Den totale medlemstilfredshed for Djøf Privat i 2016 endte på index 66 ud af 100 ligesom året før.

Transkript

1 Djøf Privats repræsentantskabsmøde 2017 Bestyrelsens beretning v/ formand Henrik Funder Kære repræsentantskabsmedlemmer Jeg er utroligt glad for at stå her i dag og aflægge min første beretning som formand foran så vel mødt et repræsentantskab. Et år som simpelthen er fløjet afsted, med masser af gode debatter, aktuelle sager, møder med medlemmerne og positive Djøf Privat historier. For mig personligt har det været en spændende, lærerig og sjov rejse, som jeg glæder mig til at fortsætte. Først og fremmest har vi i det forgangne år naturligvis haft fokus på vores medlemmer, som fortsat er ganske tilfredse og det endda samtidig med, at vi har fået flere af dem. Den totale medlemstilfredshed for Djøf Privat i 2016 endte på index 66 ud af 100 ligesom året før. De private unge og private etablerede fastholdt deres tilfredshed, mens de private ledere som jo har været et af vores fokusområder over de seneste år steg med to procentpoint, hvilket er en rigtigt positiv historie i sig selv. Når vi kigger nærmere på medlemstilfredsheden, ser vi, at det er omdømmet af Djøf og så den rådgivning, medlemmerne får af vores sekretariat, der har størst betydning for tilfredsheden. Og heldigvis er vores medlemmer også meget tilfredse, når de gør brug af rådgivningen. De privatansatte medlemmer er blandt de mest tilfredse med den telefoniske rådgivning med et index 90, når det kommer til spørgsmålet Vil anbefale til andre det er utroligt højt. Sekretariatet gennemgår godt 3000 kontrakter og behandler ca afskedigelsessager hvert år. Og her er viljen til at anbefale rådgivningen til andre faktisk endnu højere hhv. 93 og 94. Sekretariatet arbejder hele tiden med, hvordan vi som organisation møder vores medlemmer, og altid med udgangspunkt i den enkeltes behov. 1

2 Samlet set er vi i Djøf Privats bestyrelse glade for fastholdelsen af den høje tilfredshed, når vi samtidigt tager i betragtning, at vi i 2016 fik 6,5 % flere medlemmer i Djøf Privat. Et af de store fokusområder, vi har haft de seneste par år, er som sagt ledelse. Særligt fordi, at en væsentlig del af vores medlemmer enten er ledere eller ønsker at blive det. Der er et åbenlyst potentiale for hvervning blandt ledere, fordi uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund man har, vil min påstand være, at ledelse er et Djøf job. Vi har sat gang i flere forskellige initiativer på denne front: 1) Først og fremmest har vi rullet vores velbesøgte Lederkonference videre den blev holdt den15. november og havde 154 deltagere, temaet var Forretning og ledelse i bevægelse, og der var oplægsholdere fra Dansk Design Center, Bankdata, Hæren v/ Kim Kristensen (Nu - Dronningens Ceremonimester), Queue-it og Behavioural Strategy Group. Forventningerne blev indfriet, tilfredsheden var høj, og mange ville helt naturligt anbefale arrangementet så det var et vellykket arrangement, hvor jeg følte en god tyngde af viden, ledelse og masser af djøfere samlet. 2) En anden ting vi har sat gang i, er Lederkampagnen den opmærksomme Djøf blads læser vil bemærke, at 1. del af kampagnen vil blive lanceret i de kommende dage - den glæder jeg mig personligt utroligt meget til at følge. 3) Og sidst men ikke mindst har vi sat et nyt initiativ i gang nemlig kåring af årets Djøf leder, som kåres den 8. maj til et større arrangement ude hos Microsoft. Her er jeg selv og Pui Ling Lau fra vores bestyrelse en del af juryen sammen med bl.a. bestyrelsesformand Jesper Møller (tidligere adm. direktør i Toms) og Agnete Raaschou (tidligere Aalborg Portland og i dag formand i adskillige bestyrelser). Et utroligt spændende initiativ, som jeg forventer vil medvirke til at sætte os på ledelsesdagsordenen. 4) Pr. 1. april har vi medlemmer af Djøf Privat der er ledere imod på samme tidspunkt sidste år så en mindre stigning, som vi dog håber vil udvikle sig løbende. 2

3 Et andet vigtigt område er de medlemmer, som er i perioden 2 år fra at være færdige med deres uddannelse til + 5 år efter endt studie. Det vi i daglig tale kalder - 2 til + 5. I denne periode er der en stor risiko for at miste medlemmet til det vores afgående adm. direktør Mogens Kring Rasmussen har døbt hængekøjen dvs. man vælger ikke at organisere sig - eller til en af de konkurrerende organisationer. Derfor har vi i bestyrelsen også haft ekstra fokus på denne vigtige målgruppe, og bl.a. afholdt en fælles workshop med de studerende hvor Katrine, Charan og Sandra fra vores bestyrelse deltog. Det er et område, hvor der allerede nu er stor aktivitet i Djøf: 1) Vi har bl.a. fået meget større fokus på hvad, og hvordan vi kommunikerer til målgruppen. Vi er ved at fastlægge et kommunikations flow, der skal fastholde de nye kandidaters motivation for at bevare deres medlemskab. 2) Triggerbaseret kommunikation på djoef.dk er blevet bedre. 3) Vi har igangsat en undersøgelse omkring CVR generationen, som de også kaldes, for at tilpasse og udvikle vores ydelser til deres behov. Så der er fuld fokus på denne meget vigtige medlemsgruppe ikke kun i Djøf Privat, men i hele Djøf. En sidste vigtig målgruppe jeg kort vil fremhæve er de djøfere, der er ansat i finanssektoren. Sidste år på repræsentantskabsmødet gik vi i luften med djoef.dk/finans. Et målrettet site til ansatte i finanssektoren. I det forgangne år har der været målrettede arrangementer i forhold til det segment for øvrigt et hjertebarn for vores tidligere formand Allan Luplau, og et hjertebarn vi med stor selvfølge har videreført. I løbet af året har der været arrangementer lige fra Finanskonferencen omkring kompetence og kultur i den digitale verden til Lønforhandlingskursus målrettet medlemmer i sektoren, alt i mens vi fortsat har vores store medlemsarrangement Finanssektorens Dag til gode, der afholdes den 17. maj under temaet: Djøfernes nøglerolle i de finansielle virksomheder. 3

4 Som tidligere år gennemførte vi igen i 2016 vores årlige lønstatistik, som giver os en rigtig god indikation af, hvordan det går vores medlemmer på arbejdsmarkedet og her må vi sige, det går godt! Der har overordnet været flotte lønstigninger hele vejen rundt og en historisk høj begyndelsesløn for nyuddannede. Med en gennemsnitlig lønstigning på 4,2 pct. er lønudviklingen ved at være på niveau med tiden før krisen. Specielt medarbejdere uden chef-ansvar har haft en flot stigning på 4,8 pct. Det er særdeles flot og meget tilfredsstillende. Lønstatistikken bekræfter den tendens vi kan se i vores dialog med medlemmerne, hvor rigtig mange efterspørger sparring om lønforhandling. Vi kan også se en stigning i antallet af kontrakter, som sekretariatet får til gennemsyn. Det tegner normalt et billede af et mobilt og dynamisk arbejdsmarked. Og det er værd at bemærke, at lønstigningen sker på et tidspunkt, hvor prisudviklingen stort set er gået i stå. Der er derfor tale om en markant reallønsfremgang. Vi ser helt klart lønstatistikken som et vidne om, at arbejdsgiverne vurderer, at djøferne er deres løn værd. De bidrager til at skabe vækst og udvikling i virksomhederne. Når det går godt for virksomhederne, går det også godt for djøferne! Kigger vi lidt nærmere på de nyuddannede - en målgruppe der i de seneste år har været under pres grundet fremdriftsreformen og generelt høj dimittendledighed - så ser vi faktisk en historisk høj start løn på hele kr. Det vidner om, at arbejdsgiverne efterspørger de nyuddannedes kompetencer og gerne betaler en høj startløn for det, de kan bidrage med fordi selvom man kan høre visse kritiske røster om, at de nyuddannede kan for lidt, så lyver lønchecken meget sjældent i den private sektor i forhold til det output, du leverer. De skaber simpelthen værdi, bidrager med ny viden og nye ideer. Cheferne har haft en fin udvikling på 3,7 procent, og direktørerne så flot en lønstigning på 3,2 % imod 0,1 sidste år det er meget normalt, at direktørerne stiger en del det ene år og ligger mere fladt året efter. Det bringer mig videre til de ca. 1/3 af vores privatansatte medlemmer, der er ansat på en overenskomst. 4

5 Som mange af jer ved og sikkert har læst, så har der i løbet af det seneste år været en del pres på overenskomsterne, og for vores vedkommende i Djøf Privat nok bedst beskrevet gennem hele DR sagen. I korte træk handlede sagen om, at DR s ledelse valgte uden for overenskomstforhandlingen at opsige den betalte frokostpause i DR. Dette var - og er en meget principiel sag. Arbejdsmarkedets parter skal selvfølgelig respektere forhandlingssystemet det er fundamentet for et velfungerende arbejdsmarked og en af vores helt klare styrkepositioner i forhold til den globale konkurrence. Det respekterede ledelsen i DR ikke. Der er altid mulighed for at inddrage den betalte frokostpause som et krav til en overenskomstforhandling. Man skal bare ikke, som DR gjorde, ensidigt opsige den. Derfor var vi både i Djøf og i de andre involverede lønmodtagerorganisationer selvfølgelig på barrikaderne, og jeg var selv ude med klare meldinger omkring denne respekt for vores system både før, under og efter sagen var afgjort. Sagen blev procederet i en faglig voldgift i starten af januar og de tre højesteretsdommere, som var opmænd i sagen, var heldigvis enige med os. Vi er i fuld gang med at planlægge overenskomstforhandlingerne i DR og forventer, at der ligger et resultat i slutningen af foråret. Vi forventer ikke, at frokostpausen bliver et tema. Det pres som vi har mærket i forbindelse med sagen, ved jeg at vores venner i Djøf Offentlig og Offentlige chefer mærker i lignende sager. Her støtter vi i Djøf Privat selvfølgeligt 100 % op og står til rådighed, når de har brug for støtte både internt og eksternt i processen. Det blev jo heldigvis et ja til forligsmandens mæglingsforslag på det private område, så vi undgik en konflikt. Vi havde tre overenskomstresultater, der var kædet sammen med resten af skitsen og var derfor særligt spændt på, hvordan resultatet ville falde ud. Det var resultaterne på nogle af de største Djøf arbejdspladser, der var omfattet af skitsen: TDC, CSC og Københavns Lufthavne. Vores egne medlemmer stemte ja med et overvældende flertal, så derfor var det endnu vigtigere, at det blev et samlet ja. En stor tak skal lyde til vores tillidsrepræsentanter, der har været med til forhandlingerne i denne omgang. 5

6 På det mere individuelle plan har jeg i løbet af det forgangene år brugt alt den tid jeg kunne til mange forskellige medlemsarrangementer og møder. Af de mere sociale af slagsen kan nævnes vores to arrangementer for frivillige og aktive i Djøf Privat først på Josty i efteråret, hvor en del af jer var med, og så her for en to måneders tid siden på restaurant Hærværk i Århus for vores aktive medlemmer på Fyn og i Jylland. Derudover har jeg nydt at byde velkommen til både Finanssektorens dag 2016, De selvstændiges halvdagskonference og senest Ledelseskonferencen. Det har været en sand fornøjelse at deltage i så mange velplanlagte arrangementer og møde så mange af vores medlemmer. Det giver en stor forståelse for interesserne, dagligdagen og sammensætningen af vores godt medlemmer. Der skal lyde en stor tak til alle de aktive, der enten via vores branchenetværk her i Djøf Privat eller på tværs af Djøf via vores regionale aktivitetsudvalg, er med til at stable så professionelle og højt relevante arrangementer på benene det har været en fornøjelse at deltage, så tusind tak for jeres indsats. Ved siden af dette har vores næstformand Katrine Bjerre Milling Eriksen og jeg naturligvis brugt en del tid på at bringe vores budskaber, ønsker og holdninger videre ind i Djøfs bestyrelse ikke kun via de to håndfulde møder vi har i løbet af året, men også gennem løbende dialog mellem møderne med de andre formænd og medlemmer af bestyrelsen. I samme ombæring kan jeg fortælle, at vores hovedorganisation AC i det forgangne år valgte at restrukturere og nedlægge de eksisterende udvalg vi var en del af, og komme op med en ny udvalgsstruktur det har betydet at to nye udvalg er opstået et forhandlingsudvalg for privatsektoren, som jeg selv er medlem af, og et vækst - og beskæftigelsesudvalg som vores næstformand Katrine er medlem af. Tankerne med disse nye udvalg er gode, men som vi alle ved, skal nye udvalg lige køres i gang, før den virkelige værdi viser sig - så mere om dette på næste års beretning. Generelt har vi gennem de seneste år bygget os en central og vigtig rolle i Djøf, og der er gensidig enighed om, at det er privatsektoren, der er den primære medlems- og jobvækstmotor i fremtiden. 6

7 Og det bringer mig nemt videre til næste emne nemlig Erhvervspolitikken Djøfs relativt nye vedtagne erhvervspolitik, som mange af jer har været med til at forme. Den er jeg utroligt stolt af! Vækstdagsordenen har været central for Djøf de sidste mange år. Oplevelsen af, at den globale konkurrence og den teknologiske udvikling forandrer det private jobmarked vi kender, er markant. Det ser vi dog i Djøf som en positiv udfordring, idet vi i de sidste ti år har oplevet en stigende efterspørgsel efter akademisk arbejdskraft på det private arbejdsmarked. Efterspørgslen har specielt været rettet mod de samfundsvidenskabeligt uddannede, der står for godt halvdelen af den akademiske jobvækst i den private sektor. Faktisk er det sådan, at fra steg akademikernes andel af den samlede private beskæftigelse fra lige over 5 % til knap 10 %. Og i 2016 blev der netto skabt jobs på hele arbejdsmarkedet, hvoraf de gik til akademikere i den private sektor. Så vi er bestemt efterspurgte! Derfor har det også været centralt for Djøf at få opdateret erhvervspolitikken, hvor den overordnede ambition er at bidrage til en diskussion om økonomisk vækst og jobskabelse i den private sektor. Det er en diskussion, der uundgåeligt er knyttet tæt sammen med udviklingen af en veldrevet offentlig sektor og en fremsynet uddannelsessektor. Derfor har der været stor interesse i de andre bestyrelser om dette arbejde, og processen har derfor været grundig. Og tilmed særdeles positiv og udbytterig. Temaerne i erhvervspolitikken er blevet til efter at have været drøftet på to ekstraordinære møder med jer i repræsentantskabet, og gennem en skriftlig høring. Det var en form, som vi sagtens kan gentage, når det er relevant, og hvor vi håber, at I vil dukke op og medvirke i et endnu større antal. Hovedbudskabet fra Djøf er, at det i høj grad handler om at sikre, at de rette kompetencer er til stede i de danske virksomheder også i fremtiden, og, at virksomhederne skal have optimale rammevilkår, der gør dem i stand til at øge produktiviteten og konkurrere i en verden, der er formet af globaliseringen og teknologiens rivende udvikling. I den kontekst har vi udvalgt otte vækstdrivere, som er vores politiske pejlemærker. De otte vækstdrivere kan I se på planchen bag ved mig Dette er pejlemærker som Djøf vil navigere efter i de kommende år. Erhvervspolitikken er en ramme, som løbende vil blive understøttet af konkrete erhvervspolitiske udspil fra Djøf. 7

8 Det blev bl.a. understreget ved lanceringen her tidligere på året, hvor vi udnyttede, at Epinion på vegne af Djøf og Akademikernes A-kasse havde lavet en analyse, der klart viser værdien af den først ansatte akademiker i små og mellemstore virksomheder. Resultatet er imponerende!! Undersøgelsen viste nemlig klare gevinster ved at hyre den første akademiker. Efter tre år taler vi højere overlevelsesrater, markant forøget værdivækst og nye jobs til faglærte og ufaglærte. Så det er klart, at vi skal have flere virksomheder til at få øjnene op for djøfernes værdi. Disse budskaber har vi allerede løftet ind i flere forskellige sammenhænge og i samarbejde med andre aktører. Det gælder både i forhold til den kommende revidering af erhvervsfremmesystemet i Danmark, konkrete ordninger som landdistriktsvækstpiloten og i den generelle debat om at hjælpe djøfere ind i de små og mellemstore virksomheder for at sikre deres produktivitet og vækst. Senest leverede jeg dette budskab samt vigtigheden af videreuddannelse til højtuddannede på min løbetur med vores statsminister Lars Løkke Rasmussen et mandags netværks arrangement, vi i Djøf var inviteret til og som jeg personligt skyndte mig at sikre billetten til for netop at vise djøfernes styrke i privatsektoren - ikke kun som løbere, men også som driverne af vækst i det private erhvervsliv. Og en af de primære grunde til at jeg kunne spille vores erhvervspolitiske emner på bordet denne morgen var netop, at de spiller rigtigt godt ind i et af de HELT centrale dagsordener i øjeblikket, nemlig fremtidens arbejdsmarked et område der blev brugt meget tid på at drøfte henover bordet den morgen på Marienborg. Fremtidens Arbejdsmarked vil være et fokus for det kommende folkemøde, men vi holder også fast i den vigtige debat om vækst og job i hele Danmark. En debat, der ikke mindst er vigtigt, fordi landdistriktsvækstpilotpuljen løb tør på ganske kort tid. Vi arbejder derfor naturligvis for at få den fyldt op igen. Vi er i Djøf som nævnt fortsat meget optaget af, hvilke kompetencer der er behov for i fremtiden, og hvordan vi sikrer, at vi får videreuddannet vores medlemmer til at have disse relevante kompetencer. Og her er jeg meget begejstret over, at vi senere i dag kan byde velkommen til Philipp Schröder, som vil præsentere nogle af de seneste forskningsresultater i forhold til hvilke kompetencer, der bliver særligt brug for i fremtiden. 8

9 Af selv samme årsag arbejder vi i Djøf også på et MEGET spændende initiativ, i interne kredse døbt Projekt Titan. Vi ønsker med Projekt Titan at sikre, at akademikerne og djøferne har en central rolle på fremtidens arbejdsmarked, og står mindst lige så stærkt som i dag, når det kommer til kompetencer, uddannelse m.m. Konkret går vi efter at nedsætte et stærkt udvalg med repræsentanter fra dansk erhvervsliv, ledende universitetsfolk, arbejdsgiver og lønmodtagerside. Formålet med udvalget er at adressere fremtidens arbejdsmarked gennem to centrale spørgsmål: a. Hvordan indretter vi et godt samspil mellem universiteterne, efteruddannelsessystemet og den private sektor, så Danmark også i de kommende årtier står rustet kompetencemæssigt til at skabe vækst og produktivitet i den private sektor? b. Hvilket indhold ligger der mere konkret i de kompetencer, som udvalget vurderer er de vigtigste i fremtiden? Vi har stort fokus på debat og synlighed undervejs og en slutrapport, som vi kan bruge i forhold til interessevaretagelse og i forhold til vækst, erhvervspolitik, uddannelse og naturligvis fremtidens arbejdsmarked. Vi er i gang med at sammensætte udvalget, så meget mere om dette i løbet af de kommende måneder. Det vil blive et ganske dyrt projekt, men grundet vigtigheden er der i Djøf enighed om, at det finansieres af det samlede Djøf. Som I kan høre, har vi i bestyrelsen haft travlt personligt har jeg været utroligt glad for det samarbejde, vi har haft, og selvom vi var en ny bestyrelse og et nyt formandskab, der blev valgt sidste år, så synes jeg, at samarbejdet fungerer rigtigt godt. Jeg er glad for det fokus, vi formår altid at have på vores medlemmer, og jeg synes vi med sammensætningen har fundet en unik balance, hvor alle dele af vores medlemsskare er repræsenteret regionalt, branche, køn og erfaring. 9

10 Så til alle i bestyrelsen skal lyde en stor tak for samarbejdet. Og her til sidst kommer vi ikke uden om det, selvom vi bestemt ikke er glade for at sige farvel. Som de fleste af jer har fulgt med stor spænding, så har vi i det forgangene år også haft en god og grundig proces i gang for at finde en stærk profil til at afløse vores adm. direktør igennem 20 år Mogens Kring Rasmussen valget faldt på Tomas Therkildsen, som jeg personligt har rigtigt store forventninger til. At tage over for Mogens, som både internt og eksternt har været en højt værdsat direktør for Djøf, er ikke nemt men efter nu at have snakket med og interviewet Tomas en del gange, er jeg ikke i tvivl om, at han har både de faglige kompetencer og de personlige egenskaber til at løfte denne opgave over tid. Og til dig Mogens, vil jeg bare sige kæmpe stort tak jeg har allerede sagt et par ord tidligere, og nu må vi se, om der måske kommer et par mere til din reception i morgen. Men du har betydet utroligt meget for os i Djøf Privat, og som den største af dine mange bedrifter kan vel nævnes fusionen med C3, der mere end fordoblede antallet af medlemmer i vores delforening. Så tusind tak Mogens du vil uden tvivl blive savnet. Alt i alt synes jeg det har det været et rigtigt godt år for Djøf Privat, for bestyrelsen og også for mig personligt at få lov til at stå på mål for nogle af de ting, man virkeligt tror på og brænder for er et privilegium i sig selv. Danmark er et videnssamfund, og det er viden, der gør os konkurrencedygtige den viden skal vi forsat sikre, vi har i fremtiden, og vi skal samtidigt sikre at rammevilkårene er på plads for at vores medlemmer kan bruge denne viden til at skabe yderligere vækst og velstand til Danmark. Det tror jeg på, og det går jeg gerne ud og kæmper for til gavn for det private erhvervsliv, velstanden i Danmark og ikke mindst vores medlemmer. Tak for ordet. 10