1787 sin moder, Maren Jensdatter, boende på aftægt sammen med søsteren Kirsten. Moderen døde 12/ år gammel. Anders Larsen Skiøt og Maren Jensdatter blev tiptipoldeforældre til Karl Karstensen, og deres liv er beskrevet i efterfølgende afsnit (mmff). Christen Larsen blev døbt 5/ i Sdr. Felding kirke. Hans far er kun benævnt Lars Jensen og kunne således godt være en af de andre mænd af samme navn. Lars Skyttes svigerfar hed imidlertid Christen, hvilket gør det mere sandsynligt, at drengen var Lars Skyttes. Drengens videre skæbne er dog ukendt. Han er muligvis død som barn; idet dødsfald ikke blev noteret i Sdr. Felding kirkebog før Mads Larsen blev døbt 29/ og var en søn af Lars Jensen i Bjerge, hvor også Lars Skytte boede. Hans videre skæbne er ukendt. Peder Larsen var uden tvivl en søn af Lars Skytte og blev døbt 13/ Hans videre skæbne er ukendt. Anne Larsdatter blev døbt 15/ Hun stod 1761 fadder til sin storebrors, Anders Larsens, søn Erik og i 1765 til hans datter Kirsten. I 1765 var hun tjenestepige hos præsten, og der var hun stadig i juni 1766, men derefter forsvinder ethvert spor efter hende. Dorthe Larsdatter blev døbt 16/ og var datter af Lass Jensen i Vesterbjerge, der sandsynligvis var identisk med Lars Skytte. Hun fik en datter, Anna, med Niels Pedersen Hesselvig (se afsnit "ffff"), født udenfor ægteskab og døbt 21/ Barnet døde et halvt år senere og blev begravet 23/ Dorthes videre skæbne er ukendt. Det yngste barn, Maren Larsdatter, blev døbt i Sdr. Felding kirke 10/ med bl. a. sin storesøster Karen Larsdatter som fadder. Hendes videre skæbne er ukendt. (fmfff) Hans Svarts og (fmffm) Maren Nielsdatter, Næsbjerg Hans Svarts var skrædder, men hans oprindelse er ukendt. Han døde og blev begravet 2/ i Næsbjerg. I 1717 boede han i Mikkelborg nær godset Nørholm, da han blev trolovet 27/10 og gift 14/11 i Næsbjerg med Maren Nielsdatter, en datter af Niels Jensen og Maren Madsdatter. Hun blev døbt 3/ i Næsbjerg kirke og døde 11/ i Næsbjerg 69 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Johan Christian Hansen Svarts Johan Christian Hansen Svarts (fmff) Niels Hansen Svarts Hans Hansen Svarts Kirsten Hansdatter Svarts * Næsbjerg * Næsbjerg * Næsbjerg * Næsbjerg * Næsbjerg 72 af Næsbjerg 1½ år gl Næsbjerg 71 år gl. eft Lønborg over 82 år gl Øse 82 år gl Brøndum 36 år gl.

73 Karl Karstensens 2*tipoldeforældre Det første livstegn fra Hans Svarts findes ved hans trolovelse 27/ , hvor han var ukendt for præsten iflg. følgende citat: "1717 onsdagen den 27 oktober blev Hans Svart af Mikkelborg og Maren Nielsdatter af Næsbjerg trolovede, og som jeg kender ham ikke, stillede han 2 mænd til forlovere for sig, nemlig Mads Nielsen i Næsbjerg og Jens Smed i Næsbjerg, som lovede at han var ugift og intet var på begge sider som kunne hindre deres ægteskab. Hvilket med deres egne hænder underskrevet vidner og stadfæster. MNS JCS Øse.". Han opholdt sig på dette tidspunkt i Mikkelborg i Torsted sogn nær Nørholm gods og måtte have to mænd af Næsbjerg sogn til at sige god for sig. Maren Nielsdatter var nr. 6 ud af en børneflok på 14 og blev døbt 3/ i Næsbjerg kirke. Hun var datter af Niels Jensen og Maren Madsdatter, som var anden generation på en ryttergård i Næsbjerg. Hver ryttergård skulle stille en fuldt udstyret rytter med hest og sørge for hans underhold. Ryttergårdene var normalt på omkring 8 tønder hartkorn, men hvor gårdene var mindre, var det almindeligt, at flere gårde var sammen om forpligtelsen. Det var nøje fastlagt, hvad rytterne skulle have i fødevarer og rede penge. Til gengæld for forpligtelsen var bønderne fri for skatter og hoveri. I mange tilfælde var det bønderne selv eller deres sønner, der kom i tjeneste. Både Marens far og mor døde i 1709 og en storebror, Mads, overtog gården. Skræddere på landet var i 1700tallet normalt omrejsende håndværkere og blev indlogeret på gårdene, hvor de syede. Hans Svarts har derfor antageligt arbejdet på Maren Nielsdatters fødegård, da hun blev gravid i 1717 med påfølgende trolovelse i oktober. Barnet blev født omkring nytår og døbt 23/ i Næsbjerg kirke med navnet Johan Christian og med bl. a. to af morbrødrene som faddere. Han døde kun 1½ år gammel. Også det næste barn blev 23/ døbt Johan Christian; hvilket giver mistanke om, at Hans Svartses far kunne have heddet Johan Christian og var af tysk afstamning. Ægteparret blev boende i Næsbjerg by og fik i alt fem børn frem til 1731, men ingen yderligere oplysninger om deres liv og virke er fundet. Hans Svarts døde og blev begravet 8/ , mens enken overlevede ham i 13 år og blev begravet 11/ i Næsbjerg 69 år gammel. Vedrørende børnene døde den førstefødte, Johan Christian Hansen, kun godt 1½ år gammel. Det næste barn af samme navn, Johan Christian Hansen Svarts, blev døbt 23/ i Næsbjerg kirke, hvor han også blev konfirmeret i Han blev gift, sandsynligvis før 1752, med Abelone Pedersdatter, da ægteparret fik en søn Hans døbt påskedag 1752 i Næsbjerg kirke. De havde en gård i Næsbjerg by og fik mindst syv børn frem til 1765 og havde Johan Christians mor boende på aftægt til Ved folketællingen 1787 var de selv gået på aftægt hos sønnen Peder Johansen på en betydelig gård i Næsbjerg. Husstanden var følgende: Navn: Peder Johansen Ane Sørensdatter Johan Hansen Abelone Pedersdatter Hans Johansen Christen Christensen Ane Madsdatter Alder: 33 Gift 26 Gift 70 Gift 63 Gift 35 Ugift 44 Ugift 21 Ugift Stilling i husstanden: Hosbonde Madmoder Mandens Forældre Mandens Forældre Deres Søn Tieneste Folk Tieneste Folk Erhverv: Bonde og Gaarbeboer samt?? Faar aftægt Faar aftægt Skræder og Spillemand Abelone Pedersdatter døde og blev begravet 2/ i Næsbjerg - angiveligt 60 år gammel. Johan Christian døde og blev begravet 25/ næsten 72 år gammel. Niels Hansen Svarts blev døbt 22/ i Næsbjerg kirke, hvor han også blev konfirmeret i I de følgende år stod han fadder tre gange i Næsbjerg kirke 1743, 1744 og 1745, hvorefter han tilsyneladende forlod sognet. Lidt senere dukkede en Niels Svarts op som skytte på Lønborggård og blev gift med Anne Olesdatter fra Lønborg sogn. Dette ægtepar blev tipoldeforældre til Karl Karstensen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (fmff). Der har ikke 73 af 171

74 Karl Karstensens 2*tipoldeforældre hidtil været noget sikkert bevis for, at skytten på Lønborggård virkelig var Hans Svarts'es søn udover sammenfald i navn og tid for hans forsvinding fra Næsbjerg og for hans opdukken i Lønborg sogn. Endnu et stærkt indicium er fundet. Niels Svarts'es søn Ole blev trolovet 22/ med Else Marie Sørensdatter fra Agervig i Næsbjerg sogn. Hendes søster Mette Marie Sørensdatter var tidligere blevet gift med Oles fætter Peder Hansen Svarts. Præsten havde derfor mistanke om for nær slægtsskab mellem de to unge og forlangte en erklæring fra forloverne om, at dette ikke var tilfældet. Erklæringen lød som følger: 1799 den 22 marts meldte sig til ægteskab ungkarl Ole Nielsen Vostrup Lønborg sogn og pigen Else Marie Sørensdatter Agervig Næsbjerg sogn. At intet havde sted enten slægtskab, svogerskab eller deslige, der på nogen måde kunne lægge hinder i vejen eller forbyde dette ægteskab tilstår vi underskrevne 2de mænd som forlovere. Datum ut supra. Thomas Sørensen. Peder Johansen. Forloverne var Else Maries bror og Oles fætter en søn af Johan Christian Svarts. Hans Hansen Svarts blev døbt 2/ i Næsbjerg kirke og konfirmeret sammesteds i Han blev skrædder sandsynligvis oplært af sin far, og han stod fadder adskillige gange bl.a. til sine søskendebørn, hvilket tyder på, at han var vellidt i sognet. Han blev 6/ trolovet med Peder smeds datter i Næsbjerg, Johanne Pedersdatter, og gift 13/ i Næsbjerg kirke. Ægteparret fik først en søn, Hans, som døde kun 18 uger gammel, og derefter en søn, Peder, som blev døbt 20/ Han blev udlagt som barnefader 2/ af Ane Christensdatter fra Tim sogn og måtte 2. søndag efter påske i 1765 offentligt skrifte denne synd i Næsbjerg kirke. Johanne Pedersdatter døde og blev begravet 6/ år gammel. Hans Hansen var enkemand i 13 år, inden han giftede sig igen 25/ med den 59årige Mette Thomasdatter fra Næsbjerg. I 1787 boede de i et hus i Næsbjerg sammen Hans'es søn, Peder, fra første ægteskab. Også han var blevet udlært som skrædder. Mette Thomasdatter døde og blev begravet 2/ år gammel. Som nævnt ovenfor blev Peder 25/ gift med Mette Marie Sørensdatter i Øse kirke. Ved folketællingen 1801 havde han opgivet skrædderfaget og arbejdede som tømrer og var bosat i et hus i Øse med kone og tre børn samt sin far på aftægt. Faderen døde og blev begravet 7/ i Øse næsten 83 år gammel. Kirsten Hansdatter Svarts blev døbt 9/ i Næsbjerg kirke. Hendes konfirmation er ikke noteret i kirkebogen, men hun stod fadder adskillige gange i Næsbjerg kirke bl.a. til nevøer og niecer. Hun blev trolovet 23/ og gift 3/11 med skrædder Hans Sørensen fra Forum i Brøndum sogn. Ægteparret bosatte sig i Forum og fik fire børn, hvoraf de første tre døde som små. Kirsten døde og blev begravet ca. 2 uger efter den sidste fødsel og blev begravet 21/ i Brøndum kun 36 år gammel. (fmmff) Thomas Madsen og (fmmfm) Anne Nielsdatter, Påbøl i Hoven sogn Thomas Madsen var søn af gårdmand Mads Christensen og Anna Hansdatter. Han blev døbt 17/ i Hoven kirke og blev begravet 24/ i Skjern kun 38 år gammel. Han blev gift før 1735 med Anne Nielsdatter, som blev født ca. 1701, men hendes oprindelse er ukendt. Hun døde og blev begravet 14/ i Skjern angiveligt 88 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: dødfødt Niels Thomsen Anne Thomasdatter Niels Thomsen (fmmf) Mads Thomsen * Hoven * Hoven * Hoven * Hoven * Hoven 74 af Hoven Hoven 4 mdr. gl Skjern 77 år gl. eft Skjern? Skjern 77 år gl.

75 Karl Karstensens 2*tipoldeforældre Efter mandens tidlige død giftede Anne Nielsdatter sig igen 22/ med Niels Christensen af ukendt herkomst. Han døde og blev begravet 24/ angiveligt 51 år gammel. Ægteparret fik ingen børn. Thomas Madsens far, Mads Christensen, var fæstebonde på en stor gård i Påbøl i Hoven sogn. Thomas blev døbt 17/ i Hoven kirke. Allerede i 1730 stod han fadder i Hoven kirke og gentagne gange i de følgende år, hvilket kan antyde, at han var en respekteret ung mand i sognet. Han fik 2/ et dødfødt barn i Hoven og må således være blevet gift senest 1735 med Anne Nielsdatter. Præsten indførte ikke vielser i kirkebogen i den pågældende periode, og vielsen findes heller ikke i kirkebøgerne fra de omgivende sogne. Anne Nielsdatter findes ikke i Hoven kirkebog før 1737, og hendes oprindelse er således ukendt. Thomas Madsens mor, Anna Hansdatter, døde i december 1735, og de nygifte blev på gården i Påbøl, hvor de i de følgende år fik yderligere fire børn. Thomas Madsens far døde i 1739, og Thomas overtog derefter tilsyneladende driften af gården. Bedømt ud fra fadderlisterne havde ægteparret åbenbart tæt kontakt til familien på Hoven Vandmølle, og mølleren Søren Nielsen var gift med Thomas' søster Sidsel. Dette kunne have været en medvirkende årsag til, at familien flyttede fra sognet og overtog fæstemålet på Albæk mølle, som tilhørte godset Lundenæs i Skjern sogn. Thomas nåede dog kun at fungere som møller ca. 2 år; idet han døde og blev begravet 24/ kun 38 år gammel. Anne Nielsdatter stod nu alene med tre små børn og skulle styre driften af møllen. Hun fik møller og smed Niels Christensen til at bestyre mølleriet og giftede sig med ham 22/ Niels Christensens oprindelse er ukendt, og ægteparret fik ingen børn. I 1761 beretter en vurdering af møllen: "Beboes Albech Mølle af Niels Christensen, og den ligger stadig under Lundenis. Der har været god Maling i forrige Tider, men nu kun middelmaadig, og de faa Gæster, som hører dertil, er fra Borris og Skjern". Niels Christensen døde og blev begravet 24/ i Skjern 51 år gammel. Enkens, Anne Nielsdatters, yngste søn var blevet oplært som møller og overtog fæstet på møllen i 1772, da han var blevet gift med en datter fra Ganer mølle i Skjern. Det er usikkert, hvorvidt Anne Nielsdatter blev på møllen efter mandens død, men hun levede endnu mange år og døde og blev begravet 14/ i Skjern angiveligt 88 år gammel. Vedrørende Thomas Madsens og Anne Nielsdatters børn var det første dødfødt 2/ og blev begravet i Hoven. Året efter blev Niels Thomsen født i Påbøl og døbt 3/ i Hoven kirke. Han døde dog også kun 4 måneder gammel og blev begravet 5/ i Hoven. Det ældste overlevende barn var Anne Thomasdatter, som blev døbt 29/ i Hoven kirke. Hun blev gift 10/ i Skjern kirke med Michel Jensen, en søn fra nabogården, Albæk Smedegård. Ægteparret fik mindst seks børn, hvoraf de tre var hjemme og ugifte ved folketællingen Mikkel Jensen døde 9/ år gammel. I 1801 var Anne Thomasdatter endnu på gården med to ugifte børn, et barnebarn født udenfor ægteskab samt sin bror Niels Thomsen. Hun var stadig på gården, da hun døde 1/ år gammel. Niels Thomsen blev døbt 11/ i Hoven kirke med sin faster Sidsel Madsdatter fra Hoven Mølle som gudmor og med hendes mand møller Søren Nielsen som en af fadderne. I 1787 var Niels tjenestekarl på Albæk mølle i Skjern sogn hos sin lillebror, Mads Thomsen. Ved næste folketælling boede han til leje hos sin storesøster, Anne Thomasdatter i Albæk, og var daglejer. Hans videre skæbne er ukendt. 75 af 171

76 Karl Karstensens 2*tipoldeforældre Thomas Madsens og Anne Nielsdatters yngste barn var Mads Thomsen, som blev døbt 27/ i Hoven kirke med møller Søren Nielsen som en af fadderne. Han blev gift 11/ i Skjern kirke med møllerdatteren fra Ganer mølle, Mette Olesdatter, og overtog Albæk mølle fra sin stedfar. Ægteparret blev tipoldeforældre til Karl Karstensen, og deres livsløb er beskrevet i et foregående afsnit (fmmf). (fmmmf) Ole Christensen og (fmmmm) Anne Iversdatter, Ganer mølle i Skjern Ole Christensen blev født ca. 1711, men hans oprindelse er ukendt. Han var møller på Ganer mølle i Skjern sogn og døde 10/ i Skjern angiveligt 68 år gammel. Han blev gift 15/ med enken Kirsten Andersdatter, født ca. 1706, men med ukendt oprindelse. Hendes første mand Anders Mortensen, møller på Ganer mølle, blev begravet 11/ Hun døde i barselsseng og blev begravet sammen med sit dødfødte barn 27/ år gammel. Ægteparret fik således ikke overlevende børn. Ole Christensen blev gift igen før 1747 med Anne Iversdatter, hvis oprindelse er ukendt. Hun blev født ca og døde og blev begravet 3/ i Skjern angiveligt 68 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Kirsten Olesdatter (fmmm) Mette Olesdatter Ivar Olesen Ivar Olesen Ivar Olesen Christen Olesen Christen Olesen * Skjern * Skjern * Skjern * Skjern * Skjern * Skjern *januar.1759 Skjern eft Lem? Skjern 55 år gl Skjern 17 uger gl Skjern 1 md. gl Skjern 51 år gl Skjern 2 år gl. eft Skjern? Ganer vandmølle eller Skjern mølle var allerede år 1500 en fæstemølle under Lønborggård. Der er ikke fundet sikre efterretninger om møllerne på Ganer Mølle før midt i 1700tallet. Først i 1700tallet fik en Anders Christensen Møller flere børn døbt, og han døde og blev begravet 28/ angiveligt 83 år gammel. I 1729 blev Anders Mortensen Møller gift med den 23årige Kirsten Andersdatter, som meget vel kunne have været en datter af den gamle Anders Møller. Ægteparret fik to døtre, inden Anders Mortensen døde og blev begravet 11/ kun 35 år gammel. Året efter 15/ blev enken Kirsten Andersdatter gift igen med den 32årige Ole Christensen Møller. Hun døde ulykkeligvis i barselsseng og blev begravet 27/ sammen med sit døde barn kun angiveligt 39 år og 7 måneder gammel. Ole Christensen blev hurtigt gift igen med den ca. 26årige Anne Iversdatter, hvis oprindelse er ukendt, og vielsen er sikkert foregået udensogns. Ægteparrets første datter blev ved dåben 10/ opkaldt efter Oles afdøde hustru Kirsten. Den næste kom til at hedde Mette sandsynligvis opkaldt efter en af bedstemødrene. Derefter kom tre drenge, som alle kom til at hedde Iver efter Anne Iversdatters far; idet de to første døde hurtigt efter fødslen. Endelig fik de to drenge, hvoraf den første døde godt 2 år gammel, og de kom begge til at hedde Christen efter Ole Christensens far. Fra 1761 er der følgende beskrivelse af Ganer mølle: "Ganer Mølle beboes af Ole Møller. Mølleskyld 7 td. 6 skp. 2 fdk. 2 album, Aarlig landgilde eller told 14 tdr. Rug. Har i forrige Aar haft god Søgning, men nu meget bedre, saa der er mange, som nu lader male der... hvorunder andre lider. Møllegæster fra Hanning, Bølling og nogle fra Dejbjerg". 76 af 171

77 Karl Karstensens 2*tipoldeforældre Ole Christensen døde og blev begravet i Skjern 19/ angiveligt 70 år gammel. Enken, Anne Iversdatter, døde og blev begravet 10/ i Skjern angiveligt 68 år gammel. Vedrørende Ole Christensens og Anne Iversdatters børn blev det ældste, Kirsten Olesdatter, døbt 10/ i Skjern kirke. Hun blev gift 27/ i Skjern kirke med den 34årige Jens Jacobsen. Hans forældre var Jacob Christensen og Maren Jensdatter i Engsig, og han blev døbt 1741 i Skjern kirke. I 1787 havde ægteparret en gård i Marup i Skjern sogn, og i hjemmet havde de tre børn: Mariane 10 år, Jacob 9 år og Karen 7 år gammel. I 1801 var familien flyttet til en gård i Fårborg i Lem sogn, hvor to af børnene endnu var i hjemmet. Familiens videre skæbne er ukendt. Mette Olesdatter blev døbt 22/ i Skjern kirke. Hun blev gift 11/ i Skjern kirke med møller Mads Thomsen. Ægteparret blev tipoldeforældre til Karl Karstensen, og deres livsløb er beskrevet i et foregående afsnit (fmmf). Ivar Olesen var opkaldt efter sin morfar og blev døbt 23/ i Skjern kirke, men døde 9/ Skjern kun 17 uger gammel. Det næste barn kom også til at hedde Ivar Olesen og blev døbt 1/ i Skjern kirke, men også han døde kun godt en måned gammel og blev begravet 8/ Derefter kom der tvillinger, Ivar og Christen Olesen, og de blev døbt 24/ i Skjern kirke. Christen døde kun godt to år gammel og blev begravet 10/ i Skjern. Ivar overlevede og blev konfirmeret 26/ i Skjern kirke. Han blev gift 1/ med den 22årige Else Nielsdatter fra Kiergaard i Skjern sogn. I 1801 boede familien med tre børn i Engsig i Skjern sogn, og Ivar Olesen blev betegnet som husmand med jord og daglejer. Ivar døde og blev begravet 1/ i Skjern 51 år gammel. Hans enke blev gift igen 28/ med ungkarl Gravers Pedersen fra Brejning. Hun døde 16/ i Engsig 63 år gammel. Ole Christensens og Anne Iversdatters yngste barn var Christen Olesen, som blev døbt januar 1759 i Skjern kirke og konfirmeret sammesteds Han overtog Ganer mølle efter sin far og blev gift før 1785 med Dorthe Mouridsdatter af ukendt herkomst. I 1801 boede familien på Ganer mølle med fire børn samt en plejedatter og en voksen tjenestekarl. Dorthe Mouridsdatter døde og blev begravet 16/ i Skjern angiveligt 43 år gammel. Familiens videre skæbne er ukendt. (mffff) Niels Nielsen og (mfffm) Kirsten Iversdatter, Vognstrup, Vinding Niels Nielsen var søn af Niels Christensen Skrædder og Maren Nielsdatter i Vognstrup. Han blev født 15/ i Vinding sogn og døde sammesteds 13/ år gammel. Han blev gift 2/ i Idom kirke med Kirsten Iversdatter, en datter af fæstebonden Iver Christensen Nagstrup og Maren Nielsdatter. Hun blev hjemmedøbt 28/ i Nørre Felding præstegård og døde 6/ i Vinding 70 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Niels Nielsen Iver Nielsen Oluf Nielsen (mfff) Christen Nielsen Ane Marie Nielsdatter * Vinding * Vinding * Vinding *ca.1756 Vinding? *ca Vinding? Nøvling 74 år gl Vinding 73 år gl Vinding 4 dage gl Vinding 65 år gl Vinding 28 år gl. Niels Nielsen var den ældste søn af Niels Christensen Skrædder og Maren Nielsdatter i Vognstrup, og han blev hjemmedøbt 15/ og fremstillet i Vinding kirke 28/10. Han var soldat 77 af 171

78 Karl Karstensens 2*tipoldeforældre i Tvis sogn, da han 10/ blev trolovet og gift 2/ i Idom kirke med den 28årige Kirsten Iversdatter fra gården Nagstrup i Idom sogn. Nagstrup var en betydelig gård på over 8 tønder hartkorn og hørte under godset Sønder Vosborg. Hun var den ældste datter af fæstebonden Iver Christensen Nagstrup og Maren Nielsdatter. Niels og Kirsten fik en lille fæstegård, Tovstrup på godt 2 tønder hartkorn i Vinding sogn. Den hørte i 1688 under godset Rysensten. Her fik de fire sønner, inden de 1758 overlod gården til smeden Mads Jensen. Herfra flyttede familien muligvis direkte til den meget større fæstegård, Vognstrup på godt 6 tønder hartkorn og med flere fæstere, men i kirkebogen må vi hen til 1770, før familien igen er nævnt nu under navnet Vognstrup, hvor "Niels Vognstrups kone og søn Iver" stod fadder. I 1688 var Vognstrup kun en enkelt gård med kun en fæster, men i 1787 var der fire familier i Vognstrup heriblandt Niels Nielsens to sønner Iver og Christen. Niels Nielsen og Kirsten Iversdatter var på aftægt hos sønnen Christen. Kirsten Iversdatter døde 6/ år gammel, og Niels Nielsen døde og blev begravet 13/ år gammel. Vognstrup var iflg. matriklen 1688 en stor gård på 6 tønder og 1 fjerdingkar hartkorn og havde et areal på ca. 400 ha. Ejeren var Rubeck von Ditten godsejer på Falster-Lolland, og der var kun én fæster, Madz Pedersen. Der mangler oplysninger om gårdens ejere i 1700tallet, men i 1787 var der fire familier i Vognstrup, som alle blev betegnet som "bonde og gårdbeboer". I 1801 var den ene af Niels Nielsens sønner, Christen Nielsen med familie, flyttet, og i stedet var en anden, Christen Nielsen, flyttet ind med sin familie. De tre øvrige familier sad stadig på deres gårdparter; idet dog en af familierne, Christian Peter Nielsen, nu blev betegnet som "husmand med jord". Iflg. det viste matrikelkort blev Vognstrups jorder opmålt og udskiftet i tre gårde i 1803: Vestergård ejet af Christen Clemmensen en søn af den tidligere beboer Clemmen Jensen, Mellemgård ell. Meldgård ejet af Jens Iversen en sønnesøn af Iver Nielsen, - og Østergård ejet af Christen Nielsen, som havde overtaget den gårdpart, som Niels Nielsen og hans søn Christen havde haft. Vedrørende Niels Nielsens og Kirsten Iversdatters børn blev det ældste, Niels Nielsen, født på Toustrup og ved dåben 10/ i Vinding kirke opkaldt efter sin farfar. Vi ved intet om hans barndom og ungdom; men han blev trolovet 16/ og gift 22/9 i Nøvling kirke med enke og gårdmandskone Sidsel Laursdatter fra Skibbild. Hendes første mand gårdmand Ole Jensen var død året forinden, og hun havde en søn og en datter fra dette ægteskab. Niels Nielsen, som herefter fik tilnavnet Vognstrup, overtog den ikke helt ubetydelige gård og fik to sønner: Ole i 1781 og Lars Nicolaj i Hans kone døde 4/ år gammel, og Niels Vognstrup døde 7/ år gammel. Iver Nielsen blev født på gården Toustrup og ved dåben 14/ i Vinding kirke opkaldt efter sin morfar. I 1770 stod han fadder i Vinding kirke sammen med sin far - og igen i Han blev trolovet 2/ og gift 22/6 med den 26årige Karen Jensdatter fra Horslund i Vinding sogn. Ægteparret overtog fæstegården Meldgård i Vognslund og fik der fem børn inden 1787, hvoraf de tre døde. I 1787 omfattede husstanden ægteparret, deres to børn og to tjenestepiger på henholdsvis 25 og 13 år. I 1795 købte Iver Nielsen den store gård på over 8 tønder hartkorn til selveje fra godset Stenumgård for 450 rigsdaler. I 1801 havde Iver og Karen fået en søn og en datter mere. I husstanden var der desuden fire voksne tjenestefolk, hvilket viser noget om størrelsen af gården og familiens økonomiske forhold. I 1803 blev Vognstrups jorder udskiftet og delt mellem tre gårde, hvor Iver Nielsen beholdt de gamle bygninger. I 1808 overtog sønnen Jens Iversen den store gård for 898 rigsdaler samt aftægt til forældrene. Iver Nielsen døde 2/ på Meldgård i Vognstrup 73 år gammel. Oluf Nielsen blev født på gården Toustrup og døbt 5/ i Vinding kirke. Han døde 9/ kun 4 dage gammel. 78 af 171

79 Karl Karstensens 2*tipoldeforældre Christen Nielsen blev også født på Toustrup og døbt ca i Vinding kirke. Han blev gift senest 1782 med Anna Hansdatter; idet de fik deres ældste barn, Niels Christensen, døbt 29/ i Odense, hvor Christen i sin egenskab af strømpekræmmer opholdt sig. Ægteparret vendte dog tilbage til Christens fødesogn og blev fæstere på Vognstrup, hvor de i 1787 havde Christens forældre boende på aftægt. Christen Nielsen og Anne Hansdatter blev tipoldeforældre til Karl Karstensen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (mfff). Ane Marie Nielsdatter blev født ca i Vinding sogn. Hun stod fadder i Vinding kirke i 1778 til Clemmen Vognstrups datter, i 1780 til naboens Christen Pedersens søn, i 1781, 1782 og 1786 til broderen Ivers børn. Hun havde forladt Vognstrup i 1787, og det var måske hende, der var den 24årige tjenestepige Anne Marie Nielsdatter på hovedgården Rysensten. Her fik hun sandsynligvis en illegitim datter Kirsten Larsdatter, opkaldt efter sin mormor. Denne datter opholdt sig i 1801 hos Anne Maries broder i Skibbild i Nøvling sogn. Anne Marie døde ugift og blev begravet 16/ i Vinding angiveligt 28 år gammel. (mmfff) Anders Larsen Skiøtt og (mmffm) Maren Jensdatter, Sdr. Felding Anders Larsen Skiøtt var en søn af Lars Jensen Skiøtt og Karen Christensdatter. Han blev født ca og døde og blev begravet 16/ i Sdr. Felding 63 år gammel. Han overtog faderens fæstegård i Vesterbjerge i Sdr. Felding sogn og blev gift med Maren Jensdatter, en datter af Jens Christensen Kock. Hun blev døbt 30/ i Hanning kirke og døde 12/ i Sdr. Felding 66 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Christen Andersen Karen Andersdatter (mmff) Jens Andersen Maren Andersdatter Ellits Andersdatter Erich Andersen Margrethe Andersdatter Kirsten Andersdatter Andreas Andersen Anne Andersdatter *ca Sdr. Felding *ca Sdr. Felding * ca Sdr. Felding * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Sdr. Felding * Sdr. Felding Vildbjerg 80 år gl. eft Borris? Timring 82 år gl Sdr. Felding 67 år gl Sædding 82 år gl Sdr. Felding 3 år gl Sdr. Felding 83 år gl. eft eft eft Sdr. Felding over 78 år gl. Anders Larsens forældre var Lars Jensen Skiøtt og Karen Christensdatter, hvis liv er beskrevet i et foregående afsnit (ffmmf). Han var født i Sdr. Felding sogn sandsynligvis på en fæstegård i Vesterbjerge under det lille gods Fruergard i Sdr. Felding. Ved hans død 1786 blev alderen angivet til 63 år, og han må således være blevet født ca før de første indførsler i den ældste bevarede kirkebog for Sdr. Felding sogn. Hans navn forekommer første gang i kirkebogen i 1744, da han stod han fadder i Sdr. Felding kirke til Olluf Jacobsens søn. I 1757 fik han selv en datter, Maren, døbt med sin søster Anna som gudmor og broderen Lars samt svogeren Carsten Iversen som faddere. Fra skiftet efter hans død ved vi, at han allerede i 1757 havde en søn Christen, som må være blevet født ca Anders må således være blevet gift før 1750 med Maren Jensdatter. Hun var datter af Jens Christensen Kock i Finderup og blev døbt 30/ i Hanning kirke. Fra 1760 er ægteparret jævnligt noteret som altergæster i Sdr. Felding kirke, og i 1767 er det første gang noteret, at de kom fra Vesterbjerge. Hvorvidt hans forældre allerede da var gået på aftægt på gården er usikkert, men i 1765 måtte Anders Larsen i Sdr. Felding kirke i al offentlighed udstå "kirkens disciplin for forseelse imod det 4. bud (Ær din fader og din moder)". Man kan kun gisne om årsagen, men han havde sandsynligvis sin forældre på aftægt, og problemet kunne derfor meget vel have været uenighed om aftægtsbe79 af 171

80 Karl Karstensens 2*tipoldeforældre tingelserne. Det kunne måske også være en forklaring på, at faderen tilsyneladende flyttede udensogns efter moderens død i Anders Larsen og Maren Jensdatter fik, som noteret ovenfor, mindst 10 børn frem til I 1776 købte Anders Larsen gården til selveje fra godset Møltrup for 98 rigsdaler, som han lånte af Enevold Olufsen i Dyrvig i Hoven sogn mod pant i gården. Anders Larsen Skiøtt døde og blev begravet 16/ i Sdr. Felding angiveligt 64 år gammel. Den yngste søn, Andreas, overtog gården, hvor enken Maren Jensdatter da gik på aftægt. Hun døde og blev begravet 12/ i Sdr. Felding angiveligt 68 år gammel. Skiftebrevet efter Ander Larsens død er bevaret og gengives efterfølgende i sin helhed: Skifte Brev efter afgl. Anders Larsen Schiøtt i Bierre i Felding Sogn, begyndt d. 18 Octobr, 1786, og sluttet den 15de May Anno 1786 dend 18 October, som 30te Dagen indfandt sig udi mellemste Sted i Vester Bierre i Felding Sogn; På S.T.Sjr. Etatzraad og Amtmand Hansens Vegne Mads Rabech fra Ahlergaard med 2de Vurderingsmænd naunlig Poul Kristensen Moesgaard og Jens Carstensen af Øster Bierre begge af Felding Sogn, for lovlig at Registere og Vurdere, efter afgl. Anders Larsen Schiøtt som boede og Døde sammesteds, og Derefter Skifte og Deele imellem hans Efterladte Enke Maren Jensdatter og Deres i ægteskab avlede Børn, som ere 1. Christen Andersen 36 aar myndig, 2. Jens Ander sen 32 aar ogsaa myndig, 3. Andreas Andersen 17 aar, og var mødt Søren Bertelsen Vinbech, som Formynder for dend yngste Broder, 4. Karen Andersdatter 34 aar, til hvilken ende var mødt Anders Christian Jensen Schobech som formyn der, 5. Maren Andersdatter 28 aar som og var mødt Lars Jensen fra Finderup af Hanning Sogn som Formynder, 6. El les Andersdatter 27 aar som bemelte Lars Jensen fra Finderup ogsaa paatog sig at være Formynder for, 7 Margrethe Andersdatter 25 aar, og var mødt Peder Pedersen Lindvig som Formynder, Kiersten Andersdatter 21 aar hvilket og var mødt Poul Hartvigsen af Felding Bierre som Formynder for, og 9. Anne Andersdatter 14 aar, som og mødte Peder Hartvigsen af bemelte Felding Bierre som Formynder. Dernæst havde Enken antaget til Laugsværge hendes Broder Christen Jensen Finderup af Hanning Sogn og er da i Loveskrane? over og Nærværelse med Forretningen, foretaget saaleedes som følger. Og blev da Vurderingmændene alvorligen advaret, at de forretter Deres Vurdering de med Egne Hænder Forretningen vil underskrive og til Tid og Sted være Hemld?, og blev da saaleedes Foretaget som følger. I Stuen Rd. M. Sk. I Kiøkkenet Rd. M. Sk. 1 Eege Bord Spand 6 s., 1 Strippe 2 s stk. bænk Fiæl liden Bryg Kiædel 2 2 stk. Stoele med Halm Sæde liden Kar 1 M., 1 Ildklemme Jern Kackelovn med Ramme Smaae gl. Kiædel Kroge Jern Fyrfad gl. Lampe Melk Sætter gl. Loft? Store Fade - 6 Den Salig Mands i Live Gang Klæder 2 store Tallerkener gl. Graae Klæde Kiol Træ ditto brun Vadmels Væst gl. Sto??l Pande gl. graae dito Mangel fiæl med Pind gl. Bryststøcke Træ Skeeder par gl. lædder Buxer gl. Eege Skab par blaae Strymper stk. gl. Bøgger par gl. dito 2 s., 1 par gl. Skoe 8 s Sænge Klæder Linklæder 1 gl. Seng bestaaende af 1 Dyne og 1 Bredsel Blaaegarns Skiorte gl. dito 1 1 gl. dito 8 s., 1 Hue 4 s Enkens Seng blev med Parternes Samtykke 1 Hat 4 s., 1 Hat Slag 4 s. - 8 uvurderet saavelsom hindes Kiste og SpindI Gaarden rokke ligeleedes uvurderet. 1 Træ Vogn med tilbehør fiæl Lejere og I Kielderen Skrauf anseet for 4 1 Ølfierding gl. Ploug med tilbehør Dein trov gl Træ Harve gl. Ballie 12 s., 1 liden Sælde 4 s Øxe 6 s., 1 Nauer 2 s Øll Potte par Har Tøy Skæige Mand til 2 Potter gl. Høe Leer Kierne Jern Greb Skind Sold gl. træe Greb Sorte Gryder Spade 10 s., 1 Peiel 2 s af 171

81 Karl Karstensens 2*tipoldeforældre Rd. M. Sk. Rd. M. Sk. 1 par River par Stude 12 Rd., 1 par ung nøder Levende Creatuerer Stude 6 Rd., 1 Kalv 1 Rd graae Koe faaet 5 Kalve 5 4 gamle Faar 2 Rd., 4 Lam 1 Rd. 3 1 Sort dito med den første Kalv? Enken med Laugværge blev af Skifteretten tilspurgt; om de vidste videre dette Stervboe til indtægt at angive. Hvortil de svarede Ney at de indtet videre vidste at angive som kunde være af nogen værdie. Derefter fremlagde Enken med Laugværge et Skiøde paa Stedet dateret Møltrup den 6 April 1776 som blev læst og paaskreven og lydde saaledes. No 2: C? én Halv Rigsdaler. Jeg underskriver 1776 Christen de Linde til Møltrup Deres Kongl. Mayest. Bestalter Capi tain af Infanteriet kiendes og hermed Vitterliggiør at have solgt og Skiødet ligesom ieg herved Sælger Skiøder og Afhænder fra mig og Arvinger til Velagte Anders Schøtte og hans Arvinger et Sted i Sønder Felding Sogn Bierre kaldet. Staaer for Hartkorn 7 skiep 2 fk.; mens som hans 2de ægte Sønner navnlig Christen Andersen og Jens Andersen ved dette kiøb er Reservered og skal herefter som før tilhøre Møltrup Gods, som følger aleene med dette Kiøb hans yngste Søn som nu er hos ham hiemme, navnlig Andreas Andersen, og sine Forældre Lars Skiøtte og Hustrue, hvilket Hartkorn 7 skp. 2 fk.; med paastaaende Bygninger og levende Besætning, samt yngste Søn Andreas Andersen med alt anden Rettighed som ieg det selv Eyet og haft haver hans 2de ældste Sønner undtagen herefter skal tilhøre, Velagte Anders Schiøtte til evindelig Arv og Eiendom, og saa som ieg i dag haver bekommet dend belovede betallings Summe 98 Rd. skriver otte og halvfemsindtyve Rigsdaler i Sølv kiendes og tilstaar ieg for mig og mine Arvinger, ingen ydermeere Lod Deel eller Retighed, til det her oven mælte anførte Hartkorn mens samme fra nu af at tilhøre, Velagte Anders Schiøtte og hans Arvinger, og være et uigienkaldelig kiøbt Kiøb hvorfor ieg og tilforpligte mig og Arvinger, at frie frelse og fuld kommelig tilstaar ham dette Sted med det i kiøbet medfulgte og forhen benæfnte, fri for hver Mands tiltale som derpaa med Rette kunde tvivle. Som at hand og Arvinger af mig og Arvinger skal være og blive skadesløse i alle Maader. Til Stadfæstelse er dette mit Skiøde af mig Egenhændig underskrevet og forseglet, samt til Vitterlighed?? Mons. Mørch, og Christen Pedersen som dette Kiøb har været overværendes med mig tillige denne min udstæde Skiøde til Vitterlig hed at vilde underskrive og forsegle, ligesom dette mit lovlige Skiøde uden nogen Min foregaaende indkaldelse eller advarsel derfor ved Retten maae læses og Protocolleres. - Møltrup den 26 April 1776 C. Linde Til Vitterlighed og som overværende underskriver og forsegler N. Mørch Christen Pedersen Fremlagt læst og Bekiendtgiort for Retten paa Hammerum Herredsting Løverdagen den 29 Juny 1776, og i Protocollen indført Fest. H. D. Linnet. Alt som blev Gaarden ansat for kiøbe Summen 98 Rd. Summa Boens Indtægt 149 Rd. 4 M. 4 Sk. Derefter blev Boens Giæld og Besværing anmeldt som følger. 1. møtte Jens Enevoldsen af Dyrvig som fremlagde en Pandte Obligation af dato 26 April 1776 som blev læst og paaskreven og lyder saaleedes: No 2 C? Een Halv Rigsdaler. - Jeg underskrevne 1776 Anders Skiøtte, levendes i Vester Bierre; kiendes og hermed vit terlig Giør Ret sand vitterligt Gield skyldig at være til Velfornemme Domsmand, Envold Ollufsen boendes i Dyrvig, dend Summa Halvfemsindtyve og aatte Rigsdaler skriver 98 Rd, som han mig til min paaboende Steds indkiøb laandt og ind forstrakt haver, for 4 pro Cte aarlig Rente; som hvert aars 26 April skal blive leveret ham eller hans Arvinger i bemelte Dyrvig, saa længe bemte. Capital 98 Rd. bliver hos mig bestaaendes, der paa begge Sidder skal være uopsagt i næst følgende 8 aar, indtil mand skrivendes vorder den 26 April Paa den maade, om vi lever med hverander, og Ren ten til bestemte Tiid vorder erlagt, Thi hvis Een Afd? skeer, staar det os frit for paa begge Siider med en fierding overs løskyndigelse, at opsige denne Capital 98 Rd. og paa det bemelte Envold Ollufsen og hans Arvinger, desto bedre kand være forsikret paa ovenskrevne Capital 98 Rd. med sine paaløbende Renter; Pandtsætter ieg herved fra mig og Arvin ger min paaboende og selv Eiende Sted med Eeneste og første Prioritets Ret og Rettighed, som er beliggende i Felding Sogn, Hammerum Herred, Lundenis Amt, det mellemste Sted i Vester Bierre og skatter af Hartkorn, nye Matricul Syv skiepper 2 fkar. Hvilket mit iboende Sted med Bygning, Besætning, Grund og Eiendom skal være, og forblive, En vold Ollufsen og Arvinger, Eet trygt, fast og af alle Andre upræjudiceret underpandt, indtil dend første Skilling, med dend Sid ste, af Capital Renter og ald oversagnede? Bekostning skadesløs vorder betalt i alle Maader; Dets til Bekræftelse haver ieg denne min Pandte Obligation, ey alleene Egenhendig Underskrevet og beseglet, mens og formaaet Velædle Hr. Bang i Omme Præstegrd. og Christen Hartvigsen til sand Vittelighed at underskrive og besegle, lige som dend og maae læses og Protocolleres til hvad Ret fornøden eragtes, uden mig et Varsel Give. Datum Dyrvig dend 26 April An ders A:L:S Larsen Skiøtte Til Vitterlighed efter Begiering underskriver og besegler H. Bang Christen Hartvigsen Fremlagt, læst og Bekiendtgiort for Retten paa Hammerum Herretsting Løverdagen den 29 Juny 1776; og i Protocollen indført Test. H. Linnet. Rd. M. Sk. Rd. M. Sk. 1. Alt som her bemelte Jens Enevoldsen 2. Fordrede Karen Tarp i Reede Penge Dyrvig tilgode i Sterfboen efter sin indførte 3. Peder Lindvig fordrede Obligation Søren Vinbech af 171

82 Karl Karstensens 2*tipoldeforældre Rd. M. Sk. Rd. M. Sk. 5. Anders Kirkegaard i Vium - 4 Skatter Christian Gundesbøll Den Salig Mands Henfart Poul Hartvigsen 2 Rd. M. Sk. 8. Olle Pedersen Skræder 1 Enken begierede hendes Henfart lige med 9. Lars Feldbierre 1 hendes Salig Mands Mads Mølle i Albech 1 5 Dernæst blev Enken med Laugværge tilspurgt 11. Poul Moesgaard Rd. M. Sk. 12. Jens Gosvig om de vidste meere at angive enten til Indtægt 13. Anders Skobek eller Udgift de da nu vilde Angive, hvortil de July og October Qvartaler med vedhørende svarede Ney. Summa Udgift Skifte Salarium og Skriver Gebyhr bliver alt ud? til næste Skifte Samling. Siden indtet videre var at erindre, blev Skiftets Fremme udsat til en Tid der nærmere i Forveien skal blive vedkommende bekiendtgiort. Datum ut Supra. M. Rabech Som Laugværge Christen C.I.S. Jensen Christen Andersen Jens J:A:S: Andersen Som Formynder Søren S.B.S. Bertelsen Anders Christian Jensen, Lars Jensen, Peder Pedersen Lindvig, Povel Hartvigsen, Peder Hartvigsen som Vurderingsmænd Anno 1787 d. 15de May blev dette Skifte foretaget paa Amts Contoiret til videre fremme. Derved mødte paa Enkens Vegne Christen af Finderup som hendes Laugværge. Og af Børnene følgende Christen Andersen boesadt i Overbierre i Vilbierre Sogn. Jens Andersen boesadt i Timring sogn i Feldbierre, paa egne og øvrige Sødskendes vegne, for hvem de ere fødde Værger, desuden tilstæde Tilsyns Værgerne Søren Bertelsen af Vinbech og Peder Hartvigsen af Felding Bierre, Lars Jensen af Finderup. Laugsværgen og Arvingerne begierede nu at dette Skifte maatte sluttes, og Erklærede paa tilspørgende at ingen af dem vidste meere at angive til Boens Indtægt end det som er anført ved Registeringen og Vurderingen, saa vare og Arvingerne og Værger fornøyet med den gjorte Vurdering, og overloed Enken at beholde Stædet og alt imod at betale gielden, da de meget vel indsaae her intet kunde blive at arve, i hvorledes denne Boe end blev udbragt. Laugværgen forsikrede at og Enken rigtig efter Haanden skulle afbetale Gielden, uden? Ansvar for den høye Skifte Forvalter, lige som og betale dette Skifte Bekostning og at saaledes den Høye Skifte Forvalter skal være uden ald ansvar, derfor vilde alle tilstædeværende inde staae og underskrive. Da der saaledes ved dette Skifte icke var noget videre at erindre blev det sluttet, hvorved intet blev at Arve, da der endnu til Gielden kommer et aars Rente til Snapsting 4 Rd., som med Skifte Omkostningerne 4 Rd. 3 M., foruden Vurderingsmændenes Betaling og køber? heele Indtægten. - Ringkiøbing den 15de May Paa den Høye Skifte Forvalters Vegne S. Borch. Paa Enkens Vegne som Laugværge Christen Jensen Christen Andersen, Jens Andersen, Søren Bertelsen, Las Jensen, Peder Hartvigsen Til Vitterlighed overværende: A. Bolvig, N. Flincher Skiftedokumentet giver gode oplysninger slægten samt om familiens økonomiske forhold. Enkens bror Christen Jensen fra Finderup var lavværge for hende, og baseret på denne oplysning blev Marens dåb fundet i Hanning kirkebog. Hun blev døbt langfredag 1725 og var datter af Jens Christensen Kock i Rabjerg i Dejbjerg sogn. Navn og alder på alle levende børn er angivet samt navn på værger for de umyndige børn. Registreringen af boet giver et godt indtryk af familiens livsvilkår og økonomi. Indboet her er typisk for et beskedent bondehjem på den tid. Besætningen var på to køer, fire stude og fire får, men ingen heste. Gården hørte under godset Møltrup, da den blev frikøbt 1776 for 98 rigsdaler, som blev lånt mod pant i gården. I de forløbne ti år før Anders Larsens død var det ikke lykkedes for ham at reducere denne gæld. Værdierne i boet og gælden var nær lige store, og der blev således ingen arv til enken og børnene. Vedrørende børnene må det ældste, Christen Andersen, være blevet født ca. 1750, og han blev konfirmeret 9/ i Sdr. Felding kirke. Han er sikkert tidligt kommet ud som tjenestedreng og har muligvis været ansat på godset Møltrup, som hans fødegård hørte under. I hvert fald blev han 28/ trolovet og 25/ gift i Timring kirke med den 5 år ældre kokkepige på Møltrup, Maren Christensdatter. Ægteparret flyttede ind på en fæstegård i Overbjerre i Vildbjerg sogn, og der fødte Maren 24/ tvillinger - to drenge, som døde hurtigt efter fødslen. I 1784 fik de en datter, Johanne, der overlevede som den eneste af deres børn. I 1787 fik de en søn, som døde kun 9 uger gammel. Maren døde og blev begravet 20/ i Vildbjerg angiveligt 60 år gammel. Christen giftede sig ikke igen, og han døde 1/ angiveligt 80 år gammel. 82 af 171

83 Karl Karstensens 2*tipoldeforældre Karen Andersdatter må være blevet født ca. 1752, og hun blev konfirmeret 22/ i Sdr. Felding. Hun er nævnt i skiftet blandt børnene, som var arvinger til Anders Larsen i 1787, og hendes værge var gårdmand Anders Christian Jensen fra Skobæk i Borris sogn. I folketællingen 1787 findes hun også der som en 33årig ugift tjenestepige. Hendes videre skæbne er ukendt. Jens Andersen må være blevet født ca og blev konfirmeret 1772 i Sdr. Felding kirke. Han var kusk på godset Møltrup i Timring sogn, da han 11/ blev gift i Timring kirke med Maren Andersdatter. Anders og Maren fik den store gård Feldberg i Timring sogn i fæste fra Møltrup og blev tipoldeforældre til Karl Karstensen. Deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (mmff). Maren Andersdatter blev døbt 8/ i Sdr. Felding kirke og konfirmeret sammesteds Hun kom sikkert hurtigt ud at tjene til føden og var sandsynligvis den "Maren Andersdatter fra Melgaard", der 22/ stod fadder i Timring kirke til storebroderens, Christen Andersens, datter Johanne. Hun var arving til faderen i 1787, var ugift og tjenestepige i Sdr. Felding præstegård. Her var hun stadig, da hun i 1789 stod fadder til sin søster Magrethes søn, Jens. I 1791 opholdt hun sig i Vesterbjerge, da hun også stod fadder til Magrethes søn, Anders. I 1796 var hun flyttet i eget hus, Voidværing i Nederby i Sdr. Felding sogn, da hun stod fadder i Sdr. Felding kirke til sin lillesøsters Annes datter Else Marie. Hun døde 18/ år gammel, og blev i kirkebogen betegnet som "huspige i Vojværing hus". Ellits Andersdatter blev døbt 28/ i Sdr. Felding kirke og konfirmeret sammesteds Hun var ugift ved faderens død 1786, og i 1801 var hun stadig ugift og tjenestepige på gården Agger i Borris. Hun blev gift 28/4 1805, som 45årig, i Sædding kirke med den 51årige enkemand og husmand på Tantberg i Sædding sogn. Ægteparret bosatte sig på husmandsstedet, og de fik ingen børn. Jens Hansen døde 6/ år gammel. Ellits sad derefter på aftægt på husmandsstedet i mange år og døde 30/ år gammel. Erich Andersen blev døbt 26/ i Sdr. Felding kirke, men døde 13/ kun 3år gammel. Margrethe Andersdatter blev døbt 12/ i Sdr. Felding kirke og konfirmeret sammesteds Hun blev trolovet 31/7 1788, 1½ år efter faderens død, og gift 9/ med den 36årige ungkarl Jørgen Jensen Moesgaard. I 1801 havde ægteparret overtaget hendes fødegård i Vesterbjerge og havde fem børn: Jens 12 år, Anders 10 år, Maren 8 år, Poul Christian 4 år og Niels 2 år. Før 1828 overtog sønnen Anders gården med forældrene på aftægt. Jørgen Jensen døde 16/ år gammel, og Margrethe døde 22/ år gammel. Kirsten Andersdatter blev døbt 10/ i Sdr. Felding kirke og konfirmeret sammesteds I 1787 var hun hjemme på gården, som da blev drevet af hendes lillebror Andreas. I 1791 stod hun fadder i Sdr. Felding kirke til en nevø. Hun blev gift 3/ i Sdr. Felding kirke med ungkarl og smed Christen Pedersen. Hendes videre skæbne er ukendt. Andreas Andersen blev døbt 7/ i Sdr. Felding kirke og konfirmeret sammesteds Ved folketællingen 1787 var hans far død, og den 18årige Andreas blev anført som bestyrer af gården. På sessionen blev hans højde målt til 65 tommer (170 cm), og han blev soldat i 8 år ved rytteriet i Sønderjylland. Hans videre skæbne er ukendt. Anne Andersdatter blev døbt 16/ i Sdr. Felding kirke og konfirmeret sammesteds Hun var højgravid, da hun blev trolovet 4/ og gift 31/ med den 45årige enkemand og tjenestekarl på præstegården, Mikkel Larsen. To måneder efter fødte hun en datter, som 21/3 blev døbt Else Marie i Sdr. Felding kirke. I 1798 boede familien i Møllehuset i Sdr. Felding, da de fik endnu en datter Maren. Mikkel Larsen købte 18/ husmandsstedet Peters83 af 171

84 Karl Karstensens 2*tipoldeforældre borg i Harreskov i Assing sogn for 155 rigsdaler, og familien flyttede dertil. Mikkel skaffede føden ved dyrkning af det lille jordtilliggende og ved dagleje på nabogårdene. I 1805 fik de en søn Anders. Omkring 1810 flyttede familien tilbage til Sdr. Felding sogn til en lille gård i Gammelmark. I 1811 blev Anne dødssyg og fik tildelt sakramentet på sygesengen, men hun genvandt helbredet. Mikkel Larsen døde 26/ og blev begravet i Sdr. Felding 64 år gammel. I 1834 var Anne Andersdatter gået på aftægt på gården, mens sønnen Anders havde købt en gård i nabolaget og havde fire børn. I 1850 var Anne på aftægt i et hus i Overby, og hendes videre skæbne er ukendt. (mmfmf) Anders Nielsen Lustrup og (mmfmm) Maren Madsdatter, Timring Anders Nielsen Lustrup blev født ca måske i Lustrup i Skarrild sogn, og han døde og blev begravet 13/ i Timring angiveligt 51 år gammel. Han var fæstebonde under godset Møltrup og havde en lille gård i Birkmose i Timring sogn. Han blev gift før 1760 med Maren Madsdatter, født ca Hun døde og blev begravet 27/ i Timring angiveligt 64 år gammel. Ægteparret havde følgende Børn: Niels Andersen (mmfm) Maren Andersdatter Mads Andersen Mads Andersen Karen Andersdatter * Timring * Timring * Timring * Timring * Timring Nr. Omme 81 år gl Timring 65 år gl. før nr. Omme 76 år gl. eft Timring kirkebog er meget kortfattet og mangelfuld. Tredje søndag i påsken i 1760 er Anders Lustrup noteret første gang i forbindelse med dåb af hans søn Niels. Tilnavnet Lustrup kan forbindes både til en lokalitet i Skarrild sogn og en lille landsby ved Ribe. Men i de relevante kirkebøger er der ikke noteret nogen dåb af Anders omkring tiden, hvor han blev født iflg. hans angivne alder ved begravelsen I det bevarede skiftebrev er efternavnet Nielsen angivet, og hans far hed således Niels. Han var gift med Maren Madsdatter af ukendt herkomst. Ægteparret fik mindst fem børn i perioden De bedste oplysninger om familien findes i skiftebrevene efter deres død. Anders Nielsen Lustrup døde og blev begravet 13/ angiveligt 51 år gammel. Skiftebrevet efter ham følger her i sin helhed: Skifteforretning efter afgangne Anders Nielsen Ludstrup i Birchmose Anno 1783 Fredagen d. 4de Aug. som 30te Dag efter Dødsfaldet indfandt sig paa Skifte Forvalteren Velbaar ne Hr. Capitain de Linde til Møltrup, hans Veigne, Fogden Peder Weigner fra bemeldte Gaard med tiltagne 2de Vurderings Mænd og Vidner Niels Mortensen fra Store Ahle og Jens Nielsen Ludstrup, som var tilhuuse i bemeldte Birchmoes, for at holde lovlig Registering og Vurdering imellem hans efterladte Enke Maren Mads datter paa den ene, og hendes udi Egteskab med den Salig Mand sammen avlede 4 Børn neml. Niels Andersen 23 Aar, Maren 21 Aar, Mads 13 Aar, Karen 7 Aar, alle værende hiemme i Stervboen paa den anden Side; Ved hvilken forrætning var tilstæde Enken med Laugværge Jens Ovesen af Riis og paa Børnenes Vegne som nærmeste Værge, nemlig for de 2de førstnævnte, Peder Pedersen af Tipheede, samt for de 2de sidstnævnte, Niels Andersen fra Birchmoese, og passerede da saaledes som følger. Rd.M. sk. Rd. M. sk. 1 gl. Fyr Bord gl. Ballie og 1 Strippe gl. Træe Stoel og 1 Skammel gl. Øll Fierding gl. Hyldfiæle lidet gl. Deie Kar gl. Rok og 1 Par Karer gl. Sæd 8 sk., 1 gl. Broget Koe 3 Rd. 2 M., Den Sal. Mands gang Klæder af? og ulden?? 2 gl. Faar 1 Rd blev af Vurderingsmændene efter Enken med Laugværge og Børnenes Værge samt beste Skiønsomhed vurderet for 3 2 øvrige tilstædeværende, blev af Skifteretten til1 gl. halv fyr Sængested med Klæder 2 - spurgt, om de vidste viidere end anført er i denne 1 Ditto lengere med Klæder 1 3 Stervboe til Indtægt at beregne, hvorpaa blev 1 leden? og gl. Jern Gryde - 1 erklæret Nej; Og bedrager da heele Boens Formue 1 Ildklemme til Summa af 171

85 Karl Karstensens 2*tipoldeforældre Derimod Boens Giæld og Besværing saasom: Rd. M. Sk. Jens Riis fordrede Reede laante Penge som af Enken blev tilstoed 1 3 Peder Lund i Sneiberg ligeledes som Enken og tilstoed - 2 Peder Pedersen i Tipheede ligeledes Af Enken med Laugværge blev foregiivet til hendes Sal. Mands Begravelse hvortil Pengene er laant haver kosted 6 Rd. imod hvilke Enken fordrede lige Vederlag og følgelig udføres herved til Udgift for begge 12 - Altsaa Boens Gield og Besvær den Summa Følgelig Udgiften 4 Mark 8 Skilling meere end Indtægten uagtet dette Skiftes Bekostning ej er anført, da En ken derfor her loved at være ansvarlig. - Erfares altsaa Øjensynlig at intet bliver til skifte og deeling, og som Enken med laugværge snarest muuligt lover at see Stervboens Creditorer tilfredsstillet samt efter fattig Omstændigheder og Moderlig Pligt at sørge for de smaae og umyndige Børn, ligesom og at holde den Høy-? Skif te Forvalter og Formynder for ald hvad af dette Skifte Dependeres frie for Krav og Besvær. - Saa siden ingen efter Paaraab havde videre ved denne Forretning at erindre vorder samme herved sluttet og tilendebragt samt med Hænders Underskrift bekræftet. Datum ut supra Veigner Maren Madsdatter som Laugværge: Jens Ovesen Paa Børnenes Vegne som tilsyns Værge: Peder Pedersen Niels Andersen Som Vurderingsmænd og Vidner: Niels Mortensen Jens Jørgensen Det fremgår af skiftebrevet, at familien boede på en lille fæstegård under godset Møltrup og levede under meget beskedne forhold. Efter fradrag for begge ægtefællers begravelse var gælden i boet lidt større end værdien af indbo og besætning, og der blev således ingen arv til børnene. Enken og børnene måtte tilsyneladende også fraflytte fæstegården: idet de 1½ år efter opholdt sig hos datteren og svigersønnen på gården Feldberg. Her døde enken, Maren Madsdatter, og blev begravet 27/ angiveligt 64 år gammel. Skiftebrevet lød som følger: Skifte Forretning efter afgangne Maren Madsdatter, Afgangne Anders Ludstrups Kone, som sad til Huuse og døde i Feldberg i Timring Sogn. Anno 1785, Lørdagen d. 22de January, som var 30te Dagen efter dødsfaldet indfandt sig paa S. Hr. Cap. de Lindes Vegne Peder Veigner med 2de tiltagne Vurderinngs mænd og Vidner Niels Christensen fra Tindsing?, og Christen Simonsen af Feldberg, hos gaard Beboeren Jens Andersen sammesteds for Efter hands ved Døden afgangne Sviger Moder Maren Madsdatter, at holde lovlig registering og Vurdering, samt Skifte og Deeling, imellem dend afdødes Efterladte 4 Børn nemlig Niels Andersen 25 aar tienende hos Kiøbmand Fitler? i Kiø benhavn, men er ved denne Forretning tilstæde, Maren Andersdatter 23 aar gift med fornævnte Jens Andersen her paa Stædet, Mads Andersen 16 aar, og Karen Andersdatter 9 aar begge her i Feldberg og følgelig saavelsom oftmeldte Jens Andersen Forretningen overværende, ligesom og paa de til?? Arvingers Vægne, som tilsyns Værge Peder Pedersen af Tipheede og passerede da saaledes som følger. Paa en heel Sæng Rd. M. Sk. Rd. M. Sk. 2 graae Vadmels Dyner gl. blaae dito gl. Pudder kramlærreds Klæde med Kniplinger gl. Hyls Klæder dito - - dito - 1 Dend Sl. Kones Klæder 1 hørlærreds dito - 1 En blaa Kaabe af Hverg(arns):tøy 4 stykker dito med sølf Hager toyked? Bomulds dito - 1 En gl. Kaabe rød taulet dito - 3 En rød Rye Skiørt par halv? - 1 En bruun Hiemgiort Skiørt kramlærreds Strimler En rød dito 1-1 Hør Lærreds dito fem alen hvid hiemgiort tøy Huer En gl. sort Kiol sort Fløyels Pandstycke - 2 En rød bunden Trøye liv Baand af sølvsnør sølv Spænde rød og blaae saxes dito salme Bog Bruun Klædes dito gammel Fuur halv Kiste med Laas 1-1 blaa dito af Tamich? Arvingerne Niels Andersen og Jens Andersen saavel1 grøn hiemgiort dito - 1 som Værgen Peder Pedersen, bleve af Skifte Rætten 1 kalemanthes Livstykke tilspurgt, om de vidste videre denne Stervboe til Ind1 hiemgiort dito tægt at beregne end hvis andført er, hvorpaa blev er1 gl. sort Kysse klæret nej følgelig bedrager Boens Formue En blaae og hvid hør lærreds Forklæde - 1 Summa hviid dito af 171

86 Karl Karstensens 2*tipoldeforældre Af ovenmældte Jens Andersen i Feldb. blev dernæst anmodet, at hd. salig Svig. Mod. Underholdning og Opvartning i Hændes Svaghed fra 1ste May 1784 til hændes dødsdag, saavelsom hændes Begravelses Bekost ning, paa liidet nær hafde kosted ham ovenanførte 17 Rd. 2 M. og følgelig med Føye formoeder, at han derfor i mindsten burde tilstaaes 15 Rd. og altsaa naar dette Skiftes Bekostning dernæst fra gaar, saae rættelig at lii det eller intet kand blive til Skifte og Deeling, icke des mindre erklærede meer bemældte Jens Andersen, siden hands Kones Søster Karen ey endnu er uden 9 aar, og følgelig endnu én Tid lang ey, uden Understøttelse fra hændes vænner kand ernære sig med Føede og Klæde, og Broderen Mads, som er 16 aar næppelig nock, saa vil Jens Andersen i Betragtning heraf, for hands Fordring, være fornøyet med, at beholde de anførte Sænge klæder, som er vurderet for 2 Rd. 2 M. - og ingen Arv eller videre paastaae, mens for hans Part ønsker, at hands Sl. Sviger Moders Kiste og Klæder, som er vurderet for 15 Rd. maae giøres i Pænge snarest mueligt, og hvis deraf efter auctions Bekostningens fradragelse udkommer de 2de umyndige tildeeles, nemlig, dottere? af foranførte aarsager de 2de Parter og foruden den 3die, som derefter til Oberformyndere eller Værgen strax maatte leveres for dend deraf gaaende liiden Rænte aarlig, at kunde komme bemælte 2de umyndige tilgoede, hvilket hand haabede dend anden myndige Arving Niels Andersen i Eet og alt biefaldte. - Niels Andersen, var fuldkommen fornøyet med det af hans Svoger Jens Andersen giorte Forslag, samt dend af ham givne Erklæ ring, og liigesaa liidet, som hand agter at arve, eller paastaae noget efter hands Forældre, men paa ovenan førte maade ynsker at hands Salige Moders Kiste og Klæder, maa komme hands 2de umyndige Sødskende til goede; Skifte Rætten paaberaabte derefter tilstædeværende, om nogen hafde videre at erindre, mens som ingen mældte sig, og Værgen erklærede sig paa de umyndiges Vægne vel fornøyet vorder dette Skifte for i dag sluttet og med hænders Underskrift bekræftet. Stærvboet ut Supra: Veigner Niels Andersen, Jens Andersen, Peder Pedersen, Niels Christensen, Christen Simonsen Heller ikke ved dette skifte var der nogen arv til børnene. Værdierne i boet omfattede kun sengetøj og den afdødes tøj, som dog var ret omfattende så meget, at det kunne tyde på, at Maren Madsdatter havde indtægter som syerske. Vedrørende børnene blev det ældste barn, Niels Andersen, døbt 27/ i Timring kirke. Ved faderens død 1783 var han stadig som 23årig på fødegården. Ved moderens død var han blevet tjenestekarl hos en købmand i København, men var kommet hjem til begravelsen og skiftet. Han blev trolovet 1786 i Nr. Omme sogn med den 34årige enke Marianne Villadsdatter fra Kodal, hvor ægteparret bosatte sig. I 1789 fik de en søn, som imidlertid døde kun 17 uger gammel. I 1790 fik de en søn, Anders, hvis skæbne er ukendt, men han var ikke i hjemmet ved folketællingen Niels Andersen blev her tituleret som en husmand med jord. Marianne Villadsdatter døde 25/6 1825, og to år efter blev Niels Andersen gift igen 7/ i Nr. Omme kirke med den 45årige Johanne Jensdatter. I 1834 boede ægteparret i et hus på Overgård hede i Nr. Omme sogn, hvor den 74årige Niels Andersen var husmand og daglejer, og de havde en 7årig søn, Anders Christian. Niels Andersen døde 6/ år gammel. Maren Andersdatter blev døbt 17/ i Timring kirke og døde på gården Feldberg i Timring sogn 3/ år gammel. Hun blev gift 11/ i Timring kirke med Jens Andersen en søn af Anders Larsen Skiøtt i Sdr. Felding sogn. Ægteparret bosatte sig på Feldberg og blev tipoldeforældre til Karl Karstensen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (mmff). Mads Andersen blev døbt 4/ i Timring kirke, men døde sandsynligvis før Det næste barn, Mads Andersen, blev opkaldt efter sin afdøde bror og døbt 23/ i Timring kirke. Han var kun omkring konfirmationsalderen, da begge hans forældre døde. I 1787 var han tjenestedreng på en gård i Tiphede i Timring sogn. Iflg. Lægdsrullen blev han på egnen til 1798, da han flyttede til Nr. Omme sogn, og hans højde blev målt til 60 tommer (158 cm). Han blev trolovet 21/ og gift 26/ med den 30årige pige Birthe Christensdatter fra Kodal i Nr. Omme sogn. Ægteparret bosatte sig på et husmandssted i Kodal og fik allerede i december samme år en søn, som døde straks efter fødslen. Også den næste søn, Christen, født 29/1 1803, døde som spæd. Men 3/ fik de endnu en søn, som blev opkaldt efter sin afdøde bror, og han blev konfirmeret 1819 i Nr. Omme kirke. I 1808 fik de en datter, Karen Johanne, som blev konfirmeret 1822 og endnu var i hjemmet i I 1845 var ægteparret gået 86 af 171

87 Karl Karstensens 2*tipoldeforældre på aftægt i et hus i Drapdahl i Nr. Omme sogn. Mads Andersen døde 3/ næsten 77 år gammel. Karen Andersdatter blev døbt 23/ i Timring kirke. Hun var således kun 8 år gammel, da hun blev forældreløs i Sandsynligvis voksede hun op hos sin storesøster på Feldberg i Timring sogn, selvom der er nogen navne- og aldersforvirring i de pågældende folketællinger 1787 og Hun stod 1794 fadder til sin nevø, Lars, i Timring kirke og er her benævnt som "Karen Andersdatter i Feldberg. Senere i 1803 stod hun fadder til sin storebror Mads' søn Christen i Nr. Omme kirke. Men herefter tabes ethvert spor af hende, og hendes videre skæbne er ukendt. (mmmmf) Jonas Nielsen og (mmmmm) Ane Nielsdatter, Kvols Jonas Nielsen var søn af Niels Jonasen Dyrberg og Karen Christensdatter. Han blev døbt 8/ i Vorde kirke og døde 11/ i Tårup sogn 89 år gammel. Han var skoleholder, skrædder og husmand og blev 31/ gift i Højslev kirke med Ane Nielsdatter, en datter af fæstebonden Niels Christensen og Appolone Nielsdatter. Hun blev døbt 27/ i Højslev kirke og begravet 18/ i Tårup 70 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Niels Jonasen Karen Jonasdatter Apollone Jonasdatter Niels Jonasen Jens Jonasen (mmmm) Else Marie Jonasdatter Christian Jonasen Christian Jonasen Christian Jonasen * Kvols * Kvols * Kvols * Kvols * Kvols * Kvols * Kvols * Kvols * Kvols Viborg 81 år gl Tårup 65 år gl Kvols 9 uger gl Håsum 66 år gl Rørbæk 72 år gl Vildbjerg 76 år gl Kvols 25 uger gl Kvols 7 mdr. gl Lem 61 år gl. Jonas Nielsen var den ældste søn af sergent Niels Jonasen Dyhrberg og Karen Christensdatter, og han blev døbt 8/ i Vorde kirke - 7½ måned efter forældrenes bryllup. Familien flyttede til Kvols 1726, hvor moderen døde året efter. Faderen, som var blevet skoleholder, giftede sig igen i 1728, og Jonas fik de følgende år syv yngre halvsøskende. Der er ingen overleveringer om Jonas Nielsen barndom og ungdom, men 14/ fik han i Kvols et husmandssted i fæste fra godset Tårupgård. Året efter blev han trolovet 21/ og gift 31/ i Højslev kirke med den 24årige gårdmandsdatter Anna Nielsdatter fra Halskov. Anna Nielsdatters forældre var fæstebonden Niels Christensen og Appelone Nielsdatter. Hun blev døbt 28/ i Højslev kirke. Hendes far havde 1729 fået en betydelig gård i Højslev by til fæste fra godset Stårupgård. Niels Christensen døde imidlertid 1736, og Niels Nielsen Smed overtog fæstet på gården med den udtrykkelige betingelse, at han giftede sig med Anne Nielsdatters mor, hvilket skete 26/12 i Højslev kirke. Jonas Nielsen havde 14/ fra godset Tårupgård fået et husmandssted i fæste i Kvols, og der bosatte Jonas og Anne sig og fik i de følgende år ni børn, hvoraf de tre døde som små. Jonas ernærede sig som skoleholder, skomager og husmand. I 1758 skete der en udskiftning af jorden mellem Jonas Nielsen og to andre husmænd i Kvols sikkert således, at mange små parceller blev samlet i større jordstykker. I 1780 flyttede familien til et husmandssted i Knudby i Tårup sogn. I folketællingen 1787 blev Jonas Nielsen betegnet som husmand med lidt avling og skrædder, og husstanden bestod af ægteparret samt tre børn: Karen 27 år, Niels 25 år landsoldat og skrædder samt Christian 12 år. I folketællingen 1801 var Jonas Nielsen 78 år og blev 87 af 171

88 Karl Karstensens 2*tipoldeforældre betegnet som husmand med jord og skrædder. Ægteparret havde endnu deres 40årige datter Karen boende, og hun blev betegnet som vævepige. Ane Nielsdatter døde og blev begravet 18/ i Tårup 72 år gammel. Jonas levede yderligere ni år og blev begravet 11/ i Tårup 89 år gammel. Vedrørende Jonas Nielsens og Ane Nielsdatters børn var den førstefødte Niels Jonasen, som blev døbt 5/ i Kvols kirke. I 1787 var han ugift og gårdskarl hos en købmand i Viborg. På sessionen blev hans højde målt til 65½ tommer (171 cm), og han slap ikke fri fra militæret før Da blev han gift 8/ i Viborg sortebrødre kirke med den 27årige Birthe Pedersdatter. Ved folketællingen 1801 boede ægteparret i Mikkelsgade 44 i Viborg og havde tre børn: Peder 11 år, Appelone 7 år og Jonas 3 år. Desuden var der fire logerende. Tidligere var to af ægteparrets børn døde som små: Jonas i 1788 og Anne Johanne i Ved Peders dåb 1790 var to af Niels Jonasens søskende faddere: Else Marie Jonasdatter og Niels Jonasen. Ægteparret fik endnu to børn, Anne Johanne 11/ og Else Cathrine 28/ I 1801 blev Niels Jonasen betegnet som avlsmand, men i kirkebogen ved hans død 1839 blev noteret, at han var tidligere fisker. Han døde 8/ som almisselem 82 år gammel, og hans kone Birthe Pedersdatter døde 14/ år gammel. Karen Jonasdatter blev døbt 27/ i Kvols kirke. Hun blev blev boende hos sine forældre til deres død, ernærede sig ved vævning og blev aldrig gift. Efter forældrenes død blev hun boende til leje i Knudby, og hun døde 12/ år gammel. Apollone Jonasdatter blev døbt 27/ i Kvols kirke og døde kun 9 uger gammel. Niels Jonasen blev døbt 26/ i Kvols kirke. Iflg. "Viborg Amts Degne og Skolehistorie" kom han 1776 i skrædderlære og blev mester Ved sessionen blev hans højde målt til 67 tommer (175 cm) og han var soldat i 4 år. Ved folketællingen 1787 boede han hos forældrene og blev betegnet som skrædder og landsoldat. I 1788 slap han fri fra militæret og blev uddannet som skoleholder sandsynligvis i Viborg. Han blev trolovet 10/ og gift 1/9 i Dollerup kirke med den 22årige Georgine Maria Baltzarsdatter en datter af kunstner og kirkemaler Jørgen Baltzar Reinatt. Ægteparrets første barn Mariane blev døbt 6/ i Viborg Sortebrødre kirke. I 1793 var de flyttet til Håsum i Salling, hvor de fik en søn Mathias Skov døbt 24/2. Her vikarierede Niels Jonasen sandsynligvis for den drikfældige skoleholder, Jeppe Ørum og fik 20/ sin kollats (udnævnelsesbrev fra biskoppen). Han blev betegnet som "Stor retskaffenhed, dyb religiøsitet, dygtig som lærer, men til tider noget hidsig". Han fik endnu fem børn med Georgine Maria: Kirstine Severine i 1795, Jonas Jørgen i 1797, Apollone i 1799, Anders i 1801 og Lauritz i Georgine Maria døde og blev begravet 6/ i Håsum næsten 43 år gammel. Niels Jonasen giftede sig igen 14/ i Håsum kirke med den 38årige købmandsdatter, Anna Helvig Krog fra Nykøbing M.. Med hende fik han yderligere fire børn: Charlotte Georgine i 1807, Anne Elisabeth i 1809, Pouline i 1813 og Georgine Marie i Af alle hans børn døde kun Apollone som barn, mens alle de øvrige kom godt i vej, og sønnen Jonas Jørgen overtog embedet fra sin far, da han trak sig tilbage 1/ Jonas Nielsen døde 13/ år gammel. Der findes en beskrivelse af skolestuen fra Den var 6,9 m lang, 4,7 m vid og 1,7 m til loft. Inventaret blev i 1815 beskrevet således: "1 fyhrbord på fod 41/4 al. lang af 3 fjeles brede, 1 ditto på fod 2 1/4 al. lang, 3de bænke faste omkring i skolestuen, 2de skamler a 3 3/4 al. længde, 2de hylder under bielken, en jern-bielægger kakkelovn 1½ skippunds støirrelse, af bøger fandtes alleene i skolen Plums håndbog for skolelærere, fleere deele fandtes ikke. Herforuden anså præsten det fornødent at anskaffe: 1 bibel, 2de bibelske historier af Birchs udgave, 2 stk. læsebøger, 6 stk. catekismer, til brug for fattige skolesøgende 2de stk. skrive og regne tavler". 88 af 171

89 Karl Karstensens 2*tipoldeforældre Jens Jonasen blev døbt 29/ i Kvols kirke og konfirmeret 1782 i Tårup kirke. I lægdsrullen 1789 er angivet, at Jens Jonasen var 64½ tommer (169 cm høj) og opholdt sig i Hvornum sogn nær Hobro. Der var han husmand og skrædder og blev gift 10/ i Hvornum kirke med den 36årige Anna Chrestensdatter. Ægteparret fik tre børn, som imidlertid alle døde som små. Anna Chrestensdatter døde og blev begravet 11/ kun 45 år gammel, og i folketællingen 1801 boede Jens alene med en 12årig plejesøn og blev betegnet som en husmand med jord. Kun 1½ måned efter Annas begravelse giftede Jens Jonasen sig igen i Lindum kirke med den 43årige Karen Jensdatter fra nabosognet Lindum. Hun fik 16/ et dødfødt foster og døde selv og blev begravet 9/ i Grynderup 46 år gammel. Familien må således være flyttet fra Hvornum til Grynderup 10 km NV for Hobro omkring årsskiftet Jens Jonasen, som nu blev tituleret som skoleholder, giftede sig for tredje gang 28/ i Grynderup kirke med den 20årige Inger Jensdatter. Ægteparret fik fem børn i Grynderup sogn: Ane Marie Katrine i 1805, Anne Kirstine i 1807, Jonas i 1808, Ane Katrine i 1810 og Else Marie i Ane Marie Katrine døde knap et halvt år gammel. I 1813 flyttede familien til nabosognet Rørbæk, Jens Jonasen blev degn både kirkesanger og skoleholder. Her fik de yderligere tre børn: Christiane i 1814, Christian i 1816 og Anders i Jens Jonasen døde 7/ år gammel. Enken, Inger Jensdatter, flyttede til Hostrup pastorat i Else Marie Jonasdatter blev døbt 12/ i Kvols kirke og konfirmeret 1785 i Tårup kirke. Hun blev tipoldemor til Karl Karstensen gennem sin uægteskabelige datter Christiane Nielsdatter. Hendes liv er beskrevet i et foregående afsnit (mmmf). De to næste børn døde som små: Christian døbt 26/ og død 25 uger gammel, og Christian døbt 11/ og død 7 måneder gammel. Christian Jonasen blev døbt 17/ i Kvols kirke. I 1787 var han stadig i hjemmet i Knudby som 12årig og har sikkert lært skrædderfaget af sin far. Han blev trolovet 20/ og gift 14/ i Lem kirke i Salling med den 29årige sergentdatter Maren Christensdatter Kiilschou. Ægteparret bosatte sig i Sønderlem og fik allerede fire måneder efter en søn Christen. Ved folketællingen 1801 havde de to børn, og Christian Jonasen blev betegnet som "husmand med jord, indrulleret matros og skrædder". Samme år blev han ansat som degn i Lem og Rødding samt skoleholder i Lem. Han blev betegnet som "livlig og munter i skolen". Ægteparret fik i alt otte børn, som alle overlevede: Christen i 1798, Jonas i 1800, Inger Kirstine i 1802, Anne Kirstine i 1804, Mathis i 1806, Johanne Kathrine i 1809, Peder i 1811 og Jørgen i I 1834 var der stadig de tre døtre i hjemmet, heraf to med deres uægteskabelige børn. Alle tre døtre blev dog senere gift. Christian Jonasen døde 26/ år gammel. Enken Maren Christensdatter flyttede senere til sin datter og svigersøn i Ejsing, hvor hun døde 21/ år gammel. Karl Karstensens 3*tipoldeforældre (fmffmf) Niels Jensen og (fmffmm) Maren Madsdatter, Næsbjerg Niels Jensen var søn af Jens Lassen. Han blev døbt 28/ i Næsbjerg og døde sammesteds 13/ år gammel. Han var næsten 27 år gammel, da han blev gift første gang 3/ i Næsbjerg kirke med Margrethe Nielsdatter fra Rovst i Grimstrup sogn. Hun døde kun 2 år efter brylluppet i barselsseng og blev begravet 27/ i Næsbjerg. Mindre end et halvt år efter blev Niels Jensen gift igen 21/ i Næsbjerg med 89 af 171

90 Karl Karstensens 3*tipoldeforældre Maren Madsdatter, hvis oprindelse er ukendt. Hun blev født ca og døde 4/ i Næsbjerg angiveligt 46 år gammel. Ægteparret fik mange Børn: Jens Nielsen Margrethe Nielsdatter Mads Nielsen Las Nielsen Niels Nielsen (fmffm) Maren Nielsdatter Ellen Nielsdatter Niels Nielsen Ellen Nielsdatter Anne Margrethe Johanne Nielsdatter Jørgen Nielsen Peder Nielsen Anne Nielsdatter * Næsbjerg * Næsbjerg * Næsbjerg * Næsbjerg * Næsbjerg * Næsbjerg * Næsbjerg * Næsbjerg * Næsbjerg * Næsbjerg * Næsbjerg * Næsbjerg * Næsbjerg * Næsbjerg? Næsbjerg 13 år gl Næsbjerg 61 år gl. eft Næsbjerg? Næsbjerg 3 uger gl Næsbjerg 69 år gl Næsbjerg 2 år gl. eft Næsbjerg? Billum 78 år gl.? eft Øse? Næsbjerg - 69 år gl Næsbjerg 76 år gl. Jylland blev hærget af krige og pest midt i 1600tallet. Svenskerne med Torstensen som general besatte hele Jylland i 1644 og udskrev store skatter til forplejning af hæren udover de plyndringer, som altid følger en besættelse. Allerede i 1657 kom svenskerne igen under ledelse af kong Karl Gustav og general Wrangel, og igen blev hele Jylland besat og udplyndret. Det værste manglede dog endnu, da Danmark fik hjælp fra kurfyrst Frederik Wilhelm af Brandenburg og han rykkede op gennem Jylland med tyske og polske tropper, som også krævede forplejning og plyndrede værre end svenskerne. Værst var det dog, at de polske tropper bragte pesten (plettyfus) med sig. Den var dødbringende for den sultende befolkning, og flere sogne i Sydjylland blev helt affolket. Præsten noterede i Næsbjerg-Øse kirkebog i 1660, at i det sidste år var ca. 190 mennesker i sognet døde eller ca. en tredjedel af indbyggerne. Niels Jensen blev døbt 16/ i Næsbjerg kirke og var søn af bonden Jens Lassen. I 1648 var Jens Lassen tjenestekarl på præstegården, hvor han fik en datter Else døbt 8/ Omkring 1650 overtog han en gård i Næsbjerg by, som senere kom til at høre under ryttergodset, der hørte under kronen og blev oprettet omkring 1670 af kong Christian den femte til finansiering af ca ryttere til hæren. Ryttergårdene var fritaget for skatter, landgilder og andre byrder mod at stille det foreskrevne antal ryttere. Rytterordningen fra 1670 betød, at det var fæstebonden eller hans søn der red for gården, som til gengæld var fritaget for skatter og afgifter. Dette betød en økonomisk fordel for bonden, men der var også ulemper, ved at f. eks. en del ryttere mistede livet i slaget ved Lund i Skåne 1676 mod svenske ryttere, og det gav mange enker og fæsteledige gårde. Niels Jensen blev 3/ gift med Margrethe Nielsdatter fra Roust, og de overtog faderens gård. Han kom sikkert på aftægt hos dem til sin død og begravelse 26/ Ægteparret fik 13/ et barn, der døde straks efter fødslen, og 27/ blev moderen Margrethe Nielsdatter også begravet. Niels Jensen blev gift igen 21/ i Næsbjerg kirke med den ca. 18årige Maren Madsdatter. Hun fødte fjorten børn i løbet af de følgende 25 år. Som rytterbonde har Niels Jensen nok været forholdsvis velhavende, og ægteparret, specielt Maren, stod meget ofte fadder til nabobørnene, hvilket viser en ret høj status i sognet. Ægteparret døde i samme kalenderår: Niels Jensen blev begravet 13/ kun 56 år gammel, og Maren Madsdatter 4/ angiveligt 46 år gammel. 90 af 171

91 Karl Karstensens 3*tipoldeforældre Vedrørende de mange børn blev det ældste, Jens Nielsen, døbt 1/ i Næsbjerg kirke. Der er ikke fundet sikre oplysninger om hans liv, men det kunne meget vel have været ham, der var den Jens Nielsen rytter, der stod fadder 1722 til sin søster Marens søn Niels. Margrethe Nielsdatter blev døbt 1/ i Næsbjerg kirke, men døde kun 13 år gammel og blev begravet 17/ i Næsbjerg. Mads Nielsen blev døbt 27/ i Næsbjerg kirke. Han overtog 1709 som 24årig gården efter sin afdøde far og blev formynder for en flok mindreårige søskende. Moderen døde også inden årets udgang, og han stod derefter alene ansvar for sin søskende og gårdens drift. Han blev gift 29/ med den 21årige Anne Olufsdatter fra Biltoft i Næsbjerg sogn. Ægteparret fik tilsyneladende kun et barn, Niels, som blev døbt 19/ i Næsbjerg kirke. Mads Nielsen døde og blev begravet 14/ i Næsbjerg 61 år gammel. Las Nielsen blev døbt 16/ i Næsbjerg kirke. Ca kom han til Biltoft som tjenestekarl hos Las Jensen, hvor han året efter blev udlagt som barnefader til Dorthe Hansdatters datter Maren, som måtte stå til offentlig skrifte i kirken. Barnet blev senere kvalt i sengen hos moderen, hvorfor hun for anden gang måtte udstå offentlig skrifte i kirken. Las giftede sig 1708 til en gård i Øse; idet han 2/ blev trolovet og gift med enken Johanne Pedersdatter. De fik tilsyneladende ingen børn og Johanne Pedersdatter døde og blev begravet 18/ Las Nielsen giftede sig igen 5/ med Gye Pedersdatter fra Transbøl i Horne sogn. Hun fødte mindst syv børn frem til 1744, hvoraf det sidste dog var dødfødt. Familiens videre skæbne er ukendt. Niels Nielsen blev døbt 11/ Næsbjerg kirke, men døde kun 3 uger gammel 1/ Maren Nielsdatter blev døbt 3/ i Næsbjerg kirke. Hun blev gift 14/ med skrædderen Hans Svarts af ukendt herkomst. Ægteparret blev tiptipoldeforældre til Karl Karstensen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (fmfff). Ellen Nielsdatter blev døbt 4/ i Næsbjerg kirke. Hun døde kun 2½ år gammel og blev begravet 28/ i Næsbjerg. Niels Nielsen blev døbt 9/ i Næsbjerg kirke. Han blev trolovet 2/ og gift 12/ med den 32årige Maren Poulsdatter fra Kirkegård i Næsbjerg. Ægteparret bosatte sig på Kirkegård i Næsbjerg og fik mindst to sønner: Niels i 1714 og Peder i Den ene døde dog i Maren Poulsdatter døde og blev begravet 20/ år gammel. Fra 1726 blev Niels Nielsen ofte benævnt som "Niels Kirkemand" i Næsbjerg kirkebog. Han blev gift igen efter hustruens død og fik 31/ en datter Maren døbt i Næsbjerg kirke med bl.a. sin bror Jørgen og sin svigerinde Maren Svarts som faddere. Han fik yderligere en søn Peder i 1735 og en datter Sidsel i 1738, men herefter mistes ethvert spor af familien. Ellen Nielsdatter blev opkaldt efter sin afdøde storesøster og blev døbt 1/ i Næsbjerg kirke. Hun blev trolovet 20/ og gift 24/ i Næsbjerg kirke med Hans Frederiksen fra Billum sogn. Ægteparret bosatte sig i Billumkjær i Billum sogn og fik der mindst seks børn: Maren i 1724, Mette i 1730, Mette i 1732, Niels i 1735, Anne i 1737 og Johannes i Hans Frederiksen døde og blev begravet 1/ angiveligt 64 år gammel, og Ellen Nielsdatter døde og blev begravet 26/ år gammel. Anne Margrethe Nielsdatter blev døbt 5/ i Næsbjerg kirke. Hendes videre skæbne er ukendt, men det kunne være hende, der var den "Margrethe Nielsdatter af Præstegården", som 1739 stod fadder til Peder Christensens barn af Oved. Johanne Nielsdatter blev døbt 29/ i Næsbjerg kirke. Der er ikke fundet sikre oplysninger om hendes videre skæbne, men det kunne meget vel have været hende, der var den "Johanne 91 af 171

92 Karl Karstensens 3*tipoldeforældre Nielsdatter fra præstegården", som flere gange stod fadder i Næsbjerg kirke bl.a. til hendes nevø, Maren Nielsdatters søn Hans. Noget tyder på, at det også var hende, der 27/ blev gift med Peder Christensen fra Oved i Øse sogn. Da ægteparrets første barn Kirsten blev døbt 2/ i Øse kirke var tre af Johannes søskende og en af hendes svigerinder faddere. I 1743 fik de yderligere en søn Christen. I 1746 stod Peder Christensen fadder, men herefter forsvinder ethvert spor af familien. Jørgen Nielsenblev døbt 5/ i Næsbjerg kirke. Han blev gift 18/ i Næsbjerg kirke med den 41årige enke Sidsel Jørgensdatter, som kun to år tidligere var blevet gift med enkemanden Christen Bertelsen fra Næsbjerg, der døde 6/ Jørgen og Sidsel overtog sikkert gården i Næsbjerg by og fik en søn Christen døbt i Næsbjerg kirke 17/ Det blev tilsyneladende deres eneste barn. I de følgende år optrådte Jørgen Nielsen gang på gang som fadder i Næsbjerg kirke, og man må derfor formode, at han var en agtet mand i byen. Hans kone døde og blev begravet 20/ angiveligt 67 år gammel. Jørgen Nielsen døde og blev begravet 17/ i Næsbjerg næsten 70 år gammel. Peder Nielsen blev døbt 17/ i Næsbjerg kirke. Han stod fadder 2/ til sin niece Kirsten i Oved, og 22/4 blev han gift med Anne Agervig. Ægteparret bosatte sig i Agervig i Næsbjerg sogn og fik tilsyneladende ingen børn. Peder Nielsens kone døde og blev begravet 11/ angiveligt 75½ år gammel, og han døde selv og blev begravet 29/ i Næsbjerg 76 år gammel. Anne Nielsdatter blev døbt 26/ i Næsbjerg kirke. Hendes skæbne er ukendt. (fmmfff) Mads Christensen og (fmmffm) Anna Hansdatter, Påbøl i Hoven sogn Mads Christensen må være blevet født ca Han var gårdmand i Påbøl i Hoven sogn og døde 13/ angiveligt 65 år gammel. Hans vielse er ikke indført i kirkebogen, men han var gift med Anna Hansdatter, født ca Hun døde og blev begravet i Hoven 13/ angiveligt 55 år gammel. Ægteparret fik mange Børn: Christen Madsen Jens Madsen Christen Madsen Sidsel Madsdatter Sidsel? (fmmff) Thomas Madsen Oluf Madsen Bodil Madsdatter Christen Madsen Karen Madsdatter Appelone Madsdatter Maren Madsdatter * Hoven * Hoven * Hoven * Hoven * Hoven * Hoven *? * Hoven * Hoven * Hoven * Hoven Hoven 2 år gl. før Hoven 2 mdr. gl Hoven 35 år gl Hoven Skjern 38 år gl Hoven 51 år gl Hoven før Ådum 37 år gl Grindsted 41 år gl Hoven 67 år gl. Påbøl ligger syd for Hoven, og i 1688 matriklen er der angivet to gårde. Den største på over 15 tønder hartkorn tilhørte Henrik Møller på Lønborggård og havde to fæstere: Anders Christensen og Niels Eskildsen. Den anden på godt 2 tønder hartkorn var anneksgård til Sønder Omme kirke og ejedes af præsten med Erik Eriksen som fæster. Anders Christensen døde og blev begravet 5/ Godt to år efter 24/ optræder Mads Christensen i Påbøl første gang i Hoven kirkebog som fadder og havde sandsynligvis overtaget fæstemålet på den store gård i Påbøl fra Anders Christensen, der kunne have været en bror til ham. Mads Christensen må 92 af 171

93 Karl Karstensens 3*tipoldeforældre være blevet gift før 1702; idet hans første barn Christen blev døbt 17/ og døde 18/ Derefter fik han mindst 10 børn mere frem til Hans hustru, Anna Hansdatter, døde og blev begravet 13/ i Hoven angiveligt 55 år gammel. Han kan dog godt have været gift flere gange. Selvom Mads Christensen måske kun var fæstebonde, var han før sin død i 1735 også selvejer af en gård på godt 3 tønder hartkorn i Gundesbøl i Ådum sogn. I skiftebrevet efter hans datter Karen er skødet på gården refereret, hvoraf første del lyder således: 1742?? vi Underskrevne Olluf Madsen boendes i Odtsbech og Thomas Madsen boendes i Paabøl begge paa Eigne Veigne, saavelsom Sørren Nielsen i Houen Mølle og Bertel Mortensen i Synderby paa vores Hustruers Zidsel Madsdatter og Apellone Madsdatters Veigne, saa og Peder Christensen i Dyrvig som Curator for Maren Madsdatter? Vi efter Vores Sal. Faders og Sviger Fader Mads Chrestensen forhen boendes i Paabøl hans oprettede Contract mellem hans Børn efter hans Død? Dato 1735 haver soldt, Skiødet og afhændet saa og herved Sælger, Skiøder og aldeeles afhænder fra os og Vores Arfvinger til vor kiære Svoger Chresten Chrestensen i Gundesbøl og hans Arfvinger En Halfgaard, beliggende i Lundenis Amt, Nør Herred i Odum Sogn, Gundesbøl Bye bestaaende af Hartkorn efter Nye Land Maaling Matricule tilsammen 3 td. 3 skp. 1 f. 1½ alb., hvilken Halfgaard Oluf Madsen Arfveligen efter hands Sal. Fader Mads Christensen i Paabøl? tilfalden dend halfve Deel af Neml. 1 td. 1 skp. 2 f. 21/4 alb. og dend øfrige halfve Deel sidend til?? Chresten Chrestensen?? uden noget f? Skiøde, giver til Landgilde Aarlig 13 skp. Ruug og i Penge 4 Rd. hvilke foransat? Halfte Parts Gaard med ald sin Rett tilhørende Jord, Grund og Eiendom, Heedekiær og Mose, Tørfegrøft og Lyngslet,?? og Fæegang, inden og uden Mark,?? Huus, Biugning, Sæd og ald anden Herlighed og Rettighed, som nu tilligger og af Arilds Tiid tilligget hafver og bør dertil at legge med Rette Skødet giver gode informationer om Mads Christensen seks overlevende børn i Det ældste, Sidsel Madsdatter, blev døbt 12/ i Hoven kirke. Hun blev gift før 1737 med mølleren Søren Nielsen på Hoven vandmølle. Ægteparret fik syv børn: Karen i 1729, Anne Maria i 1731 død i 1731, Niels i 1732, Anna i 1735, Mads i 1737, Anne Marie i 1740 og Sidsel i Moderen døde 1½ måned efter den sidste fødsel og blev begravet 3/ i Hoven 35 år gammel. Enkemanden giftede sig igen 1744 med en kusine til hans afdøde kone, og med hende fik han yderligere to børn. Han døde og blev begravet 8/ i Hoven angiveligt 61 år gammel. Hans ældste søn, Mads, overtog møllen. Det næste barn Thomas Madsen blev døbt 17/ i Hoven kirke. Han blev gift med Anne Nielsdatter og overtog først sin fødegård i Påbøl og blev senere møller på Albæk mølle i Skjern sogn. Ægteparret blev 2*tipoldeforældre til Karl Karstensen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (fmmff). Oluf Madsen var et par år yngre end Thomas og blev født i Påbøl og døbt 24/ i Hoven kirke. Han blev tilsyneladende gift før 1737; idet det med rimelig sikkerhed var ham, der i Sdr. Green fik en datter, Anne, døbt i Hoven kirke 11/ Iflg. skiftebrevet citeret ovenfor boede han i 1742 i Odsbæk (sandsynligvis i Ølgod sogn) og arvede halvparten af en gård i Gundesbøl i Ådum sogn. I 1746 overtog han tilsyneladende sin fødegård i Påbøl, da hans storebror Mads flyttede til Skjern og blev møller på Albæk mølle. Han fik yderligere to sønner i 1746 og i 1749, hvoraf den første døde knap 3 måneder gammel. Oluf Madsen døde og blev begravet 5/ kun 51 år gammel, og hans enke blev begravet 2/ angiveligt 76 år gammel. Efter Oluf var der to børn, der døde som små, og derefter blev Karen Madsdatter døbt 2/ i Hoven kirke. Hun blev før 1735 gift med gårdmand Christen Christensen, og de nygifte flyttede ind på en selvejergård, ejet af Karens far, i Gundesbøl i Ådum sogn. Iflg. ovenstående skøde overtog Christen Christensen halvparten af gården i Ægteparret fik mindst fire børn: Christen i 1735, Anne i 1738, Kirsten i 1740 og Mads i Alle de nævnte børn var arvinger, da Karen Madsdatter døde og blev begravet i Ådum i år gammel. Appelone Madsdatter blev døbt 16/ i Hoven kirke. Allerede i 1736, som 18årig, blev hun gift med den 32årige gårdmand og enkemand Bertel Mortensen i Sønderby i Grindsted sogn. Hans første kone var død 1736 kun 25 år gammel. Bertel og Appelone fik 11 børn: 93 af 171

94 Karl Karstensens 3*tipoldeforældre Chresten i 1737, Mads i 1738, Anna Kirstine i 1741, Karen i 1743, Anna i 1746, Anna Marie i 1749, Marie Christine i 1751, Zidsel Catharine i 1754, Morten i 1757 samt tvillingerne Ellen og Karen i Den sidste fødsel blev for meget for Appelone, begge tvillingerne døde efter få dage, og Appelone døde og blev begravet 5/ i Grindsted 41 år gammel. Bertel blev gift for tredje gang med Anna Olufsdatter, men også hun døde år før Bertel døde og blev begravet 13/ år gammel. Mads Christensens og Anna Hansdatters yngste barn, Maren Madsdatter, blev døbt 29/ i Hoven kirke. Hun levede og havde Peder Christensen i Dyrvig som værge, da ovenfor citerede skøde blev skrevet Derefter er der ikke fundet sikre spor efter hende, men i 1787 boede der en Maren Madsdatter med korrekt alder og gift med Peder Pedersen i Påbøl Hedehus i Hoven sogn. Hun døde og blev begravet 3/ i Hoven 67 år gammel. (mfffff) Niels Christensen og (mffffm) Maren Nielsdatter, Vognstrup i Vinding Niels Christensen Skrædder var søn af fæstebonden Christen Sørensen. Han blev født på fæstegården Vognstrup og døbt 29/ i Vinding kirke, og han døde og blev begravet i Vinding 21/ år gammel. Han blev skrædder og blev 1/ trolovet og 3/ gift med Mette Jensdatter, som var født ca i Nørre Omme sogn. Hun døde i Vognstrup og blev begravet 29/ i Vinding angiveligt 49 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Christen Nielsen Bodil Nielsdatter Christen Nielsen Christen Nielsen * Vinding * Vinding * Vinding * Vinding? Vinding 31 år gl Vinding 15 mdr. gl Vinding 22 år gl. Knap 4 måneder efter hustruens død blev Niels Christensen trolovet igen og gift 13/ med Maren Nielsdatter, født ca Hun døde på Vognstrup og blev begravet 19/ i Vinding. Ægteparret fik følgende Børn: (mffff) Niels Nielsen Anna Nielsdatter Peder Nielsen * Vinding * Vinding * Vinding Vinding 76 år gl Vinding 3 år gl. eft Vinding? Vognstrup var iflg. matriklen 1688 en stor gård på 6 tønder og 1 fjerdingkar hartkorn og havde et areal på ca. 400 ha. Ejeren var Rubeck von Ditten godsejer på Falster-Lolland, og der var kun nævnt en fæster, Madz Pedersen. Der har dog uden tvivl levet flere familier på gården bl.a. Christen Søfrensen, som fik flere børn døbt i slutningen af 1600tallet: Søfren i 1656, Anders i 1659, Christen i 1662, Johanne i 1667, i Niels Christen Sørensens kone må være død i perioden ; idet Christen da bliver gift igen med enken efter Christen Koldkier, Johanne Jensdatter. Christen døde og blev begravet 13/ angiveligt 70 år gammel. Johanne døde og blev begravet 2/ angiveligt 70 år gammel. Som nævnt blev den yngste søn, Niels Christensen, døbt 29/ i Vinding kirke. Han blev åbenbart udlært som skrædder; idet han blev benævnt som Niels Skræder i kirkebogen, da han stod fadder 1689 og Han blev trolovet 1/ og gift 3/ med Mette Jensdatter, som kom fra Nr. Omme sogn. Ægteparret slog sig ned på Vognstrup og fik i de følgende år syv børn: Christen i 1699, en dødfødt i 1700, Bodil i 1701, Christen i 1704, en dødfødt datter i 1704, Christen i 1706, og en dødfødt datter i Mette Jensdatter døde og blev begravet 29/ i Vinding kirke angiveligt 49 år gammel. Niels Christensen blev hurtigt trolovet igen 25/ og gift 13/ med den 33årige Maren Nielsdatter fra Edskjær i Vinding sogn. Med hende fik han følgende børn: Niels i 1714, Anna i 1716 og Peder i Niels Chri94 af 171

95 Karl Karstensens 3*tipoldeforældre stensen Skræder døde og blev begravet 21/ år gammel (i kirkebogen er alderen angivet til 64 år). Maren døde godt 2 måneder senere og blev begravet 19/ angiveligt 65 år gammel. Vedrørende Niels Christensens og Mette Jensdatters børn blev de alle født på Vognstrup. Det ældste barn, Christen Nielsen, blev døbt 5/ i Vinding kirke. Hans videre skæbne er ukendt, men sandsynligheden taler for, at han døde hurtigt efter fødslen, da en yngre bror i 1704 blev opkaldt efter ham. Det næste barn var dødfødt 19/ Bodil Nielsdatter blev døbt 19/ i Vinding kirke. Hun blev trolovet 5/ og gift 26/ med den 20årige Peder Sørensen fra Horslund i Vinding sogn. Ægteparret blev gårdfolk i Lund i Vinding sogn og fik to børn: Mette i 1726 og Christen i Datteren døde knap 9 måneder gammel. Bodil Nielsdatter døde og blev begravet 5/ år gammel. Enkemanden giftede sig igen og fik en datter, Bodil, døbt 8/ i Vinding kirke. Peder Sørensen døde og blev begravet 7/ kun 39 år gammel. I 1704 fik Mette Jensdatter tvillinger, men den ene en pige døde straks efter fødslen og blev begravet 19/ Den anden var en dreng, der 19/ blev døbt Christen Nielsen i Vinding kirke. Han døde imidlertid og blev begravet 11/ knap 16 måneder gammel. Christen Nielsen blev opkaldt efter den afdøde bror og døbt 24/ i Vinding kirke. Han døde og blev begravet 19/ år gammel. Det næste barn var en dødfødt datter begravet 6/ Niels Christensens og Maren Nielsdatters børn blev også alle født på Vognstrup. Det ældste var en søn, Niels Nielsen, som blev født 15/ Han var soldat, da han 2/ blev gift i Idum kirke med Kirsten Iversdatter fra Idum. Ægteparret blev tiptipoldeforældre til Karl Karstensen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (mffff). Niels blev 76 år gammel og døde på Vognstrup og blev begravet 13/ i Vinding. Anna Nielsdatter blev døbt 15/ i Vinding kirke. Hun nåede kun at blive godt 3 år gammel, før hun døde og blev begravet 28/ i Vinding. Peder Nielsen var det yngste af børnene og blev hjemmedøbt 20/ og fremstillet i Vinding kirke 8/ Han blev trolovet 12/ og sikkert gift senere på året med den 49årige gårdmandsenke Elle Pedersdatter fra Lysgård i Vinding sogn. Ægteparret fik ingen børn, og Elle Pedersdatter døde og blev begravet 10/ i Vinding angiveligt 69 år 4 mdr. og 8 dage gammel. Herefter mistes ethvert spor af Peder Nielsen. (mfffmf) Iver Christensen og (mfffmm) Maren Nielsdatter, Nagstrup i Idum Iver Christensen var søn af fæstebonden Christen Iversen og Karen Pedersdatter på Mellem Hedegård i Idom sogn. Han blev døbt 19/ i Idom kirke og døde ved Tamstrup bæk og blev begravet 10/ år gammel. Han blev fæstebonde på Nørre Nagstrup, da han i 1715 giftede sig i Idom kirke med Maren Nielsdatter, en datter af fæstebonden Niels Knudsen og Ane Christensdatter på Nørre Nagstrup i Idom sogn. Hun blev døbt 4/ i Idom kirke og døde og blev begravet 6/ i Idom 75 år gammel. Ægteparret fik følgende 95 af 171

96 Karl Karstensens 3*tipoldeforældre Børn: (mfffm) Kirsten Iversdatter Christen Iversen Anne Iversdatter Niels Iversen Knud Iversen Mette Iversdatter Jens Iversen * Idom * Idom * Idom * Idom * Idom * Idom * Idom Vinding 71 år gl Idom 39 år gl Tvis 89 år gl.? Idom 23 mdr. gl. eft Nr. Felding Nr. Felding 70 år gl. Efter hustruens død blev den 70årige Iver Christensen igen trolovet 21/ og gift 21/6 i Idom kirke med Anna Nielsdatter, født Hun døde 7/ i barselsseng kun 42 år gammel under fødslen af Børn: Niels Iversen * Idom Idom ½ år gl. Iver Christensens oldefar, Christen Nielsen, var fæstebonde på Mellem Hedegård i Vinding sogn, og han døde og blev begravet 8/ lige før den svenske konge Karl Gustafs tropper rykkede ind og plyndrede i Jylland. Christens søn, Iver Christensen, blev samme år gift med Mette Christensdatter og overtog den lille hedegård. De fik mindst to sønner: Morten døbt 13/ og Christen døbt 23/ Sidstnævnte, Christen Iversen overtog gården ved sin faders død 1693 og blev gift med Karen Pedersdatter. Ægteparret fik en søn, Iver Christensen, døbt 19/ Det var ham, der 1715 blev gift i Idum kirke med Maren Nielsdatter fra Nagstrup i Idum sogn. Nagstrup var en af de større og bedre gårde i Vinding sogn; den var delt i to gårdparter og hørte i 1688 under Chr. Linde på godset Møltrup, men kom senere under Sønder Vosborg. Knud Nielsen og Maren Nielsdatter kom til stedet før 1645 og overtog fæstet på Nørre Nagstrup efter Villads Mogensen, som blev begravet 13/9 1645, og Villads Mogensens søn overtog fæstet på den anden halvpart af gården. Det må have været en meget svær start for de unge mennesker; idet Jylland netop var blevet besat af general Torstensons tropper, som krævede forplejning til soldaterne og i øvrigt brandskattede sognet. Ægteparret fik mindst seks børn frem til 1654, da Maren Nielsdatter døde i Barselsseng. Knud Nielsen blev gift igen 19/ med Mette Jacobsdatter, men der kom ingen børn i dette ægteskab. I 1657 besatte svenskerne igen hele Jylland, og det udpinte land blev endnu en gang brandskattet. Men den værste besættelse fulgte umiddelbart efter, da Danmarks forbundsfæller besatte landet for at jage svenskerne ud. Det var lejetropper fra Tyskland og Polen, og de opførte sig endnu værre end svenskerne. Det værste var dog pesten, som polakkerne førte med sig, og den hærgede specielt i de sydjyske sogne. Disse ulykker blev forværret af misvækst i 1661, 1670, 1674 og Trods de nævnte problemer overlevede alle Knud Nielsen børn tilsyneladende. Mette Jacobsdatter blev begravet 1/ og Knud Nielsen 3 uger senere. Den 33årige søn Niels Knudsen overtog gården, og han blev gift 2 år senere i Idom kirke med den 25årige Anne Christensdatter. I 1688 kom den store matrikel, hvor Nagstrups størrelse blev vurderet til godt 8 tønder hartkorn, og der var da i alt 81½ td. land opdyrket areal på de to gårdparter. Ægteparret fik fire børn: Maren 1691 (død 3½ md. gl.), Maren 1692, Johanne 1694 og Knud Anne Christensdatter blev 66 år gammel og blev begravet 2/ i Idom. Niels Knudsen blev begravet 22/ år gammel. Som nævnt ovenfor blev Niels Knudsens og Anne Christensdatters ældste datter Maren Nielsdatter gift ca med den kun 19årige Iver Christensen fra Mellem Hedegård i Vinding sogn. Han overtog gården nogle år senere med svigerforældrene på aftægt. Iver og Maren fik syv børn frem til Kort tid før Iver i 1751 overlod gården til sin ældste søn, Christen, blev landet hærget af kvægpest, som dræbte omtrent halvdelen af den danske kvægbestand. Iver og 96 af 171

97 Karl Karstensens 3*tipoldeforældre Maren gik ikke på aftægt på gården men flyttede til et fæstehus, Gammelmarkshus, der et par år før var bygget til præstegården. Da sønnen, Christen, døde allerede 1758 giver skiftet efter ham en god ide om gårdens tilstand ved overdragelsen: Skifte efter Christen Iversen, Nagstrup dagen efter var der som sædvanlig den gang stor opstandelse. Der var herremandens fuldmægtig, ridefoged Christen Jensen fra Sønder Vosborg, 2 vurderingsmænd, Christen Thomsen, Nagstrup, og Christen Nielsen, Stroustrup, enkens lavværge, Christen Michelsen, Idomlund, og som børnenes værge deres farfader Ivar Christensen. Af levende kreaturer var der 2 heste, 4 køer, 2 stude, 3 kvier, 1 kalv, 1 svin og 30 får. Af redskaber: 1 beslagen vogn og 2 uden beslag, 1 plov, 1 harve halvt med Jern- halvt med trætønder, 1 jerngreb, 2 trægrebe, den ene med jerntipper, 2 høleer, den ene ubrugelig, hærtøj, 1 fork, 1 hakkelseskiste, 3 lyng leer, 2 plejle, 3 river, 1 sold, 1 lyster, 1 hjulbor, 1 økse, 1 hammer, 1 knibtang, 1 sav, 1 naver, 1 do., 1 spigerbor, 1 hugejern, 1 fil. I stuen: En fyrrebord med skuffe, 2 bænke, 1 skammel, 2 gl. stole, 1 liden skab i væggen, 1 timeviser, 2 gl. fjæl hyldborde, 1 rød stenfad, 1 blå og hvid do., 4 trætalerkner, 1 broget krus med tinlåg, 1 rød krus, 8 mælkesætter, 1 kniv, 3 gl. hampesække, 1 kjærne, 1 uldsaks, mangletøj, 4 horn- og træskeer, 1 messing lysestage, 1 rivejærn. I kælderen: 1 øltønde, 1 do., 1 dejnkar, 1 selde, 4 gl. bæger, 1 glads, 1 botelie. I køkkenet: 1 halvfjerdings kobberkedel, 1 kar med løstgjorde, 1 liden do., 1 gl. ørebalie, 1 gl. brygkar, 2 bø gespande, 1 stribbøtte, 1 asketrug, 1 ildklemme, 1 halmløb, 2 loftstiger, 1 par handkværne, 1 sædeløb, 1 slibesten. Sengeklæder: Enken beholdt sin seng uden vurdering, 2. seng, 1 rød- og hvidstribet olmerdugs overdyne, 1 blå- og hvidstribet vadmels dynevår, 1 blå- og hvidstribet pude. Den afdødes liv- og gangklæder: 1 blå vadmelskjole med grå dræt, 1 gl. do., 1 brun firsel vest, 1 hvid vadmels do., 1 skindvest med metalknapper, 1 gl. stribet nattrøje, 1 grøn- blåstribet brystdug, 1 blå vadmels do., 1 par hvide vadmels bukser, 1 par blå hoser, 1 par gl. sko med messingspænder, 1 par gl. støvler, 1 brun klædeshæt te, 1 pisk, 1 spansrør. Vurderingen af boets aktiver og passiver stod nogenlunde ens, så der blev intet at skifte, hvorpå enken, som sædvanlig, blev spurgt, om hun ville beholde fæstet og svare afgifterne, hvortil hun svarede: Det var ej hendes agt stedet at kvitte, men samme at vedblive, og hendes tvende umyndige børn, med guds bistand på stedet at opføde og iøvrigt holde sin salig mands festebrev efterrettelig, så vidt det var hende muligt. Da der intet var at skifte, blev formynderen for så vidt fritaget for sit hverv, men tilholdtes dog at have opsyn med de umyndiges education og oplærelse i gudsfrygt, således som han for gud og verden nu og i fremtiden vel være bekendt og ansvarlig. Besætning og indbo er typisk for en god vestjysk bondegård, dette på trods af, at Iver og Maren sikkert har taget en del værdifuldt indbo med sig til deres nye bolig. Her døde Maren efter 52½ års ægteskab og blev begravet 19/ år gammel. Den gamle enkemand, Iver Christensen, blev allerede 21/ forlovet igen og gift 21/ med Anna Nielsdatter. Hun døde imidlertid allerede året efter i barselsseng 22/ og blev begravet 30/10 i Idom. Også barnet, Niels, døde knap 7 mdr. gammel og blev begravet 15/ i Idom. Godt et år senere kom Iver Christensen ulykkeligt af dage ved Tamstrup bæk på vejen til sin søn, Jens i Harrestrup i Nr. Felding sogn, og han blev begravet 9/ i Idom 74 år gammel. Vedrørende Iver Christensens og Maren Nielsdatters børn blev de alle født på gården Nørre Nagstrup i Idom sogn. Kirsten Iversdatter var ældst og blev døbt 28/ i Idom kirke. Hun blev gift 2/ i Idom kirke med soldaten Niels Nielsen, en søn af Niels Skrædder i Vinding sogn. Ægteparret blev tiptipoldeforældre til Karl Karstensen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (mffff). Kirsten døde og blev begravet 5/ i Vinding 71 år gammel. Christen Iversen blev døbt 15/ i Idom kirke. Som traditionen bød overtog han, som ældste søn, gården efter sin far i 1751, og samme år blev han gift 1/6 med den 38årige Ane Johansdatter. Ægteparret fik 3 sønner, hvoraf den ældste døde godt 3 år gammel. Christen Iversen døde kun 39 år gammel og blev begravet 29/ i Idom. Skiftet efter ham er vist ovenfor. Ane giftede sig igen året efter med Oluf Nielsen fra Ulfborg, og han købte gården til selv97 af 171

98 Karl Karstensens 3*tipoldeforældre eje i Indtil da havde de to Nagstrup-gårde været sammenbyggede, men få år efter blev jorden udskiftet, og den anden gård blev flyttet, mens Nørre Nagstrup forblev samme sted. Ane døde 13/ år gammel, og enkemanden giftede sig igen og afhændede gården. Anne Iversdatter blev døbt 2/ i Idom kirke. Hun forblev ugift i mange år og var sikkert tjenestepige på gårde i omegnen sidst på den betydelige gård Mejdal i Tvis sogn. Men her blev hun endelig som 44årig trolovet 12/ og gift 13/ i Tvis kirke med den 24årige søn på gården, Niels Andersen. Ægteparret fik tilsyneladende ingen børn, men havde i 1787 en 6årig plejedatter, Dorethe Andersen. I 1804 gik ægteparret på aftægt på gården, og i den anledning blev der oprettet en aftægtskontrakt, der lød som følger: Aftægtskontrakt mellem Niels Andersen Mejdahl og Peder Pedersen Halgård. 1. Jeg Niels Andersen Majdahl afstår hermed til Peder Pedersen Halgård min iboende gård Mejdahl i Tvis sogn, Hartkorn 2 tønder, 2 fjerdingkarl, 1 album med bygninger og ejendomme såvelsom alt ved bemeldte gård værende ind- og udboe og besætning af alle slags,hvilket alt skal tilhøre Peder Halgård og arvinger som deres retmæssige ejendom, da han med husbonden er kommet til rette om gårdens køb, og for afståelse af samme med boe og besætning har lovet mig efterskrevne penge og aftægt. 2. Peder Halgård betaler mig Niels Andersen rede penge 100 rigsdaler, de 50 deraf næste snapsting, og resten deraf i 1805, eller hvad tid derefter det forlanges, med renter årlig. 3.Sålænge Niels Majdahl og hustru forbliver hos Peder Pedersen, nyder vi begge ved ham frie kost og husleje og varme, men bliver vi tilsinds at flytte fra ham, da er han eller hans efterkommere pligtig at svare os efterstå ende aftægt, nemlig. 4. årlig, til hvad tid vi det behøve og forlange, 4 tønder rug, 2 tønder byg, 2 pund smør og 4 rigsdaler i penge, så og daglig om vinteren en og om sommeren to potter sød mælk. 5. Så er og Peder Halgård pligtig ved gården at opføre os et 4 fags hus, indrettet til beboelse og forsynet med vinduer, døre, loft og skorsten, hvilket hus vi beholder frit, sålænge en af os lever, til beboelse og samme vedligeholdelse af gårdens beboere. 6.Vi forbeholder os af gårdens indboe at udtage, hvad vi til vor liden husholdning behøve, dog skal samme ved vor død, såvelsom alt andet, hvad mere vi mulig kunne efterlade os, tilhøre Peder Halgård eller gårdens daværende ejere imod at han besørger og bekoster den længstlevendes jordefærd på anstændig og brugelig måde. 7. Peder Halgård og efterkommere er pligtig at fodre og græsse 4 får ligemed sine egne, så er han og pligtig at lade disse vogte og rygte uden betaling. 8. Når enten jeg Niels Majdahl eller hustrue ved døden afgår, da nyder den efterlevende kuns det halve af hvad her i aftægt er anført. 9. Gårdens beboer er pligtig at føre vores korn til og fra mølle ligemed sit eget, så haver vi fri forlov at bruge dennes ovn samt keddel og kar m.v. når vi bager eller brygger. 10.Vi leveres hvert år den fornødne ildebrænd af tørv og lyng, hjemført og sadt i stak eller hus ved gården uden umage eller bekostning for os. Denne kontrakt skal urygelig gjælde og opfyldes i henseende aftægten hæfter på gården såvelsom sammen kir ke- og korntiende næstefter den summa Peder Pedersen Halgård i snapsting 1805 låner til dets udbetaling nemlig 700 rigsdaler og må derefter læses til Tinge uden varsel. Til Bekræftelse under vore navn og segl og vitterlighedsmænds overværelse. Mejdahl,den 22de April Niels Andersen Mejdahl Peder Pedersen Halgård med ført pen. med ført pen Ægteparret nåede at være gift i 43 år, inden Anne Iversdatter døde og blev begravet 3/ i Tvis 88 år gammel. Niels Andersen døde 13/ år gammel. Niels Iversen blev døbt 5/ i Idom kirke, men hans videre skæbne er ukendt. Knud Iversen blev døbt 3/ i Idom kirke. Han døde og blev begravet 4/ knap 2 år gammel. Mette Iversdatter blev døbt 16/ i Idom kirke. Hun fødte 1759 en illegitim datter, Maren Jensdatter, døbt 6/ i Vinding kirke med Jens Larsen fra Holstebro som udlagt barne98 af 171

99 Karl Karstensens 3*tipoldeforældre fader. Barnets skæbne er ukendt. I 1787 var Mette tjenestepige på præstegården i Nr. Felding, og hun var der også i 1801 som 79årig og levede bl.a. af at spinde og strikke strømper. Jens Iversen blev døbt 18/ i Idom kirke. Han blev gift 11/ som 30årig med den 32årige gårdmandsenke Sahra Pedersdatter i Harrestrup i Nr. Felding sogn. Hun døde imidlertid godt to år efter i barselsseng sammen med det dødfødte barn, og hun blev begravet 5/ i Nr. Felding. Jens blev trolovet igen 12/ og gift 5/ med den 24årige Karen Christensdatter fra gården Idumlund i Idum sogn. Ved folketællingen 1787 boede familien fortsat i Harrestrup og havde tre døtre: Anne Magdalene 16 år, Karen 11 år og Johanne 9 år gammel. I 1801 havde de afhændet gården til Jens Laustsen, som var gift med deres datter Johanne, og de var selv gået på aftægt på gården. Karen Christensdatter døde og blev begravet 21/ i Nr. Felding 61 år gammel. Jens Iversen døde af et slagtilfælde inden årets udgang og blev begravet 1/ i Nr. Felding 70 år gammel. (mfmff) Mads Christensen Kiempe og (mfmfm) Mette Pedersdatter, Måbjerg Mads Christensen Kiempe var af ukendt herkomst. Han var soldat i Holstebro ca og senere gårdmand på gården Sønderlund i Måbjerg sogn, hvor han døde 11/ angiveligt 87 år gammel. Han var gift med Mette Pedersdatter af ukendt herkomst. Hun døde 2/ i Måbjerg angiveligt 86 år gammel. Ægteparret havde mindst følgende Børn: (mfmf) Christen Madsen Peder Madsen Else Catharine Madsdatter Anna Elisabeth Madsdatter * Holstebro * Holstebro * Holstebro * Måbjerg Vind 81 år gl Holstebro 2½ md. gl. eft Holstebro? eft Vind? Der er ikke fundet oplysninger om Mads Christensens herkomst og ungdom, før hans navn dukker op i Holstebro kirkebog i Han var da ca. 40 år gammel og landsoldat i Holstebro, da han 19/ fik en søn, Christen Madsen, døbt i Holstebro kirke. Moderens navn er ikke nævnt i kirkebogen og heller ikke ved dåb af Christens tre yngre søskende i Holstebro. Men i 1754 var familien flyttet til Sønderlund i Måbjerg sogn, da en lillesøster, Ane Elisabeth, blev døbt 27/ i Måbjerg kirke, og her er både faderens og moderens, Mette Pedersdatters, navne noteret i kirkebogen. Indtil 1745 blev Mads tituleret som soldat i Holstebro kirkebog, men det er usikkert, hvorvidt han kun levede af at være soldat, til han var over 40 år gammel, eller om han også har haft anden beskæftigelse. Efter flytningen til Sønderlund er der dog næppe nogen tvivl om, at han har levet af landbrug. Hjemmet har sandsynligvis ikke været velhavende, og det er tankevækkende, at Mads ikke holdt bryllup for nogen af sine døtre. Mads Christensen døde og blev begravet 11/ i Måbjerg angiveligt 86 år gammel. Hans enke, Mette Pedersdatter, levede endnu 10½ år, før hun døde og blev begravet 2/ i Måbjerg angiveligt 86 år gammel. Hun må således være født ca og have været ca. 28 år gammel, da det ældste barn, Christen blev født. Vedrørende børnene, blev det ældste, Christen Madsen, døbt 19/ i Holstebro kirke. I 1765 fik han med Mette Christensdatter en illegitim søn, som døde kun 1½ måned gammel. Han blev trolovet 28/ og gift 1/ i Holstebro kirke med Else Cathrine Ottesdatter. Ægteparret bosatte sig i Vind sogn og blev tiptipoldeforældre til Karl Karstensen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (mfmf). Christen Madsen døde 6/ år gammel. 99 af 171

100 Karl Karstensens 3*tipoldeforældre Peder Madsen blev døbt 11/ i Holstebro kirke, men døde kun 2½ måned gammel og blev begravet 30/ i Holstebro. Else Catharine Madsdatter blev døbt 5/ i Holstebro kirke. Hun var gudmor til to af sin storebrors børn i 1775 og 1777 i Vind kirke og stod fadder i I 1785 var hun gift med Niels Jensen i Naur sogn og fik en datter, Marianna, hjemmedøbt 3/ Samme år 3/11 var hun gudmor i Naur kirke til sin lillesøster, Anna Elisabeths datter, Mariane. I 1787 var familien flyttet til Nørregade i Holstebro, hvor hendes mand Niels Jensen var blevet vægter. I 1801 var Niels Jensen blevet arrestforvarer og boede fortsat i Nørregade. Han druknede 11/ og blev begravet i Holstebro angiveligt 64 år gammel. Else Catharines videre skæbne er ukendt. Anna Elisabeth Madsdatter blev døbt 27/ i Måbjerg kirke. Hun stod fadder til sin storebrors børn i 1775, 1784 og I 1785 var hun blevet gift med Christen Stephensen og boede i Naur sogn. Da fik de en datter, Mariane, døbt 3/11 i Naur kirke med hendes moster, Else Catharine Madsdatter, som gudmor. I forvejen havde ægteparret to sønner: Mads født ca og Stephen født ca Men det har ikke været muligt at finde trolovelse og/eller vielse i nogen kirkebøger og heller ikke, hvor sønnerne er blevet døbt. I 1787 boede ægteparret i Røjkær i Vind sogn med datteren og den ældste søn hjemme. Den 6årige Stephen boede hos sin farbror. I 1801 var ægteparret tilsyneladende blevet skilt, og Christen Stephensen var blevet "omløbende skoleholder" i Vinding sogn. Anna Elisabeths videre skæbne er ukendt. (mmfmff) Lars Jensen Skiøtt og (mmfmfm) Karen Christensdatter, Sdr. Felding Se foregående afsnit (ffmmf) (mmmmff) Niels Jonasson Dyrberg og (mmmmfm) Karen Christensdatter, Kvols Niels Jonasson Dyrberg blev født i Södermanland ca Han blev svensk soldat 17/ i kong Karl XIIs berømte hær. I 1713 deltog han i general Stenbocks angreb mod Jylland og blev taget til fange med resten af hæren i Tønning. I 1722 blev han sergent i den danske hær og blev gift 27/ i Vorde kirke med Karen Christensdatter, en datter af Christen Andersen. Hun blev døbt febr i Kvols kirke og døde 24/ i Kvols 29 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: (mmmmf) Jonas Nielsen Peitter Christian Nielsen * Vorde * Kvols Tårup 89 år gl Kvols 6 uger gl. Efter Karens død giftede Niels Jonasson sig igen i efteråret 1728 med Kirstine Knudsdatter Stavn, en datter af Knud Jensen og Maren Christensdatter og et næstsøskendebarn til Karen. Hun blev sandsynligvis født i Ulbjerg sogn ca. 20 km nord for Viborg og døde efter 1742 sandsynligvis i Kvols sogn. Ægteparret fik følgende Børn: Anne Cathrine Nielsdatter Peitter Christian Nielsen Svend Nielsen Stinne Nielsdatter Marie Nielsdatter Gierthar Nielsen Maren Nielsdatter * Kvols * Kvols * Kvols * Kvols * Kvols * Kvols * Kvols 100 af Kvols 10 år gl Levring 78 år gl Kvols 4 mdr. gl Kvols 7 mdr. gl.

101 Karl Karstensens 3*tipoldeforældre Niels Jonasen Dyrberg (Nils Jonassen Djurberg) blev født sandsynligvis i Södermanland. Han blev soldat den 17/ og "enroulleret" i den svenske hær (Karl Xll`s berømte Karolinere). Han havde studeret i Strängnäs (måske ved dom- eller katedralskolen) og kunne både skrive og læse. Det mener man var grunden til at han avancerede allerede samme dag til korporal. Måske på grund af mangel på mønsterskrivere blev han 2/ tilforordnet som sådan af major Ramfeldt. Hans militære løbebane på slagmarken blev kort. Under slaget ved Helsingborg 28/ blev han såret i hånden, ligesom han af sit udstyr mistede bl.a. sin "piker" (et spyd eller lanse?), randsel og sorte halsdug. - Hans højre hånd gjorde ham uduelig som soldat, men 29/ avancerede han til underofficer med opsyn over regimentsarresten og benævnt "regimentsprofos". I 1712 eller måske før blev han tildelt et (soldat)torp (nybyggersted) i Granhed i Floda sogn lidt syd og sydvest for Eskilsstuna. Da krigsskuepladsen i 1712 flyttede til Nordtyskland fulgte Niels Jonasen med general Stenbocks hær, som den 20. december besejrede en dansk hær ved Gadebusch ca. 40 km SØ for Lybæk og derefter rykkede mod vest og plyndrede og afbrændte Altona i januar Derefter rykkede hæren ind i byen og fæstningen, Tønning. Her blev den omringet af en dansk hær og måtte kapitulere. Generalen og soldater kom nu i dansk fangenskab heriblandt Niels Jonasen, som først blev i Tønning med de syge og sårede. Disse blev friskmeldte i slutningen af august 1713 og derefter ført over Husum til Viborg. Hovedparten kom derpå til Randers, men underofficererne kom til Hobro. Niels Jonasen var en af de mange svenske soldater, som blev indrulleret i den danske hær og blev sergent. Her kom hans uddannelse ham til gode, og det er beskrevet, at hans kundskab stod på højde med præstens. Niels Jonasen Dyrberg blev trolovet 25/ og gift 27/12 i Vorde kirke med den 23årige Karen Christensdatter. Hun var datter af fæstebonden Christen Andersen og Anne Danielsdatter i Kur i Kvols sogn, og hun blev døbt 27/ i Kvols kirke. Hendes forældre blev gift 3/ i Kvols kirke, og de fik mindst fire børn: Maren i 1688, Anders i 1691, Else i 1694 og Karen i Karens bror Anders stod fadder til de fleste af Niels Jonasens børn også efter søsterens død. Karens mor døde 58 år gammel og blev begravet 8/ i Kvols og hendes far 12/ næsten 64 år gammel. Niels Jonasen Dyrberg og Karen Christensdatter bosatte sig tilsyneladende først i Vorde sogn lidt nord for Løgstrup. Både vielsen og dåben af deres første barn, Jonas, 8/8 1723, skete i Vorde kirke. Den ene af fadderne var morfaderen Christen Andersen fra Kur. Inden 1726 var familien flyttet til Kvols sogn ca. 5 km nordvest for Løgstrup, hvor det næste barn, Peitter Christian, blev døbt 14/ i Kvols kirke. Barnet døde kun 6 uger gammel og moderen godt et år senere og hun blev begravet 24/ kun 29 år gammel. Niels Jonasen Dyrberg giftede sig igen om efteråret 1728 med sin afdøde kones næstsøskendebarn, Kirsten Knudsdatter Stavn. Hun var datter af Knud Jensen og Maren Christensdatter i Ulbjerg sogn, og hun havde mindst to søstre, Anne og Kirstine Knudsdatter, der stod fadder til hendes børn. Slægtskabet mellem Niels Jonasens to koner krævede en kongelig bevilling til det andet ægteskab: Niels Jonassen Diurberg, sergeant af oberste Rosenørns compagni, ægteskabs bevilling i forbudne led. Bevilger og tillader, at Niels Jonassen Diurberg, sergeant under det Os elskelig oberste Rosenørn allernådigst an betroede regiment, i Vort land Nørre Jylland og Kirstin Knudsdatter Stavn, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at hun og hans forrige ved døden afgangne hustrue Karen Christensdatter Kuols, skal have været næst sødskende børn. Fredensborg Slot den 6 september Ægteparret blev boende i Kvols sogn og fik der syv børn i perioden , hvoraf mindst tre døde som små. I kirkebogen er Niels Jonasen Dyrberg i alle tilfælde kun tituleret som sergent, og familiens økonomi var sikkert baseret på hans løn fra militæret. Muligvis var han også impliceret i undervisningen af sognets børn i hvert fald fik hans egne børn en god uddannelse, 101 af 171

102 Karl Karstensens 3*tipoldeforældre og hans ældste søn blev skoleholder i Kvols. Han døde og blev begravet 15/ i Kvols kirke angiveligt 50 år gammel. Kirsten Knudsdatter Stavn var gravid og fødte en datter, Maren, som blev døbt 14/ , men døde og blev begravet 19/ Herefter forekommer familien Dyrberg ikke i Kvols kirkebog, før den ældste søn, Jonas, blev gift og skoleholder i sognet Muligvis er enken flyttet med børnene til sit hjemsogn, Ulbjerg, hvor den første kirkebog starter I 1771 var en af døtrene, Stinne, i Ulbjerg, hvor hun fik en uægteskabelig datter. Vedrørende Niels Jonasen Dyrbergs og Karen Christensdatters børn blev det ældste, Jonas Nielsen, døbt i Vorde kirke 8/ Han blev gift med Ane Nielsdatter og blev skoleholder i Kvols sogn. Ægteparret blev tiptipoldeforældre til Karl Karstensen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (mmmmf). Det næste barn, Peitter Christian Nielsen, blev døbt 14/ i Kvols kirke, men døde kun 1½ måned gammel. Niels Jonasen Dyrbergs og Kirstine Knudsdatters ældste barn, Anne Cathrine, blev døbt 19/ i Kvols kirke. Hendes videre skæbne er ukendt. Herefter kom Peitter Christian Nielsen, som blev døbt 6/ i Kvols kirke. Han døde 23/ kun 10 år gammel. Svend (ell. Svenning) Nielsen blev hjemmedøbt og fremstillet i Kvols kirke 17/ Som ung rejste Svend Nielsen til Bov sogn i Sønderjylland (muligvis for at lære teglbrænderfaget). Her blev han 31/ gift med Sophia Christiansdatter. Efter vielsen bosatte de sig i Smedeby (tæt på Kruså) i Bov sogn. Familien nævnes ikke mere i Bov og har antageligt forladt sognet kort tid efter. Først 6 år senere dukkede familien op igen, nu i Sinding sogn og by, Hids herred ved Silkeborg. Inden 1785 var familien flyttet til Nedre Frederiksdal, Kragelund sogn, Hids herred. Ved folketællingen i 1787 boede de på gården Nedre Frederiksdal i Kragelund Sogn med fem ugifte børn. Svend Nielsen blev betegnet som dansk kolonist og teglbrænder. I 1801 havde familien overladt stedet til en Christen Pedersen og i stedet lejet et par stuer, hvor Teglbrænder Svenning Nielsen på 63, hans kone Sophia Christensdatter på 57 og sønnen Jonas på 12 år boede. Sophia døde 5/ , og Svenning gik derefter på aftægt hos sønnen Niels Dyrberg i Levring Vestergaard, Levring sogn. Han døde her i 1812 og blev begravet i Levring den 19. februar - 78 år gammel. Stinne Nielsdatter blev døbt 27/ i Kvols kirke. Hun flyttede til moderens fødesogn, Ulbjerg, og fik her to uægteskabelige døtre, som begge fik navnet Mariane døbt henholdsvis 10/ og 16/ Begge døde som små. Stinnes videre skæbne er ukendt. Marie Nielsdatter blev døbt 23/ i Kvols kirke, men hun døde kun 18 uger gammel og blev begravet 22/ i Kvols. Gierthar Nielsen blev døbt 26/ i Kvols kirke. Hans videre skæbne er ukendt. Maren Nielsdatter var Niels Jonasens og Kirstine Knudsdatters yngste barn, og hun blev døbt 14/ i Kvols kirke. Hun døde kun 7 måneder gammel og blev begravet 19/ i Kvols. (mmmmmf) Niels Christensen og (mmmmmm) Apollone Nielsdatter, Højslev Niels Christensen var muligvis søn af fæstebonden Christen Andersen i Starup i Højslev sogn. Han var sikkert født før 1709 og døde og blev begravet 12/ i Højslev. Han fæstede en gård i Højslev og blev gift 25/ i Højslev kirke med 102 af 171

103 Karl Karstensens 3*tipoldeforældre Apollone Nielsdatter, født ca. 1708, og hun døde og blev begravet 11/ i Højslev angiveligt 86 år gammel. Ægteparret fik mindst følgende Børn: Kirsten Nielsdatter Ane Nielsdatter * Højslev * Højslev eft Højslev? Tårup 70 år gl. Efter Niels Christensens død blev Apollone Nielsdatter hurtigt gift igen 26/ med Niels Nielsen Smed, født i Højslev og død 28/ i Højslev. Ægteparret fik mindst to sønner Børn: Niels Nielsen Jens Nielsen * Højslev * Højslev? Højslev 82 år gl. Der er ikke fundet oplysninger om Niels Christensens liv, før han 3/ fik fæstebrev fra Stårupgård på en fæstegård i Højslev by: Fæstebrev: Jeg Elisabeth Friis til Staarupgaard Sl. Baron Friderich Christian Holch kiendes her med at stæde og fæste til Niels Christensen, barn fød i Staarup bye, en mig tilhørende Bondegaard, beliggende i Høyslef Sogn og Bye i Halds Ampt, som Jens Christensen sidst paaboede og formedelst sin og Hustruens Alderdom og Svaghed samme Gaard ey længere kunde bestaae, og deraf samme ved Dom frakiendt fæsten, alt saa er nævnte Gaard for... Niels Christensen sin lifs Tiid i Fæste forundt? paa følgende Conditioner: Gaarden med sin fulde Besætning og indaflede Korn strax at tiltræde og deraf at svare alle efterdags Kongl. paabuden Contributioner samt Hosbondens Landgilde efter Jordebogen, deslige at giøre sin fulde Hofveri Egt og arbejde af samme gaard naar paa Eskes, lige ved hans Naboer mine andre Bønder. Gaardens Hartkorn er efter nye Matricul 3 td. 3 skp. 3 fr. 1 alb. Dets ager og Eng hand haver forsvarlig efterdags at dyrche disse og bruge, og intet deraf enten at bortleie eller lade fra komme, bygninger paa samme Gaard altid i god Stand at holde og forbedre, mig og min ordre at være hørig og lydig, og som den gl. Jens Christensen og Hustrue i deres velmagt alle tider har været gode Stræbsom og lydige bønder. Saa dets aarsag skal Niels Christensen være forpligtet disse 2de gl. folk saalenge de lever at forskaffe dem frie ophold baade af Klæde og føde, samt lys og varme i Stuen hos sig self, og naar de ved døden afgaar, da efter deres Stand og hans Efne at lade dem Christelig og skichelig begrave. Iøvrigt har hand at rætte og forholde sig efter kongl. Maits. allernaadigste lov og forordninger, til vitterlighed under min Haand og Signete Staarupgaard af 3 Octob. Ao sl. Baron Holchis Elsabeth Friis Kort tid efter overtagelsen af gården blev Niels Christensen viet 25/ i Højslev kirke med Apolone Nielsdatter af ukendt oprindelse. Ægteparret fik mindst to døtre, inden Niels Christensen døde og blev begravet 12/ Hans alder er ikke angivet i kirkebogen. Vedrørende Niels Christensen oprindelse står der i fæstebrevet, at han er barnefødt i Starup. At Christen Andersen stod fadder til Kirsten, og at hans kone var gudmor til Anne, gør det sandsynligt, at det kunne have været Niels Christensens forældre. Der blev udstedt et nyt fæstebrev fra Stårupgård på gården i Højslev 10/4 1736, før Niels Christensen begravelse, til Niels Nielsen, født i Højslev, på betingelse af, at han giftede sig med enken. Trolovelsen fandt sted 1/ , og Niels Nielsen og Apollone Nielsdatter blev gift 26/ Ægteparret fik to sønner: Niels og Jens. Niels Nielsen Smed overlod gården til sin søn Jens i 1769, som det fremgår følgende fæstebrev: Fæstebrev Underskrevne Hans Christian Moldrup til Staarupgaard, deres Kongel. Majts. Major af cavalleriet, hermed tilstaaer og vitterligt giør, at have steedt og bortfæstet, som Jeg ogsaa hermed steeder og bortfæster til Velagte unge Karl Jens Nielsen, dend Gaard udi Høyslev Bye, som hans Fader Niels Smed havde i Fæste, og nu med villie og minde over? Hvilken Gaard, som udi Hartkorn er ansat for 3 Td. 3 Skp.3 Fd. 1 Alb. tillige med ald sin tilliggende Eiendom og Rettighed, som nu tilligger og med rette tilligge bør, fornevnte Jens Nielsen skal nyde, bruge og sin livstiid udi fæste beholde, paa de vilkaar, at hand Aarlig til hvert Aars Martini eller til Sædetii den yder Landgilde Rug 11 Td. samt Rette tiider betaler alle kongelige Skatter og Contributioner, som nu ere eller herefter vorder paabuden, Hoverie Egt og Arbeide svarer hand tillige med andre hans medtienere,dend i 103 af 171

104 Karl Karstensens 3*tipoldeforældre Gaarden værende besætning tager hand imod, og hans forældre som er i Gaarden, giver hand Aarlig til deres Ophold 11 Td. Rug og 1 td. Byg og fri Huusværelse, og i Øvrigt Holder hand stedse Gaarden baade i henseende til Bygning og Besætning udi forsvarlig stand, og maae ikke bruge Eiendommen til nogen?, men retter sig udi alle maader efter Loven og de udgangene kongelige Allernaadigste forordninger, og er sit Herskab eller deres udskckede Hørig og Lydig, alt under Rette sit fæstes forbrydelse, til Bekræftelse under min Haand og Forseigling. - Staarupgaard den 10 January 1769 H.C.Moldrup Ligelydende Fæste brev, haver ieg imodtaget, som ieg hermed?, og forpligter mig i alle maader paa min siide at efter komme, Datum ut Supra. - Jens Nielsen Niels Nielsen Smed døde 28/1 1776, mens Apollone blev meget gammel og boede hos sin søn Jens i Højslev by i Hun døde 11/ angiveligt 86 år gammel. Vedrørende Niels Christensens og Apollone Nielsdatters børn blev Kirsten Nielsdatter døbt 28/ i Højslev kirke. Det var sandsynligvis hende, der i 1749 blev konfirmeret i Højslev kirke som "Niels Smeds datter Kirsten". Ligeledes kunne det være hende, der to gange stod fadder til lillesøsteren Anne's to børn i 1760 og -61 i Kvols kirke. Hendes videre skæbne er ukendt. Ane Nielsdatter blev døbt 27/ i Højslev kirke. Hendes konfirmation er ikke fundet. Det var sandsynligvis hende, der 21/ som "Anna Nielsdatter af Haldschou" blev trolovet med "Jonas Dørberg af Qvols" og gift 31/ Ægteparret blev tiptipoldeforældre til Karl Karstensen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (mmmmf). Vedrørende Apollone Nielsdatters og Niels Nielsen Smeds børn blev Niels Nielsen døbt 20/ i Højslev kirke. Hans videre skæbne er ukendt. Jens Nielsen blev døbt 4/ i Højslev kirke, hvor han også blev konfirmeret i Som beskrevet ovenfor overtog han fæstet på sin fars gård i Højslev i 1769 med forældrene på aftægt. Han var blevet gift 16/ med den 20årige Karen Christensdatter fra Højslev. I 1787 havde de tre børn: Niels 19 år, Kiersten 13 år og Friderich 3 år gammel. Jens Nielsen døde som aftægtsbonde på gården 14/ år gammel. 104 af 171

105 Forældre Bedsteforældre Laurine Marie Nielsens forslægt Oldeforældre Tipoldeforældre Tiptipoldeforældre fffff Knud Jensen, *ca Ølgod, 19/ Ølgod ffff Jens Knudsen, *1731, 22/ ffffm Birthe Nielsdatter, * Ølgod, eft Ølgod fff Knud Jensen, *21/ Ølgod, 15/ Ølgod fffmf fffm Kirsten Krestensdatter, *1730 Ådum, 1791 Ølgod fffmm ff Niels Knudsen, *9/ Ølgod, 7/ Hoven ffmff Søren Simonsen, *4/ Sdr. Vium, 25/ Sdr. Vium ffmf Simon Sørensen, *8/ , 13/ Sdr. Vium ffmfm Maren Jensdatter, *?, 28/ Sdr. Vium ffm Maren Simonsdatter, *19/ Sdr. Vium, 10/ Ølgod ffmmf Lauge Jessen, Egvad ffmm Kirsten Laugesdatter, *ca eft Sdr. Vium ffmmm Johanne Pedersdatter, Egvad f Lauge Nielsen, *12/ Høglund, 17/ Sdr. Omme fmfff Jens Jenssøn, *6/ Sdr. Omme, 9/ Sdr. Omme fmff Jens Jensen Kirkeby, *?, 27/ Hoven fmffm NN Laugesdatter? fmf Jens Jensen, * 12/ Sdr. Omme, 9/ Sdr. Omme fmfmf Gregers Jensen, *31/7 1698, 29/ Sdr. Omme fmfm Abelone Gregersdatter, *4/ Sdr. Omme 16/ Timring fmfmm NN Christensdatter?, *ca. 1692, 3/ Sdr. Omme fm Kirsten Marie Jensdatter, *19/ Sdr. Omme, 21/ Sdr. Omme fmmff Mogens Nielsen fmmf Hans Mogensen, *1720 Lindknud, 16/ Ansager fmmfm Ingeborg Hansdatter, *ca. 1684, 29/ Ansager fmm Maren Hansdatter, 21/ Ansager, 25/ Sdr. Omme fmmmf Niels Nielsen Bundsgård, *24/ Ådum, 20/ Ansager fmmm Sidsel Kirstine Nielsdatter, *29/ Ansager, 26/ Sdr. Omme fmmmm Maren Tonnesdatter, *ca. 1702, 25/? 1769 Ansager *27/ Borris, 7/ Sdr. Omme mffff Niels Toustrup *15/ Vinding, 13/ Vinding mfff Christen Nielsen (Vognstrup), *1757, 9/ Vinding mfffm Kirsten Iversdatter, *28/ Idom, 6/ Vinding mff Niels Christensen (Vognstrup), *29/ Odense, 23/ Borris mffmf mffm Anne Hansdatter, *ca. 1762, dec Snejbjerg mffmm mf Jens Kristian Nielsen (Stokvad), *27/ Tvis, 13/ Sdr. Omme mfmff Mads Kiæmpe mfmf Christen Madsen (Kiæmpe), *19/ Holstebro, 6/ Vind mfmfm mfm Mette Marie Christensdatter, *16/ Vind, 23.Mar Tvis mfmmf mfmm Else Catrine Ottesdatter, Født 1746, 15/ Vind mfmmm m Maren Jensen, *24/11849 Nøvling, 25/ Borris mmfff Anders mmff Jens Andersen (Feldberg), *ca Sdr. Felding, 16. Maj 1837 Timring mmffm Maren mmf Christen Jensen, *11/ Timring, 4/ Timring mmfmf Anders Lüstrup mmfm Maren Andersdatter, *17/ Timring, 3/ Timring mmfmm Mariane mm Else Marie Christensen, *7/ Lysgård Mark, 10/ Borris mmmff mmmf Niels Christian af Holsten mmmfm mmm Christiane Nielsdatter, *10/ Ørre, 15/ Lønborg mmmmf Jonas Nielsen mmmm Else Marie Jonasdatter, *12/ Kvols, 5/ Vildbjerg mmmmm Ane Nielsdatter 105 af 171

106 Laurine Marie Nielsens forældre (f) Lauge Nielsen og (m) Maren Jensen, Hoven Lauge Nielsen var søn af husmand Niels Knudsen og Kirsten Marie Jensdatter. Han blev født 12/ i Hoven og døde 17/ i Sdr. Omme 73 år gammel. Lauge blev gift første gang 18/ i Borris kirke med Maren Jensen, en datter af husmand Jens Chr. Nielsen og Else Marie Christensdatter. Hun blev født 24/ i Nøvling og døde 25/ i Borris 36 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Kirsten Marie Nielsen Else Marie Nielsen Jens Christian Nielsen Else Marie Nielsen Niels Knudsen Nielsen Laurine Marie Nielsen Kristiane Margrethe Nielsen * Hoven * Hoven * Hoven * Hoven * Hoven * Borris * Borris Horsens 79 år gl Hoven 21 mdr. gl Sdr. Omme 79 år gl Hejnsvig 92 år gl Hoven 7 uger gl Sdr. Omme 88 år gl Borris 20 dage gl. Lauge Nielsen var enkemand i tre år før han blev gift igen 14/ i Hoven kirke med Karoline Jessen, en datter af husmand Niels Jessen og Johanne Hansdatter. Hun blev født 21/ Ringgive og døde 19/ Sdr. Omme 65 år gammel. Hun havde en illegitim datter, Johanne Jessen, født 2/ , med Ib Ibsen som udlagt barnefader Lauge Nielsen og Karoline Jessen fik følgende Børn: Niels Knudsen Nielsen Maren Nielsen Ingeborg Nielsen Maren Kirstine Nielsen Nielsine Jenny Nielsen * Hoven * Hoven * Sdr. Omme * Sdr. Omme * Sdr. Omme Sdr. Omme 79 år gl Grindsted 79 år gl Stakroge 79 år gl Sdr. Omme 96 år gl Sdr. Omme 5 mdr. gl. Lauge Nielsen var den yngste af seks søskende og blev født i Høglund i Hoven sogn. Morbroderens, gårdmand Hans Mogensens, hustru bar ham til dåben og farbroderen, gårdmand Simon Knudsen stod fadder sammen med yderligere en gårdmand og en ungkarl fra sognet. Hjemmet var ikke velstående. Faderen var husmand og daglejer. Ved folketællingen 1850 var Lauge 4 år gammel og i pleje hos sin farbroder i Ølgod. I 1856 flyttede forældrene til Ilderhede i Sdr. Felding. I 1860 var Lauge tjenestedreng hos gårdmand Cornelius Andersen i Vesterbjerge i Sdr. Felding sogn i en husstand med mand, kone og barn, to voksne tjenestefolk samt mandens forældre på aftægt og mandens bror, der var snedker. Herfra blev Lauge også konfirmeret i Sdr. Felding kirke i 1861 og fik skudsmålet godt for kundskaber og meget godt for opførsel. Moderen var død i foråret 1860, og faderen flyttede samme efterår til Sdr. Omme sogn. Lauge Nielsen flyttede som 15årig i nov til Ølgod sogn. Her var han tjenestekarl de næste 2 år måske hos sin fars familie, hvoraf en del var bosat i sognet. Sytten år gammel flyttede han til Sdr. Omme sogn og derfra igen som 19årig til Ølgod sogn i nov. 1865, for straks at rykke videre til Sdr. Felding Sogn, hvor han var tjenestekarl indtil Som 24årig flyttede han til Knaplund i Hoven sogn og etablerede sig som husmand og blev gift med Maren Jensen. 106 af 171

107 Maren Jensen blev født i Nøvling som den ældste af syv søskende. Ved dåben i Nøvling Kirke blev hun båret af sin halv-faster Else Jensdatter, hvis mand, Jens Andersen fra Havnstrup, også stod fadder sammen med aftægtsfolkene, der boede i hjemmet hos forældrene. Da Maren som 14årig blev konfirmeret i Snejbjerg Kirke, var hun tjenestepige hos ovennævnte faddere i Havnstrup. Hun fik skudsmålet godt for kundskab og meget godt for opførsel. Samme år til november flyttede hun til forældrene i Borris og boede enten hos dem eller tjente i sognet, indtil hun 19 år gammel fik plads som tjenestepige på en gård i Albæk ved Skjern. Her var hun i 2 år og fortsatte derefter til Egvad sogn, hvor hun var tjenestepige indtil 1872, da hun giftede sig med Lauge Nielsen og bosatte sig sammen med ham i Knaplund i Hoven Sogn. Maren Jensen ca I løbet af de næste 11 år kom der syv børn til verden fem piger og to drenge, hvoraf de tre døde som små. Uheldigvis blev Maren ramt af rygmarvstuberkulose, antagelig ret tidligt i ægteskabet. Sygdommen optræder som en langsom dræber, og behandling i 1800-tallet var mest for de rige, der kunne rejse til sydens varme. For Maren var denne mulighed udelukket, og hjemmet blev økonomisk forarmet af lægeregninger, medicinomkostninger og de mange børn. Det næstældste barn kom derfor i pleje hos bedsteforældrene i Borris, men døde alligevel, inden det fyldte 2 år. Det femte barn døde kun 7 uger gammel, og familien opgav derefter husmandsstedet i Knaplund og flyttede til Ahlerhede i Borris som indsiddere, hvor Lauge tog arbejde som tjenestekarl. Endnu to pigebørn så dagens lys. Den ældste, Laurine Marie, overlevede og blev stammor til slægten, mens den 1 år yngre søster Kristiane døde blot 20 dage gammel. Knap et år senere døde også Maren - kun 36 år gammel, og Lauge stod tilbage som alenefar til fire ukonfirmerede børn. Skiftet efter Maren fortæller sit eget sprog om familiens økonomiske forhold: Aar 1888, den 27 Juli, Formiddag Kl. 10, blev en Skifteret sat og holdt paa Herredskontoret i Skjern af den ordinære Skifteforvalter, Herredsfoged Barfoed i Overværelse af Vidnerne Schytte og Haastrup, hvor da foretages: Skifte efter den under 25 Juli 1885 afdøde Indsidderkone Maren Jensen af Houen. Enkemanden Lauge Nielsen af Houen var mødt og opgav Arvingerne foruden ham at være følgende i hans Ægteskab med Afdøde sammenavlede Børn, nemlig: 1. Kirsten Marie Nielsen, 15 Aar gl. 2. Jens Christian Nielsen, Else Marie Nielsen, Laurine Marie Nielsen, Endvidere mødte Husmand Jens Nielsen Skoubjerg af Houen der blev beskikket som Værge for Børnene. Enkemanden opgav, at han ejer en del Seng- og Gangklæder, men ellers intet til Skifte mellem Børnene, og da saavel Værgen som Skifteforvalteren Intet fandt mod Enkemandens Opgivelse at erindre, blev Boet ham extraderet til fri Ejendom og Raadighed, idet han i Vidnegebyr indbetalte 2 Kr. - Opl: ratificeret. Skiftet hermed sluttet. Lauge Nielsen Jens Nielsen Skovbjerg. Efter Marens sygdom og død blev Lauge Nielsen nødsaget til at begynde forfra med at tjene til dagen og vejen som tjenestekarl på landet. De tre ældste børn var så gamle, at de kunne gøre nytte. Kirsten Marie fik plads som tjenestepige. Else Marie kom ud hos sin morbror i Sorte Kro i Borris og Jens Christian blev hyrdedreng på en gård. Den yngste Laurine Marie kom i pleje hos sin mormor i Borris. Efter 3 år som enkemand blev Lauge igen i stand til at bosætte sig som husmand i Knaplund i Hoven og giftede sig med Karoline Jessen, der kom fra Hvejsel i Ringive sogn. Ved indførslen 107 af 171

108 i Hoven Kirkebog står følgende: Attest fra Bølling Nørre Herreds Skifteret af på at intet er til hinder for at Brudgommen indlader sig i nyt Ægteskab, og ligeledes fra Hoven sogneråd af på, at en Lauge Nielsen tidligere ydet understøttelse er eftergivet. I ægteskabet medbragte Karoline datteren Johanne Jessen, der var født udenfor ægteskab med udlagt barnefader Ib Ibsen, fra Karlskov i Ringive. Karoline Jessen blev født 21/ på Riis Mark i Givskud af forældrene husmand Niels Jessen og hustru Johanne Hansdatter. Hendes mor, Johanne Hansdatter, blev født i Vandel, Randbøldal sogn, og var først gift med Mogens Jensen, der døde i 1859 efter 6 års ægteskab, kun 37 år gammel. De havde levet af et lille husmandssted i Førstballe i Nørup Sogn og nåede at få fire døtre den yngste 2 mdr. før faderens død. Karolines far, Niels Jessen, var født i Hinnum i Grindsted Sogn og var tjenestekarl i Vandel, da Johanne blev enke. Han trådte øjensynlig til på husmandsstedet i Førstballe og giftede sig kort efter med enken. Husmandsstedet blev afhændet - muligvis for at sikre arven til børnene, og familien flyttede til Riis i Givskud, hvor de etablerede sig på et husmandssted. Her blev Karoline Jessen født i 1861, efterfulgt af små søskende i 1863, -65 og -67. Det gik ikke familien Jessen særlig godt i Riis. Fattigdom og armod tvang Niels Jessen ud som arbejdsmand - ofte langt fra hjemmet. Konen og børnene kom under fattigvæsenet og fik ophold - først i Fattighuset i Givskud Sogn, senere i Sandvad i Hvejsel sogn, hvorfra Karolines hel- og halvsøskende blev konfirmerede dog ikke Karoline, der som 14årig var tjenestepige i Stilbjerg i Ringive Sogn og blev konfirmeret Ringgive kirke i Karoline blev boende i Ringive sogn, hvor hun ifølge folketællingen 1880, som 19årig var tjenestepige i en husstand ved landbruget i Langelund med mand, kone, tre børn, et voksent familiemedlem og en voksen tjenestekarl. Fem år senere nedkom Karoline med en datter født udenfor ægteskab, i Karlskov, hvor hun havde ophold hos sin farbroder, Hans Nygaard Jessen. Den udlagte barnefader, Ib Ibsen, var søn fra en nabogård i Karlskov og vedkendte sig paterniteten, men havde en anden samtidig faderskabssag, hvorfor han emigrerede til Amerika. Her blev han så velstående at han kunne understøtte sine 2 uægteskabelige børn. Efter sigende giftede han sig aldrig. Barnet blev nævnt op efter Karolines mor, Johanne, der var død i 1878 på fattiggården i Sandvad. Det var ikke kun en tilfældighed, at Karoline og Lauge traf hinanden. Karolines farbror Hans Nygaard Jessen i Ringive var nemlig gift med Lauges ældre søster Maren Kirstine, og de må derfor have kendt hinanden gennem slægtskabet. De to ældste børn blev født i Knaplund, men i 1892 etablerede familien sig på et statshusmandsbrug i Lille Brande i Sdr. Omme Sogn - nuværende adr. Vilhelmsmindevej 2, og her blev de næste tre børn født; hvoraf det yngste døde som lille. Lauge og Karoline drev ejendommen i 24 år, inden de overlod den til den giftelauge Nielsen og Karoline ca færdige søn Niels Knudsen Nielsen og flyttede til et noget mindre husmandssted i Bøvl Norge - Bøvlvej 97, Sdr. Omme. Her døde Lauge efter 3 år, men Karoline blev boende og klarede sig med at væve og med hjælp fra sine efterkommere. Datteren Maren Kirstine (Stinne) boede en overgang sammen med sin mor og drev pensionat for tørvearbejdere på egnen. Karoline kom ulykkeligt af dage efter en løbskkørsel, da hun alene i ponyvogn skulle køre fra Simmel til Sdr. Omme. Hesten blev tosset og stak i løb ind over 108 af 171

109 heden, hvorved Karoline faldt af vognen og fik så mange knubs, at hun døde af det på Grindsted sygehus. Trods en hård og ubarmhjertig opvækst med fattigdom og andre genvordigheder, opnåede Lauge og Karoline at arbejde sig op og skabe et trygt hjem, ikke blot for deres fælles børn, men også for børn og børnebørn fra Lauges første ægteskab. Dem tog Karoline under sine vinger, som var de hendes egne. Nedenstående billede af familien er taget ved deres sølvbryllup 14/ Karoline og Lauge Nielsens sølvbryllup : fv.: Axel, Laurids, Kirstine, Alfrida, Bertha og Niels Kn. - alle Nielsen, 2: fv.: Karl Borg Jensen, Mads Peder Madsen, Jens Kr. Nielsen, Marie Nielsen, Frederik Nielsen, Karl Karstensen, Else & Niels Bæksgaard 3: fv.: Johanne Jessen, Ingeborg Nielsen, Karoline & Lauge Nielsen, Kirsten Marie Nielsen og Marie Karstensen Nederst: Jenny Madsen, Lauge & Agnete Nielsen, Klare Madsen, Henry og Anna Nielsen, Laurids Borg og Johannes Følgende kommer en beskrivelse af alle Lauge Nielsens børn og deres liv først hans børn med Maren Jensen. Kirsten Marie Nielsen var ældst og blev født 17/ i Knaplund i Hoven sogn. Der voksede hun op og måtte sikkert hurtigt hjælpe i huset, efterhånden som der kom flere yngre søskende. I 1882 flyttede familien til Borris sogn, og moderen blev svagere af rygmarvstuberkulose og døde i Hjemmet var blevet meget fattigt, og familien måtte splittes. Hendes yngre søskende blev udliciteret, og hun kom selv ud som tjenestepige. Hun var i Ørbæk i Hoven sogn, da hun blev konfirmeret 1887 med karakteren "mg" for både kundskab og opførsel. I 1890 var hun overraskende nok flyttet til Østergade i Herning og var tjenestepige for en enlig 26årig husmor. Hun blev gift 24/ i Hoven kirke med den 28årige murer Frederik Nielsen født i Give sogn. Ægteparret bosatte sig i Ølgod, hvor de fik otte børn: Bertha Marie Marentha , Jenny Alfrida , Niels Laurids , Christian Axel , Jens 109 af 171

110 Magnus , Anna Magny , Poul Henry og Ragnhild Marie Frederik Nielsen ernærede sig først som murer, men i 1901 etablerede han et ølbryggeri i Bjergegade 10 i Ølgod huset eksisterer endnu i I "Ølgod Sogns Gård- og Slægtshistorie" side 192 er der følgende omtale af Frederik Nielsen og ølbryggeriet: Ølgod bryggeri ca Fv. tyende, Frederik Nielsen, Henry, Axel. Kirsten Marie, Anna og Laurids Vi vil følge gamle Christian Sørensen lidt endnu, han har den nye gård på nordmarken. Landbruget er ikke af særlig stort omfang. De starter et ølbryggeri på gården, som Marie Tygesen passer, og Christian kører rundt i byen og sælger øl og mejeriprodukter. På deres gamle dage flyttede de ind i et hus i Bjergegade, og her ved siden af huset blev ølbryggeriet "Bjergegaarden" býgget. Det var Frederik Nielsen, der byggede det. Han blev kaldt Frederik Murer, han var en dygtig håndværker og havde opført flere store forretningsejedomme, således hjørneejendommen Stationspladsen/ Nørregade. Han lærte den ædle bryggerkunst af Marie Thygesen, hun havde lært det i Varde, og fra nu af drev Frederik sit ølbryggeri og blev kaldt Frederik Øltapper. I 1902 tituleres han som ølbrygger og murer, men derefter kun som ølbrygger. I 1918 købte han en grund i Sandet by og byggede et lille hotel, hvor familien flyttede ind, og hvor Kirsten Marie drev hotelvirksomhed. I 1921 boede familien der med sønnerne Niels Laurids og Aksel, og Frederik Nielsen blev betegnet som landmand. I solgte Frederik Nielsen tre ejendomme i Sandet, og familien flyttede til Billund i Grene sogn, hvor ægteparret boede i 1925 sammen med den ældste datter, Bertha. I 1930 var de flyttet til Sdr. Omme Sølvbryllup 1918 FV. Alfrida, Anna, Frederik, Bertha, Axel, Kirsten Marie, Østerby, hvor Frederik var handelsmand og Laurids og Henry Kirsten Marie syerske med to elever og en 13årig niece. Vi finder ægteparret næste gang på Hansted Hospital ved Horsens, hvor Frederik Nielsen døde som legatmodtager 29/ år gammel. Kirsten Marie levede endnu mange år og nåede endog at komme en tur til Nordamerika, hvortil fire af hendes børn var emigreret. Hun døde 22/ på Hansted Hospital 79 år gammel. 110 af 171

111 Else Marie Nielsen blev født 17/ i Knaplund i Hoven sogn. Hun døde kun 21 måneder gammel 28/ Jens Christian Nielsen var Lauge Nielsen og Maren Jensens tredje barn og blev født 14/ i Knaplund i Hoven sogn. Da hans mor døde i 1885 blev hjemmet opløst og Jens Christian kom i pleje og skulle gøre nytte som hyrdedreng. I 1890 var han kommet tilbage til faderen, Lauge Nielsen, som igen var blevet gift og havde et husmandssted i Knaplund i Hoven sogn. Året efter blev han konfirmeret i Hoven kirke med karaktererne "g" for kundskab og "mg" for opførsel. Herefter har han sikkert ernæret sig som tjenestekarl på landet og var i Grindsted, da han 3/ blev Marie og Jens Chr. Nielsen 1904 gift i Sdr. Omme kirke med Marie Kirstine Halvorsen fra Hjorthede sogn ved Bjerringbro. Hun tjente da i Lille Brande måske hos Jens Christians forældre. Ægteparret flyttede til en stor gård i Veddelev ved Roskilde, hvor Jens Christian blev fodermester med egen bolig. I 1906 flyttede de tilbage til Sdr. Omme. Hjemmet var tilsyneladende fattigt, og de flyttede ofte. Deres første barn, Lauge Marthinus blev født i Lille Brande i Sdr. Omme sogn måske hos Jens Christians forældre. Det næste, Agnethe Karoline, på Kirkeby Mark. I 1911 var Jens Chr. forvalter på præstegården. Det to næste børn, Mary Laurine 1912 og Victoria Marie 1914, blev født i Ilderhede i Hoven sogn I 1916 fik de et dødfødt barn og var da Sølvbryllup 1929 flyttet til et husmandssted i Stakroge, hvor Jens Fv. Eva, Agnethe, Marie, Lauge, Jens Chr., Chr. blev betegnet som landmand og arbejdsmary og Victoria mand. Deres yngste barn, Eva, blev født på Bøvl Mark i Sdr. Omme sogn. I 1921 var familien konverteret til baptismen. Jens Chr. havde købt en gård i Hesselbjerg i Thyregod sogn, og de fire yngste børn var endnu i hjemmet. Gården måtte imidlertid afhændes på tvangsauktion, og familien flyttede tilbage til Sdr. Omme sogn, hvor Jens Chr. købte halvparten af en husmandssted, Engebækgård i Bøvl. I 1925 boede de der med alle børnene hjemme, og i 1930 var kun tre af børnene hjemme. I 1937 byggede Jens Chr. et hus i Bøvl og startede der en lille manufakturforretning. Den blev dog hurtigt overtaget af niecen Else Karstensen. Jens Chr. og Kirsten Marie flyttede senere til Sdr. Omme by, og der døde Jens Chr. 27/ knap 80 år gammel. Kirsten Marie blev over 90 år gammel og døde 24/ i Sdr. Omme. Else Marie Nielsen blev født 11/ i Knaplund i Hoven sogn og konfirmeret 1/ i Sdr. Omme kirke. Familien boede i Borris sogn, da moderen døde, og det fattige hjem blev opløst. Else Marie var kun 5 år gammel og kom i pleje som sine søskende. I 1890 var hun hos sin morbror Jens Chr. Jensen på den såkaldte "Sorte Kro" i Foldager i Borris sogn. Før konfirmationen var hun tilsyneladende kommet hjem til sin far, som var blevet gift igen. I 1901 var hun tjenestepige hos en forstassistent ved Det danske Hedeselskab i Grindsted plantage. I 1906 var hun blevet uddannet sygeplejerske og boede i Grindsted. Året efter blev hun gift 14/ i Petra og Niels Knudsen Nielsen Grindsted kirke med den 23årige ungkarl og skrædder, Niels af 171

112 Bæksgaard Metinus Andersen. I 1911 boede ægteparret i Billund, hvor Niels Bæksgaard var skræddermester. De havde fået et plejebarn, Johannes Mortensen, som var født 19/ i Grene sogn. I huset var der desuden to af Else Maries halvsøstre, Maren og Maren Kirstine. I 1916 var de flyttet til Hejnsvig by, hvor Niels Bæksgaard var barber og skræddermester med en lærling. I 1918 flyttede ægteparret til København, hvor Niels Bæksgård fik en stilling som portner i Moltkes Palæ ved Amalienborg. Her boede de mindst til folketællingen 1930 og måske endog til pensionsalderen. Men i 1930 blev palæet overtaget af Håndværkerforeningen, og det er usikkert, hvorvidt ægteparret bevarede portnerstillingen. Midt i 50erne flyttede ægteparret tilbage til familien i Jylland til alderdomshjemmet i Sdr. Felding. Niels Bæksgaard døde 19/ år gammel, mens Else Marie blev 92 år gammel og døde 3/ på alderdomshjemmet i Hejnsvig. Niels Knudsen Nielsen blev født 29/ i Knaplund i Hoven sogn, men døde kun 7 uger gammel 21/ i Hoven. Laurine Marie Nielsen blev født 27/ på Ahlerhede i Borris sogn. Hun blev gift 27/ i Sdr. Omme kirke med sin fætter Karl Karstensen. Ægteparrets liv er beskrevet i bogens første afsnit. Laurine Marie Nielsen døde 7/ i Sdr. Omme 88 år gammel. Kristiane Margrethe Nielsen blev født 11/ på Ahlerhede i Borris sogn, men hun døde kun 20 dage gammel 31/ i Borris. Moderen, Maren Jensen, døde året efter. I Lauge Nielsens andet ægteskab med Karoline Jessen var der fem børn. Hun medbragte en datter, Johanne Jessen, født uden for ægteskab 2/ på Karlskov Mark i Ringive sogn. Udlagt barnefader var Ib Ibsen fra Ringive, som samtidig havde endnu en faderskabssag. Han emigrerede senere til Nordamerika og klarede sig godt og ydede rundhåndet støtte til datteren. Hun voksede op i hjemmet hos sin stedfar, men kom tidligt ud Johanne Jessen og Mads Peder Madsen 1931 at tjene og var i 1901 tjenestepige i Dal i med alle ti børn Grindsted sogn. Hun blev gift 8/ i Sdr. Omme kirke med den jævnaldrende Mads Peder Madsen fra Nollund i Grindsted sogn. Ægteparret flyttede ind i en nybygget ejendom, Granly, i Filskov sogn, og her fik de ti børn i de følgende 19 år: Klara i 1908, Jenny Karoline i 1911, Ingrid Marie i 1912, Marie Christine i 1914, Thorkild i 1916, Lauge i 1918, Harry i 1921, Erna i 1921 og Elly i Ved folketællingen 1930 boede de stadig på Granly med syv af børnene i hjemmet. Senere blev ejendommen solgt, og Mads Peder blev vejmand i Filskov sogn. De opnåede begge en høj alder. Johanne døde 5/ på Brande sygehus 79 år gammel, og Mads Peder døde ti dage senere på Statshospitalet i Middelfart næsten 84 år gammel. Niels Knudsen Nielsen var det ældste af Lauge Nielsen og Karoline Jessens børn, og han blev født 13/ i Knaplund i Hoven sogn. I 1901 var han hjemme hos forældrene Else Marie og Niels Bæksgaard ca på gården i Lille Brande i Sdr. Omme sogn, men var fravæmed Johannes Mortensen 112 af 171

113 rende i I 1911 var han igen hjemme, og i 1916 havde han overtaget gården. Samme år blev han gift 24/ i Sdr. Omme kirke med den lidt yngre Ane Kirstine Petrea (Petra) Thomsen. Ægteparret fik syv børn i årene : Agnes i 1916, Jenny Karoline i 1918, Thomas Christian i 1920, Marie Kirstine i 1922, Marie Kirstine i 1924, Lauge i 1929 og Lauge Bæksgaard i Heraf døde Marie Kirstine og Lauge i det første leveår. Ved folketællingen 1930 boede de stadig på gården med de fire overlevende børn samt en 20årig tjenestekarl. Niels Knudsen Nielsen var en agtet landmand og var en tid i bestyrelsen for andelsslagteriet "Midtjylland" i Grindsted samt formand i Sdr. Omme Husmandsforening. På deres ældre dage flyttede ægteparret ind til Sdr. Omme by. Niels Knudsen Nielsen døde 23/ næsten 72 år gammel, og Ane Kirstine Petrea Thomsen døde 14/ år gammel. Maren Nielsen blev født 12/ i Knaplund i Hoven sogn. Ved folketællingen 1906 var hun endnu i hjemmet i Lille Brande i Sdr. Omme sogn. I 1911 var hun sammen med sin lillesøster Maren Kirstine hos sin storesøster Else Marie og svoger skræddermester Niels Bæksgaard i Billund. Samme år blev hun gift 16/ med den 27årige husmand Karl Jensen i Nollund i Grindsted sogn, hvor hendes lillesøster Ingeborg var husbestyrerinde. Her fik ægteparret to børn: Laurids Borg i 1912 og Else i I 1914 flyttede familien til en gård på Maren og Karl Jensen med børn 1939 Bybækvej 3 i Eg i Grindsted sogn. Her fik de følgende fem børn: Karoline i 1915, Jenny Katrine i 1917, Jessie Bech i 1920, Kathrine Borg i 1922 og Børge Borg i Karl Jensen døde på gården 1/ år gammel. Maren blev på gården til 1956, da hun solgte til den yngste søn, Børge, og flyttede til Jagtvej 1 i Grindsted. Hun døde 25/ år gammel. Ingeborg Nielsen blev født 19/ i Lille Brande i Sdr. Omme sogn. I 1906 var hun stadig i hjemmet i Lille Brande, og i 1911 var hun husbestyrerinde hos sin kommende svoger, Karl Jensen i Nollund i Grindsted sogn. Hun blev gift 24/ i Sdr. Omme kirke med den 24årige ungkarl Niels Kristian Jensen (kaldet Bruun). Ægteparret købte en lille hedegård i Stakroge i Sdr. Omme sogn, men kort tid efter blev Niels Kristian indkaldt til sikringsstyrken ved udbruddet af 1. verdenskrig, og Ingeborg stod alene med driften af gården, men fik hjælp af sine gamle forældre. Niels Kristian kom tilbage, og ægteingeborg og Kristian Bruun 1916 parret fik i de følgende år fire børn: Kirstine i 1918, Niels Lauge i 1919, Eva Bruun i 1924 og Karoline Bruun i Ejendommen var lille og forsømt, da de overtog den, men ved hårdt arbejde og hedeopdyrkning blev det efterhånden en stor veldrevet gård. Niels Kristian Jensen døde 12/ år gammel, og fik da følgende nekrolog: Fra byggede han hele gården om, så det er en af egnens smukkeste gårde.. Dertil kan nævnes at afdøde var et udpræget ordensmenneske, og det gav sig udslag i gårdens bedrift. Gården var i ordets bedste forstand en mønstergård. Kr. Bruun var en velbegavet og rettænkende mand, der med årene fik betroet flere tillidshverv, som han passede med stor punktlighed og redelighed. Nævnes kan, at han har siddet i Sdr. Omme 113 af 171

114 Sogneråd i ti år, var formand i Stakroge privatskole, formand og kasserer i Stakroge mejeri samt i skolekom misionen m.m.. Kr. Bruun elskede sit hjem og sine børn, og han vil blive husket som et retskaffent og venligt menneske, som ingen gik forgæves til efter råd og hjælp. Han vil blive savnet i naboers og venners kreds, men størst er savnet i hjemmet. Foruden hustruen efterlader han fire børn, hvoraf sønnen Lauge har fået overdraget gården; en datter er gift med smedemester D.B. Dam, Stakroge, en anden datter er gift med gdr. Kr. Strandbygaard, Nollund Grindsted, og den tredie datter er gift med en politibetjent i Odense. Efter sin død fik han tildelt et sølvbæger for hedeopdyrkning og fik da følgende omtale i avisen: Landmand Kr. Bruun, Stakroge, opnåede ikke at modtage sin hædersbevisning fra Landhusholdningsselskabet, idet han døde i efteråret, men hans hustru, fru Ingeborg Bruun, vil modtage sølvbægeret som tak og påskønnelse for det arbejde, ægteparret i fællesskab har udført ved en fest på Sdr. Omme Gæstgivergård. Sølvbægeret er givet for 45 års slid og trofast landmandsgerning i opdyrkningens tjeneste, et slid, som dog gav resultater. Det var en lille og beskeden ejendom, ægteparret startede på i 1915, og da de afstod gården til sønnen, var Kr. Bruuns gård 1955 det en veldrevet og mønsterværdig gård på knap 100 tdr. land og med velindrettede bygninger. Gennem tørveproduktionen blev der skabt midler til at foretage forbedringer og udvidelser på bygningerne. Sidst et smukt og komfortabelt stuehus, der blev op ført i Indsigt, dygtighed og orden rådede i bedriften, og gennem årene har mange da også aflagt besøg på ejendommen for at beundre det arbejde, der blev udført der. Ingeborg blev på gården, som blev overtaget af sønnen. Hun døde 22/ år gammel. Maren Kirstine (kaldt Stinne) Nielsen blev født 3/ i Lille Brande i Sdr. Omme sogn. I 1906 var hun endnu hjemme, men i 1911 var hun sammen med sin søster Maren hos sin storesøster Else Marie og svoger skræddermester Niels Bæksgaard i Hejnsvig. Hun stod fadder 29/ i Sdr. Omme kirke til sin bror Niels Knudsens ældste datter, Agnes, og var da tjenestepige i Hvelplund. Da hun 27/ stod fadder til Niels Knudsens næste datter var hun tjenestepige i Bøvl måske hos sine forældre. Efter faderens død 1919 boede hun hos sin mor, og de drev bl.a. et lille pensionat for egnens tørvearbejdere. I 1925 var hun husbestyrerinde på en gård i Morsbøl i Grindsted sogn. I 1930 var hun flyttet Stinne Nielsen ca til en gård i Skovlund i Ansager sogn som husbestyrerinde hos Bertel Krarup og senere hans søn. Derefter købte hun et hus i Stakroge med en meget stor have, hvor hun drev et mindre gartneri. Hun døde 13/ på plejehjemmet Sandfeldgård i Kibæk 96 år gammel. Nielsine Jenny Nielsen var det yngste af Lauge Nielsen og Karoline Jessens børn, og hun blev født 1/ i Lille Brande i Sdr. Omme sogn, men hun døde kun 5 måneder gammel 26/ af 171

115 Laurine Marie Nielsens bedsteforældre (ff) Niels Knudsen og (fm) Kirsten Marie Jensdatter, Sdr. Omme Niels Knudsen var søn af gårdejer Knud Jensen og Maren Simonsdatter. Han blev født 9/ på Vallund Nørgaard i Ølgod sogn og døde 7/ i Hoven sogn 79 år gammel. Niels Knudsen blev gift 22/ i Hoven kirke med Kirsten Marie Jensdatter, en datter af sognefoged Jens Jensen og Maren Hansdatter. Hun blev født 19/ i Sdr. Omme og døde 21/ Sdr. Omme 53 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Jens Kirkeby Nielsen Marie Nielsdatter Jens Kirkeby Nielsen Maren Kirstine Nielsen Dorthe Marie Nielsen (f) Lauge Nielsen * Hoven * Herstedvester * Hoven * Hoven * Hoven * Hoven Hoven 6 mdr. gl. eft Hoven? Herning 90 år gl Grene 93 år gl Sdr. Omme 85 år gl Sdr. Omme 73 år gl. Niels Knudsen blev gift anden gang 23/ i Strellev kirke med Ane Margrethe Jensdatter, en datter af husmand Jens Christensen og Maren Madsdatter. Hun blev født 15/ i Strellev sogn og døde 25/ i Hoven sogn 74 år gammel. Ægteparret fik ingen fælles børn. Niels Knudsen blev født 9/ og voksede op på Vallund Nørgaard i Ølgod sogn som den sjette-ældste af otte søskende. Hans far, Knud Jensen, havde i 1797 købt den gamle fæstegård til selveje fra godset Lundenæs. Han blev konfirmeret 1824 i Ølgod kirke. På sessionen 1830 blev hans højde målt til 62 tommer (162 cm), og på grund af en alvorlig betændelse i næsen diagnosticeret som benedder blev han kasseret som soldat. Han blev gift 22/ i Hoven kirke med den tre år ældre Kirsten Marie Jensdatter fra Lakkenborg i Hoven sogn. Samme dag og sted blev hans storebror Christen gift med Kirsten Maries storesøster, Ingeborg. Kirsten Marie Jensdatter blev født 19/ på en gård i Sdr. Omme kirkeby, hvor hendes far, Jens Jensen, var gårdejer, sognefoged og lægdsmand. Han døde imidlertid allerede i 1813, og efter et par år solgte moderen, Maren Hansdatter, gården og flyttede 17/ med fem børn til Husmandsstedet Lakkenborg i Hoven sogn, på heden ca. 5 km vest for Sdr. Omme by. Her voksede hun op og blev konfirmeret i Hoven kirke 1822 med anmærkningen: "Med megen god Kundskab forenet med rosværdig Opførsel". Der er ikke fundet oplysninger om hendes færden de følgende år, men ved folketællingen i 1834 betegnes hun som væver på Lakkenborg i Hoven sogn. Niels Knudsen og Kirsten Marie flyttede ind hos hendes mor på Lakkenborg, hvor de er anført ved folketællingen 1834 sammen med Kirsten Maries storebror, Niels Christian. De fik 24/ en søn, Jens Kirkeby, som imidlertid kun blev ½ år gammel, før han døde 30/ og blev begravet i Hoven. I 1838 rejste ægteparret sammen med Niels Knudsens lillebror, Peder, til Sjælland, hvor Kirsten Marie 10/ i Vridsløselille nedkom med en datter, som i Herstedvester kirke blev døbt Marie med bl.a. Peder Knudsen som fadder. Det er sandsynligt at de to Knudsen brødre havde fået arbejde ved oprettelsen af jernbanen fra Roskilde til Tåstrup. I 1838 var de tilbage i Høglund i Hoven sogn, hvor de 28/ fik en søn, Jens Kirkeby. Ved folketællingen 1840 havde Niels Knudsen lejet en parcel på Ørbæk Mark, hvoraf familien fik deres udkomme med hjælp fra en 18årig tjenestekarl. I 1845 havde de et husmandssted i Høg115 af 171

116 lund nord for Ørbæk, hvor de boede med fire børn. I 1850 sad de til leje på husmandsstedet, og Niels Knudsen tjente til føden som daglejer. De havde kun det yngste barn den 7årige Dorthe Marie i hjemmet, mens de øvrige var ude hos fremmede som tjenestedrenge og -piger. I 1856 var økonomien tilsyneladende blevet lidt bedre, og ægteparret var flyttede til et husmandssted i Ilderhede i Sdr. Felding sogn, hvor de i 1860 havde to voksne børn boende i hjemmet. Kirstine Marie døde imidlertid af brystkræft 21/ og blev begravet i Sdr. Felding 53 år gammel. Enkemanden, Niels Knudsen, flyttede 10/ til sin bror og svigerinde, Jens Knudsen og Kirsten Rasmusdatter i Hejbøl i Ølgod sogn. Han blev gift igen 23/ i Strellev kirke med den 50årige Ane Margrethe Jensdatter fra Adsbøl i Strellev sogn. Ægteparret blev i Ølgod til 1867, da de flyttede til et husmandssted i Knaplund i Hoven sogn, hvor de fik deres udkomme de følgende mange år. Ane Margrethe Jensdatter døde 25/ år gammel. Sønnen, Lauge Nielsen, overtog husmandsstedet med Niels Knudsen på aftægt. Faderen døde 7/ og blev begravet i Hoven 79 år gammel. Vedrørende Niels Knudsens og Kirsten Marie Jensdatters børn blev Jens Kirkeby født 24/ på Lakkenborg i Hoven sogn, men han døde kun ½ år gammel 30/ Marie Nielsen blev født 10/ i Vridsløselille og døbt i Herstedvester kirke 2/ Hun var hos sine forældre i 1840 og -45, men ikke i 1850 og var da sandsynligvis kommet ud som tjenestepige. Hun var i Ørbæk, da hun blev konfirmeret i 1851, og fortsatte som tjenestepige forskellige steder i Hoven sogn. I 1860 var hun hjemme hos forældrene i Ilderhede i Sdr. Felding sogn, men flyttede 1861 til Urup i Grindsted sogn. I 1865 var hun tilbage i Knaplund sandsynligvis hos sin farbror Christen Knudsen, hvor hun 4/ fødte en illegitim datter, Kirsten Marie Nielsen, med udlagt barnefader, tjenestekarl i Hvelplund, Jørgen Jørgensen. I 1870 var Marie tilbage i Sdr. Omme sogn som væverske på godset Juellingsholm, og datteren var i pleje. Marie Nielsen blev gift 16/ i Hoven kirke med den 27årige husmand og smed Børge Christian Blok, som var søn af en degn i Faster, men kom fra Sdr. Omme sogn og havde købt et husmandsbrug i Knaplund i Hoven sogn. I 1880 var datteren, Kirsten Marie, kommet tilbage til moderen, som i mellemtiden havde fået yderligere to døtre med Børge Christian Blok: Abelone Kirstine 6 år og Nielsine Marie 3 år. I folketællingerne 1880, -90 og 1901 er Børge Blok kun betegnet som landmand og havde tilsyneladende opgivet smedehåndteringen. Efter 1901 har det været umuligt at finde flere oplysninger om Marie Nielsen, men Børge Blok var i 1906 flyttet ind som logerende og daglejer hos sin nevø Eske Hansen Blok og sin storebror Hans Kristian Blok på Skovsende Mark i Sdr. Omme sogn. Herefter forsvinder også ethvert spor af ham. Jens Kirkeby Nielsen blev født 28/ i Høglund i Hoven sogn. Han var i hjemmet 1845, men var allerede som 12årig kommet ud som tjenestedreng på en nabogård. Ved konfirmationen 1853 var han igen hjemme. På sessionen blev hans højde målt til 621/4 tomme (163 cm), og han kom ind til 9. bataljon 30/ I krigen 1864 blev han såret og taget til fange 18/ ved Dybbøl. Såret kostede ham en arm ved operationen i Broager. Herfra blev han som fange ført til Glüksburg, videre til Rendsborg og til Schweidnitze borg. Efter krigen fik han erindringsmedaljen , hædersgaven 1914 og blev dannebrogsmand 21/ Han var tilbage og blev gift 6/ i Sdr. Omme kirke med den jævnaldrende Kirsten Eskesen fra Skovsende Mark i Sdr. Omme. Ægteparret bosatte sig på et husmandssted på Skovsende Mark, hvor de først fik en søn 30/6 1866, som døde efter fødslen, og derpå 18/ en datter, Kirsten Marie. De flyttede 4/ til et husmandssted i Hejbøl i Ølgod sogn. Her fik de en datter, Ane Marie, inden de 4/ flyttede til Skovsende Mark i Sdr. Omme sogn. Her fik 116 af 171

117 de 24/ en søn, Niels Knudsen Nielsen, inden de 29/ flyttede til Sandet i Sdr. Felding sogn som lejefolk. Her blev Johan Christian Clemmen Nielsen født 17/ Senere samme år etablerede de sig på et husmandssted i Knaplund i Hoven sogn og fik her yderligere to døtre: Ane Nielsen 27/ og Mette Kirstine Nielsen 14/ Familien blev nu boende i Knaplund til 1897 og levede af Jens Kirkeby s pension som krigsinvalid kombineret med hvad det lille landbrug kunne kaste af sig. I 1901 boede ægteparret med den yngste datter i Pårup i Assing sogn og var 1906 flyttet til Burgårde i Vildbjerg sogn. I 1910 flyttede de tilbage til Pårup. Kirsten Eskesen døde 7/ og blev begravet i Assing 74 år gammel. Enkemandens færden de følgende år er usikker, ind til han i dukker op i Herning skattebog sammen med sin yngste ugifte datter. De boede i Skolegade og betalte begge kun 6 kr. i skat. Det følgende år er deres situation uændret, men iflg. skattebogen var de da flyttet til Poulsgade. I boede de på Dalgasallé 22, og Jens Kirkeby s skat var steget til 155 kr.. Han døde 30/ og blev begravet på Herning Vestre Kirkegård 90 år gammel. Maren Kirstine Nielsen blev født 5/ i Høglund i Hoven sogn. I 1845 var hun endnu i hjemmet, men i 1850 var hun kommet i pleje hos sin moster Sidsel Kirstine Jensdatter og onkel Mogens Pedersen i Vandel. Her blev hun tilsyneladende resten af sin barndom og ungdom. Hun blev konfirmeret 30/ i Nørup kirke, og 2/ blev hun gift i Randbøl kirke med den 26årige ungkarl Hans Nygaard Jessen. Ægteparret bosatte sig først på et husmandssted i Lindeballe, hvor deres første barn, Jes, blev født. Inden 1869 flyttede de til et husmandssted på Karlskov Mark i Ringive sogn, og her fik de syv børn: Karen i 1869, Jessine Kirstine i 1871, Kirsten Marie i 1874, Jes i 1878, Katrine Johanne i 1880 og Margrete i De drev ejendommen til 1906, da de gik på aftægt hos datteren, Kirsten Marie, og svigersønnen Thomas Thomsen, på en ejendom i Krog i Grene sogn. Her døde Hans Nygaard Jessen 14/ år gammel. Maren Kirstine blev boende hos datteren i endnu mange år, og hun døde 23/ år gammel. Dorthe Marie Nielsen blev født 9/ i Høglund i Hoven sogn. Hun var hjemme, indtil hendes forældre flyttede til Ilderhede i Sdr. Felding sogn, og hun var tjenestepige i Drongstrup, da hun 1858 blev konfirmeret i Sdr. Felding kirke med karaktererne g/mg. Samme efterår flyttede hun til Hoven. I 1864 tjente hun i Påbøl i Hoven sogn og flyttede 25/11 til Brande sogn. I 1868 var hun tjenestepige på Sdr. Omme kro, da hun 27/ blev gift i Sdr. Omme kirke med den 27årige ungkarl Jens Christian Christensen. Ægteparret købte et husmandssted på Bøvl hede, og der fik de 12/ en søn, Christen. I alt fik de ti børn: Christen i 1869, Peder i 1871, Kristian Marinus i 1872 (død 1880), Niels i 1874, Anker Katarus i 1876 (død 1877), Ane Katrine i 1877, Morten i 1879, Kristian Marinus i 1881, Niels Kjærsgaard i 1883 og Søren Hjøllund i Jens Christian drev ejendommen til mindst 1906, men fik i 1911 alderdomsunderstøttelse. I folketællingerne 1916 og 1921 er han dog betegnet som henholdsvis landmand og arbejdsmand. Dorthe Marie Nielsen døde 17/ år gammel, og 6 dage senere døde hendes mand 87 år gammel. Lauge Nielsen var det yngste af Niels Knudsens og Kirsten Marie Jensdatters børn, og han blev født 12/ i Høglund i Hoven sogn. Hjemmet var meget fattigt, og Lauge kom allerede som 4årig i pleje hos en farbror i Ølgod sogn. Han blev gift 18/ i Borris kirke med Maren Jensen. Ægteparret blev forældre til Marie Laurine Nielsen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (ff). 117 af 171

118 (mf) Jens Kristian Nielsen (Stokvad) og (mm) Else Marie Christensen, Borris Se Karl Karstensens forslægt, afsnit mf. Marie Laurine Nielsens oldeforældre (fff) Knud Jensen og (ffm) Maren Simonsdatter, Ølgod Knud Jensen var søn af fæstebonde Jens Knudsen og Kirsten Christensdatter. Han blev født 21/ i Ølgod og døde 15/ i Ølgod næsten 88 år gammel. I 1788 overtog han fæstet på Vallund Nørgaard i Ølgod sogn efter sin far og købte gården til selveje i Samme år blev han gift 3/ i Sdr. Vium kirke med Maren Simonsdatter, en datter af gårdmand Simon Sørensen og Kirsten Laugesdatter. Hun blev døbt 19/ i Sdr. Vium og døde 10/ i Ølgod 57 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Jens Knudsen Simon Knudsen Kirsten Knudsdatter Christen Knudsen Peder Knudsen (ff) Niels Knudsen Kirsten Knudsdatter Lauge Knudsen * Ølgod * Ølgod * Ølgod * Ølgod * Ølgod * Ølgod * Ølgod * Ølgod Ølgod 83 år gl Ølgod 79 år gl Ølgod 21 mdr. gl Hoven 83 år gl Ølgod 77 år gl Hoven 79 år gl Ølgod 65 år gl Ølgod ½ år gl. Knud Jensen var ældste søn af fæstebonden Jens Knudsen og Maren Simonsdatter på Vallund Nørgård henhørende under godset Lønborggaard. Han blev døbt 21/ i Ølgod kirke med farmoderen som gudmor og blev konfirmeret sammesteds 14/ Han voksede op næsten som enebarn; idet tre yngre søstre døde, inden han som 10årig fik en lillesøster, der overlevede. På sessionen blev hans højde målt til 63 tommer (165 cm). Hans forældre gik på aftægt i 1788 og Knud overtog fæstet på gården på følgende betingelser: Knud Jensen fæstebrev fra Lønborggård Jeg Niels Jermiin til Stamhhset Lønborregaard Deres Kongl. Majestæts Captain af Infanteriet Giør vitterlig at ieg hermed stæder og fæster til Knud Jensen af Vallund det stæd ibdm., som hans Fader Jens Knudsen hidtil har beboet og nu til Sønnen godvilligent opladt og afstaaet, hvilket stæd da som staaer for Hartkorn 2 tdr. 5 skp. 3 fr. for bemelte Knud Jensen i fæste sin Livstiid maae have nyde bruge og beholde paa Efter skrevne Vildkaar. I) At han af Stædet sig selv Familie og hovende folk svarer og betaler alle Kongl. Skatter og Paabuder som nu er eller herefter allernaadigst paabuden vorder, samt til hvert aars Martini udi Landgilde og Frieheds penge saalænge Hovfrieheden for pænge bevilges 7 Rd. 1 M. 8 Sk. og forretter der foruden ægter og arbejde lige med sine Naboer og dette Godses?? hovfrie Bønder efter omgang, naar Han derom tilspurgt vorder. II) Dyrker og driver gaardens tilligende Eiendom vedbørlig og ej noget af samme at lade bortkomme forvende eller i mindste maader til upligt at bruge eller bruge lade. III) Holder Gaardens Bygninger med Inventarium Af Korn, Kreaturer, Vogen, Ploug og Harve stædse udi samme stand, som det har nu efter ved hæftede Siuns og Taxxations Forretning af 4?? bleven over leveret, saa det altid nuværende Stand kand fore findes og ingen sinde i mindste maader forringes. IV) I øvrigt retter sig sfter Hans Kongl. Majestæts Lov og Anordninger er mig og Efterkommende Eiere og Udsændte stædse hørig oh lydig, samt efter lever og opfylder den med hans Fader af dags dato indgaaen Op holds Contract. Og naar anførte ej i et og alt vorder efter kommet, haver han dette sit Fæste forbrudt og ald lovlig straf og erstatning underkast?. Til Stadfæstelse under min Haand og Seigl. Lønborregaard den 11te November 1788 N.Jermiin 118 af 171

119 Ligelydende Original Fæstebrev med vedhæftede Siuns og Taxations Forretning har jeg til efterlevelse mod taget, tilligemed det udi samme benævnte Korn, Kreaturer, Vogn, Ploug og Harver, og herved forbinder mig til ej alleene til benævnte Inventarieum at være stedse andsvarlig, men endog at opfylde alt hvad i Een hver Post af fæste brevet er berørt. Til vitterlighed Som herværende Knud Jensen?? I følge udmældelse fra Retten paa Øster Nør Herreds Ting dend 15 October 1788 indfandt vi underskrevne os i dag, dend 4de Novembr udi en gaard i Vallund paa Lønborregaards gods, som Jens Knudsen til sin søn Knud Jensen aftræder for at holde en lovlig Siuns forretning over bemeldte gaards bygninger tilligemed besætning og Inventarium af vogne, Ploug og Harver, som til aufling drift behøves. I overværelse af forvalteren Frich paa sin Principals Hr. Captain Jermiins vegne samt Fæsteren Knud Jensen foretog vi da 1. besigtelse over Gaardens Bygninger og befandt, a Vaaningshuuset 8te fag Bilker og under?? af Eege, 3de Bilker Undtagen forresten ald over Tømmeret for det?? fyr, der af 5 fag med fyr loft. 3 fag med Hiald, over det straae tag, leervægge og gulve. I god stand. Ude samme Læ? de 11 fag Høe Lade Koe og Hestestald samt Faaer sti, Eege under og Fyhr over Tømmer, 4 Eege Bilker?? med straae Tag med noget Lyng blandet og Leer vege. I skikkelig god stand undtaget Taget paa nordre Side, og til sammes istandsættelse behøves 4? Tag som vil koste med arbejdsløn i alt 2 Rd. 2 M. - Sk. Sønden i gaarden 10 fag Lade Huus udi en længde med 2de Fyr stolper, for resten under Tømmeret Eeg og over Tømmer Fyr med straae Tag paa 3 fag nær som er blandet med Lyng leer vege, udsk? god stand dog fandtes noget mangel paa taget, som vil koste at istand sætte i alt 2 Rd. 2 M. - Sk. Eftersaae vi Besætningen og Inventarium, der befandtes saaledes ved stædet som er Hartkorn 2 td. 5 skp. 3 fk. 1 Sort Hoppe 9 aar 24 Rd. - M. - Sk. 1 Sort og brund Hoppe 3 aar 30 Rd. - M. - Sk. 1 Sort Hoppe hvis alder ej kunde sees 10 Rd. - M. - Sk. 4 Kiør á 9 Rd. 3 M. er 38 Rd. - M. - Sk. 2 Qvier?? 3 aar á 4 Rd. 6 M. 12 Rd. - M. - Sk. 2 Studekalve á 14 M. stk. 4 Rd. - M. - Sk. 14 Faaer á 4 M. er 9 Rd. 2 M. - Sk. 1 beslagen vogn med fiæld og tilbehør 10 Rd. - M. - Sk. 1 træe vogn med ald tilbehør 4 Rd. - M. - Sk. 1 Ploug med drettetøj 3 Rd. - M. - Sk. 1 Harve 1 Rd. - M. - Sk. 1 Hakkels Kiste med Kniv - Rd. 4 M. - Sk. Alt dette ansaaes tilstrækkelig til gaardens drivt og hoveriets bestridelse. Af utorsken Korn befandtes saameget, som ved stedet behøves til æde og sædekorn saa vel som fodring til Kreaturerne indtil indavling næste aar skeer. At denne Siuns og Taxations Forretning er gjort efter vor Samvittighed og Overbevisning, det ville vi til næste Ting med vor Eed bekræfte. Vallund den 4 November Niels Milter saa C.S. Møller Ved denne Forretning var ieg undertagende, overværende og modtog forbemeldte. - Knud Jensen Af hiemlet paa Øster Nør Herreds Ting den 5 Nov Bollmann Indført i Justits Protocollen 67 tilstaaer H.VØllgaard Af fæstekontrakten fremgår det, at det var en ret god gård, som Knud Jensen overtog. Husstanden i 1787 omfattede Knud, hans forældre og to yngre søstre, hvilket altså var tilstrækkelig bemanding til at drive gården. I 1797 blev han selvejer og købte gården for 598 rigsdaler. Samme år blev han som 39årig endelig gift 3/ i Sdr. Vium kirke med den 22årige gårdmandsdatter Maren Simonsdatter fra den store gård Lundsmark i Sdr. Vium sogn. Maren blev født på Brogård i Sdr. Vium by og døbt 19/ i Sdr. Vium kirke. Familien flyttede fra Brogård til den dobbelt så store Lundsmark (ell. Lundsgård), som var en gammel sædegård til godset Viumgård. Herfra blev Maren konfirmeret 1991 i Sdr. Vium kirke. Hun stod fadder 1795 i Sdr. Vium kirke. Knud og Maren fik i de følgende 18 år otte børn: Jens i 1799, Simon i 1800, Niels i 1801, Kirsten i 1802, Christen i 1804, Peder i 1807, Kirsten i 1812 og Lauge i Kun to af børnene 119 af 171

120 døde som små. I 1801 havde de således tre små børn i hjemmet, Knuds far på aftægt, Knuds 26årige ugifte søster, Dorthe Marie, samt en 18årig tjenestekarl. I 1813 kom statsbankerotten fulgt af en dyb landbrugskrise, hvor mange landmænd måtte opgive deres dyrt købte gårde. Knud Jensen klarede sig dog tilsyneladende rigtig godt. I 1827 købte han til sin søn Jens Knudsen gården Lille Hejbøl i Ølgod sogne for 240 rigsbankdaler sølv. Maren Simonsdatter døde 10/ år gammel. Året efter gik Knud Jensen på aftægt og overlod gården, som var ansat til hartkorn 2 td. 5 skp. og 3 fjrdk., til sin datter Kirsten og svigersøn Christen Rasmussen for 500 rigsbankdaler sølv samt aftægt til sig selv. I 1834 havde det unge par fået en søn opkaldt efter morfaderen, og på gården var også Knuds ugifte søster Dorthe Marie samt en 18årig tjenestepige. I 1845 havde det unge ægtepar tre børn, morfaderen på aftægt og to voksne tjenestefolk, en 20årig karl og en 23årig pige. Knud Jensen døde 15/ næsten 88 år gammel. Vedrørende Knud Jensens og Maren Simonsdatters børn blev det ældste, Jens Knudsen, døbt 11/ i Ølgod kirke, hvor han også blev konfirmeret i På sessionen i 1818 forsøgte Jens at blive fritaget på grund af en øjenskade, som dog ikke kunne påvises. Han slap alligevel for militærtjenesten med begrundelsen "gammel mands søn". Hans højde blev målt til 651/4 tomme (171 cm), hvilket var betydeligt over middelhøjden for unge rekrutter dengang. I Ølgod sogns gård- og slægtshistorie findes en god beskrivelse af hans liv, og den er citeret i det følgende: Den 25. juni 1827 skriver Niels H. Sig skøde til Jens Knudsen af Vallund på»lille Hejbøl«. Prisen var 240 rigsdaler rede sølv. Hartkornet var 1 td 1 skp 1 frdk og ½ album. Jens Knudsen var søn af Knud. så Knud har nok været stråmand for sønnen i denne handel. Jens var født i Vallund 1798, gift i Strellev 1825 med Kirsten Rasmusdatter, født der De havde 4 børn, hvoraf de 3 fik deres hjem i Ølgod Østersogn. 1. Kirsten Marie Jensdatter, født 1825, hun blev gift 1852 med Søren Nielsen fra Hejnsvig, husmand i Agersnap Rasmus Jensen, født 1827, han blev lærer i Østjylland Knud Jensen, født 1831, gift 1856 med Kirstine Eriksdatter, datter af Erik Jakobsen i Vognslund. Knud boede på nr. 15 i Agersnap og var lærer ved Grønfeldt gamle sko le Søren Jensen født 1836, han døde 1922, han blev gift 1858 i Strellev med Christine Jensdatter fra»adsbølgård«, datter af Jens Christensen. Jens' kone var datter af kaptajn Jens Sørensen ved Strellev kirke. Søren Jensen blev gift anden gang 1874 med Kirstine Jensdatter fra Janderup. Søren boede på Hvolligagervej 10. Jens Knudsen var en alsidig og virksom mand, han flyttede bygningerne op på deres nuværende plads, og han fik også noget af heden opdyrket. I øvrigt kom han billigt til et hedeareal på 30 td land fra»store Hejbøl«. Jeppe Olesen der havde haft en skrædder i huset for at sy noget tøj. Sylønnen var blevet til 5 rigsdaler. Så siger Jeppe: "Du kan få 30 td land hede i stedet for pengene". Det ville skrædderen, Andreas Laugesen fra Haulund, ikke. Så siger Jens Knudsen, som var til stede, "så må du slå mig heden til". Det var Jeppe ikke glad for, men han ville heller ikke gå fra sit ord. Enden blev, at Jens Knudsen fik heden, men der fortælles. at i skødet kom der til at stå 20 rigsdaler, da de 5 rigsdaler lød af så lidt. Der fortæiles også, at fra den dag var Jens og Jeppe ikke rigtig gode venner. I sine unge dage havde Jens Knudsen været omgangslærer, han var en oplyst mand, Og han var "klog mand", dygtig og meget benyttet som benbrudslæge, hans praksis strakte sig over flere sogne. Ja, endog lægerne hen viste til ham. Et eksempel skal her fortælles. Det var i et hjem i Bøvl på Sønder Omme mark. Det var en stor dreng, der havde brækket et ben, først kørte man ham til lægen i Tarm eller Skjern, men han kunne ikke hjæl pe. Dernæst kørte de til Vejle med ham, her kunne man heller ikke hjælpe ham. Forældrene var stærkt nedtryk te, da de kørte hjemad, den lange vej til Bøvl. Hele transporten var foregået i en stiv arbejdsvogn, hvori de havde pakket drengen ned i noget sengetøj, men han var stærkt udmattet af smerter. De kommer hjem med ham ud på aftenen og ved ikke, hvad de skal gøre. De bliver så enige om, at de skal have fat i Jens Knudsen fra Hejbøl. Drengens 14årige søster blev sent på aftenen sendt ind over heden til Hejbøl, som hun nåede ved tre-tiden om morgenen. Hun får folkene på gården op og får Jens forklaret, hvad det drejer sig om. De får i hast noget at spise, og Jens samler sine medikamenter og remedier sammen, og så haster han og pigen af sted. Da de nåede hjemmet i Bøvl, spørger moderen ængstelig:»tror du, at du kan redde min drengs førlighed.«hertil svarede Jens:»Nu må vi først se, om vi kan redde hans liv, men nu bliver jeg her, indtil der sker en bedring.«han blev 120 af 171

121 reddet både på liv og førlighed. Denne tildragelse er fortalt af drengens søster, da hun som meget gammel kone traf en af Jens Knudsens oldebørn. Han har nok tjent en del ved sin praksis, det ses nemlig af en lille regnskabsbog, at han har forstrakt mange derude i Østersognet med smålån, der er navne på mænd, som hver især har begyndt derude under hedeop dyrkningens hårde vilkår. Jens Knudsen var godt anskrevet i befolkningen som benbrudslæge, og han ansøgte om at måtte praktisere. Ansøgningen var anbefalet af Ølgod sogneråd og af herredsfogden, desuden var den anbefalet af præsterne i Ådum, Sdr. Omme og Ølgod, men distriktslæge Murtfeldt i Varde og stiftfysikus i Ribe frarådede at give ham tilladelsen, så denne blev ham nægtet. Det tilføjedes:»det formenes ham ikke at yde øjeblikkelig assistance ved benbrud eller andre beskadigelser, hvor det måtte udfordres, forinden lægehjælp kan nå frem«. Jens Knudsen opfattede denne parentes som en tilladelse og fortsatte uanfægtet i 18 år. I 1851 søger han igen om tilladelse, men får afslag og trues med retssag. Desuagtet vedblev han at praktisere i mange år, uden at der skete ham noget. I 1853 den 26. februar sælger Jens Knudsen gården til Jørgen Madsen fra Føvling, hvor han var født Prisen var 1200 rigsdaler rede sølv og aftægt. Forinden tager Jens en hedeparcel fra, den fik mat. nr. 2b. Den overlader han senere til sin yngste søn Søren Jensen. Denne havde før købt noget jord i Agersnap og får nu en gård ud af dette, men herom senere. På aftægten fortsatte Jens sin praksis. Han døde 1882, og hans hustru døde Det kan tilføjes, at Jens Knudsen åbenbart var hjælpsom over for de mindre heldige i familien. I 1845 havde han taget sin fattige bror Niels` lille søn Lauge i pleje, og i 1855 havde han givet husly til sin lillesøster, Kirsten, som var blevet enke. Simon Knudsen blev født på Vallund Nørgaard og døbt 25/ Ølgod kirke, hvor han også blev konfirmeret 1814 med skudsmålet "God kunnen og opførsel". På sessionen blev hans højde målt til 623/4 tommer (164 cm), og på grund af stiv albue i venstre arm slap han for egentlig militærtjeneste og blev udtaget til trænkusk. I 1824 havde han fået amtspas fra militæret til at flytte til Fiskebæk ved Gråsten, og i 1834 var han tilbage i Ølgod sogn, hvor han boede til leje i et hus i Mejlvang og arbejdede som murersvend. Han blev gift 6/ i Lyne kirke med den 24årige gårdmandsdatter Bodil Kirstine Nielsdatter fra Husted i Kvong sogn. Simon Knudsen købte 1939 en lille gård nord for sin fødegård for 280 rigsbankdaler sølv, og her boede ægteparret resten af deres liv og drev det lille landbrug. Ægteparret fik fem børn: Niels i 1840, Maren i 1841, Inger Kirstine i 1847, Kirsten Marie i 1849 og Ane Cathrine i Simon Knudsen døde 5/ år gammel, og hans enke levede endnu mange år og døde 15/ år gammel. Kirsten Knudsdatter blev døbt 27/ i Ølgod kirke, men hun døde knap to år gammel og blev begravet 5/ i Ølgod. Christen Knudsen blev født og hjemmedøbt 2/ på Vallund Nørgaard og fremstillet 7/10 i Ølgod kirke, hvor han også blev konfirmeret I 1822 fik han plads som tjenestekarl i Tistrup sogn syd for Ølgod, og i 1824 kom han tilbage til Ølgod fra en plads som tjenestekarl i Vellinge sogn. I lægdsrullen for Ølgod 1824 er angivet, at Christen havde fået amtspas til Vojens, og at han prøvede på at slippe for militærtjeneste ved at klage over en fodskade, som dog ikke kunne påvises. I 1825 var han tjenestekarl i Ejstrup i He sogn. I 1827 slap han for soldatertjeneste som følge af en fingerskade, men blev udtaget til trænkusk. I 1828 slap han helt ved at fremlægge bevis for at han var "gammel mands søn", men i 1835 fandt lægdsmanden imidlertid ud af, at gården var solgt, og Christen måtte betale en bøde for fortielsen. I 1832 tog både Christen og hans lillebror Peder til tyendemarkedet i Kolding for at finde en plads på en større gård. Året efter var der 22/ dobbeltbryllup i Hoven kirke, da Christen og hans lillebror, Niels, blev gift med to søstre, henholdsvis den 29årige Ingeborg Jensdatter og den 27årige Kirsten Marie Jensdatter døtre af den tidligere sognefoged Jens Jensen og Maren Hansdatter i Sdr. Omme. Christen og Ingeborg slog sig ned på et husmandsbrug i Høglund i Hoven sogn, 121 af 171

122 hvor de 9/ fik en datter døbt Maren. De var imidlertid meget fattige, og i 1837 blev det så galt, at deres lille datter kom i pleje hos Ingeborgs halvsøster i Hinnum i Grindsted sogn, og både Christen og Ingeborg meldte flytning d. 2. okt.. til Kolding sikkert til tyendemarkedet der. Ingeborg kom dog ikke så langt, men dukkede op i Ølgod som tjenestepige, og Christen fandt ikke ansættelse på Kolding marked og vendte ligeledes tilbage til Ølgod sogn. Et år efter meldte ægteparret afgang til Dalby sogn ved Kolding, hvor Christen sandsynligvis havde fået ansættelse på en af de store gårde. I 1840 var Ingeborg tilbage i Vestjylland i Sædding sogn, hvor hun var tjenestepige hos sin bror og skolelærer Jens Kirkeby, som havde fem små børn. I 1845 var hun genforenet med sin datter hos sin mor i Lakkenborg i Hoven sogn, hvor hun ernærede sig som strømpestrikker. I årene har Christen sikkert været tjenestekarl og røgter på større gårde i Østjylland og Fyn. Han kom tilbage til Hoven sogn 1/ som aftægtsmand og røgter fra Viby sogn ved Kerteminde. I 1850 var familien endelig genforenet på et husmandssted i Høglund i Hoven sogn, hvor Christen tjente lidt som daglejer. I 1860 var datteren blevet gift med en dejmager og flyttet ind på et husmandssted i Knaplund i Hoven sogn med forældrene på aftægt. I 1870 var Christen og Ingeborg flyttet til et hus på Skovsende Mark i Sdr. Omme sogn, men de var igen flyttet tilbage til datteren i Knaplund, da Ingeborg døde 2/ år gammel. Christen boede fortsat hos datteren i 1880, og han døde der 10/ år gammel. Peder Knudsen blev født 3/ på Vallund Nørgaard i Ølgod sogn og blev konfirmeret 1822 i Ølgod kirke. Året efter rejste han til Hodde sogn som tjenestedreng. På sessionen blev hans højde målt til 651/4 tommer (171 cm), og han forsøgte at blive fritaget for militærtjeneste på grund af en armskade, men det blev ikke godtaget. Han blev indkaldt 30/ til Jydske Dragonregiment. I 1832 tog han sammen med sin storebror Christen fra Ølgod til tyendemarkedet i Kolding, og i 1836 stod han fadder i Herstedvester kirke til sin bror Niels datter Marie. I januar 1837 blev han tjenestekarl hos en enke på en gård i Dejgård i Horne sogn, og allerede 18/ blev han gift med den 35årige datter, Botilde Rasmusdatter, og overtog gården med svigermoderen på aftægt. Det må have været en rimelig stor gård; idet der ved alle folketællingerne var enten tjenestekarl eller tjenestepige. De fik tre børn på gården: Mette Marie i 1838, Knud i 1841 (død 1841) og Maren i I 1852 døde Peders Knudsens svoger, som havde hans fødegård i Vallund. Hans lillesøster, Kirsten, var således blevet enke, og hun solgte gården på auktion, hvor Peder blev højestbydende og købte den for rigsdaler og flyttede med hele familien tilbage til gården. Peder var meget konservativ som landmand og ville fx hverken selv bruge mergel til jordforbedring eller sælge det til sine naboer, for "mergel giver en rig far, men en fattig søn". Selv var han tilsyneladende ret velhavende, Idet han i flere tilfælde lånte penge ud mod pant i ejendomme. I 1866 gik han på aftægt og overlod gården til sin svigersøn, Peder Pedersen. Peder Knudsen døde 9/ år gammel, og Botilde døde 20/ år gammel. Niels Knudsen blev født 9/ på Vallund Nørgaard. Han blev gift 22/ i Hoven kirke med en datter af sognefogeden i Sdr. Omme, Kirsten Marie Jensdatter. Ægteparret blev bedsteforældre til Marie Laurine Nielsen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (ff). Kirsten Knudsdatter blev født 21/ på Vallund Nørgaard og konfirmeret 1827 i Ølgod kirke. Som 20årig blev hun gift 7/ i Ølgod kirke med den dobbelt så gamle gårdmandssøn Christen Rasmussen fra Kammesgaard i Kvong sogn. Iflg. lægdsrullen var hans højde 633/4 tommer (167 cm), og han havde mange år været rytter og kyrasser i den danske hær. Året efter brylluppet overtog han Kirstens fødegård fra fra faderen Knud Jensen for 500 rigsbankdaler sølv samt aftægt til forældrene. Kirsten og Christen fik fire børn: Knud i 1833, Rasmus i 1838, Niels i 1842 og Else Marie i De fik alle efternavnet Kammesgaard. Christen Ras122 af 171

123 mussen døde 4/ år gammel. Gården blev som nævnt ovenfor solgt til Kirstens bror, Peder, og Kirsten flyttede til sin storebror, Jens, i Hejbøl, hvor hun var i I 1860 var hun flyttet ind til sin søn, Knud, i Harkes i Ølgod sogn. Han flyttede imidlertid i 1861 til Ansager sogn, hvor han havde købt et stykke hede, som han i de efterfølgende opdyrkede til en god gård "Kammesgaard". Hvornår moderen fulgte efter er usikker, men hun boede hos familien i 1870 og døde 23/ år gammel. Lauge Knudsen var Knud Jensens og Maren Simonsdatters yngste barn, og han blev født 30/ på Vallund Nørgaard, men døde kun ½ år gammel 11/ (fmf) Jens Jensen og (fmm) Maren Hansdatter, Sdr. Omme Jens Jensen var søn af fæstebonden Jens Jensen Kirkeby og Abelone Gregersdatter. Han blev født 12/ i Sdr. Omme by og døde 9/ i Sdr. Omme 54 år gammel. I overtog han fæstet på sin fars gård i Bøvl og blev sognefoged i Sdr. Omme fra 1801 til Han blev gift første gang 27/ i Sdr. Omme kirke med Ingeborg Hansdatter, en datter af gårdmand Hans Mogensen og Sidsel Kirstine Nielsdatter. Hun blev født 30/ i Ansager og døde 20/ i Sdr. Omme 33 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Hans Jensen Abelone Kirstine Jensdatter Zidsel Kirstine Jensdatter * Sdr. Omme * Sdr. Omme * Sdr. Omme Grindsted 88 år gl Grindsted 56 år gl. eft Et halvt år efter Ingeborgs død giftede enkemanden sig igen 25/ i Sdr. Omme med Ingeborgs lillesøster Maren Hansdatter, en datter af gårdmand Hans Mogensen og Sidsel Kirstine Nielsdatter. Hun blev født 21/ i Ansager og døde 25/ i Sdr. Omme 87 år gammel. Jens og Maren fik følgende Børn: Jens Jensen Hans Mogensen Jensen Ingeborg Jensdatter (fm) Kirsten Marie Jensdatter Niels Christian Jensen * Sdr. Omme * Sdr. Omme * Sdr. Omme Sdr. Omme * Sdr. Omme Sdr. Omme 82 år gl Torsted 82 år gl Hoven 73 år gl Sdr. Omme 53 år gl Sdr. Omme 90 år gl. Jens Jensen var det ældste af fæstebonde Jens Jensens og Abelone Gregersdatters børn, og han blev født i Sdr. Omme kirkeby og døbt i Sdr. Omme kirke 12/ Han voksede op på den gamle slægtsgård i Kirkeby, men omkring 1770 flyttede familien til en anden gård i Bøvl. Jens klarede sig så godt i skolen, at han allerede som 12-13årig blev vinterskolelærer i Bøvl. Han blev gift som 28årig 27/ i Sdr. Omme kirke med den 23årige Ingeborg Hansdatter. De nygifte overtog tilsyneladende faderens gård, og forældrene flyttede tilbage til kirkebyen. Ingeborg Hansdatters far Hans Mogensen var studehandler og ejede den store gård, Uddegaard i Ansager sogn. Han var allerede død i 1773, og hendes mor Sidsel Kirstine Nielsdatter var flyttet fra gården i Jens og Ingeborg fik i de følgende år tre børn: Hans i 1788, Abelone Kirstine i 1790 og Sidsel Kirstine i Ingeborg Hansdatter døde og blev begravet 20/ i Sdr. Omme kun 33 år gammel. 123 af 171

124 Jens Jensen giftede sig igen året efter 25/ i Sdr. Omme kirke med Ingeborgs 30årige lillesøster Maren Hansdatter. På gården i Bøvl fik de 1798 en søn Jens og flyttede et års tid efter til en selvejergård i kirkebyen muligvis Jens Jensens fødegård. I 1801 omfattede husstanden ægteparret med de tre børn fra første ægteskab samt to sønner fra sidste ægteskab, og Jens Jensen blev betegnet som "bonde og gårdbesidder, sognefoged og lægdsmand". Hvervet som sognefoged havde han også, da han 1797 blev gift med Maren, og han beholdt det til sin død Jens og Maren nåede at få fem børn, inden Jens døde og blev begravet 9/ i Sdr. Omme 54½ år gammel. Følgende skiftebrev giver et godt indtryk af familiens økonomiske forhold: Skiftebrev for sognefoged Jens Jensen i Sdr. Omme 1813 Anno 1813 den 17 Maj mødte Christen Jensen Altoft af Omraa paa S.T. Hr. Justitsraad Heenstrups Vegne for at holde Registerings og Vurderingsforretning til videre paafølgende Skifte og Deeling efter afgangne Sogne foged Jens Jensen i Omme Kirkebye. Ved Forretningen var tilstæde Enken Maren Hansdatter med Laugværge Niels Christensen af Hvelplund. Ligeledes var tilstæde hans forhen afdøde Hustrue Ingeborg Hansdatter deres avlede Børn ere nemlig: 1. en Søn Hans Jensen 25 Aar gl., 2. en Datter Apelone Jensdatter, 3. en Datter Sidsel Kirstine Jensdatter, paa deres Vegne var mødt som Formynder deres Broder Hans Jensen. Ligeledes var tilstæde Børnene af anden Egteskab nemlig: 1. en Søn Jens Jensen 14 Aar gl., 2. en Datter Ingeborg Jensdatter 10 Aar gl., for disse var tilstæde som Formynder Christen Madsen af Lille Brande, 3. en Søn Niels Christian Jensen 3 Aar gl., for ham var tilstæde som Formynder Niels Hansen, 4. en Søn Hans Mogensen Jensen 12 Aar gl., 5. en Datter Kirsten Marie Jensdatter 6 Aar gl. og for dem blev ansadt som Formynder Hans Pedersen af Grindsteddahl. Forretningen blev da foretaget med de tvende Vurderingsmænd, Gaardmand Niels Nielsen Serker af Bøvl og Mads Christensen af Østerbye saaledes som følger Rbd. M. Sk. Rbd. M. Sk. Noget gl. Tin gl. Tønde Kaaber Kiedel 10-1 Trug gl. Thekiedel Karer gl. Messing Kiedel Ballie Rivejern Skammel Lysestager Trug Fyrbæken Spande Messing Hane Mergeltøj Boer 1-4 Flasker Chatol Ølglas Tabulet Spølkomme Kakkelovns Plade Sæng Ølfierding Do Fierding og 1 Ølkande Do Boer 2-1 Tims Jern Kakkelovn brun Chamille 2-1 Stueuhr Kiole 4-3 Stole Do Øltønde Trøje sorte Sætter Ditto sorte Gryder pr. Buxer 1-1 Flødebøtte pr. Do Fade Kiole Jernpander pr. Strømper pr. Karter Hat Spindrok rød Hue Jerngryde Hue Do Skiorter 1-2 Ildklemmer Klæde 1-1 Kiern Do Skeer og 2 Knive pr. Støvler 1-2 Stripper Høele 2-1 Kar Ditto Ditto Stange af 171

125 Rbd. M. Sk. Rbd. M. Sk. 3 Fiele Do Skieppe 1-1 Jern Harve Trug Do Hakker Trillebare Øxe Do Sauge sæt Hestetøj Koeklokker 1-2 Spader Sadel 1-2 Jerngrebe Tobakspibe træ Grebe og 1 Skovl graaebroget Køer Skiærknive graae Do Plejel hvid Do Løngleer Do Høeler Do 18 3 nogle Rivere pr. Stude Forke pr. Do Læstræe pr. smaae Do Korn Solde Kalve 4-1 sæt Studetøj Hoppe med Føl Vandtrug Do Knivtange og 1 hammer Faar med Lam 16-1 Nauer Do 14 4 Videre vidste Vedkommende ikke at angive som 5 BEDER 10 - kunne beregnes Boet til Indtægt uden den afdø4 Do 4 4 des iboende Gaard der staaer for Hartkorn 7 Do Td. 4 Skp. 2 Albm. blev Vurderet for Gries 3 2 Endnu Ejede den Afdøde en Gaard i Kirke1 beslagen Vogn byen der staaer for Hartkorn 2 Tønder 3 Skp. 1 Træe Do 10-2 Fdk. 21/6 Albm. blev vurderet for Ditto 3 2 Er Plov 4 2 Derefter angav Enken Boets Gjeld at være følgende nemlig: Rbd. M. Sk. Rbd. M. Sk. Til den afdødes 2de ældste Døttre havde Mads Olesen 7 - tilgode efter deres afgangne Moder Christen Madsen Brande Sønnen Hans Jensen ligeledes Niels Serker Bøvl 8 - Omme Sogns Fattigkasse efter Obligation 36 5 Poul Jørgensen Filskou 16 4 Sønnen Hans Jensen fordre sin Løn 10 1 Hans God i Østerbye Christian Brand, Filskou Gyde Kirkebye - 2 Peder Kier i Bøvl 8 2 Niels Jessen i Brande 50 - Jens Christian Mødbjerg 8 2 Anders Andersen Omvraae - 4 Christen Christensen Skousende 16 4 Peder Lassen Lindeballe 2 4 Anders Krog 41 4 John Hansen Jullingsholm 62 3 Peder Mødbjerg 4 2 Do Kirsten Andersdatter Østerbye 16 4 Peder Nielsen Skousende Christian Pedersen Bøvl 1 4 Christian Møller 3 2 Mads Østerbye 20 5 Inge Jensen Omvraae - 5 Anders Pedersen Omvraae 9 5 Summa Videre vidste Enken med Laugværge og Vedkommende ikke at angive denne Gang, altsaa blev Forretningen sluttet og med Underskrift bekræftet. Actum ut Supra Christen Utoft Enken: Maren Hansdatter Som Formyndere: Hans Jensen, Mads Olesen, Christen Madsen, Niels Hansen, Hans Bech Som Laugværge: Niels Christensen Som Testes: Niels Nielsen, Mads Christensen Maren var nu alene med fire ukonfirmerede børn og blev ikke gift igen. Hun blev på gården et par år før hun solgte den og købte husmandsstedet Lakkenborg i Hoven sogn øst for Ørbæk, hvortil hun flyttede 17/ med de fem yngste børn. I 1834 boede hun der med sin yngste søn, Niels Christian, samt sin datter, Kirsten Marie og hendes mand, Niels Knudsen, og hun var stadig ejer af gården. I 1840 havde hun overgivet stedet til Niels Christian og hans kone 125 af 171

126 Maren, mens hun selv var gået på aftægt. I 1845 boede hun stadig som aftægtskone på husmandsstedet sammen med sin datter Ingeborg og hendes datter Maren. I 1850 var hun flyttet til sin søn Niels Christians familie i et hus i nærheden i Høglund og blev betegnet som "almissekone fra Lakkenborg". Hun døde 25/ i Høglund og blev begravet i Sdr. Omme 87 år gammel. Vedrørende Jens Jensens og Ingeborg Hansdatters børn blev det ældste, Hans Jensen, født i Bøvl og døbt 25/ i Sdr. Omme, hvor han også blev konfirmeret 21/ På sessionen i 1805 blev hans højde målt til 61 3/4 tommer (161 cm), og det blev konstateret, at han var stærkt tunghør. Han blev gift 17/ med den 19årige Elisabet Marie Tonnesdatter fra Grindsted, og ægteparret bosatte sig på et lille husmandssted i Nollund i Grindsted sogn. Landbruget var imidlertid for småt til at ernære familien, og Hans Jensen måtte derfor søge arbejde andetsteds. I alle folketællingerne 1834, 1840 og 1845 er kun angivet, at han tjente andetsteds, mens hans kone boede med børnene på husmandsstedet. Ægteparret fik mindst følgende børn: Jens i 1817 (død 1819), Maren i 1820, Thomas i 1823, Ellen Marie i 1826, Ingeborg Kirstine i 1830 (død 1830), Ingeborg Kirstine i 1831, Ane Malene i 1834 og Jens Hansen i I 1850 var den 61årige Hans Jensen tilbage hos familien i Nollund, hvor han også var i 1855 og blev betegnet som husfæster. Ægteparret blev i huset i Nollund resten af deres liv. Elisabeth Marie Tonnesdatter døde 19/ år gammel, og Hans Jensen døde 23/ og blev begravet i Grindsted 88 år gammel. Abelone Kirstine Jensdatter blev født i Bøvl og døbt 1/ i Sdr. Omme kirke, hvor hun også blev konfirmeret 21/ sammen med sin storebror Hans. Efter sin fars død flyttede hun ikke med sin stedmor, Maren Hansdatter, til Lakkenborg. Hun blev gift 23/ i Grindsted kirke med den 50årige enkemand Jens Pedersen fra Hinnum i Grindsted sogn. Han var gårdmand og havde været gift to gange tidligere og havde en datter fra første ægteskab. I 1834 blev Jens Pedersen betegnet som husmand og aftægtsmand, og ægteparret havde 12/ fået en søn Jens Kirkeby Jensen, og den 14årige datter Karen fra tidligere ægteskab boede hos dem. I 1840 boede familien i gårdens aftægtshus med sønnen og en lille plejedatter. I 1845 havde de en pensionær boende hos sig. Jens Pedersens begravelse er ikke anført i Grindsted kirkebog, men Abelone Kirstine var enke, da hun døde af "sindsvaghed" 15/ år gammel. Zidsel Kirstine Jensdatter blev født i Bøvl og døbt 13/ i Sdr. Omme kirke med Jens Jensens kommende kone, Maren Hansdatter, som gudmor. Hun blev konfirmeret 1808, men hendes videre skæbne er ukendt. Jens Jensens og Maren Hansdatters ældste barn Jens blev født i Kirkeby og døbt 25/ i Sdr. Omme kirke, hvor han også blev konfirmeret 24/ Han var angiveligt vinterskolelærer i Sdr. Omme kirkeby , men flyttede 17/ med sin mor og søskende til Lakkenborg i Hoven sogn. På sessionen blev hans højde målt til 633/4 tommer (166 cm), og i lægdsrullen er angivet, at han flyttede til Spjarup i Egtved sogn ca sandsynligvis som tjenestekarl. Ca flyttede han til gården Kølholt og blev skolelærer i Skibet sogn. I 1823 var han på godset Brandbjerg i Kollerup sogn som huslærer for seks børn. Det er uklart, hvorvidt han har fået nogen seminarieuddanjens Kirkeby ca nelse, men i lægdsrullen 1821 er angivet, at "han behandles lige med dimitterede seminarister". Han flyttede 13/ til Øster Nykirke sogn og blev gift 10/ med den 25årige Anne Mette Nielsdatter, datter af kirkesanger og skolelærer Niels Erichsen i 126 af 171

127 Vonge. Han overtog 26/ sin svigerfars embede som lærer i Vonge og kirkesanger i Øster Nykirke. Ægteparret fik seks børn i Vonge: Niels i 1825, Maria i 1827, Jens i 1829, Hans Frederik i 1831, Jørgen i 1833 og Søren Peder i Familien flyttede 1/ til den nybyggede degnebolig i Sædding sogn. Her var Jens Kirkeby den første fastansatte lærer og kirkesanger i sognet. Han traf sognets berømte søn Søren Kirkegaard i 1840 og holdt afskedstale for ham, hvor han takkede for arven på 3000 rigsdaler samt skolehuset fra hans far. Ægteparret fik i Sædding 29/ et dødfødt barn og i 8/ en søn Christian Edvard. Familien blev kun fire år i Sædding og flyttede 28/ til degneboligen og et embede i Grindsted. Her blev den yngste søn Niels født 11/6 1843, og Jens Kirkeby virkede som lærer og kirkesanger i sognet frem til 1856, hvor han tog sin afsked sandsynligvis grundet dårligt syn. Han var tilsyneladende noget stridbar af natur og stod på sin ret bl.a. til naturalier fra beboerne i skoleområdet, og kunne ikke enes med præsten i Sdr. Omme, som bl.a. ikke ville godkende hans kirkesang og krævede en vikar (se appendiks 3). Jens Kirkebys kone Anne Mette Nielsdatter døde 4/ år gammel. Året efter 3/ flyttede han til Særmark i Holsted sogn til en stilling som huslærer på en gård med 9 børn under 14 år. Det er uklart, hvor længe han blev her, men iflg. andre kilder boede han en tid i Trelde i Vejlby sogn hos sin søn, væver Hans Frederik Kirkeby. I 1867 flyttede han til Andst som pensionær hos gårdejer Mads Nielsen, og her blev han til sin død i I sin pensionisttilværelse studerede han lokalhistorie og bidrog med adskillige artikler i tidsskriftet "Samlinger til Jydsk Historie og Topografi", og periodisk tog han vikarjob som lærer og underviste småbørn før skolealderen. Han døde 26/ og blev begravet i Andst 82 år gammel. Hans Mogensen Jensen blev født i Sdr. Omme kirkeby og døbt 27/ i Sdr. Omme kirke, hvor han også blev konfirmeret Han voksede op i Sdr. Omme og flyttede efter faderens død i 1813 med moderen til Lakkenborg i Hoven sogn 17/ På sessionen blev hans højde målt til 64½ tommer (169 cm), og ved lægeundersøgelsen blev der konstateret benedder (knoglemarvsbetændelse), som havde gjort den ene fod helt stiv. Han blev derfor kasseret til egentlig militærtjeneste og henvist til kystmilitsen. Tilsyneladende, iflg. lægsrullerne, blev han hjemme som bestyrer hos moderen på Lakkenborg til hans giftermål som 30årig. Han blev gift 25/ i Grindsted kirke med den 29årige landmandsdatter Ane Christensdatter fra Nollund. Ægteparret bosatte sig på en lille gård i Nollund i Grindsted, og her havde de i 1840 tre børn: Else Marie 9 år, Jens 4 år og Maren på 1 år. Sidstnævnte døde, inden familien medio 1843 flyttede tilbage til Lakkenborg i Hoven sogn nabo til Hans Mogensens mor. De to børn var stadig hjemme på gården i 1845, 1850 og Hans Mogensens kone Ane Christensdatter døde 21/ år gammel. I 1870 boede enkemanden stadig i Ørbæk hos sin søn Jens Hansen, som var blevet gift og havde fire børn. Senere flyttede han med sønnens familie til en gård i Tange i Torstrup sogn, og her døde han 4/ år gammel. Ingeborg Jensdatter blev født i Sdr. Omme kirkeby og døbt 10/ i Sdr. Omme kirke, og hun blev konfirmeret 1818 i Hoven kirke. Den 22. okt var der dobbeltbryllup i hjemmet på Lakkenborg, hvor Ingeborg og hendes lillesøster Kirsten Marie blev gift med to gårdmandssønner og brødre fra Vallund i Ølgod sogn, henholdsvis Christen Knudsen og Niels Knudsen. Ingeborg og Christen købte et husmandssted i Ørbæk by i Hoven sogn, men det måtte de opgive, og allerede i 1835 sad de som lejefolk på heden i Høglund i Hoven sogn, da Ingeborg 9/ fødte en datter Maren. De var meget fattige, og i 1837 blev det så galt, at deres lille datter kom i pleje hos Ingeborgs halvsøster i Hinnum i Grindsted sogn, og både Christen og Ingeborg meldte flytning d. 2. okt.. til Kolding sikkert til tyendemarkedet der. Ingeborg kom dog ikke så langt, men dukkede op i Ølgod som tjenestepige, og Christen fandt ikke ansættelse på Kolding marked og vendte ligeledes tilbage til Ølgod sogn. Et år efter meldte ægteparret af127 af 171

128 gang til Dalby sogn ved Kolding, hvor Christen sandsynligvis havde fået ansættelse på en af de store gårde. I 1840 var Ingeborg tilbage i Vestjylland i Sædding sogn, hvor hun var tjenestepige hos sin bror og skolelærer Jens Kirkeby, som havde fem små børn. I 1845 var hun genforenet med sin datter hos sin mor i Lakkenborg i Hoven sogn, hvor hun ernærede sig som strømpestrikker. I årene har Christen sikkert været tjenestekarl og røgter på større gårde i Østjylland og Fyn. Han kom tilbage til Hoven sogn 1/ som aftægtsmand og røgter fra Viby sogn ved Kerteminde. I 1850 var familien endelig genforenet på et husmandssted i Højlund i Hoven sogn, hvor Christen tjente lidt som daglejer. I 1860 var datteren blevet gift med en dejmager og flyttet ind på et husmandssted i Knaplund i Hoven sogn med forældrene på aftægt. I 1870 var Christen og Ingeborg flyttet til et hus på Skovsende Mark i Sdr. Omme sogn, men var igen flyttet tilbage til datteren i Knaplund, da Ingeborg døde 2/ år gammel. Christen boede fortsat hos datteren i 1880, og han døde der 10/ år gammel. Kirsten Marie Jensdatter blev født i Sdr. Omme kirkeby og døbt 19/ i Sdr. Omme kirke. Som nævnt ovenfor blev hun sammen med sin storesøster Ingeborg gift 22/ i Hoven kirke med Niels Knudsen fra Vallund i Ølgod sogn, mens søsteren blev gift med Niels Knudsens bror, Christen Knudsen. Kirsten Marie og Niels blev bedsteforældre til Marie Laurine Nielsen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (ff). Kirsten Marie døde 21/ i Sdr. Omme - kun 53 år gammel. Niels Christian Jensen var det yngste af Jens Jensens og Maren Hansdatters børn og blev født i Sdr. Omme kirkeby, døbt 23/ i Sdr. Omme kirke og konfirmeret 1824 i Hoven kirke. På sessionen 1829 blev hans højde målt til 68½ tommer (179 cm) ca. 10 cm højere end det daværende gennemsnit for unge rekrutter. Han slap dog for militærtjeneste, fordi han blev kategoriseret som "gårdbrugende enkes søn"; idet han blev hjemme hos moderen og drev landbruget på Lakkenborg. Han blev gift 16/ i Hoven kirke med den 28årige tjenestepige fra Omvrå i Blåhøj sogn, Maren Jensdatter. Ægteparret bosatte sig først på Lakkenborg, hvor de fik tre sønner: Jens Kirkeby i 1837, Jens Skovbjerg i 1840 og Mads i i Den 23. maj 1843 solgte de gården og købte en anden i Dal i Grindsted sogn. Her fik de yderligere to sønner: Søren Hjøllund i 1845 og Niels i Familien flyttede 10/ tilbage til Hoven sogn til et Husmandssted i Høglund. Her boede de i 1850 med Niels Christians 82årige mor, Maren Hansdatter, på aftægt, mens de to ældste sønner tilsyneladende var kommet ud at tjene. I 1850 fødte Maren Jensdatter endelig en datter Mette Kathrine, som imidlertid døde 18/ , og 10/ fødte Maren et levende misfoster, som døde umiddelbart efter fødslen. I 1855 boede de stadig i Høglund med fire af børnene i hjemmet, men før 1860 flyttede de til et hus i Omvrå i Sdr. Omme sogn, hvor de i 1860 boede med fire af sønnerne, og den 15årige Søren Hjøllund var skoleholder. I 1870 var familien igen flyttet og boede nu på et husmandssted i Østerby i Sdr. Omme sogn og omfattede følgende husstand: Niels Christian Jensen Maren Jensdatter Jens Skovbjerg Nielsen Søren Hjortlund Nielsen Mette Marie Pedersen Peder Nielsen Christensen m k m m k m g g u u u u Religion Lutheran Lutheran Lutheran Lutheran Lutheran Lutheran Født i sognet Arnborg Hoven Grindsted sognet sognet husfader husmoder barn barn Beskæftigelse landmand avlskarl skolelærer udepige hyrde Landbruget kan ikke have været helt ubetydeligt med to voksne mænd, en tjenestepige og en hyrde. Maren Jensdatter døde 17/ , og da boede det gamle ægtepar på Omvrå mark i Sdr. Omme sogn hos sønnen Jens Skovbjerg Nielsen, som da var blevet gift. Enkemanden, Niels Christian, blev boende hos sønnen til sin død 9/ år gammel. 128 af 171

129 (mff) Niels Christensen (Vognstrup) og (mfm) Mette Marie Christensdatter, Tvis Se Karl Karstensens forslægt, afsnit mff. (mmf) Christen Jensen og (mmm) Christiane Nielsdatter, Timring og Gimsing Se Karl Karstensens forslægt, afsnit mmf. Marie Laurine Nielsens tipoldeforældre (ffff) Jens Knudsen og (fffm) Kirsten Krestensdatter, Ølgod Jens Knudsen var søn af fæstebonden Knud Jensen og Birthe Nielsdatter. Han blev døbt 8/ i Ølgod kirke og døde 22/ i Ølgod næsten 92 år gammel. I 1754 overtog han, fra sin afdøde far, fæstet på Vallund Nørgård i Ølgod. Han blev gift 24/ i Ådum kirke med Kiersten Christensdatter, en datter af gårdmand Christen Pedersen i Odderup. Hun blev døbt 3/ i Ådum og døde og blev begravet 23/ i Ølgod 59 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: (fff) Knud Jensen Birthe Catrine Jensdatter Birthe Jensdatter Birthe Jensdatter Birthe Jensdatter Dorthe Marie Jensdatter Christen Jensen * Ølgod * Ølgod * Ølgod * Ølgod * Ølgod * Ølgod *primo 1778 Ølgod Ølgod 86 år gl Ølgod 5 mdr. gl Ølgod 20 mdr. gl Ølgod 3 mdr. gl. eft. 1798? Ølgod 65 år gl Ølgod 1 år gl. Jens Knudsen blev døbt 8/ i Ølgod kirke og voksede op som ældste søn på Vallund Nørgård sammen med tre søstre. Gården hørte oprindeligt under det lille gods, Østergård i Lyne sogn, men blev omkring 1750 overtaget af Lønborggård i Lønborg sogn. Efter faderens død i 1756 overtog Jens Knudsen fæstet på gården iflg. dette fæstebrev: Jeg Christen Hansen steder og fæster Jens Knudsen, det af hans ved Døden afgangne Fader, Knud Jensen beboede Sted i Vallund, skattende af Hartkorn 2 td. 5 skp. og 3 fjrdk., hvilket med alle dens rette Tilliggender, Ejendom udi Mark og By osv.. Landgilde og Frihedspenge, i alt 7 rigsdaler 1 Mark og 8 Skilling. Besætnin gen befindes at være: 2 Heste, 5 Køer, 2 treaarige Stude, 2 andenårige Stude og 14 Får. Indfæstningen er betalt med 15 Rigsdaler. Lønborggaard, den 24 November 1757 Christen Hansen Både mht. hartkorn og den ret betydelige besætning må gården betegnes som en god halvgård, der med lethed kunne føde en familie. Og Jens Knudsen blev da også godt gift 24/ med den 27årige gårdmandsdatter Kiersten Christensdatter fra Vestergård i Odderup i Ådum sogn. Ægteparret fik seks børn i de følgende 16 år, men kun tre nåede voksenalderen. Farmoderen, Birthe Nielsdatter, var gudmor til det ældste, Knud, som blev opkaldt efter sin farfar. Det næste barn kom til at hedde Birthe Cathrine, og mormoderen var gudmor. Hendes navn er ukendt, men et godt bud ville være, at hun blev opkaldt og således hed Birthe Cathrine. I 1788 gik Jens og Kiersten på aftægt, og fæstegården blev overtaget af den ældste søn, Knud, med følgende fæstebrev: Jeg, Niels von Jermin til stamhuset "Lønborggård" gør vitterlig, at jeg herved stædet og fæster til Knud Jensen i Vallund, det sted i Vallund, som hans fader Jens Knudsen hidtil har beboet af Hartkorn: 2 td. 5skp. og 3 fjerdingkar. "Lønborggård", den 11. Nov Niels von Jermin 129 af 171

130 Jens Knudsens hustru af Vallund, Kiersten Christensdatter, døde og blev begravet 23/ år gammel. Jens Knudsen levede fortsat som aftægtsmand på Vallund Nørgård og blev næsten 92 år gammel, inden han døde 22/ Vedrørende Jens Knudsens og Kiersten Christensdatters børn overtog den ældste, Knud Jensen, som nævnt fæstegården i 1788, og han blev gift 3/ i Sdr. Vium kirke med den 22årige gårdmandsdatter Maren Simonsdatter. Ægteparret blev oldeforældre til Marie Laurine Nielsen, og deres liv er beskrevet i foregående afsnit (fff). De tre næste børn var døtre, men de døde alle i deres første leveår. Jens Knudsen og Kiersten Christensdatter fik 14/ for fjerde gang døbt en datter i Ølgod kirke, Birthe Jensdatter, som overlevede og blev konfirmeret sammesteds Hun stod fadder i 1790, 1791, 1792 og 1794 i Ølgod kirke, inden hun 6/ blev gift med enkemanden Jens Nielsen fra Vognslund i Ølgod sogn. I foråret 1796 fik hun en dødfødt søn i Vallund, og 11/ stod hun fadder i Ølgod kirke, men herefter forsvinder ethvert spor af hende og hendes mand. Dorthe Marie Jensdatter blev døbt 10/ i Ølgod kirke, hvor hun også blev konfirmeret I 1801 var hun endnu i hjemmet i Vallund hos sin bror Knud og sammen med sin far, der var på aftægt. Hun blev åbenbart aldrig gift, og i 1734 var hun stadig i hjemmet som daglejerske, og broderen Knud var på aftægt. Hun døde 17/ som aftægtsnyder hos sin nevø gårdmand Jens Knudsen i Hejbøl. Det yngste barn var en søn, Christen Jensen, som imidlertid døde og blev begravet 18/ kun 1 år gammel. (ffmf) Simon Sørensen og (ffmm) Kirsten Laugesdatter, Sdr. Vium Simon Sørensen var søn af fæstebonden Søren Simonsen og Maren Jensdatter. Han blev døbt 8/ i Sdr. Vium kirke og døde sammesteds 13/ år gammel. Før 1768 var han landmand i Sdr. Vium og blev gift med Kirsten Laugesdatter, en datter af forvalter Lauge Jessen og Johanne Pedersdatter. Hun blev født ca på annekspræstegården i Egvad sogn og døde efter 1801 i Sdr. Vium. Ægteparret fik følgende Børn: Jens Simonsen Lauge Simonsen Maren Simonsdatter Maren Simonsdatter (ffm) Maren Simonsdatter Jens Simonsen Søren Simonsen * Sdr. Vium * Sdr. Vium * Sdr. Vium * Sdr. Vium * Sdr. Vium * Sdr. Vium * Sdr. Vium Sdr. Vium 4 år gl Sdr. Vium 46 år gl Sdr. Vium 2 mdr. gl Ølgod 57 år gl Sdr. Vium 3 år gl Sdr. Vium 71 år gl. Simon Sørensen var Søren Simonsens og Maren Jensdatters eneste barn, men havde en ældre halvsøster, Else. Han blev født på Brogård i Sdr. Vium sogn og døbt 8/ i Sdr. Vium kirke. Han blev sikkert fæstebonde i Sdr. Vium som sin far og stod to gange i 1767 fadder i Sdr. Vium kirke. I 1768 fik han døbt en søn, Jens, hvor Jes Laugesens kone var gudmor. Jes Laugesen var sikkert en bror til Simons kone, Kirsten Laugesdatter, som kom fra annekspræstegården i Egvad og var datter af forvalterparret der, Lauge Jessen og Johanne Pedersdatter. Der er ikke bevaret kirkebøger fra 1700tallet i Egvad sogn, men familien er nævnt 4/ i et skifte efter det barnløse og meget velhavende ægtepar Morten Jepsen Tarm og hustru Maren 130 af 171

131 Christensdatter på Rækkergård i Hanning sogn. Kirstens far er her anført som en søn af Maren Christensdatters niece, Karen Christensdatter i Egvad sogn. Også hans børn er anført: Karen 18 år, Je(n)s 16 år, Anne 14 år og Kirsten 12 år gammel. Efter det skulle Kirsten Laugesdatter altså være blevet født ca Broderen Jes Laugensen var 25/ blevet gift med Margrethe Elisabeth Henrichsdatter og havde en gård i Sdr. Vium. At Kirsten var en datter af Lauge Jessen bekræftes yderligere af, at hendes søster Anne i 1777 var gudmor til Simons og Kirstens søn, Jens. Simon og Kirsten fik følgende børn: Jens i 1768 (død 1773), Lauge i 1770, Maren i 1772 (død i 1772), Maren i 1773, Maren i 1775, Jens i 1777 og Søren i Simon Sørensen var gårdmand og boede iflg. kirkebogen i Sdr. Vium by muligvis på Brogård sammen med sine forældre. Moderen døde i Brogård er nævnt sidste gang i kirkebogen 1774, da "Simon Sørensen Broegaards Kone" var gudmor til Simons nevø Søren. Før 1787 købte Simon Sørensen den store gård Lundsmark (ell. Lundsgård) sydøst for Sdr. Vium, hvor husstanden i 1787 omfattede ægteparret, børnene Maren og Søren, en voksen tjenestepige samt Simons far, Søren Simonsen. Lundsmark var langt den største gård i sognet næst efter godset Viumgård og havde tidligere været en hovedgård. I 1796 blev sønnen Lauge frikøbt fra militæret for at hjælpe faderen på gården, og i 1801 var de voksne sønner Lauge og Søren hjemme på gården. Simon Sørensen døde og blev begravet 13/ år gammel. Kirsten Laugesdatters begravelse er ikke fundet i kirkebogen. Simon Sørensens og Kirsten Laugesdatters første barn var Jens Simonsen, og han blev døbt 9/ i Sdr. Vium kirke, men døde kun 4 år gammel og blev begravet 28/ Det næste barn var også en søn, Lauge Simonsen, som blev døbt 8/ i Sdr. Vium kirke. I lægdsrullen 1790 er hans højde angivet til 64 tommer (167 cm), og i 1792 var han soldat ved infanteriet i Ålborg. Som nævnt ovenfor blev han 6/ frikøbt fra militæret for at hjælpe faderen på den store gård. Han købte 24/ en gård i Esbøl i Sdr. Vium sogn på over 5 tønder hartkorn og blev gift 4/ med den 21årige gårdmandsdatter Berta Johanne Hansdatter fra Esbøl. Ægteparret fik følgende børn: Marie i 1804, Simon i 1808, Jens i 1811 og Ane i Syv måneder inden det sidste barns, Anes, fødsel døde Lauge 14/ kun 46 gammel. Før Ane blev født giftede Berta Johanne Hansdatter sig igen 19/ med den 49årige Jens Nielsen, som drev gården videre. De fik yderligere en datter, Kirsten Jensdatter, og husstanden på den store gård omfattede i 1834 ægteparret, tre af deres børn år gamle, en 16årig tjenestedreng og Berta Johannes 78årige mor. I 1840 var ægteparret gået på aftægt, og gården var overtaget af sønnen, Simon Laugesen. Jens Nielsen døde 24/ af "alderdom" 79 år gammel. Berta Johanne døde 22/ år gammel. Maren Simonsdatter blev døbt 28/ i Sdr. Vium kirke, men døde kun 10 uger gammel og blev begravet 9/ Det næste barn fik også navnet Maren Simonsdatter og blev døbt 29/ i Sdr. Vium kirke, men også hun døde, sandsynligvis som lille. Også det næste barn kom til at hedde Maren Simonsdatter, og hun blev døbt 19/ i Sdr. Vium kirke. Hun blev gift 3/ i Sdr. Vium kirke med gårdmand Knud Jensen fra Vallund i Ølgod sogn. Ægteparret blev oldeforældre til Marie Laurine Nielsen, og deres liv er beskrevet i foregående afsnit (ffm). Maren blev 57 år gammel og døde 10/ i Ølgod. Jens Simonsen blev døbt 27/ i Sdr. Vium kirke, men døde knap 4 år gammel og blev begravet 21/ I kirkebogen har præsten dog fejlagtig anført navnet Søren. 131 af 171

132 Søren Simonsen var den yngste af Simon Sørensens og Kirsten Laugesdatters børn, og han blev døbt 7/ i Sdr. Vium kirke, hvor han også blev konfirmeret i I lægdsrullen er hans højde angivet til 63½ tommer (166 cm). Han blev 1801 indkaldt til 2. Jyske Regiment, som i 1801 under Napoleonskrigene besatte Hamborg og derefter fik garnison i Rendsborg. Efter faderens død i 1805 fik Søren skødet på Lundsmark, men måtte betale 30 rigsdaler til amtmanden for at slippe fri fra militæret. Han blev gift 7/ i Ådum kirke med den 28årige gårdmandsdatter Karen Nielsdatter fra den gamle selvejergård Sejrup i Ådum sogn. Hendes bror, Hans, købte senere halvdelen af det nedlagte gods Viumgård, og han og hans efterkommere beholdt gården i resten af århundredet og var blandt de største og mest driftige gårdmænd i Sdr. Vium sogn. På Lundsmark fik Søren og Karen følgende børn: Mette i 1807, Kirsten i 1809, Simon i 1811, Niels i 1813 samt tvillingerne Niels Hansen og Jens Christian i Fadderlisterne for børnene fra Lundsmark, Viumgård og Lauge Simonsens i Esbøl afslører de tætte relationer mellem de tre familier. I 1834 omfattede husstanden på Lundsmark ægteparret samt fem ugifte, voksne børn. I 1845 havde sønnen, Simon Sørensen, overtaget gården, med sine forældre på aftægt og lillebroderen Niels Hansen Sørensen som tjenestekarl. Søren Simonsen døde 5/ år gammel. Enken, Karen Nielsdatter, blev på Lundsmark og døde 5/ angiveligt 82 år gammel. (fmff) Jens Jensen Kirkeby og (fmfm) Abelone Gregersdatter, Sdr. Vium Jens Jensen Kirkeby var søn af fæstebonden Jens Jensen. Han blev døbt 19/ i Sdr. Omme kirkeby og døde 27/ i Hoven. Han blev gift 2/ i Sdr. Omme kirke med Abelone Gregersdatter, en datter af fæstebonden Gregers Jensen. Hun blev døbt 4/ i Sdr. Omme og døde 16/ år gammel i Timring sogn Ægteparret fik følgende Børn: (fmf) Jens Jensen Marianne Jensdatter Else Marie Jensdatter Kirsten Marie Jensen * Sdr. Omme * Sdr. Omme * Sdr. Omme * Sdr. Omme Sdr. Omme eft eft Jens Jensen voksede op på en fæstegård i Sdr. Omme kirkeby, hvor han blev født før 19/ som den ældste søn af Jens Jensen, der mindst var tredje generation på gården, som hørte under godset Juellingsholm ved Sdr. Omme. Han blev gift 2/ i Sdr. Omme med den 24årige Abelone Gregersdatter. Hendes far var fæstebonden Gregers Jensen i Skovsende i Sdr. Omme sogn, og hun blev døbt 4/ i Sdr. Omme kirke. Jens og Abelone bosatte sig først på slægtsgården i Sdr. Omme kirkeby, hvor de i de følgende år fik tre børn: Jens i 1758, Marianne i 1761 og Else Marie i Omkring 1765 fik fæstebønderne under Juellingsholm mulighed for at købe deres fæstegårde til selveje. Det var måske anledningen til, at familien flyttede til en gård i Bøvl i Sdr. Omme sogn, hvor de fik endnu en datter, Kirsten Marie i Omkring 1780 flyttede familien tilbage til Sdr. Omme kirkeby. I 1787 blev Jens Jensen betegnet som bolsmand, og husstanden omfattede ægteparret samt de to yngste døtre. I 1801 boede ægteparret stadig i kirkeby, men Jens Jensen blev nu betegnet som "jordløs husmand". Jens Jensen døde og blev begravet 27/ i Hoven 68 år gammel. Abelone flyttede til sin datter Kirsten Marie og Peder Boedsen i Hvedde i Assing sogn og flyttede derpå med dem til Riis Mark i Timring sogn, hvor hun døde og blev begravet i Timring 16/ år gammel. Vedrørende børnene blev den ældste søn, Jens Jensen, sognefoged i Sdr. Omme. Han blev døbt 12/ i Sdr. Omme kirke og gift første gang 27/ med Ingeborg Hansdatter, som døde 20/ Derefter blev han 25/ gift med søsteren, Maren Hansdatter. Dette 132 af 171

133 ægtepar blev oldeforældre til Laurine Marie Nielsen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (fmf). Det næste barn, Marianne Jensdatter, blev døbt 30/ i Sdr. Omme kirke. Hendes skæbne er ukendt, men det kunne have været hende, der 6/ blev gift med Peder Nielsen i Sdr. Omme kirke; men ægteparrets videre skæbne er ukendt. Søsteren, Else Marie Jensdatter, blev døbt15/ i Sdr. Omme kirke. Hun blev gift 29/ i Sdr. Omme kirke med den 29årige husmand Thomas Nielsen. De fik to døtre: Anna i 1797 og Abelone i 1799, samt en dødfødt søn i Ved folketællingen 1801 boede de i Stakroge i Sdr. Omme sogn med deres to døtre, og Thomas Nielsen blev betegnet som "husmand og jordbruger". Familiens videre skæbne er ukendt. Jens Jensens og Abelone Gregersdatters yngste barn, Kirsten Marie Jensdatter, blev døbt 9/ i Sdr. Omme kirke. Ved folketællingen 1787 var hun i hjemmet i Sdr. Omme kirkeby. Hun blev gift 29/ i Sdr. Omme kirke med den 30årige gårdmand Peder Boedsen fra Assing sogn. Ægteparret bosatte sig på en gård i Olling i Assing sogn, og der fik de fem børn: Boed i 1795, Jens i 1797, Ane Johanne i 1799, Villads i 1803 og Abelone i Herefter flyttede de til et husmandssted på Riis Mark i Timring sogn. Her fik de yderligere to sønner og en datter: Ole Peter i 1807, Lauritz i 1811 og Bendel i Kirsten Marie døde 7/ år gammel. Den 73årige Peder Boedsen blev gift igen 23/ i Timring kirke med den 38årige pige Inger Malene Andersdatter fra Herning. Han gik på aftægt på ejendommen på Riis Mark, hvor han døde 30/ år gammel. (fmmf) Hans Mogensen og Sidsel Kirstine Nielsdatter, Ansager Hans Mogensen var søn af gårdmand Mogens Nielsen og Ingeborg Hansdatter. Han blev født i juni 1720 i Lindknud sogn og døde 16/ i Ansager sogn. Han var gårdmand og studehandler i Okslund i Lindknud sogn og blev gift 29/ i Lindknud kirke med Johanne Christensdatter, en datter af gårdmand Christen Pedersen. Hun blev døbt 15/ i Hovborg i Lindknud sogn. Ægteskabet var barnløst, og Johanne døde og blev begravet 17/ i Lindknud - kun 25 år gammel. Hans Mogensen giftede sig igen 12/ i Ansager kirke med Sidsel Kirstine Nielsdatter, en datter af gårdmand Niels Nielsen Bundsgård og Maren Tonnesdatter. Hun blev født 29/ i Ansager sogn og døde 26/ i Sdr. Omme - 63 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Mogens Hansen Niels Hansen Anthonius Hansen Anne Johanne Hansdatter Anthonius/Tonnes Hansen Ingeborg Hansdatter Jens Hansen Maren Hansdatter (fmm) Maren Hansdatter Christiane Kirstine Hansdatter *ca Lindknud * Lindknud * Lindknud * Lindknud * Ansager * Ansager * Ansager * Ansager * Ansager * Ansager 133 af Ikast 59 år gl. eft Vester Starup Lindknud 3 år gl Lindknud 66 år gl Grindsted 51 år gl Sdr. Omme 33 år gl Ansager 4 mdr. gl Ansager 3 mdr. gl Sdr. Omme 87 år gl. 1845?

134 Hans Mogensen voksede op i Okslund i Lindknud sogn, hvor hans forældre, Mogens Nielsen og Ingeborg Hansdatter havde en gård. Han havde mindst tre ældre søstre og blev selv født i juni 1720, men hans dåb er ikke indført i kirkebogen, hvor han første gang er anført som fadder i Hans far døde og blev begravet 25/3 1745, og samme år blev Hans Mogensen gift 29/ i Lindknud kirke med den 22årige Johanne Christensdatter fra Hovborg, og Hans Mogensen overtog tilsyneladende fødegården. Ægteparret fik ingen børn og Johanne døde og blev begravet 17/ kun 25 år gammel. Hans Mogensen blev gift igen 12/ med den 18årige gårdmandsdatter Sidsel Kirstine Nielsdatter fra den store gård Udde i Ansager sogn. Sidsel Kirstines far var Niels Nielsen Bundsgaard, som 6/ var blevet gift med Maren Tonnesdatter, en datter fra Ribe Hospitals fæstegård, Udde i Ansager sogn. Niels Nielsen fik halvdelen af fæstet på gården og købte 1742 hele gården til selveje. Sidsel Kirstine blev døbt 29/ og fik senere to brødre. Hun blev konfirmeret 1745 i Ansager kirke og gift med Hans Mogensen 5 år senere. Ægteparret flyttede først ind på Hans Mogensens gård i Okslund, og her fik de i de følgende år fire børn: Mogens ca. 1751, Niels i 1753, Anthonius i 1756 (død 1759) og Anne Johanne i I 1760 gik Sidsel Kirstines forældre på aftægt og overlod gården til Hans Mogensen, som solgte gården i Okslund og flyttede til Udde med hele familien. Her blev der født yderligere seks børn: Anthonius/Tonnes i 1761, Ingeborg i 1763, Jens i 1766 (død i 1766), Maren i 1766 (død i 1766), Maren i 1767 og Christiane Kirstine i Foruden svigerforældrene var også Hans Mogensens mor på aftægt på Udde. Svigerfaderen døde dog allerede 1760, mens moderen døde 1766 og svigermoderen Udover landbruget på Udde beskæftigede Hans Mogensen sig også med studehandel dog med vekslende held efter dattersønnen Jens Kirkeby's udsagn (Kierckebye, J ), og velstanden på gården aftog. Familien regnede sig åbenbart for lidt mere end andre bondefamilier og tillagde sig titlen "Velagte". Hans Mogensen døde og blev begravet 16/ i Ansager. Skiftebrevet efter ham giver mange gode oplysninger om familien og gården og er gengivet i sin helhed herefter: Skiftebrev efter afgangne Hans Mogensen i Udde i Andsager Sogn i Øster Herred og Lundenis Amt, Sluttet d. 6 Martij Anno 1775 dend 6te Martij, paa Høyædle og Velbaarne Hr. Justitsraad De Hansens Vegne; Amtmand over Lundenæs og Beufling Amter Hands Vegne, indfandt sig Christopher Sølling Provst udi Jerløv og Slaus Herreder, og Sogne Præst for Grindsted og Heinsvig Menigheder udi Sterfboen efter afgl. Hans Mogensen i Udde i Andsager Sogn, for at fremme og om muligt at slutte Skiftet efter bemelte afdøde, som af Sønnen Mogens Hansen var begyndt med Registering og Vurdering af Dato 13de Decbr Ved Skiftet var nærværende Enken Zidsel Kirstine Nielsdatter med Lauværge Jens Jørgensen af Olling, tilligemed Enkens tvende brødre, neml. Vellagte Niels Nielsen Bondsgaard af Vester Giesten, som blev indsat til Formynder for de 3de yngste Børn, neml.: Ingeborre Hansdatter, Maren Hansdatter, og Christiana Hansdatter, ligeledes var tilstæde som formynder, for Sønnen Tønnes Hansen og Johanne Hansdatter Enkens Broder Thomas Christian Nielsen Bundsgaard, nu boende paa Tiphede i Andsager Sogen. Thi hvad de tvende ældste Sønner angaar neml.: Mogens Hansen og Niels Hansen som begge ved Skiftet vare nærværende, da haver disse ingen arf her at fordre efter deres Fader saa som de allerede forhen, har bekommet samme neml. saa ledes at Mogens Hansen er bleven fornøyet for sin Arv, ved Gaardens afstaaelse og Overdragelse af hands Fader Hans Mogensen, og dend med ham oprettede aftægts Contract alt under dato 1ste May 1773, og Niels Hansen er bleven udbetalt sin Fædrene Arf med 100 Rdl. skriver Et Hundrede Rixdaler, efter hands herved følgende afkalds qvittering af 2den January 1774: Kiendes ieg under skrevne Niels Hansen, af Udde i Andsager Sogn, og her med vitterlig giør, at da min Fader Hans Mogensen oplod og afhændigede sin paaboende gaard Udde til min ældste Broder, d. 1 May 1773, er ieg ey alene bleven fornøyet for den mig i sin Tid tilfalden Fædrene Arv men og til fuld nøye er bleven udbetalt den arvelod mig kand tilfalde efter min Sal. olde Fader Niels Nielsen Bondsgaard, ifølge den imellem ham og hans Børn, samt min Fader, som hans Svoger oprettede Skifte.Forreening af dato 2 Ap. 1760, hvor for mig i alt er udbetalt den Summa 100 Rdl. skriver Eet Hundrede Rixdaler. saa ieg aldeeles intet videre nu eller i 134 af 171

135 Fremtiden haver at fordre eller paastaae, i Henseende til ind bemelte Arv, enten efter Fader eller Olde-Fader, men for samme har ved for mig og min Arvinger giver fuldkommen Afkald og Qvittering, til stadfæstelse under min og Curators Haand, samt om bedet de tvende gode Venner Christen Jensen af Udde Mark og Bertel Mad sen af Olling med mig til Vitterlighed at underskrive, saa maa og dette mit Afkald læses til Tinge, og protocol leres naar og hvor forlanges, uden nogen Kald og Varsel mig derom at give. Udde d 2den January Som Curator Thomas Christian Bundsgaard Niels Hansen Til Vitterlighed Christen Jensen, Bertel Madsen; hvorunder og er indbefattet, dend Arvelod og gave som de begge kand tilkomme af dend Capital 366 Rd., og 1/4 deel af Donslund Mølle, ifølge af dend Arve og Skifteforening, som deres Olde-Fader Niels Nielsen Bunds gaard i levende live d. 25 April 1760 har oprettet med deres Fader Hans Mogensen for hvilket alt, Mogens Hansen og Niels Hansen er skeet fornøyelig Betaling, ej har i den henseende intet videre at fordre. Derefter blev fortfaret med dette Skiftes videre fremme i Overværelse af de tvende Testes nemlig Chresten Jensen af Udde-Mark og Bertel Madsen af Olling saaledes som følger. Sønnen Mogens Hansen fremlagde den af ham forfattede Registerings forretning over Sal. Hans Mogensens Kiste og Gang Klæder, der i alt beløber sig 11 Rd. 3 M. 12 Sk. efter vedfølgende Vurderings Forretning af 13 December 1773, hvorimod Vedkommende intet havde at erindre, saa som de vel vidste at den afdøde som allerede havde sat sig paa aftægt, ey havde kunde efterlade sig mere, alt saaq følger bemt. forretning under No 2 Acten til indlemmelse i Skifteforretning, efter afg. Hans Mogensen som døde i Andsager Sogen, Lundenes Amt d. 12te November næst afvigt. Ao 1773 dend 13 December var underskrevne Mogens Hansen som Hosbonde for Stedet tillige med dend afdødes Svoger Velagte Tho mas Christian Nielsen af Grindsted samt tvende Vurderings Mænd, neml. Lauge Christensen af Olling, og Jens Jørgensen samme Steds forsamlede i Boet Udde for at registere og vurdere til paa følgende Skifte og Deling imellem den afdødes Enke Zidsel Kirstine Nielsdatter, som med Lauværge Hans Pedersen af Olling var tilstæde, og deres i Egteskab tilsammen avlede 5 Børn nemlig En Søn Thonnes Hansen 13 Aar gammel, En Datter Johanne Hansdatter 14 Aar, En Datter Ingeborre Hansdatter 10 Aar gammel, En Datter Maren Hansdatter 7 Aar, og En Datter Christiana Hansdatter 2 Aar gammel. Og blev da forrettet som følger nemlig Vurdering Rd. M. Sk. Den Salig Mands Kiste 2 2de Brune Kiorteler 2 1 Blaa Klædes Vest med Metals Knapper gl. brun Klædes Vest hviid Trøye 2 M. 1 Skin Trøye 2 M. 8 Sk. 1 Stribet Brystdug 2 M Skind Brystdug 3 M. 1 Par Skind Buxer 4 M. 1 Par gl. Buxer 2 M Par Vadmels Buxer 1 M. 8 Sk. 1 Par gamle Støvler 2 M Par nye Skoe 3 M. 1 Par blaae Strømper 1 M Par graa Strømper 1 M. 4 Skiorter 2 M. 8 Sk. 1 Rd. 2 M Hat 8 M. 2 ulden Huer 12 Sk Summa Videre kunde de denne gang icke foretages med dette Skiftes Behandling, siden Niels Nielsen Bondsgaard af Vester Giesten, som tilligemed Thomas Christian Nielsen er fød Værge for Børnene, icke var mødt, hvorfor Skiftet ind til videre blev udsat, da det betimelig skal vorde vedkommende bekiendtgiordt naar samme atter kand blive foretagen, hvormed Forretningen for denne sinde blev sluttet. Udde den 13 Dec Mogens Hansen Zidsel Kierstin Nielsdatter Som Laugværge Hans Pedersen Som overværende og Vurdering Mænd: Lauge Christensen, Jens Jørgensen Derefter producerede Mogens Hansen det ham meddelte Skiøde paa Gaarden Udde, dateret d. 1 May 1773, hvoraf følger en fidemeret (godkendt) gienpart til at indføres i Skifte breven: Underskrevne Hans Mogensen boende paa Udde i Ansager Sogen, kiender hermed og vitterliggiør, at have solt overdraget og afhændet, lige saa ieg og hermed sælger Skiøder og afhænder, fra mig og mine øvrige Børn og Arvinger, til min ælste Søn Mogens Hansen og hans Arvinger, min paa boende Gaard, Udde, kaldet, i Ansagger Sogen, Øster Herred, Lundenæs Amt som stor for Hartkorn nye Matricul 5 td. 6 skp. 2 fk. 2 album, hvilken Gaard med Bygning, samt sine tre afbygger steder og grund og Eyendom, være sig Agger og Eng, Tørve i Grøft og Lyngslet, forte og fællig, fægang og Fiske vand, og i en Sum, alt hvis dertil ligger og af Alders Tiid dertil tillagt haver, og med rette følge bør, intet i nogen Maade undtagen, fornæfnte min Søn Mogens Hansen, og hans Arvinger, skal nyde bruge og beholde til ævindelig Arv og Eye, uigienkaldelig, af mig og mine øvrige Arvinger, og kiændes ieg for for mig og mine øvrige Arvinger, ingen mere Lod eller Deel at have til eller udi fornævnte Gaard Udde uden for saa vidt den med bemelte min Søn, og under denne Dags dato op rettede og underskrefne Aftægts Contract forbinder ham til, siden hand efter denne Contract her ey alene forpligtet sig til én aarlig vis fastsat Aftægt til min Hustrue og mig men endog udbetale vor nærværende giæld og desuden udbetale 250 Sld. skriver To Hundrede og halvtredsinstive Slettedaler til sine fem Sødskende, som 135 af 171

136 deres Fæderne og Møderne Arf eller om hand beholder dem indestaaende, da at give kovlig Pant Obligation for dem, Og da som saaledes har fornøyet og fuldkommen vederlagt mig og mine øvrige Arvinger, og med dette Skiøder udleverelse? og?? fuldkommen Overdragelse lovlig Afkald for sine fæderne og møderne Arf saa skal fornævnte Gaard Udde tilhøre ham og hans Arvinger til fuldkommen Arf og Eye og ieg og mine andre Arvinger være ham og hans Arvinger til forsvarlig Hiemmel i alle Maader. Dette skiøde maae uden Kald og Varsel til mig læses til Tinge og Protocolleres til bekræftelse og Vitterlighed, haver ieg anbedet Hans Pedersen og Peder Hansen Olding at underskrive og her selv med min egen Haand underskriver og forsegler Udde d. 1 May Hans Mogensen Efter begiæring underskriver til Vitterlighed: Hans Pedersen, Peder Hansen Læst for Retten paa Øster Nør Herredts Ting dend 10 December 1773?? Samme Tiid Pante Protocollen tilført Fol. 275 testere N. Fischer At forestaaende er ligelydende med Originalen testerer C. Sølling Og endelig fremlagde Mogens Hansen dend imellem ham og hans Forældre oprettede Aftægt Contract, ligeledes dateret dend 1ste May 1773 No 4 I den Hellige Trefoldigheds Navn haver vi underskrevne Hans Mogensen med Hustrue Zidsel Kirstine Niels Daatter, og Søn Mogens Hansen forenet Os Afstaaelse og Aftægt af vores paa boende Gaard Udde i Ansagger Sogen paa følgende Maade: 1. Afstaaer ieg Hans Mogensen med min Hustrue Zidsel Kirstine Niels Daatter vores paa boende Selv Eyer Gaard Udde til bemelte vor ældste Søn Mogens Hansen og overlader ham Gaarden med ald sin besætning ude og inde, undtagen hvad her efter til vor aftægts Fornødenheds nævnes udtaget, og det ey?? til Brug og Besid delse, men og saa til Arv og Eye, efter det skiøde ham der paa af dags dato er med deelet. 2. Skal Mogens Hansen bygge os hans forælder 8te Fag Huus i eller ved Gaarden og indrette stuer til fornøden og anstændig Huus, Værelse for os, samt og til For-Huus og Lade, og bemt. nu først sætte det i forsvarlig og skickelig Stand, og siden aarlig vedliigeholde det i alle maader som sit eget, at vi hans forældere der i kand føre vor egen Huusholdning, naar vi ey længere synes om at gaae i Fælled med hverandre. 3. Naar vi saa ledes flytter ind, udtager vi af indboen det fornødne til at besætte vor aftægts Huus med hvilket Vi beholde, og give hvem af vore andre Børn vi vil, men af udboen udtage vi 2 Køer og 8te Faar som efter vor Død tilhører vor Søn Mogens Hansen. 4. Til aftægt i Jord udtage Vi 4 skp. Land i hver udtægt, hvor vi selv vil, hvilket hand i alle rette Mader skal drive og dyrke som sit eget naar vi allene legge Sæde Korn til, af Eng forbeholde Vi os de 2 Sommer Kroge Øster ved Gaarden, samt halve Broe-Krog. 5. 1/4 Part af hvad Avl der Falder ved Aalegaard Parten, skal hand bestandig levere Os, saa vel som og samme part af hvad der falder ved Søen. 6. Til Brændsel skal hand Aarlig skaffe os det fornødne af Tørv og Klyne, og det lige saa forsvarligt og Got som hand indrevter? det til sin Egen Brug. 7. Om end én af os ved Døden afgaaer, skal dog den efterlevende beholde den samme fulde aftægt i alle Maader. 8. Af hans Oven, Kjedel og Kar skal hand unde os fri laan til Bagning og Brygning, saa længe vi selv kand bestyre samme, men skulle vi blive skrøbelige skal hand bestyre os saa dant selv forrettet, og da ogsaa i alle Maader pleye og see os selv til Gode, som en retskaffen Søn skylder sine Forældre, da vi og derimod, saa længe Gud giver os Kræfter og Helbred vil Gaae ham til Haande i hvad Arbeyde og tieneste vi kand, dog dette skal være i vor egen Villie, om vi vil eller icke. 9. Vor anstændige og Christelige Begravelse bestyrer hand ogsaa. 10. Og da vi nu overlader ham ey alleene Gaarden og ald sin Eyendom, men og dens Besætning ude og inde, som skal hand som selvskyldner indestaae for ald den Giæld vi for nærværende Tid ere udi som og saa alt er giort ham rede for, som hand betaler enhver redelig og oprigtig. 11. Skal hand strax udbetale, eller og udgiøre Pante Obligations Brev til sine 5 yngste Sødskende paa den Capital 250 Sldr. skriver Toe Hundrede og halvtredsindstive Sletdaler, og den af samme betale til os hans Forældre Aarlig 4 pro Cento i Rente. 12. Og endelig nu selv give lovlig afkald for sin Fæderne og Møderne Arv. 13. Skulle min Hustrue overleve mig og en gang faaer Lyst til at tage til hendes andre Børn,?? de blive boesatte, saa skal hun siden i steden for denne her nævnte Aftægt nyde i Korn 3 tdr. Rug og 12 skp. Byg. Disse 13 Poster have i saaledes i ald Enighed og Kiærlighed med hinanden indgaaet, som vi herved med vores Hænders underskrift tilstaaer Udde d. 1 May 1773 Hans Mogensen Zidsel Kirstine Nielsdaatter Mogens Hansen Til vitterlig underskriver Hans Pedersen, Peder Hansen læst for retten paa Øster-Nør-Herreds Ting d 15 Decb Samme Tid Pante Protocollen tilført Fol af 171

137 At forestaaende er ligelydende med Originalen testerer C. Sølling Hvor efter Mogens Hansen betaler til sine indbemte. umyndige Sydskende dend Summa 250 Sld. skriver Toe Hundrede og Halvtredsindstive Slette Daler, for uden ald anden paa Sterfboen fæstende Giæld, hvilken bemt. 250 Sld. nu er Rest af de 366 Rd., som Hans Mogensens Børn er tilfalden efter deres indbemte. Morfader Niels Nielsen Bundsgaard, hvilke Penge Hans Mogensen havde imodtaget, og derfor nu af hands Søn Mogens Han sen, til hvem Gaarden er overladt, bør udbetales, og det enten med Reede Penge, et halv Aar frae Dato, eller hand derfor udstæder lovformelig Pant Obligation for samme 250 Sld., efter Formyndernes paastand til Børnenes og deres Sikerhed i Tiden. Endvidere anmældte Enken med Lauværge, at der end nu er indestaaende hos Christen Andersen i Bøul i Omme Sogn den Capital 133 Rd., som er indbemte. Hans Mogensens 5 umyndige Børn Tilhørende, efter deres Oldefader Niels Nielsen Bundsgaard, hvilke 133 Rd. maae lægges til oven anførte 250 Sld. eller 166 Rd. 4 M. udgiør dend Summa 299 RD. 4 M.. Og endelig er efter afgl. bemt. Arv og Skifte Forening, af Niels Bundsgaard tillagt Hans Mogensens Børn En fierde Part i Donslund Mølle udi Hensvig Sogn som bliver ligeleedes de i denne Forretning benæfnte umyndige tilhørende efter at de tvende ældste Brødre ere udskiftede hvilken 1/4 Part af Donslund Mølle er vurderet for 200 Rd., hvilke immer? legges til oven anførte 299 Rd. 4 M. udgiør den Summa 500 Rd. mindre 2 M.. Skriver Fem Hundrede Rixdaler, som alt kommer disse 5 Børn til gode efter deres Fader og Oldefader som efter Enckens og andre vedkommen des Villie og Samtykke maatte gaae til lige Deling imellem dem, siden de vidste at det var saa ledes Oldefaderens og Faderens Villie og Mening, hvilket alt beroer paa den Høye Skifte Forvaltererens gunstige Betænk ning og Approbation. Skiifte Retten paa r?, om der var nogen tilstæde, som havde noget at fordre eller giælde, de da ville mælde sig, hvorpaa frem kom Hans Pedersen af Olling, og anmeldte at have tilgode Rede Penge, som vedkommende vidste at være Rd. M. Sk. rigtig den Summa 42 4 Niels Sørensen af Andsagger, som hand har betalt til Thomas Laundsen af Scholeed?, og derved indfriet Hans Mogensens Obligation af dato 23 April Anno 1771, hvilket Alt Enken saaledes vidste at være rigtig Jens Jørgensen af Olling ligeledes 7 4 Karen Iversdatter af Mølbye 4 2 Kirstin Michaelsdatter i Olling 11 2 Jens Nielsen af Lund - 5 Hans Hanssen af Andsagger Summa Udgiæld Hvad Skiftets Bekostninger angaar da henstilles samme til Høyædle og Velbaarne Hr. Justitsraad og Amtmand de Hansens got Befindende, da saa d?, med ald anden paa Sterfboen hæftende Giæld, af Mogens Han sen bliver at udbetale, i hvilken Henseende, Hands Sal. Faders Kiste og Gang Klæder, med fælles Samtykke er bleven ham over ladt uden Betaling. Og da ingen vidste noget mere ved dette Skifte at erindre, blev samme saaledes sluttet og tilende bragt i ald Kierlighed og Mindelighed. Datum Udde dend 6te Marty 1775 C. Sølling Zidsel Kirstine Nielsdatter Som Lauværge Jens Jørgensen Som Formynder Tomas Christian Nielsen Bundsgaard Mogens Hansen Niels Hansen Niels Nielsen Bundsgaard Som Testes: Chresten Jensen, Bertel Madsen Som det fremgår af forestående skiftebrev havde Hans Mogensen 1/ overdraget gården til sin ældste søn Mogens imod, at han betalte sine fem søskende 250 sletdaler og gav afkald på arven efter morfaderen samt byggede et aftægtshus til forældrene og forsørgede dem resten af livet. Til de øvrige søskende blev der med arven efter morfaderen i alt 500 rigsdaler. Mogens Hansen drev herefter gården sammen med de yngste søskende samt med sin mor på aftægt. Omkring 1779 blev Mogens imidlertid gift og flyttede til Baggesgård i Sdr. Omme sogn. Udde blev solgt for 1400 rigsdaler iflg. (Kierckebye, J ) til Christen Christensen Nygård, og Sidsel Kirstine blev tilsyneladende i sin aftægtsbolig til tidligst 12/6 1784, da hun gav sin søn Mogens et lån på 200 rigsdaler mod pant i hans gård, Holdgård i Ikast sogn. I 1787 havde hun købt en lille ejendom på 6 skæpper hartkorn i Morsbøl i Grindsted sogn, hvor hun boede sammen med sønnen Tonnes. Sine sidste år boede hun sammen med sin yngste datter Christiane, som passede og plejede hende. Til sidst flyttede hun dog ind hos sognefoged Jens Jensen og sin datter Maren i Sdr. Omme, hvor hun døde og blev begravet 26/ år gammel. Skiftebrevet efter hende er vist i det følgende: 137 af 171

138 Skifte efter Sidsel Kirstine Nielsdatter i Bøvel Norge Ao 1796 den 27 April blev Skiftet efter Afgl. Sitzel Kirstine Nielsdatter, boet ud hos hendes Svigersøn Sogne foged Jens Jensen i Bøvel Norge foretaget af Bye og Herredsfoged Lunge med Testes Christen Udtoft og Ander Pedersen. Ved Forretningen var tilstæde bemelte Sognefoged Jens Jensen paa sin Hustrues Ingeborg Hansdatters Vægne, saa og den afdødes Søn Tomes Hansen af Grinsted Dahl paa egne og øvrige? Sødskendes Vegne nemlig Mogens Hansen fra Isenvad i Ikast Sogn og Niels Hansen fra Starup Sogn for disse 2de fremlagte han et Afkald der blev læst paategnet og lyder folie 120 saaledes, samt for hans ugivte Syster Maren og Christiane Hansdatter og endelig paa hans Svoger Gregers Pedersen af Klelund i Lindknud Sogn hans Hustrues Anne Johanne Hansdatters Vegne. Den af Niels Nielsens og Niels Christensen af Bøvel foretagne Regi sterings Forretning følger saaledes: Rd. M. Sk. Rd. M. Sk. En nye Kiste med Laas og Nogel 5-2de Træe og et Steen Talerken Et blaae malet fyre Stol? 1 4 2de Thepotter En jern Pande - 1 En gl. S? Et sæt Mangeltøj og et Par Karter En T? - 2 En Iern Gryde Skp? Faar og 2de Lam 5 2 En blaae og brun Skiørt og Trøye 1 1 En Træe S? og en Mel Kar En blaa?? Trøye - 2 2de blaae og hvide Pudesvaar - 5 En sort og hvid Kartuns Ditto S? Talerkener og 2de Fade 2de Hørlærrets Lagener 1 4 vog 9½ Pund á 1 M. 2 Sk de gl. blaae og hvide Hovedpuder - 4 Et gl. Messing Fyr Bækken - 4 En rød bundet Trøye og en Muffe Et Messing? jern Et bundt hør Garn vog 10 Pund Et Dørslag - 1 á 1 M. 12 Sk. 3 - En Kaaber Tragt ½ Td. Øld? - 1 Summa de halv Potter Flasker Vedkommende erfklærede dernæst, at der ikke forefandtes mere til at Registere og Vurdeere. Derimod havde den afdøde en Obligation hos Jens Andersen i Giesten Sogn af Dato 10de Juni 1778 stor 50 - Ligeledes en Obligation fra Niels Hansen udi Vester Starup Sogn paa af Dato 14 Juni 1793 tilligemed en Anvisning paa bemelte Kapital der efter Panteobligationen udgiør og Renter for sidste Aar 6 - Den Afdødes Svoger Gregers Pedersen af Klelund angav at være skyldig 20 - Jens Jensen i Bøvel Norge angav at være skyldig 30 - Summa Hertil det forhen registerede og vurderede der udgiør i alt Summa Boets Masse Dernæst blev anmelt følgende Giæld som hæftede paa Boet neml. Niels Nielsen Bundsgaard af Giæsten fordrede paa sin Myndling Maren Hansdatters Vegne i Penge 24 - Til en Seng Til Bryllups Bekostninger 10 - Summa a Ligeledes fordrede han for sin Myndling Christiane Hansdatter i Penge 12 - Til en Seng Til Bryllups Bekostninger 10 - Summa b Hvilke de Umyndiges Fordringer af de myndige Arvinger blev tilstaaede. Den Afdødes Begravelses Bekostninger, som af Jens Jensen er udlagt med Hans Berntsen paa Julingsholm 1 5 Christiane Hansdatter fordrede for det hun havde kostet paa hendes Moder medens hun var syg og for Opvartning 8-3 Jens Jensen fordrede for Skiftesamlingen 1 2 Ligeledes en Rejse til Vejle for Stervboet 1 3 En Rejse til Dons Mølle m. m Bud til vejle 1 - Summa Hertil kommer der forrige Fordringer under No 1 anført neml. a af 171

139 Rd. M. Sk Summa Boets Giæld Fra hr. Bye og Herredsfoged Bork i Ringkiøbing var til mig Bye og Herredsfoged Lunge som Skifteforvalter fremkommet en Fordring paa Boet stor 94 Rd.? som blev her i Skifte Retten læst paategnet og lyder Folio 124 saaledes. De nærværende Arvinger modsagde Fordringen som urigtig da her ingen Lauværge hos er underskrevet, og hun den Afdøde ikke selv kunde læse, eller skrive. Jens Jensen foreviste og et Promemoria, som han bad tilsendt hr. Høye Foged Bork til?, hvilket Skifteforvalteren lovede. Endelig blev fremlagt et krav fra Niels Hansen Udde lyder Folio 126 saaledes. I Betragtning af de raadende Omstændigheder blev dette Skifte udsat til en nærmere bestemmende Tiid. Som Arvinger Jens Jensen og Tomes Hansen, Som Testes Christen Utoft og Anders Pedersen b. Skiftet viser, at Sidsel Kirstine var en formuende dame lige til sin død. Vedrørende Hans Mogensens og Sidsel Kirstines børn blev det ældste, Mogens Hansen, født ca. 1751, sandsynligvis i Okslund i Lundknud sogn, og han blev konfirmeret i 1768 i Ansager kirke. Kort før sin død i 1773 overlod faderen som nævnt ovenfor den store gård, Udde i Ansager sogn, til den da 22årige Mogens. Han drev den, med moderen på aftægt og sin yngre søskende til hjælp, frem til ca. 1779, da han solgte den til Christen Christensen Nygård for 1400 rigsdaler iflg. (Kierckebye, J ). Selv blev han gift ca med en datter, Anne Jensdatter, fra Baggesgård i Sdr. Omme sogn. Denne gård overtog han og drev frem til ca og fik der en datter Bodil i 1780 og en søn Hans i Omkring 1779 købte han den store gård og tidligere ladegård til Herningsholm, Holdgård i Tulstrup i Ikast sogn. Her fik ægteparret endnu en søn Jens i Økonomien haltede dog, og i 1784 måtte han tage lån fra sin mor på 200 rigsdaler, og i 1788 afstod han gården til Knud Thulstrup og købte sandsynligvis samtidig den mindre gård Sand i Isenvad. Men han må senere have afstået også denne gård; idet han købte den igen i 1797 af Iver Christensen Bøgeskov for 199 Rigsdaler. I 1801 bestod husstanden af forældrene og børnene Jens og Bodil, og det angives, at de er fattige, og at begge børn er blinde og får almisse af sognet. I 1802 optog Mogens Hansen et lån på 222 rigsdaler fra Ringkøbing Bys Overformynderi. I 1807 var familien flyttet til gården Rom ved Isenvad, hvor Mogens Hansen optog et lån på 150 rigsdaler fra Den alm. Enkekasse. Mogens Hansen døde og blev begravet 24/ ca. 59 år gammel. Enken, Anne Jensdatter, døde 20/ som aftægtskone i Sandhuse 79 år gammel. Niels Hansen blev født i Okslund og døbt 23/ i Lindknud kirke, og han blev konfirmeret 1770 i Ansager kirke. Da hans far Hans Mogensen gik på aftægt i 1773 fik han udbetalt sin arvelod med i alt 100 sletdaler svarende til 75 rigsdaler. Han blev gift 10/ i Vester Starup kirke med den 18årige Anna Malene Pedersdatter Tranberg. Hun fødte 20/ en søn Hans, som blev døbt d. 1. okt. med bl.a. fasteren Anne Johanne Hansdatter som fadder. I 1787 var Niels tjenestekarl på en stor gård i Vestterp i Vester Starup sogn, mens hans kone og lille søn var hos en skoleholder, Christen Eskesen, i samme landsby. Her fødte Anna Malene 14/ en søn Peder, igen med fasteren Anne Johanne Hansdatter som en af fadderne. Barnet døde imidlertid kun 30 uger gammel. Igen 7/ fødte hun en søn, som imidlertid var dødfødt, og moderen døde også 11/ kun 23 år gammel. Ved moderens død 1796 var Niels Hansen stadig i Vester Starup sogn og havde et lån hos hende på 150 rigsdaler. I 1801 var han sammen med sønnen Hans flyttet til Stenderup i Ansager sogn og var skoleholder der. Hans videre skæbne er ukendt, men sønnen blev gift 1827 med datteren Ellen Hansdatter fra Rotviggaard og overtog gården. Anthonius Hansen blev født i Okslund og døbt 4/ i Lindknud kirke, men han døde og blev begravet 2/ i Lindknud kun 3 år gammel. 139 af 171

140 Anne Johanne Hansdatter blev født i Okslund og døbt 3/ i Lindknud kirke, og hun blev konfirmeret 14/ i Ansager kirke - 2½ år efter faderens død. I 1787 var hun flyttet til nabosognet Vester Starup, hvor hun var tjenestepige på gården Puglund. Hun stod fadder 1/ i Starup kirke til sin storebror Niels Hansens søn Hans og 16/ til hans næste søn Peder og endelig 12/ til sin lillebror Tonnes Hansens datter Zidsel Kirstine. Hun blev gift 1/ med den 33årige gårdmandssøn Gregers Pedersen fra Klelund i Lindknud sogn. Ægteparret bosatte sig på mandens fødegård i Klelund, hvor de 1801 boede og havde fået to børn: Hans og Mette. Forældrene gik på aftægt omkring 1820, og sønnen Hans overtog gården. Gregers Pedersen døde 10/ år gammel, og Anne Johanne døde 3/ år gammel. Anthonius/Tonnes Hansen blev født på gården Udde og døbt 5/ i Ansager kirke. Han var kun 12 år gammel, da faderen døde, konfirmationen er ikke registreret, men i lægdsrullen 1890 angives, at han var gårdbeboer i Grindsted sogn og hans højde var 66 tommer (173 cm). Han er ikke fundet i folketællingen 1787, men har da sandsynligvis været indkaldt til militærtjeneste. Han blev gift 7/ i Grindsted kirke med den 17årige Ellen Marie Mortensdatter fra Dal i Grindsted sogn. Hun var datter af selvejer, værtshusholder og kromand Morten Nielsen Stokholm i Dal. Ægteparret bosatte sig i Dal muligvis på kroen, og der fik de tre børn: Anna Johanne 1789, Anne Malene 1792, Elisabeth Marie 1795 og Hans i I 1798 købte Tonnes en lille gård i Døvling i Skarrild sogn for 199 rigsdaler og 3 mark skøde af 26/ Her fik de 30/ en datter Sidsel Kirstine. I 1807 var familien tilbage i Dal i Grindsted sogn, hvor Ellen Marie fødte endnu en datter, Maren. Tonnes har muligvis haft problemer med helbredet da han døde 10/ kun 51 år gammel. Ellen Marie giftede sig igen 9/ med den 73årige enkemand Jens Nielsen fra Grene sogn. Han døde otte år senere, 20/ , 81 år gammel. I 1834 boede Ellen Marie hos sin datter Elisabeth Marie i et hus i Nollund i Grindsted sogn og døde der som almisselem 19/ år gammel. Ingeborg Hansdatter blev født på gården Udde og døbt 30/ i Ansager kirke. Hun blev gift 27/ i Sdr. Omme kirke med den senere sognefoged Jens Jensen. Han blev oldefar til Marie Laurine Nielsen, og ægteparrets liv er beskrevet i et foregående afsnit (fmf). Ingeborg døde 20/ i Sdr. Omme kun 33 år gammel. Jens Hansen var tvilling og blev født på gården Udde og døbt 20/ i Ansager kirke, men døde og blev begravet 24/ i Ansager kun 4 mdr. gammel. Maren Hansdatter var den anden tvilling og blev født på gården Udde og døbt 20/ i Ansager kirke. Også hun døde og blev begravet 3/ Ansager kun 3 mdr. gammel. Maren Hansdatter blev født på gården Udde og døbt 21/ i Ansager kirke. Hun blev gift 25/ i Sdr. Omme med enkemanden efter sin storesøster Ingeborg, ovennævnte sognefoged Jens Jensen. Ægteparret blev oldeforældre til Marie Laurine Nielsen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (fmf). Maren døde 25/ og blev begravet i Sdr. Omme 87 år gammel. Christiane Kirstine Hansdatter blev født på gården Udde og døbt 1/ i Ansager kirke. Hun passede og plejede sin syge mor inden hendes død 1796, men hendes videre skæbne er ukendt. (mfff) Christen Nielsen Vognstrup og (mffm) Anna Hansdatter, Snejbjerg-Vinding Se under "Karl Karstensens forslægt", afsnit mfff. 140 af 171

141 (mfmf) Christen Madsen (Kiempe) og (mfmm) Else Catrine Ottesdatter, Vind Se under "Karl Karstensens forslægt",, afsnit mfmf. (mmff) Jens Andersen (Feldberg) og (mmfm)n Maren Andersdatter, Timring Se under "Karl Karstensens forslægt",, afsnit mfmf. (mmmf) Niels Christian af Holsten og (mmmm) Else Marie Jonasdatter, Vildbjerg Se Karl Karstensens forslægt, afsnit mmmf. Laurine Marie Nielsens tiptipoldeforældre (fffff) Knud Jensen og Kirsten Krestensdatter, Ølgod Knud Jensen var sandsynligvis søn af Jens Nielsen af Topgaard i Strellev sogn og døde 22/ i Vallund Ølgod sogn. Han blev gift 23/ i Ølgod kirke med Birthe Nielsdatter, født ca Hun døde 9/ i Ølgod sogn 71 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Ellen Knudsdatter Dorthe Marie Knudsdatter (ffff) Jens Knudsen Sidsel Knudsdatter Niels Knudsen Christen Knudsen Christen Knudsen * Ølgod * Ølgod * Ølgod * Ølgod * Ølgod * Ølgod * Ølgod eft eft Ølgod 91 år gl. eft Egvad Ølgod - 2½ år gl Ølgod 5 år gl. Knud Jensen blev gift 23/ i Ølgod-Strellev med Birthe Nielsdatter, og han overtog sandsynligvis fæstet på Vallund Nørgård efter den tidligere fæster, Knud Christensens (død 30/5 1726). Gården hørte da under Østergård i Lyne sogn, men blev 1755 solgt til Lønborggård. Knud og Birthe fik i de følgende år syv børn: Ellen i 1727, Dorthe Marie i 1729, Jens i 1731, Sidsel i 1733, Niels i 1735, Christen i 1738 (død i 1740) og Christen i Fadderlisterne i kirkebogen tyder meget stærkt på, at Knud Jensen var en søn af Jens Nielsen på Topgård i Strellev. Jens Topgård stod fadder til fem af Knuds børn, og Knud bliver i øvrigt flere steder i kirkebogen benævnt "Knud Topgård". Ved Knud Jensen Vallunds begravelse 22/ er hans alder desværre ikke opgivet, så fødselsåret er ukendt, men må være tidligere end år Hans søn, Jens, overtog fæstet, og fæstebrevet fra Lønborggård er bevaret, hvor størrelsen af gården er angivet til 2 tønder 5 skæpper og 3 fjerdingkar hartkorn, og besætningen var 2 heste, 5 køer, 2 treårige stude, 2 andenårige stude og 14 får en ret betydelig gård. Enken, Birthe Nielsdatter, blev 71 år og blev begravet 19/ angiveligt 71 år gammel. Vedrørende børnene var den førstefødte, Ellen Knudsdatter, døbt 27/ og opkaldt efter farmoderen. Hun blev konfirmeret 5/ i Ølgod-Strellev, og hendes videre skæbne er ukendt. Dorthe Marie Knudsdatter blev døbt 9/ i Ølgod kirke og konfirmeret sammesteds 5/ Der er ikke fundet oplysninger om hendes videre skæbne. 141 af 171

142 Jens Knudsen blev døbt 8/ i Ølgod kirke, hvor han også blev konfirmeret 9/ Han blev gift 24/ i Ådum kirke med Kiersten Christensdatter og overtog Vallund Nørgård efter sin far. Ægteparret blev tipoldeforældre til Laurine Marie Nielsen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (ffff). Jens Knudsen døde 22/ år gammel. Sidsel Knudsdatter blev døbt 22/ i Ølgod kirke, hvor hun også blev konfirmeret 4/ Hun blev trolovet 30/ og gift 22/ med enkemand og fæstebonde Peder Nielsen fra den store gård Gredsbøl i Egvad sogn. Gården var på mere end 3 tønder hartkorn og tilhørte Lønborggård. Peder Nielsen, som da var landsoldat, fæstede gården 29/ efter sin far Peder Niels Mortensen. Peder må således have været nær 50 år gammel ved vielsen og havde mindst én datter Sidsel fra første ægteskab. Også i det nye ægteskab blev der født mindst én datter, Maren. Datteren Sidsel blev gift med Graven Pedersen, som overtog fæstet 1782, og i 1787 var Peder Nielsen død, mens Sidsel Knudsdatter var på aftægt på gården. I 1801 var hun ikke længere på gården og var sandsynligvis død i mellemtiden. De tre yngste børn, Niels Knudsen døbt 17/4 1735, Christen Knudsen døbt 9/ og Christen Knudsen døbt 23/9 1742, døde alle som små. To af begravelserne er indført i kirkebogen, men uden navns nævnelse. (ffmff) Søren Simonsen og (ffmfm) Maren Jensdatter, Sdr. Vium Søren Simonsen var søn af fæstebonden Simon Christensen. Han blev født 14/ på Brogård i Sdr. Vium sogn og døde på Lundsmark og blev begravet 25/ i Sdr. Vium 75 år gammel. Han blev gift 3/ i Sdr. Vium kirke med Maren Bondesdatter, født ca Hun døde og blev begravet i Sdr. Vium 9/ angiveligt 35 år gammel. Ægteparret fik følgende Brn: Else Sørensdatter * Sdr. Vium Sdr. Vium 86 år gl. Efter Marens død blev Søren Simonsen hurtigt gift igen i Kvong kirke 20/ med Maren Jensdatter, sandsynligvis født i Kvong. Hun døde og blev begravet i Sdr. Vium 28/ Ægteparret fik følgende Barn: (ffmf) Simon Sørensen * Sdr. Vium Sdr. Vium 59 år gl. Søren Simonsen var fæstebonden Simon Christensens ældste søn, og han blev født 14/ på Brogård i Sdr. Vium sogn. Hans mors navn er ikke angivet i kirkebogen, men hun fødte senere tre døtre, hvoraf den ene døde kun 16 dage gammel. Han voksede op på den betydelige fæstegård, Brogård i Sdr. Vium sogn, hvor hans far var mindst tredje generation på gården. Den var i 1688 ejet af Jens Holst på Tarm Bisgård, som havde overtaget den fra Lydumgård. Sørens mor døde 1736, og faderen er sidste gang anført i kirkebogen ultimo 1743, og hans begravelse er ikke anført. Søren Simonsen blev trolovet 23/ og gift 3/6 med den 33årige Maren Bondesdatter, som da sikkert trådte til som husmor på Brogård. Hendes oprindelse er usikker, men hun havde en søster, Kiersten Bondesdatter, som var gudmor til Søren og Marens datter, Else, da hun blev døbt 7/ i Sdr. Vium kirke. Et år senere døde Maren Bondesdatter imidlertid og blev begravet 9/ i Sdr. Vium angiveligt kun 35 år gammel. Søren Simonsen blev gift igen 20/ i Kvong kirke med Maren Jensdatter, hvis oprindelse er ukendt. Ægteparret fik først en dødfødt søn 11/2 1743, og året efter fik de 8/ en søn, 142 af 171

143 Simon, døbt i Sdr. Vium kirke. Men herefter fik de ikke flere børn, og Maren Jensdatter døde og blev begravet 28/ (alder er ikke anført i kirkebogen). Familien må have været ret velhavende, idet Sørens søn, Simon Sørensen, i 1787 er anført som ejer af Lundsmark ell. Lundsgård med sin 73årige far på aftægt. Næst efter godset Viumgård var Lundsmark langt den største gård i sognet og lå ca. 1 km sydøst for Sdr. Vium kirke. Søren Simonsen døde og blev begravet 25/ år gammel. Vedrørende Søren Simonsens og Maren Bondesdatters datter, Else Sørensdatter, blev hun døbt 7/ i Sdr. Vium kirke. Hun blev gift 21/ i Sdr. Vium kirke med den 26årige Jens Sørensen Allerslev. Ægteparret bosatte sig på en fæstegård i Sdr. Vium by, hvor de fik følgende børn: Maren i 1764, Ingeborg i 1766, Voldborg i 1771, Søren i 1774, Dorthe i 1776, Johanne i 1779, Christen i 1782, Niels i 1785 og Maren i Den ældste datter døde som 21årig i 1785, og den yngste søn Niels døde godt ½ år gammel. Der må have været et godt forhold mellem Else og hendes yngre halvbror, Simon; idet de to familier gentagne gange stod fadder til hinandens børn. Jens Allerslev døde og blev begravet 14/ år gammel. Else Sørensdatter kom på aftægt hos sønnen Christen på Storgård i Sdr. Vium, og hun døde 3/ år gammel. Søren Simonsens og Maren Jensdatters søn, Simon Sørensen, blev døbt 8/ i Sdr. Vium kirke og konfirmeret sammesteds i Som nævnt ovenfor overtog han den store gård Lundsmark efter sin far. Han blev gift med Kirsten Laugesdatter, og ægteparret blev tipoldeforældre til Laurine Marie Nielsen. Deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (ffmf). Søren Simonsen døde 13/ i Sdr. Vium 59 år gammel. (fmfff) Jens Jensen og (fmffm) NN Laugesdatter?, Sdr. Omme Jens Jensen var søn af fæstebonden Jens Pedersen og Maren Jensdatter. Han blev døbt 6/ i Sdr. Omme kirke og døde 9/ i Sdr. Omme kirkeby 58 år gammel. Han blev gift 28/ i Sdr. Omme kirke med Kirsten Jensdatter, født ca Hun døde i barselsseng 7/ i Sdr. Omme sogn kun 23 år gammel. Efter Kirstens død blev Jens Jensen gift igen før 1733 med NN Laugesdatter?, som overhovedet ikke er omtalt i kirkebogen. Måske hed hendes far Lauge og blev opkaldt 1736, hvor der også optræder en Dorthe Laugesdatter som fadder eller gudmor. Ægteparret fik følgende Børn: Kirsten Jensdatter (fmff) Jens Jensen Lauge Jensen Peder Jensen Jacob Jensen Olluf Jensen Maren Jensdatter * Sdr. Omme * Sdr. Omme * Sdr. Omme * Sdr. Omme * Sdr. Omme * Sdr. Omme * Sdr. Omme Hoven 68 år gl. Matriklen fra 1688 angiver, at der i Sdr. Omme kirkeby fandtes præstegården på godt 5 tønder hartkorn, en anden gård af omtrent samme størrelse samt to mindre gårde på godt 2 tønder hartkorn. En af de sidstnævnte var ejet af Hans Rotstrup på Juellingsholm med Jens Pedersen som fæster. Her blev Jens Jensen født og døbt 6/ Hans fars første kone, Maren Olufs143 af 171

144 datter, døde og blev begravet 5/ , hvorefter enkemanden, benævnt Jens Pedersen den ældre, blev gift igen 10/ i Sdr. Omme kirke med Maren Jensdatter fra Hvelplund. Ægteparret fik mange børn: Maren I 1688 (død 2 år gl.), Jacob i 1690 (død 1 uge gl.), Maren i 1691, Jacob i 1694, Jens i 1696, Mette i 1699 (død 10 mdr. gl.), Niels i 1701 og Peder i Jens Pedersen døde og blev begravet 29/ Selvom Jacob var den ældste søn, blev det åbenbart Jens, der overtog gården efter sin far. Jens Jensen blev gift 20/ i Sdr. Omme kirke med den 23årige Kirsten Jensdatter. Hun fik et dødfødt barn og døde selv i barselsseng og blev begravet 7/ Herefter må Jens Jensen være blevet gift igen; idet han 10/ fik døbt en datter, Kirsten Jensdatter. Hans kone er overhovedet ikke anført med navn i kirkebogen, men som vist ovenfor fik ægteparret syv børn, og mange af fadderne til dem kom fra Brande, som derfor sandsynligvis var konens fødesogn. Ægteparrets første søn Jens blev opkaldt efter farfaderen, og den næste kom til at hedde Lauge Jensen og kunne efter skik og brug være opkaldt efter morfaderen. Dertil kommer, at en Dorthe Laugesdatter var gudmor til Lauge. Jens Jensen døde og blev begravet 9/ år gammel. Vedrørende børnene er der kun fundet dåbsdata for de seks. Kun for den ældste søn, Jens Jensen, er der fundet oplysninger om hans liv. Han blev døbt 19/ i Sdr. Omme kirke, hvor han også blev gift 2/ med Abelone Gregersdatter fra Hvelplund og blev senere sognefoged i Sdr. Omme. Ægteparret blev tipoldeforældre til Laurine Marie Nielsen og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (fmff). (fmfmf) Gregers Jensen og (fmfmm) NN Christensdatter?, Sdr. Omme Gregers Jensen var en søn af fæstebonden Jens Hjøllund og Appelone Christensdatter. Han blev døbt 31/ i Sdr. Omme sogn og døde sammesteds 29/ år gammel. Han var først fæstebonde i Skovsende og fra ca i Hvelplund i Sdr. Omme sogn. Han blev gift før 1727 med NN Christensdatter?, som muligvis var datter af fæstebonden Christen Svendsen og Mette NN på Moesgård i Sdr. Felding sogn, Hun blev født ca og døde 3/ i Sdr. Omme 88 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Mette Gregersdatter Christen Gregersen (fmfm) Abelone Gregersdatter Jens Gregersen ' Sdr. Omme * Sdr. Omme * Sdr. Omme * Sdr. Omme Lindknud 85 år gl Sdr. Omme 67 år gl Timring - 81 år gl Sdr. Omme 82 år gl. Gregers Jensens far, Jens Hjøllund, er første gang anført 30/ i Sdr. Omme kirkebog, da han fik en søn, Peder, døbt, og han boede da i Stakroge. Tre uger senere blev hans hustru, Kirsten Pedersdatter begravet. Jens Hjøllund blev gift igen 15/ med Appelone Christensdatter, og de bosatte sig i Skovsende i Sdr. Omme sogn, hvor de i de følgende år fik to børn: Gregers i 1698 og Kirsten i Jens Hjøllund var sandsynligvis fæstebonde, og ægteparret må have været ansete folk; idet de gentagne gange stod fadder i Sdr. Omme kirke i 1698, i 1701, i februar, marts og maj 1703, i 1706, i 1708, i april og juni 1717, i 1719, i 1724, i 1725, i 1726, i 1727, i januar og april 1728, i 1732 og i Appelone døde i Bøvl og blev begravet 1/ i Sdr. Omme. Hun er her anført som Jens Hjøllunds hustru og ikke hans enke, hvilket skulle indebære, at Jens Hjøllund da stadig var i live. Hans begravelse er imidlertid ikke anført i kirkebogen. 144 af 171

145 Som nævnt ovenfor blev Gregers Jensen døbt 31/ i Sdr. Omme kirke. Som ung mand stod han også jævnligt fadder der i 1719, i 1720, marts og dec. i 1722, febr. og i juli 1724, i 1725 og i Han må være blevet gift senest i 1727; idet han 27/ fik en datter døbt Mette Gregersdatter i Sdr. Omme kirke, og han boede da i Skovsende i Sdr. Omme sogn. Navnet på hans kone er ikke anført nogen steder i kirkebogen, men noget tyder på, at hun kom fra Sdr. Felding. Svend Christensen Gosvigs kone var gudmor til det første barn, og han stod selv fadder til det næste barn. De to børn kom til at hedde Mette og Christen og var sandsynligvis efter tidens skik blevet opkaldt efter moderens forældre. Gregers kunne således have været en søster til Svend Gosvig, og hendes forældre kunne da have været Christen Svendsen og Mette NN på Moesgård i Sdr. Felding. Gregers havde sandsynligvis overtaget faderens fæstegård i Skovsende, og ægteparret fik her fire børn i perioden Omkring 1740 flyttede familien imidlertid til den noget større gård "Hvelplund" i Sdr. Omme sogn. Gregers Jensen døde og blev begravet 29/ år gammel. Hans enke døde og blev begravet 3/ år gammel. Vedrørende børnene blev Mette Gregersen døbt 27/ i Sdr. Omme kirke. Hun blev gift 20/ med den 32årige gårdmand Peder Nielsen fra Klelund i Lindknud sogn. Ægteparret fik to børn: Gregers i 1758 og Inger i 1762, og de var begge i hjemmet i I 1801 var sønnen blevet gift og havde overtaget gården, hvor hans ugifte søster også stadig opholdt, men forældrene kan ikke findes i folketællingen. Mette Gregersdatter døde og blev begravet 7/ år gammel. Christen Gregersen var det næste barn og han blev døbt 24/ i Sdr. Omme kirke. Han blev gift 9/ i Sdr. Omme kirke med Anne Nielsdatter fra Brande. Ægteparret bosatte sig på Hvelplund, hvor de i de følgende år fik seks børn: Gregers i 1758, Kirsten i 1759 (død 16 uger gl.), Anna Kirstine i 1760, Niels i 1763, Thomas i 1766 (død 7 måneder gl.), Kirsten i 1767 og Hans Christian i Ved folketællingen 1787 omfattede husstanden på Hvelplund ægteparret og tre af deres børn samt en voksen tjenestekarl. Christens kone, Anne Nielsdatter, døde og blev begravet 23/ år gammel, og Christen Gregersen døde og blev begravet 22/ Abelone Gregersdatter blev døbt 4/ i Sdr. Omme kirke, og hun blev gift sammesteds 2/ med den 22årige fæstebonde Jens Jensen fra Sdr. Omme kirkeby. Dette ægtepar blev tipoldeforældre til Laurine Marie Nielsen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (fmff). Abelone døde og blev begravet i Timring16/ år gammel. Jens Gregersen blev døbt 3/ i Sdr. Omme kirke. Han blev gift 1/ med Kirsten Hansdatter fra Østerby i Sdr. Omme sogn. Ægteparret flyttede sandsynligvis fra sognet og fik i de følgende år mindst tre børn: Gregers i 1760, Peder i 1768 og Kirsten i Kirsten Hansdatter døde sandsynligvis i forbindelse med den sidste fødsel; idet Jens Gregersen i 1787 var flyttet tilbage til Hjortlund i Sdr. Omme sogn og da var gift med den 54årige Else Pedersdatter. I hjemmet var desuden tre børn fra første ægteskab samt en voksen tjenestepige og en tjenestedreng. I 1801 boede ægteparret på en gård i Hvelplund sammen med deres ugifte datter samt en tjenestedreng. Jens Gregersen døde 15/ år gammel. (fmmff) Mogens Nielsen og (fmmfm) Ingeborg Hansdatter, Okslund i Lindknud Mogens Nielsens forældre var muligvis fæstebonden Niels Madsen og Maren Iversdatter. Han blev født ca. 1683, sandsynligvis i Lindknud sogn, og han døde 25/ i Okslund i Lindknud sogn - angiveligt 63 år gammel. Han blev gift før 1712 med 145 af 171

146 Ingeborg Hansdatter, født ca Hun døde 29/ på Udde i Ansager sogn angiveligt mere end 82 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: Anne Mogensdatter Karen Mogensdatter Ingeborg Mogensdatter (fmmf) Hans Mogensen Niels Mogensen Jens Mogensen * Lindknud * Lindknud * Lindknud *juni 1720 Lindknud? * Lindknud * Lindknud eft eft eft Ansager 53 år gl Lindknud 2 år gl. eft Ved matrikuleringen 1688 var der tre gårde i Okslund, og fæstebonden på en af dem var Niels Madsen, som meget vel kunne have været Mogens Nielsens far. Niels Madsen og hans kone, Maren Iversdatter, blev henholdsvis 82 og 80 år gamle og døde henholdsvis 15/ og 22/ Noget kunne tyde på en smitsom sygdom på gården; idet også Mogens Nielsen lille søn Niels døde og blev begravet 27/ Mogens Nielsen blev født ca. 1683, og som ung mand stod han påfaldende ofte fadder i Lindknud kirke i 1702, i 1704, i 1706, i juni og i aug og i Han blev gift før 1712 med den næsten jævnaldrende Ingeborg Hansdatter. Ægteparret bosatte sig i Okslund og Mogens Nielsen overtog sikkert fæstet fra sin far omkring De fik deres første barn døbt 26/6 1712, og de fik i alt seks børn. Familien var tilsyneladende velansete folk i sognet og var ofte repræsenteret som faddere i Lindknud kirke. Mogens Nielsen døde og blev begravet 25/ angiveligt 63 år gammel. Ingeborg Hansdatter levede endnu mange år, flyttede med sønnen Hans Mogensen til Udde i Ansager sogn, hvor hun døde og blev begravet 29/ angiveligt mindst 82 år gammel. Vedrørende børnene blev Anne Mogensdatter døbt 26/ i Lindknud kirke. Hun stod fadder i Lindknud kirke to gange i 1731 og blev gift 30/ i Lindknud kirke med Niels Lassen fra Jernvedlund i Jernved sogn. Desværre er kirkebøgerne fra før 1815 i dette sogn brændt, og ægteparrets videre skæbne er ukendt. Lillesøsteren Karen Mogensdatter blev døbt 17/ i Lindknud kirke. Hun blev gift sammesteds 18/ med Peder Hansen fra Risbøl. Ægteparrets videre skæbne er ukendt. Det tredje barn Ingeborg Mogensdatter blev døbt 24/ i Lindknud kirke. Hun stod fadder sammesteds i 1732, i 1735, i 1738 og i Hun blev gift 15/ i Lindknud kirke med Peder Sørensen fra Darum. Ægteparrets videre skæbne er ukendt. Det fjerde barn Hans Mogensen blev født omkring juni 1720 i Okslund i Lindknud sogn. Han blev gift 2/ i Ansager kirke med Sidsel Kirstine Nielsdatter fra gården Udde i Ansager sogn. Ægteparret blev tipoldeforældre til Laurine Marie Nielsen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (fmmf). Hans Mogensen døde og blev begravet 16/ i Ansager 53 år gammel. Det femte barn Niels Mogensen blev døbt 11/ i Lindknud kirke, men han døde kun 2 år gammel og blev begravet 27/ i Lindknud. Det yngste barn Jens Mogensen blev døbt 19/ i Lindknud kirke. Det var muligvis ham, der fik en datter Anna Johanne døbt 4/ i Lindknud kirke, men der er ikke fundet yderligere oplysninger om hans liv. 146 af 171

147 (fmmmf) Niels Nielsen Bundsgaard og (fmmmm) Maren Tonnesdatter, Ansager Niels Nielsen Bundsgaard var søn af gårdmand Niels Jensen og blev født 24/ på selvejergården Sejrup i Ådum sogn og døde 20/ på gården Udde i Ansager sogn 70 år gammel. Han blev gift 6/ i Ansager kirke med Maren Tonnesdatter, en datter af fæstebonden Tonnes Christensen og Anna Thomasdatter. Hun blev født ca. 1702, sandsynligvis på Udde i Ansager, og døde 12/ i Ansager 67 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: (fmmm) Sidsel Christine Nielsdatter * Ansager Thomas Christian Nielsen * Ansager Niels Nielsen * Ansager Sdr. Omme 65 år gl Grindsted 94 år gl Gesten 62 år gl. Niels Bundsgaards oprindelse er usikker, men iflg. alderen opgivet ved hans død, skulle han være født 24/ Hans oldebarn, Jens Jensen Kirkeby, har skrevet følgende om ham: Imidlertid kom her ofte paa sine Rejser den fiinklædte, i Aand og Legeme skjønt uddannede Ungkarl, Niels Bundsgaard. Han var trællefødt, men havde kjøbt sig fri for endeeel Aar siden og derpaa tjent som højtbetroet hos rige Adelsherrer. Hos disse havde han vundet saamegen Smag for det Fine, at han fandt Udd-Familien for bondeagtig. Dog friede han efter nogen Tid og Tvivlraadighed til Maren og fik Ja omtr Denne Niels Bundsgaard blev ret en velsignelse for familien. Med Dygtighed og i Kjærlighed forstod han at benytte og at omhegne den velstand, som boede her, og den holdt sig da ogsaa herhjemme, saalænge han levede. Ved sin udmærkede Moders Belæring havde Maren vel fattet et meget godt greb paa Huusbestyrelse, men forresten var hun meget karakteersvag og meget uforfaren i Verden; derfor troede hun Alle vel og kunde ikke selv vogte sig for egennyttige Bedragersker. Hendes Moder levede længe, hende til megen Nytte, efter hendes giftermål, og altid havde hun sin fortræffelige Mand, som vejledede hende med Skaansel gjennem Livet; "thi" sagde han, "al min jordiske Herlighed er hendes Ejendom". Ovenstående er skrevet ca. 140 år efter begivenhederne og er sikkert baseret på gamle familieoverleveringer. Det er meget subjektiv og næppe særlig troværdigt. I 1734 er Niels Bundsgård nævnt i et skiftebrev efter sin brors, Niels Nielsen Skodsbøls kone, Mette Jesdatter. Heraf fremgår det, at han havde en søster, Anne Nielsdatter, som var gift med fæstebonden Niels Madsen på Bundsgård i Ådum sogn død Iflg. den kendte lokalhistoriker Hans Wium Sørensens notater på Ådum Lokalarkiv var søsteren en datter af selvejerbonden Niels Jensen på gården Sejrup i Ådum sogn, og han må derfor også være far til Niels Bundsgård. I 1725 efter Niels Madsens død hed fæsteren på Bundsgård Niels Nielsen, som kunne være identisk med Niels Bundsgård. Han skulle således have overtaget fæstet efter sin afdøde svoger og deraf tilnavnet. Der var dog en meget stor aldersforskel mellem Niels Bundsgård og hans søster, som fik sine første børn få år efter Niels Bundsgårds fødsel. Der var derimod et rimeligt tidssammenfald mellem Niels Bundsgårds vielse 1729 til Maren Tonnesdatter fra gården Udde i Ansager sogn og salget af Bundsgård til selveje til Hans Christensen Rabæk ca Maren Tonnesdatters forældre var fæstebonden Tonnes Christensen og Anna Thomasdatter på den store fæstegård Udde, og hun var sandsynligvis enebarn og født ca på Udde. Familien var velanset i sognet, og Maren var i sine unge år gentagne gange gudmoder eller stod fadder til de nyfødte i sognet. Ægteparret flyttede ind på Udde, men Tonnes Christensen beholdt fæstemålet på halvdelen af gården. Den anden halvdel havde Povl Sørensen. Niels og Maren fik tre børn: Sidsel Kirstine i 1730, Thomas Christian i 1735 og Niels i I 1742 købte Niels Bundsgård begge halvdele af gården fra Ribe Hospital, og skødet er vist i det følgende: Skøde på Udde 19/ af 171

148 Christian Carlsen Gabell til Bramminge Ridder Kongl. Maj ts Gehime Raad Stifts Befalings Mand over Riber Stift og Amtmand over Riber Huus Amt, Og Hans Adolph Brorson Biskop over bemte Stift Giøre Vitterlig, at vi i allerunderdanigst følge af Kongl. Mai ts allernaadigste befaling dateret 4 Aug. 1741, og efter foregaaende lovlig Tinglysning og Proclamation haver bortsoldt Eendel af Riber Hospitals langt fraliggende Jordegods ved offentlig Auction holdet paa Varde Raadstue d. 17 Nov. og ved Skiernebroe d. 20 dito afvigte Aar Da og paa samme Auction Niels Bundsgaard, som højstbydende er blevet tilslagen efterskrevne Jordegods, og da de forn budne Penge 350 Rd. med Eet Aars Rente af Selvbem te Niels Bundsgaard er bleven betalt. Saa have vi paa Hospitalets Vegne herved skiødet og afhændet som vi og nu formedelst dette aldeeles sælger, skiøter og fra Hospitalet afhænder til bemte Niels Bundsgaard og hans Arvinger Efterskrevne Jordegods udi Lundenes Amt Øster Herret Aandssager Sogn Ude Bye ½ Gaard beboes af Tonnis Christensen ½ Do. som Povel Sørensen beboer Skylder Aarlig Smør?? Svin 1, Giesterie 2 M. 8 Sk. Skoupenge 1 M. 14 Sk. Marchpenge? 2 M 6 Sk. G? 5 M. bemte Gaard staaende for Hartkorn 5 Td. 6 Skp. 2 fdk. 2 Album. Hvilke forskrevne Gaard med ald dets Ejendom Bygninger Og Huuse, Herlighed Landgilde stedsmaal, sigt og sagnfald, ægte og Arbejde visse og uvisse Indkomster Rente og Rette tilleggelse, være sig af Ager Eng Krat Heede, Kiær og Moese Fiske Vand og Fægang, Tørvegrøft og Lyng slet, vaadt og tørt inden og uden Marcheski el, aldeeles intet undtagen i nogen Maader af hvis dertil af Alders Tiid lagt haver, og med rette bør dertil at ligge Velbemte Niels Bundsgaard og hans arvinger efter loven, maa og skal have nyde, bruge og beholde, samt sig saa nyttiggiøre, som hand eller de best veed, vil og kand, til Evindelig Arf og Eiendom, med lige Ret og Rettighed som Hospitalet det haft haver. Thi kiendes vi hermed at bem te Riber Hospital aldeeles ingen ydermeere lod, deel Ret eller Rettighed haver til alle udi bemt e Jordegods, eller nogen dertil med rette henhørende Herlighed, men alt sammen som forskrevet staar til Evindelig Uryggelig og Uigienkaldelig Arf og Eiendom i alle optænchelige Maader at følge bem te Niels Bundsgaard og hans Arvinger for skrevne Jordegods for hver Mands tiltale, som derpaa med rette kunde have noget at siige Og hvis Noget deraf Ved Lov eller Dom formedelst Vanhiemmelse brøst skulle blive Niels Bundsgaard eller Arvinger fravunden, skal det inden sex Uger efter Dessen lovlig tilkiendgivelse og bevisning blive af Hospitalet skadesløs erstattet. Til bekræftelse under vores Hænder og Zigneter. Bramminge og Ribe d. 19 Martii Ao 1742 C.C.Gabel H.A.Brorson Svigerfaderen Tonnes Christensen, hvis kone nylig var død, gik på aftægt på gården og levede endnu 9 år på gården. Han blev begravet 28/ år gammel. I 1760 overdrog Niels Bundsgård Udde til svigersønnen Hans Mogensen, som havde en gård i Okslund i Lindknud sogn. Kort tid derefter døde han og blev begravet 27/ i Ansager. Iflg. oldebarnet Jens Kierckebye blev enken kort tid efter fundet død, muligvis myrdet, på en toft nær gården. Det må imidlertid være en skrøne; idet "Maren Thomasdatter (Tonnesdatter?) fra Udde, gammel 67 år" iflg. kirkebogen blev begravet 12/ i Ansager. Børnene fra Udde klarede sig godt. Sidsel Kirstine Nielsdatter var ældst og blev døbt 29/ i Ansager kirke, hvor hun også blev konfirmeret Hun blev gift som 20årig, 2/ , med gårdmand Hans Mogensen fra Okslund i Lindknud sogn. Ægteparret blev tipoldeforældre til Laurine Marie Nielsen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (fmmf). Hun døde 26/ år gammel. Thomas Christian Nielsen blev døbt 20/ i Ansager kirke, hvor han også blev konfirmeret 18/ Han blev gift 6/ i Grindsted kirke med den 21årige Mette Marie Christensdatter fra Grindsted. De nygifte bosatte sig i Grindsted muligvis hos brudens forældre, og fik her følgende børn: Anna i 1762, Christen og Niels i 1764, Bodil Marie i 1767, Niels og Anna i 1770 og Niels i Tre af børnene døde dog kort tid efter fødslen. I 1774 var familien flyttet til Tiphede i Ansager sogn, hvor de 10/ fik døbt en søn, Niels Bundsgaard. I 1784 købte Thomas Christian to gårde i Dal i Grindsted, afhændede igen halvdelen af den ene og indlemmede resten af jorden i den anden gård og fik derved den største gård i Dal på over 3 tønder hartkorn. Her fik ægteparret yderligere tre børn: Anna Marie og Niels Christian i 1779 samt Niels i Den ene af tvillingerne døde dog kun 8 dage gammel. Ved folketællingen 1787 var fem af børnene i hjemmet. I 1800 overdrog Thomas Christian gården til sin yngste søn, Niels, og gik på aftægt i et hus ved gården. Begge ægtefæller blev meget gamle selvom Mette Marie 148 af 171

149 havde født 11 børn, hvoraf 3 hold tvillinger. Thomas Christian Nielsen døde 31/ i Grindsted 94 år gammel. Enken flyttede til sin søn, Niels, på "Silkeborg" i Grene sogn, men døde allerede 28/ år gammel. Jens Kierckebye har skrevet følgende meget subjektive beretning om sin mormors bror, Thomas Christian Nielsen, der af sin far, Niels Bundsgård, skulle have modtaget 1000 rigsdaler som forskudsarv: Thomas Christian ægtede en Møllerdatter, Mette Marie, hvis Fader nok havde udlovet en større Medgift til hende end hun fik, hvilket Thomas ofte bebrejdede hende; thi deres Samliv var ikke ret kjærligt. Ogsaa han prøvede Studeprangeriet noget; men da han ikke var meget entreprenent, drev han det aldrig vidt, og konserverede sin Formue. Til forskjellige Tider var han ejer af adskillige Bøndergaarde, hvilke plejede at forfalde under hans Hænder, fordi han ikke nænnede af bekoste dem ordentligt vedligeholdte. - Ved Glasset blev hans Aand ganske aristokratisk, og han fortalte da om sine Forfædres Storhed og sit eget Værd, de klogere Bønder til saadan Morskab i Svirelagene, at de gjerne forærede ham de to første glas, for at faae ham i varme, da han saa derefter gjerne kunde spendere en Pægl, ja somtid en heel Pot, naar der vare Lagsbrødre, som ret forstode, hvordan han maatte ægges. - Der fortælles endnu flere naragtige Historier om ham i Grindsted Sogn, hvor han levede som aftægtsmand de første 29 Aar af indeværende Aarhundrede. Han fik fem af sine Børn vel etablerede i Bøndergaarde og de tre af dem. Niels Møller, Anne og Bodild, bleve meget dygtige Mennesker. Bodild levede dog i smaa Kaar, og hendes Afkom er tildeels fattig; men Anne blev en riig Kone, og hendes endnu levende Børn eller Børnebørn ere nok alle velhavende. Niels Nielsen blev døbt 19/ i Ansager kirke, hvor han også blev konfirmeret 29/ Også ham har Jens Kierckebye beskrevet som citeret i det følgende: Den yngre Niels Bundsgaard blev et skarpt Modbillede af sin Broder. Forinden 1768, da han bosatte sig i Gjesten, hvor han forblev, flyttede han omkring til forskjellige Bøndergaarde og ejede sommetider flere end én ad gangen. Han havde for Skik at kjøbe forsømte Gaarde, forfremme deres Avl og forbedre eller oppudse deres Bygninnger, at han kunde afhænde dem med Fordeel. Ogsaa han drev drev Kvægprangeriet som saamange Velhavende, og han drev det meget ivrigere end hans Broder, og paa en meget bedre Basis end hans Svoger, Hans Mogensen; thi saasom han altid var vel forsynet med Ejendomsgaarde, kunde han der græsse eller fodre et Antal Kvæg: ogsaa kjøbte han sjælden flere sammen paa én Tid, end at han kunde beholde dem selv; ifald Salgspriserne sank uformodentligt saa dybt, at han skulde tabe Penge ved strax at sælge dem. Denne Niels Bundsgaard havde en saare dygtig Kone, og de vare begge højagtede Bønder. De førte et lykkeligt Samliv. Flere af deres Børn døde efterhaanden i Ungdommen. Ikkun to af dem oplevede at blive gifte, og disses hele endnu levende Afkom boer heromkring ved Kolding-egnen. De ere mærkeligt velhavende alle sammen, nogle endog rige som Bønder betragtede. Niels Nielsen må være blevet gift omkring 1762 med Sidsel Nielsdatter; idet ægteparret 29/ fik døbt en datter, Anna, i Lindknud kirke, hvor begge Niels'es forældre var faddere. De boede da på en gård i Adserbøl i Lindknud. Iflg. Koldinghus Birks skøde- og panteprotokol havde Niels også fået skøde på en lille ejendom i Fiskerhuse i Hejnsvig sogn. Ægteparret fik 3/ en søn, Niels, døbt i Lindknud kirke, hvor bl.a. broderen Thomas Christian stod fadder. Senest 1768 flyttede familien til en gård i Vester Gesten; idet de fik tvillingerne, Marie og Else, døbt 12/ i Gesten kirke. Familien blev nu i Vester Gesten og fik i de følgende år børnene: Niels i 1771, Niels i 1773, Anders i 1775, Anna Catharine i 1778 og Anna Catharine i Næsten halvdelen af børnene døde som små, og ved folketællingen 1787 var husstanden på gården følgende: Ribe, Anst, Gesten, Vester Giesten, Vester Giesten,, FT-1787, C6062 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Niels Bundsgaard 49 Gift Mand Gaardmand Zidsel Nielsdatter 45 Gift Koun [ Kone ] Anna Nielsdatter 21 Ugift 1 Datter Niels Nielsen 15 1 Søn Niels Nielsen 13 1 Søn Anders Nielsen 10 1 Søn Anna Chatrine [ Nielsdatter ] 7 1 Datter 149 af 171

150 Jens Pedersen Maria Laursdatter Ugift Enke Tienest-Karl Moder Aftægts Kone Specielt folketællingen 1801 tyder på, at det var en meget betydelig gård; idet der foruden gårdmanden og tre voksne sønner var en voksen tjenestekarl og to tjenestedrenge på gården. Niels Nielsen Bundsgård døde 10/ år gammel, og syv år efter, 27/ døde enken Sidsel Nielsdatter - 66 år gammel. 150 af 171

151 Laurine Marie Nielsens tiptiptipoldeforældre (ffffff) Jens Nielsen Topgaard og (fffffm) Ellen Knudsdatter, Strellev Jens Nielsen Topgaards oprindelse er ukendt, men han må være flyttet til sognet omkring Han var fæstebonde på Topgaard i Strellev sogn og døde og blev begravet 8/ i Strellev sogn. Han var gift første gang med Ellen Knudsdatter, født ca Hun døde 25/ i Strellev sogn 48 år gammel. Ægteparret fik mindst følgende Børn: (fffff) Knud Jensen Christen Jensen Gertrud Jensdatter Gertrud Jensdatter Niels Jensen *ca Strellev *ca Strellev *ca Strellev * Strellev * Strellev Ølgod Ølgod Strellev 7 år gl. eft i Ådum? Ølgod 46 år gl. Jens Topgaard blev gift igen før 1720 med Dorthe Sørensdatter?, født ca Hun døde 8/ som enke hos sin søn Søren på Topgaard i Strellev sogn 87 år gl. Ægteparret fik følgende Børn: Søren Jensen Thomas Jensen * Strellev * Strellev Strellev 82 år gl. eft Jens Nielsen Topgård er første gang anført i Strellev kirkebog 16/3 1712, da han fik en 7årig datter begravet. Da ægteparret dengang allerede havde fået mindst tre børn, må familien have været tilflyttere fra et andet sogn og overtaget fæstet på Topgård i Strellev sogn. Her fik de yderligere mindst to børn, inden Jens Nielsens kone, Ellen Knudsdatter, døde og blev begravet 25/ kun 48 år gammel. Jens Nielsen blev gift igen før 1720 og fik yderligere to sønner. Hustruen hed Dorthe, og da hendes første søn kom til at hedde Søren - sandsynligvis opkaldt efter morfaderen - var hendes efternavn sikkert Sørensdatter. Jens Nielsen Topgård døde og blev begravet 8/ i Strellev. Enken levede endnu mange år og døde og blev begravet 8/ angiveligt 87 år gammel. Jens Nielsen Topgårds og Ellen Knudsdatters tre ældste børn er ikke anført som døbt i Ølgod/Strellev kirkebog, og de må således være døbt i et andet sogn. Der kan dog næppe være tvivl om familieskabet; idet faderen og søskende gentagne gange stod fadder for hinandens børn. Knud Jensen og Christen Jensen var sandsynligvis de ældste. Alderen ved deres død er ikke angivet i kirkebogen, og året for deres fødsel kan derfor kun skønnes på grundlag af tidspunktet for deres giftermål, som for Knud var 23/ og for Christen ca Et godt skøn må nok være, at de blev født omkring århundredskiftet. Knud Jensen blev gift 23/ med Birthe Nielsdatter og fik Vallund Nørgård i fæste. Ægteparret blev tiptipoldeforældre til Laurine Marie Nielsen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (fffff). Christen Jensen Topgård var gift inden 1/1 1728; idet han da fik døbt en søn, Jens, i Ølgod kirke med bl.a. faderen Jens Topgård og broderen Knud Jensen som faddere. Ægteparret boede i Vallund i Ølgod sogn sandsynligvis som fæstebønder, og fik mindst tre børn: Jens i 1727, Rasmus i 1730, Rasmus i 1735 og Mads i Christen Topgård døde og blev begravet 2/ af 171

152 Gertrud Jensdatter blev født ca Hun døde kun 7 år gammel og blev begravet 16/ i Strellev. Samme år blev endnu en datter født og blev opkaldt efter sin afdøde søster Gertrud og døbt 31/ i Strellev kirke. Hun stod fadder 10/ og blev gift 5/ i Strellev kirke med den 42årige gårdmand og enkemand Niels Madsen fra Gyris i Ådum sogn. Niels Madsen havde allerede da mindst fire børn og med Gertrud fik han yderligere syv børn: Karen i 1734, Dorthe i 1734, Ellen Marie i 1736, Jens i 1739, Gertrud Marie i 1742, Christian i 1748 og Veste i Niels Madsen døde og blev begravet 6/ angiveligt 71 år gammel. Enkens, Gertrud Jensdatters videre skæbne er ukendt. Niels Jensen blev døbt 21/ i Strellev kirke. Han blev trolovet 9/4 1733, med sin far som forlover, og gift 11/ i Strellev kirke med den 31årige Karen Christensdatter. Ægteparret blev fæstebønder på Vanggård i Vallund i Ølgod sogn og fik der to børn: Kirsten i 1735 og Jens i Niels Jensen døde og blev begravet 21/ år gammel. Fæstet på Vanggård overgik til datteren Kirstens mand Jens Christensen. Iflg. Olsen, Tage 1988 døde Niels Jensens enke i år gammel. Jens Nielsen Topgårds og Dorthe Sørensdatters ældste søn Søren blev døbt 21/ i Strellev kirke. Efter faderens død overtog han fæstet på Topgård og blev 15/ gift i Strellev kirke med den kun 17årige Else Pedersdatter fra Adsbøl. Ægteparret fik tre børn: Jens i 1750, Dorthe Marie i 1755 og Maren i 1763 (død i 1768). Else Pedersdatter døde og blev begravet 9/ år gammel. Enkemanden Søren Jensen blev trolovet 2/ og gift igen 25/ med den 30årige Anna Pedersdatter fra Mosbøl i Strellev sogn. Omtrent samtidig blev Topgård overtaget af sønnen Jens, og faderen flyttede til Klatrebel i Strellev sogn, hvor han fik endnu en søn Christian Peder i Søren Jensen Topgård døde og blev begravet 30/ år gammel. Jens Topgårds yngste søn Thomas Jensen blev døbt 19/ i Strellev kirke, hvor han også blev konfirmeret 1/ Hans videre skæbne er ukendt. (ffmfff) Simon Christensen og (ffmffm) Else Christensdatter, Sdr. Vium Simon Christensen var søn af fæstebonden Christen Sørensen og Maren Simonsdatter. Han blev født på Brogård og døbt 3/ i Sdr. Vium kirke, og han døde efter 1743 sandsynligvis i Sdr. Vium. Han overtog fæstegården efter sin far og blev gift 24/ i Kvong kirke med Else Christendatter, en datter af gårdmand Christen Nielsen og Voldborg Nielsdatter. Hun blev født på Vestergård i Åsted, døbt 26/ i Kvong kirke og døde og blev begravet 30/ i Sdr. Vium 50 år gammel. Ægteparret fik følgende Børn: (ffmff) Søren Simonsen Voldborg Simonsdatter Maren Simonsdatter Maren Simonsdatter * Sdr. Vium * Sdr. Vium * Sdr. Vium * Sdr. Vium Sdr. Vium 74 år gl Kvong 53 år gl Sdr. Vium 1 md. gl. eft Brogård var en stor fæstegård i Sdr. Vium sogn på ca. 6 tønder hartkorn og var delt mellem to fæstebønder. I 1664 var gården ejet af Lydumgård, og den ene fæster hed Søren Lassen, som døde og blev begravet 11/ I 1666 måtte den gældsplagede Lydumgård overdrage de to store gårde Lundsmark og Brogård i Sdr. Vium til Jesper Hansen Holst på Tarm Bisgård. I 152 af 171

153 1688 hed den ene fæster Christen Sørensen, som sandsynligvis var Søren Lassens Søn og havde overtaget fæstet efter sin far død. Christen Sørensen blev 2/ gift med Maren Simonsdatter, og de fik mindst to sønner: Søren i 1687 og Simon i Det blev Simon Christensen, der overtog fæstet efter sin far, med forældrene på aftægt i mange år. Christen Sørensen døde og blev begravet 7/ år gammel, og enken, Maren Simonsdatter, døde og blev begravet dec angiveligt 93 år gammel. Simon Christensen stod fadder i 1710 i Sdr. Vium kirke, og han blev trolovet 22/ og gift 24/ i Kvong kirke med den 26årige gårdmandsdatter Else Christensdatter. Hendes far var rytterbonden Christen Nielsen og Voldborg Nielsdatter på Vestergård i Åsted i Kvong sogn. Det var en stor gård på mere end 7 tønder hartkorn og delt mellem to fæstere. De nygifte flyttede sandsynligvis ind på Brogård sammen med Simons forældre, og her fik de en søn og tre døtre: Søren, døbt 14/ og opkaldt efter sin oldefar, Voldborg 1715 opkaldt efter sin mormor, Maren i 1719 (død i 1719) opkaldt efter sin farmor - og Maren 1721 opkaldt efter sin døde lillesøster. Ægteparret var sikkert ansete folk i sognet og stod gentagne gange fadder til naboernes børn. Else Christensdatter døde og blev begravet 30/ i Sdr. Vium 50 år gammel. Simon Christensen Brogård er sidste gang anført i kirkebogen 1743, da han var til alters, men hans begravelse er ikke anført. Vedrørende børnene blev Søren Simonsen døbt 14/ i Sdr. Vium kirke. Han overtog Brogård efter sin far og blev gift 3/ i Sdr. Vium kirke med Maren Bondesdatter, som imidlertid døde og blev begravet 9/ kun 35 år gammel. Han blev gift igen 20/ i Kvong kirke med Maren Jensdatter. Dette ægtepar blev tiptipoldeforældre til Laurine Marie Nielsen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (ffmff). Søren døde og blev begravet 25/ i Sdr. Vium 74 år gammel. Næste barn var Voldborg Simonsdatter, som blev døbt 5/ i Sdr. Vium kirke. Hendes første ægteskab er ikke fundet, men manden døde før 1752, da hun blev gift anden gang 2/ med sin fætter Christen Christensen fra sin mors, Voldborg Christensdatters, fødegård, Vestergård i Åsted i Kvong sogn. Her blev Voldborg nu husmor, som hendes mormor havde været tidligere. Meget tyder på et slægtsskab mellem familien på Brogård og familien på Lundsmark; idet de stod fadder til hinandens børn, og Voldborgs trolovelse skete samme dag som sønnen Christen Jensen fra Lundsmark blev trolovet med sin kusine Maren Christensdatter i Åsted. Voldborg og Christen fik først en søn i 1755, Christen, der døde kun 3 uger gammel, derefter en dødfødt pige i 1756 og endelig endnu en pige, Else Marie, i Voldborg døde og blev begravet 23/ i Kvong 53 år gammel. Enkemanden, Christen, blev gift igen med den jævnaldrende Maren Christensdatter, og dette ægtepar var i 1787 gået på aftægt og havde overdraget gården til Christens datter Else Marie og hendes mand Lars Christensen. Christen Christensen døde og blev begravet 13/ år gammel. Det tredje barn Maren Simonsdatter blev døbt 4/ i Sdr. Vium kirke, men døde kun en måned gammel. Den næste datter Maren Simonsdatter blev opkaldt efter den afdøde ved dåben 5/ i Sdr. Vium kirke. Hun stod i 1740 fadder til sin niece Else, men hendes videre skæbne er ukendt. (fmfmff) Jens Hjøllund og (fmfmfm) Appelone Christensdatter, Sdr. Omme Jens Hjøllund kom muligvis fra Arnborg sogn og må være født omkring 1670 og levede til efter Han kom til Stakroge og blev der gift før 1696 med 153 af 171

154 Kirsten Pedersdatter, sandsynligvis en datter af fæstebonden Peder Mogensen i Stakroge. Hun kan være født omkring 1670 og døde 20/ i Sdr. Omme efter en svær fødsel. Ægteparret fik følgende Børn: Peder Jensen * Sdr. Omme Sdr. Omme 5 uger gl. To måneder efter konens død blev Jens Hjøllund gift igen 15/ i Sdr. Omme med Appelone Christensdatter, af ukendt oprindelse, men født ca sandsynligvis i Skovsende. Hun døde 1/ i Sdr. Omme angiveligt 75 år gammel Ægteparret slog sig ned i Skovsende, men flyttede ca til Bøvl. De fik følgende Børn: (fmfmf) Gregers Jensen Kirsten Jensdatter * Sdr. Omme * Sdr. Omme Sdr. Omme 78 år gl Sdr. Omme 41 år gl. Jens Hjøllund fra Stakroge er anført første gang i Sdr. Omme kirkebog 30/8 1696, hvor han fik døbt en søn Peder. Tre uger efter døde hans kone, Kirsten Pedersdatter, og blev begravet 20/ Også sønnen døde og blev begravet 7/ Samme år, 11/ , blev Jens Hjøllund trolovet og gift 15/ med den 32årige Appelone Christensdatter. Ægteparret bosatte sig i Skovsende i Sdr. Omme sogn sandsynligvis som fæstebønder og fik der to børn: Gregers i 1698 og Kirsten i Familien var ofte faddere til naboernes børn og var således tilsyneladende ansete folk i sognet. Ægteparret flyttede på et tidspunkt til Bøvl i Sdr. Omme sogn, hvor Appelone døde og blev begravet 1/ angiveligt 75 år gammel. Hun blev her benævnt som "Jens Hjøllunds hustru", og han må derfor stadig have været i live, men hans begravelse mangler i kirkebogen. Vedrørende Jens Hjøllunds og Appelones børn blev Gregers Jensen døbt 31/ i Sdr. Omme kirke. Han blev gift før 1727 og blev tiptipoldefar til Laurine Marie Nielsen. Hans liv er derfor beskrevet i et foregående afsnit (fmfmf). Han døde og blev 29/ begravet i Sdr. Omme 78 år gammel. Hans lillesøster, Kirsten Jensdatter, blev døbt 14/ i Sdr. Omme kirke. Hun blev gift 19/ med Thomas Jensen fra Bøvl. Ægteparret bosatte sig i Bøvl og fik der seks børn: Morten i 1736, Jens i 1739, Appelone i 1742, Maren i 1746, Peder Christian i 1752 og Peder i Kirsten Jensdatter døde i barselsseng og blev begravet 2/ år gammel. De første tre børn blev født i Bøvl, mens Maren blev født i Stakroge, Peder Christian på Hvelplund og Peder i Skovsende. De var således muligvis fæstebønder i Bøvl, men mistede gården omkring 1744 og ernærede sig derefter som tjenestefolk og daglejere. (fmmmmf) Tonnes Christensen og (fmmmmm) Anna Thomasdatter, Ansager Tonnes Christensen var søn af fæstebonden Christen Sørensen og NN Poulsdatter. Han blev født ca i Foersum i Egvad sogn og døde 28/ på gården Udde i Ansager sogn 82 år gammel. Endnu i 1702 var han jordejer i Foersum; idet han udstedte et pantebrev mod sikkerhed i anparter af 3 gårde i Foersum. Samme år, 24/1, fik han fæstebrev på halvdelen af Udde i Ansager sogn betinget af, at han gav nødtørftig livsophold til den tidligere fæster og hans kone samt giftede sig med datteren Anna Thomasdatter, en datter af fæstebonden Thomas Nielsen og NN Eskesdatter. Hun blev født ca. 1668, sandsynligvis på Udde, og døde sammesteds 20/ år gammel. Ægteparret fik mindst et 154 af 171

155 Barn: (fmmmm) Maren Tonnesdatter *ca Ansager Ansager 67 år gl. Tonnes Christensen og Anna Thomasdatter var tipoldeforældre til Jens Kirkeby Jensen, som i en artikel (Kierckebye, J ) har fremført et familiesagn, hvor Tonnes skulle være født på gården Udde, og Anna skulle være af adelig herkomst fra familien Norby fra godset Urup. Slægtsforskeren Hans Viuf-Sørensen har ved fremragende arkivarbejde gennemhullet dette sagn. Udde var ikke nogen selvejergård som påstået i sagnet, men en stor fæstegård på mere end 5 tønder hartkorn under Ribe Hospital. Der var to fæstere i 1688: Thomas Nielsen og Mette Hansdatter antagelig enken efter Oluf Eskesen. Thomas Nielsen var tilsyneladende en af de førende mænd i sognet. Således var han sammen med præsten i Ansager og to andre af sognets bønder med til at fordele kirkens stolestader mellem sognets beboere. Hans halvdel af fæstet på Udde var før år 1700 blevet delt mellem ham og Eske Thomsen, som sandsynligvis var hans søn, der imidlertid døde ca I 1702 havde han datteren, Anna, som blev gift med Tonnis Christensen mod, at han overlod ham fæstet på halvdelen af Udde (iflg. nedenstående fæstebrev). Fæstebrev 1702 på Udde fra Ribe Hospital til Tonnis Christensen Paa Hans Kongl. Maits Allernaadigste arve Konge og Herre, da og Riber Closter og Hospitals vegne, hafver Jeg underskrevne Morten Hendrichsen Erendorpf Forstander for ermelte Closter og Hospital sampt det underliggende Jordegods stæd og fæst, saa og hermed Stæder og Fæster Tonnis Christensen af Foersum dend Halvgaard i Ude som Tonnis Nielsen og salig Eske Tommsen hafde i fæste som til samme er bleven opladt formedelst hand skal Egte Tonnis Nielsens datter Anna Tonnisdatter og gifve baade hendis Fader og moder nødtørftig lifsophold, efter deris der om forordnede Contract, hvilken forskrefne halve gaard ermelte Tonnis Christensen maa eiede og bruge hans lifs Tiid, med ald dend rettighed som der tilliger, og af Arilds tiid tilliget hafver, i hvad nafn det have kand, inted undtagen i nogen maader. Dog med Efterskrefne Conditioner, at hand trolig i rette Tiider her i Clostered leverer dend Sædvanlige Landgilde ud i gode vægtige? Species som dend staar for, og ellers rettelig efter Hosbemelte Hans Kongl. Maits Lou og Forordninger, og inted formindsker eller bortselger af Gaardsens tilligende grund og Eiendom men forbedrer Steden med bygning, og holder dend forsvarlig vedlige, og Aggermarken ved sin Grøde, og svarer mig og efterkommere ved voris Fuldmegtiger hørrig og lydig, og icke fæster noget videre paa anden Nafn uden vorris Villie og Samtøcke. Saa fremt hand forseer sig imod nogen af forskrefne Pungter, Da at straffis paa P? og Midler efter forseelsen, og have dette fæste forbrudt. Til alt forskrefen at bekræfte hafver ieg min Haand her underskrefvet, og mit Seil? hos?. Datum Riiber Closter Dend 24de Janv ?endorph L.S. Som det fremgår af fæstebrevet, kom Tonnes Christensen fra Foersum i Egvad sogn. Hans forældre var den velhavende fæstebonde Christen Sørensen og N.N. Poulsdatter, og han havde to brødre Jens og Poul Christensen. Den rige borgmester i Ringkøbing, Jep Jepsen Tarm, var moderens farbror. Da Tonnes kom til Udde havde han endnu jordegods i Egvad sogn; idet han 1/ udstedte et pantebrev på 80 rigsdaler med pant i tre mindre gårde i Foersum. Der var ingen kirkebog i Ansager sogn, da Tonnes Christensen og Anne Thomasdatter blev gift. De fik mindst et barn, Maren Tonnesdatter. Husstanden på Udde kom også til at omfatte aftægtsfolkene: Marens forældre og muligvis Tonnes mor. Marens mor, Anne Thomasdatter, døde sandsynligvis før 1709, da kirkebogen startede, men faderen Thomas blev nær 90 år og blev begravet 2/ Tonnes mor er 31/ anført som fadder i kirkebogen, men hendes begravelse er ikke fundet. Tonnes blev hurtigt en af de førende mænd i sognet og var i 1714 præstens medhjælper og var sammen med præsten og en anden gårdmand med til at dømme en mand, som havde anstiftet uroligheder under en trolovelse i kirken angående retten til en kirkebænk. Familien på Udde især datteren, Maren Tonnesdatter, er stærkt repræsenteret på fadderlisterne i Ansager kirkebog. Tonnes Christensens hustru, Anna Thomasdatter, døde og blev begravet 20/ angiveligt 72 år gammel. Ægteparret var da gået på aftægt på gården hos datteren Maren og svigersønnen Niels Nielsen Bundsgård. Tonnes døde og blev begravet 28/ angiveligt 82 år gammel. 155 af 171

156 Vedrørende datteren Maren Tonnesdatter blev hun sikkert født kort tid efter forældrenes vielse. Hun blev gift 6/ med den 39årige Niels Nielsen Bundsgård fra Ådum sogn. Ægteparret blev tiptipoldeforældre til Laurine Marie Nielsen, og deres liv er beskrevet i et foregående afsnit (fmmmf). Maren Tonnesdatter døde 12/ Ansager 67 år gl. 156 af 171

157 Appendiks 1: Søren Stokvad fra Tvis 157 af 171

158 158 af 171

159 Appendiks 2: Gården Feldberg i Timring sogn Gården Feldbjerg i Timring sogn - Slægtshistorie og lokalhistorie med tilknytning til Feldbjerg i Timring sogn. Feldbjerg ligger i Timring sogn mellem to grene af Sønderbæk og mod nord grænsende til Rødding i Vildbjerg sogn. Konrad Understrup skriver: Gaarden Feldbjerg ligger ejendommeligt ved Sønderbæk mellem Vildbjerg og Timring, som løber ud i Rødding Aa, og denne Beliggenhed har givet Gaarden Navn, idet Fel eller Feld betyder Vadested. Vest for Feldbjerg er en hel opstemt Mølledam at se til, men for 100 Aar siden kørte man gennem Bækken, hvor nu Dæmningen er. Og Vejen gik den Gang, mærkelig nok, øst om Gaarden og vringlede om til Vadet. Der findes sporadiske optegnelse om Feldbjerg langt tilbage i tiden. I en indberetning fra præsten 1638 står der: Themmering sogen leger udi Ulborg herrit. Først en gaard Thipheede,... Noch Felbierg, huor der findis tho becke, en kaldis Synderbeck och den anden Felbierg beck, och saa icke mere. I forbindelse med opmålingen af landet, som forberedelse til matriklen 1688, blev Timring sogn opmålt i Her står: Feldberg. Der avles 10 Læs Mosehø. Kan græsses 10 Høvder. Tilh. Anna Dyre, beboes af Jens Jensen. Ingen Mølle. I 1747 var Feldbjerg beboet af Anders Jensøn. Ungkarl Jens Andersen fra Sønder Felding var 30 år og kusk på Møltrup, da han den 11. juni 1784 i Timring Kirke blev viet til pigen Maren Andersdatter. Hun var født 1762 i Birkmose i Timring sogn, hvor hendes forældre, Anders Nielsen Lustrup og Maren Madsdatter havde en gård i fæste. Vi må forestille os, at Jens og Maren efter brylluppet har fået Feldbjerg i fæste, for ved folketællingen i 1787 er de gårdbeboere dér. I årene fik de syv børn, hvoraf de to ældste døde i barnealderen. Jens og Maren blev selvejere da Christen de Linde på Møltrup i 1791 solgte sine bøndergårde til fæsterne. Jens købte Feldbjerg for 360 rigsdaler og udstedte en panteobligation til de Linde på 350 rigsdaler med en forrentning på 4%. Feldbjergs hartkorn var 2 Tønder 5 Skæpper 2 Fierdingkar 2 Album. Bygningerne bestod i hele Jens Andersens tid af et stuehus i syd og et mindre hus i vest. I 1807 foretog man udskiftning af Timring sogns hede og anden jord vest for åen. På foranledning af landinspektør Hyldgaard mødtes jordejerne med oberst de Linde i spidsen på Møltrup tirsdag den 10. februar kl. 9 medbringende dokumentation for deres ejendom. Det ser ud til, at man hurtigt blev enige om fordelingsplanen, hvori der om Feldbjerg står: Feldberg faar sin Hjemlod mellem begge sidstmeldte Lodder og Udskellet i vester til Brønnings Høj. Samtidig blev der anlagt ny vej: En Vej med 14 Alens Bredde udlægges fra Feldberg vesten om dens Agerland i sønder til Vasen. Hvorimod den gl. Vej igennem Boermose aflægges. Ved den nye matrikel i 1844 fik Feldbjerg matr. nr. 16, og gården jorder var da 395 tønder land svarende til 218 hektar. Vadestedet ved Feldbjerg gav anledning til stridigheder. Skulle man køre gennem åen, eller skulle der være en dæmning? Konrad Understrup skriver: Det var Bertel Skou i Kjærgaard 159 af 171

160 som fik sat igennem, at Dæmningen kom. Han var jo Sognefoged og Lægdsmand og kørte ad Feldbjerg, naar han i den Anledning skulde til Holstebro til Session. Kommunen skulde befordre ham gratis. Bertel huede ikke den Kørsel gennem Vadet. Imidlertid, Folkene i Feldbjerg kunde ikke lide denne Dæmning og havde engang kastet en Rende over den. Manden og Sønnen i Gaarden var tilstede, for at møde Bertel, men denne jævnede Renden og gav Feldbjergmanden en ved Hovedet, saa skulde Sønnen heller ikke have mere sagt. Men altsaa, ca. 100 Aar er Dæmningen. Det viste sig imidlertid, at Opstemningen af Vandet havde sin Interesse for Feldbjerg. Nu ledede man Vandet ind i Husene, og siden lavede man en lille Vandmølle til eget Brug og somme Tider ogsaa til Naboernes. Jens Andersen og Maren drev gården i 42 år indtil de gik på aftægt i 1826 og solgte gården til sønnen Christen Jensen ( ) for 800 rigsdaler. Desuden blev der oprettet en aftægtskontrakt med ydelser til en værdi af 45 rigsdaler årligt. Til aftægtsfolkene skulle der opføres et hus på 5 fag, og leveres brændsel i form af tørv og klyner samt traver af lyng, som aftægtsyderen skulle hjemkøre, sætte i stak og tildække. Til aftægtsboligen kunne de medtage seng, kiste og gangklæder, samt fornøden husgeråd i rimeligt omfang. Der blev aftalt faste leverancer af rug, byg, gryn og kartofler, samt ost, smør og hønseæg. Nymalket mælk skulle leveres dagligt, og aftægtsfolkene havde fri adgang til at forsyne sig fra gårdens kålhave. Salt, sukker og kaffebønner er også nævnt. Humle til ølbrygning er nævnt, men i dette tilfælde er der hverken nævnt brændevin eller tobak. Forsyninger af kød og fisk var sikret i form af 1 lispund tør flæsk årligt samt hvilling og torsk. Aftægtsfolkene kunne holde 4 får på græs sammen med gårdens øvrige fårebestand, og de kunne årligt slagte 2 får. Endeling skulle de have pleje og opvartning, hvis det blev nødvendigt, samt kørsel til og fra kirke på forlangende. Maren Andersdatter døde allerede i 1828, hvorefter Jens Andersen som 74årig giftede sig med den 47-årige Anne Kirstine Nielsdatter. Det gav nogle uoverensstemmelser i familien, som Jens og Marens oldebarn, Christen Feldbjerg Larsen ( ) i Nybo har fortalt om til Konrad Understrup, der i bogen om Timring sogn fra 1929 citerer Kræ Nybo for denne historie: Det var nok Jens Feldbjerg, der kom paa Aftægt og fik sig en ung eller yngre Kone. De boede sydøst for Gaarden i et Hus. Den unge Kone kunde ikke enes med Folkene i Feldbjerg. Nu, Jens F. dør, og hans Kone gaar ned til Gaarden: De kunde da ikke have Jens liggende paa Langhalm - hun havde saa lidt Plads til ham. Det fik hun Lov til. Men saa snart det var gjort, sagde Enken, at nu kunde de beholde ham, saa længe de vilde, hun havde haft ham længe nok. - De maatte saa købe Kiste og sørge for, at han blev begravet. Det er vel henved 100 Aar siden. Jens Andersen døde i Fra Christens Jensens tid i Feldbjerg har Konrad Understrup gengivet et par beretninger om hjemmebrænderiets status på den tid. Kræ Nybo fortalte: Min Bedstefader i Feldbjerg gemte et Sæt Brændevinstøj i en Rævegrav paa Jenhøj i Vest, men kunde senere ikke finde det, maaske blev det taget. Den historie har Understrup fået bekræftet af Jens Bjerre, som siger, at det bedste Brændevinstøj her paa Egnen var i Feldbjerg, det blev nedgravet i Feldbjerg Hede og kan ikke findes. Jens Bjerre kan huske, at Kontrolørerne var her at se efter Brændevinstøj, i Thusing huggede de Piggene (Søgerne) i Tørvestakken. Naar Folk brændte Brændevin, da det var forbudt, stoppede de jo alt tæt til, for at Lugt og Lys ikke skulde trænge ud. Og mærkede nogen Kontrolørerne, gik der hastig Bud til Naboer og Venner for at Varsko dem. Brændevinstøj kaldtes det primitive udstyr, man i gamle dage anvendte til hjemmebrænding. Det fandtes på enhver nogenlunde stor gård og bestod af en kedel, hvori mæsken opvarmedes, en hat, hvori dampen samlede sig, og en eller flere piber, der ledte dampen gennem en svales160 af 171

161 pand. Brændevinstøj kunne være fremstillet af jydepottegods eller anden keramik. Finere var et af indvendigt fortinnet kobber. Ifølge brandforsikringerne blev der bygget nyt på Feldbjerg i 1840 erne og 1850 erne. I 1847 var der opført en nordre længe på 25 fag. En østre længe, der i 1847 var på 7 fag, blev i 1849 udbygget til 14 fag. Endelig blev der i 1857 opført et 6 fag aftægtshus vest for gården. Bygningerne er beskrevet således i Hammerum Herreds Brandtaksationsprotokoller: 1847: Nord Huset 25 Fag, 50½ Alen, 9 3/4 Alen bredt af Grundmuur, Fyrre Over- og Indertømmer. Straa med Lyngtækt. Indrettet til Koestald, Loe og Lade. Før forsikret for 300 Rdl. nu 350 Rdl. Øster Huset 6 Fag, 7½ Alen bredt af samme Materialer som forrige indrettet til Faaresti. Ikke før forsikret - nu 70 Rdl. Gaardens øvrige Bygninger blev stående som før Rdl. Den samlede forsikringssum var da rigsdaler. 1849: Østre Huset 14 Fag, 7½ Alen bredt. Grundmur. Fyr Over- og Indtømmer. Straa og Lyngtækt. Indrettet til Faare- og Svinesti, Hølade og Huggehus. Før 70 Rdl. nu 150 Rdl. 1857: Et Aftægtshus vest for Gaarden, 6 Fag, 9½ Alen bred, Grundmur, Fyr Tømmer, Straa og Lyngtækt, Indrettet til Beboelse. Tax. 300 Rdl. Feldbjerg s ejere i 1800-tallet: Jens Andersen ( ) ejede Feldbjerg fra omk til Christen Jensen ( ) ejede Feldbjerg fra 1826 til Jens Christensen ( ) ejede Feldbjerg fra 1856 til Sten Petersen 17. juli af 171

162 Appendiks 3: Udlejning af tjenestefolk i Kolding I en novelle, "Kulsvieere og kæltringer" af "skolelærerforfatteren" Chresten Andersen Thyregod findes følgende beskrivelse af udlejning af tjenestefolk på et årligt marked i Kolding. Men kan man mon stole på noget, som står i en novelle? Folkemindesamleren, Evald Tang Kristensen, som ellers var meget kritisk, giver for C.A. Thyregods vedkommende en mening om det. Han skrev nemlig om Thyregods forfatterskab, at han var en god iagttager og nøje beskrev, hvad han havde set eller hørt i de små beskrivelser, der er indflettet i novellerne. Følgende beskrivelse virker næsten som et maleri: "Når man kommer syd fra byen og har tilbagelagt den korte Søndergade, har man til venstre en i begyndelsen temmelig bred gade, der efterhånden bliver snævrere, det er Rendebanen, og her var hin markedsdag opstillet en ejendommelig handelsvare, nemlig levende mennesker. Et slavemarked var det alligevel ikke, det var kun en ældgammel årlig sammenkomst af tjenestesøgende fra fattigere og tyendesøgere fra rigere egne, de sidste især fra Fyn og Sønderjylland og de første næsten udelukkende fra Jyllands hedeegne. Det var en broget blanding af tjenestefolk, Vesterboere i rustgrå benklæder og korte trøjer og Himmerboere i 1ange, snævre kofter med to tætte rader af blanke knapper, der krummede sig om ad siden og næsten mødtes bag ryggen, blandede sig med karle fra de nærmestliggende egne i deres hvide, næsten flagrende lærredsklæder, Harbopiger med udstående skørter og stiv holdning udmærkede sig ved den bredskyggede filthat over skægkappen, en mandshat kunne man antage den for hvis pulden havde været enten valse- eller halvkugleformet; men det var den ikke, den var buet som en jydepotte; et sammenlagt tørklæde var som en rem slået midt over hattepulden og knyttet sammen under hagen og gav dem i forbindelse med halstørklædet, der slyngede sig korsvis ned over barmen, og den ensformige dragt et noget soldatermæssigt udseende. Skottende hen til dem og morende sig over deres påklædning og det ejendommelige, genlydlignende sving i deres udtale, så man Midtjyllands piger i deres flerfarvede k1ædedragt og med deres 1ivlige væsen, mens de med deres bagtil i en spids opløbende hovedtøj igen var genstand for spot hos den kvindelige varesort fra halvøen mellem Vejle- og Koldingfjord, der anså deres halvfynske klædedragt og mundart for den eneste klædelige. Blandt karlene med de mange b1anke knapper så man også enkelte piger med det brune kattunspandeklæde, der i hin tid var velbekendt i Randers og dens omegn". C.A. Thyregod fortalte derefter hvorledes Olympens guder var udstyret med attributter, når de skulle besøge jorden, så man kunne kende dem, og - fortsatte han: " - således så man også mange af de tjenestesøgende forsynede med et tegn på, hvilken beskæftigelse, de ønskede. Stærke og firskårne kar1e og mænd sig til en plejl, der skulle antyde deres dygtighed som tærskere, ældre svagtbyggede mandspersoner og store drenge holdt i hånden en klave (et bindsel) til at binde kreaturer med, raske ungersvende bar en hestegrime, det var henholdsvis røgtere eller staldkarle. Også det smukke køn havde sine udhængsskilte. En kost, en grydesløv, en ten eller en strikkestrømpe viste, at de pågældende tiltroede sig dygtighed som stue- eller kokkepiger, spinderske og binderske. De mange, der ingen sådan ønskekvist bar til skue, var de der agtede at modtage hvilken af de almindeligste beskæftigelser, der måtte tilbyde sig". Når man for eftertiden kommer igennem Rendebanen, kan genkalde sig Thyregods billede og forestille sig det liv her har været den efterårsdag, da vore forfædre søgte tjeneste eller fæstede arbejdskraft. 162 af 171

163 Kilder: Charles Dalgas: Veile Amt. Beskrevet efter Opfordring fra det Kongelige Landhuusholdningsselskab, C.A. Thyregods bedste Fortællinger, bd. 4, Hus og Hjem forlag. København Karsten, Marie, Jette, Hans og Allan af 171