CENTRALFORVALTNINGEN PARK ALLÉ BRØNDBY TELEFON MAIL WEB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CENTRALFORVALTNINGEN PARK ALLÉ BRØNDBY TELEFON MAIL WEB"

Transkript

1 CENTRALFORVALTNINGEN PARK ALLÉ BRØNDBY TELEFON MAIL WEB REDAKTION ØKONOMIAFDELINGEN TRYK BRØNDBY KOMMUNES TRYKKERI SIDE 1

2 1 RESUME OVERORDNET UDVIKLING UDGANGSPUNKT OG TENDENSER INDLEDNING BAGGRUND STRUKTURREFORMER OG FORSTÅELSEN AF PROGNOSEN PROGNOSEMODELLEN DEMOGRAFIX PCB I VISSE LEJLIGHEDER I BRØNDBY STRAND RAPPORTENS OPBYGNING HOVEDFORUDSÆTNINGER HISTORIK BEFOLKNINGENS BEVÆGELSER I BEFOLKNINGENS BEVÆGELSER I PERIODEN BEFOLKNINGENS UDVIKLING SAMMENLIGNET MED ANDRE KOMMUNER PROGNOSE BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING FOR HELE KOMMUNEN Overordnet udvikling Danmarks Statistiks befolkningsprognose Udviklingen på kort sigt Udviklingen på mellemlang sigt og på lang sigt Forskydninger mellem aldersgrupperne BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING FOR KOMMUNENS BYDELE Befolkningsfordelingen mellem bydelene Befolkningsfremskrivning for Brøndbyvester, Brøndbyøster og Brøndby Strand Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndbyvester Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndbyøster Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndby Strand PROGNOSEMODELLEN FORKLARING AF MODELLENS BEREGNINGSPRINCIP/BEREGNINGSMETODE FORUDSÆTNINGER Vægtninger Fertilitet og mortalitet Tilflytningsprofiler Udtynding (tidl. forblivelsesrater) Til- og fraflytning PRÆCISION BILAG A PARAMETEROMRÅDER OG DISTRIKTER BILAG B PROGNOSETABELLER SIDE 2

3 SIDE 3 CENTRALFORVALTNINGEN

4 1 Resume Brøndby Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i kommunen fordelt på alder og bydele i et ti-årigt perspektiv frem til primo Befolkningsprognosen er udarbejdet med prognosemodellen DemoGrafix fra firmaet COWI. 1.1 Overordnet udvikling Prognosen forventer en markant stigning i folketallet på 12,8 pct. på et 10-årigt sigte. Stigningen skal ses i lyset af den forventede udvikling i byudviklingsprojektet i Kirkebjerg med anslået nye boliger frem mod Det betyder også at der forventes et befolkningstal på den anden side af de personer, når vi kommer til starten af Helt præcist så forventes befolkningstallet at være stigende indtil prognosens slutår i 2027, hvor det topper med personer. Udviklingen svarer til at der i 2027 er kommet flere indbyggere til Brøndby Kommune. Figur 1. Befolkningsudviklingen i Brøndby Kommune historisk fra og prognose for Kilde: Danmarks Statistik, BEV107, FOLK1 m.fl. og DemoGrafix. Note: Kurven har et ikke ubetydeligt knæk mellem 1995 og Stigningen var på 809 personer fra til svarende til 2,4 pct. Mange af de nye borgere i kommunen var bosniske flygtninge, som hovedsageligt blev indhuset i Brøndby Strand. Frem mod 2027 forventes betydelige forskydninger i befolkningens alderssammensætning, hvor der i de opdelte aldersgrupper er stigninger over hele linjen. Dette illustreres i figur 2 nedenfor. Således forventes det, at der vil være blevet 28,4 pct. flere +80-årige og 9,2 pct. flere ældre mellem år. Antallet af erhvervsaktive (17-66 år) stiger med 10,6 pct., mens antallet af skolebørn (6-16 år) og småbørn (0-5 år) forventes at være steget med hhv. godt 17,3 pct. og 18,9 pct. SIDE 4

5 Figur 2. Befolkningsfremskrivning for aldersgrupper - indeks (2017 = 100) Småbørn (0-5 år) Skolebørn (6-16 år) Erhvervsaktive (17-66 år) Ældre (67-79 år) +80-årige (80- år) I alt Kilde: DemoGrafix. Prognoseresultaterne vil i øvrigt blive gennemgået dybdegående i kapitel Udgangspunkt og tendenser Prognosen bygger på historiske data for årene 2006 til og med De historiske år var meget forskelligartede og indvirker således også forskelligt på prognosens resultater. Årene 2006, 2007 og 2008 var foruden en generel økonomisk højkonjunktur for Brøndby Kommune præget af følgende statistiske tendenser: Faldende befolkningstal (negativ udvikling i befolkningstallet) Negativ flyttebalance (flere fraflyttere end tilflyttere) Fødselsoverskud (flere fødsler end dødsfald) Udtynding i den eksisterende boligmasse (tendens til flere boligkvadratmeter pr. person) Lavt boligbyggeri, relativt (både sammenlignet med regionen og med historiske år) Årene var foruden en generel økonomisk lavkonjunktur (finansiel og økonomisk krise) for Brøndby Kommune præget af følgende statistiske tendenser: Stigende befolkningstal (positiv udvikling i befolkningstallet) Positiv flyttebalance (flere tilflyttere end fraflyttere) Fødselsunderskud (flere dødsfald end fødsler) i den første periode , og fødselsoverskud (flere fødsler end dødsfald) i den sidste periode Fortætning i den eksisterende boligmasse, med undtagelse af 2009 (tendens til flere personer pr. boligkvadratmeter) Lavt boligbyggeri, relativt dog lidt højere end (både sammenlignet med regionen og de historiske år). De kommende år forventes en markant stigning i antal boliger. De forskelligartede tendenser indvirker på forskellig måde på prognosen. Endvidere er der foretaget en vægtning af de historiske års betydning for prognoseårene, f.eks. således at øjeblikkelige tenden- SIDE 5

6 ser får lov til at virke stærkere i de første prognoseår, mens tendensen udjævnes til en normal situation i de senere prognoseår. Dette uddybes i kapitel 5 om prognosemodellen. Fremadrettet forventer prognosen følgende statistiske tendenser: Stigende befolkningstal (positiv befolkningsudvikling) frem til og med 2027, hvor det topper med mere end borgere. Positiv flyttebalance (flere tilflyttere end fraflyttere) frem til og med Derefter forventes en negativ flyttebalance (flere fraflyttere end tilflyttere) indtil prognosens sidste år, 2027 Et stabilt fødselsoverskud i hele prognoseperioden, som dog falder mod prognosens sidste år, 2027 Fortætning i den eksisterende boligmasse først i prognoseperioden ( ) og derefter jævn udtynding i den eksisterende boligmasse i prognoseperioden (fra 2019 og frem til prognosens sidste år, 2027) Et markant højere forventet boligbyggeri 1 end i de seneste 5 år. Her er det byudviklingsprojektet i Kirkebjerg som er hoveddrivkraften med anslået nye boliger. Hertil er der blandt andet opførelse af ungdomsboliger m.m. som er medtaget i boligbyggeprogrammet. Byggeaktiviteterne har effekt fra 2017 og fremefter. Forudsætningerne for beregningen af befolkningsprognosen vil i øvrigt blive gennemgået mere indgående i kapitel 5 om prognosemodellen. 1 Det forventede boligbyggeri baseres på Teknisk Forvaltnings forventede boligbyggeprogram for Brøndby Kommune, og sammenholdes i øvrigt med historik/statistik over antallet af opførte boliger i de seneste 23 år. SIDE 6

7 2 Indledning Centralforvaltningen reviderer hvert år befolkningsprognosen for Brøndby Kommune. Den anvendte befolkningsprognosemodel, DemoGrafix, er udarbejdet af COWI og har været anvendt i Brøndby Kommune siden Den årlige revidering af befolkningsprognose skyldes blandt andet, at resultaterne fra prognosen er et vigtigt element i såvel kommunens budgetlægning som i forbindelse med det øvrige kommunale planlægningsarbejde. Budgetmæssigt anvendes befolkningsprognosen både til at estimere kommunens indtægter og kommunens udgifter på de demografirelaterbare / demografifølsomme områder. Befolkningsprognosen bidrager til at skabe et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætningen i kommunens befolkning. Prognosen danner således et grundlag for at kunne planlægge byudviklingen og vurdere kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, SFO er og ældreboliger/ældrecentre mv. Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i historiske befolknings- og boligtal fra samt boligbyggeprogrammet (det forventede boligbyggeri) i årene Boligbyggeprogrammet bygges på forventninger til boligbyggeriet fra kommunens tekniske forvaltning og baserer sig på den planlagte udbygning og omdannelse af bolig- og industriområder i kommunen. Boligprogrammet er et afgørende element i prognoseberegningen og er desuden det element, som kommunen har størst mulighed for selv at regulere og påvirke. Det skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at især den forventede udvikling af byudviklingsprojektet i Kirkebjerg vil afspejle sig i befolkningsprognosen, hvor antallet af nye indbyggere kan forventes at stige med knap 13,0 % frem mod Baggrund Et af de centrale formål med befolkningsprognosen er at give politikere, administrative ledere og interesserede borgere indsigt i kommunens befolknings størrelse og sammensætning. Særligt befolkningssammensætningen i forhold til alder er vigtig, fordi den har afgørende betydning for kommunens udvikling som lokalsamfund i forhold til behov og muligheder, men ikke mindst også for kommunens økonomiske udvikling herunder både indtægter og udgifter. Befolkningens samlede størrelse spiller dog også en betydelig rolle i forhold til kommunens indtægter fra bloktilskud og lignende. Viden om og indsigt i befolkningsudviklingen i eksempelvis et 3-årigt, et 5-årigt eller et 10-årigt perspektiv har afgørende betydning, fordi der normalt er en forholdsvis tæt kausalitet mellem den menneskelige livscyklus og borgerens behov for og efterspørgsel på den service og de ydelser, som bliver leveret af blandt andet kommunen. Efterspørgslen på modtagersiden af den offentlige service varierer således temmelig systematisk med alderen startende med vuggestuer samt børnehaver og senere efterfulgt af skoler, fritidsordninger samt kulturtilbud og til sidst af ældrecentre/plejehjem og lignende. På bidragersiden vides det med rimelig sikkerhed, at det typisk er borgere mellem 17 og 66 år, der indgår i arbejdsstyrken, og derved såfremt de er i arbejde genererer de skatteindtægter, som finansierer den kommunale velfærdsservice. SIDE 7

8 Et fornuftigt indblik i befolkningsudviklingen i henhold til ovenstående er med til at give politikere, ledere, ansatte og borgere i Brøndby Kommune kendskab til potentielle strukturelle økonomiske udfordringer på kort og på længere sigt. Derved bidrager befolkningsprognosen med grundlag for at træffe beslutninger, der kan tackle eller imødegå potentielle udfordringer, før end de udvikler sig til reelle problemer for kommunens nuværende og fremtidige borgere. Denne befolkningsprognose opererer med et perspektiv på 10 år, og det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af folketallet, ud fra en forventning til at de anvendte statistiske forudsætninger og formodninger holder i hele prognoseperioden. Usikkerheden stiger derved også markant, jo længere frem i prognoseårene, man kigger. Heri ligger således også, at prognosen aldrig med sikkerhed kan forudsige radikale ændringer i sociokulturelle trends eller alvorlige økonomiske konjunkturudsving, som sandsynligvis vil kunne indvirke betydeligt på flyttemønstre mv. Endvidere er prognosen i sagens natur heller ikke i stand til at forudsige de politiske påvirkninger, som kommer fra Folketinget eller fra Kommunalbestyrelsen i Brøndby. 2.2 Strukturreformer og forståelsen af prognosen Politiske beslutninger og strukturelle reformer såsom ændringer i tilbagetrækningsalderen, ændringer i det offentlige service- og skatteniveau eller lignende kan både medvirke til at ændre befolkningens adfærd og til at ændre forståelsen/tolkningen af prognosens resultater. En konsekvens kunne f.eks. være, at det blev nødvendigt at ændre den aldersmæssige definition af gruppen ældre og gruppen erhvervsaktive. Tilbagetrækningsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2012, ændrer ved efterlønsperioden, efterlønsalderen og folkepensionsalderen. Ændringerne er kraftigere, end dem som blev vedtaget med det såkaldte Velfærdsforlig fra Hovedpunkterne i henholdsvis Tilbagetrækningsreformen 2012 og Velfærdsforliget 2006 er følgende: Tabel 1. Velfærdsforlig 2006 og Tilbagetrækningsreform Velfærdsforlig 2006 Tilbagetrækningsreform 2012 Efterlønsperioden Ingen ændringer Forkortes gradvist fra 5 år til 3 år i perioden Efterlønsalderen Hæves gradvist fra 60 til 62 år fra 2019 til 2022 Hæves gradvist fra 60 år til 64 år i perioden fra , således at den er 62 år i 2017, 63 år i 2020 og 64 år i 2013 Folkepensionsalderen Hæves gradvist fra 65 år til 67 år i perioden fra Hæves gradvist fra 65 år til 67 år i perioden fra SIDE 8

9 I Brøndby Kommunes befolkningsprognose afgrænses gruppen erhvervsaktive til år. Selvom Tilbagetrækningsreformens ændringer i pensions- og efterlønsalder bør tages in mente hos læseren, når resultaterne analyseres og fortolkes, så giver reformen ikke umiddelbart anledning til at ændre i aldersgrupperne. Dette skyldes blandt andet, at de negative konsekvenser i form af f.eks. databrud mv. vurderes at være større end eventuelle gevinster. Tillige har det alle dage været således, at der i begge ender af aldersgruppen erhvervsaktive (17-66-årige) har været udsving som følge af f.eks. forskelle i uddannelseslængde/-niveau og benyttelse af f.eks. efterlønsordningen samt den almene sundhedstilstand. Således vil tilknytningen til arbejdsstyrken naturligvis være størst i midten af dette aldersinterval. Af nyere tiltag vil 2025-planen, eller som den senere er døbt til, Helhedsplanen for et stærkere Danmark, også kunne spille en rolle blandt andet hvad angår en senere pensionsalder dog under hensynstagen til velfærdsforliget fra Prognosemodellen DemoGrafix Brøndby Kommune har siden 2013 anvendt befolkningsprognosemodellen fra COWI som hedder DemoGrafix. DemoGrafix indeholder nogle analytiske muligheder i forhold til f.eks. grafiske illustrationer og sammenligning af forskellige scenarier. DemoGrafix indeholder i lighed med andre prognosemodeller en række standardparametre som eksempelvis: Flytninger Fertilitet Mortalitet Parameterområder Udtynding (forblivelsesrater) Boligbyggeprogram (boligbaseret prognose) Langt størstedelen af de anvendte data bliver leveret fra COWI efter valgte parametre foretaget i samarbejde med Brøndby Kommune. 2.4 PCB i visse lejligheder i Brøndby Strand Der blev i 2013 konstateret fund af giftstoffet PCB i en række lejligheder i Brøndby Strand 2. Der er aktuelt en del skriverier om udviklingen angående PCB-forureningen og mulige konsekvenser heraf. Grundet det fremskredne tidspunkt er disse nyheder endnu ikke blevet vurderet i forbindelse med denne befolkningsprognose. Udviklingen vil blive fulgt nøje således der kan tages højde for mulige konsekvenser i forbindelse med udarbejdelsen af næste års befolkningsprognose. 2.5 Rapportens opbygning Rapporten er opbygget, som følger: I kapitel 1 gives et resume af befolkningsprognosens vigtigste resultater mv. I kapitel 2 gives en indledning til rapporten, herunder bl.a. baggrunden for at udarbejde en befolkningsprognose, præsentation af hovedforudsætninger m.m SIDE 9

10 I kapitel 3 gives en kort gennemgang af den historiske befolkningsudvikling i kommunen, herunder bevægelserne i det forgangne år mv. I kapitel 4 behandles prognosens hovedresultater, herunder på såvel kommune som bydelsniveau. Både udviklingen i det samlede befolkningstal og forskydninger mellem aldersgrupperne behandles. I kapitel 5 gennemgås prognosemodellens beregningsmetode, og der gives et indblik i nogle af de væsentligste forudsætninger og datagrundlag, som prognosen beregnes på baggrund af, herunder bl.a. boligbyggeri, tilflytningsprofiler, udtyndinger, fertilitet og mortalitet samt vægtninger af de historiske år i beregningen af prognoseårene. I kapitel 6 findes en analyse af befolkningsprognosernes præcision. Bilag A indeholder oversigter over sammensætning af distrikter og parameterområder. Bilag B indeholder de fulde prognosetabeller for bydelene, særområder og sogne. 2.6 Hovedforudsætninger De overordnede forudsætninger, som ligger til grund for prognosen for årene , er følgende: Brøndby Kommune er i prognosesammenhæng inddelt i 136 basisområder, der kombineret danner kommunens 3 bydele, 3 skoledistrikter, 3 særområder og 4 sogne (der er lighed mellem bydelene og skoledistrikterne). Fra Det Centrale Personregister (CPR) er indhentet befolkningsdata for perioden Udover folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle basisområder i Brøndby Kommune. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Brøndby Kommune i de sidste ti år. For at minimere usikkerheder er basisområderne samlet i parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fertilitet. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til flyttemønster og fertilitet, er beregnet som samlede statistiske enheder. Til beregning af antal dødsfald er anvendt landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder for både mænd og kvinder. Tallene er korrigeret for den lokale levealder, ligesom der regnes med en stigende levealder over prognoseperioden i henhold til DREAM-modellens forudsætninger. Til beregning af antal fødsler er anvendt kommunale aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen år. For hvert parameterområde er der ud fra lokale historiske fødselstal for årene beregnet, hvilket fertilitetsniveau der kan forventes fremover. Årene betragtes i forhold til fertilitet som forholdsvis normale år. Endelig er der i prognosemodellen indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden , ligesom det forventede boligbyggeri i perioden er indregnet. SIDE 10

11 For yderligere information om forudsætninger henvises til kapitel 5 om prognosemodellen. SIDE 11

12 3 Historik I dette kapitel gøres der rede for den historiske befolkningsudvikling i Brøndby Kommune. Herudover sammenlignes udviklingen i Brøndby med udviklingen i en række sammenlignelige kommuner. 3.1 Befolkningens bevægelser i 2016 Som det fremgår af tabel 2 nedenfor, oplevede Brøndby Kommune i løbet af 2016 en tilvækst i befolkningstallet på 274 personer, når der tages højde for korrektioner. Stigningen er en bevægelse fra ved årets begyndelse til ved årets udgang, og svarer til en vækst på 0,8 pct. Prognosen havde et ultimotal på personer, en difference på -10 personer. Tabel 2. Befolkningens bevægelser i Folketal primo Fødte 423 Døde 370 Fødselsoverskud 53 Tilflyttere, indland Fraflyttere, indland Nettotilflyttere, indland 60 Tilflyttere, udland 511 Fraflyttere, udland 333 Nettotilflyttere, udland 178 Korrektioner* Samlet nettotilgang 274 Folketal ultimo Kilde: Danmarks Statistik, BEV107 og DemoGrafix. *Korrektioner omfatter forsvundne og genfundne danske statsborgere, og er desuden en afstemningspost i forhold til annullationer af fødsler, dødsfald samt ind- og udvandringer. Indeholder desuden korrektion for Danmarks Statistiks "levende register", således at ultimotal år 1 e lig med primotal år Udviklingen finder sin primære årsag i flere tilflytninger end fraflytninger, både hvad angår de udenlandske og de indenlandske flytninger. Derudover var fødselsoverskuddet også positivt. Der var en korrektion på -2 personer. 3.2 Befolkningens bevægelser i perioden De historiske bevægelser i Brøndby Kommunes indbyggertal, som fremgår af tabel 3 nedenfor, viser, at befolkningstallet med undtagelse af 2008, har været stigende frem til Der er således tale om en positiv udvikling de seneste otte år. I alt er befolkningstallet i denne periode steget med mere personer. Alt imens fødselsoverskuddet fra 2008 vendes til et fødselsunderskud i , sker der samme år en større vending i flyttebalancen fra negativ i 2008 til at være positiv i resten af perioden Dette trækker befolkningstallet i en samlet positiv udvikling. I er fødselsoverskuddet igen positivt, men overordnet set er det flyttebalancen, som er katalysatoren for det stigende befolkningstal i perioden SIDE 12

13 Dette kan hænge sammen med to faktorer; nemlig boligbyggeriet og udtynding/fortætning i den eksisterende boligmasse. For uddybning her henvises der til kapitel 5 om prognosemodellen. Tabel 3. Befolkningens bevægelser fra Befolkningen primo Fødsler Dødsfald Fødselsoverskud Tilflyttere Fraflyttere Flyttebalance Korrektioner Samlet udvikling Befolkningen ultimo Kilde: DemoGrafix og Danmarks Statistik, BEV107. *Korrektioner omfatter forsvundne og genfundne danske statsborgere, og er desuden en afstemningspost i forhold til annullationer af fødsler, dødsfald samt ind- og udvandringer. Indeholder desuden korrektion for Danmarks Statistiks "levende register", således at ultimotal år 1 er lig med primotal år Befolkningens udvikling sammenlignet med andre kommuner I figur 3 nedenfor sammenholdes udviklingen i befolkningstallet i Brøndby Kommune fra 1993 til 2016 med udviklingen i en række udvalgte kommuner, som er sammenlignelige med Brøndby, og/eller har en stor betydning for udviklingen i og omkring Brøndby. Figur 3. Udvikling i samlet indbyggertal i udvalgte kommuner i perioden København og Frederiksberg Albertslund Brøndby Hvidovre Rødovre Glostrup Kilde: Danmarks Statistik, BEF1A, BEV21 og FOLK1. Det overordnede billede, som figur 3 tegner, er, at Frederiksberg og Københavns kommuner siden 1993 relativt set har haft den største befolkningstilvækst, mens Albertslund er den eneste af de udvalgte kommuner, der relativt set har oplevet et fald i sit befolkningstal sammenlignet med SIDE 13

14 Alle de udvalgte kommuner, foruden København og Frederiksberg, oplevede i løbet af slut 90 erne og starten 00 erne faldende befolkningstal. Udviklingen synes dog at være vendt i løbet af 10 erne. Den opmærksomme læser vil notere sig, at kurven for Brøndby Kommune har et ikke ubetydeligt knæk mellem 1995 og Stigningen var på 809 personer fra til svarende til 2,4 pct. Mange af de nye borgere i kommunen var bosniske flygtninge, som hovedsageligt blev indhuset i Brøndby Strand. Tabel 4 nedenfor viser udviklingen i befolkningstallet i løbet af 2016 i en række kommuner. Tabellen indeholder udviklingen for de fem kommuner med henholdsvis den højeste og laveste befolkningsvækst i løbet af året. Endvidere vises de kommuner, hvis udvikling i befolkningstallet har mindet mest om Brøndby. Tabel 4. Befolkningsvækst i 2016 i udvalgte kommuner. Nr. Kommune Ultimo 2015 Ultimo 2016 Vækst, absolut Vækst, procent 1 København ,86 % 2 Vallensbæk ,85 % 3 Fanø ,67 % 4 Solrød ,65 % 5 Ishøj ,61 % 27 Nyborg ,80 % 28 Odense ,80 % 29 Aalborg ,77 % 30 Brøndby* ,77 % 31 Viborg ,73 % 32 Egedal ,72 % 33 Rudersdal ,71 % 34 Frederikssund ,70 % 94 Lemvig ,53 % 95 Struer ,59 % 96 Lolland ,83 % 97 Læsø ,32 % 98 Ærø ,80 % Kilde: Danmarks Statistik, BEV 107. *I forhold til DemoGrafix er der en forskel på 2 personer, da der her er en vækst på 272 personer. Det har baggrund i opgørelsesmetoden, hvorfor ultimotallene i Danmarks Statistik er en anelse lavere i forhold til DemoGrafix. Det har dog ikke betydning for placeringen i midterfeltet. Det fremgår af tabellen, at Københavns Kommune og Vallensbæk har haft størst vækst i befolkningstallet med stigninger på hhv. 1,86 pct. og 1,85 pct., mens en række udkantskommuner og særligt ø-kommuner indtager bunden med fald i befolkningstallet på mellem -0,53 pct. og -1,80 pct. Brøndby Kommune er efter et par år i top ti nu nede i et bredt midterfelt som nummer 30 med en stigning i befolkningstallet på 0,77 pct. Det er på niveau med sidste år hvor Brøndby Kommune var placeret som nummer 41 med en vækst på 0,78 %. Kommunerne med samme vækstmønster som Brøndby er bredt geografisk repræsenteret. SIDE 14

15 4 Prognose På baggrund af de forudsætninger, som er gennemgået i kapitel 1, 2 og særligt kapitel 5, præsenteres prognosens hovedresultater for perioden i kapitel 4. I afsnit 4.1 præsenteres resultaterne på det overordnede niveau dvs. befolkningsudviklingen for Brøndby Kommune totalt set. I afsnit 4.2 fokuseres der på udviklingen i og imellem kommunens tre bydele; Brøndbyvester, Brøndbyøster og Brøndby Strand. I denne forbindelse behandles samtidig udviklingen blandt børn i den skolepligtige alder, i og med at der er sammenfald mellem kommunens bydelsgrænser og kommunens skoledistrikter. 4.1 Befolkningsfremskrivning for hele kommunen I afsnit 4.1 gennemgås befolkningsudviklingen for Brøndby Kommune totalt set Overordnet udvikling I figur 4 nedenfor sammenholdes den historiske udvikling i befolkningstallet i Brøndby Kommune fra med prognosens fremskrivning for Som det fremgår af figuren, var befolkningstallet i Brøndby Kommune jævnt faldende fra 1979 til Fra midten af 1990 erne påvirkes udviklingen af en kombination af tilflytningen af en større gruppe bosniske flygtninge og et relativt stort boligbyggeri, jf. afsnit Hovedårsagen til den markante stigning på 809 personer fra 1995 til 1996 skal findes i tilflytningen af de bosniske flygtninge, mens den stabile og let opadgående kurve fra medio 1990 erne til medio 2000 erne også skyldes det omtalte boligbyggeri. Fra midten af 00 erne sætter en nedadgående tendens ind, som forløber frem til slutningen af 00 erne. Således reduceres befolkningstallet over en femårig periode fra primo 2004 til ultimo 2008 med 946 personer. Fra 2009 og frem til i dag, primo 2017, kan der igen konstateres en stigende tendens i befolkningstallet. Således er der fra primo 2009 til primo 2017 blevet flere borgere i Brøndby Kommune, svarende til 5,6 pct. Figur 4. Historisk befolkningsudvikling fra (primo) sammenholdt med fremskrevet befolkningsudvikling til absolut og indeks (2017 = 100) Absolut Indeks (2017=100) SIDE 15

16 Kilde: Danmarks Statistik, BEF1A, BEV21 og FOLK1 og DemoGrafix. Fra primo 2017 til primo 2027 forventer prognosen en positiv udvikling i befolkningstallet, hvor der vil være tale om en stigning på personer, svarende til 12,8 pct., primært på baggrund af det forventede byudviklingsprojekt i Kirkebjerg. Befolkningstallet forventes at være stigende i hele prognoseperioden, hvor det topper med personer i Årsagerne til den forventede udvikling i befolkningstallet med stigning frem imod 2027 skal primært findes i et overvejende forklaringsparameter: Prognosen regner med, at boligbyggeriet er størst i årene , hvilket bidrager til, at befolkningstallet er stødt stigende i denne periode og i året efter. Dertil kommer det øvrige forventede boligbyggeri som også bidrager til den positive udvikling dog mere i forhold til at gøre udviklingen stabil. Tabel 5 nedenfor viser en oversigt over fremskrivningen af væsentlige overordnede bevægelser i befolkningen i Brøndby Kommune frem til primo Tabel 5. Befolkningens historiske bevægelser fra sammenholdt med fremskrevne bevægelser frem til Historik Prognose Befolkning primo Fødsler Dødsfald Fødselsoverskud Tilflyttere Fraflyttere Flyttebalance Korrektioner Samlet udvikling Befolkning ultimo Kilde: Demografix Som det fremgår af tabellen, forventes et positivt fødselsoverskud i hele prognoseperioden, hvilket er en fortsættelse af tendensen i forhold til perioden Fødselsoverskuddet forventes at være stabilt frem imod prognosens sidste år, men med en svagt faldende tendens i de sidste prognoseår. Dette kan både skyldes en let faldende fertilitet fra nogle historiske år med meget lav fertilitet, jf. afsnit og en mere svag tilflytning til de forventede nye boliger af kvinder i den mest fertile/fødedygtige alder. Det fremgår endvidere af tabellen, at der forventes en positiv flyttebalance først i prognosen, mens der forventes en negativ flyttebalance sidst i prognosen. Dette hænger, som nævnt ovenfor, sammen med en kombination af en forudsat udvikling fra fortætning til normal udtynding i den eksisterende boligmasse og forløbet af det forudsatte forventede boligbyggeri i kommunen. Samlet set stiger befolkningstallet frem mod 2027 (primo) hvor det topper med personer. SIDE 16

17 4.1.2 Danmarks Statistiks befolkningsprognose Figur 5 nedenfor viser en sammenligning mellem Brøndby Kommunes befolkningsprognose 2017 og Danmarks Statistiks befolkningsprognose Danmarks Statistiks nye befolkningsprognose 2017, offentliggøres i slutningen af april. Figur 5. Brøndby Kommunes 2017-prognose (Demografix) sammenholdt med Danmarks Statistiks 2016-prognose for samlet indbyggertal Brøndby Kommunes pronose 2017 Danmarks statistik 2016-prog. Kilde: DemoGrafix og Danmarks Statistik, FRKM115. Figuren viser, at Brøndby Kommunes befolkningsprognose er lidt mere positiv end Danmarks Statistiks i alle prognoseårene. Dog synes forskellen at være lavere end umiddelbart forventet, når byudviklingsprojektet i Kirkebjerg tages i betragtning. Det indikerer at prognosen som er udarbejdet af Danmarks Statistik er lidt mere positiv i sin forventning. I forhold til sidste år var dette også tilfældet, særligt i de sidste prognoseår. Forskellen kan ikke forklares helt fyldestgørende, da der ikke er fuld indsigt i forudsætningerne for Danmarks Statistiks prognose. Men en afgørende forskel er, som ovenfor nævnt, at Danmarks Statistik ikke tager eksplicit stilling til/højde for lokalt boligbyggeri/byggeplaner m.m., samt en forudsætningen om at fortætningen kan fortsætte uhindret. Derfor skal der være en forskel på Brøndby Kommunes prognose og Danmarks Statistik, dog var det forventet at forskellen ville have været større Udviklingen på kort sigt Tabel 6 nedenfor viser befolkningsfremskrivningen fordelt på aldersgrupper på kort sigt, dvs. frem til primo Der er taget udgangspunkt i primotallet for 2017 i beregningen af den samlede ændring. Som det fremgår af tabellen forventes det, at der allerede i 2018 er sket forskydninger mellem aldersgrupperne. For det samlede befolkningstal forventes en stigning på personer, svarende til 3,9 pct. SIDE 17

18 Tabel 6. Befolkningsfremskrivning for perioden Historik Prognose Ændring fra Antal % 0-5 år , år , år , år , år ,67 I alt ,92 Kilde: DemoGrafix, egne beregninger Stigningen slår bredt igennem, men der er dog visse forskelle mellem aldersgrupperne. Antallet af +80-årige og årige forventes at stige med henholdsvis 4,7 og 2,4 pct., hvilket svarer til henholdsvis 82 og 103 personer flere i de to aldersgrupper. Samtidig forventes den erhvervsaktive gruppe mellem år at blive forøget med hele 808 personer, svarende til 3,6 pct. Antallet af småbørn i alderen 0-5 år forventes at stige rimelig markant med 199 personer, svarende til 7,8 pct., mens antallet af skolebørn i alderen 6-16 år stiger med 4,6 pct., hvilket svarer til 205 personer Udviklingen på mellemlang sigt og på lang sigt Tabel 7 nedenfor viser befolkningsfremskrivningen fordelt på aldersgrupper på mellemlang sigt og på lang sigt, dvs. henholdsvis frem til 2023 og frem til Det fremgår af tabellen, at udviklingen for de +67-årige fortsætter i løbet af prognoseperioden med relativt markante stigninger frem til 2023 og Antallet af erhvervsaktive forventes at stige med hele 7,2 pct. frem til 2023, mens der over hele perioden dvs. fra forventes en samlet markant stigning på 10,6 pct, svarende til personer. Der er således tale om en ret markant stigning i den erhvervsaktive befolkningsgruppe i hele prognoseperioden. En lignende tendens gælder for de 0-5- og 6-16-årige, hvor stigningerne ligger i de første prognoseår (henholdsvis 14,9 og 11,0 pct. frem til 2023), mens de samlede stigninger for hele prognoseperioden fra forventes at udgøre henholdsvis hele 18,8 pct. og 17,3 pct. Det er således de største stigninger der forventes i de første prognoseår frem mod 2023, men stigningen fortsætter, om end på et lavere niveau, i alle aldersgrupper frem mod Tabel 6. Befolkningsfremskrivning for perioderne og Historik Prognose Ændring fra Ændring fra Antal % Antal % 0-5 år , , år , , år , , år , , år , ,40 I alt , ,76 Kilde: DemoGrafix, egne beregninger. Det samlede befolkningstal stiger med 8,3 pct. fra , mens stigningen i perioden udgør 12,8 pct. Der er altså tale om en konstant stigning i det samlede befolkningstal, dog hvor stigningstakten ebber lidt ud i den sidste del af prognoseperioden. SIDE 18

19 4.1.5 Forskydninger mellem aldersgrupperne Figur 6 nedenfor viser en illustration af befolkningssammensætningen henholdsvis 1. januar 2017 og 1. januar Den grå skravering er befolkningssammensætningen i 2017, mens den blå kurve er befolkningssammensætningen i Som det fremgår af figuren, er det overordnede billede, at der forventes en stigning i alle aldersgrupper. Dette gælder både børn, erhvervsaktive og de ældre aldersgrupper med nogle mindre dyk for nogle specifikke aldersgrupper i sammenligningen med 2017 og Figur 6. Befolkningssammensætning i 2017 sammenholdt med fremskrevet befolkningssammensætning i år 96 år 93 år 90 år 87 år 84 år 81 år 78 år 75 år 72 år 69 år 66 år 63 år 60 år 57 år 54 år 51 år 48 år 45 år 42 år 39 år 36 år 33 år 30 år 27 år 24 år 21 år 18 år 15 år 12 år 9 år 6 år 3 år 0 år Kilde: DemoGrafix, egne beregninger. Tabel 8 nedenfor illustrerer ligeledes forskydninger mellem aldersgrupperne fra 2016 til henholdsvis 2023 og 2027 målt i forhold til hvor meget aldersgruppen udgør af det samlede befolkningstal i disse prognoseår. Det fremgår af figuren, at andelen af de erhvervsaktive (17-66 år) vil være svagt faldende, mens andelen af småbørn (0-5 år) og skolebørn (6-16 år) vil være svagt stigende. Andelen af ældre over 67 år vil samlet set være på nogenlunde samme niveau i perioden dog med et lille fald i aldersgruppen år og en mindre stigning i aldersgruppen +80 årige. SIDE 19

20 Tabel 7. Befolkningssammensætning i 2017 sammenholdt med fremskrevet befolkningssammensætning i 2023 og Historik Prognose år 7,2% 7,6% 7,5% 6-16 år 12,5% 12,8% 13,0% år 63,5% 62,9% 62,3% år 11,9% 11,7% 11,5% +80 år 4,9% 5,0% 5,6% I alt 100% 100% 100% Kilde: DemoGrafix, egne beregninger 4.2 Befolkningsfremskrivning for kommunens bydele Geografisk er Brøndby Kommune inddelt i tre bydele eller områder, nemlig; Brøndbyvester, Brøndbyøster og Brøndby Strand. I bilag A findes oversigter over den specifikke afgrænsning. I efteråret 2009 besluttede Kommunalbestyrelsen at ændre skolestrukturen i Brøndby Kommune, og fra og med skoleåret 2010/2011 har kommunen haft tre skoler; Brøndbyvester Skole, Brøndbyøster Skole og Brøndby Strand Skole. Derved er kommunen gået fra syv skoler og skoledistrikter til tre skoler og skoledistrikter. Ændringen blev foretaget på baggrund af, at børnetallet igennem længere tid har været faldende samt, at befolkningsprognoserne ikke forudsiger væsentlige stigninger i børnetallet. På denne baggrund har Kommunalbestyrelsen ønsket at tilpasse og optimere skolestrukturen og driften af skolerne til de nye forhold, for derved at anvende ressourcerne bedst muligt. Skoledistrikterne i den nye struktur følger bydelsgrænserne, og nedenfor vil de samlede bydelsprognoser og prognoserne for skolebørn således blive behandlet samtidigt Befolkningsfordelingen mellem bydelene Cirkeldiagrammet nedenfor (figur 7) viser indbyggertallet pr. 1. januar 2017 fordelt mellem kommunens bydele. Det fremgår af figuren, at, af kommunens indbyggere, var bosat i Brøndby Strand, svarende til i runde tal 42 pct. Bydelen er dermed kommunens største bydel borgere boede pr. 1. januar 2017 i Brøndbyøster, hvilket svarer til 33 pct., og borgere boede i kommunens befolkningsmæssigt mindste bydel, Brøndbyvester, hvilket svarer til 25 pct. Dermed er befolkningsfordelingen mellem bydelene den samme som i både 2015 og SIDE 20

21 Figur 7. Befolkningens fordeling mellem Brøndby Kommunes tre bydele pr. 1. januar % % Brøndby Strand Brøndbyvester Brøndbyøster % Kilde: DemoGrafix, egne beregninger *Note: 201 personer kunne ikke knyttes til nogen bydel i statistikken i udgangsåret, hvorfor i alt og summen af de tre bydele ikke stemmer overens. Personerne var på opgørelsestidspunktet teknisk set adresseløse Befolkningsfremskrivning for Brøndbyvester, Brøndbyøster og Brøndby Strand Tabel 9 nedenfor viser prognosens resultater for de samlede befolkningstal for bydelene Brøndbyvester, Brøndbyøster og Brøndby Strand i prognoseårene 2020, 2023 og 2027 samt ændringer i forhold til udgangsåret SIDE 21

22 Tabel 8. Befolkningsfremskrivning for Brøndbyvester, Brøndbyøster og Brøndby Strand for 2020, 2023 og Historik Prognose Ændring fra Ændring fra Ændring fra Befolkningsfordelingen i % Antal % Antal % Antal % Brøndbyvester , , ,90 25,13 26,07 29,13 32,97 Brøndbyøster , , ,54 33,16 32,91 31,65 29,57 Brøndby Strand , , ,22 41,71 41,02 39,21 37,46 I alt , , ,76 100,00 100,00 100,00 100,00 Kilde: DemoGrafix, egne beregninger Note: 261 personer kunne ikke knyttes til nogen bydel i statistikken i udgangsåret, hvorfor i alt og summen af de tre bydele ikke stemmer. Personerne var på opgørelsestidspunktet teknisk set adresseløse. Tabellen illustrerer, hvorledes udviklingstendenserne for de tre bydele adskiller sig fra hinanden. Overordnet set bliver der flere borgere i alle tre bydele. Det er primært i Brøndbyvester der sker den største udvikling både på kort og mellemlang sigt. Dette afspejler sig også i befolkningsfordelingen mellem de tre bydele. På kort sigt dvs. fra forudser prognosen stigninger i alle tre bydele. I Brøndbyvester forventes der en stigning på 8,4 pct., svarende til 743 personer, mens der i Brøndbyøster forventes en stigning på 3,8 pct., hvilket svarer til 442 personer. Stigningen i Brøndby Strand forventes at lande på 3,6 pct., svarende til 521 personer. På mellemlang sigt dvs. fra forventer modellen et lignende billede af udviklingen som på kort sigt. Dog er stigningen i Brøndbyvester markant højere end de to øvrige bydele med en stigning på i alt 26,2 pct., svarende til personer. i Brøndbyøster forventes en stigning på 4,0 pct., mens Brøndby Strand forventes at stige med 3,2 pct. Igen ligger Brøndbyøster og Brøndby Strand op ad hinanden rent prognosemæssigt. På lang sigt dvs. fra er der tale om en stigning på hele 48,77 pct. for Brøndbyvester, hvilket svarer til nye personer i bydelen. Brøndbyøster forventes at være svagt stigende til med 1,2 pct. i forhold til udgangsåret, I Brøndby Strand forudsiges der i prognosen, at befolkningstallet samlet stiger med 2,6 pct. Brøndbyvester går fra at udgøre ca. 25,2 pct. af byen til at udgøre ca. 33,0 pct. af byen, mens Brøndbyøster reduceres fra at udgøre ca. 33,2 pct. til at udgøre ca. 29,6 pct. og bytter dermed plads med Brøndbyvester som den næststørste bydel rent befolkningsmæssigt. Brøndby Strands andel af det samlede befolkningstal falder fra 41,5 pct. til 37,5 pct.. Forklaringen på den forskelligartede udvikling mellem bydelene på lang sigt skal først og fremmest findes i de boligudbygningsforventninger/-planer, som er lagt ind i modellens beregningsgrundlag, selvfølgelig kombineret med parametre for udtynding/fortætning, fertilitet og dødelighed samt befolkningssammensætningen i udgangsåret. Jævnfør boligbyggeprogrammet i afsnit 5.2.6, så er Brøndby Kommunes planmæssige udbygningsforventninger størst i Brøndbyvester (planerne for Kirkebjerg) i Brøndby Strand (planerne for Brøndby Strand Centrum), og opførelse af ungdomsboliger og lejligheder på Brøndbyøster Boulevard. Dette slår igennem i prognosen. SIDE 22

23 4.2.3 Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndbyvester Tabel 10 nedenfor viser den aldersfordelte befolkningsfremskrivning for Brøndbyvester for årene 2018, 2019 og Som det fremgår af tabellen, forventes det samlede befolkningstal i Brøndbyvester at stige fra , nemlig 7,7 pct. eller 691 personer. Tabel 10. Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndbyvester Historik Prognose Ændring fra Antal % 0-5 år , år , år , år , år ,64 I alt ,77 Kilde: DemoGrafix, egne beregninger. Fordelt mellem aldersgrupperne kan Brøndbyvester på kort sigt forvente en markant stigning i antallet af småbørn (0-5 år) på 10,3 pct., svarende til 61 personer og antallet af skolebørn (6-16 år), hvor stigningen forventes at udgøre 9,2 pct., svarende til 96 personer. I den erhvervsaktive gruppe forventes en stigning på 8,6 pct. eller 486 personer, mens antallet af ældre på år stiger 3,7 pct., og antallet af ældre over 80 år stiger 1,6 pct. Dette svarer til en stigning på i alt 9 personer. Sammenlignet med prognosen for hele kommunen vil man i Brøndbyvester se en højere stigning blandt småbørnene end der ses i hele kommunen, mens stigningen blandt skolebørnene også er højere her end for hele kommunen. Stigningen i antallet af erhvervsaktive i Brøndbyvester er også større end for hele kommunen. Stigningen i antallet af såvel ældre på år og +80 år viser en mindre stigning, hvilket indikerer niveauet for kommunens som helhed Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndbyøster Tabel 11 nedenfor viser den aldersfordelte befolkningsfremskrivning for Brøndbyøster for årene 2018, 2019 og Som det fremgår af tabellen, forventes det samlede befolkningstal i Brøndbyøster at stige fra med 3,1 pct. eller 364 personer. Tabel 11. Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndbyøster Historik Prognose Ændring fra Antal % 0-5 år , år , år , år , år ,62 I alt ,10 Kilde: DemoGrafix, egne beregninger SIDE 23

24 Fordelt mellem aldersgrupperne kan Brøndbyøster forvente et stigende antal 0-5-årige på 42 personer, svarende til 5,3 pct., og ligeledes et stigende antal 6-16-årige, hvor der vil være 84 personer flere i 2017 end i 2021, hvilket svarer til 6,9 pct. Gruppen af erhvervsaktive mellem år forventes ligeledes at stige, med 3,8 pct. eller 276 personer. Gruppen af årige forventes at falde med et mindre fald på -1,2 pct., mens der forventes et fald på -2,6 pct.for gruppen af +80-årige. Sammenlignet med udviklingen for hele kommunen er stigningen i børnetallet på 5,3 pct. for småbørn på omtrent samme niveau som kommunen som helhed. Stigningen på 6,9 pct. for skolebørn ligger på niveau med Brøndbyøster men markant over udviklingen i Brøndby Strand. Udviklingen blandt de erhvervsaktive i Brøndbyøster er lavere end udviklingen i Brøndbyvester men højere end Brøndby Strand. Udviklingen i antallet af ældre på år samt faldet i antallet af +80-årige står i kontrast til kommunen som helhed, hvor der forventes stigninger i disse aldersgrupper. I forhold til Brøndbyøster er forskellene særligt markante for de ældre aldersgrupper, mens det ligger mere på niveau med de øvrige aldersgrupper Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndby Strand Tabel 12 nedenfor viser den aldersfordelte befolkningsfremskrivning for Brøndby Strand for årene 2018, 2019 og Som det fremgår af tabellen, forventes det samlede befolkningstal i Brøndby Strand at udvikle sig stabilt fra 2017 til 2020, hvor der forventes en stigning på 2,2 pct., svarende til 317 personer. Tabel 12. Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndby Strand Historik Prognose Ændring fra Antal % 0-5 år , år , år , år , år ,86 I alt ,15 Kilde: DemoGrafix, egne beregninger Fordelt på aldersgrupperne kan Brøndby Strand forvente en stigning i antallet af småbørn på 7,4 pct. svarende til 86 personer, mens gruppen af skolebørn forventes at stige marginalt med 0,5 pct. svarende til 10 personer. Antallet af erhvervsaktive forventes at stige marginalt med 57 personer, svarende til 0,6 pct., mens der forventes stigninger i antallet af ældre på år på 5,1 pct., svarende til 78 flere personer. Antallet af de +80 forventes at udgøre 19,9 pct., svarende til at der i 2020 vil være 86 flere borgere på +80 år eller derover end pr. 1. januar Udviklingen blandt småbørnene (0-5 år) i Brøndby Strand ligner udviklingen for hele kommunen, mens den marginale stigning i antallet af skolebørn (6-16 år) står i kontrast til de relativt høje stigninger der er i de andre bydele i kommunen. Stigningen i antallet af erhvervsaktive (17-66 år) er også mindre end for kommunen som helhed, alt imens stigningen i såvel årige som +80-årige er markant større i Brøndby Strand end for de øvrige bydele og dermed samlet set hele kommunen. SIDE 24

25 5 Prognosemodellen I dette kapitel forklares prognosemodellen DemoGrafix, som prognosen er beregnet med. Demo- Grafix leveres af firmaet COWI. 5.1 Forklaring af modellens beregningsprincip/beregningsmetode Ændringer i folketallet er afhængige af en række demografiske komponenter, herunder balancen mellem fødsler og dødsfald ( fødselsoverskud ) samt balancen mellem tilflytninger og fraflytninger inkl. ind- og udvandringer ( flyttebalancen ). Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen : P t = P 0 + (F - D) + (T f F f ) hvor: - P 0 er antal personer i et delområde på et givent tidspunkt (t 0 ) - P t er antal personer i et delområde på senere tidspunkt (t) - F er antal fødsler i et del område i perioden (t t 0 ) - D er antal døde i et delområde i perioden (t t 0 ) - T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden - F f er antal fraflyttere til et delområde i perioden I DemoGrafix prognosemodellen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Antal tilflyttere (T f ) består dels af antal tilflyttere (T f,bevar ) til den eksisterende boligmasse og dels af antal tilflyttere (T f,ny ) til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal flytninger (F f ) i antal fraflyttere (F f,bevar ) fra den bevarede boligmasse samt antal fraflyttere (F f,ned ) fra nedlagte boliger. 5.2 Forudsætninger Input til beregningen af befolkningsbalanceligningen kommer fra en række forudsætninger og datagrundlag, som kort beskrevet i afsnit 2.6. I afsnit 5.2 beskrives en række af forudsætningerne og de data, som ligger til grund for prognoseberegningen mere dybdegående Vægtninger For at opfange såvel øjeblikkelige tendenser som den længerevarende normale situation, er der på baggrund af en vurdering af historiske data mv. foretaget en vægtning af de historiske år i beregningen af prognoseårene. Af tabel 13 nedenfor fremgår vægtningen af de historiske år i beregningen af prognoseårene for de tre væsentlige parametre flytninger, fødsler og dødsfald. SIDE 25

26 Som det fremgår af tabellen beregnes flytteparametrene for udviklingen i 2017 på baggrund af årene I prognoseårene laver modellen en udjævning, mens prognoseårene beregnes på baggrund af de historiske år Årsagen til denne vægtning er antagelsen om, at den øjeblikkelige tendens til fortætning vil fortsætte i løbet af 2017, udjævnes i , hvorefter normalsituationen med udtynding reetableres fra 2021 og frem. For så vidt angår fødsler beregnes disse i samtlige prognoseår på baggrund af de seneste historiske år Dette sker ud fra vurderingen af, at fertiliteten i disse år, set med historiske briller, i højere grad kan betragtes som normalsituation end den høje fertilitet i årene med økonomisk højkonjunktur. Denne vurdering er foretaget på baggrund af historiske data på landsplan. Hvad angår dødsfald beregnes disse for samtlige prognoseår på baggrund af de historiske år , der betragtes som relativt normale år. Tallene er korrigeret for den lokale levealder, ligesom der regnes med en stigende levealder over prognoseperioden svarende til DREAM-modellens metode. Tabel 9. Vægtning af historiske år for beregning af diverse parametre i prognoseårene Flytninger Udjævning Fødsler Dødsfald Kilde: DemoGrafix/COWI. Tabel 14 nedenfor viser en uddybende illustration af vægtningen af de historiske år i beregningen af flytteparametre for prognoseårene Tabel 10. Uddybet illustration af vægtningen af historiske år for beregningen af flytteparametre i prognoseår. Flytninger Kilde: DemoGrafix/COWI Fertilitet og mortalitet Fertilitet og mortalitet spiller en afgørende rolle for prognoseberegningen. Nedenfor redegøres for forventningerne til fertilitet og mortalitet, med vægt på fertilitet, som har flest lokale udsving. Figur 8 nedenfor viser fertilitetsprofiler for for hele landet, Region Hovedstaden og Brøndby Kommune. Figuren viser antal fødsler pr kvinder i en given alder. SIDE 26

27 Figur 8. Fertilitetsprofiler for kvinder mellem år i Hele landet, Region Hovedstaden og Brøndby Kommune - antal fødsler pr kvinder år år år 18 år år år 21 år år år år år Kilde: Danmark Statistik, FODIE, FOLK1 og egne beregninger. Som det fremgår af figuren, kendetegnes Brøndby Kommunes kvinder ved, at de føder tidligere end kvinderne i hele landet og i Region Hovedstaden. Faktisk minder Brøndby Kommunes kvinders fertilitetsprofil mere om hele landet end om Region Hovedstaden. Årsagen til den knækkende kurve for Brøndby er, at Brøndby Kommune udgør en relativt lille population sammenlignet med landet og regionen. Figur 9 nedenfor viser de samlede fertilitetskvotienter for hele landet, Region Hovedstaden og Brøndby Kommune fra Som det fremgår af denne figur, har fertilitetsniveauet alle de nævnte steder været faldende fra medio 00 erne og frem. Dog med en lille stigning igen i 2014 og Brøndby Kommune har oplevet et fald på i samme størrelsesorden i fertilitetskvotienten sammenlignet med hele landet. I Brøndby faldt kvotienten med 41 fra , mens faldet i hele landet var på 62. Region Hovedstaden har i samme periode oplevet et marginalt fald i fertilitetskvotienten på 4, og ligger derfor under gennemsnittet på landsplan og under Brøndby Kommunes gennemsnit. Som det fremgår af den henholdvis røde og især den sorte lineære kurve i diagrammet, som udtrykker det historiske gennemsnit for alle årene for hhv. Brøndby og hele landet, så kan fertilitetsniveauerne i midt-/slut-00 erne betegnes som værende temmelig høje historisk set. Modsat er fertilitetsniveauet faldende i perioden efter og læner sig mere op ad udviklingen på landsplan og i Region Hovedstaden, hvilket er årsag til at der i prognosens beregningsgrundlag anvendes data fra 2013 til Data før 2006 er ikke tilgængeligt i for prognosens beregningsgrundlag. For Brøndby er udsvingene ret markante, grundet den lille population. 26 år år år 29 år år år år år 34 år år år 37 år år år år år Hele landet Region Hovedstaden Brøndby 42 år år år år år 47 år år år SIDE 27

28 Figur 9. Samlede fertilitetskvotienter for Hele landet, Region Hovedstaden og Brøndby Kommune fra Hele landet Brøndby Kommune Brøndby Kommune, gennemsnit for alle årene Region Hovedstaden Hele landet, gennemsnit for alle år Kilde: Danmarks Statistik, FOD407 og egne beregninger. Figur 10 nedenfor viser den historiske balance mellem fødsler og dødsfald (kaldet fødselsoverskuddet) for sammenlignet med prognosens fremskrivning til Som det fremgår af figuren, er balancen tippet i 2013, således at der efter en periode med fødselsunderskud fra 2009 til og med 2012, nu igen er tale om en positiv balance - et fødselsoverskud. Det forventes, at denne positive balance fortsætter på et stabilt lavt niveau over 0 i prognoseårene dog med en faldende tendens i slutperioden. Figur 10. Fødte og døde samt fødselsoverskud - historik fra og prognose for Fødte 200 Døde Overskud Kilde: DemoGrafix og egne beregninger. SIDE 28

29 5.2.3 Tilflytningsprofiler Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på delområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen af befolkningstallet. Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte hustandsstørrelse angiver, hvor mange personer der kan forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. Tabel 15 herunder viser antallet af tilflyttere til forskellige boligtyper. Tabel 11. Antal tilflyttere til forskellige boligtyper. Boligtype Parcel 3,11 Række 2,35 Etage 2,27 Kollegium 1,08 Ældreboliger 1,00 Kilde: Demografix/COWI. Antal tilflyttere pr. bolig Figur 11 nedenfor viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger, defineret som aldersfordelingen blandt tilflyttere til 100 nye boliger pr. boligtype. Figur 11. Tilflytningsprofiler for forskellige boligtyper aldersfordeling blandt tilflyttere til 100 nye boliger pr. boligtype Parcel Række Etage Kollegium Ældreboliger Kilde: DemoGrafix/COWI. Som det fremgår af figuren, kendetegnes parcelhuse ved, at nyindflytterne typisk er voksne i mellem ca år samt småbørn. Rækkehuse og etage kendetegnes ved lidt flere nyindflyttere i 20 erne og lidt færre børn, samt generelt en mere jævn profil. Der nytilflytter også lidt flere ældre i særligt rækkehusbyggeri. Ældreboliger kendetegnes i sagens natur ved, at nytilflytterne er ældre fra midt-60 erne og opefter, mens der ingen yngre flytter til. SIDE 29

30 5.2.4 Udtynding (tidl. forblivelsesrater) Udtynding eller fortætning i den eksisterende boligmasse (også udtrykt som forblivelsesrater) spiller en afgørende rolle for prognoseberegningen. Normal kutyme inden for demografi/befolkningsfremskrivning er, at der forventes en udtynding i den eksisterende boligmasse. Dette har i nyere historie været det typiske fænomen, og udtrykker, at levestandarden i de vestlige samfund har været stigende i mange år, hvilket demografisk kommer til udtryk som et stigende boligforbrug pr. borger (antal kvadratmeter pr. beboer). Observationer viser således også, at der igennem mange år har været tale om et generelt fald i den gennemsnitlige husstandsstørrelse. Dette kan have flere årsager, heriblandt: - Generel tendens til at flere unge bor alene og i længere tid (flere singler/enlige) - Generel tendens til stigende antal skilsmisser (flere singler/enlige) - Saneringsprogrammer og lignende, der eventuelt har medført et stigende antal sammenlægninger af mindre lejligheder til større, og/eller nedrivning af små gamle lejligheder og opførelse af nye større lejligheder - Virkningen af den skæve aldersfordeling med overvægt af ældre, som i stigende grad bor alene, fordi ægtefællen enten er død eller flyttet på plejehjem, mens den tilbageværende ældre borger endda også ofte formår at blive boende i egen bolig i stadigt flere år (flere singler/enlige enker/enkemænd) Alt sammen er det muliggjort af en stigende velstand i samfundet, således at folk ikke er blevet tvunget til at fortætte sig i den eksisterende boligmasse på grund af f.eks. økonomisk afhængighed eller andre bånd. Dels er der løbende blevet opført nyt boligbyggeri, og dels har borgerne (herunder ikke mindst kvinder og unge) fået økonomisk mulighed for at bo alene. Angiveligt har stigningen i boligkvadratmeter været større end befolkningsvæksten. Tabel 16 nedenfor viser den historiske udtynding i den eksisterende boligmasse. Tabel 12. Historiske udtyndings-/forblivelsesrater for Historik Befolkningsudvikling Tilflytninger til nye boliger Udtynding i eksisterende boligmasse, absolut Udtynding i eksisterende boligmasse, procent -1,2% -0,3% -0,4% -0,1% 0,4% 0,2% 0,1% 1,1% 1,3% 0,7% 0,7% Forblivelsesrate 0,9869 0,9967 0,9959 0,9991 1,0044 1,0023 1,0012 1,0106 1,0129 1,0072 1,0069 Kilde: DemoGrafix og egne beregninger. Som det fremgår af tabellen, har Brøndby Kommune i de senere år i lighed med en række hovedstads- og storbykommuner i øvrigt oplevet en unormal fortætning i den eksisterende boligmasse i de seneste fem år fra I årene forinden var billedet udtynding, og det gælder i øvrigt også årene før SIDE 30

31 Årsagen til, at udtynding er vendt til fortætning i den eksisterende boligmasse, skal formentlig findes i den økonomiske krise, uden at det dog er muligt at opstille nogle egentlige statistiske kausalitetssammenhænge. Det forekommer dog at være en sandsynlig hypotese/formodning, at krisen på ejerboligmarkedet sammen med en opstramning af bankernes kreditvurdering og en generelt mindre risikovillighed hos forbrugerne medfører, at folk bliver boende i nuværende bolig, til trods for f.eks. familieforøgelse, jobskifte eller lignende større ændringer i tilværelsen. Ligeledes kan krisen måske give anledning til, at man af økonomiske årsager ikke lader sig separere/indgå skilsmisse så hurtigt som ellers. Endvidere kunne det tænkes, at lejeboligmarkedet, med dets stabile økonomi og lave risiko for tab i en ellers usikker tid er blevet mere populært som sikker base i en årrække. Tabel 13. nedenfor viser prognosens fremskrivning af udtynding/fortætning. Prognose Befolkningsudvikling Tilflytninger til nye boliger Udtynding i eksisterende boligmasse, absolut Udtynding i eksisterende boligmasse, procent 0,7% 0,0% 1,2% 1,2% 0,6% 0,5% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% -0,6% Forblivelsesrate 1,0040 1,0006 0,9975 0,9946 0,9947 0,9947 0,9949 0,9948 0,9948 0,9948 0,9948 Tabel 13. Fremskrevne udtyndings-/forblivelsesrater for Kilde: DemoGrafix og egne beregninger. Som det fremgår af tabellen, forventes fortætningen at vare ved i 2017 og svagt i 2018, mens udtyndingstendensen, der stadigvæk betragtes som normalsituationen, igen sætter ind fra 2019 og frem. Figur 12 nedenfor giver en grafisk illustration af det historiske forløb for forblivelsesrater sammenholdt med prognosens forventning for fremtiden. Figur 12. Historik og fremskrivning for forblivelsesrater. 1,0100 1,0050 1,0000 0,9950 0,9900 0,9850 0, Kilde: DemoGrafix og egne beregninger. SIDE 31

32 5.2.5 Til- og fraflytning Til- og fraflytninger er indirekte konsekvenser af borgernes livscyklus og behov og i statistisk sammenhæng styres de af udtyndingen (fordelt på aldersgrupper), antallet og typen af nyopførte boliger samt tilflytningsprofilen (fordelt på aldersgrupper) til de nye boliger efter type. Figur 13. Til- og fraflytninger , samt flyttebalance Tilflyttede Fraflyttede 1000 Flyttebalance Kilde: DemoGrafix og egne beregninger Figur 13 nedenfor viser den historiske aldersinddelte flyttebalance for Brøndby Kommune, beregnet som gennemsnit for Som det fremgår af figuren, er flytteaktiviteten (mellem kommunegrænser, men formentligt også internt i kommunen) højest i de unge år fra slutningen af teenageårene og frem til den klinger af hen imod 50 erne. Brøndby Kommune taber flest borgere i de unge år mellem år, mens tendensen er positiv fra ca. start-20 erne til ca. slut-40 erne. Tendens til fraflytning blandt de unge er aftaget i de senere år, særligt i 2014, hvilket dog ikke fremgår direkte af figuren nedenfor. Det er også værd at bemærke den markante positive balance blandt særligt 0- og 1-årige, som formentlig hænger sammen med de positive balancer for kvinder i den fødedygtige alder. SIDE 32

33 Figur 14a. Til- og fraflytninger efter alder, gennemsnit for samt flyttebalance (netto) år 96 år 93 år 90 år 87 år 84 år 81 år 78 år 75 år 72 år 69 år 66 år 63 år 60 år 57 år 54 år 51 år 48 år 45 år 42 år 39 år 36 år 33 år 30 år 27 år 24 år 21 år 18 år 15 år 12 år 9 år 6 år 3 år 0 år Kilde: Danmarks Statistik, BEV107 og DemoGrafix. Figur 14 nedenfor viser den historiske flyttebalance fra samt prognosens fremskrivning af flyttebalancen til Som det fremgår af figuren, har flyttebalancen være positiv i de senere år. Det er forventningen, at den positive tendens fortsætter i prognosens første periode, mens der ventes en svagt negativ balance i prognosens sidste periode dog tæt på neutral. Figur 15. Til- og fraflyttere samt flyttebalance - historik fra og fremskrivning for Tilflytninger, ind- og udland Fraflytninger, ind- og udland Netto, flyttebalance Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Kilde: DemoGrafix. SIDE 33

34 Tabel 15 nedenfor viser de 20 kommuner, hvor fra og til Brøndby har oplevet den største flytteaktivitet i Tabel 15. Flytteaktivitet fordelt på kommuner, (top 20) Nr Kommune Tilflyttere Fraflyttere Flyttebalance 1 København Glostrup Hvidovre Vallensbæk Rødovre Høje-Taastrup Greve Ishøj Frederiksberg Gladsaxe Albertslund Roskilde Slagelse Ballerup Holbæk Faxe Køge Frederikssund Furesø Gentofte Kilde: Danmarks Statistik, FLY66 Tabel 16 nedenfor viser de 20 kommuner hvor fra og til Brøndby har henholdsvis afgivet og aftaget flest borgere i Tabel 16. Tilflyttere og fraflyttere samt flyttebalance for Nr Kommune Tilflyttere Fraflyttere Flyttebalance 1 København Hvidovre Albertslund Høje-Taastrup Gladsaxe Køge Glostrup Gentofte Holbæk Ishøj Rødovre Slagelse SIDE 34

35 13 Vallensbæk Frederikssund Frederiksberg Roskilde Furesø Faxe Ballerup Greve Kilde: Danmarks Statistik, FLY66 Figur 15 nedenfor viser flyttebalancerne for alle aldre for mellem Brøndby Kommune og resten af landet. SIDE 35

36 Det fremgår af figur 16, at Brøndby Kommune typisk vinder borgere fra København og en række kommuner tættere på København. Figur 16. Andel af tilflyttere til Brøndby Kommune der flytter fra 10 udvalgte kommuner i (kilde Demografix) SIDE 36

37 Figur 17 nedenfor viser den procentvise udvikling i indbyggertallet i løbet af 2016 for Brøndby og de omkringliggende kommuner. De 0,8 % svarer til 274 nye borgere, som det også fremgår af tabel 2 side 12. Figur 17. Udvikling i indbyggertallet i Kilde: DemoGrafix. SIDE 37

38 Tabel 20 nedenfor viser det forventede boligbyggeri i Brøndby Kommune fra fordelt i henhold til basisområder, bydele og projektnavne. Som det fremgår af figuren, forventes et beskedent boligbyggeri i 2017 og 2018, mens det forventes, at de to større projekter Kirkebjerg i Brøndbyvester, Brøndby Strand Centrum og Ungdomsboliger i Brøndbyøster startes op i 2019 og frem. Disse projekter har afgørende betydning for prognosens forløb både samlet for kommunen under et og for forholdet mellem bydelene. Særligt skal byudviklingsprojektet i Kirkebjerg nævnes fordi der her er lagt et forventet boligbyggeri på boliger ind i prognosen. Til sammenligning med boligbyggeprogrammet fra sidste år så er det en forøgelse på boliger. Boligbyggeprogrammet leveres af Teknisk Forvaltning, Plan. Tabel 17. Brøndby Kommunes boligbyggeprogram for Boligtype Basisområ denr. Basisområdenavn Navn Bydel Parcel Hyrdedammen Gnisten BØ Brøndbyøstervej Parcel v/brøndbyskoven Brøndbyøstervej 150 BØ 6 6 Brøndbyøster Række landsby Brøndbyøstervej 78 BØ Række Baunedammen række Espedammen BØ Række Tornehøj Gildhøjgård BV 8 8 Strandskolevej Brøndbyvester Række række Strandvej BS 7 7 Strandskolevej Række udbygning Lagesminde, rækkehuse BS Etage Kirkebjerg nord Kirkebjerg BV Etage pojekt med Glostrup heraf en tredjdel i Brøndby, i alt 50 boliger) BV Brøndby Strand Brøndby Strand Etage Centrum Centrum Brøndbyøster BS Ungdomsbolig Boulevard Brøndbyøster Etage Boulevard I alt Kilde: Brøndby Kommune, Teknisk Forvaltning og DemoGrafix. Figur 18 nedenfor viser det forventede boligbyggeri i Brøndby Kommune i fordelt efter boligtype I alt SIDE 38

39 Figur 16. Brøndby Kommunes boligprogram for , totaler for boligtyper. Kilde: Brøndby Kommune, Teknisk Forvaltning og DemoGrafix Antal boliger Ungdom Ældre Etage Række Parcel SIDE 39

40 Tabel 18 nedenfor viser en opgørelse over det historiske boligbyggeri i Brøndby Kommune og regionen. Det fremgår bl.a. af figuren, at Brøndby Kommunes boligbyggeri har været relativt beskedent sammenlignet med de andre kommuner. Dog ligger kommunen på niveau med flere af de omkringliggende kommuner hvis der ses på årene 2012 til Der forventes et markant højere boligbyggeri i de kommende år, hovedsagligt grundet byudviklingsprojektet i Kirkebjerg. Tabel 18, historisk boligbyggeri gsn København Landsdel Københavns omegn Gladsaxe Frederiksberg Ballerup Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Vallensbæk Gentofte Herlev Hvidovre Glostrup Ishøj Rødovre Albertslund Brøndby kilde, Danmarks Statistik, Fuldført byggeri (ikke korrigeret for forsinkelser) efter enhed, område og tid. SIDE 40

41 6 Præcision Brøndby Kommune har, som tidligere nævnt, siden 2013 anvendt prognosemodellen DemoGrafix som er udarbejdet af COWI. Nedstående tabel viser afvigelserne fra prognosens forudsigelser på befolkningstallet i forhold til de faktiske tal. Som figuren illustrerer, er prognosens forudsigelser tættest på i 2016, hvor der samlet set var en forskel på 10 personer mellem det faktiske folketal og det prognosticerede. Figur 19, befolkningstal Folketal, prog. Folketal, faktisk På andre parametre ser resultaterne mellem det faktiske resultat og prognosemodellen således ud: Tabel 19, sammenligning af udvalgte parametre. Faktisk 2014 Prognose 2014 Faktisk 2015 Prognose 2015 Faktisk 2016 Prognose 2016 Difference Faktisk Prognose 2016 i % Mænd ,37 Kvinder ,42 Fødte ,51 Flyttebalance ,38 Folketal ,03 Overordnet set er udsvingene mellem prognose og de faktiske tal på et rimeligt niveau. Historikken har også vist at prognosen ikke overraskende typisk er mest præcis på kort sigt, mens præcisionen typisk svækkes en anelse på længere sigt. Endvidere synes det at være tydeligt, at prognoserne har haft svært ved at forudsige den stigning i befolkningstallet, som er indtruffet i de seneste år. Dog har det både for 2015 og 2016 forholdt sig modsat da prognosen havde et forventet folketal på personer, mens den faktiske udvikling viste et reelt folketal ultimo 2016 på personer, altså 10 personer højere! Tabellen nedenfor viser hvordan udsvingene har været i de anvendte aldersgrupper. Usikkerheden er også betinget af årgangenes størrelse og bevægelserne heri. Sker der en forøgelse i årgangene, SIDE 41

42 øges sikkerheden tilsvarende. Typisk er usikkerheden størst på de meget små årgange og de ældste årgange. Denne tendens ser ud til at være i tråd med udviklingen i Brøndby Kommune. Tabel 20, Udsving i prognosticeringen af aldersgrupperne Aldersgrupper Faktisk Prognose Forskel 0-5 årige årige årige årige årige årige årige Grafisk illustreret: Forskel årige 6-17 årige årige årige årige årige årige SIDE 42

43 Bilag A Parameterområder og distrikter Tabel 13. Sammensætning af distrikter kommunen og bydele. NR.1 DISTRIKT BASISOMRÅDER 1 Hele kommunen Brøndby Strand Brøndbyvester Brøndbyøster Kilde: DemoGrafix. SIDE 43

44 Figur 17. Basisområder - Brøndbyvester. Kilde: DemoGrafix. SIDE 44

45 Figur 18. Basisområder - Brøndbyøster. Kilde: DemoGrafix. SIDE 45

46 Figur 19. Basisområder - Brøndby Strand. Kilde: DemoGrafix. SIDE 46

47 Figur 20. Sammensætningen af distrikter - bydele. Kilde: DemoGrafix. SIDE 47

48 Tabel 14. Sammensætning af distrikter - særområder. NR. DISTRIKT BASISOMRÅDER 500 Parkerne Boliger nord for Parkerne Kvarterløftsområdet Kilde: DemoGrafix. Figur 21. Sammensætningen af distrikter særområder - Parkerne. Kilde: DemoGrafix. SIDE 48

49 Figur 22. Sammensætningen af distrikter særområder - Boliger nord for Parkerne. Kilde: DemoGrafix. SIDE 49

50 Figur 23. Sammensætningen af distrikter særområder - Kvarterløft. Kilde: DemoGrafix. SIDE 50

51 Tabel 15. Sammensætning af distrikter - sogne. NR. DISTRIKT BASISOMRÅDER 221 Brøndbyvester sogn Brøndbyøster sogn Brøndby Strand sogn Nygårds sogn Kilde: DemoGrafix SIDE 51

52 Figur 24. Sammensætningen af distrikter sogne. Kilde: DemoGrafix. SIDE 52

CENTRALFORVALTNINGEN PARK ALLÉ BRØNDBY TELEFON MAIL WEB

CENTRALFORVALTNINGEN PARK ALLÉ BRØNDBY TELEFON MAIL WEB CENTRALFORVALTNINGEN PARK ALLÉ 160 2605 BRØNDBY TELEFON 43 28 28 28 MAIL OKONOMI@BRONDBY.DK WEB WWW.BRONDBY.DK REDAKTION ØKONOMIAFDELINGEN TRYK BRØNDBY KOMMUNES TRYKKERI SIDE 1 1 RESUME... 4 1.1 OVERORDNET

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2018-2028 CENTRALFORVALTNINGEN PARK ALLÉ 160 2605 BRØNDBY TELEFON 43 28 28 28 MAIL OKONOMI@BRONDBY.DK WEB WWW.BRONDBY.DK REDAKTION ØKONOMIAFDELINGEN SIDE 1 1 RESUME... 4 1.1 OVERORDNET

Læs mere

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 5.1 Boligbyggeri 11 5.2 Flytninger 14 5.3 Fødsler og dødsfald

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger... 15 Resultattabeller...

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

Befolkningsprognose 2019

Befolkningsprognose 2019 Befolkningsprognose 2019 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger til antallet

Læs mere

Befolkningsprognose 2018

Befolkningsprognose 2018 Befolkningsprognose 2018 NOTAT 28. februar 2018 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015-2028 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 4 2 Indledning 6 3 Overordnede forudsætninger 7 4 Beregningsmetode 13 5 Befolkningsprognosens resultater 14 Boligbyggeri

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE MED BOLIGBYGGEPROGRAM

BEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE MED BOLIGBYGGEPROGRAM BEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE 2018-2030 MED BOLIGBYGGEPROGRAM Befolkningsprognosen 2018-2030 er udarbejdet af COWI for Køge Kommune, marts 2018. Forsidebillede: Boligudstykning ved Møllebankerne, Borup

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2015-2026 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 Boligbyggeri

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE Randers Kommune BEFOLKNINGSPROGNOSE 2012-2024 Samlet folketal pr. 1/1 (prognose fra 2012) 106.000 104.000 102.000 100.000 98.000 96.000 94.000 92.000 90.000 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Læs mere

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune Befolkningsprognose for Holstebro Kommune 2016 2027 Befolkningsprognosen 2016 2027 er udarbejdet af Holstebro Kommune, ved hjælp af Befolkningsprognose programmet Demografix og i samarbejde med COWI, april

Læs mere

BILAG 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE SLAGELSE KOMMUNE

BILAG 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE SLAGELSE KOMMUNE BILAG 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE SLAGELSE KOMMUNE 2019-2032 INDHOLD PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 2 BAGGRUND 6 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 2017 16 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING 18 DELOMRÅDERNES UDVIKLING 24

Læs mere

IKAST-BRANDE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE

IKAST-BRANDE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE IKAST-BRANDE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2018-2034 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2 INDHOLD PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 1 KONTAKTOPLYSNINGER 5 BAGGRUND 6 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 2017 16 OPFØLGNING PÅ SIDSTE

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2019-2031 Befolkningsprognose 2018-2031 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål med befolkningsprognosen:... 3 Overordnede forudsætninger for befolkningsprognosen... 3 Status i forhold

Læs mere

Emne: Befolkningsprognose bilag 1

Emne: Befolkningsprognose bilag 1 Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE IKAST-BRANDE KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE IKAST-BRANDE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE IKAST-BRANDE KOMMUNE 2014-2030 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 Boligbyggeri

Læs mere

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune Befolkningsprognose for Holstebro Kommune 2019 2030 Indhold PROGNOSENS HOVEDRESULTATER... 3 INDLEDNING OG HOVEDFORUDSÆTNINGER... 7 OMRÅDEINDDELING... 9 BEFOLKNINGSUDVIKLING... 12 TIL- OG FRAFLYTNINGER...

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE 2013-2020 INDHOLD Prognosens hovedresultater 1 Indledning 3 Overordnede forudsætninger 4 Beregningsmetode 9 Befolkningsprognosens resultater 10 Boligbyggeri 12 Flytninger

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE EXCL.FLYGTNINGE

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE EXCL.FLYGTNINGE BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2015-2027 EXCL.FLYGTNINGE INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater

Læs mere

Befolkningen bliver ældre og ældre

Befolkningen bliver ældre og ældre Befolkningen bliver ældre og ældre Befolkningen bliver ældre og ældre - men bydelene er forskellige I de sidste 10-20 år har den offentlige debat været præget af historier om det stigende antal ældre borgere

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 216-228 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 1 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri

Læs mere

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Notat til Byrådets møde den 25. marts 2015 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Udarbejdet marts 2015 1 I. Indledning Egedal kommune udarbejder hvert år en ny befolkningsprognose.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE. Ikast-Brande Kommune

BEFOLKNINGSPROGNOSE. Ikast-Brande Kommune BEFOLKNINGSPROGNOSE Ikast-Brande Kommune 2012-2029 Februar 2012 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 5 Områdeinddeling... 7 Befolkningsprognosens resultater... 9 Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

BILAG 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE SLAGELSE KOMMUNE

BILAG 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE SLAGELSE KOMMUNE BILAG 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE SLAGELSE KOMMUNE 2018-2031 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2 INDHOLD PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 2 BAGGRUND 7 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 2016 17 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING 19 DELOMRÅDERNES

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE 2014-2021 INDHOLD Prognosens hovedresultater 1 Indledning 3 Overordnede forudsætninger 4 Beregningsmetode 9 Befolkningsprognosens resultater 10 Boligbyggeri 12 Flytninger

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE THISTED KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE THISTED KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE THISTED KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 1 INDHOLD KONTAKTOPLYSNINGER 1 PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 2 BAGGRUND 6 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 2016 17 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING 19 DELOMRÅDERNES

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolknings 2014 Prognose Egedal kommune udarbejder hvert år en befolknings som er en fremskrivning af Kommunens befolkningstal frem til 2026. Befolkningsn bruges primært som grundlag for budgetarbejdet

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. APRIL 2019 vordingborg.dk

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. APRIL 2019 vordingborg.dk BEFOLKNINGSPROGNOSE 2019-2032 FOR VORDINGBORG KOMMUNE APRIL 2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Befolkningsprognose 2019-2032 for Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE HADERSLEV KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE HADERSLEV KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE HADERSLEV KOMMUNE 2013-2021 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 Boligbyggeri

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE MED BOLIGBYGGEPROGRAM

BEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE MED BOLIGBYGGEPROGRAM BEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE 2019 2031 MED BOLIGBYGGEPROGRAM Befolkningsprognosen 2019-2031 er udarbejdet af COWI for Køge Kommune, marts 2019. Forsidebillede: Forårsdag på legepladsen ved Bregnevej

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

Befolkningsprognose Haderslev Kommune

Befolkningsprognose Haderslev Kommune Befolkningsprognose Haderslev Kommune 2011-2023 August 2011 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune Befolkningsprognose for 2012 2023 Befolkningsprognosen 2012 2023 er udarbejdet af, Strategi & Analyse, ved hjælp af Befolkningsprognose programmet Demografix og i samarbejde med COWI, marts 2011. Kontaktperson:

Læs mere

Bilag 1. Forudsætninger

Bilag 1. Forudsætninger 4. Bilagsdel 50 Bilag 1 Forudsætninger 51 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE 2014-2024 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 2 3 Overordnede forudsætninger 3 4 Beregningsmetode 8 5 Befolkningsprognosens resultater 9 Sammenligning

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2032 Budgetkontoret, april Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Hvordan gik det i i Randers Kommune?...3 3. Prognose

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune Befolkningsprognose for Holstebro Kommune 2017 2028 Befolkningsprognosen 2017 2028 er udarbejdet af Holstebro Kommune, ved hjælp af Befolkningsprognose programmet Demografix og i samarbejde med COWI, marts

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2019-2031 RINGSTED KOMMUNE INDHOLD KONTAKTOPLYSNINGER 1 PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 2 BAGGRUND 6 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 2017 15 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING 17 DELOMRÅDERNES

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE TØNDER KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE TØNDER KOMMUNE +++++++++++++++++ BEFOLKNINGSPROGNOSE TØNDER KOMMUNE 2019-2032 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Befolkningsprognose 2018 afvigelser 4 4 Overordnede forudsætninger 5 5 Beregningsmetode

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2 INDHOLD KONTAKTOPLYSNINGER 1 PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 2 BAGGRUND 7 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 2016 18 EVALUERING AF SIDSTE ÅRS PROGNOSE 20

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE. Horsens Kommune

BEFOLKNINGSPROGNOSE. Horsens Kommune BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2010-2020 April 2010 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE TØNDER KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE TØNDER KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE TØNDER KOMMUNE 2018-2032 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Befolkningsprognose 2017 afvigelser 4 4 Overordnede forudsætninger 5 5 Beregningsmetode 10 6 Befolkningsprognosens

Læs mere

Bilag 1. Forudsætninger

Bilag 1. Forudsætninger 4. Bilagsdel 50 Bilag 1 Forudsætninger 51 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model.

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 218-23 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 217... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE MED BOLIGBYGGEPROGRAM

BEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE MED BOLIGBYGGEPROGRAM BEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE 2017-2028 MED BOLIGBYGGEPROGRAM BEFOLKNINGSPROGNOSE 2 INDHOLD PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 1 BAGGRUND 6 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 2016 17 OPFØLGNING PÅ SIDSTE ÅRS PROGNOSE

Læs mere

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen. Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere

Læs mere

4. Dragørs befolknings og elevprognose

4. Dragørs befolknings og elevprognose 4. Dragørs befolknings og elevprognose 2016-2031 Befolknings og elevprognosen blev godkendt til brug for årets budgetlægning på ØU s møde d. 17 marts 2016. Til brug for den fremtidige planlægning for blandt

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE 2015-2022 INDHOLD Prognosens hovedresultater 1 Indledning 3 Overordnede forudsætninger 4 Beregningsmetode 9 Befolkningsprognosens resultater 10 Boligbyggeri 12 Flytninger

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE - DRAGØR KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE - DRAGØR KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE - DRAGØR KOMMUNE 2019-2029 Til godkendelse på Økonomiudvalgets møde den 11. april 2019 INDHOLD 1 Indledning s. 1 2 2019-prognosens hovedresultat s. 2 3 Befolkningsudviklingen i 2018

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE THISTED KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE THISTED KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE THISTED KOMMUNE 2019-2034 BEFOLKNINGSPROGNOSE 1 INDHOLD KONTAKTOPLYSNINGER 1 PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 2 BAGGRUND 6 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 2018 17 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE 2013-2021 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 2 3 Overordnede forudsætninger 3 4 Beregningsmetode 8 5 Befolkningsprognosens resultater 9 Boligbyggeri

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE VARDE KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE VARDE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE VARDE KOMMUNE 2016-2028 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 4 2 Indledning 6 3 Overordnede forudsætninger 7 4 Beregningsmetode 12 5 Befolkningsprognosens resultater 13 Boligbyggeri

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Befolkningsprognose 2018

Befolkningsprognose 2018 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Ulrik Lejre Larsen Center for Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE 2016-2029 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 4 2 Indledning 6 3 Overordnede forudsætninger 7 4 Beregningsmetode 12 5 Befolkningsprognosens resultater 13 Sammenligning

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE - DRAGØR KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE - DRAGØR KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE - DRAGØR KOMMUNE 2018-2028 Til godkendelse på Økonomiudvalgets møde den 19. april 2018 Dragør Kommune - Befolkningsprognose 2018 INDHOLD 1 Indledning s. 1 2 2018-prognosens hovedresultat

Læs mere

Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang

Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang - men økonomisk tilbagegang giver befolkningsmæssig fremgang - tendens eller tilfældighed? Brøndby

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE VARDE KOMMUNE,

BEFOLKNINGSPROGNOSE VARDE KOMMUNE, BEFOLKNINGSPROGNOSE VARDE KOMMUNE, 2018-2030 BEFOLKNINGSPROGNOSE 1 INDHOLD KONTAKTOPLYSNINGER 2 PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 3 BAGGRUND 5 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 2017 19 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING

Læs mere

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans Befolkningsprognose pr. 1. januar 2019 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2019. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 14. februar 2019 Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2019-2031 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune pr. 1. januar 2019 er der udarbejdet en prognose for udviklingen

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Bilag 1. Forudsætninger

Bilag 1. Forudsætninger 4. Bilagsdel 42 Bilag 1 Forudsætninger 43 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026

BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026 BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 2 3 Overordnede forudsætninger 3 4 Beregningsmetode 8 5 Befolkningsprognosens resultater 9 Boligbyggeri

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé Notat Befolkningsudvikling 2015-2016 Økonomi og Løn 20-04-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til primo 2016. Gennemgangen viser, at befolkningstallet

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE. Haderslev Kommune

BEFOLKNINGSPROGNOSE. Haderslev Kommune BEFOLKNINGSPROGNOSE Haderslev Kommune 2017-2027 BEFOLKNINGSPROGNOSE HADERSLEV KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 1 INDHOLD PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 2 BAGGRUND 7 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 2016 18 EVALUERING

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE 2015-2028 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 Sammenligning

Læs mere

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune 2011-23 Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen

Læs mere

BILAG 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE SLAGELSE KOMMUNE

BILAG 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE SLAGELSE KOMMUNE BILAG 1. SLAGELSE KOMMUNE 2020-2033 INDHOLD PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 2 BAGGRUND 6 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 2018 16 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING 18 DELOMRÅDERNES UDVIKLING 25 BEREGNINGSMETODE 47

Læs mere

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans Befolkningsprognose pr. 1. januar 2018 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2018. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE 2016-2023 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 10 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. APRIL 2018 vordingborg.dk

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. APRIL 2018 vordingborg.dk BEFOLKNINGSPROGNOSE 2018-2031 FOR VORDINGBORG KOMMUNE APRIL 2018 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Befolkningsprognose 2018-2031 for Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE GULDBORGSUND KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE GULDBORGSUND KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE GULDBORGSUND KOMMUNE 2016-2029 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 8 5 Befolkningsprognosens resultater 9 Boligbyggeri

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2016-2029 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 4 2 Indledning 6 3 Overordnede forudsætninger 7 4 Beregningsmetode 13 5 Befolkningsprognosens resultater 14 Boligbyggeri

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE UDKAST BEFOLKNINGSPROGNOSE 2016-2027 Befolkningspyramide 2016 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2027 set i forhold til 2016? 95-99 årige 157 37 90-94 årige 468 184 85-89 årige

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE MED BOLIGBYGGEPROGRAM

BEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE MED BOLIGBYGGEPROGRAM BEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE 2016-2028 MED BOLIGBYGGEPROGRAM INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Opfølgning på 2015-prognosen 4 4 Befolkningsprognosens resultater 6 Boligbyggeri

Læs mere

Befolkningsprognose for Egedal Kommune. for perioden 2016 til 2028

Befolkningsprognose for Egedal Kommune. for perioden 2016 til 2028 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2016 til 2028 Vedtaget marts 2016 1 I. Indledning Egedal kommune udarbejder hvert år en befolkningsprognose. Den er udarbejdet ved brug af analyseværktøjet

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE VARDE KOMMUNE,

BEFOLKNINGSPROGNOSE VARDE KOMMUNE, BEFOLKNINGSPROGNOSE VARDE KOMMUNE, 218-23 BEFOLKNINGSPROGNOSE 1 INDHOLD KONTAKTOPLYSNINGER 2 PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 3 BAGGRUND 5 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 217 19 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING

Læs mere

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013 Greve Kommune Center for Økonomi & It Indhold Indhold... 2 1. Baggrund... 3 2. Resume af befolkningsprognosen... 6 3. Boliger... 7 4. Befolkningsudvikling i Greve Kommune... 9 5. Befolkningsudvikling fordelt

Læs mere

1. Indledning Status på befolkningsudvikling i Lejre Kommune Udvikling fra 2016 til

1. Indledning Status på befolkningsudvikling i Lejre Kommune Udvikling fra 2016 til Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2 Status på befolkningsudvikling i Lejre Kommune... 3 Udvikling fra 2016 til 2017... 4 Status på sidste års befolkningsprognose... 5 2. Befolkningsprognose 2018-2029...

Læs mere

Befolkningsprognose 2018

Befolkningsprognose 2018 Befolkningsprognose 2018 Fredensborg Kommune udarbejder hvert år en befolkningsprognose på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE 2015-2022 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 8 5 Befolkningsprognosens resultater 9 Boligbyggeri

Læs mere

Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune April 2104 Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2104 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads Laursen fra

Læs mere