Skal managere være kunstnere? Forskningsbaseret artikel til Det Danske Ledelsesakademis 2011 konference: Behov for ny ledelse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skal managere være kunstnere? Forskningsbaseret artikel til Det Danske Ledelsesakademis 2011 konference: Behov for ny ledelse?"

Transkript

1 Skal managere være kunstnere? Forskningsbaseret artikel til Det Danske Ledelsesakademis 2011 konference: Behov for ny ledelse? (alle oversættelser af citater er forfatterens egne oversættelser) Af: Claus Springborg PhD studerende på Cranfield School of Management, UK Adresse: Fåborggade 11, 2.sal, 2100 København Ø Mail: Tlf. UK: 0044 (0) Tlf. DK:

2 Resumé Kunst-baserede metoder anvendes i stigende grad i management uddannelse. I denne artikel adresserer jeg to spørgsmål. Hvad er kunst-baserede metoders unikke bidrag til facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse? Og hvilke nye krav til managere gør dette bidrag relevant netop nu? Gennem et systematisk litteratur review finder jeg frem til, at kunst-baserede metoders unikke bidrag er, at de faciliterer en læringsproces, hvor sansernes egne forståelseskategorier udvikles, uden at dette arbejde medieres gennem sprog med alle de begrænsninger, som anvendelsen af sprog som medie indebær. En væsentlig effekt af denne proces er en udvikling af evnen til at foretage og udtrykke mere raffinerede sansemæssige distinktioner. Dette resultat er vigtigt, fordi det indikerer hvordan kunstbaserede metoder anvendes mest effektivt i management uddannelse. Litteraturen giver kun begrænsede ideer om, hvilke nye krav til managere kan blive mødt af evnen til at foretage og udtrykke mere raffinerede sansemæssige distinktioner. Fremtidig forskning kunne derfor fokusere på, hvilken effekt kultivering af denne evne har på daglig management praksis. Dette forskningsspørgsmål er udgangspunktet for min PhD ved Cranfield School of Management.

3 Indledning I dag bliver der i stigende grad anvendt kunstbaserede metoder i management uddannelse (fx Taylor & Ladkin 2009, Darsø 2004, Nissley 2002a, 2002b, 2010), og der er en stigende interesse for at forske i ledelse som kunst (fx Springborg 2010). I Danmark er dette for eksempel kommet til udtryk gennem dannelsen af Center for Kunst og Lederskab på CBS og master uddannelsen LAICS (Leadership and Innovation in Complex Systems) på DPU. Når nye metoder er blevet introduceret i management uddannelse, er disse metoders relevans ofte argumenteret ved at pege på, hvordan disse metoders særlige bidrage kan sætte managere i stand til at møde nye krav. Fx i 70 erne argumenterede Argyris & Schön (fx (Schön 1975, Argyris & Schön 1974, Nyström & Starbuck 1994) for, at refleksion er en relevant læringsproces, der sætter managere i stand til at håndtere konstant forandring. Tilsvarende i 90 erne argumenterede Alvesson & Willmott (fx 1992a, 1992b, 1996) for, at kritisk refleksion er en relevant læringsproces, der bl.a. sætter managere i stand til at håndtere krav til at udvikle mere kollaborative, lydhøre og etiske måder at lede organisationer på (Cunliffe 2004: 408). Denne artikel beskæftiger sig med to spørgsmål: Hvad er kunstbaserede metoders unikke bidrag til management uddannelse? Og hvilke nye krav til managere gør dette bidrag relevant netop nu? Det første spørgsmål søger jeg at besvare gennem et systematisk litteratur review (Tranfield, Denyer & Smart 2003), og jeg afslutter artiklen med at opsummere mulige svar på det andet spørgsmål fra litteraturen og derpå foreslå, hvordan fremtidig research kan adressere det andet spørgsmål nærmere. Jeg starter med at gennemgå den anvendte metode (systematisk litteratur review), hvorigennem jeg fandt og udvalgte relevante publikationer. Hvis læseren ikke er interesseret i metoden, kan dette afsnit springes over, dog vil jeg foreslå at trin 2 (kortlægge feltet) læses, da det indeholder vigtige definitioner, som anvendes i den senere analyse.

4 Metode Systematisk litteratur review er en metode, der har til formål at gøre litteratur reviews mere transperante og reproducerbare og minske risikoen for udeladelse af relevant litteratur på grund af forsker bias (Tranfield, Denyer & Smart 2003). Metoden blev udviklet inden for medicinsk forskning og har siden spredt sig til andre felter fx management studies. Idealet er at finde og syntetisere al litteratur af høj kvalitet, der er relevant i forhold til at besvare et review spørgsmål. Metoden består af ti trin i fem faser som vist i Tabel 1. I det følgende vil jeg kort beskrive mine væsentligste valg og handlinger i trin et til syv. De sidste tre trin omhandler afrapportering og omsætning til praksis. Jeg har endnu ikke afsluttet disse tre sidste trin. Tabel 1: Systematisk litteratur review metode Trin 1: Forme et review panel Først dannede jeg et review panel bestående af eksperter, der kunne hjælpe til med at gøre reviewet så fuldstændigt som muligt. Panelet bestod af en supervisor, der gav generel assistance, to systematisk review eksperter, der assisterede med den metodologiske proces, en informations specialist, der assisterede med database søgning, en konsulent, der arbejder med personlig udvikling af managere, som gav feedback på resultatet af litteratur reviewet fra en praktikers synspunkt, og tolv akademikere (alle nøgle forfattere inden for feltet), der assisterede med at finde relevant litteratur (se trin 4). Trin 2: Kortlægge feltet Næste trin er en kortlægning af det felt, man er interesseret. Formålet med at producere dette kort er at klargøre det review spørgsmål, man ønsker at besvare gennem litteratur reviewet. Denne proces resulterede i spørgsmålet: Hvad er kunst-baserede metoders unikke bidrag i forhold til at facilitere meta-level læring i management uddannelse? Jeg baserede primært mit kort to distinktioner: Meta-niveau læring vs. simple læring Analytiske tilgange vs. kunst-baserede tilgange til meta-niveau læring i management uddannelse Meta-niveau læring vs. simple læring Kunst-baserede metoder i management uddannelse er et omfattende og meget heterogent felt (Taylor & Ladkin 2009). Jeg valgte derfor at fokusere på kunst-baserede metoder til facilitering af meta-niveau læring. Jeg gennemgik litteratur omkring læringsprocesser knyttet til en række forskellige paradigmer (fx behaviorisme, kognitivisme, individuel konstruktivisme, social konstruktivisme) og fandt at trods fundamentale forskelligheder, kan man inden for samtlige paradigmer finde læringsteorier, der peger på at visse former for læring skaber rammen for andre former for læring. Jeg har valgt at kalde dette for meta-niveau læring og defineret det som: forandringer i vores perception, ressonement og/eller måde at opleve på som opererer på en automatisk måde og former rammen for alt vores nuværende oplevelse og læring. Jeg søgte at skabe en definition, der er bred nok til at inkludere alle de meta-niveau læringsprocesser, jeg fandt i litteraturen fx deutero læring (Bateson 1942), double-loop læring (Argyris & Schön 1974), accommodation (Piaget & Inhelder 1969), og deep learning

5 (Marton & Both 1997) og samtidig smal nok til at udelukke de tilsvarende simplere former for læring fx proto læring (Bateson 1942), single-loop læring (Argyris & Schön 1974), assimilation (Piaget & Inhelder 1969), og surface learning (Marton & Booth 1997). Analytiske tilgange vs. kunst-baserede tilgange til meta-niveau læring i management uddannelse Jeg gennemgik litteratur omkring meta-niveau læring i management uddannelse og fandt at de konceptuelle rammer, der henvises til, groft set kan deles i to. Konceptuelle rammer der primært bygger på psykologiske læringsteorier og konceptuelle rammer der bygger på æstetisk teori. Den første gruppe konceptuelle rammer inkluderer refleksion (fx Argyris & Schön 1978), kritisk refleksion (fx Alvesson & Willmott 1992b) og transformativ læring (fx Meirow 1990, 1991, 1997). Disse konceptuelle rammer har rødder i forskellige psykologiske baserede læringsteorier. Fx har refleksion bl.a. rødder Batesons (1947) ideer om læring som trækker på Gestalt psykologi, og kritisk refleksion har rødder i Kritisk Teori, som bygger på psykoanalyse og (senere) objekt-relations teori. Refleksion, kritisk refleksion og transformativ læring præsenteres ofte som analytiske og rationelle processer, der primært anvender sprog som værktøj fx dialog, journaling, konstruktion af historier, etc. Jeg vil derfor i det følgende referere til disse som analytiske tilgange til facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse. Den anden gruppe konceptuelle rammer inkluderer kompression og ekspression af oplevelse (Dewey 1934), symbolsk transformation af oplevelse (Langer 1951, 1953) og skabelse af presentational viden Heron (1999) videreudvikling af Langer. Disse adskiller sig fra første gruppe ved at bygge på æstetisk teori og præsentere meta-niveau læring som læringsprocesser, hvor sansning er en integreret del af tænkning, og hvor kunstneriske medier som maleri, drama, musik og dans anvendes som værktøj på lige fod med sprog. Jeg vil i det følgende referere til disse som kunst-baserede tilgange til facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse. Nedenfor er vist et kort, hvor forskellige litteratur områder er repræsenteret vha. cirkler på en måde, der fremhæver den ovennævnte forskel i baggrundsdisciplin mellem analytiske og kunst-baserede tilgange til meta-niveau læring i management uddannelse. Denne repræsentation af litteraturen danner udgangspunkt for min senere analyse. Figur 1: Kort over litteraturen Erkendelse af denne forskel i teoretisk fundament fik mig til at formulere spørgsmålet om hvorvidt, kunst-baserede tilgange bidrager med noget unikt, som analytiske tilgange ikke bidrager med. Der findes også konceptuelle, rammer som falder uden for ovennævnte todeling fx mindful læring (fx Langer 1997) og presencing (fx Senge, Scharmer, Jaworski, & Flowers 2004). I mit analyse afsnit vil jeg forklare, hvorfor jeg ikke har inkluderet disse i mit kort og i min analyse. Trin 3: Producere en review protokol En review protokol er et dokument, hvor alle forskerens beslutninger og handlinger noteres: Hvilke søge termer blev anvendt i hvilke databaser, hvilke søgetermer blev anvendt men senere udeladt, rationalet for sådanne udeladelser, hvilke panelmedlemmer foreslog hvilke publikationer, hvordan de fundne publikationer blevevalueret, hvilken data blev trukket ud af publikationerne, etc. Dette skaber et revisionsspor, som gør metoden meget transparent og i princippet muliggør, at en anden forsker vil kunne gentage processen.

6 Trin 4: Systematisk søgning Jeg konstruerede tre search strings ud fra mit spørgsmål (Hvad er kunstbaserede metoders unikke bidrag i forhold til at facilitere meta-level læring i management uddannelse?) en med termer der indikerer en form for meta-niveau læring, en med termer der indikerer kunstbaserede metoder og en med termer der indikerer management uddannelse: String I: abductive logic OR (accommodation AND piaget) OR critical reflection OR critical reflexivity OR double-loop OR triple-loop OR deutero learning OR higher order learning OR mindful learning OR phenomenography OR deep learning OR presencing OR threshold concepts OR transformational learning OR transformative learning OR troublesome knowledge OR unlearning String II: aesthetic OR art OR art-based OR artist OR artistic OR arts OR arts-based OR symbol* String III: managerial development OR management education OR management development OR managerial education Jeg udvalgte følgende fem databaser: Tabel 2: Anvendte databaser Og foretog tre søgninger I hver database som vist nedenfor. Tabel 3: Database søgninger Jeg valgte ikke at bruge termer som leader eller leadership, idet der i akademisk litteratur ikke er enighed om hvad disse termer betyder, og de derfor ofte kun anvendes, hvis disse koncepter i sig selv er en publikations centrale fokus. Det er imidlertid ikke alt relevant litteratur, der kan findes via databaser. Fx optræder bøger ofte ikke i databaser, fordi de ikke har søgbare abstracts og keywords, der opsummerer indholdet. Derfor anvendte jeg yderligere tre søge processer: 1. Jeg krydsrefererede litteraturlisterne i de publikationer, jeg udvalgte som relevante (se næste trin), og skabte en liste over de mest citerede kilder. 2. Jeg sendte en kort beskrivelse af mit projekt sammen med en liste over udvalgte publikationer til panelmedlemmer og bad om forslag til yderligere læsning. Otte ud af tolv svarede. 3. Jeg inkluderede publikationer fra min tidligere læsning inden for feltet. Trin 5: Evaluere studier Af de publikationer jeg fandt gennem ovenstående søgeprocesser, udvalgte jeg dem, der var relevante i forhold til mit spørgsmål og af høj kvalitet. For at udvælge relevante publikationer læste jeg alle titler og abstrakts og udvalgte dem, der tydeligt adresserede mindst to ud af de tre relevante litteraturområder (meta-level læring, kunst-baserede metoder og management uddannelse). Kun publikationer skrevet på et sprog jeg kan læse blev udvalgt (engelsk, dansk eller spansk). Jeg anvendte ingen begrænsninger på publikationens form (fx journaler, aviser, bøger), type (fx teoretisk, empirisk, praktisk erfaring), alder, forskningstradition, eller geografisk eller industriel kontekst. Jeg udelukkede publikationer der adresserede 1) performance relaterede færdigheder i management uddannelse (fx en manager der lærer at bruge sin støtte for at kunne tale højt og længe uden at slide sin stemme), 2) management af kunst og kunst institutioner.

7 Senere blev samme relevanskriterier anvendt ved en gennemlæsning af den fulde tekst. Dette reducerede listen af udvalgte publikationer yderligere. For at sikre at de udvalgte publikationer var af høj kvalitet tildelte jeg alle relevante publikationer point i seks kvalitets kategorier (se Tabel 4) og eleminerede publikationer hvor tværsummen kom under 1,75 (se Tabel 5). Jeg fulgte Pawson s (2006) forskrift og gav point i forhold til den del af publikationen, der var relevant i forhold til litteratur reviewet. Tabel 4: Evalueringsskema Tabel 5: Eksempler på evaluering af publikationer Jeg fandt i alt 89 publikationer, der både var relevante og af høj kvalitet. Tabel 6 giver et overblik over hvor mange publikationer, jeg fandt gennem mine fire søge processer, og hvor mange af disse der slap igennem evalueringen. Tabel 6: Oversigt over søgning og evaluering Trin 6: Udtrække data For at facilitere data analyse og syntese konstruerede jeg et dataudtræknings ark i Excel med en række kategorier, som jeg udfyldte for hver af de 89 publikationer. Jeg udtrak dels data, jeg brugte til at generere en samlet beskrivelse af de udvalgte publikationer og dels data, jeg brugte til en konceptuel analyse. De sidste fem kategorier er Wallace and Wray s (2006) kritiske synopsis kategorier. Tabel 7 viser et eksempel på data udtrukket for en af de 89 publikationer. Tabel 7: Dataudtrækningstabel Trin 7: Syntetisere data Jeg valgte at syntetisere den udtrukne data ved at kontrastere analytiske og kunst-baserede tilgange til at facilitere og/eller forstå meta-niveau læring i management uddannelse for derigennem at finde kunst-baserede metoders unikke bidrag. Jeg fandt det brugbart at kategorisere de udvalgte publikationer ud fra hvilken analyse enhed de adresserede. Dette muliggjorde en mere nuanceret kontrasterende analytiske (se analyseafsnittet nedenfor). Trin 8-10: Afrapportere og anvendelse af fund Den sidste del af systematisk litteratur review handler om afrapportering af fund og anvendelse i forbindelse med fremtidig forskning og praksis. Jeg har valgt at afrapportere gennem et speciale og en række artikler (bl.a. denne). Jeg har valgt at anvende resultatet som basis for en PhD startende med en række pilot projekter i januar Analyse Målet med dette litteratur review er at besvare spørgsmålet: Hvad er kunstbaserede metoders unikke bidrag i forhold til at facilitere meta-niveau læring i management uddannelse? Et svar på dette spørgsmål vil bl.a. give et godt udgangspunkt for at reflektere over hvilke nye krav til managere i dag, der kan ligge bag den stigende anvendelse af kunstbaserede metoder i management uddannelse.

8 I dette afsnit argumenterer jeg for, at kunst-baserede metoders unikke bidrag ikke primært er de metoder, der anvendes (fx maleri, forumteater, design værktøj, osv.) herunder anvendelse af kunstneriske medier (fx maling, drama, poesi, musik, osv.), men derimod den type læringsprocesser kunst-baserede metoder fremhæver en processer hvorigennem individets sansemæssige perception raffineres. Jeg vil yderligere argumentere for, at hvis man forstår kunst-baserede metoder som metoder til at facilitere de rationelle og analytiske læringsprocesser, der traditionelt henvises til i litteratur om meta-niveau læring i management uddannelse (refleksion, kritisk refleksion og transformativ læring), så risikerer man at overse kunst-baserede metoders unikke bidrag. Fordi kunst-baserede metoder ofte forstås som middel til at facilitere refleksion, kritisk refleksion og transformativ læring, ved vi meget lidt om, hvordan kultivering af sansemæssigt raffinement påvirker daglig management praksis. Derfor foreslår jeg, at fremtidig forskning i brugen af kunst-baserede metoder kan fokusere på følgende spørgsmål: Hvad er konsekvenserne for daglig management praksis (om nogen) af at lære at foretage og udtrykke mere raffineret perceptuelle distinktioner gennem kunst-baserede metoder? Kunstbaserede metoders unikke bidrag til management uddannelse For at besvare mit spørgsmål vil jeg som tidligere nævnt kontrastere analytiske og kunstbaserede tilgange til facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse. Jeg fandt det brugbart at foretage denne kontrasterende analyse i forhold til fire analyseenheder, som jeg fandt i de udvalgte publikationer (se liste nedenfor). Dette gav mig mulighed for at stille meget præcise spørgsmål til som: Hvor forskellige/ens er de konkrete trin-for-trin metoder i de to typer af tilgange? Er der specifikke institutionelle eller sociale faktorer, der har indflydelse på en af tilgangene men ikke den anden? Er der effekter, som kun kan opnås via en af tilgangene? Er der lærings processer, som kun faciliteres af en af tilgangene? 1. Metoder: Trin-for-trin metoder til at facilitere meta-niveau læring inklusiv kursus design 2. Eksterne faktorer: Faktorer som ikke er en del af ovennævnte metoder, men som alligevel kan blokere eller facilitere meta-niveau læring 3. Effekter: Effekter af en bestemt meta-niveau læringsproces (oftest fordele) inklusiv argumenter for disse læringsprocessers relevans i management uddannelse 4. Læringsprocesser: Beskrivelser af de faciliterede læringsprocesser. Analyseenhed 1: Metode Publikationer i kategori et fokuserer på at beskrive og evaluere konkrete trin for trin metoder. Det er ofte metoder, som forfatteren selv har udviklet og anvender. Denne kategori indeholder publikationer skrevet af praktikere som deler (og sælger ) deres praksis (Vann 2000, Johnston & Kortens 2010, Cunliffe 2004, Pavlovich 2010, Reason 2007, Brown & Mccartney 1994, Cowan 2007), praktikere som bruger egen praksis til at indsamle data til empirisk forskning (Backenroth, Epstein & Miller 2006, Sambrook & Stewart 2008, Beirne & Knight 2007, Bathurst, Sayers & Monin 2008), og teoretikere som argumenterer for brugen af metoder det kan være både egne og andres metoder og både være testede og utestede metoder (Willmott 1994, Chia 1996, Alvesson & Willmott 1992a, 1992b, 1996, Elkins Gray 2007, Czarniawska-Joerges & Guillet de Monthoux 1994, Champoux 1999). Beskrivelserne af metoder i de udvalgte publikationer varierer fra journalistiske interviews (Buswick 2005) til anekdoter (Learmonth 2007) til storstilede forskningsprojekter (Kerr & Lloyd 2008). De konkrete metoder varierer fra simpel eksponering for fremmede ideer (Bredin 1991), skrive lærings journaler, critical incident analyse (Gabriel & Connell 2010),

9 kollektiv historie konstruktion (Hansen et. al. 2007, Argyris & Schön 1974), møde øjeblikke af overraskelse vha. design værktøjer (Johnston & Kortens 2010), collager og dialog (Vann 2000, Backenroth, Epstein & Miller 2006), prototyping/modelbygning (Austin & Devin 2003, Kerr & Lloyd 2008, Vann 2000), lave parodier og tegneserie strips (Bathurst, Sayers & Monin 2008), opføre, instudere eller se teater (Bernie & Knight 2008, Buswick 2005, Grose 1999, Boal 1985), diskutere fiktion (Czarniawska-Joerges & Guillet de Monthoux 1994) eller film (Champoux 1999), diskutere andre kunstværker (Cowan 2007) af og til skabt af deltagerne selv (Backenroth, Epstein & Miller 2006, Bathurst, Sayers & Monin 2008) i sammenhæng med udforskning af teoretiske koncepter og sammenkobling af disse koncepter til ens personlige erfaring. De konkrete metoder, der er beskrevet i forbindelse med analytiske tilgange og kunstbaserede tilgange, er imidlertid meget overlappende. En del af Argyris & Schöns (1974) analytiske metoder er kollektiv konstruktion af historier. Andre forfattere har beskrevet sådan kollektiv konstruktion af historier som kunst-baseret metode (Gabriel & Connell 2010, Hansen et. al. 2007). At dramatisere sådanne historier vha. teater kan ses som en forskel i grad mere end en forskel i type. Tilsvarende er der et overlap mellem kognitive kortlægnings metoder og skabelsen af kunstobjekter. Der er en glidende overgang fra anvendelse af postit på plancher til lego-modeller til malerier alle disse kan ses som måder at eksternalisere og konkretisere mentalt indhold vha. at skabe repræsentative objekter af forskellig art. Desuden kan skabelse af kunst forekomme uden brug af traditionelle kunstneriske medier (fx Duchamps ready mades og Beuys social sculpture ). Jeg har derfor tidligere argumenteret for at managere, der ønsker at anvende kunst-baserede metoder i deres daglige praksis, med fordel kan vælge at benytte medier, de er mere bekendt med (Springborg 2010). De udvalgte publikationer giver således ikke noget overbevisende grundlag til at argumentere for at kunstbaserede tilgange til facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse skulle bidrage på en unik måde til de konkrete trin for trin faciliteringsmetoder. Analyseenhed 2: Eksterne faktorer Publikationer i kategori to er fokuserede på faktorer, som er eksterne til specifikke metoder men alligevel har indflydelse på meta-niveau læring i management uddannelse. Nedenfor nævner jeg de væsentligste eksterne faktorer nævnt i de 89 udvalgte publikationer. Den måde facilitatoren oplever relationen mellem undervisning og egen professionel praksis er identificeret som en faktor, der har indflydelse på de studerendes meta-niveau læring (Davenport 2006, Shreeve 2010). Hvis facilitatoren oplever de to som integrerede, understøtter det meta-niveau læring hos de studerende. Hvis han oplever de to som adskilte, kan det blokere denne læring. Noget lignende gør sig gældende for facilitatorens oplevelse af kreativitet (Kleiman 2008) og de for måder, hvorpå erhvervsuddannelser (og samfundet generelt) legitimerer viden (Dey & Steyaert 2007, Chia 1996). Der er imidlertid intet i ovennævnte studer, der peger på en forskel mellem analytiske og kunst-baserede tilgange. Harback (2000:v) argumenterer at fordi performance er en væsentlig driver i forbindelse med rekruttering af managere, bliver indholdet af management undervisning styret af, hvordan performance måles i organisationer. Learmonth (2007) tilføjer, at det at lære at reflektere kritisk kan skabe problemer i forbindelse med performance, fordi det kan komplicere opnåelse af performance mål. Ovenstående publikationer handler om hhv. refleksion og kritisk refleksion, men tilsvarende argumenter kan let fremføres for kunst-baserede tilgange. Både analytiske (fx Sabrook & Stewart 2008) og kunstbaserede (fx Cowan 2007, Kester 2007, Wicks & Rippin 2010) tilgange til facilitering af meta-niveau læring kræver en solid framing, for at deltagerne kan slappe af og føle sig trygge ved de ofte usædvanlige aktiviteter, som faciliteringsmetoderne indeholder, og for at de kan se relevansen af disse aktiviteter i forhold til deres management praksis.

10 Båden analytisk (fx Alvesson & Willmott 1992) og kunstbaserede (fx Boal 1985, Bernie & Knight 2007) tilgange til facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse kan blive brugt til manipulation og ideologisk kontrol af deltagerne, hvilket vil mindske udbyttet af meta-niveau læring. Alt i alt, giver de udvalgte publikationer ikke noget overbevisende grundlag til at argumentere for, at kunst-baserede tilgange til facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse er unikke mht. eksterne faktorer. Analyseenhed 3: Effekter Publikationer i kategori tre fokuserer på at udforske effekterne af og kritisk evaluere bestemte typer af metoder/læringsprocesser mere end én konkret metode (kategori et). Fx publikationer der argumenterer for kritisk refleksion som relevant læringsproces for managere både i teoretisk baserede papers (Alvesson & Willmott 1992a, 1996, Grey 2004) og empirisk baserede papers (Nystrom & Starbuck 1984), publikationer som påpeger ulemper ved at anvende kritisk refleksion i management uddannelse og praksis (Reynolds 1999a, 1999b, 1998, Learmonth 2007), og publikationer som undersøger om refleksion eller kritisk refleksion forekommer i succesfulde top manageres professionelle praksis (Harback 2000). Denne kategori indeholder også publikationer, der fokuserer på effekterne af kunstbaserede metoder i undervisning generelt (Eisner 2002) og i management uddannelse specifict (Barbera 2009, Kerr & Lloyd 2008a). Idet kunst-baserede metoder til facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse stadig er et relativt nyt felt, der er ved at definere sin relevans, er det naturligt, at der i de udvalgte publikationer er mange forslag til, hvad fordelene ved kunst-baserede tilgange er. Nedenfor har jeg kategoriserede disse foreslåede fordele. Jeg vil argumentere for, at primært kategori fem og seks formulerer, hvad der er unikt ved kunst-baserede metoder. 1. Understøtter analytiske tilgange (e.g. Johnston & Kortens 2010, Cowan 2007, Beirne & Knight 2007) 2. Skaber en fordelagtig læringskultur (e.g. Barbera 2009) 3. Øget kreativitet (e.g. Darsø 2004, Kerr & Lloyd 2008a, 2008b, Kerr 2010, Lloyd 2011) 4. Øger sensitivitet (e.g. Buswick 2005) 5. Skaber personligt forhold til og kontakt med organisationens kontekst og grace (e.g. Reason 2007), en tekst og dens koncepter (e.g. Backenroth et. al. 2006) eller et publikum (e.g. Buswick 2005) 6. Øger evnen til at foretage og udtrykke mere raffinerede sansemæsige distinktioner (e.g. Dewey Langer 1951, 1953, Arnheim 1969, Heron 1999, Eisner 2002, King 2008, Seeley & Reason 2008). Facilitering af analytiske meta-niveau læringsprocesser (fx refleksion og kritisk refleksion) er ikke unikt for kunst-baserede metoder, idet analytiske metoder også faciliterer disse læringsprocesser. At vise at kunst-baserede metoder har denne effekt tjener snarere til at legitimisere disse metoder ved at knytte dem til læringsprocesser, der allerede er accepterede som værdifulde for managere. Det samme gør sig gældende for skabelse af en positiv læringskultur. Det er ikke unikt for kunst-baserede metoder, men kan bruges til at legitimiserer disse at vise, at de har denne effekt. At kunst-baserede metoder øger kreativitet, er et meget populært argument for relevansen af kunst-baserede metoder givet vis fordi mange er vant til at koble kunst og kreativitet. Dette argument efterlader os imidlertid med spørgsmålet om, hvad kreativitet er. Der findes

11 imidlertid ikke nogen generelt accepteret definition af kreativitet (Sternberg & Lubart 1999). At argumentere for at kunst-baserede metoder øger kreativitet, kan derfor hævdes blot at substituerer et utilstrækkeligt forstået koncept (kunst-baserede metoder) for et andet utilstrækkeligt forstået koncept (kreativitet). Dette bringer os derfor ikke nærmere en forståelse af hvad kunst-baserede metoders unikke bidrag er. At kunst-baserede metoder øger sensitivitet efterlader os med spørgsmålet: Sensitiv over for hvad? Analytiske tilgange øger også sensitivitet fx sensitivitet over for de antagelser vi tager for givet og som ligger bag vores adfærd. Sensitivitet i forbindelse med kunst-baserede metoder er muligvis mere knyttet direkte til sansning. Jeg vil vende tilbage til dette. Skabelse af personligt forhold til og kontakt med kontekst, tekst/koncepter, og publikum peger alle på en forøgelse af sensitivitet og samtidig en oplevelse af kontakt til det vi retter vores opmærksomhed imod den organisatoriske kontekst, en tekst, et koncept eller et publikum. Fx kritisk refleksion øger også vores sensitivitet over for vores kontekst, men er blevet kritiseret for sin iboende risiko for at skade arbejdsrelationer (Reynolds 1999b, Learmonth 2007). I modsætning hertil synes kunst-baseret læring at facilitere en form for øget sensitivitet, der samtidig skaber forbindelse med det, der undersøges (Reason 2007). Forskellen kan opsummeres som øget sensitivitet gennem distanseren vs. gennem kontakt. Forøgelse af evnen til at foretage og udtrykke mere raffineret perceptuelle distinktioner synes at være den effekt, der er mest unik for kunst-baserede tilgange (Dewey 1936, Langer 1951, 1953, Arnheim 1969, Heron 1999, Eisner 2002, King 2008). Jeg vil uddybe dette i næste afsnit, hvor jeg ser på den læringsproces, der skaber denne effekt. Det er i og for sig ikke overraskende, at en tilgang til facilitering af meta-niveau læring, der er baseret på æstetisk teori, har et unikt fokus på at udvikle sansemæssigt raffinement. Det er langt mere overraskende, at denne effekt ikke har været det eksplicitte rationelle for indførelse af kunstbaserede metoder i management uddannelse fra starten. Jeg vil vende tilbage til dette i diskussionen afsnit. Analyseenhed 4: Læringsprocesser Publikationer i kategori fire er hovedsageligt fokuserede på selve de faciliterede læringsprocesser. Disse publikationer adresserer ofte også i nogen grad metoder (kategori et) og effekter (kategori tre). De kan være teoretisk baserede (fx Dewey 1934, Langer 1951, Arnheim 1969, Austin & Devin 2003, Barry 2008, Kerr 2006, og Meisiek & Hatch 2008 for kunstbaserede læringsprocesser og Argyris & Schön 1974, Schön 1983, 1987 for analytiske læringsprocesser). De kan også være empirisk baserede (fx Giguere 2011, James 2007, Strati 2007 for kunstbasedere læringsprocesser og Schön 1975 for analytiske læringsprocesser). En del baggrunds litteratur omkring læringsprocesser ville passe ind i denne kategori (fx Bateson 1972, Mezirov 1990, 1991, 1997, Gardner 1982, 1993, Freire 1970), men er ikke inkluderet i dette review, fordi de udelukkende fokuserer på læringsprocesser og ikke på hverken kunst-baserede metoder eller management uddannelse og dermed ikke opfylder første inklusions kriterie. Nedenfor er en liste over de meta-niveau læringsprocesser, som jeg har fundet i de udvalgte publikationer. Da termer ofte anvendes forskelligt af forskellige forfattere har jeg kategoriseret publikationer ved at se på beskrivelser af læringsprocesserne og på hvilke teoretiske referencer, der anvendes mere end på den konkrete term der anvendes. 1. Refleksion (e.g. Argyris & Schön 1974) 2. Kritisk refleksion (e.g. Alvesson & Willmott 1992b) 3. Transformativ læring (e.g. Elkins 2003) 4. Mindful læring/presencing (e.g. Pavlovich 2010)

12 5. Perfektion af handling (Chia 2003) 6. Symbolsk transformation af oplevelse (e.g. Dewey 1934, Langer 1951, 1953, Arnheim 1969, Heron 1999, Eisner 2002). Proces et, to og tre Analytiske tilgange henviser næsten udelukkende til disse tre processer: Refleksion (e.g. Schön 1975, Argyris & Schön 1974, Nystrom & Starbuck 1984), kritisk refleksion (e.g. Alvesson & Willmott 1992a, 1992b, 1996, Reynolds 1998, 1999a, 1999b, Grey 2004), og transformativ læring (e.g. Elkins 2003). Visse forfattere der beskæftiger sig med kunstbaserede tilgange refererer også til disse læringsprocesser: Refleksion (e.g. James 2007, Cowan 2007), kritisk refleksion (e.g. Barbera 2009, Beirne & Knight 2007), og transformativ læring (e.g. Kerr & Lloyd 2008). At facilitere disse processer er derfor ikke unikt for kunst-baserede metoder. Proces fire Anvendelse af (og referencer til) denne type læringsprocesser i forbindelse med facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse er af nyere dato. Mindful læring bygger på spirituelle traditioner mere end på psykologisk eller æstetisk teori. Disse læringsprocesser kan bl.a. faciliteres gennem spirituelle praksisser. Det er muligt, at kunst-baserede metoder også kan facilitere dem, men dette ville ikke være unikt for kunst-baserede metoder. Proces fem Denne type læringsproces er kun nævnt i en af de 89 publikationer. Chia (2003) nævner specifikt skabelse af kunst som et eksempel på en proces, hvorigennem viden skabes via perfektion af handling. Han argumenterer for et syn på viden, hvor evnen ti at udføre en handling (modsat evnen til at forklare en handling) er tegn på, at et individ har viden om denne handling. Denne læringsproces er ikke unik for kunst-baserede metoder men faciliteres af enhver metode, der fokuserer på opnåelse af viden via perfektion af handling dvs. gennem øvelse mere end gennem analytisk forståelse. Chia (2003) bygger på filosoffer som William James, Henri Bergson, and Chang Chung-yuan. Det er imidlertid også muligt at se en affinitet med Schöns refleksion-in-action (Schön 1983). Proces seks Langer (1951, 1953), Reason (1999), Dewey (1934), Arnheim (1969) og Eisner (2002) trækker alle på æstetisk teori for at beskrive den meta-niveau lærings proces, der faciliteres, når individer skaber og/eller påskønner kunst. Disse beskrivelser er ofte refereret i publikationer om kunst-baserede metoder (fx Bathurst et. al. 2008, Wicks & Rippin 2010), men ikke i publikationer om analytiske metoder. Dette indikerer, at den type meta-niveau læringsprocesser, disse forfattere beskriver, kunne være kunst-baserede metoders unikke bidrag. Jeg vil kort skitsere, hvordan disse forfatteres arbejde tilsammen tegner et billede af en meta-niveau læringsproces, som jeg har valgt at benævne med Langers navn: Symbolsk transformation. Skabelse af kunst som skabelse af koncepter. Koncepter er måder at sanse. Langer (1951) stiller spørgsmålet: Hvis kunst handler om skabelse, hvad er det så, der skabes? Hendes svar er, at der skabes et koncept. Langer ser koncepter, som strukturelle mønstre mange forskellige oplevelser passer til. Vi kan fx genkende noget som et hus, hvis det passer til mønsteret vægge+dør+vinduer+tag+muligvis skorsten med røg. Konceptet hus kan derfor repræsenteres i en børnetegning af et hus. Det kunne også repræsenteret i et fotografi, en skitse, et diagram, et piktogram af et hus eller en liste af inklusion og

13 eksklusions kriterier der definerer hvilken type hus et systematisk litteratur review ønsker at se på. Langer (1951) kalder alle sådanne repræsentationer af et koncept for symboler. Eisner skriver, at det at skabe symboler for ( forms of representation ) for oplevelse ( content of consciousness ) er en måde at opdage, stabilisere, editere og dele ens oplevelse (Eisner 2002: kindle 189). Han illustrerer dette ved at skrive, at et Monet landskab eller et Paul Strand fotografi gør en ny måde at se på mulig: Monets glitrende farver giver os en ny måde at se lys. Paul Strands fotografier giver en ny måde at opleve industrielle byers geometri (Eisner 2002: kindle 189). Dewey (1934: 2) skriver tilsvarende, at kunst er raffinerede og intensificerede former for oplevelse. Kunst er ikke kunstværket men den oplevelse værket kan trigge i beskueren. Dewey ser ikke kunst som billedet af Monet, men den måde at se/opleve lys på, som billedet er symbol for. Hvis vi kombinerer Langer, Eisner og Dewey, kan vi sige, at kunstneren skaber symboler for koncepter, men at koncepter i denne sammenhæng skal forståes som kondenserede former for oplevelser, som mange konkrete oplevelser passer til. Der vil være mange konkrete oplevelser, hvori vi kan genkende børnetegningen af et hus. Der vil fx være mange konkrete oplevelser af lys, hvori vi kan genfinde Monets måde at se lys. Eisner tilføjer, at arbejdet med at skabe symboler også er måden, hvorpå vi opdager koncepter/kondenserede oplevleser. Ved at tegne huse lære vi at forstå konceptet hus. Monet opdagede en bestemt måde at se lys på ved at male landskaber. Sansning og tænkning er en og samme proces At se koncepter som kondenserede former for oplevelse sammenkobler sansning og tænkning i en og samme proces. Arnheim skriver om dette, at: artistic activity is a form of reasoning, in which perceiving and thinking are indivisibly intertwined. A person who paints, writes, composes, dances thinks with his senses the remarkable mechanisms by which the senses understand the environment are all but identical with the operations described by the psychology of thinking. Inversely truly productive thinking in whatever area of cognition takes place in the realm of imagery (Arnheim 1969: v). Mao. perceptual and pictorial shapes are not only translations of thought products but the very flesh and blood of thinking itself (Arnheim 1969: 134). Tilsvarende skriver Langer, at: "vores blotte sense-oplevelse er en formuleringsproces... Øjet og øret må have deres logik deres forståelseskategorier... Et objekt er ikke et datum, men en form fortolket af følsomme og intelligente organer, en form, der på en gang er en oplevet individuel ting og et symbol for konceptet for det, for den slags ting" (Langer 1951: 83). Fx når børn lærer at opfatte ansigter, er det en proces, hvor sanserne grupperer sansedata til en helhed, en ting, en form, hvori hver eneste oplevelse af et bestemt ansigt passer. Længe før dette ansigt bliver symboliseret gennem et ord som 'mor' eller 'far' har sanserne dannet deres egne symboler, der muliggør vores opfattelse af disse koncepter. Den proces hvorigennem koncepter/kondenserede oplevelser opdages og udvikles gennem arbejde med symboler for disse skabt i forskellige materialer er beskrevet i en række af de udvalgte publikationer fx i forbindelse med skabelsen af en skulptur (Henrik Scratz citeret i Barry & Meisiek 2010). Kendte kunstneres og kunstbevægelsers projekter kan også illustrere denne proces. Jeg har allerede nævnt Monets udforskning af lys gennem malerier (Eisners eksempel). Abstrakt ekspressionisme udviklet i New York i 40 erne og 50 erne søgte at skabe symboler for indre tilstande gennem abstrakte former (http://www.tate.org.uk/collections/glossary/definition.jsp?entryid=9). Degas udforskede bevægelse gennem at male ballet dansere, selv inden kamera teknologien var blevet

14 avanceret nok til at tillade fotografi af danseres bevægelse. Epsteins billedserie American Power er en udforskning af relationen mellem den amerikanske befolkning og det amerikanske landskab. Han tog billeder af elektricitets produktion og forbrug og billederne repræsenterer en kompleks måde at opleve denne relation på (http://www.tate.org.uk/servlet/collectiondisplays?venueid=2&roomid=6958). Gennem disse kunstprojekter udvikler vi det Langer kalder sansernes forståelseskategorier for så forskelligartede phenomener som lys, vores indre tilstande, bevægelse, og American Power. Raffinement af sansning Sammenknytningen af sansning og tænkning betyder imidlertid, at raffinering af vores evne til at sanse er en integral del af at udvikle vores tænkning, og kunst udmærker sig ved at fokusere på udforskning af sansemæssige oplevelse og raffineringen af Langers sansemæssige forståelseskategorier. Hvis vi forstår vores sansning som underordnet vores analytiske tænkning risikerer vi at begrænse denne integrerede sanse/tanke proces. Eisner skelner mellem at se for at genkende og se for at udforske. Most of our so-called seeing is instrumental in nature. We see in order to recognize, and recognition, according to Dewey, is completed as soon as a label is attached to what we have seen. In such seeing, seeing is aborted. It is stopped well before the qualities of the visual field are explored (Eisner 2002: kindle 222). Mediet er væsentligt En af Langers (1951, 1953) vigtigste pointer er, at maleriet, koreografi, poesi, musik, drama, og selv akademisk sprog er alle forskellige medier, vi kan vælge at bruge, når vi skaber symboler. Men forskellige medier er egnet til forskellige aspekter af vores erfaring. Langer skriver om sprog som symbolsk medium, at sprog er et "billede af menneskelig erfaring" (Langer 1951: 76). Ligesom et diagram over et hus viser en form som vores oplevelser af forskellige huse passer til, så viser en sætning en form, som den erfaring sætningen behandler passer til. Langer bemærker imidlertid, at hvert symbolsk medie uvægerligt vil forvride den oplevelse vi søger at repræsentere via dette medie på en for mediet karakteristisk måde fx vores flade kort af jorden viser Grønland som samme størrelse som Australien. Tilsvarende får sprog oplevelse til at ligne strenge af diskrete objekter, da sætninger består af strenge af diskret ord. Malerier får derimod al oplevelse til at se ud som om det forekommer samtidigt. Musik kan afbillede både simultane og sekventielle aspekter af oplevelse, eftersom flere instrumenter kan spille over en længere tid. På grund af disse medie bestemte forvrængninger er ikke alle medier lige velegnet til at afbillede alle former for oplevelse. Fx kommer følelser sjældent som perler på en snor, men det er derimod muligt at opleve flere modsatte følelser samtidigt. Derfor mener Langer at musik er et bedre medium end sprog til at afbillede følelser. Eisner skriver tilsvarende, at valget af hvilket medie, vi anvender til at afbillede vores oplevelse, påvirker "hvilke aspekter af verden, vil blive oplevet... fordi folk har en tendens til at søge det, de er i stand til at repræsentere. Hvis dit kamera er fyldt med sort-en-hvid film, ser du efter skygger, efter lys og mørke " (Eisner 2002: Kindle 168). Mao. Der er en sammenhæng mellem hvad managere er i stand til at repræsentere og hvad de er i stand til at sanse. Og det er i den betydning at kunst-baserede metoders unikke bidrag til management uddannelse kan siges at være en træning af evnen til at foretage og udtrykke mere raffinerede sansemæssige distinktioner.

15 Eisner påpeger også, at vi skal være uddannet i at arbejde med vores foretrukne medie, eftersom "artisteri kræver, delvist, eller evnen til at opfatte den ønskede følelsesmæssige kvalitet og den tekniske evne til at komponere former som er i stand til at fremkalde den ønskede følelse"(2002: Kindle 288). Dette peger på, at det ikke er nok at præsentere managere for et nyt (kunstnerisk) medie at arbejde i, det er også nødvendigt at udvikle evner til at arbejde med dette medie. Sansning og nydelse Dewey (1934: 9) nævner, at det at sanse den æstetiske side af virkeligheden er en nødvendig ingrediens af lykke. Eisner skriver, at den sansemæssige verden er en kilde til tilfredsstillelse og forestillingsevne en kilde til udforskningsmæssig glæde, og at overdreven fokus på instrumentelle mål og den ubønhørlige indvirkning af seriøs akademisk uddannelse (Eisner 2002: kindle 120) har den uheldige effekt, at det adskiller os fra de kilder til tilfredsstillelse og glæde, som kan findes i raffineret sansning, der går ud over funktioner som genkendelse og labeling. Dewey ser sit kunst begreb som værdifuldt, fordi "en opfattelse af kunst, der udgår fra en forbindelse med opdagede kvaliteter i hverdags oplevelse, vil være i stand til at angive de faktorer og kræfter, der fremmer den normale udvikling af menneskelige hverdagsaktiviteter til aktiviteter med kunstneriske værdi "(Dewey 1934: 9). Opsummering Figuren nedenfor viser, hvordan jeg splittede kunst-baserede metoder op i analyse enheder og identificerede, hvor jeg fandt kunst-baserede tilganges unikke bidrag. Figur 2: Oversigt over analyse Sidst må det nævnes, at enkelte publikationer falder uden for ovennævnte kategorier, idet deres analyse enhed er selve forskningsfeltet (Nissley 2002b, 2010, Mockler 2002, Darsø 2004, Taylor & Ladkin 2009, Wills 1994, Pavlovich 2010). At værdsætte kunst-baserede tilgange for deres unikke bidrag Ovenstående analyse viser, at kunst-baserede metoders unikke bidrag til facilitering af metaniveau læring i management uddannelse er, at de fremhæver den læringsproces hvorigennem sanserne transformere oplevelse til symboler, til måder at sanse på. En læringsproces der medfører en raffinering vores evne til at foretage og udtrykke sansemæssige distinktioner. Eisner (2002) skriver om kunstundervisning i folkeskolen, at vi ikke bør argumentere for inkludering af kunstundervisning i folkeskolens curriculum ved at henvise til undersøgelser, der viser, at dette kan fremme læring i forbindelse med andre fag så som sprog og matematik. Eisner advarer mod denne form for argumentation, fordi det får os til at overse det bidrag til børns udvikling, som kunst i sig selv kan bibringe dvs. det unikke bidrag som inkluderingen af kunst i folkeskolens curriculum kan bringe. Et tilsvarende argument kan fremføres for anvendelsen af kunst-baserede metoder i management uddannelse. Som nævnt henviser fortalere for anvendelsen af kunst-baserede metoder ofte til, at disse metoder kan facilitere refleksion, kritisk refleksion og transformativ læring (e.g. Czarniawska-Joerges & Guillet de Monthoux, P. 1994, Cowan 2007). Fordelen ved denne type argumenter er, at en række akademikere allerede har argumenteret for værdien af disse læringsprocesser. Ulempen er, at vi risikerer at overse kunstbaserede metoders unikke bidrag i form af at facilitere den bestemte læringsproces jeg har beskrevet

16 ovenfor. Man kunne påstå, at kunst-baserede metoder er defineret ved at de være metoder der faciliterer denne proces og omvendt at enhver metode, der forstås som en metode til at facilitere analytiske læringsprocesser, ikke er en kunst-baseret metode. Diskussion Ovenstående analyse er begrænset af mindst tre faktorer knyttet til de udvalgte publikationers karakteristika, antagelser der ligger til grund for analysen, og systematisk litteratur review metoden. To karakteristika ved de udvalgte publikationer peger på begrænsninger: Langt størstedelen af publikationerne er skrevet af forfattere med base i USA og UK. Dette kan indikere en vestlig bias. De mest anvendte metoder i de empiriske publikationer er case studier og interviews, hvilket gør resultaterne meget kontekst specifikke. To af de antagelser som ovenstående analyse bygger på er oversimplificeringer: At se refleksion, kritisk refleksion, og transformativ læring som rent rationelle / analytisk læreprocesser er en oversimplificering. Fx rummer Schöns begreb om refleksion-i-handling (Schön 1983) en kritik af "teknisk rationalitet" og Grabov (1997) beskriver transformativ læring som en proces, der involverer intuition og følelser, hvilket komplimenterer Mezirows rationelle/analytiske version. At se kunst-baserede metoder, som en ting på trods af den store mangfoldighed inden for dette område er en oversimplificering. Kunst-baserede metoder er en meget bred vifte af metoder (Darsø 2004). Den udvalgte litteratur undersøger ofte kunst som et alternativ til diskursivt sprog (fx Darsø 2004, Taylor & Ladkin 2009), men undersøger sjældent anvendelsen af forskellige kunstformer selv om Langer påpeger at forskellige medier har forskellige egenskaber. Sidst men ikke mindst er der begrænsninger der stammer fra den anvendte metode. Metoden er begrænset anvendelig i forhold til meget interdisciplinære forskningsfelter og forskningsfelter hvor bøger er en væsentlig publikationsform fordi den primært anvender databasesøgninger. Den måske vigtigste metodologiske begrænsning er, at systematiske reviews kun inkludere og syntetisere viden, der er blevet skrevet ned. Vigtig viden kan komme fra at se dygtige lærere i aktion og selv at undervise Chia (2003). Trods disse begrænsninger tror jeg, at svaret på mit spørgsmålet om kunst-baserede metoders unikke bidrag til facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse er et godt svar men sikkert hverken den eneste eller nødvendigvis den bedste. Nye krav til managere Hvis facilitering af symbolsk transformation er kunst-baserede metoders unikke bidrag til management uddannelse, hvilke nye krav til managere, kan man så forestille sig, nødvendiggør denne læringsproces i dagens erhvervsliv? Fire mulige hints er: Reason (2007) bemærker, at vi i dag har brug for, ikke blot til at håndtere forandringer men at håndtere bæredygtig forandring gennem en sensitiv forbindelse til vores kontekst (effekt 5) Man kan forestille sig, at den såkaldte oplevelses økonomien i højere grad stiller krav til managere om at kunne arbejde med koncepter, som måder at opleve på

17 Både Dewey (1934) og Eisner (2002) hævder, at sansning ikke blot er praktisk, men også en kilde til nydelse, hvilket kan møde stigende krav til job tilfredshed Klein (personlig samtale med panel medlem) foreslår, at det at lære at foretage og udtrykke mere raffineret perceptuelle distinktioner kan forstås som fordøjelse af oplevelse især følelsesmæssig oplevelse som kan blokere en managers personlige ressourcer hvis den ikke bliver fordøjet. Disse hints kan give en ide om, hvilke nye krav kunst-baserede metoder kan sætte managere i stand til at møde. Det er imidlertid vigtigt at uddybe denne forståelse og fremtidig forskning kunne derfor fokusere på, hvilken effekt kultivering af denne evne har på daglig management praksis. Dette forskningsspørgsmål er udgangspunktet for min PhD ved Cranfield School of Management. Referencer Alvesson, M. and H. Willmott (1992a) On the Idea of Emancipation in Management and Organization Studies, Academy of Management Review 17(3): Alvesson, M. and H. Willmott (1996) Making Sense of Management: A Critical Introduction. London: Sage Alvesson, M. and H. Willmott (eds) (1992b) Critical Management Studies, New York: Sage Argyris, C., and Schön, D. (1974) Theory in practice: Increasing professional effectiveness, San Francisco: Jossey Bass Arnheim, R. (1969) Visual thinking, California: University of California Press Austin, R. & Devin, L (2003) Artful making: What managers need to know about how artists work, New Jersey: Prentice Hall Backenroth, O., Epstein, S. and Miller, H. (2006) Bringing the Text to Life and Into Our Lives: Jewish Education and the Arts, Religious Education 101(4): Barbera, L.E. (2009) Palpable Pedagogy: Expressive Arts, Leadership, and Change in Social Justice Teacher Education (An Ethnographic/Auto-Ethnographic Study of the Classroom Culture of an Arts-Based Teacher Education Course), Ph.D. Dissertation, Antioch University Barry, D. (2008) 1.2 The art of, in Barry, D. & Hansen, H. (eds.) The SAGE Handbook of New Approaches in Management and Organization, London: Sage Barry, D. and Meisiek, S. (2010) Seeing More and Seeing Differently: Sensemaking, Mindfulness, and the Workarts, Organization Studies, 31(11): Bateson, G. (1942) Social planning and the concept of deutero-learning, in Bateson, G. (1972) Steps to an Ecology of Mind: Collected Essays in Anthropology, Psychiatry, Evolution and Epistemology. New York: Chandler Bateson, G. (1972) Steps to an Ecology of Mind: Collected Essays in Anthropology, Psychiatry, Evolution and Epistemology. New York: Chandler. Bathurst, R., Sayers, J. and Monin, N. (2008) Finding beauty in the banal: An exploration of service work in the artful classroom, Journal of Management & Organization, 14(5): Bernie, M. and Knight, S. (2007) From community theatre to critical management studies: A dramatic contribution to reflective learning?, Management Learning 38(5): Boal, A. (1985) Theatre of the oppressed, New York: Theatre Communications Group.

18 Bredin, J. (1991) Close Encounter of the Mental Kind, Industry Week 240(2): Brown, R. B. and Mccartney, S. (1994) Learning about Knowing, Knowing about Learning - Management Education on a Part-Time Mba, Educational & Training Technology International 31(4): Buswick, T. (2005) Seeing your audience through an actor's eyes: an interview with George Stalk, The Journal of business strategy 26(5): 22 Champoux, J. E. (1999) Film as a teaching resource, Journal of Management Inquiry 8(2): Chia, R. (1996) Teaching Paradigm Shifting in Management Education: University Business Schools and the Entrepreneurial Imagination, Journal of Management Studies 33(4): Chia, R. (2003) From knowledge-creation to the perfecting of action: Tao, Basho and pure experience as the ultimate ground of knowing, Human Relations 56(8): Cowan, D. A. (2007) Artistic Undertones of Humanistic Leadership Education, Journal of Management Education 31(2): Cunliffe, A. L. (2004) On Becoming a Critically Reflexive Practitioner, Journal of Management Education 28(4): Czarniawska-Joerges, B. and Guillet de Monthoux, P. (1994) Good Novels, Better Management: Reading Realities in Fiction, Reading, CT: Harwoood Academic Press. Darsø, L. (2004) Artful Creation: Learning-Tales of Arts-in-Business. Samfundslitteratur Davenport, D. (2006) Building a Dance Composition Course: An Act of Creativity, Journal of Dance Education: Official Publication of the National Dance Education Organization 6(1): Dewey, J. (1934) Art as experience, New York: Capricorn Dey, P. and Steyaert, C. (2007) The Troubadours of Knowledge: Passion and Invention in Management Education, Organization 14(3): Eisner, E. (2002) The arts and the creation of mind, New Haven, CT: Yale University Press. Elkins, S. L. (2003) Transformational Learning in Leadership and Management Positions, Human Resource Development Quarterly 14(3): Freire, P. (1970) Pedagogy of the Oppressed (M. B. Ramos, Trans.), New York: Continuum. Gabriel, Y. and Connell, N. A. D. (2010) Co-creating stories: Collaborative experiments in storytelling, Management Learning 41(5): Gardner, H. (1982) Art, mind & brain: A cognitive approach to creativity. New York: Basic Books. Gardner, H. (1993) Creating Minds: an anatomy of creativity. NY: BasicBooks. Giguere, M. (2011) Dancing thoughts: an examination of children's cognition and creative process in dance, Research in Dance Education 12(1): 5-28 Grabov, V. (1997) The Many Facets of Transformative Learning Theory and Practice. In Cranton P. (ed): Transformative Learning in Action: Insights from Practice. New Directions for Adult and Continuing Education. no. 74, San Francisco, CA: Jossey-Bass, Gray, D. E. (2007) Facilitating management learning - Developing critical reflection through reflective tools, Management Learning 38(5):

19 Grey, C. (2004) Reinventing Business Schools: The Contribution of Critical Management Education, Academy of Management Learning and Education 3(2): Grose, T. K. (1999) Romeo, Romeo, where art thy profit margins?, U.S.News & World Report 126(16): 53 Hansen, H., Barry, D., Boje, D. M., and Hatch, M.J. (2007) Truth or Consequences An Improvised Collective Story Construction, Journal of management inquiry, 16(2): Harback, H. F. (2000) Executive development: Examining critical reflective learning in the performance of a chief executive officer (unpublished Ed.D. thesis), The Pennsylvania State University, United States -- Pennsylvania. Heron, J. (1999) The Complete Facilitator's Handbook, London: Kogan Page. James, A. (2007) Reflection revisited: perceptions of reflective practice in fashion learning and teaching, Art, Design & Communication in higher Education 5(3): Johnston, E. and Kortens, A. (2010) Appreciative Surprise: A strategic approach to generating reflexive responses to meet the challenges of 21st-century corporate citizenship, Journal of Corporate Citizenship 37: Kerr, C. and Lloyd, C. (2008a) Pedagogical learnings for management education: Developing creativity and innovation, Journal of Management and Organization 14(5): Kerr, C. and Lloyd, C., (2008b) Developing creativity and innovation in management education: an artful event for transformative learning. In Proceedings of the Fourth Art of Management and Organisation Conference, 9-12 September 2008, Banff, Alberta, Canada, Kerr, C., (2006) The Learning Wave Trajectory Model : exploring the nature and benefit of an artful management education learning process. In Proceedings 20th ANZAM Conference Management: Pragmatism, Phhilosophy, Priorities, Rockhampton, Queensland, Australia, Kerr, C., (2010) Re-generating the praxis of academic staff development. Dissertation, Queensland University of Technology. Kester, E. D. D. Y. (2007) How to use art for art's sake, Financial Times Dec 3: 2. King, I.W. (2008) 1.3 How we know what we know: The potentiality of art and aesthetics, in Barry, D. & Hansen, H. (eds.) The SAGE Handbook of New Approaches in Management and Organization, London: Sage Kleiman, P. (2008) Towards transformation: conceptions of creativity in higher education, Innovations in Education and Teaching International 45(3): Langer, E.J. (1997) The power of mindful learning, Reading, MA: Addison-Wesley Langer, S. (1951) Philosophy in a new key: A study in the symbolism of reason, rite, and art, New York: Mentor Books Langer, S. (1953) Feeling and form: A theory of art, New York: Charles Scribner Learmonth, M. (2007) Critical Management Education in Action: Personal Tales of Management Unlearning, Academy of Management Learning & Education 6(1): Lloyd, Cathryn Ann (2011) Artful inquiry : an arts-based facilitation approach for individual and organisational learning and development. Professional Doctorate thesis, Queensland University of Technology. Marton, F. & Booth, S. (1997) Learning and Awareness, USA: Lawrence Erlbaum Associates

20 Meisiek, S. & Hatch, M.J. (2008) 3.2 This is work, this is play: Artful interventions and identity dynamics, in Barry, D. & Hansen, H. (eds.) The SAGE Handbook of New Approaches in Management and Organization, London: Sage Mezirov, J. (1990) Fostering Critical Reflection in Adulthood, San Francisco, CA: Jossey- Bass Mezirow, J (1997) Transformative learning: Theory to practice. In Cranton P. (ed): Transformative Learning in Action: Insights from Practice. New Directions for Adult and Continuing Education. no. 74, San Francisco, CA: Jossey-Bass, Mezirow, J. (1991) Transformative Dimensions of Adult Learning, San Francisco, CA: Jossey-Bass. Mockler, R. J. (2002) Using the Arts to Acquire and Enhance Management Skills, Journal of Management Education 26(5): Nissley, N. (2002a) Moving HRD beyond Paint by numbers : Aesthetic epistemology and arts-based learning in management education, Learning at the Top. Symposium 26: Nissley, N. (2002b) Arts-based learning in management education. In Wankel, C. and DeFillippi, R. (Eds) Rethinking Management Education for the 21st Century: Research in Management Education and Development, New York: Information Age Publishing, Nissley, N. (2010) Arts-based learning at work: economic downturns, innovation upturns, and the eminent practicality of arts in business, Journal of Business Strategy 31(4): 8-20 Nystrom, P. C. and Starbuck, W. H. (1984) To Avoid Organizational Crises, Unlearn, Organizational dynamics 12(4): Pavlovich, K. (2010) Educating for conscious awareness, Journal of Management, Spirituality & Religion 7(3): Pawson (2006) Digging for Nuggets: How Bad Research Can Yield Good Evidence, Int. J. Social Research Methodology 9(2): Piaget, J. & Inhelder, B. (1969) The Psychology of the Child, New York: Basic Books Reason, P. (2007) Education for Ecology: Science, Aesthetics, Spirit and Ceremony, Management Learning 38(1): Reynolds, M. (1998) Reflection and critical reflection in management learning, Management Learning 29(2): Reynolds, M. (1999a) Critical reflection and management education: Rehabilitating less hierarchical approaches, Journal of Management Education 23(5): Reynolds, M. (1999b) Grasping the nettle: Possibilities and pitfalls of a critical management pedagogy, British Journal of Management 10(2): Sambrook, S. and Stewart, J. (2008) Developing critical reflection in professional focused doctorates: a facilitator's perspective, Journal of European Industrial Training 32(5): Schön, D. A. (1975) Deutero-Learning in Organizations: Learning for Increased Effectiveness, Organizational dynamics 4(1): 2-15 Schön, D. A. (1987) Educating the Reflective Practitioner, San Francisco, CA: Jossey-Bass Schön, D.A (1983) The Reflective Practitioner: How Professionals Think in Action, Aldershot: Arena

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Visual Teams ogvisual Leaders workshops med

Visual Teams ogvisual Leaders workshops med Visual Teams ogvisual Leaders workshops med David Sibbet den 23. og den 24. april 2013 Nu har du en enestående mulighed for at blive indført i visualiseringens verden af pioneren inden for grafisk facilitering,

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk Indhold

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case. Case-opstart (trin -). Indsamling

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Pilot Co.Pilot??? Scandlines brug af pilot/co-pilot systemet.

Pilot Co.Pilot??? Scandlines brug af pilot/co-pilot systemet. Pilot Co.Pilot??? Scandlines brug af pilot/co-pilot systemet. Scandlines samarbejde medoxford Aviation Academy i forbindelse med afholdelse af BRM/MCRM kurser. Scandlines brug af simulator, i forbindelse

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

CRANET projektet: Talentudvikling og fremtiden for HRM i DK

CRANET projektet: Talentudvikling og fremtiden for HRM i DK Cranet konferencen 8. september 2015 CRANET projektet: Talentudvikling og fremtiden for HRM i DK - fortsat fokus på HRM s og HR-specialisters unikke bidrag Frans Bévort, PhD., assistant professor, CBS

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

When business gets personal! Mangler du som leder den kompetence, der skal til for at være excellent?

When business gets personal! Mangler du som leder den kompetence, der skal til for at være excellent? Leadership Program PLP When business gets personal! Mangler du som leder den kompetence, der skal til for at være excellent? When business gets personal! Acuity World sætter dine personlige ledelseskompetencer

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Master Mind - Innovation i praksis Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Hall of shame. Udgangspunkt Rejsen Ønsket resultat At vælge: Brugerdreven innovation: input

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

Sketching & Prototyping, forår 2011

Sketching & Prototyping, forår 2011 Sketching & Prototyping, forår 2011 Heidar Al-Zaidi 2011 Heidar Al-Zaidi (281189 haza) Gruppe 9 Antal tegn:14.455 Link til refleksionsrapport: http://bit.ly/spr-haza Link til visuelt materiale: http://bit.ly/spr-haza2

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

LEADERSHIP PIPELINE 1

LEADERSHIP PIPELINE 1 LEADERSHIPPIPELINE 1 LEADERSHIP PIPELINE TRE CENTRALE ANTAGELSER 1. Succesfuld ledelse kræver forskellige kompetencer og færdigheder på forskellige ledelsesniveauer 2. Transitioner (dvs. overgange der

Læs mere

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm IT og Kommunikation Workshop om planlægning af prototype forløb 24.10.13 Rikke Okholm Program Introduktion Tilgange og eksempler på metoder Workshop: Planlægning af prototypetest Brainstorm over jeres

Læs mere

Bringe taksonomier i spil

Bringe taksonomier i spil Bringe taksonomier i spil Frans la Cour Hvem er jeg? Frans la Cour 3 år hos ensight a/s Systemdesign Projektledelse og implementering Undervisning Med udgangspunkt i Veritys værktøjer Vise nogle af de

Læs mere

En hjælpers vigtige værktøj.

En hjælpers vigtige værktøj. En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner Uddannelsesbeskrivelse Denne NLP Master Coach Practitioner uddannelse er en overbygning til Asiscos NLP Coach

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Undervisningsplan. Ledelse som narrativ praksis. MPA-hold 2013. 4. semester. Efterår 2014. Fagkoordinator. Undervisere

Undervisningsplan. Ledelse som narrativ praksis. MPA-hold 2013. 4. semester. Efterår 2014. Fagkoordinator. Undervisere Undervisningsplan Ledelse som narrativ praksis MPA-hold 2013 4. semester Efterår 2014 Fagkoordinator Klaus Majgaard, Adjungeret Professor, CVL Undervisere Klaus Majgaard, Adjungeret Professor, CVL Tid

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Kreativitet, faglighed og samarbejde

Kreativitet, faglighed og samarbejde Kreativitet, faglighed og samarbejde er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklingsog forskningschef ved Vejlefjord

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Procesledelse og interaktion

Procesledelse og interaktion 1 Gergen, Kenneth: "Selv-beretninger i det sociale liv" 1 Kilde: Virkelighed og relationer Dansk Psykologisk Forlag, 1997 ISBN: 877706160X 2 Stelter, Reinhard: "Hvad er coaching?" 15 Kilde: Coaching -

Læs mere