2016 et rigtig godt år for gartnerierne

Transkript

1 Væksthusgrønsagsgartnerierne havde i 2016 det absolut største driftsresultat blandt gartnerierhvervets fem driftsformer. Potteplantegartnerierne havde den største fremgang, men også gartnerier med frilandsgrønsager, planteskoler og især frugt- og bærplantager havde bedre driftsresultater end året før. Foto: Lotte Bjarke et rigtig godt år for gartnerierne Der var fremgang for alle fem driftsformer blandt heltidsgartnerierne i Grønsagsgartnerierne havde de største driftsresultater. Tekst: Steffen Møllenberg, Danmarks Statistik Mail: sml@dst.dk Fremgangen i driftsresultater var størst for potteplantegartnerierne, som mere end fordoblede resultatet til kr. i gennemsnit. Også frugt- og bærplantagerne fordoblede driftsresultatet til kr., mens planteskolernes driftsresultat var på kr. efter en mindre stigning. Grønsagsgartnerierne havde i gennemsnit de største driftsresultater på henholdsvis 1,5 og 1,0 mio. kr. i gennemsnit for væksthus- og frilandsgrønsager. Deltidsgartnerierne havde et driftsresultat på 0 kr., hvilket var næsten uændret i forhold til Det viser gartneridelen af Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 fra Danmarks Statistik. Statistikken er baseret på en stikprøve blandt 997 gartnerivirksomheder inkl. planteskoler og frugt- og bærplantager. Gartnerierne er opdelt i heltids- og deltidsgartnerier, hvor sidstnævnte har et arbejdsforbrug svarende til mindre end én fuldtidsbeskæftiget person. Knap en tredjedel af gartnerierne defineres som deltidsgartnerier, hvoraf de fleste producerer på friland.

2 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 Mio. kr ,0 Frugt og bær Figur 1. Driftsresultat Gartnerier med væksthusgrønsager og frilandsgrønsager havde de største driftsresultater. Potteplanter Væksthusgrøntsager Frilandsgrøntsager Planteskole Heltidsgartneri i alt Flotte resultater i heltidsgartnerier For heltidsgartnerierne var driftsresultatet i gennemsnit på kr. i 2016, mens det var på kr. året før. Ikke i noget tidligere år var det gennemsnitlige driftsresultat så højt. Her skal man dog tænke på, at gartneriernes gennemsnitsstørrelse er steget meget samtidig med, at der er blevet færre af dem. Driftsresultatet var i 2016 noget større end den beregnede aflønning af gartneriejeren og evt. familie. Aflønningen blev beregnet til kr., og driftsresultat efter ejeraflønning blev derfor på kr kr. pr. gartneri Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gennemsnit Figur 2. Driftsresultat for heltidsgartnerier. Gennemsnit for alle samt for bedste og dårligste fjerdedel af gartnerierne. Forskel mellem gartnerier Som i tidligere år er der stor forskel på driftsresultatet gartnerierne imellem. Således var gennemsnittet for den dårligste fjerdedel på minus kr., mens det for den bedste fjerdedel af gartnerierne var et plus på 2,4 mio. kr. i gennemsnit.

3 Største investeringer i grønsagsgartnerierne Investeringer i gartneriaktiver var på kr. i gennemsnit pr. heltidsgartneri sammenlignet med kr. året før. Investeringerne var størst i gartnerier med grønsager og lavest i planteskolerne. Omtrent halvdelen af investeringerne var i inventar. Driftsresultatet var kr. større pr. potteplantegartneri i 2016 i forhold til Foto: Lotte Bjarke. Stor stigning for potteplantegartnerierne Driftsresultatet pr. potteplantegartneri var på kr. i 2016 sammenlignet med kr. i Både bruttoudbytte og omkostninger steg, men omkostningerne steg mindst. Stigningen i bruttoudbytte og omkostninger hænger sammen med, at arealet pr. gartneri steg med omtrent 700 m 2 til m 2 væksthus. Til gengæld var der kun 191 gartnerier, hvilket er noget færre end i Bruttoudbyttet pr. gartneri, dvs. værdien af produktionen, steg med godt en million kr. til 11,7 mio. kr. Bruttoudbyttet pr. m 2 væksthusareal med potteplanter var på 778 kr. sammenlignet med 746 kr. i Det svarer fuldstændig til prisudviklingen på potteplanter, idet prisen på potteplanter i gennemsnit steg med 4 % i forhold til 2015, hvilket fremgår af Jordbrugets prisforhold 2016 fra Danmarks Statistik.

4 Millioner kr Potteplanter Væksthusgrønts. Frilandsgrønts. Frugt og bær Planteskole Deltid Driftsresultat Renter mv. Driftsomk. i øvrigt Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Energi Figur 3. Omkostninger og driftsresultat pr. virksomhed i Potteplanternes omkostninger Omkostningerne steg med godt kr. Der var stigning for en række poster herunder lønomkostninger, som steg med ca. en kvart mio. kr., og med 3,3 mio. kr. er det den største enkeltpost. Også energiomkostningerne steg lidt på trods af lavere energipriser. Det hænger sammen med stigningen i væksthusareal, men også en svag stigning i energiforbruget til opvarmning i gigajoule pr. m 2 væksthus (inkl. elforbrug), se figur 4. Stigningen er dog så lille, at det ikke behøver at være et brud på trenden mod lavere energiforbrug. Vejret var ikke det samme i 2016 som i 2015 bl.a. var 2016 i gennemsnit 0,1 grader koldere end 2015, og lidt lavere energipriser kan have mindsket incitamentet til at spare. Endelig er der naturligvis en lille usikkerhed på tallene, bl.a. fordi der sker en vis udskiftning fra år til år blandt de gartnerier, der er med i statistikken. 1,8 Gigajoule pr. kvm. væksthus inkl. elforbrug Årets gennemsnitstemperatur, grader 11 1,6 Temperatur 1 (højre akse) 10 1,4 9 1,2 8 1,0 0,8 Energiforbrug (venstre akse) Figur 4. Energiforbrug i potteplantegartnerierne samt gennemsnitstemperatur for Danmark.

5 Forskel på potteplantegartnerierne Spredningen i driftsresultatet var igen stor og større end året før. Gennemsnittet i den dårligste fjerdedel af gartnerierne var på minus 0,5 mio. kr., mens det for den bedste fjerdedel af gartnerierne var på 2,7 mio. kr. i gennemsnit. Det var især blandt de store og mellemstore gartnerier, der var fremgang. Blandt gartnerier med mere end m 2 væksthusareal steg driftsresultatet fra kr. i 2015 til 2,2 mio. kr. i For mellemgruppen mellem og m 2 væksthus steg det fra kr. til kr. Driftsresultatet i gartnerier på under m 2 steg fra kr. til kr., hvilket dog ikke dækkede ejeraflønning på kr. Soliditetsgraden var med 34 % lavest i de største gartnerier, mens den var 51 % i gartnerier under m 2 og 57 % i mellemgruppen. Soliditetsgraden er egenkapitalen i procent af selvejede aktiver den måles efter hensættelser til udskudt skat. Det vil sige, at jo højere soliditetsgraden er, jo lavere er gælden set i forhold til den ikke-forpagtede del af aktivernes værdi. Afkastningsgraden, hvor gartneriets afkast ses i forhold til værdien af aktiverne, steg fra 3,3 % i 2015 til 7,1 % i Investeringerne i gartneriaktiver var på kr. pr. gartneri sammenlignet med kr. i Investeringerne var begge år en del mindre end afskrivningerne, som i 2016 var på kr. Investeringerne kunne finansieres med egne midler, og derudover var der mulighed for at afdrage på gælden. Driftsresultatet var kr. større pr. gartneri med væksthusgrønsager i 2016 i forhold til Foto: Lotte Bjarke. Endnu bedre år for gartnerier med væksthusgrønsager Driftsresultatet steg fra 1,4 mio. kr. i 2015 til 1,5 mio. kr. pr. gartneri med væksthusgrønsager. Væksthusgrønsagsgartnerierne havde dermed det absolut største driftsresultat blandt de fem driftsformer. De havde endvidere størst bruttoudbytte 17,4 mio. kr. i gennemsnit og der var størst beskæftigelse pr. gartneri, timer, svarende til ca. 19 heltidsbeskæftigede. Gartnerierne

6 var med et gennemsnit på m 2 lidt større end året før. Både bruttoudbytte og omkostninger steg derfor i 2016, men bruttoudbyttet steg mest. Omkostninger i gartnerier med væksthusgrønsager Der var stigning for en række omkostningsposter heriblandt løn, som er den største enkeltpost. Lønomkostningerne var på 5,3 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. mere end året før. Omkostningerne til energi var næsten uændrede. Investeringerne var med 1,2 mio. kr. lidt større end i 2015, og investeringerne var som i 2015 større end afskrivningerne, som var på 1,0 mio. kr. Det meste af investeringerne blev egenfinansieret. Soliditetsgraden var på 44 % ved udgangen af året. Driftsresultatet var kr. større pr. gartneri med frilandsgrønsager i 2016 i forhold til Foto: Annemarie Bisgaard. Yderligere fremgang for gartnerier med frilandsgrønsager Driftsresultatet for gartnerier med frilandsgrønsager var på kr. i 2016 sammenlignet med kr. i 2015 og kr. i Både bruttoudbytte og omkostninger var større i 2016 end året før, men bruttoudbyttet steg mest. Stigningen hænger delvis sammen med et større grønsagsareal. Arealet med grønsager pr. gartneri steg med 3 ha til 72 ha. Derudover var der landbrugsafgrøder på 79 ha og frugt og bær på 1 ha. Bruttoudbyttet pr. ha med landbrugsafgrøder er langt lavere end for grønsager. Bruttoudbyttet pr. gartneri med frilandsgrønsager steg med 0,7 mio. kr. til 10,5 mio. kr., og også bruttoudbyttet pr. ha. med grønsager steg, hvilket bl.a. hænger sammen med, at prisen på frilandsgrønsager i gennemsnit steg med 3 % ifølge Jordbrugets prisforhold 2016 fra Danmarks Statistik.

7 Omkostninger i gartnerier med frilandsgrønsager Mange poster blandt omkostningerne steg. Løn var med 3,0 mio. kr. også her den største enkeltpost. Lønomkostningerne steg med 0,4 mio. kr. i forhold til året før, mest p.g.a. flere lønnede arbejdstimer. Afkastningsgraden var på 5,6 % sammenlignet med 5,0 % i Investeringer i gartnerier med frilandsgrønsager var på 1,1 mio. kr. pr. gartneri i gennemsnit sammenlignet med 1,0 mio. kr. året før. Der var stigning i investeringer i såvel fast ejendom som i inventar. I modsat retning trak et fald i værdien af lagerbeholdninger. Samlet set var investeringerne større end afskrivningerne, som var på kr. Investeringerne blev i stort omfang egenfinansieret. Soliditetsgraden var på 34 % ved udgangen af året. Flere grønsager Grønsager har gennem de seneste ca. 20 år udgjort en stigende andel af den danske gartneriproduktion, mens andelen af især potteplanter er faldet. I 2016 udgjorde potteplanter dog stadig over 40 % af gartneriproduktionen, mens grønsager udgjorde lige knap så meget. De resterende ca. 20 % var stort set fordelt mellem planteskoleplanter samt frugt og bær. Driftsresultatet var kr. større pr. bedrift med frugt og bær i 2016 i forhold til Foto: Annemarie Bisgaard. Fordoblet driftsresultat for frugt og bær Driftsresultatet for plantager med frugt og bær var i gennemsnit på kr. i 2016 sammenlignet med kr. i Bruttoudbyttet steg, men omkostningerne steg faktisk også lidt på trods af mindre areal pr. plantage 20,7 ha med frugt og bær sammenlignet med 23,8 ha i I frugt- og bærsektoren er arealfordelingen ændret, idet især arealet med solbær er faldet i de senere år p.g.a. lave priser, hvorved arealet med øvrige frugt- og bærarter relativt er steget.

8 Bruttoudbyttet var knap 2,5 mio. kr. Det er 0,3 mio. kr. større end i En del af stigningen skyldes dog andre indtægter fra bedriften, f.eks. maskinstationsindtægter. Frugt- og bærplantagerne har et væsentlig lavere bruttoudbytte pr. bedrift end de øvrige driftsformer, se tabellen og figur 1. Et lidt større udbytte fra et lidt mindre areal betyder større bruttoudbytte pr. ha. Således blev der produceret for kr. frugt og bær pr. ha i gennemsnit i 2016 mod kr. året før. Resultatet hænger sammen med den ændrede arealfordeling, men også med 1 % højere priser på frugt og bær ifølge Jordbrugets prisforhold 2016 fra Danmarks Statistik. Omkostninger i frugt- og bærplantager Driftsomkostningerne steg med 0,1 mio. kr. til 2,0 mio. kr. Heraf udgjorde lønomkostninger kr., hvilket er kr. mere end i Frugt- og bærplantagerne havde med kr. større investeringer i jordbrugsaktiver end i 2015, hvor de var på kr. Blandt andet blev der investeret mere i beplantninger. Som for gartnerier med frilandsgrønsager var investeringerne større end afskrivningerne, som blot var på kr. Omtrent halvdelen af investeringerne blev egenfinansieret. Soliditetsgraden var på 38,5 % ved udgangen af året. Driftsresultatet var kr. større pr. planteskole i 2016 i forhold til Foto: Lotte Bjarke. Større driftsresultat i planteskolerne Driftsresultatet i planteskolerne steg fra kr. i 2015 til kr. i Planteskolearealet pr. planteskole var på 18,4 ha i 2016 sammenlignet med 16,9 ha i Endvidere var der 892 m 2 væksthusareal og 16,1 ha med andre afgrøder sidstnævnte var en kraftig stigning fra året før. Bruttoudbyttet var på 5,3 mio. kr., hvilket var et fald på 0,2 mio. kr. fra året før. Langt størstedelen - 4,8 mio. kr. var trods arealfordelingen planteskoleproduktion. Bruttoudbyttet pr. ha med planteskole var lavere i 2016 end året før.

9 Omkostninger i planteskoler Driftsomkostninger faldt nogenlunde som bruttoudbyttet til 4,6 mio. kr. Lønudgifterne faldt med 0,2 mio. kr. til 1,8 mio. kr., hvilket hænger sammen med færre lønnede arbejdstimer. Blandt de omkostninger, der faldt, var også potter og vækstmedier, hvilket kunne tyde på, at der var mere barrodsproduktion blandt planteskolerne i statistikken, end der var året før. Finansieringsomkostningerne faldt med kr. til kr. og de generelle driftstilskud steg med kr. til kr. p.g.a. større areal og derved større direkte arealstøtte, det vil sige grundbetaling og grøn støtte. Investeringerne faldt kraftigt i forhold til 2015 og var på kr., hvilket var mindre end afskrivningerne, som var på kr. Der var især fald i investeringer i jord og bygninger, mens inventarinvesteringerne på kr. var næsten lige så store som i Langt størstedelen af investeringerne var egenfinansieret. Soliditetsgraden var på 42 % ved udgangen af året. Deltidsgartnerier med driftsresultat på 0 kroner Deltidsgartnerierne havde et arbejdsforbrug på mindre end én person beskæftiget på fuld tid, dvs. mindre end timer. Driftsresultatet pr. deltidsgartneri var på 0 kr. sammenlignet med kr. året før. Deltidsgartnerierne havde i gennemsnit et frilandsareal med gartneriafgrøder på 2,8 ha, 302 m 2 væksthus samt godt 4 ha, som var med landbrugsafgrøder eller udyrket. Driftsformer 2016 Alle heltidsgartnerier Deltid Potte- Væksthus- Frilands- Frugt Planteplanter grøntsager grøntsager og bær skole Antal virksomheder pr. virksomhed Væksthusareal, m Frilandsareal med gartneriafgrøder, ha 0,6 0,4 73,0 21,0 18,9 21,4 20,8 2,8 Arbejdsindsats, timer Gartneriaktiver ultimo, 1000 kr Bruttoudbytte, 1000 kr Driftsresultat, 1000 kr Afkastningsgrad, pct. 7,1 12,3 5,6 1,4 2,5 4,9 3,8-3,7 Investeringer i gartneriaktiver, 1000 kr Egenkapital ultimo, 1000 kr.* Soliditetsgrad, pct.* *)Efter hensættelser til udskudt skat Virksomhederne og deres driftsresultat, afkastningsgrad, investeringer mv. Hele regnskabsstatistikken Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 med tal og beskrivelser findes på hjemmesiden klik Find statistik/publikationer/publikationer. Publikationen beskriver både landbrug og gartneri. På klik Dokumentation, findes bl.a. også tidligere års publikationer. I Statistikbanken (klik Erhvervslivets sektorer, Landbrug, gartneri og skovbrug, Jordbrugets regnskaber, Arkiv) kan endvidere fremstilles tabeller.