Balancen mellem bricolage og innovation: ledelsesdilemmaer i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Balancen mellem bricolage og innovation: ledelsesdilemmaer i"

Transkript

1 Balancen mellem bricolage og innovation: ledelsesdilemmaer i bæredygtig offentlig innovation Lars Fuglsang, CBIT, RUC. Papir til Det Danske Ledelsesakademis 3. konference på Clarion Hotel København, d december 2008 UDKAST Denne artikel peger på, at begrebet innovation må udvides i forhold til de gængse definitioner på innovation for at kunne dække den måde udvikling og innovation og innovationsledelse foregår på i en offentlig service-institution. Vi skal med en lille case-analyse forsøge at vise, at begreberne ad hoc innovation (Gallouj and Weinstein 1997), a posteriori recognition of innovation (Toivonen et al. 2007) og bricolage (se fx Styhre 2008) er meget relevante i analysen af udviklingsprocesser i offentlige institutioner. Disse begreber peger samtidig på en mere praksisbaseret forståelse af, hvordan udvikling og innovation foregår. Teori Innovation defineres normalt som udvikling af et nyt produkt eller en ny ydelse, således at det vinder accept på markedet og/eller i samfundet (Amabile et al. 1996; Kanter 1996; Mulgan and Albury 2003; Sundbo 1998). Der findes en litteratur, der forsøger at indkredse, hvordan innovation skal defineres (se bl.a. OECD 2005). Denne litteratur bestemmer innovation som noget, der er forskelligt fra og mere omfattende end kreativitet. Innovation handler ikke (kun) 1

2 om at skabe noget nyt, men om at udvikle det nye sådan at det kan spredes og implementeres. Innovation er tillige defineret som bevidste handlinger, der har til formål at ændre et produkt eller en serviceydelse væsentligt. Implicit arbejder man desuden med en forestilling om, at innovation skal kunne gentages for at tælle som en egentlig innovation (replikabilitetskriteriet, se Toivonen et al. 2007) Det betyder, at små daglige konkrete justeringer i et produkt eller en ydelse ikke tæller med som en innovation. Innovation foregår kun, hvis de daglige ændringer i produktet bringes op på et højere abstraktionsniveau, således at de kan gentages og produceres flere gange, dvs. implementeres inden for en organisation eller udbredes på markedet. Disse definitioner på innovation er delvis fastlåste, fordi de ligger bag blandt andet vigtige statistiske undersøgelser af innovation i OECD og Eurostat (OECD 2005; Dansk center for forskningsanalyse 2006). Det er forståeligt, at man har brug får skarpe definitioner på innovation for at kunne undersøge dette fænomen kvantitativt. Problemet er imidlertid, at det for det første kan diskuteres, hvor skarpe definitionerne egentlig er og om de dermed egner sig særlig godt til de kvantitative spørgeskemaundersøgelser. For det andet kan disse definitioner understøtte en diskurs om innovation, som overser væsentlige aspekter i den måde udvikling og innovation reelt foregår på i praksis. Det kunne blandt andet være, som vi skal vise i denne artikel, at innovation ikke altid er planlagt og ikke altid er en bevidst aktivitet med et bestemt formål for øje. Og tillige at udvikling og innovation mange steder inden for service og offentlig service foregår over en årrække som en række små produktjusteringer, der samlet set over tid summer op til innovation. I dele af den litteratur, der beskæftiger sig med innovation inden for service og især vidensservice, er der imidlertid ved at komme fokus på innovation som noget lidt andet end planlagte og replicerbare ydelser. Her tillades det netop, at vi ved innovation godt kan forstå mindre justeringer af et produkt i forhold til kunden eller klienten. Eller som en aktivitet, der 2

3 ikke nødvendigvis foregår bevidst og planlagt med et bestemt formål for øje. Gallouj og Weinstein (1996) definerer ad hoc innovation på følgende måde: Ad hoc innovation can be defined in general terms as the interactive (social) construction of a solution to a particular problem posed by a given client. It is a very important form of innovation in consultancy services 11, where the available knowledge and experience accumulated over time are harnessed and put to work synergistically to create fresh solutions and new knowledge that changes the client' s situation in a positive and original way. Toivonen et al (2007) definerer a posteriori recognition of innovation på følgende måde ud fra et eksempel: the company has only recently paid attention at the fact that the accumulated new knowledge enables further application. I det sidste citat anføres det, at viden udviklet på konkrete områder først senere opdages som viden, der kan bruges på andre områder også, og altså dermed først i anden fase ses som noget, der kan gentages og overføres til nye sammenhænge. Disse definitioner og forståelser af innovation ligger tæt op af mange af de beskrivelser af forandringer og udviklingsprocesser, der findes i praksisbaseret forskning indenfor organisationsteori. Praksisteori er et område inden for samfundsvidenskab og organisationsteori, som har fået en del opmærksomhed gennem de senere år, og som bør kunne være et vigtigt sociologisk supplement til innovationsteori (se fx Schatzki et al. 2001; Nicolini et al. 2003; Gherardi 2005). 3

4 Mange praksisteorier lægger vægten på at beskrive, hvordan en praksis er konstitueret forstået som fælles rutiner og delte normer og værdier i en organisation. En praksis er det, der deles mellem aktørerne og er styrende for deres adfærd, fx hjemmehjælpernes daglige rutiner i hjemmeplejen. Der findes mange studier, som viser, hvordan en praksis forløber efter fastlagte mønstre og forskrifter. Færre studier undersøger, hvordan usikkerhed, uforudsete begivenheder og innovation indgår i en praksis (Weick and Sutcliffe 2001). Men fokus i praksisteorien er ved at flytte sig mere i denne retning (Styhre 2008). Den praksisbaserede tilgang kan være med til at uddybe og begrunde nogle af de sociologiske aspekter af innovation, der beskrives inden for innovationsteori (Fuglsang 2008). En praksis forstås således ikke kun som bestående af faste rutiner. Den består også af evnen til at håndtere uventede begivenheder på en afbalanceret måde i forhold til de eksisterende erfaringer og rutiner. Det kunne være, når hjemmehjælperen står overfor en klient, som udtrykker nye behov eller har nogle nye specifikke ønsker, som medfører, at der udvikles ny viden og nye kompetencer. En praksis er på den måde ikke en afsluttet og kontrolleret handling, men er fuld af partikulære begivenheder og mangler, som medfører, at den hele tiden skal udrulles og gendefineres. Der vil være noget mellem linjerne, som deltagerne i en praksis ikke kan kontrollere og fange ind på forhånd, og der indtræffer hele tiden hændelser, som kræver særlige indgreb her og nu. Dette fænomen går i litteraturen under forskellige navne, bl.a. tinkering (Timmermans and Berg 1997), bricolage (Lévi-Strauss 1966), unforseen events, the et cetera clause (Garfinkel 1967) eller incomplete information (se også Styhre 2008). Samlet set taler vi i denne artikel blot om bricolage, dvs. (ifølge Politiens fransk-dansk ordbog) gør-det-selvarbejde i positiv betydning og en slags klamhuggeri i mere negativ betydning. 4

5 Styhre (2008), definerer, med udgangspunkt i Timmernans and Berg (1997) tinkering på følgende måde: som en leeway to adjust the protocol to unforeseen events. Denne definition egner sig også til bricolage. Protokollen er den foreskrevne og bredt anerkendte måde at gøre ting på. Tinkering (eller bricolage) giver et spillerum for at gøre tingene anderledes, hvis det påkræves her og nu. Tinkering og bricolage forstået på denne måde kræver samtidig lang tids træning og erfaring for at lykkes. Dette praksis-aspekt er på en måde fundamentalt. Men det kan være mere eller mindre reduceret alt efter situationen. I den offentlige sektor med vægt på universalisme, og i store integrerede industrivirksomheder med vægt på planlægning og arbejdsdeling, har denne side af en praksis været mindre fremherskende i den officielle selv-forståelse. I stedet har der været sat fokus på protokollen, dvs. den mere formelle og skematiske side af en praksis. Men det er et praksis-aspekt, som forekommer meget vigtig i service virksomheder og også i offentlig service, hvor mødet mellem medarbejdere og borgere er et produktivt og dynamisk møde og hvor mange uforudsete ting kan ske. På den baggrund bliver det af central relevans at undersøge, hvordan innovation og udvikling, forstået som bevidste, replicerbare handlinger, spiller sammen med innovation forstået som bricolage, og hvordan bricolage spiller sammen med protokollen. Forskningsspørgsmålet for dette papir er derfor: Hvordan indgår dette praktiske aspekt af innovation i sådanne institutioners samlede udvikling? Hvilken rolle har dette aspekt sammenholdt med innovation i mere konventionel forstand? Hvordan organiserer offentlige serviceinstitutioner sig med, hvad der i den praksis-baserede litteratur går under navne som tinkering, bricolage, unforseen events, the et cetera clause, incomplete information osv? Denne tilgang til innovation giver i øvrigt også et bidrag til at forstå begreberne brugerdrevet innovation eller bruger-baseret innovation på en lidt alternativ måde, nemlig som 5

6 medarbejderbaseret arbejde med konkret at læse mellem linjerne, afvige fra protokollen, udføre et arbejde, der ikke er redegjort for i detaljer og forstå og reagere på uventede begivenheder og nye behov, der udtrykkes i en konkret situation Innovation i ældreområdet Vi har i et forskningsprojekt 1 gennemført en mindre case-analyse af innovation i ældreområdet i en bydel i København (i det følgende bare kaldet casen). Vi har interviewet tre hjemmehjælpere, en hjemmesygeplejerske, to visitatorer, en fysioterapeut, en kontormedarbejder og tre top-ledere i hjemmeplejen om hvordan innovation og udvikling foregår, herunder specielt hvordan medarbejdere og klienter inddrages i udvikling og innovation og hvoredan der opstår udvikling ud af mødet mellem medarbejdere og klienter.. Vores undersøgelse af hvordan innovation foregår i ældreområdet peger på, at innovation foregår på mindst tre måder: 1) Som en ledelsesmedieret forholdsvis abstrakt interesseskabende og involverende proces omkring en ny idé (der skal fx bygges et nyt sundhedscenter omkring hjemmeplejen). 2) Som en ledelsesmedieret problemdrevet formaliserende aktivitet omkring konkrete problem-løsninger (fx en indkøbsordning eller ældre-mænd-træf). 3) Som bricolage og ad hoc innovation (serviceydelserne skal løbende justeres i forhold til klienterne). I det følgende skal vi kort forsøge at uddybe de tre tilgange og desuden skal vi drøfte, hvilken betydning de efter vores vurdering hver især har inden for ældreområdet i den pågældende bydel. Til sidst skal vi slutte af med at diskutere konsekvenser for innovationsteori og innovationsledelse. 1 ICE-projektet (http://www.ice-project.dk/), Roskilde Universitetscenter, finansieret af det Strategiske Forskningsråd. 6

7 1. Innovation som en ledelsesmedieret abstrakt interesseskabende aktivitet Udvikling og innovation starter i ældreområdet tilsyneladende nogle gange som en forholdsvis abstrakt idé, der er drevet af ledelsen. Abstrakt betyder her, at udviklingskonceptet forudsætter en abstraktion fra dagligdagens rutiner; det modsvarer ikke direkte et konkret oplevet problem i dagligdagen, men er et svar på ydre forventninger og krav og forståelse af, hvordan disse kan løses. Denne tilgang kan godt komme ind under de gængse definitioner på innovation. Innovation bliver en bevidst aktivitet, der har til formål at etablere et nyt koncept eller en ny måde at arbejde på og herigennem samlet set forbedre en ydelse. Generelt beskrives udvikling på ledelsesplan i vores case som en proces, der er har to kilder, det politisk-administrative system og medarbejderne: Vi har nogle ydre krav og forventninger, som kan sætte fokus på et behov for udvikling. Det kan være noget, der sker ude i samfundet på politisk niveau og på borgerniveau. Det andet sted udvikling kommer fra er fra vores medarbejdere og vores borgere. Ledelsen griber ind i forhold til de ydre krav og forventninger som en udviklingsdrivende instans. Ledelsen opfatter det som en ledelsesopgave at sætte fokus på udvikling. Det skal sikre, at organisationen finder sin plads i virkeligheden omkring den: Hvis man skal finde ud af, hvordan vi sætter fokus på udvikling, så er det ved at bearbejde alle de input vi får fra vores omgivelser. Det kan være vores egen organisation, de mennesker vi tager os af, og det, der sker i samfundet, uddannelsesinstitutionerne, forskningen osv. Det er en del af en ledelsesopgave både at sikre, at der er understøttelse af driften, men også fokus på udvikling. Ellers står man på et tidspunkt med en organisation, der ikke er hjulpet på plads i forhold til den virkelighed, den bor i. 7

8 Casen er således i gang med at etablere et sundhedscenter og tillige et sundhedshus i tilknytning til hjemmeplejen. Idéen om sundhedscentre er blevet udbredt gennem de senere år i danske kommuner. Sundhedsministeriet og socialministeriet har støttet forsøg med sundhedscentre. Det skyldes bl.a., at kommunerne med en ny sundhedslov har fået en ny forpligtelse til at varetage opgaver inden for sundhedsfremme. Et sundhedscenter med vægt på forebyggelse og rehabilitering kan måske være en måde at løse denne opgave på. Vi er lige ved i 2009 at skulle rulle et nyt sundhedscenter ud. Vi skal også lave et nyt forsøg på at etablere et sundhedshus på lang sigt, hvor vi trækker private og offentlige interessenter sammen. Der er et helt koncept, som vi begynder at prøve af herude. Vi har fået budgetmidler til at prøve det af, og vi har fundet lokaler. Sundhedscenter-konceptet i casen har rødder i Københavns kommunes sundhedsforvaltning. Københavns kommune arbejdede allrede før de nye sundhedsforpligtelser blev gjort gældende med at skabe et nyt sundhedscenter, Sundhedscenter Østerbro. Dette sundhedscenter, der regnes for succesfuldt, er siden blevet en model for andre bydele i København og tillige andre kommuner i Danmark. Sundhedsforvaltning i København lægger pres på for at få andre instanser til at tage tråden op, således også overfor hjemmeplejen i casen. I casen ser man visse muligheder for at videreudvikle sundhedscentertanken, så sundhedsfremme kan komme ud til flere mennesker i bydelen. Sundhedsfremme skal ikke bare tilbydes kronisk syge mennesker, der kan henvises til et sundhedscenter af deres læge, men også ældre, der modtager hjemmepleje. Da vi møder projektgruppen (fra sundhedsforvaltningen, red), der kommer her ud og siger, at nu skal i implementere det (et sundhedscenter, red), så siger vi: Vi vil gerne have lov til at 8

9 videreudvikle det. Vi vil gerne implementere det, I har lavet. Det er sikkert godt. Sundhedscentret fungerer jo. Så derfor vil vi ikke bruge ret meget tid på det. Det vi gerne vil bruge tid på, det er at tage næste skridt, udvikle det videre, for det tror vi er det rigtige. I ældreområdet i casen vil man arbejde mere bredt med sundhedsfremme med udgangspunkt i hjemmeplejen. Sammenhængende hermed udarbejdes nogle forløbsprogrammer for sundhedsfremme. Der nedsættes nogle arbejdsgrupper, som skal udarbejde forløbsprogrammerne med læger og medarbejdere som deltagere. Lægerne bliver formænd for arbejdsgrupperne blandt andet for at sikre deres accept. Lægerne er svære at få med på sundhedsfremmeinitiativer, fordi de sjældent har sundhedsfremme som et lægefagligt speciale. For at holde de lokale læger fra hospitalet fast på projektet, er andre læger tillige blevet involveret, læger der arbejder specifikt med sundhedsfremme: Lægerne fra Bispebjerg har været en del af implementeringsgruppen, og de har kunnet holde hospitalets læger fast i, at den her opgave er der, den skal gennemføres. De nye forløbsprogrammer med fokus på sundhedsfremme medfører blandet andet, at kvalitetsstandarderne for hjemmesygeplejen udarbejdet af sundhedsforvaltningen skal ændres. Det kræver et vedholdende arbejde med at overbevise forvaltningen. Det er jo nogle helt andre kvalitetsstandarder, vi har, end det vi nu beskriver i forløbsprogrammerne. Sideløbende har vi sået små frø derinde (i sundhedsforvaltningen, red). Hver gang jeg har haft mulighed for det, så er jeg kommet og har fortalt om, hvad det er vi sidder og laver herude. Stille og rolig få dem til at blive interesseret i det. Vi prøver at kaste vores ind på banen der. Også ved regionskonferencer, hvor vi er sammen med hospitalsvæsenet. 9

10 Men det er ikke helt enkelt at komme hertil. Det holder hårdt at overbevise de forskellige aktører og opbygge det nødvendige netværk. Det vi gør, der har vi måttet kæmpe en del med. Det med overhovedet at få andre folk til at se idéen, i at tænke på samme måde i hjemmeplejen og træningscentret, det har vi stået ret alene med. Medarbejderne har også haft svært ved undervejs at se, hvad det nu er, de (ledelsen, red) gerne vil have, at jeg skal lave. Nu har vi taget en bold, så må vi ind og presse vores forvaltning til at løfte den op. Og gøre den til den måde, vi arbejder på her. Samlet set bliver udvikling og innovation en interesseskabende proces med afsæt i et relativt abstrakt koncept, som skal konkretiseres. Det viser sig vanskeligt at konkretisere konceptet over for medarbejdere og læger. Konceptet er en videreudvikling af et lignende koncept, der er udviklet et andet sted i kommunen. Men for at få det til at passe ind i sammenhængen skal det opstilles på en ny måde. Metaforen er en bold, der spilles rundt mellem forskellige aktører. Opgaven er at etablere de nødvendige relationer mellem deltagerne og holde dem fast på projektet. Det er top-ledelsens opgave at være opmærksom på krav og forventninger i omgivelserne, arbejde med nye idéer, videreudvikle dem til nye koncepter, og involvere medarbejder og andre relevante aktører ved at gøre dem interesseret i sagen og holde dem fast på den. 10

11 2. Innovation som en ledelsesmedieret problemdrevet formaliserende aktivitet Udvikling foregår imidlertid også som en mere konkret-problem-drevet aktivitet. Problemdrevet betyder, at der er et fokus på problemer, som fra starten opleves meget konkret af medarbejdere og borgere som en del af dagligdagen. Men løsningen af problemerne forudsætter i denne tilgang samtidig en særlig indsats. Problemerne søges løst gennem formaliserende tiltag altså ikke ad hoc. Det skaber tillige ofte løsninger, der kan genbruges forskellige andre steder i byen også. Der er dannet en organisation med personalemøder og ERFA-grupper både internt i casen og mellem bydelene i København. Det kan medvirke til at sprede de nye idéer rundt i kommunen. Projektkultur og pilotprojekter er også et meget udbredt fænomen, som bidrager til at skabe denne formalisering af problem-løsningen. Ved at lave pilotprojekter kan man afprøve nye idéer uden at sætte dem i drift. Kilderne til disse nye tiltag i vores case er ofte ledelsen i samarbejde med andre interne eller eksterne aktører. De opdager med medarbejdernes hjælp et problem og finder en løsning på det, som de hurtigt prøver af gennem en slags trial-and-eror projekt. Fire små eksempler kan illustrerer denne måde at udvikle på: Første eksempel er et nyt venteliste-system for mennesker, der skal have tildelt en plejehjemsplads. Systemet skal sikre, at man lever op til den såkaldte 4-ugers garanti, som loven fastsætter. Systemet betyder, at det er muligt at følge med i, hvor sagen står. Idéen til dette system kom fra personalet og ledelsen og er udviklet internt som følge af personalemøder. Der er blevet tildelt udviklingstid til projektet: Man tager sig tid til udvikling. Andet eksempel er et nyt koncept for, hvordan man får ældre til at komme på dagcentrene. Ældre, der kommer i et dagcenter, kan føle sig alene blandt andre mennesker. Derfor har casen introduceret en idé om, at ældre mennesker som gennem noget tid er kommet i et 11

12 dagcenter skal introducere nye ældre til dagcentret. Idéen kommer fra sygeplejersker, der foretager forebyggende samtaler. De har spurgt de ældre, hvorfor de eventuelt er ophørt med at komme i et dagcenter. Herefter har casen henvendt sig til dagcentrene i bydelen og foreslået, at de mobiliserede erfarne ældre til at introducere de nye ældre. Tredje eksempel er en tur-købs ordning for pensionister. Idéen kom fra ledelsen efter en henvendelse fra en vognmand. Denne vognmand transporterede pensionister til et dagcenter, men havde ledige timer midt på dagen. Hvad kunne denne tid bruges til? Ledelsen resolverede, at den eksisterende indkøbsordning ikke var så god: de ældre bestilte varerne og fik den bragt hjem. Løsningen var i stedet at køre pensionisterne med vognmanden til det lokale indkøbscenter og hente dem hjem igen med varer efter et par timer. Et pilotprojekt blev etableret. En evaluering viste, at pensionisterne foretrak denne ordning frem for den anden. Den var desuden billigere i forhold til den tidligere ordning. Fjerde eksempel er et projekt, der skal få ældre mænd til at komme i de lokale klubber efter servicelovens paragraf 79. Idéen kom fra en ildsjæl i sundhedsforvaltningen. Denne person havde tidligere arbejdet med ældre i en frivillig organisation. Baggrunden var tillige, at selvmordsraten blandt enlige ældre mænd er meget høj. Socialministeriet og de nye lokale bydelsråd har derfor i tre år finansieret et projekt, der målretter aktiviteterne i klubberne mod de ældre mænd. Formålet er, at de ældre mænd skal fastholde eller opbygge et netværk omkring deres interesser. Denne ordning bliver løbende evalueret gennem interviews og spørgeskemaer. Samlet set viser disse eksempler, at der løbende arbejdes med at identificere konkrete praktiske problemer og gøre noget ved dem gennem formalisering og projektkulktur. Man arbejderpå flere måder med formalisering: I casen har man på nogle områder organiseret sig med en række personalemøder. Det betyder, at man på personalemøder og møder i ERFA-grupper løbende afsætter tid til at drøfte problemer og idéer til løsninger. 12

13 ERFA-grupperne er forpligtede til at inddrage ledelsen, hvis nye idéer opstår. Formaliseringen er som nævnt også tilstede i form af pilotprojekter og projektkultur. Ledelsen spiller ofte en vigtig rolle både som entreprenør på idéerne og som den instans, der bidrager til at formalisere projekterne og løfte dem op på et mere eksperimentelt plan. Formaliseringen fører samtidig til en hurtig afprøvning af idéerne i form af pilotprojekter, som ofte kan være eksternt finansierede. Man kan måske sige, at denne tilgang til innovation både handler om at løse problemer og at formalisere og skabe respekt omkring konkrete problem-løsninger. 3. Bricolage og ad hoc innovation Generelt oplever medarbejderne i vores case, at der foregår meget udvikling i ældreområded. Samlet set er der en oplevelse i hjemmeplejen af, at der er foregået meget politisk dikteret udvikling gennem de sidste 20 år. Først var der meget frihed, siden meget kontrol og rengøring, nu igen mere fokus på pleje og faglighed men mindre tid. Dertil kommer, at der initieres mange projekter løbende fra toppen, udgående enten fra ledelsen eller kommunens sundhedsforvaltning. Der findes en oplevelse af, at projekterne ofte ikke går ind i en egentlig driftsfase. Konkrete resultater af projekterne kendes generelt ikke, de går ligesom lidt i glemmebogen. Som en medarbejder siger: Nogle gange, med mange af de projekter, der er, så er det ligesom det dør på et eller andet tidspunkt. Så går man bare videre. Der er opbakning til de forskellige projekter i den udstrækning de støtter op om personalets grundværdier i arbejdet. Grundværdierne i arbejdet er at hjælpe de gamle til at være mere selvhjulpne og møde glade borgere i arbejdet. De konkrete borgeres gode helbred og humør giver glæde i arbejdet, frem for mere abstrakt tænkning i udvikling, innovation og kreativitet. En medarbejder udtrykker grundværdierne i arbejdet på følgende måde: 13

14 Det, der driver os i arbejdet, er, at borgerne blive bedre og friskere igen, hvis de kommer hjem (fra hospitalet) og er dårlige: Få dem stabiliseret, så de bliver mere selvhjulpne. Det er dejligt, når et sår er helet, så man ikke behøver at komme mere. Få dem raske og rørige. Vi har også terminal pleje, hvor det gælder om at lette deres sidste timer. At deres dagligdag bliver god. Det er det vigtigste. Der bliver ifølge medarbejderne ikke taget mange, hvis overhovedet nogen, initiativer fra bunden altså fra medarbejderne selv til at gennemføre egentlige formaliserede projekter. Innovationsinitiativer i form af formaliserede projekter kommer typisk oppefra frem for fra medarbejdere og borgere. Medarbejderne i hjemmeplejen kan give en vis feedback til projekterne, men det foregår ofte på en uformel måde: Som medarbejder påvirker vi udviklingen indirekte. Der gives en eller anden form for feedback uformelt. Hvis noget ikke fungerer, så vil det rygtes. Der er ikke noget systematisk spørgeskema. Det ville også være omsonst. Man tager det op når problemerne kommer. Der er ikke afsat ressourcer til systematisk indsamling af erfaring. Medarbejderne i hjemmeplejen kan påvirke udviklingen ved at melde sig til særlige opgaver. Nogle medarbejdere har meldt sig som ressourcepersoner på et område, fx ryglidelser i arbejdet, og går derefter på kurser, hvor de lærer noget om deres område, som de herefter skal formidle til andre hjælpere. Den viden, de opnår og tilegner sig, er de langt hen ad vejen selv med til at stykke sammen: Jeg kommer ind på kurser. Der er nogle fysioterapeuter. Og nogle andre medarbejdere, der underviser os. De kommer med nogle idéer, og vi skal selv udvikle nogle idéer, som jeg kan tage 14

15 med ud til min gruppe. Det kan være, hvis vi skal have folk op af sengen. Hvordan gør man lige det uden at ødelægge ryggen? Det kan være en støttestrømpe. Hvordan kan man give en støttestrømpe på uden at få ondt i hænderne? Fysioterapeuterne har ikke den perfekte løsning. Så kommer man på nogle små hold på kurset. Og så prøver man nogle ting. Så prøver vi noget og viser vores idéer til de andre grupper. Så er der nogen der siger: Nej, det synes vi ikke! Vi synes sådan! Så er der en masse forslag til, hvordan man kan gøre. På kurset prøver medarbejderne også selv at hænge i en lift og på den måde indleve sig i borgerens situation. Bagefter følges de med kolleger ud i borgernes hjem og inddrager borgerne og kollegerne i en samtale om, hvor man kan løfte dem på den bedste måde. Medarbejderne får generelt en del små praktiske idéer i mødet med borgerne, som kan grupperes i to typer: faglige idéer og idéer til hvordan mødet med borgeren (særligt borgere i en vanskelig situation) kan gribes an. De drøfter disse idéer indbyrdes og udveksler erfaringer. Følgende er et lille eksempel: Jeg havde en, der var helt døv. Hun sad i sine egne tanker. Hun havde lysshow, når man trykkede på alarmknappen. Tit sad hun og strikkede. Hende kunne du gøre forskrækket, hvis du gik ind ad døren. Der stampede jeg i gulvet. Så kunne hun mærke vibrationen. Så hun ikke blev bange, når der pludselig stod en hvis hun ikke lige havde set lyset blinke. Det er også noget man kan bruge i forhold til en anden døv. Det har jeg også fortalt om til andre hjemmehjælpere. Det er sådan nogle småting, men det er sådan nogle ting, der betyder noget for den enkelte. Hjemmehjælperne må ofte reagere i situationen, hvis en borger er utilfreds: Hvis borgerne er utilfredse prøver jeg at tækkes dem så godt som muligt. Som regel kan man komme frem til hvad problemet er sammen med borgeren selv. Vi snakker også om, hvordan man 15

16 kan håndtere dem i gruppen. Og inspirerer hinanden til hvordan man kan gribe det an på en smart måde. Det bliver der snakket om. I hjemmeplejen er der meget erfaringsudveksling inden for en hjemmehjælpsgruppe, men ikke meget erfaringsudveksling på tværs af forskellige distrikter eller kommuner. Vi snakker ikke med andre grupper i København. Vi har ingen erfaringsudveksling med andre bydele. Individuelle grupper der arbejder i hjemmeplejen og som ikke har kontakt med hinanden udvikler med tiden derfor forskellige måder at arbejde på, som er tilpasset borgerne i lokalområdet. Der foregår en form for procesinnovation i de enkelte grupper baseret på erfaring, interaktion og brugerbehov; det varierer fra område til område. Borgerne kommer imidlertid sjældent direkte med omfattende idéer til udvikling og innovation. De formulerer ikke direkte, hvad problemet er. Medarbejderne oplever desuden, at borgerne i området har en grundlæggende taknemmelig indstilling i forhold til offentlig service. Hjemmehjælperen eller sygeplejersken lytter sig frem til, hvad problemet er og definerer problemet i dialog med borgeren. Borgerne kommer med idéer som handler om, hvordan de bliver mere selvhjulpne Hjemmehjælpen reagerer så på det. De kommer med forslag til hvad der kan gøres. Så tager vi det op og laver et møde med borgen. Det er i en samtale med borgeren at vi formulerer et behov. Nogle gange kan det være tidskrævende at være hos en borger. Man bliver nødt til at overskride den tid, der er tildelt. Man redigerer også sin tid og fifler sig lidt igennem tidsplanerne for at få arbejdet gjort tilfredsstillende. Medarbejderne laver deres egne regler indeni reglerne, systemer indeni systemerne for at få det til at fungere. 16

17 Jeg går ikke op i tiden, når jeg er ude hos en borger. Hvis hun har behov for at jeg er der et kvarter mere, så gør jeg det. Så indhenter jeg det bare et andet sted, hos nogle andre, hvor jeg ved at jeg ikke bruger min tid fuldt ud. Man bliver nødt til at være fleksibel for at være i hjemmeplejen. En del udvikling handler således om bricolage, hvor man stykker tingene sammen under vejs efter et gør-det-selv princip. Tit prøver vi selv at løse det før vi kalder nogen ud. Man må omgås reglerne en lille smule for at få det hele til at fungere, gå uden for protokollen. Der er hyppige forekomster af ad hoc innovation, hvor man tilpasser en ydelse til en klient. Man kan ikke lave en samlet pakke og sige at det kan du bruge i hvert hjem. Det kan man ikke. Der er du nødt til at fifle lidt her og der. I hjemmehjælpsgrupperne drøfter hjemmehjælperne indbyrdes hvordan de gør. Men de overfører dog sjældent en idé fuldt ud fra et hjem til et andet, men ofte kun noget af idéen. Nye idéer er tit ad-hoc løsninger fremkommet gennem bricolage og de tages altså op i hjemmehjælpsgruppen til almindelig drøftelse. Når noget af en idé herigennem overføres fra en situation til en anden, svarer det til a posteriori recognition of innovation. Hen ad vejen opdager man, at man har opbygget kompetence og viden, som i det mindste delvis kan bruges andre steder. Man arbejder med små idéer, som er specifikke for den konkrete borger, og det fører gradvis gennem årerne til udvikling og innovation. På baggrund af denne lille analyse kan det altså konkluderes, at bricolage, ad hoc innovation og a posteriori recognition of innovation kan karakteriseres som vigtige fænomener i hjemmeplejen, som er afgørende for, at dagligdagen kan fungere. Disse små innovationer medfører en kompetenceopbygning på lang sigt, og det medfører at hver hjemmehjælpsgruppe udvikler en særlig stil, der er tilpasset borgerne og lokalområdet. 17

18 Diskussion og konklusion Ifølge dette lille case-studie bør analyser af udvikling og innovation i offentlig service have blik for praksis-aspektet af innovation, forstået som bricolage, ad hoc innovation og/eller a posteriori recognition of innovation. Det, der driver innovationerne i denne tilgang, er den medarbejder-styrede tilpasning af ydelserne til de konkrete borgere. Succeskriteriet for innovation er, at borgerne bliver mere selvhjulpne, raske og rørige og gladere. Eftersom denne form for innovation bidrager til at frembringe social og arbejdsmæssig værdi for medarbejderne og klienterne har den stor intern værdi som en drivkraft i det daglige arbejde. Medarbejderne er løbende opmærksomme på, hvad der skal til for at få en ydelse til at fungere i den konkrete situation. De bygger på erfaringer fra tidligere lignende arbejdssituationer, men de udvikler også ny viden om, hvordan forskellige typer af situationer kan håndteres. Derfor kan man tale om, at disse små forbedringer samlet set udgør proces- og produktinnovationer, der skaber gradvist udvikling gennem årene. Selvom den enkelte forbedring ikke direkte reproduceres i forhold til andre borgere et af de normale kriterier for innovation bliver der alligevel samlet set tale om udvikling og innovation. Det afgørende er, at der løbende opbygges en kompetence, som har betydning for udvikling af en ydelse og den måde den leveres på. Et karakteristikum ved ad hoc udvikling og innovation i casen er, at den foregår i små grupper. Hjemmehjælperne udveksler erfaringer inden for den enkelte hjemmehjælpsgruppe. Men der foregår ikke en systematisk erfaringsudveksling på tværs af hjemmehjælpsgrupperne og ledelsen er heller ikke altid involveret i beslutninger om, hvordan en ydelse konkret skal tilpasses. Det er et kendt fænomen fra entreprenørskabs- og innovationsforskningen, at innovatører ofte holder sig til små grupper, når de evaluerer muligheder for udvikling og 18

19 innovation, fordi det reducerer følelsen af risiko, medvirker til at opretholde selvfølelsen (se bl.a. Simon et al. 2000) og processen opleves mindre kompleks og tidsrøvende. Det medfører, at sådanne arbejdsgrupper må operere under vis autonomi for at kunne udvikle og innovere. Samtidig vil der være et ønske fra ledelsens side om at kunne føre et tilsyn med og formalisere, hvad der foregår i grupperne. Her findes en vigtig balance mellem små gruppers autonomi og det politisk-administrative systems tilsyn og formalisering af innovation. Ledelsen understøtter nogle gange ad hoc innovation ved at give plads til erfaringsudveksling blandt hjemmehjælperne i gruppen. På nogle områder i ældreplejen skabes tillige tværgående ERFA grupper. Det medfører, at problemer tydliggøres og der opstår idéer til, hvordan problemerne kan løses. Ledelsen forsøger nogle steder at formalisere erfaringsudvekslingen, således at ledelsen blive involveret, hvis der er brug for ledelsesbeslutninger. Det kan muligvis i nogle tilfælde virke demotiverende og kontrollerende, mens det i andre tilfælde sikrer, at medarbejderne fastholder idéer og går videre med dem; det skaber en infrastruktur for beslutninger om udvikling og innovation og ressourceallokering til udvikling. Udvikling og innovation forstået som en ledelsesmedieret problemdrevet formaliserende opgave bygger på den måde bro mellem ad hoc innovation og ledelsen: på den ene side bygger denne form for innovation på konkrete problemer, sådan som de opleves af medarbejdere og andre. På den anden side foregår der i denne tilgang en mere formaliseret og systematisk drøftelse af, hvordan problemerne kan løses gennem konkrete interventioner, der er fremtidsrettede. Begrebet om ad hoc innovation forstået som små justeringer af en ydelse i forhold til klienterne kan være med til at forklare, hvordan borgerne inddrages i innovation. I casen 19

20 handler det ikke så meget om, at borgerne direkte får idéer til innovation. Derimod er det medarbejderne, der spotter behovene hos borgerne og sørger for at løse dem. Om dette er en bæredygtig måde at involvere borgerne på vil tiden vise. Informanternes i vores interview gav udtryk for, at borgere i dag har en taknemmelig indstilling i forhold til de ydelser, de modtager fra det offentlige. Samtidig er der en forventning om, at fremtidens ældre vil optræde i en mere aktiv og udfordrende rolle. Kritik fra borgere og de pårørende kan fx opstå, hvis der ikke er sammenhæng mellem de forskellige del-ydelser på sundhedsområdet. Det kan være når en borger udskrives fra hospitalet og skal modtage hjemmepleje i hjemmet. Her kan borgeren opleve en mangel på kontinuitet og sammenhæng. Set i dette lys har det betydning for bæredygtigheden i hjemmeplejens udvikling og innovation, at ledelsen også er involveret i udvikling og at det betragtes som en ledelsesopgave at sætte fokus på udvikling og innovation. Det samme er tilfældet, når der opstår et bredt funderet ønske i sundhedssystemet om at tænke i sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Medarbejderne tænker ifølge casen normalt ikke i innovation i abstrakt forstand som en selvstændig og afgrænset aktivitet. Hjemmeplejen opleves som en driftsopgave, ikke en udviklingsopgave. Udvikling og innovation, hvor det findes, er en integreret del af det daglige arbejde. Med få undtagelser er der ikke allokeret tid til udvikling og innovation for frontmedarbejdere. Ledelsen, derimod, tænker innovation som en selvstændig opgave. Der findes endog en udviklingsafdeling i tilknytning til top-ledelsen. Det frisætter tid til at tænke udvikling i et bæredygtigt perspektiv 2. Problemer kan opstå i forlængelse af ledelsesmedieret innovation kan, hvis de mange projekter hyppigt ikke går i drift. Flere projekter varer kun så længe som de konkrete projektbevillinger fra ministerier og kommuner er givet til. Hvis projekterne aldrig går ind i 2 I Brundtlands-rapporten defineres bæredygtig udvikling på følgende måde: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtisige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. 20

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag.

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Klaus Majgaard RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING INNOVATION Lars Munch Svendsen Manager, Attractor Nordic

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

User Experience metoder i fødevarebranchen

User Experience metoder i fødevarebranchen User Experience metoder i fødevarebranchen Rådgivning i produktudvikling, innovation og brugerinvolvering til primært fødevarebranchen Helle Heiselberg, Cand.ling.merc. og projektleder for forbrugerplatformen

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sagsnr. 2012-78503 Dokumentnr. 2012-439594 Dette notat beskriver erfaringerne med projekt Besøgsblokke i

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere