Børn og filosofi en let indføring Per Jespersen
|
|
- Anne Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 av 5 2 Filosofi Filosofien opstod som videnskab i det gamle Grækenland for omkring 2500 år siden. Det var på den tid, hvor menneskeheden dukkede ud af uvidenhedens tid og begyndte at interessere sig for omverdenen. Hidtil havde man på en måde levet spontant og umiddelbart, drevet af sine ubevidste impulser og intuitive indfald, men også på statsreligionens præmisser. Det religiøse liv var stift og rammesættende og på forunderlig vis blandet sammen med det, man dengang kaldte politik. Statsstyringen hang sammen med de forskellige græske guders magtområder, og det enkelte menneske levede sit stille liv i landsbyen eller de større byer uden at vide, at der et sted i dets indre slumrede et åndeligt liv, som endnu ikke var kommet op til overfladen. Omtrent som børn lever, mens de endnu er små. De er umiddelbare og ved så at sige ikke bevidst, at de er til stede. Som de vokser op, sker der en langsom bevidstgørelse af deres omverden og deres eget forhold til den. Det er det, opdragelse og undervisning går ud på. Det gamle Grækenland var et pluralistisk samfund som vores, og man blev oversvømmet af forskellige åndelige strømninger fra øst, sådan som også vores samfund overskylles af alverdens halvreligiøse bevægelser. Der stod man så med den statsstyrede religion på den ene side og en spirituel påvirkning fra Østen på den anden. Det satte mange mennesker i tvivl de blev kritiske mod staten og deres egen livsførelse, og som årtierne gik, blev det vanskeligt at sætte sin egen livsførelse ind i en større sammenhæng. Man begyndte at sætte spørgsmålstegn ved selv de mest hverdagsagtige ting, og man kunne ofte ikke få tingene til at nå sammen. Det er måske en af årsagerne til de mange krige, der blev udkæmpet i det antikke Hellas. De forskellige stammesamfund lå i konstant krig med hinanden, i det mindste i sommertiden, samtidig med at man, specielt i bysamfundene, levede et travlt og geskæftigt byliv, der mindede meget om vores. Igennem krige, hverdagsliv i by og på land og politisk opbygning kæmpede en bevidstgørelse af livet som helhed sig vej og udkrystalliseredes i den storslåede antikke kultur, som blev grundlaget for den vestlige kulturkreds, som vi tilhører. Næsten som børn et sted i barndommen vågner af deres slummer og begynder at spørge til deres omverden for at få sat ord på det, de ikke forstår. Langsomt tilegner de sig den kultur, de vokser op i. Langsomt begynder de at opdage sammenhængen i deres eget forhold til tilværelsen. Langsomt, men sikkert begynder de at danne deres egen mening om livet i dialog med voksne og andre børn. Nogle få græske borgere begyndte for alvor at tænke over tingene. Der var så meget i tilværelsen, der råbte på et svar, og så meget, som staten og religionen uden videre havde et færdigt svar på. Det spørgsmål, der mere og mere trængte sig på, var, hvorvidt det var muligt for mennesket selv uden om religionerne og uden om statens standardsvar at forstå og begribe sig selv og sin omverden. Var det, kort
2 Side 2 av 5 sagt, muligt for det enkelte menneske selv at forstå sammenhængen, som det levede i? Kunne man med tankens kraft indfange en overordnethed i den tilsyneladende komplekse verden, man befandt sig i? Kunne ens egen ånd gribe ind i tilværelsens gåder og opstille regler for livet, uden at religion og politik var spurgt? Det var en voldsom åndelig vækst, der her fandt sted i nogle få mennesker. Tænk, at løsrive sig fra det etablerede! Tænk, at tænke Athen midt imod! Tænk, at tænke sig bort fra religiøse dogmer og liturgier for selv at finde vejen! Det er jo det, børn gør et sted i deres opvækst, når de er modne til det. Det sker, når de er kommet ud af den værste spørgealder, omtrent på det tidspunkt, hvor skole og undervisning kommer ind i deres liv, og på det tidspunkt, hvor behovet for at se blot glimt af overordnetheden er voldsomt og påtrængende. Nogle mennesker kalder det trodsalderen, men det er måske rigtigere at se denne alder som del af en sund og naturlig åndelig udvikling. I løbet af nogle få århundreder opstod der i Grækenland flere filosofiske skoler og retninger. For tænkerne var nu nået så langt, at de oprettede akademier, der var kendt over hele landet, og hvortil mange græske familier sendte deres sønner, omtrent som vi nu om dage sender de unge på højskole eller på AFS-ophold i udlandet. Utallige skarer af unge mænd tilbragte noget af deres ungdom på de filosofiske akademier i Grækenland, og forholdsvis hurtigt nåede filosofien ud til selv de fjerneste kroge af landet. Man diskuterede filosofiske problemer mand og mand imellem. Man tog stilling til Platons tanker om staten, til Archimedes matematiske teorier og Aristoteles logik. Dybe tanker blev hvermandseje. Den vestlige kultur var ved at vågne op til bevidsthed om sig selv. Civilisationen var ved at forme sig, og den græske kultur blomstrede op og blev lødig både kunstnerisk, politisk og humanistisk. Sådan har børn det også, for på et tidspunkt i barndommen ved de så meget om sig selv og den verden, de lever i, at de begynder at forstå, hvordan andre mennesker føler og har det. En forudsætning herfor er, at man forstår sig selv. Nu begynder de at blive kritiske over for deres omverden. De stiller dybdeborende spørgsmål til den. De vil lave noget om. De vil have mål med deres tilværelse. Og de vil holde af og holdes af.
3 Side 3 av 5 I Athens gader gik filosoffen Sokrates og diskuterede med de unge mænd. De elskede at være sammen med ham, for han holdt af dem, samtidig med at han på sin egen meget specielle måde forsøgte at vise dem, at deres argumenter for deres holdninger ikke altid holdt. Hans devise var, at den største viden er at vide, at man ingenting ved. Det er således ikke Piet Hein, der har fundet på tanken. Det var Sokrates absolutte udgangspunkt både i diskussionerne med ungdommen, når han, som det var hans pligt, meldte sig til krigstjeneste, og når han efter sit daglige skænderi med Xantippe, som led af rengøringsvanvid, gik ned på badstuen og fortsatte sine diskussioner med tænksomme grækere. Sokrates' metode kaldes jordemodermetoden. Han gav ikke de unge færdige svar. Han viste dem blot, at deres argumentationer ikke altid holdt, og at det er let at fremsætte fordomsprægede synspunkter, for det er en færdig mening, som man ikke gider diskutere med nogen. Sokrates viste de unge, at det åndelige livs rødder er kendskabet til sig selv. Sokrates har intet skrevet, men vi kender hans tanker fra Platons dialoger med ham, da han sad i dødscellen og ventede på skarntydesaften, der skulle ende hans liv altfor tidligt. Sokrates var egentlig frugten af græsk filosofi. Selvom der var mange retninger og mange stridigheder filosoffer imellem, blev Sokrates den, der i sine samtaler og sit liv på en måde opsummerede det, som filosofi er: en spørgende undren til tilværelsen og en indrømmelse af, at man selv ved meget lidt. Efter Sokrates blev filosofien den videnskab, der beskæftiger sig med den dybeste baggrund for livsemner. Den klassiske filosofi udviklede sig hurtigt og kom til at danne baggrund for de senere videnskaber. Studiet af menneskets tankeverden førte uundgåeligt til studiet af naturen, fordi vi selv er del af den. Herfra udviklede visse dele af filosofien sig til det, vi i dag ville kalde ren videnskab. Derfor har enhver nutidig videnskab dybe rødder i filosofien, for videnskab og forskning er i sidste instans menneskets forsøg på at indfange virkeligheden med sine tanker og teorier. Der tænkes ikke én videnskabelig tanke uden filosofisk tilsnit. Der gøres ikke ét videnskabeligt forsøg uden filosofisk baggrund. Der udtænkes ikke én eneste videnskabelig teori uden filosofisk belæg. Som blot et enkelt eksempel kan jeg nævne Niels Bohrs opdagelse af atomets verden og den deraf følgende kvantefysik, hvis filosofiske indhold på en måde kom bag på forskerne, men som pludselig stod med en så lysende klarhed, at det etiske aspekt fik helt nye og indholdsrige vinkler. Den klassiske filosofi opdeltes i 4 hovedgrupper: Logik, etik, æstetik og metafysik. Det er naturligvis en»kunstig«opdeling, for den menneskelige tanke lader sig trods alt ikke så let indfange, at den kan placeres i én og kun én kategori. Men det er dog alligevel lettere for os at have en sådan kategoriopdeling af tankeverdenen og livsemnerne. Det fremmer forståelsen og gør det nemmere for os at indkredse de livsemner, vore tanker beskæftiger sig med. Omtrent på samme måde som vi har givet farver navne: Rød, grøn, gul osv. I virkeligheden er farver ikke farver, men udtryk for, hvilke bølgelængder af lys en given genstand reflekterer. Det ville være alt for besværligt for os at sige, at denne trøje har den egenskab, at den
4 Side 4 av 5 tilbagesender lys med den og den bølgelængde. Det er ulige lettere at sige, at trøjen er rød. Vi siger jo heller ikke, at på denne morgen har jorden nu drejet sig om sin akse og ladet solen komme til syne på østhorisonten. Vi siger, at solen er ved at stå op. Den klassiske filosofis opdeling af tankeverdenen i 4 kategorier er ganske praktisk, og den har fulgt samtlige videnskaber siden Oldtiden. En tanke kan være logisk (årsag/virkning, kausal), etisk (moralorienteret/ansvarsorienteret), æstetisk (sansningsorienteret/skønhedsorienteret) eller metafysisk (eksistensorienteret). Logikken beskæftiger sig med årsag og virkning samt følgeslutninger ud fra påstande. Etikken beskæftiger sig med ansvar og moralargumentationer og er en sammenfatning af begreber, der beskriver og angiver forhold omkring forpligtelse. Æstetikken beskæftiger sig med skønheden, oftest skønheden i kunsten. Metafysikken befatter sig med grundlaget for vores eksistens som mennesker. Den er en sammenfatning af de begreber, der beskriver eller antyder forholdet imellem livet og det, der opretholder det. Metafysikken er derfor ganske tæt på religionsbegrebet, idet den er eksistentiel i sin baggrund, fordi den beskæftiger sig med alt det, der undrer os, og som vi ikke umiddelbart kan få svar på. Når det lille barn spørger, hvorfor et træ vokser, er det i virkeligheden et metafysisk spørgsmål. Når det lidt større barn spørger, hvor menneskets følelser kommer fra, er det et metafysisk spørgsmål. Når den unge spørger, om tro og tvivl er to sider af samme sag, er det et metafysisk spørgsmål. Og når den voksne en dag stopper op i en bøgeskov i april og med ét gribes af undren over det hvide anemonetæppe med dette spørgsmål på læben: hvor kommer de fra, er det et metafysisk spørgsmål. Hvis man svarer, at anemonerne såmænd ganske enkelt kommer fra de frø, der engang blæste ind over skovbunden en sommerdag i fjor, forsøger man at give et reelt svar. Men det er»kun«et botanisk svar. Den metafysiske tanke vil uvægerligt spørge: Hvor kommer så frøene fra? Botanisk set kan jeg blive ved at spørge tilbage som i historien om hønen og ægget, men metafysisk set ender jeg i noget eksistentielt, som ikke nødvendigvis er et svar, men snarere et nyt spørgsmål. Metafysikken standser ved spørgsmålet; de andre tre grene af filosofien standser først ved svaret. Derfor var Sokrates metafysiker mere end logiker, etiker eller æstetiker. Derfor er barnet mere metafysiker end noget andet. Derfor er metafysikken dybere end de tre øvrige grene af filosofien: Den er grundlaget for resten af filosofien, ligesom eksistentielle spørgsmål er grundlaget for livsoplevelsen og livskvaliteten. Siden Antikken har filosofien haft en gennemgribende indflydelse på alt samfundsliv, og da Kristendommen senere kom til med Paulus' forkyndelse i det græske rige, har filosofi og Kristendom fulgtes ad op igennem århundrederne indtil denne dag. Alt samfundsliv har rod i både filosofi og Kristendom. Disse to åndsretninger ligger latent i stort set alt, hvad vi foretager os fra åndelige og videnskabelige studier til almindelig børneopdragelse. Vores kulturkreds har århundrede efter århundrede suget åndelig kraft fra tankens og forkyndelsens verden i en grad, som fx østerlændinge står helt uforstående overfor. De er blevet
5 Side 5 av 5 kulturvane i så stor udstrækning, at de fleste af os ikke er os bevidst, hvorfra vore ideer, idealer og ideologier egentlig stammer. Vi lever i en tidsalder, der tilsyneladende har glemt sine egne rødder. Rodløshed er på en made blevet vores kendemærke både kulturelt, politisk og folkeligt. Med sækulariseringen er denne tendens blevet forstærket. Det er derfor, samfundet ikke har et relevant tilbud til de mange børn og unge, som uden at vide af det og uden at kunne gøre for det lever i et åndeligt tomrum, som de søger at udfylde med en slags erstatninger i form af hudløs omgang med tv og computerspil, gadevold eller politisk fundamentalisme. Eller måske afmagt. Her kommer skolen ind, for den har fagligt del i børns og unges opvækstbetingelser dels igennem den viden, den skal formidle, dels igennem den kulturelle holdning, den lader sine elever tage del i. Og her kommer filosofien ind, for den kan til en vis grad udfylde det tomrum, rodløsheden har efterladt i de unge sind. Den kan give den tilværelsesopplysning som Løgstrup etterlyste, og den kan skabe en vis orden i det kaos, som flere og flere børn kan løbe ind i. Filosofien har en årtusindlang erfaring med dybe livsbegreber og deres baggrund. Den har erfaring i at stille de rigtige spørgsmål i de rette sammenhænge. Den har erfaring i at indkredse vanskelige problemstillinger, så de bliver lettere tilgængelige og derfor åbner for en verden af åndelig erfaring, der ligner den erfaring, som hele menneskeheden har fået igennem årmillioner. Omtrent sådan har børn det også. Fra fødsel til voksenliv gennemløber de i deres åndelige og intellektuelle udvikling en afspejling af hele filosofiens udvikling fra det gamle Grækenland til nutiden. Derfor kan man påstå, at børn tænker præfilosofisk. Derfor kan filosofien nå dem i den verden, de lever i. Derfor må vi have filosofien ind i skolen.
Per Jespersen. BØRN OG FILOSOFI en let indføring
BØRN OG FILOSOFI en let indføring Side 2 av 32 Kolofonside Børn og filosofi af Redigeret af Joan W. Poulsen Omslag og tegninger: Ole Elmstrøm Forsiden til venstre: Lasse Frandsen Tryk: Centraltrykkeriet,
Læs mereBørn og filosofi en let indføring Per Jespersen
Side 1 av 5 4 Den filosofiske dialog»du skal elske din næste som dig selv,«forkynder Kristendommen. Sokrates' valgsprog var»kend dig selv«, som jeg vil tillade mig at omskrive til:»en forudsætning for
Læs mereSpørgsmål reflektion og fordybelse
I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin 2017-2018 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Idéhistorie B Trine Korp Skovgaard 3. x/y vf3 Oversigt over gennemførte
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mereReligion på Rygaards skole
Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold
Læs mereFilosofi med børn -og Kierkegaard
Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.
Læs mereBørn og filosofi en let indføring Per Jespersen
Side 1 av 7 3 Samtalen Formålet med at tage filosofien ind i skolen og i dens forskellige fag er ikke at uddanne eleverne til filosoffer. Formålet er heller ikke at sætte eleverne ind i filosofihistorien
Læs mereA og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X
A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereIndholdsfortegnelse. Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9
Indholdsfortegnelse Indledning 5 Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9 Kap. 1. Løgstrups tænkning: Et kort signalement 11 Kap. 2. Løgstrups fænomenologiske analyse. Et eksempel:
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mereMundtlighedens genrer
Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereModul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag
Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi
Læs mereFilosofi med børn -og Kierkegaard
Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.
Læs mereKristendomskundskab Fælles Mål
Kristendomskundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Livsfilosofi og etik 8 Bibelske
Læs mereMen det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik
16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereRenæssancen i Norditalien
Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens
Læs merenævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.
1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det
Læs mereGrindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Læs mereKristendomskundskab 9. klasse 19/20
Formålet for faget kristendomskundskab er at få et indblik i den religiøse, filosofiske og etiske dimension af verden. Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner,
Læs mereCopyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut
KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereKonfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017
Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereJulen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.
1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,
Læs mere[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.
[ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC
Læs mereINDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en
Læs merePrædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen
Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom
Læs merePrædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.
Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse
Læs mereAristoteles og de athenske akademier
lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 149 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 149 Offentligt 1 Talepapir ved foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 5-4-2016 Forslag til revision af faget Almen Studieforberedelse i
Læs merePrædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste
Læs mereTrænger evangeliet til en opgradering?
Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre
Læs mere19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.
19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereRosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej
1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale
Læs mereTro, Viden & Vished. Erik Ansvang.
1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2016 Forår 2017 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie
Læs merePrædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af
Læs mere16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.
1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,
side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereFilosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet
Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed
Læs mereAristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen
Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereVed-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26
Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke
Læs mereDet besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen
Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov
Læs mereHvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA,
Hvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA, 05.09.18 Thomas Ryan Jensen Filosof, partner i Ryan & Højlund filosofi i organisationer Leder af KIOL underviser i filosofi på Diplomuddannelsen i ledelse
Læs mereHvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?
Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau
Læs mereKristi Himmelfartsdag og konfirmation
Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kære konfirmander, familier og venner For en måneds tid siden stod jeg med en håndfuld frø i min hånd og tænkte på jer konfirmander. Det var nogen meget små frø, men
Læs mereSammenligning af fire metoder
Sammenligning af fire metoder Artikel af Finn Brandt-Pedersen (1926-1991) og Anni Rønn-Poulsens (f. 1943) fra Metode bogen - Analysemetoder til litterære tekster, 1980. Udgivet på Metodebogen.dk v. Jørn
Læs mere1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU
1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,
Læs mereSynopsis. uregerlige ungdom
Synopsis om den uregerlige ungdom Lavet af: xxxxxxxxxxxxxxxx Skt. Josefs skole Afleveret den 13/11-2008 Indholdsfortegnelse Problemstilling Problemformulering Analyse Perspektivering Konklusion Problemstilling
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereHistorie. Formål og perspektiv. Emneområder
Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Historie Historie Formål og perspektiv Historie
Læs mereEtik og ledelsesfilosofi
Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)
Læs mereDen dobbelte virkelighed
+ 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed
Læs mereSparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5
Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,
Læs mereFRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.
1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane
Læs mereÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring
Læs mereLæseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Læs mereFilosofi med børn -og Kierkegaard
Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, Aarhus 16. september 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14
side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,
Læs mereDannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Claus Peer Bækby 15FI0C11E15
Læs mereEleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereChristian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005
Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.
Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC
Læs mereStudentertale 2011. Vi kender alle fornemmelsen af at have dårlig samvittighed. Fordi man ikke har lavet lektier
Studentertale 2011 Kære studenter Vi kender alle fornemmelsen af at have dårlig samvittighed. Fordi man ikke har lavet lektier eller afleveret sin skriftlige opgaver. Det er ikke så rart men så er det
Læs mereLIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46
Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der
Læs mereReligion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion
Religion på Institut Sankt Joseph Trinmål for faget religion 1 Udgivet af Institut Sankt Joseph 2017 Redaktion lærer Louise Knudsen lærer Christopher Rude lærer Pia Andersen lærer Birgitte le Fevre Ryom
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereForord... 7 Første del... 10
Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22
Læs mereBørn og filosofi en let indføring Per Jespersen
Side 1 av 8 5 Praktisk filosofi Det absolut ideelle er, at filosofien følger børnene igennem hele skoleforløbet fra 1. klasse til 10. klasse og videre i gymnasiet, hvis de når så langt. Ligeså ideelt er
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereBoganmeldelser. Einsteins univers
Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereStudie. Døden & opstandelsen
Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder
Læs mereSelvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk
1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik
Læs mereÆrlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.
Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.dk HELEN ERIKSEN KLUMMEN HELEN ERIKSEN KLUMMEN - Hvordan bærer du dig egentlig
Læs mereAnalytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011
Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 19 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mere