UDKAST Rammepapir. Sundheds-IT og digitalisering på social- og sundhedsområdet

Transkript

1 SOCIAL OG SUNDHED Sagsid: A UDKAST Rammepapir Sundheds-IT og digitalisering på social- og sundhedsområdet i Ballerup Kommune Indhold 1. Baggrund Formål og indhold Afgrænsning og definitioner Udfordringer og muligheder Nationale strategier på området Mål og principper Mål Principper Status og mulige tiltag Udbredelse af telemedicin i hele landet Effektivt samarbejde på sundhedsområdet Velfærdteknologi i pleje og omsorg Nye digitale veje i sagsbehandlingen Forudsætninger for digital velfærd Foreløbig plan Maj 2014

2 1. Baggrund 1.1 Formål og indhold Dette rammepapir er formuleret som led udmøntning af den politiske aftale for 2014 vedrørende sundheds-it. Papiret har til formål at danne et fælles politisk og administrativt afsæt for det videre arbejde med udvikling af planer og strategier på området. I dette første afsnit introduceres de overordnede udfordringer som sundheds-it og digitalisering kan bidrage til løsningen af. Det anskueliggøres desuden hvilke muligheder og udfordringer arbejdet med sundheds-it og digitalisering rummer ligesom der introduceres til centrale nationale strategier på området. I andet afsnit gives nogle bud på mulige mål og principper som kan danne udgangspunkt for det videre arbejde med sundheds-it og digitalisering. I tredje afsnit gøres der med afsæt i udvalgte fokusområder fra den seneste nationale strategi på området Fælles strategi for digital velfærd status på hvor Ballerup Kommune er i forhold sundheds-it og digitalisering på social og sundhedsområdet og hvilke opgaver der er forbundet med at sikre at Ballerup Kommune får udnyttet potentialerne ved digitalisering, så det er muligt også i årene fremover at skabe sammenhængende velfærd af høj faglig kvalitet til borgerne i Ballerup Kommune. I fjerde afsnit konkretiseres det hvilke opgaver der er i gang og hvilke opgaver det på nuværende tidspunkt vurderes at det er nødvendigt at gå i gang med i de kommende år. På den måde skaber rammepapiret et afsæt for den videre planlægning på området, som vil blive udmøntet, dels i en masterplan og en strategi for anvendelse af kommunikations- og velfærdsteknologi et arbejde der vil blive igangsat i anden del af 2014 så det omkring årsskiftet er muligt mere konkret at prioritere og planlægge implementering af sundheds-it og digitalisering i de kommende år. 1.2 Afgrænsning og definitioner Når termen sundheds-it og digitalisering på social- og sundhedsområdet benyttes i dette papir, er det for at fremhæve at sundhed-it og digitalisering på social- og sundhedsområdet er tæt forbundne og i planlægnings- og implementeringsøjemed bør ses i sammenhæng. Dette skyldes ikke mindst at psykiatriområdet er en del af Det Nære Sundhedsvæsen og at der er en række borgere der modtager ydelser og indgår i forløb og dermed arbejdsprocesser og IT-systemer der går på tværs af social- og sundhedsområdet. Det kan være såvel på handicapområdet, hvor fx en handicappet borger på et botilbud, modtager medicinering og pleje som på psykiatriområdet, hvor fx en borger med en psykisk lidelse, som indgår i behandlings- og medicineringsforløb via behandlingspsykiatrien også modtager kommunale social-, pleje- eller sundhedsrelaterede ydelser. 1.3 Udfordringer og muligheder De kommende år vil et stigende antal ældre, flere kronisk syge og flere mennesker med sindslidelser, lægge et pres på den offentlige service. Sammenholdt med et begrænset økonomisk råderum og potentiel mangel på arbejdskraft, sætter det den offentlige sektor under et stærkt pres for at finde nye, effektive måder at levere service på. Den teknologiske udvikling rummer nogle af svarene på disse udfordrin- Side 1

3 ger, fordi det med digitalisering og velfærdsteknologi er muligt at levere velfærd af høj faglig kvalitet på nye og i nogle tilfælde mere effektive måder. Relevant brug af digitale eller velfærdsteknologiske løsninger, skaber mulighed for, at den enkelte borger kan støttes til at anvende egne ressourcer i langt højere grad, end det sker i dag. Det gælder både i forhold til daglige gøremål, deltagelse i sociale aktiviteter, kommunikation med pårørende/netværk og deltagelse i samfundslivet. Det vil for de fleste borgere opleves som mere værdigt, som større frihed og dermed øget livskvalitet. For de kommunale medarbejdere betyder omstillingen til mere digital velfærd, at de skal kunne motivere til, vejlede og støtte den enkelte borger i at benytte og få værdi af de teknologiske løsninger. Digitalisering giver også myndighederne bedre muligheder for at samarbejde og dele viden på tværs af forvaltninger, sektorer og faggrænser. Det kan bidrage til at skabe en mere effektiv og sammenhængende offentlig sektor. Men det kræver også at arbejdsgange og organisering løbende tilpasses og at medarbejdere rustes til de nye opgaver. Selvom der ofte er fokus på de krav digitalisering af velfærd stiller til teknologierne, er organisationens evne til at implementere og udnytte de potentialer digitalisering rummer, helt afgørende for succesfuld digitalisering af velfærd og for at det kommer borgerne til gode. 1.4 Nationale strategier på området Siden 2001 har man på nationalt plan arbejdet med strategier for digitalisering af den offentlige sektor. Sammenhængende ydelser, kvalitet og effektivitet har været gennemgående pejlemærker siden de første strategier. 1 Senest blev KL, Danske regioner og regeringen ifm. økonomiaftalen for 2013 enige om en fælles strategi for digital velfærd. Strategien sætter en politisk retning for den offentlige sektors brug af teknologi og forventninger til borgerne. 2 Strategien bygger videre på de initiativer, der allerede er taget i den kommunale og fællesoffentlige digitale strategi, men med et øget fokus på, at den offentlige sektor skal levere en anderledes velfærd end i dag. Strategien inkluderer to centrale ledetråde for arbejdet: Borgerne som mere aktive medspillere, hvor digitale løsninger skal give den enkelte borger bedre muligheder for at bidrage til velfærden og deltage aktivt i samfunds- og hverdagsliv. Mere effektiv og sammenhængende velfærd, hvor myndighederne skal udnytte digitalisering og nye teknologier til at øge effektiviteten, samarbejde og dele viden. Det skal skabe en mere sammenhængende og overskuelig offentlig service. I strategien er der defineret syv fokusområder: Udbredelse af telemedicin i hele landet Effektivt samarbejde på sundhedsområdet Velfærdsteknologi i pleje og omsorg Nye digitale veje i sagsbehandlingen aerd.pdf Side 2

4 Digital læring og undervisning Digitalt samarbejde på undervisningsområdet Forudsætninger for digital velfærd. Langt de fleste af fokusområderne rummer elementer som er relevante for sundheds-it og digitalisering på social- og sundhedsområdet i kommunalt regi. Disse vil blive uddybet i afsnit 3, hvor der også vil blive gjort status på hvor Ballerup Kommune er på området og hvilken tiltag det bør overvejes at igangsætte. 2. Mål og principper 2.1 Mål For at sikre mål og retning for arbejdet med sundhedsit og digitalisering på socialog sundhedsområdet, kan det videre arbejde med fordel tage udgangspunkt i nogle overordnede målsætninger. Nedenfor gives et bud på fire mulige målsætninger. Borger som ressource: Hvor digitalisering skal medvirke til borgerens egen digitale kompetencer inddrages eller styrkes, således at borgeren bliver en mere aktiv medspiller og bedre kan udnytte egne funktionsevner i den praktiske hverdag. Borgeroplevet kvalitet: Hvor digitalisering skal fremme sammenhængende velfærd og forbedre den borgeroplevede kvalitet i opgaveløsningen. Faglig kvalitet: Hvor digitalisering skal understøtte medarbejdernes opgaver og funktioner, så den faglige kvalitet forbedres og medarbejderne oplever forbedret arbejdsmiljø og meningsfulde arbejdsgange. Effektiv ressourceanvendelse: Hvor digitalisering skal sikre en effektiv anvendelse af ressourcerne i opgaveløsningen og realisering af potentielle effektiviseringsgevinster. Figur 1: Overordnede mål Side 3

5 2.2 Principper Arbejdet med de overordnede målsætninger, kan ligeledes tage udgangspunkt i nogle principper der sætter retningen for hvordan der arbejdes med sundhedsit og digitalisering. Mulige principper kunne fx være: Brugerinddragelse: Brugere informeres om og inddrages i udviklingen af nye løsninger bl.a. gennem afprøvning af prototyper, i forhold til de borgerrettede digitaliseringstiltag. Medarbejderinddragelse: Medarbejdere informeres om og inddrages i det arbejde der vedrører egne arbejdsgange og -processer. Medarbejderne bidrager i den forbindelse til at sikre hensigtsmæssig kobling mellem teknologi, faglighed og organisation, så digitalisering understøtter både faglighed og effektivitet i opgaveløsningen. Kvalitetsudvikling og værdiskabelse: Prioritering af nye tiltag og måden hvorpå de implementeres skal ske udfra en betragtning om at nye tiltag har til hensigt at forbedre kvaliteten i opgaveløsningen og skabe værdi for borgeren. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde: Gode digitale løsninger kræver et tæt samarbejde på tværs af fagområder og vil i nogle tilfælde betyde at arbejdsgange og faglig praksis må ændres på nogle områder, for at sikre en sammenhængende og effektiv opgaveløsning på tværs af områderne. Derudover stiller digitalisering af velfærd nye krav til samarbejdet med hospitaler og praktiserende læger. Endelig indgås der i disse år nye tværkommunale samarbejder på sundhedsområdet, som digitaliseringen også skal understøtte. Der vil blive arbejdet videre med formulering og konkretisering af mål og principper, som en del af det kommende plan- og implementeringsarbejde, der skitseres i afsnit Status og mulige tiltag Afsnittet er struktureret med afsæt i fem fokusområder fra den fælles strategi for digital velfærd, som er relevante i forhold til sundheds-it og digitalisering på det kommunale social- og sundhedsområde: 1. Udbredelse af telemedicin i hele landet 2. Effektivt samarbejde på sundhedsområdet 3. Velfærdsteknologi i pleje og omsorg 4. Nye digitale veje i sagsbehandlingen 5. Forudsætninger for digital velfærd Under overskriften indhold beskrives kort relevante elementer fra fokusområdet og under overskriften status og mulige tiltag redegøres kort for eksisterende og mulige fremtidige tiltag. 3.1 Udbredelse af telemedicin i hele landet Indhold: Fokusområdet inkluderer udbredelse af allerede afprøvede telemedicinske løsninger og afprøvning af telemedicinske løsninger på nye patientgrupper, som f.eks. i psykiatrien. Med telemedicinske løsninger er det muligt at levere sundhedsydelser på nye og mere effektive måder. Side 4

6 Borgere med fx kroniske sygdomme kan monitoreres på afstand af specialist på sygehuset og enten selv klare en del af behandlingen hjemmefra eller få hjælp til behandlingen af f.eks. hjemmesygeplejen. Dermed kan patienterne undgå at møde frem på sygehuset til hyppige, men simple kontroller. Det forventes samtidig at medvirke til at forebygge akutte forværringer i patientens tilstand og reducere antallet af indlæggelser og dermed give højere behandlings- og livskvalitet. Der foretages enkelte steder i Danmark forsøg med telepsykiatri, forsøgene omhandler brug af telekommunikation mellem borgere, praktiserende læge og psykiatrisk hospitalsafdeling og botilbud. Status og mulige tiltag: Hjemmeplejen har gennem et par år samarbejdet med Videncenter for sårheling på Bispebjerg hospital omkring telemedicinsk sårvurdering. Dette har sparet borgerne for mange besøg på hospitalet og øget den faglige kvalitet i arbejdet ved at sygeplejerskerne hurtigt kan få sparring fra en speciallæge og straks kan ændre behandling, hvis der er behov for det. Den telemedicinske sårvurdering kan udbredes til plejecentre og sociale institutioner. Implementering vil kræve undervisning af det sundhedsfaglige personale i hvordan løsningen fungerer, ændring af arbejdsgange og investering/oplæring i smartphones, der kan tage billeder i høj kvalitet og kan overføre billederne til den telemedicinske løsning. Ballerup Kommune har i flere omgange forsøgt at deltage i projekter vedr. hjemmemonitorering og videokontakt med borgerne. Projekterne har dog ikke kunnet realiseres enten pga. at den bredbåndshastighed borgerne havde til rådighed ikke kunne leve op til de tekniske krav der var fra den telemedicinske løsning eller fordi en stor del af borgerne i målgruppen ikke havde en internetopkobling. Hvis der skal afprøves telemedicinske løsninger bredt blandt ældre i kommunen vil der være behov for at kunne stille mobile internetopkoblinger til rådighed for de borgere der ikke selv har en internetforbindelse. Implementering af telemedicinske løsninger kræver at medarbejderne læres op i flere nye IT systemer, da forskellige leverandører typisk benytter forskellige systemdesign, platforme mm. En anden udfordring er, at løsningerne enten har en mangelfuld eller slet ingen integration til kommunens omsorgssystem. Det medfører besværlige arbejdsgange og at medarbejderne skal dokumentere det samme i flere systemer. I takt med, at der gennemføres succesrige telemedicinske projekter, vil disse projekter blive skrevet ind i sundhedsaftaler, økonomiaftaler osv. Det vil således inden for kort tid være et krav til kommunerne, at løsningerne skal implementeres. Derfor vil det være hensigtsmæssigt allerede nu at igangsætte kompetenceudvikling af medarbejderne på IT-området og undersøge hvordan nye telemedicinske løsninger kan understøttes med mobilt internet. 3.2 Effektivt samarbejde på sundhedsområdet Indhold: Fokusområdet inkluderer såvel digital kommunikation med borgerne, som digital kommunikation imellem kommune, hospital og praktiserende læger. Digital kommunikation med borgerne kan bl.a. omfatte digital post, selvbetjeningsløsninger og andre digitale løsninger som fx brug af SMS til påmindelse om aftaler og brug af smatphone apps, som kan hjælpe borgere med sindslidelser med krisehåndtering. Derudover omfatter fokusområdet Det Fælles Medicinkort (FMK), som gør det muligt for sundhedsfagligt personale på tværs af sektorer at følge ordination af medi- Side 5

7 cin til en given borger og dermed skabe mere sikkerhed i forhold til medicinering. FMK skal være teknisk implementeret i 2014 og fuldt ud taget i brug i Fokusområdet omfatter også fuld implementering af Med-Com standarderne, som i de kommende år også skal udbredes til psykiatrien og det sociale område. Endelig omfatter fokusområdet udbredning af videotolkning også i kommunalt regi, fx i sundhedsplejen. Status og mulige tiltag: Implementering af digital post og selvbetjeningsløsninger på sundhedsområdet følger Ballerup Kommunes overordnede implementeringsplan, som styres fra Borgerservice. Det vurderes at der kan være behov for særlige tiltag på social- og sundhedsområdet, da målgruppen på området primært består af ældre, syge og handicappede, som generelt har begrænsede forudsætninger for at overgå til digitale løsninger. Det kunne fx ske ved at ruste frontmedarbejderne til at hjælpe og vejlede borgerne. Det vil være hensigtsmæssigt op imod og efter 1. november, når digital post træder i kraft, at vurdere behovet for at særlige tiltag for at vejlede borgere om digital post og brugen heraf. I dag benytter sundhedsplejen og tandplejen SMS-løsninger. Potentialet for brug af SMS-løsninger vurderes at være stigende i det en stor andel af borgerne i dag har en mobiltelefon og kan benytte SMS. Det vurderes at øget udbredelse af SMSløsninger til fx påmindelse om aftaler om sygepleje, hjemmepleje, kronikertilbud, genoptræning mv. vil kunne øge den borgeroplevede kvalitet og understøtte effektiv udnyttelse af tiden blandt de frontmedarbejdere der er i direkte kontakt med borgerne og dermed øge den faglige kvalitet i arbejdet. Derudover er der efterhånden udviklet og afprøvet løsninger med integration til en række af de fagsystemer der benyttes på området. Forberedelser til implementering af SMS-løsninger for Sundhedshuset og for Brydehuset er igangsat i Erfaringer fra eksisterende brug og implementering af SMS-løsninger vil blive samlet op og potentiale og muligheder for SMS-løsninger for øvrige enheder på social- og sundhedsområdet vil blive afsøgt løbende. Socialpsykiatrien undersøger pt., om anvendelse af af smartphone teknologien kan forbedre forholdende for hjemmeboende borgere med sindslidelser. Der er tale om en app, som kan fungere som et individuelt recovery-understøttende værktøj. Appen inderholder elementer, som kan fungere som en kriseplan for borgeren, og som derfor kan være forebyggende ifht. genindlæggelser. Elementerne er; beskrivelse af tidlige advarselstegn, risikosituationer, kortlægning af netværk, ideer til handlemuligheder mv. Elementerne skal udarbejdes i samarbejde med borgeren, og relaterer sig til borgerens egen erfaring og historie. Derudover er der en række features og muligheder, der i særlig grad kan understøtte den enkelte borger i at leve et godt hverdagsliv. Det Fælles Medicinkort (FMK) vil blive implementeret i henhold til KL s bølgeplaner. De tekniske forberedelser til implementeringen, herunder tilkøb af integrationer mv. er i gang. Den organisatoriske implementering ventes at ske i umiddelbar forlængelse af den tekniske implementering, som jf. KL s seneste bølgeplan gennemføres i 4. kvartal Den organisatoriske implementering er en omfattende øvelse, som kræver analyse og omlægning af arbejdsgange både internt og i eksternt forhold til de praktiserende læger og hospitalerne. Derudover kræver det at dokumentationspraksis og kvaliteten af data styrkes, særligt i hjemmesygeplejen, men også på andre dele af social- og sundhedsområdet, hvor der håndteres medicin. Selvom MedCom 7, som understøtter elektronisk kommunikation om indlæggelser og udskrivninger imellem hospital, læger og kommune, allerede er implementeret, Side 6

8 så vurderes det at der ligeledes i den forbindelse er behov for at styrke dokumentationspraksis og kvaliteten af de oplysninger der udveksles på tværs af sektorerne. Det vurderes på den baggrund nødvendigt at gennemføre et egentligt dokumentations- og datakvalitetsprojekt på tværs af alle enheder der bruger den elektroniske omsorgsjournal, for at konsolidere den organisatoriske implementering af elektronisk dokumentation på området og sikre kvalitet og sammenhængende behandlingsforløb for borgerne indenfor og på tværs af fagenheder og sektorer. Endelig betyder udbredningen af Med-Com standarderne til psykiatrien og det sociale område at der, iht. de nuværende nationale tidsplaner, i løbet af skal iværksættes et teknisk og organisatorisk implementeringsprojekt i de enheder der samarbejder med psykiatrien og i de sociale botilbud. Det vurderes at der i den forbindelse kan være behov for at gennemføre et dokumentations- og datakvalitetsprojekt på det sociale område for at sikre kvalitet og sammenhængende behandlingsforløb for borgerne på dette område. Dette bør afdækkes forud for udbredning af Med-Com standarderne til området, så det sikres at dokumentationspraksis, arbejdsgange og kompetencer spiller sammen og understøtter faglig kvalitet og sammenhængende behandlingsforløb for borgerne på det sociale område. Erfaringerne med videotolkning er pt. begrænsede, men potentialet bør undersøges, som en del af det videre arbejde med afprøvning og implementering af telemedicin og velfærdsteknologi. 3.3 Velfærdteknologi i pleje og omsorg Indhold: Fokusområdet omfatter udbredelse af afprøvede velfærdsteknologier frem mod 2017, herunder hjælp til løft, vasketoiletter, bedre brug af hjælpemidler og spiserobotter i botilbud, som også indgår i økonomiaftalen for Derudover omfatter fokusområdet digitalt understøttet genoptræning og afprøvning af fremtidige velfærdsteknologier inkl. smart-home-teknologi og bedre brug af velfærdsteknologi på handicapområdet. Ballerup Kommune har igennem nogle år arbejdet med udbredelse af velfærdsteknologi i plejen og omsorgen for ældre og på handicap- og psykiatriområdet. Ved at anvende velfærdsteknologi og hjælpemidler, skabes der mulighed for, at borgeren mere aktivt kan anvende de ressourcer de har til selv, helt eller delvist, at kunne klare sig i hverdagen. Det giver borgeren en større frihed og fleksibilitet og frigiver potentielt tid hos medarbejderne, som så kan anvendes på andre pleje- og omsorgsopgaver, så der skabes mere velfærd for pengene. Anvendelse af velfærdsteknologi kan desuden være et vigtigt middel til at styrke arbejdsmiljøet, f.eks. i forhold til forebyggelse af tunge løft, og dermed nedslidning af medarbejdere. Status og mulige tiltag: På social- og sundhedsområdet har udvikling og afprøvning velfærdsteknologi været højt prioriteret, bl.a. gennem etablering af et velfærdsteknologilaboratorie i samarbejde med Væksthus Hovedstaden. Hjemmeplejen betragter i dag smartphones og tablets som et naturligt arbejdsredskab. Vasketoiletter er installeret flere steder og spiserobotter er afprøvet på bl.a. Rødbo. Plejecenter Lindehaven er aktuelt ved at udvikle en stimuli-væg som med både brug af lys og billeder, kan bruges i demensarbejdet. Systemet kan bl.a. vise beboerspecifikke billeder og film når en beboer er fx urolig, dørsøgende eller trist. Det Side 7

9 giver beboeren mulighed for at søge ind i åbent frirum sammen med personale og pårørende og få en god oplevelse. På træningsområdet arbejder fysioterapeuterne med virtuel genoptræning til borgere på genoptræningspladserne på Lindehaven og til borgere efter udskrivelsen til eget hjem. På en touchskærm kan borgeren se sit træningsprogram og får under udførelsen feedback via kamera og skærm. Fysioterapeuten lægger træningsprogram ind til borgeren og kan graduere øvelserne. Træningsområdet deltager desuden i et tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om udvikling af en kroniker-app til mobiltelefon, hvor medarbejderne i hjemmeplejen kan finde nemt tilgængelige informationer om kroniske sygdomme som f.eks. KOL og derved være helt opdateret på symptomer og faresignaler, hos borgeren. Organisationen vurderes efter nogle års afprøvning af forskellige teknologier og samarbejder på området, moden til mere systematisk udbredelse af velfærdsteknologi. Det vil i den forbindelse være væsentligt at sikre en kritisk stillingtagen til hvilke løsninger der skal afprøves og implementeres og have fokus på at sikre at potentialerne ved velfærdsteknologi udnyttes og kommer borgerne til gode i form af mere fleksibel behandling og styrkelse af den faglige kvalitet. Det bør sikres at der arbejdes med velfærdsteknologi på tværs af hele social- og sundhedsområdet, idet der også løses mange pleje- og omsorgsopgaver på kommunale botilbud som f.eks Rødbo og i socialpsykiatrien. 3.4 Nye digitale veje i sagsbehandlingen Indhold: Fokusområdet rummer initiativer på både social- og sundhedsområdet. Det inkluderer bl.a. indførelse af talegenkendelsesteknologi, som gør det muligt for medarbejderne at indtale tekst til et it-system frem for at anvende tastatur til indskrivning, hvilket kan give hurtigere dokumentation. Teknologien skal indføres på relevante områder frem mod Derudover omfatter fokusområdet mere systematisk dokumentation af indsatserne på socialområdet og deres effekter. Fokusområdet inkluderer desuden hurtigt overblik for kommune, sygehuse og praktiserende læger over informationer om borgerens sundhedstilstand samt Fællessprog III, som skal systematisere de sundhedsfaglige data, understøtte arbejdsgange både monofagligt og tværfagligt og skabe struktur for kontinuerlig opfølgning, så det er muligt at dokumentere effekten af indsatser. Endelig inkluderer fokusområdet gennemførelse af foranalyser på nationalt plan mhp. øget deling af data mellem myndigheder så borgerne får en mere effektiv, helhedsorienteret social indsats og sammenhængende patientforløb. Status og mulige tiltag: Ballerup Kommune har fulgt udviklingen af talegenkendelsesteknologi, men det vurderes at teknologien og markedet endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet til at det er noget der vil indgå i planlægningen på kort sigt for social- og sundhedsområdets vedkommende. Side 8

10 I forhold til dokumentation af indsatser og deres effekt på socialområdet er det ikke direkte koblet til sundheds-it, men det er nogle af de samme udfordringer der går igen ift. dokumentationspraksis og datakvalitet. 3 Øget elektronisk udveksling af oplysninger imellem kommune, sygehuse og praktiserende læger er for en stor dels vedkommende er iværksat via implementering af MedCom 7 standarderne. Elektronisk kommunikation bliver yderligere udbredt fra med implementering af det Fælles Medicinkort (FMK) og stiller sammen med den planlagte implementering af Fællessprog III øgede krav til dokumentationspraksis og datakvalitet på omsorgs- og sundhedsområdet. Det vurderes i den forbindelse nødvendigt, som nævnt under punkt 3.2, at gennemføre et dokumentations- og datakvalitetsprojekt på tværs af alle enheder der bruger den elektroniske omsorgsjournal, for at sikre kvalitet og sammenhængende behandlingsforløb for borgerne. 3.5 Forudsætninger for digital velfærd Indhold: Overgangen til digital velfærd giver nye muligheder for offentligt ansatte, men skaber også nye krav. Offentlige ledere bliver mødt med stigende forventninger til, at de kan gennemføre arbejdsomlægninger og implementere ny teknologi, så gevinsterne ved digitalisering høstes. Det fordrer, at lederne har kompetencer og redskaber til at løfte opgaven med at digitalisere velfærden. Terapeuter, sygeplejersker og sosu-medarbejdere får en central rolle i at motivere og støtte den enkelte borger til at benytte de teknologiske løsninger. På sigt skal velfærdsuddannelserne sikre, at de nyuddannede har de rette redskaber og digitale kompetencer til at løfte de arbejdsopgaver, der venter dem efter studierne. Nuværende medarbejdere der ikke er uddannet med dette fokus, skal have udviklet tilsvarende kompetencer. Status og mulige tiltag: Omstillingen til digitalisering af en række velfærdsydelser vil kræve, at arbejdsgange og organisationer tilpasses. Det er en stor udfordring, hvor blandt andet kompetencer, kultur og vaner hos offentligt ansatte og borgere spiller ind. Her og nu har vi en stor medarbejdergruppe, der ikke er vokset op med f.eks. digitale medier i folkeskolen. og som ikke selv er fortrolige med digitale/teknologiske løsninger. Disse medarbejdere har behov for at få udviklet både egne digitale kompetencer og kompetencer til at støtte borgerne i at tage nye teknologiske i anvendelse. Denne opgave er bl.a. udfordret af, at en del medarbejdere er svage læsere, hvorfor kompetenceudviklingen skal tage hensyn til dette. Ledelsesmæssigt skal der, ud over kompetencer og redskaber til at sætte digitalisering på dagsordenen, også være fokus på at velfærdsteknologi er en måde at integrere ny teknologi i det offentliges arbejdsgange og opgaveløsning, så flere ressourcer bliver brugt på serviceydelser til borgeren og færre til administration, ventetid, transport og lignende. Det er kort sagt en måde at udnytte de teknologiske fremskridt til at få mere velfærd for pengene. 3 Socialområdet ligger udenfor dette rammepapirs afgrænsning, men det kunne være relevant også at arbejde med dokumentationspraksis og datakvalitet på socialområdet. Det vurderes at styrket dokumentation af indsatser og deres effekt vil være nødvendigt for at sikre fremtidig optimal udnyttelse af ressourcerne og faglig udvikling på socialområdet, så Ballerup Kommune fortsat kan tilbyde relevante ydelser af høj faglig kvalitet. Dette ligger desuden i tråd med tilsynsreformen på socialområdet, som netop har dette fokus. Side 9

11 Hvis kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere ikke prioriteres, så medarbejdere og ledere bliver fortrolige med at arbejde med implementering og brug af digitale og teknologiske løsninger og formår at understøtte borgernes anvendelse af disse løsninger, vil det på sigt ikke være muligt at leve op til de nationale og regionale krav til implementering af ny teknologi. 4. Foreløbig plan Planlægningen for sundheds-it og digitalisering på social- og sundhedsområdet deles pt. op i to trin, det korte sigte, 2014 og det mellemlange sigte som pt. er Der er for 2014 afsat 2 mio. kr. til at igangsætte aktiviteter på området, men der er endnu ikke afsat budget for de øvrige år. En del af opgaven i 2014 består i at planlægge for de kommende år. Der vil i den forbindelse blive udarbejdet en overordnet masterplan for området. Masterplanen vil bestå det man kalder en as is og en to be analyse som vil afdække behov og mål for området, analyse af indbyrdes afhængigheder, overordnet planlægning af indsatser og estimering af ressourcebehov mhp. prioritering. Der rekrutteres en in-house konsulent i 2014, med henblik på at understøtte planlægnings- og implementeringsarbejdet på hele området. Dette prioriteres for at sikre at faglig kvalitet og sammenhængende opgaveløsning understøttes af de nye digitale løsninger og at øvrige potentialer forbundet digitale løsninger, som fx produktion af data til ledelsesinformation mv., udnyttes gennem mere kvalificeret implementering og brug af IT-systemer. Udover de tiltag der er identificeret i afsnit 3, er der behov for at sikre de kontraktlige forhold vedrørende den elektroniske omsorgsjournal. Hvordan og hvornår dette mest hensigtsmæssigt sikres vil også blive afdækket ifm. udarbejdelse af masterplanen. Derudover planlægges en kortlægning og formulering af en egentlig strategi for kommunikations- og velfærdsteknologi igangsat i andet halvår Der rekrutteres en in-house koordinator i 2014, med henblik på at understøtte arbejdet med kortlægning, strategi og implementering. Den skitserede plan for 2015 og frem er således foreløbig og vil blive kvalificeret yderligere med den masterplan der forventes at foreligge i løbet af 4. kvartal 2014 og den kortlægning og strategi for kommunikations- og velfærdsteknologi som forventes at foreligge omkring årsskiftet 2014/15. Helt overordnet kan hovedelementerne i planen for det igangværende og videre arbejde pt. illustreres således FMK FMK SMS-løsninger SMS-løsninger Øvrige modultilkøb Masterplan Datakvalitet Side 10

12 De enkelte tiltag i planen er uddybet nedenfor. Planen og uddybningen heraf skal dog læses med det forbehold at udarbejdelsen af masterplan og strategi for kommunikations og velfærdsteknologi vil bidrage til kvalificering og uddybning af det aktuelle oplæg. Implementering af nødvendige systemtilpasninger og udviklingsopgaver, herunder opgaver knyttet til det fælles medicinkort (FMK) Tiltag Beskrivelse Estimeret budget 2014 (mio. kr.) FMK 2014 Den tekniske del af det fælles medicinkort (FMK) planlægges implementeret, iht. KL s bølgeplan, i 4. kvartal 2014 og den organisatoriske del påbegyndes sideløbende hermed. 0,5-0,6 SMSløsninger Øvrige modultilkøb 2015-> Den organisatoriske implementering af det fælles medicinkort på hele social- og sundhedsområdet, forventes at fortsætte i 2015 og Forsøg med implementering af SMS-løsninger, bl.a. i Sundhedshuset og i Brydehuset i løbet af 2. og 3. kvartal > Erfaringer og potentiale for yderligere udbredelse vurderes og eventuelle tiltag kan igangsættes i perioden I 4. kvartal planlægges tilkøb af et modul til den elektroniske omsorgsjournal der tillader medarbejderne, fx i plejen, at opdatere informationer i systemet også når de er off-line fx i borgerens hjem, som så senere synkroniseres med den centrale database. Derudover vil der blive foretaget øvrige tilkøb og udviklingsopgaver med henblik på at understøtte og udvikle den borgerrettede opgaveløsning. Dette kunne bl.a. inkludere hjælp og vejledning til borgere ifm. digital post, nævnt i afsnit 3.2 0,1-0,2 0,3-0,4 Planlægning vedr. IT i sundhedsvæsenet, herunder analyse af status og fremtidige behov, inkl. kvalificering af økonomiske estimater Tiltag Beskrivelse Estimeret budget 2014 (mio. kr.) Side 11

13 Masterplan Datakvalitet FSIII Kontrakt Øvrige tiltag 2014 Udover rammepapiret, som sætter rammen for det videre arbejde, vil der i løbet af kvartal blive formuleret en egentlig masterplan for digitalisering af velfærd på social- og sundhedsområdet. Processen gennemføres af in-house konsulent i samarbejde med et eksternt konsulentfirma > Masterplanen vil afdække behov og identificere konkrete mulige projekter og overordnet tidsplan for deres implementering således at det er muligt at prioritere og planlægge hvilke tiltag der skal implementeres hvornår. Udgifter forbundet med planens implementering vil afhænge af dens indhold og prioriteringen heraf. Men det vurderes på nuværende tidspunkt nødvendigt som minimum at inkludere følgende større projekter: Styrket dokumentationspraksis og datakvalitet EOJ er blevet implementeret trinvist i organisationen mellem 2007 og Løbende faglig udvikling, øgede dokumentationskrav, elektronisk udveksling af data, behov for tættere styring af økonomien, løbende organisatoriske ændringer og udskiftning i medarbejderstaben betyder at der er behov for en samlet og sammenhængende organisatorisk implementering af systemet i de enkelte enheder og på tværs af enheder der bruger EOJ (jf. afsnit 3.2 om effektivt samarbejde på sundhedsområdet). Det kunne også omfatte socialområdet, hvor der (jf. samme afsnit) MedComstandarderne og FMK skal implementeres og hvor der også kunne være behov for at styrke dokumentationspraksis og datakvaliteten. Elementet knytter desuden an til afsnit 3.5 om forudsætninger for digital velfærd og kan med fordel inkludere kompetenceudvikling primært af frontmedarbejdere, men også øvrige medarbejdere og ledere. Implementering af Fællessprog III Implementering af Fællessprog III forventes at kræve væsentlige ændringer i dokumentationspraksis på tværs af alle enheder der bruger EOJ. Sikring af kontraktlige forhold vedr. den elektroniske omsorgsjournal. Der er forskellige muligheder for sikring af de kontraktlige forhold vedr. EOJsystemet. En mulighed er på kort sigt at indgå en SKI-aftale og herefter, i forbindelse med FS III vurdere behovet for egentligt udbud. En anden mulighed er at afvente FSIII og gå direkte til udbud på baggrund heraf. Plan for sikring af kontraktlige forhold forventes fastlagt inden udgangen af Kunne, på baggrund af de identificerede mulige tiltag i afsnit 3, inkludere tiltag til styrkelse af borgernes og medarbejdernes digitale kompetencer, mere sammenhængende IT-understøttelse sundheds- og socialområdet imellem, mobil ITunderstøttelse mv. Nærmere identifikation af konkrete tiltag vil ske ifm. udarbejdelse af masterplanen. 0,5-0,7 Udvikling af strategi for den samlede teknologianvendelse, herunder for kommunikations- og velfærdsteknologi Tiltag Beskrivelse Estimeret budget 2014 (mio. kr.) Velfærds ,2-0,3 Side 12

14 teknologi Med afsæt i masterplanen for hele området vil der ske en kortlægning af velfærdsteknologiområdet og formuleret egentlig strategi for kommunikations- og velfærdsteknologi. Arbejdet vil blive gennemført af en in-house koordinator eventuelt i samarbejde med et eksternt konsulent-firma > Strategien skal herefter udmøntes i de efterfølgende år. Behov identificeret i afsnit 3.1 om telemedicin, herunder kompetenceudvikling af medarbejdere og undersøgelse af muligheder for at understøtte telemedicinske løsninger med mobilt internet vil indgå her. Dette tiltag relaterer sig derudover til afsnit 3.3 om velfærdsteknologi og vil inkludere indkøb af øvrige kommunikations- og velfærdsteknologiske løsninger, tilkøb af systemintegrationer, samt kompetenceudvikling af medarbejdere. Endelig kunne videotolkning i sundhedsplejen (jf. afsnit 3.2 om affektivt samarbejde på sundhedsområdet) indgå i dette element. Dette tiltag knytter desuden an til afsnit 3.5 om forudsætninger for digital velfærd og kan med fordel inkludere kompetenceudvikling primært af frontmedarbejdere, men også øvrige medarbejdere og ledere. Side 13