Arbejdslivsstudier der indskriver sig i traditionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdslivsstudier der indskriver sig i traditionen"

Transkript

1 Velvære i wellness-industrien immaterielt arbejde som materiel praksis Annegrete Juul Nielsen & Sara Malou Strandvad Oplevelsessamfundet og sundhedssamfundet er to af de betegnelser, der bruges til at beskrive den epoke vi lever i. Varer gøres i stigende omfang til oplevelsesprodukter og befolkningens sundhed gøres til genstand for øget opmærksomhed. Begge diagnoser inkarneres i wellnessindustrien, hvor sundhed udformes som et oplevelsesprodukt. Igennem gen-analyser af en række af etnologen Tom O Dells observationer fra svenske spa-hoteller diskuterer artiklen produktionen af velværeoplevelser. Sædvanligvis beskrives servicearbejde som immaterielt arbejde eller følelsesarbejde. Med afsæt i et ANT-perspektiv fremhæver artiklen, hvordan materialer gøres aktive for at frembringe følelsen af velvære, og hvordan dette følelsesproduktionsarbejde ikke kun varetages af spamedarbejdere men også af kunderne selv. Arbejdslivsstudier der indskriver sig i traditionen fra Science and Technology Studies (STS) fokuserer ofte på forholdet mellem teknologier og mennesker. Eksempelvis viser Lucy Suchman i hendes banebrydende bog Plans and Situated Actions: The Problem of Human-machine Communication fra 1987, hvordan interaktionen mellem menneske og computer foregår. Ifølge Suchman formes og omformes menneskelige handlinger igennem brug af computere. Med sit studie demonstrerer Suchman, at relationerne mellem menneske og maskine er afgørende i det nutidige arbejdsliv, og at disse relationer er gensidigt konstituerende, hvilket vil sige, at de ikke kan forklares som resultater af hverken teknologisk eller social determinisme. Det er en pointe, der er blevet formuleret af flere andre forskere, som også trækker på eller arbejder inden for STS-traditionen (fx Grint & Woolgar 1997; Orlikowski 2005; 2007; Woolgar & Cooper 1999). I en dansk sammenhæng er den STSinformerede tilgang til teknologistudier i arbejdssammenhænge blevet udfoldet eksempelvis i studier inden for sundhedsvæsenet af den elektroniske patientjournal (Jensen 2010; Vikkelsø 2005), patientuddannelsesprogrammer (Juul Nielsen 2010) og IT i håndteringen af kroniske patientforløb (Langstrup Nielsen 2005). I denne artikel vil vi se nærmere på en type arbejde, der adskiller sig væsentligt fra de typer arbejde, som tidligere STS-studier har interesseret sig for. Artiklen drejer sig om det følelsesarbejde som servicearbejdere i wellness-industrien udøver i produktionen af immaterielle goder som velvære og sindsro. Umiddelbart falder arbejde af denne karakter udenfor rammerne af hvad STSperspektivet beskæftiger sig med, fordi der er tale om arbejde karakteriseret ved følelsesbetonede relationer mellem mennesker, og netop ikke relationer mellem mennesker Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

2 og teknologier. Hvor eksempelvis studier af arbejde og organisering i sundhedsvæsenet har tematiseret betydningen af non-humane aktører, har studier af følelsesarbejde traditionelt fokuseret på ansattes håndtering af egne følelser samt deres evne til at fremkalde følelser hos andre (Hochshild 1983). På baggrund af dette fokus har følelsesarbejde været beskrevet som et illustrativt eksempel på immaterielt arbejde, der ikke resulterer i et varigt gode, men producerer et uhåndgribeligt og midlertidigt gode, som for eksempel en følelse af velvære. Med afsæt i de franske sociologer Gomart og Hennions begreb om forbindelser (attachments) vil vi i denne artikel vise, hvordan det immaterielle arbejde, når det studeres med inspiration fra STS og ANT, snarere end noget luftigt og håndgribeligt bliver til en materiel praksis. Gennem en genanalyse af et studie af svenske spabade, viser vi hvordan wellness-industriens produktion af fx velvære og sindsro sker i en avanceret sociomateriel relation mellem aktive wellness-objekter, wellness-arbejderens følelsesarbejde og wellness-brugerens forberedelser. Det vil sige, det der umiddelbart forekommer immaterielt er i høj grad en praksis, der ikke alene kræver en lang række objekter og materialer, som fx olie, håndklæder og vand, men hvor wellnessbrugerens egen forberedelse og wellnessarbejderens professionelle følelsesarbejde også er afgørende for en vellykket produktion af velvære og sindsro. Artiklen er bygget op således, at vi starter med at beskrive arbejdslivet for servicearbejderne i wellness-industrien, hvor vi diskuterer den svenske etnolog Tom O Dells studie af spasteder. Med afsæt i O Dells studie ser vi nærmere på den kritiske tilgang til arbejdsforholdene for servicearbejdere, og hvordan denne kritik er begrebsliggjort i begreber om det immaterielle arbejde og følelsesarbejde. På denne baggrund argumenterer vi for behovet for en alternativ tilgang, der med inspiration fra STS og ANT ser nærmere på materialisering af det vi normalt betragter som immaterielt. Inspireret af Hennion og Gomarts forslag om at se hvordan brugere bevidst opsøger at lade sig påvirke af objekter, foreslår vi at se wellnessbehandlinger som teknikker hvor objekter gøres aktive, og hvor fx velvære opstår i forbindelser mellem materialitet, brugspraksisser og wellnessarbejderes følelsesarbejde. Arbejdslivet i wellness-industrien Wellness-industrien dækker et bredt spektrum af behandlinger og serviceydelser rettet mod sundhed, øget velvære, afslapning og kropspleje. Ifølge interesseorganisationen Wellness Tourism Worldwide har wellness tidligere været synonym med spas, dvs. kurbade og skønhedsbehandlinger, men i dag er området vokset til også at indbefatte al - ternative behandlinger (fx baseret i new age), sundhedsfremmeaktiviteter (sport, fitness, yoga, meditation, kostprogrammer, de - tox mv.), medicinsk turisme (plastikkirurgi, tandlægebehandlinger, operationsrejser, rehabiliteringsforløb etc.) samt livsstilsorienterede former for turisme (fx spirituel turisme, øko-turisme, adventure-rejser, gastronomiske rejser). Wellness Tourism Worldwide estimerer at wellness-industrien vokser, fordi der globalt set kan identificeres en øget interesse for sundhed samt en aldrende befolkning og sundhedssystemer der i stigende omfang fragmenteres. Wellness repræsenterer således et voksende marked for forskellige typer oplevelser, der omhandler sundhed og dermed også en voksende arbejdssektor (WTW 2011). I artiklen her vil vi koncentrere os om det klassiske wellness-fænomen: kurbadet eller spastedet, som er den mest brugte betegnelse i dag. Et af de mest udførlige studier af arbejdslivet i wellness-industrien er udført af den 12 Velvære i wellness-industrien immaterielt arbejde som materiel praksis

3 svenske etnolog Tom O Dell og omhandler svenske hotelspas (2010). Igennem deltagerobservationer på spasteder og interviews med medarbejdere på stederne beskriver O Dell arbejdsforholdene for medarbejderne på spasteder. De spasteder, som O Dell undersøger, har et stort antal servicemedarbejdere ansat. Varberg, et af de spasteder O Dell undersøger, har fx medarbejdere ansat hver måned, hvoraf størstedelen er kvinder (2005a, 30). Medarbejderne er overvejende deltidsansatte, ifølge O Dell fordi arbejdet er for hårdt til at det kan varetages som et fuldtidsarbejde (2007, 112). Som en kvindelig ansat i midten af tyverne forklarer: Nogle mennesker er så fyldte af negativ energi, som de overfører på dig ( ) Jeg er fuldstændig udmattet når jeg kommer hjem (O Dell 2010, 111, vores oversættelse). Ifølge O Dell beskriver den unge kvinde, at hun nærmest fungerer som psykolog for klienterne ved at lytte til deres historier og forsøge at gøre dem glade. Ansættelserne er fleksible, uden faste vagtplaner, og medarbejderne skal ofte stå til rådighed når de ikke er på vagt, særligt i weekender hvor der er travlest. Arbejdet indebærer, at medarbejdernes serviceydelser er af afgørende betydning, men samtidig skal gæsterne ikke lægge mærke til medarbejderne, de skal helst være usynlige og falde i med indretningen. Lønnen er moderat og kan svinge som konsekvens af de forskellige typer deltidsansættelser. O Dell estimerer dog, at en massør i midten af 00 erne tjente et sted mellem og svenske kroner om måneden ( danske kroner), mens et spaophold nemt kostede svenske kroner for en enkelt dag og svenske kroner for fem dage (2005a, 31). Som kontekst for at forstå arbejdet i wellness-industrien benytter O Dell begrebet om kulturøkonomi, der beskriver det fænomen, at kultur og økonomi i stigende omfang smeltes sammen (du Gay & Pryke 2002). O Dell foreslår i forlængelse heraf at se arbejdet i wellness-industrien som kulturelt arbejde, fordi det består i at indpakke, iscenesætte og varegøre kultur, affekt og oplevelse (O Dell 2010, 11, vores oversættelse). Studierne af arbejdslivet i kulturelle industrier, som O Dell skriver sig ind i, har en kritisk agenda og O Dells eget studie indeholder også en kritik af arbejdet inden for wellness-industrien. Som udgangspunkt for studiet af spas nævner O Dell et ønske om at skrive sig op imod Pine og Gilmores optimistiske lancering af oplevelsesøkonomibegrebet, der i en skandinavisk kontekst er blevet overvejende positivt imødekommet (Pine & Gilmore 1999; O Dell 2010, 16). I den oplevelsesøkonomiske tidsalder eftersøger forbrugerne i stigende omfang oplevelsesprodukter (Pine & Gilmore 1999). Inden for den oplevelsesøkonomiske litteratur beskrives oplevelser som noget subjektivt og immaterielt, i modsætning til traditionelle materielle produkter (Jantzen & Rasmussen 2006). Wellness-industriens løfter om sindsro og øget kropsbevidsthed er netop eksempler på immaterielle goder. Ifølge O Dell repræsenterer wellness en type oplevelser, der har været overset i litteraturen om oplevelsesøkonomi (2005b, 30). I modsætning til sædvanligvis handlingsmættede oplevelsesprodukter, som for eksempel Disneyland, Las Vegas og Hard Rock Café, sælger wellness-udbydere muligheden for at geare ned i tempo og nyde en stilhed. Fordi hverdagslivet er hektisk, nervepirrende og abrupt har vi netop ikke behov for at opleve dette i vores fritid, og wellness-oplevelser er således ekstraordinære og ikkehverdagslige ved at tilbyde fred og ro. Med andre ord bliver det et generelt fænomen at kurere stress i arbejdslivet med afbræk i form af wellness-aktiviteter i fritiden. En Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

4 del af O Dells kritik af arbejdet inden for wellness-industrien er dog netop, at wellness-arbejdet ifølge O Dell producerer den dårligdom for medarbejderne, som det skal helbrede hos kunderne, nemlig stress: ikke kun masseproducenter af øjeblikkelig sindsro, men i medarbejdernes øjne kan de faktisk potentielt forstås som stressproduktionsmaskiner og på den måde en integreret del af den kulturelle og økonomiske dårligdom de anstrenger sig for at behandle (2005a, 32, vores oversættelse). Der er med andre ord ifølge O Dell et skisma mellem spagæstens positive oplevelse og arbejdets negative konsekvenser for spamedarbejderne, der skal stå til rådighed i weekender, aflaste og oplive negative gæster til en moderat løn og i usikre ansættelser. Studierne af arbejdslivet i kulturelle industrier, som O Dell skriver sig ind i, har en kritisk agenda. Michael Hardt og Antonio Negri har foreslået immaterielt arbejde som en samlebetegnelse, der dækker over arbejde, som producerer immaterielle goder såsom services, kulturelle produkter, viden eller kommunikation (Hardt og Negri 2000, 292). Det fremhæves, at det immaterielle arbejde er præget af usikkerhed, freelanceansættelser, ringe eller stærkt svingende indtægter samt vanskeligheder forbundet med at håndtere egne følelser (Hesmondhalgh & Baker 2008; McRobbie 2002). O Dell skriver sig ikke ind i diskussionen om det immaterielle arbejde, men hans studie og analyser lægger op til en læsning af wellness-arbejde, som udtryk for produktion af immaterielle goder. Immaterielt arbejde og følelsesarbejde Ifølge den autonome marxistiske kritik af kapitalismen, som Hardt og Negri formulerer, tegner det immaterielle arbejde et overordnet billede af arbejdslivet i avancerede kapitalistiske samfund (Hardt 1999; Hardt og Negri 2000). Med begrebet om immaterielt arbejde understreger Hardt og Negri, at der indgår to elementer i det immaterielle arbejde: dels omfatter det service-, følelsesog kreativt arbejde, dels består det i håndtering af information, kommunikation og viden. Analysen af det immaterielle arbejde kritiserer, for det første, at kreativt og intellektuelt arbejde re-tayloriseres og proletariseres (Gill & Pratt 2008). Igennem denne udvikling bliver ansatte i velbetalte og højstatus-jobs føjet til den voksende gruppe af arbejdstagere med midlertidige, usikre ansættelser en gruppe der tidligere var forbeholdt personer i lavindkomst- og lavstatusjobs. Denne uhomogene gruppe betegnes det nye precariat, som erstatter det klassiske proletariat på det fleksible arbejdsmarked. Med dette blik for den voksende gruppe af arbejdstagere, som ansættes på usikre vilkår, skriver de autonome marxister sig ind i rækken af samfundstænkere, som har påpeget hvordan usikkerheden øges i det senmoderne arbejdsliv (fx Bauman 2000; Beck 2000; Sennett 1998). Samtidig understreger Hardt og Negri med begrebet om immaterielt arbejde, at arbejde generelt i dag i øget omfang gøres afhængigt af kommunikative og følelsesmæssige kompetencer (Gill & Pratt 2008). Med andre ord bruges det immaterielle arbejde ikke kun som betegnelse for indholdet af arbejde, men refererer også til måden hvorpå arbejde udføres. Hardt og Negri opererer med begrebet affektivt arbejde (affective labor), som en særlig udgave af det immaterielle arbejde: Unlike emotions, which are mental phenomena, affects refer equally to body and mind. In fact, affects, such as joy and sadness, reveal the present state of life in the entire organism, expressing a certain state of the body along with a certain mode of thinking. Af- 14 Velvære i wellness-industrien immaterielt arbejde som materiel praksis

5 fective labor, then, is labor that produces or manipulates affects... One can recognize affective labor, for example, in the work of legal assistants, flight attendants, and fast food workers (service with a smile). One indication of the rising importance of affective labor, at least in the dominant countries, is the tendency for employers to highlight education, attitude, character, and prosocial behavior as the primary skills employees need. A worker with a good attitude and social skills is another way of saying a worker is adept at affective labor (Hardt & Negri 2004, 108). Hardt og Negri bruger dog fortrinsvis begrebet om affektivt arbejde diagnostisk i forhold til deres karakteristik af det immaterielle arbejde og arbejdsforholdene i det de kalder det senmoderne arbejdsliv. I relation til wellness-industrien er spa-arbejderne fx ansat i lavbetalte, midlertidige, lavstatus-jobs, som er underlagt vilkår angående følelseshåndtering, der kan være personligt omkostningsfyldte (O Dell 2005a). Hardt og Negris begreb om affektivt arbejde siger dog ikke så meget om præcis hvilke handlinger, interaktioner og processer der indgår i affektivt arbejde, hvilket netop er det, som vi er interesseret i at se nærmere på i denne artikel. Et mere analytisk anvendeligt begreb i denne sammenhæng (der også trækker på marxistisk teori), finder vi hos den amerikanske sociolog Arlie Hochschild, der har formuleret et lignende begreb, nemlig følelsesarbejde (emotion work). Hochschild, der er rundet af pragmatisk amerikansk sociologi, begrebsliggør følelsesarbejde som en måde at beskrive og forstå de typer af arbejde, hvor der er ansigt-til-ansigt interaktion. Hochschild definerer følelsesarbejde, som det arbejde med at tilbageholde eller fremkalde følelser, der kræves for at opretholde en ydre fremtoning. En ydre fremtoning, der uagtet om der er i overensstemmelse med personens indre følelser, kan afføde den rette stemning eller humør hos modtageren (Hochschild 1983). Fx argumenterer Hochschild for, at når stewardessen smilende yder den besværlige flypassager en venlig, hjælpsom og kompetent service, så udfører hun en del af det følelsesarbejde hun er trænet i at levere, for at den besværlige flypassager også vælger at flyve med stewardessens arbejdsgiver næste gang. For stewardessen indebærer følelsesarbejdet, at hun skal kontrollere, hvad hun siger til flypassageren, men hun skal også sørge for, at hendes ansigtsudtryk, kropsholdning og følte følelser signalerer den venlighed, hjælpsomhed og kompetence, hun forventes at levere (ibid). Med følelsesarbejde begrebsliggør Hochschild således, hvordan følelser indgår som nødvendige elementer i det immaterielle arbejde. Som Astrid Jespersen (2007), i et studie af danske lægers engagement i konsultationsprocesser, påpeger, så har Hochschilds begreb om følelsesarbejde imidlertid den svaghed, at det kredser om følelser som intersubjektive, hvilket blandt andet ses ved, at Hochschild opererer med en analytisk skelnen mellem fysisk, mentalt og følelsesarbejde (Jespersen 2007, 100). Det indebærer, at Hochschilds begreb om følelsesarbejde udelukker en, i vores (STS) optik, væsentlig pointe, nemlig, at arbejdsprocesser altid er heterogene og sociomaterielle. I vores optik produceres følelser ikke alene mellem mennesker eller som i tilfældet med følelsesarbejde af servicearbejderen og med kunden som (passiv) modtager. Fra alene at have fokuseret på wellness-arbejderen, sætter vi derfor nu i højere grad fokus på, hvordan også non-humane aktører og wellness-brugeren indgår i produktionen af immaterielle goder som velvære og harmoni. Produktion af wellness I forlængelse af Jespersens kritik vil vi derfor tilføje, at begrebet om følelsesarbejde Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

6 ikke inddrager, at produktionen af fx velvære, balance eller harmoni i wellnessindustrien ikke alene sker efter en særligt scriptet relation mellem wellness-bruger og wellness-arbejder, men også i relation til hvad der med et typisk STS-begreb benævnes non-humane aktører. I wellness sammenhænge er det fx det iskolde vand, den dæmpede belysning, røgelsen, de varme sten, de bløde frottébadekåber osv. I sine analyser af svenske spas fremhæver O Dell, at spasteder bygger på fysiske og materielle praksisser: De produkter som de knokler for at tilbyde (sindsro, harmoni, balance og så videre) er højest flygtige, men det som spas rent faktisk gør, er meget konkret og fysisk (2010, 20, vores oversættelse). Med henvisning til begrebet om materiel kultur argumenterer O Dell for at spas er designede til og tilstræber at være affektive (ibid.). På denne måde åbner O Dell op for at se på, hvordan materialer bruges til at skabe følelsesmæssige påvirkninger, og hvordan brugen af materialer såsom tekstiler kan opløse dikotomien mellem subjekt og objekt (Attfield i O Dell 2010, 71), men det er ikke et tema, han udfolder. I stedet argumenterer O Dell for, at produktionen af wellness primært omhandler tre temaer: gæstfrihed, magi og produktionen af følelser (2010). Temaet om gæstfrihed tager afsæt i, at dette fænomen egentligt angår privatsfæren; at blive inviteret indenfor i private hjem. Det er samtidig en udbredt term inden for serviceindustrien. O Dell diskuterer på denne baggrund, og med inspiration fra Derrida, hvorvidt og hvordan det er muligt for professionelle servicearbejdere i en kommercialiseret situation at yde en imødekommende service, som imiterer den private og oprigtige gæstfrihed (2007). Det andet tema, magi, handler om den nærmest mystiske tone, der bruges til at sælge og formidle spaoplevelser (2005a, 19, vores oversættelse). Ifølge O Dell indgår der i spabehandlinger elementer af new age filosofi, som trækker på forestillingen om magisk helbredelse. Med afsæt i Mauss tilgang til magi, som er baseret på en vilje til at tro, der er kollektivt betinget, foreslår O Dell at se spas som steder, hvor der foregår magiske ritualer (ibid.). Endelig angår det tredje tema de følelser, som produceres på spasteder. O Dell fremhæver, at oplevelserne af velvære, sindsro og luksus skabes gennem manipulation af kroppen og sanserne. Til at forklare hvordan dette foregår, inddrager O Dell begrebet om materiel kultur (Miller 1998), og argumenterer for, at der indgår en række materialer i produktionen af følelser på spasteder, for eksempel mudder, tang og olier, men frem for alt vand (i form af varme bade, kolde bade, dampbade, boblebade, saltvandsbade og drikkevand) (2005a, 24; jf. 2010, 20; 2007, 111). Ved at lade det materielle aspekt forblive i baggrunden mener vi, at O Dell indirekte kommer til at afskrive spabehandlingers effekter som indbildte, baseret på overbevisning, og som ikke havende reelle konsekvenser. O Dell kobler dette til den udbredte brug af new age i behandlingerne og argumenterer dermed for, at de alternative behandlingsformer, der trækkes på, er dubiøse for eksempel når behandlingen handler om, at man skal lade sit indre selv træde frem (Heelas i O Dell 2010, 78). I næste afsnit følger vi op på kritikken af følelsesarbejdet som ikke alene intersubjektivt, og præsenterer en ANT-inspireret tilgang til, hvordan vi kan forstå betydningen af wellness-objekterne og wellness-brugerens egne forberedelser som væsentlige for det immaterielle arbejde. 16 Velvære i wellness-industrien immaterielt arbejde som materiel praksis

7 Materialer og brugeres forberedelser Inden for ANT-traditionen har Emilie Gomart og Antoine Hennion i studier af stofmisbrugere og musikelskere vist hvordan forbindelser til objekter skabes som udtryk for, hvad de kalder aktiv passion (1999): Drugs, like music (or love, or wine tasting ) throw the user neither into social construction and pure ritual nor into chemistry or aesthetics (the mechanical effects of drugs or musical pieces themselves). Skilled gestures and techniques of the body, appropriate dispositions of the mind, obsessive tidiness in installation, organizational control of time and space, quasi-scientific expertise of the objects involved and adeptness in managing their passion as a collective construction of a connoisseur s practice these practical and social modalities are necessary but do not work by themselves. Our descriptions, observations, and interviews constantly reveal a subtle interweaving between being abandoned to an external power and the virtuosity of practices, of manual, and of social skills. The user passes between active and passive. That is, between I am manipulated (because I agree to it) and I manipulate (an object which is stronger than myself) (Gomart & Hennion 1999, 243) Forbindelsen til objekter består ifølge Gomart og Hennion i en udøvelse af ønsket om at blive påvirket af objekterne. Med andre ord bruges stoffer og musik for at få dem til at overvælde brugeren. I studier af musikelskere demonstrerer Hennion, hvordan brugen af musik er en blanding af at være aktiv og passiv: It is an active way of putting oneself in such a state that something may happen to oneself (2007, 109). Musikelskeren søger aktivt at blive passiv og lade musikken udøve en påvirkning. Med andre ord bringes objekter i spil for, at de kan få indflydelse og blive aktive, og Hennion foreslår på den baggrund, at både brugeren og objektet konstitueres gennem brugspraksisser (2001). Tilsvarende illustrerer Gomart, at stofmisbrugere ikke kun er slaver af deres afhængighed, men også forbereder sig på at blive determineret (2004, 100). Ifølge Gomart virker stoffer ikke autonomt, men bliver virksomme under særlige forhold. Stofferne tilbyder sig som muligheder, det er op til misbrugeren at gribe. Et centralt element i argumentet om at musik og stoffer bruges for at disse objekter skal blive aktive og udøve en indflydelse på brugerne, består i brugspraksisserne. Brugeren er i Gomart og Hennions optik ikke uforberedt eller ukyndig. Tværtimod er der tale om connaisseurs. Både musikelskeren og stofmisbrugeren har en grundig viden om de objekter, som de bruger, og de har nogle særdeles veludviklede praksisser omkring at bruge objekterne og få dem til at blive aktive. Med andre ord kræver det øvelse, forberedelse og forfinelse at få et objekt til at udøve en påvirkning. Ifølge Gomart og Hennion er der således tale om en gensidig forandrende relation mellem udøveren og objektet: Indeed, there is slow interpenetration and reciprocal enabling between procedures, skills and properties of the object on the one hand, and the ever finer capacity of the amateur to perceive them on the other. ( ) Only to an expert user is there pure heroin or pure Bach. In competent use, the propensity of drugs and music unfolds. Expertise is not achieved, then, in spite of, or alongside, the materiality of the object (Gomart og Hennion, 1999, 238). Latour fremhæver samme pointe med henvisning til træningen af parfumenæser Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

8 (2004). Frem for at se kroppen og de objekter den møder, som to adskilte og på forhånd definerede størrelser, argumenterer Latour for at begge dele opstår i mødet med hinanden. Kroppen er således et interface med et repertoire af praksisser, der udvikles til at lade sig påvirke: to have a body is to learn to be affected, meaning effectuated, moved, put into motion by other entities, human or non-humans (ibid., 205, originalens fremhævning). Efterhånden som kroppen trænes og lærer at blive påvirket kan den i større og større omfang beskrives. Tilsvarende med de objekter, kroppen møder. I stedet for at se objekter som nogle der har henholdsvis primære kvaliteter, som kan måles videnskabeligt, og sekundære kvaliteter der opstår i individuelle brugspraksisser, foreslår Latour at objekter kun kan begribes gennem de praksisser hvori de indgår. I det følgende vil vi med afsæt i Gomart, Hennion og Latours argument om at ophæve opdelingen mellem subjekt og objekt, illustrere konturerne af en ANT-inspireret analyse af det immaterielle arbejde via en genanalyse af O Dells studier af svenske spas. I analysen vil vi vise hvordan det immaterielle arbejde, når det studeres i denne optik, bliver til et fænomen med reelle konsekvenser og hvordan produktionen af fx velvære eller balance sker i en avanceret sociomateriel relation mellem aktive wellness-objekter, wellness-arbejderens professionelle følelsesarbejde og wellness-brugerens forfinede forberedelser. Wellness som materiel praksis Som vi vil vise i det følgende er spastedernes impulsfri indretning og spaarbejdernes følelsesarbejde i form af dæmpede stemmer og langsomme bevægelser væsentlige men ikke fyldestgørende elementer i produktionen af velvære. Spagæstens egne forberedelser er lige så vigtige. To af de spas, som O Dell går særlig i dybden med, er Varberg og Hasseludden. Varberg er et gammelt sanatorium fra starten af 1800-tallet syd for Göteborg, som i 1990 erne er blevet bygget om til et konference- og spahotel, der i sin præsentation trækker på sin historie som et sted med klassiske og medicinske behandlinger. Den anden case er Hasseludden, bygget i 1970 erne i omegnen af Stockholm af den svenske arbejderbevægelse som konferenceog uddannelsesinstitution, og i 1990 erne ombygget til spa efter det japanske koncept kaldet Yasuragi. Trods deres forskelligheder er begge steder indrettet så de, ifølge en manager på Varberg, giver gæsten en følelse af sindsro (O Dell 2007, 110, vores oversættelse). O Dell beskriver, hvordan stemmer dæmpes og bevægelser nedtones, allerede når man træder ind på Varberg. På Hasseludden bliver gæsten fra start iklædt en kimono-lignende, yukata badekåbe og badetøfler, så bevægelsesfriheden nedsættes. Manageren på Varberg fortæller: Det er ret sjovt. Mange af de nye gæster, der kommer her, siger, at de oplever at en følelse af sindsro skyller ind over dem, når de kommer ind i lobbyen. Og det er hvad mange mennesker i dag længes efter at falde til ro og slappe af (O Dell 2005a, 22, vores oversættelse). Tilsvarende fortæller en tidligere manager fra Hasseludden om stedet i en coffee-tablebog: Ideen er at vores gæster lukker den ydre verden ude og basalt set ikke laver noget. Det er i den slags øjeblikke hvor man får vejret, hvilket vi har brug for i vores liv. Det er i de øjeblikke, at man samler styrke, får fornyet energi, har 18 Velvære i wellness-industrien immaterielt arbejde som materiel praksis

9 tid til refleksion og måske lærer at tænke indefra og ud (ibid., 23, vores oversættelse). Med andre ord er spastederne indrettet til at trække tempoet ud af det almindelige travle hverdagsliv og flytte fokus fra udefrakommende påvirkninger til indre ro (2005b, 30). O Dells egne oplevelser med spas kan bruges til at illustrere konturerne af en STSinspireret analyse. I en af de tidligste beskrivelser af en spaoplevelse fortæller O Dell: På Varberg er den største specialitet tangbadet, hvor kroppe nedsænkes i særlige trætønder og derefter skrubbes med tang af en medhjælper, som kontrollerer vandtemperaturen for at sikre at det hverken er for koldt eller varmt. Efter tangskrubningen efterlades badegæsten alene for at flyde i vandet og lytte til beroligende musik. Blandt indviede badegæster er der en forståelse af at dette regnes for at være et afslappende øjeblik. For spa-novicen kan hele ritualet dog nemt blive vævet ind i bekymringer om seksualitet eller selvbevidsthed angående hvordan din krop fremtræder i øjnene på de fremmede, der er ansat til at pleje dig ( ) spørgsmål kan ødelægge øjeblikket: Bør jeg tage mine shorts af? Bør jeg tale til damen som skrubber mig? Kommer hun tilbage og tager mig ud af det her badekar eller skal jeg rejse mig når musikken begynder at kede mig? Hvorfor tabte jeg ikke et par kilo inden jeg kom herhen? På den måde kan øjeblikkets magi være usædvanligt skrøbeligt (2005a, 24f, vores oversættelse). Som det fremgår af O Dells beretning betyder hans manglende kendskab til spaoplevelsen, at han har svært ved at overgive sig til behandlingen. Det er altså ikke, som O Dell beskriver, alene et spørgsmål om, at følelsesarbejderen er god til at konstruere en gæstfri, omend kunstig hjemlig, situation. Gæstens egen tilgang er også afgørende for produktionen af oplevelsen. Som O Dells beretning vidner om, så er det umuligt at opnå den fuldendte spaoplevelse, når man mest er optaget af, at alt er fremmed og uvant. Med andre ord får novicen ikke det samme ud af oplevelsen, som en spagæst med en mere veløvet tilgang. O Dell beskriver da også hans egne oplevelser i en mere munter tone nogle år senere, hvor han har lært at gå i spa og er blevet velbekendt med wellness-verdenen. I forordet til hans bog om spasteder takker han sin kone: Mens de fleste par på de spasteder, som vi besøgte, hyggede og brugte deres ophold som en tid til at være sammen bare os to, måtte du trækkes med en mand som for rundt og tog billeder og notater. Det var en opførsel som til sammenligning næsten kunne få hverdagen til at virke særdeles romantisk. Jeg lover, at hvis vi nogensinde besøger et spasted igen, så vil notesbogen blive efterladt derhjemme (2010, 8, vores oversættelse). Nu fremstår ritualet ikke længere mystisk og ubekvemt spaoplevelsen beskrives (indirekte) som nydelsesfuld og forstyrrelser som ødelæggende for hengivelsen til oplevelsen. Med andre ord går O Dell ikke længere uforberedt i spa. Tværtimod har han måske ligefrem en veludviklet praksis omkring at gøre spaoplevelsen effektfuld og dermed opnå den sindsro og kropslige afslapning, som er formålet. På den måde peger O Dells egen udvikling som spagæst på Gomart, Hennion og Latours tese om, at kroppen skal lære at blive påvirket, og at vi aktivt søger at få objekter til at udøve en indflydelse på os. Eksemplet med O Dells opøvelse af spakompetencer illustrerer, at gæsten ikke manipuleres, men aktivt indgår i at blive manipuleret som novice på en ubehjælpsom måde, hvorved resultatet bliver relativt virkningsløst, og som kender Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

10 på en kyndig facon, der gør at spaoplevelsen kan udfolde sig mere virkningsfuldt. På baggrund heraf vil vi foreslå, at produktionen af velvære også er afhængig af, at spagæsten udvikler teknikker til at gøre behandlingerne effektfulde, altså fx træner kroppen til at lade sig påvirke og influere af materialer, som derigennem bliver aktive. Imidlertid er en sådan co-konstruktion af subjekt og objekt ikke det resultat som O Dell kommer frem til, selvom vi mener hans empiriske eksempler peger i den retning. Tværtimod vender O Dell tilbage til at forklare spaoplevelsen som et magisk ritual, hvor gæsten udsættes for en udefrakommende påvirkning. Denne forklaring fremgår eksempelvis af O Dells skildring af flydetanken. Flydetanken er den spabehandling, som O Dell beskriver mest udførligt: Et lavtvandsbassin med så høj saltkoncentration at kroppen flyder ovenpå vandet, hvor en enkelt gæst lukkes inde under et låg og i totalt mørke oplever vægtløshed i 45 minutter (ibid., 76f). En spamanager opfordrer O Dell til at prøve behandlingen: Du bliver nødt til at gøre det. Det gør du virkelig! For det der sker, når du ligger i tanken og virkelig lader din krop tage over ( ) du slapper af. Og hvis du falder i søvn, kommer du nærmest ind i så dyb en søvn, at du føler det som om, du har hvilet. Du har ikke kun hvilet dine muskler og din krop men også din hjerne (ibid., 79, vores oversættelse). Entusiastisk på O Dells vegne booker spamanageren en gratis session til ham i tanken. O Dell beskriver, hvordan han på det aftalte tidspunkt føres ind i et lille omklædningsrum oplyst af stearinlys. Her får han besked på at klæde sig af og lægge sig nøgen i tanken for at få den fulde oplevelse af vægtløshed. Desuden instrueres O Dell i, hvad han betegner som en række rutiner og procedurer. For det første at smøre vaseline over alle sår og hudafskrabninger, fordi saltvandet ellers vil svie. For det andet at tænde lyset i tanken før den entreres, lukke låget, lægge en oppustelig pude bag nakken og slukke lyset. For det tredje at tage et varmt bad efter behandlingen for at skylle saltet af, vaske kroppen med en særlig sæbe og tørre den med et stort blødt håndklæde. Endelig, efter at have taget tøj på, at blive ført ind i et loungeområde foran en pejs hvor der serveres en frugtbuffet og den afsluttende instruks lyder: Sæt dig nu ned og slap bare af et stykke tid her (ibid., 81, vores oversættelse). O Dell beskriver behandlingen i flydetanken som et ritual, hvor gæsten skridt for skridt, igennem de forskellige rutiner og procedurer, føres væk fra den profane verden og ind i tankens fuldkomne stilhed og tilbage igen. Der skabes på den måde en transformationsproces, hvor gæsterne ritualistisk føres til afslapning og velvære (ibid., 82). Ifølge O Dell påvirkes gæsterne af de forskellige sansestimuleringer uden at de altid er klar over, hvad der foregår (ibid., 105). På den måde bliver forklaringen på spabehandlingernes effekt igen ført tilbage til deres magiske komponenter: I de tilfælde hvor gæsten forlader spastedet og føler, at vedkommende har det bedre, vil jeg argumentere for at magien har virket (ibid., 90). Som alternativ til O Dells forklaring vil vi foreslå, at de materielle rutiner og procedurer, som han identificerer, netop skaber oplevelsen de skaber ikke rum for at magi kan virke og oplevelsen derigennem kan opstå. I vores optik er det altså ikke behandlingernes magiske komponenter, der får dem til at blive virkningsfulde, men derimod selve de materielle rutiner, hvormed de praktiseres. I tilfældet med flydetanken vil det eksempelvis sige alle wellness-objekterne, som 20 Velvære i wellness-industrien immaterielt arbejde som materiel praksis

11 fx vaselinen, saltvandsbassinet, mørket, vægtløshed osv.; wellness-arbejderens professionelle følelsesarbejde i form af en kyndig, rolig og venlig guidning gennem forløbet fra afklædning til frugtbuffet; samt ikke mindst spagæstens egne forberedelser til, at følelsen af at være en vægtløs krop afsondret fra verden forbindes med velvære og sindsro (og ikke klaustrofobi og panikangst). I stedet for at karakterisere spaoplevelsen med ritualbegrebet, vil vi opfordre til at fastholde fokus på de rutiner og procedurer, som O Dell illustrativt demonstrerer, hvordan han lærer efterhånden. Som betegnelse for de teknikker, der skal tillæres for at kunne gå i spa, vil vi foreslå at anvende de klassiske ANT-begreber om handleprogrammer (Latour 1991) og manuskripter (Akrich 1992), der understreger, at teknologier foreskriver bestemte handlemuligheder. Gennem at anskue spabehandlinger som sociale teknologier kan behandlingerne omtales som programmer, der har indskrevet bestemte praksisser, gæsterne skal afkode og følge eller lave antiprogrammer imod. I tillæg hertil kan spamedarbejderne beskrives som forvaltere af objekter og materialer. Dermed drejes fokus i retning af det konkrete arbejde, de udfører, fremfor karakteristikkerne af servicearbejderne som magikere (O Dell 2005a), der indikerer, at arbejdet består i at skabe en illusion. Vi vil som alternativ hertil argumentere for at det følelsesarbejde, som spamedarbejderne udfører, er bundet op på de materialer, som anvendes til at skabe spaoplevelserne. Det vil med andre ord sige, at følelsesarbejdet ikke blot foregår i ansigts-til-ansigts-relationer, men medieres gennem de objekter, der bringes til at udøve en indflydelse på gæsten. På den måde baseres det immaterielle arbejde på materialer, og spamedarbejderens funktion bliver at bestyre flydetanke, frottéhåndklæder, massageolier mv. Konklusion I artiklen her har vi taget STS og ANT med på arbejde i wellness-industrien, hvor det, der produceres, ofte beskrives som luftigt, uhåndgribeligt og uden reelle konsekvenser. Med afsæt i Gomart og Hennions begreb om forbindelser og Hochschilds begreb om følelsesarbejde har vi argumenteret for, at det immaterielle arbejde materialiseres, når det analyseres med inspiration fra ANT. Dernæst har vi med Tom O Dells studie af svenske spasteder som eksempel illustreret, hvordan velvære i wellness-industrien opstår i en sociomateriel relation mellem wellness-objekter, wellness-arbejderens professionelle følelsesarbejde og wellness-brugerens forfinede forberedelser. Det immaterielle arbejde, fx i serviceindustrien og omsorgssektoren, har længe oversteget det, vi traditionelt forbinder med materielt arbejde, det vil sige produktionen af varer og produkter. Med denne artikel har vi peget på, at arbejdslivsstudier af det immaterielle arbejde med fordel kan studere dette som en heterogen og sociomateriel praksis, hvor det ikke kun er servicearbejderens (følelses)arbejde der har betydning, men også kundens. REFERENCER Akrich, Madeleine (1992): The De-Scription of Technical Objects, i Wiebe E. Bijker & John Law (red.): Shaping Technology/Building Society: Studies in Sociotechnical Change, Cambridge: MIT Press, Bauman, Zygmunt (2000): Liquid Modernity, Cambridge, Polity Press. Beck, Ulrich (2000): The Brave New World of Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

12 Work, Cambridge, Polity Press. Crang, Philip (1997): Performing the Tourist Object, i John Urry & Chris Rojek (red.): Touring Cultures: Transformations of Travel and Theory, London, Routledge, du Gay, Paul & Michael Pryke (red.) (2002): Cultural Economy: Cultural Analysis and Commercial Life, London, Sage. Gill, Rosalind & Andy Pratt (2008): In the Social Factory? Immaterial Labour, Precariousness and Cultural Work, i Theory, Culture & Society, 25, 7-8, Gomart, Emilie (2004): Surprised by Methadone: in Praise of Drug Substitution Treatment in a French Clinic, i Body & Society, 10, 2-3, Gomart, Emilie & Antoine Hennion (1999): A sociology of attachment: music amateurs, drug users, i John Law & John Hassard (red.): Actor Network Theory and After, Oxford, Blackwell Publishers, Grint, Keith & Steve Woolgar (1997): The Machine at Work: Technology, Work, and Organization, Cambridge, Polity Press. Hardt, Michael (1999): Affective Labor, i Boundary 2, 26, 2, Hardt, Michael & Antonio Negri (2000): Empire, Cambridge, Harvard University Press. Hardt, Michael & Antonio Negri (2004): Multitude: War and Democracy in the Age of Empire. New York: Penguin Hennion, Antoine (2001): Music Lovers: Taste as Performance, i Theory, Culture & Society, 18, 5, Hennion, Antoine (2007): Those Things That Hold Us Together: Taste and Sociology, i Cultural Sociology, 1, 1, Hesmondhalgh, David & Sarah Baker (2008): Creative Work and Emotional Labour in the Television Industry, i Theory, Culture & Society, 25, 7-8, Hochschild, Arlie R. (1983): The Managed Heart: Commercialization of Human Feeling, Berkeley, University of California Press. Jantzen, Christian & Tove Arendt Rasmussen (2006): Oplevelsesøkonomi: Vinkler på forbrug, Aalborg, Aalborg Universitetsforlag. Jensen, Casper Bruun (2010): Ontologies for Developing Things: Making Health Care Futures Through Technology, Rotterdam, Sense Publishers. Jespersen, Astrid Pernille (2007): Engagement i arbejdet?: Konsultationsprocesser hos danske praktiserende læger. Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet. Juul Nielsen, Annegrete (2010): Traveling Technologies and Transformations in Health Care, Frederiksberg, Samfundslitteratur, Ph.D. Serie; Langstrup, Henriette (2005): Linking Healthcare: An Inquiry into the Changing Performances of Web-based Technology for Asthma Monitoring, København, Samfundslitteratur, Ph.D Serie; Latour, Bruno (2004): How to Talk About the Body? The Normative Dimension of Science Studies, i Body & Society, 10, 2-3, Mauss, Marcel (2001): A General Theory of Magic, London, Routledge. McRobbie, Angela (2002): From Holloway to Hollywood: Happiness at Work in the New Cultural Economy, i Paul du Gay & Michael Pryke (red.): Cultural Economy: Cultural Analysis and Commercial Life, London, Sage, Miller, Daniel (red.) (1998): Material Culture: Why Some Things Matter, Chicago, University of Chicago Press. O Dell, Tom (2005a): Meditation, Magic, and Spiritual Regeneration: Spas and the Mass Production of Serenity, i Orvar Löfgren & Robert Willim (red.): Magic, Culture, and the New Economy, Oxford, Berg, O Dell, Tom (2005b): Experiencescapes: Blurring Borders and Testing Connections, i Tom O Dell & Peter Billing (red.): Experiencescapes: Tourism, Culture and Economy, Frederiksberg, Samfundslitteratur, O Dell, Tom (2005c): Spa-anläggningar, deras tjänster och den kulturella kontexten, i Hervé Corvellec & Hans Lindquist (red.): Servicemötet: Multidisciplinära öppningar, Malmö, Liber, O Dell, Tom (2007): Hospitality, Kinesthesis, and Health: Swedish Spas and the Market for Well-Being, i Jennie Germann Molz & Sarah Gibson (red.): Mobilizing Hospitality: The Ethics of Social Relations in a Mobile 22 Velvære i wellness-industrien immaterielt arbejde som materiel praksis

13 World, London, Ashgate, O Dell, Tom (2010): Spas: The Cultural Economy of Hospitality, Magic and the Senses, Lund, Nordic Academic Press. Orlikowski, Wanda J. (2005): Material Works: Exploring the Situated Entanglement of Technological Performativity and Human Agency, i Scandinavian Journal of Information Systems, 17, 1, Orlikowski, Wanda J. (2007): Sociomaterial Practices: Exploring Technology at Work, i Organization Studies, 28, 9, Pine, Joseph B. and James H. Gilmore (1999): The Experience Economy, Boston, Harvard Business School Press. Pratt, AC (2002): Hot Jobs in Cool Places. The Material Cultures of New Media Product Spaces: The Case of South of the Market, San Francisco, Information, Communication & Society, 5, 1, Sennett, Richard (1998): The Corrosion of Character: The Personal Consequences of Work in the New Capitalism, New York, Norton & Co. Suchman, Lucy (1987): Plans and Situated Actions: The Problem of Human-machine Communication, New York, Cambridge University Press. Vikkelsø, Signe (2005): Subtle Redistribution of Work, Attention and Risks: Electronic Patient Records and Organisational Consequences, Scandinavian Journal of Information Systems, 17, 1, Woolgar, Steve and Geoff Cooper (1999): Do Artefacts Have Ambivalence? Moses Bridges, Winner s Bridges and Other Urban Legends in S&TS, i Social Studies of Science, 29, 3, WTW (Wellness Tourism Worldwide) (2011): 4WR: Wellness: for Whom, Where, and What? Research Report, Xellum Ltd. (Hungary). Annegrete Juul Nielsen, ph.d., er adjunkt på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Sara Malou Strandvad, ph.d., er lektor på Performance-design, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde Universitet Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

Teknologistudier & Design 1/5-2009, v.nj

Teknologistudier & Design 1/5-2009, v.nj Teknologistudier & Design 1/5-2009, v.nj Agenda - intro Teknologiens politik Teknologistudier natur og baggrund Aktør-netværksteori Dørens sociologi Scriptmetaforen Diskussion - kritik og implikationer

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Hvordan genererer vi viden i projektet?

Hvordan genererer vi viden i projektet? #TEORIER Dagens program Hvad skal vi med teori? Hvad er teori ift. design? Hvordan genererer vi viden i projektet? Latour (online) Fallman 2003 Kimbell 2009 Zimmerman et al. 2007 Spørgsmål Hvad er en bruger?

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Design:Lab. En struktureret proces til dialog med brugere. INFORMATIK OSLO 24. September 2009. Eva Brandt, Ph.D. Lektor, Danmarks Designskole

Design:Lab. En struktureret proces til dialog med brugere. INFORMATIK OSLO 24. September 2009. Eva Brandt, Ph.D. Lektor, Danmarks Designskole Design:Lab En struktureret proces til dialog med brugere Eva Brandt Danmarks Designskole Dansk Center for Designforskning 1995-1999 User Centered Design Gr. Industrial Ph.D. Nessie Smart Window Vision

Læs mere

Mobile netværk og place making i kulturturisme iscenesættelsen af vikingeskibe og rockmusik i Roskilde

Mobile netværk og place making i kulturturisme iscenesættelsen af vikingeskibe og rockmusik i Roskilde Mobile netværk og place making i kulturturisme iscenesættelsen af vikingeskibe og rockmusik i Roskilde Jørgen Ole Bærenholdt Roskilde Univesitetscenter, Geografi og Center for Oplevelsesforskning Mobile

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion Mindfulness-guide Af Kim Bonnesen Introduktion Det er nemmest at forstå, hvad mindfulness er, ved selv at opleve det. På denne måde er mindfulness ikke så meget anderledes, end så meget andet, som vi også

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Når Ego og Sjæl danser tæt

Når Ego og Sjæl danser tæt PERNILLE BRETTON-MEYER PSYKOSPIRITUEL TRÆNING VELKOMMEN Når Ego og Sjæl danser tæt Overskrifter Hvem er vi - hvad er sjælen Hvad er Egoet Hvorfor danser de ikke tæt Dynamikken inden i Hvad skal der til

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi Strategisk oplevelsesøkonomi Eventets DNA (Have 2004 via Lyck 2008) Oplevelseskompas (Lund 2005) Flow i oplevelsen (Csikszentmihalyi 1975) The Four Realms of an Experience (Pine & Gilmore 1999) Flow Four

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Udfordringer i virksomhederne

Udfordringer i virksomhederne Udfordringer i virksomhederne Viden skal tages bogstaveligt How2Know Udfordringer i virksomhederne Viden bliver vigtigere, som ressource, service og produkt Derfor det vigtigt for virksomhederne at få

Læs mere

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Kim Lorentzen 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Hvorfor jeg mener at vide noget om jobsøgning Har arbejdet som HR Manager i Nokia Danmark

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Toke Haunstrup Christensen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Green Cities / Smarte byer teknologi og mennesker, 23. oktober 2014 Hvorfor

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet. Ph.d. Workshop AM2013

Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet. Ph.d. Workshop AM2013 Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet Ph.d. Workshop AM2013 Danske og svenske tandlægers emotionelle arbejde og arbejdsglæde Baggrund: Tandplejer siden siden 1996 Master

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

IKON. Interregional KulturOplevelses Netværk

IKON. Interregional KulturOplevelses Netværk Jens F. Jensen Professor i interaktive multimedier ExCITe Center for Experience Economy, Creative Industries and Technologies ApEx Center for anvendt oplevelsesøkonomi Aalborg Universitet IKON Vidensdel

Læs mere

Dialog og inddragelse skaber forandringer i Køge Arresthus

Dialog og inddragelse skaber forandringer i Køge Arresthus Dialog og inddragelse skaber forandringer i Køge Arresthus Inspirationsarrangement Vær med til at forny den offentlige sektor Roskilde Sygehus d. 17. juni, 2014 v. Henrik Ulse, fængselsbetjent i Køge Arresthus

Læs mere

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark The responsibility or the legal obligation of a person

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark Marketingpakker arrow.com Marketing Services Danmark Marketingpakker Arrow ECS marketing har sammensat en række Marketingpakker, som gør det nemt for dig

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM www.engagingexperience.dk/gymnasiedage.pdf VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM, MA. Ph.D. Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Århus Universitet Danmark under pres uddannelse & IT er

Læs mere

PSYKOLOGKAMPAGNEN. Seminar, 15. april 2013

PSYKOLOGKAMPAGNEN. Seminar, 15. april 2013 PSYKOLOGKAMPAGNEN Seminar, 15. april 2013 Intro Åh nej, de er alle sammen klogere end mig 2 Hvem er jeg? Navn: Stilling: Kan: Rasmus Iver Agesen, M.Sc. Psych. Manager i Møller & Company, Nordic Transformation

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Nå dine mål gennem visualisering

Nå dine mål gennem visualisering Nå dine mål gennem visualisering Koncentration & Restitution At dagdrømme om det put, du fik i hul på 18. green. At se for sig, hvordan det var at løbe over målstregen til det årlige 5km løb med arbejdspladsen.

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010 Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk Indhold

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Konflikter forståelse, håndtering og design

Konflikter forståelse, håndtering og design Konflikter forståelse, håndtering og design Hvem er jeg? - Eva Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Journalistforbund (DJ) - Ansvarlig for AMR s kompetenceudvikling, fastholdelse og motivering - Stress-

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

De nye sygehusbyggerier Fysiske rammer for services Tænk nyt!

De nye sygehusbyggerier Fysiske rammer for services Tænk nyt! De nye sygehusbyggerier Fysiske rammer for services Tænk nyt! About Designit Born 1991, in Denmark, raised internationally 10 offices, 250+ Designits, 25+ nationalities Creative zoo designers, human factor,

Læs mere