ROADTRIP. De Berejstes Klub TEMA: KULTURBILLEDER Se konkurrencens vindere. KONKURRENCE Dengang jeg skulle ud at

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ROADTRIP. De Berejstes Klub TEMA: KULTURBILLEDER Se konkurrencens vindere. KONKURRENCE Dengang jeg skulle ud at"

Transkript

1 Gl ben Sommer 2014 N⁰ 56 Autentiske rejsehistorier fra De Berejstes Klub De Berejstes Klub TEMA: ROADTRIP KULTURBILLEDER Se konkurrencens vindere KONKURRENCE Dengang jeg skulle ud at flyve SOFAREJSER Et udvalg af rejserelaterede udgivelser

2 ... ferieklar? Osprey Talon 22 Pris: 799,- via Feretta ved Como-søen i Italien. Talon 22 var den perfekte rygsæk - let og med god bevælgeses frifrihed, og med plads nok til drikkedunken, madpakken, kameraet og en varm jakke. Foto: Camilla hylleberg - Medlemsrabat 15%. Medlemskort med billede skal fremvises. FRILUFTSLAND BUTIKKER København K: Frederiksborggade LYnGbY: Lyngby hovedgade 49D ROSKILDe: Karen Olsdatters Stræde 4 ODenSe: St. Gråbrødrestræde 6 KOLDInG: Kolding Storcenter aarhus: østergade 30 (overfor Sallings P-hus) aalborg: bispensgade 34 (lige v. Cimber tyren) THE NORTH FACE STORES København S: Field s København v: Fisketorvet Shopping Center ODenSe: Rosengårdcentret FJÄLLRÄVEN BRAND STORE København K: Frederiksborggade 44 KUNDESERVICE

3 Leder Roadtrip Alternativ skiltning for bilfrit miljø i Jakriborg, Sverige/Til Jakriborg Grand Prix, Sverige/ Min Dustfrighter holder hvil i Nederlandene/På motorcykel på Bali, Indonesien Det var den sommer, jeg skulle flytte til Holland eller Nederlandene, som jeg lærte, det rettelig hedder, eftersom Holland rent geografisk blot er betegnelsen for to af landets 12 provinser for at studere et semester i international journalistik. Kollegiet på Amager skulle skiftes ud med et i Utrecht. Og hvorfor så ikke benytte lejligheden til at se sig lidt omkring? For dengang i 1998 havde jeg faktisk aldrig været i Nederlandene før. Nogle år tidligere i havde journalisten Frode Kristoffersen i Frodes forunderlige rejse på forbilledlig vis på DR1 demonstreret over for danskerne, hvordan et grænseløst Europa allerede fandtes i Benelux-landene hvor grænsebommene stod vidt åbne, og hvor man ikke behøvede at fremvise pas. Det var længe før, Danmark blev medlem af Schengensamarbejdet. Som 21-årig i 1996 havde jeg kastet mig ud i et rejseeventyr til ukendt land ved at cykle km hele vejen fra Danmark til Berlin, Prag, Wien, Krakow og hjem igen på en måned. Det blev en fantastisk øjenåbner! Så hvorfor ikke begynde mit studieophold med at cykle Nederlandene rundt? Et umiddelbart fladt land som ikke syntes at have højdedrag af nogen nævneværdig karakter. Som sagt, så gjort! Den sommer tog jeg min Centurion Dustfighter med bussen til Bruxelles og cyklede hele vejen fra belgisk Flandern og op igennem samtlige 12 nederlandske provinser. Og til min store overraskelse erfarede, at Nederlandene faktisk har et Vaalserberg på 323 moh! Det er næsten dobbelt så højt som vores hjemlige Møllehøj! Nederlandene? Jo tak, det er vist kreativ markedsføring a la Grønland, som burde have heddet Island i stedet. Netop på toppen af Vaalserberg møder tre landegrænser i øvrigt hinanden. Når man som jeg er født ind i en familie på landet uden bil, hvor cyklen altid har været det naturligste transportmiddel, lå et roadtrip på to hjul lige for. Ligesom andre som den naturligste ting i verden drager af sted på bilferie, stod min barndoms sommerferier på cykelture til Skagen, rundt på Læsø, i Vendsyssel og i Himmerland og ad Hærvejen hele vejen ned igennem Jylland. Og selv om jeg nu har kørekort til bil, er cyklen er stadig mit foretrukne transportmiddel. Faktisk har jeg ikke færre end fire jernheste i min fold. Netop roadtrip og oplevelser langs landevejen er tema for dette nummer af Globen, hvor transportmidlerne bl.a. består af et Folkevognsrugbrød i Honduras, en Golf 2 Diesel i Turkmenistan, en Pontiac Grand Am, en Ford Mustang og en Harley Davidson-motorcykel i USA, en Chevrolet Luv i Chile, en Land Rover i Thailand, en Koga Miyata Worldtravellercykel Jorden rundt, en Suzuki-scooter i New Zeland, en Nissan i Norge, en mototaxi af ukendt fabrikat i Rwanda, og en Toyota Land Cruiser i Guinea og Sierra Leone. Rigtig god tur! Og god rejse- og læselyst! Lars-Terje Lysemose, ansvarshavende redaktør 3

4 Gl ben Rejsemagasin fra De Berejstes Klub De Berejstes Klub Indhold Forsidefoto: Kude-passet i meters højde i Xinjiang, Kina, af Nicolai Bangsgaard Indsendelse af tekst og billeder: Postadresse: Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K Deadline til næste nummer: 30. juli 2014 Næste tema: Oprindelige folk Annoncer: Tryk: Printall AS, Tala 4, Tallinn, Estland Oplag: ISSN: Medlemskab/abonnement: Redaktion: Lars-Terje Lysemose Viroj Ansvarshavende redaktør Jienwatcharamongkhol Grafiker Anette Lillevang Kristiansen Medredaktør Finn la Cour Medredaktør Ann Kledal Medredaktør Bertel Kristensen Illustrator TEMA: Roadtrip Else Braathen Korrekturlæser Rebecca Langhorn Korrekturlæser Rikke Birkedal Hansen Korrekturlæser Christian Hamann Hansen Korrekturlæser Per Allan Jensen Korrekturlæser Søren Bonde Korrekturlæser Anna le Dous Korrekturlæser Jytte Kristensen Korrekturlæser Susanna Asven Korrekturlæser Kirsten K. Kester Korrekturlæser Henrik Fastergaard Korrekturlæser Bodil Svendsen Korrekturlæser Joe M.G. Berge Korrekturlæser Per Danielsen Skanning af fotos Anette Holst Christensen Korrekturlæser Elsebeth Finnick Korrekturlæser Bodil Johanne Jørgensen Korrekturlæser De Berejstes Klub er en upolitisk forening. Alt stof og alle meninger, der kommer til udtryk i bladet, er derfor skribentens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller klubbens øvrige medlemmer. Alle rettigheder til de enkelte artikler og fotografier forbeholdes de respektive forfattere og fotografer, og indholdet må ikke videreformidles eller sælges uden ophavsmandens godkendelse deraf. Maya Linnea Pedersen Korrekturlæser Stig Monrad Korrekturlæser Henrik Frier Hansen Korrekturlæser 6 Guinea & Sierra Leone Offroad gennem Sierra Leone 9 Thailand Snabeldyr fra helvede 12 Honduras Smil på Dødens Avenue 16 Norge Tosset med fjorde 18 USA Nyd friheden i bil: På fire hjul fra San Francisco til Santa Fe 22 Indonesien, SRI LANKA, ARGENTINA, KINA & Peru Mine fornemmelser for asfalt 24 Turkmenistan Et brændende hul i Turkmenistan 28 Chile Blandt taskenspillere og fusentaster 30 Usa På et roadtrip med vind i håret 34 De Kanariske Øer, Thailand, Sri Lanka, Mali, Vietnam, Kina, Myanmar, Burkino Faso, Brasilien, Tanzania, Oman, USA, Kenya, Jordan, Grønland, Australien, Guinea & Benin Rejsebilleder 38 Iran Seks dage i bil fra Shiraz til Teheran 42 Rwanda Se, se! Mzunguen kører mototaxi! 44 New Zealand På hjul Down Under: Nytår på Sydøen i New Zealand 48 Frankrig A Day at the Races: 24 Heures du Mans

5 ØVRIGE ARTIKLER DE BEREJSTES KLUB 51 Sofarejser Et udvalg af rejserelaterede udgivelser SKRIBENTKONKURRENCE: Dengang jeg skulle ud at flyve 54 Kina & Iran Hjem fra Kina 55 Storbritannien & USA Morgenmad igen, igen 56 Danmark Til vejrs helt solo 56 Næste konkurrence Dengang da mine fordomme kom til skamme 57 Danmark Mod svimlende højder 3 Leder 58 Azorerne, Indien, Cuba, Ghana, Laos, Tadsjikistan, Mauritanien, Myanmar, Tyskland, Sverige, Georgien, Rusland, Nepal & Bhutan Kulturbilleder: Vinderne af årets fotokonkurrence Giv Globen i gave 67 Bestyrelse for DBK 5

6 Offroad gennem Sierra Leone Støvet fra vaskebrætjordvejen til Freetown trænger ind i bilen og efterlader et rødt slør af Afrika overalt. Jeg har netop forladt Guineas hovedstad Conakry og nærmer mig endnu en landegrænse. Tekst & FOTOS: Peter Holm Jørgensen Krydsningen mellem Guinea og Sierra Leone kræver tid og tålmodighed, mens alle papirer nidkært studeres af utallige højtidelige embedsmænd med tårnhøje dokumentstakke på skrivebordene. Men de presser ikke for penge spørger kun venligt: You have something for me? og smiler, når jeg svarer: Sorry, I already ran out in Mauritania. Ved de utallige politikontroller undervejs mod Freetown bydes jeg velkommen til Sierra Leone med en blanding af imødekommenhed og nysgerrighed. Det er noget af en kontrast fra Guinea Bissau og Guinea Conakry, som nok har nogle af de mest brutale politikontroller i Vestafrika hvis man vel at mærke ikke vil betale. Det forklarer måske, hvorfor næsten alle overlandere kører østover i Senegal, direkte til Mali i stedet for at fortsætte mod sydlige eventyr i Guinealandene. Men jeg har nu luret, at de mest effektive modtræk til afrikanske stoneface politibetjente med dollartegn i de dunkle øjne er venlighed og tålmodighed. At finde nogle fælles menneskelige referencer og udstråle, at man har alverdens tid til at snakke og sludre og grine. Den udbredte korruption er utvivlsomt en kæp i udviklingshjulet. Skumringen har sænket sig over bushen, inden Freetown endelig dukker frem af mørket i skæret fra olielamper, stearinlys og halve olietønder med glødende kul, hvor grillede fisk og perlehøns frister forbipasserende med deres velduft. Sierra Leones hovedstad er stadig uden offentlig strøm efter borgerkrigen, og kun de heldige velstillede få ejer en generator. Blandt diamanthandlere og lykkejægere På Sierra Leones ambassade i Conakry mødte jeg engelske Douglas. Vi delte ønsket om at rejse til diamanternes land og aftalte flygtigt at slå følge senere i Freetown. Jeg finder ham ved Lumley Beach lidt uden for Freetown sammen med Robert og Gary, et par hvide sydafrikanske diamanthandlere og lykkejægere. Byen ligger smukt strøet ud over frodige skovklædte bjergskråninger med den palmeklædte Lumley Beach mod vest og solnedgangen. Efter nogle dage i Freetown smider Douglas sin backpack i Land Cruiseren, og vi kører sydover ad jordvejen langs kysten. Ofte passerer vi sierraleonere i kanten af junglen bevæbnet med macheter. De bruges til markarbejdet og i skoven, men leder uundgåeligt tankerne til Sierra Leones ulyksagelige fortid. Det er kun lidt over tre år siden, at en af Afrikas mest brutale konflikter fandt sin afslutning. RUF (Revolutionary United Front) ansporede krigen i 1991 som et oprør mod endnu et korrupt og brutalt militærstyre. Det kom dog i stedet hurtigt til at drejse sig om kontrollen over Sierra Leones vigtige diamantminer i den østlige del af landet mod grænsen til Liberia. RUF tog kontrollen over minerne i øst, og en skruppelløs vestlig verden aftog i sidste ende bloddiamanterne. Civilbefolkningen terroriseredes af børnesoldater ned til fem-seksårsalderen på kokain, og tusindvis fik amputeret arme og ben med økser og macheter. 6

7 Krigen sluttede omsider i 2002 efter støtte fra Ecomog, en fredsbevarende vestafrikansk-ledet styrke, samt Unamsil, den største og dyreste FN-fredsbevarende mission til dato. I 2005 forlod FN-styrken igen Sierra Leone, men forsoningsprocessen med de afvæbnede RUF militser fortsætter. I Freetown ses ofrene, afstumpede, berøvede for de lemmer som er så nødvendige for livets opretholdelse i et forarmet land. Nu har de kun tiggeriet tilbage. Området syd for Freetown huser nogle af Vestafrikas mest paradisiske strande, og tomme forfaldne strandresorter minder om en svunden tid som turistland. Ved Lakka Cotta Club møder vi igen de sydafrikanske diamanthandlere, Robert og Gary. Nu i selskab med tyske Annet som tilsyneladende ejer diamantminer i flere afrikanske lande. Senere på aftenen, mens vi fejrer Garys fødselsdag, falmer glansen en smule, da de tre diamantfantaster beder om at låne otte kr. til en flaske rom. Vi spørger, hvorfor de dog beder om et så ubetydeligt beløb, og svaret falder prompte: Because we re broke. Tja, træerne vokser ikke ind i himlen selv ikke når man er diamanthandler i Sierra Leone. De fortæller, at de bor gratis i en af de 85 tomme bungalows mod at trække nogle turister til stedet. Hvorfor de libanesiske ejere slår ud med armene og insisterer på, at Douglas og jeg også skal overnatte gratis i egen bungalow, fortoner sig efter nogle flasker rom i det uvisse. Robert har tidligere fortalt os, at man må tilslutte sig en af de to mafiaer, som opererer i landet, for at få lov til at handle diamanter. Vi har så meget medlidenhed med dem, at vi undlader at spørge, om de måske har tilsluttet sig den forkerte? Ren gambling Douglas og jeg fortsætter sydøstover gennem smukke grønne bjerglandskaber til Sierra Leones næststørste by Bo, som udgør centrum for diamanthandlen. Hos de hovedsageligt libanesiske opkøbere fortæller de beredvilligt om de gunstige vilkår. De uslebne diamanter prissættes efter størrelse, form, renhed og ikke mindst farve, inden de havner i Belgien, hvor de forarbejdes og sælges videre. Finder man en lyserød, kan man tilsyneladende roligt lade sig pensionere, men det sker desværre kun omtrent hver 10. år, fortæller en diamanthandler. Regeringen opkræver kun en told af diamanterne på 3 %, så det kan slet ikke svare sig at smugle En diamantvaskemaskine i Kono. dem ud. Men befolkningen i Sierra Leone, som diamanterne vel rettelig tilhører, får nok ikke det store udbytte. Vi lægger Bos varme bliktage bag os og bumper ad flere hullede veje mod byen Kono, tæt på grænsen til Liberia. Her havde RUF deres magtbastioner for få år siden og profiterede sultent på diamantminerne i området. Normalt skal man igennem et krydsforhør hos The Ministery Of Mines And Natural Resources for at få tilladelse til at se en diamantmine, men her i Kono graver de nærmest lige bag vores gæstehus, så vi får hurtigt arrangeret et besøg med vores vært, som spiller fodbold med flere af opsynsmændene ved minen. Vi var på forhånd adviseret af vores diamanthandlende sydafrikanske venner om, hvor ueksotisk diamantudvinding i Sierra Leone egentlig er. Man graver simpelthen et hul i jorden, op til 8 meter i dybden, i et tidligere flodleje, hvor der er udvasket sedimenter fra bjergene. Jorden fra denne open mining-udgravning bæres af børn med baljer på hovedet Jord fra diamantminen sies med håndkraft i vandhullet. hen til en slags vaskemaskiner, hvor de største diamanter sorteres fra. Det hele bliver efterfølgende siet ved håndkraft i et vandhul, hvorved man gerne skulle få øje på de mindste sten. Efter en kort stund ved minen dukker ejerne af koncessionen op, og de er ikke overraskende libanesere. Vi må berolige dem med, at vi blot er nysgerrige turister, hvorefter de fortæller lidt om forretningen. Man køber retten til minedrift i et afgrænset område for en fastsat periode og uden forudgående undersøgelser, så det er ren gambling om man finder diamanter, beretter de. Nogen voldsom nød ser de dog ikke ud til at lide, og de medgiver da også, at det er good business. En smutvej Fra Kono er vores plan at fortsætte nordpå til Kabala, hvorfra vi vil krydse grænsen til Guinea. Vi har snedigt hørt om en smutvej gennem bjergene som alternativ til hovedvejen, og det faktum, at den ikke er angivet på mit Michellinkort, gør den jo bestemt ikke mindre interessant. 7

8 Sierra Leone Vejen til landsbyen Cameroun. I Guinea Bissau fik jeg alle fire bladfjedre på bilen omformet, hvilket hævede den med knap 10 centimeter, og den ekstra frihøjde får vi i sandhed brug for nu. For snart svinder hjulsporene ind til en slags sti, og vi møder ikke anden motoriseret trafik. Det bliver dog værre endnu med dybe kløfter efter regntidens vandmasser med skrænter så stejle, at vi imponeres over, at den tre ton tunge Land Cruiser kan forcere dem. Gennem vandløb og over klippeblokke fortsætter vi længere og dybere ind i junglen. Ved de små landsbyer, vi kører igennem, advarer de os om, at vi efterhånden ikke kan komme videre, og det står nu klart for os efter 10 timers kørsel og 130 km bag os, at vejen slet ikke fører nordpå til Kabala, men derimod følger grænsen tæt på Liberia. Det går op for os, at vi stadig har 160 km til Kabala ad ukendt vej. Jeg overvejer kraftigt at vende om og følge vejen tilbage til Kono, som vi jo ved, kan forceres. Vi har kun diesel til yderligere 350 km på normal vej, og risikoen er jo en sammenstyrtet bro eller et ufremkommeligt vandløb længere fremme. I værste fald kan vi blive nødt til at efterlade det stakkels køretøj til en uvis skæbne midt ude i junglen. I et anfald af selvtillid beslutter jeg at fortsætte, og ud på aftenen ankommer vi i skumringen til den lille landsby Cameroun, som er med på Michellinkortet. Vi modtages af omkring tusinde meget nysgerrige landsbybeboere, og som det er kutyme, når man skal melde sin formelle ankomst, beder vi om at blive præsenteret for høvdingen. Douglas får tilbudt en seng i en hytte, og jeg slår tagteltet op på bilen foran den måbende folkemængde, som straks rimeligvis døber Ud & hjem igen: Bilen var en Toyota Land Cruiser HJ60 årgang cylinders 4,0 L diesel motor med km på tælleren. Købt til turen for kr. og forsynet med fire nye dæk, Eezi Awn-tagtelt, sandstiger, donkraft og fem stk. 20 L jerrycans. Reparationer undervejs: Kobling skiftet i Mauritanien, bladfjeder skiftet i Guinea, samt utæt køler repareret i Senegal. det Skyhouse. Vi trakteres med rigelige mængder ris og sauce, mens hele landsbyen summer af liv i mørket oven på overraskelsen med de uventede gæster. Det er for os en helt enestående og unik oplevelse og hele den anstrengende tur værd. De fire skolelærere i byen taler glimrende engelsk og fortæller, at også her rykkede RUF-soldater ind under krigen, mens beboerne flygtede til nabolandet, Guinea, og først vendte tilbage fire år senere til en delvist ødelagt landsby. I dag får de ikke megen hjælp udefra vel bl.a. fordi vejen hertil er så ufremkommelig. I landsbyen 20 km før Cameroun sagde de, at der passerede en firhjulstrækker igennem én gang om ugen, men de når vist sjældent frem hertil, og vi møder ikke andre biler, de to dage vi kører igennem. Vi får heldigvis mulighed for at gengælde landsbyens gæstfrihed, idet to skolelærere skal til møde helt i Kabala. Så vi vinker farvel til Cameroun med to passagerer i bilen, 50 kg ris i bagagerummet, og fire høns på taget. Sidst på eftermiddagen når vi omsider frem til Kabala på de sidste liter diesel i tanken efter endnu en lang dags offroad-kørsel. På de mest ufremkommelige strækninger måtte passagererne stå af og gå for ikke at skrabe bunden på klipperne mere end højst nødvendigt. Jeg er ovenud begejstret for at se en slags asfaltvej igen noget som jeg med min uforbeholdne kærlighed til terrænkørsel og dårlige veje aldrig havde drømt skulle overgå mig. Kabala er, som resten af Sierra Leone, et sted uden mange fornødenheder. Her er ingen strøm eller vandforsyning, og det er vanskeligt at finde en restaurant med mad i gryderne. Den simple vestafrikanske streetfood, ris med sauce og måske et kødspyd eller et brød med en omelet serveret med et smil, er dog altid til rådighed for et par kroner. Efter en halv dags kørsel nordpå langs endnu en elendig jordvej finder vi den undseelige grænseovergang til Guinea, hvor vi passerer uden problemer. Der er dog ingen toldere på grænsen til at stemple tolddokumentet til bilen, så vi må selv finde et toldkontor i den næste større by et sted i Guinea. Da vi forlader et af verdens utvivlsomt fattigste lande, deler vi de 5 millioner venlige og imødekommende indbyggeres håb om en bedre fremtid. På Sierra Leones nyeste pengeseddel er en fredsdue afbilledet med ordene: National Cohesion Peace and Prosperity. Vi kan kun istemme med et held og lykke... n Peter Holm Jørgensen har medlemsnr. 540 og var i Sierra Leone i februar 2006 som del af en otte måneders bilrejse km fra Danmark gennem Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien, Marokko, Vestsahara, Mauritanien, Senegal, Gambia, Guinea Bissau, Guinea Conakry, Sierra Leone, Mali, Burkina Faso, Ghana, Togo, Benin, Niger og hjem igen nogenlunde samme vej. 8

9 Snabeldyr fra helvede En tur i Land Rover gennem den thailandske jungle kan udvikle sig dramatisk, når man møder en gal elefant. Tekst & FOTOS: Patrick Leis Dagen var ved at gå på hæld, vi var trætte og sultne, og jubelscenerne gav rungende ekko mellem bambus og krat, da vi endelig nåede frem. Vi var fem overlevende, mens den thailandske guide Mike var ude at lede efter de sidste to fra vor ekspedition. Er alle med? De to tyskere og det engelske par nikkede langsomt. De var lige så udmattede som jeg, og ingen af os havde vist forestillet sig, at den hyggelige regnskovsekspedition, vi havde indløst billet til, ville ende som en stroppetur, der var en jægersoldat værdig. Vi var ankommet til Khao Yai i Thailand for to dage siden og havde været på flagermus-ekskursion og jungletrekking, besøgt buddhistiske meditationsgrotter og badet i paradisiske laguner og skulle efter planen vandre en sidste tur gennem regnskoven, før en Land Rover ville samle os op for at tage os med ud for at se på elefanter. Men naturligvis gik ikke alt efter planen, og de sidste to fra rejseselskabet, et ungt, østrigsk par, var pludselig forsvundet i det grønne, og vi andre var blevet beordret til at vandre af sted langs et tilgroet flodleje, mens vores noget bekymrede guide iværksatte en eftersøgning. Land Roveren ventede som planlagt foran restauranten, og selvom turlederen, Steen, blev en anelse betuttet over at se os uden guiden Mike, indvilligede han i at vente lidt med at tilkalde hjælp. En halv time senere dukkede Mike op med to meget flove østrigere på slæb. Vi havde bare sådan lige forladt stien, fortalte fyren med skamrøde ører. Og da vi fandt tilbage, var I væk. De havde ikke vidst om de skulle gå den ene eller anden vej og besluttede sig for at vente på, at nogen kom tilbage. Smart nok, og heldigvis gik der ikke længe, før Mike havde fundet dem. En elefantunge i skovbrynet Vi spiste middag på restauranten og fortsatte turen som passagerer i Land Roveren. Det var fedt at slippe for at gå. Jeg sad bare på ladet af den rullende bil i næsten meditativ afslapning og nød naturen og den kølige vind. Der var anlagt en forholdsvis bred vej gennem naturreservatet, og Mike fortalte, at den fortrinsvis blev brugt af skovarbejdere og opsynsfolk. Vi var netop kørt gennem et område af gigantiske palmelunde, da vi opdagede elefantflokken. Mike klodsede bremserne med sådan en kraft, at vi blev slynget rundt på Roverens lad, men et par buler og småknubs syntes en beskeden pris at betale for den uventede oplevelse. I løbet af et øjeblik var alle mand på benene med kameraer og udspilede øjne. Inde fra førerhuset ævlede Steen løs om, at vi søreme var heldige, det var ikke på alle turene, man 9

10 Nuttede og søde står elefanterne, mens vi knipser løs med vores kameraer og udbryder ih og åh af lutter begejstring. overhovedet så elefanter, og at støde på en hel flok var vist ganske exceptionelt. Nå, jeg knipsede løs det bedste, jeg havde lært, og folk var pænt begejstrede. Thailandske elefanter er ikke helt så store som deres afrikanske artsfæller, men virkede ikke desto mindre temmelig imponerende. Der befandt sig vel en 20 stykker i skovbrynet godt 15 meter fra vejen, og de så ud til at hygge sig fælt. De var lysegrå, næsten hvide, og travlt optagede af at slide blade af buske og småtræer med de bevægelige snabler. Se den lille unge! hvinede den engelske pige henført og fumlede ivrigt med sit Minolta. Vi andre kom med de sædvanlige ih- og åh-lyde, og faktisk var hele scenariet uhyre indtagende. Det var lige som at være med i en naturudsendelse, vinden blæste mildt, palmerne svajede blidt, og elefanterne opførte sig eksemplarisk. De var øjensynligt fuldkommen ligeglade med at have tilskuere til middagen, og lod som om vi slet ikke eksisterede. Eller sådan virkede det i hvert fald i begyndelsen. Elefanterne var præcis, som jeg havde forestillet mig: store, godmodige og en anelse sløve. Jeg kunne for min død ikke fatte meningen med de avisartikler om dræberelefanter, jeg havde læst, og slog det igen hen som sensationsjournalistik. De spisende snabeldyr foran os opførte sig skam ualmindeligt fredeligt. Den ene fod på koblingen Og dog slog det mig underbevidst, at Mike ikke havde stoppet bilen, men beholdt den ene fod på koblingen. Jeg havde netop skiftet film, da jeg bemærkede, at den største elefant var holdt op med at spise. Den stod længst væk og stirrede gennemborende på Land Roveren, og der var ingen tvivl om, at den var flokkens leder. Jeg mærkede en svag sitren i nakkehårene, og det føltes som om, den så direkte på mig. Der var vist ingen andre, der lagde mærke til noget, før den svingede snablen i vejret og begyndte at trompetere. Folk grinede. Jeg hørte lige Steen sige noget om, at den vist ikke syntes, det var så sjovt at blive forstyrret midt i frokostpausen, og pludselig rev den store elefant et mindre træ op af jorden. Det så fuldkommen grotesk ud virkede slet ikke som om den havde anstrengt sig og nu begyndte jeg alligevel så småt at begribe, at elefanter måske slet ikke var helt så ufarlige, som man måske skulle tro. Vi begyndte at fnise og sende hinanden usikre blikke, og Mike lettede foden en anelse fra speederen. Førerelefanten stod stadig stille og kikkede i bilens retning, og den engelske pige kom med et forsigtigt pip, om at det måske også var på tide at køre videre. Mere skete der ikke. Elefanten vendte tilbage til frokostbordet, den anspændte stemning lagde sig atter, og folk fortsatte med at tage billeder og kommentere de enorme dyr. Vi stod vist alle og iagttog den lille unge, som forsøgte at dige hos sin mor, da førerelefanten igen trompeterede. Folk hujede og grinede, for det lød mægtig højt, men smilene havde dårligt lagt sig, før dyret atter flåede et træ op fra jorden og med enorm kraft slyngede det ind i buskadset. En gal elefant Æh, mumlede den østrigske fyr. Ser den ikke en anelse utilfreds ud? Jeg nåede lige at nikke, før fanden tog ved elefanten, og situationen på et øjeblik løb løbskt. Elefanten stormede gennem buskadset, trampede undervejs små buske og grene til kvas under sin vældige vægt. Jeg var fuldkommen målløs over dens hurtighed og blev øjeblikkelig tør i munden. Dyret havde kurs direkte mod bilen, og hele vores gruppe satte i et højt og kollektivt hyl. Mike slap koblingen, bilen for frem, men elefanten forfulgte os stadig. Der var pludselig fandens til forskel på de venlige pattedyr, vi havde fotograferet for et øjeblik siden, og til dette rasende uhyre, og det stod mig pludselig krystalklart, hvad en beslutsom fem tons bersærker ville være i stand til at gøre ved en Land Rover. Folk begyndte at hyle, og uden at vide det selv, fortsatte jeg med at tage billeder. Mike accelererede hen ad vejen, og det stod heldigvis hurtigt klart, at elefanten alligevel ikke ville kunne indhente os. Hvis altså ikke lige tankbilen, som fyldte hele vejen, pludselig var dukket op bag den nærmeste bakketop. For satan da! råbte Mike og hamrede bremsen i. Vognen skred lidt ud, og flok hylede igen. Vi blev slynget rundt på ladet, elefanten var nu nået ud på vejen og nærmede sig hastigt. Mike hamrede hornet i bund, og over Roverens tag kunne jeg se, at tankbilen klodsede bremserne. 10

11 Snabeldyret begynder at trompetere og river et træ op af jorden. Per refleks knipser jeg løs, mens førerelefanten forfølger os. På vild flugt Chaufføren svingede ind til siden, satte lastvognen i bakgear og forsøgte at gøre vejen fri. Mike gassede op, vred rattet rundt og kørte næsten ud i den stenede rabat. Elefanten så fuldkommen afsindig ud. Der er ingen sammenligning mellem et dyrs udseende, når det er venligt eller aggressivt, og denne her fyr var bestemt ikke til at spøge med. Uhyret var under fem meter fra at nå ladet, den vældige snabel svingede frem og tilbage som en nedrivningskugle, og de høje trompetlyde skar i vore trommehinder. Jeg var fuldkommen i chok, stod bare og fortsatte med at tage billeder. Jeg var næsten ved at styrte ud over Land Roverens lad, da vejen endelig blev fri, og Mike hamrede sømmet i bund, og vi for af sted som vinden. Vi mistede elefanten af syne, faren var drevet over, og i lang tid efter rystede begge mine ben. Det var den store tysker, der først begyndte at grine, og snart istemte vi alle med en næsten hysterisk dødningelatter. Jo tak, det var skam lidt af en oplevelse, og da mørket faldt på, og vi kørte på natsafari gennem parken, med lommelygter og tændte tagprojektører, var der ingen, som spillede smarte, når vi så reflekserne fra dyreøjne mellem de mørke træer. Vi mødte endnu en elefantflok, men da den engelske pige, der ligesom var ved at have fået sin dosis af vildmarksliv, begyndte at tude, skyndte vi os at køre videre. Jeg forlod naturparken dagen efter og fulgtes med de to tyskere til Bangkok, og da jeg senere snakkede med nogle lokale om oplevelsen, rystede de bare på hovedet. Din bedste chance, hvis elefanten havde fået fat i Land Roveren, fortalte en gammel thailænder gravalvorligt, er, at alle begynder at løbe i hver sin retning. Elefanten vil først vælte bilen, før den sætter efter de flygtende, og kun én af jer ville blive dræbt. Gode odds, tænkte jeg og sank en klump, men efter den oplevelse var jeg ikke i tvivl om, at avisartiklerne om elefanternes farlighed var sande. Jeg har siden set elefanter i både cirkus og zoo, og jeg har nøje vogtet mig for at tirre dem. Joh, skulle jeg en anden gang komme til en thailandsk naturpark, ville en del af den obligatoriske overlevelsespakke bestemt indbefatte et særdeles velassorteret lager af peanuts! Og ikke et ondt ord om Dumbo! n Patrick Leis er forfatter, illustrator og makeup-artist og har medlemsnr Han var på jungletur i Khao Yai i Thailand i Artiklen er et let bearbejdet uddrag fra hans bog Røverhistorier fra et rejseliv. Læs mere om ham og bogen på patrickleishorror.dk/roeverhistorier. Thailand Khao Yai Nationalpark ligger 140 km nordøst for Bangkok. UD & HJEM IGEN: Fly København- Bangkok fås fra ca kr. t/r. ADVARSEL: I maj i år gennemførtes et militærkup i Thailand., og der er indført udgangsforbud i Bangkok om natten. Det danske udenrigsministerium opfordrer alle danske rejsende til Thailand til at registrere sig hos ambassaden. Der er en generel terrorrisiko i Thailand, og rejsende opfordres til at udvise forsigtighed, særligt hvor mange mennesker færdes og i nærheden af regerings-, politi-, og militærbygninger. Der kan i perioder forekomme skærpede sikkerhedsforanstaltninger på steder, hvor mange mennesker færdes, herunder lufthavne. Udenrigsministeriet har desuden gennem flere år frarådet alle ikke-nødvendige rejser til og igennem de sydlige provinser Songkhla, Narathiwat, Yala og Pattani. 11

12 Smil på Dødens Avenue Tekst & FOTOS: Jesper Grønkjær Stemningsbillede fra Tegucigalpa. 12

13 Med Tino ved sin søns grav. Årstal på de omkringliggende grave afslører, at man ikke bliver gammel i Honduras. Med 20 mord om dagen er gennemsnitsalderen lav. Show for 600 unge på børnehjem. Min rejsemakker, Thomas VovemoD, der er professionel vanebryder for store danske virksomheder, og jeg selv, der er tryllekunstner, har i mange år lavet shows rundt i det meste af verdenen. Denne gang var vi dog ikke alene på eventyr, men havde et tv-dokumentarhold med. Et gammelt folkevognsrugbrød blev vores rullende hovedkvarter på rejsen, der førte os ud til hårdkogte kriminelle i Honduras. E t af verdens farligste kvarterer ligger i Honduras hovedstad Tegucigalpa i området omkring 7. Avenue. Pga. bandekonflikter og narkokriminalitet er gaderne et naturligt hjemsted for de ting, der følger i kølvandet på den slags forretninger. Det være sig alt fra børneprostitution til mord og alt der imellem. I daglig tale omtales kvarteret som Dødens Avenue. Det var her vi skulle opføre vores show. Jeg ynder at sige, at smilet er håbet det naive vi alle fødes med. Men er der i det hele taget noget at grine af, i et land med 20 mord om dagen? Hvis smilet var forsvundet, hvor var det så forsvundet hen, og ville det være muligt at kunne genskabe det? En af problemstillingerne er, at mange af de lokale beboere ikke længere tør færdes på gaderne. Desuden presses mange borgere af banderne til at betale store beløb i beskyttelsespenge. Et godt eksempel på hvad der sker, hvis man ser stort på trusselsbrevene fra undergrundsmiljøet, var vores chauffør, Tino. Hans søn havde nægtet at betale til banderne, så en dag var han pludselig væk. Kidnappet. Efter fire dage fandt man sønnens bil udbrændt, og efter yderlige nogle dage fandt man liget af sønnen. Bagbundet, tæsket, skudt igennem hovedet, brændt og smidt i floden. Tino fik sin søn hjem i fem plastikposer. Kan humor gøre en forskel? Vores mål med showet var, at det skulle være for alle. Det skulle ikke kun være for de rige eller de dårligt stillede. Det skulle samle befolkningen. Men for at forstå, hvad humor kan gøre i et land som Honduras, var det vigtigt først at drage ud og møde de forskellige befolkningsgrupper og forstå lidt af deres situation. Vi købte et gammelt folkevognsrugbrød og omdannede bilen til vores rullende hovedkvarter. Rejsen førte os ud til Honduras hårdkogte kriminelle. Dernæst til ofrene. Derfra ud til dem der bekæmper de kriminelle for at slutte med dem, der styrer samfundet: magthaverne. Jeg lagde ud med et besøg hos komikeren Vicente, som mange opfatter som Honduras sjoveste tv-vært. Altså den lokale På vej i kortege til The Smiling day som nåede ud til millioner af seere i hele Mellemamerika. Det klassiske tryllenummer den oversavede honduraner. Casper Christensen. Han måtte om nogen kunne fortælle mig, hvilke situationer man kan lave sjov med, og om der mon er noget, man ikke kan lave sjov med? Det blev til besøg hos Dr. Elmer: direktøren for et af landets store behandlingshjem. Han er kendt for at benytte humor i behandling af sine alvorligt syge patienter. På hans hospital kørte han og jeg bl.a. race med patienter i kørestole. Op og ned ad gangene, mens de øvrige patienter heppede. Her var humor et vigtigt redskab til at nedbryde tabuer og fordomme. Mordere på 12 år Rustet med lidt viden om humorens muligheder, var det tid til at møde bagmændene til de kriminelle handlinger. Det blev til møder med bandemedlemmer, tidligere narkopushere, voldtægtsmænd mfl. 13

14 Selv om Pedro bor i huler på lossepladsen blandt rotter og gribbe, ikke går i skole, og hans forældre er døde, så kan han stadig smile, når muligheden byder sig. Iført rød klovnenæse satte Tino The Taxadriver sit gule håndaftryk på den smilende bus. Særligt indtryk gjorde det på mig, da jeg optrådte i et ungdomsfængsels pigeafdeling. De indsatte var søde piger mellem 12 og 18 år. De grinede, hyggede sig til showet og gav efterfølgende kærlige knus. Men deres historier var dybt tragiske. Der var bl.a. Rose, der som 12-årig skar halsen over på sin mor, ligesom der var Clair på 13 år, der havde slået sin kæreste på 30 år ihjel, fordi han mishandlede hende og piskede hende med ledninger. Jeg kunne ikke lade være at tænke, at når folk på den måde skaber ofrer, så må de tidligere i livet selv have været udsat for misbrug eller svigt. Ellers kan jeg ikke tro, man kan blive sådan! For at målrette min underholdning til (det fængslede) publikum sluttede jeg af med at lave et udbrydernummer. Betjentene var ikke helt trygge, da det lykkedes mig at komme fri af et par håndjern i løbet af 30 sekunder men fangerne syntes heldigvis, det var morsomt! Kvindelig massemorder Ad snørklede veje fik jeg et unikt indblik i et af de mest sygelige og ondskabsfulde bandemiljøer, da det lykkes at få et sjældent interview med 21-årige Roberto med tilnavnet Den unge dræber samt med Hundjævelen. Bag navnet finder man en af de mest berygtede massemordere i Latinamerikas historie. Man mener, at hun trods sine 33 år, hvoraf flere år var i fængsel, har begået omkring 400 mord. Hun sad fængslet i fire år, men er nu løsladt. På hemmelige mødesteder i byen indvilligede de i at fortælle om deres liv, og om hvordan banderne fungerede. Det var en grotesk beretning om, hvordan man planlægger og udfører mord på rivaliserende bander, hvordan de langsomt torturerede fjenden inden drab. Fx skar de langsomt huden af deres offre, eller som i Hundjævelens tilfælde, hvor hendes undersåtter fangede en rival, satte et bildæk over ham. Hun overhældte ham med benzin og satte efterfølgende ild til, så han brændte ihjel. Da hun senere skulle spise sin frokost bad hun mændene fjerne liget, da hun ikke gad se på det, mens hun indtog middagen! Det mest kvalmende var dog, da Roberto med slet skjult stolthed viste mig optagelser på Youtube, hvor man nøje så en afstraffelse af en ung mand, de endte med at myrde. Robertos ven på 17 år havde i øvrigt én sort streg tatoveret i hovedet for hver mord, han havde begået. Han er nu tatoveret fra issen og hele vejen ned over ansigtet, ned over halsen og helt ned på skulder og bryst. Der er i alt mere end 120 streger. Jo længere vi kom ind i snakken om privatlivet, og jo flere andre jeg talte med, desto mere kunne jeg se, at de mennesker indeni selv var små og sårbare. For at forstå de mekanismer, der foregår i et sådant land, skal man vide, at nogle af de mennesker er vokset op i et miljø, hvor de aldrig har oplevet kærlighed. Som Hundjævelen, der nu lever et kristent liv forklarede, så vokser unge mennesker op i et land, hvor de udelukkende udsættes for had og ondskab. Dette bliver virkeligheden, og det som man tager til sig som værende den måde folk normalt opfører sig på. Vil man have et par nye gummisko, så skyder man ham, der har dem på, sagde hun! Nu er hun imidlertid blevet omvendt. Hun lever et kristent liv, og var generelt en sød og imødekommende kvinde. Vi var på kindkys og er nu Facebook-venner. For da hun i fængslet mødte kærligheden gennem en præst, var det allerførste gang i hendes liv, hun oplevede dette. Tidligere vidste hun ikke, hvad det var. Hun blev væltet omkuld af at få respekt og omsorg. Først på dette tidspunkt fik hun viden om, at man kunne elske i stedet for at tæske. Helvedes forgård I den fattigste del af hovedstaden oplevede vi helvede på jord. På én af de kæmpestore lossepladser optrådte jeg for skraldemennesker. Jeg ynder at sige, at når man er berejst, er der ikke meget, der kan komme bag på én. Men jeg blev desværre overrasket. Jeg fik fortalt, at disse mennesker lever som dyr. Men havde de været dyr i Danmark, så var de for længst blevet aflivet pga. misrøgt. Da vi kørte derfra, kastede jeg op. Ikke pga. stanken af lort, urin, affald, døde dyr osv. Nej, pga. de følelser jeg havde i mig. Og grotesk var det, at vi en halv time senere stod og var hovedpersoner i en honduransk tv-quiz med millioner af seere. På den måde gik 14

15 de ofre, jeg talte med. En pige var smidt ud med affaldet, en anden solgt til prostitution. Nogle børn var forældreløse, da deres mor og far var myrdet, sad i fængsel, eller måske var døde af stoffer. Beretningerne var endeløse. Og mens jeg sad der og kæmpede med følelserne, så kom forstanderen og bekendtgjorde, at nu var der 600 publikummer, der var klar til show. Igen kontrastfyldt at gå fra personlig tragedie til total gakket underholdning. Honduras Nu kører bussen rundt i Honduras, som synligt bevis på, at folk står sammen i bestræbelserne på at bekæmpe kriminalitet på Dødens Avenue. Deres våben er smil og humor. oplevelserne konstant som en følelsesmæssig rutsjebane tur. Præcis sådan var det også, da jeg besøgte børnehjemmet Emmanuelle. Første del bestod i interviews med flere af de unge piger, der fortalte om, hvordan de var blevet seksuelt misbrugt. I flere tilfælde først af faderen, dernæst af deres brødre. Den 19-årige Layla fortalte detaljeret om, hvordan hun efter sine forældres tidlige død var vokset op hos sin bror, fra hun var tre år. Han tvang hende til at ordne hus og sælge brød og aviser. Jævnligt tæskede han hende med kæppe, ledninger, kabler eller bælter med jernspænder. På et tidspunkt bandt han hende i tre døgn til et træ i haven, mens han mishandlede hende, så hun var sikker på, hun skulle dø. Hun stod nøgen og forkommen i haven, med en sort sæk over hovedet og tape for munden. Da han stoppede sin tortur af hende, kørte han hende ind på banegården og gav hende 4 kr. og sagde: Jeg vil aldrig se dig mere. Hvis du sætter dine fødder i mit hjem, så slår jeg dig ihjel. Og jeg mener det. Layla fortalte nøgtern og detaljeret om de mange overgreb. Vi talte om hendes drømme og håb for fremtiden. Hun sagde til mig: Min drøm er at se min bror igen. Jeg har ikke set hverken ham eller min øvrige familie siden. Hvis jeg møder ham, så vil jeg sige undskyld. Jeg troede, jeg hørte forkert, for hvorfor ville hun undskylde? Jeg vil sige undskyld, hvis jeg har ødelagt hans liv. Hvis jeg tilgiver ham, så kan han måske se, at han har gjort mig fortræd, og så angrer han måske også, hvad han har gjort. Jeg var målløs over denne udmelding, men det var det samme der gentog sig ved En fremtryllet fisk til borgmesteren I den anden ende af samfundslaget var det besøg hos Tegucigalpas borgmester og præsidentkandidat Ricardo Alvaraz. Han blev først noget overrasket, da jeg tryllede en levende guldfisk op i hans vandglas på byrådsmødet, men han endte med at skaffe os den nødvendige politibeskyttelse til vores arrangement. I forlængelse af snak om bekæmpelsen af kriminalitet, fik vi muligheden for at komme med politiet på patrulje. På ladet af en pickup sad vi en sen nat, med otte hårdt bevæbnede betjente med hjelm og skudsikker vest. Desværre havde de ikke udstyr til os to danskere, da vi sammen stormede en narkobule, hvor betjentene med fast tag i deres pumpguns fik lagt adskillige pushere ned. The Smiling Show Dagen før vores hjemrejse var vi klar til show. Politiet havde afspærret Dødens Avenue. Ladet af en gammel lastbil brugte vi som scene. Med Honduras officielle folkevognsklub, kørte vi i en lang kortege gennem byen med vores gamle rugbrød i front. På en åben bil stod et sambaorkester og sendte glade rytmer ud til befolkningen. Landsdækkende honduransk tv fulgte os på ruten frem til Dødens Avenue, hvor publikum ventede. Vi havde lokket Josue Mortho til at holde åbningstalen. Han var kronprinsen i menneskerettighedsorganisationen Alianza. Organisationens advokat var i øvrigt blev myrdet på klos hold ved skud fra en forbikørende bil pga. deres arbejde mod kriminalitet! Showet var en kombination af dansk trylleri, popmusik fra Latinamerikas hotteste band, stand-up med tv-værten Vicente osv. Dermed så det ud til det lykkes, at få folk tilbage på gaden. Men de skulle ikke blot underholdes, de skulle selv lære at sprede smil på en aktiv måde. For mig er indbegrebet af smil en klovn. Og indbegrebet af klovnen er den røde næse. Så jeg havde medbragt Ud & hjem igen: Fly København- Tegucigalpa fås fra ca kr. t/r. Kost & logi: Et værelse på vandrerhjem kan fås for mellem kr. og privatværelser er mellem kr., afhængigt af hvor du er i landet. Som de fleste lande i Mellemamerika er mad billigt, selv om man sagtens kan finde europæiske priser, hvis man går på de fine restauranter i storbyerne. røde klovnenæser, der blev delt ud, og som publikum skulle lære at trylle med. Det var et fantastisk syn: børn og gamle, præster og narkomaner, politibetjente og kriminelle, politikere og hjemløse alle endte med at stå med røde næser og kæmpe smil. Sluttelig skulle der gives hånd på, at folk nu ville gøre en indsats for at tilbageerobre gaderne. At de ikke længere vil finde sig i de kriminelle, der holder folk i jerngreb. Som en symbolsk handling fik alle publikummer dyppet deres hånd i en spand gul maling. De mange gule hænder blev sat som aftryk på vores blå folkevognsrugbrød. På den måde tøffer den gamle bil nu rundt som rullende bevis på, at folk ønsker at stå sammen i Honduras. Smilet er stadig den korteste afstand imellem alverdens mennesker! n Jesper Grønkjær har medlemsnr Filmen om hans rejse forventes at få dansk tv-premiere til efteråret, hvor bogen efter planen også udkommer. Læs mere om hans rejseoplevelser på 15

16 Tekst & FOTOS: Jacob Gowland Jørgensen Tosset med fjorde Solskin over Lustrafjorden. 26 C. Ingen skyer og ingen vind. Tag med Jacob på roadtrip til Fjordnorge, hvor rute 55 er i en klasse for sig. Også i solskin. Okay, indrømmet det er dælme heldigt, at solen bager igennem med 26 C i skyggen, den dag Oslofærgen spytter os og den firhjulede ud midt i Oslo. Vi vandrer ud i den rare by, besøger det fine berejste museum (Kon-Tiki Museet), og må gå i skyggen, da vi besøger Vigelandsparken med alle dens kravle- og fotovenlige skulpturer. For vi sveder. Det er lidt surrealistisk, for denne tur har været aflyst flere gange pga. skodvejr her i det norske. Men Thor og hans tordenhammer er vist taget til Mallorca, og vi nyder det. Historien tager sin begyndelse nogle år tidligere, hvor jeg sidder med det nye nummer af Globen i hånden. En begejstret berejst fortæller om en smuttur og viser billeder af Fjordnorge, og det minder mig om, at dér må jeg hen. Det er jo også lige deroppe. Men som en, der ikke er bygget til det nordiske klima, piner det mig at skulle bruge feriedage på at tage på ferie i 8 C og regn, som det netop var den julidag for nogle år siden, hvor vi havde besluttet,, at vi skulle køre derop. Så bilen blev vendt, og den kørte sydpå i stedet. Året efter opgav vi på forhånd og fløj til Svalbard, for skulle det være koldt, kunne vi lige så godt få en arktisk oplevelse ud af det. Men efter et fantastisk roadtrip i Sydamerika besluttede vi, at den lille familie skulle trille til Norge i juli 2013, og så måtte det bære eller briste. Ja, jeg gik vist endda så langt som til at lufte mit yndlingshadeudtryk: Det er ikke vejret, den er galt med, det er beklædningen, for nu ville jeg se dét der Norge rigtigt. For at holde os selv fast på beslutningen bookede og betalte vi hurtigt for en hytte ved den inderste del af Sognefjorden, lige i smørhullet, midt i juli. I kategorien gode rejsebeslutninger ligger denne beslutning ret højt på listen. Hestens hage Vi kører ud af Oslo, og denne første dag ser vi lige præcis to skyer, mens vi æder kilometer i bilen. Vi er på vej til Kaupanger igennem grønne dale for at finde vores hytte Hestehagen. Ja, hvis man er lidt sprognørdet, er der megen munterhed at finde i det norske sprog, (som mine venner kalder oliedansk, men det er vist ikke så politisk korrekt). Vi finder frem til bondegården, der ligger med udsigt til Sognefjorden, og vores værtinde Ingebjörg viser os hen til en fin, gammel hytte. Det viser sig heldigvis, at hagen er en have, så vi slipper for at bo i hestestalden. Vi pakker al maden ud vi gad ikke, at hele rejsebudgettet skulle ædes op af de norske supermarkedspriser og falder ind i fjordrytmen. Vi griller, bader og hygger os, og ungerne finder straks et par andre børn at lege med. Fred. Efter et par dage er vi klar til at erobre nærområdet. Lustrafjorden ligger få kilometer væk, og dér ligger Urnes Stavkirke på den anden side af fjorden. Efter en meget malerisk køretur, og en af utallige, små sejlture på denne tur, kommer vi op til kirken. Den har efter sigende lagt stil til mange af de andre norske trækirker fra den tid. Solen skinner, og mens vi beundrer vikingekirken og området omkring, guffer vi de største hindbær, jeg nogensinde har set. De er deciderede gigantiske, og det viser sig, at fjordområdet er Norges frugthave, bl.a. fordi der er de højeste temperaturer i landet. Me like. Senere besøger vi også stavkirkerne i Kaupanger og Borgund, som bare dukker op på ruten. Ungerne er ret optagede af de mange dyr, man kan finde i træudskæringerne på kirkerne, og hvis yngstemanden havde kunnet give high five til en trækirke, havde stavkirkerne helt sikkert fået en for de mange drageudskæringer. For der er altså noget ved at se kirker, når der er drager på. I sne og sol skal turisten ud Ingebjörgs mand fortæller os, at området omkring os er rekordernes land. Sognefjorden er verdens længste fjord, Galdhøpiggen 16

17 Norge er Nordeuropas højeste punkt, og Jostedalsgletsjeren er Fastlandsnorges største. Og i al beskedenhed mener han også, at hans hjemmelavede æblejuice er ret god, for Norge altså... Eller landsbyen i hvert fald... I shorts og fleece-trøjer sætter vi kurs mod en vandrevenlig gren af den enorme gletsjer, og Nigaardsbræen er lige i øjet for os alle sammen. Området er spektakulært og relativt nemt at vandre rundt i, og ungerne leger med isklumper i solen og forcerer stolt klipperne. Der er mulighed for at komme på gletsjervandring hver halve time, bare med jernpigge spændt under de sko man nu kommer i, så det gør vi og får en oplevelse. Det fungerer, det er sikkert, og det er bragende flot. Høj på Rute 55 Min eneste turbooking hjemmefra var til færgen fra Hellesylt til Geiranger, fordi Geirangerfjorden skulle være en i særklasse flot fjord. Selv for Norge. Det er her, krydstogtskibene sejler ind, og det skulle vi op og opleve. Og det var også flot. I fjorden springer de enorme klipper op af vandet på begge sider, og selv store skibe virker små i disen, mens de mange springvand konstant skænker fjorden frisk vand. Dagens vinder blev dog Sognefjellsvegen, der løber igennem Norges højeste fjeldpas, og er en del af de naturskønne ruter, som der er i det turistvenlige fjeldland. Vejen via Lom var den eneste vej tilbage til hytten fra Geiranger, og hvilken vej! Det var svært at holde fingrene fra kameraet, der lystigt klikkede derudaf, og vi stoppede en masse gange. Både fordi vi måtte ud og sætte sandalerne i den flotte natur, men også fordi man godt kunne blive lidt rundtosset af de mange sving på vejen. Luften var frisk og klar, og roen gennemtrængende. De snedækkede fjelde lå idyllisk bag søer og klipper, og udsigten var fænomenal 360 rundt. Det tog en evighed at komme tilbage til hytten, og vi var helt høje, da vi endelig ankom. Rejsen til Jordens indre Halvdelen af de godt 200 km fra Sogndal til Bergen er i tunneler, bl.a. en djævel på 24 km, hvor man føler, at man er ved at trille ind til Jordens indre. Spændende og virkelig rart med en lige vej når man har taget titusinde hårnålesving på en uge, men også lettere klaustrofobisk. Bilen trillede os heldigvis lige igennem til den anden side, hvor den næste tunnel så åbenbarede sig... Vi så hyggelige Bergen med dens mange turister og kørte via kystvejen og et par færger til flotte Stavanger. Her lå en perfekt bed & breakfast, der var vores sidste overnatning, inden vi skulle sejle tilbage til Danmark. Vejret var nu helt normalt igen, og vi fik både lidt dryp og en lille vippetur på sejlturen til Hirshals. Tidligt om morgenen kørte vi ud på de brede strande ved Tversted på vej til Skagen. I morgensolen gik vi tur, mens ungerne tegnede billeder i sandet, og vinden blæste os en kølig sidste hilsen fra fjeldlandet mod nord. Det var en god tur til Norge. En virkelig god tur. Og nu kunne et roadtrip i Danmark begynde. Ud & hjem igen: Vi tjekkede seværdigheder ud på og lejede hytten via no for NOK. Man kan sagtens finde hytter til ikke-groteske priser i området, hvis man er ude i god tid, fx via Novasol. Priserne i supermarkederne og tankstationerne var ikke helt så høje, som vi havde regnet med, dvs. ofte kun lidt over danske priser. Vi fik gode rabatter på færgerne til og fra Norge ved at booke via FDM og kom nemt om hele deres vejbetalingssystem ved ikke at gøre noget, og så kom der en regning på et par hundrede kr. tilsendt med posten. Man kan også tilmelde sig vejbetalingssystemet deroppe med kreditkort. Vær obs på, at der er rigtigt mange fartfælder, og bøderne er høje, når de lander i din postkasse. Vejstandarden er varierende, dog mest i den gode ende, og det tager rigtig lang tid at komme omkring pga. de snoede veje, op- og nedkørsler, vejarbejde og begrænsede overhalingsmuligheder. n Jacob Gowland Jørgensen har medlemsnr Inden for det seneste halvandet år har han rejst rundt mellem fem kontinenter og til dato besøgt 11 territorier og 66 lande. 17

18 På snesko i Bryce Canyons spektakulære orangerøde landskab. Nyd friheden i bil: På fire hjul fra San Francisco til Santa Fe San Franciscos vartegn: Den smukke Golden Gate Bridge. Med lokalradioernes oldies, Rand McNally og Rough Guide som turledere er et roadtrip indbegrebet af frihed og det at rejse gennem USA. Og det amerikanske bondeland skal så absolut opleves fra landevejen. Tekst & FOTOS: Lars-Terje Lysemose Jiiihaa! Friheden på fire hjul har aldrig føltes så stor, som da vores lejede Pontiac Grand Am sætter i gear, og vi triller ud ad landevejen i Mustangens og Cadillacens hjemland. Storbyens brede boulevarder er perfekte til at cruise på, ved bygrænsen venter ottesporede motorveje, og i ødemarken støvede jordveje. Vi er to danske gutter midt i 20 erne, og over de næste dage her i det tidlige forår skal vi naturligvis prøve det hele! Inden vi sætter os til rette bag rattet, bruger vi tre dage på at akklimatisere os i USA s smukkeste og mest charmerende storby: San Francisco i det nordlige Californien. Navnet røber byens spansk-mexicansk ophav, for San Francisco er opkaldt efter en spansk mission, der blev grundlagt her i Da der midt i 1800-tallet blev fundet guld og sølv i Nevada og Californien, blev havnebyen et økonomisk og kulturelt centrum på USA s vestkyst. I dag er San Francisco nu mest kendt for at være USA s mest tolerante og liberale storby. For her er frisind og frihed til at være, som man er. Green Tortoise tilbyder sig med et 6 m 2 tomandsværelse og er geografisk set et godt udgangspunkt for at opleve San Franciscos anarkistiske særpræg. Og så får man morgenmad med i prisen. Vandrerhjemmet ligger tæt på centrum og byens vigtigste turistattraktioner. Green Tortoise navnet alene! har ikke fortrængt idealerne fra hippietidens velmagtsdage: Saunaen er for begge køn, og ingen interesserer sig for, hvilken slags tobak, der stoppes i piben i det rustikke opholdsrum. Ved poolbordet blæses der på Californiens ellers omfattende forbud mod rygning i offentligt tilgængelige lokaler. Der er ikke mange meter fra San Franciscos sorte ghetto til bydelen Castros forelskede bøssepar og millionærhotellerne på Nob Hill. Byens lyse victorianske huse, sporvogne og cable cars udgør et urbant postkort, der inviterer til afslapning på gadernes tusinder af eksotiske cafeer. Og så er der byens indbyggere: sorte, hvide, gule, tiggere, gademusikanter og topmodeller i et konstant kaotisk virvar, der tilsyneladende er byens orden. Hele metropolområdet omkring San Franciscobugten tæller 7 millioner indbyggere. I gear med Pontiac Man føler sig velkommen mens man langsomt vænner sig til, at bilerne drejer til højre for rødt lys. Med kun syv dage til rådighed har vi valgt at leje en bil hjemmefra. Ellers kunne vi have brugt de tre dage i San Francisco på at studere bilsektionen i The Chronicle eller telefonbøgernes henvisninger til et af de mange drive away-firmaer, der tilfældigvis måtte have en bil, de gerne ville have transporteret til målet for vores rejse: Santa Fe, delstaten New Mexicos hovedstad, km længere mod sydøst. Det er en fornøjelse at sætte sig bag rattet i en køreklar og potent Pontiac Grand Am med automatgear. Og heller ikke de navnløse amerikanske vejskilte volder større problemer, end at det i første forsøg med Rand McNallys vejatlas ved hånden lykkes at finde frem til Interstate 5 South i retning mod Los Angeles. Rand McNally kan anbefales! En sprudlende glæde over at have erobret friheden på de amerikanske landeveje indfinder sig. Ingen har dyttet, blinket eller vrisset. Ud ad motorvejen forekommer alt overvældende. Her er ingen begrænsninger, og country- og rockmusikkens evergreens er som født ind i vores mørkegrønne Pontiac. En evergreen Man nærmest svæver ind i et sjældent portrætteret USA. Et kæmpemæssigt bondeland befolket af enlige landbrugsmaskiner, bønder, der er ved at så, og godstog, der trækker op til 140 vogne og snegler sig ud ad de endeløse sveller, mens en flere 18

19 Efter et regnskyl står ørkenplanterne i Death Valley i fuldt flor. Badwaters flade landskab i Death Valley er det laveste punkt på landjorden. hundrede meter lang bilkø hober sig op ved jernbaneoverskæringen. Købmanden, der kort efter ved en af de mindre landeveje servicerer os med toastbrød og fedtfattig hytteost, kalder sig Smiling Charlie og spørger vidunderligt uforbeholdent, hvad vi laver, hvorfor vi er her, og hvad der dog kan være interessant ved den sneklædte Sierra National Forest? et kæmpemæssigt bjergrigt skovområde på km 2, som går fra 274 moh til højeste punkt 4,263 moh. Terrænet for foden af den 650 km lange Sierra Nevada-bjergkæde byder på rullende egetræsbevoksede bakker og skråninger og et virkelig smukt alpint landskab i højderne. Her er også de gigantiske og for Californien endemiske mammuttræer (Sequoiadendron giganteum) på i gennemsnit meters højde. I 1800-tallet var disse øde skovstrækninger kulisse for den tids store guldfeber. Og så er her naturligvis rigeligt med fisk og vilde dyr, varieret bjergflora og masser af rekreative muligheder til at gøre nationalskoven til enhver friluftselskers paradis. I dronningens seng Mørket sænker sig bag klippeskrænterne, og vores primære opmærksomhed retter sig mod at finde et billigt motel i nærheden. Det virker mere som reglen end undtagelsen, at der herude på det amerikanske bondeland findes et motel for hver samling af tre huse og et fælles lokum. Og de findes i mange prisklasser. Men for nogenlunde det samme som prisen for to personer på et vandrerhjem er det muligt at få et dobbeltværelse med eget bad og toilet, to superbløde queen-size-senge, et fjernbetjent farve-tv, og et pseudoromantisk maleri af lokalområdets turistattraktion. I modsætning til vandrerhjemmene inkluderer prisen dog udelukkende morgenkaffe. Så Smiling Charlies toastbrød og pålæg var et fornuftigt indkøb, inden vi næste morgen sætter kursen mod Death Valley, det varmeste og dybeste sted på landjorden, med en varmerekord på 57 C, og USA s største nationalpark uden for Alaska. Under havets overflade Det er en udbredt misforståelse, at man i Death Valley ikke finder andet end kilometer efter kilometer endeløst fladt ørkensand, spredte kaktusser og kraniet af et kvæghoved. De færreste er klar over, at der fra Badwater, det laveste punkt på den vestlige halvkugle, til nationalparkens højeste punkt, Telescope Peak, er højdemeter. Faktisk er Death Valley omringet af rå og næsten ugennemtrængelige bjergkæder. Ved parkens vestlige indgang kører man fra 0 til meters højde på en strækning, der er mindre end 30 km. Stedet, på grænsen mellem Nevada og Californien, dannede i midten af tallet ramme for tusindvis af håbefulde guldgraveres rigmandsdrømme. Siden blev dalen fast kulisse for Warner Bros. westerndramaer. Nu er sand, dyreliv og klippeformationer både mål for rejsende med geologiske, arkæologiske og zoologiske specialinteresser og almindelige turister, der ønsker at opleve verden 86 meter under havets overflade men stadig under åben himmel i saltaflejringerne ved Badwater. Museet i Death Valley Visitor Center, der som alle nationalparker er drevet af den amerikanske stat, sætter den umiddelbare naturoplevelse i perspektiv. De fleste amerikanske besøgende holder sig bevidst til vintermånederne og foråret, når ørkenplanterne efter et regnvejr står i fuldt flor. Det er også udelukkende i de måneder, man kan vandre i de sandede ørkenbjerge og beundre de mere end 900 plantearter, der findes i dalen. Mange planter venter alene på de få dage om året, hvor forårsregnen sætter alting i blomst. En del af tiltrækningskraften ved dette lavpunkt er netop at se, hvordan planter, dyr og mennesker overlever i et ekstremt hårdt klima, der let kan blive livstruende. Bilernes aircondition har muligvis elimineret mange af de farer, en tur gennem området tidligere indebar, men Death Valley er stadig et øde sted, og uden for golfbanen i Furnace Creek er faciliteterne meget begrænsede. Spøgelsesbyer og radioaktivt støv Da guldgravere opdagede dalen i 1849, blev deres håbefulde forventninger om at finde guld og sølv ikke indfriet. Tværtimod, Death Valley blev blot en ulidelig pine af ørken og varme på vejen mod drømmen om rigdom. At guldgraverne ikke var begejstrede for det ensomme ridt over ørkenen, kan ses af stednavne som The Devil s Golf Course ( Djævlens Golfbane ) og Coffin ( Ligkiste ). Først i 1881 havde lykkeriddere heldet med sig, da de stødte på ørkenens hvide guld, krystallet boraks. Minebyer som Rhyolite skød op som paddehatte. I 1911 talte denne by indbyggere og rummede to kirker, 50 saloner, 18 butikker, to bede- 19

20 Cliff Palace. Mesa Verdes indianske klipperuiner i det vestlige Colorado er nogle af USA s bedst bevarende minder om tiden før koloniseringen af Amerika. mænd, 19 hoteller, otte læger, to tandlæger, en børs og en opera. I dag er kun få ruiner tilbage. Lyden af hylende prærieulve giver ordet spøgelsesby en ny betydning i den stjernebesatte nat, da den mørkegrønne Pontiac sætter i gear. Dalens status som prøvebane, når amerikanske motorgiganter præsenterer nye bilmodeller, bliver udfordret til det yderste på de øde og halvmørke landeveje mod Las Vegas, der snor sig udenom det radioaktive støv i Nevadaørkenen, hvor adskillige atomprøvesprængninger har fundet sted. Ved ankomsten viser Las Vegas ikke tegn på at være USA s førende boomtown med mere end hotelsenge, 30 millioner overnattende gæster om året og 10 af verdens største hoteller. Neonhavet er langtfra så imponerende som på tv. Gæsterne på flertallet af Las Vegas kasinoer møder op med hverdagens hængerøv og en fedtet baseballkasket. Året før spyttede en maskine dollar og 20 cent (ca. 83 millioner kr.) ud i klingende mønter. Men medmindre man ønsker et par dage med billige branderter i de mangfoldige one dollar-barer, er det værd at overveje, hvor interessant det er at følge Joe Sixpack og fru Fyldepoletter fylde poletter i Las Vegas enarmede tyveknægteland i håbet om den store gevinst. På snesko En af kør-selv-feriens vidunderlige kontrastoplevelser venter næste dag efter 600 kilometers kørsel gennem Nevada og Arizona. Stedet er det sydvestlige Utah i Bryce Canyon Nationalpark, i de vestlige udløbere af Rocky Mountains. På vores håbefulde spørgsmål om et ledigt værelse på vandrerhjemmet Pink Cliffs Village, svarer en skægstubbet Tim McKinlay, at vandrerhjemmet er lukket uden for sæsonen. Han ser nu også ud som om, han ikke har set en gæst i et halvt år. Til gengæld kan han tilbyde et af etablissementets dobbeltværelser i det tilhørende motel til samme pris som et værelse på vandrerhjemmet. Endnu en nat er sikret på det amerikanske bondeland, blot en km fra en underskøn nationalpark. Her kan de vågne hver morgen opleve solen stå op i en kulisse af 60 millioner år gamle røde og hvide kalkaflejringer, der danner et hvidog rødglødende panorama af majestætiske spir, tårne og buer. På det lokale hotel kan man leje udstyr til de godt 30 kilometers præparerede langrendsløjper. Og inden turen går videre gennem det sydvestlige Colorado til Santa Fe i New Mexico, tager vi imod det lokale Visitor Centers tilbud om gratis udlån af snesko. Det viser sig at være en god modpol til de seks til otte timers daglig bilkørsel. Spartanske Santa Fe På Santa Fe International Hostel får vi, for samme pris som motellet ved siden af, 14 elendigt isolerede kvadratmeter med bad og toilet på gangen og ingen fjernbetjening. De spartanske værelser opvejes dog til fulde af en fællessal med mennesker, klaver, guitar og diverse praktiske oplysninger om både lokalområdet og udenbys vandrerhjem. Her er stemning og rejsetips, og ikke mindst krav om at gøre en daglig tjans chores! feje gulv og gøre rent. Med Santa Fes spansk-mexicanske adobearkitektur og de mange kunstgallerier i den historiske by i meters højde er denne miniatureforestilling fra USA s uspolerede virkelighed slut. Vil man have tid til et hvil, hver gang man møder en hyggelig Grandma s Coffee Shop, og samtidig realisere drømmen om at nå hele vejen fra Stillehavet til Atlanten, kræver det mindst tre uger on the road. Men så længe man sætter sig realistiske mål for kørestrækning, er syv dage nok til at opleve frihedsfornemmelsen fra Bruce Springsteens Cadillac Ranch : Well, there she sits buddy justa gleaming in the sun There to greet a working man when his day is done I m gonna pack my pa and I m gonna pack my aunt I m gonna take them down to the Cadillac Ranch Eldorado fins, whitewalls and skirts Rides just like a little bit of heaven here on earth Well buddy when I die throw my body in the back And drive me to the junkyard in my Cadillac Cadillac, Cadillac Long and dark, shiny and black Open up your engines let em roar Tearing up the highway like a big old dinosaur James Dean in that Mercury 49 Junior Johnson runnin thru the woods of Caroline Even Burt Reynolds in that black Trans-Am All gonna meet down at the Cadillac Ranch Cadillac, Cadillac Long and dark, shiny and black Open up them engines let em roar Tearing up the highway just a big old dinosaur (uddrag fra Cadillac Ranch af Bruce Springsteen). 20

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009.

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Så sidder vi igen i Afrika og skriver dagbog, denne gang sidder vi på terrassen foran vores telt på Vuma Hill Tented Camp i Mikumi

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for.

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for. Man kan, hvad man vil! A Professionel jæger Da Natasha Illum Berg var 18 år gammel i 1989, rejste hun til Afrika. Her besluttede hun, at hun ville være storvildtjæger i Tanzania. Natasha fortæller i sin

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

TAG MED SENIORKLUBBEN TDC OG BRAVO TOURS TIL

TAG MED SENIORKLUBBEN TDC OG BRAVO TOURS TIL TAG MED SENIORKLUBBEN TDC OG BRAVO TOURS TIL THAILAND Eventyrlig og fabelagtig rundrejse i 12 dage inklusiv tre dages afslapning på bountyøen Koh Chang. Et overflødighedshorn af oplevelser i Bangkok, Chiang

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel.

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel. Dagsprogrammet Dag 1 København Amman og bustransport til Ajloun, hvor vi skal have 2 overnatninger i den private Mount Birgish Camp. Vi ankommer sidst på eftermiddagen og får tid til at stifte bekendtskab

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Har du en passion for motorcykelkørsel?

Har du en passion for motorcykelkørsel? Frontera MOTORCYCLING IN SPAIN Har du en passion for motorcykelkørsel? På motorcykel i Spanien. Er du passioneret motorcyklist? Er du til road-trips? Vil du køre i et af Europas smukkeste lande med en

Læs mere

AaCRM på hjul af Contador & Co.

AaCRM på hjul af Contador & Co. AaCRM på hjul af Contador & Co. Figur 1 AaCRM foran hotellet er klar til første tur Costa Blanca, Alicante og den spanske østkyst det må være grisefester, betonhoteller og badedyr! Sådan var min klare

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

San Francisco og Hawaii

San Francisco og Hawaii San Francisco og Hawaii Denne rejse kombinerer storbyliv i San Francisco med natur og badeferie på den billeskønne Hawaii-ø Maui. Med tre dage i San Francisco har du god tid til at nyde byens mange seværdigheder.

Læs mere

UdflugteriCape Town Side 1 af 4 Nyhedsbrev Kontakt Om Albatros SØG tlf. +45 36 98 98 98 Rejs med hjerte, hjerne & holdning Forside Rejser Destinationer Rejsetyper Gå på opdagelse Praktisk information Etik

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Dansk ICYE ICYE programmet 6 eller 12 måneders frivilligt arbejde Klosterport 4A, 3. Sal 8000 Aarhus C Telefon: +45 86180715 E-mail: icye@icye.dk www.icye.dk Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Thailand & Laos Program 2015. Thailand & Laos 2015

Thailand & Laos Program 2015. Thailand & Laos 2015 Thailand & Laos 2015 Fra Bogense til Thailand og videre til Laos er en rejse på 24.000 km. Laos er det eneste land i Sydøstasien omgivet af lande til alle sider og et af de sidste kommunistiske lande tilbage.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Skræddersyet MC tur til Frankrig

Skræddersyet MC tur til Frankrig I løbet af vinteren 2012/13 var vi to par, som besluttede, at vi ville en tur til Normandiet og se nogle af mindesmærkerne fra 2. verdenskrigs D-dag i 1944. Vi var ret hurtige enige om,, at vi ikke ville

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum Februar F-dag - 0.c på naturhistorisk museum På årets første fordybelsesdag skulle 0.c på Naturhistorisk museum. Vi startede dagen med at snakke og lave opgaver om danske og afrikanske dyr. Vi arbejdede

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Skiathos 19. Maj 2. Juni 2008

Skiathos 19. Maj 2. Juni 2008 Skiathos 19. Maj 2. Juni 2008 Megali Ammos Stranden Vores tur til Skiathos startede den 19. Maj fra Billund, og vi boede på Hotel Mario ved Megali Ammos stranden lidt uden for Skiathos by. Vi rejste med

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Det har gjort mig til den jeg er...

Det har gjort mig til den jeg er... . Da jeg var 3 år, flyttede vi til Thurø. I København havde vi ikke haft fjernsyn. Så det, at vi fik et lille et, var en MEGET stor ting. De første par dage på Rolf Krakes Vej brugte jeg foran fjernsynet.

Læs mere

REJSEAVISEN4. Hey there Usa Storbyen Los Angeles, Hollywood og Beverly hills (Johanne, 9. juni 2010)

REJSEAVISEN4. Hey there Usa Storbyen Los Angeles, Hollywood og Beverly hills (Johanne, 9. juni 2010) REJSEAVISEN4 Familie Rask Hansen s rejseavis Hey there Usa Storbyen Los Angeles, Hollywood og Beverly hills (Johanne, 9. juni 2010) Da vi landede I lufthavnen var vi alle trætte, for vi havde fløjet i

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Retreat for kvinder på Bjørnø

Retreat for kvinder på Bjørnø Retreat for kvinder på Bjørnø Drømmer du om: o at gøre noget godt for dig selv i en weekend o at se på dit liv med nye øjne o at komme lidt hjemmefra for at komme friskere hjem o at være på en bilfri,

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

DET VESTLIGE USA 21. maj 8. juni 2011. Billedet er fra Yosemite National Park

DET VESTLIGE USA 21. maj 8. juni 2011. Billedet er fra Yosemite National Park DET VESTLIGE USA 21. maj 8. juni 2011 Billedet er fra Yosemite National Park Guds eget land eller mulighedernes land kært barn har mange navne, men USA er også landet fyldt med overraskelser om man så

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at UDVEKSLING TIL AUSTRALIEN EN REJSERAPPORT Denne rejserapport er udarbejdet i forbindelse med mit udvekslingsophold til Monash University, Melbourne i perioden februar-august 2014. Udvekslingsopholdet er

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere