ROADTRIP. De Berejstes Klub TEMA: KULTURBILLEDER Se konkurrencens vindere. KONKURRENCE Dengang jeg skulle ud at

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ROADTRIP. De Berejstes Klub TEMA: KULTURBILLEDER Se konkurrencens vindere. KONKURRENCE Dengang jeg skulle ud at"

Transkript

1 Gl ben Sommer 2014 N⁰ 56 Autentiske rejsehistorier fra De Berejstes Klub De Berejstes Klub TEMA: ROADTRIP KULTURBILLEDER Se konkurrencens vindere KONKURRENCE Dengang jeg skulle ud at flyve SOFAREJSER Et udvalg af rejserelaterede udgivelser

2 ... ferieklar? Osprey Talon 22 Pris: 799,- via Feretta ved Como-søen i Italien. Talon 22 var den perfekte rygsæk - let og med god bevælgeses frifrihed, og med plads nok til drikkedunken, madpakken, kameraet og en varm jakke. Foto: Camilla hylleberg - Medlemsrabat 15%. Medlemskort med billede skal fremvises. FRILUFTSLAND BUTIKKER København K: Frederiksborggade LYnGbY: Lyngby hovedgade 49D ROSKILDe: Karen Olsdatters Stræde 4 ODenSe: St. Gråbrødrestræde 6 KOLDInG: Kolding Storcenter aarhus: østergade 30 (overfor Sallings P-hus) aalborg: bispensgade 34 (lige v. Cimber tyren) THE NORTH FACE STORES København S: Field s København v: Fisketorvet Shopping Center ODenSe: Rosengårdcentret FJÄLLRÄVEN BRAND STORE København K: Frederiksborggade 44 KUNDESERVICE

3 Leder Roadtrip Alternativ skiltning for bilfrit miljø i Jakriborg, Sverige/Til Jakriborg Grand Prix, Sverige/ Min Dustfrighter holder hvil i Nederlandene/På motorcykel på Bali, Indonesien Det var den sommer, jeg skulle flytte til Holland eller Nederlandene, som jeg lærte, det rettelig hedder, eftersom Holland rent geografisk blot er betegnelsen for to af landets 12 provinser for at studere et semester i international journalistik. Kollegiet på Amager skulle skiftes ud med et i Utrecht. Og hvorfor så ikke benytte lejligheden til at se sig lidt omkring? For dengang i 1998 havde jeg faktisk aldrig været i Nederlandene før. Nogle år tidligere i havde journalisten Frode Kristoffersen i Frodes forunderlige rejse på forbilledlig vis på DR1 demonstreret over for danskerne, hvordan et grænseløst Europa allerede fandtes i Benelux-landene hvor grænsebommene stod vidt åbne, og hvor man ikke behøvede at fremvise pas. Det var længe før, Danmark blev medlem af Schengensamarbejdet. Som 21-årig i 1996 havde jeg kastet mig ud i et rejseeventyr til ukendt land ved at cykle km hele vejen fra Danmark til Berlin, Prag, Wien, Krakow og hjem igen på en måned. Det blev en fantastisk øjenåbner! Så hvorfor ikke begynde mit studieophold med at cykle Nederlandene rundt? Et umiddelbart fladt land som ikke syntes at have højdedrag af nogen nævneværdig karakter. Som sagt, så gjort! Den sommer tog jeg min Centurion Dustfighter med bussen til Bruxelles og cyklede hele vejen fra belgisk Flandern og op igennem samtlige 12 nederlandske provinser. Og til min store overraskelse erfarede, at Nederlandene faktisk har et Vaalserberg på 323 moh! Det er næsten dobbelt så højt som vores hjemlige Møllehøj! Nederlandene? Jo tak, det er vist kreativ markedsføring a la Grønland, som burde have heddet Island i stedet. Netop på toppen af Vaalserberg møder tre landegrænser i øvrigt hinanden. Når man som jeg er født ind i en familie på landet uden bil, hvor cyklen altid har været det naturligste transportmiddel, lå et roadtrip på to hjul lige for. Ligesom andre som den naturligste ting i verden drager af sted på bilferie, stod min barndoms sommerferier på cykelture til Skagen, rundt på Læsø, i Vendsyssel og i Himmerland og ad Hærvejen hele vejen ned igennem Jylland. Og selv om jeg nu har kørekort til bil, er cyklen er stadig mit foretrukne transportmiddel. Faktisk har jeg ikke færre end fire jernheste i min fold. Netop roadtrip og oplevelser langs landevejen er tema for dette nummer af Globen, hvor transportmidlerne bl.a. består af et Folkevognsrugbrød i Honduras, en Golf 2 Diesel i Turkmenistan, en Pontiac Grand Am, en Ford Mustang og en Harley Davidson-motorcykel i USA, en Chevrolet Luv i Chile, en Land Rover i Thailand, en Koga Miyata Worldtravellercykel Jorden rundt, en Suzuki-scooter i New Zeland, en Nissan i Norge, en mototaxi af ukendt fabrikat i Rwanda, og en Toyota Land Cruiser i Guinea og Sierra Leone. Rigtig god tur! Og god rejse- og læselyst! Lars-Terje Lysemose, ansvarshavende redaktør 3

4 Gl ben Rejsemagasin fra De Berejstes Klub De Berejstes Klub Indhold Forsidefoto: Kude-passet i meters højde i Xinjiang, Kina, af Nicolai Bangsgaard Indsendelse af tekst og billeder: Postadresse: Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K Deadline til næste nummer: 30. juli 2014 Næste tema: Oprindelige folk Annoncer: Tryk: Printall AS, Tala 4, Tallinn, Estland Oplag: ISSN: Medlemskab/abonnement: Redaktion: Lars-Terje Lysemose Viroj Ansvarshavende redaktør Jienwatcharamongkhol Grafiker Anette Lillevang Kristiansen Medredaktør Finn la Cour Medredaktør Ann Kledal Medredaktør Bertel Kristensen Illustrator TEMA: Roadtrip Else Braathen Korrekturlæser Rebecca Langhorn Korrekturlæser Rikke Birkedal Hansen Korrekturlæser Christian Hamann Hansen Korrekturlæser Per Allan Jensen Korrekturlæser Søren Bonde Korrekturlæser Anna le Dous Korrekturlæser Jytte Kristensen Korrekturlæser Susanna Asven Korrekturlæser Kirsten K. Kester Korrekturlæser Henrik Fastergaard Korrekturlæser Bodil Svendsen Korrekturlæser Joe M.G. Berge Korrekturlæser Per Danielsen Skanning af fotos Anette Holst Christensen Korrekturlæser Elsebeth Finnick Korrekturlæser Bodil Johanne Jørgensen Korrekturlæser De Berejstes Klub er en upolitisk forening. Alt stof og alle meninger, der kommer til udtryk i bladet, er derfor skribentens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller klubbens øvrige medlemmer. Alle rettigheder til de enkelte artikler og fotografier forbeholdes de respektive forfattere og fotografer, og indholdet må ikke videreformidles eller sælges uden ophavsmandens godkendelse deraf. Maya Linnea Pedersen Korrekturlæser Stig Monrad Korrekturlæser Henrik Frier Hansen Korrekturlæser 6 Guinea & Sierra Leone Offroad gennem Sierra Leone 9 Thailand Snabeldyr fra helvede 12 Honduras Smil på Dødens Avenue 16 Norge Tosset med fjorde 18 USA Nyd friheden i bil: På fire hjul fra San Francisco til Santa Fe 22 Indonesien, SRI LANKA, ARGENTINA, KINA & Peru Mine fornemmelser for asfalt 24 Turkmenistan Et brændende hul i Turkmenistan 28 Chile Blandt taskenspillere og fusentaster 30 Usa På et roadtrip med vind i håret 34 De Kanariske Øer, Thailand, Sri Lanka, Mali, Vietnam, Kina, Myanmar, Burkino Faso, Brasilien, Tanzania, Oman, USA, Kenya, Jordan, Grønland, Australien, Guinea & Benin Rejsebilleder 38 Iran Seks dage i bil fra Shiraz til Teheran 42 Rwanda Se, se! Mzunguen kører mototaxi! 44 New Zealand På hjul Down Under: Nytår på Sydøen i New Zealand 48 Frankrig A Day at the Races: 24 Heures du Mans

5 ØVRIGE ARTIKLER DE BEREJSTES KLUB 51 Sofarejser Et udvalg af rejserelaterede udgivelser SKRIBENTKONKURRENCE: Dengang jeg skulle ud at flyve 54 Kina & Iran Hjem fra Kina 55 Storbritannien & USA Morgenmad igen, igen 56 Danmark Til vejrs helt solo 56 Næste konkurrence Dengang da mine fordomme kom til skamme 57 Danmark Mod svimlende højder 3 Leder 58 Azorerne, Indien, Cuba, Ghana, Laos, Tadsjikistan, Mauritanien, Myanmar, Tyskland, Sverige, Georgien, Rusland, Nepal & Bhutan Kulturbilleder: Vinderne af årets fotokonkurrence Giv Globen i gave 67 Bestyrelse for DBK 5

6 Offroad gennem Sierra Leone Støvet fra vaskebrætjordvejen til Freetown trænger ind i bilen og efterlader et rødt slør af Afrika overalt. Jeg har netop forladt Guineas hovedstad Conakry og nærmer mig endnu en landegrænse. Tekst & FOTOS: Peter Holm Jørgensen Krydsningen mellem Guinea og Sierra Leone kræver tid og tålmodighed, mens alle papirer nidkært studeres af utallige højtidelige embedsmænd med tårnhøje dokumentstakke på skrivebordene. Men de presser ikke for penge spørger kun venligt: You have something for me? og smiler, når jeg svarer: Sorry, I already ran out in Mauritania. Ved de utallige politikontroller undervejs mod Freetown bydes jeg velkommen til Sierra Leone med en blanding af imødekommenhed og nysgerrighed. Det er noget af en kontrast fra Guinea Bissau og Guinea Conakry, som nok har nogle af de mest brutale politikontroller i Vestafrika hvis man vel at mærke ikke vil betale. Det forklarer måske, hvorfor næsten alle overlandere kører østover i Senegal, direkte til Mali i stedet for at fortsætte mod sydlige eventyr i Guinealandene. Men jeg har nu luret, at de mest effektive modtræk til afrikanske stoneface politibetjente med dollartegn i de dunkle øjne er venlighed og tålmodighed. At finde nogle fælles menneskelige referencer og udstråle, at man har alverdens tid til at snakke og sludre og grine. Den udbredte korruption er utvivlsomt en kæp i udviklingshjulet. Skumringen har sænket sig over bushen, inden Freetown endelig dukker frem af mørket i skæret fra olielamper, stearinlys og halve olietønder med glødende kul, hvor grillede fisk og perlehøns frister forbipasserende med deres velduft. Sierra Leones hovedstad er stadig uden offentlig strøm efter borgerkrigen, og kun de heldige velstillede få ejer en generator. Blandt diamanthandlere og lykkejægere På Sierra Leones ambassade i Conakry mødte jeg engelske Douglas. Vi delte ønsket om at rejse til diamanternes land og aftalte flygtigt at slå følge senere i Freetown. Jeg finder ham ved Lumley Beach lidt uden for Freetown sammen med Robert og Gary, et par hvide sydafrikanske diamanthandlere og lykkejægere. Byen ligger smukt strøet ud over frodige skovklædte bjergskråninger med den palmeklædte Lumley Beach mod vest og solnedgangen. Efter nogle dage i Freetown smider Douglas sin backpack i Land Cruiseren, og vi kører sydover ad jordvejen langs kysten. Ofte passerer vi sierraleonere i kanten af junglen bevæbnet med macheter. De bruges til markarbejdet og i skoven, men leder uundgåeligt tankerne til Sierra Leones ulyksagelige fortid. Det er kun lidt over tre år siden, at en af Afrikas mest brutale konflikter fandt sin afslutning. RUF (Revolutionary United Front) ansporede krigen i 1991 som et oprør mod endnu et korrupt og brutalt militærstyre. Det kom dog i stedet hurtigt til at drejse sig om kontrollen over Sierra Leones vigtige diamantminer i den østlige del af landet mod grænsen til Liberia. RUF tog kontrollen over minerne i øst, og en skruppelløs vestlig verden aftog i sidste ende bloddiamanterne. Civilbefolkningen terroriseredes af børnesoldater ned til fem-seksårsalderen på kokain, og tusindvis fik amputeret arme og ben med økser og macheter. 6

7 Krigen sluttede omsider i 2002 efter støtte fra Ecomog, en fredsbevarende vestafrikansk-ledet styrke, samt Unamsil, den største og dyreste FN-fredsbevarende mission til dato. I 2005 forlod FN-styrken igen Sierra Leone, men forsoningsprocessen med de afvæbnede RUF militser fortsætter. I Freetown ses ofrene, afstumpede, berøvede for de lemmer som er så nødvendige for livets opretholdelse i et forarmet land. Nu har de kun tiggeriet tilbage. Området syd for Freetown huser nogle af Vestafrikas mest paradisiske strande, og tomme forfaldne strandresorter minder om en svunden tid som turistland. Ved Lakka Cotta Club møder vi igen de sydafrikanske diamanthandlere, Robert og Gary. Nu i selskab med tyske Annet som tilsyneladende ejer diamantminer i flere afrikanske lande. Senere på aftenen, mens vi fejrer Garys fødselsdag, falmer glansen en smule, da de tre diamantfantaster beder om at låne otte kr. til en flaske rom. Vi spørger, hvorfor de dog beder om et så ubetydeligt beløb, og svaret falder prompte: Because we re broke. Tja, træerne vokser ikke ind i himlen selv ikke når man er diamanthandler i Sierra Leone. De fortæller, at de bor gratis i en af de 85 tomme bungalows mod at trække nogle turister til stedet. Hvorfor de libanesiske ejere slår ud med armene og insisterer på, at Douglas og jeg også skal overnatte gratis i egen bungalow, fortoner sig efter nogle flasker rom i det uvisse. Robert har tidligere fortalt os, at man må tilslutte sig en af de to mafiaer, som opererer i landet, for at få lov til at handle diamanter. Vi har så meget medlidenhed med dem, at vi undlader at spørge, om de måske har tilsluttet sig den forkerte? Ren gambling Douglas og jeg fortsætter sydøstover gennem smukke grønne bjerglandskaber til Sierra Leones næststørste by Bo, som udgør centrum for diamanthandlen. Hos de hovedsageligt libanesiske opkøbere fortæller de beredvilligt om de gunstige vilkår. De uslebne diamanter prissættes efter størrelse, form, renhed og ikke mindst farve, inden de havner i Belgien, hvor de forarbejdes og sælges videre. Finder man en lyserød, kan man tilsyneladende roligt lade sig pensionere, men det sker desværre kun omtrent hver 10. år, fortæller en diamanthandler. Regeringen opkræver kun en told af diamanterne på 3 %, så det kan slet ikke svare sig at smugle En diamantvaskemaskine i Kono. dem ud. Men befolkningen i Sierra Leone, som diamanterne vel rettelig tilhører, får nok ikke det store udbytte. Vi lægger Bos varme bliktage bag os og bumper ad flere hullede veje mod byen Kono, tæt på grænsen til Liberia. Her havde RUF deres magtbastioner for få år siden og profiterede sultent på diamantminerne i området. Normalt skal man igennem et krydsforhør hos The Ministery Of Mines And Natural Resources for at få tilladelse til at se en diamantmine, men her i Kono graver de nærmest lige bag vores gæstehus, så vi får hurtigt arrangeret et besøg med vores vært, som spiller fodbold med flere af opsynsmændene ved minen. Vi var på forhånd adviseret af vores diamanthandlende sydafrikanske venner om, hvor ueksotisk diamantudvinding i Sierra Leone egentlig er. Man graver simpelthen et hul i jorden, op til 8 meter i dybden, i et tidligere flodleje, hvor der er udvasket sedimenter fra bjergene. Jorden fra denne open mining-udgravning bæres af børn med baljer på hovedet Jord fra diamantminen sies med håndkraft i vandhullet. hen til en slags vaskemaskiner, hvor de største diamanter sorteres fra. Det hele bliver efterfølgende siet ved håndkraft i et vandhul, hvorved man gerne skulle få øje på de mindste sten. Efter en kort stund ved minen dukker ejerne af koncessionen op, og de er ikke overraskende libanesere. Vi må berolige dem med, at vi blot er nysgerrige turister, hvorefter de fortæller lidt om forretningen. Man køber retten til minedrift i et afgrænset område for en fastsat periode og uden forudgående undersøgelser, så det er ren gambling om man finder diamanter, beretter de. Nogen voldsom nød ser de dog ikke ud til at lide, og de medgiver da også, at det er good business. En smutvej Fra Kono er vores plan at fortsætte nordpå til Kabala, hvorfra vi vil krydse grænsen til Guinea. Vi har snedigt hørt om en smutvej gennem bjergene som alternativ til hovedvejen, og det faktum, at den ikke er angivet på mit Michellinkort, gør den jo bestemt ikke mindre interessant. 7

8 Sierra Leone Vejen til landsbyen Cameroun. I Guinea Bissau fik jeg alle fire bladfjedre på bilen omformet, hvilket hævede den med knap 10 centimeter, og den ekstra frihøjde får vi i sandhed brug for nu. For snart svinder hjulsporene ind til en slags sti, og vi møder ikke anden motoriseret trafik. Det bliver dog værre endnu med dybe kløfter efter regntidens vandmasser med skrænter så stejle, at vi imponeres over, at den tre ton tunge Land Cruiser kan forcere dem. Gennem vandløb og over klippeblokke fortsætter vi længere og dybere ind i junglen. Ved de små landsbyer, vi kører igennem, advarer de os om, at vi efterhånden ikke kan komme videre, og det står nu klart for os efter 10 timers kørsel og 130 km bag os, at vejen slet ikke fører nordpå til Kabala, men derimod følger grænsen tæt på Liberia. Det går op for os, at vi stadig har 160 km til Kabala ad ukendt vej. Jeg overvejer kraftigt at vende om og følge vejen tilbage til Kono, som vi jo ved, kan forceres. Vi har kun diesel til yderligere 350 km på normal vej, og risikoen er jo en sammenstyrtet bro eller et ufremkommeligt vandløb længere fremme. I værste fald kan vi blive nødt til at efterlade det stakkels køretøj til en uvis skæbne midt ude i junglen. I et anfald af selvtillid beslutter jeg at fortsætte, og ud på aftenen ankommer vi i skumringen til den lille landsby Cameroun, som er med på Michellinkortet. Vi modtages af omkring tusinde meget nysgerrige landsbybeboere, og som det er kutyme, når man skal melde sin formelle ankomst, beder vi om at blive præsenteret for høvdingen. Douglas får tilbudt en seng i en hytte, og jeg slår tagteltet op på bilen foran den måbende folkemængde, som straks rimeligvis døber Ud & hjem igen: Bilen var en Toyota Land Cruiser HJ60 årgang cylinders 4,0 L diesel motor med km på tælleren. Købt til turen for kr. og forsynet med fire nye dæk, Eezi Awn-tagtelt, sandstiger, donkraft og fem stk. 20 L jerrycans. Reparationer undervejs: Kobling skiftet i Mauritanien, bladfjeder skiftet i Guinea, samt utæt køler repareret i Senegal. det Skyhouse. Vi trakteres med rigelige mængder ris og sauce, mens hele landsbyen summer af liv i mørket oven på overraskelsen med de uventede gæster. Det er for os en helt enestående og unik oplevelse og hele den anstrengende tur værd. De fire skolelærere i byen taler glimrende engelsk og fortæller, at også her rykkede RUF-soldater ind under krigen, mens beboerne flygtede til nabolandet, Guinea, og først vendte tilbage fire år senere til en delvist ødelagt landsby. I dag får de ikke megen hjælp udefra vel bl.a. fordi vejen hertil er så ufremkommelig. I landsbyen 20 km før Cameroun sagde de, at der passerede en firhjulstrækker igennem én gang om ugen, men de når vist sjældent frem hertil, og vi møder ikke andre biler, de to dage vi kører igennem. Vi får heldigvis mulighed for at gengælde landsbyens gæstfrihed, idet to skolelærere skal til møde helt i Kabala. Så vi vinker farvel til Cameroun med to passagerer i bilen, 50 kg ris i bagagerummet, og fire høns på taget. Sidst på eftermiddagen når vi omsider frem til Kabala på de sidste liter diesel i tanken efter endnu en lang dags offroad-kørsel. På de mest ufremkommelige strækninger måtte passagererne stå af og gå for ikke at skrabe bunden på klipperne mere end højst nødvendigt. Jeg er ovenud begejstret for at se en slags asfaltvej igen noget som jeg med min uforbeholdne kærlighed til terrænkørsel og dårlige veje aldrig havde drømt skulle overgå mig. Kabala er, som resten af Sierra Leone, et sted uden mange fornødenheder. Her er ingen strøm eller vandforsyning, og det er vanskeligt at finde en restaurant med mad i gryderne. Den simple vestafrikanske streetfood, ris med sauce og måske et kødspyd eller et brød med en omelet serveret med et smil, er dog altid til rådighed for et par kroner. Efter en halv dags kørsel nordpå langs endnu en elendig jordvej finder vi den undseelige grænseovergang til Guinea, hvor vi passerer uden problemer. Der er dog ingen toldere på grænsen til at stemple tolddokumentet til bilen, så vi må selv finde et toldkontor i den næste større by et sted i Guinea. Da vi forlader et af verdens utvivlsomt fattigste lande, deler vi de 5 millioner venlige og imødekommende indbyggeres håb om en bedre fremtid. På Sierra Leones nyeste pengeseddel er en fredsdue afbilledet med ordene: National Cohesion Peace and Prosperity. Vi kan kun istemme med et held og lykke... n Peter Holm Jørgensen har medlemsnr. 540 og var i Sierra Leone i februar 2006 som del af en otte måneders bilrejse km fra Danmark gennem Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien, Marokko, Vestsahara, Mauritanien, Senegal, Gambia, Guinea Bissau, Guinea Conakry, Sierra Leone, Mali, Burkina Faso, Ghana, Togo, Benin, Niger og hjem igen nogenlunde samme vej. 8

9 Snabeldyr fra helvede En tur i Land Rover gennem den thailandske jungle kan udvikle sig dramatisk, når man møder en gal elefant. Tekst & FOTOS: Patrick Leis Dagen var ved at gå på hæld, vi var trætte og sultne, og jubelscenerne gav rungende ekko mellem bambus og krat, da vi endelig nåede frem. Vi var fem overlevende, mens den thailandske guide Mike var ude at lede efter de sidste to fra vor ekspedition. Er alle med? De to tyskere og det engelske par nikkede langsomt. De var lige så udmattede som jeg, og ingen af os havde vist forestillet sig, at den hyggelige regnskovsekspedition, vi havde indløst billet til, ville ende som en stroppetur, der var en jægersoldat værdig. Vi var ankommet til Khao Yai i Thailand for to dage siden og havde været på flagermus-ekskursion og jungletrekking, besøgt buddhistiske meditationsgrotter og badet i paradisiske laguner og skulle efter planen vandre en sidste tur gennem regnskoven, før en Land Rover ville samle os op for at tage os med ud for at se på elefanter. Men naturligvis gik ikke alt efter planen, og de sidste to fra rejseselskabet, et ungt, østrigsk par, var pludselig forsvundet i det grønne, og vi andre var blevet beordret til at vandre af sted langs et tilgroet flodleje, mens vores noget bekymrede guide iværksatte en eftersøgning. Land Roveren ventede som planlagt foran restauranten, og selvom turlederen, Steen, blev en anelse betuttet over at se os uden guiden Mike, indvilligede han i at vente lidt med at tilkalde hjælp. En halv time senere dukkede Mike op med to meget flove østrigere på slæb. Vi havde bare sådan lige forladt stien, fortalte fyren med skamrøde ører. Og da vi fandt tilbage, var I væk. De havde ikke vidst om de skulle gå den ene eller anden vej og besluttede sig for at vente på, at nogen kom tilbage. Smart nok, og heldigvis gik der ikke længe, før Mike havde fundet dem. En elefantunge i skovbrynet Vi spiste middag på restauranten og fortsatte turen som passagerer i Land Roveren. Det var fedt at slippe for at gå. Jeg sad bare på ladet af den rullende bil i næsten meditativ afslapning og nød naturen og den kølige vind. Der var anlagt en forholdsvis bred vej gennem naturreservatet, og Mike fortalte, at den fortrinsvis blev brugt af skovarbejdere og opsynsfolk. Vi var netop kørt gennem et område af gigantiske palmelunde, da vi opdagede elefantflokken. Mike klodsede bremserne med sådan en kraft, at vi blev slynget rundt på Roverens lad, men et par buler og småknubs syntes en beskeden pris at betale for den uventede oplevelse. I løbet af et øjeblik var alle mand på benene med kameraer og udspilede øjne. Inde fra førerhuset ævlede Steen løs om, at vi søreme var heldige, det var ikke på alle turene, man 9

10 Nuttede og søde står elefanterne, mens vi knipser løs med vores kameraer og udbryder ih og åh af lutter begejstring. overhovedet så elefanter, og at støde på en hel flok var vist ganske exceptionelt. Nå, jeg knipsede løs det bedste, jeg havde lært, og folk var pænt begejstrede. Thailandske elefanter er ikke helt så store som deres afrikanske artsfæller, men virkede ikke desto mindre temmelig imponerende. Der befandt sig vel en 20 stykker i skovbrynet godt 15 meter fra vejen, og de så ud til at hygge sig fælt. De var lysegrå, næsten hvide, og travlt optagede af at slide blade af buske og småtræer med de bevægelige snabler. Se den lille unge! hvinede den engelske pige henført og fumlede ivrigt med sit Minolta. Vi andre kom med de sædvanlige ih- og åh-lyde, og faktisk var hele scenariet uhyre indtagende. Det var lige som at være med i en naturudsendelse, vinden blæste mildt, palmerne svajede blidt, og elefanterne opførte sig eksemplarisk. De var øjensynligt fuldkommen ligeglade med at have tilskuere til middagen, og lod som om vi slet ikke eksisterede. Eller sådan virkede det i hvert fald i begyndelsen. Elefanterne var præcis, som jeg havde forestillet mig: store, godmodige og en anelse sløve. Jeg kunne for min død ikke fatte meningen med de avisartikler om dræberelefanter, jeg havde læst, og slog det igen hen som sensationsjournalistik. De spisende snabeldyr foran os opførte sig skam ualmindeligt fredeligt. Den ene fod på koblingen Og dog slog det mig underbevidst, at Mike ikke havde stoppet bilen, men beholdt den ene fod på koblingen. Jeg havde netop skiftet film, da jeg bemærkede, at den største elefant var holdt op med at spise. Den stod længst væk og stirrede gennemborende på Land Roveren, og der var ingen tvivl om, at den var flokkens leder. Jeg mærkede en svag sitren i nakkehårene, og det føltes som om, den så direkte på mig. Der var vist ingen andre, der lagde mærke til noget, før den svingede snablen i vejret og begyndte at trompetere. Folk grinede. Jeg hørte lige Steen sige noget om, at den vist ikke syntes, det var så sjovt at blive forstyrret midt i frokostpausen, og pludselig rev den store elefant et mindre træ op af jorden. Det så fuldkommen grotesk ud virkede slet ikke som om den havde anstrengt sig og nu begyndte jeg alligevel så småt at begribe, at elefanter måske slet ikke var helt så ufarlige, som man måske skulle tro. Vi begyndte at fnise og sende hinanden usikre blikke, og Mike lettede foden en anelse fra speederen. Førerelefanten stod stadig stille og kikkede i bilens retning, og den engelske pige kom med et forsigtigt pip, om at det måske også var på tide at køre videre. Mere skete der ikke. Elefanten vendte tilbage til frokostbordet, den anspændte stemning lagde sig atter, og folk fortsatte med at tage billeder og kommentere de enorme dyr. Vi stod vist alle og iagttog den lille unge, som forsøgte at dige hos sin mor, da førerelefanten igen trompeterede. Folk hujede og grinede, for det lød mægtig højt, men smilene havde dårligt lagt sig, før dyret atter flåede et træ op fra jorden og med enorm kraft slyngede det ind i buskadset. En gal elefant Æh, mumlede den østrigske fyr. Ser den ikke en anelse utilfreds ud? Jeg nåede lige at nikke, før fanden tog ved elefanten, og situationen på et øjeblik løb løbskt. Elefanten stormede gennem buskadset, trampede undervejs små buske og grene til kvas under sin vældige vægt. Jeg var fuldkommen målløs over dens hurtighed og blev øjeblikkelig tør i munden. Dyret havde kurs direkte mod bilen, og hele vores gruppe satte i et højt og kollektivt hyl. Mike slap koblingen, bilen for frem, men elefanten forfulgte os stadig. Der var pludselig fandens til forskel på de venlige pattedyr, vi havde fotograferet for et øjeblik siden, og til dette rasende uhyre, og det stod mig pludselig krystalklart, hvad en beslutsom fem tons bersærker ville være i stand til at gøre ved en Land Rover. Folk begyndte at hyle, og uden at vide det selv, fortsatte jeg med at tage billeder. Mike accelererede hen ad vejen, og det stod heldigvis hurtigt klart, at elefanten alligevel ikke ville kunne indhente os. Hvis altså ikke lige tankbilen, som fyldte hele vejen, pludselig var dukket op bag den nærmeste bakketop. For satan da! råbte Mike og hamrede bremsen i. Vognen skred lidt ud, og flok hylede igen. Vi blev slynget rundt på ladet, elefanten var nu nået ud på vejen og nærmede sig hastigt. Mike hamrede hornet i bund, og over Roverens tag kunne jeg se, at tankbilen klodsede bremserne. 10

11 Snabeldyret begynder at trompetere og river et træ op af jorden. Per refleks knipser jeg løs, mens førerelefanten forfølger os. På vild flugt Chaufføren svingede ind til siden, satte lastvognen i bakgear og forsøgte at gøre vejen fri. Mike gassede op, vred rattet rundt og kørte næsten ud i den stenede rabat. Elefanten så fuldkommen afsindig ud. Der er ingen sammenligning mellem et dyrs udseende, når det er venligt eller aggressivt, og denne her fyr var bestemt ikke til at spøge med. Uhyret var under fem meter fra at nå ladet, den vældige snabel svingede frem og tilbage som en nedrivningskugle, og de høje trompetlyde skar i vore trommehinder. Jeg var fuldkommen i chok, stod bare og fortsatte med at tage billeder. Jeg var næsten ved at styrte ud over Land Roverens lad, da vejen endelig blev fri, og Mike hamrede sømmet i bund, og vi for af sted som vinden. Vi mistede elefanten af syne, faren var drevet over, og i lang tid efter rystede begge mine ben. Det var den store tysker, der først begyndte at grine, og snart istemte vi alle med en næsten hysterisk dødningelatter. Jo tak, det var skam lidt af en oplevelse, og da mørket faldt på, og vi kørte på natsafari gennem parken, med lommelygter og tændte tagprojektører, var der ingen, som spillede smarte, når vi så reflekserne fra dyreøjne mellem de mørke træer. Vi mødte endnu en elefantflok, men da den engelske pige, der ligesom var ved at have fået sin dosis af vildmarksliv, begyndte at tude, skyndte vi os at køre videre. Jeg forlod naturparken dagen efter og fulgtes med de to tyskere til Bangkok, og da jeg senere snakkede med nogle lokale om oplevelsen, rystede de bare på hovedet. Din bedste chance, hvis elefanten havde fået fat i Land Roveren, fortalte en gammel thailænder gravalvorligt, er, at alle begynder at løbe i hver sin retning. Elefanten vil først vælte bilen, før den sætter efter de flygtende, og kun én af jer ville blive dræbt. Gode odds, tænkte jeg og sank en klump, men efter den oplevelse var jeg ikke i tvivl om, at avisartiklerne om elefanternes farlighed var sande. Jeg har siden set elefanter i både cirkus og zoo, og jeg har nøje vogtet mig for at tirre dem. Joh, skulle jeg en anden gang komme til en thailandsk naturpark, ville en del af den obligatoriske overlevelsespakke bestemt indbefatte et særdeles velassorteret lager af peanuts! Og ikke et ondt ord om Dumbo! n Patrick Leis er forfatter, illustrator og makeup-artist og har medlemsnr Han var på jungletur i Khao Yai i Thailand i Artiklen er et let bearbejdet uddrag fra hans bog Røverhistorier fra et rejseliv. Læs mere om ham og bogen på patrickleishorror.dk/roeverhistorier. Thailand Khao Yai Nationalpark ligger 140 km nordøst for Bangkok. UD & HJEM IGEN: Fly København- Bangkok fås fra ca kr. t/r. ADVARSEL: I maj i år gennemførtes et militærkup i Thailand., og der er indført udgangsforbud i Bangkok om natten. Det danske udenrigsministerium opfordrer alle danske rejsende til Thailand til at registrere sig hos ambassaden. Der er en generel terrorrisiko i Thailand, og rejsende opfordres til at udvise forsigtighed, særligt hvor mange mennesker færdes og i nærheden af regerings-, politi-, og militærbygninger. Der kan i perioder forekomme skærpede sikkerhedsforanstaltninger på steder, hvor mange mennesker færdes, herunder lufthavne. Udenrigsministeriet har desuden gennem flere år frarådet alle ikke-nødvendige rejser til og igennem de sydlige provinser Songkhla, Narathiwat, Yala og Pattani. 11

12 Smil på Dødens Avenue Tekst & FOTOS: Jesper Grønkjær Stemningsbillede fra Tegucigalpa. 12

13 Med Tino ved sin søns grav. Årstal på de omkringliggende grave afslører, at man ikke bliver gammel i Honduras. Med 20 mord om dagen er gennemsnitsalderen lav. Show for 600 unge på børnehjem. Min rejsemakker, Thomas VovemoD, der er professionel vanebryder for store danske virksomheder, og jeg selv, der er tryllekunstner, har i mange år lavet shows rundt i det meste af verdenen. Denne gang var vi dog ikke alene på eventyr, men havde et tv-dokumentarhold med. Et gammelt folkevognsrugbrød blev vores rullende hovedkvarter på rejsen, der førte os ud til hårdkogte kriminelle i Honduras. E t af verdens farligste kvarterer ligger i Honduras hovedstad Tegucigalpa i området omkring 7. Avenue. Pga. bandekonflikter og narkokriminalitet er gaderne et naturligt hjemsted for de ting, der følger i kølvandet på den slags forretninger. Det være sig alt fra børneprostitution til mord og alt der imellem. I daglig tale omtales kvarteret som Dødens Avenue. Det var her vi skulle opføre vores show. Jeg ynder at sige, at smilet er håbet det naive vi alle fødes med. Men er der i det hele taget noget at grine af, i et land med 20 mord om dagen? Hvis smilet var forsvundet, hvor var det så forsvundet hen, og ville det være muligt at kunne genskabe det? En af problemstillingerne er, at mange af de lokale beboere ikke længere tør færdes på gaderne. Desuden presses mange borgere af banderne til at betale store beløb i beskyttelsespenge. Et godt eksempel på hvad der sker, hvis man ser stort på trusselsbrevene fra undergrundsmiljøet, var vores chauffør, Tino. Hans søn havde nægtet at betale til banderne, så en dag var han pludselig væk. Kidnappet. Efter fire dage fandt man sønnens bil udbrændt, og efter yderlige nogle dage fandt man liget af sønnen. Bagbundet, tæsket, skudt igennem hovedet, brændt og smidt i floden. Tino fik sin søn hjem i fem plastikposer. Kan humor gøre en forskel? Vores mål med showet var, at det skulle være for alle. Det skulle ikke kun være for de rige eller de dårligt stillede. Det skulle samle befolkningen. Men for at forstå, hvad humor kan gøre i et land som Honduras, var det vigtigt først at drage ud og møde de forskellige befolkningsgrupper og forstå lidt af deres situation. Vi købte et gammelt folkevognsrugbrød og omdannede bilen til vores rullende hovedkvarter. Rejsen førte os ud til Honduras hårdkogte kriminelle. Dernæst til ofrene. Derfra ud til dem der bekæmper de kriminelle for at slutte med dem, der styrer samfundet: magthaverne. Jeg lagde ud med et besøg hos komikeren Vicente, som mange opfatter som Honduras sjoveste tv-vært. Altså den lokale På vej i kortege til The Smiling day som nåede ud til millioner af seere i hele Mellemamerika. Det klassiske tryllenummer den oversavede honduraner. Casper Christensen. Han måtte om nogen kunne fortælle mig, hvilke situationer man kan lave sjov med, og om der mon er noget, man ikke kan lave sjov med? Det blev til besøg hos Dr. Elmer: direktøren for et af landets store behandlingshjem. Han er kendt for at benytte humor i behandling af sine alvorligt syge patienter. På hans hospital kørte han og jeg bl.a. race med patienter i kørestole. Op og ned ad gangene, mens de øvrige patienter heppede. Her var humor et vigtigt redskab til at nedbryde tabuer og fordomme. Mordere på 12 år Rustet med lidt viden om humorens muligheder, var det tid til at møde bagmændene til de kriminelle handlinger. Det blev til møder med bandemedlemmer, tidligere narkopushere, voldtægtsmænd mfl. 13

14 Selv om Pedro bor i huler på lossepladsen blandt rotter og gribbe, ikke går i skole, og hans forældre er døde, så kan han stadig smile, når muligheden byder sig. Iført rød klovnenæse satte Tino The Taxadriver sit gule håndaftryk på den smilende bus. Særligt indtryk gjorde det på mig, da jeg optrådte i et ungdomsfængsels pigeafdeling. De indsatte var søde piger mellem 12 og 18 år. De grinede, hyggede sig til showet og gav efterfølgende kærlige knus. Men deres historier var dybt tragiske. Der var bl.a. Rose, der som 12-årig skar halsen over på sin mor, ligesom der var Clair på 13 år, der havde slået sin kæreste på 30 år ihjel, fordi han mishandlede hende og piskede hende med ledninger. Jeg kunne ikke lade være at tænke, at når folk på den måde skaber ofrer, så må de tidligere i livet selv have været udsat for misbrug eller svigt. Ellers kan jeg ikke tro, man kan blive sådan! For at målrette min underholdning til (det fængslede) publikum sluttede jeg af med at lave et udbrydernummer. Betjentene var ikke helt trygge, da det lykkedes mig at komme fri af et par håndjern i løbet af 30 sekunder men fangerne syntes heldigvis, det var morsomt! Kvindelig massemorder Ad snørklede veje fik jeg et unikt indblik i et af de mest sygelige og ondskabsfulde bandemiljøer, da det lykkes at få et sjældent interview med 21-årige Roberto med tilnavnet Den unge dræber samt med Hundjævelen. Bag navnet finder man en af de mest berygtede massemordere i Latinamerikas historie. Man mener, at hun trods sine 33 år, hvoraf flere år var i fængsel, har begået omkring 400 mord. Hun sad fængslet i fire år, men er nu løsladt. På hemmelige mødesteder i byen indvilligede de i at fortælle om deres liv, og om hvordan banderne fungerede. Det var en grotesk beretning om, hvordan man planlægger og udfører mord på rivaliserende bander, hvordan de langsomt torturerede fjenden inden drab. Fx skar de langsomt huden af deres offre, eller som i Hundjævelens tilfælde, hvor hendes undersåtter fangede en rival, satte et bildæk over ham. Hun overhældte ham med benzin og satte efterfølgende ild til, så han brændte ihjel. Da hun senere skulle spise sin frokost bad hun mændene fjerne liget, da hun ikke gad se på det, mens hun indtog middagen! Det mest kvalmende var dog, da Roberto med slet skjult stolthed viste mig optagelser på Youtube, hvor man nøje så en afstraffelse af en ung mand, de endte med at myrde. Robertos ven på 17 år havde i øvrigt én sort streg tatoveret i hovedet for hver mord, han havde begået. Han er nu tatoveret fra issen og hele vejen ned over ansigtet, ned over halsen og helt ned på skulder og bryst. Der er i alt mere end 120 streger. Jo længere vi kom ind i snakken om privatlivet, og jo flere andre jeg talte med, desto mere kunne jeg se, at de mennesker indeni selv var små og sårbare. For at forstå de mekanismer, der foregår i et sådant land, skal man vide, at nogle af de mennesker er vokset op i et miljø, hvor de aldrig har oplevet kærlighed. Som Hundjævelen, der nu lever et kristent liv forklarede, så vokser unge mennesker op i et land, hvor de udelukkende udsættes for had og ondskab. Dette bliver virkeligheden, og det som man tager til sig som værende den måde folk normalt opfører sig på. Vil man have et par nye gummisko, så skyder man ham, der har dem på, sagde hun! Nu er hun imidlertid blevet omvendt. Hun lever et kristent liv, og var generelt en sød og imødekommende kvinde. Vi var på kindkys og er nu Facebook-venner. For da hun i fængslet mødte kærligheden gennem en præst, var det allerførste gang i hendes liv, hun oplevede dette. Tidligere vidste hun ikke, hvad det var. Hun blev væltet omkuld af at få respekt og omsorg. Først på dette tidspunkt fik hun viden om, at man kunne elske i stedet for at tæske. Helvedes forgård I den fattigste del af hovedstaden oplevede vi helvede på jord. På én af de kæmpestore lossepladser optrådte jeg for skraldemennesker. Jeg ynder at sige, at når man er berejst, er der ikke meget, der kan komme bag på én. Men jeg blev desværre overrasket. Jeg fik fortalt, at disse mennesker lever som dyr. Men havde de været dyr i Danmark, så var de for længst blevet aflivet pga. misrøgt. Da vi kørte derfra, kastede jeg op. Ikke pga. stanken af lort, urin, affald, døde dyr osv. Nej, pga. de følelser jeg havde i mig. Og grotesk var det, at vi en halv time senere stod og var hovedpersoner i en honduransk tv-quiz med millioner af seere. På den måde gik 14

15 de ofre, jeg talte med. En pige var smidt ud med affaldet, en anden solgt til prostitution. Nogle børn var forældreløse, da deres mor og far var myrdet, sad i fængsel, eller måske var døde af stoffer. Beretningerne var endeløse. Og mens jeg sad der og kæmpede med følelserne, så kom forstanderen og bekendtgjorde, at nu var der 600 publikummer, der var klar til show. Igen kontrastfyldt at gå fra personlig tragedie til total gakket underholdning. Honduras Nu kører bussen rundt i Honduras, som synligt bevis på, at folk står sammen i bestræbelserne på at bekæmpe kriminalitet på Dødens Avenue. Deres våben er smil og humor. oplevelserne konstant som en følelsesmæssig rutsjebane tur. Præcis sådan var det også, da jeg besøgte børnehjemmet Emmanuelle. Første del bestod i interviews med flere af de unge piger, der fortalte om, hvordan de var blevet seksuelt misbrugt. I flere tilfælde først af faderen, dernæst af deres brødre. Den 19-årige Layla fortalte detaljeret om, hvordan hun efter sine forældres tidlige død var vokset op hos sin bror, fra hun var tre år. Han tvang hende til at ordne hus og sælge brød og aviser. Jævnligt tæskede han hende med kæppe, ledninger, kabler eller bælter med jernspænder. På et tidspunkt bandt han hende i tre døgn til et træ i haven, mens han mishandlede hende, så hun var sikker på, hun skulle dø. Hun stod nøgen og forkommen i haven, med en sort sæk over hovedet og tape for munden. Da han stoppede sin tortur af hende, kørte han hende ind på banegården og gav hende 4 kr. og sagde: Jeg vil aldrig se dig mere. Hvis du sætter dine fødder i mit hjem, så slår jeg dig ihjel. Og jeg mener det. Layla fortalte nøgtern og detaljeret om de mange overgreb. Vi talte om hendes drømme og håb for fremtiden. Hun sagde til mig: Min drøm er at se min bror igen. Jeg har ikke set hverken ham eller min øvrige familie siden. Hvis jeg møder ham, så vil jeg sige undskyld. Jeg troede, jeg hørte forkert, for hvorfor ville hun undskylde? Jeg vil sige undskyld, hvis jeg har ødelagt hans liv. Hvis jeg tilgiver ham, så kan han måske se, at han har gjort mig fortræd, og så angrer han måske også, hvad han har gjort. Jeg var målløs over denne udmelding, men det var det samme der gentog sig ved En fremtryllet fisk til borgmesteren I den anden ende af samfundslaget var det besøg hos Tegucigalpas borgmester og præsidentkandidat Ricardo Alvaraz. Han blev først noget overrasket, da jeg tryllede en levende guldfisk op i hans vandglas på byrådsmødet, men han endte med at skaffe os den nødvendige politibeskyttelse til vores arrangement. I forlængelse af snak om bekæmpelsen af kriminalitet, fik vi muligheden for at komme med politiet på patrulje. På ladet af en pickup sad vi en sen nat, med otte hårdt bevæbnede betjente med hjelm og skudsikker vest. Desværre havde de ikke udstyr til os to danskere, da vi sammen stormede en narkobule, hvor betjentene med fast tag i deres pumpguns fik lagt adskillige pushere ned. The Smiling Show Dagen før vores hjemrejse var vi klar til show. Politiet havde afspærret Dødens Avenue. Ladet af en gammel lastbil brugte vi som scene. Med Honduras officielle folkevognsklub, kørte vi i en lang kortege gennem byen med vores gamle rugbrød i front. På en åben bil stod et sambaorkester og sendte glade rytmer ud til befolkningen. Landsdækkende honduransk tv fulgte os på ruten frem til Dødens Avenue, hvor publikum ventede. Vi havde lokket Josue Mortho til at holde åbningstalen. Han var kronprinsen i menneskerettighedsorganisationen Alianza. Organisationens advokat var i øvrigt blev myrdet på klos hold ved skud fra en forbikørende bil pga. deres arbejde mod kriminalitet! Showet var en kombination af dansk trylleri, popmusik fra Latinamerikas hotteste band, stand-up med tv-værten Vicente osv. Dermed så det ud til det lykkes, at få folk tilbage på gaden. Men de skulle ikke blot underholdes, de skulle selv lære at sprede smil på en aktiv måde. For mig er indbegrebet af smil en klovn. Og indbegrebet af klovnen er den røde næse. Så jeg havde medbragt Ud & hjem igen: Fly København- Tegucigalpa fås fra ca kr. t/r. Kost & logi: Et værelse på vandrerhjem kan fås for mellem kr. og privatværelser er mellem kr., afhængigt af hvor du er i landet. Som de fleste lande i Mellemamerika er mad billigt, selv om man sagtens kan finde europæiske priser, hvis man går på de fine restauranter i storbyerne. røde klovnenæser, der blev delt ud, og som publikum skulle lære at trylle med. Det var et fantastisk syn: børn og gamle, præster og narkomaner, politibetjente og kriminelle, politikere og hjemløse alle endte med at stå med røde næser og kæmpe smil. Sluttelig skulle der gives hånd på, at folk nu ville gøre en indsats for at tilbageerobre gaderne. At de ikke længere vil finde sig i de kriminelle, der holder folk i jerngreb. Som en symbolsk handling fik alle publikummer dyppet deres hånd i en spand gul maling. De mange gule hænder blev sat som aftryk på vores blå folkevognsrugbrød. På den måde tøffer den gamle bil nu rundt som rullende bevis på, at folk ønsker at stå sammen i Honduras. Smilet er stadig den korteste afstand imellem alverdens mennesker! n Jesper Grønkjær har medlemsnr Filmen om hans rejse forventes at få dansk tv-premiere til efteråret, hvor bogen efter planen også udkommer. Læs mere om hans rejseoplevelser på 15

16 Tekst & FOTOS: Jacob Gowland Jørgensen Tosset med fjorde Solskin over Lustrafjorden. 26 C. Ingen skyer og ingen vind. Tag med Jacob på roadtrip til Fjordnorge, hvor rute 55 er i en klasse for sig. Også i solskin. Okay, indrømmet det er dælme heldigt, at solen bager igennem med 26 C i skyggen, den dag Oslofærgen spytter os og den firhjulede ud midt i Oslo. Vi vandrer ud i den rare by, besøger det fine berejste museum (Kon-Tiki Museet), og må gå i skyggen, da vi besøger Vigelandsparken med alle dens kravle- og fotovenlige skulpturer. For vi sveder. Det er lidt surrealistisk, for denne tur har været aflyst flere gange pga. skodvejr her i det norske. Men Thor og hans tordenhammer er vist taget til Mallorca, og vi nyder det. Historien tager sin begyndelse nogle år tidligere, hvor jeg sidder med det nye nummer af Globen i hånden. En begejstret berejst fortæller om en smuttur og viser billeder af Fjordnorge, og det minder mig om, at dér må jeg hen. Det er jo også lige deroppe. Men som en, der ikke er bygget til det nordiske klima, piner det mig at skulle bruge feriedage på at tage på ferie i 8 C og regn, som det netop var den julidag for nogle år siden, hvor vi havde besluttet,, at vi skulle køre derop. Så bilen blev vendt, og den kørte sydpå i stedet. Året efter opgav vi på forhånd og fløj til Svalbard, for skulle det være koldt, kunne vi lige så godt få en arktisk oplevelse ud af det. Men efter et fantastisk roadtrip i Sydamerika besluttede vi, at den lille familie skulle trille til Norge i juli 2013, og så måtte det bære eller briste. Ja, jeg gik vist endda så langt som til at lufte mit yndlingshadeudtryk: Det er ikke vejret, den er galt med, det er beklædningen, for nu ville jeg se dét der Norge rigtigt. For at holde os selv fast på beslutningen bookede og betalte vi hurtigt for en hytte ved den inderste del af Sognefjorden, lige i smørhullet, midt i juli. I kategorien gode rejsebeslutninger ligger denne beslutning ret højt på listen. Hestens hage Vi kører ud af Oslo, og denne første dag ser vi lige præcis to skyer, mens vi æder kilometer i bilen. Vi er på vej til Kaupanger igennem grønne dale for at finde vores hytte Hestehagen. Ja, hvis man er lidt sprognørdet, er der megen munterhed at finde i det norske sprog, (som mine venner kalder oliedansk, men det er vist ikke så politisk korrekt). Vi finder frem til bondegården, der ligger med udsigt til Sognefjorden, og vores værtinde Ingebjörg viser os hen til en fin, gammel hytte. Det viser sig heldigvis, at hagen er en have, så vi slipper for at bo i hestestalden. Vi pakker al maden ud vi gad ikke, at hele rejsebudgettet skulle ædes op af de norske supermarkedspriser og falder ind i fjordrytmen. Vi griller, bader og hygger os, og ungerne finder straks et par andre børn at lege med. Fred. Efter et par dage er vi klar til at erobre nærområdet. Lustrafjorden ligger få kilometer væk, og dér ligger Urnes Stavkirke på den anden side af fjorden. Efter en meget malerisk køretur, og en af utallige, små sejlture på denne tur, kommer vi op til kirken. Den har efter sigende lagt stil til mange af de andre norske trækirker fra den tid. Solen skinner, og mens vi beundrer vikingekirken og området omkring, guffer vi de største hindbær, jeg nogensinde har set. De er deciderede gigantiske, og det viser sig, at fjordområdet er Norges frugthave, bl.a. fordi der er de højeste temperaturer i landet. Me like. Senere besøger vi også stavkirkerne i Kaupanger og Borgund, som bare dukker op på ruten. Ungerne er ret optagede af de mange dyr, man kan finde i træudskæringerne på kirkerne, og hvis yngstemanden havde kunnet give high five til en trækirke, havde stavkirkerne helt sikkert fået en for de mange drageudskæringer. For der er altså noget ved at se kirker, når der er drager på. I sne og sol skal turisten ud Ingebjörgs mand fortæller os, at området omkring os er rekordernes land. Sognefjorden er verdens længste fjord, Galdhøpiggen 16

17 Norge er Nordeuropas højeste punkt, og Jostedalsgletsjeren er Fastlandsnorges største. Og i al beskedenhed mener han også, at hans hjemmelavede æblejuice er ret god, for Norge altså... Eller landsbyen i hvert fald... I shorts og fleece-trøjer sætter vi kurs mod en vandrevenlig gren af den enorme gletsjer, og Nigaardsbræen er lige i øjet for os alle sammen. Området er spektakulært og relativt nemt at vandre rundt i, og ungerne leger med isklumper i solen og forcerer stolt klipperne. Der er mulighed for at komme på gletsjervandring hver halve time, bare med jernpigge spændt under de sko man nu kommer i, så det gør vi og får en oplevelse. Det fungerer, det er sikkert, og det er bragende flot. Høj på Rute 55 Min eneste turbooking hjemmefra var til færgen fra Hellesylt til Geiranger, fordi Geirangerfjorden skulle være en i særklasse flot fjord. Selv for Norge. Det er her, krydstogtskibene sejler ind, og det skulle vi op og opleve. Og det var også flot. I fjorden springer de enorme klipper op af vandet på begge sider, og selv store skibe virker små i disen, mens de mange springvand konstant skænker fjorden frisk vand. Dagens vinder blev dog Sognefjellsvegen, der løber igennem Norges højeste fjeldpas, og er en del af de naturskønne ruter, som der er i det turistvenlige fjeldland. Vejen via Lom var den eneste vej tilbage til hytten fra Geiranger, og hvilken vej! Det var svært at holde fingrene fra kameraet, der lystigt klikkede derudaf, og vi stoppede en masse gange. Både fordi vi måtte ud og sætte sandalerne i den flotte natur, men også fordi man godt kunne blive lidt rundtosset af de mange sving på vejen. Luften var frisk og klar, og roen gennemtrængende. De snedækkede fjelde lå idyllisk bag søer og klipper, og udsigten var fænomenal 360 rundt. Det tog en evighed at komme tilbage til hytten, og vi var helt høje, da vi endelig ankom. Rejsen til Jordens indre Halvdelen af de godt 200 km fra Sogndal til Bergen er i tunneler, bl.a. en djævel på 24 km, hvor man føler, at man er ved at trille ind til Jordens indre. Spændende og virkelig rart med en lige vej når man har taget titusinde hårnålesving på en uge, men også lettere klaustrofobisk. Bilen trillede os heldigvis lige igennem til den anden side, hvor den næste tunnel så åbenbarede sig... Vi så hyggelige Bergen med dens mange turister og kørte via kystvejen og et par færger til flotte Stavanger. Her lå en perfekt bed & breakfast, der var vores sidste overnatning, inden vi skulle sejle tilbage til Danmark. Vejret var nu helt normalt igen, og vi fik både lidt dryp og en lille vippetur på sejlturen til Hirshals. Tidligt om morgenen kørte vi ud på de brede strande ved Tversted på vej til Skagen. I morgensolen gik vi tur, mens ungerne tegnede billeder i sandet, og vinden blæste os en kølig sidste hilsen fra fjeldlandet mod nord. Det var en god tur til Norge. En virkelig god tur. Og nu kunne et roadtrip i Danmark begynde. Ud & hjem igen: Vi tjekkede seværdigheder ud på og lejede hytten via no for NOK. Man kan sagtens finde hytter til ikke-groteske priser i området, hvis man er ude i god tid, fx via Novasol. Priserne i supermarkederne og tankstationerne var ikke helt så høje, som vi havde regnet med, dvs. ofte kun lidt over danske priser. Vi fik gode rabatter på færgerne til og fra Norge ved at booke via FDM og kom nemt om hele deres vejbetalingssystem ved ikke at gøre noget, og så kom der en regning på et par hundrede kr. tilsendt med posten. Man kan også tilmelde sig vejbetalingssystemet deroppe med kreditkort. Vær obs på, at der er rigtigt mange fartfælder, og bøderne er høje, når de lander i din postkasse. Vejstandarden er varierende, dog mest i den gode ende, og det tager rigtig lang tid at komme omkring pga. de snoede veje, op- og nedkørsler, vejarbejde og begrænsede overhalingsmuligheder. n Jacob Gowland Jørgensen har medlemsnr Inden for det seneste halvandet år har han rejst rundt mellem fem kontinenter og til dato besøgt 11 territorier og 66 lande. 17

18 På snesko i Bryce Canyons spektakulære orangerøde landskab. Nyd friheden i bil: På fire hjul fra San Francisco til Santa Fe San Franciscos vartegn: Den smukke Golden Gate Bridge. Med lokalradioernes oldies, Rand McNally og Rough Guide som turledere er et roadtrip indbegrebet af frihed og det at rejse gennem USA. Og det amerikanske bondeland skal så absolut opleves fra landevejen. Tekst & FOTOS: Lars-Terje Lysemose Jiiihaa! Friheden på fire hjul har aldrig føltes så stor, som da vores lejede Pontiac Grand Am sætter i gear, og vi triller ud ad landevejen i Mustangens og Cadillacens hjemland. Storbyens brede boulevarder er perfekte til at cruise på, ved bygrænsen venter ottesporede motorveje, og i ødemarken støvede jordveje. Vi er to danske gutter midt i 20 erne, og over de næste dage her i det tidlige forår skal vi naturligvis prøve det hele! Inden vi sætter os til rette bag rattet, bruger vi tre dage på at akklimatisere os i USA s smukkeste og mest charmerende storby: San Francisco i det nordlige Californien. Navnet røber byens spansk-mexicansk ophav, for San Francisco er opkaldt efter en spansk mission, der blev grundlagt her i Da der midt i 1800-tallet blev fundet guld og sølv i Nevada og Californien, blev havnebyen et økonomisk og kulturelt centrum på USA s vestkyst. I dag er San Francisco nu mest kendt for at være USA s mest tolerante og liberale storby. For her er frisind og frihed til at være, som man er. Green Tortoise tilbyder sig med et 6 m 2 tomandsværelse og er geografisk set et godt udgangspunkt for at opleve San Franciscos anarkistiske særpræg. Og så får man morgenmad med i prisen. Vandrerhjemmet ligger tæt på centrum og byens vigtigste turistattraktioner. Green Tortoise navnet alene! har ikke fortrængt idealerne fra hippietidens velmagtsdage: Saunaen er for begge køn, og ingen interesserer sig for, hvilken slags tobak, der stoppes i piben i det rustikke opholdsrum. Ved poolbordet blæses der på Californiens ellers omfattende forbud mod rygning i offentligt tilgængelige lokaler. Der er ikke mange meter fra San Franciscos sorte ghetto til bydelen Castros forelskede bøssepar og millionærhotellerne på Nob Hill. Byens lyse victorianske huse, sporvogne og cable cars udgør et urbant postkort, der inviterer til afslapning på gadernes tusinder af eksotiske cafeer. Og så er der byens indbyggere: sorte, hvide, gule, tiggere, gademusikanter og topmodeller i et konstant kaotisk virvar, der tilsyneladende er byens orden. Hele metropolområdet omkring San Franciscobugten tæller 7 millioner indbyggere. I gear med Pontiac Man føler sig velkommen mens man langsomt vænner sig til, at bilerne drejer til højre for rødt lys. Med kun syv dage til rådighed har vi valgt at leje en bil hjemmefra. Ellers kunne vi have brugt de tre dage i San Francisco på at studere bilsektionen i The Chronicle eller telefonbøgernes henvisninger til et af de mange drive away-firmaer, der tilfældigvis måtte have en bil, de gerne ville have transporteret til målet for vores rejse: Santa Fe, delstaten New Mexicos hovedstad, km længere mod sydøst. Det er en fornøjelse at sætte sig bag rattet i en køreklar og potent Pontiac Grand Am med automatgear. Og heller ikke de navnløse amerikanske vejskilte volder større problemer, end at det i første forsøg med Rand McNallys vejatlas ved hånden lykkes at finde frem til Interstate 5 South i retning mod Los Angeles. Rand McNally kan anbefales! En sprudlende glæde over at have erobret friheden på de amerikanske landeveje indfinder sig. Ingen har dyttet, blinket eller vrisset. Ud ad motorvejen forekommer alt overvældende. Her er ingen begrænsninger, og country- og rockmusikkens evergreens er som født ind i vores mørkegrønne Pontiac. En evergreen Man nærmest svæver ind i et sjældent portrætteret USA. Et kæmpemæssigt bondeland befolket af enlige landbrugsmaskiner, bønder, der er ved at så, og godstog, der trækker op til 140 vogne og snegler sig ud ad de endeløse sveller, mens en flere 18

19 Efter et regnskyl står ørkenplanterne i Death Valley i fuldt flor. Badwaters flade landskab i Death Valley er det laveste punkt på landjorden. hundrede meter lang bilkø hober sig op ved jernbaneoverskæringen. Købmanden, der kort efter ved en af de mindre landeveje servicerer os med toastbrød og fedtfattig hytteost, kalder sig Smiling Charlie og spørger vidunderligt uforbeholdent, hvad vi laver, hvorfor vi er her, og hvad der dog kan være interessant ved den sneklædte Sierra National Forest? et kæmpemæssigt bjergrigt skovområde på km 2, som går fra 274 moh til højeste punkt 4,263 moh. Terrænet for foden af den 650 km lange Sierra Nevada-bjergkæde byder på rullende egetræsbevoksede bakker og skråninger og et virkelig smukt alpint landskab i højderne. Her er også de gigantiske og for Californien endemiske mammuttræer (Sequoiadendron giganteum) på i gennemsnit meters højde. I 1800-tallet var disse øde skovstrækninger kulisse for den tids store guldfeber. Og så er her naturligvis rigeligt med fisk og vilde dyr, varieret bjergflora og masser af rekreative muligheder til at gøre nationalskoven til enhver friluftselskers paradis. I dronningens seng Mørket sænker sig bag klippeskrænterne, og vores primære opmærksomhed retter sig mod at finde et billigt motel i nærheden. Det virker mere som reglen end undtagelsen, at der herude på det amerikanske bondeland findes et motel for hver samling af tre huse og et fælles lokum. Og de findes i mange prisklasser. Men for nogenlunde det samme som prisen for to personer på et vandrerhjem er det muligt at få et dobbeltværelse med eget bad og toilet, to superbløde queen-size-senge, et fjernbetjent farve-tv, og et pseudoromantisk maleri af lokalområdets turistattraktion. I modsætning til vandrerhjemmene inkluderer prisen dog udelukkende morgenkaffe. Så Smiling Charlies toastbrød og pålæg var et fornuftigt indkøb, inden vi næste morgen sætter kursen mod Death Valley, det varmeste og dybeste sted på landjorden, med en varmerekord på 57 C, og USA s største nationalpark uden for Alaska. Under havets overflade Det er en udbredt misforståelse, at man i Death Valley ikke finder andet end kilometer efter kilometer endeløst fladt ørkensand, spredte kaktusser og kraniet af et kvæghoved. De færreste er klar over, at der fra Badwater, det laveste punkt på den vestlige halvkugle, til nationalparkens højeste punkt, Telescope Peak, er højdemeter. Faktisk er Death Valley omringet af rå og næsten ugennemtrængelige bjergkæder. Ved parkens vestlige indgang kører man fra 0 til meters højde på en strækning, der er mindre end 30 km. Stedet, på grænsen mellem Nevada og Californien, dannede i midten af tallet ramme for tusindvis af håbefulde guldgraveres rigmandsdrømme. Siden blev dalen fast kulisse for Warner Bros. westerndramaer. Nu er sand, dyreliv og klippeformationer både mål for rejsende med geologiske, arkæologiske og zoologiske specialinteresser og almindelige turister, der ønsker at opleve verden 86 meter under havets overflade men stadig under åben himmel i saltaflejringerne ved Badwater. Museet i Death Valley Visitor Center, der som alle nationalparker er drevet af den amerikanske stat, sætter den umiddelbare naturoplevelse i perspektiv. De fleste amerikanske besøgende holder sig bevidst til vintermånederne og foråret, når ørkenplanterne efter et regnvejr står i fuldt flor. Det er også udelukkende i de måneder, man kan vandre i de sandede ørkenbjerge og beundre de mere end 900 plantearter, der findes i dalen. Mange planter venter alene på de få dage om året, hvor forårsregnen sætter alting i blomst. En del af tiltrækningskraften ved dette lavpunkt er netop at se, hvordan planter, dyr og mennesker overlever i et ekstremt hårdt klima, der let kan blive livstruende. Bilernes aircondition har muligvis elimineret mange af de farer, en tur gennem området tidligere indebar, men Death Valley er stadig et øde sted, og uden for golfbanen i Furnace Creek er faciliteterne meget begrænsede. Spøgelsesbyer og radioaktivt støv Da guldgravere opdagede dalen i 1849, blev deres håbefulde forventninger om at finde guld og sølv ikke indfriet. Tværtimod, Death Valley blev blot en ulidelig pine af ørken og varme på vejen mod drømmen om rigdom. At guldgraverne ikke var begejstrede for det ensomme ridt over ørkenen, kan ses af stednavne som The Devil s Golf Course ( Djævlens Golfbane ) og Coffin ( Ligkiste ). Først i 1881 havde lykkeriddere heldet med sig, da de stødte på ørkenens hvide guld, krystallet boraks. Minebyer som Rhyolite skød op som paddehatte. I 1911 talte denne by indbyggere og rummede to kirker, 50 saloner, 18 butikker, to bede- 19

20 Cliff Palace. Mesa Verdes indianske klipperuiner i det vestlige Colorado er nogle af USA s bedst bevarende minder om tiden før koloniseringen af Amerika. mænd, 19 hoteller, otte læger, to tandlæger, en børs og en opera. I dag er kun få ruiner tilbage. Lyden af hylende prærieulve giver ordet spøgelsesby en ny betydning i den stjernebesatte nat, da den mørkegrønne Pontiac sætter i gear. Dalens status som prøvebane, når amerikanske motorgiganter præsenterer nye bilmodeller, bliver udfordret til det yderste på de øde og halvmørke landeveje mod Las Vegas, der snor sig udenom det radioaktive støv i Nevadaørkenen, hvor adskillige atomprøvesprængninger har fundet sted. Ved ankomsten viser Las Vegas ikke tegn på at være USA s førende boomtown med mere end hotelsenge, 30 millioner overnattende gæster om året og 10 af verdens største hoteller. Neonhavet er langtfra så imponerende som på tv. Gæsterne på flertallet af Las Vegas kasinoer møder op med hverdagens hængerøv og en fedtet baseballkasket. Året før spyttede en maskine dollar og 20 cent (ca. 83 millioner kr.) ud i klingende mønter. Men medmindre man ønsker et par dage med billige branderter i de mangfoldige one dollar-barer, er det værd at overveje, hvor interessant det er at følge Joe Sixpack og fru Fyldepoletter fylde poletter i Las Vegas enarmede tyveknægteland i håbet om den store gevinst. På snesko En af kør-selv-feriens vidunderlige kontrastoplevelser venter næste dag efter 600 kilometers kørsel gennem Nevada og Arizona. Stedet er det sydvestlige Utah i Bryce Canyon Nationalpark, i de vestlige udløbere af Rocky Mountains. På vores håbefulde spørgsmål om et ledigt værelse på vandrerhjemmet Pink Cliffs Village, svarer en skægstubbet Tim McKinlay, at vandrerhjemmet er lukket uden for sæsonen. Han ser nu også ud som om, han ikke har set en gæst i et halvt år. Til gengæld kan han tilbyde et af etablissementets dobbeltværelser i det tilhørende motel til samme pris som et værelse på vandrerhjemmet. Endnu en nat er sikret på det amerikanske bondeland, blot en km fra en underskøn nationalpark. Her kan de vågne hver morgen opleve solen stå op i en kulisse af 60 millioner år gamle røde og hvide kalkaflejringer, der danner et hvidog rødglødende panorama af majestætiske spir, tårne og buer. På det lokale hotel kan man leje udstyr til de godt 30 kilometers præparerede langrendsløjper. Og inden turen går videre gennem det sydvestlige Colorado til Santa Fe i New Mexico, tager vi imod det lokale Visitor Centers tilbud om gratis udlån af snesko. Det viser sig at være en god modpol til de seks til otte timers daglig bilkørsel. Spartanske Santa Fe På Santa Fe International Hostel får vi, for samme pris som motellet ved siden af, 14 elendigt isolerede kvadratmeter med bad og toilet på gangen og ingen fjernbetjening. De spartanske værelser opvejes dog til fulde af en fællessal med mennesker, klaver, guitar og diverse praktiske oplysninger om både lokalområdet og udenbys vandrerhjem. Her er stemning og rejsetips, og ikke mindst krav om at gøre en daglig tjans chores! feje gulv og gøre rent. Med Santa Fes spansk-mexicanske adobearkitektur og de mange kunstgallerier i den historiske by i meters højde er denne miniatureforestilling fra USA s uspolerede virkelighed slut. Vil man have tid til et hvil, hver gang man møder en hyggelig Grandma s Coffee Shop, og samtidig realisere drømmen om at nå hele vejen fra Stillehavet til Atlanten, kræver det mindst tre uger on the road. Men så længe man sætter sig realistiske mål for kørestrækning, er syv dage nok til at opleve frihedsfornemmelsen fra Bruce Springsteens Cadillac Ranch : Well, there she sits buddy justa gleaming in the sun There to greet a working man when his day is done I m gonna pack my pa and I m gonna pack my aunt I m gonna take them down to the Cadillac Ranch Eldorado fins, whitewalls and skirts Rides just like a little bit of heaven here on earth Well buddy when I die throw my body in the back And drive me to the junkyard in my Cadillac Cadillac, Cadillac Long and dark, shiny and black Open up your engines let em roar Tearing up the highway like a big old dinosaur James Dean in that Mercury 49 Junior Johnson runnin thru the woods of Caroline Even Burt Reynolds in that black Trans-Am All gonna meet down at the Cadillac Ranch Cadillac, Cadillac Long and dark, shiny and black Open up them engines let em roar Tearing up the highway just a big old dinosaur (uddrag fra Cadillac Ranch af Bruce Springsteen). 20

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Sverige - Vandring ad Kungsleden

Sverige - Vandring ad Kungsleden Sverige - Vandring ad Kungsleden Den nordlige del af Kungsleden er nok den mest berømte del af Kongestien, som den hedder på dansk. Landskabet skifter konstant efterhånden som I bevæger jer igennem dalen

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Søren Jessen Søren Jessen Kobberdragen 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3 Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

10 km løb i Koszalin 2009

10 km løb i Koszalin 2009 10 km løb i Koszalin 2009 Fredag den.22/5 kl.07. Mødte 9 forventningsfulde unge fra Høje Gladsaxe op på parkeringspladsen foran Høje Gladsaxe. Vi skulle til vores polske venskabsby Koszalin og deltage

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

HISTORIEN OM HVAD DER KAN SKE NÅR MAN ÅBNER SIN HOVEDDØR

HISTORIEN OM HVAD DER KAN SKE NÅR MAN ÅBNER SIN HOVEDDØR HISTORIEN OM HVAD DER KAN SKE NÅR MAN ÅBNER SIN HOVEDDØR AF KIT KJØLHEDE LAURSEN AUGUST 2006 DER VAR ENGANG TRE GODE VENNER: BETTEMAND, LANGØRE OG GRØNSKOLLING. EN DAG MØDTES DE FOR AT HYGGE SIG. SE HER

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

Vejens digte. Inger Jakobsen

Vejens digte. Inger Jakobsen Vejens digte Inger Jakobsen Caminoen i Spanien, maj 2011 EN LILLE VEJ En lille vej Hvid og lysende Med grønt græs i midten Og 1000 blomster oh -bare jeg skulle ned af den. Jeg kan næsten ikke dy mig VEJEN

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí? Kære Aabenraa Rotary Klub Como vão as coisas por aí? Jeg vil gerne først takke mange gange for, at I har givet mig muligheden for at komme ud som udvekslingsstudent og opleve en helt ny og spændende kultur!

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Turen går til Skagen 2012

Turen går til Skagen 2012 Turen går til Skagen 2012 Graceland - Randers Nabohotellet Frokost i sommerhuset Frokost i sommerhuset Hilda danser med nevø Karen og Hilda Anne Lise - hvile til middag Søndag den 13. Maj, drager 3 beboere:

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

DEL 3. Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux

DEL 3. Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux DEL 3 Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux I dag skulle Qashqai en vise, hvad den duede til. Der havde ikke været megen bjergkørsel indtil nu, så i dag skulle vi besejre Mont Ventoux. Toppen

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Tirsdag Afgang mod Niagara Falls

Tirsdag Afgang mod Niagara Falls Tirsdag Afgang mod Niagara Falls De gamle kom og hentede mig på kollegiet kl. 09:30 hvorefter vi begav os på den lange køretur mod Niagara Falls. Selve turen føltes dog ikke særlig lang, da jeg sov lidt

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere