Åbenhed efterlyses. Sygeplejersken artikler
|
|
- Martin Krog
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Åbenhed efterlyses Mødet med alternativ behandling sætter mange sygeplejersker i et dilemma - splittet mellem den naturvidenskabelige faglighed og ønsket om at støtte patienten. Recepten er mere viden og en åben tværfaglig dialog Jesper Madsen, journalist, SPL nr Det er os, patienterne kommer til, hvis det handler om alternativ behandling. For dem udgør vi stadig autoriteten i hvide kitler, og derfor forventer de et svar. Men vi må bare sige hvis du synes det er godt for dig og ikke er skadeligt, så er det ok. Det siger udviklingssygeplejerske Biddy Madsen, som arbejder i en støttefunktion for personalet på Odense Universitetshospital (OUH), onkologisk-hæmatologisk afdeling. Hendes opgave er blandt andet at skaffe den viden til huse, personalet har behov for. Biddy Madsen ville ønske, at man for eksempel via Sundhedsstyrelsen systematisk kunne fremskaffe relevant information og dokumentation for diverse alternative behandlingsformer. På den måde kunne man bedre sortere i junglen af tilbud, og patienterne kunne få en mere kvalificeret vejledning. - Vi kan sjældent råde patienterne. Vi ved da noget om de fleste alternative metoder, men vi finder ikke ret mange undersøgelser om alternativ behandling på naturvidenskabeligt grundlag, selv om vi kigger i Medline, Cinahl eller de psykosociale tidsskrifter. Og vi vil ikke rådgive om noget, der ikke er lige så dokumenteret, som det vi lærer via vores uddannelse. - Vi er opdraget til at spørge: Har det vist effekt andre steder? Vi efterlyser kliniske randomiserede undersøgelser - ellers kan vi ikke bruge det til noget. Vi vil have håndfaste beviser lige som læger og farmaceuter. Måles og vejes Ny viden skal således baseres på naturvidenskabelige metoder for at blive accepteret. Og det er et problem for sygeplejerskerne, der hver dag konfronteres med to måder at opfatte mennesker på - uanset om de arbejder på en onkologisk afdeling eller for eksempel på en medicinsk. - Sygeplejersker er socialiseret ind i den lægevidenskabelige og naturvidenskabelige verden - men samtidig er det netop inden for pleje og omsorg mere acceptablet at operere med noget, der ikke kan måles og vejes. Især på onkologiske afdelinger fylder den psykosociale pleje meget, siger Biddy Madsen. Beskrivelsen fra Odense er ikke atypisk. Vender man blikket mod Ålborg, Århus og København, er billedet det samme: Sygeplejerskerne på de onkologiske afdelinger er forsigtige og holder lav profil, de savner dokumentation og efterlyser åbenhed og debat. Men hvor stort er egentlig behovet for viden om alternativ behandling - eller ukonventionel sygdomsbehandling og -forebyggelse, som nogle mener er en mere dækkende betegnelse? Læge Anette Damkier på OUH forsker - betalt af Kræftens Bekæmpelse - i kræftpatienters brug af alternativ behandling og har tidligere lavet to undersøgelser om emnet. Hun mener, at mange sygeplejersker står i en flertydig og vanskelig position. 1
2 - På den ene side skal du støtte patienten og være åben over for de valg, han/hun selv træffer. På den anden side repræsenterer du selv det etablerede system, hvor det primært er naturvidenskaben, der tæller. Mere end diagnosen Sygeplejerskernes holdninger til og brug af alternativ behandling er også blevet undersøgt. Ifølge Anette Damkier svarer ca halvdelen af dem, at de tror alternativ behandling kan påvirke sygdomsforløbet hos kræftpatienter i positiv retning. - Ca en tredjedel af sygeplejerskerne vil af og til foreslå patienterne at bruge alternativ behandling, og hver femte af dem ville lejlighedsvis selv bruge alternativ behandling i deres sygepleje. Når en sygeplejerske bruger alternativ behandling, drejer det sig typisk om visualisering og massage, anvendt i forbindelse med angst, uro, smerter og kvalme. - Jeg tror, at der er behov for mere konkret viden og bedre tværfaglig kommunikation blandt sundhedspersonalet - en udveksling af viden og erfaringer om alternativ behandling. - Det ville gavne patienterne, der efterlyser en samtale og en interesse, der ikke kun går på deres diagnose, men på hele deres situation som mennesker. Anette Damkiers undersøgelser fra 1992 og 1995 viser, at 45 procent af kræftpatienterne i brugte en eller anden form for alternativ behandling eller medicin. Og tal fra SIF *) 1994 viser, at en tredjedel af alle danskere har prøvet at bruge alternativ behandling. Hvis man regner kiropraktik med, bliver det over halvdelen af befolkningen. Mangler et forum Hos Kræftens Bekæmpelse er alternativ behandling langtfra et nyt og ukendt fænomén. Sygeplejerske Inger Lise Egholm har i otte år arbejdet som rådgiver på Kræftlinien, med alternativ behandling som ansvarsområde. - Rigtig mange patienter har erfaringer med alternativ behandling og efter min mening kan sundhedsvæsenet ikke længere afvise det, når det udgør en stor del af deres hverdag. På Kræftlinien møder vi mange, der taler om alternativ behandling - og de bliver tit overrasket over, at vi ikke afviser dem, men går ind i en åben dialog, siger Inger Lise Egholm. - Nogle følger allerede en behandling, andre ønsker at påbegynde én. Vi taler med dem om deres valg og hjælper dem med at overveje alle aspekter af behandlingen. Selv om meget lidt er dokumenteret, kan vi alligevel hjælpe dem et langt stykke af vejen. - Mange har det godt med det og giver deres erfaringer videre til andre patienter, men det er ofte noget, de har svært ved at tale med personalet om. - Via kolleger og patienter kan jeg se, at det kan være problematisk at snakke om alternativ behandling på sygehusene, især i kontakten med lægerne. Det er typisk om aftenen og om natten, at patienterne snakker med en sygeplejerske om det alternative om noget, som tit bliver afvist ved stuegangen. I det hele taget er emnet meget tys-tys på sygehusene. Dog er de yngre læger mere positive især, når man har dem på tomandshånd... - Vi behøver et forum, hvor vi kan diskutere med hinanden, både hvad vi ved om alternativ behandling og hvad vi ved om brugernes situation, medicinsk, psykisk og 2
3 socialt. Mit indtryk er, at mange sygeplejersker er videbegærlige efter relevant information og ønsker mere dialog, siger Inger Lise Egholm. *) Statens Institut for Folkesundhed. En stigende del af befolkningen anvender alternativ behandling. En opgørelse fra 1994 angiver, at 33 procent af danskerne har erfaringer med alternativ behandling. Og hvis man regner kiropraktiken med, er tallet over 50 procent (en opgørelsesmetode, man ofte anvender i udlandet).63 procent af befolkningen finder det vigtigt, at de praktiserende læger øger samarbejdet med alternative behandlere. Tre ud af fire, der har brugt alternativ behandling, siger selv at de er blevet hjulpet (44%) eller helbredt (33%). Det viser sig også, at brugerne kommer fra alle sociale, aldersmæssige og geografiske grupper. Og danskerne søger hovedsagelig behandlingerne af to årsager - dels en utilfredshed med konventionelle behandlinger, dels en søgen efter andre måder at behandle og forstå sygdom på. Kilder: SIF og dr. scient.soc. Laila Launsø. 3
4 En aktiv rolle Der mangler ressourcer til at forske i alternativ behandling, og sygeplejerskerne bør være andet og mere end statister i forskningen. Uden deres erfaringer vil centrale elementer i forskningen gå tabt, mener en læge, der forsker i alternativ kræftbehandling Af Jesper Madsen, journalist Læge og kinesiolog Henrik Langgaard forsker hos FVUK - Forsknings- og Videnscenter for Ukonventionel Kræftbehandling - og i en periode har han arbejdet med alternativ behandling i Sundhedsstyrelsens regi. - Der forskes ikke meget i alternativ behandling herhjemme, og der er for eksempel ikke sat en krone af til det i Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd.Især mangler vi sammenlignende undersøgelser, hvor man ser på effekten af både konventionel og alternativ behandling. Men der er p.t. intet af den slags i gang. Det betyder blandt andet, at vi hverken kender noget til de direkte omkostninger eller til de afledte udgifter til for eksempel medicin og sygedagpenge, siger Henrik Langgaard. På den baggrund er det ikke underligt, at der mangler viden om alternativ behandling i sundhedssektoren, og det er en myte, at der gøres en stor indsats fra officiel side. I Sundhedsstyrelsen sorterer området under overlæge Michael von Magnus, og han beklager, at Danmark er sakket agterud. Vi har ikke ressourcer til at give brugere og andre en reel information men området er ikke opprioriteret hos Sundhedsstyrelsen, siger han til bladet Dagens Medicin (nr 3/1998). Der er ikke ansat personale i Sundhedsstyrelsen til specielt at beskæftige sig med alternativ behandling, og en rapport om den fremtidige strategi på området har været længe undervejs. Skriv hvad der sker Politikerne er generelt velvilligt indstillede over for at anerkende visse former for alternativ behandling, men de er også usikre, fordi der mangler dokumentation. Derfor kommer der ikke nogle initiativer fra politisk hold - de venter på udspil fra sundhedsarbejdere og forskere. - Vi må kræve, at der sker en systematisk indsamling af viden og en tilsvarende formidling af den. Og her kan sygeplejerskerne allerede nu gøre en indsats. Hvis patienten bemærker noget om alternativ behandling, så skriv for eksempel i Cardex: en erfaret sammenhæng - patienten bemærker at smerten er mindsket. Det kan være af stor værdi i forbindelse med senere indsamling af viden, men hvis man undlader at skrive det, kommer vi ikke videre, siger Henrik Langgaard. Han mener, at sygeplejerskerne spiller en vigtig rolle, dels på grund af den tætte kontakt med patienterne, dels fordi pleje og omsorg er centrale begreber, når man diskuterer holdninger til sundhed. Den vestlige lægevidenskabs filosofi går på at bekæmpe sygdommen, mens den holistiske sigter mod at styrke de helbredende kræfter i patienten. - Den adjuverende terapi som for eksempel kemoterapi belaster patienten og udgør en slags udryddelsesstrategi, mens den mere støttende tilgang har til hensigt at bygge patienten op ud fra egne ressourcer - blandt andet via samtale og omsorg. 4
5 - Mange patienter siger direkte, at det er sygeplejerskerne, der gør, at vi kan holde ud at være på en onkologisk afdeling. Mine foreløbige data viser da også, at patienterne er mere tilfredse med plejepersonalet end med lægerne. Slut med statistrollen Henrik Langgaard mener, at sygeplejerskerne bør spille en mere aktiv rolle i forskningen. De har en helt anderledes tæt kontakt til patienterne, og uden sygeplejerskernes medvirken kan man ikke registrere de kvalitative effekter af en behandling, men må nøjes med at måle svind af symptomer. - Blandt læger er der en tendens til kun at anerkende resultater fra randomiserede kliniske forsøg som gyldige. Her får man en række kvantitative data, som kan måles og vejes. Men der findes en række andre forskningsmetoder, som inddrager de mere kvalitative aspekter og som i mange tilfælde vil være mere velegnede til forskning i alternativ behandling. - I meget af den forskning, der finder sted, er det i praksis sygeplejerskerne, der har kontakten til patienterne. Men de oplever ofte sig selv som kulier og føler ikke, at deres arbejde anerkendes som en del af forskningen. De er mest med som statister, og det betyder, at det kvalitative og feminine islæt bliver tabt på gulvet, siger Henrik Langgaard. - Sygeplejerskerne må stille krav - de må gøre sig tanker om hvilken forskning, de vil deltage i - de må gå ind i projekterne med deres unikke viden og være med til at lægge kursen. - Alle med kontakt til patienterne må arbejde sammen og bidrage med deres viden og erfaringer for at skabe et nuanceret billede. Ellers får vi ikke helheden med, når forskningsprojekterne designes. DSR arrangerer til efteråret et tværfagligt kursus i komplementær medicin - om de professionelles rolle i samspillet med patienterne og det alternative. Og ifølge Henrik Langgaard er der endnu et initiativ på vej, som kan styrke den tværfaglige debat. Til efteråret vil der blive arrangeret to temadage om sundhedspersonalets forhold til naturvidenskab og alternativ behandling - én i København og én i Århus. Begge arrangementer vil være åbne for både sygeplejersker, læger, ergoterapeuter og fysioterapeuter. ***************************** 5
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereJesper Odde Madsen: Aktører, udfordringer og mulige veje - et helikopterperspektiv
Jesper Odde Madsen: Aktører, udfordringer og mulige veje - et helikopterperspektiv Husk: Der ligger en masse info og referencer på: www.galilei.dk/vejle samt lidt om mine foredrag på www.jespermadsen.dk/foredrag
Læs mereDen palliative indsats
Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Læs mereOvergang fra kurativt til palliativt forløb
Overgang fra kurativt til palliativt forløb FSK Landskursus 2013 Hans von der Maase Klinikchef, professor Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Overgang fra kurativt til palliativt forløb fra - forløb hvor
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereHvad er ulighed i sundhed
Ulighed i sundhed Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mere- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ
ALTERNATIV MEDICIN - ET ANDET PERSPEKTIV PÅ DANSKERNES MENTALE TILSTAND FU, 10.03.2015 v. Lasse Skovgaard, cand.mag.psyk., cand.pæd., PhD scient.san. Forsker og konsulent FOKUS? Ikke en gennemgang af
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs merePraktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)
30-11-2015 Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH) 1) Beskrivelse af praktikstedet: Palliativt Team Fyn arbejder med lindrende behandling af patienter med alvorlig, livstruende
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mereSundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning
Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs merePalliativt Indsats i Region Syddanmark
Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger
Læs mereEr det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008
Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Sundhedskonsulent cand.comm ph.d Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region
Læs mereOdense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH
-forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereRehabilitering i et forskningsperspektiv
Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereVelkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Læs mereSammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereAlternativ Behandling Kræft. Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte
Alternativ Behandling Kræft Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte Agenda Alternativ behandling Definitionen af alternativ behandling
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mereUndersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata. April 2019
Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata April 2019 Baggrund Data Redder Liv har undersøgt et bredt udsnit af danske patienters tilgang til sundhedsdata. Undersøgelsen er gennemført ud fra
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereMænd som syge, mænd som patienter
Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder
Læs mereUdfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311
Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag
Læs mereEvidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Læs mereKarriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat
Karriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat DSR WORKSHOP 21.06.2018 Karin B. Dieperink Sygeplejerske, MCN, PhD Viceinstitutleder Karin B. Dieperink Sygeplejerske 1993 Diplom i Ledelse 2002 Master
Læs mere7. Syg eller døende i eget hjem
7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereHvad er vigtigt for dig?
FORBEREDELSE & STØTTE Hvad er vigtigt for dig? Hvad du som patient kan forvente af personalet i behandlingen, og hvad du selv kan gøre I vores samarbejde med dig vil vi gerne vide, hvad der er vigtigt
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereAlternativ behandling dialogen mellem læge og patient
ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Læs mereNETKU. Netværk for kræftbehandling i udlandet. NETKU samarbejder med Kræftens Bekæmpelse
Netværk for kræftbehandling i udlandet samarbejder med Kræftens Bekæmpelse Om foreningen (Netværk for Kræftbehandling i Udlandet) arbejder for, at det i fremtiden bliver let, problemløst og gratis at blive
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs merePsykoterapeuterne i tal
Psykoterapeuterne i tal Dansk Psykoterapeutforening i tal Pr. 1. januar 2017 Indledning Hvordan er psykoterapeuterne i Dansk Psykoterapeutforening beskæftiget? Hvor mange klienter behandler de om ugen?
Læs merePatientens vej i Rygcenter Syddanmark. Sygehus Lillebælt
Patientens vej i Rygcenter Syddanmark Sygehus Lillebælt 1 RYGCENTER SYDDANMARK Alle rygpatienter har én indgang til undersøgelse af rygsmerter Rygcenter Syddanmark er indgangen for alle ikke-akutte rygpatienter
Læs mereNår to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter
Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereKræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen
Rapport Danish Cancer Society Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen - en interviewundersøgelse blandt brugere af Kræftlinjen, Kræftens bekæmpelses telefonrådgivning November 2009 Dokumentation
Læs mereARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?
DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG
Læs mereDanske kræftpatienters behandling i Kina
Delrapport 3 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 3: Danske kræftpatienters behandling i Kina - Kræftens Bekæmpelses initiativer i forhold til danske kræftpatienters behandling på kinesiske hospitaler April
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereKræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet
Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereUlighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen
Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger
Læs mereRÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM
JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM Sundhedsstyrelsens
Læs mereSamarbejde med frivillige fra Kræftens Bekæmpelse Hæmatologisk afdeling X OUH - Tid og nærvær
Samarbejde med frivillige fra Kræftens Bekæmpelse Hæmatologisk afdeling X OUH - Tid og nærvær Oversygeplejerske Anne-Mette Thomsen Odense Universitetshospital Hæmatologisk afdeling X Frivillige i afdeling
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereMorten Freil Direktør
Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv
Læs mereKontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen
Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering Ole Mogensen Kræftrejsen Udredning diagnostik Operation Efterbehandling kemoterapi og/eller stråleterapi Informeret samtykke
Læs mereKlinisk lederskab af patientforløb
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 18.4.2016 OUH Målgruppen: Oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker og kliniske vejledere på OUH, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs mereMindfulness-Baseret Terapi og brystkræft
Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereHvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.
Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og
Læs mereLokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje
Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereNOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA. 19. juni 2009 j.nr. 7-203-07-1/1/MSB
NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA j.nr. 7-203-07-1/1/MSB Gennem de seneste måneder har der været megen omtale i de danske medier af kræftbehandling i udlandet, herunder især i Kina. Omtalen har særligt
Læs merePårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter
Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?
Læs mereFremtidens patienter, hospitaler og sundhedsvæsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker
Fremtidens patienter, hospitaler og sundhedsvæsen Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Livets nye faser 1960 0 20 40 60 2000 Barndom Teenager Forældre Alderdom 2030 Unge De frie 1 Seniorer De frie 2
Læs mereAlternativ Behandling Cannabis Kræft. Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte
Alternativ Behandling Cannabis Kræft Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte Agenda Alternativ behandling i Kræftens Bekæmpelse? Hvordan
Læs mereHøringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland
Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT
Læs mereDansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH
Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse
Læs mereIdentifikation af den ældre depressive patient
Identifikation af den ældre depressive patient Karen Andersen-Ranberg MD, Ph.D Geriatrisk afd., Institut for Sundhedstjenesteforskning,Syddansk Universitet Eller. Hvorfor er det så svært med den ældre
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereNotat om Krop og Kræft
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk
Læs mere