Befolkningsprognose

Transkript

1 Befolkningsprognose

2 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning 2 Resumé 3 Bolig- og befolkningsudviklingen Befolkningsudviklingen 6 Befolkningens aldersfordeling 9 Delområdernes udvikling 13 Befolkningsvæksten 2016 sammenlignet med andre kommuner 15 Sammenligning med sidste års prognose 16 Befolkningsprognosens forudsætninger 18 Områdeinddeling 20 Bilag til befolkningsprognose Boligprogram 22 Resultattabeller 22 Favrskov Kommune har udarbejdet befolkningsprognose for årene Prognosen er baseret på et konkret bearbejdet boligprogram, som afspejler den aktuelle planlægning for den fysiske udvikling. Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning. Prognosen skaber et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætningen i befolkningen. Prognosen har nøje sammenhæng med planlægning af byudviklingen og vurdering af kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også er grundlaget for kommunens budgetlægning på en lang række områder. Prognosen er udarbejdet ved hjælp af programmet DemoGrafix, der fremskriver befolkningstallet på baggrund af aktuelle befolkningsdata, forventede antal fødsler og dødsfald samt tilflyttere og fraflyttere. Antallet af nybyggede boliger indgår som nævnt ligeledes i beregningen af den fremtidige befolkningsudvikling. Befolkningsprognosen er udarbejdet af Sekretariatet for Job og Økonomi i samarbejde med Plan, Byg og Beredskab og med bistand fra COWI A/S. Sekretariatet for Job og Økonomi, maj

3 Resumé Denne befolkningsprognose er en fremskrivning af folketallet i Favrskov Kommune over perioden fra til Figur 1. Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Ifølge prognosen vil folketallet stige fra personer 1. januar 2017 til personer 1. januar Det er en stigning på personer, eller en samlet stigning på 17,3 % over de 20 år. Danmarks Statistik regner med en vækst for hele landet på godt 8 % i samme periode. Hovedtendensen i befolkningsprognosen er, at der forventes en relativ stabil vækst på omkring 0,8% årligt over hele prognoseperioden, med mindre variationer. Baggrunden for væksten er et stabilt boligbyggeri på ca. 250 boliger om året samt flere fødsler end dødsfald (fødselsoverskud). Der forventes vækst i alle aldersgrupper. Den største vækst forventes i aldersgruppen 0-2 år, samt i gruppen fra 60 år og opefter. Den laveste vækst forventes i gruppen med 6-16 årige. I løbet af prognoseperiodens 20 år vil der på tidspunkter være færre 6-16 årige og årige end der er i dag, men ved periodens udløb vil der være flere i alle aldersgrupper end ved prognosens udgangspunkt 1. januar

4 Bolig- og befolkningsudviklingen Boligprogrammets betydning for befolkningsudviklingen En af de vigtigste faktorer i forhold til befolkningstilvæksten er antallet af nye boliger, der opføres, og boligprogrammet har således en stor betydning for befolkningsprognosens resultat. Gennemsnitligt medfører én enkelt ny bolig 2,7 personer, men antallet afhænger af boligtyperne. Det er først, når en bolig er blevet indflyttet første gang, at den tæller med som ny bolig. Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Favrskov Kommune har i varieret fra 70 til 345 nye boliger pr. år (gennemsnitligt 190 boliger årligt), med det laveste niveau efter Der er opført og indflyttet i alt nye boliger i perioden (se tabel 2 på næste side). Boligprogrammet for er fra 2018 planlagt med samme årlige antal som sidste års boligprogram. Det svarer til et niveau med et årligt gennemsnit på 246 nye boliger. Antallet af nye boliger forventes at stige gradvist frem til 2019, og herefter forventes et stabilt årligt niveau på 250 nye boliger. I alt forventes nye boliger opført og indflyttet over den 20-årige periode, som prognosen dækker. Boligprogrammet tager som i de foregående års boligprogrammer udgangspunkt i den aktuelle kommuneplans struktur og niveau, og i samme forudsætninger om boligudbygning, som indgår i grundlaget for Kommuneplan Der forventes en stigende efterspørgsel efter byggegrunde i de kommende år, og den vil kunne imødekommes med såvel kommunale som private byggegrunde. Boligprogrammets geografiske fordeling er fastlagt ud fra de arealudlæg, som indgår i grundlaget for Kommuneplan17, og afspejler i store træk samme procentvise andele i de enkelte byer og områder, som for de foregående 14 års nybyggeri. Den fremadrettede fordeling forventes at være med 70 % af nybyggeriet i de 4 hovedbyer, 25 % i centerbyerne og 5 % i landsbyerne og landområderne. 49 % af de forventede nyopførte boliger indgår som parcelhuse, 35 % som rækkehuse og 16 % som etageboliger i store træk samme procentvise fordeling som gennemsnitligt for de foregående 14 års nybyggeri. I bilagsdelen indgår en oversigt over fordelingen af boligbyggeriet på skoledistrikter. Som grundlag for den aktuelle og for sidste års befolkningsprognose er anvendt følgende boligprogrammer, som vist i tabel 1 og 3 på næste side. Tabellerne viser det forventede tidspunkt for indflytning. I alle tabeller er der tale om nettoboliger. 4

5 Tabel 1. Antal nye boliger i sidste års og dette års boligprogram Antal boliger ) I alt Gnmstl. pr. år Prognose ) ) Prognose ) ) ) 1 ) Faktisk antal indflyttede i ) For prognosen 2016 dog kun for perioden ) 250 boliger hvert år i perioden 4 ) For årene ) For årene Tabel 2. Antal nye boliger opført i de foregående 14 år, fordelt på boligtyper Boligtype SUM Parcelhuse % Rækkehuse % Etageboliger % Ungdomsboliger % Institution % Anden boligtype % Opførte boliger i alt % Tabel 3. Antal nye boliger i dette års boligprogram, fordelt på boligtyper Fordeling Boligtype SUM Fordeling Parcel % Række % Etage % I alt % 5

6 Befolkningsudviklingen Med udgangspunkt i den historiske befolkningsudvikling samt det fastlagte boligbyggeprogram frem til 2037, forventes folketallet i prognoseperioden at stige fra pr til pr , svarende til en vækst på personer, eller 17,3%. Figur 2. Fremskrivning af antal indbyggere, absolutte tal (1. jan.) samt årlig tilvækst Stigning i procent i fht. året før (højre akse) ,8% 1,6% 1,4% I årene (den historiske periode) er folketallet steget med mellem 0,02 og 1,7% pr. år. Specielt var tilvæksten fra 2006 til 2007 meget stor, idet indbyggertallet i løbet af 2006 voksede med ca. 750 personer. Modsat var tilvæksten historisk lav i 2013 med kun 8 personer. I 2016 var der en vækst på 252 personer. Udviklingen ventes at blive stabil hen over prognoseperioden, med en årlig gennemsnitlig væstprocent omkring 0,8 med mindre variationer i de enkelte år ,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% Den største stigning i befolkningstallet forventes i perioden med en årlig vækstprocent på knap 0,9%. Herfra forventes et gradvist fald hen over resten af prognoseperioden til en årlig stigning på knap 0,8%. Det er samme vækstniveau, som forventes i prognosens to første år. Den forventede udvikling svarer til en gennemsnitlig tilvækst på ca. 400 personer årligt, med færrest i de første to år. Baggrunden for det forventede vækstmønster frem til midten af 2020 erne er primært, at der fra 2019 forventes et øget byggeri af nye boliger, jfr. boligprogrammet, hvilket genererer en øget tilflytning generelt. Baggrunden for at vækstprocenten forventes at falde fra omkring midten af 2020 erne er, at fødselsoverskuddet mindskes. Årsagen til det er, at der forventes flere dødsfald i takt med et stigende antal ældre. I den efterfølgende tabel og figur vises en række nøgletal for den forventede udvikling i Favrskov Kommunes folketal frem til prognosens slutår. 6

7 Fødselstallet er igen svagt stigende efter i nogle år at have været faldende. Det forventes i prognosen, at det fortsat vil være gradvist stigende, i takt med at større generationer kommer længere op i de fødedygtige aldre, samt at nybyggeriet øges. Fødselstallet var specielt lavt i 2013, og ud over historisk lave årgange for de aldre, som føder de fleste børn samt afdæmpet aktivitet på boligmarkedet, gjorde det sig også gældende, at der gennemsnitligt blev født markant færre børn pr. kvinde. Også på landsplan blev der i nogle år fra 2011 født færre børn, både som følge af de relativt små årgange og gennemsnitligt færre fødsler pr. kvinde. Siden 2015 har fødselstallet været stigende igen. I Favrskov Kommune er både fødselstal og gennemsnitligt antal fødsler pr. kvinde skiftevis steget og faldet fra år til år siden I de to foregående år har fødselstallet været henholdsvis 451 og 482. I 2017 forventes 469 fødsler, og herfra forventes antallet at stige svagt resten af prognoseperioden til 567 fødsler i prognosens sidste år. På side 17 vises udviklingen i den gennemsnitlige fertilitetskvotient for henholdsvis Favrskov, Region Midtjylland og hele landet. Tabel 4. Nøgletal for befolkningsudviklingen Folketal ultimo Fødsler Dødsfald Overskud Befolkningstal Tilflytninger Fraflytninger Flyttebalance Udvikling

8 Antallet af dødsfald ventes at stige fra et årligt niveau på omkring 350 til knap 500. Det skyldes, at der vil være et stigende antal ældre. Forskellen mellem antal nyfødte og antal døde mindskes i forhold til tidligere niveau, men der ventes alle år at være et fødselsoverskud (flere fødsler end dødsfald). Fødselsoverskuddet vil efterhånden stige svagt i takt med, at antallet af fødsler forventes at stige, men fra omkring 2025 forventes fødselsoverskuddet igen at være svagt faldende som følge af det stigende antal dødsfald. Fødselsoverskuddet forventes at bevæge sig fra 115 i 2017 til 124 i 2023 som det højeste, og derfra falde til 74 i I tallene for tilflytning indgår også den forventede indvandring fra udlandet til Favrskov, ligesom den forventede udvandring fra Favrskov til udlandet indgår i tallene for fraflytning. Balancen mellem tilflyttere og fraflyttere afhænger i høj grad af udbuddet af og efterspørgslen på nye boliger, men også af den aktuelle situation på boligmarkedet, ligesom nærheden til Århus har stor betydning. Dette afspejler sig i prognosen ved, at der forventes et stigende antal nettotilflyttere i takt med, at det årlige antal nye boliger øges, jfr. boligprogrammet. Flyttebalancen forventes at være positiv med et årligt niveau mellem 250 og 350 nettotilflyttere. Figur 3. Befolkningens samlede udvikling Fødte Døde Tilflyttede Fraflyttede Samlet tilvækst

9 Befolkningens aldersfordeling Samlet set forventes indbyggertallet at stige med personer fra 2017 til 2037, svarende til 17,3%. Den forventede udvikling varierer ganske meget for de forskellige aldersgrupper. Af den samlede stigning forventes aldersgrupperne fra 65 år og op at udgøre den største del. Antalsmæssigt er der tale om en stigning på indbyggere i perioden fra 2017 til 2037, svarende til 47% af den samlede befolkningstilvækst. Den kraftige stigning skyldes, at de store årgange fra efterkrigstiden nu indgår i denne aldersgruppe. Aldersgrupperne mellem 0-16 år forventes at udgøre (svarende til 13% af den samlede stigning), og aldersgrupperne mellem år forventes at udgøre (svarende til 40%). Se tabel 5. I figur 4 ses aldersgruppernes forholdsmæssige andele af den samlede befolkning i henholdsvis 2017 og Den største ændring ventes i aldersgrupperne over 65 år, som samlet forventes at stige fra 18% af det samlede indbyggertal i 2017 til godt 22% i Størst fald ventes i andelen af de årige, fra 44% til 41%. I denne aldersgruppe indgår bl.a. de lave årgange, som blev født i begyndelsen af 1980 erne. De øvrige aldersgruppers andele ventes at ændres i mindre grad. Tabel 5. Forventet udvikling i antal indbyggere i forskellige aldersgrupper Alder Forskel %-udv. 0-2 år ,7% 3-5 år ,5% 6-16 år ,5% år ,2% år ,3% år ,1% år ,4% år ,9% 80- år ,8% Total befolkning ,3% Figur 4. Aldersgruppernes faktiske og forventede andel af den samlede befolkning 80 år Andel år Andel år år år år 6 16 år 3 5 år 0 2 år %

10 Figur 5. Hidtidig og forventet antal 0-2 årige (1. januar) år Antallet af 0-2 årige ventes at stige gennem hele prognoseperioden, i de første år langsomt fra jan til omkring i 2020, derefter mere jævnt til omkring i prognosens slutår. 0 Figur 6. Hidtidig og forventet antal 3-5 årige (1. januar) år Antallet af 3-5 årige ventes at være status quo omkring de 1.760, der var 1. jan. 2017, indtil 2019, og derefter stige resten af perioden til omkring i prognosens slutår. 0 Figur 7. Hidtidig og forventet antal 6-16 årige (1. januar) år Antallet af 6-16 årige ventes at falde fra jan til omkring i Herfra forventes antallet at begynde at stige jævnt til omkring i prognosens slutår. 10

11 Figur 8. Hidtidig og forventet antal årige (1. januar) år Antallet af årige ventes at være jævnt stigende fra jan indtil omkring 2030, og efter et mindre fald over en tre-årig periode, stigende igen til omkring i prognosens slutår. Figur 9. Hidtidig og forventet antal årige (1. januar) år Antallet af årige ventes at falde fra jan til ca i 2019, herefter at stige til omkring i prognosens slutår. Figur 10. Hidtidig og forventet antal årige (1. januar) år Antallet af årige ventes at stige stort set over hele perioden fra til ca , med størst stigning i prognosens første del. I årene ventes et minimalt fald. 11

12 Figur 11. Hidtidig og forventet antal årige (1. januar) år Antallet af årige ventes at stige fra jan til et niveau omkring i prognosens sidste del, med mindre fald undervejs. Figur 12. Hidtidig og forventet antal årige (1. januar) år Antallet af årige ventes at stige støt over hele perioden fra jan til omkring i prognosens slutår. Figur 13. Hidtidig og forventet antal 80+ årige (1. januar) år Antallet af 80+ årige ventes at stige fra jan til omkring i prognosens slutår, med den største stigning fra omkring

13 Forskydningen i alderssammensætningen fra 2017 til 2037 er illustreret i figur 14. Figur 14. Forskydning i alderssammensætningen 2017 og 2037 for Favrskov Kommune samt alderssammensætningen 2017 for hele landet Hovedtrækkene er, at andelene i de fleste børn-, unge- og voksenaldre forventes at være lavere i 2037, mens indbyggere i de ældste aldre ventes at udgøre en markant større del af den samlede befolkning i 2037, end de gør i dag. Sammenlignet med den landsdækkende aldersfordeling i 2017 har Favrskov relativt mange børn og yngre voksne, men betydeligt færre unge og lidt færre ældre. Delområdernes udvikling 2,0% 1,8% 1,6% 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% Danmark 2017 Favrskov 2017 Favrskov Ligesom befolkningsudviklingen varierer mellem aldersgrupper, gør den det også mellem de geografiske delområder. Delområderne har forskellige flyttemønstre og fødselshyppigheder, og derudover vil boligbyggeriets fordeling gøre udviklingsbetingelserne forskellige i de enkelte delområder. I bilagsdelen med resultattabeller vises på sidste side en tabel over prognosens fremskrivning af udviklingen for de enkelte byer i Favrskov Kommune. Traditionelt anvendes primært skoledistrikterne til opdeling af kommunen i mindre geografiske områder. I tabel 6 på næste side ses forskellene i udviklingen fordelt på de enkelte skoledistrikter. Væksten i distrikterne varierer fra -4,2% til 58,9% fra 2017 til Der forventes et mindre fald i indbyggertallet i fire af skoledistrikterne i løbet af prognoseperioden. Ud over forskelle i fødselstal er en væsentlig årsag til de lokale forskelle, at der kan ventes vækst i de områder, hvor der bygges mest, mens områder med lav eller ingen boligudbygning må ventes at falde svagt over årene i folketal som følge af en generel udtynding i den eksisterende boligmasse. Som tidligere nævnt er den forudsatte boligudbygning geografisk fastlagt i delområderne i tråd med arealudlæggene i kommuneplanlægningen, sammenholdt med samme procentvise fordeling, som gennemsnitligt har været gældende i de foregående 14 år. 13

14 Tabel 6. Hidtidig og forventet befolkningstal, fordelt på skoledistrikter Prognose Udvikling Skoledistrikt Bavnehøjskolen ,2% Hadbjerg Skole ,4% Hadsten Skole ,4% Haldum-Hinnerup Skole ,4% Korsholm Skole ,8% Lilleåskolen ,2% Præstemarkskolen ,3% Rønbækskolen ,4% Skovvangskolen ,9% Søndervangskolen ,7% Tungelundskolen ,5% Ulstrup Skole ,4% Østervangsskolen ,9% Ukendt ,7% I alt ,3% 14

15 Befolkningsvæksten 2016 sammenlignet med andre kommuner Favrskov Kommune har i 2016 haft en befolkningstilgang, som svarer til 0,55 %. Som vist i tabel 7 havde 43 af landets i alt 98 kommuner en større vækst. 16 kommuner havde ingen eller negativ vækst i I 2015 var det 15 kommuner. Landsgennemsnittet i 2016 var en vækstrate på 0,73%, og for Region Midtjylland var den på 0,85 %. For landet er der tale om en lavere vækstrate end i 2015, mens det for regionen er en lidt højere vækstrate. For Favrskov Kommune er der tale om en højere vækstrate i 2016 end i 2015, hvor den var på 0,28 %. Tabel 7. Kommunernes befolkningstilvækst 2016 Kommune Folketal primo Folketal ultimo Årets udvikling Vækst i pct. København ,86 Vallensbæk ,85 Fanø ,67 Solrød ,65 Ishøj ,61 Skanderborg ,55 Aarhus ,53 Horsens ,47 Holbæk ,40 Vejle ,34 Rødovre ,29 Gladsaxe ,27 Furesø ,14 Stevns ,04 Dragør ,03 Fredensborg ,98 Note: Udtræk fra Danmarks Statistik, derfor kan der være mindre afvigelser til øvrige tal i prognosen. Kommune Folketal primo Folketal ultimo Årets udvikling Vækst i pct. Roskilde ,94 Herning ,91 Odder ,90 Slagelse ,88 Hillerød ,88 Allerød ,85 Faxe ,85 Rebild ,83 Greve ,81 Holstebro ,80 Nyborg ,80 Odense ,80 Aalborg ,77 Brøndby ,77 Viborg ,73 Egedal ,72 Rudersdal ,71 Frederikssund ,70 Hedensted ,69 Ringsted ,67 Kolding ,64 Odsherred ,63 Randers ,61 Gentofte ,60 Høje-Taastrup ,57 Silkeborg ,57 Helsingør ,57 Favrskov ,55 Frederiksberg ,53 Nordfyns ,51 Vordingborg ,50 Svendborg ,48 Middelfart ,47 Guldborgsund ,46 Ikast-Brande ,45 Assens ,40 Køge ,40 Samsø ,38 Halsnæs ,36 Fredericia ,35 Tårnby ,35 Kommune Folketal primo Folketal ultimo Årets udvikling Vækst i pct. Varde ,32 Syddjurs ,32 Lejre ,31 Jammerbugt ,30 Glostrup ,30 Næstved ,29 Faaborg-Midtfyn ,27 Lyngby-Taarbæk ,26 Gribskov ,26 Hvidovre ,25 Langeland ,25 Aabenraa ,23 Brønderslev ,22 Frederikshavn ,18 Billund ,18 Sorø ,18 Morsø ,17 Kalundborg ,16 Esbjerg ,14 Sønderborg ,09 Tønder ,06 Albertslund ,06 Hørsholm ,05 Haderslev ,03 Ballerup ,01 Vesthimmerlands ,03 Herlev ,06 Vejen ,11 Norddjurs ,12 Bornholm ,15 Mariagerfjord ,15 Hjørring ,16 Ringkøbing-Skjern ,20 Skive ,21 Thisted ,38 Kerteminde ,44 Lemvig ,53 Struer ,59 Lolland ,83 Læsø ,32 Ærø ,80 15

16 Sammenligning med sidste års prognose Sammenlignet med sidste års prognose har prognosen for 2017 samlet set over hele perioden et lidt lavere væksttempo, som betyder, at indbyggertallet ved slutningen af prognoseperioden forventes at være knap indbyggere lavere end i sidste års prognose. Det skyldes, at væksten i 2016 ikke blev så stor som forventet, og at der med et lavere indbyggertal pr. 1. januar 2017 derfor var et andet udgangspunkt for prognosen for 2017, både i antal og sammensætning, og dermed et andet videre forløb end det, der var forventet i sidste års prognose. Udgangspunktet for den ny prognose blev totalt set 192 indbyggere lavere, svarende til 0,41 %-point. Figur 15. Sammenligning af prognoseresultater for og 2017-prognosen Indbyggertal pr. 1. jan prog 2017 prog Som vist i tabel 8 på næste side var der varierende afvigelser for de enkelte aldersgrupper. De største negative afvigelser (i absolutte tal) ses i aldersgrupperne år og år. Til gengæld var der flere end forventet i de to yngste aldersgrupper 0-2 år og 3-5 år. Antallet af flere 0-2 årige er en følge af, at antallet af fødsler i 2016 blev større med 24 flere end forventet (jfr. tabel 9 på næste side). De flere fødsler afspejler, at fertilitetskvotienten i 2016 blev højere end forventet. Som det fremgår af figur 16 på næste side har fertiliteten før 2011 været stabil omkring 2,3 2,4 børn pr. kvinde i Favrskov, og omkring 1,9 for landet og regionen. Efter nogle år med et lavere niveau er fertiliteten siden 2015 øget, og nærmede sig i 2016 atter et niveau på 2,3 i Favrskov. Antallet af dødsfald blev som forventet (jfr. tabel 9). 16

17 Tilflytningen til Favrskov Kommune i 2016 blev mindre end forventet i prognosen. Det skyldes især, at der kom færre flygtninge end forventet. I prognosen var det indarbejdet som forudsætning, at der ville tilflytte 360 flygtninge, mens der reelt kom 138. Fraflytningen var større end forventet, og sammen med den lavere tilflytning har det givet den lavere flyttebalance, som har medført, at befolkningstilvæksten blev mindre end forventet i De større årgange, som kommer efter de rekordlave årgange fra især første halvdel af 1980 erne, er nu på vej op i aldrene omkring år. Dermed er der et større antal end tidligere år, som fraflytter, da især de årige flytter for at påbegynde uddannelse i de større byer. De større årgange og den afledte større fraflytning indgår som en forudsætning i prognosen i form af aldersfremskrivning og flyttehistorik. Når der alligevel var færre årige pr. 1. januar 2017 (jfr. tabel 8) end forventet, skyldes det, at en relativ stor del af de forventede flygtninge var i denne aldersgruppe. Tabel 8. Forskel mellem forventet antal personer i 16-prognosen og det faktiske antal 1. jan Aldersgrupper Faktisk Forventet i prognose 2016 Forskel 0-2 år år år år år år år år år Total befolkning Tabel 9. Forskel mellem forventet antal hændelser i 2016 i 16-prognosen og det faktiske antal Hændelser Forventet i prognosen 2016 Faktisk 2016 Afvigelse Fødsler Dødsfald Tilflytning Fraflytning Befolkningstilvækst I procent 0,94% 0,53% -0,41% Tabel 10. Forskel mellem forventet antal nye boliger i 16-prognosen og det faktiske antal Nye boliger Faktisk opført i 2016 Forventet i prognose 2016 Forskel Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger I alt Figur 16. Fertilitetskvotienter for Favrskov Kommune, Region Midtjylland og hele landet Gennemsnitlig antal fødsler pr. kvinde 2,60 2,40 2,20 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 Hele landet Region Midtjylland Favrskov

18 Befolkningsprognosens forudsætninger CPR-udtræk Befolkningsprognosen bygger grundlæggende på befolkningsdata fra Det Centrale Personregister (CPR) for årene Udtrækkene indeholder oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen, som til og fra kommunen. Bestanden og hændelserne blandt befolkningen i de 13 historiske år danner basis for prognosen, idet beregninger af fødselsniveau og flyttemønstre i perioden bruges til udregning af de fremtidige fødsler og flytninger. Antallet af dødsfald i de historiske år bruges til at justere den landsdækkende dødshyppighed til niveauet i Favrskov Kommune. Fødselsparametre Antal fødsler beregnes ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af fødsler blandt kvinder i alderen år). Fertilitetsniveauet varierer meget selv indenfor en kommunes grænser, hvorfor der indarbejdes varierende fødselshyppigheder i de forskellige delområder. I prognosen er det gennemsnitlige fertilitetsniveau for benyttet som forudsætning for beregning af niveauet i prognoseårene. Niveauet er justeret med en lokal tilpasning af Danmarks Statistiks fertilitetsprofil, som er medvirkende til en gradvis stigning fra 2,183 i 2017 til 2,270 i 2024, hvorfra det forventes at stabilisere sig resten af prognoseperioden. Dødsfald Til beregning af antal dødsfald er anvendt landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder for både mænd og kvinder. Den aldersbetingede dødelighed svarer til antallet af dødsfald i en aldersgruppe i relation til antal mennesker i den pågældende alder. Tallene er korrigeret for det lokale niveau i Favrskov Kommune ud fra perioden Favrskovs gennemsnitlige niveau ligger godt 10% under landsgennemsnittet. Der er desuden indregnet forventninger om stigende levealder over tid. På trods af forventninger om stigende levealder ventes antallet af dødsfald dog at være svagt stigende over hele prognoseperioden, som følge af stadigt flere ældre. Tilflytning til nye boliger Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på delområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen. Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. Der regnes med lige kønsfordeling blandt tilflyttere til nye boliger. I prognosen er anvendt følgende tal for tilflytning til nye boliger i Favrskov Kommune: Boligtype Antal personer pr. ny bolig Parcelhuse 3,26 Rækkehuse 2,48 Etageboliger 2,01 Ungdomsboliger 1,08 Ældreboliger 1,00 Husstandssammensætningen i nye boliger behandles separat for parcelhuse, rækkehuse, etageboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Splitfaktor Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger, som kommer hhv. fra egen kommune (dvs. Favrskov Kommune) eller anden kommune. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger kaldes splitfaktoren. Ud fra analyser af historisk tilflytning er den anvendte splitfaktor i prognoseårene på godt 40 %. 18

19 Til- og fraflytning Figur 17. Årligt antal til- og fraflyttere på 1-årsintervaller (årligt gennemsnit for ) Flytninger opdeles i interne flytninger (indenfor kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/ eller udlandet). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstrene i Gnmst Tilflyttere Fraflyttere Netto Ses der på aldersfordelingen blandt til- og fraflyttere - jf. grafen ved siden af - er der tilflytningsoverskud, eller balance, i de fleste aldersgrupper. Kun i aldersgruppen med unge (15-23 år incl.) sender Favrskov Kommune betydeligt flere indbyggere ud af kommunen, end der modtages fra andre kommuner Usikkerheder En befolkningsprognose bør og skal altid vurderes med en vis forsigtighed, idet en prognose som bekendt er et skøn over den fremtidige udvikling, og vil være behæftet med en række usikkerheder. Denne befolkningsprognose må dog alt andet lige betragtes som det bedste bud på en fremtidig befolkningsudvikling i Favrskov Kommune. Tidsmæssigt vil usikkerheden naturligvis være størst desto længere ud i fremtiden prognosen skal forudsige udviklingen. Samtidigt vil den overordnede udvikling være behæftet med en mindre usikkerhed end udviklingen på et basisområde (eksempelvis en landsby eller et skoledistrikt), da sikkerheden øges med størrelsen af datagrundlaget. Såvel fertilitets- og dødelighedskvotienter som beregningen af flyttemønsteret udgør en kilde til usikkerhed. Dog ligger såvel dødsfald og fødsler typisk på et stabilt niveau over en årrække, og eventuelle (periodiske) udsving må forventes at blive udjævnet over tid. Til- og fraflytninger vil derimod kunne variere meget over tid, og tilflytningerne er afhængige af boligprogrammet. Boligprogrammet må anses for at være den største kilde til usikkerhed, idet det dels baserer sig på konkrete skøn og dels er meget afhængig af udefra kommende forhold, der styrer efterspørgselen efter bosætningsmuligheder. Dette kunne eksempelvis være de økonomiske konjunkturer, herunder renteniveau. Etablering eller lukning af større arbejdspladser kan ligeledes påvirke efterspørgslen. 19

20 Områdeinddeling Basisområder Parameterområder Favrskov Kommune er i prognosesammenhæng opdelt i 123 basisområder. Der er knyttet befolkningsdata til hvert område, og prognosen er i princippet beregnet for hvert enkelt af disse områder. Basisområderne er dannet udfra de enkelte by- og landområder, således at disse er adskilte. Sammenhængende landområder er afgrænset ved skoledistrikterne. Hadsten, Hammel og Hinnerup byer er yderligere opdelt i delområder. Desuden er områder med helt særlige befolkningsforhold udskilt, som f.eks. ældrecentre og institutioner. Folketallene i disse specielle områder er forudsat konstante over hele prognoseperioden. For at minimere usikkerheder i beregningssammenhæng er basisområderne samlet i parameterområder for henholdsvis flyttemønster og fertilitet. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til flyttemønster og fertilitet, er beregnet som samlede enheder. I prognosen regnes med 13 parameterområder. 13 skoledistrikter Vest 3 plejecenterdistrikter Nord Syd Distriktsinddelinger Favrskov Kommune er inddelt i skole- og ældredistrikter som vist efterfølgende. Distrikterne er sammensat af basisområderne. Der er 13 skoledistrikter. Ældredistrikterne er inddelt i 2 funktionsbestemte varianter; 3 plejecenterdistrikter samt 2 hjemmeplejedistrikter. Vest 2 hjemmeplejedistrikter Øst I forbindelse med udarbejdelse af analyser m.m. på dagtilbudsområdet anvendes inddelinger på pasningsog anvisningsdistrikter. 20

21 Bilag til befolkningsprognose Boligprogram og resultattabeller Efterfølgende vises først boligprogrammet, fordelt på skoledistrikter. De følgende resultattabeller herefter viser den forventede befolkningsudvikling for hele kommunen, fordelt på en række aldersgrupper med relevans for kommunens forskellige forvaltninger. Herefter vises den forventede befolkningsudvikling for skoledistrikterne (i alfabetisk rækkefølge), fordelt på samme aldersgrupper som ovenfor. Voldum skoledistrikt er pr. 1. august 2012 sammenlagt med Hadbjerg skoledistrikt, og befolkningsudviklingen historisk og forventet fremtidig vises samlet i tabellen for Hadbjerg skoledistrikt. Efter tabellerne med udviklingen i de enkelte skoledistrikter vises prognosens resultater inddelt i de 3 plejecenterdistrikter, ligeledes fordelt på aldersgrupper, som nævnt ovenfor. Endelig viser den sidste tabel den forventede befolkningsudvikling for byerne i Favrskov Kommune. Alle folketal er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Bemærk at personer bosat på fiktive adresser (omkring 60 personer) ikke indgår i optællingerne på distriktsniveau, idet de ikke kan placeres nærmere end kommuneniveau. Sammentællinger af folketal på distrikter vil derfor ikke give samme resultat som kommunetotalen. Vellev skoledistrikt er pr. 1. august 2013 sammenlagt med Ulstrup skoledistrikt, og befolkningsudviklingen historisk og forventet fremtidig vises samlet i tabellen for Ulstrup skoledistrikt. 21

22 Boligprogram og resultattabeller Tabel 1. Boligprogram fordelt på skoledistrikter Skoledistrikter SUM Bavnehøjskolen Østervangskolen Hadsten Skole Rønbækskolen Haldum-Hinnerup Skole Søndervangskolen Skovvangskolen Ulstrup Skole Præstemarkskolen Tungelundskolen Korsholm Skole Lilleåskolen Hadbjerg Skole Boliger i alt Tabel 2. Hidtidig og forventet befolkningsudvikling totalt for Favrskov Kommune, fordelt på aldersgrupper Aldersgrupper år år år år år år år år år I alt

23 Tabel 3. Hidtidig og forventet befolkningsudvikling for Bavnehøjskolens skoledistrikt, opdelt på aldersgrupper Bavnehøjskolen år år år år år år år år år I alt Tabel 4. Hidtidig og forventet befolkningsudvikling for Hadbjerg Skoles skoledistrikt, opdelt på aldersgrupper Hadbjerg Skole år år år år år år år år år I alt

24 Tabel 5. Hidtidig og forventet befolkningsudvikling for Hadsten Skoles skoledistrikt, opdelt på aldersgrupper Hadsten Skole år år år år år år år år år I alt Tabel 6. Hidtidig og forventet befolkningsudvikling for Haldum-Hinnerup Skoles skoledistrikt, opdelt på aldersgrupper Haldum- Hinnerup Skole år år år år år år år år år I alt

25 Tabel 7. Hidtidig og forventet befolkningsudvikling for Korsholm Skoles skoledistrikt, opdelt på aldersgrupper Korsholm Skole år år år år år år år år år I alt Tabel 8. Hidtidig og forventet befolkningsudvikling for Lilleåskolens skoledistrikt, opdelt på aldersgrupper Lilleåskolen år år år år år år år år år I alt