Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for"

Transkript

1 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

2 Titel: Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket. Udarbejdet af: COWI A/S for Danmarks Naturfredningsforening. Projektet er støttet af Aage V. Jensen Fonde Design og grafik: COWI A/S Akvareller: Amsnæs Illustration Aps. Fotos: COWI A/S Ortofoto: COWI A/S, Danmarks Digitale Ortofoto Kort: Alle kort er Kort- og Matrikelstyrelsen. Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kortmaterialer er gengivet i henhold til tilladelse G18/199. Oplag: eksemplarer, 1. oplag Trykkeri: Formula A/S Publikationen kan også findes på Den tidligere udgivelse Gudenåens passage ved Tangeværket sammenfatning af skitseprojekt kan downloades fra ISBN Publikationen skal citeres med kildeangivelse. April 200 Forsideillustration: Gudenå-dalen, som den vil fremstå ved gennemførelse af model, set mod nord

3 supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

4 Indhold forord 3 Resumé 4 BAGGRUND OG HISTORIK 6 Gudenåen og Tange sø i dag 8 Om projektet formål og metoder 12 Karakreristik af modellerne 16 Hvordan sammenlignes modellerne? 30 KONSEKVENSER - vandrammedirektiv 32 KONSEKVENSER - natura 2000-direktiv 34 KONSEKVENSER - anlæg 36 KONSEKVENSER - vandmiljø, sø og næringsstoffer 38 KONSEKVENSER - landskab og natur 40 KONSEKVENSER - friluftsliv 42 KONSEKVENSER - deponering 44 KONSEKVENSER - samfundsøkonomi 46

5 FORORD I 1921 var Tangeværket bygget færdigt. 13 km af Gudenåen blev opstemmet og Tange Sø dannet. Herved blev der skabt en spærring, der forhindrede Gudenåens naturlige dyreliv i at vandre frit i åen. Fiskene kunne ikke længere få adgang til gyde- og opvækstområder oven for værket. Koncessionen (tilladelsen) til at udnytte vandkraften for en periode på 80 år blev den 8. januar 1921 meddelt ved lov og givet til Gudenaacentralen, der ejer Tangeværket. Folketinget vedtog i 2001 at forlænge koncessionen med 2 år. I 2003 blev koncessionen forlænget med yderligere 5 år. Det betyder, at der inden 2008 skal træffes beslutning om værkets fremtidige drift og en permanent løsning på Gudenåens passage ved værket. I 2001 blev et skitseprojekt gennemført under en arbejdsgruppe, der skulle undersøge forskellige løsningsmodeller til en faunapassage ved Tangeværket og Tange Sø. Alle løsningsmodellerne i skitseprojektet fra 2001 forudsætter, at Tange Sø bevares. Resultatet af arbejdsgruppens undersøgelser er sammenfattet i en rapport Skitseprojekt for Gudenåens passage ved Tangeværket. Siden 2001 har både Vandrammedirektivet og Natura 2000 direktiverne fået stadig større betydning i Danmark, først og fremmest ved lov om miljømål samt gennem diverse bekendtgørelser og vejledninger. Danmarks Naturfredningsforening (DN) har derfor ønsket at forbedre beslutningsgrundlaget for en løsning ved Tangeværket ved at vurdere de mest relevante løsningsmodeller overfor kravene i EU s direktiver. DN har desuden ønsket at belyse mulighederne for en egentlig naturgenopretning af Gudenåen mellem Kongensbro og Tange, samt supplere med yderligere en passagemodel, der kombinerer de fordele, der er ved model med en mulighed for en større besparelse gennem en ændring af traceet. Denne rapport indeholder således supplering af beslutningsgrundlaget for en løsning af passageproblemerne ved Tangeværket med konsekvensvurderinger af relevante tidligere beskrevne modeller og to nye modeller, samt en vurdering af disse modellers muligheder for at imødekomme kravene i EU s Vandrammedirektiv, EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-Habitatdirektivet. supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

6 resumé Ved opførelse af Tangeværket og etableringen af Tange Sø blev der skabt en spærring, der forhindrer Gudenåens naturlige dyreliv i at vandre frit i åen. Fiskene kunne ikke længere få adgang til gyde- og opvækstområder oven for værket. 13 km af den oprindelige Gudenå blev dækket af Tange Sø. Ændringerne medførte bl.a., at Gudenå-laksen uddøde, og havørredbestanden blev halveret. I et forsøg på igen at skabe passage forbi Tangeværket er der gennem tiden opført fisketrapper og andre anlæg. Ingen af passagerne har dog fungeret efter hensigten. Endvidere viser undersøgelser, at de fleste smolt (ørred- og lakseungfisk) på vandringen mod havet ender som føde for rovfisk og fugle i Tange Sø. Gudenåens gennemløb af Tange Sø betyder, at vandkvaliteten i både søen og i Gudenåen neden for Tangeværket forringes. Det skyldes, at åens næringsrige vand skaber en stor algeproduktion i søen, der belaster både søen og den nedstrømsliggende del af Gudenåen med organisk stof. Tange Sø indeholder store rekreative værdier, og der knytter sig betydelige kulturhistoriske interesser til Tangeværket. Værkets elproduktion svarer omtrent til kapaciteten fra en vindmølle. Supplering af skitseprojektet fra 2001 I skitseprojektet gennemført i 2001 for Fødevareministeriet og Skov- og Naturstyrelsen blev 8 forskellige modeller for faunapassage undersøgt og et forslag til restaurering af Gudenåen neden for Tangeværket. Der er for de fleste modeller undersøgt flere forskellige vandføringer. Skitseprojektet fra 2001 indeholdt ikke en model der baserede sig på vandløbsrestaurering af Gudenåen gennem Tange Sø og forholdt sig desuden ikke til EU s Vandrammedirektiv eller til Natura 2000-direktiverne. Disse direktiver er siden 2001 blevet konkretiseret og det står nu klart, at alle vandområder i EU, og hermed også i Danmark, skal vurderes og holdes op mod direktivernes bestemmelser. Danmarks Naturfredningsforening har derfor bedt COWI udarbejde det nødvendige supplerende grundlag, der skal indgå i overvejelserne omkring en eventuel forlængelse af Gudenåcentralens koncession om udnyttelse af vandkraften i Gudenåen. Skitseprojektet er således suppleret med 2 nye modeller, så det samlede skitseprojekt nu beskriver i alt modeller for Gudenåens passage forbi Tangeværket. For alle modeller og løsningsforslag er der udarbejdet detaljerede konsekvensvurderinger med hensyn til økonomi, dyre- og planteliv, vandkvalitet, landskab, friluftsliv, vandføring, Tangeværkets drift m.v. De valgte modeller kan groft deles op i fire kategorier: korte omløb, mellemlange omløb, lange omløb og vandløbsrestaurering af Gudenåen. Alle modeller skaber passage forbi Tangeværket; de lange modeller indeholder desuden en passage forbi Tange Sø. Nogle modeller forudsætter en sænkning af vandstanden i Tange Sø og en enkelt model forudsætter en fuldstændig tømning og restaurering af den oprindelige ådal. I forhold til det oprindelige skitseprojekt er det i denne rapport valgt kun at arbejde videre med model 3, 4 og, da de i hver af kategorierne kort, mellemlangt og langt har vist sig som de mest optimale. Sammenligning af modellerne På baggrund af denne undersøgelse kan det sammenfattes: at valg af et kort omløb (model 3) kun vil sikre opstrømspassage for fisk som f.eks. ørred, helt og sandart. Et kort omløb vil ikke skabe grundlag for en selvreproducerende bestand af ørred og laks, fordi deres yngel (smolt) skal passere gennem Tange Sø. Vandkvaliteten i søen og i Gudenåen neden for søen forbedres ikke ved etablering af et kort stryg. Et kort omløb vil ikke overholde bestemmelserne i EU s Vandrammedirektiv. supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

7 at valg af et mellemlangt omløb (model 4) eller et langt omløb (model ) kan sikre passagen ved Tangeværket og Tange Sø. Modeller med begrænset vandføring i omløbet (vandmængde A og B) kræver dog etablering af et ristebygværk på tværs af Gudenåen ved omløbets indløb, og disse modeller vil ikke forbedre vandkvaliteten eller forholdene for dyre- og plantelivet i Gudenåen eller Tange Sø tilstrækkeligt. at valg af model giver en relativt billig løsning ift. model og medfører samtidig store forbedringer. at ingen af modellerne vil skade udpegningsgrundlaget i de nærliggende Natura 2000-områder direkte. Ved valg af model, og kan der ved genudsætning af laks fra nærliggende lokal stamme i et andet vandløbssystem opnås en gunstigere national bevaringsstatus for denne bilag II-art. Til gengæld kan en reduktion af søfladen i model være negativ for en anden bilag II-art, damflagermusen. Ved model kan der ved en sammenhængende ådalsforvaltning opnås store gevinster for naturen i området. at de største forbedringer derfor opnås ved modellerne: : (retablering af åens øverste 6 km samt omløb med udjævnet fald) : (restaurering af Gudenåens leje) : (retablering af åens øverste km samt omløb med udjævnet fald). Disse modeller skaber grundlag for selvreproducerende bestande af ørred og laks. Modellerne fører hele Gudenåens vandføring, herved undgås et ristebygværk. Både model og vil hurtigt forbedre vandkvaliteten i Tange Sø og Gudenåen neden for værket. Uanset valg af model kan der derudover opnås store forbedringer i Gudenåens vandløbskvalitet ved at kombinere den valgte passageløsning med model 8 (restaurering af Gudenåen nedstrøms værket). at ingen omløbsmodeller vil fuldt kunne leve op til kravene i EU s vandrammedirektiv. at kun model fuldt ud opfylder kravene i EU s vandrammedirektiv, da Tange Å og andre tilløb til Tange Sø hermed også kan opnå god økologisk tilstand. at valg af de modeller (, og ), der indeholder en væsentlig ændring af vandstanden i, eller udbredelsen af Tange Sø, giver væsentlige gener for mange lodsejere og for sejladsen på søen. supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

8 Gengivelse fra Gudenåens passage ved Tangeværket - Sammenfatning af skitseprojekt fra 2001

9 Siden sidst... Folketinget vedtog i december 2002 en ny 5-årig forlængelse af Tangeværkets koncession (tilladelse) til at udnytte vandkraften i Gudenåen frem til 8. januar Dette indbærer, at der i løbet af 200 skal tages stilling til værkets fortsatte fremtid. Siden 2002 er grundlaget for en beslutning blevet ændret. Vandrammedirektivet og de to Natura 2000-direktiver er gennem de senere år blevet præciseret og direktivernes krav, metodik og tidsforløb foreligger nu. Desuden bliver fortolkningen af direktiverne med årene strammere via bl.a. sager ved EF-domstolen. Gennem medlemskabet af EU er Danmark som nation forpligtet til at følge direktiver og forordninger, der besluttes i det Europæiske Fællesskab. Især Vandrammedirektivets bestemmelser er af relevans for Gudenåen ved Tange Sø, idet dette direktiv indeholder retningsliner for, hvorledes EU-landene skal forholde sig overfor beskyttelse, bevarelse og forbedringer af vore vandforekomster. Danmarks Naturfredningsforening har på den baggrund besluttet at gennemføre en supplering af skitseprojektet fra Dette beslutningsgrundlag skal beskrive de faktorer, der ikke blev behandlet i De væsentligste er: En løsning, der indeholder en egentlig restaurering af Gudenåen til et forløb, der svarer til perioden før etableringen af den kunstige Tange Sø (model ). En løsning, der har de samme fordele som den oprindelige model, men som medfører en væsentlig besparelse (model ). Sammenholdning af muligheder og konsekvenser for de mest relevante modeller (3, 4 og ) med de to nye modeller og for de parametre, der blev beskrevet i skitseprojektet fra Vurderinger af de samme modellers kravoverholdelse i forhold til Danmarks forpligtelser inden for Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne. Det supplerede beslutningsgrundlag vil herefter kunne anvendes i forbindelse med overvejelserne omkring en eventuel forlængelse af Tangeværkets koncession til at udnytte vandkraften i Gudenåen.

10 Gengivelse fra Gudenåens passage ved Tangeværket - Sammenfatning af skitseprojekt fra 2001

11 Siden sidst... Siden skitseprojektet fra 2001 er der sket betydelige reduktioner i tilførslen af kvælstof og fosfor gennem Gudenåen. Tilførslen af kvælstof er reduceret fra ca. 2.0 t/år til ca t/år. Af denne årsag er den samlede mængde tilbageholdt kvælstof i søen faldet fra ca. 300 t/år til ca. 150 t/år. For fosfors vedkommende er tilførslen faldet fra 2 t/år til ca. 55 t/år, og dette fald forventes at fortsætte. Tilbageholdelsen af fosfor i Tange Sø varierer kraftigt, men antages at falde fra 9 t/år til knap 6 t/år. Begge disse faktorer ændrer på stofbelastningen af Gudenåen neden for Tangeværket, samt for Randers Fjord. Også den fremtidige søvandskvalitet vil få ændrede forhold på grund af den reducerede stofbelastning. Tangeværkets bygninger og dæmninger blev i 2006 underlagt en bygningsfredning, der medfører, at bygningerne uanset valg af løsning skal bevares.

12 Gengivelse fra Gudenåens passage ved Tangeværket - Sammenfatning af skitseprojekt fra 2001

13

14 Om projektet formål og metoder Foranlediget af, at forlængelsen af Tangeværkets koncession udløber ved udgangen af 200 samt, at Danmark har implementeret tre EU direktiver to Natura 2000-direktiver og Vandrammedirektivet - har DN ønsket at supplere skitseprojektet fra 2001 vedrørende Gudenåens passage ved Tangeværket med yderligere to modeller for Gudenåens passage ved Tange Sø: Model : Restaurering af det oprindelige Gudenå-løb. Model : Retablering af åens øverste,5 km samt omløb med udjævnet fald. Derudover er der foretaget en vurdering omkring opfyldelsen af EU-direktiverne og en opdateret samfundsøkonomisk analyse for de to nye modeller sammenholdt med de mest relevante modeller fra skitseprojektet Det overordnede mål med det supplerende skitseprojekt er at tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag for valg af en løsning af passageproblemet ved Tangeværket, der samtidig bidrager til opfyldelse af Danmarks forpligtelser overfor Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne. Valg af nye løsningsmodeller og modeloversigt Skitseprojektet fra 2001 var begrænset til at beskrive løsninger, der alle omfattede et omløb og derved bevarede Tange Sø. En egentlig naturgenopretning, der indebærer sløjfning af Tange Sø blev ikke beskrevet. I de supplerende undersøgelser har DN ønsket at få denne løsning belyst. Denne løsning er beskrevet i model. Samtidig belyses model, der kan betragtes som en kombination mellem model 4 og model fra skitseprojektet 2001, hvor der beskrives et kortere omløb startende ved Ans-dæmningen i stedet for ved Borre Skov. De to nye modeller er sammenlignet med modellerne 3, 4 og fra skitseprojektet De to nye modeller er valgt ud fra to forskellige kriterier. Model er primært valgt ud fra et ønske om at belyse konsekvenserne ved en egentlig genopretning af Gudenåen mellem Kongensbro og Tange samt for at tjene som målestok for de øvrige modeller, som grundlag for en vurdering af graden af opfyldelse af hhv. Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne. Model er valgt ud fra den betragtning, at den sikrer fuld faunapassage igennem selve Gudenåen på lige fod med model, men er betydeligt billigere. Ligesom model giver den mulighed for at genskabe de biologisk vigtige vandløbsstrækninger opstrøms Ansdæmningen, men den har samme forløb som model 4 og genbruger derved den eksisterende bro i Ansdæmningen. Derved kombinerer den fordelene ved de to modeller. De tidligere beskrevne modeller 3, 4 og er valgt at indgå i sammenligningen, da de er de eneste af de 8 modeller fra skitseprojektet, der stadig har været i spil bl.a. i helhedsplanen for Gudenaacentralen fra Modellerne repræsenterer hver for sig en løsning med hhv. et kort, et mellemlangt og et langt omløb. Model 3 var den eneste model med opbakning fra Gudenaacentralen. Model 4 var den billigste, der tilnærmelsesvist opfyldte de biologiske krav, der blev opstillet i bedømmelsen i Endelig repræsenterer model en løsning, hvor hele Gudenåens vandføring blev omledt Tange Sø og som indeholder de største forbedringer for vandløbssystemet. Forud for skitseprojektet 2001 blev der foretaget en udvælgelse af modeller på grundlag af en overordnet vurdering af deres konsekvenser og gennemførlighed. For eksempel blev alle modelforslag med forløb på syd- og vestsiden af Tange Sø fravalgt, da det vil afskære adgangen til søen for mange lodsejere og hele Ans By. Skitseprojektet omfattede en model (model 8), der beskrev retablering af Gudenåen på en kortere strækning nedstrøms værket. Formålet med at retablere Gudenåen 12 supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

15 Gennemføres fuld faunapassage forbi Tange Sø vil forholdene for vandrefisk blive optimale. Hvor havørred ofte yngler i sidetiløb, foretrækker laks at gyde deres æg i hovedløbet. Derfor er det vigtigt, at der genetableres betydelige områder med gydebanker. nedstrøms værket ved at hæve vandløbets bund og genskabe åens naturlige dybde og dynamik er at etablere en vandløbsstrækning med gode fysiske forhold for både fisk og smådyr. Model 8 kan kombineres med alle de øvrige modeller, men den kan ikke alene skabe passage forbi Tangeværket. Mens model hovedsageligt sigter på at tilbageføre Gudenåen til sit oprindelige leje på strækningen gennem Tange Sø, så er løsningsmodellerne 4, og så omfattende, at der réelt er tale om etablering af en helt ny Gudenå udenom Tange Sø. Ingen af modellerne medfører vandstandsstigning nedstrøms værket, der øger risikoen for oversvømmelse i forhold til i dag. Vandføring og variation I model tilstræbes det, at det oprindelige tracé anvendes i videst muligt omfang. Det betyder, at det tørlagte areal skal oprenses for sedimenter aflejret i Tange Sø gennem søens levetid. Ved fjernelsen af sedimentet vil Gudenådalens topografi og åens oprindelige bundforhold og mæandrering blive genskabt. Det bør sikres, at der opnås en naturlig vandløbsdynamik, der også indebærer oversvømmelser af lavtliggende ånære arealer ved høje vandføringer. I model omfatter vandløbsrestaureringen strækningen mellem udløbet fra Borre Å til Gudenåen nedstrøms værket. Ved model 4, og, der alle gennemføres med udjævnet fald, er der behov for at udligne højdeforskellen mellem omløbets nedre del og Gudenåen nedstrøms værket. I disse modeller afsluttes omløbet med et stryg, som er en kort vandløbsstrækning med stejlt fald på 5 (svarende til 5 m vandspejlsfald fordelt over 1 km vandløb). I omløbsmodellerne (model 3, 4, og ) udformes omløbet, så der skabes en naturlig variation i omløbets vandføring og størst mulig variation i omløbets bundforhold, for at give gode betingelser for fisk, planter og smådyr. Med naturlig variation forstås, at omløbets vandføring svinger med den aktuelle nedbør og varierer i samme takt som Gudenåen. Der er for løsningsmodel 3 og 4 beskrevet tre størrelsesordener gennem omløbet på hhv. 15% (A), 30% (B) eller 85% (C) af Gudenåens aktuelle vandføring. De tre størrelsesordener skal ses som eksempler, og det kan vælges at arbejde videre med en alternativ vandføring ved en kommende detailprojektering. Der er dog valgt en supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET 13

16 Modeloversigt Vandmængde i omløb eller vandløb a b C 3 Kort stryg ved Frislusen 15% 30% 85% 4 Omløb fra Ans med udjævnet fald 15% 30% 85% Retablering af åens øverste 6 km samt omløb med udjævnet fald 0% 8 Hævning af vandløbsbunden nedstrøms Tangeværket 0% Restaurering af det oprindelige Gudenå-løb 0% Retablering af åens øverste,5 km samt omløb fra Ans med udjævnet fald 0% mindste vandføring i omløbet på 4-5 m 3 /sek. svarende til halvdelen af laveste sommervandføring i Gudenåen. De valgte vandføringer illustrerer et bredt udsnit af mulighederne for omløbets vandføring og konsekvenserne heraf for forholdene i Tange Sø, i omløbet og i Gudenåen neden for Tange Sø. I praksis kan hele Gudenåens vandføring ledes uden om søen uden konsekvenser for søens vandstand og areal. Øverst på denne side vises en oversigt med modellerne og disses vandføringer. Modellernes geografiske placering og udstrækning kan ses i næste afsnit Karakteristik af modellerne. Faldforhold Model med naturligt (stejlt) fald vil få en naturlig vandløbsdynamik, som svarer til Gudenåens løb før etableringen af Tange Sø. Faldet er gennemsnitsligt på 0,-0,8 eller 0,-0,8 m s fald pr. km vandløb, med meget store variationer på delstrækninger. Ved etablering af omløb med udjævnet (fladt) fald gøres projektet billigere end omløbsmodeller med naturligt fald, da der skal udgraves mindre jordmængder. Det udjævnede fald svarer til 0,3 eller 0,3 m pr. km. Konsekvenser for landskabet De undersøgte løsninger vil medføre større eller mindre landskabelige ændringer i området. Særligt model, hvor hele søfladen forsvinder, vil betyde markant ændring i landskabet. Søen vil over tid blive erstattet af et karakterfuldt ådalslandskab gennemskåret af et markant vandløb med partier med hastigt strømmende vand i op til 150 m brede partier. Denne vandløbstype vil ikke kunne genfindes noget andet sted i Danmark i samme størrelse. Omløbet i model 4, og vil betyde et markant nyt landskabselement, der vil ligge langs Tange Søs østlige og nordlige bred op mod Gudenaacentralens Plantage. Et sådant omløb langs en søbred vil, på grund af vandspejlsforskellen mellem sø og vandløb, fremstå som et kunstigt landskabselement, uanset at selve omløbet fremstår med så naturlig vandløbskarakter som muligt. Løsningerne 4, og indeholder endvidere mindre ændringer i Tange Søs vandspejlshøjde og/eller areal. Tekniske anlæg Hvor nye omløb krydser veje, ledningsanlæg m.v., vil det være nødvendigt at omlægge eksisterende anlæg eller etablere nye anlæg, f.eks. broer. For A- og B-modeller (model 4) er det nødvendigt at etablere et ristebygværk på tværs af Gudenåen, da nedtrækkende smolt og blankål herved ledes gennem omløbet. Et sådant anlæg betyder udgifter til drift og vedligeholdelse og vil fremstå som et nyt, kunstigt element i landskabet. Detaljeringsgrad I de modeller, der omfatter et omløb, er længdeprofiler og tværsnit i skitseprojekterne søgt ensartet beskrevet. Dette er valgt for at kunne sammenholde de forskellige modeller og vandføringer mht. størrelsesorden, hydrauliske beregninger, anlæg og økonomi. Omløbets tværsnit er vist og beregnet med ret stejle skråninger. I en projekteringsog anlægsfase skal omløbets udformning naturligvis beskrives langt mere detaljeret, herunder skal udgravningerne tilpasses bedre til de eksisterende topografiske og landskabelige former, lokale hensyn osv. Der kan således vælges udformninger af omløbet, der landskabeligt tilpasses de eksisterende forhold. Desuden skal omfang og placering af omløbets slyngninger, dybde- og bundforhold, variationer i faldforhold m.m. detaljeres yderligere. Ved skitseprojekteringen er der fokuseret på de overordnede retningslinier i den enkelte model. 14 supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

17 Konsekvensbeskrivelser Konsekvenser ved de valgte modeller er så vidt muligt vurderet ud fra ensartede forudsætninger. Dette er sket for at skabe grundlag for en sammenligning af de beskrevne modeller. Konsekvenserne for området og naturen kan opdeles i de biologiske forhold i vandløbet og Tange Sø, ændrede levevilkår for fiskene, påvirkning af landskabet og konsekvenser for vandføring og vandstande. Det vigtigste nøgletal ville være de generelle biologiske forhold i Gudenåen, men plante- og dyrelivet kan imidlertid ikke sammenfattes i et enkelt tal. Generelt bedres mulighederne dog for et naturligt plante- og dyreliv i omløbet, jo mere vand, der ledes uden om Tange Sø. Skabes der grundlag for en levedygtig havørredbestand oven for Tangeværket, vil smoltproduktionen i hele vandløbssystemet øges. Under hver modelbeskrivelse er en række direkte sammenlignelige parametre oplyst, herunder de væsentligste fysiske rammer (længde, bredde osv.), samt de økonomiske konsekvenser forbundet med modellerne. For hver model er desuden angivet følgende udvalgte nøgletal: Grundlag for havørredbestand opstrøms Tangeværket (ja/nej/måske) Nedtræk af smolt forbi Tangeværket på vej mod havet (skala fra 1 til 12) Forventet sigtdybde (sommergennemsnit) i Tange Sø (m) beregnet ud fra den forventede vandkvalitet i Tange Sø Tangeværket, resultat af primær drift (mio. kr. år) vurderet på baggrund af den reducerede elproduktion. Beregningen er ikke foretaget ud fra en driftsøkonomisk vurdering af den fremtidige situation. Senere under konsekvensbeskrivelserne sammenlignes disse nøgletal og øvrige parametre på tværs af modellerne, herunder også de to nye parametre, der beskriver målopfyldelse af Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne. Nøgletallene er valgt for at beskrive de væsentligste konsekvenser af de forskellige modeller for områdets natur, landskab m.v. Mere detaljerede beskrivelser og parametre fremgår af de enkelte arbejdsrapporter for hver løsningsmodel. Økonomi For hver af de undersøgte modeller og vandføringer er der udarbejdet overslag for økonomien i forbindelse med gennemførelsen. For at kunne sammenligne de to nye modeller ( og ) med de tidligere beskrevne er der anvendt samme prisniveau som i Der er taget udgangspunkt i de forventede entreprenøromkostninger ved etablering af omløbet. Disse omkostninger er tillagt udgifter til arealerhvervelse, rådgivning, publikumsfaciliteter m.m. Herved fremkommer det samlede anlægsoverslag for de vurderede løsninger. Detaljerede oplysninger herom findes i arbejdsrapporten Samfundsøkonomisk Analyse af model og. En del af den råjord, der skal udgraves for at etablere et omløb består af grus og sand. Værdien heraf beskrives, da den kan have indflydelse på den samlede projektøkonomi, særligt for omløbsmodeller med stort udgravningsbehov. For model er der desuden beskrevet mængden af søsedimentet, der håndteres og deponeres. Kortgrundlag Skitseprojektet er gennemført på baggrund af eksisterende kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Ved et senere detailprojekt må dette kortgrundlag forventes at skulle opgraderes for at opnå en større nøjagtighed specielt i forbindelse med hydrauliske beregninger, anlægs- og jordarbejder. Nøjagtigheden ved det anvendte kortgrundlag forventes dog ikke at medføre en afvigelse større end ca. 5%. Hvad er et stryg? Et stryg er en vandløbsstrækning med et stejlt fald. Strygene i naturlige vandløb danner strækninger med grus- og stenbund, hvor bl.a. ørreden gyder sine æg. Kunstige stryg etableres normalt for at udligne højdeforskellen i vandstanden op- og nedstrøms, bl.a. ved opstemninger i vandløb eller for at etablere gydeområder. Stryg etableres normalt som et stejlt strømmende vandløb, så fisk og smådyr kan passere både med og mod strømretningen. Omløbsstryg er en anden betegnelse for faunapassage, der sikrer passage af fisk og smådyr uden om en opstemmning på et vandløb, samtidig med at opstemningen kan bevares. supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET 15

18 KARAKTERISTIK AF MODELLERNE Danmarks Naturfredningsforening har valgt at undersøge to nye modeller for faunapassage ved Tangeværket. Disse sammenholdes med tre modeller fra skitseprojektet 2001 både mht. de parametre, der indgik i vurderingen i 2001 samt i forhold til løsningernes bidrag til målopfyldelse af Vandrammedirektivet og konsekvensvurderes i forhold til Natura direktiverne. Desuden er model 8, der beskriver et forslag til restaurering af Gudenåen neden for Tangeværket, taget med, da denne vil være fordelagtig uanset valg af løsning opstrøms Tangeværket. 16 supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

19 Nye modeller MODEL : RESTAURERING AF DET OPRINDELIGE GUDENÅ-LØB Modellen indebærer, at opstemningen af Tange Sø fjernes og Gudenåen og Tange Å lægges tilbage i deres oprindelige lejer, som de fandtes før Tange Sø blev dannet i 1920 erne. Formålet er at etablere uhindret faunapassage såvel opstrøms som nedstrøms i hele Gudenåsystemet og retablere den naturlige ådalsdynamik på strækningen (s. 26-2). MODEL : RETABLERING AF ÅENS ØVERSTE,5 KM SAMT OMLØB MED UDJÆVNET FALD I model afskæres hele Gudenåens vandføring i et omløb langs østsiden af Tange Sø fra Ansdæmningen til Gudenåen nedstrøms Tangeværket. Omløbet anlægges med udjævnet fald for at reducere jordarbejder og anlægsudgifter. Formålet er at etablere en faunapassage uden om Tange Sø samt vandløbsrestaurering af,5 km af Gudenåens løb opstrøms Ansdæmningen (s ). Modeller beskrevet i skitseprojektet fra 2001 MODEL 3: KORT STRYG MED 4 FALD VED FRISLUSEN Modellen forløber fra Frislusedæmningen til Gudenåen nedstrøms Tangeværket og passerer således ikke Tange Sø. Formålet er at skabe en faunapassage mellem Gudenåen og Tange Sø forbi Tangeværket (s ). MODEL 4: OMLØB FRA ANS MED UDJÆVNET FALD Modellen forløber fra dæmningen ved Ans til Tange langs dele af Tange Sø. Formålet er at etablere en åstrækning uden om størstedelen af Tange Sø (s ). MODEL : RETABLERING AF ÅENS ØVERSTE 6 KM SAMT OMLØB MED UDJÆVNET FALD Modellen anlægges ved at retablere Gudenåens forløb fra Kongensbro til en ny dæmning øst for Ans. Hele Gudenåens vandføring ledes uden om Tange Sø. Formålet er at etablere en faunapassage uden om Tange Sø samt en vandløbsrestaurering af 6 km af Gudenåens løb opstrøms Ansdæmningen (s ). MODEL 8: HÆVNING AF VANDLØBSBUND NEDSTRØMS TANGEVÆRKET Model 8 anlægges ved at hæve Gudenåens bund med grus. Formålet er en vandløbsrestaurering af Gudenåen mellem Tangeværket og Bjerringbro. Model 8 kan kombineres med alle de øvrige løsninger (s )- supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET 1

20 Gengivelse fra Gudenåens passage ved Tangeværket - Sammenfatning af skitseprojekt fra 2001 Siden sidst... Model 3.1 er udeladt af beskrivelserne i denne undersøgelse på grund af det stejle fald, der kun tillader faunapassage for visse arter af vandrefisk. Grundet reduceret stoftransport i Gudenåen forventes en bedre sigtdybde end vurderet i 2001 som følger: Nu Forventet sigtdybde i Tange Sø (m) 1,9 1,9 1,9 1,9 18

21 19

22 Gengivelse fra Gudenåens passage ved Tangeværket - Sammenfatning af skitseprojekt fra 2001 Siden sidst... Grundet reduceret stoftransport i Gudenåen forventes en bedre sigtdybde end vurderet i 2001 som følger: Nu Forventet sigtdybde i Tange Sø (m) 1,9 1,9 1,9 2,1 20

supplering af beslutningsgrundlag for

supplering af beslutningsgrundlag for supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET Titel: Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket. Udarbejdet af: COWI A/S for Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET - SAMMENFATNING AF SKITSEPROJEKT MILJØMINISTERIET FØDEVAREMINISTERIET Titel Gudenåens passage ved Tangeværket - sammenfatning af skitseprojekt Udarbejdet af Miljøministeriet,

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Tilladelse til at udlægge sten i Vandløb ved Ans

Tilladelse til at udlægge sten i Vandløb ved Ans Silkeborg Kommune Natur og Miljø Att.: Martin Andersen martin.andersen@silkeborg.dk Kun sendt via e-post 20. oktober 2014 Tilladelse til at udlægge sten i Vandløb ved Ans Silkeborg Kommune meddeler i medfør

Læs mere

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Indhold 1. Projektets formål...1 2. Projektområde...2 3. Nuværende forhold...2 3.1 Præstbjergbæk...2 3.3 Natur...3 3.4 Plangrundlag...3 3.5 Ejendomsforhold...3

Læs mere

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017 Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande 9. januar 2017 Reguleringsprojekt, fjernelse af styrt og ombygning af stryg. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande

Læs mere

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

Fjernelse af spærring i Henrikebæk

Fjernelse af spærring i Henrikebæk TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 Tejn 3770 Allinge Tlf.: 56 92 00 00 Fax: 56 92 58 16 Marts 2014 Bornholms Regionskommune E-mail: TeknikogMiljoe@brk.dk CVR: 26-69-63-48 www.brk.dk Fjernelse af spærring i Henrikebæk

Læs mere

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:

Læs mere

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Lindenborg å udspring

Lindenborg å udspring Lindenborg å udspring Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Mariagerfjord Kommune Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, lancerede

Læs mere

Bilag Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger. Skovridervej Gram

Bilag Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger. Skovridervej Gram Bilag Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Se screeningsnotatet Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr.

Læs mere

Tilladelse til restaureringsprojekt i Levring Bæk

Tilladelse til restaureringsprojekt i Levring Bæk Silkeborg Kommune Natur og Miljø vand@silkeborg.dk 4. marts 2015 Tilladelse til restaureringsprojekt i Levring Bæk Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og bekendtgørelse om vandløbsregulering

Læs mere

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter: Lars Sandberg, Biolog. Foto og tegninger: Lars Sandberg

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering BEK nr 1023 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, NST-4200-00051 Senere ændringer til

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i Bekendtgørelse nr af 23. november 2016.]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i Bekendtgørelse nr af 23. november 2016.] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i Bekendtgørelse nr. 1440 af 23. november 2016.] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af 4 gydebanker i Odense Å. Vandpleje Fyn har den 15. april 2015 søgt om godkendelse til at udlægge 4 gydebanker på 4 delstrækninger

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur

Læs mere

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange R A P P O R T T I L G U D E N A A C E N T R A L E N Fiskepassage i Gudenåen ved Tange August 2007 RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej 54 DK 8850 Bjerringbro Tlf.: 86 68 17 77 Sagsbehandler:

Læs mere

Brønderslev Kommune: Elbæk, spærring AAL-375

Brønderslev Kommune: Elbæk, spærring AAL-375 Brønderslev Kommune: Elbæk, spærring AAL-375 FORUNDERSØGELSE VEDRØRENDE FJERNELSE AF SPÆRRING I ELBÆK, ID. AAL-375 Rekvirent Rådgiver Brønderslev Kommune Teknisk Forvaltning Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 4 ØKONOMI...

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm

Læs mere

Notat om VVM-screening af Kolding Å og Vester Nebel Å med vådområder

Notat om VVM-screening af Kolding Å og Vester Nebel Å med vådområder Skov- og Naturstyrelsen Trekantsområdet Førstballevej 2 7183 Randbøl Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-200-00034 Ref. xsizi Den 11. juni 2009 (trekantsomraadet@sns.dk) Notat om VVM-screening af Kolding

Læs mere

3. Ved gentableringen af diget, skal jordarbejdet ske fra vestsiden, således at der ikke køres unødvendigt i den østfor liggende strandeng.

3. Ved gentableringen af diget, skal jordarbejdet ske fra vestsiden, således at der ikke køres unødvendigt i den østfor liggende strandeng. Anders Holm Lilliensborgvej 40 Gylling 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Henrik Søgaard Larsen Mail: hsl@niras.dk Landzonetilladelse til etablering af jordvold matr. nr. 36, Gylling By, Gylling

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj

Læs mere

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E A A R H U S K O M M U N E Århus Å Etablering af gydebanker Detailprojektering 2014-05-28 Version: 1 Udarbejdet af: EAKR Kvalitetssikring: KARA Sags. nr.: 105731 Skanderborgvej 190 8260 Viby J Danmark Tlf.:

Læs mere

De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer

De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer Analyse af 3 søer Sammenfatning De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer Kategorierne af tilstandsændringer og

Læs mere

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Orienteringsmøde for lodsejere Den 19. februar 2015 Udarbejdet af: Christian Vinther Mette Serup Terkel Broe Christensen Dagens program 16.00 Velkomst 16.05 Oplæg

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser Orienteringsmøde 14. april 2015 Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Henrik Lynghus, lyn@niras.dk - NIRAS Karlstrup Mose vand- og naturprojekt

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind.

Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind. Til Høringsberettigede 20. december 2016 Sagsnr.: 16/41298 Kontaktperson: Niclas Patrick Boyton 87535249 npb@syddjurs.dk Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind. Syddjurs

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Regulering af Sandbæk i offentlig høring efter vandløbsloven.

Regulering af Sandbæk i offentlig høring efter vandløbsloven. Returadresse Land, By og Kultur Land og Vand Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Ove Mortensen Direkte telefon 99741277 E-post ove.mortensen@rksk.dk Dato 7. oktober 2016 Sagsnummer 16-028130

Læs mere

Der meddeles samtidig godkendelse efter vandløbslovens 47 til etablering to 6 m lange rørbroer.

Der meddeles samtidig godkendelse efter vandløbslovens 47 til etablering to 6 m lange rørbroer. Team Natur & Landbrug 02-09-2010 Sags id.: 10/4469 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Godkendelse af reguleringssag i Ullerup Bæk Fredericia Kommune godkender hermed regulering af Ullerup Bæk med henblik

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenå

Forslag. Lov om ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenå 2007/1 LSF 5 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, j.nr. SNS-400-00016 Fremsat den 3. oktober 2007 af miljøministeren

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

GUNDESTRUP MØLLE, GUNDESTRUPVEJ 12, 5762 VESTER SKERNINGE

GUNDESTRUP MØLLE, GUNDESTRUPVEJ 12, 5762 VESTER SKERNINGE Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 462 Offentligt GUNDESTRUP MØLLE, GUNDESTRUPVEJ 12, 5762 VESTER SKERNINGE Indsigelse mod planen om etablering af faunapassage i Hundstrup å ved Gundestrup Mølle i

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt i Landeby Bæk

UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt i Landeby Bæk Lystfiskerforeningen Brede Å Mølleparken 251 6240 Løgumkloster Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929237 Mail: cws@toender.dk Sags id.: 06.02.03-P19-2-16 Ks: xx. august 2016 UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt

Læs mere

Randers Kommune meddeler hermed tilladelse efter Vandløbslovens 17 og 37 til fjernelse af en spærring mellem matriklerne nr. 7a og 8e Ålum By, Ålum.

Randers Kommune meddeler hermed tilladelse efter Vandløbslovens 17 og 37 til fjernelse af en spærring mellem matriklerne nr. 7a og 8e Ålum By, Ålum. Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 1686 08-07-2016 / 06.02.10-P20-7-15 hwl@randers.dk www.randers.dk Tilladelse efter Vandløbslovens 17 og 37, samt

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Udvikling til gavn for helheden

Udvikling til gavn for helheden Udvikling til gavn for helheden Januar 2006 Lov nr. 184 af 20. marts 1918 Om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa 1 Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at meddele Viborg Amtsråd og Aarhus

Læs mere

Afgørelse af reguleringsprojekt - Etablering af sandfang i Damvad Å. Station gennemløbende matr. nr. 19q, Søsum By, Stenløse.

Afgørelse af reguleringsprojekt - Etablering af sandfang i Damvad Å. Station gennemløbende matr. nr. 19q, Søsum By, Stenløse. Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Dato 9.oktober 2015 J.nr. 15/13396 Afgørelse af reguleringsprojekt - Etablering af sandfang i Damvad Å. Station 5.615 5.635

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro Side 1/5 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F 7500 Holstebro Att. Bo T. Simonsen Dato: 03-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-148-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805

Læs mere

nedlæggelsen af Tange sø - Del 2 December

nedlæggelsen af Tange sø - Del 2 December >> Rapport Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2 Foreningen til nedlæggelse af Tange sø December 2014 >> Rapport Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2 1 Rapporten giver et bidrag til

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord.

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord. 1 2 3 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg Klint Stranden ved Tange sø (ved Ans) ligger på den vestlige side af Tange Sø. Badestedet er ca. 50 m bredt og afgrænses af tagrørsbevoksning til begge sider.

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen Landsdelcenter Nordsjælland. Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet

Skov- og Naturstyrelsen Landsdelcenter Nordsjælland. Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet Skov- og Naturstyrelsen Landsdelcenter Nordsjælland Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet 11. juni 2007 Skov- og Naturstyrelsen Landsdelcenter Nordsjælland Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet 11. juni

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Jura J.nr. NST-400-00068 Ref. peran Den 16. oktober 2013 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om udnyttelse

Læs mere

Høring af vandløbsrestaurering i Egenabbe Bæk, Svendborg Kommune

Høring af vandløbsrestaurering i Egenabbe Bæk, Svendborg Kommune Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Høring af vandløbsrestaurering i Egenabbe Bæk, Svendborg Kommune

Læs mere

Sandfeld-Hesselvig Kanalen mellem Brande og Arnborg. Projektbeskrivelse

Sandfeld-Hesselvig Kanalen mellem Brande og Arnborg. Projektbeskrivelse Reguleringsprojekt Sandfeld-Hesselvig Kanalen mellem Projektbeskrivelse Side 1 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1.0 Baggrund... 3 2.0 Eksisterende forhold... 3 2.1 Vandløbsforhold... 3 2.2 Afstrømninger...

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere