Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse"

Transkript

1 Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1

2 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være: syn, hørelse, følesans, smag og lugt. Indre miljø kan være: kropstemperatur, blodtryk, surhedsgrad og tankevirksomhed. Alle påvirkninger bearbejdes i centralnervesystemet. (CNS) 2

3 Nervesystemet Reaktioner efter bearbejdelsen i CNS. Kan være: bevægelse, kirtelsekretion, fordøjelse, vejrtrækning, kredsløb, udskillelse, hukommelse eller nye tanker. Nervesystemets funktion er at formidle og samordne informationer fra indre og ydre miljø, således at kroppen holdes i perfekt balance. (homeotase) 3

4 Nervesystemet Nervesystemet er et væv, og nervecellernes (neuronernes) funktion er: De er specialiserede i irritabilitet og ledningsevne. De kan ikke dele sig. Ødelagte udløbere kan gendannes, hvis cellelegemet er intakt. (perifere nerver.) De får overvejende deres energi ved forbrænding af glukose. Mari a Jensen 4

5 Nervecellen. Et neuron består af en cellekrop, dendritter og et axon. En cellen har oftest et axon og mange dendritter. Axonet leder nerveimpulsen væk fra cellekroppen, hvorimod dendritten leder impulsen ind til cellekroppen. Trafikken i et neuron er dermed ensrettet. 5

6 Nervecellen. Så impulser til et neuron kommer ind via dendritterne og løber ud med axonet. Ser vi på figur 62. s. 81. En bilist ser at lyset skifter til rødt. Denne information kommer via øjnene, altså synssansen, herfra løber impulsen i specialiserede nerveceller, der tilsammen danner sensoriske nervebaner. 6

7 Nervesystemets inddeling. Hjernens reaktion på dette sensoriske indtryk, løber i en anden slags baner der kaldes motoriske nervebaner (disse motoriske baner sætter bevægelser i gang der bevirker at bilisten stopper for det røde lys). 7

8 Nervesystemets inddeling. Billedet illustrerer forskellen på det sensoriske og motoriske nervesystem. Det sensoriske mærker at det brænder på hånden. Det motoriske får aktiveret muskulaturen så vi flytter hånden. 8

9 Nervesystemets inddeling. Som sagt løber alle sanseindtryk ind til hjernen i de sensoriske nervebaner. Fra hjernen sendes impulser ud via de motoriske nervebaner. Dette nervesystem, der dækker over både de sensoriske og de motoriske baner, kaldes det somatiske nervesystem og er viljestyret. 9

10 Nervesystemets inddeling. Et andet meget vigtigt nervesystem er det autonome nervesystem. Det ligger ude for viljens magt at kontrollere dette, og derfor står det primært for at holde balance i kroppens indre organer. (hvis blodtrykket, eller kropstemperaturen eksempelvis falder.) Det autonome nervesystem kan inddeles i sympatikus og parasympatikus. 10

11 Nervesystemets inddeling. Sympatikus er aktiv når vi er i bevægelse, aggressive eller stressede. Parasympatikus er omvendt det er aktiv når vi slapper af, lader op eller fordøjer mad. Det autonome nervesystem har også er sensorisk og en motorisk del. Den sensoriske er fælles med det somatiske nervesystem, men der er to motoriske, en til sympatikus og en til parasympatikus. 11

12 Nervesystemets inddeling. Nervesystemet kan også inddeles efter placering i kroppen. Det centrale ligger beskyttet af kraniet og rygmarvs kanalen. Det perifere er det der ligger yderligt. 12

13 Nervesystemets inddeling. Centralnervesystemet: CNS består af hjernen (encephalon) og rygmarven (medulla spinalis). Perifere nervesystem: PNS underinddeles i 12 par hjernenerver og 31 par spinalnerver. 13

14 Nervevæv. Neuroner ligger i forlængelse af hinanden, og nervecelleudløbere samler sig i bundter, og danner derved en nerve. I PNS kalder vi det en nervebane I CNS kalder vi det en ledningsbane. Nervecellekroppene er ordnet i grupper, og en sådan gruppe kaldes et ganglion. 14

15 Nervevæv. Nervecellekroppene samler sig efter specialiserede funktion, nervecentre. Disse centre kan styrer eks. Kredsløb (vasomotorisk center) 15

16 Nervesystemets fysiologi Nervesystemet har den specielle egenskab at det er ekstremt følsomt. (irritabilitet). Det betyder at det er muligt at sender beskeder via impulser. Axoner og dendritter ligger i store bundter, men er enkeltvis isolerede. Især på de højtudviklede nervetråde ses en isolering i form af en skede, der består af myelin. 16

17 Nervesystemets fysiologi I PNS dannes myelinskederne af de schwanske celler. I CNS kaldes de oligodendrocytter, og hører til centralnervesystemets gliaceller. Isoleringen er af stor vigtighed for at øge impulsernes hastighed. Nerveimpulser er elektrisk strøm, men de løber på langs med cellemembranen. 17

18 Nervesystemets fysiologi Myelinskederne har små indsnævringer der kaldes Ranvierske indsnøringer, og det er her at impulserne kan springe fra indsnøring til indsnøring. 18

19 Nervesystemets fysiologi Har en nervecelle en myelinskede hvor impulsen kan springe på, kan det gøre impulsen op til 10 gange hurtigere. Der er 30 gange mere kalium ind i cellen end udenfor, og 5 gange mere natrium udenfor end inde i cellen. Dette giver som tidligere omtalt en negativ ladet celle (90 milivolt, membranpotentialet). 19

20 Nervesystemets fysiologi Membranpotentialet kan ændres ved irritation eller stimulering. Er denne tilpas kraftig vil det åbne natriumkanalerne og natriumioner strømmer ind i cellen. Dette gør cellen positiv ladet, men kun i et brøkdel af et sekund, herefter åbnes kanaler så kalium strømmer ud af cellen, og membranpotentialet genetableres. Denne proces fortsætter hele vejen langs membranen. 20

21 Nervesystemets fysiologi Ved myeliniserede nervetråde spinger impulsen. (saltatorisk). Ved ikke-myelinisrede nervetråde sker det næsten på samme måde, impulsen kan bare ikke springe, og er derfor ikke nær så hurtig. (kontinuerlig impulsudbredning).. 21

22 Synapsen. Det sted hvor en nervecelle er i forbindelse med den næste nervecelle, hedder en synapse. Der er to typer synapser: elektriske og elektrokemiske. ( vi kigger nærmere på elektrokemiske, da de elektriske er meget sjældne). I den elektrokemiske synapse sendes impulser videre med hjælp fra et signalstof (neurotransmitter stof). 22

23 Synapsen. To af de signalstoffe vi skal kigge på er acetylkolin og noradrenalin. 1) En nerveimpuls løber ned langs axonet. 2) På et tidspunkt møder den en anden nervecelles dendrit. I enden af axonet sidder neurotransmitterne, oplagret i små blærer (vesikler). 23

24 Synapsen. 3) Når impulsen når enden af axonet, strømmer der calciumioner ind fra omgivelserne, dette får vesiklerne til at tømmes (via eksocytose), ud i den synaptiske kløft. 4) I den synaptiske kløft finder neurotransmitterne frem til receptorene på dendritten. 24

25 Synapsen. 5) Dette skaber en impuls i modtager cellen som herfra sendes videre. En besked er sendt afsted. Denne proces kaldes excitatorisk synapse, fordi den exciterer modtagercellen, øger modtagercellens tilbøjelighed til selv at videregive impulsen. 25

26 Synapsen. 26

27 Synapsen. Der findes selvfølgelig også synapser der har modsatte effekt. Det kaldes inhibitorisk synapse. Den inhibitoriske synapse hæmmer modtager cellens tilbøjelighed til at videresende impulsen (dermed bremses impulsen). En enkelt nervecelle har op til tusinder forbindelser til andre nerveceller, og derfor også op til tusinder synapser. 27

28 Synapsen. Et eksempel kan være en nervecelle i det smerteopfattende system. Nervesystemet bestemmer om et smertesignal skal sendes til hjernen med en hæmmet eller fremmet styrke. 28

29 Nerver og smerte. Et smertesignal starter med at der frigives stærke kemiske stoffer fra nervespidserne. (substans P, prostaglandiner og brandykinin). Brandykinin er formentlig det stærkes smerte fremkaldende stof man kender. Det gør at smerter fra et skadet område bliver mere intense, og samtidig at der sker en øget blodcirkulation, så området hæver og bliver rødt. 29

30 Nerver og smerte. Acetylsalicylsyre virke smertelindrende da det hæmmer produktionen af prostaglandiner. Acetylsalicylsyre er også det stof man finder i albyl, asperin, magnyl og andre. Men hvis vi forestiller så at vi klemmer fingeren i døren, hvad gør vi så? Man puster eller gnider på stedet. Hvorfor? Det at nerverne får flere impulser, gør at smertesignalet hæmmes og ikke når hjernen med den styrke der var tiltænkt. (pain-gate teorien). 30

31 Nerver og smerte. Smerte er også påvirket at personens psykiske tilstand. Se på sportsfolk, der kan ignorer en skade til de er færdig med deres sport. Det at smerter kan opfattes forskelligt, kan ses på et eksempel fra 2. verdenkrig: Sårede soldater skulle have meget mindre morfin end civile med de samme skader, da skaderne for soldaterne betød hjemsendelse. 31

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det

Læs mere

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem.

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem. Nervevæv Nervesystemet er strukturelle grundlag for præcise, hurtige og kortvarige reaktioner. Det omfatter alt nervevæv i organismen. Hovedfunktion er kommunikation. Irritabilitet er cellens evne til

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi A

Interaktiv ebog til biologi A Interaktiv ebog til biologi A 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mikrobiologi Kapitel 11: Doping Kapitel 21: Nedarvninger Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb Kapitel 12: Dyrefysiologi Kapitel 22: Mutationer

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige

Læs mere

Nervesystemet. Centralnervesystemet.

Nervesystemet. Centralnervesystemet. Nervesystemet. Centralnervesystemet. Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Smerter påvirker altid hundens adfærd Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som

Læs mere

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 3 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 1527 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

Hjerne og Sanser af Asma Bashir, stud med. Nervesystemet

Hjerne og Sanser af Asma Bashir, stud med. Nervesystemet Nervesystemet Nervesystemet omfatter alt nervevæv i organismen og har som hovedfunktion kommunikation. Stimuli i form af tryk eller berøring bliver opfanget af sensoriske receptorer. Denne stimuli omdannes

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011 LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

Henrik Rindom. RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen

Henrik Rindom. RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen Henrik Rindom RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer Sundhedsstyrelsen Rusmidlernes biologi Forfatter: Henrik Rindom, speciallæge i psykiatri Layout og illustrationer: Jens Bøgeskov, gymnasielektor

Læs mere

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011 AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

KAPITEL 6. Neurotoksikologi. Leif Simonsen Søren Peter Lund Peter Arlien-Søborg

KAPITEL 6. Neurotoksikologi. Leif Simonsen Søren Peter Lund Peter Arlien-Søborg KAPITEL 6 Leif Simonsen Søren Peter Lund Peter Arlien-Søborg 206 er en relativt ung gren inden for toksikologien, der beskæftiger sig med stoffer, som har skadelige effekter på menneskets nervesystem.

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

FYSIOLOGI og IDRÆTSTEORI

FYSIOLOGI og IDRÆTSTEORI FYSIOLOGI og IDRÆTSTEORI Udarbejdet af: Christian Lang Jensen, 2.x Samarbejdende fag: Biologi (A) og Idræt (B) Gymnasium: Rosborg Gymnasium Afleveringsdato: 30. april 2008 Abstract Abstract This paper

Læs mere

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende

Læs mere

Essay Question regarding Chapter 3. Neurophysiology: The Generation, Transmission, and Integration of Neural Signals

Essay Question regarding Chapter 3. Neurophysiology: The Generation, Transmission, and Integration of Neural Signals 1 EQ1: Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. 1) Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. - Neuronen har en majoritet af Anions

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

Elektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem

Elektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem Spinal Nervous System er en elektronisk tavle der forklarer om rygsøjlens nervesystem. Ud over til unde 1 / 11 Tavlen er udviklet til medicin studerende. Bemærk: Ikke lagervare, tages kun hjem på bestilling.

Læs mere

Nervevæv. Nervevæv. Axon. Axontransport. Kommunikation mellem celler forbindelsesled mellem stimulus til respons

Nervevæv. Nervevæv. Axon. Axontransport. Kommunikation mellem celler forbindelsesled mellem stimulus til respons Nervevæv Nervevæv Kmmunikatin mellem celler frbindelsesled mellem stimulus til respns ENDOKRINE SYSTEM NERVESYSTEMET Nervecelle = neurn specielle elektrfysilgiske egenskaber: IRRITABILITET neurnets evne

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge

Læs mere

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Hjertet og kredsløbet

Hjertet og kredsløbet Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde

Læs mere

Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet

Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet 1 Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til

Læs mere

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5: ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS ANATOMI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 8 af /08/00 08. Der opnås størst

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN TEMA 1. NEURO-ANATOMI. En kort præsentation af grundtræk i hjernens anatomi. TEMA 2. NEURO-CYTOLOGI. Membranpotentialet, en kvantitativ beskrivelse. Elektrogen iontransport.

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning Autisme og sanser der kan føre til nedsmeltning Kreds Limfjorden 20. januar 2017 Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Nefronets struktur og placering

Nefronets struktur og placering Fraførende urinveje (BN kap. 12) Nyrefysiologi: Fraførende urinveje, kap. 12 Øvre urinveje: Nyrebækken (pelvis) o Lavt tryk, semi- reservoir Urinleder (urether) o Lavt tryk, peristaltik (aktiv transport)

Læs mere

Introduktion til EEG-biofeedback

Introduktion til EEG-biofeedback Introduktion til EEG-biofeedback 1. Indledning Neurofeedback, her EEG-biofeedback (elektroenecfalografi), er et omfattende træningssystem, som igangsætter forandring og vækst på det cellulære niveau i

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål?

Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål? Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål? Det generelle Overordnede formål: Kontakt: Inspiration: Inden besøget: At give en introduktion til vores hjerne og nervesystem, der skal vække interesse

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl STX061-BIA V. STUDENTEREKSAMEN MAJ 2006 Vejledende opgavesæt 1

BIOLOGI A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl STX061-BIA V. STUDENTEREKSAMEN MAJ 2006 Vejledende opgavesæt 1 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2006 Vejledende opgavesæt 1 BIOLOGI A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares. STX061-BIA V 1. HIV Følgende

Læs mere

Farmakologi i psykiatrien

Farmakologi i psykiatrien EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Farmakologi i psykiatrien Udviklet af: Dorthe Thanning (doth@sosusj.dk) Kursuscenter SOSU Sjælland Claus Jensen (clje@sosusj.dk)

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

ORIGINALE NOVAFON LYDBØLGE APPERATER TIL KONCENTRERET VIBRATIONSTERAPI

ORIGINALE NOVAFON LYDBØLGE APPERATER TIL KONCENTRERET VIBRATIONSTERAPI ORIGINALE NOVAFON LYDBØLGE APPERATER TIL KONCENTRERET VIBRATIONSTERAPI MEDICINSK DOKUMENTERET BEHANDLING SÆRLIG DYBDE EFFEKT UDEN INVASIV NØDVENDIGHED ANBEFALET AF PROFESSIONELLE BEHANDLERE CE MDD GODKENDT

Læs mere

Forløbsplan for Humanvidenskab

Forløbsplan for Humanvidenskab Forløbsplan for Humanvidenskab Kerneområde Uddannelseselement Placering Omfang Læringsudbytte Humanvidenskab Humanvidenskab 1. semester 10 ECTS-point Viden og forståelse Den studerende har teoretisk viden

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Sådan virker antidepressiv medicin

Sådan virker antidepressiv medicin Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi... 2 Kapitel 3 Celler... 3 Kapitel 5 Væv... 9 Kapitel 6 Hud... 11 Kapitel 7 - Knogler... 13 Kapitel 8 Muskler... 16 Kapitel 9 - Nervesystemet... 21

Læs mere

Se verden med nye øjne

Se verden med nye øjne Kim Haugaard Se verden med nye øjne AKU-ZONEN.dk V/akupunktør Kim Haugaard Tranbjerg Hovedgade 46 8310 Tranbjerg - 8629 1465 a k u - z o n e @ g e t 2 n e t. d k. Zone Design Større velværre med øjenøvelser

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Neuropsykologiske og neuropædagogiske udviklingsmuligheder, når man både ser og hører dårligt

Neuropsykologiske og neuropædagogiske udviklingsmuligheder, når man både ser og hører dårligt Neuropsykologiske og neuropædagogiske udviklingsmuligheder, når man både ser og hører dårligt Susanne Freltofte, cand. psyk.- Specialist og supervisor i børneneuropsykologi Trykt i Døvblinde nyt i temanummer

Læs mere

Nyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin.

Nyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin. ALFATEST HRV analysen er et anerkendt udstyr der giver en status på organismens generelle sundhedstilstand og bliver målt på pulsen gennem en super følsom chip. HRV analysen tager et EKG / EEG / Status

Læs mere

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne. Opgave besvarelse : karakteren 00 Opgave 1 A) Cellekernen indeholder vores arvemateriale og det er i cellekernen arvematerialet kopieres. Endoplasmatisk reticulum indeholder ribosomer hvorpå proteinerne

Læs mere

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN KAPITEL 3: RØGES VEJ RUDT I KROPPE 26 www.opirøg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Der bliver talt meget om afhængighed af rygning, og hvor svært det er at holde op med at ryge. De første gange man prøver

Læs mere

De forunderlige sanser

De forunderlige sanser De forunderlige sanser Fokus på sanserne og sensoriske aspekter - særligt hos mennesker med stress, som følge af autisme og mental retardering Tirsdag d. 23. februar 2016 og Pernille Fynne Program d. 23.

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen

Læs mere

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE Af Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og på hvordan

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fitness Instruktør Tradium 2012 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper

Læs mere