Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for"

Transkript

1 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

2 Titel: Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket. Udarbejdet af: COWI A/S for Danmarks Naturfredningsforening. Projektet er støttet af Aage V. Jensen Fonde Design og grafik: COWI A/S Akvareller: Amsnæs Illustration Aps. Fotos: COWI A/S Ortofoto: COWI A/S, Danmarks Digitale Ortofoto Kort: Alle kort er Kort- og Matrikelstyrelsen. Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kortmaterialer er gengivet i henhold til tilladelse G18/199. Oplag: eksemplarer, 1. oplag Trykkeri: Formula A/S Publikationen kan også findes på Den tidligere udgivelse Gudenåens passage ved Tangeværket sammenfatning af skitseprojekt kan downloades fra ISBN Publikationen skal citeres med kildeangivelse. April 200 Forsideillustration: Gudenå-dalen, som den vil fremstå ved gennemførelse af model, set mod nord

3 supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

4 Indhold forord 3 Resumé 4 BAGGRUND OG HISTORIK 6 Gudenåen og Tange sø i dag 8 Om projektet formål og metoder 12 Karakreristik af modellerne 16 Hvordan sammenlignes modellerne? 30 KONSEKVENSER - vandrammedirektiv 32 KONSEKVENSER - natura 2000-direktiv 34 KONSEKVENSER - anlæg 36 KONSEKVENSER - vandmiljø, sø og næringsstoffer 38 KONSEKVENSER - landskab og natur 40 KONSEKVENSER - friluftsliv 42 KONSEKVENSER - deponering 44 KONSEKVENSER - samfundsøkonomi 46

5 FORORD I 1921 var Tangeværket bygget færdigt. 13 km af Gudenåen blev opstemmet og Tange Sø dannet. Herved blev der skabt en spærring, der forhindrede Gudenåens naturlige dyreliv i at vandre frit i åen. Fiskene kunne ikke længere få adgang til gyde- og opvækstområder oven for værket. Koncessionen (tilladelsen) til at udnytte vandkraften for en periode på 80 år blev den 8. januar 1921 meddelt ved lov og givet til Gudenaacentralen, der ejer Tangeværket. Folketinget vedtog i 2001 at forlænge koncessionen med 2 år. I 2003 blev koncessionen forlænget med yderligere 5 år. Det betyder, at der inden 2008 skal træffes beslutning om værkets fremtidige drift og en permanent løsning på Gudenåens passage ved værket. I 2001 blev et skitseprojekt gennemført under en arbejdsgruppe, der skulle undersøge forskellige løsningsmodeller til en faunapassage ved Tangeværket og Tange Sø. Alle løsningsmodellerne i skitseprojektet fra 2001 forudsætter, at Tange Sø bevares. Resultatet af arbejdsgruppens undersøgelser er sammenfattet i en rapport Skitseprojekt for Gudenåens passage ved Tangeværket. Siden 2001 har både Vandrammedirektivet og Natura 2000 direktiverne fået stadig større betydning i Danmark, først og fremmest ved lov om miljømål samt gennem diverse bekendtgørelser og vejledninger. Danmarks Naturfredningsforening (DN) har derfor ønsket at forbedre beslutningsgrundlaget for en løsning ved Tangeværket ved at vurdere de mest relevante løsningsmodeller overfor kravene i EU s direktiver. DN har desuden ønsket at belyse mulighederne for en egentlig naturgenopretning af Gudenåen mellem Kongensbro og Tange, samt supplere med yderligere en passagemodel, der kombinerer de fordele, der er ved model med en mulighed for en større besparelse gennem en ændring af traceet. Denne rapport indeholder således supplering af beslutningsgrundlaget for en løsning af passageproblemerne ved Tangeværket med konsekvensvurderinger af relevante tidligere beskrevne modeller og to nye modeller, samt en vurdering af disse modellers muligheder for at imødekomme kravene i EU s Vandrammedirektiv, EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-Habitatdirektivet. supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

6 resumé Ved opførelse af Tangeværket og etableringen af Tange Sø blev der skabt en spærring, der forhindrer Gudenåens naturlige dyreliv i at vandre frit i åen. Fiskene kunne ikke længere få adgang til gyde- og opvækstområder oven for værket. 13 km af den oprindelige Gudenå blev dækket af Tange Sø. Ændringerne medførte bl.a., at Gudenå-laksen uddøde, og havørredbestanden blev halveret. I et forsøg på igen at skabe passage forbi Tangeværket er der gennem tiden opført fisketrapper og andre anlæg. Ingen af passagerne har dog fungeret efter hensigten. Endvidere viser undersøgelser, at de fleste smolt (ørred- og lakseungfisk) på vandringen mod havet ender som føde for rovfisk og fugle i Tange Sø. Gudenåens gennemløb af Tange Sø betyder, at vandkvaliteten i både søen og i Gudenåen neden for Tangeværket forringes. Det skyldes, at åens næringsrige vand skaber en stor algeproduktion i søen, der belaster både søen og den nedstrømsliggende del af Gudenåen med organisk stof. Tange Sø indeholder store rekreative værdier, og der knytter sig betydelige kulturhistoriske interesser til Tangeværket. Værkets elproduktion svarer omtrent til kapaciteten fra en vindmølle. Supplering af skitseprojektet fra 2001 I skitseprojektet gennemført i 2001 for Fødevareministeriet og Skov- og Naturstyrelsen blev 8 forskellige modeller for faunapassage undersøgt og et forslag til restaurering af Gudenåen neden for Tangeværket. Der er for de fleste modeller undersøgt flere forskellige vandføringer. Skitseprojektet fra 2001 indeholdt ikke en model der baserede sig på vandløbsrestaurering af Gudenåen gennem Tange Sø og forholdt sig desuden ikke til EU s Vandrammedirektiv eller til Natura 2000-direktiverne. Disse direktiver er siden 2001 blevet konkretiseret og det står nu klart, at alle vandområder i EU, og hermed også i Danmark, skal vurderes og holdes op mod direktivernes bestemmelser. Danmarks Naturfredningsforening har derfor bedt COWI udarbejde det nødvendige supplerende grundlag, der skal indgå i overvejelserne omkring en eventuel forlængelse af Gudenåcentralens koncession om udnyttelse af vandkraften i Gudenåen. Skitseprojektet er således suppleret med 2 nye modeller, så det samlede skitseprojekt nu beskriver i alt modeller for Gudenåens passage forbi Tangeværket. For alle modeller og løsningsforslag er der udarbejdet detaljerede konsekvensvurderinger med hensyn til økonomi, dyre- og planteliv, vandkvalitet, landskab, friluftsliv, vandføring, Tangeværkets drift m.v. De valgte modeller kan groft deles op i fire kategorier: korte omløb, mellemlange omløb, lange omløb og vandløbsrestaurering af Gudenåen. Alle modeller skaber passage forbi Tangeværket; de lange modeller indeholder desuden en passage forbi Tange Sø. Nogle modeller forudsætter en sænkning af vandstanden i Tange Sø og en enkelt model forudsætter en fuldstændig tømning og restaurering af den oprindelige ådal. I forhold til det oprindelige skitseprojekt er det i denne rapport valgt kun at arbejde videre med model 3, 4 og, da de i hver af kategorierne kort, mellemlangt og langt har vist sig som de mest optimale. Sammenligning af modellerne På baggrund af denne undersøgelse kan det sammenfattes: at valg af et kort omløb (model 3) kun vil sikre opstrømspassage for fisk som f.eks. ørred, helt og sandart. Et kort omløb vil ikke skabe grundlag for en selvreproducerende bestand af ørred og laks, fordi deres yngel (smolt) skal passere gennem Tange Sø. Vandkvaliteten i søen og i Gudenåen neden for søen forbedres ikke ved etablering af et kort stryg. Et kort omløb vil ikke overholde bestemmelserne i EU s Vandrammedirektiv. supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

7 at valg af et mellemlangt omløb (model 4) eller et langt omløb (model ) kan sikre passagen ved Tangeværket og Tange Sø. Modeller med begrænset vandføring i omløbet (vandmængde A og B) kræver dog etablering af et ristebygværk på tværs af Gudenåen ved omløbets indløb, og disse modeller vil ikke forbedre vandkvaliteten eller forholdene for dyre- og plantelivet i Gudenåen eller Tange Sø tilstrækkeligt. at valg af model giver en relativt billig løsning ift. model og medfører samtidig store forbedringer. at ingen af modellerne vil skade udpegningsgrundlaget i de nærliggende Natura 2000-områder direkte. Ved valg af model, og kan der ved genudsætning af laks fra nærliggende lokal stamme i et andet vandløbssystem opnås en gunstigere national bevaringsstatus for denne bilag II-art. Til gengæld kan en reduktion af søfladen i model være negativ for en anden bilag II-art, damflagermusen. Ved model kan der ved en sammenhængende ådalsforvaltning opnås store gevinster for naturen i området. at de største forbedringer derfor opnås ved modellerne: : (retablering af åens øverste 6 km samt omløb med udjævnet fald) : (restaurering af Gudenåens leje) : (retablering af åens øverste km samt omløb med udjævnet fald). Disse modeller skaber grundlag for selvreproducerende bestande af ørred og laks. Modellerne fører hele Gudenåens vandføring, herved undgås et ristebygværk. Både model og vil hurtigt forbedre vandkvaliteten i Tange Sø og Gudenåen neden for værket. Uanset valg af model kan der derudover opnås store forbedringer i Gudenåens vandløbskvalitet ved at kombinere den valgte passageløsning med model 8 (restaurering af Gudenåen nedstrøms værket). at ingen omløbsmodeller vil fuldt kunne leve op til kravene i EU s vandrammedirektiv. at kun model fuldt ud opfylder kravene i EU s vandrammedirektiv, da Tange Å og andre tilløb til Tange Sø hermed også kan opnå god økologisk tilstand. at valg af de modeller (, og ), der indeholder en væsentlig ændring af vandstanden i, eller udbredelsen af Tange Sø, giver væsentlige gener for mange lodsejere og for sejladsen på søen. supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

8 Gengivelse fra Gudenåens passage ved Tangeværket - Sammenfatning af skitseprojekt fra 2001

9 Siden sidst... Folketinget vedtog i december 2002 en ny 5-årig forlængelse af Tangeværkets koncession (tilladelse) til at udnytte vandkraften i Gudenåen frem til 8. januar Dette indbærer, at der i løbet af 200 skal tages stilling til værkets fortsatte fremtid. Siden 2002 er grundlaget for en beslutning blevet ændret. Vandrammedirektivet og de to Natura 2000-direktiver er gennem de senere år blevet præciseret og direktivernes krav, metodik og tidsforløb foreligger nu. Desuden bliver fortolkningen af direktiverne med årene strammere via bl.a. sager ved EF-domstolen. Gennem medlemskabet af EU er Danmark som nation forpligtet til at følge direktiver og forordninger, der besluttes i det Europæiske Fællesskab. Især Vandrammedirektivets bestemmelser er af relevans for Gudenåen ved Tange Sø, idet dette direktiv indeholder retningsliner for, hvorledes EU-landene skal forholde sig overfor beskyttelse, bevarelse og forbedringer af vore vandforekomster. Danmarks Naturfredningsforening har på den baggrund besluttet at gennemføre en supplering af skitseprojektet fra Dette beslutningsgrundlag skal beskrive de faktorer, der ikke blev behandlet i De væsentligste er: En løsning, der indeholder en egentlig restaurering af Gudenåen til et forløb, der svarer til perioden før etableringen af den kunstige Tange Sø (model ). En løsning, der har de samme fordele som den oprindelige model, men som medfører en væsentlig besparelse (model ). Sammenholdning af muligheder og konsekvenser for de mest relevante modeller (3, 4 og ) med de to nye modeller og for de parametre, der blev beskrevet i skitseprojektet fra Vurderinger af de samme modellers kravoverholdelse i forhold til Danmarks forpligtelser inden for Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne. Det supplerede beslutningsgrundlag vil herefter kunne anvendes i forbindelse med overvejelserne omkring en eventuel forlængelse af Tangeværkets koncession til at udnytte vandkraften i Gudenåen.

10 Gengivelse fra Gudenåens passage ved Tangeværket - Sammenfatning af skitseprojekt fra 2001

11 Siden sidst... Siden skitseprojektet fra 2001 er der sket betydelige reduktioner i tilførslen af kvælstof og fosfor gennem Gudenåen. Tilførslen af kvælstof er reduceret fra ca. 2.0 t/år til ca t/år. Af denne årsag er den samlede mængde tilbageholdt kvælstof i søen faldet fra ca. 300 t/år til ca. 150 t/år. For fosfors vedkommende er tilførslen faldet fra 2 t/år til ca. 55 t/år, og dette fald forventes at fortsætte. Tilbageholdelsen af fosfor i Tange Sø varierer kraftigt, men antages at falde fra 9 t/år til knap 6 t/år. Begge disse faktorer ændrer på stofbelastningen af Gudenåen neden for Tangeværket, samt for Randers Fjord. Også den fremtidige søvandskvalitet vil få ændrede forhold på grund af den reducerede stofbelastning. Tangeværkets bygninger og dæmninger blev i 2006 underlagt en bygningsfredning, der medfører, at bygningerne uanset valg af løsning skal bevares.

12 Gengivelse fra Gudenåens passage ved Tangeværket - Sammenfatning af skitseprojekt fra 2001

13

14 Om projektet formål og metoder Foranlediget af, at forlængelsen af Tangeværkets koncession udløber ved udgangen af 200 samt, at Danmark har implementeret tre EU direktiver to Natura 2000-direktiver og Vandrammedirektivet - har DN ønsket at supplere skitseprojektet fra 2001 vedrørende Gudenåens passage ved Tangeværket med yderligere to modeller for Gudenåens passage ved Tange Sø: Model : Restaurering af det oprindelige Gudenå-løb. Model : Retablering af åens øverste,5 km samt omløb med udjævnet fald. Derudover er der foretaget en vurdering omkring opfyldelsen af EU-direktiverne og en opdateret samfundsøkonomisk analyse for de to nye modeller sammenholdt med de mest relevante modeller fra skitseprojektet Det overordnede mål med det supplerende skitseprojekt er at tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag for valg af en løsning af passageproblemet ved Tangeværket, der samtidig bidrager til opfyldelse af Danmarks forpligtelser overfor Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne. Valg af nye løsningsmodeller og modeloversigt Skitseprojektet fra 2001 var begrænset til at beskrive løsninger, der alle omfattede et omløb og derved bevarede Tange Sø. En egentlig naturgenopretning, der indebærer sløjfning af Tange Sø blev ikke beskrevet. I de supplerende undersøgelser har DN ønsket at få denne løsning belyst. Denne løsning er beskrevet i model. Samtidig belyses model, der kan betragtes som en kombination mellem model 4 og model fra skitseprojektet 2001, hvor der beskrives et kortere omløb startende ved Ans-dæmningen i stedet for ved Borre Skov. De to nye modeller er sammenlignet med modellerne 3, 4 og fra skitseprojektet De to nye modeller er valgt ud fra to forskellige kriterier. Model er primært valgt ud fra et ønske om at belyse konsekvenserne ved en egentlig genopretning af Gudenåen mellem Kongensbro og Tange samt for at tjene som målestok for de øvrige modeller, som grundlag for en vurdering af graden af opfyldelse af hhv. Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne. Model er valgt ud fra den betragtning, at den sikrer fuld faunapassage igennem selve Gudenåen på lige fod med model, men er betydeligt billigere. Ligesom model giver den mulighed for at genskabe de biologisk vigtige vandløbsstrækninger opstrøms Ansdæmningen, men den har samme forløb som model 4 og genbruger derved den eksisterende bro i Ansdæmningen. Derved kombinerer den fordelene ved de to modeller. De tidligere beskrevne modeller 3, 4 og er valgt at indgå i sammenligningen, da de er de eneste af de 8 modeller fra skitseprojektet, der stadig har været i spil bl.a. i helhedsplanen for Gudenaacentralen fra Modellerne repræsenterer hver for sig en løsning med hhv. et kort, et mellemlangt og et langt omløb. Model 3 var den eneste model med opbakning fra Gudenaacentralen. Model 4 var den billigste, der tilnærmelsesvist opfyldte de biologiske krav, der blev opstillet i bedømmelsen i Endelig repræsenterer model en løsning, hvor hele Gudenåens vandføring blev omledt Tange Sø og som indeholder de største forbedringer for vandløbssystemet. Forud for skitseprojektet 2001 blev der foretaget en udvælgelse af modeller på grundlag af en overordnet vurdering af deres konsekvenser og gennemførlighed. For eksempel blev alle modelforslag med forløb på syd- og vestsiden af Tange Sø fravalgt, da det vil afskære adgangen til søen for mange lodsejere og hele Ans By. Skitseprojektet omfattede en model (model 8), der beskrev retablering af Gudenåen på en kortere strækning nedstrøms værket. Formålet med at retablere Gudenåen 12 supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

15 Gennemføres fuld faunapassage forbi Tange Sø vil forholdene for vandrefisk blive optimale. Hvor havørred ofte yngler i sidetiløb, foretrækker laks at gyde deres æg i hovedløbet. Derfor er det vigtigt, at der genetableres betydelige områder med gydebanker. nedstrøms værket ved at hæve vandløbets bund og genskabe åens naturlige dybde og dynamik er at etablere en vandløbsstrækning med gode fysiske forhold for både fisk og smådyr. Model 8 kan kombineres med alle de øvrige modeller, men den kan ikke alene skabe passage forbi Tangeværket. Mens model hovedsageligt sigter på at tilbageføre Gudenåen til sit oprindelige leje på strækningen gennem Tange Sø, så er løsningsmodellerne 4, og så omfattende, at der réelt er tale om etablering af en helt ny Gudenå udenom Tange Sø. Ingen af modellerne medfører vandstandsstigning nedstrøms værket, der øger risikoen for oversvømmelse i forhold til i dag. Vandføring og variation I model tilstræbes det, at det oprindelige tracé anvendes i videst muligt omfang. Det betyder, at det tørlagte areal skal oprenses for sedimenter aflejret i Tange Sø gennem søens levetid. Ved fjernelsen af sedimentet vil Gudenådalens topografi og åens oprindelige bundforhold og mæandrering blive genskabt. Det bør sikres, at der opnås en naturlig vandløbsdynamik, der også indebærer oversvømmelser af lavtliggende ånære arealer ved høje vandføringer. I model omfatter vandløbsrestaureringen strækningen mellem udløbet fra Borre Å til Gudenåen nedstrøms værket. Ved model 4, og, der alle gennemføres med udjævnet fald, er der behov for at udligne højdeforskellen mellem omløbets nedre del og Gudenåen nedstrøms værket. I disse modeller afsluttes omløbet med et stryg, som er en kort vandløbsstrækning med stejlt fald på 5 (svarende til 5 m vandspejlsfald fordelt over 1 km vandløb). I omløbsmodellerne (model 3, 4, og ) udformes omløbet, så der skabes en naturlig variation i omløbets vandføring og størst mulig variation i omløbets bundforhold, for at give gode betingelser for fisk, planter og smådyr. Med naturlig variation forstås, at omløbets vandføring svinger med den aktuelle nedbør og varierer i samme takt som Gudenåen. Der er for løsningsmodel 3 og 4 beskrevet tre størrelsesordener gennem omløbet på hhv. 15% (A), 30% (B) eller 85% (C) af Gudenåens aktuelle vandføring. De tre størrelsesordener skal ses som eksempler, og det kan vælges at arbejde videre med en alternativ vandføring ved en kommende detailprojektering. Der er dog valgt en supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET 13

16 Modeloversigt Vandmængde i omløb eller vandløb a b C 3 Kort stryg ved Frislusen 15% 30% 85% 4 Omløb fra Ans med udjævnet fald 15% 30% 85% Retablering af åens øverste 6 km samt omløb med udjævnet fald 0% 8 Hævning af vandløbsbunden nedstrøms Tangeværket 0% Restaurering af det oprindelige Gudenå-løb 0% Retablering af åens øverste,5 km samt omløb fra Ans med udjævnet fald 0% mindste vandføring i omløbet på 4-5 m 3 /sek. svarende til halvdelen af laveste sommervandføring i Gudenåen. De valgte vandføringer illustrerer et bredt udsnit af mulighederne for omløbets vandføring og konsekvenserne heraf for forholdene i Tange Sø, i omløbet og i Gudenåen neden for Tange Sø. I praksis kan hele Gudenåens vandføring ledes uden om søen uden konsekvenser for søens vandstand og areal. Øverst på denne side vises en oversigt med modellerne og disses vandføringer. Modellernes geografiske placering og udstrækning kan ses i næste afsnit Karakteristik af modellerne. Faldforhold Model med naturligt (stejlt) fald vil få en naturlig vandløbsdynamik, som svarer til Gudenåens løb før etableringen af Tange Sø. Faldet er gennemsnitsligt på 0,-0,8 eller 0,-0,8 m s fald pr. km vandløb, med meget store variationer på delstrækninger. Ved etablering af omløb med udjævnet (fladt) fald gøres projektet billigere end omløbsmodeller med naturligt fald, da der skal udgraves mindre jordmængder. Det udjævnede fald svarer til 0,3 eller 0,3 m pr. km. Konsekvenser for landskabet De undersøgte løsninger vil medføre større eller mindre landskabelige ændringer i området. Særligt model, hvor hele søfladen forsvinder, vil betyde markant ændring i landskabet. Søen vil over tid blive erstattet af et karakterfuldt ådalslandskab gennemskåret af et markant vandløb med partier med hastigt strømmende vand i op til 150 m brede partier. Denne vandløbstype vil ikke kunne genfindes noget andet sted i Danmark i samme størrelse. Omløbet i model 4, og vil betyde et markant nyt landskabselement, der vil ligge langs Tange Søs østlige og nordlige bred op mod Gudenaacentralens Plantage. Et sådant omløb langs en søbred vil, på grund af vandspejlsforskellen mellem sø og vandløb, fremstå som et kunstigt landskabselement, uanset at selve omløbet fremstår med så naturlig vandløbskarakter som muligt. Løsningerne 4, og indeholder endvidere mindre ændringer i Tange Søs vandspejlshøjde og/eller areal. Tekniske anlæg Hvor nye omløb krydser veje, ledningsanlæg m.v., vil det være nødvendigt at omlægge eksisterende anlæg eller etablere nye anlæg, f.eks. broer. For A- og B-modeller (model 4) er det nødvendigt at etablere et ristebygværk på tværs af Gudenåen, da nedtrækkende smolt og blankål herved ledes gennem omløbet. Et sådant anlæg betyder udgifter til drift og vedligeholdelse og vil fremstå som et nyt, kunstigt element i landskabet. Detaljeringsgrad I de modeller, der omfatter et omløb, er længdeprofiler og tværsnit i skitseprojekterne søgt ensartet beskrevet. Dette er valgt for at kunne sammenholde de forskellige modeller og vandføringer mht. størrelsesorden, hydrauliske beregninger, anlæg og økonomi. Omløbets tværsnit er vist og beregnet med ret stejle skråninger. I en projekteringsog anlægsfase skal omløbets udformning naturligvis beskrives langt mere detaljeret, herunder skal udgravningerne tilpasses bedre til de eksisterende topografiske og landskabelige former, lokale hensyn osv. Der kan således vælges udformninger af omløbet, der landskabeligt tilpasses de eksisterende forhold. Desuden skal omfang og placering af omløbets slyngninger, dybde- og bundforhold, variationer i faldforhold m.m. detaljeres yderligere. Ved skitseprojekteringen er der fokuseret på de overordnede retningslinier i den enkelte model. 14 supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

17 Konsekvensbeskrivelser Konsekvenser ved de valgte modeller er så vidt muligt vurderet ud fra ensartede forudsætninger. Dette er sket for at skabe grundlag for en sammenligning af de beskrevne modeller. Konsekvenserne for området og naturen kan opdeles i de biologiske forhold i vandløbet og Tange Sø, ændrede levevilkår for fiskene, påvirkning af landskabet og konsekvenser for vandføring og vandstande. Det vigtigste nøgletal ville være de generelle biologiske forhold i Gudenåen, men plante- og dyrelivet kan imidlertid ikke sammenfattes i et enkelt tal. Generelt bedres mulighederne dog for et naturligt plante- og dyreliv i omløbet, jo mere vand, der ledes uden om Tange Sø. Skabes der grundlag for en levedygtig havørredbestand oven for Tangeværket, vil smoltproduktionen i hele vandløbssystemet øges. Under hver modelbeskrivelse er en række direkte sammenlignelige parametre oplyst, herunder de væsentligste fysiske rammer (længde, bredde osv.), samt de økonomiske konsekvenser forbundet med modellerne. For hver model er desuden angivet følgende udvalgte nøgletal: Grundlag for havørredbestand opstrøms Tangeværket (ja/nej/måske) Nedtræk af smolt forbi Tangeværket på vej mod havet (skala fra 1 til 12) Forventet sigtdybde (sommergennemsnit) i Tange Sø (m) beregnet ud fra den forventede vandkvalitet i Tange Sø Tangeværket, resultat af primær drift (mio. kr. år) vurderet på baggrund af den reducerede elproduktion. Beregningen er ikke foretaget ud fra en driftsøkonomisk vurdering af den fremtidige situation. Senere under konsekvensbeskrivelserne sammenlignes disse nøgletal og øvrige parametre på tværs af modellerne, herunder også de to nye parametre, der beskriver målopfyldelse af Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne. Nøgletallene er valgt for at beskrive de væsentligste konsekvenser af de forskellige modeller for områdets natur, landskab m.v. Mere detaljerede beskrivelser og parametre fremgår af de enkelte arbejdsrapporter for hver løsningsmodel. Økonomi For hver af de undersøgte modeller og vandføringer er der udarbejdet overslag for økonomien i forbindelse med gennemførelsen. For at kunne sammenligne de to nye modeller ( og ) med de tidligere beskrevne er der anvendt samme prisniveau som i Der er taget udgangspunkt i de forventede entreprenøromkostninger ved etablering af omløbet. Disse omkostninger er tillagt udgifter til arealerhvervelse, rådgivning, publikumsfaciliteter m.m. Herved fremkommer det samlede anlægsoverslag for de vurderede løsninger. Detaljerede oplysninger herom findes i arbejdsrapporten Samfundsøkonomisk Analyse af model og. En del af den råjord, der skal udgraves for at etablere et omløb består af grus og sand. Værdien heraf beskrives, da den kan have indflydelse på den samlede projektøkonomi, særligt for omløbsmodeller med stort udgravningsbehov. For model er der desuden beskrevet mængden af søsedimentet, der håndteres og deponeres. Kortgrundlag Skitseprojektet er gennemført på baggrund af eksisterende kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Ved et senere detailprojekt må dette kortgrundlag forventes at skulle opgraderes for at opnå en større nøjagtighed specielt i forbindelse med hydrauliske beregninger, anlægs- og jordarbejder. Nøjagtigheden ved det anvendte kortgrundlag forventes dog ikke at medføre en afvigelse større end ca. 5%. Hvad er et stryg? Et stryg er en vandløbsstrækning med et stejlt fald. Strygene i naturlige vandløb danner strækninger med grus- og stenbund, hvor bl.a. ørreden gyder sine æg. Kunstige stryg etableres normalt for at udligne højdeforskellen i vandstanden op- og nedstrøms, bl.a. ved opstemninger i vandløb eller for at etablere gydeområder. Stryg etableres normalt som et stejlt strømmende vandløb, så fisk og smådyr kan passere både med og mod strømretningen. Omløbsstryg er en anden betegnelse for faunapassage, der sikrer passage af fisk og smådyr uden om en opstemmning på et vandløb, samtidig med at opstemningen kan bevares. supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET 15

18 KARAKTERISTIK AF MODELLERNE Danmarks Naturfredningsforening har valgt at undersøge to nye modeller for faunapassage ved Tangeværket. Disse sammenholdes med tre modeller fra skitseprojektet 2001 både mht. de parametre, der indgik i vurderingen i 2001 samt i forhold til løsningernes bidrag til målopfyldelse af Vandrammedirektivet og konsekvensvurderes i forhold til Natura direktiverne. Desuden er model 8, der beskriver et forslag til restaurering af Gudenåen neden for Tangeværket, taget med, da denne vil være fordelagtig uanset valg af løsning opstrøms Tangeværket. 16 supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

19 Nye modeller MODEL : RESTAURERING AF DET OPRINDELIGE GUDENÅ-LØB Modellen indebærer, at opstemningen af Tange Sø fjernes og Gudenåen og Tange Å lægges tilbage i deres oprindelige lejer, som de fandtes før Tange Sø blev dannet i 1920 erne. Formålet er at etablere uhindret faunapassage såvel opstrøms som nedstrøms i hele Gudenåsystemet og retablere den naturlige ådalsdynamik på strækningen (s. 26-2). MODEL : RETABLERING AF ÅENS ØVERSTE,5 KM SAMT OMLØB MED UDJÆVNET FALD I model afskæres hele Gudenåens vandføring i et omløb langs østsiden af Tange Sø fra Ansdæmningen til Gudenåen nedstrøms Tangeværket. Omløbet anlægges med udjævnet fald for at reducere jordarbejder og anlægsudgifter. Formålet er at etablere en faunapassage uden om Tange Sø samt vandløbsrestaurering af,5 km af Gudenåens løb opstrøms Ansdæmningen (s ). Modeller beskrevet i skitseprojektet fra 2001 MODEL 3: KORT STRYG MED 4 FALD VED FRISLUSEN Modellen forløber fra Frislusedæmningen til Gudenåen nedstrøms Tangeværket og passerer således ikke Tange Sø. Formålet er at skabe en faunapassage mellem Gudenåen og Tange Sø forbi Tangeværket (s ). MODEL 4: OMLØB FRA ANS MED UDJÆVNET FALD Modellen forløber fra dæmningen ved Ans til Tange langs dele af Tange Sø. Formålet er at etablere en åstrækning uden om størstedelen af Tange Sø (s ). MODEL : RETABLERING AF ÅENS ØVERSTE 6 KM SAMT OMLØB MED UDJÆVNET FALD Modellen anlægges ved at retablere Gudenåens forløb fra Kongensbro til en ny dæmning øst for Ans. Hele Gudenåens vandføring ledes uden om Tange Sø. Formålet er at etablere en faunapassage uden om Tange Sø samt en vandløbsrestaurering af 6 km af Gudenåens løb opstrøms Ansdæmningen (s ). MODEL 8: HÆVNING AF VANDLØBSBUND NEDSTRØMS TANGEVÆRKET Model 8 anlægges ved at hæve Gudenåens bund med grus. Formålet er en vandløbsrestaurering af Gudenåen mellem Tangeværket og Bjerringbro. Model 8 kan kombineres med alle de øvrige løsninger (s )- supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET 1

20 Gengivelse fra Gudenåens passage ved Tangeværket - Sammenfatning af skitseprojekt fra 2001 Siden sidst... Model 3.1 er udeladt af beskrivelserne i denne undersøgelse på grund af det stejle fald, der kun tillader faunapassage for visse arter af vandrefisk. Grundet reduceret stoftransport i Gudenåen forventes en bedre sigtdybde end vurderet i 2001 som følger: Nu Forventet sigtdybde i Tange Sø (m) 1,9 1,9 1,9 1,9 18

21 19

22 Gengivelse fra Gudenåens passage ved Tangeværket - Sammenfatning af skitseprojekt fra 2001 Siden sidst... Grundet reduceret stoftransport i Gudenåen forventes en bedre sigtdybde end vurderet i 2001 som følger: Nu Forventet sigtdybde i Tange Sø (m) 1,9 1,9 1,9 2,1 20

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET - SAMMENFATNING AF SKITSEPROJEKT MILJØMINISTERIET FØDEVAREMINISTERIET Titel Gudenåens passage ved Tangeværket - sammenfatning af skitseprojekt Udarbejdet af Miljøministeriet,

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

nedlæggelsen af Tange sø - Del 2 December

nedlæggelsen af Tange sø - Del 2 December >> Rapport Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2 Foreningen til nedlæggelse af Tange sø December 2014 >> Rapport Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2 1 Rapporten giver et bidrag til

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008. dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

Læs mere

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Februar 2015 Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Miljøminister Ida Auken Højbro Plads 4 1200 København K. Thorsø, den 06. december 2011. Et notat vedr. nedlæggelse af Tange sø.

Miljøminister Ida Auken Højbro Plads 4 1200 København K. Thorsø, den 06. december 2011. Et notat vedr. nedlæggelse af Tange sø. Side 1 Miljøminister Ida Auken Højbro Plads 4 1200 København K Thorsø, den 06. december 2011 Et notat vedr. nedlæggelse af Tange sø Kære Ida Auken I forbindelse med tidligere rapportering foretaget af

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Langturssejlads defineres således: Langturssejlads defineres som sejlads, der ikke er omfattet af definitionen på timesejlads.

Langturssejlads defineres således: Langturssejlads defineres som sejlads, der ikke er omfattet af definitionen på timesejlads. Silkeborg Kajak- og Cykeludlejning v Summits APS Åhave Allé 7 8600 Silkeborg Att. Per Kristensen 12. maj 2015 Tilladelse til udlejning af fartøjer på timebasis Silkeborg Kommune meddeler hermed Silkeborg

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Juni 2010 Indeks side 2 Saltudskylning i Limfjorden EU stridigt Yderligere forsinkelser af miljømålsindsatsen EU retssag mod Danmark på vej. Indeks side 3 Vadehavet den næste nationalpark Så

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug

Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug Vesthimmerlands Kommune Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug FORUNDERSØGELSE AF PROJEKT TIL ETABLERING AF FAUNAPASSAGE VED LERKENFELD DAMBRUG I LERKENFELD Å Vesthimmerlands Kommune Faunapassage ved Lerkenfeld

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011 V O R D I N G B O R G K O M M U N E Mern Å Vandløbsrestaurering Projektforslag 8. september 2011 Version : 5 Sagsnr. : 103557 Projektleder : CTH Udarbejdet af : RPBA/ANCH/MIKR Godkendt af : KARA Indholdsfortegnelse

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Anton Boilesen anton@marienlyst-landbrug.dk 21. november 2014 Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og bekendtgørelse om vandløbsregulering

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

VAND I STRIDE STRØMME

VAND I STRIDE STRØMME VAND I STRIDE STRØMME Tekst: Thomas Vinge I et vådere klima med mere nedbør er spørgsmålet, om åerne kan rumme al det ekstra vand. Eller om de igen og igen vil svømme over alle bredder. Og hvad vi vil

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015 Silkeborg Kajakklub att. Lars Damgaard e-mail: lrsdmgrd88@gmail.com 28. januar 2015 Sag nr. EMN-2015-00153 Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015 Dispensation til opsætning

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Sagsnr: 11/24977 Sagsansvarlig: dr29471 Sagsbehandler: hc Sagens formål Godkendelse af forslag til

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk Tilløb til Halkær Å Forundersøgelse - restaurering Juli 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Identifikation af projektet...

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Et grønt partnerskab om Trækstien ved Vejerslev Skov. Oktober 2012

Et grønt partnerskab om Trækstien ved Vejerslev Skov. Oktober 2012 Et grønt partnerskab om Trækstien ved Vejerslev Skov Oktober 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Projektbeskrivelse 3 Formidling 4 Trækstien 5 Tilladelser m.v. 7 Budget for stier og formidling 8 Forsidebillede:

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

Ansøgning om myndighedstilladelse til retablering af dambrugsarealet ved Endrup Mølle

Ansøgning om myndighedstilladelse til retablering af dambrugsarealet ved Endrup Mølle Postadresse Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 10. april 2013 Sags id 2012-2030 Sagsbehandler Anne Christine Bang Telefon direkte 76 16 15 62 E-mail acb@esbjergkommune.dk Ansøgning

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Høringssvar. Forslag til Vandplan. Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Vandløbslauget GST. 6. april 2011

Høringssvar. Forslag til Vandplan. Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Vandløbslauget GST. 6. april 2011 Vandløbslauget GST 6. april 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan Hovedopland 1.5 Randers Fjord Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej 25, Truust 8882 Fårvang

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Landzonetilladelse til udstykning og til etablering af regnvandsbassiner på matr. nr. 6ix, 1ee, 1ef, Nr. Snede By, Nr. Snede og matr.

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling Odder Kommune Planafdeling Rådhusgade 3 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fornyet landzonetilladelse til etablering af regnvandsbassin, matr. 24 d Torrild by, Torrild Sagens baggrund I forbindelse

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Regulering af vandløbet Havelse Å st. 799-912 matr. nr. 1mb Favrholm, Hillerød Jorder.

Regulering af vandløbet Havelse Å st. 799-912 matr. nr. 1mb Favrholm, Hillerød Jorder. Hillerød Forsyning Ægirsvej 4 3400 Hillerød Sendt til Preben Boock, e-mail: prb@hfors.dk By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2014-101592

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Udledningstilladelse for udløb U2.11 for tag - og overfladevand fra nyt regnvandsbassin (B321) ved Eskebæk Mose

Udledningstilladelse for udløb U2.11 for tag - og overfladevand fra nyt regnvandsbassin (B321) ved Eskebæk Mose Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s Døjsøvej 1 8660 Skanderborg Att. Juddi Madsen: jm@skanderborgforsyning.dk Dato: 9. maj 2014 Sagsnr.: 12/72424 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 7 Se udsendelsesliste side 5 TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Endelig godkendelse til regulering (rørlægning) af en

Læs mere

Genåbning af Krogeruprenden - projektforslag

Genåbning af Krogeruprenden - projektforslag H E L S I N G Ø R K O M M U N E KOMMUNALT PROJEKT VEDRØRENDE VANDLØBSRESTAURERING Genåbning af - projektforslag Indholdsfortegnelse 0 Resumé... 4 1 Indledning... 5 1.1 Formål med projektet... 6 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm ANSØGNING OM ÆNDRING AF FORLØBET AF VANDLØBET BOLBROREN- DEN IFB. ETABLERING AF NYT AFLØBSANLÆG PÅ BOLBROENGEN. Baggrund Bolbroengen

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015 Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Faxe Kommune Center for Teknik og Miljø Frederiksgade 9 4690 Haslev Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Oktober II 2007. Indeks side 6. 13 spørgsmål til partierne. Foretræde om Tangeværket

Oktober II 2007. Indeks side 6. 13 spørgsmål til partierne. Foretræde om Tangeværket Nyhedsbrev Oktober II 2007 Indeks side 2 13 spørgsmål til partierne Indeks side 3 Foretræde om Tangeværket Sæson for ulovligt fiskeri Indeks side 4 Telefondøgnvagten åben Millioner til vandløbsrestaurering

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum. Kopi til vedlagt høringsliste

Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum. Kopi til vedlagt høringsliste Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Kopi til vedlagt høringsliste Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Kathrine Mortensen Dir: 79755691 Mob: e-mail: Kathrine.Mortensen

Læs mere

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing Sø 7.... Gødstrup

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere