Strategi Mest mulig jagt og natur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi Mest mulig jagt og natur"

Transkript

1 Strategi Mest mulig jagt og natur 1

2 Strategi FOTO: Danmarks Jægerforbund + Michael Reinhardt 8s2) GRAFISK DESIGN: MichaelReinhardt.dk PRODUKTION: Danmarks Jægerforbund TRYK: Bording A/S

3 INDHOLD Forord side 5 Fakta og tendenser side 6 Danmarks Jægerforbund i en nøddeskal side 13 Mission side 14 Vision side 15 Den strategiske jagthytte side 16 Strategiområde 1: Meningsfyldte medlemskaber side 18 Strategiområde 2: Stærk og frivillig organisation side 21 Strategiområde 3: Kendskab og kommunikation side 24 Strategiområde 4: Bæredygtig jagt og natur side 27 Finansiering side 32 Virkeliggørelse side 33 3

4 4

5 FORORD Velkommen til Danmarks Jægerforbunds nye strategi. Heri finder du en beskrivelse af, hvordan udviklingen af organisationen vil ske hen over de næste fire år. Strategien er en af de tre grundsten i Jægerforbundets fundament. De andre to udgøres af organisationens vedtægter og natursyn. Vedtægterne er Jægerforbundets love og regler og beskriver den officielle ramme for organisationens opbygning samt de regler og retningslinjer, der gælder for de enkelte medlemmer, tillidsfolk, ansatte og Jægerforbundet som helhed. Natursynet RASKnatur beskriver Jægerforbundets holdninger inden for jagt, vildt, natur og miljø. Natursynet danner grundlag for, hvordan vi arbejder med at sikre muligheden for at benytte og beskytte naturen. Strategien er den overordnede plan, der sætter retning og mål for arbejdet i Danmarks Jægerforbund. Arbejdet med at konkretisere selve strategien og de enkelte strategiområder har involveret mange med interesse i Jægerforbundets fremtid. Den nye strategi har siden sommeren 2016 været på dagsordenen på møder med og i kredsene, jægerrådene og hovedbestyrelsen. DJ s medarbejdere har endvidere bidraget med input til det, der nu er blevet Jægerforbundets strategi for årene På de følgende sider kan du læse om Jægerforbundets mission, vision og de fire overordnede strategiområder, men inden da er det væsentligt at kende organisationens udgangspunkt i forhold til omverdenen samt jagt, vildt, natur og miljø. Derfor indledes strategien med en bredere analyse i kapitlet Fakta og tendenser. Efter beskrivelsen af strategiens indhold afrundes der med en beskrivelse af, hvordan finansieringen og virkeliggørelsen er planlagt. God læselyst. 5

6 FAKTA OG TENDENSER I dette kapitel sætter vi rammerne for, hvordan vi som organisation oplever verdenen omkring jagten. Vi ser på, hvordan udviklingen går i det omgivende samfund, som både direkte og indirekte kan få betydning for jægernes muligheder for at gå på jagt. Medlemsforhold Alle DJ s medlemmer på nær ca er medlem af en eller flere lokale jagtforeninger. De resterende er direkte medlemmer af DJ. Lægger vi alle disse medlemmer sammen, fremkommer det samlede medlemstal. Medlemstallet har de seneste år været svagt faldende med ca. 1 % pr. år. Det er særligt gruppen af ordinære medlemmer, der forårsager denne tilbagegang. Antallet af jagttegnsløsere er i samme periode steget med knap 0,5 %. Den faldende organisationsgrad rammer ikke kun DJ s lokale jagtforeninger. Det er en tendens, der ses i hele det det danske samfund. Børn og unge opdrages ikke længere til, at det er helt naturligt at være en del af foreningslivet og det frivillige engagement. I Jægerforbundsregi bliver situationen ikke bedre af, at de nye jægere bliver ældre og ældre, når de tager deres jagttegn. Når man er midt i 30 erne, har man oftest fyldt sin hverdag godt op, hvorfor stadigt færre vælger at disponere mange timer til foreningslivet. Samtidig ses en udvikling i retning af, at mange jægere specialiserer sig mere end tidligere, hvilket gør, at de søger fællesskabet med andre specialis- Mænd - 94% Kvinder - 6% Trofæjægere Kødjægere Socialjægere Hagljægere Riffeljægere Buejægere Hav- og strandjægere Landjægere Jæger i udlandet Jæger i Danmark 6 Eksempler på jægertyper

7 ter fremfor fællesskabet i de lokale jagtforeninger. Hovedparten af de lokale jagtforeninger er heller ikke fulgt med denne specialisering i deres udbud af aktiviteter. Jægernes mangfoldighed Jægere er ikke blot jægere, men kan deles ind på mange måder. Figuren nedenfor viser nogle af de mange grupperinger, der findes inden for jægerskaren. Mange jægere tilhører flere grupperinger. At være bevidst om jægernes mangfoldighed kan være nyttig, når enten de lokale jagtforeninger eller DJ s administration udvikler ydelser og tilbud. Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at jægertyperne løbende ændrer sig både mht. gruppernes størrelse og jægernes interesser og behov. De lokale jagtforeninger Danmarks Jægerforbund består af omkring 850 jagtforeninger. Dette tal har stort set været uændret igennem de seneste år. Størrelsesmæssigt spænder jagtforeningerne fra ganske få medlemmer i de mindste til over i den største. Jagtforeningerne er selvstændige juridiske enheder med egen bestyrelse og økonomi. Jagtforeningers formål er typisk at tilbyde medlemmerne jagtfaglige oplevelser og træning samt fremme det sociale samvær. De fleste foreninger har deres virke i et lokalområde. Enkel te andre er etableret med det formål at fremme en aktivitet, f.eks. brug af en skydebane. Tendensen for mange af de lokale jagtforeninger er, at medlemmernes gennemsnitsalder øges. Heldigvis er der også en del steder, hvor der pågår en spændende udvikling med målrettet rekruttering af nye medlemmer og en konstant modernisering af medlemstilbuddene. Landspolitiske forhold På tværs af politiske partier er der en stor accept af, at jagt er en naturlig del af naturforvaltningen. Denne accept er samtidigt bundet op på, at jægerne kan deres håndværk og udøver en høj jagtetik, ligesom opbevaring og håndtering af våben til hver en tid lever op til lovgivningen. Miljø-,, og fødevareminister Esben Lunde Larsen til magasinet Jæger Jeg kommer fra en familie, som har jaget i generationer, så jeg er flasket op med jagt. Jeg har været med som klapper, helt fra jeg var lille, og jeg har siddet til talrige jagtfrokoster og hørt på røverhistorier. Så jeg har fået et naturligt forhold til både naturen og vildtet, og at det er naturligt at nedlægge og spise vildt. 7

8 ,, Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ved Folkemødet på Bornholm 2016 Oplevelser i naturen er med til at øge forståelsen for, hvorfor vi skal værne om og passe på vores natur, og der er ingen tvivl om, at børn bliver både sundere, gladere og klogere af at være ude i naturen, siger miljø- og fødevareministeren.,, Undervisningsminister Søren Pind (tidligere justitsminister) Med Danmarks Jægerforbund i spidsen har vi etableret et tillidsfuldt samarbejde om at forbedre forholdene for danskere, der enten bærer kniv eller bruger våben som en del af deres hobby og sport. Og det er på baggrund af det tillidsfulde samarbejde, at jeg nu har besluttet, at samarbejdet skal styrkes yderligere. Jeg vil derfor indkalde til et møde inden jul, hvor vi forhåbentlig kan lægge de første sten til et våbenråd. Hvordan våbenrådet præcist kommer til at se ud, og hvordan det skal virke, vil jeg ikke lægge mig fast på endnu, men nu går vi i gang med det forberedende arbejde, sagde en veloplagt justitsminister til de fremmødte ved DJ-arrangementet hos Hunters Game i Albertslund.,, Eva Kjer Hansen (tidligere miljø- og fødevareminister) Jagten bidrager positivt til forvaltningen af den danske natur, og jeg ser gerne, at jægerne gør endnu mere for naturen og dermed spiller en endnu større rolle i naturforvaltningen, f.eks. i forbindelse med etablering af vådområder og vildtplejetiltag i bred forstand. 8

9 Påvirket af den stigende internationale fokus, der er på hele våbenområdet, vil tendensen i Danmark være en udvikling med små lovgivningsmæssige stramninger. Overskriften for disse vil forhåbentlig stadig være, at det skal være trygt for samfundet og enkelt for brugerne. Økonomiske forhold Omkostningerne ved at være jæger er mange. De årlige omkostninger omfatter betalingen for jagttegnet, medlemskabet af Danmarks Jægerforbund inkl. den lokale jagtforening, eventuel jagtleje, samt indkøb af grej, tøj, våben, ammunition mv. OVER kr 32? % kr kr 47 UNDER Mange jægere har også jagthund og tager en tur på jagt i udlandet. Alt sammen koster. Det er selvsagt op til den enkelte jæger at bruge, hvad vedkommende har råd til. I Jægerforbundets medlemsundersøgelse, der blev gennemført i efteråret 2016, angav 47 % af de adspurgte, at de bruger under kr. om året på jagt. 32 % bruger imellem og kr., mens 16 % bruger over kr. om året. 5 % svarede, at de ikke ved, hvor meget de bruger. Danmarks Jægerforbund er forpligtet til at gøre alt, hvad vi kan, for at drive en så effektiv og billig organisation som muligt både i administrationen 9

10 og de politisk valgte fora - for at holde prisen for et medlemskab nede. Derfor søger vi hvert år myndigheder og fonde om tilskud til forskellige formidlingsopgaver, uddannelser og konkrete udviklingsprojekter. Vi sælger annoncer i vores medier, og vi udbyder og sælger både kurser og diverse former for rådgivning. Af Jægerforbundets omsætning på ca. 80 mio. kr. udgør kontingentindtægterne under 60 %. Det vil sige: For hver krone, du betaler i kontingent, får du for to kroner ydelser tilbage Den store interesse for at gå på jagt ligger så dybt forankret i det moderne menneske som alternativ til et stadigt mere stillesiddende kontorliv, at vi forventer, at antallet af danskere med indløst jagttegn vil fortsætte med at have et højt niveau i mange år af jagttegnsløserne er kvinder, svarende til knap 7 %. Dette er det højeste antal, der nogensinde er registreret. Kvinderne stiller nye krav til både jægerlivet, jagttøjet, aktiviteterne i jagtforeningerne, brugen af hele dyret både kød og skind - og sikkert også omgangstonen og nogle af traditionerne på jagten. Generelt er der en meget høj accept af jagten i Danmark i den brede befolkning. Dette er ikke et givent forhold, hvorfor jægerne konstant må dygtiggøre sig og udøve jagten med en høj moral ALDERSFORDELING: 10% 60% 30% Sociale og kulturelle forhold Det er moderne at gå på jagt. I jagtsæsonen 2015/16 indløste godt personer jagttegn, hvilket er et fald på 1 % i forhold til det historisk høje antal året før. Ca. 10 % af de indløsende er under 30 år, og ca. 30 % er over 60 år. under over 60 10

11 og jagtetik. Det er de 97 % ikkejægere, der på sigt bestemmer, om de 3 % jægere må gå på jagt. Den største kulturelle udfordring er imidlertid den afledte effekt, som affolkningen af landområderne har. Mange bybørn vokser ikke længere op med en naturlig tilgang og adgang til naturen. De bliver naturforskrækkede og bange for at færdes derude. Dyrene bliver set som Disney-figurer, og det at slå ihjel for at høste af naturens overskud betragtes som noget lidet acceptabelt og værende direkte modbydeligt. Derfor er Jægerforbundets satsning på naturvejledning en meget vigtig brik i at skabe bæredygtig forståelse for vores fritidsinteresse. Noget andet, som vil præge jægernes muligheder de kommende år, er ændringerne i jagtarealernes ejerstruktur. Såvel de enkelte landbrug som skovejendommene bliver stadigt større og større. Kun reviret på havet forbliver meget demokratisk tilgængeligt. Færre lodsejere, mange jægere og ældre nyjægere er en cocktail, der vil betyde stigninger i jagtlejen - naturligvis varierende fra område til område og alt afhængig af efterspørgsel og udbud. Teknologiske forhold Den teknologiske udvikling inden for jagten handler især om kameraer, nye materialer og brug af de mange data, som digitaliseringen efterhånden skaber alle steder. Kameraer med gps-koordinater enten monteret på en drone eller som et vildtkamera på et træ bliver mere og mere udbredte. Materialeudviklingen foregår især inden for beklædning, ammunition og våbenskæfter. Endelig vokser anvendelsen af jagtbuer som en ny våbentype samt mere eller mindre højteknologiske fælder til brug over for især invasive arter, såsom mink. Miljømæssige forhold På miljøsiden er der særligt to områder, der skal tages ekstra hensyn til i fremtiden. For det første må det forventes, at støjkrav med tiden vil blive skærpet på grund af byernes vækst ud mod skydebanerne. Dette vil stille krav til øget støjdæmpning og eventuelt yderligere begrænsninger i skydetider. For det andet forventer vi, at der kommer øget fokus på spildet i hele jagtens værdikæde. Her er der særligt tale om at skulle minimere spild af såvel spiselige råvarer som skind og animalsk affald. Lovgivningsmæssige forhold Lovgivningen inden for jagt, våben og natur er under konstant forandring. Det samme er de uformelle regler om jagtetik og moral i det hele taget blandt alle, der håndterer våben og går på jagt. Det gælder derfor om hele tiden at være på forkant med forventninger og behov fra nationale og internationale lovgivere samt ikkejægere og præge kommende regler mest muligt til jægernes fordel. 11

12 12

13 ET JÆGERFORBUND FOR ALLE Mere end bare praktisk jagt Danmarks Jægerforbund er mere end praktisk jagt og mere end visionen om at arbejde for mest mulig jagt og natur til vores medlemmer. Jægerforbundet og medlemmerne har interessen og omsorgen for naturen til fælles. Vi har fokus på ansvarlig jagt, at den drives hensynsfuldt i forhold til omgivelserne og gerne i samarbejde over naboskel, og at vildtet behandles med respekt og har de bedste leveforhold i et moderne samfund. Forandring og udvikling Danmarks Jægerforbund repræsenterer jægere, en gruppe, der er i konstant forandring. Derfor forandrer Danmarks Jægerforbund sig også som organisation. Vi arbejder bl.a. meget mere for at genopbygge og skabe natur, end man gjorde tidligere. Men vi arbejder også på at bevare jagten i Danmark. Det kan synes modstridende, men begge indsatsområder er nødvendige for en bæredygtig udvikling og fortsat jagt i Danmark. For 100 år siden var hensynet til naturen mindre, og det var ikke nødvendigt med jagttegn. Det er det nu, og det er Danmarks Jægerforbund dybt involveret i. Vores jægere Vores medlemmer spænder vidt. Fra den modne mand, der har gået på jagt siden sin barndom og har fået jagten ind med modermælken, til den nye generation af jægere. Den nye generation har ofte et stillesiddende arbejdsliv i byen og trænger til at komme ud i naturen, opleve dyrene og nedlægge dem for at opleve jagtens intensitet og dermed også udleve det urinstinkt, som jægere altid har haft. Uanset hvem vores medlemmer er, og hvor de kommer fra, så har jagten et særligt rekreativt element og giver jægeren og andre mulighed for at kunne nyde det særligt smagfulde, magre og proteinrige vildtkød. Fælles for alle jægerne er også bevidstheden om, at naturen både skal beskyttes, benyttes og udvikles. Det arbejder vi for Vi arbejder for at etablere og pleje remiser, levende hegn, vildtstriber, søer og anden natur. Og vi bidrager med et trecifret millionbeløb til vildtforskning og naturudvikling. Vi arbejder målrettet på at have indsigt i alt, hvad der vedrører jagt og natur, og for at medvirke til, at naturens økosystem er i balance. Derfor samarbejder vi med universiteter og relevante grønne organisationer, så vi kan påvirke jagtpolitikken med en seriøs og tungtvejende stemme både lokalt og landspolitisk. Vi arbejder for at gøre jægerne endnu klogere og dermed til endnu bedre jægere ved at formidle den viden, de mange indsatser kaster af sig. Sidst, men ikke mindst, så arbejder vi for at bevare jagten i Danmark og naturligvis også med fokus på vores vision, som er mest mulig jagt og natur. 13

14 MISSION Missionen udtrykker populært sagt hvem vi er til for og med hvad og hvorfor. Formålsparagraffen i vores vedtægter sætter naturligvis rammen for dette, men vi har valgt at fortolke den til en mere enkel forklaring. Danmarks Jægerforbund er til for medlemmerne Vi varetager interesser, formidler viden og yder service for at give oplevelser, medvirke til bedre natur og bevare retten til jagt. Med interesser menes, at vi i DJ varetager vores medlemmernes interesser optimalt i forhold til jagtlige forhold. Med viden menes, at DJ er det førende sted for jagtfaglig viden. Med service menes, at vi i DJ giver medlemmerne relevant service ved formidling gennem DJ s medier og ved personlig kontakt med ansatte og tillidsfolk. Med oplevelser menes, at DJ formidler oplevelser til medlemmer og andre jægere samt til den øvrige del af befolkningen. Til medlemmer sker det ved formidling gennem DJ s medier og ved at tilbyde relevante aktiviteter inden for jagt, vildt og natur. Over for ikkejægere kan det ske ved at være til stede på f.eks. dyrskuer, messer, udstillinger m.m. Det kan også ske via naturvejledning og presseindsats, at vi giver ikkejægere gode oplevelser med udgangspunkt i jagten. Ved alle arrangementer gøres der også en indsats for at rekruttere nye medlemmer. Med natur menes, at vi i DJ har fokus på at skabe naturforbedringer og kommunikere til omverdenen og jægerne, at jagt skaber natur. Med jagt menes, at vi i DJ arbejder for mest mulig jagt på relevante vildtarter ud fra det såkaldte wise-use-princip. 14

15 VISION Visionen er vores langsigtede mål, vores ledestjer ne. Den udtrykker, hvordan vi ønsker, at vores verden ser ud. Vi siger det ganske enkelt, så er det til at huske og forstå: Mest Vi arbejder for både at øge jagtmulighederne for den enkelte jæger og at øge den danske natur. Jo mere natur, jo mere jagt. Og jo bedre vildtforvaltning, jo bedre natur. Tingene hænger sammen. Det tager mange år at komme dertil, hvor alle jægere er helt tilfredse. Men med hvert eneste skridt, vi tager i retning af vores ledestjerne, vil vi opnå større tilfredshed og jagtglæde. mulig jagt og natur 15

16 DEN STRATEGISKE JAGTHYTTE En måde at illustrere Jægerforbundets strategi og dennes sammenhæng til en række andre forudsætninger og rammer er at betragte dette som et hus. Vi kalder det for den strategiske jagthytte. Øverst som tag har vi det lange mål, vores vision, som alle initiativer rettes ind imod. I fundamentet finder vi vores vedtægter, mission, natursyn samt den identitet, vi optræder med i form af navn, logo mv. Hertil kommer selvsagt de økonomiske rammer, vi arbejder under. Alt er helt nødvendige og grundlæggende ting at stå på. Herimellem er de fire strategiområder så placeret. Områder, som hver især rummer en række initiativer, der alle har til formål at realisere målene. Denne virkeliggørelse sker gennem projektarbejde, uddannelsesaktiviteter og brug af vores indflydelse alle de steder, hvor det er nødvendigt. 16

17 17

18 STRATEGIOMRÅDE 1 MENINGSFYLDTE MEDLEMSKABER Medlemmerne er kernen i Jægerforbundet. Deres behov for serviceydelser og oplevelser skal tilfredsstilles gennem de lokale jagtforeningers, kredsenes og administrationens arbejde. Vi skal trække på samme hammel for at rekruttere, pleje og udvikle vores medlemmer, så tilfredsheden med medlemskabet er maksimalt. Glade medlemmer giver et stærkt Jægerforbund. Antallet og kategorien af medlemmer er også centralt. Jo flere medlemmer og jo bredere repræsentation på tværs af køn, indkomst, landsdel, by og land, jagtlige interesser, mv. vi har, jo stærkere og mere slagkraftig organisation har vi. Langt de fleste medlemmer er også medlem af en jagtforening. Sådan skal det også blive ved med at være. Men vi skal også være åbne for at rekruttere nye medlemmer, der ikke ønsker deltagelse i det lokale foreningsliv. En væsentlig del af jagtens værdikæde er de mange samarbejdspartnere, der understøtter jagten og jægerne i Danmark. Nogle har sågar dette som deres levebrød. Disse virksomheder, organisationer og myndigheder skal vi udvikle samarbejdet med for dermed at kunne give medlemmerne flest mulige fordele. MÅL Eksempler på VIRKEMIDLER 1.1 Vi vil øge den samlede medlemstilfreds hed år for år. Arbejde målrettet med medlemssegmen tering for derigennem at øge vores viden om de enkelte segmenter. Afdække behov og levere resultater, der forventes af de forskellige medlemskategorier. Måle medlemstilfredsheden en gang årligt. 18

19 1.2 Vi vil øge antallet af medlemskaber med mindst 10 % i alt fra 2017 til og med Arbejde med segmentering af potentielle medlemmer mht. at afklare, hvad der kan tiltrække disse som medlemmer. Markedsføre medlemskabets indhold og fordele over for de forskellige potentielle medlemskategorier. Gennemføre initiativer, der henvender sig til nye jægere samt andre grupperinger af jægere, vi normalt ikke når ud til. 1.3 Vi vil tilbyde aktiviteter og attraktive medlemsfordele til alle medlemssegmenter. Understøtte og inspirere jagtforeningerne til at udvikle deres aktiviteter, så de til stadighed er attraktive for deres medlemmer. Der vil være fokus på bredden. Indgå og udbyde centralt styrede medlemsfordele i form af f.eks. rabatordninger, adgang til faglig rådgivning, kurser, juridisk hjælp mv. Udvikle nødvendige støtteværktøjer, der sætter de lokale jagtforeninger i stand til at indgå lokale aftaler om medlemsfordele. 1.4 Vi vil øge fællesskabet og fællesskabsfølelsen i hele organisationen. Formidle fordelene og stoltheden ved at være medlem af DJ. 1.5 Vi vil udbygge samarbejdet med alle, der vil jagtens sag. Øge samarbejdet med leverandører af grej til jægeren, Grønt Råds-repræsentanter, myndigheder, nationalparker, andre organisationer, virksomheder mv. 19

20 20

21 STRATEGIOMRÅDE 2 STÆRK OG FRIVILLIG ORGANISATION Uden en kæmpe skare af frivillige medlemmer, der alle lægger mange timer som hjælp til vores mange arrangementer, aktiviteter, kurser, organisationsarbejde mv., var vi ikke den stærke organisation, der kan tiltrække mange jægere og få indflydelse lokalt, nationalt og internationalt. Hertil kommer de godt 50 ansatte, der via deres viden og engagement servicerer organisationen på mange niveauer. Men på tværs af Danmarks mange lokale kulturer og personligheder skal en organisation på professionel vis løbende kunne tiltrække, fastholde og udvikle de mange mennesker, der gør en indsats for jagtens sag. Hertil kommer, at selve strukturen i organisationen indimellem skal vurderes og justeres, så samarbejds processerne og rollefordelingerne er så enkle, effektive og vedkommende som muligt. En stærk korpsånd er en forudsætning for en dygtig organisation. MÅL Eksempler på VIRKEMIDLER 2.1 Vi vil bidrage med støtte af såvel stra tegisk, procesmæssig og systemmæssig karakter til jagtforeningernes udvikling af medlemsantal og værdsatte, jagtfaglige aktiviteter. Udbyde kurser i organisationsdrift og -udvikling samt i medlemsrekruttering. Tilbyde individuel hjælp til foreninger, der er i krise. Undersøge mulighederne for at tilbyde indkøbs rabatter til foreninger. 21

22 2.2 Vi vil understøtte rekruttering, fast holdelse og udvikling af DJ s frivillige tillidsfolk - særligt med fokus på den næste generation af disse. Udvikle uddannelsestilbud og hjælpematerialer målrettet DJ s tillidsfolk for at øge deres kompetencer og lette deres lokale arbejde. Invitere nye tillidsfolk med til kredsmøder og repræsentantskabsmøder for at afmystificere organisationsarbejdet. 2.3 Vi vil arbejde for, at de frivillige ressourcer og kompetencer udnyttes bredt set. Udarbejde en frivillighedspolitik; i langt højere grad gøre brug af frivillige kræfter til ad hoc-opgaver for fællesskabet. 2.4 Vi vil udarbejde en analyse af den nu væren de valgte organisationsstruktur (jægerråd, kredse, hovedbestyrelse og re-præsentant skab), foreslå eventuelle forbedringer og gennemføre disse. Sammenligne fordele og ulemper ved forskellige organisationsstrukturer i forhold til den mission, vision og den ressourcemæssige formåen, der skal respekteres. 2.5 Vi vil løbende optimere udvalgs - arbej det for så vidt angår forenkling, arbejdsprocesser, kompetencer og implementering af beslutninger. Analysere om udvalgsstrukturen f.eks. i højere grad kan opdeles i politisk rådgivning og jagtfaglige aktiviteter. 2.6 Vi vil sikre, at DJ til stadighed har en kompetent og engageret medarbejderstab. Have gode processer inden for rekruttering, fastholdelse, udvikling og afvikling af medarbejdere. 22

23 23

24 STRATEGIOMRÅDE 3 KENDSKAB OG KOMMUNI KATION En organisation som DJ, der baseres på et stort antal medlemmer, jagtforeninger, jægerråd, kredse, medarbejdere, udvalg, en hovedbestyrelse og et repræsentantskab samt med samarbejdspartnere, såsom myndigheder, politikere, organisationer, leverandører, annoncører mv., har konstant et behov for at kommunikere frem og tilbage om relevant viden. Mange medlemmer er meget kommunikationsaktive, mens andre ikke er det. Men fælles er, at de alle har et stigende behov for udveksling af viden. Kommunikationen skal derfor til stadighed være relevant for den enkelte mht. indhold, hyppighed og medie. Dette kræver en god forventningsafstemning mellem afsender og modtager, og det kræver en løbende koordinering af viden, nyheder, budskaber osv. mellem de forskellige afsendere, uanset om disse er en af administrationens journalister eller en af de mange tillidsfolk, for hvem kommunikation også er en stor del af den frivillige indsats. Kendskabet til det, Jægerforbundet tilbyder af ydelser, aktiviteter, viden mv., samt vores samfundsmæssige værdi er vigtige brikker i både ønskerne om at fastholde og rekruttere medlemmer og i vores muligheder for at opnå lokal- og landspolitisk indflydelse. Vores navn og logo er vores facade med alt det, der ligger bag af professionelle produkter. MÅL Eksempler på VIRKEMIDLER 3.1 Vi vil kommunikere offensivt, effek tivt og vedkommende til alle medlemmer, poten ti elle medlemmer og relevante målgrupper uden for jagtens verden. Der skal satses både på de digitale og de traditionelle medier samt på det lokale og nationale stof. Videreudvikle kommunikationsstrategien og de deraf følgende handlingsplaner til målene i den nye strategi. Kontinuerligt videreudvikle magasinet Jæger, hjemmeside, Facebook, Instagram, nyhedsbreve, foredrag mv. 24

25 3.2 Vi vil arbejde for at sikre den danske befolk nings fortsatte accept af jagt som en naturlig del af naturforvaltningen og herunder profi lere jægernes indsats som natur forvaltere. Vores indsatser skal ske i direkte kontakt med den danske befolkning på f.eks. udstillinger og messer samt via naturformidling presseindsats mv. 3.3 Vi vil øge befolkningens og medlemmernes kendskab til Jægerforbundet, vores servicer og holdninger. Fortsætte vores PR-aktiviteter i dagblade, magasiner, radio, TV mv. 3.4 Vi vil lancere en ny webshop med produkter målrettet både tillidskorpset og det menige medlem. Udvikle det rigtige setup med det rigtige design, den rigtige IT-platform og den bedste logistikunderleverandør til at drive shoppen. Sikre et opdateret og tidssvarende sortiment. 25

26 26

27 STRATEGIOMRÅDE 4 BÆREDYGTIG JAGT OG NATUR Den jagtfaglige kerne i Jægerforbundet er stor. Den indeholder viden og rådgivning om bl.a. trækvildt, hjortevildt og markvildt, vildtets mange levesteder: agerjord, skov, havet og søerne, jagthunde, jagtvåben, skydning, jagthornsblæsning og selvfølgelig jagt. Jægernes kompetencer skal løbende vedligeholdes og udvikles, i takt med at nye krav kommer til, teknologien stiller nye muligheder til rådighed og dele af det traditionelle jægerhåndværk nogle gange ikke længere automatisk går i arv fra den erfarne jæger til den nye. Derfor tilbydes der kurser og uddannelser af kortere eller længere varighed enten i lokalt regi eller i Jagtens Hus. De nye jægere og samfundet stiller også nye krav til de erfarne jægere, jagtens udøvelse og de mange aktiviteter, vi udøver. Disse krav skal vi løbende kunne honorere for at bevare befolkningens høje accept af jægerne som kompetente og troværdige forvaltere af vildt og natur. Vi skal om ikke være foran de 97 % af den danske befolkning, som ikke er jægere, så i hvert fald hele tiden leve op til deres forventninger til os. Kun derved kan vi og de næste generationer fortsat få lov til at nyde vores fantastiske fritidsinteresse. MÅL Eksempler på VIRKEMIDLER 4.1 Vi vil styrke og videreudvikle bredde uddannelsen på hundens præmisser og videreudbygge samarbejdet med specialklubberne. Udvikle prøver og lokale uddannelsestilbud, tilbyde foredrag og efteruddannelse af kredsundervisere. 27

28 4.2 Vi vil arbejde for, at al jagttegnsundervis ning sker i regi af eller i samarbejde med Jægerforbundet. Løbende modernisere og udbygge DJ s undervisningsmateriale til kursister og undervisere. Sikre rammer for efteruddannelse af og erfaringsudveksling mellem jagtegnkursuslærere. 4.3 Vi vil gennem deltagelse i nationale og internationale fora arbejde for den mest hensigtsmæssige vildtforvaltning og lovgiv ning for flest mulige danske jægere. Deltagelse i Vildtforvaltningsrådet, FACE, NJS m.fl. Udøve lobbyisme over for relevante politikere, myndigheder og andre organisationer. 4.4 Vi vil understøtte, at jagtforeningerne kan øge antallet af lokale kurser og jagtfaglige aktiviteter. Udarbejdelse af og eksekvere strategi for skydebaneindsatsen, der skal øge den samlede skydebanekapacitet i Danmark. Styrke markedsføring af jagtforeningernes muligheder for lokal uddannelse. Udarbejde og gennemføre strategi for, at vi i endnu højere grad når bredden af jægere, der ønsker at deltage i de jagtfaglige aktiviteter. 4.5 Vi vil arbejde for, at jagt aner ken - des som en del af forvaltningen på alle rele vante offentlige arealer. Medvirke til, at der udbydes uddannelser til miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige. Medvirke til, at der gennemføres nyjægerjagter og publikumsjagter på offentlige arealer som led i uddannelse af jægere og formidling til befolkningen. 28

29 4.6 Vi vil arbejde for, at natur- og vildt plejetiltag integreres i land- og skovbrug på et bæredygtigt grundlag. Erhvervenes ud dan nelser skal også inkludere undervisning herom. Udvikle og udbyde uddannelsestilbud i naturog vildtpleje til jordbrugets interessenter. Udarbejde informationsmateriale om natur- og vildtpleje til relevante medier. Påvirke politikere og myndigheder, så vi sikrer, at jordbrugets rammevilkår giver mulighed for at integrere natur- og vildtpleje. 4.7 Vi vil medvirke til at højne jægernes videngrundlag om hensigtsmæssig vildtfor valtning gennem aktiv deltagelse i forsk ningsprojek t er og ved at udbrede DJ s rådgivning. Gennemføre trækvildtprojekt med fokus på levestedsforvaltning. Værdiansættelse af jægernes indsats for naturforvaltning skal indgå. Præge videnindsamling, der understøtter det faglige grundlag for bæredygtig jagt og vildtforvaltning, ved, at DJ er den indlysende sparringspartner i forbindelse med vildtforskningsprojekter. Identificere forskningsprojekter og tilhørende finansiering, der medvirker til mest mulig jagt og natur. Omsætte og ekstrahere viden og forskningsresultater, som kan anvendes i praktisk vildtforvaltning. 29

30 4.8 Vi vil øge såvel udbredelsen som anvend elsen af flest mulige arter af dansk vildt i de danske køkkener. Påvirke politikere og myndigheder, så vi kan sikre, at jægerne får bedre og forenklede mulig heder for at afsætte vildt. Gennem projekt NaturligVis får vi jægerne, jagten og vildtet eksponeret i folkeskolen. 4.9 Vi vil minimere spildet gennem hele jagtens værdikæde. Påvirke politikere og myndigheder, så vi sikrer, at slagteaffald fra jagt kan indgå i naturens økosystem og medvirke til øget biodiversitet. Udarbejde og eksekvere en strategi for bedre udnyttelse af skind, pels, knogler mv. fra vildt. 30

31 31

32 FINANSIERING Danmarks Jægerforbund finansieres gennem en række forskellige kilder. Medlemskontingenter er naturligvis den vigtigste indtægtskilde, men udgør under 60 % af de samlede indtægter. Den resterende del stammer fra projekttilskud fra forskellige sider primært ministerier/styrelser og private fonde samt salg af annoncer, diverse varer, rådgivning og uddannelser. For at kunne indfri de mange forventninger, der er til videnskabelse og -formidling, politisk indflydelse og uddannelse af medlemmerne, er det afgørende, at vi evner at skabe den nødvendige indtægt. MÅL Eksempler på VIRKEMIDLER 5.1 Vi vil sikre et årligt resultat for Danmarks Jægerforbund (koncernbetragtning) på mindst 1 mio. kr. Tæt månedlig opfølgning og om nødvendigt omprioritering af midler og ekstraordinære besparelser. Omkostningstilbageholdenhed. Forsigtig placering af frie midler. Vækst i antal medlemskaber. 5.2 Vi vil arbejde for en så stor ekstern finansiering som muligt. Konstant stort kendskab til fonde og andre bevilgende instanser. 5.3 Vi vil årligt sikre mindst 200 personlige/foreningsdonationer a 200 kr. Udarbejde et simpelt og attraktivt koncept til at sikre denne nødvendige indtægt. 32

33 VIRKELIGGØRELSE Målene for Jægerforbundets arbejde og udvikling de næste fire år er nu lagt fast. Dermed begynder arbejdet med at realisere alle de aktiviteter, der skal føre ambitionerne ud i livet. Arbejdet med at virkeliggøre ambitionerne vil ske gennem en blanding af arbejdsmetoder. Projektarbejde vil være en stor del af dette. Lobbyindsats over for relevante eksterne myndigheder, politikere, organisationer mv. vil også være en væsentlig metode. Den bedste måde at udbrede den opnåede viden og dermed få den til at virke blandt medlemmer og jagtforeninger vil være en blanding af lokale og centrale uddannelsesaktiviteter samt kommunikation gennem vores forskellige medier, herunder magasinet Jæger, Jægerforbundets hjemmeside, MÅLOPFYLDELSE sociale medier samt de mange lokale blade og hjemmesider. Det vil selvsagt være en blanding af tillidsfolk og ansatte, der skal gennemføre de mange aktiviteter, for at vi kan nå i mål. Hvem, der gør hvad, og hvornår, og i hvilken sammenhæng dette vil finde sted, afhænger helt af aktiviteten. Som det ses på nedenstående figur, vil de strategiske tiltag løbende blive fulgt op og afrapporteret til såvel repræsentantskabet som hovedbestyrelsen. Held og lykke og god arbejdslyst til alle, der nu går i gang med næste store etape i udviklingen af Danmarks Jægerforbund. Indhold Kvalitet Tid Økonomi Mest mulig jagt og natur OPFØLGNING: l l l l Repræsentantskab l l l l l l l l l Hovedbestyrelse 33

34 34

35 April Alle rettigheder forbeholdes. 35

36 DANMARKS JÆGERFORBUND Molsvej Rønde Tlf Facebook: Linkedin: Instagram: #jaegerne Youtube: (søg Jægerforbundet) Medlem af Danmarks Jægerforbund Danmarks Jægerforbund er en af landets største grønne organisationer. Vi varetager danske jægeres interesse ved at kæmpe for mest mulig jagt og natur. Jægerforbundet er en demokratisk organisation, og medlemmernes stemme er vigtig i vores arbejde. Som medlem har du indflydelse på Jægerforbundets arbejde. Som medlem får du løbende indsigt i ny viden om jagt, vildt og natur. Du modtager medlemsmagasinet, Jæger 11 gange om året, du har adgang til Jægerforbundets hjemmeside, hvor vi løbende fortæller om nyt fra jagtens verden, og du kan følge os på sociale medier. Som medlem bliver du en del af et stærkt interessefællesskab. Med over 850 lokale jagtforeninger landet over, er Jægerforbundet stedet, hvor du kan dele dine interesser med ligesindede, uanset om du er erfaren jæger eller netop har bestået jagtprøven. Læs mere om Danmarks Jægerforbund på 36

Jægerforbundets strategi

Jægerforbundets strategi Strategi 2013-2017 Jægerforbundets strategi Repræsentantskabet i Danmarks Jægerforbund vedtog i 2010 en strategi for perioden frem til 2012 Den kommende strategiperiode løber fra 2013-2017, hvorved den

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

STRATEGI 2013-17. Mest mulig jagt og natur

STRATEGI 2013-17. Mest mulig jagt og natur STRATEGI 2013-17 Mest mulig jagt og natur FORORD Indhold Jagten, Jægerforbundet og omverdenen 4 Mission 10 Vision 11 Jagten 15 Naturen 17 Udbyttet 19 Medlemmerne 21 Kommunikation 23 Jagtens Hus 25 Organisation

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Medlemsundersøgelse Lukkede svar

Danmarks Jægerforbund Medlemsundersøgelse Lukkede svar Danmarks Jægerforbund Medlemsundersøgelse 2016 - Lukkede svar INDLEDNING Danmarks Jægerforbunds medlemsundersøgelse er gennemført i oktober 2016 via Rambøll analyseværktøj SurveyXact. Analysen er udsendt

Læs mere

KREDSMØDE - KREDS 1 Danmarks Jægerforbund 2017

KREDSMØDE - KREDS 1 Danmarks Jægerforbund 2017 KREDSMØDE - KREDS 1 Danmarks Jægerforbund 2017 Det hele drejer sig om Det hele handler om MEST MULIG JAGT OG NATUR Danmarks Jægerforbund 25 år Vi er godt på vej Fire nye, overordnede strategiområder Meningsfyldte

Læs mere

Forord... 3 Glentens Strategi Mission... 4 Vision... 4 En ambitiøs strategimodel... 5 Strategimodel... 5 Bærende principper...

Forord... 3 Glentens Strategi Mission... 4 Vision... 4 En ambitiøs strategimodel... 5 Strategimodel... 5 Bærende principper... 1 2 Forord... 3 Glentens Strategi 2019... 4 Mission... 4 Vision... 4 En ambitiøs strategimodel... 5 Strategimodel... 5 Bærende principper... 5 Strategi 2019... 6 Udfordringerne... 6 De 3 strategiske fokusområder...

Læs mere

Strategikort for. Jagthundeindsatsen. Februar 2019 Jagthundeudvalget

Strategikort for. Jagthundeindsatsen. Februar 2019 Jagthundeudvalget Strategikort for Jagthundeindsatsen Februar 2019 Jagthundeudvalget Strategikort: Jagthundeindsatsen Vision: At DJ i 2021 tydeligt har markeret sig som en aktiv organisation for jagthundene i Danmark hvor

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Medlemsundersøgelse 2018

Danmarks Jægerforbund Medlemsundersøgelse 2018 Danmarks Jægerforbund Medlemsundersøgelse 2018 1 INDLEDNING Danmarks Jægerforbunds medlemsundersøgelse er gennemført i september 2018 via Rambøll analyseværktøj SurveyXact. Analysen er udsendt til alle

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

HOVEDSTRATEGI FOR ULYKKES PATIENT FORENINGEN

HOVEDSTRATEGI FOR ULYKKES PATIENT FORENINGEN 1 HOVEDSTRATEGI FOR ULYKKES PATIENT FORENINGEN 2019-2021 2 3 DET ARBEJDER VI FOR er en fælles stemme for de 100.000 danskere, der oplever problemer i deres hverdag efter en ulykke. Vores medlemmer er kommet

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN

HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN 1 HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN 2019-2021 DET ARBEJDER VI FOR vil forbedre livsvilkårene for de 5.000 danskere, der har alvorlige følger efter polio. Gennem professionel rådgivning og specialiseret

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Til gavn for kunderne

Til gavn for kunderne Til gavn for kunderne Forenings- og medlemsstrategi for Forenet Kredit foreningen for kunderne i Nykredit og Totalkredit Indledning Vi skaber værdi for kunderne Vi er foreningen bag Nykredit og Totalkredit

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,

Læs mere

Handlingsplan Bestyrelsen

Handlingsplan Bestyrelsen Handlingsplan 2019 07-12-2018 Bestyrelsen Interessevaretagelse Interessevaretagelse over for beslutningstagere (især politikere og embedsmænd), lokalt, landsplan og internationalt Netværk og samarbejde

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Medlemsundersøgelse Lukkede svar

Danmarks Jægerforbund Medlemsundersøgelse Lukkede svar Danmarks Jægerforbund Medlemsundersøgelse 2017 - Lukkede svar INDLEDNING Danmarks Jægerforbunds medlemsundersøgelse er gennemført i september 2017 via Rambøll analyseværktøj SurveyXact. Analysen er udsendt

Læs mere

Jægernes Naturfond Årsberetning

Jægernes Naturfond Årsberetning Jægernes Naturfond Årsberetning 2017-2018 Forord I Jægernes Naturfond kan vi se tilbage på en godt år. Et år, hvor vi har mødt velvilje og opbakning til fondens arbejde både i de projekter, vi støtter,

Læs mere

Naturkommuner Giv naturen plads

Naturkommuner Giv naturen plads Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?

Læs mere

Kære medlemmer og foreningsfolk i Kreds 2, Midt- & Vestjylland

Kære medlemmer og foreningsfolk i Kreds 2, Midt- & Vestjylland Kære medlemmer og foreningsfolk i Kreds 2, Midt- & Vestjylland Kronvildtforvaltningen har længe været under debat, både med konstruktive debatter og det modsatte. Der er mange holdninger og det skal der

Læs mere

Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik

Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik Slagelse Kommune Kommunikationspolitik 1 Indledning Kommunikation har altid været central for kommunernes arbejde og bliver det ikke mindre i en stor kommune. Men vi skal i højere grad, end vi har været

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2022

Kommunikationsstrategi 2022 Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Strategi og handleplan for Hjernesagen

Strategi og handleplan for Hjernesagen Strategi og handleplan for Hjernesagen 2018-2021 Baggrund Strategien beskriver, hvad vi skal arbejde med, og hvordan vi skal gøre det inden for de kommende år. Strategien hjælper os med at prioritere,

Læs mere

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune 2017-2020 1 Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at fastholde og udvikle Jammerbugt

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

International strategi for Det Danske Spejderkorps

International strategi for Det Danske Spejderkorps International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer

Læs mere

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang! ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 Roskilde Festival-gruppens donationsstrategi 2018-2020 beskriver Festival-gruppens donationsarbejde i de kommende tre år.

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 Roskilde Festival-gruppens donationsstrategi 2018-2020 beskriver Festival-gruppens donationsarbejde i de kommende tre år.

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

DJs kommunikationspolitik Hvordan skal DJ kommunikere?

DJs kommunikationspolitik Hvordan skal DJ kommunikere? DJs kommunikationspolitik DJs kommunikationspolitik skal understøtte DJs mission og vision og hjælpe forbundet til at nå sine mål som beskrevet i formålsparagraf og handlingsplaner vedtaget på delegeretmøder.

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Forord. Fondens bestyrelse har været et godt år i Jægernes Naturfond.

Forord. Fondens bestyrelse har været et godt år i Jægernes Naturfond. Jægernes Naturfond Årsberetning 2016-2017 Forord 2016-2017 har været et godt år i Jægernes Naturfond. Fonden har igangsat flere indtægtsgivende aktiviteter, herunder fået flere varer til salg, der bidrager

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Job- og personprofil. Skoleleder til Mejrup Skole Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Skoleleder til Mejrup Skole Holstebro Kommune Job- og personprofil Skoleleder til Mejrup Skole Holstebro Kommune Indhold 1. Indledning... 2 2. Holstebro Kommune... 2 2.1 Fælles ledestjerne og fælles værdier... 3 2.2 Overordnet administrativ organisation...

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Tilskud til events på herregårde Af Stig Tjellegaard Møller, stm@jaegerne.dk

Tilskud til events på herregårde Af Stig Tjellegaard Møller, stm@jaegerne.dk Nr. 13/2014 udsendt 22/10 2014 Læs i dette nummer om: Tilskud til events på herregårde Politiet centraliserer behandling af våbentilladelser Ikkepermanente skydepladser Seminar for nye tillidsfolk i grønne

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI AAU

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI AAU KOMMUNIKATIONS- STRATEGI AAU 2017-2019 Indhold Forord ved rektor 1. Formålet med kommunikationsstrategien Kernefortællingen 2. Overordnede mål for AAU s kommunikation 3. Kommunikationsstrategiske fokusområder

Læs mere

Bestyrelsesgrundlag 2016/2017 DANSK MÜNSTER- LÄNDER KLUB

Bestyrelsesgrundlag 2016/2017 DANSK MÜNSTER- LÄNDER KLUB Bestyrelsesgrundlag 2016/2017 Det vil Dansk Münsterländer Klub i 2016 Vedtægterne skal tilpasses nutiden Aktivistudvalget skal gendannes DMKs årshjul implementeres Udvalgsstrukturen tilpasses Projekt Grosser

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Ny drift. Opgaven forankres i HR & Innovation.

Ny drift. Opgaven forankres i HR & Innovation. Nummer 230 Det gode møde med borgerne Fagudvalg udvalget Funktion Ny drift Vores omdømme skabes blandt andet i vores møde med borgerne. Derfor er vores medarbejderes tilgang til deres opgaver og ikke mindst

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Velkommen til Danmarks Jægerforbund Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter

Velkommen til Danmarks Jægerforbund Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter Velkommen til Danmarks Jægerforbund Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter Henvendelse fra Interessenter: Opgaveløsning operativ tilgang: Kommunikation og rapportering til: Myndigheder

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,

Læs mere

Vedtægter DI Rådgiverne

Vedtægter DI Rådgiverne November 2015 Vedtægter DI Rådgiverne 1 Navn Branchefællesskabets navn er DI Rådgiverne. Branchefællesskabets navn forkortes DI- R. Branchefællesskabet er en del af Dansk Industri (DI) og dermed underlagt

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

DN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI

DN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI BILAG 5-1 DN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2019-2021 #voresnatur INDHOLD Forord Brandposition Det strategiske hus: Vores strategiske framework Analyse & SWOT Strategi Årshjul Handlingsplaner. FORORD Danmarks

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering

Læs mere

DANSK FJERNVARME. FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør

DANSK FJERNVARME. FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør DANSK FJERNVARME FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør STÆRK FAGLIG RÅDGIVNING / BRANCHENS TALERØR / STORT UDBUD AF UDDANNELSE OG ARRANGEMENTER VI ER TIL FOR MEDLEMMERNE Dansk

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

FÆLLES OM ALBERTSLUND

FÆLLES OM ALBERTSLUND FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget Langsigtede mål

Børne- og Skoleudvalget Langsigtede mål Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Erfaringer fra projekt. Kattunneq

Erfaringer fra projekt. Kattunneq Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Rammeaftale for Spejderne

Rammeaftale for Spejderne Rammeaftale for Spejderne 2016-2019 Grundlag for rammeaftalen Foreningen Spejderne blev dannet d. 2. december 2015 med et ønske om at skabe et tæt og forpligtende samarbejde mellem de fem danske spejderkorps.

Læs mere

Vi har brug for hinanden

Vi har brug for hinanden Vedtaget på repræsentantsskabsmødet d. 20. april DFS strategi -2019: Vi har brug for hinanden www.dfs.dk DFS strategi -2019 Vi har brug for hinanden Vi har brug for hinanden. I hele Danmark: Udkant og

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

DANSKE KREDS STRATEGI

DANSKE KREDS STRATEGI DANSKE KREDS STRATEGI 2016 2019 30. SEPTEMBER 2016 Strategien justeret november 2017 Indledning Danske Kreds strategi for 2016-2019 er kredsbestyrelsens vurdering af, hvad der er særligt vigtigt at arbejde

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere