Evaluering af projekt 'Respekt for Fart'

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekt 'Respekt for Fart'"

Transkript

1 Evaluering af projekt 'Respekt for Fart' Af cand.psych., Ph.D. studerende, Mette Møller, Danmarks TransportForskning Resumé Unge bilister er fortsat overrepræsenteret i den danske uheldsstatistik. Projekt Respekt for fart er et lokalt forankret projekt iværksat for at forbedre trafiksikkerheden blandt unge bilister. Danmarks TransportForskning har evalueret projektets effekt på de unge bilister umiddelbart efter deres deltagelse i projektdagen. Evalueringen viser bl.a., at kurset rammer en relevant gruppe unge bilister og skærper deltagernes risikobevidsthed. Baggrund Unge bilister har generelt høj uheldsrisiko, - også i Danmark (Danmarks Statistik, 2001). Trods en faldende tendens i færdselsuheld med personskade er tendensen ikke slået igennem i samme grad blandt unge som blandt bilister i andre aldersgrupper (Carstensen & Fosgerau, 2001). En mangeårige international forskningsindsats har ført til, at der i dag eksisterer omfattende viden om forskellige faktorer der bidrager til unge bilisters høje uheldsrisiko. Gregersen (1996) inddeler disse faktorer i to overordnede kategorier: Faktorer der har at gøre med køreuddannelsen, erfaring og træning Faktorer der har at gøre med social påvirkning og individuelle forhold Uheldsrisikoen påvirkes således på den ene side af den unge bilists kørefærdigheder og på den anden side af det liv den unge lever og via bilkørsel bringer ind i den trafikale situation. De to kategorier relaterer sig til to forskellige strategier til forbedring af trafiksikkerheden for unge bilister. Den første strategi er forbedring af køreuddannelsen. Den anden strategi er trafiksikkerhedskampagner, der på forskellig vis sætter fokus på uhensigtsmæssige måder at bringe ungdomslivet ind i den trafikale situation. F.eks. det at køre beruset hjem fra en fest. I Danmark har begge strategier været anvendt. I 1986 gennemførtes en omfattende revision af køreuddannelsen, der blandt andet medførte, at risikolære blev indført som pensum og prøvestof (Carstensen, 1999; Justitsministeriet, 1985). Dermed blev der i køreuddannelsen sat fokus på emner relateret til det at opfatte, bedømme og reagere hensigtsmæssigt på faremuligheder i trafikken, hvilket bidrog til færre uheld blandt unge bilister (Carstensen, 1999). Også i andre nordiske lande er der gennemført reformer af køreuddannelsen. I Sverige blev der f.eks. i 1993 gennemført en reform, der tillader øvelseskørsel fra 16 års alderen, dvs. 2 år inden et kørekort kan erhverves (Eliasson et al, 1996). I Norge blev der i 1979 indført et tofaset kørekort, der dog siden er forslået ændret, idet det viste sig at visse elementer af anden fase synes at føre til større uheldsrisiko blandt de unge bilister (Glad, 1988; Moe, 1989). Trafiksikkerhedskampagner henvendt til unge bilister dukker op i midten af 1980 erne (Lolk, 2002). Siden er der gennemført mange kampagner af forskellig karakter men overvejende tilrettelagt som informationsindsats. Der kan dog være meget langt fra viden til handling, og der har derfor været sat spørgsmålstegn ved effekten af informationskampagner. Ifølge Ulleberg (2002a) viser en metaanalyse fra Norge, at kampagner trods alt er et af de mest effektive redskaber der er til rådighed. Udfordringen er derfor, at metodeudvikle kampagneindsatsen således at der anvendes andre strategier end oplysning og information alene. Derved ville der formentlig kunne opnås en større effekt ikke mindst hos unge med høj uheldsrisiko (Ulleberg, 2002b).

2 Projekt 'Respekt for fart' Projekt 'Respekt for fart' er et tiltag til forbedring af trafiksikkerheden iværksat af Vejle Amt. Projektet forsøger at forbedre trafiksikkerheden blandt unge bilister ved at kombinere to forebyggelsesstrategier. På den ene side giver projektet de unge mulighed for på egen krop at opleve hvor vanskeligt det er at manøvrere en bil med høj hastighed i en uforudset situation. Parallelt hermed omfatter projektet moduler af mere informationspræget karakter. Disse moduler tager udgangspunkt i de unges lokalmiljø. Derved inspireres de unge til at reflektere over forhold tæt på egen hverdag der bidrager til færdselsuheld samtidig med at ny viden tilføjes. Formålet er, at få de unge til at erkende, at det er farligt at køre stærkt, - også for dem -, og at få dem til at sænke deres kørehastighed. Projektet omfatter en informationsaften og en kursusdag på Flyvestation Vandel. På informationsaftenen introduceres kursusdagens indhold samt forskellige praktiske forhold. Tre dage senere gennemføres kursusdagen, der omfatter følgende tre moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Omfatter kørselsforsøg med opbremsning og undvigemanøvrer efter signal fra en piltavle. Signalet gives med tidsmæssig forsinkelse afhængig af kørehastigheden for at illudere en "realistisk" situation i trafikken ved høj kørehastighed. Øvelserne gennemføres med og uden læs. Modulet afvikles af 3-4 kørelærere der giver deltagerne individuel feedback i forbindelse med hver manøvre. Omfatter dialog mellem kursusdeltagere og hhv. en medarbejder fra politiet og en ambulancelæge/sygeplejerske. Dialogen baseres på beretninger og billeder fra færdselsuheld fra deltagernes lokalmiljø. De unge konfronteres således med uheld tæt på deres eget liv der i nogle tilfælde vedrører kammerater eller bekendte. Omfatter introduktion til førstehjælp der kan udføres på ulykkesstedet i forbindelse med et færdselsuheld. Endvidere fortæller en trafikinformatør om det færdselsuheld der førte til hans/hendes tilværelse som handicappet. Det koster 500 kr. at deltage for unge fra Vejle Amt. Øvrige deltagere betaler 2750 kr. Deltagerne tilmelder sig frivilligt og skaffes primært via kørelærere og Vejle Amt. Deltagerne får et kursus bevis, der giver mulighed for at tegne bilforsikring til under halvdelen af markedsprisen i Alka Forsikring. Yderligere information om projektet fås på Evalueringen Formål Evalueringen har to formål. At afdække om oplevelserne på Flyvestation Vandel påvirker deltagernes vurdering af risiko, herunder hastighedens betydning for færdselsuheld. At afdække om kursusdagen henvender sig til, og/eller har effekt på undergrupper af deltagere. Resultaterne vil endvidere kunne bidrage til metodeudvikling af tiltag til forbedring af trafiksikkerhed blandt unge bilister. Metode Evalueringen er tilrettelagt som en før- og efterundersøgelse, hvor hver deltager besvarer to spørgeskemaer. "Førskemaet" besvares i forbindelse med introduktionsaftenen. "Efterskemaet" besvares som afslutning på projektdagen inden deltagerne forlader Flyvestation Vandel. "Førskemaet" omfatter spørgsmål om baggrundsvariable som køn, uddannelse, kørselserfaring, involvering i færdselsuheld, vurdering af egne kørefærdigheder, risikovurdering, begrundelser for at deltage.

3 "Efterskemaet" omfatter spørgsmål om oplevelser, erfaringer, risikovurdering og udbytte af kursets elementer, herunder om kurset har forbedret forskellige aspekter af deres kørefærdigheder. De resultater der præsenteres her, er baseret på tre kurser afholdt i hhv. oktober 2001, april 2002 og juni På kurset i oktober deltog i alt 103 unge, i april deltog 84 unge og i juni deltog 68. I alt 255 unge deltog i de tre kurser. Af disse er 49 taget ud af undersøgelsen idet de kun mødte op til den ene kursusdag og derfor kun havde besvaret det ene af de to spørgeskemaer. 33 af de 49 der måtte vælges fra var fra kurset i oktober Det store frafald i oktober skyldes, at dette kursus i sidste øjeblik måtte rykkes som følge af terrorangrebet i USA d. 11 september. I alt omfatter nærværende evaluering 206 unge bilister, der alle har besvaret både før- og efterskemaet. Spørgeskemaerne er bearbejdet i SPSS. Resultater Den følgende præsentation af udvalgte resultater er opdelt i to dele hhv. deltagerprofil og kursuseffekt svarende til evalueringens formål. Deltagerprofil Køn og uddannelse Deltagerne er fra 18½ til 25 år. De fleste deltagere er dog mellem 20 og 21½ år, og kun meget få er over 21½. Langt den overvejende del af deltagerne er mænd i alt 82,5% (N=170) mod 17,5% kvinder (N=36). M.h.t. uddannelse fordeler de sig på forskellige kortere uddannelser som de enten er i gang med eller har afsluttet I alt klasse Gymnasium o.l. Handelsskole Teknisk skole Andet Figur 1 Deltagernes fordeling på de forskellige uddannelseskategorier Som det fremgår af figur 1 er knap halvdelen af deltagerne fra Teknisk skole, mens de øvrige deltagere fordeler sig på klasse, gymnasium, handelsskole og andet. Den samlede procent overstiger 100 idet nogle deltagere har sat to kryds. I de tilfælde hvor klasse er afkrydset sammen med en anden uddannelse, er krydset ved klasse dog ikke talt med, da det udgør en forudsætning for de øvrige uddannelser. De mandlige og kvindelige deltagere fordeler sig meget forskelligt på de respektive uddannelser. Hovedparten af kvinderne kommer fra handelsskole (ca. 40%) eller gymnasium (ca. 40%). Blandt

4 mændene er den største gruppe fra teknisk skole (ca. 50%). Den næststørste uddannelsesgruppe blandt mændene er gymnasium (ca. 21%). Kørekort og adgang til bil Det er karakteristisk for alle deltagere, at de har fået kørekort meget tæt på det fyldte 18 år. 90% af deltagerne fik kørekort inden de fyldte 19 år, og 80% fik kørekort inden de blev 18½. Omkring halvdelen af alle deltagere har haft kørekort i under to år. Ca. halvdelen af mændene og 2/3 af kvinderne falder i denne gruppe. 2/3 del af deltagerne har egen bil. 1/3 kan låne bil dagligt og ca. 40% kører bil i forbindelse med arbejde/uddannelse. En person (kvinde) har ikke adgang til bil. Blandt mændene går den største gruppe bilejere på teknisk skole. Næsten 80% (N=63) af disse har egen bil. Blandt kvinderne er der flest bilejere blandt handelsskoleeleverne (N=10). De deltagere der ikke har bil har overvejende klasse eller gymnasium som skolebaggrund. 75% af dem med klasse har ikke bil og 61% af dem fra gymnasiet har ikke bil. Færdselsforseelser Mere end 2/3 af deltagerne har aldrig fået en bøde i forbindelse med bilkørsel. Blandt dem der har fået en bøde, drejer det sig overvejende om parkeringsbøder. Enkelte har fået bøde for at køre for stærkt. 1/3 af mændene har været involveret i færdselsuheld (N=56) mod 1/4 af kvinderne (N=9). Af disse var hhv. 8 og 3 uheld med personskade. 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Mand Kvinde Altid Oftest Normalt Sjældent Aldrig Figur 2 Deltagernes overholdelse af hastighedsgrænse i by fordelt på mænd og kvinder 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Mand Kvinde Altid Oftest Normalt Sjældent Aldrig Figur 3 Deltagernes overholdelse af hastighedsgrænse på landevej fordelt på mænd og kvinder Som det fremgår af figur 2 og 3 overholder de kvindelige deltagere generelt i højere grad hastighedsgrænsen end de mandlige. For både mænd og kvinder overholdes hastighedsgrænsen i højere grad i byzone end i landzone. Således svarer 6% af kvinderne (N=2) og 26% af mændene

5 (N=43) af de sjældent eller aldrig overholder hastighedsgrænsen i byzone mod hhv. 71 % (N=119) og 42% (N=15) i landzone. Vurdering af egne færdigheder som bilist Deltagerne bliver i "førskemaet" bedt om at vurdere deres egne færdigheder som bilist, ved at sammenligne sig selv med gennemsnitsbilisten i relation til 14 forskellige trafikale manøvrer. Spørgsmålene er anvendt i tidligere undersøgelser (Spolander 1983 og 1985; Carstensen, 1999). De trafikale manøvrer der spørges til relaterer sig til hhv. tekniske og defensive kørefærdigheder. Forskellen på de to slags færdigheder kan groft siges at være, at de tekniske færdigheder vedrører det at kunne klare kritiske situationer hvor de defensive færdigheder vedrører det at undgå at havne i kritiske situationer. I de tidligere undersøgelser er en sammenhæng mellem selvvurdering og uheldsrisiko blevet påvist. Jo højere teknisk selvvurdering jo større uheldsrisiko, og jo højere defensiv selvvurdering jo lavere uheldsrisiko. Endvidere er det vist, at høj teknisk selvvurdering er sammenhængende med høj kørehastighed. 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Høj Middel Lav Defensiv selvvurdering Mand Kvinde Høj Middel Lav Teknisk selvvurdering Mand Kvinde Figur 4 Deltagernes selvvurdering Figur 5 Deltagernes selvvurdering m.h.t. defensive færdigheder m.h.t. tekniske færdigheder opdelt på køn opdelt på køn Figur 4 og 5 viser hvor mange af deltagerne der ligger i den tredjedel der vurderer deres færdigheder højst, middel og lavest fordelt på køn. Opdelingen i de tre grupper er alene baseret på undersøgelsens deltagere og viser ikke noget om deltagernes uheldsrisiko sammenlignet med andre unge. Derimod tydeliggør den forskellen mellem de mandlige og kvindelige deltagere m.h.t. deres vurdering af egne kørefærdigheder. Som det fremgår er der en svag tendens til at kvinderne vurderer deres defensive færdigheder højere end mændene gør. Ca. 35% (N=9) af kvinderne mod ca. 23% (N=34) af mændene ligger således i den gruppe der vurderer defensive færdigheder højst. Tilsvarende ligger ca. 27% (N=7) af kvinderne og 36% (N=54) af mændene i den gruppe der vurderer deres defensive færdigheder lavest. Hvad angår tekniske kørefærdigheder går tendensen i den anden retning, idet de mandlige deltagere generelt vurderer deres tekniske kørefærdigheder højere end kvinderne gør. Der er tendens til sammenfald mellem vurderingen af tekniske og defensive kørefærdigheder. 2/3 af de der vurderer deres tekniske kørefærdigheder højt vurderer også deres defensive færdigheder højt. Det samme er tilfældet blandt de der vurderer deres færdigheder lavt. Begrundelse for at deltage I førskemaet bliver deltagerne bedt om at angive den/de vigtigste grunde til at de deltager i kurset. De kan vælge op til 3 af i alt 8 begrundelser eller tilføje en begrundelse efter eget valg i rubrikken andet. Svarene fordeler sig som følger:

6 Vil gerne opnå billigere forsikring 63,1% (N=130) Vil gerne lære at undgå farlige situationer 62,6% (N=129) Vil gerne blive en bedre/mere sikker bilist 48,1% (N=99) Lære om risikoen ved at køre stærkt 37,9% (N=78) Kurset lyder sjovt 27,7% (N=57) Vil gerne ud og køre stærkt 13,1% (N=27) Vil gerne vide mere om færdselsuheld 12,6% (N=26) Vil gerne blive bedre til at køre stærkt 10,7% (N=22) Andet 1,9% (N=4) Som det fremgår er muligheden for at opnå en billigere forsikringspræmie et væsentligt incitament til at deltage i kurset for mange af deltagerne. Ønsket om gerne at ville lære at undgå farlige situationer er dog også udbredt. En mindre gruppe af de unge deltager fordi de gerne vil ud at køre stærkt. Effekt Banekørsel 2/3 af deltagerne angiver at de mistede kontrollen over bilen i forbindelse med øvelserne på banen. Af dem der mistede kontrollen, oplevede 20% at miste kontrollen 1 gang, 25% af miste kontrollen 2 gange og 55% at miste kontrollen mere end 2 gange. Ser man på deltagernes vurdering af egne kørefærdigheder i forhold til om de mistede kontrollen over bilen under banekørsel er der en tendens til at de der vurderer deres færdigheder lavt, såvel de tekniske som de defensive, i højere grad har mistet kontrollen end de der vurderer deres færdigheder højt. Godt halvdelen af de der vurderer deres færdigheder højt har mistet kontrollen, mens 3/4 af de der vurderer deres færdigheder lavt har mistet kontrollen. 90% af deltagerne tror, at dagens køreøvelser fremover vil få dem til at være mere opmærksom på deres kørehastighed. Selv om de fleste mener, at de fremover vil være mere opmærksomme på deres kørehastighed, er det kun ca. 56% (N=110) af alle deltagere der mener at dagens øvelser på banen vil få dem til at ændre kørehastighed fremover. Der er ingen signifikant sammenhæng mellem vurdering af egne kørefærdigheder og banekørslens betydning for kørehastigheden fremover. Der er dog en svag tendens til at de der vurderer deres tekniske kørefærdigheder lavt i højere grad tror at de vil ændre deres kørehastighed fremover. 63% af dem der vurderer sine tekniske færdigheder lavt tror således at de fremover vil ændre deres kørehastighed mod 49% blandt dem der vurderer sine færdigheder højt Svært Hverken eller Let I alt Figur 6 Deltagernes vurdering af hvor svære de synes øvelserne på banen var Som det fremgår af ovenstående figur 6 mener de fleste deltagere at det var svært at gennemføre øvelserne på banen. 59% af deltagerne (N=120) svarer at det var svært, 30% svarer hverken eller mens 11% svarer at det var let.

7 Deltagerne spørges om det lykkedes dem at gennemføre de fleste øvelser korrekt. Dertil svarer 69% (N=123) ja. Der er ingen sammenhæng mellem deltagernes vurdering af øvelsernes sværhedsgrad og deres vurdering af egne færdigheder. Der er sammenhæng mellem defensive kørefærdigheder og korrekt gennemførelse af øvelserne. M.h.t. de tekniske kørefærdigheder adskiller de der vurderer deres tekniske færdigheder højst sig signifikant fra de øvrige (P<0.05). De der vurderer deres tekniske færdigheder højst mener i højere grad end de øvrige at de har gennemført de fleste øvelser korrekt. På spørgsmålet om øvelserne var vanskeligere end de havde forventet svarer 58% (N=102) ja. Blandt dem der mener at kurset var vanskeligere end forventet er der signifikant (P<0.05) flere der fra den gruppe der vurderer deres kørefærdigheder lavest end fra de øvrige grupper. Dette gælder for de defensive såvel som de tekniske kørefærdigheder. Deltagerne spørges hvilken øvelse de synes var vanskeligst at gennemføre. Til dette svarer 47% (N=84) at den øvelse hvor de på forhånd vidste hvilken side de skulle undvige til var den sværeste. 31% (N=56) svarer at øvelsen hvor de skulle undvige til den side som pilen viste under kørselen var den sværeste, mens 22% (N=40) svarer at øvelsen med katastrofeopbremsning var den sværeste. 88% (N=177) svarer ja til at de kan mærke forskel på gennemførsel af øvelserne hhv. med og uden vægt. Deltagerne bliver bedt om at angive hvorfor de synes den pågældende øvelse var svær. Der er en del der ikke kommer med egentlige begrundelser, men de begrundelser der gives er interessante idet det viser sig at mange giver bilen eller kursets tilrettelæggelse skylden for at de ikke kunne nå at bremse eller undvige. Nedenstående er to eksempler på dette: Fordi bilen var monteret med dårlige continentaldæk. De dårlige dæk var årsagen. Jeg tror ikke bremserne på bilen virkede optimalt. Andre mener at øvelserne var svære fordi de (deltagerne) ikke fik tid nok til at reagere, fordi de ikke kendte bilen, eller fordi der var for mange kegler der stod for tæt. De fleste deltagere giver dog begrundelser der afspejler hensigten med øvelserne på banen, nemlig at illudere en trafikal situation, hvor der pludselig sker noget uventet, og føreren ikke kan nå at undvige eller bremse. Disse begrundelser angår f.eks. det at de kører med høj hastighed, ikke kunne nå at bremse på så kort afstand, at det ikke var muligt at reagere tilstrækkelig hurtigt og at det var svært at styre og bremse samtidig. Nedenstående er eksempler på sådanne begrundelser: Det var svært at få kontrol over bilen når den skulle rettes op. Bilen sked meget let ud til siden fordi der var meget læs på. Ambulancelæge/politi, trafikinformatør, førstehjælpsvejleder De to sessioner med hhv. ambulancelæge/politi og trafikinformatør gjorde begge stort indtryk på deltagerne. 72% (N=146) af deltagerne mener at sessionen med ambulancelæge/politi har gjort et "meget stort" eller "stort" indtryk på dem. Det tilsvarende tal for sessionen med trafikinformatør er 76% (N=151). Kun ganske få personer mener at de to sessioner har gjort et "lille" eller "meget lille" indtryk. De resterende knap 25% har svaret neutralt (hverken stor eller lille). Sessionen vedr. førstehjælpsvejledning har gjort mindre indtryk på deltagerne end de øvrige. 47% (N=95) har svaret at sessionen har gjort "meget stort" eller "stort" indtryk. 15% (N=31) at det har gjort "lille" eller "meget lille" indtryk, mens 37% (N=75) har svaret at det hverken har gjort stort eller lille indtryk.

8 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Ambulancelæge oplæg Trafikinformatør oplæg 1. hjælpsvejledning Mere forsigtig kørsel Langsommere kørsel Figur 7 af deltagerne der svarer "ja" til at de efter deltagelse i de tre sessioner vil køre hhv. mere forsigt og langsomt Deltagerne spørges om de tre sessioner vil få dem til at køre mere forsigtigt og/eller langsomt fremover end hidtil. Som det fremgår af ovenstående figur 7 svarer mere end halveden bekræftende i relation til modulet med ambulancelæge og trafikinformatør. Der er dog flere der mener at de fremover vil køre forsigtigt end at de fremover vil sætte farten ned. Sessionen med førstehjælpsvejlederen ikke samme effekt på deltagernes risikobevidsthed. Det kan skyldes at der fokuseres på hjælp til tilskadekomne fremfor undgåelse af uheld. Risikovurdering ved hastighedsoverskridelse Deltagerne spørges både før og efter kurset hvor stor uheldsrisiko de tror der er forbundet med en overskridelse af hastighedsgrænsen på 20 km/t på hhv. landevej og i by. Af nedenstående figur 8 og 9 kan man se, at deltagerne både før og efter kurset anser risikoen ved hastighedsoverskridelse for at værre størst i by. Der er endvidere tendens til, at kvinderne vurderer risikoen til at være større end mændene gør. Af figur 8 og 9 fremgår det endvidere at kurset påvirker deltagernes risikovurdering idet risikoen generelt vurderes højere efter deltagelse i kurset end før. 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Meget stor Stor Hverken eller Lille Meget lille Før Efter Figur 8 Risiko for uheld ved en overskridelse af hastighedsgrænsen med 20 km/t i by.

9 50,0 40,0 30,0 20,0 Før Efter 10,0 0,0 Meget stor Stor Hverken eller Lille Meget lille Figur 9 Risiko for uheld ved en overskridelse af hastighedsgrænsen med 20 km/t på landevej. Kurset har størst effekt på deltagernes risikovurdering i relation til landevejskørsel. Efter kurset vurderer 55% (N=113) risikoen ved en hastighedsoverskridelse på landevej anderledes end før kurset. Det tilsvarende talt for by er 38% (N=79). Wilcoxon signed rank test viser at der er signifikant (P<0.05) flere der efter kurset har rykket sig i den "rigtige" retning, d.v.s. at de efter kurset vurderer risikoen til at være større end de gjorde før. Det gælder både for by og land. At den største effekt ses i relation til landevejskørsel skyldes dels at risikoen allerede inden kurset blev vurderet til at være høj. Færre deltagere har derfor haft mulighed for at vurdere risikoen større efter end før. Der er ingen sammenhæng mellem vurdering af egne kørefærdigheder og kursuseffekt ud fra risikovurdering. Selvvurderet udbytte Efter kurset bliver deltagerne bedt om at angive hvilket udbytte de har fået. De kan vælge op til 3 af 8 svarmuligheder. Svarmulighederne overlapper med svarmulighederne i relation til begrundelse for at deltage. Dermed er det muligt at vurdere kursets effekt ved at sammenligne de begrundelser deltagerne før kurset giver for at deltage med det udbytte de efter deltagelse oplever at have fået. Som det fremgår af figur 10 er der generelt forskel på forventninger og udbytte. Dog er der tendens til at de der forventer et givent udbytte i højere grad får det som udbytte end de øvrige deltagere. Vide mere om uheldskonsekvenser Blive bedre/mere sikker bilist Lære om hastighedsrisiko Opnå billigere forsikring Lære at undgå farlige situationer Før kurset Efter kurset Kurset lyder sjovt Vil ud og køre stærkt Blive bedre til at køre stærkt Figur 10 Sammenligning af deltagernes begrundelse for at deltage og deres faktiske udbytte af kursusdagen. angivelsen viser hvor mange pct. af deltagerne der svaret "ja" til det pågældende spørgsmål hhv. før og efter.

10 Ønsket om at opnå en billigere forsikringspræmie (63,1%), ønsket om at lære at undgå farlige situationer (62,6%) samt ønsket om at blive en bedre/mere sikker bilist (48%) kommer før kurset ind på en top tre over begrundelser for at deltage. Efter kurset ligger kun en af de tre begrundelser i top 3. Det drejer sig om det at være blevet bedre til at undgå farlige situationer, hvilket af 41,3% af deltagerne angives som et væsentligt udbytte. 3/4 af deltagerne (76,7%) angiver som væsentligt udbytte at være blevet mere opmærksom på konsekvenserne af et færdselsuheld, mens 70,4% angiver at være blevet mere opmærksom på hvor farligt det kan være at køre stærkt. Muligheden for at opnå en billig forsikring er en grund til at de unge valgte at deltage, men har ikke samme fremtrædende placering i deres bevidsthed når de skal vurdere deres udbytte af kurset. McNemar's test viser, at der i relation til 6 af de 8 svarmuligheder er signifikant (P < 0.05) forskel på hvor mange der vælger den enkelte svarmuligheder hhv. før efter. (De to hvor der ikke er signifikant forskel er hhv. "ud at køre stærkt" og "kurset lyder sjovt"). Forskellen mellem før og efter afspejler i nogle tilfælde, at mange havde forventet et givent udbytte, men kun få fik det opfyldt. F.eks. havde mange forventet at blive en bedre/mere sikker bilist, men kun få oplevede sig sådan efterfølgende. I andre tilfælde afspejler forskellen, at få har forventet et givent udbytte, men mange opnår det. Der var f.eks. relativt få der deltog for at vide mere om konsekvenser af færdselsuheld men rigtig mange opnår det som udbytte. Baseret på deltagernes forventninger og udbytte har kurset haft den ønskede effekt idet forskellen fra før til efter går i retning af en øget opmærksomhed omkring risikoen ved at køre stærkt, at det at undgå farlige situationer delvis kan reguleres via hastigheden, men også afhænger af den øvrige trafik og at deltagerne ikke oplever at være blevet bedre til at køre stærkt. Deltagernes vurdering af kurset Der er generelt tilfredshed med kursets indhold samt det udbytte de oplever at have fået. 80% af alle deltagerne mener at det bør indgå som en obligatorisk del af køreuddannelsen. De unges tilfredshed kommer blandt andet til udtryk ved at mange foreslår kurset udvidet på forskellig måde, f.eks. til to dage, mere bane kørsel med samme og højere hastighed, et førstehjælpskursus, kørsel på glatbane etc. Diskussion I kraft af muligheden for nedsættelse af forsikringspræmien efter deltagelse i kurset er det ikke overraskende, at kurset overvejende appellerer til unge med egen bil. Ved at tiltrække unge med egen bil rammer kurset unge der kører meget. Samtidig viser undersøgelsens resultater, at kurset i overvejende grad appellerer til unge mænd. Ud fra et forebyggelsesperspektiv rammer kurset overordnet betragtet således en relevant gruppe idet de unge mænd har den største risiko såvel samlet som pr. kørt kilometer (Bernhofft, 2001; Danmarks Statistik, 2001). Fra tidligere undersøgelser er det kendt at unge ikke er en homogen gruppe i relation til uheldsrisiko idet nogle har mange mens andre har få uheld. Samtidig er det kendt at nogle af de unge der har den største uheldsrisiko i ringest grad er modtagelige overfor kampagnebudskaber Ulleberg, 2002). Lokale muligheder for offentlig transport etc. kan være medvirkende til at de af deltagerne der har deres egen bil har valgt at have bil. Da det er dyrt for unge at have bil, er det at have en bil som ung dog samtidig et tegn på at bilkørsel prioriteres. Udersøgelsen viser endvidere at næsten alle har fået kørekort meget tæt på det fyldte 18 år. Tilsammen efterlader dette det indtryk, at kurset henvender sig til en gruppe unge der er opsat på og engageret i at køre bil. Fra tidligere undersøgelser er det kendt at stort engagement i bilkørsel i et vist omfang afspejles i en risikobetonet kørestil (Linderholm, 1997; Møller, 2002). Undersøgelsen resultater vedrørende deltagernes profil peger således i retning af at projektet når en relevant gruppe af unge bilister. M.h.t. overholdelse af hastighedsgrænser viser undersøgelsen, at de unge oftere overholder hastighedsgrænsen i byområder end på landevej. Endvidere viser undersøgelsen, at både mænd og kvinder overskrider hastighedsgrænserne i et vist omfang. Begge disse resultater er i overensstemmelse med tidligere undersøgelsesresultater (Silcock, 1999; Webster & Wells, 2000). I

11 relation til overholdelse af hastighedsgrænser adskiller kursets deltagere sig således ikke væsentligt fra hvad der kunne forventes. At de mandlige deltagere efter eget udsagn kører hurtigere end de kvindelige er også i overensstemmelse med tidligere undersøgelsesresultater (McKenna et al, 1998). Disse resultater understreger dog samtidig vigtigheden af at fortsætte indsatsen for at få unge bilister til at sætte farten ned, ikke mindst udenfor byzone hvor hovedparten af dødsuheld finder sted (Danmarks statistik, 2001). Undersøgelsens resultater tyder på, at projekter som Respekt for fart med fordel kan indgå i et forebyggende arbejde med henblik på at skærpe unge bilisters risikobevidsthed og få dem til at sætte farten lidt ned. Som det er fremgået viser undersøgelsen, at kurset generelt har en positiv effekt på deltagernes vurdering af hvor stor en uheldsrisiko der er forbundet med en hastighedsoverskridelse specielt udenfor men også indenfor byzone. Endvidere viser undersøgelsen at mere end 3/4 af deltagerne fremover vil køre mere forsigtigt og ca. halvdelen af deltagerne vil fremover køre langsommere end hidtil. Samtidig er det dog væsentligt at være opmærksom på tendensen til, at de der som udgangspunkt vurderer deres kørefærdigheder højst, samtidig i størst omfang mener at kunne gennemføre øvelserne korrekt etc. Det vil være relevant at supplere nærværende resultater med yderligere data med henblik på at afdække om tendensen holder. Skulle det vise sig at være tilfældet vil det være nødvendigt at foretage nogle justeringer af kurset m.h.p. at sikre at også de der vurderer deres færdigheder højt som udgangspunkt får en oplevelse af at høj hastighed mv. øger risikoen for uheld. En del af deltagerne forslår kurset udvidet og angiver bl.a. som begrundelse at de så ville kunne nå at blive mere fortrolig med bilen, lære at undgå en ulykke etc. Umiddelbart kan en sådan udvidelse dog ikke anbefales da det ville modvirke kursets formål at give de unge så meget tid på banen, at de oplever at kunne beherske såvel køretøj som situation. Forlader de unge kurset med en tro på at de nu har lært at undgå færdselsuheld, er det muligt at kurset ville få dem til at køre endnu stærkere og/eller mere risikobetonet end hidtil. Kursets hensigt er netop at lade de unge erfare det at undgå uheld ikke alene er et spørgsmål om at have gode kørefærdigheder. Hvis der opstår en uventet situation og hastigheden er høj, vil et uheld i mange tilfælde være uundgåeligt. Undersøgelsen giver ikke mulighed for at fastslå om den effekt der umiddelbart efter deltagelse i kurset kan konstateres hos deltagerne faktisk fører til en ændret adfærd i trafikken. Endvidere giver den ikke mulighed for at afdække hvorvidt kurset fører til et fald i færdselsuheld blandt unge bilister i Vejle Amt, eller heller hvor længe deltagernes skærpede risikobevidsthed opretholdes. For at vurdere i hvilket omfang den umiddelbare effekt omsættes i en ændret adfærd over en længere periode, vil det være nødvendigt at foretage en opfølgning på nærværende resultater. Litteratur Bernhofft, I. M. (2001). Risiko i trafikken Notat 9, 2001, Danmarks TransportForskning, Lyngby, Danmark. Carstensen, G. (1999). Køreuddannelsen til personbil de nye bilister og deres uheld. Rapport 1, 1999, Rådet For Trafiksikkerhedsforskning, Gentofte, Danmark. Carstensen, G., Forgerau, M. (2001). Udviklingen i unges uheld. Arbejdsnotat, Danmarks TransportForskning, Lyngby, Danmark. Danmarks statistik (2001). Færdselsuheld København, Danmarks Statistiks Trykkeri. Eliasson, K., Palmkvist, J., Berg, H. Y. (1996). Ungdomar och övningskörning. Hur socioekonomi och livsstil avspelas i övningskörning från 16 år. VTI-rapport nr. 404, Linköping, Sverige. Falck Christens, P. (2001). Sociale karakteristika hos trafikofre. Notat, 1, Danmarks TransportForskning, Lyngby, Danmark. Glad, A. (1988). Fase 2 i føreropplæringen. Effekt på ulykkesrisikoen. Rapport 0015/1988, Transport Økonomisk Institut, Oslo, Norge.

12 Gregersen, N. P. (1996). Ungdomars bilkörning. Varför är ungdomar så olycksdrabbade? Hur kan utbildning förbättra situationen? VTI-rapport nr Linköping, Sverige. Justitsministeriet (1985). Justitsministeriets undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B. Justitsministeriet, december 1985, København, Danmark. Linderholm, I. (1997). Målgruppen och budskabet. En modell för målgruppeanalys och utformning av budskap om trafiksäkerhet till unga manliga trafikanter. Lund University Press. Lolk, M. (2002). Kan kampagner ændre unges transportadfærd? I: Møller & Oldrup (red). Persontransport og bæredygtighed. Danmarks TransportForskning, notat 3, McKenna, F. P., Waylen, A. E., Burkes, M. E. (1998). Male and female drivers: how different are they? The University of Reading. AA Foundation for Road Safety Research, Basingstoke, Hampshire, England. Møller, M. (2002). Livsstil og trafikale handlinger. En fokusgruppeinterviewunderesøgelse. Danmarks TransportForskning, Rapport 2, Pedersen, T. O. (1992). Arbeidsgruppe foreslår vidtrekkende reformer (i føreropplæring). Samferdsel, nr. 8, Oslo, Norge. Silcock, D., Smith, K., Knox, D. (1999). What limits speed? Factors that affect how fast we drive. AA Foundation for Road Safety Research, England. Spolander, K. (1983). Bilförares uppfattning om egen körförmåga. VTI-rapport no Linköping, Sverige. Spolander, K. (1985). Bilförarutbildningen. Förarnas erfarenheter av utbildning och prov. VTI-rapport no Linköping, Sverige. Ulleberg, P. (2002a). Influencing subgroups of young drivers and their passengers. Norwegian University of Science and Technology, Norway. Ulleberg, P. (2002b) Personality subtypes of young drivers. Relationship to risk-taking preferences, accident involvement, and response to a traffic safety campaig. I: Transportation Research Part F4, pp Webster, D. C., Wells, P. A. (2000). The characteristics of speeders. Transport Research Laboratory. Report no. 440, England.

Respekt for fart - En undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte

Respekt for fart - En undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte Respekt for fart - En undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte Af Mette Møller, Forsker, Danmarks TransportForskning, mm@dtf.dk Bedre uddannelse af bilister anses for at være et af midlerne

Læs mere

Artikel til Vejforum 2004-12-01

Artikel til Vejforum 2004-12-01 Artikel til Vejforum 2004-12-01 Preben H. Rosenberg, Ingeniør, Projektleder Respekt for fart Vejle Amt. Respekt for fart er et kursustilbud rettet mod 18-24årige bilister, som er stærkt overrepræsenteret

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Instruktørvejledning

Instruktørvejledning Køreteknisk anlæg Fyn A/S Instruktørvejledning Køreteknik Efteruddannelse Kontaktpersoner på køreteknikken: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Køretekniske kurser for alle FDM Jyllands-Ringen. Kørekurser i person- og varevogne samt med campingvogn og trailer

Køretekniske kurser for alle FDM Jyllands-Ringen. Kørekurser i person- og varevogne samt med campingvogn og trailer Køretekniske kurser for alle FDM Jyllands-Ringen Kørekurser i person- og varevogne samt med campingvogn og trailer Lær din bil bedre at kende På trods af stadig sikrere biler med blokeringsfri bremser,

Læs mere

Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012

Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012 Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012 Høringssvar vedr. sagsnr. 2011-802-0004 Kære Stinne Andersen Hermed Motorcykel-Forhandler

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Har du tid - så har jeg RAT

Har du tid - så har jeg RAT Gina Jaqueline Nielsen Åmosevej 84 4440 Mørkøv : 20 208 209 CVR: 30 43 98 05 LEKTIONSPLAN PERSONBIL KATEGORI B Navn: Nr. 2011 - -. Adresse: Postnr.: By: Fødselsdato/år: Telefon: Telefon: Har du tid - så

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Indfør skadefore byggelse det betaler sig

Indfør skadefore byggelse det betaler sig Indfør skadefore byggelse det betaler sig Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Ring til os på 70 12 12 22 hvis du har brug for hjælp ved en skade. Rolig, vi hjælper

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Når kørekortet skal fornys

Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Dit kørekort skal fornys, inden du fylder 70. Det foregår dels hos lægen og dels på Borgerservice. Du skal selv sørge for, at dit kørekort bliver fornyet,

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Aldersgrænser for knallertkørsel

Aldersgrænser for knallertkørsel Aldersgrænser for knallertkørsel - og anden lovgivning i relation til knallertkørsel Søren Underlien Jensen August 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold Sammenfatning...5 1.

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Personlig formidling med krop og stemme

Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus

Læs mere

Lektionsplan (Logbog)

Lektionsplan (Logbog) Jernbanegade 5 B, 4000 Roskilde Lektionsplan (Logbog) Eleveksemplar Undervisereksemplar * *Navn Underskrives efter hvert undervisningsmodul af kørelærer og elev. Kørelærerens eksemplar medbringes ved alle

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Lektionsplan til Kategori B. Almindelig personbil

Lektionsplan til Kategori B. Almindelig personbil Lektionsplan til Kategori B Almindelig personbil Elevens navn: Adresse: Telefon nummer: Cpr. nr.: Lektionsplan til kategori B Køreundervisningen skal mindst omfatte: 29 teorilektioner i teorilokale og

Læs mere

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen?

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Udvikling i spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Af seniorforsker Tove Hels (ths@transport.dtu.dk), tidl. forskningschef Søren Rude (sru@ebst.dk) og seniorforsker Inger Marie Bernhoft

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI E

LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI E LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI E Version 5.09 Denne lærervejledning er udarbejdet i tilknytning til Rigspolitiets bekendtgørelse nr. 873 af 10. september 2009 om undervisningsplan for

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING MODUL 6: BRAND YOU! 4 5 OKTOBER 2011 PROGRAM 1 BRAND YOU!: REG X træning, 4. 5. oktober 2011, Marselis Hotel, Aarhus Baggrund: På Brand YOU! modulet fokuserer vi på DIN

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Klage over tekst-tv reklame for Fotovogn vist på TV 2 s tekst-tv side 751.

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Klage over tekst-tv reklame for Fotovogn vist på TV 2 s tekst-tv side 751. TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. TV 2 Jura RADIO- OG TV-NÆVNET 8. november 2011 Sagsnr. 2011-010737 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand.jur. mma@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122

Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122 Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122 LEKTIONSPLAN KAT. B ELEVKOPI Navn CPR nr. Adresse Postnr./By Fast tlf./mobil Email 1 Lektion 1-2 1 Lektion = 45 min Køreuddannelsens formål og indhold. Undervisningens

Læs mere

UNGE TRAFIKANTER. Hovedrapport Projektbeskrivelse og resumé

UNGE TRAFIKANTER. Hovedrapport Projektbeskrivelse og resumé UNGE TRAFIKANTER Hovedrapport Projektbeskrivelse og resumé Oktober 2002 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Unge trafikanter, Amternes fællesprojekt SIDE 1.1. Baggrund og formål. 1 1.2. Projektets indhold og omfang...

Læs mere

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører Formål og målgruppe: Afklaringsforløbet er af to dages varighed. Forløbet henvender sig til ledige chauffører, der tidligere har gennemført AMU-uddannelsen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Mindfulness skab resultater i balance

Mindfulness skab resultater i balance Mindfulness skab resultater i balance Mindfulness skab resultater i balance Bring din organisation til balance og bedre bundlinje gennem en fokuseret indsats på dig selv og din lederrolle. Balance, trivsel

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere