ALLE LÆRERE ER SKRIVELÆRERE

Transkript

1 ALLE LÆRERE ER SKRIVELÆRERE Læsevejlederkonference 2014 Roskilde. 30. oktober Mette Bak Bjerregaard Projektkonsulent

2 AGENDA Skrivning og skriftlighed nogle definitioner Alle lærere er skrivelærere Strategiorienteret skriveundervisning Teamsamarbejde om elevers skriveudvikling Læsevejlederens rolle i forhold til skriveudvikling The National Writing Project

3 SKRIFTLIGHED - EN NØGLEKOMPETENCE I NUTIDENS SAMFUND Skriftlig kommunikation er blevet en nøglekompetence i dagens samfund. Informations- og kommunikationsteknologien har meget af æren for dette. Skrivning har overtaget i mange kommunikationssituationer, hvor vi tidligere brugte det mundtlige sprog. Der bliver skrevet mere end nogensiden før, både fagligt og privat, i uddannelse og i arbejdsliv. Vi sender s, SMS er, skriver instruktioner og rapporter, deltager i netdiskussioner og chatgrupper for blot at nævne nogle. Samtidig har mange af de muligheder som skriften besidder i forhold til at lagre, sortere, vurdere og videreudvikle viden, ført til, at skrivning fremstår som en væsentlig videns- og innovationsstrategi. Skrivning er blevet vigtigt i alle fag og i de fleste arbejdssituationer. Skrivningen har fået et opsving og det er sket hurtigt. (Matre, 2006:9 min oversættelse).

4 SKRIVNING EN DEFINITION At kunne skrive vil sige at kunne ytre sig forståeligt på en hensigtsmæssig måde om forskellige emner, og kunne kommunikere med andre. Skrivning er desuden et redskab til at udvikle egne tanker og læring. For at kunne skrive forståeligt og hensigtsmæssigt skal forskellige delfærdigheder udvikles og struktureres. Dette indebærer at være i stand til at planlægge, udforme og bearbejde tekster som er tilpasset skrivningens indhold og formål. (Utdanningsdirektoratet, 2012 min oversættelse)

5 SKRIVNING SOM LÆRINGSSTRATEGI Skrivning gør tankerne synlige. Skrivning gør det praktisk muligt at holde rede på tankerne, finde dem frem igen og følge udviklingen af dem. Ved at gå tilbage til det, der er skrevet, kan vi omformulere planer, opdage nye net af associationer og komme videre i tænkningen. Skrivning hjælper os både til at få øje på nye sammenhænge og til at afsløre mangel på sammenhæng og forståelse. Skrivning fører til dybdelæring i stedet for overfladisk læring og hjælper os til at tilegne os fagstoffet. Skrivning kan føre til ny erkendelse og indsigt. Skrivning er altså en vigtig læringsstrategi. (Dysthe, 2001)

6 DEN KOMETENTE SKRIVER En kompetent skriver er kompetent fordi han har viden om tekster og kan vurdere den skrivesituation han står i således, at han kan tilpasse teksten til skrivningens formål. Desuden mestrer han, bevidst eller ubevidst, en række teknikker eller procedurer som tages i brug i forskellige skrivesituationer. En kompetent skriver behersker forskellige færdigheder og værtøjer, og han ved, hvilke strategier han skal bruge hvornår.

7 SKRIVNING I SKOLEN

8 HVOR MEGET SKRIVES DER I SKOLEN? Den indledende observationsundersøgelse i Projekt Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag peger på, at der skrives i en stor del af skolens fag, men at der er stor variation i, hvor meget eleverne skriver og hvad de skriver. Ligeledes peger undersøgelsen på, at de fleste lærere også skriver i løbet af undervisningen, men at der er stor spredning i, hvor meget lærerne skriver. En kvantitativ analyse af skrivning i fagene viser, at eleverne skriver mest i matematik.

9 HVAD SKRIVES DER I SKOLEN? - ELEVERNE Kortsvarstekster: er tekster, som primært er skrevet som led i en læreproces, og som ikke nødvendigvis har et udtalt formål om dette. Skrivningen i kortsvarstekster kan karakteriseres som værende fragmenteret og giver ikke nødvendigvis mening for eftertiden. I arbejdet med kortsvarstekster er læreprocessen og arbejdet med det faglige indhold vigtigere end selve produktet og teksterne er først og fremmest vigtige for eleverne selv. Eksempler: Regnestykker Svar på spørgsmål Noter Udfyldningsopgaver

10

11

12 HVAD SKRIVES DER I SKOLEN? - ELEVERNE Genrespecifikke tekster: er tekster, som primært er skrevet i specifikke faggenrer i form af fx. forsøgsrapporter i naturfag og danskfaglige genrer som fortælling og Eventyr, journalitiske tekster etc. Formålet med teksterne er, at eleverne får indsigt og træning i fagskrivning og gradvist lærer at skrive sig ind i fagets tradition. Tænketekster: er tekster, skrevet med tænkeskrivning, hvor det primære formål er at understøtte eller udvikle tænkning. Teksterne kan enten forblive tænketekster eller dungere som støtte eller udgangspunkt for fx genrespecifikke tekster.

13

14 HVAD SKRIVES DER I SKOLEN? - LÆRERNE Lærerne skriver også i undervisningen: Instruktioner og opgaver på tavlen Dagens program Mind maps Ordlister Matematiklæreren skriver eksempler på udregninger..

15

16

17

18 SKRIVEUNDERVISNING I SKOLEN Målet med skriveundervisningen i skolen er, at eleverne udvikler sig til bevidste skrivere, som kan vælge og mestre hensigtsmæssige skrivestrategier i forskellige skrivesituationer. Kort sagt at udvikle elevernes skrivekompetence. Formålet med skriveundervisningen i skolen er således ikke at uddanne forfattere, men at sætte eleverne i stand til at mestre de skriveopgaver som skolen, arbejdslivet og samfundet kræver.

19 DEN FØRSTE SKRIVEUNDERVISNING Den første skriveundervisning indebærer udvikling af: Grundlaget for en funktionel håndskrift, tastaturbrug og retstavning Evnen til at planlægge og skrive enkle og tydelige tekster til forskellige formål

20 DEN FORTSATTE SKRIVEUNDERVISNING Den videre udvikling af funktionel skrivning er tæt forbundet med den faglige udvikling. Skrivning er et redskab til læring i alle fag, og gennem udvikling af skrivefærdigheder og skrivekompetence i fagene bliver faglige færdigheder og kompetencer udviklet.

21 SPROGLIG UDVIKLING ET AF FIRE INDSATSOMRÅDER Sproglig udvikling er et tværgående fokusområde i fagene i de nye Fælles Mål, og der er mål for sproglig udvikling i alle obligatoriske fag. Fagligt indhold formidles gennem sprog og andre meningsskabende former, der varierer fra fag til fag. Eleverne skal derfor i alle fag støttes i at tilegne sig det fagspecifikke sprog og den faglige tekstkultur, der er kendetegnende for og forefindes i de enkelte fag. Eleverne skal kunne forberede, gennemføre og evaluere faglige læse- og skriveopgaver med udgangspunkt i fagets sprog. En kvalificeret brug af sproget styrker elevernes faglige forståelse. Et nuanceret og varieret sprog bygger på udvikling af både det mundtlige og skriftlige sprog.

22 DEN KOMPETENTE SKRIVELÆRER Er selv en skriver Er fagligt dygtig og kender fagets sprog og tekster Underviser eleverne i skriveproces og tekstproduktion Modellerer og stilladserer skriveprocessen Giver formativ feedback på proces såvel som produkt Kan skabe et undervisningsrum, hvor der foregår en kontinuerlig samtale om tekst og skrivning..

23 UDFORDRINGER! At overbevise ALLE FAGS LÆRERE om, at de er skrivelærere Lærere mangler metasprog om skrivning, skriveudvikling og skriveundervisning Lærere er ofte ikke selv skrivere af de tekster som eleverne skal skrive i undervisningen En lang tradition for fejlfinderi Der skrives generelt meget i skolen, men der undervises ikke i samme grad i skrivning Lærerne mangler viden om skriveundervisning der fokuserer på elevers udvikling af skrivekompetance og ikke udenlukkende på tekstproduktion Undervisning i skrivning som læringsredskab er et nyt fænomen som skal integreres i alle fag

24 Hvordan tilrettelægges en skriveundervisning der understøtter elevernes skriveudvikling?

25 STRATEGIBASERET SKRIVEUNDERVISNING Ifølge et stort amerikansk metastudie, Writing Next, som sammenfatter fundene i en række undersøgelser af, hvilken type skriveundervisning der gør eleverne til gode skrivere, er undervisningen i skrivestrategier den, som fremstår som det mest effektfulde, vi kan gøre for at udvikle elevernes skrivekompetence (Graham & Perin, 2007). God skriveundervisning handler om at udvikle elevernes evne til at bruge forskellige skrivestrategier, når de skriver.

26 SKRIVESTRATEGIER Skrivestrategier er et relativt nyt begreb i norden, og det kan defineres som procedurer og teknikker som en skriver tager i brug for at gennemføre en skriveopgave (Hertzberg, 2006). Dette inkluderer alt fra, hvordan en skriver reviderer teksten undervejs, og til hvordan skriveren færdiggør teksten. Nogle skrivestrategier kan observeres, for eksempel det at skrive en disposition, skrive førsteudkast eller bruge tænkeskrivning for at komme i gang med skriveprocessen, mens andre skrivestrategier er mentale processer som ikke er observerbare, og som skriveren måske ikke selv er klar over, at han bruger.

27 GOD SKRIVEUNDERVISNING.begynder med at producere gode og relevante skriveopgaver

28 GODE SKRIVEOPGAVER HAR ET TYDELIGT FORMÅL Skrivetrekanten Indhold Form Formål

29 GODE SKRIVEOPGAVER HAR ET TYDELIGT FORMÅL Skrivetrekanten Tekstens formål omfatter spørgsmål som: Hvorfor skriver eleven denne tekst? Hvad skal teksten bruges til? Hvem skal læse den? Hvordan skal teksten vurderes? Formål

30 GODE SKRIVEOPGAVER HAR ET TYDELIGT FORMÅL Indhold Skrivetrekanten Tekstens indhold omfatter spørgsmål som: Hvad skal teksten handle om? Hvad er tekstens budskab? For at skrive en god tekst, og for at skrivningen skal opleves som meningsfyldt, er det en stor hjælp, at eleven får en tydelig og afgrænset opgave.

31 GODE SKRIVEOPGAVER HAR ET TYDELIGT FORMÅL Tekstens form handler ikke om rigide genrekrav, men om at give eleverne forbilleder og mønstre til, hvordan de kan skrive deres egne tekster. Hvordan skal indholdet fremstilles i forhold til modtagernes behov og forventninger? Skrivetrekanten Form

32 GODE SKRIVEOPGAVER Overordnet kan man sige, at jo mere detaljeret en skriveopgave er udformet, jo bedre bliver elevernes færdige produkter (Smidt 2011). Det er en stor hjælp for eleverne, hvis skriveopgaven er skriftlig og ikke mundtlig. De faglige mål skal være tydelige, ligesom sprog, taksonomi og skriveformål skal være det. Skriveopgaven skal adressere en specifik modtager, og det skal være tydeligt for eleven, hvad Teksten skal bruges til efterfølgende (Falkesgaard-Slot 2010). Desuden er det en fordel, hvis skriveopgaven også giver vejledning til elevernes skriveproces, dette kan evt. gøres ved at stille spørgsmål til eleverne i den udleverede læringsaktivitet. Skriveopgaven bør også inkludere tydelige kriterier for evaluering og vurdering. Endelig skal skriveopgaven indeholde information om de eksplicitte formkrav som fx længde, afleveringstidspunkt, layout etc. (Bjerregaard, 2014)

33 SKRIVEPROCESSEN Førskrivningsfasen Skrivefasen Revideringsfasen Færdiggørelsesfasen Hvilke strategier er hensigtsmæssige før skrivningen påbegyndes? Hvilke strategier er hensigtsmæssige for at komme i gang med skrivningen Hvilke strategier er hensigtsmæssige til at revidere et udkast? Hvilke strategier er hensigtsmæssige for at færdiggøre teksten

34 FASERNE Førskrivningsfasen: Handler om at få idéer til, hvad man vil skrive om og hjælp til at forestille sig, hvordan teksten kan realiseres. Skrivefasen: Handler om at få ordene ned på papiret eller skærmen og videreudvikle ideerne fra førskrivningsfasen. Revideringsfasen: Handler om at forbedre og udvikle teksten. Færdiggørelsesfasen: Handler om at færdiggøre teksten og gøre den præsentabel for en læser.

35 STRATEGIER I FØRSKRIVNINGSFASEN Afkode opgaven Klargøre skrivesituationen, formål og modtager Opstille mål og vurderingskriterier for skrivearbejdet Bruge strategier til idégenerering Aktivere elevernes forhåndsviden Anvende læsestrategier til at indhente information og opbygge viden om emnet Disponere teksten Modellere skriverammer Bruge modeltekster Modellere skriveprocessen

36 STRATEGIER I SKRIVEFASEN Tænkeskrivning Lugeskrivning Samskrivning Benytte skriverammer Læse modeltekster Skrive teksten i dele Modellere skriveprocessen Fortælle om indholdet

37 REVIDERINGSFASEN At læse egen tekst for at vurdere kvalitet og forbedringer Revidere teksten på baggrund af respons Læse modeltekster Læse og revidere teksten i lyset af målene for skriveopgaven Afprøve alternative formuleringer Samskrive At TOSE førsteudkastet

38 STRATEGIER I FÆRDIGGØRELSESFASEN Læse teksten på forskellige måder Læse teksten højt Bruge hjælpemidler til at læse teksten Søge bevidst efter fejl der går igen Læse teksten baglæns At bruge tekstbehandlingsprogrammer Læse teksten på papir Strategier til at give teksten den rette grafiske udformning Færdiggørelse på baggrund af respons

39 TEAMSAMARBEJDE OM SKRIVEUDVIKLING Alle lærere er skrivelærere og hermed ansvarlig for elevernes skriveudvikling. Det kræver samarbejde mellem fagene. Hvad kendetegner teksterne og skriveopgaverne i de enkelte fag? Fagene kan samarbejde om udvikling af elevernes skrivestrategier Det faglige samarbejde om elevernes skriveudvikling kan tage udgangspunkt i de forskellige skrivemåder: At skrive for at: Informere Beskrive Fortælle Argumentere Reflektere

40 LÆSEVEJLEDERENS ROLLE Observere undervisning som udgangspunkt for faglig sparring med lærere i alle fag om skrivning- og skriveudvikling Fagenes tekster Sammenhængen mellem læsning og skrivning Deltage i teamsamtaler med fokus på udvikling af skriveundervisning Bygge bro mellem fagene i forhold til skriveundervisning og elevernes udvikling af skrivekompetence

41 THE NATIONAL WRITING PROJECT

42 National Writing Project Our Mission The National Writing Project focuses the knowledge, expertise, and leadership of our nation's educators on sustained efforts to improve writing and learning for all learners. Our Vision Writing in its many forms is the signature means of communication in the 21st century. The NWP envisions a future where every person is an accomplished writer, engaged learner, and active participant in a digital, interconnected world.

43

44 SUMMER INSTITUTES Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Let opvarmning Oplæsning af digt Refleksionsskrivning Let opvarmning Oplæsning af digt Refleksionsskrivning Let opvarmning Oplæsning af digt Refleksionsskrivning Let opvarmning Oplæsning af digt Refleksionsskrivning Dagen holdes fri til individuel skrivning- Præsentation 90 minutter pr. deltager Præsentation 90 minutter pr. deltager Præsentation 90 minutter pr. deltager Præsentation 90 minutter pr. deltager Faciliteret diskussion samt coaching af læreren der præsenterede Faciliteret diskussion samt coaching af læreren der præsenterede Faciliteret diskussion samt coaching af læreren der præsenterede Faciliteret diskussion samt coaching af læreren der præsenterede Frokost Frokost Frokost Frokost Skrivegruppe Læsegruppe Udvalgt emne Skrivegruppe

45 LITTERATUR Bak Bjerregaard, M. (2014): Feedback i skriveundervisningen på mellemtrinnet. I: Feedback i danskfaget, Christensen, V. (red). Frederikshavn: Dafolo (in print) Kvithyld, T., Kringstad, T. og Melby, G. (2014): Gode skrivestrategier på mellemtrinnet og i overbygningen. Aarhus: Forlaget KLIM (In print) Smidt,J. Solheim, R. og Aasen, A.J. (red) (2013): På sporet af god skriveundervisning en bog for lærere i alle fag. Aarhus: Forlaget Klim

46 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! Har du spørgsmål kan du skrive til mig på: