Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer. Nøgletal Igangværende

Transkript

1 UDDANNELSESNÆVNET UDD Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,76 0,77 0,74 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,14 0,15 0,14 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn 0,12 0,07 0,08 0,01 0,02 0,0 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk

2 arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Detailhandelen er præget af en nedgang i privatforbruget som et af resultaterne af den finansielle krise, og samtidig sker der en stor vækst i e-handel, der også indebærer stigende international konkurrence. Krisen har ramt udvalgsvarebranchen hårdest, og det er også i udvalgsvarebranchen at væksten i e-handel er størst. Dagligvaresegmentet er mindre konjunkturfølsomt. Det betyder bl.a. at konceptudvikling og -styring, kvalitetsoplevelser og internationalisering fylder mere. Analyser af kundedata er ved at blive en mere almindelig del i branchens hverdag. Teknologiudviklingen påvirker alle medarbejdergrupper, der i forskellig grad skal kunne betjene og drage nytte af den, til optimering af arbejdsgange, indkøb, kundeservice, markedsføring og andre opgaver. Flere og flere butikker kombinerer faste udsalgssteder med e-handel, og flere og flere virksomheder er til stede på alle markedsføringsplatforme: fysiske butikker, e-handel, kataloger, facebook, youtube og netbaserede rabatsystemer. Integrationen af fysiske butikker og nethandel stiller også anderledes krav til kompetencer man skal have viden om at forstå data (læse og udlede mønstre samt udarbejde attraktive tilbud), bedre konkurrentforståelse (verden er flad) generel og specifikt viden om multikanalmarkedsføring. Detailerhvervet er karakteriseret ved en høj grad af innovation. Der udvikles hele tiden nye koncepter og nye former for butikker, der kombinerer produkter og oplevelser med fokus på fx specifikke kundesegmenter. Der er mange iværksættere. Innovative processer og arbejdsformer afspejler sig derfor i et erhverv, hvor der er mange nye virksomheder. Af trends er der fokus på nye butikskoncepter med vægt på oplevelser, sundhed, bæredygtighed og klimavenlige produkter. Der er stigende forbrugerfokus på kvalitet og mærkningsordninger. Forventninger til service og oplevelser er på trods af krisetider fortsat høje, ligesom der stilles krav om kvalitet og ansvarlighed. Behovet for discountvarer eksisterer side om side med behovet for luksus, men det er især discountmarkedet, der er i voldsom vækst. Der vil fortsat ske en større butikskoncentration, og skarpere konkurrence stiller krav til større professionalisering styrkelse af varekundskab, kundeservice, salgskompetencer, performance generelt en højere fokus på grundkompetencer. Der sker fortsat en betydelig brancheglidning mellem dagligvarehandel og specialfødevareområdet. Salg af færdiglavede fødevareprodukter (convenience), som ikke kræver produktion udført af faguddannede, er et område i kraftig vækst. Salget kan foregå fra dagligvarebutikker, kædekiosker og benzinstationer, hvor sortimentet nu også omfatter færdiglavet mad, som kan spises på stedet eller tages med. Brancheglidningen er også markant inden for specialvarehandelen, hvor skellet mellem de traditionelle brancher brydes ned, og der sker en grundlæggende forandring af forretningsmodellen, når det ikke længere er produktet, men temaet, der spiller hovedrollen. Sortimentet påvirkes af bestemte forbrugeres livsstil, fx et sortiment bestående af bestemte tøjmærker, wellnessprodukter, glas og porcelæn, kundernes ønsker til nye tekniske løsninger indenfor radio/tv, tele- og internet eller boligudstyr og indretning. Kompetencebehovene i de to grene af detailhandelen dagligvarehandel og specialvarehandel, udvikler sig forskelligt, men der er behov for elever og faglært arbejdskraft begge steder. Ift. dagligvarehandel er fokus primært på drift, koncept og varegennemstrømning, ift specialvarehandel er fokus primært på høj produktviden og høj kvalitet i kunderådgivning. Samtidig er der tværgående fællestrak og samme elementer kan være styrende for butiksdriften uanset om der handles med specialvarer eller dagligvarer, fx kan en specialvarebutik driftes efter samme koncept som en dagligvarebutik pga. forretningens størrelse, varegennemstrøm, personalesammensætning. God kundevejledning er dog omdrejningspunktet inden for begge områder. Side 2 af 4

3 Udvalget er fortsat opmærksomt på, at virksomheds- og teknologiudviklingen inden for erhvervet på mange områder udvikler sig i retninger af, at de traditionelle opgavefordelinger mellem medarbejdere opløses, og at medarbejdere får flere forskellige opgaver fx e-handel, opgaver i forbindelse med klargøring af varen til salg, præsentation og emballering, deltagelse i udstillinger og andre events, samt deltagelse i opgaver inden for indkøb, administration, samt salg til andre virksomheder og det offentlige, og sidst men ikke mindst opgaver i forbindelse med den stigende brug af elektroniske forretningsløsninger. Der vil fortsat være et stort behov for faglært arbejdskraft, og også i 2015 vil udvalget arbejde på udbredelse af modeller der fremmer de ufaglærtes muligheder for at blive faglært, samt se på synliggørelse og forbedring af overgange fra EUD til videregående uddannelse. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Den trinvise liberalisering af lukkeloven i 2011 og 2012 har medført udvidede åbningstider i detailhandelen og udvalget vil løbende vurdere, om det får indflydelse på kapaciteten til oplæring af elever. Antallet af indgåede praktikaftaler har i 2013 været faldende ift. 2012, men på samme niveau som Dette kan skyldes at der opleves flere deltidsansættelser på tværs af branchen, eller også nedjustering af AUB-tilskuddet. Udviklingen i beskæftigelsestallene samt beskæftigelse i forhold til etnicitet og køn giver ikke anledning til kommentar. Uddannelsesnævnets tal fra tidligere år viser en mindre stigning blandt de ikke etnisk danskernes beskæftigelse. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget vil i 2014/2015 arbejde med implementering af de ændringer, som reformen medfører. Uddannelsen vil fremover have et EUX forløb, og udvalget forventer derfor, at specialefagene i hovedforløbene skal justeres for at tilpasses de nye overgangskrav. Dernæst forventer udvalget at fortsætte udviklingen af udfordringer til alle. Der kan f.eks. blive tale om, at flere specialefag skal tilbydes på et valgfrit højere niveau, og at der skal udvikles talentmoduler. Udvalget forventer, at det kan ske inden for eksisterende økonomiske rammer. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der ses pt. ikke behov for nyetablering af uddannelse. Der ses dog fortsat behov for en modernisering/sammenlægning af profilerne inden for radio/tv/it/musik/software, og udvalget indstiller at profilen musik, video og software nedlægges ved først given lejlighed. Udvalget ønsker også foretaget en navneændring på profilen kolonial til dagligvarer, som Side 3 af 4

4 er en mere tidssvarende betegnelse for profilen og den branchekategori profilen dækker. Udvalget har indsendt en ansøgning herom primo Udvalget ønsker desuden at specialenavnet Dekoratør ændres til Dekoratør/Visual Merchandiser, som en mere tidssvarende og international betegnelse. En nærmere ansøgning herom vil blive indsendt. Endelig vil de første erfaringer med udbud af de nye specialistspor fra 2013 vise evt. behov for justering af fagene eller behov for nye fag på ekspertniveau. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget indstiller trinet Butiksmedhjælper nedlagt. Udvalget vil indsende en ansøgning herom. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Udvalget henviser i øvrigt til det vedlagte bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk Side 4 af 4

5 UDDANNELSESNÆVNET 5. september 2014 BilagtilUdviklingsredegørelse2015,punkt3.Handlingsplanfortilveje bringelseafpraktikpladserog/ellerpraktikcenterpladser Bilagetsupplererredegørelsenipunkt3iudviklingsredegørelsenforDetfagligeUdvalgforDetailhandelsud dannelser,detfagligeudvalgforhandelsuddannelsen,detfagligeudvalgforuddannelserindenforople velsesområdetogdetfagligeudvalgforkontoruddannelser. Derforegårenkonstantfornyelseafgodkendtevirksomheder,ogantalletafgodkendelserervolumenmæs sigtuændretoveråruafhængigtafkonjunkturudsvingiantalletafuddannelsesaftaler.derergodkendt langtflerevirksomhederenddererigangværendeuddannelsesaftaler,ogdermederdergrundlagfor,at skolerneøgerindsatsenoverforalleredegodkendtevirksomhederogsikrer,atdefortsatansætterelever. Udoverdekonkreteinitiativer,derernævntiudvalgenesudviklingsredegørelser,understøttesdenkon stantepraktikpladsopsøgendeindsats,derskerisamarbejdemeddelokaleuddannelsesudvalg,afføl gende: 1.Information Udvalgeneprioriterergodogtilgængeliginformationviablandtandethjemmesidenwww.uddannelsesna evnet.dk udvalgenesgodkendelseskriterierogpraktikmålertilgængeligepåudvalgeneshjemmeside udvalgeneshjemmesidehardesudenenrækkepraktiskeinformationeromelevansættelsemålret tetudvalgenesuddannelser organisationerneshjemmesidersupplerermedmålrettetinformationtilegnemedlemmer UdvalgenessekretariatdeltagerløbendeiERFAmøder,konferencermv.medskolerneslæreogpraktik pladskonsulenter.dererpådetmerkantileområdeenrækkeetableredenetværkforpraktikpladskonsulen ter,dermødesjævnligtogsomudvalgeneerifortsatdialogmed.dekonkretefremtidigemøderkanikke medtagesiudviklingsredegørelserne,dadeikkealleredeiseptembererplanlagtfor Kampagner Organisationernebagdefagligeudvalggennemførerløbendekampagner,deromfatter pjecer,kampagnehjemmesidermv. praktikpladsopsøgendearbejdeideresmødemedderesmedlemmerimangeforskelligesammen hænge nyhedsmails,derogsåmedtagernytomelevuddannelserne. Idetomfang,atdealleredenuerplanlagtfor2015medtagesdeideenkelteudvalgsudviklingsredegørel ser. 3.AUBprojekter DefagligeudvalgopfordrerhvertårdelokaleuddannelsesudvalgtilatsøgemidlerviaAUBtillokaleprojek teritrådmedudvalgenesholdningom,atdetpraktikpladsopsøgendearbejdebedstskerlokaltogveddi rektekontaktmellemvirksomhederneogdelokaleuddannelsesudvalg/skolerne Den1.april2014søgtedelokaleuddannelsesudvalgogskolertilskudtilpraktikpladsarbejdetpåialt kr.,ogderblevbevilliget kr.Ialtfik14udaf25ansøgningertilskud.Afslageneblevbe grundetmedmanglendemidler.afde22.5mio.kr.,dererafsattilforåretsrunde,hardemerkantileud dannelserogoplevelsesområdetfåetca.15,3%. Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk

6 Udvalgenegøropmærksompå,atdeafrapporteredeAUBprojekterikkeoffentliggøres,ogderderforikke skernogenvidensdelingogformidlingafgodeideer,ogatdefagligeudvalgderforhellerikkeharadgangtil systematiskopfølgningpåresultaterneafdemangeaubprojekter. 4.Udviklingafgodkendelseskriterierogpraktikmål Somnævntharudvalgenefastlagtobjektiveogbeskrevnekriterierforgodkendelse,ogpraktikmåleneer tilsvarendeoperationaliseredeogharsamtidigtenfleksibelstruktur,dersikrer,atenbredvifteafvirksom hederkangodkendestilelever.praktikmåleneleverdermedoptilkravetomalsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling.praktikmåleneforuddannelserneajourføresløbende,og senesthari2014detfagligeudvalgforkontoruddannelserajourførtpraktikmål. 5.Mesterskaber DetailhandelsuddannelsenhardeltagetiDanmarksmesterskabernesiden2013ogvilogsådeltageijanuar 2015medkonkurrencepågrundforløbet.Denforventedenyestrukturforerhvervsuddannelsernevilæn dreafgørendevedmulighederneforatafvikleenkonkurrencepågrundforløbet,ogdeterendnuuvist, hvorvidtdetvilværemuligtatudvikleennymodelfordeltagelse. DeøvrigefagligeudvalgfølgererfaringernemedDanmarksmesterskaberogvurderer,hvorvidtdetvilvære relevantatdeltage,oghvorvidtderkanudviklesenmodelforafviklingafkonkurrenceindenfordennye uddannelsesstruktur. 6.Oplysningeromdetfagligeudvalgskonkretesamarbejdemeddelokaleuddannelsesudvalgompraktik pladsskabelse. Demerkantilefagligeudvalghardelegeretkompetencetilatgodkendepraktikvirksomhedertildelokale uddannelsesudvalgvedallehandelsskoler/erhvervsskoler,dergennemførerdetmerkantilegrundforløb, mensudvalgeneselvvaretager koncernogkædegodkendelser.detpraktikpladsopsøgendearbejdefore gårderforlokaltpåallehandelsskolermedskolensomsekretariatfordetlokaleuddannelsesudvalgogien løbendedialogmeddefagligeudvalg.detlokaleuddannelsesudvalgskaldesudenindstilleansøgninger,der liggerudoverdeaktuellegodkendelseskriterier,tildefagligeudvalgsbehandlingforblandtandetatsikre, atnyevirksomhedstyper,organiseringsformermv.bliveropfangetogikkemedførerafslagalenefordi,at derikkevartagethøjdeforudviklingenideaktuellegodkendelseskriterier. Forsamtidigtatsikreenhurtigogsmidigajourføringafkoncern/kædegodkendelserharallefirefagligeud valgengodkendelsesprocedure,hvorkoncerner/kæderløbendekantilføjenyepraktikstedertildereskon cern/kædegodkendelseuden,atderskalskeensærskiltvurderingafdenyepraktiksteder. Resultatetafdensamledeindsatsfremgårafbilagetnedenfor. Udvalgenesinformationdirektetilmedlemmerneafdelokaleuddannelsesudvalgskervianyhedsmailen Uinfo,dertypiskudsendes4gangeomåret.Nyhedsmailenerenkombinationafinformationfraudval geneogformidlingaflokaleinitiativer/godeideer. Udvalgetsmedlemmersamtsekretariatetdeltagerdesudenadhocimøderidelokaleuddannelsesudvalg. Dissemødererendnuikkeplanlagtfor2015. Side 2 af 3

7 OplysningeromgodkendelserhentetfraEASYPogLIS Skema1.Antalnygodkendelser Udviklingendeseneste10årviserenkonstantpraktikpladsopsøgendeindsats. Antalnygodkendelser* Detailhandelsuddannelse Handelsuddannelse Kontoruddannelse Eventkoordinator Bilag Ialt *Antalleterudtrykfordetantalgodkendelser,derergivet,ogikkeudtrykforantalpraktiksteder. Skema2.Gennemsnitligtantalgodkendelserpr.år Beregningerneiskemaeterbaseretpå10år.Årene2005forDetailog2008forHandelogKontorerude ladt,idetdetøgedeantalgodkendelseridisseårtildelserudtrykfor,atallegodkendtevirksomhederauto matiskblevtilføjetgodkendelsetildenyetriniuddannelserne.detailhardogetfortsatøgetantalgodken delser,somkantilskrivesnyebutikker,derløbendetilføjeseksisterendekædegodkendelser.i2013blevder indenforde4uddannelsergodkendtogtilføjetialtca.3.300godkendelserindenforkoncernerogkæder. Opgørelsefor10årindenfor Gennemsnit Detailhandelsuddannelse( 2005) Handelsuddannelse( 2008) 517 Kontoruddannelse( 2008) Skema3.Godkendtevirksomhedmedigangværendeeleverpr.28.august2014 Somdetfremgårafskema1blevderi2013givetca.6.700nyegodkendelserindenfordetailhandels, event,handelsogkontorområdet,ogdeflesteafdissegodkendelserforbliveraktive.mendeterikkenød vendigvisudtrykfor,atvirksomhedenkonstantharigangværendeelever,idetenrækkeafgodkendelserne blandtandetergivettilkoncerner,somsøgerallelærestedergodkendtpåforhånduanset,omderumid delbartansætteseleverpålærestedet.derergenereltgodkendtbetydeligtflerevirksomhederendderer igangværendeelever,ogca.6070%afdegodkendtevirksomheder(hvorgodkendelsernestadigeerak tive)eraktueltudenelever.elevrationen(eleverpr.lærested)hardesenesteårværetforholdsviskon stant. Pr.28.august2014* Læresteder Læresteder m.elever Igangværende elever Eleverpr.lære sted(gennem snit) Detailhandelsuddannelse % ,5 Handelsuddannelse % ,5 Kontoruddannelse(specialer) % ,4 Eventkoordinator % 112 1,3 *Opgørelsenomfatterallegodkendtelæresteder,hvorgodkendelsernestadigeraktive,ogikkekungodkendelseri perioden Side 3 af 3

8 UDDANNELSESNÆVNET UDD Det faglige Udvalg for Uddannelsen inden for Oplevelsesområdet 1. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Eventkoordinator Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * 8 21 Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,67 Videreuddannelsesfrekvens**** - Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet - Forskel i beskæftigelse fordelt på køn - ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Uddannelsen blev oprettet med virkning fra 1. juli 2008, og de første eventkoordinatorer blev uddannet i foråret Oplevelsessektoren er hastigt voksende, og uddannelsen er blevet oprettet med henblik på at imødekomme behovet for faglært arbejdskraft inden for eventudvikling, -planlægning og -gennemførelse. Fra at oplevelsesøkonomi og events blev oplevet som en særskilt branche, har det udviklet sig til, at oplevelsesøkonomi bliver en del af alle eksisterende brancher. Salg af oplevelser er i stadig vækst både der, hvor oplevelsen er produktet, og der, hvor oplevelserne er knyttet til produktet som en form for kreativ Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk

9 produktdifferentiering. Den stigende fokus på kundeoplevelser betyder, at f.eks. også detailhandel i stigende grad benytter oplevelser/events til at påvirke forbrugernes indkøbsadfærd. Og nye samarbejder opstår på tværs af eksisterende brancher. Interessen for uddannelsen er langsomt men sikkert stigende. Både antallet af interesserede elever og antallet af godkendte praktikpladser vokser. Som nævnt er der en stor variation i typer af praktikvirksomheder, og dermed skal uddannelsen kunne dække både den lille bryllupsarrangør og det store eventbureau, der arrangerer store offentlige events. Det offentlige område begynder også at vise interesse for uddannelsen i forhold til de mange aktiviteter/events, som er rettet mod borgerne; særligt inden for kulturområdet men også generelt i forhold til borgerarrangementer. Efter en regression som følge af finanskrisen, oplever branchen igen en fremgang, hvilket blandt andet kan ses i stigende antal og atter voksende internationale events i landet. Arrangementer med stort internationalt opmærksomhed som Melodi Grand Prix, KMD Ironman, Fashion Week og film festivaler er med til at motivere udviklingen og arrangementer af national karakter og arrangementer, der gennemføres lokalt, for eksempel Smag Verden Gadefest og diverse musikfestivaler. Efter nogle mere stillestående år, opleves der igen efterspørgsel efter events, der kombinerer forskellige oplevelser som supplement til en konference, firmafest, bryllup osv. Et arrangement må igen gerne kombineres med spa og golf, første klasses madoplevelser og underholdning. Eventkoordinatoruddannelsen er heller ikke blot rettet mod de egentlige oplevelseserhverv, men kan benyttes alle steder, hvor der er behov for udvikling og planlægning af aktiviteter og dermed oplevelser i bred forstand. Det afspejler sig efterhånden også i de godkendte praktiksteder, som dækker en bred vifte af brancher og virksomhedstyper. Teknologiudviklingen med stigende anvendelse af smartphones og udbredelse af sociale medier har også sat sine præg i eventbranchen og det, der efterspørges af eventudviklere. En konferencedeltager skal samtidig med tilmeldingen kunne booke hotel, vælge workshops og siddeplads i konferencesalen og samtidig kunne løbende dele slides, webcast og andre relevante materialer. Dette stiller ikke nødvendigvis krav til eventkoordinatorens tekniske kunnen, men forudsætter kendskabet til de relevante leverandører og til muligheder, hvordan blandt andet teknologien kan være med til at gøre eventen mere attraktiv. Eventudvikling er en kreativ fag, der kræver opfindsomhed i forhold til eventens målgruppe og dens forventninger til at blive overrasket og stimuleret ad mange sanser på en gang. Samtidig stiller udviklingen af events store krav til koordinering mellem de nødvendige aktører og underleverandører, hvilket stiller krav til, at eventkoordinatoren ud over at være kreativ har god viden om opbygning af samarbejdsrelationer, herunder kontraktforhold samt budgettering og den økonomiske opfølgning på en event. Udvalget ser stadig stigende behov for faglært arbejdskraft og interesse for uddannelsen, også fra en bred vifte af brancher, hvorfor det er udvalgets forventning, at der vil være stigende efterspørgsel efter faglærte. Samtidigt er området meget konjunkturfølsomt, og derfor vil den økonomiske udvikling kunne påvirke udviklingen i efterspørgsel efter faglærte tilsvarende. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Området er særligt følsomt for konjunkturudsving og har mærket finanskrisen. Derfor har lanceringen af den nye uddannelse haft svære vilkår. Da uddannelsen stadig er ny, er det heller ikke muligt at se udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen i forhold til etnicitet og køn. Side 2 af 4

10 Udvalget gennemførte i 2013 og gentager i 2014 en beskæftigelsesundersøgelse blandt nyuddannede, for at undersøge både omfanget af og arten af beskæftigelse til brug for både kvalitetsudvikling af uddannelsen og det praktikpladsopsøgende arbejde. Det har ikke været muligt at komme i kontakt med samtlige tidligere elever, men langt over halvdelen har valgt at deltage. Resultaterne viser, at 65 % i 2013, og 75 % af respondenter fra 2014-runden var i arbejde. Det knap så positive er, at andelen af elever, der har ansættelse i deres tidligere praktikplads var henholdsvis 50 % og 40 %. Undersøgelsen gennemføres også i Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget vil i 2014/2015 arbejde med implementering af de ændringer, som reformen medfører. Uddannelsen vil fremover have et EUX-forløb, og udvalget forventer derfor, at specialefagene i hovedforløbene skal justeres for at tilpasses det nye overgangsniveau. Udvalget forventer desuden, at EUX-forløbet vil være attraktiv for mange nye elever, idet allerede i dag har mange elever gymnasial uddannelsen, inden de starter som eventkoordinatorelever. Dernæst forventer udvalget at fortsætte udviklingen af udfordringer til alle. Der kan for eksempel blive tale om, at nogle specialefag skal tilbydes på et valgfrit højere niveau. Udvalget forventer, at det kan ske inden for eksisterende økonomiske rammer. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der ses pt. ikke behov for nyetablering af uddannelse. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget ønsker trinnet Eventassistent nedlagt. Der er indsendt en indstilling herom til Ministeriet. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Uddannelsen udbydes ikke med skolepraktik. Side 3 af 4

11 Udvalget vurderer løbende det informationsmateriale, som udvalget stiller til rådighed for de lokale uddannelsesudvalg og skoler og reagerer på eventuelle henvendelser vedrørende praktikdelens kvalitet og aktualitet. Som nævnt ovenfor har de første uddannelsesaftaler været indgået mellem såvel elever som virksomheder, der er uddannelsesuvante, med deraf følgende ekstra behov for vejledning. Udvalget er desuden opmærksom på det relativt høje antal af ophævede uddannelsesaftaler, hvor en stor del sker i prøvetiden. Sammen med skolerne bidrager udvalget til afklaring og justering af forventninger hos elever og vejledning af virksomheder i en branche, der har få eller ingen erfaringer med oplæring af elever. Det er stadig vigtigt, at den store gruppe af unge, der har vist interesse for uddannelsen, selv gør en aktiv opsøgende indsats, idet der endnu ikke er tradition for at søge erhvervsuddannelseselever som led i rekruttering til dette særlige område. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Og udvalget afdækker sammen med de tre udbydende skoler CPH West, EUC Nord og IBC løbende nye brancher, der kontaktes i det praktikpladsopsøgende arbejde. To gange om året opdaterer udvalget selv overblikket over nye godkendte virksomheder og over virksomheder, der har elever under oplæring. Udvalget vil i 2015 blandt andet arbejde med markedsføring af uddannelsen og samtidig fokusere på formidlingen af idéer og gode råd til et godt oplæringsforhold målrettet både elever og virksomheder. Der henvises i øvrigt til det fælles bilag for de merkantile uddannelser. Side 4 af 4

12 UDDANNELSESNÆVNET 5. september 2014 Bilag til Udviklingsredegørelse 2015, punkt 3. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Bilaget supplerer redegørelsen i punkt 3 i udviklingsredegørelsen for Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser, Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen, Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet og Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser. Der foregår en konstant fornyelse af godkendte virksomheder, og antallet af godkendelser er volumenmæssigt uændret over år uafhængigt af konjunkturudsving i antallet af uddannelsesaftaler. Der er godkendt langt flere virksomheder end der er igangværende uddannelsesaftaler, og dermed er der grundlag for, at skolerne øger indsatsen overfor allerede godkendte virksomheder og sikrer, at de fortsat ansætter elever. Ud over de konkrete initiativer, der er nævnt i udvalgenes udviklingsredegørelser, understøttes den konstante praktikpladsopsøgende indsats, der sker i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, af følgende: 1. Information Udvalgene prioriterer god og tilgængelig information via blandt andet hjemmesiden - udvalgenes godkendelseskriterier og praktikmål er tilgængelige på udvalgenes hjemmeside - udvalgenes hjemmeside har desuden en række praktiske informationer om elevansættelse målrettet udvalgenes uddannelser - organisationernes hjemmesider supplerer med målrettet information til egne medlemmer Udvalgenes sekretariat deltager løbende i ERFA-møder, konferencer mv. med skolernes lære- og praktikpladskonsulenter. Der er på det merkantile område en række etablerede netværk for praktikpladskonsulenter, der mødes jævnligt og som udvalgene er i fortsat dialog med. De konkrete fremtidige møder kan ikke medtages i udviklingsredegørelserne, da de ikke allerede i september er planlagt for Kampagner Organisationerne bag de faglige udvalg gennemfører løbende kampagner, der omfatter - pjecer, kampagne-hjemmesider mv. - praktikpladsopsøgende arbejde i deres møde med deres medlemmer i mange forskellige sammenhænge - nyhedsmails, der også medtager nyt om elevuddannelserne. I det omfang, at de allerede nu er planlagt for 2015 medtages de i de enkelte udvalgs udviklingsredegørelser. 3. AUB projekter De faglige udvalg opfordrer hvert år de lokale uddannelsesudvalg til at søge midler via AUB til lokale projekter i tråd med udvalgenes holdning om, at det praktikpladsopsøgende arbejde bedst sker lokalt og ved direkte kontakt mellem virksomhederne og de lokaleuddannelsesudvalg/skolerne Den 1. april 2014 søgte de lokale uddannelsesudvalg og skoler tilskud til praktikpladsarbejdet på i alt kr., og der blev bevilliget kr. I alt fik 14 ud af 25 ansøgninger tilskud. Afslagene blev begrundet med manglende midler. Af de 22.5 mio. kr., der er afsat til forårets runde, har de merkantile uddannelser og oplevelsesområdet fået ca. 15, 3 %. Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk

13 Udvalgene gør opmærksom på, at de afrapporterede AUB projekter ikke offentliggøres, og der derfor ikke sker nogen vidensdeling og formidling af gode ideer, og at de faglige udvalg derfor heller ikke har adgang til systematisk opfølgning på resultaterne af de mange AUB projekter. 4. Udvikling af godkendelseskriterier og praktikmål Som nævnt har udvalgene fastlagt objektive og beskrevne kriterier for godkendelse, og praktikmålene er tilsvarende operationaliserede og har samtidigt en fleksibel struktur, der sikrer, at en bred vifte af virksomheder kan godkendes til elever. Praktikmålene lever dermed op til kravet om alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Praktikmålene for uddannelserne ajourføres løbende, og senest har i 2014 Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser ajourført praktikmål. 5. Mesterskaber Detailhandelsuddannelsen har deltaget i Danmarksmesterskaberne siden 2013 og vil også deltage i januar 2015 med konkurrence på grundforløbet. Den forventede nye struktur for erhvervsuddannelserne vil ændre afgørende ved mulighederne for at afvikle en konkurrence på grundforløbet, og det er endnu uvist, hvorvidt det vil være muligt at udvikle en ny model for deltagelse. De øvrige faglige udvalg følger erfaringerne med Danmarksmesterskaber og vurderer, hvorvidt det vil være relevant at deltage, og hvorvidt der kan udvikles en model for afvikling af konkurrence inden for den nye uddannelsesstruktur. 6. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. De merkantile faglige udvalg har delegeret kompetence til at godkende praktikvirksomheder til de lokale uddannelsesudvalg ved alle handelsskoler/erhvervsskoler, der gennemfører det merkantile grundforløb, mens udvalgene selv varetager koncern og kædegodkendelser. Det praktikpladsopsøgende arbejde foregår derfor lokalt på alle handelsskoler med skolen som sekretariat for det lokale uddannelsesudvalg og i en løbende dialog med de faglige udvalg. Det lokale uddannelsesudvalg skal desuden indstille ansøgninger, der ligger ud over de aktuelle godkendelseskriterier, til de faglige udvalgs behandling for blandt andet at sikre, at nye virksomhedstyper, organiseringsformer mv. bliver opfanget og ikke medfører afslag alene fordi, at der ikke var taget højde for udviklingen i de aktuelle godkendelseskriterier. For samtidigt at sikre en hurtig og smidig ajourføring af koncern-/kædegodkendelser har alle fire faglige udvalg en godkendelsesprocedure, hvor koncerner/kæder løbende kan tilføje nye praktiksteder til deres koncern-/kædegodkendelse uden, at der skal ske en særskilt vurdering af de nye praktiksteder. Resultatet af den samlede indsats fremgår af bilaget nedenfor. Udvalgenes information direkte til medlemmerne af de lokale uddannelsesudvalg sker via nyhedsmailen U-info, der typisk udsendes 4 gange om året. Nyhedsmailen er en kombination af information fra udvalgene og formidling af lokale initiativer/gode ideer. Udvalgets medlemmer samt sekretariatet deltager desuden ad hoc i møder i de lokale uddannelsesudvalg. Disse møder er endnu ikke planlagt for Side 2 af 3

14 Oplysninger om godkendelser hentet fra EASY P og LIS Bilag Skema 1. Antal nygodkendelser Udviklingen de seneste 10 år viser en konstant praktikpladsopsøgende indsats. Antal nygodkendelser* Detailhandelsuddannelse Handelsuddannelse Kontoruddannelse Eventkoordinator I alt *Antallet er udtryk for det antal godkendelser, der er givet, og ikke udtryk for antal praktiksteder. Skema 2. Gennemsnitligt antal godkendelser pr. år Beregningerne i skemaet er baseret på 10 år. Årene 2005 for Detail og 2008 for Handel og Kontor er udeladt, idet det øgede antal godkendelser i disse år til dels er udtryk for, at alle godkendte virksomheder automatisk blev tilføjet godkendelse til de nye trin i uddannelserne. Detail har dog et fortsat øget antal godkendelser, som kan tilskrives nye butikker, der løbende tilføjes eksisterende kædegodkendelser. I 2013 blev der inden for de 4 uddannelser godkendt og tilføjet i alt ca godkendelser inden for koncerner og kæder. Opgørelse for 10 år inden for Gennemsnit Detailhandelsuddannelse ( 2005) Handelsuddannelse ( 2008) 517 Kontoruddannelse ( 2008) Skema 3. Godkendte virksomhed med igangværende elever pr. 28. august 2014 Som det fremgår af skema 1 blev der i 2013 givet ca nye godkendelser inden for detailhandels-, event-, handels- og kontorområdet, og de fleste af disse godkendelser forbliver aktive. Men det er ikke nødvendigvis udtryk for, at virksomheden konstant har igangværende elever, idet en række af godkendelserne blandt andet er givet til koncerner, som søger alle læresteder godkendt på forhånd uanset, om der umiddelbart ansættes elever på lærestedet. Der er generelt godkendt betydeligt flere virksomheder end der er igangværende elever, og ca % af de godkendte virksomheder (hvor godkendelserne stadige er aktive) er aktuelt uden elever. Elev-rationen (elever pr. lærested) har de seneste år været forholdsvis konstant. Pr. 28. august 2014* Læresteder Læresteder m. elever Igangværende elever Elever pr. lærested (gennemsnit) Detailhandelsuddannelse % ,5 Handelsuddannelse % ,5 Kontoruddannelse (specialer) % ,4 Eventkoordinator % 112 1,3 *Opgørelsen omfatter alle godkendte læresteder, hvor godkendelserne stadig er aktive, og ikke kun godkendelser i perioden Side 3 af 3

15 Sagsnr.: S.391 Udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Finanssektoren 1.september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til finansassistent Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 5 9 pr i det aktuelle år Fuldførte * 251 Fuldførelsesprocent ** 93 *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** ,94 0,92 Fagligt Udvalg kan ikke genkende tal i tilsendt opgørelse (0,07) Vi har en høj frekvens, eks ,27 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet 0,94 0 0,92 1 0,85 Forskel i beskæftigelse fordelt på køn K 0,93 M 0,94 K 0,93 M 0,90 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

16 Sagsnr.: S Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Internationalisering er af stigende betydning for finansuddannelsen, fx spiller EU-lovgivningen en stor rolle, og mange virksomheder opererer på tværs af landegrænser. Den teknologiske udvikling vil fortsat være en afgørende platform for forretningsudvikling, kommunikation, rådgivning mv., og finanseleverne forventes at beherske teknologiske hjælpemidler på en professionel måde i det daglige arbejde. Endeligt er virksomhederne i konstant udvikling, og det stiller krav til, at finanseleverne er omstillingsparate og har god forretningsforståelse. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Udvalget vil dog gerne bemærke, at når så stor en reform iværksættes, har det store konsekvenser for arbejdsmarkedet parter og det kollektive aftalesystem. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Reformen indebærer, at der på erhvervsskolerne skal udvikles en ny finansuddannelse, som kun skal kunne tages som eux-forløb. Omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelser og uddannelsesordning. Det er vanskeligt at bedømme de økonomiske konsekvenser, for de afhænger meget af efterspørgslen. Og det er vanskeligt at vurdere efterspørgslen, før de første finanselever med eux-baggrund er kommet ud på virksomhederne. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der skønnes ikke at være behov for nyetablering af uddannelse. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der er ikke ønske om at nedlægge uddannelsen.

17 Sagsnr.: S Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der er et struktureret samarbejde mellem Det Faglige Udvalg, sektorens virksomheder og den ansvarlige skole omkring kvalitet. Parterne har en fastlagt møderække udelukkende omhandlende finansuddannelsen, og den ansvarlige skole er årligt indbudt til møde i Fagligt Udvalg for drøftelse af kvalitet og udvikling. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Fagligt Udvalg forventer, at optag og dermed praktikpladser har stabiliseret sig på et leje på ca. 170, hvor det forventes at ligge et par år. Optag 2014/16 er endnu ikke afsluttet (optag én gang årligt). Derfor kan der ikke konkluderes endeligt på forventninger i tidligere redegørelser. Men igen i år er der virksomheder, som ikke har haft elever i flere år, der har ansat elever. Tidspunkt Handling Uddybende oplysninger 22. januar 2014 Møde i FA s kompetenceudvalg Bl.a. krav til fremtidens medarbejder set i lyset af EUD-reformen 1. april 2014 Møde i FA s kompetenceudvalg Opfølgning på arbejdet med fremtidens medarbejder, det forventede optag af elever samt samspillet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner 10. april 2014 Det faglige udvalg mødes med IBC Koldings styregruppe og drøfter tilrettelæggelsen af uddannelsen og praktikproblemstillinger 19. april 2014 Møde mellem IBC og sekretariatet for Det Faglige udvalg IBC Kolding er p.t. eneste udbyder af Finansuddannelsen Bl.a. Opfølgning på behov for ønsker til udvikling og revidering af finansuddannelsen samt opfølgning på møder som IBC har haft afholdt med sektorens virksomheder 19.maj 2014 Møde i FA s kompetenceudvalg Bl.a. Status på arbejdet med fremtidens medarbejder og EUD-reformen, samt status på forventet optag 18. juni 2014 Møde mellem sekretariatet for Det Faglige udvalg og IBC 4. september 2014 Møde i FA s kompetenceudvalg Bl.a. Opfølgning på behov for ønsker til udvikling og revidering af finansuddannelsen. Årets elever, status på praktikpladssituationen. Debat om en evt. undersøgelse om elever contra trainees der er brug for begge

18 Sagsnr.: S.391 Efterår november november 2014 April 2015 September årlige møder 2 3 årlige møder Møde mellem IBC og sekretariatet for Det Faglige udvalg Møde i FA s kompetenceudvalg FTF s regionale uddannelsesnetværk mødes, herunder også repræsentanter p.v. Finansforbundets LUU- og bestyrelsesmedlemmer på erhvervsskolerne Fagligt Udvalg afholder møde, hvor IBC og IBC s styregruppe, er inviteret til at drøfte tilrettelæggelse af uddannelsen og praktikproblemstillinger Fagligt Udvalg Finansuddannelserne på EUD og videregående niveauer, samt uddannelsespolitiske problemstillinger i øvrigt, drøftes i Finansforbundets ansvarsområder DFL s hovedbestyrelse arbejder p.t. på en omlægning af DFL s udvalgsstruktur. Fremadrettet vil udvalget Arbejdsliv- og karriere drøfte både EUD og videregående uddannelser, såvel de offentlige som de der foregår i Forsikringsakademiets regi dele Opfølgning på årets optag af elever, antal placering etc. Finansforbundets regionale repræsentanter, der er placeret i uddannelsesudvalg og bestyrelser mødes til en seminardag med andre FTF organisationers repræsentanter Bl.a. Opfølgning på behov for ønsker til udvikling og revidering af finansuddannelsen. Finansforbundets ansvarsområder, der beskæftiger sig med kompetenceudvikling er sammensat af repræsentanter fra finansforbundets hovedbestyrelse og kredse. Endelig møderække fastlægges på kommende landsmøde Udvalget består af repræsentanter fra DFLs hovedbestyrelse, tillidsrepræsentanter fra selskaberne samt DFL s sekretariat. Mødefrekvensen forventes at blive 2-3 møder årligt og forventes fastsat ved udgangen af september Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk

19 UDDANNELSESNÆVNET UDD Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Handelsuddannelsen med specialer Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,81 0,81 0,79 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,12 0,13 0,1 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,0 0,13 0,07 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt 0,01 0,02 0,0 på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk

20 Handelsuddannelsen er en merkantil erhvervsuddannelse, der retter sig mod B2B handel. Inden for B2B-Handelserhvervet har den erhvervsmæssige udvikling betydet, at der er sket et stigende samspil mellem køber og sælger - indgåelse af langvarige relationer, der blandt andet kommer til udtryk i øget samarbejde og systemintegration i værdikæden. Handelsvirksomhedens fokus er skiftet fra primært at være udbyder af produkter til konkurrencedygtige priser, til også at omfatte rådgivning og support i forbindelse med specialviden om produkterne. Det betyder at handelsvirksomhederne i stigende grad undersøger kundernes præferencestrukturer, købsadfærd og systemløsninger i værdikæden med henblik på at skabe størst mulig værdi for kunden og sig selv i et miljø, som oftest er meget konkurrenceudsat. Afledt af den øgede indsats overfor ens kunder, er der også kommet et øget fokus på kunders værdi for virksomheden, hvor kunden i stigende grad segmenteres efter, om kunderne er lønsomme, om der er grundlag for loyalitet, og om der er potentiale i at afsætte flere produkter til kunden (Nye kompetencer giver vækst, Di Business, 2013). Denne udvikling påvirker alle medarbejdergrupper i virksomheden, uanset jobområde. Flere og flere medarbejdere får direkte kundekontakt og indtager dermed en sælgende rolle i udviklingen og opretholdelsen af kunderelationer (Analyse af kompetencekrav til administrative medarbejdere i formidlerrollen med fokus på jobområder i den private sektor, New Insight, 2011). Samtidig skal medarbejderne også bidrage til segmenteringen af kunderne med henblik på at opretholde lønsomme kunderelationer, hvilket kalder på kompetencer inden for analyse. (Strategier for vækst, DI Handel 2010 og Salget 2020, Business Danmark 2010) Yderligere udviklingstendenser inden for B2B-handelserhvervet er: - Miljø, bæredygtighed og socialt ansvar. Miljø og miljørenovering er i stigende grad et fokusområde for mange handelsvirksomheder, der arbejder med mange forskellige produkter og services. - E-handel. E-handel er en salgskanal, der optager flere og flere handelsvirksomheder. (Fremtidens salg og E-business, DI Handel, 2013) Det skyldes, at værktøjet både er med til at optimere virksomhedernes salg og service overfor kunderne, samtidig med at kunder ikke er afhængige af åbningstidspunkter og geografisk placering, men kun afhængig af at være i nærheden af computere, PDA'er og mobiltelefoner og en eventuel kode for at komme ind på eksklusive e- markedspladser. Samtidig med mulighederne for optimering af salget til virksomhedens kunder oplever virksomheder, at e-handel har en positiv effekt på produktiviteten, når e- handelsløsningen er veletableret og udgør en betydelig del af virksomhedens salg (E-handel styrker handelssektorens produktivitet, DI Handel, 2013) - B2G. Det offentlige er et marked med et stort udviklingspotentiale for handelsvirksomhederne. Markedet bliver ofte omtalt som B2G (Business to Government). Det offentlige marked udgør et vigtigt marked for mange handelsvirksomheder, men det er samtidig et marked, der er mange transaktionsomkostninger forbundet med at blive leverandør til. Centralt for handelsvirksomhederne er i den forbindelse evnen til at håndtere de præmisser, som offentlige indkøbere og indkøbsfællesskaber fungerer under. (Presale få succes med dit salg til det offentlige, DI Handel/DI Service 2014) - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Mange handelsvirksomheder er dele af store internationale koncerner, andre har i større eller mindre omfang deres handelsaktiviteter med udenlandske virksomheder. Det stiller store krav til medarbejdernes (fremmed-)sproglige kompetencer, kulturelle forståelse og viden om handelsregler. Side 2 af 6