Marts 2011 LOKALPLAN Boliger mv., Kystvejen / Hou Mole Hou

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marts 2011 LOKALPLAN 9-5-102. Boliger mv., Kystvejen / Hou Mole Hou"

Transkript

1 Marts 2011 LOKALPLAN Boliger mv., Kystvejen / Hou Mole Hou

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Tlf Mail: Forsidebilledet viser Lokalplanområdet med de eksisterende bygninger set fra syd.

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?... 4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål... 5 Lokalplanområdet... 6 Lokalplanens indhold... 6 Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning... 7 Befolkningens levevilkår og materielle goder... 8 Landskab... 8 Biologisk mangfoldighed, fauna og flora... 8 Grundvand, overfladevand og jordbund... 8 Teknisk forsyning... 9 Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning... 9 Servitutter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplan vedtægt Servitutter Retsvirkninger Vedtagelse Bilag Anvendelseskatagorier, Bilag A *) Støj fra erhverv, Bilag B *) Parkeringsnormer, Bilag F *) * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort, Bilag Arealanvendelse, Bilag Illustrationsskitse, Bilag Marts

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Anvendelseskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Marts

5 Redegørelse Sk olev ej Kje ld hav en Hu mmerstræ de Nør rega d e tien Fisk ers Sving et Brogad e Hou Mole Hou Havn Tujave j Elmev e j Kattegat Kystve je Pile v e Åv ej n Syre nve j j 100 m 1:4.000 Havblink Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål I forbindelse med overvejelserne om en mulig udvikling af Hou Havn er en arbejdsgruppe fremkommet med overvejelser herom. cykeludlejning, anneks til et eventuelt vandrehjem ol., hvilket kan medvirke til et spændende og mangfoldigt miljø på havnen. Overvejelserne danne grundlag for nærværende lokalplanlægning for ovenstående areal ved Hou Havn. Området vest for Kystvejen kan anvendes til boliger mindre værksteder med tilhørende salg, og servicefunktioner. Planen giver mulighed for, at området på havnen kan anvendes til boliger, og erhverv med naturlig placering på havnen restaurant, café, ishus, kunstgalleri, butikker, Marts

6 Redegørelse Lokalplanområdet Er beliggende ud mod Hou havn og Kystbejen. inden for området er bygninger fra et tidligere frysehus og minkforderfabrik og plads til opstilling af både mv. Lokalplanområdet er en naturlig del af byen og ligger ud til havnen. Mod kysten ligger grejskure, bådopstillingspladser / parkering, og bagved ligger strandarealer. Havnes oprindelige karakter af et fiskerleje, fremgår fortsat, og rummer bevaringsværdige kvaliteter. Lokalplanens indhold Øst for Kystvejen (på havnen) kan anvendes til boliger, restaurant, café, ishus, kunstgalleri, butikker, og hotel e.l. Bebyggelsen kan opføres med en højde på op til 8,5 m og i 2 etager. Materialerne kan være træ eller som muret byggeri. Farverne skal være mørkegrå, svenskrød eller kombinationer heraf. Vest for Kystvejen kan opføres boliger, kontorer, institutioner, klinikker samt hotel e.l. Udformningen skal være med murværk, puds el. Fælles for for lokalplanområdet er, at bebyggelsen skal gives et harmonisk udseende inden for hvert delområde, og en bebygelsesprocent på højst 50. Som følge af de forventede vandstigninger skal det nuværende terræn skal hæves fra godt 1,5 m til 2,23 m. Mod havnen kan der, etableres butikker, restauranter ol. For en del af området (mod øst) skal der være butikker mv. i stueetagen mod havnen (område B). Udsigt fra lokalplanområdet mod vest. Marts

7 Redegørelse Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning Kommuneplanen Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområder 6Ce1, 6Hv4 og 6Hv1 Hou By. I forbindelse med lokalplanen er udarbejdet et kommuneplantillæg. Som omfatter det samme område som lokalplanen. Lokalplan 6.28 Hou Havn og Byplanvedtægt nr. 1 Nærværende lokalplan ikke er i overensstemmelse med lokalplan 6.28 og Byplanvedtægt nr. 1, med hensyn til anvendelsesbestemmelserne, bygningshøjden mm. Hvorfor lokalplan 6.28, endelig vedtaget af Hals Byråd d , og Byplanvedtægt nr. 1 ophæves for den del af området, der er omfattet af nærværende lokalplan. Bolig- og befolkningsprognose Inden for lokalplanområdet er mulighed for at etablere ca 20 boliger. I befolkningsprognosen for det pågældende område. er medregnet 10 boliger i henholdsvist 2011 og Skole og institutioner Hou skole er beliggende midt i Hou by. Skoledistriktet, som er kommunens mindste, hvad angår såvel areal som børnetal, grænser mod syd og vest mod henholdsvis Hals og Ulsted skoledistrikter. I forbindelse med skolen er der også en skolefritidsordning (DUS'en) suppleret med en børnehavegruppe for skoledistriktets 3-6 årige børn. Dette er en "landsbyordning", der skal sikre et stabilt tilbud om institutionsplads i de små lokalområder. Hou Borgerhus et et brugerstyret aktivitetstilbud til alle borgere i Hou. Detailhandel Kommuneplanens Hovedstruktur, retningslinje 7.1.7, omfatter "Butikker ved trafikanlæg og lignende" muliggør, at der i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavne, turistattraktioner og lignende, kan udlægges areal til butikker til brug for de kunder, der i øvrigt Et eksempel på en bebyggelse som lokalplanen muliggør.. Marts

8 Redegørelse benytter anlægget på grund af dets primære funktion. Den maximale butiksstørrelse er fastsat til 250 m 2. Det er den retningslinie, der ligger til grund for, at lokalplanen giver mulighed for at etablere en butik i lokalplanområdet, så turister og besøgende kan få dækket deres basale fornødenheder i området. Befolkningens levevilkår og materielle goder Boligforhold Inden for området forventes opført en tæt-lav boligbebyggelse med op til 20 boliger. Vandstandsstigninger Der er fastsættet en laveste sokkelkote på 2,23 (DVR90), bygningshøjder skal måles herfra. Ifølge Kystdirektoratets er det beregnet at med den nuværende vandstand vil der en gang hvert 50 år kunne være højvande på op til 148 cm. Hertil skal lægges den forventede havspejlsstigning, som ifølge DMI er vurderet til, at de danske farvande kan imødeses en generel havniveaustigning på op til 0,75m både ved Vestkysten og i de indre danske farvande frem til år Der er taget højde herfor i planen. Dermed vil også forudsætningerne for at kunne få erstattet oversvømmelsesskader i henhold til "Lov om stormflod og stormfald" være opfyldt. Landskab Forholdet til kysten Lokalplanområdet er omfattet af kystnærhedszonen. Af Planlovens 16 stk. 4 fremgår, at for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal der redegøres for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Den planlægningsmæssige begrundelse er, at størstedelen af lokalplanområdet er beliggende i eller omfattet af enten lokalplan eller byplanvedtægt, der pt. kan anvendes til boliger, vandrehjem el. Den visuelle indvirkning på miljøet ændres stort set ikke som følge af de planlagte bygninger. Bygningsmassen vil ikke være mere synlig fra stranden end de nuværende bygninger. Til lokalplanforslaget er udarbejdet skitser, der viser volumen på det fremtidige byggeri, der bliver mulighed for på Hou Havn. Se illustration af byggeri. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Aalborg Kommunes Grøn-Blå Struktur Naboarealet er udlagt til rekreativt område, men inddrages ikke direkte i bebyggelsesplanen. Arkæologiske værdier Ved påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren, eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres i henhold til Museumslovens 25 anmode Aalborg Historiske Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden en tidsfrist på 4 uger komme med en udtalelse, der i det givne tilfælde vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse. Grundvand, overfladevand og jordbund Grundvandsinteresser Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Jordforurening, jordhåndtering og -flytning Indenfor lokalplanområdet har der foregået aktiviteter, der kan have givet anledning til jordforurening. En del af lokalplanområdet er kortlagt på vidensniveau 2 i henhold til jordforureningsloven (Lov nr. 370 af 2. juni 1999 med senere ændringer). Hvis arealanvendelsen af et kortlagt areal ønskes ændret til bl.a. bolig, offentlig legeplads, institution, rekreativt område, eller alment tilgængeligt område, skal ejer eller bruger af arealet ansøge kommunalbestyrelsen om tilladelse efter jordforureningslovens 8, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal. Hvis et kortlagt areal anvendes til bolig, rekreativt område, alment tilgængeligt område eller offentlig legeplads, skal ejer eller bruger ansøge kommunalbestyrelsen om tilladelse efter jordforureningslovens 8 før påbegyndelse af et bygge- og anlægsarbejde på arealet. Marts

9 Redegørelse Kommunen kan i forbindelse med en 8 ansøgning stille krav om, at ansøgeren (ejeren eller brugeren) for egen regning udfører nødvendige forureningsundersøgelser eller på anden måde dokumenterer, at den ændrede arealanvendelse eller det planlagte bygge- og anlægsarbejde er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt Før arealanvendelsen af et areal ændres til bolig eller offentlig legeplads, skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 cm s jordlag ikke er forurenet eller at der er etableret en varig fast belægning (jf. jordforureningslovens 72b). Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Der er 1. januar 2008 indført nye regler om områdeklassificering. På kan man se, om lokalplanområdet er helt eller delvist omfattet af områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at jorden defineres som værende lettere forurenet. Det medfører, at flytning af jord fra hver enkelt matrikel skal anmeldes til Renovationsvæsenet, og at jorden fra hver matrikel skal analyseres i forbindelse med jordflytningen. Flytning af jord fra kortlagte arealer skal ligeledes anmeldes til Renovationsvæsenet. Teknisk forsyning Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan, hvor området er angivet som delvist spildevandskloakeret og delvist separatkloakeret. Lokalplanområdet vest for Kystvejen skal spildevandskloakeres, mens lokalplanområdet øst for Kystvejen skal separatkloakeres. Separat spildevand fra lokalplanområdet vest for Kystvejen skal afledes til den offentlige kloak i Kystvejen, mens afledning af separat overfladevand skal håndteres på egen grund og er Kloakforsyningen uvedkommende. Overflade- og spildevand fra lokalplanområdet øst for Kystvejen skal afledes til den offent-lige kloak i Kystvejen. For de områder, hvorfra separat overfladevand tilsluttes den offentlige kloak, må der i frem-tiden ikke afledes mere overfladevand, end det er tilfældet i dag. Hvis ændring eller udvi-delse af bebyggelsen eller det befæstede areal forøger afledning af overfladevand, skal der således inden for de enkelte matrikler kompenseres f.eks. via forsinkelse i bassin inden afledning til den offentlige kloak. Separat overfladevand udledes til vandløbet Renden, mens separat spildevand ledes til rensning på Hals Renseanlæg. Renovation I områder med tæt-lav bebyggelse bør der som udgangspunkt reserveres areal til etablering af affaldsøer. Ved større bebyggelser bør der som minimum afsættes plads til et opsamlingssted for genanvendelige materialer som glas, papir og metal. Opsamlingen kan ske i kuber, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Ved underjordiske løsninger opnås mindre synlige affaldsløsninger, ligesom støjgenerne mindskes. Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Hvor der er behov for, at opsamlingen af affald skal ske i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren. Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter Renovationsvæsenets regulativer, som findes på Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning Trafikregulering Der kan ikke, uden samtykke fra politiet, gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Marts

10 Redegørelse Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy ningsselskaber, der dækker det pågældende område. Marts

11 Redegørelse Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lov om miljøvurdering af planer og programmer opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering med det formål at fremme en bæredygtig udvikling. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering. I forhold til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi, er der mål der er relevante i forbindelse med planlægningen, i forhold til temaerne: Klima, Ressourcer, Natur, Miljø og Sundhed. Planen er vurderet i forhold til relevante mål fra bæredygtighedsstrategien. Med smileys er angivet, hvorvidt planen er i overensstemmelse med målene. - klima (der er tale om kompakt byggeri, men der stilles ikke krav om lavenergi klasse 1 byggeri med mulighed for udnyttelse af solenergi el. grønne tage) - ressourcer (der sikres areal til opsamling af affald, ingen andre relevante mål) - natur (det er en forudsætning, at eksisterende udledning af overfladevand ikke øges, ingen væsentlige naturinteresser i lokalplanområdet) - miljø og sundhed (det er en forudsætning, at eksisterende udledning af overfladevand ikke øges) Lokalplanen omfatter et projekt i miljøvurderingslovens bilag 4, pkt. 10b: Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Det vurderes dog samtidig, at planen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet den fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Der skal således kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Planen er derfor screenet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Påvirkningen er nærmere beskrevet i det følgende. Samlet vurderes det, at påvirkningerne ikke er væsentlige, og planen er således ikke omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Ingen væsentlig påvirkning. Der er tale om et eksisterende byområde, hvor anvendelse ændres fra erhverv til boliger/service/lettere erhverv. Landskab Bebyggelsen vurderes til at bidrage positivt til det æstetiske udtryk set i forhold til den nuværende situation. Grundvand, overfladevand og jordbund Der er ingen grundvandsinteresser i området. Der er ingen vandløb el. søer inden for eller i umiddelbar nærhed af planområdet. Det er en forudsætning, at eksisterende udledning af overfladevand ikke øges. Inden for lokalplanområdet har der foregået aktiviteter, der kan have givet anledning til jordforurening. Dette vurderes ikke at give anledning til væsentlig påvirkning under forudsætning af, at jordforureningslovens regler følges. Klimatiske faktorer Ifølge Kystdirektoratets er det beregnet at med den nuværende vandstand vil der en gang hvert 50 år kunne være højvande på op til 148 cm. Hertil skal lægges den forventede havspejlsstigning, som ifølge DMI er vurderet til, at de danske farvande kan imødeses en generel havniveaustigning på op til 0,75m både ved Vestkysten og i de indre danske farvande frem til år Planen indeholder ikke krav om lavenergibyggeri klasse 1 med mulighed for solenergi på tage. Det er dog tæt byggeri, der som udgangspunkt er energieffektivt. Befolknings levevilkår og materielle goder Vurderes at medføre positiv påvirkning i forhold til boligforhold og erhverv. Menneskers sundhed Der er ikke virksomheder i området, der vurderes at kunne give en påvirkning ind i planområdet. Det skønnes ikke, at trafikmængderne det pågældende sted vil give anledning til væsentlige gener for boliger. Der bygges ikke i det rekreative område, men med boliger så tæt på et offentligt område må der dog påregnes at der bliver en vis form for privathed ud i det offentlige rum, som betyder at brugerne ikke vil benytte området umiddelbart foran haverne. Mulige Marts

12 konflikter om f.eks. privathed og natursyn mellem brugere af området og boligejerne kan opstå. Adgangen til stranden og mulighed for ophold i nærheden af stranden anses dog for det væsentligste her. Anvendelse af det rekreative område i forbindelse med arrangementer på havnen kan også komme på tale. Arkæologisk arv, arkitektonisk arv og kulturarv Der er ikke viden om eventuelle fortidsminder inden for lokalplanområdet. Men bygherren kan i henhold til Museumslovens 25 anmode Aalborg Historiske Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden en tidsfrist på 4 uger komme med en udtalelse, der i det givne tilfælde vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse.

13 Planbestemmelser Hummerstræde Nørregade Svinget Brogade Hou Mole Hou Havn Syrenvej Åvej Pilevej Kystvejen 1: m Kattegat Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Marts

14 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at bebyggelsen (herunder til- og ombygninger) placeres og udformes harmonisk i forhold til eksisterende by og med respekt for havnen og kystmiljøet, 1.2 at der gives mulighed for at etablere et levende boligområde med maritimt præg, og 1.3 at der sikres stiadgang gennem område fra havnen til naboområderne mod nord og øst. 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanens område Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter nuværende og fremtidige ejendomme, dele af ejendomme, ejerlejligheder, umatrikulerede arealer og vejarealer. Bilag 1 er et matrikelkort, og man kan af kortet aflæse, hvilke matrikelnumre, planen omfatter. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i delområde A, B og C, som vist på Bilag 1 og Zoneforhold Området ligger i byzone og skal forblive i byzone. 3.3 Anvendelse, delområde C Boliger - helårs (tæt-lav) Klinikker mv. Kontorer Hotel (vandrehjem) o.l. Institutioner Tekniske anlæg. * # Etageareal max. 250 m 2 pr. butik. Højst 500 m 2 i alt i lokalplanområdet * Tekniske anlæg, primært til områdets egen forsyning. Der skal sikres areal til miljøstation, som skal placeres let tilgængelig for renovationsvæsenets vogne. ** Ikke i stueetagen 4. Udstykning Ingen bestemmelser. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Hele området Bebyggelse skal opføres inden for byggefelterne vist på Bilag 2. Uanset Bygningsreglementets bestemmelser om højde i forhold til vej, naboskel og sti mv. kan bebyggelsen opføres i de højder og etager, som er nævnt, når den indbyrdes afstand mellem ikke-sammenbyggede bygninger er mindst 5,00 m, hvis de modstående ydervægge har vinduer til beboelsesrum eller køkken. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, delområde A Boliger, helårs (tæt-lav) Butikker - direkte mod havnen# Restaurant o.l. Hotel (vandrehjem) o.l. Tekniske anlæg * 3.2 Anvendelse, delområde B Boliger, helårs (tæt-lav) ** Butikker - direkte mod havnen # Restaurant o.l. Hotel (vandrehjem) o.l. Tekniske anlæg * Referencefoto Marts

15 Planbestemmelser Inden for byggefelterne kan også etableres veje, parkering, stier, opholdsarealer etc. Tekniske anlæg, miljøstation, cykelskure o.lign., pavilloner til leg og ophold samt legeredskaber må også opføres / placeres uden for byggefelterne. 5.2 Sokkelkote Der fastsættes en laveste sokkelkote på 2,23 (DVR90), bygningshøjder skal måles herfra. Ifølge Kystdirektoratets er det beregnet at med den nuværende vandstand vil der en gang hvert 50 år kunne være højvande på op til 148 cm. Hertil skal lægges den forventede havspejlsstigning, som ifølge DMI er vurderet til, at de danske farvande kan imødeses en generel havniveaustigning på op til 0,75m både ved Vestkysten og i de indre danske farvande frem til år Højde Højden må ikke overstige 8,5 m, og bebyggelsen må opføres i op til 2 etager. 5.3 Bebyggelsesprocent Område A og C højst 50 for den enkelte ejendom. Område B Højst 90 for den enkelte ejendom. 6. Bebyggelsens udseende Alle områder 6.1 Ensartethed Ny bebyggelse skal opføres gives en udformning i harmoni med bebyggelse indenfor hvert delområde med hensyn til facaderytme og -højde, materialer og taghældning. Det forudsættes at bygningsudformningen er inspireret af i lokalplanen indsatte referancefotos. 6.2 Udseende på øvrige bygninger Øvrige bygninger (som miljøstation, pavilloner, skure el.) kan opføres i andre materialer og med anden taghældning end nævnt ovenfor. Farvevalget på disse bygninger skal være sort, hvidt, svenskrød eller grå. Opføres bygningerne i træ, må bygningerne også fremstå i træets naturlige farve. Bebyggelsen skal udformes på en måde, så den fremstår som en helhed og samtidig afspejler de enkelte bygningers funktion. Delområde A og B 6.3 Ydervægge Ydervægge kan både fremtræde med beklædning af træ, i farven mørkegrå, svenskrød eller med træets naturlige farve eventuelt behandlet med træolie, og som muret byggeri. 6.4 Tage Tage skal udføres som sadeltage med en hældning på Tagbeklædning skal enten udføres med tagpap på trekantslister, med plader af metal, der ikke er malede. eller med tagsten Tagmaterialet må ikke være reflekterende. Delområde C 6.5 Ydervægge Ydervægge skal fremtræde som murværk, der er pudset eller vandskuret. Murværk skal fremtræde i sorte eller grålige farver. Mindre partier kan udføres i træ. 6.6 Tage Tage skal udføres som sadeltage med en hældning på Tagbeklædning skal udføres med tagpap på trekantslister, tagsten af tegl eller med plader af metal, der ikke er malede. Tagmaterialet må ikke være reflekterende. Referencefoto 6.7 Skilte, flag mv. Skilte skal udformes med henblik på at orientere og må ikke virke dominerende. Skilte skal placeres i vejens rabatareal eller på bygninger. Marts

16 Planbestemmelser Skilte på rabatarealer må ikke være højere end 1,20 m målt fra naturligt terræn og må ikke være bredere end 1,50 m. Skiltning på bygninger skal udføres med løse bogstaver, symboler eller logoer uden brug af baggrundsplade. der må ikke opsættes lyskasser. På arealet direkte mod havnen må opstilles max. 3 flagstænger i en gruppe. Flagstængerne skal have samme højde, dog max. ca. 12 m. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Efterregulering af terræn Der må ikke ske terrænregulering nærmere skel end 1 m. Inden for lokalplanens område i øvrigt må der ikke ske terrænreguleringer ud over + 1 m i forhold til det eksisterende terræn. Det eksisterende terræn ligger omkring kote 1,5 m (DVR90). Med den mulige regulering er der taget højde for de forventede vandstandsstigninger, se punkt Opholdsarealer Mindst 15 % af lokalplanområdet skal anlægges som samlet fælles opholdsareal, jf. Bilag 2. "Restarealer" på under 100 m 2 samt støjbelastede arealer kan ikke medregnes i de 15 %. De fælles opholdsarealer skal indrettes og beplantes, så der opnås en god helhedsvirkning. Hermed menes at inventar (lamper, borde, bænke, affaldsstativer, legeredskaber mv.), belægninger og beplantning udformes og placeres ud fra en samlet områdedisponering, der omfatter alle opholdsarealer og grønne områder i øvrigt. Aalborg Kommune står gerne til rådighed med råd og vejledning. Henvendelse kan ske til Teknik- og Miljøforvaltningen, Park & Natur. 7.3 Udseende Ubebyggede arealer skal udføres på baggrund af en samlet plan, der viser terrænreguleringer, veje, parkering, beplantning, belysning, befæstelse og lignende. 7.4 Belægning Opholdsarealer, P-båse, veje, stier og fortove skal hver for sig udføres i materialer, der afspejler og afgrænser de respektive arealers funktion. Befæstede arealer skal i videst muligt omfang etableres med permeable overflader. 7.5 Hegn Hegn i skel mod nabo- eller fællesarealer skal være levende hegn. Det levende hegn kan suppleres med enkelte træer. 7.6 Belysning Udendørs lyskilder med samme belysningsfunktion skal være ensartede inden for hele lokalplanens område. Lyskilder må som hovedregel ikke placeres mere end 2,50 m over terræn. 7.7 Oplag Oplagring må ikke ske uden for bygninger. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Kystvejen, Svinget eller fra Hou Mole, som vist i princippet på Bilag Stier Der udlægges areal til en 2,0 m bred sti som vist i princippet på Bilag 2. Med "i princippet" menes, at stien kan flyttes nogle meter i forbindelse med den endelige fastlæggelse af stiforløbet. Tilslutningen til andre stier og veje vil finde sted som vist på bilaget. 8.3 Parkering Parkering i område A og B må ikke finde sted mellem bebyggelsen langs havnen og Hou Mole Parkeringen skal overholde de normer for parkeringspladser, der er angivet i Bilag F. Inden for lokalplanens område må der ikke ske parkering af køretøjer mv. med en totalvægt på mere end kg. Endvidere må der ikke henstilles uindregistrerede køretøjer, herunder større både eller uindregistrerede campingvogne. Indregistrerede køretøjer må kun parkeres inden for dertil indrettede parkeringspladser. Marts

17 Planbestemmelser 9. Tekniske anlæg 9.1 Opvarmning Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisninger. For enfamiliehuse, der opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse, har kommunen pligt til at dispensere for denne bestemmelse. 9.2 Ledninger og kabler Ledninger til el, telefon, antenner mv. skal fremføres under terræn. 9.3 Antenner og paraboler Individuelle antenner og paraboler må ikke være synlige fra nabobebyggelser, fællesarealer, veje og stier. 9.4 Renovation Der skal reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med renovationsvæsenets regulativer. 9.5 Antenner og paraboler Individuelle antenner og paraboler må ikke være synlige fra nabobebyggelser, offentlig veje og stier. Paraboler over 100 cm i diameter, som kræver byggeanmeldelse eller byggetilladelse, må kun etableres på terræn og højden må ikke overstige 180 cm til overkant parabol Støj fra erhverv Erhverv skal overholde de vejledende støjkrav, se Bilag B. 11. Grundejerforening 11.1 Medlemspligt Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanenes område Opgaver Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af beplantning, adgangsveje, belysning, fællesanlæg, stier og anlæg, drift og vedligeholdelse af nødvendige fælles anlæg til afledning af overfladevand fra f.eks. vejarealer. Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Aalborg Kommune Oprettelse Grundejerforeningen skal oprettes senest når Aalborg Kommune kræver det. 10. Miljø 10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter på området Inden for lokalplanens område må der kun etableres virksomheder i miljøklasse Krav om lavenergibebyggelse Boligerne skal opføres som levenergibebyggelse, jf. Bygningsreglementet Støj fra trafik Ved ny bebyggelse skal det sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som trafikstøj påfører bebyggelsen og opholdsarealerne, ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier for trafikstøj, som p.t. for boligbebyggelse er: Indendørs: Lden 33 db. Udendørs: Lden 58 db. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Ny bebyggelse må ikke tages i brug uden Aalborg Kommunes tilladelse, før: - Stien er anlagt i overensstemmelse med pkt Parkering er anlagt i overensstemmelse med pkt Beplantning og anlæg af fællesarealer mv. er udført i overensstemmelse med pkt. 7.2, 7.3 og Bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning, jf. pkt Bebyggelsen er separatkloakeret og tilsluttet kloaksystemet efter Aalborg Kommunes anvisning. Marts

18 Planbestemmelser 13. Lokalplan og byplan vedtægt 13.1 Lokalplan 6.28 og Byplanvedtægt nr. 1 Med Aalborg Byråds endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves Lokalplan 6.28 og Byplanvedtægt nr. 1, for det område der omfattes af nærværende lokalplan. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 15. Retsvirkninger Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. I lokalplaner, der giver mulighed for opførelse af enfamiliehuse, skal følgende medtages: Byrådet har pligt til at dispensere fra bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når et enfamiliehus opføres som lavenergihus Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. Vedtagelse Lokalplanen er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd, den Lokalplanen er offentligt bekendtgjort, den fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. Marts

19 Anvendelseskategorier: Bilag A Introduktion I kommuneplanens rammebestemmelser og i lokalplaner fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til det formål bruges nedenstående skema, som giver en oversigt over hvilke anvendelseskategorier, der arbejdes med, og hvilke typer af boliger, virksomheder og anlæg, der hører til hver enkelt anvendelseskategori. For Butikker, Enkeltstående butikker, Butikker til særlig pladskrævende varegrupper, Mindre butikker til salg af egne produkter og Butikker ved Trafikanlæg og lignende gælder særlige regler for placering, etagearealer, indretning mv., se kommuneplanens hovedstruktur, afsnit 7 Butikker, med tilhørende retningslinje til I skemaet er også vist, hvordan de forskellige typer af virksomheder og anlæg indplaceres i miljøklasser, alt efter hvor miljøbelastende de typisk er. Der arbejdes med 7 miljøklasser, som beskrives nærmere nedenfor. Vejledning om miljøklasser og beskyt telsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved for u re ningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særlig ris iko betonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) De nævnte minimumsafstande er vejledende og har dels til formål at sikre, at der ikke planlægges for miljøbelastende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklasser for et område således sender et signal om hvilke hensyn, der skal tages i en planlægningssituation, så er det også samtidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Afhængig af størrelse og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper ofte over flere miljøklasser. Den enkelte virksomhed har derfor selv et ansvar for at sikre sig, at den er i overensstemmelse med de angivne miljøklasser både på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden påregne at blive stillet over for strengere miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse. Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning på både kort og lang sigt. Marts

20 Anvendelseskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger Boliger Tæt-lav boliger Butikker Kiosk 1-3 Udvalgsvarebutik 1-4 Butikslignende formål Frisør o.l. 1-3 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1-3 Restaurant o.l. Bar 1-4 Diskotek 1-4 Fastfood o.l. 1-4 Restaurant o.l. 1-4 Hotel o.l. Hotel 1-3 Vandrehjem o.l. 1-3 Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) 1-2 Pumpestation o.l. 1-4 Transformere (små) Marts

21 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Områder til industri med særlige beliggenhedskrav (M-områder) Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder), 70 db 70 db 70 db men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder) 60 db 60 db 60 db Områder til lettere erhverv (H-områder) 60 db 60 db 60 db Blandede bolig- og erhvervsområder (D-områder) 55 db 45 db 40 (55) db Centerområder (C-områder) 55 db 45 db 40 (55) db Etageboligområder og institutionsområder 50 db 45 db 40 (55) db Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 db 40 db 35 (50) db Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder 40 db 35 db 35 (50) db Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (fx områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier mv.) og beliggenheden (fx grøn ne kiler mellem erhvervs områ der) kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Marts

22 Støj fra erhverv: Bilag B I planlægningssituationer skal de vejledende grænseværdier lægges til grund ved vurdering af, om et område er støjbelastet. Som udgangspunkt kan der ikke planlægges for støjfølsom arealanvendelse i et støjbelastet område (planlovens 15a), med mindre det kan godtgøres, at støjbelastningen kan bringes til ophør ved en støjskærm på selve lokalplanområdet. Undtagelsen er de områder, der i kommuneplanen er udpeget til byomdannelsesområder. Her kan der lokalplanlægges for støjfølsom arealanvendelse, selvom området er støjbelastet, under forudsætning af, at det i lokalplanens redegørelsesdel redegøres for, hvordan støjbelastningen bringes til ophør. Planloven indeholder nærmere bestemmelser for udpegningen af byomdannelsesområder, og Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj i byomdannelsesområder indeholder yderligere retningslinjer for håndteringen af disse situationer. Nye, støjisolerede boliger i eksisterende, støjbelastede byområder Enkelte virksomheder som oftest ældre virksomheder - i eksisterende byområder kan være i den situation, at det ikke har været teknisk og økonomisk muligt for virksomheden at nedbringe støjen til de vejledende grænseværdier, der fremgår af vejledning 5/1984. Virksomhederne kan derfor have fået tilsynsmyndighedens accept af højere støjgrænser ved nabobeboelser. Som ovenfor nævnt kan der i sådanne tilfælde ikke opføres nye boliger o.l., med mindre støjbelastningen kan nedbringes ved en støjskærm på lokalplanområdet. I disse områder er der fremover mulighed for at forny boligkvarterer, herunder såkaldt huludfyldning, hvis lokalplanen klart sikrer at: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau, som er lavere end den vejledende grænseværdi i vejledning 5/1984 for den relevante områdetype. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove), og Boligernes facader udformes, så støjniveauet i sove- og opholdsrum indendørs med åbne vinduer ikke overstiger værdierne i tabellen nedenfor (eksempelvis ved særlig afskærmning uden for vinduerne eller særligt støjisolerende konstruktioner). Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag Søn- og helligdage Blandet bolig og erhverv (bykerne) 43 db 33 db 28 db Etageboligområde 38 db 33 db 28 db Åben og lav boligbebyggelse 33 db 28 db 23 db Værdierne gælder for støjbelastningen L r fra hver enkelt virksomhed. For retningslinjer vedr. bestemmelsen af støjbelastningen, se: Tillæg til vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder, juli For boliger, hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de almindelige vejledende grænseværdier i vejledning 5/1984. Derimod skal disse grænseværdier stadig være overholdt på de udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligerne. Bestemmelserne om isolering mod støj af ny boligbebyggelse gælder som nævnt i byområder i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner. Bestemmelserne kan ikke anvendes ved ændret arealanvendelse, fx i forbindelse med byomdannelse. Marts

23 Parkeringsnormer: Bilag F På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. Marts

24

25 Matrikelkort: Bilag 1 11t 11fv 11y 10p 10q 9ø 54c "n" Svinget 9æ C 9al Kystvejen A 9y "v" Brogade 9x 9ag 1,25 m "f" 9v B 54d 54d 8q 8o 8m "k" 54e Hou Mole 8ø 8aa 8ab Strandbeskyttelseslinje Hou By, Hals Hou Havn 53c 7q 7p 7o Signatur Lokalplangrænse Delomraader 7af Ejerlavsgrænse Strandbeskyttelseslinje "o" Syrenvej 53b m 27e 27m Mål 1:1000 i A4-format Aalborg Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen

26

27 7 21 Arealanvendelse: Bilag Svinget 3,0 m 5,0 m C 6,0 m 3,0 m 5,0 m Kystvejen 2,5 m A 2,5 m 4 17A B Brogade 1 4,0 m 6,0 m 9 Hou Mole Hou Havn 15 Kystvejen Signatur Syrenvej Lokalplangrænse Opholdsareal Delområde Byggefelter Vejadgang Stiudlæg m Mål 1:1000 i A4-format Aalborg Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling.

28

29 Illustrationsskitse: Bilag 3 Området set fra syd Området set fra nord. Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen

30

31

32 Oversigtskort Ingerslevvej Hou Engvej Møllevej Nørregade Kongevejen Skippervej Kjeldhaven Houvej Brogade Syrenvej Svinget Hou Havn Hou Mole Strandvejen Kystvejen 100 m 1: Kattegat Sommerhusområde Lokalplanskabelon InDesign Teknik- og Miljøforvaltningen Plan & Byg Stigsborg Brygge Nørresundby Tlf plan.byg@aalborg.dk

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, AMALIEVEJ NØRRESUNDBY

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, AMALIEVEJ NØRRESUNDBY LOKALPLAN 12-069 BOLIGOMRÅDE, AMALIEVEJ NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby

Læs mere

LOKALPLAN 07-026 GRØNLANDSKVARTERET INSTITUTION, BOLIGER OG KONTORER. FRYDENDAL SKOLE

LOKALPLAN 07-026 GRØNLANDSKVARTERET INSTITUTION, BOLIGER OG KONTORER. FRYDENDAL SKOLE LOKALPLAN 07-026 INSTITUTION, BOLIGER OG KONTORER. FRYDENDAL SKOLE GRØNLANDSKVARTERET AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING AUGUST 1999 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer,

Læs mere

September 2012 LOKALPLAN Boliger og erhverv, Hals Havns Vestpier, Havnen Hals Tillæg til lokalplan 5.23

September 2012 LOKALPLAN Boliger og erhverv, Hals Havns Vestpier, Havnen Hals Tillæg til lokalplan 5.23 September 2012 LOKALPLAN 9-4-102 Boliger og erhverv, Hals Havns Vestpier, Havnen Hals Tillæg til lokalplan 5.23 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks

Læs mere

FORSLAG Maj 2010 LOKALPLAN Boliger mv., Kystvejen / Hou Mole Hou

FORSLAG Maj 2010 LOKALPLAN Boliger mv., Kystvejen / Hou Mole Hou FORSLAG Maj 2010 LOKALPLAN 9-5-102 Boliger mv., Kystvejen / Hou Mole Hou Lokalplanens høringsperiode på minimum 8 uger offentliggøres i pressen og på www.aalborgkommune.dk/lokalplan Indsigelser, bemærkninger

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan 303

Tillæg nr. 1 til lokalplan 303 Tillæg nr. 1 til lokalplan 303 Erhvervsområde og offentligt område til erhvervsuddannelsescenter i Erritsø ved Snaremosevej Oktober 2017 Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan og et tillæg til lokalplan?

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, PETERSBORGVEJ 1 VEJGÅRD

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, PETERSBORGVEJ 1 VEJGÅRD LOKALPLAN 11-015 BOLIGOMRÅDE, PETERSBORGVEJ 1 VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING FEBRUAR 2002 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY LOKALPLAN 05-049 BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY Redegørelse (grå sider) Lokalplanens formål............................................................................ Lokalplanområdet...................................................................................

Læs mere

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade LOKALPLAN 0-855 Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade Her skal ikke være fotos af marker, hegn o.lign, men gerne skråfotos, illustrationer eller fotos af eksisterende byggeri (Husk der er

Læs mere

LOKALPLAN KONTOR MV., RØMERSVEJ 10 AALBORG

LOKALPLAN KONTOR MV., RØMERSVEJ 10 AALBORG LOKALPLAN 06-016 KONTOR MV., RØMERSVEJ 10 AALBORG AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JUNI 2003 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby

Læs mere

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens

Læs mere

Forslag T I L L Æ G N R. 2 5

Forslag T I L L Æ G N R. 2 5 Forslag T I L L Æ G N R. 2 5 Tillæg nr 25 Hører til lokalplan nr. 1276 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2017-2019 KOMMUNEPLAN 2017-2029 for Vejle Kommune og Trekantområdet Forslag vedtaget den 21. november 2018 Forslag

Læs mere

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95 FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95 Erhvervsområde i Kaleko oktober 2002 Indholdsfortegnelse Offentlighedsperiode 1 Lokalplanens baggrund 2 Bestemmelser 3 Lokalplan 2.95 3 1 Lokalplanens formål 3 2 Område og

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern Forslag til til, for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Maj 2018 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for

Læs mere

Lokalplan nr Område til offentligt formål ved Skiveren

Lokalplan nr Område til offentligt formål ved Skiveren Lokalplan nr. 5.41 Område til offentligt formål ved Skiveren Fremlagt fra den 15.03.2006 til den 11.05.2006 Endelig godkendt den 21.06.2006 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en plan for et mindre område

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod.

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. LOKALPLAN NR. 080503 for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan Dette hæfte er en lokalplan for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. En lokalplan er en fysisk plan,

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev Offentlig høring Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx.2018 Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 2.12 Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan? 1 Redegørelse 2 Lokalplanens

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-25 Smedegården, Boliger i Hårlev Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. 1 Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN,

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016 Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4 Centerområde, Amtoft Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 131-4 Oktober 2016 Lokalplan nr. 1-020 Retningslinier for lokalplanen Lokalplanen er den detaljerede plan, der fastlægger,

Læs mere

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres.

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres. orfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der laves større Forslag udstykninger til eller større bygge- eller anlægsarbejder.

Læs mere

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag T I L L Æ G N R. 5 7 Erhvervsområde med offentlige formål ved Soldalen Hører til lokalplan nr. 1245 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag

Læs mere

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej Indhold Lokalplan nr. 2.1-4 for et boligområde ved Klintedalsvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen

Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen Lokalplan nr. E.317/C.306-1 inkl. tillæg nr. 1 Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen Tillæg nr. 1 til lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. side

Indholdsfortegnelse. side 0 Indholdsfortegnelse side Forord... 2 BESTEMMELSER... 3 Lokalplanens formål... 3 Afgrænsning... 3 Område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykning... 4 Vej og stiforhold... 4 Bebyggelsens

Læs mere

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad Silkeborg Kommune FORSLAG Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 er i offentlig høring i perioden fra 3. juni 2019 til

Læs mere

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE 11 - THYBORØN BY PLEJEHJEM I THYBORØN LOKALPLAN NR. 34 FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE Thyborøn-Harboøre kommune LOKALPLAN NR. 34 Plejehjem Godthåbs vej i Thyborøn Indholdsfortegnelse: Side REDEGØRELSE:...

Læs mere

Lokalplan nr D. Område til offentlige formål i Gørløse

Lokalplan nr D. Område til offentlige formål i Gørløse Lokalplan nr. 3.50.D Område til offentlige formål i Gørløse 24.09.2003 Skævinge Kommune LOKALPLAN NR. 03.50.D Område til offentlige formål i Gørløse Juni 2003 HVORFOR LOKALPLAN? l en kommune skal der normalt

Læs mere

Tillæg 15. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Tillæg 15. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Tillæg 15 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Endeligt vedtaget 8. august 2016 Offentliggjort 11. august 2016 Silkeborg

Læs mere

LOKALPLAN 03-033 BOLIGOMRÅDE, STAMMEN 128-142 GISTRUP

LOKALPLAN 03-033 BOLIGOMRÅDE, STAMMEN 128-142 GISTRUP LOKALPLAN 03-033 BOLIGOMRÅDE, STAMMEN 128-142 GISTRUP AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MAJ 2000 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier,

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 39. Silkeborg Kommuneplan

VEDTAGET. Tillæg 39. Silkeborg Kommuneplan VEDTAGET Tillæg 39 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget 13. juni 2016 Offentliggjort 15. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1 For et område udlagt til Erhvervsareal for mejerivirksomhed, og centerformål beliggende ved Mammen Byvej / Mejerivej, Mammen. Forslag Læsevejledning Beskrivelsen

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 89 STØVRING KOMMUNE - VEGGERBYVEJ, SULDRUP BOLIGOMRÅDE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING. TLF

LOKALPLAN NR. 89 STØVRING KOMMUNE - VEGGERBYVEJ, SULDRUP BOLIGOMRÅDE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING. TLF LOKALPLAN NR. 89 BOLIGOMRÅDE - VEGGERBYVEJ, SULDRUP STØVRING KOMMUNE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING. TLF. 98-371388 INDHOLDSFORTEGNELSE: RedegØrelse: Indledning side 2 Beskrivelse af lokalplanområdet 3 Forhold

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 167 For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen..............................................................................................................................

Læs mere

Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan og Maj For Asserbo - lokalcenter. Natur og Udvikling

Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan og Maj For Asserbo - lokalcenter. Natur og Udvikling Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 01.13 og 01.18 Maj 2015 For Asserbo - lokalcenter Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED OFFENBACHSVEJ FREJLEV

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED OFFENBACHSVEJ FREJLEV LOKALPLAN 01-021 BOLIGOMRÅDE M.M. VED OFFENBACHSVEJ FREJLEV AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JANUAR 2001 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

Lokalplan nr for et område ved Roskildevej 56-58

Lokalplan nr for et område ved Roskildevej 56-58 Lokalplan nr. 124 for et område ved Roskildevej 56-58 Juli 2002 INDLEDNING Lokalplanen for området ved Roskildevej 56-58, gør det muligt at opføre ældreegnede boliger med tilhørende fælles- og servicearealer

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

LOKALPLAN DALL VILLABY BØRNEINSTITUTION SVANEREDEN

LOKALPLAN DALL VILLABY BØRNEINSTITUTION SVANEREDEN LOKALPLAN 02-041 BØRNEINSTITUTION SVANEREDEN DALL VILLABY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING APRIL 2000 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

Lokalplan Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft Lokalplan nr og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr.

Lokalplan Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft Lokalplan nr og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. FORSLAG Lokalplan 131-4 Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4 Centerområde, Amtoft Lokalplan nr. 131-4 og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 131-4 Juni 2016 FORSLAG Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 43 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 2. november til 28. december 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 43 til Kommuneplan 2013-2025

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE FREMLAGT FRA DEN 4. DECEMBER 2002 TIL DEN 12. FEBRUAR 2003. OFFENTLIGT BEKENDTGJORT DEN 9. APRIL 2003. Forord til lokalplanforslaget Thyholm Kommunes

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 134 For et område til erhvervsformål ved Højvangsvej i Hadbjerg August 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervs- og rekreativt område, Jyllandsvej, Brande

Kommuneplantillæg nr. 23 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervs- og rekreativt område, Jyllandsvej, Brande Erhvervs- og rekreativt område, Jyllandsvej, Brande Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 03.8 Oktober For beplantningsbælte mellem industri- og boligområderne. Natur og Udvikling

Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 03.8 Oktober For beplantningsbælte mellem industri- og boligområderne. Natur og Udvikling Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 03.8 Oktober 2018 For beplantningsbælte mellem industri- og boligområderne Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at

Læs mere

Lokalplan nr C. Bolig- og centerområde i Skævinge

Lokalplan nr C. Bolig- og centerområde i Skævinge Lokalplan nr. 01.53.C Bolig- og centerområde i Skævinge 25.08.2004 LOKALPLAN NR. 01.53.C Område til bolig- og centerformål i Skævinge Arkitektfirma Jørgen Groth & Max Brüel A/S i samarbejde med Teknisk

Læs mere

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev. Til modtagere af lokalplanforslag O-201.1. Rådhuset Postboks 200 4760 Vordingborg T. 55 36 36 36 F. 55 36 27 00 www.vordingborg.dk Journalnr. 2008-30204 Torben Andersen +45 55 36 24 21 TA@vordingborg.dk

Læs mere

LOKALPLAN 05-043 INSTITUTIONER OG IDRÆTSANLÆG NØRHOLMSVEJ - UNDER LIEN

LOKALPLAN 05-043 INSTITUTIONER OG IDRÆTSANLÆG NØRHOLMSVEJ - UNDER LIEN LOKALPLAN 05-043 INSTITUTIONER OG IDRÆTSANLÆG NØRHOLMSVEJ - UNDER LIEN I REDEGØRELSE Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at sikre, at der kan indrettes børneinstitution på arealet nord for Træningshøjskolen.

Læs mere

Ejendomskontor i Lundebjerg-bebyggelsen

Ejendomskontor i Lundebjerg-bebyggelsen Lokalplan 038-1 Ejendomskontor i Lundebjerg-bebyggelsen Skovlunde Lokalplanen er kladde Indholdsfortegnelse Redegørelse 1 Om lokalplanlægning 2 Lokalplanområdet 4 Lokalplanens baggrund og formål 5 Lokalplanområdets

Læs mere

LOKALPLAN 12-062 BOLIGER, LARS DYRSKØTS VEJ SKANSEVEJ ØST

LOKALPLAN 12-062 BOLIGER, LARS DYRSKØTS VEJ SKANSEVEJ ØST LOKALPLAN 12-062 BOLIGER, LARS DYRSKØTS VEJ SKANSEVEJ ØST AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MARTS 2003 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

Udkast til standard rammebestemmelser

Udkast til standard rammebestemmelser Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne

Læs mere

Lokalplan nr Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals

Lokalplan nr Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals Lokalplan nr. 5.36 Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals Fremlagt fra den 25.06.2003 til den 20.08.2003 Endelig vedtaget den 19.11.2003 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en plan for et mindre

Læs mere

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres.

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres. Tillæg 1 til Lokalplan 65 for et område ved Ll. Karlsmindevej og Spodsbjergvej September 2011 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver

Læs mere

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 TORNVED KOMMUNE Maj 2006 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et dokument, der for et geografisk afgrænset område fastlægger, hvordan der må bygges eller anlægges.

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 Lokalplanområdet Lokalplan 202 Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 TEKNISK FORVALTNING Marts 2006 Lokalplan 202 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Formål med lokalplanen 4

Læs mere

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade Lokalplan nr. 61 for et område mellem Mariendalsvej og Ågade Oktober 1988 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for at opføre etageboligbebyggelse. Lokalplanen opdeles

Læs mere

Lokalplan Nr. 80. For et blandet boligområde i Næsbjerg. Helle Kommune

Lokalplan Nr. 80. For et blandet boligområde i Næsbjerg. Helle Kommune Lokalplan Nr. 80 For et blandet boligområde i Næsbjerg Helle Kommune Toften 2 6818 Årre telf. 76774600 Juli 2002 0 Indholdsfortegnelse side Forord... 2 BESTEMMELSER... 3 Lokalplanens formål... 3 Afgrænsning...

Læs mere

LOKALPLAN NR for et erhvervsområde ved Havrebakken GIVE KOMMUNE

LOKALPLAN NR for et erhvervsområde ved Havrebakken GIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 125202 for et erhvervsområde ved Havrebakken GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan En lokalplan er en fysisk plan, som i mere eller mindre detaljeret omfang fastlægger placeringen og udformningen

Læs mere

FORSLAG I HØRING FRA TIL

FORSLAG I HØRING FRA TIL LOKALPLAN Tillæg 1 til lokalplan nr. 123 P-plads Dagli'brugsen Strøby FORSLAG I HØRING FRA 25.01.2018 TIL 21.02.2018 teknik & miljø Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan? 1 Redegørelse 2 Baggrund og

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

Anmelder : Sejlflod Kommune, Stationsvej 5, 9280 Storvorde - Tlf. 96 77 99 00. Sejlflod Kommune. Lokalplan nr 50.31.03. Centerområde ved Tofthøjvej 17

Anmelder : Sejlflod Kommune, Stationsvej 5, 9280 Storvorde - Tlf. 96 77 99 00. Sejlflod Kommune. Lokalplan nr 50.31.03. Centerområde ved Tofthøjvej 17 Anmelder : Sejlflod Kommune, Stationsvej 5, 9280 Storvorde - Tlf. 96 77 99 00 Sejlflod Kommune Lokalplan nr 50.31.03 Centerområde ved Tofthøjvej 17 Vejledning...... 3 Redegørelse...... 4 Lokalplanens område.....^^

Læs mere

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN Centerområde ved Havneparken og Havnegade i Vejle Hører til lokalplan nr.

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN Centerområde ved Havneparken og Havnegade i Vejle Hører til lokalplan nr. Forslag T I L L Æ G N R. 1 5 Centerområde ved Havneparken og Havnegade i Vejle Hører til lokalplan nr. 1260 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2017-2029 Forslag til KOMMUNEPLAN 2017-2029 for Vejle Kommune og Trekantområdet

Læs mere

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06 Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06 For et område til blandet bolig- og erhverv i Stjær Brugsen Forslag, November 2006 LOKALPLAN NR. 3.BE1-5.06 LOKALPLAN NR. 3.BE1-5.06 for et område til

Læs mere

Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan

Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan Forslag til Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan 2017-2029 for Vejle Kommune og Trekantområdet Forslag vedtaget 19. december 2017 Forslag offentliggjort 13. december 2017 I høring 13.

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan nr Boligområde ved Bredgade, Gandrup

Lokalplan nr Boligområde ved Bredgade, Gandrup Lokalplan nr. 3.23 Boligområde ved Bredgade, Gandrup Fremlagt fra den 08.01.2006 til den 05.04.2006 Endelig vedtaget den 26.04.2006 Side 1 af 1 Plannavn Lokalplan 3.23 Boligområde v. Bredgade, Gandrup

Læs mere

Lokalplan Oktober For Skåninggårdsvej Natur og Udvikling

Lokalplan Oktober For Skåninggårdsvej Natur og Udvikling Oktober 2016 For Skåninggårdsvej 32-34 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der laves større udstykninger

Læs mere

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS AFDELING NOV 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE ------------------------------ Redegørelse Lokalplanens Lokalplanens baggrund og område indhold

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 11. oktober 2010 Offentliggjort den 20. oktober 2010 2 Luftfoto forside - Copyright

Læs mere

Vallø Kommune Lokalplan nr. 1-26

Vallø Kommune Lokalplan nr. 1-26 Vallø Kommune Lokalplan nr. 1-26 Boligområde ved Nordmarken Vedtaget af Vallø Kommunalbestyrelse den 16. december 2004 1 Lokalplan 1-26 Boligområde ved Nordmarken Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

Lokalplan Oktober For et område på Skåninggårdsvej. Natur og Udvikling

Lokalplan Oktober For et område på Skåninggårdsvej. Natur og Udvikling Oktober 2016 For et område på Skåninggårdsvej Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der laves større

Læs mere

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 12 64 00 Fax 74 12 64 02 E-mail raadhus@sonderborg.dk 1 SØNDERBORG

Læs mere

Lokalplan nr Område til idrætsformål i Vester Hassing. Nord. Fremlagt fra den. FORSLAG IRISVEJ KROGENSVEJ KROKUSV

Lokalplan nr Område til idrætsformål i Vester Hassing. Nord. Fremlagt fra den. FORSLAG IRISVEJ KROGENSVEJ KROKUSV Lokalplan nr. 2.22 Område til idrætsformål i Vester Hassing Nord Fremlagt fra den. FORSLAG IRISVEJ KROGENSVEJ KROKUSV HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en plan for et mindre område i kommunen. Formålet

Læs mere

LOKALPLAN ERHVERV, GRAVSHOLTVEJ LANGHOLT

LOKALPLAN ERHVERV, GRAVSHOLTVEJ LANGHOLT LOKALPLAN 15-025 ERHVERV, GRAVSHOLTVEJ LANGHOLT Redegørelse Lokalplan 15-025 Erhverv, Gravsholtvej, Langholt Lokalplanområdets afgrænsning Lokalplanens formål juni 1999 Aalborg Kommune 1 Redegørelse

Læs mere

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 For et boligområde ved Hovedgaden 2 i Løgstrup Forslag Ovenfor ses luftfoto med markering af eksisterende lokalplan samt skravering af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 315.

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune Frederiksværk Kommune Lokalplan 04.14 for erhvervsområde ved Havnevej September 1987 Frederiksværk Kommune LOKALPLAN 04.14 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED HAVNEVEJ. INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE... 1 LOKALPLAN...

Læs mere

LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991

LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991 LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991 I I REDEGØ RELSE Baggrund Område Lokalplanens baggrund og område Baggrunden for lokalplanen er et ønske fra Aalborg kommune om at ændre områdets arealanvendelse fra kolonihaveområde

Læs mere

LOKALPLAN 01-025 BOLIGOMRÅDE, NIBEVEJ ST. RESTRUP

LOKALPLAN 01-025 BOLIGOMRÅDE, NIBEVEJ ST. RESTRUP LOKALPLAN 01-025 BOLIGOMRÅDE, NIBEVEJ ST. RESTRUP AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JANUAR 2003 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby

Læs mere

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ 1 LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Tidligere Klædefabrik Lokalplanområdet omfatter ejendommen Hermann Stillingsvej 1, der har tilhørt Forsvarets Bygningstjeneste.

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup Februar 2018 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan Boligområde - østbyen Vestergårdsvej, Thisted Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016

Tillæg nr. 1 til lokalplan Boligområde - østbyen Vestergårdsvej, Thisted Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016 S R O F G A L Tillæg nr. 1 til lokalplan 1-003 Boligområde - østbyen Vestergårdsvej, Thisted Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 1-003 Oktober 2016 Lokalplan nr. 1-003 Retningslinier for lokalplanen Lokalplanen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 for Kommuneplanramme 2.1.BE.1 -

Kommuneplantillæg nr. 4 for Kommuneplanramme 2.1.BE.1 - Kommuneplantillæg nr. 4 for Kommuneplanramme 2.1.BE.1 - Blandet bolig- og erhvervsområde ved Pilevej, Aarup Juni, 2019 2 Kommuneplantillæg nr. 4 Indholdsfortegnelse Hvad er en kommuneplan?...4 Retsvirkninger...4

Læs mere

LOKALPLAN NR for et boligområde ved Sdr. Ringvej i Give GIVE KOMMUNE

LOKALPLAN NR for et boligområde ved Sdr. Ringvej i Give GIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 120235 for et boligområde ved Sdr. Ringvej i Give GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan Dette hæfte er en lokalplan for et nyt boligområde, beliggende ved Sdr. Ringvej i Give by. En lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN NR. 31 FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 31 FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE 31 HARBOØRE BY Sekundær bymidte FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE Thyborøn-Harboøre kommune Detailhandel og tankanlæg mellem Lemvigvej og Harboøre Hallen. Indholdsfortegnelse: Side 1. REDEGØRELSE 1.1 Lokalplanens

Læs mere