Fra København til Californien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra København til Californien"

Transkript

1 Else Marie og Paul Kirk Nørgaard Reykjavík 2002

2 Disse dagbogsoptegnelser er skrevet af Paul Kirk Nørgård (født den 2. august 1860 og død den 9. september 1951) under hans rejse fra København til Californien i Paul Kirk Nørgård opholdt sig i Californien i seks år hvorefter han vendte hjem til Danmark igen i Han blev gift med Else Marie Katrine født Sørensen i 1898 og de købte en ejendom i Gullerup på Mors hvor de siden boede indtil De fik 12 børn. Deres datter, Katrin N. Vigfússon, renskrev den orginale tekst i 1991 og jeg, Guðbjörg Tómasdóttir, datter af Katrin, har siden maskinskrevet den. Reykjavík i august 2002 Guðbjörg Tómasdóttir i

3 Julimåned 1890 Mandag den 14. forlod jeg København for at påbegynde rejsen til Amerika. Rejsens mål var en plads, som hedder Lompoc og er beliggende i det sydlige Californien, imellem bjergene ude ved Det stille Havs kyster. Min ven E. havde opholdt sig på denne plads i fire år og arbejdet der med stort held og efter hans opfordring bevæget mig til at foretage den lange rejse til det fjerne Vesten for at søge om den lykke der er så vanskeligt at få del i, i det gamle land Danmark. Thingvallaskibet s/s Norge hvormed jeg agtede at rejse, skulle først afgå fra København tirsdag den 16., men private anliggender gjorde det nødvendigt for mig at rejse dagen forud, hvorfor jeg tog over land til Frederikshavn og der gik om bord på s/s Norge, som lagde til der onsdag morgen for at modtage passagerer. Nogle få venner i København mødte for at tage afsked med mig og på banegårdens restaurant nød vi i selskab den sidste gamle Carlsberg. Klokken 8 afgik toget og jeg forlod København, hvor jeg havde opholdt mig i omtrent to og et halvt år. På toget traf jeg sammen med en bekendt fra København en skolelærer Holm. Vi gjorde hinanden selskab til Fredericia, han skulle sydpå, jeg nord. Tirsdag den 15. juli 1890 Endelig efter en lang og kedelig kørsel nåede jeg Frederikshavn. På banegården blev jeg modtaget af Thingvallaselskabts agent hr. Holm. Der var med samme tog flere, som agtede sig samme vej som jeg. Efter anvisning fra hr. Holm tog jeg ind på Hotel Zimbria. Flere af de rejsende og vel alle, som agtede sig til Amerika tog ind på Hotel Zimbria, der ikke just er noget første klasse hotel, men dog i alle henseender ubeklageligt og forholdsvis billigt. Jeg sov på en sofa da alle gæsteværelserne var optagne og jeg foretrak da dette frem for at dele seng med nogen anden. Jeg kom først til ro kl. 12 og stod op igen kl. 4. Med et svensk skib kom om aftenen 12 personer, som skulle med s/s Norge næste dag så der var ialt 44 med store og små. Onsdag den 16. juli 1890 Efter at være stået op kl. 4 fik vi kaffe og der gik ikke lang tid før vi var færdige til afmars. Det svenske skib s/s Scandia førte os ud til s/s Norge der kom ind på reden klokken 6, gå helt ind i havnen kan det ikke. Nogle havde venner og slægtninge som tog med os ud til s/s Norge hvor indskibningen gik for sig i kort tid og de sidste håndtryk og hilsener blev vekslede. Jeg blev let færdig med mine hilsener og håndtryk da jeg ingen kendte, kun agenten hilste jeg af med og gav ham nogle breve med i land. Og dermed bød jeg Danmark farvel, måske for lang tid? Solen skinnede varmt og fra den tidligste morgenstund. Havet lå blikstille og tilsyneladende i det bedste humør. Så satte vi kursen ad Norge til, hvor vi også skulle indtage en stor del passagerer (så vel i Christiania som Christianssand). Der var ca 100 emigranter som var gået ombord i København og det lod til at de var blevet godt vant til forholdene den ene nat de havde været der. Det var en blandning af unge og gamle af danske, svenske, tyske og finske og gud ved hvor de hørte hjemme men alle var i bedste humør. Det varede kun et øjeblik før det gik lystigt til med musik og sang. Her mangler der side 5 og 6 i manuskriptet.

4 12 middag var s/s Norge klar til at stå ud af Christianias havn og lægge vejen efter Christianssand. I Christiania kom 70 emigranter ombord, men mest kvindelige. Torsdag den 17.juli Da vi gled ud af Christianias havn udbragte passagererne på s/s Norge et mangfoldigt hurra og et længe leve Norge som besvaredes af de på land stående mænd.. Man får et godt indtryk af de norske de er smukke og intelligente og lettere at forstå end svenskerne. Eftermiddagen forløb med at stifte bekendtskab med forskellige af de norske og flere af dem blev mine bedste rejsefæller på hele turen. Kl. 10 blev vi anmodet om at gå til køjs, men det tog dog lang tid før der blev ro. Der blev lavet løjer på alle måder. Fredag den 18. juli Da vi kom op på dækket fredag morgen opdagede vi først vi havde nået Christianssand og lå for anker lidt uden for havnen. s/s Norge var for dybtgående til at kunne gå ind til bolværket. Christianssand ligger som Christiania i en dal mellem høje fjelde. Man så folk køre med deres bekendte små heste omkring på fjeldstierne, som de danske kører hen ad den jævne landevej. Uden for byen på en fremspringende klippe lå en fæstning hvis svære kanonmundinger vendte ud mod vandet. Mod aften blev der nogen søgang som havde søsyge til følge hos enkelte svage personer. Lørdag den 19. juli Da vi kom på dækket lørdag morgen var Norges fjelde helt forsvundne. Blæsten holdt ved hele dagen, så der blev ikke så få syge. Dog gik det hele med liv og lyster, der blev danset og løbet frem og tilbage på det store dæk. Om formiddagen så jeg den første hval, som sendte en stor vandstråle til vejrs. En mængde måger krydser omkring skibet og følger os hele dagen, dels for at fange småfisk og for at fange rester som kastes over bord efter måltiderne. Til middag fik vi klipfisk og sød suppe. Hvad der falder mig værst at spise er smørret, men jeg må vel være lidt lovlig kræsen da de fleste er af den mening det er godt. Søndag den 20. juli Straks vi kom op fik vi en lille portion vandgrød og omtrent al det sukker til vi ønskede, det smagte mig rigtig godt, blot der havde været lidt mælk til men det er jo noget man ikke kender til på så lange rejser. En time efter fik vi the. Man kan nok få øl at købe på skibet, men en bajer koster 25 øre og så er den dog dårlig opbevaret. Der er dog mange som køber øl så længe de har en skilling. Det er jo folk som trøster sig med at man ikke skal sørge for den dag i morgen. Til middag fik vi en god kødsuppe. Alt er af god kvalitet og vi kan få så meget at spise vi ønsker. Søerne gik temmelig høje og det regnede en del. Så den meste tid forslog man i køjen. Jeg havde megen trang til at sove, hvad forøvrigt er meget godt. Det var særdeles interessant at betragte de høje bølger hvis toppe skinnede i alle regnbuens farver og ikke så sjældent slår en bølge ind over dækket, til skræk for nogen og glæde for andre. En tæt tåge lå lavt hen over havet, hvilket er det søfolkene mest frygter, grundet på en mulig påsejling, hvorfor de lader dampfløjten udstøde mægtige brøl hvert øjeblik, for at advare andre sejlere. Mange forholdsregler bliver taget under en sådan tågeperiode. Hvad der også er meget frygtet, navnlig når man kommer nogle dages rejse ud på havet, er isbjergene, der først menes at forsvinde ved udgangen af august. Vi 2

5 passerede i løbet af dagen Skotlands kyst, der blev signaliseret fra skibet, så de på land kunne se hvem vi var og hvorfra vi kommer og som bekendt bliver der da givet telegrafisk meddelse til Danmark fra signalstationen at det eller det skib er passeret. Mange holdt søndagsandagt og lige så mange nationer passagererne stammede fra ligeså forskellig var selvfølgelig deres måde at forrette andagten på. Nogle synger uafbrudt i timevis, andre remser en mængde bønner op, falder ned på knæ, korser sig og gør de mærkeligste gebærder: Finnerne holder deres andagt ved at synge nogle løjerlige bugtalermelodier. Her er nu ialt ombord 286 passagerer, der foruden består skibets besætning af 90 mand, så hele antallet bliver 376 personer medtalt lige fra kaptajen til den mindste lappeunge. Mandag den 21. juli Høj søgang med klar luft og solskin. Det har tabt sig en del med dansen vel nok på grund af skibets rullen. Folk ligger i grupper omkring på dækket eller sover tiden væk. De fleste klarer sig ret godt for søsyge og holder humøret vedlige, hvad der er en hovedbetingelse. En ung fyr fra Vendsyssel, som havde køje neden under mig, havde ingen køjeklæder, men lå på de bare brædder og var altså ikke i stand til at klæde sig af, hvad der er meget uheldigt. Han var tillige syg og af medlidenhed lånte jeg ham mit ene tæppe for resten af rejsen. Skibet er provianteret for et halvt år, en forsigtighedsregel myndighederne fordrer, så for proviantens skyld kunne vi godt sejle jorden rundt. Brødet, som var indskibet før rejsens begyndelse er hørt op og der bages nu på skibet hver nat. Her er to køkkener med to tilhørende kokke, en for kahytterne og en for mellemdæk, samt en bager. Fra København til New York er 4.4oo mil (alle her angivne mil er engelske). Vejen om ad Frederikshavn, Christiania og Christianssand forlænger den dog betydeligt. Efter al sandsynlighed vil rejsen blive en del forsinket, da vi jævnlig har modvind. Tirsdag den 22. juli Middagen bestod af grønkål med tilhørende flæskestumper, en ret jeg sætter megen lidt pris på. Stadig modvind. Mod aften passerede vi en damper, der først antoges at være søsterskibet s/s Island, som er på hjemrejse fra New York, men det antoges senere at være en engelsk kreaturdamper, som overfører levende dyr fra Amerika til England. Efter sigende havde den 800 til 900 kreaturer om bord. Det må være en drøj rejse for de stakkels dyr, men englænderne får kødet levende og det er jo hovedsagen. Onsdag den 23. juli Alt tyder på en lang og besværlig rejse, grundet på uheldige vinde. Efter styrmandens udtalelse vil overfarten vare i 3 uger, det må blive gemytlig i enden. Torsdag den 24. juli I dag er vinden bedre, en del sejl er sat op og skibet glider rask fremad. Vi så i formiddag en sejler, det vakte almindelig glæde, det er så sjældent man ser nogen. Redningsvæsenet er her på stedet i den bedste orden i tilfælde af ulykke. Hver mand af besætningen er anvist sin plads på de otte forskellige redningsbåde, som står på overbygningen over dækket. Styrmanden, tømmermanden og bådsmanden har da overkommandoen på hver sin båd og alle står under dem, således var tømmermanden, en lystig fynbo, meget stolt over at have kommandoen over proviantsforvalteren, hvilken sidste ellers til hverdag står 3

6 langt over tømmermanden og har officersrang. Redningsbælter ligger i masser over passagerernes køjer, så disse kan hurtigt få fat på et sådant der fuldstændig kan holde selv den mest uøvede svømmer oppe. Foruden de otte både er der to flydebroer, som hver kan bære 60 mand. I båden står foruden en tønde vand en stor del brød. Vandet blir skiftet for hver rejse. Brødet er hårdt bagt skibsbrød, der er lige så godt om et år som i dag. Af den 90 mands besætning er der kaptajnen, tre styrmænd, fire maskinmestre, en regnskabsfører, en proviantforvalter, en hovmester, fire assistenter, tre fyrbødere, to kokke, en bager, otte opvartere, en jomfru, en tømmermand, en bådsmand, en natvægter og ikke at forglemme en doktor og en slags apotekerdreng. Resten matroser og andre underordnede. Fredag den 25. juli Atter modvind og dårlig fart. Solen skinner klart fra morgenstunden og søen stille, hvad havde til følge at vi kom lidt tidligere ud af køjerne end almindeligt. Man fik travlt med at blanke støvler og børste tøj og lagde i det hele mere vægt på morgentoilettet end ellers, grundet på det gode vejr. Damerne var ligeledes kommen usædvanlig tidlig på dækket. Det varede dog ikke længe før vinden gik styrbords. Søerne blev højere og himlen skyet. Man kan enkelte gange når søen er rolig se en hval stikke sin mægtige hale eller rygfinne op over vandskorpen. Ligeledes ses undertiden store flokke af delfiner, en fisk der af størrelse svarer til en vesterhavstorsk, de følger skibet i stor nærhed og er mest ejendommelige ved deres måde at svømme på, de galoperer op over vandskorpen op og ned, op og ned, omtrent som man tænker sig galpoerende dragoner. Nogle dage var hospitalet helt overfyldt med søsyge men allerede i går var der ingen flere tilbage. I det hele har der ikke været mange syge, men en god køje og forhåbninger om nogle gode glas portvin i forbindelse med lidt lækre spiser, ting som gerne biver tildelt de syge, kan måske nok friste adskillige til at melde sig som patient det koster jo lige meget. Der findes på skibet to vaskestuer, en for mænd og en for kvinder og der er ikke få som benytter sig deraf. Matroserne er jo frem for alt dygtige vaskekoner. Og foruden at vaske deres eget tøj vil de gerne have lidt fortjeneste ved at vaske for passagererne. Lørdag den 26. juli Vejret var godt fredag aften, så dansen kom til at gå rask og standsede ikke før vagten ringede, anden gang i fjerde vagt kl.10. Musik mangler der ikke når der danses. Violin og harmonikaens toner blander sig med lyden fra guitar, fløjte og harpe. Og om det end ikke var øvede musikanter gik det godt man nøjes med det. Skibet vugger frem og tilbage for de høje søer, men det standser ikke lystigheden, de dansende har snart nået overordentlig færdighed i at følge skibets bevægelser. Klokken har slået to, så mandlige og kvindelige må skilles, hvorved det tilsyneladende falder hårdt nok for mange. Man er atter nede i det triste køjerum, men just ikke for straks at gå til køjs, nej, lystigheden fortsætter længe med kraftprøver og forskellige strabadser udfører de deres præstationer, til stor tilfredshed for publikum, der giver deres bifald til kende ved idelige fremkaldelser. I det sidste døgn har vi tilbagelagt 229 mil. I morges vågnede jeg kl. 4 ved, oppe fra dækket at høre søfolkenes: O hiv o hei! Jeg kom hurtigt i klæderne og op på dækket, hvor jeg så de havde travlt med at sætte alle sejl til, da vi havde fået vinden bagbords. Det er ikke noget let arbejde at manøvrere med de store sejl i stærk blæst men de legede søulke generer det ikke stort, jo hårdere det trykker des højere synger de, og altid ser man dem ved godt humør, stolte af deres beskedne stilling og med stor beredvillighed fortæller de ældre om deres lange rejser og pynter med synlig velbehag på historien med forskellige røverhistorier de har oplevet og selv om man mærker de hænger en del plader ved lader man som ingenting. Spørger man en af dem om det ikke er vanskeligt at holde sig fast når de 4

7 skal i en stærk storm op i mastrene og entre hen ad tovlinier får man dette svar: Jo, på dækket kan det sagtens være slemt nok med, men kommer jeg først op til knappen skal hun inte smide mig af så let Knappen sidder oven på stormasteret. Søfolkenes arbejde er snavset og anstrengende, men om aftenen når de kommer frem på dækket er de altid godt vaskede og pyntet på god sømands vis. Ikke så sjældent, når vi havde vinden sidelæns kom der uforventende en sø ind over skibet, den kom til med en sådan voldsom kraft, så skibet slog helt om på siden og overskyllede ofte det intetanende selskab, som havde grupperet sig på dækket, og bragte et øjeblik, navnlig de første dage en del forvirring. Men man blev snart vant til den slags fornøjelige ubehageligheder, der kun koster en våd trøje som snart igen kunne tørres i solvarmen. Jeg har stiftet bekendtskab med mange og fået meget at vide. Navnlig har jeg søgt de personer som tidligere har været i Amerika og det har glædet mig at alles mening har været ens visende og ingen har udtalt sig ufordelagtigt om Amerika. En af de første jeg talte med var en ung ugift mand fra Sjælland. Han havde været i Amerika i 8 år og havde været både arbejder, beværter og hestehandler, han havde intet bestemt mål for fremtiden, men det bekymrede han sig ikke om. Han mente det kunne gå hvad han tog sig for. En gammel nordmand snedker havde også været hjemme en tur. Jeg tror han lever nu af sine penge. Han har været i Amerika i 40 år. Ved Chicagos brand mistede han omtrent alt men har siden arbejdet sig op. Han har en søn som ejer megen jord og en fåreflok på 8000 stk. En musiklærer som har boet i Amerika i 21 år har ligeledes besøgt sit fædreland, Norge, han har med sig fra Norge en svoger med kone og fire børn. Flere koner rejser over til deres mænd. deriblandt er der en som rejser med 7 børn, en anden med 5 og lignende. Mange gamle mennesker er her ombord og rejser over til deres børn. Af danske damer findes der en del, som jeg dog ikke skal spilde mange ord på. En sygeplejerske fra Århus rejser til en plads i New York, hvor hun skal have 80 kr. om måneden, imod 20 kr. hun har fået i Århus. Der er en del unge piger der dog med hensyn til dannet opførsel ingenlunde gør deres fædreland ære, de fleste er fra København. To brødre fra Thy 16 og 17 år rejser til deres forældre i Chicago hvor faderen er sporvognskusk. De mest dannede kvinder her ombord er norske, men det er selvfølgelig kun et tilfælde. Her er flere damer fra Christiania og Christianssand som er dannede og underholdende, de holder meget af at tale om deres bjergfulde fædreland. De foretrækker de danske frem for de svenske og kalder danskerne for sine brødre. To søstre fra Trondhjem rejser til deres onkel som bor på øen Vancouver som ligger tre dages rejse ude i Det stille Hav. De har den længste rejse af nogen, men er stadig ved godt mod og aldrig syge nogen dag. De kraftigste her om bord er finnerne, de er nogle rene kæmper men også de mest uciviliserede. Her er flere unge piger, som rejser til deres kærester. Søndag den 27. juli Den sædvanlige søndagsandagt blev holdt af forskellige. Nogle af søfolkene havde deres fornøjelse af at forstyrre de andagtiges ro, hvilket forbitrede mig meget, man bør ikke forstyrre dem, selv om man ikke synes om deres ceremonier, men det nytter nu ikke at sige noget til søfolkene. Sidste døgn har vi sejlet 228 mil. Mandag den 28. juli Man længes så snart efter land, uagtet alle er raske og vejret godt. Tågen er for tiden så tyk, så man næsten kan slå søm i den. Vandtemperaturen er gået fra 22 ned til 9, man taler om et snarligt møde med isbjerge, fordi vandet på en gang er blevet så koldt, da det særlig er på dette strøg vi nu er det oftest indtræffer. At vandet i det sidste døgn har været så varmt var begrundet på vi passerede Golfstrømmen. Uagtet det blæste en del, var det dog en frygtelig varme, man kunne ikke være i køjerne om natten. 5

8 Tirsdag den 29. juli Tilbagelagt i sidste døgn 254 mil. Mandag aften fik et efterspil, som jeg nærmere skal omtale. Da varmen er blevet så trykkende såvel i kahytterne som oppe, falder det meget vanskeligt at kome til ro og der drives løjer på mange måder. I aftes slog løjerne ud til det højeste og havde nær fået et mindre heldigt efterspil. Der er mange, navnlig udlændinge, som har en stor øvelse i at efterligne både dyr og fugle, og når en snes stykker tar på vej efterabende hver sit dyr eller fugle, kan de lave en gruelig spektakel. Disse løjer driver de værre end nogensinde. Og efter at natvagterne flere gange havde påbudt ro uden at det frygtedes, kom tredje styrmand. Han sagde ikke noget, men tog alle fire lygter med, som ellers brænder hele natten, det skulle nok hjælpe, når vi kom til at ligge i mørke, mente han, men det var en gal regning. Mens han tog lygterne var det aldeles stille, men himlene fri den stakkels mand, for mere at blive udsat for lignende salve, som den han fik da han forlod køjerummet med belysningen. Med ét brød det løs igen med hujen, piben og klapren så en lignende spektakel har jeg aldrig oplevet, det ordentlig rystede i skibet. Nogle opvartere som var gået lidt tidlig til køjs og var falden i søvn vågnede selvfølgelig i den største forskrækkelse og ved at befinde sig i det dybeste mørke og høre så en umenneskelig spektakel for de ud af sengene i den største fortvivlelse i den tro at skibet sank, og famlede omkring i mørket for at finde redningsbælter. Spektaklerne og hylene vedblev en tid, men fik en brat ende. Hele skibets officerskorps kom på benene. Og første styrmand med adskillige håndlangere kom hurtig ned med en lygte og straks blev der ro. Der vankede så en overordentlig tordentale til urostifterne, deklareret med de groveste udtryk, der for øvrigt vist prellede af som vand på en gås. Næste dag skulle holdes forhør forklarede han, og urostifterne blev sat i lasten, ført med tilbage til København og straffet for mytteri osv. Det værste var at det gjorde en større forstyrrelse i den gifte afdeling ved siden af. Der var kun en bræddevæg imellem, så de kunne høre alt og mange troede skibet sank, at der var ild eller lignende, og flere gamle mennesker for ud af sengene og op på dækket hvor de løb hujende omkring i det blotte linned, indtil kaptajnen kom og beroligede dem med, der intet var i vejen. Alle truslerne om forhør og lignende blev til intet og næste dag var tilsyneladende det hele glemt, det var jo også kun en grov spøg, man altid må være forberedt på hvor så mange er samlede, og hvor der da altid findes brushoveder iblandt. På søsterskibet s/s Hekla skete for nogen tid siden noget lignende, men der blev taget hårdere fat, tolv mand blev sat i lasten og måtte der afsone i 36 timer. Onsdag den 30. juli Sidste døgn tilbagelagt 255 mil. Vi har i løbet af dagen passeret en del damp- og sejlskibe, et bevis på vi nærmer os New York. Mit bedste bekendtskab her på skibet er blevet stiftet med en dansker, ved navn Jørgensen. Han har tidligere været forvalter, har siden studeret, hvilket han nu har opgivet for at rejse til en broder i Amerika. Torsdag den 31. juli Tilbagelagt 172 mil, det mindste endnu, grundet på modvind og strømninger. Vi håber at nå New York i morgen formiddag. Et par folk, til al skam danske, har vakt en del opsigt. Han er efter sigende barber og har været gift et års tid, men løben fra konen, tillige med det fruentimmer med hvem han fortalte han var gift og har ladet hende indskrive som sin hustru. Det kom dog tilfældigt frem, hvorledes det forholdt sig og de blev hurtigt skilt ad. På mellemdækket findes mange, tilsyneladende bedre stillede folk og jeg tror mest damer. De klarer dem lige så godt som kahytspassagererne, når ellers de kan 6

9 finde sig i forholdene, der unægtelig er slemt afstikkende fra de hjemlige. Når man begynder en sådan rejse, må man gøre sig det så behageligt som forholdene tillader det men samtidig være beredt på en del ubehageligheder. Man må bøje sig for forholdene og frem for alt tage det hele så gemytligt som muligt, derved falder mange små vanskeligheder bort. Mange rejsende har en evig plage med dem selv, altid er der noget i vejen, enten med kost, logi eller opvartningen. Man opnår større bekvemmeligheder ved at rejse på første plads og tror man sig ikke stærk nok til at rejse på dæksplads så er der jo intet at indvende der imod. Men det koster 115 kr. mere fra København til New York, men i virkeligheden er fordelene kun små. Fredag den 1. august Vi venter at nå New York i aften. Der vaskes og spules overalt og flere forberedelser gøres. Lørdag den 2. august Man var i dag usædvanlig tidlig på benene og pudsede op ved sig det bedste man kunne. Man ventede at få foden på Amerikas grund inden aften. Vejret er klart og godt, så man ret kan frydes over den smukke indsejling til New York havn. Vi passerer det ene mægtige dampskib efter det andet. Skibe så store som der aldrig har været set mage til i nogen dansk havn. Når man passerer dem, hilser de alle med flagene, så man kan se hvilken nation de hører til. En ulykke havde nær sket nu den sidste dag, en dreng fik benet i klemme ved rorskætningen men kom dog nogenlunde uskadt derfra. Klokken 4 eftermiddag kunne vi se Amerikas kyst, man ser det land hvoraf man håber så meget. En lidt højtidelig stemning har tilsyneladende grebet alle, alles øjne var fæstet på samme punkt. Det er blikstille, så langt man kan se er vandskorpen fyldt med fisk af størrelse som sild, mange både ligger for at få fangst af de store stimer. I nogen afstand står et mægtigt fyrtårn, og noget nærmere er der på en revle i vandet anbragt en stor klokke som ringer uafbrudt for at advare mod det farlige sted. Klokken sættes i bevægelse ved at søerne slår imod dem. Nu har vi fået lods ombord, som så overtager kommandoen over skibet og er ansvarlig for at føre skibet sikkert i havn. Ingen kaptajn må gå i havnen uden lods. Flere og flere skibe møder vi, skibe af en umådelig størrelse overfyldte med mennesker farer frem og tilbage med grusom fart, man må undres over det går godt. Nu ser vi Frihedsgudinden i kort afstand. Hvor stor denne støtte er ses bedst af, at en mand kan gå ad en trappe gennem armen, helt op i tommelfingeren, på den hånd hun rækker til vejrs og omslutter fakkelen. Men ingen kender dagen før solen går ned er et sandt ord. Alle var glade og jublede over så snart at komme i land og se den store stad New York, som nu lå klart forude, men skæbnen ville ikke det skulle gå så let som ventet. Tre dampere kom os i vejen omtrent på en gang. De to klarede sig stolt forbi, den tredie, en stor mudderdamper som kun var i stand til at bevæge sig ganske langsomt, kom os lige for bords, muligvis havde den håbet at kunne nå forbi, men vores fart var for stærk og en katastrofe uundgåelig. Jeg blev først opmærksom på lodsens fortvivlelse og stormende kommando og opdagede da starks grunden. Trods alt kunne den stakkels mand ikke afværge ulykken, med et umådeligt brag løb s/s Norges forstavn ind midtskibs på den ulykkelige damper og næsten skar den midt over. Det var et højst uhyggeligt syn. Man kunne se helt ind gennem skibet og så kokken stå i køkkenet, hvor alle slags spise- og husgeråd snart lå hulter til bulter mellem hinanden. Man så fyrbøderne løbe fra sin post, redde sig med nød fra den udsprøjtende damp. På 2 3 minutter var skibet gået til bunds. Efter sigende var der 20 mand ombord, de løb som spøgelser omkring mellem hinanden, en mand så man trække en dolk frem og true op efter lodsen som stod på s/s Norges kommandobro. En båd fik de sat i vandet fra det synkende skib, en kom ud 7

10 fra s/s Norge og en fra et forbisejlende dampskib, og alle blev med nød reddet, men desværre skulle en efter sigende have brækket ryggen. To så man sloges om et stykke vrag, og gud ved, det var en kamp på liv og død, men som de stredes sank skibet og vandhvirvlen rev dem begge med sig i dybet, dog må det have været dygtige svømmere, thi de kom straks op på overfladen igen og blev da reddet af båderne. Denne ulykke bragte en stor forstyrrelse ombord på s/s Norge og selv efter det blev meddelt at s/s Norge ingen skade havde taget kunne der dog ikke let komme ro i sindene. Bekymring og uro var at læse i alles ansigter. Man ønsker nok ikke mere at se noget lignende og dog har man godt deraf man lærer for alvor at gå i sig selv i sådan et øjeblik og dog var dette ingenlunde så rædselsfuldt. Dette var den 2. august 1890, altså en mærkedag for mig min 30 års fødselsdag, landet i Amerika og sluttelig en søulykke. Denne dag vil altid stå frisk i min erindring. Vi havde alle glædet os til en lille afskedsfest oven på rejsen, som man plejer at holde om natten i Thingvallaselskabets pakhus i New York, men nu er lysten til det betagen de fleste, og endvidere har vi fået meddelt, at vi skal blive ombord på skibet natten over. Dermed slutter jeg mine indtryk af sørejsen, anbefalende mig til landjorden og dens befordringsmidler. 8

11 Rejsen gennem Amerika. Søndag den 3. august 1890 Efter at have ligget for anker i New Yorks havn, natten mellem den 2. og 3. august, ankrede vi op og lagde til ved Thingvallaselskabets pakhus kl om morgenen, og straks fik vi lov til at gå fra skibet ned i pakhuset, hvor selskabets generalagent L. C. Petersen var til stede. Desuden mødte der en stor del handlende, mest piger og koner, der faldbød frugt, kager og mælk til ublue priser, således forlangte de for et glas mælk og en pære 10 cent, (omtrent 40 øre). Californisk frugt råbte de, for særlig at betone deres finhed. Endvidere mødte toldvæsenet. Efterhånden som tøjet kom op af lasten, måtte hver åbne sin kuffert og lade toldbetjenten efterse tøjet, men de var ikke vanskelige at komme ud af det med. I løbet af et par timer var alt i orden og hver havde fået udleveret sin bagage. Det var en fornøjelse at se på de mange, som blev modtaget af deres kære. Mænd kom for at modtage deres ventede koner og børn. Kærestefolk mødtes efter en lang skilsmisse, gamle folk blev modtaget af deres børn, det var en glæde at være en stille tilskuer til al den fryd og overraskelse gensynet vakte. Gods og passagerer kom alle i et par dampbåde og blev sejlet over til en stor bygning på den anden side havnen, som kaldes Gæstegården, hvor alle emigranter, som rejser over New York kommer. Der bliver man så ført omkring til forskellige kontorer, først kom man til et sted, hvor man må opgive fulde navn, alder, bestemmelsessted, gift eller ugift, hvor man rejser til, hvor mange penge man har osv. Man må, hvis man kun rejser til New York, være i besiddelse af mindst 10 dollars, hvis ellers man ingen familie eller bekendte har man rejser til, som kan sørge for man ikke straks står tomhændet på gaden og falder byen til byrde. Har man ingen familie og ingen penge, når man kommer i land blir man sendt tilbage igen, hvorfra man er kommet. En ung maskinsvend fra København ejede ikke en øre, han fik dog lov til at gå, men blev pålagt at møde igen næste dag, de mente da der muligvis kunne skaffes ham arbejde. Trods manden var fuldstændig blottet for alt ingen penge, hverken til mad eller logi, var han dog ved godt mod, dog må det være mindre behageligt, så meget mere da han heller ingen kunne tale med. Han mente det muligvis kunne blive hans lykke hvis de skaffede ham arbejde fra kontoret. Ved afskeden var vi en del, som samlede dertil nogle skillinger til ham. Efter vi havde været i Karlegården i nogle timer, hvor der også var lejlighed til at få proviant at købe hvad vi havde brug for på vejen til Chicago, kom vi atter ombord på en lille dampbåd, som førte os over til en af de mange banegårde, som New York har. Det er storslået at se de hundreder af dampbåde, som løber frem og tilbage i den store havn, propfulde af mennesker. Man må forbavses over, at det går godt med den umådelige fart de går, at de ikke tørner mod hinanden. Ligeledes på banegården var færdslen overordentlig stor. Togene kommer og går i en uendelighed. Og jeg tør nok sige at der kommer og går flere tog på New Yorks banegård end sporvognene på Kongens Nytorv i København. Ingen som ikke har set det, kan tilnærmelsesvis gøre sig noget begreb derom. Efter et par timers venten kom vi på toget og nu gik det med rivende fart over bjerge og dale. Jernbanevognene er praktisk indrettede, man går ind fra enden på vognen, langs op ad midten. Der er to rækker stole, en ved hver side af gangen, hver stol er til to personer. Stolene er meget bekvemme, de er polstrede, enten med plyds eller voksdug og ligner mest små sofaer, de er med fjedre og kan slås ned (ryggen) om natten når man vil sove. I hver vogn er en vandbeholder med isvand, hvor man kan tage så meget man ønsker, hvilket var os en stor glæde, da det var meget varmt. Da vi havde kørt lidt, mødte en som 9

12 ville sælge frugt, konfekt og kager, men priserne passede os ikke. Nu gik det rask hen over marker og fjelde, og mange stolte bygninger så vi langs banelinjen, huse så høje som man ikke kender dem hjemme, dette hørte til New Yorks forstad. Så kørte man over husene og så ind gennem lange klippehvælvinger, det var lidt ubehageligt i begyndelsen enten at se ned, når toget gik hen over husene, eller fare ind gennem en lang klippegrav hvor det på en gang blev så mørkt som ingen nat, men man vænner sig snart til det. Da det blev mørkt belavede vi os på at sove og det gik meget godt, dog før vi kom til ro nåede vi byen Philadelphia, en stor og pragtfuld by med elektrisk belysning. Længere ud på natten kom vi til en flod, som mærkelig nok ingen bro førte over, den havde vist været dem for bred tænker jeg, men i stedet for var der en færge af en sådan længde, at den kunne føre hele det lange tog over på en gang. Mange sad i vognene og sov uden at ane de sejlede. Ved daggry kom vi til en større station. Nogle passagerer stod af der for at blive befordrede videre med en anden linje. Atter blev det lyst, solen sendte sine varme stråler ind til os i vognene og vi følte os vel efter den korte søvn vi havde nydt. Egnen var uforandret, bjerge og dale i en uendelighed. Gennem mange dale løb floder, og når vi kom til en flod vidste vi altid der fulgte en by efter. Disse købstæder i bjergegnene i de østlige stater, er udelukkende fabriksbyer, man kunne tælle fabrikkerne i snesevis og næsten altid jernvarefabrikker, fra disse byer kommer der masser af maskiner og al slags værktøj, som forsendes fra Amerika over hele verden. Råmaterialet graves ud af bjergene. Ligeledes findes i bjergene kul i overflødighed. På disse strækninger er ikke meget agerland, kun i dalene og lidt op ad bjergsiderne er jorden på visse steder dyrket. Endvidere er der megen skov. Hvor skovene er størst ligger flere store savværker og også andre slags fabrikker findes, til eksempel, glasværker og lignende, alle får de deres råprodukter fra bjergene og det hele vidner om en storslået bjergværksdrift. Mod aften forandrede terrænet sig noget og blev mere til agerland, og man ser flere farmerhuse, hvoraf de fleste er opført af træ, hvoraf mange var meget nette, enkelte endda ligefrem elegante, og hvem der så og mindes det norske træhus, som var opført på udstillingen i København, ved hvor smukt og praktisk træhuse kan bygges. Ud på aftenen trak det op til et hæftigt tordenvejr, vi kørte forbi en gård som brændte. Så blev det nat og atter dag! Mandag den 4. august 1890 Klokken 8 nåede vi Chicago, den næststørste by i Amerika, hvilken der desværre ikke blev lejlighed til at se meget af, hvad der ærgrede mig så meget, da jeg ved, at netop Chicago sidder inde med en mængde mærkværdigheder, navnlig er denne by bekendt for sine pragtfulde bygninger og smukke anlæg og lysthaver. Vi blev modtaget på banegården af en agent og kørt i vogne til et emigrant hotel, hvor vi måtte opholde os fra kl. 8 morgen til kl. 6 aften, uden at få lov til at komme på gaden, hvad der vakte megen harme blandt os alle. Hvad vi ønskede at købe var at få på hotellet og folkene var overordentlig flinke der, som overalt, men det var dog ærgerligt at være i Chicago en hel dag uden at se noget af den store by.vi kørte dog gennem flere store gader og uagtet jeg har udtalt mig meget til fordel for New York, må jeg dog med hensyn til en pragtfuld udstyrelse give Chicago prisen. Fra Chicago kommer nok det meste af det dejlige amerikanske fedt, som er bekendt nok i Danmark. Man fortæller herom, at de presser fedtet ud af levende vildsvin og lader dem så atter løbe, men det er vel ikke helt pålideligt! At Chicago tillige er en stor fabriksby er bekendt nok. Klokken 6 kom vi atter på toget. Banegården ligger lavt og er helt overbygget, hele pladsen danner et mægtigt rum, hvori mange tog kan holde samtidig de går ud og ind i en guddommelighed, der er en råben, hujen og skrigen så folk med svage nerver, kan næsten blive tossede. Små butikker og garderober var omkring i krogene på selve banegården og det hele danner et virvar uden lige. Vognene var endnu 10

13 behageligere end de forrige, hver passager fik sin lænestol med plydsbetræk at sidde i, når man ville sove,kunne stoleryggen slås tilbage, så man lå yderst behageligt. Vi kørte så videre og forlod Chicago den 5. august. Onsdag den 6. august 1890 Vi sov godt i de varme lænestole. Vi kom til at køre sammen med nogle svenskere og nordmænd og de var meget snaksomme og ville jo gerne høre nyt fra det gamle land. Alt er komfortabelt indrettet i disse tog, som går flere dage i træk og der er gjort alt for passagerernes bekvemmelighed. Der er flotte toiletværelser, hvor man kan blive vasket, børstet og friseret, så godt som nogensinde, uden at det koster en øre. Ligeledes findes på toget en hel restauration,en rummelig og flot udstyret spisesal, et stort køkken og andre bekvemmeligheder. Til kokke og ved opvartning bruges kun sorte folk, hvad er det mest almindelige overalt. Klokken 10 nåede vi byen Kansas City som er hovedstaden i staten Kansas. Byen ligger ved en stor flod, hvorover fører en mængde jernbroer, som passeres af togene. Mange fabrikker lå langs med flodbredden. Og selve byen lå op ad bjergsiderne. Banegården havde megen lighed med hvad vi så i Chicago. Man så folk af mange racer og ligeså forkellige var deres hudfarve, der var både sorte, brune, gule, røde og hvide. Således er den ægte neger helt ravnsort.indianerne er røde i huden, kineserne er gulagtige og navnlig komiske, ved sin lange hårpisk der undertiden når jorden, atter andre stak mere i det brune, og europæerne er som bekendt hvide, når ellers han er vasket ren. Også i Kansas City måtte vi skifte tog. En ung pige stod ud der. Hendes kæreste boede i byen og hun skulle straks giftes, hun var fra Korsør. Atter kører vi videre. Vejen går gennem almindelig agerland, som vi har dem derhjemme, hele dagen var meget ensformig. Ved middagstid nåede vi et spisehus ved en landstation og de fleste tørnede derind, hvor vi kunne få at købe hvad vi ønskede, men gruelig dyrt. Man kan få alt, kun ikke brændevin, det nydes sjældent og er langt dyrere end vin. Mod aften gjorde vi ligeledes holdt ved et hotel men kun få gik derind, dog gik jeg mest af nysgerrighed. Hotelbygningen var smukt opført af træ. Det første rum man trådte ind i var en slags restaurant, jeg gik videre og kom ind i en stor spisesal, flere borde stod dækkede og anretningen var både smuk og smagfuldt udført, og duge og servietter var blændende hvide. Salen var stor nok til at der kunne spise ca. 200 personer samtidig, og man kunne se de var belavet på et ubestemt antal gæster, da alle bordene stod dækkede, men over det hele var da trukket et gråt slør for at beskytte mod støv og fluer. Ved et langt bord sad en ca. 50 personer og spiste og hvidklædte damer opvartede. Der var flere varme retter, kager og frugt samt vin. Jeg forlangte kaffe og en slags kage som spises overalt herovre og hedder pie, det var næsten det eneste jeg kunne forlange de kunne forstå. Mod aften kom vi til en by som hed Solina, den havde flere kirker med høje spir og forskellige andre store offentlige bygninger. For øvrigt så hele staden ikke ud til at være over ti år gammel. Togføreren vi har haft i dag var en sønderjyde, hvem jeg glædede mig meget ved at tale med, han fortalte mig en del om forholdene herovre. Jeg spurgte ham om han var gift hvortil han svarede nej, han kunne ikke for tyskerne få lov til at komme hjem og hente sig en kone, og en amerikaner ville han ikkehave, da, de var som regel dovne og lidt huslige. Da jeg ville vide hvad grunden var dertil svarede han, at de havde råd til det. Vi har to negre helt sorte her på toget som konduktører, de er meget flinke og opmærksomme, især mod damerne, de sidder meget af tiden inde hos os og driver løjer. Det er ikke her som i Danmark, hvor konduktøren må gå udvendig, her kan han udføre sin gerning inde i toget. 11

14 Torsdag den 7. august 1890 Fra morgenstunden af har vi kørt gennem en meget flad landstrækning af dårlig beskaffenhed. Det hele ligger som græsgange, og en stor del køer og heste driver om i store flokke. Bygninger findes ikke på den store slette, kun en enkel træhytte, formodentlig bolig for hyrderne. På bedre dyrkede jorder, ser man dem benytte avlsredskaber, som man har dem i Danmark. Høstmaskiner bliver brugt i langt større udstrækning, man ser såvel rad, som bredsåmaskiner, hesteriver m. m. Klokken to nåede vi til en mere frugtbar egn, lidt skov, et vandløb og til sidst en by med fabrikker og hvor flere jernbaneveje mødtes og krydsede hinanden. Vi gør et lille ophold, da personalet skal hen til et nærliggende hotel og spise frokost. Straks efter fik vi meddelelse om at vi skulle skifte tog der, men først atter gå kl , eftermiddag. Byens navn var Pueblo. Der mødte straks en hotelkeeper, eller keeper, en herre som møder ved alle tog for at kapre gæster til det hotel, hvorfra han er. Manden var en svensker, og da vi således kunne tale med ham, havde han let ved at få os med. Han lovede os middag for 50 cent når vi var flere og vi blev da ni som gik med. Hotellet var overordentlig komfortabelt, vi blev anvist værelser, hvor vi kunne vaske og børste os, hvad vi trængte hårdt til. Middagen bestod af mange retter, man nåede knapt at smage på den ene før de mødte med den anden. Opvartningen udførtes af fire negre, klædt i hvidt og det var alt så meget dejligt, men da vi skulle betale, ville de have 70 cent, i stedet for 50 cent, vi protesterede så godt vi kunne, men hvad kunne det nytte, vi måtte betale, og lovede ikke at komme der mere. Nu kom vi på toget igen og kørte videre. Jeg havde dog en større ærgrelse i Pueblo, min kuffert var slået helt i stykker, så tøjet hængte ud til alle sider, jeg fik i en butik to sække, som jeg kom det hele i. Nu kom vi til staten Colorado. Vejen gik langs en smal flod, gennem en bjergkløft, og aldrig havde jeg tænkt mig, at se så mægtige stenklipper, som der var, høje bjerge af lutter sten, aldeles lodrette og undertiden hængte de endog ud over sporet, så man skulle forbavses over de ikke styrtede ned. Mod aften nåede vi en by ved navn Grando, og straks efter begyndte vi at stige op på toppen af et højt bjerg vi skulle over. Der blev spændt to lokomotiver for og rask gik det op ad de høje skrænter. Der var flere som var mindre glade ved denne kørsel, og i virkeligheden så den også noget farlig ud, når man så ned i dalen. Selvfølgelig kunne vi ikke køre lige op, det ville nok blive for stejlt. Sporet gik rundt om bjerget, så det havde form som en proptrækker eller, som man går op ad Rundetårn i København. Det var nat da vi nåede toppen af bjerget, helt ovenpå ligger en station som hedder Merrows. Nu begyndte nedstigningen, men imidlertid lagde vi os til ro og sov trygt til næste dag. Fredag den 8. august 1890 Nu er vi kun ni tilbage af det store rejseselskab, otte danske og en finne. Tiden forslår vi på bedste måde, vi har ikke mere slagtersvenden fra København til at gøre akrobatiske øvelser, hvilket han tjente føden ved på rejsen. Penge var nemlig en saga blot for ham. de slap op allerede på søen. Nu befinder vi os i mormonernes land Utah. Mod middag slap vi ud af bjergene og kørte i en dal der så ud til at være meget frugtbar og blev bredere jo længere vi kom frem. Vi nåede en lille by som hed Salt Lake City, ret en dejlig by, med store frugthaver, og ingen steder har vi endnu kunnet købe frugter så billigt. Ved aften nåede vi en større by ved navn Ogden, hvor vi fik besked om at vente til næste dags middag. 12

15 Lørdag den 9. august 1890 Man faldt som overalt i forundring over den dejlige banegård i Ogden. Straks vi i aftes steg ud af toget mødte flere negre fra forskellige hoteller og ville absolut have os med, men heldigvis blev vi dog alle enige om at afslå deres påtrængende tilbud. Vi gik ind i ventesalen hvor vi traf en svensker, der også skulle til San Francisco, ham kunne vi tale med og han kunne igen tale engelsk og være tolk for os. Efter nogen tids forløb, blev vi vist ind i et stort opholdsværelse, som var på selve banegården, hvor der var ret behageligt bekvemme bænke, meget elegant vaskerum og toiletværelser, særskilt for herrer og damer, alt var så overmåde praktisk og komfortabelt indrettet. Hele huset var oplyst ved elektriske lamper, der brændte hele natten. Hvor var vi alle glade, navnlig for det dejlige vaskerum, så tilstøvede vi var. Det tog lang tid før vi kom til at sove, først gik vi en tur på gaden for at se byen og nyde den friske aftenluft, vi fandt da så stor behag i et kaffehus at vi gik der ind og fik os hver en kop kaffe og et par stykker brød til en ret rimelig pris. Vi skyndte os hjem og hente damerne, så de kunne få en kop kaffe med. Først hen mod klokken 2 kom vi til at sove, og det endda meget uroligt da fluerne plagede os slemt. En enkefru Munch fra København, som rejste til sin søn i San Francisco, en rigtig rar gammel dame, kunne slet ikke sove hvorfor hun fandt anledning til i de natlige timer, at forslå tiden med at lave kaffe til hele selskabet. Hun måtte lave kaffe lige så mange gange som vi var personer, da hendes kaffekedel kun var beregnet til en kop. Denne kaffeshistorie tog lige til den lyse morgen for hende og gav megen fornøjelse men lidt søvn. Midt om natten som søvnen og kaffeserveringen gik højst, hørte vi fru Munch skrige højt om hjælp inde fra damernes toiletværelse, hvor hun havde sit kaffeapparat stående. De øvrige damer løb straks ind for at komme hende til undsætning og om muligt endnu redde hendes liv, hvilket der for øvrigt vel næppe nogen frygtede for var alvorligt i fare, efter som det netop var fru Munch. Ovenpå skrigene hørte vi en skingrende latter og straks derpå kom tre af damerne bærende en død mus i en rød, ulden dameklokke. Toget sluttede med fru Munch, kridhvid i ansigtet, med hænderne foldede over brystet. Om morgenen da vi havde vasket og pyntet os på bedste måde, blev vi enige om at følges ad, ud for at se lidt på byen. Efter nogen flakken omkring, blev de fleste kede af at gå længere, og jeg gik da alene for at se noget mere, da der var så god tid. Jeg traf en mælkevogn og fik så megen sødmælk jeg kunne drikke for 5 cent. Mælken er frisk men havde en bitter smag i lighed med det amerikanske smør, hvoraf der forhandles en del i København. Smagen stammer fra vilde planter og ukultiverede græsgange. Byen så ikke ud til at være ret gammel, den havde vandværk, elektrisk lys, store og brede gader og elegante butikker. På en åben plads lidt uden for byen, så jeg en lille halmhytte opført af det stive majsstrå. Jeg gik derhen og fandt tre kvinder, der for resten lignede mere dyr end mennesker, de mindede meget om en stor sort puddelhund, eller en stor abekat. Den ene tilligemed en ung tøs sad uden for hytten og var i færd med at bearbejde en rå hud med en skarp flintsten, den tredje sad indenfor og loppede sig, som et andet dyr. Hun så ikke ud til at være kommen til verden, hverken i dette eller forrige århundrede. Jeg havde en stor palmevifte i hånden, en slags man kan købe overalt for 5 cent. Jeg viftede hende, som sad der udenfor lidt, det vandt hendes bifald, som hun tilkendegav ved nogle sælsomme lyde. Endvidere gav jeg hende lidt tobak, hvad hun tilsyneladende syntes endnu bedre om, at hun ikke var nogen kostforagter af tobak kunne jeg nok tænke. Disse folk var vilde indianere, hvoraf der endnu findes en del strejfende omkring. En ukristelig lugt hos dem gav mig dog snart anledning til at forsvinde og afbryde deres behagelige selskab. for om muligt at opdage andre pæne ting I et stort vaskeri så jeg alt blive udført af mandlige kinesere. Der er en rastløs færdsel på gaden. Hver mand farer omkring i sin cart, en slags tohjulet vogn forspændt med en hest, og i flyvende fart går det som alt amerikansk. Hele vognen vejer kun fra 60 op til 100 pund, og giver kun plads til en mand. Andre rider men stadig i 13

16 firspring. For sporvognen benyttes muler en blanding af amerikanske heste og æsler, hvilket sidste de dog mest ligner særlig på deres lange ører og kohale. I byens udkant ligger flotte huse, mest opført af granit, af hvilket der er rigeligt i bjergene der på tre sider ligger går op mod byen og gør meget til at pladsen bliver utålelig varm, navnlig for os nordboer. Lørdag eftermiddag, klokken 3 Vi har forladt byen Ogden og kører nu efter bestemmelsesstedet. Da vi kom i toget lå der i flere stole blade som hed Hoteltidende. Bladene var fra San Francisco og jeg fandt hurtigt Hotel New Atlantic, hvor jeg agtede at opholde mig de par dage jeg muligvis bliver i byen. Fra Ogden til San Francisco har vi mil, hvilket vi venter at tilbagelægge i 36 timer. Vi kører nu langs den bekendte Saltsø, mormonernes byer, og lejre ligger langs foden af den lange bjergkæde ved søens bred og huse og telte ligger så tykke som paddehatte. En del af den store dal vi kører i er frugtbar, men det meste er dog temmelig øde. Det meste af togpersonalet er negre, men man har ingen grund til at klage over dem. På hoteller, banegårde og kort sagt alle steder ved underordnede pladser er de på færde. Handlende følger stadig med toget og plager os med deres frugter, konfekt og bøger. Endelig slap vi ud af mormonernes land og over grænsen til staten Nevada. Vejen går stadig gennem en øde dal, der er en fortsættelse af Uthadalen og er stadig omgivet af høje bjerge. Af større byer passerer vi ingen i denne stat, og de strækninger vi i det hele gennemfarer er ikke videre omtale værd, vi vidste der ikke var langt til Californiens grænser og håber da at få erstatning for alt det fattige vi havde set i de sidstnævnte stater. Ved middagstid blev landet mere bjergfuldt og havde en del skov. Søndag, den 10. august 1890 Endelig nåede vi Californiens grænser, der er meget bjergfulde. Bjergene er tæt begroet med fyrskov, og snart viste der sig en del savmøller, trævarefabrikker, store lagre af hustømmer, en del store stenovne, hvori der brændes trækul. Vi længtes efter bjergene skulle høre op, men fik noget andet at føle. Man kan ikke godt stole på den banelinie, som er afsat på kortet da den ikke gør nogen rede for de mange mil vi måtte cirkulere omkring for at slippe over bjergene. Snart begyndte en opstigning af en høj bjergkæde, dette skete ved højlys dag, så vi kunne se alt og ikke mindst de dybe afgrunde, der var grund til at udbryde med det gamle mundheld: nu stiger den! Vor forbavselse steg for hver dag. Endnu har vi ikke prøvet så forrykt en kørsel, som på de bjerge og tilnærmelsesvis at beskrive vores forundring, at sligt kunne udføres, ville være umuligt. Man glemmer ikke let de indtryk man får på sådan en tur. Jernvejen gik over broer der var anlagt over dybe afgrunde mellem tvenne bjergtoppe, eller man snoede sig ad en smal vej omkring et bjerg til man nåede toppen. Og midt mellem de bjerge krydsede det ene tog det andet, den ene banelinie over eller undergik den anden. Og farten blev ikke mindre fordi vejen syntes farlig. Klokken 4 kom vi til et hotel, hvor vi kunne få både mad og drikke. Nu begyndte bjergkulturen at forandres fra skov til vinavl og dejlige frugthaver sås på de høje skrænter. Vandet strømmede fra kilder, der tit havde deres udspring helt højst oven på bjergene, og de bjerge der ikke selv havde vand, blev dette ledet dertil i store trærender over afgrundene. Vi kom lidt før aften ned på det jævne igen, og ikke længe varede det før vi nåede byen Sakramento, hvor rigsdagen samles for Californien. Byen har ca indbyggere og er meget smuk og ligger i en dejlig og frugtbar egn med den store Sakramentosø lige optil. Om sommeren synker vandet en del i søen og der danner eller rettere fremkommer da en del små øer ude omkring i søen, der da dyrkes, og disse øer skal efter sigende være de frugtbareste steder på jorden. Snart faldt mørket på og 14

17 vi kunne ikke mere betragte det frugtbare land. Ud på aftenen kom vi til en plads som hedder Oakland, der skulle vi sejles over på en færge, færgen var af en sådan størrelse at man kunne føre tre lange tog over på en gang, der var tre jernspor på færgen, hvor de lange tog rullede ind på og over gik det næsten uden man mærkede det, jeg vidste ikke vi sejlede før vi var langt ude. Dette var måske dog noget af det mest storslåede vi endnu har mødt, når man tænker sig hvor umådelig stort et sådant skib må være og hvilken bæreevne det må have for at kunne bære tre lange jernbanetog på en gang. Det var mørkt så man ikke kunne se færgens form, men jeg antager den nærmest har haft form efter en flydebro. Der var dog kun kort over, hele sejlturen varede måske et kvarter, så kørte vi atter ud på fast grund, og afsted gik det efter San Francisco. Ved San Francisco kom vi atter ind på en færge, men der var vognene ikke med, og dog var den af en ordentlig størrelse, jeg tror mindst der var ligeså megen plads på færgens dæk, som der er plads inden i forsamlingsbygningen i Galtrup. Mens vi sejlede over kørte de frem og tilbage på dækket med store lukkede vogne fra hotellerne og rangerede den store mængde rejsegods så man kan nok slutte sig til den var enorm stor. Endelig kom vi i land. Klokken var da ca.10. Da vi kom fra færgen holdt der over 20 hotelvogne for at modtage de rejsende, og en sådan spektakel som de hotelkarle holdt, for at fange rejsende, har jeg aldrig hørt mage til, de råbte og skreg og sled i os, for at få os med, så man dårligt kunne komme frem, og det gælder da om at være lidt hårdfør og skubbe dem fra sig. Vi var flere som ville til Hotel New Atlantic, men da jeg råbte navnet op på nævnte hotel var der flere af de slyngler som angav det var dem, men da jeg vil kunne forstå, der kun var en vogn derfra gjorde jeg hvad man aldrig skal undlade når man er lidt i knibe, nemlig spørge en politibetjent, så får man altid sandhed at vide. Betjenten viste os også straks hen til den rette vogn, og vi kom velbeholdne til hotellet. Jeg og en snedker Hansen fra Odense, fru Munch samt finnen, var de fire som tog på nævnte hotel. De øvrige blev modtaget af deres bekendte. Da vi endelig kom til huse følte vi trang til at få noget mad, men det kunne vi ikke godt få der på den tid af døgnet, hvilket forbavsede os meget, vi var jo vant til fra Danmark at kunne få mad til hvilken som helst tid. Her havde de spisetid tre gange daglig, et par timer hver gang og dermed var det forbi. Fru Munch blev anvist et værelse og gik snart til ro, Hansen og jeg gik lidt i byen, for at se hvorledes den så ud ved nattetid og tillige for at få noget mad, hvilket også lykkedes. Vi gik længe omkring og kom bl. a. op i et kvarter man kaldte for Kineserbyen, denne del af byen var kun beboet af kinesere, hvoraf der skal leve ca. 60.ooo i San Francisco. Vi følte os dog ikke rigtig godt til mode i de temmelig skumle gader og gik atter til hotellet hvor vi blev anvist værelser og gik til sengs. Næste dag sendte fru Munch en dreng afsted med et brev til hendes søn som boede der i byen, men han kom tilbage igen og kunne ikke finde nogen efter den adresse, hvorfor fru Munch blev meget forstyrret. Hun bad da mig følge med sig ud, for om muligt at opsøge ham. Og hvor usandsynligt det end var for os at finde manden, da ingen af os kunne tale et ord engelsk, gik jeg dog med hende, og det lykkedes os virkelig efter megen møje at finde huset, hvor hendes søn boede. Jeg forlod da hende, ledsaget med mange taksigelser for den hjælp jeg havde ydet hende, og gik tilbage til hotellet, for at skrive nogle breve. Senere var vi henne på et Hotel Tivoli til hvis ejer en fynbo jeg havde hilsen fra en familie i København. Den øvrige del af dagen tilbragte jeg sammen med en dansker jeg traf på hotellet med at bese byens smukkeste pladser. San Francisco er omtrent af samme størrelse som København, ca indbyggere. Byen er ikke gammel, i 1848 var der ingen by, først da den store amerikanske krig var forbi Californien var kommet ind under de øvrige nordamerikanske fristater begyndte byen at vokse, men navnlig tog den umådelig til i den straks efter udbrudte guldfeber,og siden har den udviklet sig til en stor handelsplads. Byens største hotel har 1200 gæsteværelser. Hotellet er bygget af jern og marmor. Selvfølgelig har en så stor by mange storslåede bygninger, og særlig har den et dejligt lystanlæg. Der går flere 15

18 sporvognslinier i alle retninger af byen og mange af dem går ved elektricitet, så hestene sparer de og komisk ser det ud når en del vogne kommer rullende uden heste, ekstra fin gang, der er en smule røg. som fra dampkøretøjer. Dette er omtrent hvad jeg har at fortælle om San Francisco og forsvunden er mandag den ll. august. Tirsdag, den 12. august 1890 Klokken 8 kørte hotelvognen mig ned til dampskibsbroen, hvor jeg skulle gå om bord på passagerdampskibet Santa Rosa, der skulle føre mig med så mange andre til byen Santa Barbara, som lå 600 mil fra San Francisco i det sydlige af landet. Da jeg skulle købe billet kom jeg en del i knibe, da jeg ikke kunne besvare de spørgsmål de gjorde til mig angående om, hvor jeg kom fra, hvor jeg skulle hen og lignende, jeg forstod jo ikke et muk af hvad de sagde, men som man siger: Når nøden er størst o.s.v. som jeg stod værst i det, begynder en herre, som stod ved siden af mig, at tiltale mig på dansk. og jeg blev selvfølgelig glædelig overrasket. Han hjalp mig så at få alt ordnet på bedste måde. Han var fra Slesvig, havde været med i den amerikanske krig og var nu fyrtårnskaptajn på Det Stille Havs kyst, hans bestilling var at rejse omkring og inspicere de mange fyrtårne, som findes der på kysten. Han havde 6 dollars (ca. 22 kr.) om dagen og fri rejse og uniform. Snart dampede vi afsted, ud på Det stille Hav. Skibet sejlede overordentlig hurtigt meget hurtigere end s/s Norge, at der må have været fart på, kan fastslås af, at det var meningen vi skulle nå Santa Barbara næste dags aften, altså 600 mil i ca. 30 timer. Jeg tænkte på min barndom, på den tid da jeg i skolen lærte om Det stille Hav, dengang drømte jeg ikke om, at jeg i en moden alder skulle komme til at færdes på disse vande. Opholdet på skibet var overordentlig godt, endog meget bedre end på det danske skib s/s Norge. Vi fik kosten om bord, den var betalt med billetter og den var sandelig god, kød, smør og hvedebrød kunne vi få af alt hvad vi ønskede, og det var første klasses varer. Der var ingen på skibet jeg kunne tale med, andre end denne kaptajn og han forsvandt for mig om natten, velsagtens på et eller andet fyrtårn, i hvert fald var han væk, da jeg stod op om morgenen. Onsdag, den 13. august 1890 Jeg sov godt om natten og bekymrede mig kun lidt om den næste dags sorger. Sejladsen havde været rolig og behagelig, vi kunne hele tiden øjne Californiens kyst, med de høje bjerge. Til den modsatte side havde vi Kinakysten, men den kunne vi dog ikke få øje på, hvad vel ikke var så underligt, da der efter kaptajnens oplysninger var 700 mil over til Kina. Klokken 4 eftermiddag nåede vi Santa Barbara. Byen lå smukt i dalen, ud mod søen. Jeg var blevet opgivet et skandinavisk hotel, som jeg så siden fik at vide, ikke eksisterede mere, så måtte jeg jo tage på et andet. Ret som vi sejlede ind i havnen, hørte jeg en ung mand sige et ord på svensk og jeg spurgte ham da straks, hvor han var fra, jo, han var da en svensker. Vi kom snart i tale og ærgrede os over, vi ikke var truffet sammen før. Manden kunne selvfølgelig tale engelsk, han har da været her i flere år og jeg fik god nytte af ham. Skibet skulle ligge et par timer, hvormed han skulle gå videre, til en by længere mod syd, som hedder Los Angeles, jeg derimod skulle blive natten over i Santa Barbara og gå næste dag til mit endelige bestemmelsessted Lompoc med postvogn. Han gik med mig i land og jeg kom snart på en hotelvogn, som der var nok af, og snart var jeg på hotellet og fik anvist et værelse. Ved aftensbordet traf jeg sammen med en snedkermester Jonsen, også en svensker, han havde været dels i Lompoc og dels i Santa Barbara i 20 år, så han vidste god besked om forholdene, der forresten lød meget gunstige. Da det blev aften gik jeg ud for at se byen. Jeg havde allerede hørt tidligere at denne by skulle være overordentlig smuk og klimaet noget af det bedste på den ganske 16

19 jord. Byen var meget pragtfuld, den har, antager jeg, vel en indbyggere. Der bor mange for deres sundheds skyld og det er næsten udelukkende rige folk, som bor der, pengemænd, folk fra New York og de østlige stater bor der, navnlig om vinteren. Byen består derfor næsten udelukkende af villaer, med dejlige haver omkring, en del store hoteller og store smukke butikker. Uden videre at beskrive dens enkeltheder, må jeg sige det er den smukkeste plads jeg endnu har set. August 1890, Paul Kirk Nørgaard. 17

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kære Make-A-Wish. Rejsen

Kære Make-A-Wish. Rejsen Kære Make-A-Wish Tak fordi I gav mig mit livs rejse. Nu vil jeg fortælle om mit eventyr. Tirsdag d. 14. august ringede det på min dør og der stod Lone og Morten. Jeg blev rigtig glad og vidste næsten ikke

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Rasmus dagbog om Sydafrika fra d. 4/4-19/4 2009

Rasmus dagbog om Sydafrika fra d. 4/4-19/4 2009 Rasmus dagbog om Sydafrika fra d. 4/4-19/4 2009 Min tur til Sydafrika startede allerede fredag d. 3/4. Jeg holdt fri fra skole fredag for at køre til København. Der boede vi på Hotel Admiral til lørdag.

Læs mere

Her er lidt fra turen derover dagen før en anelse fra løbsdagen dagen derpå og hjemrejsen

Her er lidt fra turen derover dagen før en anelse fra løbsdagen dagen derpå og hjemrejsen Årets Bornholm Rundt blev afviklet i dagene 16. 18. august 2014. Vi var ca. 19 Rimo er, der tog af sted fredag nat altså natten mellem fredag og lørdag med båden fra Køge til Rønne. Ved ikke helt antallet

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 24. december 2014 Kirkedag: Juleaften/A Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: SK & LL: 94 * 119 * 120 * 104 * 121 Koen gumler på sit hø, æslet holder sin skingre skryden

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv.

Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv. Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv. Rejsenotaterne er - i modsætning til rejsebrevene - skrevet i mere eller mindre "telegramstil" og skal kun læses og opfattes som notater. De

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst.

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Under optimale vejrforhold gik vi efter Fjällbacka skærgården, Väderöarna uden for, og Kosterøerne i nord ud for Strømstad. Start og slut: Heestrand,

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Vovse idet vi ønsker at stimulere Vovse s behov som hund således at Vovse ikke lider afsavn i forhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Efter endt opsamling af de sidste passagerer i Bovrup blev der serveret kaffe og rundstykke

Efter endt opsamling af de sidste passagerer i Bovrup blev der serveret kaffe og rundstykke Studietur med E Kleinbahn søndag den 27. juli, 2014 Turen startede ud fra Kvickly i Nordborg kl. 8:30. Der var tilmeldt 32 personer så der var plads nok i luksusbussen fra Alssund Busser der havde plads

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Tre eventyr inspireret af Els Cools univers. Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater. Af Anneline Köhler Juul

Tre eventyr inspireret af Els Cools univers. Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater. Af Anneline Köhler Juul Tre eventyr inspireret af Els Cools univers Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater Af Anneline Köhler Juul Svendborg d. 3.oktober 2013 Springe i skov Drengen spurgte elefanten,

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere