Evaluering af projekt 'Respekt for Fart'

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekt 'Respekt for Fart'"

Transkript

1 Evaluering af projekt 'Respekt for Fart' Af cand.psych., Ph.D. studerende, Mette Møller, Danmarks TransportForskning Resumé Unge bilister er fortsat overrepræsenteret i den danske uheldsstatistik. Projekt Respekt for fart er et lokalt forankret projekt iværksat for at forbedre trafiksikkerheden blandt unge bilister. Danmarks TransportForskning har evalueret projektets effekt på de unge bilister umiddelbart efter deres deltagelse i projektdagen. Evalueringen viser bl.a., at kurset rammer en relevant gruppe unge bilister og skærper deltagernes risikobevidsthed. Baggrund Unge bilister har generelt høj uheldsrisiko, - også i Danmark (Danmarks Statistik, 2001). Trods en faldende tendens i færdselsuheld med personskade er tendensen ikke slået igennem i samme grad blandt unge som blandt bilister i andre aldersgrupper (Carstensen & Fosgerau, 2001). En mangeårige international forskningsindsats har ført til, at der i dag eksisterer omfattende viden om forskellige faktorer der bidrager til unge bilisters høje uheldsrisiko. Gregersen (1996) inddeler disse faktorer i to overordnede kategorier: Faktorer der har at gøre med køreuddannelsen, erfaring og træning Faktorer der har at gøre med social påvirkning og individuelle forhold Uheldsrisikoen påvirkes således på den ene side af den unge bilists kørefærdigheder og på den anden side af det liv den unge lever og via bilkørsel bringer ind i den trafikale situation. De to kategorier relaterer sig til to forskellige strategier til forbedring af trafiksikkerheden for unge bilister. Den første strategi er forbedring af køreuddannelsen. Den anden strategi er trafiksikkerhedskampagner, der på forskellig vis sætter fokus på uhensigtsmæssige måder at bringe ungdomslivet ind i den trafikale situation. F.eks. det at køre beruset hjem fra en fest. I Danmark har begge strategier været anvendt. I 1986 gennemførtes en omfattende revision af køreuddannelsen, der blandt andet medførte, at risikolære blev indført som pensum og prøvestof (Carstensen, 1999; Justitsministeriet, 1985). Dermed blev der i køreuddannelsen sat fokus på emner relateret til det at opfatte, bedømme og reagere hensigtsmæssigt på faremuligheder i trafikken, hvilket bidrog til færre uheld blandt unge bilister (Carstensen, 1999). Også i andre nordiske lande er der gennemført reformer af køreuddannelsen. I Sverige blev der f.eks. i 1993 gennemført en reform, der tillader øvelseskørsel fra 16 års alderen, dvs. 2 år inden et kørekort kan erhverves (Eliasson et al, 1996). I Norge blev der i 1979 indført et tofaset kørekort, der dog siden er forslået ændret, idet det viste sig at visse elementer af anden fase synes at føre til større uheldsrisiko blandt de unge bilister (Glad, 1988; Moe, 1989). Trafiksikkerhedskampagner henvendt til unge bilister dukker op i midten af 1980 erne (Lolk, 2002). Siden er der gennemført mange kampagner af forskellig karakter men overvejende tilrettelagt som informationsindsats. Der kan dog være meget langt fra viden til handling, og der har derfor været sat spørgsmålstegn ved effekten af informationskampagner. Ifølge Ulleberg (2002a) viser en metaanalyse fra Norge, at kampagner trods alt er et af de mest effektive redskaber der er til rådighed. Udfordringen er derfor, at metodeudvikle kampagneindsatsen således at der anvendes andre strategier end oplysning og information alene. Derved ville der formentlig kunne opnås en større effekt ikke mindst hos unge med høj uheldsrisiko (Ulleberg, 2002b).

2 Projekt 'Respekt for fart' Projekt 'Respekt for fart' er et tiltag til forbedring af trafiksikkerheden iværksat af Vejle Amt. Projektet forsøger at forbedre trafiksikkerheden blandt unge bilister ved at kombinere to forebyggelsesstrategier. På den ene side giver projektet de unge mulighed for på egen krop at opleve hvor vanskeligt det er at manøvrere en bil med høj hastighed i en uforudset situation. Parallelt hermed omfatter projektet moduler af mere informationspræget karakter. Disse moduler tager udgangspunkt i de unges lokalmiljø. Derved inspireres de unge til at reflektere over forhold tæt på egen hverdag der bidrager til færdselsuheld samtidig med at ny viden tilføjes. Formålet er, at få de unge til at erkende, at det er farligt at køre stærkt, - også for dem -, og at få dem til at sænke deres kørehastighed. Projektet omfatter en informationsaften og en kursusdag på Flyvestation Vandel. På informationsaftenen introduceres kursusdagens indhold samt forskellige praktiske forhold. Tre dage senere gennemføres kursusdagen, der omfatter følgende tre moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Omfatter kørselsforsøg med opbremsning og undvigemanøvrer efter signal fra en piltavle. Signalet gives med tidsmæssig forsinkelse afhængig af kørehastigheden for at illudere en "realistisk" situation i trafikken ved høj kørehastighed. Øvelserne gennemføres med og uden læs. Modulet afvikles af 3-4 kørelærere der giver deltagerne individuel feedback i forbindelse med hver manøvre. Omfatter dialog mellem kursusdeltagere og hhv. en medarbejder fra politiet og en ambulancelæge/sygeplejerske. Dialogen baseres på beretninger og billeder fra færdselsuheld fra deltagernes lokalmiljø. De unge konfronteres således med uheld tæt på deres eget liv der i nogle tilfælde vedrører kammerater eller bekendte. Omfatter introduktion til førstehjælp der kan udføres på ulykkesstedet i forbindelse med et færdselsuheld. Endvidere fortæller en trafikinformatør om det færdselsuheld der førte til hans/hendes tilværelse som handicappet. Det koster 500 kr. at deltage for unge fra Vejle Amt. Øvrige deltagere betaler 2750 kr. Deltagerne tilmelder sig frivilligt og skaffes primært via kørelærere og Vejle Amt. Deltagerne får et kursus bevis, der giver mulighed for at tegne bilforsikring til under halvdelen af markedsprisen i Alka Forsikring. Yderligere information om projektet fås på Evalueringen Formål Evalueringen har to formål. At afdække om oplevelserne på Flyvestation Vandel påvirker deltagernes vurdering af risiko, herunder hastighedens betydning for færdselsuheld. At afdække om kursusdagen henvender sig til, og/eller har effekt på undergrupper af deltagere. Resultaterne vil endvidere kunne bidrage til metodeudvikling af tiltag til forbedring af trafiksikkerhed blandt unge bilister. Metode Evalueringen er tilrettelagt som en før- og efterundersøgelse, hvor hver deltager besvarer to spørgeskemaer. "Førskemaet" besvares i forbindelse med introduktionsaftenen. "Efterskemaet" besvares som afslutning på projektdagen inden deltagerne forlader Flyvestation Vandel. "Førskemaet" omfatter spørgsmål om baggrundsvariable som køn, uddannelse, kørselserfaring, involvering i færdselsuheld, vurdering af egne kørefærdigheder, risikovurdering, begrundelser for at deltage.

3 "Efterskemaet" omfatter spørgsmål om oplevelser, erfaringer, risikovurdering og udbytte af kursets elementer, herunder om kurset har forbedret forskellige aspekter af deres kørefærdigheder. De resultater der præsenteres her, er baseret på tre kurser afholdt i hhv. oktober 2001, april 2002 og juni På kurset i oktober deltog i alt 103 unge, i april deltog 84 unge og i juni deltog 68. I alt 255 unge deltog i de tre kurser. Af disse er 49 taget ud af undersøgelsen idet de kun mødte op til den ene kursusdag og derfor kun havde besvaret det ene af de to spørgeskemaer. 33 af de 49 der måtte vælges fra var fra kurset i oktober Det store frafald i oktober skyldes, at dette kursus i sidste øjeblik måtte rykkes som følge af terrorangrebet i USA d. 11 september. I alt omfatter nærværende evaluering 206 unge bilister, der alle har besvaret både før- og efterskemaet. Spørgeskemaerne er bearbejdet i SPSS. Resultater Den følgende præsentation af udvalgte resultater er opdelt i to dele hhv. deltagerprofil og kursuseffekt svarende til evalueringens formål. Deltagerprofil Køn og uddannelse Deltagerne er fra 18½ til 25 år. De fleste deltagere er dog mellem 20 og 21½ år, og kun meget få er over 21½. Langt den overvejende del af deltagerne er mænd i alt 82,5% (N=170) mod 17,5% kvinder (N=36). M.h.t. uddannelse fordeler de sig på forskellige kortere uddannelser som de enten er i gang med eller har afsluttet I alt klasse Gymnasium o.l. Handelsskole Teknisk skole Andet Figur 1 Deltagernes fordeling på de forskellige uddannelseskategorier Som det fremgår af figur 1 er knap halvdelen af deltagerne fra Teknisk skole, mens de øvrige deltagere fordeler sig på klasse, gymnasium, handelsskole og andet. Den samlede procent overstiger 100 idet nogle deltagere har sat to kryds. I de tilfælde hvor klasse er afkrydset sammen med en anden uddannelse, er krydset ved klasse dog ikke talt med, da det udgør en forudsætning for de øvrige uddannelser. De mandlige og kvindelige deltagere fordeler sig meget forskelligt på de respektive uddannelser. Hovedparten af kvinderne kommer fra handelsskole (ca. 40%) eller gymnasium (ca. 40%). Blandt

4 mændene er den største gruppe fra teknisk skole (ca. 50%). Den næststørste uddannelsesgruppe blandt mændene er gymnasium (ca. 21%). Kørekort og adgang til bil Det er karakteristisk for alle deltagere, at de har fået kørekort meget tæt på det fyldte 18 år. 90% af deltagerne fik kørekort inden de fyldte 19 år, og 80% fik kørekort inden de blev 18½. Omkring halvdelen af alle deltagere har haft kørekort i under to år. Ca. halvdelen af mændene og 2/3 af kvinderne falder i denne gruppe. 2/3 del af deltagerne har egen bil. 1/3 kan låne bil dagligt og ca. 40% kører bil i forbindelse med arbejde/uddannelse. En person (kvinde) har ikke adgang til bil. Blandt mændene går den største gruppe bilejere på teknisk skole. Næsten 80% (N=63) af disse har egen bil. Blandt kvinderne er der flest bilejere blandt handelsskoleeleverne (N=10). De deltagere der ikke har bil har overvejende klasse eller gymnasium som skolebaggrund. 75% af dem med klasse har ikke bil og 61% af dem fra gymnasiet har ikke bil. Færdselsforseelser Mere end 2/3 af deltagerne har aldrig fået en bøde i forbindelse med bilkørsel. Blandt dem der har fået en bøde, drejer det sig overvejende om parkeringsbøder. Enkelte har fået bøde for at køre for stærkt. 1/3 af mændene har været involveret i færdselsuheld (N=56) mod 1/4 af kvinderne (N=9). Af disse var hhv. 8 og 3 uheld med personskade. 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Mand Kvinde Altid Oftest Normalt Sjældent Aldrig Figur 2 Deltagernes overholdelse af hastighedsgrænse i by fordelt på mænd og kvinder 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Mand Kvinde Altid Oftest Normalt Sjældent Aldrig Figur 3 Deltagernes overholdelse af hastighedsgrænse på landevej fordelt på mænd og kvinder Som det fremgår af figur 2 og 3 overholder de kvindelige deltagere generelt i højere grad hastighedsgrænsen end de mandlige. For både mænd og kvinder overholdes hastighedsgrænsen i højere grad i byzone end i landzone. Således svarer 6% af kvinderne (N=2) og 26% af mændene

5 (N=43) af de sjældent eller aldrig overholder hastighedsgrænsen i byzone mod hhv. 71 % (N=119) og 42% (N=15) i landzone. Vurdering af egne færdigheder som bilist Deltagerne bliver i "førskemaet" bedt om at vurdere deres egne færdigheder som bilist, ved at sammenligne sig selv med gennemsnitsbilisten i relation til 14 forskellige trafikale manøvrer. Spørgsmålene er anvendt i tidligere undersøgelser (Spolander 1983 og 1985; Carstensen, 1999). De trafikale manøvrer der spørges til relaterer sig til hhv. tekniske og defensive kørefærdigheder. Forskellen på de to slags færdigheder kan groft siges at være, at de tekniske færdigheder vedrører det at kunne klare kritiske situationer hvor de defensive færdigheder vedrører det at undgå at havne i kritiske situationer. I de tidligere undersøgelser er en sammenhæng mellem selvvurdering og uheldsrisiko blevet påvist. Jo højere teknisk selvvurdering jo større uheldsrisiko, og jo højere defensiv selvvurdering jo lavere uheldsrisiko. Endvidere er det vist, at høj teknisk selvvurdering er sammenhængende med høj kørehastighed. 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Høj Middel Lav Defensiv selvvurdering Mand Kvinde Høj Middel Lav Teknisk selvvurdering Mand Kvinde Figur 4 Deltagernes selvvurdering Figur 5 Deltagernes selvvurdering m.h.t. defensive færdigheder m.h.t. tekniske færdigheder opdelt på køn opdelt på køn Figur 4 og 5 viser hvor mange af deltagerne der ligger i den tredjedel der vurderer deres færdigheder højst, middel og lavest fordelt på køn. Opdelingen i de tre grupper er alene baseret på undersøgelsens deltagere og viser ikke noget om deltagernes uheldsrisiko sammenlignet med andre unge. Derimod tydeliggør den forskellen mellem de mandlige og kvindelige deltagere m.h.t. deres vurdering af egne kørefærdigheder. Som det fremgår er der en svag tendens til at kvinderne vurderer deres defensive færdigheder højere end mændene gør. Ca. 35% (N=9) af kvinderne mod ca. 23% (N=34) af mændene ligger således i den gruppe der vurderer defensive færdigheder højst. Tilsvarende ligger ca. 27% (N=7) af kvinderne og 36% (N=54) af mændene i den gruppe der vurderer deres defensive færdigheder lavest. Hvad angår tekniske kørefærdigheder går tendensen i den anden retning, idet de mandlige deltagere generelt vurderer deres tekniske kørefærdigheder højere end kvinderne gør. Der er tendens til sammenfald mellem vurderingen af tekniske og defensive kørefærdigheder. 2/3 af de der vurderer deres tekniske kørefærdigheder højt vurderer også deres defensive færdigheder højt. Det samme er tilfældet blandt de der vurderer deres færdigheder lavt. Begrundelse for at deltage I førskemaet bliver deltagerne bedt om at angive den/de vigtigste grunde til at de deltager i kurset. De kan vælge op til 3 af i alt 8 begrundelser eller tilføje en begrundelse efter eget valg i rubrikken andet. Svarene fordeler sig som følger:

6 Vil gerne opnå billigere forsikring 63,1% (N=130) Vil gerne lære at undgå farlige situationer 62,6% (N=129) Vil gerne blive en bedre/mere sikker bilist 48,1% (N=99) Lære om risikoen ved at køre stærkt 37,9% (N=78) Kurset lyder sjovt 27,7% (N=57) Vil gerne ud og køre stærkt 13,1% (N=27) Vil gerne vide mere om færdselsuheld 12,6% (N=26) Vil gerne blive bedre til at køre stærkt 10,7% (N=22) Andet 1,9% (N=4) Som det fremgår er muligheden for at opnå en billigere forsikringspræmie et væsentligt incitament til at deltage i kurset for mange af deltagerne. Ønsket om gerne at ville lære at undgå farlige situationer er dog også udbredt. En mindre gruppe af de unge deltager fordi de gerne vil ud at køre stærkt. Effekt Banekørsel 2/3 af deltagerne angiver at de mistede kontrollen over bilen i forbindelse med øvelserne på banen. Af dem der mistede kontrollen, oplevede 20% at miste kontrollen 1 gang, 25% af miste kontrollen 2 gange og 55% at miste kontrollen mere end 2 gange. Ser man på deltagernes vurdering af egne kørefærdigheder i forhold til om de mistede kontrollen over bilen under banekørsel er der en tendens til at de der vurderer deres færdigheder lavt, såvel de tekniske som de defensive, i højere grad har mistet kontrollen end de der vurderer deres færdigheder højt. Godt halvdelen af de der vurderer deres færdigheder højt har mistet kontrollen, mens 3/4 af de der vurderer deres færdigheder lavt har mistet kontrollen. 90% af deltagerne tror, at dagens køreøvelser fremover vil få dem til at være mere opmærksom på deres kørehastighed. Selv om de fleste mener, at de fremover vil være mere opmærksomme på deres kørehastighed, er det kun ca. 56% (N=110) af alle deltagere der mener at dagens øvelser på banen vil få dem til at ændre kørehastighed fremover. Der er ingen signifikant sammenhæng mellem vurdering af egne kørefærdigheder og banekørslens betydning for kørehastigheden fremover. Der er dog en svag tendens til at de der vurderer deres tekniske kørefærdigheder lavt i højere grad tror at de vil ændre deres kørehastighed fremover. 63% af dem der vurderer sine tekniske færdigheder lavt tror således at de fremover vil ændre deres kørehastighed mod 49% blandt dem der vurderer sine færdigheder højt Svært Hverken eller Let I alt Figur 6 Deltagernes vurdering af hvor svære de synes øvelserne på banen var Som det fremgår af ovenstående figur 6 mener de fleste deltagere at det var svært at gennemføre øvelserne på banen. 59% af deltagerne (N=120) svarer at det var svært, 30% svarer hverken eller mens 11% svarer at det var let.

7 Deltagerne spørges om det lykkedes dem at gennemføre de fleste øvelser korrekt. Dertil svarer 69% (N=123) ja. Der er ingen sammenhæng mellem deltagernes vurdering af øvelsernes sværhedsgrad og deres vurdering af egne færdigheder. Der er sammenhæng mellem defensive kørefærdigheder og korrekt gennemførelse af øvelserne. M.h.t. de tekniske kørefærdigheder adskiller de der vurderer deres tekniske færdigheder højst sig signifikant fra de øvrige (P<0.05). De der vurderer deres tekniske færdigheder højst mener i højere grad end de øvrige at de har gennemført de fleste øvelser korrekt. På spørgsmålet om øvelserne var vanskeligere end de havde forventet svarer 58% (N=102) ja. Blandt dem der mener at kurset var vanskeligere end forventet er der signifikant (P<0.05) flere der fra den gruppe der vurderer deres kørefærdigheder lavest end fra de øvrige grupper. Dette gælder for de defensive såvel som de tekniske kørefærdigheder. Deltagerne spørges hvilken øvelse de synes var vanskeligst at gennemføre. Til dette svarer 47% (N=84) at den øvelse hvor de på forhånd vidste hvilken side de skulle undvige til var den sværeste. 31% (N=56) svarer at øvelsen hvor de skulle undvige til den side som pilen viste under kørselen var den sværeste, mens 22% (N=40) svarer at øvelsen med katastrofeopbremsning var den sværeste. 88% (N=177) svarer ja til at de kan mærke forskel på gennemførsel af øvelserne hhv. med og uden vægt. Deltagerne bliver bedt om at angive hvorfor de synes den pågældende øvelse var svær. Der er en del der ikke kommer med egentlige begrundelser, men de begrundelser der gives er interessante idet det viser sig at mange giver bilen eller kursets tilrettelæggelse skylden for at de ikke kunne nå at bremse eller undvige. Nedenstående er to eksempler på dette: Fordi bilen var monteret med dårlige continentaldæk. De dårlige dæk var årsagen. Jeg tror ikke bremserne på bilen virkede optimalt. Andre mener at øvelserne var svære fordi de (deltagerne) ikke fik tid nok til at reagere, fordi de ikke kendte bilen, eller fordi der var for mange kegler der stod for tæt. De fleste deltagere giver dog begrundelser der afspejler hensigten med øvelserne på banen, nemlig at illudere en trafikal situation, hvor der pludselig sker noget uventet, og føreren ikke kan nå at undvige eller bremse. Disse begrundelser angår f.eks. det at de kører med høj hastighed, ikke kunne nå at bremse på så kort afstand, at det ikke var muligt at reagere tilstrækkelig hurtigt og at det var svært at styre og bremse samtidig. Nedenstående er eksempler på sådanne begrundelser: Det var svært at få kontrol over bilen når den skulle rettes op. Bilen sked meget let ud til siden fordi der var meget læs på. Ambulancelæge/politi, trafikinformatør, førstehjælpsvejleder De to sessioner med hhv. ambulancelæge/politi og trafikinformatør gjorde begge stort indtryk på deltagerne. 72% (N=146) af deltagerne mener at sessionen med ambulancelæge/politi har gjort et "meget stort" eller "stort" indtryk på dem. Det tilsvarende tal for sessionen med trafikinformatør er 76% (N=151). Kun ganske få personer mener at de to sessioner har gjort et "lille" eller "meget lille" indtryk. De resterende knap 25% har svaret neutralt (hverken stor eller lille). Sessionen vedr. førstehjælpsvejledning har gjort mindre indtryk på deltagerne end de øvrige. 47% (N=95) har svaret at sessionen har gjort "meget stort" eller "stort" indtryk. 15% (N=31) at det har gjort "lille" eller "meget lille" indtryk, mens 37% (N=75) har svaret at det hverken har gjort stort eller lille indtryk.

8 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Ambulancelæge oplæg Trafikinformatør oplæg 1. hjælpsvejledning Mere forsigtig kørsel Langsommere kørsel Figur 7 af deltagerne der svarer "ja" til at de efter deltagelse i de tre sessioner vil køre hhv. mere forsigt og langsomt Deltagerne spørges om de tre sessioner vil få dem til at køre mere forsigtigt og/eller langsomt fremover end hidtil. Som det fremgår af ovenstående figur 7 svarer mere end halveden bekræftende i relation til modulet med ambulancelæge og trafikinformatør. Der er dog flere der mener at de fremover vil køre forsigtigt end at de fremover vil sætte farten ned. Sessionen med førstehjælpsvejlederen ikke samme effekt på deltagernes risikobevidsthed. Det kan skyldes at der fokuseres på hjælp til tilskadekomne fremfor undgåelse af uheld. Risikovurdering ved hastighedsoverskridelse Deltagerne spørges både før og efter kurset hvor stor uheldsrisiko de tror der er forbundet med en overskridelse af hastighedsgrænsen på 20 km/t på hhv. landevej og i by. Af nedenstående figur 8 og 9 kan man se, at deltagerne både før og efter kurset anser risikoen ved hastighedsoverskridelse for at værre størst i by. Der er endvidere tendens til, at kvinderne vurderer risikoen til at være større end mændene gør. Af figur 8 og 9 fremgår det endvidere at kurset påvirker deltagernes risikovurdering idet risikoen generelt vurderes højere efter deltagelse i kurset end før. 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Meget stor Stor Hverken eller Lille Meget lille Før Efter Figur 8 Risiko for uheld ved en overskridelse af hastighedsgrænsen med 20 km/t i by.

9 50,0 40,0 30,0 20,0 Før Efter 10,0 0,0 Meget stor Stor Hverken eller Lille Meget lille Figur 9 Risiko for uheld ved en overskridelse af hastighedsgrænsen med 20 km/t på landevej. Kurset har størst effekt på deltagernes risikovurdering i relation til landevejskørsel. Efter kurset vurderer 55% (N=113) risikoen ved en hastighedsoverskridelse på landevej anderledes end før kurset. Det tilsvarende talt for by er 38% (N=79). Wilcoxon signed rank test viser at der er signifikant (P<0.05) flere der efter kurset har rykket sig i den "rigtige" retning, d.v.s. at de efter kurset vurderer risikoen til at være større end de gjorde før. Det gælder både for by og land. At den største effekt ses i relation til landevejskørsel skyldes dels at risikoen allerede inden kurset blev vurderet til at være høj. Færre deltagere har derfor haft mulighed for at vurdere risikoen større efter end før. Der er ingen sammenhæng mellem vurdering af egne kørefærdigheder og kursuseffekt ud fra risikovurdering. Selvvurderet udbytte Efter kurset bliver deltagerne bedt om at angive hvilket udbytte de har fået. De kan vælge op til 3 af 8 svarmuligheder. Svarmulighederne overlapper med svarmulighederne i relation til begrundelse for at deltage. Dermed er det muligt at vurdere kursets effekt ved at sammenligne de begrundelser deltagerne før kurset giver for at deltage med det udbytte de efter deltagelse oplever at have fået. Som det fremgår af figur 10 er der generelt forskel på forventninger og udbytte. Dog er der tendens til at de der forventer et givent udbytte i højere grad får det som udbytte end de øvrige deltagere. Vide mere om uheldskonsekvenser Blive bedre/mere sikker bilist Lære om hastighedsrisiko Opnå billigere forsikring Lære at undgå farlige situationer Før kurset Efter kurset Kurset lyder sjovt Vil ud og køre stærkt Blive bedre til at køre stærkt Figur 10 Sammenligning af deltagernes begrundelse for at deltage og deres faktiske udbytte af kursusdagen. angivelsen viser hvor mange pct. af deltagerne der svaret "ja" til det pågældende spørgsmål hhv. før og efter.

10 Ønsket om at opnå en billigere forsikringspræmie (63,1%), ønsket om at lære at undgå farlige situationer (62,6%) samt ønsket om at blive en bedre/mere sikker bilist (48%) kommer før kurset ind på en top tre over begrundelser for at deltage. Efter kurset ligger kun en af de tre begrundelser i top 3. Det drejer sig om det at være blevet bedre til at undgå farlige situationer, hvilket af 41,3% af deltagerne angives som et væsentligt udbytte. 3/4 af deltagerne (76,7%) angiver som væsentligt udbytte at være blevet mere opmærksom på konsekvenserne af et færdselsuheld, mens 70,4% angiver at være blevet mere opmærksom på hvor farligt det kan være at køre stærkt. Muligheden for at opnå en billig forsikring er en grund til at de unge valgte at deltage, men har ikke samme fremtrædende placering i deres bevidsthed når de skal vurdere deres udbytte af kurset. McNemar's test viser, at der i relation til 6 af de 8 svarmuligheder er signifikant (P < 0.05) forskel på hvor mange der vælger den enkelte svarmuligheder hhv. før efter. (De to hvor der ikke er signifikant forskel er hhv. "ud at køre stærkt" og "kurset lyder sjovt"). Forskellen mellem før og efter afspejler i nogle tilfælde, at mange havde forventet et givent udbytte, men kun få fik det opfyldt. F.eks. havde mange forventet at blive en bedre/mere sikker bilist, men kun få oplevede sig sådan efterfølgende. I andre tilfælde afspejler forskellen, at få har forventet et givent udbytte, men mange opnår det. Der var f.eks. relativt få der deltog for at vide mere om konsekvenser af færdselsuheld men rigtig mange opnår det som udbytte. Baseret på deltagernes forventninger og udbytte har kurset haft den ønskede effekt idet forskellen fra før til efter går i retning af en øget opmærksomhed omkring risikoen ved at køre stærkt, at det at undgå farlige situationer delvis kan reguleres via hastigheden, men også afhænger af den øvrige trafik og at deltagerne ikke oplever at være blevet bedre til at køre stærkt. Deltagernes vurdering af kurset Der er generelt tilfredshed med kursets indhold samt det udbytte de oplever at have fået. 80% af alle deltagerne mener at det bør indgå som en obligatorisk del af køreuddannelsen. De unges tilfredshed kommer blandt andet til udtryk ved at mange foreslår kurset udvidet på forskellig måde, f.eks. til to dage, mere bane kørsel med samme og højere hastighed, et førstehjælpskursus, kørsel på glatbane etc. Diskussion I kraft af muligheden for nedsættelse af forsikringspræmien efter deltagelse i kurset er det ikke overraskende, at kurset overvejende appellerer til unge med egen bil. Ved at tiltrække unge med egen bil rammer kurset unge der kører meget. Samtidig viser undersøgelsens resultater, at kurset i overvejende grad appellerer til unge mænd. Ud fra et forebyggelsesperspektiv rammer kurset overordnet betragtet således en relevant gruppe idet de unge mænd har den største risiko såvel samlet som pr. kørt kilometer (Bernhofft, 2001; Danmarks Statistik, 2001). Fra tidligere undersøgelser er det kendt at unge ikke er en homogen gruppe i relation til uheldsrisiko idet nogle har mange mens andre har få uheld. Samtidig er det kendt at nogle af de unge der har den største uheldsrisiko i ringest grad er modtagelige overfor kampagnebudskaber Ulleberg, 2002). Lokale muligheder for offentlig transport etc. kan være medvirkende til at de af deltagerne der har deres egen bil har valgt at have bil. Da det er dyrt for unge at have bil, er det at have en bil som ung dog samtidig et tegn på at bilkørsel prioriteres. Udersøgelsen viser endvidere at næsten alle har fået kørekort meget tæt på det fyldte 18 år. Tilsammen efterlader dette det indtryk, at kurset henvender sig til en gruppe unge der er opsat på og engageret i at køre bil. Fra tidligere undersøgelser er det kendt at stort engagement i bilkørsel i et vist omfang afspejles i en risikobetonet kørestil (Linderholm, 1997; Møller, 2002). Undersøgelsen resultater vedrørende deltagernes profil peger således i retning af at projektet når en relevant gruppe af unge bilister. M.h.t. overholdelse af hastighedsgrænser viser undersøgelsen, at de unge oftere overholder hastighedsgrænsen i byområder end på landevej. Endvidere viser undersøgelsen, at både mænd og kvinder overskrider hastighedsgrænserne i et vist omfang. Begge disse resultater er i overensstemmelse med tidligere undersøgelsesresultater (Silcock, 1999; Webster & Wells, 2000). I

11 relation til overholdelse af hastighedsgrænser adskiller kursets deltagere sig således ikke væsentligt fra hvad der kunne forventes. At de mandlige deltagere efter eget udsagn kører hurtigere end de kvindelige er også i overensstemmelse med tidligere undersøgelsesresultater (McKenna et al, 1998). Disse resultater understreger dog samtidig vigtigheden af at fortsætte indsatsen for at få unge bilister til at sætte farten ned, ikke mindst udenfor byzone hvor hovedparten af dødsuheld finder sted (Danmarks statistik, 2001). Undersøgelsens resultater tyder på, at projekter som Respekt for fart med fordel kan indgå i et forebyggende arbejde med henblik på at skærpe unge bilisters risikobevidsthed og få dem til at sætte farten lidt ned. Som det er fremgået viser undersøgelsen, at kurset generelt har en positiv effekt på deltagernes vurdering af hvor stor en uheldsrisiko der er forbundet med en hastighedsoverskridelse specielt udenfor men også indenfor byzone. Endvidere viser undersøgelsen at mere end 3/4 af deltagerne fremover vil køre mere forsigtigt og ca. halvdelen af deltagerne vil fremover køre langsommere end hidtil. Samtidig er det dog væsentligt at være opmærksom på tendensen til, at de der som udgangspunkt vurderer deres kørefærdigheder højst, samtidig i størst omfang mener at kunne gennemføre øvelserne korrekt etc. Det vil være relevant at supplere nærværende resultater med yderligere data med henblik på at afdække om tendensen holder. Skulle det vise sig at være tilfældet vil det være nødvendigt at foretage nogle justeringer af kurset m.h.p. at sikre at også de der vurderer deres færdigheder højt som udgangspunkt får en oplevelse af at høj hastighed mv. øger risikoen for uheld. En del af deltagerne forslår kurset udvidet og angiver bl.a. som begrundelse at de så ville kunne nå at blive mere fortrolig med bilen, lære at undgå en ulykke etc. Umiddelbart kan en sådan udvidelse dog ikke anbefales da det ville modvirke kursets formål at give de unge så meget tid på banen, at de oplever at kunne beherske såvel køretøj som situation. Forlader de unge kurset med en tro på at de nu har lært at undgå færdselsuheld, er det muligt at kurset ville få dem til at køre endnu stærkere og/eller mere risikobetonet end hidtil. Kursets hensigt er netop at lade de unge erfare det at undgå uheld ikke alene er et spørgsmål om at have gode kørefærdigheder. Hvis der opstår en uventet situation og hastigheden er høj, vil et uheld i mange tilfælde være uundgåeligt. Undersøgelsen giver ikke mulighed for at fastslå om den effekt der umiddelbart efter deltagelse i kurset kan konstateres hos deltagerne faktisk fører til en ændret adfærd i trafikken. Endvidere giver den ikke mulighed for at afdække hvorvidt kurset fører til et fald i færdselsuheld blandt unge bilister i Vejle Amt, eller heller hvor længe deltagernes skærpede risikobevidsthed opretholdes. For at vurdere i hvilket omfang den umiddelbare effekt omsættes i en ændret adfærd over en længere periode, vil det være nødvendigt at foretage en opfølgning på nærværende resultater. Litteratur Bernhofft, I. M. (2001). Risiko i trafikken Notat 9, 2001, Danmarks TransportForskning, Lyngby, Danmark. Carstensen, G. (1999). Køreuddannelsen til personbil de nye bilister og deres uheld. Rapport 1, 1999, Rådet For Trafiksikkerhedsforskning, Gentofte, Danmark. Carstensen, G., Forgerau, M. (2001). Udviklingen i unges uheld. Arbejdsnotat, Danmarks TransportForskning, Lyngby, Danmark. Danmarks statistik (2001). Færdselsuheld København, Danmarks Statistiks Trykkeri. Eliasson, K., Palmkvist, J., Berg, H. Y. (1996). Ungdomar och övningskörning. Hur socioekonomi och livsstil avspelas i övningskörning från 16 år. VTI-rapport nr. 404, Linköping, Sverige. Falck Christens, P. (2001). Sociale karakteristika hos trafikofre. Notat, 1, Danmarks TransportForskning, Lyngby, Danmark. Glad, A. (1988). Fase 2 i føreropplæringen. Effekt på ulykkesrisikoen. Rapport 0015/1988, Transport Økonomisk Institut, Oslo, Norge.

12 Gregersen, N. P. (1996). Ungdomars bilkörning. Varför är ungdomar så olycksdrabbade? Hur kan utbildning förbättra situationen? VTI-rapport nr Linköping, Sverige. Justitsministeriet (1985). Justitsministeriets undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B. Justitsministeriet, december 1985, København, Danmark. Linderholm, I. (1997). Målgruppen och budskabet. En modell för målgruppeanalys och utformning av budskap om trafiksäkerhet till unga manliga trafikanter. Lund University Press. Lolk, M. (2002). Kan kampagner ændre unges transportadfærd? I: Møller & Oldrup (red). Persontransport og bæredygtighed. Danmarks TransportForskning, notat 3, McKenna, F. P., Waylen, A. E., Burkes, M. E. (1998). Male and female drivers: how different are they? The University of Reading. AA Foundation for Road Safety Research, Basingstoke, Hampshire, England. Møller, M. (2002). Livsstil og trafikale handlinger. En fokusgruppeinterviewunderesøgelse. Danmarks TransportForskning, Rapport 2, Pedersen, T. O. (1992). Arbeidsgruppe foreslår vidtrekkende reformer (i føreropplæring). Samferdsel, nr. 8, Oslo, Norge. Silcock, D., Smith, K., Knox, D. (1999). What limits speed? Factors that affect how fast we drive. AA Foundation for Road Safety Research, England. Spolander, K. (1983). Bilförares uppfattning om egen körförmåga. VTI-rapport no Linköping, Sverige. Spolander, K. (1985). Bilförarutbildningen. Förarnas erfarenheter av utbildning och prov. VTI-rapport no Linköping, Sverige. Ulleberg, P. (2002a). Influencing subgroups of young drivers and their passengers. Norwegian University of Science and Technology, Norway. Ulleberg, P. (2002b) Personality subtypes of young drivers. Relationship to risk-taking preferences, accident involvement, and response to a traffic safety campaig. I: Transportation Research Part F4, pp Webster, D. C., Wells, P. A. (2000). The characteristics of speeders. Transport Research Laboratory. Report no. 440, England.

Respekt for fart - En undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte

Respekt for fart - En undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte Respekt for fart - En undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte Af Mette Møller, Forsker, Danmarks TransportForskning, mm@dtf.dk Bedre uddannelse af bilister anses for at være et af midlerne

Læs mere

Artikel til Vejforum 2004-12-01

Artikel til Vejforum 2004-12-01 Artikel til Vejforum 2004-12-01 Preben H. Rosenberg, Ingeniør, Projektleder Respekt for fart Vejle Amt. Respekt for fart er et kursustilbud rettet mod 18-24årige bilister, som er stærkt overrepræsenteret

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

1 of :15

1 of :15 http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed.

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed. til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed www.gftrafiksikker.dk til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed GF Fonden har udviklet en gratis undervisningspakke til brug i køreuddannelsen.

Læs mere

Køretekniske kurser for alle FDM Jyllands-Ringen. Kørekurser i person- og varevogne samt med campingvogn og trailer

Køretekniske kurser for alle FDM Jyllands-Ringen. Kørekurser i person- og varevogne samt med campingvogn og trailer Køretekniske kurser for alle FDM Jyllands-Ringen Kørekurser i person- og varevogne samt med campingvogn og trailer Lær din bil bedre at kende På trods af stadig sikrere biler med blokeringsfri bremser,

Læs mere

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Allan Haurballe Madsen alhm@sdu.dk Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag på de gymnasiale uddannelser Bagrund for projektet Regionens unge

Læs mere

Indhold. Side 2 af 11. Sammenfatning Baggrund Risici Mønsterdybde Lufttryk Vinterdæk om foråret... 4

Indhold. Side 2 af 11. Sammenfatning Baggrund Risici Mønsterdybde Lufttryk Vinterdæk om foråret... 4 Resultat af dækrazzia maj 2012 Side 2 af 11 Indhold Sammenfatning..................................... 3 Baggrund......................................... 4 Risici.................................... 4

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Instruktørvejledning. Køreteknik kat. C + D + C/E. Køreteknikken på TUC Fyn: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk

Instruktørvejledning. Køreteknik kat. C + D + C/E. Køreteknikken på TUC Fyn: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Instruktørvejledning Køreteknik kat. C + D + C/E Køreteknikken på TUC Fyn: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk Værksted: Esben Tlf. 20

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Skemaet bedes afleveret senest: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog

Læs mere

Instruktørvejledning

Instruktørvejledning Køreteknisk anlæg Fyn A/S Instruktørvejledning Køreteknik Efteruddannelse Kontaktpersoner på køreteknikken: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu. Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.dk Baggrund Elcykler bliver mere og mere udbredt og dermed også ulykker

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012

Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012 Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012 Høringssvar vedr. sagsnr. 2011-802-0004 Kære Stinne Andersen Hermed Motorcykel-Forhandler

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Her er en statistik der viser antal færdselsuheld og personskader i årene fra 95-09.

Her er en statistik der viser antal færdselsuheld og personskader i årene fra 95-09. Kampagne Vi vil lave en kampagne projekt rettet mod de unge i trafikken. Kampagnen skal sikre unge i at køre mere sikkert, bl.a. ved at få dem til at holde fartgrænsen. Først undersøges trafiksikkerheden

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Køreteknik Hjemmeopgave før/efter møde på køretekniskanlæg Tid: 2,9 time incl. pause.

Køreteknik Hjemmeopgave før/efter møde på køretekniskanlæg Tid: 2,9 time incl. pause. Elevens navn: Dato. Køretekniskanlæg FDM. Abildgaardsvej 17 4000 Roskilde. tlf. 4613 6100 Mødetid FDM: dato: kl: Bemærk du skal være på FDM i god tid (senest 15 min før aftalt mødetid), husk også dit ansøgningsskema

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Trafikal adfærd hos unge bilister

Trafikal adfærd hos unge bilister Trafikal adfærd hos unge bilister - unge sætter ord på deres bilkørsel Af cand. psych. ph.d. studerende Mette Møller, Danmarks TransportForskning (Gentofteafdeling) Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte. Tlf.

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kørekort til stor knallert og lille motorcykel for 16-årige

Forslag til folketingsbeslutning om kørekort til stor knallert og lille motorcykel for 16-årige 2013/1 BSF 72 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. marts 2014 af Kristian Pihl Lorentzen (V), Kim Christiansen (DF) og Villum Christensen (LA)

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere

Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter J.nr. 2014-9059-37 Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere I medfør af 66, stk. 6, og efter bemyndigelse i henhold til 134 b i færdselsloven,

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus Parkursus A06-05 05, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, maj 2006. Kursets form PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014

Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014 Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014 Indledning Uddannelsen i It og Sundhed optog de første studerende i 2008 og i 2014 blev de første kandidater færdige. I

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Energirigtig køreteknik

Energirigtig køreteknik Energirigtig køreteknik Civilingeniør Michael Grouleff Jensen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Baggrund Transportsektorens

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017 15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny

Læs mere

Anbefalinger og konklusioner

Anbefalinger og konklusioner Trafikudvalget L 35 - Bilag 19 Offentligt Anbefalinger og konklusioner Kort resumé af undersøgelsens udformning og metode AVV Center for Transportundersøgelser, der er en del af Det hollandske Ministerium

Læs mere

Indfør skadefore byggelse det betaler sig

Indfør skadefore byggelse det betaler sig Indfør skadefore byggelse det betaler sig Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Ring til os på 70 12 12 22 hvis du har brug for hjælp ved en skade. Rolig, vi hjælper

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

November Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen

November Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen November 2013 Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Formål 3 Evalueringens hovedområder 3 Undersøgelsens målgruppe 3 Metode og dataindsamling

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Har du tid - så har jeg RAT

Har du tid - så har jeg RAT Gina Jaqueline Nielsen Åmosevej 84 4440 Mørkøv : 20 208 209 CVR: 30 43 98 05 LEKTIONSPLAN PERSONBIL KATEGORI B Navn: Nr. 2011 - -. Adresse: Postnr.: By: Fødselsdato/år: Telefon: Telefon: Har du tid - så

Læs mere

Syddanmarks Færdselssikkerhedsudvalg. Kampagner 2008. Syddanmarks Færdselsikkerhedsudvalg

Syddanmarks Færdselssikkerhedsudvalg. Kampagner 2008. Syddanmarks Færdselsikkerhedsudvalg Kampagner 2008 s Færdselsikkerhedsudvalg Nyhedsbrev december 2007 1 s Færdselsikkerhedsudvalg Sekretariatet Vejcenter Teglgårdsparken 102 5500 Middelfart Tlf. 7244 2700 vsd@vd.dk Notat Dato 6. december

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

38 FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN

38 FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN 38 FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN Faktorer der påvirker trafiksikkerheden Af seniorforsker Tove Hels FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN 39 I Danmark er antallet af trafikuheld, dræbte og

Læs mere

December i ungdomsboliger

December i ungdomsboliger December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere