Fabler på mellemtrinnet klasse Inspirationsmateriale til læreren

Transkript

1 Kassen indeholder følgende materiale: Læsebogen over stok og sten indledes med et afsnit om genren fabler s Lærervejledningen har faglige artikler om genrer og billedarbejde, samt et metodisk afsnit om hvordan der kan arbejdes med fabler i undervisningen. Her kan hentes inspiration og ideer til arbejdet med genren og tekster. Elevbøger i kassen. Antallet af elevbøger veksler fra et sæt med 8, et sæt med 4 og mange sæt med to eksemplarer af hver bog. Tekstvalget lægger op til at der kan arbejdes differentieret med teksterne i samme klasse eller på flere årgange. 8 stk. 8. stk. 4. stk. Side 1 af 9

2 Billedbøger 2 stk. af hver: Fabler på mellemtrinnet klasse Side 2 af 9

3 Samlinger for børn 2 stk. af hver: Artikel om fablen som genre. Fablen - dyrenes litterære niche Af Loa Brix Kommunikationsrådgiver cand.mag i Litteraturhistorie og Retorik Artiklen blev oprindeligt skrevet til og bragt i internet-tidsskriftet Visir Online, 29. okt Indledning Fablen er en slags litterær ur-genre og er bl.a. forfader til novellen, men mest karakteristisk for den er, at dens aktører langt oftest er dyr. Side 3 af 9

4 At ræven er snu, musen sky og hønen enfoldig er en slags uomtvistelige kulturelle sandheder. Selvfølgelig besidder dyrene ikke på den måde menneskelige egenskaber, men vi insisterer alligevel på at gøre dem til ofre for forskellige former for psykologisk projicering, hvilket deres instinktstyrede adfærd og mangel på individualisering også giver grobund for. Dyrenes placering i fødekæden og deres øvrige optræden i naturen er styrende for hvilke menneskelige egenskaber, de er blevet tillagt. En sådan form for projicering er reducerende og måske endda uretfærdig, men resultatet er en næsten uundværlig kulturel referenceramme. I dagligdags samtale er det langt lettere at referere til ræven og rønnebærrene end at begynde at forklare, hvordan mange mennesker har tendens til at tale dårligt om det, de ikke selv har. Når det er muligt for os at skyde denne form for argumentationsmæssige genveje, skyldes det, at referencerammen bliver holdt i live bl.a. gennem fabler. Æsops fabler Dyrefablerne har deres rødder i den sumeriske kultur o f.kr. De sumeriske fabler var korte, og de fungerede mere eller mindre som det, vi i dag kender som ordsprog. Den mere avancerede narrative struktur har fablerne fået hos babylonerne, som havde en mere udfoldet fortælletradition end sumererne. Via babylonerne nåede fablen til det antikke Grækenland, hvor de begyndte at tage form som den genre, vi kender i dag. De fleste af den græske antiks fabler tilskrives Æsop, og han regnes i det hele taget for genrens ophavsmand. Æsop var slave og skulle have levet o. 500 f.kr. Men selvom de fleste fabler tilskrives ham, er det tvivlsomt, at han skulle være forfatter til dem alle sammen, og der findes i det hele taget ingen beviser for, at han er en historisk person. Han menes i højere grad at være en slags legemliggørelse af den græske folkesjæl. Genretræk De æsopiske fabler er gennem adskillige nedskrivninger kommet til at udgøre en selvstændig litterær genre. Nogle af deres vigtigste kendetegn er, at de er fiktive, at de har en tydelig didaktisk morale, og at aktørerne er dyr med menneskelige egenskaber. I mange tilfælde optræder der også mennesker eller guder, tit sammen med de talende dyr. Der er som regel mellem en og tre hovedaktører, dog oftest to - gerne et menneske og et dyr eller to dyr fra meget forskellige arter, såsom løve og mus, ko og flue eller ræv og krage. Fablernes opbygning er klar og overskuelig, og scenen er tydeligt afgrænset. Side 4 af 9

5 De fleste starter med en enkelt sætning, der karakteriserer en specifik situation og præsenterer aktørerne. Dernæst introduceres en begivenhed, enten en dialog mellem to parter eller en hændelse, som forstyrrer den normale orden og skaber en konflikt. Fablen slutter med, at konflikten løses, eller at en af parterne gør en uheldig (ofte dødbringende) erfaring. Det er oftest i slutningen, man finder den morale, som fablen skal formidle. Didaktiske moraler Moralerne i Æsops fabler er oftest didaktiske. Et eksempel er fablen om hunden og spejlbilledet: En hund passerede en plankebro over et vandløb, med et stykke kød i munden, da den kom til at se sit eget spejlbillede i vandet. I den tro at det var en anden hund med et stykke kød, der var dobbelt så stort, slap den sit eget og for løs på den anden hund for at få det større stykke. Men naturligvis fik den ikke fat i nogen af delene, fordi det ene stykke kød kun var et spejlbillede, og det andet blev ført bort af strømmen. Budskabet er, at man skal stille sig tilfreds med, hvad man har. Hunden begår en fejl og får en lærestreg. Budskabet er moraliserende og didaktisk; det skal sige noget alment om menneskets natur og om en almenmenneskelig erfaring. Nogle af fablerne har moraler, der både er opdragende og advarende. De handler om konflikter, der kommer udefra. Et eksempel på den type moraler finder man i Æsops fabel om hjorten og løven: En hjort blev forfulgt af hunde og søgte tilflugt i en hule, hvor den håbede at være i sikkerhed for sine forfølgere. Uheldigvis indeholdt hulen en løve, for hvilken den faldt som et let bytte. Hvor er jeg dog uheldig udbrød hjorten, jeg er frelst fra hundene blot for at falde i kløerne på en løve. Budskabet er, at man aldrig skal tro sig i sikkerhed for fare. Dette budskab er en klar advarsel. Det handler om farer udefra og ikke om faldgruber i den menneskelige natur. Begge typer af moraler kan bruges både til at sige noget alment om livet, skæbnen etc. og til at skildre en konkret samfundsmæssig eller politisk situation. Argumentatorisk funktion I dag betragter vi primært fablen som en litterær genre. Men i sin oprindelse havde den i højere grad end nogen anden litterær praksis en argumentatorisk funktion. De græske talere brugte flittigt af fablerne i deres offentlige optræden. Fablen kunne bruges til at sætte konkrete politiske problemstillinger i perspektiv. Aristoteles ( f.kr.) beskriver i sin 'Retorik', hvordan man kan benytte fabler til at overtale publikum. På grund af fablernes karakter af kulturel referenceramme kan man nemlig bruge deres morale til at minde en samtalepartner eller et publikum om en sandhed, som allerede er en kulturel vedtægt. Side 5 af 9

6 Man behøver ikke at forklare, hvorfor det er uhensigtsmæssigt at efterstræbe noget større end det, man har - man kan blot fortælle fablen om hunden og kødstykket og på den måde slå en smutvej i argumentationen og sætte en konkret situation i et passende perspektiv. Fablernes argumentatoriske funktion er mest tydelig i den græske antik. Allerede i Romertiden blev fablerne revet løs fra den argumentatoriske praksis. Eftersom demokratiet mistede sin centrale rolle til fordel for kejserdømmet, var det ikke længere nær så relevant at debattere og argumentere i offentlighed. Og det var derfor heller ikke længere nødvendigt at bruge fabler til at minde folk om kulturelle og sociale vedtægter. I Romertiden blev fablerne i højere grad dyrket på grund af deres æstetiske værdi, og de kom derfor til at illustrere almene i stedet for aktuelle situationer - absolutte sandheder og værdier frem for konkrete politiske problemstillinger. Nye fabler Gennem Middelalderen blev fablen i højere og højere grad dyrket som en del af den litterære kanon, og den har frem til i dag bevaret sin status som selvstændig litterær genre. Mange andre genrer er opstået som knopskydninger fra fablen, deriblandt novellen, ordsproget og lignelsen, men karakteristisk for dem er, at de langt oftest har mennesker og ikke dyr som hovedaktører. Hvor novellen og romanen beretter om isolerede og individuelle historier, bliver fablen ved med at fortælle om universelle og almene sandheder. Det gør den ved hjælp af den rendyrkede allegoriske funktion, man opnår ved at lade dyr optræde som eksponenter for menneskelige egenskaber. Fablen er dermed til stadighed dyrenes litterære niche. Æsops fabler bliver stadig udgivet og gendigtet - mest for børn. Men der bliver også hele tiden skrevet nye fabler. Franz Kafka står bag nogle af de mest vellykkede nyere fabler. Følgende Lille fabel benytter stort set Æsops genretræk: aktørerne er dyr, fortællingen er kort, fiktiv og overskuelig og har en tydelig morale. Blot synes verden at være noget mere grusom i Kafkas fabel, end den er hos Æsop: Ak, sagde musen, verden bliver snævrere for hver dag. Først var den så vid, at jeg blev bange, jeg løb videre og var glad, da jeg endelig til højre og venstre så mure i det fjerne, men disse lange mure iler hinanden i møde så hurtigt, at jeg allerede er i det sidste værelse, og dér i hjørnet står fælden, jeg løber i. - Du skal blot ændre retning, sagde katten og åd den. Side 6 af 9

7 Fabler i undervisningen Med udgangspunkt i Forenklede fælles mål kan der arbejdes med kompetenceområderne: Læsning: Eleverne kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge. Fremstilling: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billeder i formelle situationer Fortolkning: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster. Kommunikation: Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle sociale funktioner. Afhængig af elevens forudsætninger kan opstilles forskellige læringsmål inden for sprog- og tekstforståelse, sammenhæng, undersøgelse, fortolkning, vurdering, perspektivering, it og kommunikation, sprog og kultur samt sproglig bevidsthed. Forslag til danskfaglige aktiviteter. Genren. En fabel er en kort historie. Den blev i gamle dage fortalt for folk, så de kunne lære noget af den. Senere er fablerne blevet skrevet ned, så man kunne læse dem. I fablerne tænker og taler dyr og opfører sig som mennesker. På den måde kunne fabelfortælleren fortælle noget om mennesker uden at sige det direkte. Der bliver hele tiden digtet nye fabler. I mange moderne tegneserier med dyr kan man finde fabler, selv om de fleste ikke mere slutter med en morale. Mange af fablerne i dette materiale stammer fra den berømte fabelskriver Æsop, som levede for 2500 år siden. Han fortalte dyrefabler som sluttede med en morale. Vi har også en kendt dansk fabelforfatter der hed Hans Vilhelm (H.V.) Kaalund og levede fra 1818 til Han er især kendt for Den dræbte and, som var i mange læsebøger før i tiden: Side 7 af 9

8 Den dræbte And I Skoven risled den klare Aa; En blodig Vildand bag Sivet laa, Af Jægerens Bøsse var den dræbt, Den havde sig hen til Reden slæbt. 5 Nu stod omkring den de Ællinger smaa, De kunde det sletikke ret forstaa, De krøb under Vingen, men den var slap Vaagn op, søde Moder, rab, rab, rab, rab! Saa aabned de alle Smaanæbene vidt: 10 Vi ere saa sultne, giv os lidt! Men moderløs' vare de arme Smaa O, har du en Moder, da skjøn derpaa! H.V. Kaalund udgav i 1845 Fabler for børn. Tegnede fabler Gruppearbejde. Find i aviser og blade vittighedstegninger og tegneserier, hvor dyr taler eller tænker. Hver gruppe samler deres billeder og tegneserier. Gruppen laver en liste over de dyr der optræder. Beskriv dyrene. Hvilke dyr optræder oftest? Beskriv de enkelte dyrs egenskaber. Onde, dumme, sjove, gode søde -----? Fabler som udgangspunkt for fremstilling. Eleverne læser et antal fabler som undersøges og beskrives som genre. Eleverne analyserer sig frem til andre interessante oplysninger om genren. En gruppe laver en lille præsentation af fablen som genre ud fra de analyser og undersøgelser, der er foretaget. En anden gruppe arbejder med billeder fra forskellige billedbogsudgaver af samme fabel. Billederne præsenteres digitalt med kommentarer og faglige betragtninger i forhold til tekst og billedudtryk. Side 8 af 9

9 En tredje gruppe kan arbejde digitalt med referat af fabler. Der kan bruges Word, PowerPoint, Photo story m.m. Lad eleverne arbejde med lyd til. Evt. både oplæsning og musik der passer til handlingen i fablerne. Fabler på film. Find tegnefilm og andre filmgenrer, der kan kategoriseres som fabler. Snak om hvilke kriterier der er gældende for at filmen kan kategoriseres som en fabelfortælling. Der ligger en del eksempler på youtube.dk Læs løs og fortæl. Find forskellige fabler hvor det samme dyr er hovedperson. Eksempelvis ræven og ulven. Beskriv dyrenes egenskaber. Er ræven på samme måde i de forskellige fabler, eller er der forskel på dens væremåde? Læs forskellige fabler to og to i udvalgte bøger. Udvælg hver en fabel som skal læses op i klassen. Der skal øves godt på oplæsningen. Fortæl hvorfor det lige blev den fabel, der skulle læses op. Hvad er moralen i historien og hvad betyder den? Lav evt. billede/billeder til fablen. Læs evt. op for de yngre klasser i indskolingen. Vis billeder på den interaktive tavle mens der læses. Skriv/lav selv fabler. Biblioteket og udstilling Gå på skolebiblioteket/biblioteket og find bøger om og med fabler. Der er mange billedbøger, der er en slags fabler, da de handler om dyr. Undersøg om og hvordan de kan komme med i kategorien fabler. Lav en udstilling hvor bøgerne kategoriseres i genrer, forfattere, dyr m.m. Skriv små tekster til så de besøgende kan se hvordan udstillingen er bygget op. Side 9 af 9