Skal managere være kunstnere? Forskningsbaseret artikel til Det Danske Ledelsesakademis 2011 konference: Behov for ny ledelse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skal managere være kunstnere? Forskningsbaseret artikel til Det Danske Ledelsesakademis 2011 konference: Behov for ny ledelse?"

Transkript

1 Skal managere være kunstnere? Forskningsbaseret artikel til Det Danske Ledelsesakademis 2011 konference: Behov for ny ledelse? (alle oversættelser af citater er forfatterens egne oversættelser) Af: Claus Springborg PhD studerende på Cranfield School of Management, UK Adresse: Fåborggade 11, 2.sal, 2100 København Ø Mail: Tlf. UK: 0044 (0) Tlf. DK:

2 Resumé Kunst-baserede metoder anvendes i stigende grad i management uddannelse. I denne artikel adresserer jeg to spørgsmål. Hvad er kunst-baserede metoders unikke bidrag til facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse? Og hvilke nye krav til managere gør dette bidrag relevant netop nu? Gennem et systematisk litteratur review finder jeg frem til, at kunst-baserede metoders unikke bidrag er, at de faciliterer en læringsproces, hvor sansernes egne forståelseskategorier udvikles, uden at dette arbejde medieres gennem sprog med alle de begrænsninger, som anvendelsen af sprog som medie indebær. En væsentlig effekt af denne proces er en udvikling af evnen til at foretage og udtrykke mere raffinerede sansemæssige distinktioner. Dette resultat er vigtigt, fordi det indikerer hvordan kunstbaserede metoder anvendes mest effektivt i management uddannelse. Litteraturen giver kun begrænsede ideer om, hvilke nye krav til managere kan blive mødt af evnen til at foretage og udtrykke mere raffinerede sansemæssige distinktioner. Fremtidig forskning kunne derfor fokusere på, hvilken effekt kultivering af denne evne har på daglig management praksis. Dette forskningsspørgsmål er udgangspunktet for min PhD ved Cranfield School of Management.

3 Indledning I dag bliver der i stigende grad anvendt kunstbaserede metoder i management uddannelse (fx Taylor & Ladkin 2009, Darsø 2004, Nissley 2002a, 2002b, 2010), og der er en stigende interesse for at forske i ledelse som kunst (fx Springborg 2010). I Danmark er dette for eksempel kommet til udtryk gennem dannelsen af Center for Kunst og Lederskab på CBS og master uddannelsen LAICS (Leadership and Innovation in Complex Systems) på DPU. Når nye metoder er blevet introduceret i management uddannelse, er disse metoders relevans ofte argumenteret ved at pege på, hvordan disse metoders særlige bidrage kan sætte managere i stand til at møde nye krav. Fx i 70 erne argumenterede Argyris & Schön (fx (Schön 1975, Argyris & Schön 1974, Nyström & Starbuck 1994) for, at refleksion er en relevant læringsproces, der sætter managere i stand til at håndtere konstant forandring. Tilsvarende i 90 erne argumenterede Alvesson & Willmott (fx 1992a, 1992b, 1996) for, at kritisk refleksion er en relevant læringsproces, der bl.a. sætter managere i stand til at håndtere krav til at udvikle mere kollaborative, lydhøre og etiske måder at lede organisationer på (Cunliffe 2004: 408). Denne artikel beskæftiger sig med to spørgsmål: Hvad er kunstbaserede metoders unikke bidrag til management uddannelse? Og hvilke nye krav til managere gør dette bidrag relevant netop nu? Det første spørgsmål søger jeg at besvare gennem et systematisk litteratur review (Tranfield, Denyer & Smart 2003), og jeg afslutter artiklen med at opsummere mulige svar på det andet spørgsmål fra litteraturen og derpå foreslå, hvordan fremtidig research kan adressere det andet spørgsmål nærmere. Jeg starter med at gennemgå den anvendte metode (systematisk litteratur review), hvorigennem jeg fandt og udvalgte relevante publikationer. Hvis læseren ikke er interesseret i metoden, kan dette afsnit springes over, dog vil jeg foreslå at trin 2 (kortlægge feltet) læses, da det indeholder vigtige definitioner, som anvendes i den senere analyse.

4 Metode Systematisk litteratur review er en metode, der har til formål at gøre litteratur reviews mere transperante og reproducerbare og minske risikoen for udeladelse af relevant litteratur på grund af forsker bias (Tranfield, Denyer & Smart 2003). Metoden blev udviklet inden for medicinsk forskning og har siden spredt sig til andre felter fx management studies. Idealet er at finde og syntetisere al litteratur af høj kvalitet, der er relevant i forhold til at besvare et review spørgsmål. Metoden består af ti trin i fem faser som vist i Tabel 1. I det følgende vil jeg kort beskrive mine væsentligste valg og handlinger i trin et til syv. De sidste tre trin omhandler afrapportering og omsætning til praksis. Jeg har endnu ikke afsluttet disse tre sidste trin. Tabel 1: Systematisk litteratur review metode Trin 1: Forme et review panel Først dannede jeg et review panel bestående af eksperter, der kunne hjælpe til med at gøre reviewet så fuldstændigt som muligt. Panelet bestod af en supervisor, der gav generel assistance, to systematisk review eksperter, der assisterede med den metodologiske proces, en informations specialist, der assisterede med database søgning, en konsulent, der arbejder med personlig udvikling af managere, som gav feedback på resultatet af litteratur reviewet fra en praktikers synspunkt, og tolv akademikere (alle nøgle forfattere inden for feltet), der assisterede med at finde relevant litteratur (se trin 4). Trin 2: Kortlægge feltet Næste trin er en kortlægning af det felt, man er interesseret. Formålet med at producere dette kort er at klargøre det review spørgsmål, man ønsker at besvare gennem litteratur reviewet. Denne proces resulterede i spørgsmålet: Hvad er kunst-baserede metoders unikke bidrag i forhold til at facilitere meta-level læring i management uddannelse? Jeg baserede primært mit kort to distinktioner: Meta-niveau læring vs. simple læring Analytiske tilgange vs. kunst-baserede tilgange til meta-niveau læring i management uddannelse Meta-niveau læring vs. simple læring Kunst-baserede metoder i management uddannelse er et omfattende og meget heterogent felt (Taylor & Ladkin 2009). Jeg valgte derfor at fokusere på kunst-baserede metoder til facilitering af meta-niveau læring. Jeg gennemgik litteratur omkring læringsprocesser knyttet til en række forskellige paradigmer (fx behaviorisme, kognitivisme, individuel konstruktivisme, social konstruktivisme) og fandt at trods fundamentale forskelligheder, kan man inden for samtlige paradigmer finde læringsteorier, der peger på at visse former for læring skaber rammen for andre former for læring. Jeg har valgt at kalde dette for meta-niveau læring og defineret det som: forandringer i vores perception, ressonement og/eller måde at opleve på som opererer på en automatisk måde og former rammen for alt vores nuværende oplevelse og læring. Jeg søgte at skabe en definition, der er bred nok til at inkludere alle de meta-niveau læringsprocesser, jeg fandt i litteraturen fx deutero læring (Bateson 1942), double-loop læring (Argyris & Schön 1974), accommodation (Piaget & Inhelder 1969), og deep learning

5 (Marton & Both 1997) og samtidig smal nok til at udelukke de tilsvarende simplere former for læring fx proto læring (Bateson 1942), single-loop læring (Argyris & Schön 1974), assimilation (Piaget & Inhelder 1969), og surface learning (Marton & Booth 1997). Analytiske tilgange vs. kunst-baserede tilgange til meta-niveau læring i management uddannelse Jeg gennemgik litteratur omkring meta-niveau læring i management uddannelse og fandt at de konceptuelle rammer, der henvises til, groft set kan deles i to. Konceptuelle rammer der primært bygger på psykologiske læringsteorier og konceptuelle rammer der bygger på æstetisk teori. Den første gruppe konceptuelle rammer inkluderer refleksion (fx Argyris & Schön 1978), kritisk refleksion (fx Alvesson & Willmott 1992b) og transformativ læring (fx Meirow 1990, 1991, 1997). Disse konceptuelle rammer har rødder i forskellige psykologiske baserede læringsteorier. Fx har refleksion bl.a. rødder Batesons (1947) ideer om læring som trækker på Gestalt psykologi, og kritisk refleksion har rødder i Kritisk Teori, som bygger på psykoanalyse og (senere) objekt-relations teori. Refleksion, kritisk refleksion og transformativ læring præsenteres ofte som analytiske og rationelle processer, der primært anvender sprog som værktøj fx dialog, journaling, konstruktion af historier, etc. Jeg vil derfor i det følgende referere til disse som analytiske tilgange til facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse. Den anden gruppe konceptuelle rammer inkluderer kompression og ekspression af oplevelse (Dewey 1934), symbolsk transformation af oplevelse (Langer 1951, 1953) og skabelse af presentational viden Heron (1999) videreudvikling af Langer. Disse adskiller sig fra første gruppe ved at bygge på æstetisk teori og præsentere meta-niveau læring som læringsprocesser, hvor sansning er en integreret del af tænkning, og hvor kunstneriske medier som maleri, drama, musik og dans anvendes som værktøj på lige fod med sprog. Jeg vil i det følgende referere til disse som kunst-baserede tilgange til facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse. Nedenfor er vist et kort, hvor forskellige litteratur områder er repræsenteret vha. cirkler på en måde, der fremhæver den ovennævnte forskel i baggrundsdisciplin mellem analytiske og kunst-baserede tilgange til meta-niveau læring i management uddannelse. Denne repræsentation af litteraturen danner udgangspunkt for min senere analyse. Figur 1: Kort over litteraturen Erkendelse af denne forskel i teoretisk fundament fik mig til at formulere spørgsmålet om hvorvidt, kunst-baserede tilgange bidrager med noget unikt, som analytiske tilgange ikke bidrager med. Der findes også konceptuelle, rammer som falder uden for ovennævnte todeling fx mindful læring (fx Langer 1997) og presencing (fx Senge, Scharmer, Jaworski, & Flowers 2004). I mit analyse afsnit vil jeg forklare, hvorfor jeg ikke har inkluderet disse i mit kort og i min analyse. Trin 3: Producere en review protokol En review protokol er et dokument, hvor alle forskerens beslutninger og handlinger noteres: Hvilke søge termer blev anvendt i hvilke databaser, hvilke søgetermer blev anvendt men senere udeladt, rationalet for sådanne udeladelser, hvilke panelmedlemmer foreslog hvilke publikationer, hvordan de fundne publikationer blevevalueret, hvilken data blev trukket ud af publikationerne, etc. Dette skaber et revisionsspor, som gør metoden meget transparent og i princippet muliggør, at en anden forsker vil kunne gentage processen.

6 Trin 4: Systematisk søgning Jeg konstruerede tre search strings ud fra mit spørgsmål (Hvad er kunstbaserede metoders unikke bidrag i forhold til at facilitere meta-level læring i management uddannelse?) en med termer der indikerer en form for meta-niveau læring, en med termer der indikerer kunstbaserede metoder og en med termer der indikerer management uddannelse: String I: abductive logic OR (accommodation AND piaget) OR critical reflection OR critical reflexivity OR double-loop OR triple-loop OR deutero learning OR higher order learning OR mindful learning OR phenomenography OR deep learning OR presencing OR threshold concepts OR transformational learning OR transformative learning OR troublesome knowledge OR unlearning String II: aesthetic OR art OR art-based OR artist OR artistic OR arts OR arts-based OR symbol* String III: managerial development OR management education OR management development OR managerial education Jeg udvalgte følgende fem databaser: Tabel 2: Anvendte databaser Og foretog tre søgninger I hver database som vist nedenfor. Tabel 3: Database søgninger Jeg valgte ikke at bruge termer som leader eller leadership, idet der i akademisk litteratur ikke er enighed om hvad disse termer betyder, og de derfor ofte kun anvendes, hvis disse koncepter i sig selv er en publikations centrale fokus. Det er imidlertid ikke alt relevant litteratur, der kan findes via databaser. Fx optræder bøger ofte ikke i databaser, fordi de ikke har søgbare abstracts og keywords, der opsummerer indholdet. Derfor anvendte jeg yderligere tre søge processer: 1. Jeg krydsrefererede litteraturlisterne i de publikationer, jeg udvalgte som relevante (se næste trin), og skabte en liste over de mest citerede kilder. 2. Jeg sendte en kort beskrivelse af mit projekt sammen med en liste over udvalgte publikationer til panelmedlemmer og bad om forslag til yderligere læsning. Otte ud af tolv svarede. 3. Jeg inkluderede publikationer fra min tidligere læsning inden for feltet. Trin 5: Evaluere studier Af de publikationer jeg fandt gennem ovenstående søgeprocesser, udvalgte jeg dem, der var relevante i forhold til mit spørgsmål og af høj kvalitet. For at udvælge relevante publikationer læste jeg alle titler og abstrakts og udvalgte dem, der tydeligt adresserede mindst to ud af de tre relevante litteraturområder (meta-level læring, kunst-baserede metoder og management uddannelse). Kun publikationer skrevet på et sprog jeg kan læse blev udvalgt (engelsk, dansk eller spansk). Jeg anvendte ingen begrænsninger på publikationens form (fx journaler, aviser, bøger), type (fx teoretisk, empirisk, praktisk erfaring), alder, forskningstradition, eller geografisk eller industriel kontekst. Jeg udelukkede publikationer der adresserede 1) performance relaterede færdigheder i management uddannelse (fx en manager der lærer at bruge sin støtte for at kunne tale højt og længe uden at slide sin stemme), 2) management af kunst og kunst institutioner.

7 Senere blev samme relevanskriterier anvendt ved en gennemlæsning af den fulde tekst. Dette reducerede listen af udvalgte publikationer yderligere. For at sikre at de udvalgte publikationer var af høj kvalitet tildelte jeg alle relevante publikationer point i seks kvalitets kategorier (se Tabel 4) og eleminerede publikationer hvor tværsummen kom under 1,75 (se Tabel 5). Jeg fulgte Pawson s (2006) forskrift og gav point i forhold til den del af publikationen, der var relevant i forhold til litteratur reviewet. Tabel 4: Evalueringsskema Tabel 5: Eksempler på evaluering af publikationer Jeg fandt i alt 89 publikationer, der både var relevante og af høj kvalitet. Tabel 6 giver et overblik over hvor mange publikationer, jeg fandt gennem mine fire søge processer, og hvor mange af disse der slap igennem evalueringen. Tabel 6: Oversigt over søgning og evaluering Trin 6: Udtrække data For at facilitere data analyse og syntese konstruerede jeg et dataudtræknings ark i Excel med en række kategorier, som jeg udfyldte for hver af de 89 publikationer. Jeg udtrak dels data, jeg brugte til at generere en samlet beskrivelse af de udvalgte publikationer og dels data, jeg brugte til en konceptuel analyse. De sidste fem kategorier er Wallace and Wray s (2006) kritiske synopsis kategorier. Tabel 7 viser et eksempel på data udtrukket for en af de 89 publikationer. Tabel 7: Dataudtrækningstabel Trin 7: Syntetisere data Jeg valgte at syntetisere den udtrukne data ved at kontrastere analytiske og kunst-baserede tilgange til at facilitere og/eller forstå meta-niveau læring i management uddannelse for derigennem at finde kunst-baserede metoders unikke bidrag. Jeg fandt det brugbart at kategorisere de udvalgte publikationer ud fra hvilken analyse enhed de adresserede. Dette muliggjorde en mere nuanceret kontrasterende analytiske (se analyseafsnittet nedenfor). Trin 8-10: Afrapportere og anvendelse af fund Den sidste del af systematisk litteratur review handler om afrapportering af fund og anvendelse i forbindelse med fremtidig forskning og praksis. Jeg har valgt at afrapportere gennem et speciale og en række artikler (bl.a. denne). Jeg har valgt at anvende resultatet som basis for en PhD startende med en række pilot projekter i januar Analyse Målet med dette litteratur review er at besvare spørgsmålet: Hvad er kunstbaserede metoders unikke bidrag i forhold til at facilitere meta-niveau læring i management uddannelse? Et svar på dette spørgsmål vil bl.a. give et godt udgangspunkt for at reflektere over hvilke nye krav til managere i dag, der kan ligge bag den stigende anvendelse af kunstbaserede metoder i management uddannelse.

8 I dette afsnit argumenterer jeg for, at kunst-baserede metoders unikke bidrag ikke primært er de metoder, der anvendes (fx maleri, forumteater, design værktøj, osv.) herunder anvendelse af kunstneriske medier (fx maling, drama, poesi, musik, osv.), men derimod den type læringsprocesser kunst-baserede metoder fremhæver en processer hvorigennem individets sansemæssige perception raffineres. Jeg vil yderligere argumentere for, at hvis man forstår kunst-baserede metoder som metoder til at facilitere de rationelle og analytiske læringsprocesser, der traditionelt henvises til i litteratur om meta-niveau læring i management uddannelse (refleksion, kritisk refleksion og transformativ læring), så risikerer man at overse kunst-baserede metoders unikke bidrag. Fordi kunst-baserede metoder ofte forstås som middel til at facilitere refleksion, kritisk refleksion og transformativ læring, ved vi meget lidt om, hvordan kultivering af sansemæssigt raffinement påvirker daglig management praksis. Derfor foreslår jeg, at fremtidig forskning i brugen af kunst-baserede metoder kan fokusere på følgende spørgsmål: Hvad er konsekvenserne for daglig management praksis (om nogen) af at lære at foretage og udtrykke mere raffineret perceptuelle distinktioner gennem kunst-baserede metoder? Kunstbaserede metoders unikke bidrag til management uddannelse For at besvare mit spørgsmål vil jeg som tidligere nævnt kontrastere analytiske og kunstbaserede tilgange til facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse. Jeg fandt det brugbart at foretage denne kontrasterende analyse i forhold til fire analyseenheder, som jeg fandt i de udvalgte publikationer (se liste nedenfor). Dette gav mig mulighed for at stille meget præcise spørgsmål til som: Hvor forskellige/ens er de konkrete trin-for-trin metoder i de to typer af tilgange? Er der specifikke institutionelle eller sociale faktorer, der har indflydelse på en af tilgangene men ikke den anden? Er der effekter, som kun kan opnås via en af tilgangene? Er der lærings processer, som kun faciliteres af en af tilgangene? 1. Metoder: Trin-for-trin metoder til at facilitere meta-niveau læring inklusiv kursus design 2. Eksterne faktorer: Faktorer som ikke er en del af ovennævnte metoder, men som alligevel kan blokere eller facilitere meta-niveau læring 3. Effekter: Effekter af en bestemt meta-niveau læringsproces (oftest fordele) inklusiv argumenter for disse læringsprocessers relevans i management uddannelse 4. Læringsprocesser: Beskrivelser af de faciliterede læringsprocesser. Analyseenhed 1: Metode Publikationer i kategori et fokuserer på at beskrive og evaluere konkrete trin for trin metoder. Det er ofte metoder, som forfatteren selv har udviklet og anvender. Denne kategori indeholder publikationer skrevet af praktikere som deler (og sælger ) deres praksis (Vann 2000, Johnston & Kortens 2010, Cunliffe 2004, Pavlovich 2010, Reason 2007, Brown & Mccartney 1994, Cowan 2007), praktikere som bruger egen praksis til at indsamle data til empirisk forskning (Backenroth, Epstein & Miller 2006, Sambrook & Stewart 2008, Beirne & Knight 2007, Bathurst, Sayers & Monin 2008), og teoretikere som argumenterer for brugen af metoder det kan være både egne og andres metoder og både være testede og utestede metoder (Willmott 1994, Chia 1996, Alvesson & Willmott 1992a, 1992b, 1996, Elkins Gray 2007, Czarniawska-Joerges & Guillet de Monthoux 1994, Champoux 1999). Beskrivelserne af metoder i de udvalgte publikationer varierer fra journalistiske interviews (Buswick 2005) til anekdoter (Learmonth 2007) til storstilede forskningsprojekter (Kerr & Lloyd 2008). De konkrete metoder varierer fra simpel eksponering for fremmede ideer (Bredin 1991), skrive lærings journaler, critical incident analyse (Gabriel & Connell 2010),

9 kollektiv historie konstruktion (Hansen et. al. 2007, Argyris & Schön 1974), møde øjeblikke af overraskelse vha. design værktøjer (Johnston & Kortens 2010), collager og dialog (Vann 2000, Backenroth, Epstein & Miller 2006), prototyping/modelbygning (Austin & Devin 2003, Kerr & Lloyd 2008, Vann 2000), lave parodier og tegneserie strips (Bathurst, Sayers & Monin 2008), opføre, instudere eller se teater (Bernie & Knight 2008, Buswick 2005, Grose 1999, Boal 1985), diskutere fiktion (Czarniawska-Joerges & Guillet de Monthoux 1994) eller film (Champoux 1999), diskutere andre kunstværker (Cowan 2007) af og til skabt af deltagerne selv (Backenroth, Epstein & Miller 2006, Bathurst, Sayers & Monin 2008) i sammenhæng med udforskning af teoretiske koncepter og sammenkobling af disse koncepter til ens personlige erfaring. De konkrete metoder, der er beskrevet i forbindelse med analytiske tilgange og kunstbaserede tilgange, er imidlertid meget overlappende. En del af Argyris & Schöns (1974) analytiske metoder er kollektiv konstruktion af historier. Andre forfattere har beskrevet sådan kollektiv konstruktion af historier som kunst-baseret metode (Gabriel & Connell 2010, Hansen et. al. 2007). At dramatisere sådanne historier vha. teater kan ses som en forskel i grad mere end en forskel i type. Tilsvarende er der et overlap mellem kognitive kortlægnings metoder og skabelsen af kunstobjekter. Der er en glidende overgang fra anvendelse af postit på plancher til lego-modeller til malerier alle disse kan ses som måder at eksternalisere og konkretisere mentalt indhold vha. at skabe repræsentative objekter af forskellig art. Desuden kan skabelse af kunst forekomme uden brug af traditionelle kunstneriske medier (fx Duchamps ready mades og Beuys social sculpture ). Jeg har derfor tidligere argumenteret for at managere, der ønsker at anvende kunst-baserede metoder i deres daglige praksis, med fordel kan vælge at benytte medier, de er mere bekendt med (Springborg 2010). De udvalgte publikationer giver således ikke noget overbevisende grundlag til at argumentere for at kunstbaserede tilgange til facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse skulle bidrage på en unik måde til de konkrete trin for trin faciliteringsmetoder. Analyseenhed 2: Eksterne faktorer Publikationer i kategori to er fokuserede på faktorer, som er eksterne til specifikke metoder men alligevel har indflydelse på meta-niveau læring i management uddannelse. Nedenfor nævner jeg de væsentligste eksterne faktorer nævnt i de 89 udvalgte publikationer. Den måde facilitatoren oplever relationen mellem undervisning og egen professionel praksis er identificeret som en faktor, der har indflydelse på de studerendes meta-niveau læring (Davenport 2006, Shreeve 2010). Hvis facilitatoren oplever de to som integrerede, understøtter det meta-niveau læring hos de studerende. Hvis han oplever de to som adskilte, kan det blokere denne læring. Noget lignende gør sig gældende for facilitatorens oplevelse af kreativitet (Kleiman 2008) og de for måder, hvorpå erhvervsuddannelser (og samfundet generelt) legitimerer viden (Dey & Steyaert 2007, Chia 1996). Der er imidlertid intet i ovennævnte studer, der peger på en forskel mellem analytiske og kunst-baserede tilgange. Harback (2000:v) argumenterer at fordi performance er en væsentlig driver i forbindelse med rekruttering af managere, bliver indholdet af management undervisning styret af, hvordan performance måles i organisationer. Learmonth (2007) tilføjer, at det at lære at reflektere kritisk kan skabe problemer i forbindelse med performance, fordi det kan komplicere opnåelse af performance mål. Ovenstående publikationer handler om hhv. refleksion og kritisk refleksion, men tilsvarende argumenter kan let fremføres for kunst-baserede tilgange. Både analytiske (fx Sabrook & Stewart 2008) og kunstbaserede (fx Cowan 2007, Kester 2007, Wicks & Rippin 2010) tilgange til facilitering af meta-niveau læring kræver en solid framing, for at deltagerne kan slappe af og føle sig trygge ved de ofte usædvanlige aktiviteter, som faciliteringsmetoderne indeholder, og for at de kan se relevansen af disse aktiviteter i forhold til deres management praksis.

10 Båden analytisk (fx Alvesson & Willmott 1992) og kunstbaserede (fx Boal 1985, Bernie & Knight 2007) tilgange til facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse kan blive brugt til manipulation og ideologisk kontrol af deltagerne, hvilket vil mindske udbyttet af meta-niveau læring. Alt i alt, giver de udvalgte publikationer ikke noget overbevisende grundlag til at argumentere for, at kunst-baserede tilgange til facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse er unikke mht. eksterne faktorer. Analyseenhed 3: Effekter Publikationer i kategori tre fokuserer på at udforske effekterne af og kritisk evaluere bestemte typer af metoder/læringsprocesser mere end én konkret metode (kategori et). Fx publikationer der argumenterer for kritisk refleksion som relevant læringsproces for managere både i teoretisk baserede papers (Alvesson & Willmott 1992a, 1996, Grey 2004) og empirisk baserede papers (Nystrom & Starbuck 1984), publikationer som påpeger ulemper ved at anvende kritisk refleksion i management uddannelse og praksis (Reynolds 1999a, 1999b, 1998, Learmonth 2007), og publikationer som undersøger om refleksion eller kritisk refleksion forekommer i succesfulde top manageres professionelle praksis (Harback 2000). Denne kategori indeholder også publikationer, der fokuserer på effekterne af kunstbaserede metoder i undervisning generelt (Eisner 2002) og i management uddannelse specifict (Barbera 2009, Kerr & Lloyd 2008a). Idet kunst-baserede metoder til facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse stadig er et relativt nyt felt, der er ved at definere sin relevans, er det naturligt, at der i de udvalgte publikationer er mange forslag til, hvad fordelene ved kunst-baserede tilgange er. Nedenfor har jeg kategoriserede disse foreslåede fordele. Jeg vil argumentere for, at primært kategori fem og seks formulerer, hvad der er unikt ved kunst-baserede metoder. 1. Understøtter analytiske tilgange (e.g. Johnston & Kortens 2010, Cowan 2007, Beirne & Knight 2007) 2. Skaber en fordelagtig læringskultur (e.g. Barbera 2009) 3. Øget kreativitet (e.g. Darsø 2004, Kerr & Lloyd 2008a, 2008b, Kerr 2010, Lloyd 2011) 4. Øger sensitivitet (e.g. Buswick 2005) 5. Skaber personligt forhold til og kontakt med organisationens kontekst og grace (e.g. Reason 2007), en tekst og dens koncepter (e.g. Backenroth et. al. 2006) eller et publikum (e.g. Buswick 2005) 6. Øger evnen til at foretage og udtrykke mere raffinerede sansemæsige distinktioner (e.g. Dewey Langer 1951, 1953, Arnheim 1969, Heron 1999, Eisner 2002, King 2008, Seeley & Reason 2008). Facilitering af analytiske meta-niveau læringsprocesser (fx refleksion og kritisk refleksion) er ikke unikt for kunst-baserede metoder, idet analytiske metoder også faciliterer disse læringsprocesser. At vise at kunst-baserede metoder har denne effekt tjener snarere til at legitimisere disse metoder ved at knytte dem til læringsprocesser, der allerede er accepterede som værdifulde for managere. Det samme gør sig gældende for skabelse af en positiv læringskultur. Det er ikke unikt for kunst-baserede metoder, men kan bruges til at legitimiserer disse at vise, at de har denne effekt. At kunst-baserede metoder øger kreativitet, er et meget populært argument for relevansen af kunst-baserede metoder givet vis fordi mange er vant til at koble kunst og kreativitet. Dette argument efterlader os imidlertid med spørgsmålet om, hvad kreativitet er. Der findes

11 imidlertid ikke nogen generelt accepteret definition af kreativitet (Sternberg & Lubart 1999). At argumentere for at kunst-baserede metoder øger kreativitet, kan derfor hævdes blot at substituerer et utilstrækkeligt forstået koncept (kunst-baserede metoder) for et andet utilstrækkeligt forstået koncept (kreativitet). Dette bringer os derfor ikke nærmere en forståelse af hvad kunst-baserede metoders unikke bidrag er. At kunst-baserede metoder øger sensitivitet efterlader os med spørgsmålet: Sensitiv over for hvad? Analytiske tilgange øger også sensitivitet fx sensitivitet over for de antagelser vi tager for givet og som ligger bag vores adfærd. Sensitivitet i forbindelse med kunst-baserede metoder er muligvis mere knyttet direkte til sansning. Jeg vil vende tilbage til dette. Skabelse af personligt forhold til og kontakt med kontekst, tekst/koncepter, og publikum peger alle på en forøgelse af sensitivitet og samtidig en oplevelse af kontakt til det vi retter vores opmærksomhed imod den organisatoriske kontekst, en tekst, et koncept eller et publikum. Fx kritisk refleksion øger også vores sensitivitet over for vores kontekst, men er blevet kritiseret for sin iboende risiko for at skade arbejdsrelationer (Reynolds 1999b, Learmonth 2007). I modsætning hertil synes kunst-baseret læring at facilitere en form for øget sensitivitet, der samtidig skaber forbindelse med det, der undersøges (Reason 2007). Forskellen kan opsummeres som øget sensitivitet gennem distanseren vs. gennem kontakt. Forøgelse af evnen til at foretage og udtrykke mere raffineret perceptuelle distinktioner synes at være den effekt, der er mest unik for kunst-baserede tilgange (Dewey 1936, Langer 1951, 1953, Arnheim 1969, Heron 1999, Eisner 2002, King 2008). Jeg vil uddybe dette i næste afsnit, hvor jeg ser på den læringsproces, der skaber denne effekt. Det er i og for sig ikke overraskende, at en tilgang til facilitering af meta-niveau læring, der er baseret på æstetisk teori, har et unikt fokus på at udvikle sansemæssigt raffinement. Det er langt mere overraskende, at denne effekt ikke har været det eksplicitte rationelle for indførelse af kunstbaserede metoder i management uddannelse fra starten. Jeg vil vende tilbage til dette i diskussionen afsnit. Analyseenhed 4: Læringsprocesser Publikationer i kategori fire er hovedsageligt fokuserede på selve de faciliterede læringsprocesser. Disse publikationer adresserer ofte også i nogen grad metoder (kategori et) og effekter (kategori tre). De kan være teoretisk baserede (fx Dewey 1934, Langer 1951, Arnheim 1969, Austin & Devin 2003, Barry 2008, Kerr 2006, og Meisiek & Hatch 2008 for kunstbaserede læringsprocesser og Argyris & Schön 1974, Schön 1983, 1987 for analytiske læringsprocesser). De kan også være empirisk baserede (fx Giguere 2011, James 2007, Strati 2007 for kunstbasedere læringsprocesser og Schön 1975 for analytiske læringsprocesser). En del baggrunds litteratur omkring læringsprocesser ville passe ind i denne kategori (fx Bateson 1972, Mezirov 1990, 1991, 1997, Gardner 1982, 1993, Freire 1970), men er ikke inkluderet i dette review, fordi de udelukkende fokuserer på læringsprocesser og ikke på hverken kunst-baserede metoder eller management uddannelse og dermed ikke opfylder første inklusions kriterie. Nedenfor er en liste over de meta-niveau læringsprocesser, som jeg har fundet i de udvalgte publikationer. Da termer ofte anvendes forskelligt af forskellige forfattere har jeg kategoriseret publikationer ved at se på beskrivelser af læringsprocesserne og på hvilke teoretiske referencer, der anvendes mere end på den konkrete term der anvendes. 1. Refleksion (e.g. Argyris & Schön 1974) 2. Kritisk refleksion (e.g. Alvesson & Willmott 1992b) 3. Transformativ læring (e.g. Elkins 2003) 4. Mindful læring/presencing (e.g. Pavlovich 2010)

12 5. Perfektion af handling (Chia 2003) 6. Symbolsk transformation af oplevelse (e.g. Dewey 1934, Langer 1951, 1953, Arnheim 1969, Heron 1999, Eisner 2002). Proces et, to og tre Analytiske tilgange henviser næsten udelukkende til disse tre processer: Refleksion (e.g. Schön 1975, Argyris & Schön 1974, Nystrom & Starbuck 1984), kritisk refleksion (e.g. Alvesson & Willmott 1992a, 1992b, 1996, Reynolds 1998, 1999a, 1999b, Grey 2004), og transformativ læring (e.g. Elkins 2003). Visse forfattere der beskæftiger sig med kunstbaserede tilgange refererer også til disse læringsprocesser: Refleksion (e.g. James 2007, Cowan 2007), kritisk refleksion (e.g. Barbera 2009, Beirne & Knight 2007), og transformativ læring (e.g. Kerr & Lloyd 2008). At facilitere disse processer er derfor ikke unikt for kunst-baserede metoder. Proces fire Anvendelse af (og referencer til) denne type læringsprocesser i forbindelse med facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse er af nyere dato. Mindful læring bygger på spirituelle traditioner mere end på psykologisk eller æstetisk teori. Disse læringsprocesser kan bl.a. faciliteres gennem spirituelle praksisser. Det er muligt, at kunst-baserede metoder også kan facilitere dem, men dette ville ikke være unikt for kunst-baserede metoder. Proces fem Denne type læringsproces er kun nævnt i en af de 89 publikationer. Chia (2003) nævner specifikt skabelse af kunst som et eksempel på en proces, hvorigennem viden skabes via perfektion af handling. Han argumenterer for et syn på viden, hvor evnen ti at udføre en handling (modsat evnen til at forklare en handling) er tegn på, at et individ har viden om denne handling. Denne læringsproces er ikke unik for kunst-baserede metoder men faciliteres af enhver metode, der fokuserer på opnåelse af viden via perfektion af handling dvs. gennem øvelse mere end gennem analytisk forståelse. Chia (2003) bygger på filosoffer som William James, Henri Bergson, and Chang Chung-yuan. Det er imidlertid også muligt at se en affinitet med Schöns refleksion-in-action (Schön 1983). Proces seks Langer (1951, 1953), Reason (1999), Dewey (1934), Arnheim (1969) og Eisner (2002) trækker alle på æstetisk teori for at beskrive den meta-niveau lærings proces, der faciliteres, når individer skaber og/eller påskønner kunst. Disse beskrivelser er ofte refereret i publikationer om kunst-baserede metoder (fx Bathurst et. al. 2008, Wicks & Rippin 2010), men ikke i publikationer om analytiske metoder. Dette indikerer, at den type meta-niveau læringsprocesser, disse forfattere beskriver, kunne være kunst-baserede metoders unikke bidrag. Jeg vil kort skitsere, hvordan disse forfatteres arbejde tilsammen tegner et billede af en meta-niveau læringsproces, som jeg har valgt at benævne med Langers navn: Symbolsk transformation. Skabelse af kunst som skabelse af koncepter. Koncepter er måder at sanse. Langer (1951) stiller spørgsmålet: Hvis kunst handler om skabelse, hvad er det så, der skabes? Hendes svar er, at der skabes et koncept. Langer ser koncepter, som strukturelle mønstre mange forskellige oplevelser passer til. Vi kan fx genkende noget som et hus, hvis det passer til mønsteret vægge+dør+vinduer+tag+muligvis skorsten med røg. Konceptet hus kan derfor repræsenteres i en børnetegning af et hus. Det kunne også repræsenteret i et fotografi, en skitse, et diagram, et piktogram af et hus eller en liste af inklusion og

13 eksklusions kriterier der definerer hvilken type hus et systematisk litteratur review ønsker at se på. Langer (1951) kalder alle sådanne repræsentationer af et koncept for symboler. Eisner skriver, at det at skabe symboler for ( forms of representation ) for oplevelse ( content of consciousness ) er en måde at opdage, stabilisere, editere og dele ens oplevelse (Eisner 2002: kindle 189). Han illustrerer dette ved at skrive, at et Monet landskab eller et Paul Strand fotografi gør en ny måde at se på mulig: Monets glitrende farver giver os en ny måde at se lys. Paul Strands fotografier giver en ny måde at opleve industrielle byers geometri (Eisner 2002: kindle 189). Dewey (1934: 2) skriver tilsvarende, at kunst er raffinerede og intensificerede former for oplevelse. Kunst er ikke kunstværket men den oplevelse værket kan trigge i beskueren. Dewey ser ikke kunst som billedet af Monet, men den måde at se/opleve lys på, som billedet er symbol for. Hvis vi kombinerer Langer, Eisner og Dewey, kan vi sige, at kunstneren skaber symboler for koncepter, men at koncepter i denne sammenhæng skal forståes som kondenserede former for oplevelser, som mange konkrete oplevelser passer til. Der vil være mange konkrete oplevelser, hvori vi kan genkende børnetegningen af et hus. Der vil fx være mange konkrete oplevelser af lys, hvori vi kan genfinde Monets måde at se lys. Eisner tilføjer, at arbejdet med at skabe symboler også er måden, hvorpå vi opdager koncepter/kondenserede oplevleser. Ved at tegne huse lære vi at forstå konceptet hus. Monet opdagede en bestemt måde at se lys på ved at male landskaber. Sansning og tænkning er en og samme proces At se koncepter som kondenserede former for oplevelse sammenkobler sansning og tænkning i en og samme proces. Arnheim skriver om dette, at: artistic activity is a form of reasoning, in which perceiving and thinking are indivisibly intertwined. A person who paints, writes, composes, dances thinks with his senses the remarkable mechanisms by which the senses understand the environment are all but identical with the operations described by the psychology of thinking. Inversely truly productive thinking in whatever area of cognition takes place in the realm of imagery (Arnheim 1969: v). Mao. perceptual and pictorial shapes are not only translations of thought products but the very flesh and blood of thinking itself (Arnheim 1969: 134). Tilsvarende skriver Langer, at: "vores blotte sense-oplevelse er en formuleringsproces... Øjet og øret må have deres logik deres forståelseskategorier... Et objekt er ikke et datum, men en form fortolket af følsomme og intelligente organer, en form, der på en gang er en oplevet individuel ting og et symbol for konceptet for det, for den slags ting" (Langer 1951: 83). Fx når børn lærer at opfatte ansigter, er det en proces, hvor sanserne grupperer sansedata til en helhed, en ting, en form, hvori hver eneste oplevelse af et bestemt ansigt passer. Længe før dette ansigt bliver symboliseret gennem et ord som 'mor' eller 'far' har sanserne dannet deres egne symboler, der muliggør vores opfattelse af disse koncepter. Den proces hvorigennem koncepter/kondenserede oplevelser opdages og udvikles gennem arbejde med symboler for disse skabt i forskellige materialer er beskrevet i en række af de udvalgte publikationer fx i forbindelse med skabelsen af en skulptur (Henrik Scratz citeret i Barry & Meisiek 2010). Kendte kunstneres og kunstbevægelsers projekter kan også illustrere denne proces. Jeg har allerede nævnt Monets udforskning af lys gennem malerier (Eisners eksempel). Abstrakt ekspressionisme udviklet i New York i 40 erne og 50 erne søgte at skabe symboler for indre tilstande gennem abstrakte former (http://www.tate.org.uk/collections/glossary/definition.jsp?entryid=9). Degas udforskede bevægelse gennem at male ballet dansere, selv inden kamera teknologien var blevet

14 avanceret nok til at tillade fotografi af danseres bevægelse. Epsteins billedserie American Power er en udforskning af relationen mellem den amerikanske befolkning og det amerikanske landskab. Han tog billeder af elektricitets produktion og forbrug og billederne repræsenterer en kompleks måde at opleve denne relation på (http://www.tate.org.uk/servlet/collectiondisplays?venueid=2&roomid=6958). Gennem disse kunstprojekter udvikler vi det Langer kalder sansernes forståelseskategorier for så forskelligartede phenomener som lys, vores indre tilstande, bevægelse, og American Power. Raffinement af sansning Sammenknytningen af sansning og tænkning betyder imidlertid, at raffinering af vores evne til at sanse er en integral del af at udvikle vores tænkning, og kunst udmærker sig ved at fokusere på udforskning af sansemæssige oplevelse og raffineringen af Langers sansemæssige forståelseskategorier. Hvis vi forstår vores sansning som underordnet vores analytiske tænkning risikerer vi at begrænse denne integrerede sanse/tanke proces. Eisner skelner mellem at se for at genkende og se for at udforske. Most of our so-called seeing is instrumental in nature. We see in order to recognize, and recognition, according to Dewey, is completed as soon as a label is attached to what we have seen. In such seeing, seeing is aborted. It is stopped well before the qualities of the visual field are explored (Eisner 2002: kindle 222). Mediet er væsentligt En af Langers (1951, 1953) vigtigste pointer er, at maleriet, koreografi, poesi, musik, drama, og selv akademisk sprog er alle forskellige medier, vi kan vælge at bruge, når vi skaber symboler. Men forskellige medier er egnet til forskellige aspekter af vores erfaring. Langer skriver om sprog som symbolsk medium, at sprog er et "billede af menneskelig erfaring" (Langer 1951: 76). Ligesom et diagram over et hus viser en form som vores oplevelser af forskellige huse passer til, så viser en sætning en form, som den erfaring sætningen behandler passer til. Langer bemærker imidlertid, at hvert symbolsk medie uvægerligt vil forvride den oplevelse vi søger at repræsentere via dette medie på en for mediet karakteristisk måde fx vores flade kort af jorden viser Grønland som samme størrelse som Australien. Tilsvarende får sprog oplevelse til at ligne strenge af diskrete objekter, da sætninger består af strenge af diskret ord. Malerier får derimod al oplevelse til at se ud som om det forekommer samtidigt. Musik kan afbillede både simultane og sekventielle aspekter af oplevelse, eftersom flere instrumenter kan spille over en længere tid. På grund af disse medie bestemte forvrængninger er ikke alle medier lige velegnet til at afbillede alle former for oplevelse. Fx kommer følelser sjældent som perler på en snor, men det er derimod muligt at opleve flere modsatte følelser samtidigt. Derfor mener Langer at musik er et bedre medium end sprog til at afbillede følelser. Eisner skriver tilsvarende, at valget af hvilket medie, vi anvender til at afbillede vores oplevelse, påvirker "hvilke aspekter af verden, vil blive oplevet... fordi folk har en tendens til at søge det, de er i stand til at repræsentere. Hvis dit kamera er fyldt med sort-en-hvid film, ser du efter skygger, efter lys og mørke " (Eisner 2002: Kindle 168). Mao. Der er en sammenhæng mellem hvad managere er i stand til at repræsentere og hvad de er i stand til at sanse. Og det er i den betydning at kunst-baserede metoders unikke bidrag til management uddannelse kan siges at være en træning af evnen til at foretage og udtrykke mere raffinerede sansemæssige distinktioner.

15 Eisner påpeger også, at vi skal være uddannet i at arbejde med vores foretrukne medie, eftersom "artisteri kræver, delvist, eller evnen til at opfatte den ønskede følelsesmæssige kvalitet og den tekniske evne til at komponere former som er i stand til at fremkalde den ønskede følelse"(2002: Kindle 288). Dette peger på, at det ikke er nok at præsentere managere for et nyt (kunstnerisk) medie at arbejde i, det er også nødvendigt at udvikle evner til at arbejde med dette medie. Sansning og nydelse Dewey (1934: 9) nævner, at det at sanse den æstetiske side af virkeligheden er en nødvendig ingrediens af lykke. Eisner skriver, at den sansemæssige verden er en kilde til tilfredsstillelse og forestillingsevne en kilde til udforskningsmæssig glæde, og at overdreven fokus på instrumentelle mål og den ubønhørlige indvirkning af seriøs akademisk uddannelse (Eisner 2002: kindle 120) har den uheldige effekt, at det adskiller os fra de kilder til tilfredsstillelse og glæde, som kan findes i raffineret sansning, der går ud over funktioner som genkendelse og labeling. Dewey ser sit kunst begreb som værdifuldt, fordi "en opfattelse af kunst, der udgår fra en forbindelse med opdagede kvaliteter i hverdags oplevelse, vil være i stand til at angive de faktorer og kræfter, der fremmer den normale udvikling af menneskelige hverdagsaktiviteter til aktiviteter med kunstneriske værdi "(Dewey 1934: 9). Opsummering Figuren nedenfor viser, hvordan jeg splittede kunst-baserede metoder op i analyse enheder og identificerede, hvor jeg fandt kunst-baserede tilganges unikke bidrag. Figur 2: Oversigt over analyse Sidst må det nævnes, at enkelte publikationer falder uden for ovennævnte kategorier, idet deres analyse enhed er selve forskningsfeltet (Nissley 2002b, 2010, Mockler 2002, Darsø 2004, Taylor & Ladkin 2009, Wills 1994, Pavlovich 2010). At værdsætte kunst-baserede tilgange for deres unikke bidrag Ovenstående analyse viser, at kunst-baserede metoders unikke bidrag til facilitering af metaniveau læring i management uddannelse er, at de fremhæver den læringsproces hvorigennem sanserne transformere oplevelse til symboler, til måder at sanse på. En læringsproces der medfører en raffinering vores evne til at foretage og udtrykke sansemæssige distinktioner. Eisner (2002) skriver om kunstundervisning i folkeskolen, at vi ikke bør argumentere for inkludering af kunstundervisning i folkeskolens curriculum ved at henvise til undersøgelser, der viser, at dette kan fremme læring i forbindelse med andre fag så som sprog og matematik. Eisner advarer mod denne form for argumentation, fordi det får os til at overse det bidrag til børns udvikling, som kunst i sig selv kan bibringe dvs. det unikke bidrag som inkluderingen af kunst i folkeskolens curriculum kan bringe. Et tilsvarende argument kan fremføres for anvendelsen af kunst-baserede metoder i management uddannelse. Som nævnt henviser fortalere for anvendelsen af kunst-baserede metoder ofte til, at disse metoder kan facilitere refleksion, kritisk refleksion og transformativ læring (e.g. Czarniawska-Joerges & Guillet de Monthoux, P. 1994, Cowan 2007). Fordelen ved denne type argumenter er, at en række akademikere allerede har argumenteret for værdien af disse læringsprocesser. Ulempen er, at vi risikerer at overse kunstbaserede metoders unikke bidrag i form af at facilitere den bestemte læringsproces jeg har beskrevet

16 ovenfor. Man kunne påstå, at kunst-baserede metoder er defineret ved at de være metoder der faciliterer denne proces og omvendt at enhver metode, der forstås som en metode til at facilitere analytiske læringsprocesser, ikke er en kunst-baseret metode. Diskussion Ovenstående analyse er begrænset af mindst tre faktorer knyttet til de udvalgte publikationers karakteristika, antagelser der ligger til grund for analysen, og systematisk litteratur review metoden. To karakteristika ved de udvalgte publikationer peger på begrænsninger: Langt størstedelen af publikationerne er skrevet af forfattere med base i USA og UK. Dette kan indikere en vestlig bias. De mest anvendte metoder i de empiriske publikationer er case studier og interviews, hvilket gør resultaterne meget kontekst specifikke. To af de antagelser som ovenstående analyse bygger på er oversimplificeringer: At se refleksion, kritisk refleksion, og transformativ læring som rent rationelle / analytisk læreprocesser er en oversimplificering. Fx rummer Schöns begreb om refleksion-i-handling (Schön 1983) en kritik af "teknisk rationalitet" og Grabov (1997) beskriver transformativ læring som en proces, der involverer intuition og følelser, hvilket komplimenterer Mezirows rationelle/analytiske version. At se kunst-baserede metoder, som en ting på trods af den store mangfoldighed inden for dette område er en oversimplificering. Kunst-baserede metoder er en meget bred vifte af metoder (Darsø 2004). Den udvalgte litteratur undersøger ofte kunst som et alternativ til diskursivt sprog (fx Darsø 2004, Taylor & Ladkin 2009), men undersøger sjældent anvendelsen af forskellige kunstformer selv om Langer påpeger at forskellige medier har forskellige egenskaber. Sidst men ikke mindst er der begrænsninger der stammer fra den anvendte metode. Metoden er begrænset anvendelig i forhold til meget interdisciplinære forskningsfelter og forskningsfelter hvor bøger er en væsentlig publikationsform fordi den primært anvender databasesøgninger. Den måske vigtigste metodologiske begrænsning er, at systematiske reviews kun inkludere og syntetisere viden, der er blevet skrevet ned. Vigtig viden kan komme fra at se dygtige lærere i aktion og selv at undervise Chia (2003). Trods disse begrænsninger tror jeg, at svaret på mit spørgsmålet om kunst-baserede metoders unikke bidrag til facilitering af meta-niveau læring i management uddannelse er et godt svar men sikkert hverken den eneste eller nødvendigvis den bedste. Nye krav til managere Hvis facilitering af symbolsk transformation er kunst-baserede metoders unikke bidrag til management uddannelse, hvilke nye krav til managere, kan man så forestille sig, nødvendiggør denne læringsproces i dagens erhvervsliv? Fire mulige hints er: Reason (2007) bemærker, at vi i dag har brug for, ikke blot til at håndtere forandringer men at håndtere bæredygtig forandring gennem en sensitiv forbindelse til vores kontekst (effekt 5) Man kan forestille sig, at den såkaldte oplevelses økonomien i højere grad stiller krav til managere om at kunne arbejde med koncepter, som måder at opleve på

17 Både Dewey (1934) og Eisner (2002) hævder, at sansning ikke blot er praktisk, men også en kilde til nydelse, hvilket kan møde stigende krav til job tilfredshed Klein (personlig samtale med panel medlem) foreslår, at det at lære at foretage og udtrykke mere raffineret perceptuelle distinktioner kan forstås som fordøjelse af oplevelse især følelsesmæssig oplevelse som kan blokere en managers personlige ressourcer hvis den ikke bliver fordøjet. Disse hints kan give en ide om, hvilke nye krav kunst-baserede metoder kan sætte managere i stand til at møde. Det er imidlertid vigtigt at uddybe denne forståelse og fremtidig forskning kunne derfor fokusere på, hvilken effekt kultivering af denne evne har på daglig management praksis. Dette forskningsspørgsmål er udgangspunktet for min PhD ved Cranfield School of Management. Referencer Alvesson, M. and H. Willmott (1992a) On the Idea of Emancipation in Management and Organization Studies, Academy of Management Review 17(3): Alvesson, M. and H. Willmott (1996) Making Sense of Management: A Critical Introduction. London: Sage Alvesson, M. and H. Willmott (eds) (1992b) Critical Management Studies, New York: Sage Argyris, C., and Schön, D. (1974) Theory in practice: Increasing professional effectiveness, San Francisco: Jossey Bass Arnheim, R. (1969) Visual thinking, California: University of California Press Austin, R. & Devin, L (2003) Artful making: What managers need to know about how artists work, New Jersey: Prentice Hall Backenroth, O., Epstein, S. and Miller, H. (2006) Bringing the Text to Life and Into Our Lives: Jewish Education and the Arts, Religious Education 101(4): Barbera, L.E. (2009) Palpable Pedagogy: Expressive Arts, Leadership, and Change in Social Justice Teacher Education (An Ethnographic/Auto-Ethnographic Study of the Classroom Culture of an Arts-Based Teacher Education Course), Ph.D. Dissertation, Antioch University Barry, D. (2008) 1.2 The art of, in Barry, D. & Hansen, H. (eds.) The SAGE Handbook of New Approaches in Management and Organization, London: Sage Barry, D. and Meisiek, S. (2010) Seeing More and Seeing Differently: Sensemaking, Mindfulness, and the Workarts, Organization Studies, 31(11): Bateson, G. (1942) Social planning and the concept of deutero-learning, in Bateson, G. (1972) Steps to an Ecology of Mind: Collected Essays in Anthropology, Psychiatry, Evolution and Epistemology. New York: Chandler Bateson, G. (1972) Steps to an Ecology of Mind: Collected Essays in Anthropology, Psychiatry, Evolution and Epistemology. New York: Chandler. Bathurst, R., Sayers, J. and Monin, N. (2008) Finding beauty in the banal: An exploration of service work in the artful classroom, Journal of Management & Organization, 14(5): Bernie, M. and Knight, S. (2007) From community theatre to critical management studies: A dramatic contribution to reflective learning?, Management Learning 38(5): Boal, A. (1985) Theatre of the oppressed, New York: Theatre Communications Group.

18 Bredin, J. (1991) Close Encounter of the Mental Kind, Industry Week 240(2): Brown, R. B. and Mccartney, S. (1994) Learning about Knowing, Knowing about Learning - Management Education on a Part-Time Mba, Educational & Training Technology International 31(4): Buswick, T. (2005) Seeing your audience through an actor's eyes: an interview with George Stalk, The Journal of business strategy 26(5): 22 Champoux, J. E. (1999) Film as a teaching resource, Journal of Management Inquiry 8(2): Chia, R. (1996) Teaching Paradigm Shifting in Management Education: University Business Schools and the Entrepreneurial Imagination, Journal of Management Studies 33(4): Chia, R. (2003) From knowledge-creation to the perfecting of action: Tao, Basho and pure experience as the ultimate ground of knowing, Human Relations 56(8): Cowan, D. A. (2007) Artistic Undertones of Humanistic Leadership Education, Journal of Management Education 31(2): Cunliffe, A. L. (2004) On Becoming a Critically Reflexive Practitioner, Journal of Management Education 28(4): Czarniawska-Joerges, B. and Guillet de Monthoux, P. (1994) Good Novels, Better Management: Reading Realities in Fiction, Reading, CT: Harwoood Academic Press. Darsø, L. (2004) Artful Creation: Learning-Tales of Arts-in-Business. Samfundslitteratur Davenport, D. (2006) Building a Dance Composition Course: An Act of Creativity, Journal of Dance Education: Official Publication of the National Dance Education Organization 6(1): Dewey, J. (1934) Art as experience, New York: Capricorn Dey, P. and Steyaert, C. (2007) The Troubadours of Knowledge: Passion and Invention in Management Education, Organization 14(3): Eisner, E. (2002) The arts and the creation of mind, New Haven, CT: Yale University Press. Elkins, S. L. (2003) Transformational Learning in Leadership and Management Positions, Human Resource Development Quarterly 14(3): Freire, P. (1970) Pedagogy of the Oppressed (M. B. Ramos, Trans.), New York: Continuum. Gabriel, Y. and Connell, N. A. D. (2010) Co-creating stories: Collaborative experiments in storytelling, Management Learning 41(5): Gardner, H. (1982) Art, mind & brain: A cognitive approach to creativity. New York: Basic Books. Gardner, H. (1993) Creating Minds: an anatomy of creativity. NY: BasicBooks. Giguere, M. (2011) Dancing thoughts: an examination of children's cognition and creative process in dance, Research in Dance Education 12(1): 5-28 Grabov, V. (1997) The Many Facets of Transformative Learning Theory and Practice. In Cranton P. (ed): Transformative Learning in Action: Insights from Practice. New Directions for Adult and Continuing Education. no. 74, San Francisco, CA: Jossey-Bass, Gray, D. E. (2007) Facilitating management learning - Developing critical reflection through reflective tools, Management Learning 38(5):

19 Grey, C. (2004) Reinventing Business Schools: The Contribution of Critical Management Education, Academy of Management Learning and Education 3(2): Grose, T. K. (1999) Romeo, Romeo, where art thy profit margins?, U.S.News & World Report 126(16): 53 Hansen, H., Barry, D., Boje, D. M., and Hatch, M.J. (2007) Truth or Consequences An Improvised Collective Story Construction, Journal of management inquiry, 16(2): Harback, H. F. (2000) Executive development: Examining critical reflective learning in the performance of a chief executive officer (unpublished Ed.D. thesis), The Pennsylvania State University, United States -- Pennsylvania. Heron, J. (1999) The Complete Facilitator's Handbook, London: Kogan Page. James, A. (2007) Reflection revisited: perceptions of reflective practice in fashion learning and teaching, Art, Design & Communication in higher Education 5(3): Johnston, E. and Kortens, A. (2010) Appreciative Surprise: A strategic approach to generating reflexive responses to meet the challenges of 21st-century corporate citizenship, Journal of Corporate Citizenship 37: Kerr, C. and Lloyd, C. (2008a) Pedagogical learnings for management education: Developing creativity and innovation, Journal of Management and Organization 14(5): Kerr, C. and Lloyd, C., (2008b) Developing creativity and innovation in management education: an artful event for transformative learning. In Proceedings of the Fourth Art of Management and Organisation Conference, 9-12 September 2008, Banff, Alberta, Canada, Kerr, C., (2006) The Learning Wave Trajectory Model : exploring the nature and benefit of an artful management education learning process. In Proceedings 20th ANZAM Conference Management: Pragmatism, Phhilosophy, Priorities, Rockhampton, Queensland, Australia, Kerr, C., (2010) Re-generating the praxis of academic staff development. Dissertation, Queensland University of Technology. Kester, E. D. D. Y. (2007) How to use art for art's sake, Financial Times Dec 3: 2. King, I.W. (2008) 1.3 How we know what we know: The potentiality of art and aesthetics, in Barry, D. & Hansen, H. (eds.) The SAGE Handbook of New Approaches in Management and Organization, London: Sage Kleiman, P. (2008) Towards transformation: conceptions of creativity in higher education, Innovations in Education and Teaching International 45(3): Langer, E.J. (1997) The power of mindful learning, Reading, MA: Addison-Wesley Langer, S. (1951) Philosophy in a new key: A study in the symbolism of reason, rite, and art, New York: Mentor Books Langer, S. (1953) Feeling and form: A theory of art, New York: Charles Scribner Learmonth, M. (2007) Critical Management Education in Action: Personal Tales of Management Unlearning, Academy of Management Learning & Education 6(1): Lloyd, Cathryn Ann (2011) Artful inquiry : an arts-based facilitation approach for individual and organisational learning and development. Professional Doctorate thesis, Queensland University of Technology. Marton, F. & Booth, S. (1997) Learning and Awareness, USA: Lawrence Erlbaum Associates

20 Meisiek, S. & Hatch, M.J. (2008) 3.2 This is work, this is play: Artful interventions and identity dynamics, in Barry, D. & Hansen, H. (eds.) The SAGE Handbook of New Approaches in Management and Organization, London: Sage Mezirov, J. (1990) Fostering Critical Reflection in Adulthood, San Francisco, CA: Jossey- Bass Mezirow, J (1997) Transformative learning: Theory to practice. In Cranton P. (ed): Transformative Learning in Action: Insights from Practice. New Directions for Adult and Continuing Education. no. 74, San Francisco, CA: Jossey-Bass, Mezirow, J. (1991) Transformative Dimensions of Adult Learning, San Francisco, CA: Jossey-Bass. Mockler, R. J. (2002) Using the Arts to Acquire and Enhance Management Skills, Journal of Management Education 26(5): Nissley, N. (2002a) Moving HRD beyond Paint by numbers : Aesthetic epistemology and arts-based learning in management education, Learning at the Top. Symposium 26: Nissley, N. (2002b) Arts-based learning in management education. In Wankel, C. and DeFillippi, R. (Eds) Rethinking Management Education for the 21st Century: Research in Management Education and Development, New York: Information Age Publishing, Nissley, N. (2010) Arts-based learning at work: economic downturns, innovation upturns, and the eminent practicality of arts in business, Journal of Business Strategy 31(4): 8-20 Nystrom, P. C. and Starbuck, W. H. (1984) To Avoid Organizational Crises, Unlearn, Organizational dynamics 12(4): Pavlovich, K. (2010) Educating for conscious awareness, Journal of Management, Spirituality & Religion 7(3): Pawson (2006) Digging for Nuggets: How Bad Research Can Yield Good Evidence, Int. J. Social Research Methodology 9(2): Piaget, J. & Inhelder, B. (1969) The Psychology of the Child, New York: Basic Books Reason, P. (2007) Education for Ecology: Science, Aesthetics, Spirit and Ceremony, Management Learning 38(1): Reynolds, M. (1998) Reflection and critical reflection in management learning, Management Learning 29(2): Reynolds, M. (1999a) Critical reflection and management education: Rehabilitating less hierarchical approaches, Journal of Management Education 23(5): Reynolds, M. (1999b) Grasping the nettle: Possibilities and pitfalls of a critical management pedagogy, British Journal of Management 10(2): Sambrook, S. and Stewart, J. (2008) Developing critical reflection in professional focused doctorates: a facilitator's perspective, Journal of European Industrial Training 32(5): Schön, D. A. (1975) Deutero-Learning in Organizations: Learning for Increased Effectiveness, Organizational dynamics 4(1): 2-15 Schön, D. A. (1987) Educating the Reflective Practitioner, San Francisco, CA: Jossey-Bass Schön, D.A (1983) The Reflective Practitioner: How Professionals Think in Action, Aldershot: Arena

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø

Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø Dr. C. Otto Scharmer Seniorlektor ved MIT Stifter af Presencing Institute www.ottoscharmer.com Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og Studieleder

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Whiteboard eller PowerPoint?

Whiteboard eller PowerPoint? Whiteboard eller PowerPoint? Mette Winther Herskin og Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 Er vi bare old school? Visuelle forklaringer er en helt central del af Herskin-metoden og ikke nok med, at forklaringerne

Læs mere

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L)

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Australia, China, Denmark, Germany, India, Japan, Malaysia, Mexico, New Zealand, Norway, Singapore, Sweden, Switzerland, Taiwan, Saudi Arabia, Germany,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Visual Teams ogvisual Leaders workshops med

Visual Teams ogvisual Leaders workshops med Visual Teams ogvisual Leaders workshops med David Sibbet den 23. og den 24. april 2013 Nu har du en enestående mulighed for at blive indført i visualiseringens verden af pioneren inden for grafisk facilitering,

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Bestyrelsesevaluering øger præstationen

Bestyrelsesevaluering øger præstationen Bestyrelsesevaluering øger præstationen Undersøgelser viser, at bestyrelsesevalueringer med stor sandsynlighed forbedrer bestyrelsens præstationer. Det drejer sig om en kontinuerlig udviklingsproces, som

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk Indhold

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Lektion 5 / Gabriela Goldschmidt. Mogens Jacobsen /

Lektion 5 / Gabriela Goldschmidt. Mogens Jacobsen / 1 BSPR Lektion 5 / Gabriela Goldschmidt Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Hvad er en skitse? (Ordnet.dk) 2 Tegning el.lign. der angiver hvordan noget skal udføres, samles el.lign.; tegning, plan el.lign. som

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case Case-opstart (trin -) Indsamling af

Læs mere

DesignBildung: Eleven som digital fabrikant og kreativ tænker i den danske folkeskole

DesignBildung: Eleven som digital fabrikant og kreativ tænker i den danske folkeskole www.engagingexperience.dk/hellerup.pdf DesignBildung: Eleven som digital fabrikant og kreativ tænker i den danske folkeskole Ole Sejer Iversen, Professor, Ph.D. Aarhus University oiversen@cavi.au.dk Hvordan

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Agenda kl. 11:20 11:50 Hvordan kan I selv styre forandringer sikkert

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

Mentoring for iværksættere

Mentoring for iværksættere Mentoring for iværksættere Sparringspartnerne 30. januar 2017 Kirsten M. Poulsen info@kmpplus.com Kirsten M. Poulsen International ekspert inden for mentoring Forfatter og konsulent med særlig passion

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

ukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden

ukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden Findes der ukropslig Viden? Typisk adskillelse Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden.To slags viden Kropslig Boglig Handlinger Automatik Non verbal Kropslig viden Knowing how Implicit viden

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation IKI 12.3.2009 Præsentation ved Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Opfindelser på opfordring Få de rigtige idéer og før dem ud i livet Case: Mælkeanalyse

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

En hjælpers vigtige værktøj.

En hjælpers vigtige værktøj. En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Program. Unge og Museer. Seminar 2012. København 16.04.12-17.04.12

Program. Unge og Museer. Seminar 2012. København 16.04.12-17.04.12 Program Unge og Museer Seminar 2012 København 16.04.12-17.04.12 16.04.12 mandag 09:30-10:30 INDSKRIVNING - kaffe og croissanter Statens Museum for Kunst Sølvgade 48-50 1307 København K 10:30 Præsentation

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård Pædagogisk kursus for instruktorer 2012 1. gang Dorte Ågård Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? Nogen der skal i gymnasiepraktik eller på Det rullende Universitet? Sæt jer fag-

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

FabLab@school: Empowering the next generation of digital creative thinkers

FabLab@school: Empowering the next generation of digital creative thinkers www.engagingexperience.dk/empowering.pdf FabLab@school: Empowering the next generation of digital creative thinkers Ole Sejer Iversen, Professor, Ph.D. Aarhus University oiversen@cavi.au.dk De 21. århundredes

Læs mere

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål

Læs mere

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering Notat Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner i

Læs mere

Drama- og teaterpædagogik

Drama- og teaterpædagogik 1 Høeg, Peter: "Citat af Peter Høeg" 1 Kilde: De måske egnede Rosinante, 1993 ISBN: 139788716162144 2 Thøgersen, Ulla: "Merleau-Pontys fænomenologi" 2 Kilde: Krop og fænomenologi Systime, 2004 ISBN: 8761608246

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES PROGRAM 09:00 Velkomst v. Annette Eriksen, adm. direktør, Rovsing Business Academy 09:10 Udfordringer med forandringsledelse v. Thomas Essendrop, Underviser og seniorrådgiver,

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 1. gang Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Torsdag d. 24. januar 12-15 Læreprocesser

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

When business gets personal! Mangler du som leder den kompetence, der skal til for at være excellent?

When business gets personal! Mangler du som leder den kompetence, der skal til for at være excellent? Leadership Program PLP When business gets personal! Mangler du som leder den kompetence, der skal til for at være excellent? When business gets personal! Acuity World sætter dine personlige ledelseskompetencer

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere