Arbejdslivsstudier der indskriver sig i traditionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdslivsstudier der indskriver sig i traditionen"

Transkript

1 Velvære i wellness-industrien immaterielt arbejde som materiel praksis Annegrete Juul Nielsen & Sara Malou Strandvad Oplevelsessamfundet og sundhedssamfundet er to af de betegnelser, der bruges til at beskrive den epoke vi lever i. Varer gøres i stigende omfang til oplevelsesprodukter og befolkningens sundhed gøres til genstand for øget opmærksomhed. Begge diagnoser inkarneres i wellnessindustrien, hvor sundhed udformes som et oplevelsesprodukt. Igennem gen-analyser af en række af etnologen Tom O Dells observationer fra svenske spa-hoteller diskuterer artiklen produktionen af velværeoplevelser. Sædvanligvis beskrives servicearbejde som immaterielt arbejde eller følelsesarbejde. Med afsæt i et ANT-perspektiv fremhæver artiklen, hvordan materialer gøres aktive for at frembringe følelsen af velvære, og hvordan dette følelsesproduktionsarbejde ikke kun varetages af spamedarbejdere men også af kunderne selv. Arbejdslivsstudier der indskriver sig i traditionen fra Science and Technology Studies (STS) fokuserer ofte på forholdet mellem teknologier og mennesker. Eksempelvis viser Lucy Suchman i hendes banebrydende bog Plans and Situated Actions: The Problem of Human-machine Communication fra 1987, hvordan interaktionen mellem menneske og computer foregår. Ifølge Suchman formes og omformes menneskelige handlinger igennem brug af computere. Med sit studie demonstrerer Suchman, at relationerne mellem menneske og maskine er afgørende i det nutidige arbejdsliv, og at disse relationer er gensidigt konstituerende, hvilket vil sige, at de ikke kan forklares som resultater af hverken teknologisk eller social determinisme. Det er en pointe, der er blevet formuleret af flere andre forskere, som også trækker på eller arbejder inden for STS-traditionen (fx Grint & Woolgar 1997; Orlikowski 2005; 2007; Woolgar & Cooper 1999). I en dansk sammenhæng er den STSinformerede tilgang til teknologistudier i arbejdssammenhænge blevet udfoldet eksempelvis i studier inden for sundhedsvæsenet af den elektroniske patientjournal (Jensen 2010; Vikkelsø 2005), patientuddannelsesprogrammer (Juul Nielsen 2010) og IT i håndteringen af kroniske patientforløb (Langstrup Nielsen 2005). I denne artikel vil vi se nærmere på en type arbejde, der adskiller sig væsentligt fra de typer arbejde, som tidligere STS-studier har interesseret sig for. Artiklen drejer sig om det følelsesarbejde som servicearbejdere i wellness-industrien udøver i produktionen af immaterielle goder som velvære og sindsro. Umiddelbart falder arbejde af denne karakter udenfor rammerne af hvad STSperspektivet beskæftiger sig med, fordi der er tale om arbejde karakteriseret ved følelsesbetonede relationer mellem mennesker, og netop ikke relationer mellem mennesker Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

2 og teknologier. Hvor eksempelvis studier af arbejde og organisering i sundhedsvæsenet har tematiseret betydningen af non-humane aktører, har studier af følelsesarbejde traditionelt fokuseret på ansattes håndtering af egne følelser samt deres evne til at fremkalde følelser hos andre (Hochshild 1983). På baggrund af dette fokus har følelsesarbejde været beskrevet som et illustrativt eksempel på immaterielt arbejde, der ikke resulterer i et varigt gode, men producerer et uhåndgribeligt og midlertidigt gode, som for eksempel en følelse af velvære. Med afsæt i de franske sociologer Gomart og Hennions begreb om forbindelser (attachments) vil vi i denne artikel vise, hvordan det immaterielle arbejde, når det studeres med inspiration fra STS og ANT, snarere end noget luftigt og håndgribeligt bliver til en materiel praksis. Gennem en genanalyse af et studie af svenske spabade, viser vi hvordan wellness-industriens produktion af fx velvære og sindsro sker i en avanceret sociomateriel relation mellem aktive wellness-objekter, wellness-arbejderens følelsesarbejde og wellness-brugerens forberedelser. Det vil sige, det der umiddelbart forekommer immaterielt er i høj grad en praksis, der ikke alene kræver en lang række objekter og materialer, som fx olie, håndklæder og vand, men hvor wellnessbrugerens egen forberedelse og wellnessarbejderens professionelle følelsesarbejde også er afgørende for en vellykket produktion af velvære og sindsro. Artiklen er bygget op således, at vi starter med at beskrive arbejdslivet for servicearbejderne i wellness-industrien, hvor vi diskuterer den svenske etnolog Tom O Dells studie af spasteder. Med afsæt i O Dells studie ser vi nærmere på den kritiske tilgang til arbejdsforholdene for servicearbejdere, og hvordan denne kritik er begrebsliggjort i begreber om det immaterielle arbejde og følelsesarbejde. På denne baggrund argumenterer vi for behovet for en alternativ tilgang, der med inspiration fra STS og ANT ser nærmere på materialisering af det vi normalt betragter som immaterielt. Inspireret af Hennion og Gomarts forslag om at se hvordan brugere bevidst opsøger at lade sig påvirke af objekter, foreslår vi at se wellnessbehandlinger som teknikker hvor objekter gøres aktive, og hvor fx velvære opstår i forbindelser mellem materialitet, brugspraksisser og wellnessarbejderes følelsesarbejde. Arbejdslivet i wellness-industrien Wellness-industrien dækker et bredt spektrum af behandlinger og serviceydelser rettet mod sundhed, øget velvære, afslapning og kropspleje. Ifølge interesseorganisationen Wellness Tourism Worldwide har wellness tidligere været synonym med spas, dvs. kurbade og skønhedsbehandlinger, men i dag er området vokset til også at indbefatte al - ternative behandlinger (fx baseret i new age), sundhedsfremmeaktiviteter (sport, fitness, yoga, meditation, kostprogrammer, de - tox mv.), medicinsk turisme (plastikkirurgi, tandlægebehandlinger, operationsrejser, rehabiliteringsforløb etc.) samt livsstilsorienterede former for turisme (fx spirituel turisme, øko-turisme, adventure-rejser, gastronomiske rejser). Wellness Tourism Worldwide estimerer at wellness-industrien vokser, fordi der globalt set kan identificeres en øget interesse for sundhed samt en aldrende befolkning og sundhedssystemer der i stigende omfang fragmenteres. Wellness repræsenterer således et voksende marked for forskellige typer oplevelser, der omhandler sundhed og dermed også en voksende arbejdssektor (WTW 2011). I artiklen her vil vi koncentrere os om det klassiske wellness-fænomen: kurbadet eller spastedet, som er den mest brugte betegnelse i dag. Et af de mest udførlige studier af arbejdslivet i wellness-industrien er udført af den 12 Velvære i wellness-industrien immaterielt arbejde som materiel praksis

3 svenske etnolog Tom O Dell og omhandler svenske hotelspas (2010). Igennem deltagerobservationer på spasteder og interviews med medarbejdere på stederne beskriver O Dell arbejdsforholdene for medarbejderne på spasteder. De spasteder, som O Dell undersøger, har et stort antal servicemedarbejdere ansat. Varberg, et af de spasteder O Dell undersøger, har fx medarbejdere ansat hver måned, hvoraf størstedelen er kvinder (2005a, 30). Medarbejderne er overvejende deltidsansatte, ifølge O Dell fordi arbejdet er for hårdt til at det kan varetages som et fuldtidsarbejde (2007, 112). Som en kvindelig ansat i midten af tyverne forklarer: Nogle mennesker er så fyldte af negativ energi, som de overfører på dig ( ) Jeg er fuldstændig udmattet når jeg kommer hjem (O Dell 2010, 111, vores oversættelse). Ifølge O Dell beskriver den unge kvinde, at hun nærmest fungerer som psykolog for klienterne ved at lytte til deres historier og forsøge at gøre dem glade. Ansættelserne er fleksible, uden faste vagtplaner, og medarbejderne skal ofte stå til rådighed når de ikke er på vagt, særligt i weekender hvor der er travlest. Arbejdet indebærer, at medarbejdernes serviceydelser er af afgørende betydning, men samtidig skal gæsterne ikke lægge mærke til medarbejderne, de skal helst være usynlige og falde i med indretningen. Lønnen er moderat og kan svinge som konsekvens af de forskellige typer deltidsansættelser. O Dell estimerer dog, at en massør i midten af 00 erne tjente et sted mellem og svenske kroner om måneden ( danske kroner), mens et spaophold nemt kostede svenske kroner for en enkelt dag og svenske kroner for fem dage (2005a, 31). Som kontekst for at forstå arbejdet i wellness-industrien benytter O Dell begrebet om kulturøkonomi, der beskriver det fænomen, at kultur og økonomi i stigende omfang smeltes sammen (du Gay & Pryke 2002). O Dell foreslår i forlængelse heraf at se arbejdet i wellness-industrien som kulturelt arbejde, fordi det består i at indpakke, iscenesætte og varegøre kultur, affekt og oplevelse (O Dell 2010, 11, vores oversættelse). Studierne af arbejdslivet i kulturelle industrier, som O Dell skriver sig ind i, har en kritisk agenda og O Dells eget studie indeholder også en kritik af arbejdet inden for wellness-industrien. Som udgangspunkt for studiet af spas nævner O Dell et ønske om at skrive sig op imod Pine og Gilmores optimistiske lancering af oplevelsesøkonomibegrebet, der i en skandinavisk kontekst er blevet overvejende positivt imødekommet (Pine & Gilmore 1999; O Dell 2010, 16). I den oplevelsesøkonomiske tidsalder eftersøger forbrugerne i stigende omfang oplevelsesprodukter (Pine & Gilmore 1999). Inden for den oplevelsesøkonomiske litteratur beskrives oplevelser som noget subjektivt og immaterielt, i modsætning til traditionelle materielle produkter (Jantzen & Rasmussen 2006). Wellness-industriens løfter om sindsro og øget kropsbevidsthed er netop eksempler på immaterielle goder. Ifølge O Dell repræsenterer wellness en type oplevelser, der har været overset i litteraturen om oplevelsesøkonomi (2005b, 30). I modsætning til sædvanligvis handlingsmættede oplevelsesprodukter, som for eksempel Disneyland, Las Vegas og Hard Rock Café, sælger wellness-udbydere muligheden for at geare ned i tempo og nyde en stilhed. Fordi hverdagslivet er hektisk, nervepirrende og abrupt har vi netop ikke behov for at opleve dette i vores fritid, og wellness-oplevelser er således ekstraordinære og ikkehverdagslige ved at tilbyde fred og ro. Med andre ord bliver det et generelt fænomen at kurere stress i arbejdslivet med afbræk i form af wellness-aktiviteter i fritiden. En Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

4 del af O Dells kritik af arbejdet inden for wellness-industrien er dog netop, at wellness-arbejdet ifølge O Dell producerer den dårligdom for medarbejderne, som det skal helbrede hos kunderne, nemlig stress: ikke kun masseproducenter af øjeblikkelig sindsro, men i medarbejdernes øjne kan de faktisk potentielt forstås som stressproduktionsmaskiner og på den måde en integreret del af den kulturelle og økonomiske dårligdom de anstrenger sig for at behandle (2005a, 32, vores oversættelse). Der er med andre ord ifølge O Dell et skisma mellem spagæstens positive oplevelse og arbejdets negative konsekvenser for spamedarbejderne, der skal stå til rådighed i weekender, aflaste og oplive negative gæster til en moderat løn og i usikre ansættelser. Studierne af arbejdslivet i kulturelle industrier, som O Dell skriver sig ind i, har en kritisk agenda. Michael Hardt og Antonio Negri har foreslået immaterielt arbejde som en samlebetegnelse, der dækker over arbejde, som producerer immaterielle goder såsom services, kulturelle produkter, viden eller kommunikation (Hardt og Negri 2000, 292). Det fremhæves, at det immaterielle arbejde er præget af usikkerhed, freelanceansættelser, ringe eller stærkt svingende indtægter samt vanskeligheder forbundet med at håndtere egne følelser (Hesmondhalgh & Baker 2008; McRobbie 2002). O Dell skriver sig ikke ind i diskussionen om det immaterielle arbejde, men hans studie og analyser lægger op til en læsning af wellness-arbejde, som udtryk for produktion af immaterielle goder. Immaterielt arbejde og følelsesarbejde Ifølge den autonome marxistiske kritik af kapitalismen, som Hardt og Negri formulerer, tegner det immaterielle arbejde et overordnet billede af arbejdslivet i avancerede kapitalistiske samfund (Hardt 1999; Hardt og Negri 2000). Med begrebet om immaterielt arbejde understreger Hardt og Negri, at der indgår to elementer i det immaterielle arbejde: dels omfatter det service-, følelsesog kreativt arbejde, dels består det i håndtering af information, kommunikation og viden. Analysen af det immaterielle arbejde kritiserer, for det første, at kreativt og intellektuelt arbejde re-tayloriseres og proletariseres (Gill & Pratt 2008). Igennem denne udvikling bliver ansatte i velbetalte og højstatus-jobs føjet til den voksende gruppe af arbejdstagere med midlertidige, usikre ansættelser en gruppe der tidligere var forbeholdt personer i lavindkomst- og lavstatusjobs. Denne uhomogene gruppe betegnes det nye precariat, som erstatter det klassiske proletariat på det fleksible arbejdsmarked. Med dette blik for den voksende gruppe af arbejdstagere, som ansættes på usikre vilkår, skriver de autonome marxister sig ind i rækken af samfundstænkere, som har påpeget hvordan usikkerheden øges i det senmoderne arbejdsliv (fx Bauman 2000; Beck 2000; Sennett 1998). Samtidig understreger Hardt og Negri med begrebet om immaterielt arbejde, at arbejde generelt i dag i øget omfang gøres afhængigt af kommunikative og følelsesmæssige kompetencer (Gill & Pratt 2008). Med andre ord bruges det immaterielle arbejde ikke kun som betegnelse for indholdet af arbejde, men refererer også til måden hvorpå arbejde udføres. Hardt og Negri opererer med begrebet affektivt arbejde (affective labor), som en særlig udgave af det immaterielle arbejde: Unlike emotions, which are mental phenomena, affects refer equally to body and mind. In fact, affects, such as joy and sadness, reveal the present state of life in the entire organism, expressing a certain state of the body along with a certain mode of thinking. Af- 14 Velvære i wellness-industrien immaterielt arbejde som materiel praksis

5 fective labor, then, is labor that produces or manipulates affects... One can recognize affective labor, for example, in the work of legal assistants, flight attendants, and fast food workers (service with a smile). One indication of the rising importance of affective labor, at least in the dominant countries, is the tendency for employers to highlight education, attitude, character, and prosocial behavior as the primary skills employees need. A worker with a good attitude and social skills is another way of saying a worker is adept at affective labor (Hardt & Negri 2004, 108). Hardt og Negri bruger dog fortrinsvis begrebet om affektivt arbejde diagnostisk i forhold til deres karakteristik af det immaterielle arbejde og arbejdsforholdene i det de kalder det senmoderne arbejdsliv. I relation til wellness-industrien er spa-arbejderne fx ansat i lavbetalte, midlertidige, lavstatus-jobs, som er underlagt vilkår angående følelseshåndtering, der kan være personligt omkostningsfyldte (O Dell 2005a). Hardt og Negris begreb om affektivt arbejde siger dog ikke så meget om præcis hvilke handlinger, interaktioner og processer der indgår i affektivt arbejde, hvilket netop er det, som vi er interesseret i at se nærmere på i denne artikel. Et mere analytisk anvendeligt begreb i denne sammenhæng (der også trækker på marxistisk teori), finder vi hos den amerikanske sociolog Arlie Hochschild, der har formuleret et lignende begreb, nemlig følelsesarbejde (emotion work). Hochschild, der er rundet af pragmatisk amerikansk sociologi, begrebsliggør følelsesarbejde som en måde at beskrive og forstå de typer af arbejde, hvor der er ansigt-til-ansigt interaktion. Hochschild definerer følelsesarbejde, som det arbejde med at tilbageholde eller fremkalde følelser, der kræves for at opretholde en ydre fremtoning. En ydre fremtoning, der uagtet om der er i overensstemmelse med personens indre følelser, kan afføde den rette stemning eller humør hos modtageren (Hochschild 1983). Fx argumenterer Hochschild for, at når stewardessen smilende yder den besværlige flypassager en venlig, hjælpsom og kompetent service, så udfører hun en del af det følelsesarbejde hun er trænet i at levere, for at den besværlige flypassager også vælger at flyve med stewardessens arbejdsgiver næste gang. For stewardessen indebærer følelsesarbejdet, at hun skal kontrollere, hvad hun siger til flypassageren, men hun skal også sørge for, at hendes ansigtsudtryk, kropsholdning og følte følelser signalerer den venlighed, hjælpsomhed og kompetence, hun forventes at levere (ibid). Med følelsesarbejde begrebsliggør Hochschild således, hvordan følelser indgår som nødvendige elementer i det immaterielle arbejde. Som Astrid Jespersen (2007), i et studie af danske lægers engagement i konsultationsprocesser, påpeger, så har Hochschilds begreb om følelsesarbejde imidlertid den svaghed, at det kredser om følelser som intersubjektive, hvilket blandt andet ses ved, at Hochschild opererer med en analytisk skelnen mellem fysisk, mentalt og følelsesarbejde (Jespersen 2007, 100). Det indebærer, at Hochschilds begreb om følelsesarbejde udelukker en, i vores (STS) optik, væsentlig pointe, nemlig, at arbejdsprocesser altid er heterogene og sociomaterielle. I vores optik produceres følelser ikke alene mellem mennesker eller som i tilfældet med følelsesarbejde af servicearbejderen og med kunden som (passiv) modtager. Fra alene at have fokuseret på wellness-arbejderen, sætter vi derfor nu i højere grad fokus på, hvordan også non-humane aktører og wellness-brugeren indgår i produktionen af immaterielle goder som velvære og harmoni. Produktion af wellness I forlængelse af Jespersens kritik vil vi derfor tilføje, at begrebet om følelsesarbejde Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

6 ikke inddrager, at produktionen af fx velvære, balance eller harmoni i wellnessindustrien ikke alene sker efter en særligt scriptet relation mellem wellness-bruger og wellness-arbejder, men også i relation til hvad der med et typisk STS-begreb benævnes non-humane aktører. I wellness sammenhænge er det fx det iskolde vand, den dæmpede belysning, røgelsen, de varme sten, de bløde frottébadekåber osv. I sine analyser af svenske spas fremhæver O Dell, at spasteder bygger på fysiske og materielle praksisser: De produkter som de knokler for at tilbyde (sindsro, harmoni, balance og så videre) er højest flygtige, men det som spas rent faktisk gør, er meget konkret og fysisk (2010, 20, vores oversættelse). Med henvisning til begrebet om materiel kultur argumenterer O Dell for at spas er designede til og tilstræber at være affektive (ibid.). På denne måde åbner O Dell op for at se på, hvordan materialer bruges til at skabe følelsesmæssige påvirkninger, og hvordan brugen af materialer såsom tekstiler kan opløse dikotomien mellem subjekt og objekt (Attfield i O Dell 2010, 71), men det er ikke et tema, han udfolder. I stedet argumenterer O Dell for, at produktionen af wellness primært omhandler tre temaer: gæstfrihed, magi og produktionen af følelser (2010). Temaet om gæstfrihed tager afsæt i, at dette fænomen egentligt angår privatsfæren; at blive inviteret indenfor i private hjem. Det er samtidig en udbredt term inden for serviceindustrien. O Dell diskuterer på denne baggrund, og med inspiration fra Derrida, hvorvidt og hvordan det er muligt for professionelle servicearbejdere i en kommercialiseret situation at yde en imødekommende service, som imiterer den private og oprigtige gæstfrihed (2007). Det andet tema, magi, handler om den nærmest mystiske tone, der bruges til at sælge og formidle spaoplevelser (2005a, 19, vores oversættelse). Ifølge O Dell indgår der i spabehandlinger elementer af new age filosofi, som trækker på forestillingen om magisk helbredelse. Med afsæt i Mauss tilgang til magi, som er baseret på en vilje til at tro, der er kollektivt betinget, foreslår O Dell at se spas som steder, hvor der foregår magiske ritualer (ibid.). Endelig angår det tredje tema de følelser, som produceres på spasteder. O Dell fremhæver, at oplevelserne af velvære, sindsro og luksus skabes gennem manipulation af kroppen og sanserne. Til at forklare hvordan dette foregår, inddrager O Dell begrebet om materiel kultur (Miller 1998), og argumenterer for, at der indgår en række materialer i produktionen af følelser på spasteder, for eksempel mudder, tang og olier, men frem for alt vand (i form af varme bade, kolde bade, dampbade, boblebade, saltvandsbade og drikkevand) (2005a, 24; jf. 2010, 20; 2007, 111). Ved at lade det materielle aspekt forblive i baggrunden mener vi, at O Dell indirekte kommer til at afskrive spabehandlingers effekter som indbildte, baseret på overbevisning, og som ikke havende reelle konsekvenser. O Dell kobler dette til den udbredte brug af new age i behandlingerne og argumenterer dermed for, at de alternative behandlingsformer, der trækkes på, er dubiøse for eksempel når behandlingen handler om, at man skal lade sit indre selv træde frem (Heelas i O Dell 2010, 78). I næste afsnit følger vi op på kritikken af følelsesarbejdet som ikke alene intersubjektivt, og præsenterer en ANT-inspireret tilgang til, hvordan vi kan forstå betydningen af wellness-objekterne og wellness-brugerens egne forberedelser som væsentlige for det immaterielle arbejde. 16 Velvære i wellness-industrien immaterielt arbejde som materiel praksis

7 Materialer og brugeres forberedelser Inden for ANT-traditionen har Emilie Gomart og Antoine Hennion i studier af stofmisbrugere og musikelskere vist hvordan forbindelser til objekter skabes som udtryk for, hvad de kalder aktiv passion (1999): Drugs, like music (or love, or wine tasting ) throw the user neither into social construction and pure ritual nor into chemistry or aesthetics (the mechanical effects of drugs or musical pieces themselves). Skilled gestures and techniques of the body, appropriate dispositions of the mind, obsessive tidiness in installation, organizational control of time and space, quasi-scientific expertise of the objects involved and adeptness in managing their passion as a collective construction of a connoisseur s practice these practical and social modalities are necessary but do not work by themselves. Our descriptions, observations, and interviews constantly reveal a subtle interweaving between being abandoned to an external power and the virtuosity of practices, of manual, and of social skills. The user passes between active and passive. That is, between I am manipulated (because I agree to it) and I manipulate (an object which is stronger than myself) (Gomart & Hennion 1999, 243) Forbindelsen til objekter består ifølge Gomart og Hennion i en udøvelse af ønsket om at blive påvirket af objekterne. Med andre ord bruges stoffer og musik for at få dem til at overvælde brugeren. I studier af musikelskere demonstrerer Hennion, hvordan brugen af musik er en blanding af at være aktiv og passiv: It is an active way of putting oneself in such a state that something may happen to oneself (2007, 109). Musikelskeren søger aktivt at blive passiv og lade musikken udøve en påvirkning. Med andre ord bringes objekter i spil for, at de kan få indflydelse og blive aktive, og Hennion foreslår på den baggrund, at både brugeren og objektet konstitueres gennem brugspraksisser (2001). Tilsvarende illustrerer Gomart, at stofmisbrugere ikke kun er slaver af deres afhængighed, men også forbereder sig på at blive determineret (2004, 100). Ifølge Gomart virker stoffer ikke autonomt, men bliver virksomme under særlige forhold. Stofferne tilbyder sig som muligheder, det er op til misbrugeren at gribe. Et centralt element i argumentet om at musik og stoffer bruges for at disse objekter skal blive aktive og udøve en indflydelse på brugerne, består i brugspraksisserne. Brugeren er i Gomart og Hennions optik ikke uforberedt eller ukyndig. Tværtimod er der tale om connaisseurs. Både musikelskeren og stofmisbrugeren har en grundig viden om de objekter, som de bruger, og de har nogle særdeles veludviklede praksisser omkring at bruge objekterne og få dem til at blive aktive. Med andre ord kræver det øvelse, forberedelse og forfinelse at få et objekt til at udøve en påvirkning. Ifølge Gomart og Hennion er der således tale om en gensidig forandrende relation mellem udøveren og objektet: Indeed, there is slow interpenetration and reciprocal enabling between procedures, skills and properties of the object on the one hand, and the ever finer capacity of the amateur to perceive them on the other. ( ) Only to an expert user is there pure heroin or pure Bach. In competent use, the propensity of drugs and music unfolds. Expertise is not achieved, then, in spite of, or alongside, the materiality of the object (Gomart og Hennion, 1999, 238). Latour fremhæver samme pointe med henvisning til træningen af parfumenæser Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

8 (2004). Frem for at se kroppen og de objekter den møder, som to adskilte og på forhånd definerede størrelser, argumenterer Latour for at begge dele opstår i mødet med hinanden. Kroppen er således et interface med et repertoire af praksisser, der udvikles til at lade sig påvirke: to have a body is to learn to be affected, meaning effectuated, moved, put into motion by other entities, human or non-humans (ibid., 205, originalens fremhævning). Efterhånden som kroppen trænes og lærer at blive påvirket kan den i større og større omfang beskrives. Tilsvarende med de objekter, kroppen møder. I stedet for at se objekter som nogle der har henholdsvis primære kvaliteter, som kan måles videnskabeligt, og sekundære kvaliteter der opstår i individuelle brugspraksisser, foreslår Latour at objekter kun kan begribes gennem de praksisser hvori de indgår. I det følgende vil vi med afsæt i Gomart, Hennion og Latours argument om at ophæve opdelingen mellem subjekt og objekt, illustrere konturerne af en ANT-inspireret analyse af det immaterielle arbejde via en genanalyse af O Dells studier af svenske spas. I analysen vil vi vise hvordan det immaterielle arbejde, når det studeres i denne optik, bliver til et fænomen med reelle konsekvenser og hvordan produktionen af fx velvære eller balance sker i en avanceret sociomateriel relation mellem aktive wellness-objekter, wellness-arbejderens professionelle følelsesarbejde og wellness-brugerens forfinede forberedelser. Wellness som materiel praksis Som vi vil vise i det følgende er spastedernes impulsfri indretning og spaarbejdernes følelsesarbejde i form af dæmpede stemmer og langsomme bevægelser væsentlige men ikke fyldestgørende elementer i produktionen af velvære. Spagæstens egne forberedelser er lige så vigtige. To af de spas, som O Dell går særlig i dybden med, er Varberg og Hasseludden. Varberg er et gammelt sanatorium fra starten af 1800-tallet syd for Göteborg, som i 1990 erne er blevet bygget om til et konference- og spahotel, der i sin præsentation trækker på sin historie som et sted med klassiske og medicinske behandlinger. Den anden case er Hasseludden, bygget i 1970 erne i omegnen af Stockholm af den svenske arbejderbevægelse som konferenceog uddannelsesinstitution, og i 1990 erne ombygget til spa efter det japanske koncept kaldet Yasuragi. Trods deres forskelligheder er begge steder indrettet så de, ifølge en manager på Varberg, giver gæsten en følelse af sindsro (O Dell 2007, 110, vores oversættelse). O Dell beskriver, hvordan stemmer dæmpes og bevægelser nedtones, allerede når man træder ind på Varberg. På Hasseludden bliver gæsten fra start iklædt en kimono-lignende, yukata badekåbe og badetøfler, så bevægelsesfriheden nedsættes. Manageren på Varberg fortæller: Det er ret sjovt. Mange af de nye gæster, der kommer her, siger, at de oplever at en følelse af sindsro skyller ind over dem, når de kommer ind i lobbyen. Og det er hvad mange mennesker i dag længes efter at falde til ro og slappe af (O Dell 2005a, 22, vores oversættelse). Tilsvarende fortæller en tidligere manager fra Hasseludden om stedet i en coffee-tablebog: Ideen er at vores gæster lukker den ydre verden ude og basalt set ikke laver noget. Det er i den slags øjeblikke hvor man får vejret, hvilket vi har brug for i vores liv. Det er i de øjeblikke, at man samler styrke, får fornyet energi, har 18 Velvære i wellness-industrien immaterielt arbejde som materiel praksis

9 tid til refleksion og måske lærer at tænke indefra og ud (ibid., 23, vores oversættelse). Med andre ord er spastederne indrettet til at trække tempoet ud af det almindelige travle hverdagsliv og flytte fokus fra udefrakommende påvirkninger til indre ro (2005b, 30). O Dells egne oplevelser med spas kan bruges til at illustrere konturerne af en STSinspireret analyse. I en af de tidligste beskrivelser af en spaoplevelse fortæller O Dell: På Varberg er den største specialitet tangbadet, hvor kroppe nedsænkes i særlige trætønder og derefter skrubbes med tang af en medhjælper, som kontrollerer vandtemperaturen for at sikre at det hverken er for koldt eller varmt. Efter tangskrubningen efterlades badegæsten alene for at flyde i vandet og lytte til beroligende musik. Blandt indviede badegæster er der en forståelse af at dette regnes for at være et afslappende øjeblik. For spa-novicen kan hele ritualet dog nemt blive vævet ind i bekymringer om seksualitet eller selvbevidsthed angående hvordan din krop fremtræder i øjnene på de fremmede, der er ansat til at pleje dig ( ) spørgsmål kan ødelægge øjeblikket: Bør jeg tage mine shorts af? Bør jeg tale til damen som skrubber mig? Kommer hun tilbage og tager mig ud af det her badekar eller skal jeg rejse mig når musikken begynder at kede mig? Hvorfor tabte jeg ikke et par kilo inden jeg kom herhen? På den måde kan øjeblikkets magi være usædvanligt skrøbeligt (2005a, 24f, vores oversættelse). Som det fremgår af O Dells beretning betyder hans manglende kendskab til spaoplevelsen, at han har svært ved at overgive sig til behandlingen. Det er altså ikke, som O Dell beskriver, alene et spørgsmål om, at følelsesarbejderen er god til at konstruere en gæstfri, omend kunstig hjemlig, situation. Gæstens egen tilgang er også afgørende for produktionen af oplevelsen. Som O Dells beretning vidner om, så er det umuligt at opnå den fuldendte spaoplevelse, når man mest er optaget af, at alt er fremmed og uvant. Med andre ord får novicen ikke det samme ud af oplevelsen, som en spagæst med en mere veløvet tilgang. O Dell beskriver da også hans egne oplevelser i en mere munter tone nogle år senere, hvor han har lært at gå i spa og er blevet velbekendt med wellness-verdenen. I forordet til hans bog om spasteder takker han sin kone: Mens de fleste par på de spasteder, som vi besøgte, hyggede og brugte deres ophold som en tid til at være sammen bare os to, måtte du trækkes med en mand som for rundt og tog billeder og notater. Det var en opførsel som til sammenligning næsten kunne få hverdagen til at virke særdeles romantisk. Jeg lover, at hvis vi nogensinde besøger et spasted igen, så vil notesbogen blive efterladt derhjemme (2010, 8, vores oversættelse). Nu fremstår ritualet ikke længere mystisk og ubekvemt spaoplevelsen beskrives (indirekte) som nydelsesfuld og forstyrrelser som ødelæggende for hengivelsen til oplevelsen. Med andre ord går O Dell ikke længere uforberedt i spa. Tværtimod har han måske ligefrem en veludviklet praksis omkring at gøre spaoplevelsen effektfuld og dermed opnå den sindsro og kropslige afslapning, som er formålet. På den måde peger O Dells egen udvikling som spagæst på Gomart, Hennion og Latours tese om, at kroppen skal lære at blive påvirket, og at vi aktivt søger at få objekter til at udøve en indflydelse på os. Eksemplet med O Dells opøvelse af spakompetencer illustrerer, at gæsten ikke manipuleres, men aktivt indgår i at blive manipuleret som novice på en ubehjælpsom måde, hvorved resultatet bliver relativt virkningsløst, og som kender Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

10 på en kyndig facon, der gør at spaoplevelsen kan udfolde sig mere virkningsfuldt. På baggrund heraf vil vi foreslå, at produktionen af velvære også er afhængig af, at spagæsten udvikler teknikker til at gøre behandlingerne effektfulde, altså fx træner kroppen til at lade sig påvirke og influere af materialer, som derigennem bliver aktive. Imidlertid er en sådan co-konstruktion af subjekt og objekt ikke det resultat som O Dell kommer frem til, selvom vi mener hans empiriske eksempler peger i den retning. Tværtimod vender O Dell tilbage til at forklare spaoplevelsen som et magisk ritual, hvor gæsten udsættes for en udefrakommende påvirkning. Denne forklaring fremgår eksempelvis af O Dells skildring af flydetanken. Flydetanken er den spabehandling, som O Dell beskriver mest udførligt: Et lavtvandsbassin med så høj saltkoncentration at kroppen flyder ovenpå vandet, hvor en enkelt gæst lukkes inde under et låg og i totalt mørke oplever vægtløshed i 45 minutter (ibid., 76f). En spamanager opfordrer O Dell til at prøve behandlingen: Du bliver nødt til at gøre det. Det gør du virkelig! For det der sker, når du ligger i tanken og virkelig lader din krop tage over ( ) du slapper af. Og hvis du falder i søvn, kommer du nærmest ind i så dyb en søvn, at du føler det som om, du har hvilet. Du har ikke kun hvilet dine muskler og din krop men også din hjerne (ibid., 79, vores oversættelse). Entusiastisk på O Dells vegne booker spamanageren en gratis session til ham i tanken. O Dell beskriver, hvordan han på det aftalte tidspunkt føres ind i et lille omklædningsrum oplyst af stearinlys. Her får han besked på at klæde sig af og lægge sig nøgen i tanken for at få den fulde oplevelse af vægtløshed. Desuden instrueres O Dell i, hvad han betegner som en række rutiner og procedurer. For det første at smøre vaseline over alle sår og hudafskrabninger, fordi saltvandet ellers vil svie. For det andet at tænde lyset i tanken før den entreres, lukke låget, lægge en oppustelig pude bag nakken og slukke lyset. For det tredje at tage et varmt bad efter behandlingen for at skylle saltet af, vaske kroppen med en særlig sæbe og tørre den med et stort blødt håndklæde. Endelig, efter at have taget tøj på, at blive ført ind i et loungeområde foran en pejs hvor der serveres en frugtbuffet og den afsluttende instruks lyder: Sæt dig nu ned og slap bare af et stykke tid her (ibid., 81, vores oversættelse). O Dell beskriver behandlingen i flydetanken som et ritual, hvor gæsten skridt for skridt, igennem de forskellige rutiner og procedurer, føres væk fra den profane verden og ind i tankens fuldkomne stilhed og tilbage igen. Der skabes på den måde en transformationsproces, hvor gæsterne ritualistisk føres til afslapning og velvære (ibid., 82). Ifølge O Dell påvirkes gæsterne af de forskellige sansestimuleringer uden at de altid er klar over, hvad der foregår (ibid., 105). På den måde bliver forklaringen på spabehandlingernes effekt igen ført tilbage til deres magiske komponenter: I de tilfælde hvor gæsten forlader spastedet og føler, at vedkommende har det bedre, vil jeg argumentere for at magien har virket (ibid., 90). Som alternativ til O Dells forklaring vil vi foreslå, at de materielle rutiner og procedurer, som han identificerer, netop skaber oplevelsen de skaber ikke rum for at magi kan virke og oplevelsen derigennem kan opstå. I vores optik er det altså ikke behandlingernes magiske komponenter, der får dem til at blive virkningsfulde, men derimod selve de materielle rutiner, hvormed de praktiseres. I tilfældet med flydetanken vil det eksempelvis sige alle wellness-objekterne, som 20 Velvære i wellness-industrien immaterielt arbejde som materiel praksis

11 fx vaselinen, saltvandsbassinet, mørket, vægtløshed osv.; wellness-arbejderens professionelle følelsesarbejde i form af en kyndig, rolig og venlig guidning gennem forløbet fra afklædning til frugtbuffet; samt ikke mindst spagæstens egne forberedelser til, at følelsen af at være en vægtløs krop afsondret fra verden forbindes med velvære og sindsro (og ikke klaustrofobi og panikangst). I stedet for at karakterisere spaoplevelsen med ritualbegrebet, vil vi opfordre til at fastholde fokus på de rutiner og procedurer, som O Dell illustrativt demonstrerer, hvordan han lærer efterhånden. Som betegnelse for de teknikker, der skal tillæres for at kunne gå i spa, vil vi foreslå at anvende de klassiske ANT-begreber om handleprogrammer (Latour 1991) og manuskripter (Akrich 1992), der understreger, at teknologier foreskriver bestemte handlemuligheder. Gennem at anskue spabehandlinger som sociale teknologier kan behandlingerne omtales som programmer, der har indskrevet bestemte praksisser, gæsterne skal afkode og følge eller lave antiprogrammer imod. I tillæg hertil kan spamedarbejderne beskrives som forvaltere af objekter og materialer. Dermed drejes fokus i retning af det konkrete arbejde, de udfører, fremfor karakteristikkerne af servicearbejderne som magikere (O Dell 2005a), der indikerer, at arbejdet består i at skabe en illusion. Vi vil som alternativ hertil argumentere for at det følelsesarbejde, som spamedarbejderne udfører, er bundet op på de materialer, som anvendes til at skabe spaoplevelserne. Det vil med andre ord sige, at følelsesarbejdet ikke blot foregår i ansigts-til-ansigts-relationer, men medieres gennem de objekter, der bringes til at udøve en indflydelse på gæsten. På den måde baseres det immaterielle arbejde på materialer, og spamedarbejderens funktion bliver at bestyre flydetanke, frottéhåndklæder, massageolier mv. Konklusion I artiklen her har vi taget STS og ANT med på arbejde i wellness-industrien, hvor det, der produceres, ofte beskrives som luftigt, uhåndgribeligt og uden reelle konsekvenser. Med afsæt i Gomart og Hennions begreb om forbindelser og Hochschilds begreb om følelsesarbejde har vi argumenteret for, at det immaterielle arbejde materialiseres, når det analyseres med inspiration fra ANT. Dernæst har vi med Tom O Dells studie af svenske spasteder som eksempel illustreret, hvordan velvære i wellness-industrien opstår i en sociomateriel relation mellem wellness-objekter, wellness-arbejderens professionelle følelsesarbejde og wellness-brugerens forfinede forberedelser. Det immaterielle arbejde, fx i serviceindustrien og omsorgssektoren, har længe oversteget det, vi traditionelt forbinder med materielt arbejde, det vil sige produktionen af varer og produkter. Med denne artikel har vi peget på, at arbejdslivsstudier af det immaterielle arbejde med fordel kan studere dette som en heterogen og sociomateriel praksis, hvor det ikke kun er servicearbejderens (følelses)arbejde der har betydning, men også kundens. REFERENCER Akrich, Madeleine (1992): The De-Scription of Technical Objects, i Wiebe E. Bijker & John Law (red.): Shaping Technology/Building Society: Studies in Sociotechnical Change, Cambridge: MIT Press, Bauman, Zygmunt (2000): Liquid Modernity, Cambridge, Polity Press. Beck, Ulrich (2000): The Brave New World of Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

12 Work, Cambridge, Polity Press. Crang, Philip (1997): Performing the Tourist Object, i John Urry & Chris Rojek (red.): Touring Cultures: Transformations of Travel and Theory, London, Routledge, du Gay, Paul & Michael Pryke (red.) (2002): Cultural Economy: Cultural Analysis and Commercial Life, London, Sage. Gill, Rosalind & Andy Pratt (2008): In the Social Factory? Immaterial Labour, Precariousness and Cultural Work, i Theory, Culture & Society, 25, 7-8, Gomart, Emilie (2004): Surprised by Methadone: in Praise of Drug Substitution Treatment in a French Clinic, i Body & Society, 10, 2-3, Gomart, Emilie & Antoine Hennion (1999): A sociology of attachment: music amateurs, drug users, i John Law & John Hassard (red.): Actor Network Theory and After, Oxford, Blackwell Publishers, Grint, Keith & Steve Woolgar (1997): The Machine at Work: Technology, Work, and Organization, Cambridge, Polity Press. Hardt, Michael (1999): Affective Labor, i Boundary 2, 26, 2, Hardt, Michael & Antonio Negri (2000): Empire, Cambridge, Harvard University Press. Hardt, Michael & Antonio Negri (2004): Multitude: War and Democracy in the Age of Empire. New York: Penguin Hennion, Antoine (2001): Music Lovers: Taste as Performance, i Theory, Culture & Society, 18, 5, Hennion, Antoine (2007): Those Things That Hold Us Together: Taste and Sociology, i Cultural Sociology, 1, 1, Hesmondhalgh, David & Sarah Baker (2008): Creative Work and Emotional Labour in the Television Industry, i Theory, Culture & Society, 25, 7-8, Hochschild, Arlie R. (1983): The Managed Heart: Commercialization of Human Feeling, Berkeley, University of California Press. Jantzen, Christian & Tove Arendt Rasmussen (2006): Oplevelsesøkonomi: Vinkler på forbrug, Aalborg, Aalborg Universitetsforlag. Jensen, Casper Bruun (2010): Ontologies for Developing Things: Making Health Care Futures Through Technology, Rotterdam, Sense Publishers. Jespersen, Astrid Pernille (2007): Engagement i arbejdet?: Konsultationsprocesser hos danske praktiserende læger. Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet. Juul Nielsen, Annegrete (2010): Traveling Technologies and Transformations in Health Care, Frederiksberg, Samfundslitteratur, Ph.D. Serie; Langstrup, Henriette (2005): Linking Healthcare: An Inquiry into the Changing Performances of Web-based Technology for Asthma Monitoring, København, Samfundslitteratur, Ph.D Serie; Latour, Bruno (2004): How to Talk About the Body? The Normative Dimension of Science Studies, i Body & Society, 10, 2-3, Mauss, Marcel (2001): A General Theory of Magic, London, Routledge. McRobbie, Angela (2002): From Holloway to Hollywood: Happiness at Work in the New Cultural Economy, i Paul du Gay & Michael Pryke (red.): Cultural Economy: Cultural Analysis and Commercial Life, London, Sage, Miller, Daniel (red.) (1998): Material Culture: Why Some Things Matter, Chicago, University of Chicago Press. O Dell, Tom (2005a): Meditation, Magic, and Spiritual Regeneration: Spas and the Mass Production of Serenity, i Orvar Löfgren & Robert Willim (red.): Magic, Culture, and the New Economy, Oxford, Berg, O Dell, Tom (2005b): Experiencescapes: Blurring Borders and Testing Connections, i Tom O Dell & Peter Billing (red.): Experiencescapes: Tourism, Culture and Economy, Frederiksberg, Samfundslitteratur, O Dell, Tom (2005c): Spa-anläggningar, deras tjänster och den kulturella kontexten, i Hervé Corvellec & Hans Lindquist (red.): Servicemötet: Multidisciplinära öppningar, Malmö, Liber, O Dell, Tom (2007): Hospitality, Kinesthesis, and Health: Swedish Spas and the Market for Well-Being, i Jennie Germann Molz & Sarah Gibson (red.): Mobilizing Hospitality: The Ethics of Social Relations in a Mobile 22 Velvære i wellness-industrien immaterielt arbejde som materiel praksis

13 World, London, Ashgate, O Dell, Tom (2010): Spas: The Cultural Economy of Hospitality, Magic and the Senses, Lund, Nordic Academic Press. Orlikowski, Wanda J. (2005): Material Works: Exploring the Situated Entanglement of Technological Performativity and Human Agency, i Scandinavian Journal of Information Systems, 17, 1, Orlikowski, Wanda J. (2007): Sociomaterial Practices: Exploring Technology at Work, i Organization Studies, 28, 9, Pine, Joseph B. and James H. Gilmore (1999): The Experience Economy, Boston, Harvard Business School Press. Pratt, AC (2002): Hot Jobs in Cool Places. The Material Cultures of New Media Product Spaces: The Case of South of the Market, San Francisco, Information, Communication & Society, 5, 1, Sennett, Richard (1998): The Corrosion of Character: The Personal Consequences of Work in the New Capitalism, New York, Norton & Co. Suchman, Lucy (1987): Plans and Situated Actions: The Problem of Human-machine Communication, New York, Cambridge University Press. Vikkelsø, Signe (2005): Subtle Redistribution of Work, Attention and Risks: Electronic Patient Records and Organisational Consequences, Scandinavian Journal of Information Systems, 17, 1, Woolgar, Steve and Geoff Cooper (1999): Do Artefacts Have Ambivalence? Moses Bridges, Winner s Bridges and Other Urban Legends in S&TS, i Social Studies of Science, 29, 3, WTW (Wellness Tourism Worldwide) (2011): 4WR: Wellness: for Whom, Where, and What? Research Report, Xellum Ltd. (Hungary). Annegrete Juul Nielsen, ph.d., er adjunkt på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Sara Malou Strandvad, ph.d., er lektor på Performance-design, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde Universitet Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Teknologistudier & Design 1/5-2009, v.nj

Teknologistudier & Design 1/5-2009, v.nj Teknologistudier & Design 1/5-2009, v.nj Agenda - intro Teknologiens politik Teknologistudier natur og baggrund Aktør-netværksteori Dørens sociologi Scriptmetaforen Diskussion - kritik og implikationer

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Astrid Jespersen, Center for Humanistisk Sundhedsforskning & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Center for Sund Aldring (CESA) Theme 1: Health

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Fra konstruktive studier af videnskab til aktør- netværksteori. Forelæsning, videnskabsteori, 17/4-2012, v. Nis Johannsen

Fra konstruktive studier af videnskab til aktør- netværksteori. Forelæsning, videnskabsteori, 17/4-2012, v. Nis Johannsen Fra konstruktive studier af videnskab til aktør- netværksteori Forelæsning, videnskabsteori, 17/4-2012, v. Nis Johannsen Mit udgangspunkt Tekster Olesen: Konstruktive studier af videnskab og virkelighed.

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Aske Juul Lassen: ajlas@hum.ku.dk. Center for Sund Aldring

Aske Juul Lassen: ajlas@hum.ku.dk. Center for Sund Aldring Aske Juul Lassen: ajlas@hum.ku.dk Center for Sund Aldring Aske Juul Lassen: ajlas@hum.ku.dk Ældres brug af sociale medier 1. Hvem er de ældre? 2. Teknologiforståelser og brug af sociale medier 3. Et forsøg

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Kim Lorentzen 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Hvorfor jeg mener at vide noget om jobsøgning Har arbejdet som HR Manager i Nokia Danmark

Læs mere

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design Scott R. Klemmer, Björn Hartmann Stanford University HCL Group Leila Takayama Stanford University CHIMe Lab Kroppen spiller en central rolle i den

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

Kvalitetssikring og undervisererfaring

Kvalitetssikring og undervisererfaring Kvalitetssikring og undervisererfaring Anne-Marie S. Christensen, ph.d., adjunkt Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, SDU Torsdag den 28. maj, 2009 DUNK09 Kvalitetssikring af undervisning?

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Læge patient forholdet i et etnologisk perspektiv

Læge patient forholdet i et etnologisk perspektiv Roskilde Sygehus 26/8-09 Læge patient forholdet i et etnologisk perspektiv Adjunkt, Ph.d. Astrid Jespersen Afd. for Etnologi, Københavns Universitet Dias 1 Etnologi hvad er det? Et humanistisk fag Kulturanalyser

Læs mere

Fra usikkerhed om sygdom til usikkerhed om bivirkninger

Fra usikkerhed om sygdom til usikkerhed om bivirkninger Nina Blom Andersen og Pernille Almlund Fra usikkerhed om sygdom til usikkerhed om bivirkninger En aktьr-netvфrksteoretisk analyse af usikkerheder om I Teoretisk afsфt og udfordring Nina Blom Andersen Lektor

Læs mere

i dag design og politik projektrapport evaluering jens pedersen ixd design og politik

i dag design og politik projektrapport evaluering jens pedersen ixd design og politik design og politik i dag design og politik projektrapport evaluering herzian tales anthony dunne man kan diskutere kvaliteten af teksten, men den har betydet meget i forhold til at sætte en mere kritisk

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

www.positive-vibes.nu

www.positive-vibes.nu www.positive-vibes.nu http://www.huffingtonpost.com/2013/10/28/body-on-yoga_n_4109595.html Velkommen til Kundaliniyoga Kundalini er bevidsthedens og vitalitetens yoga. Den er kendt som hverdagens yoga.

Læs mere

Biblioteker i oplevelsesøkonomien

Biblioteker i oplevelsesøkonomien Biblioteker i oplevelsesøkonomien Dorte Skot-Hansen Statsbiblioteket i Århus, maj 2007 Indhold Kulturpolitiske tendenser Oplevelse som omdrejningspunkt Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelse som strategisk

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation Hvad vil det sige at inddrage brugerne? Kristina Risom Jespersen Aarhus Universitet 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 1 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 2 1 11/11/2008

Læs mere

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Humanistisk Disruption Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Verden er midt i to simultane transformationer der vil ændre måden hvorpå vi leder, innoverer

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Risikoopfattelse læg og lærd. Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson

Risikoopfattelse læg og lærd. Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson Risikoopfattelse læg og lærd Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson 1 Disposition 1. Lidt om mit ph.d. projekt 2. Teorier om risikoforståelse - Douglas og Lupton 3. Fund i ph.d. projektet

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives Positiv psykologi 1954 A. Maslow Motivation & Personality 1998 Positiv psykologi M. Seligman, formand APA M. Csikszentmihalyi Brugbar viden om, hvad der gør livet værd at leve Positiv psykologi Det videnskabelige

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Forbygge Stress i organisationer

Forbygge Stress i organisationer Forbygge Stress i organisationer Konference 2016 - Strategisk og psykisk arbejdsmiljø Olu Robbin-Coker Cand.psyk.aut Programmet Baggrund om stress i organisationer Risikofaktorer Vurdering af din organisation

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

SOLENERGIDAGEN 2005 Integration of Architectural Values in the Solar Cells of Tomorrow

SOLENERGIDAGEN 2005 Integration of Architectural Values in the Solar Cells of Tomorrow SOLENERGIDAGEN 2005 Integration of Architectural Values in the Solar Cells of Tomorrow Ellen Kathrine Hansen Assiciate Professor, Architect The Aarhus School of Architecture Research project, solar cells

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Når Ego og Sjæl danser tæt

Når Ego og Sjæl danser tæt PERNILLE BRETTON-MEYER PSYKOSPIRITUEL TRÆNING VELKOMMEN Når Ego og Sjæl danser tæt Overskrifter Hvem er vi - hvad er sjælen Hvad er Egoet Hvorfor danser de ikke tæt Dynamikken inden i Hvad skal der til

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

FORBYGGE STRESS I ORGANISATIONER

FORBYGGE STRESS I ORGANISATIONER Konference 2016 - Strategisk og psykisk arbejdsmiljø FORBYGGE STRESS I ORGANISATIONER Olu Robbin-Coker Cand.psyk.aut Programmet Baggrund om stress i organisationer Risikofaktorer Vurdering af din organisation

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Mogens Jacobsen http://mj.artnode.org www.artnode.org

Mogens Jacobsen http://mj.artnode.org www.artnode.org www.artnode.org Jeg har ikke børn! Jeg kommer ikke med en konklusion. Ej heller et check-liste eller lign. Og jeg kommer heller ikke med et stort teoretisk indlæg her. Jeg kommer med personlig tvist. Ideer

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering Notat Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner i

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Psykologisk perspektiv på god undervisning

Psykologisk perspektiv på god undervisning Psykologisk perspektiv på god undervisning Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Undervisningsudvikler, medlem af PSH s innovationsenhed og underviser på VIAUC Ekstern Lektor, Aarhus Universitet anki@viauc.dk

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Innovation og iscenesættelse af bornholmske fødevarer Nye produktions- og konsumptionsmodeller

Innovation og iscenesættelse af bornholmske fødevarer Nye produktions- og konsumptionsmodeller Dansk Byplanlaboratorium ÅBEN LAND KONFERENCE Når man skal leve af landskabet 26. - 27. maj i Rønne Innovation og iscenesættelse af bornholmske fødevarer Nye produktions- og konsumptionsmodeller Jesper

Læs mere

Autenticitet. Af Jan Halberg Madsen

Autenticitet. Af Jan Halberg Madsen Autenticitet Af Jan Halberg Madsen Pine og Gilmores bog Authenticity what the consumers really want fra 2007 er en opfølgning på The Experience Economy. Forfatterne beskæftiger sig med begrebet ud fra

Læs mere

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013

IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 Hvordan leder man egenkontrol? Michel Foucault Conduct of conduct Ledelse af selv-ledelse

Læs mere

LIVS OVERGANGE OG DIABETES

LIVS OVERGANGE OG DIABETES LIVS OVERGANGE OG DIABETES ASSOCIATE PROFESSOR BODIL RASMUSSEN FACULTY OF HEALTH DEAKIN UNIVERSITY DIABETES FORENINGEN NOVEMBER 2014 OUTLINE AF PRÆSENTATION Kort definition af livsovergange og turning

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

DET AFFEKTIVE ARBEJDE Hvorfor skal velfærdsarbejdet gøres videnskabeligt? Katrin Hjort Professor IFPR, Syddansk Universitet

DET AFFEKTIVE ARBEJDE Hvorfor skal velfærdsarbejdet gøres videnskabeligt? Katrin Hjort Professor IFPR, Syddansk Universitet DET AFFEKTIVE ARBEJDE Hvorfor skal velfærdsarbejdet gøres videnskabeligt? Katrin Hjort Professor IFPR, Syddansk Universitet Disposition 1. Hvad er det affektive arbejde og hvorfor videnskabeliggøres det?

Læs mere

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014.

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Selvledelse og trivsel Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Formålet med workshoppen Vi bliver klogere på hvad selvledelse er: Vi ser på hvilke dimensioner, der er med til at gøre det moderne arbejdsliv

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere