Træk fra FRIK s 25 årige historie af Willy Egmose

Transkript

1 Nr. 2, 2012 Læs i Pulsen: Træk af FRIK s 25- årige historie s. 1 Debat om ny Kirkemusikuddannelse s. 2 Billeder fra tidligere korstævner s. 4 Korstævnetema s. 6 Luk højmessen s. 7 Pilgrim s. 7 FRIK s bestyrelse s. 8 Træk fra FRIK s 25 årige historie af Willy Egmose Jeg hører til dem, der har været med lige siden startskuddet ved en konference på Silkeborg højskole, hvor bl.a. Lars Åke Lundberg og Trille var gæster. Blandt de deltagende var der stor entusiasme, og der blev virkelig sat ting i gang. Det gjaldt så også de kritiske røster, som var nærmest vrede. Der blev brugt udtryk som at nu var kirkemusikken spændt for den politiske venstrefløjs vogn. I de følgende år blev der debatteret meget. Mange var stik imod overhovedet at få rytmiske toner til gudstjenester, og mange var lige så skeptiske, når talen gik på gennemførligheden. De mente ikke, menighederne ville være i stand til at synge rytmiske salmer. Ulrik Spang Hansen, der som både organist og jazzmusiker var modstander af at spille jazz i kirken, lancerede udtrykket en slatten kirkebossa. Jeg havde allerede selv oplevet såvel begejstring som skepsis, når jeg var rundt i landet og holde foredrag om emnet og lod folk synge nogle af de nye salmer. Begejstringen var altid mest fremtrædende, men de første mange år var der også altid nogle til stede, der kom med kritiske indlæg. Jeg udarbejdede ligefrem en liste over argumenter mod indførelse af rytmiske musik i kirken. Det gjorde mig bedre klædt på til at pille dem ned, når de dukkede op. Forum For Rytme i Kirken Medlemsbladet Pulsen udkommer 3 gange årligt i 200 eksemplarer. Hjemmeside: Der var også grupper på den kirkelige højrefløj, der godt nok var enige i, at vi skulle have rytmisk musik, men de var ikke tilfredse med vores tekst- og musikvalg i FRIK. Jeg tog på den tid rundt med mit rytmiske ungdomskor og lavede kirkekoncerter, og engang fik jeg denne kommentar: Det er godt, det I laver. Det er bare ikke det rigtige. De havde måske gerne set lidt mere gospel.

2 Men i FRIK har vi lagt kræfter i at forsøge at opbygge en dansk rytmisk salmetradition med rødder i salmebog og koralbog og med inspiration fra mange rytmiske traditioner fra indog udland. Efterhånden som årene gik, blev det mere og mere klart, at disse bestræbelser gav pote. Dels blev de kritiske røster mere og mere afdæmpede, og nu hedder det ikke om rytmiske salmer skal benyttes, men hvordan. Dels fandt mange af de nye salmer ind i sangbøger og måske vigtigst ind i salmebogen. Salmer og sange i skole og kirke var ikke direkte initieret af FRIK, men fik dog her et godt skub til processen, og 10 år efter udgivelsen så en 2 er dagens lys. Ikke så få numre i disse to sangbøger stammer direkte fra de årlige børnekorstævner på Silkeborg Højskole, hvor vi hver gang har kunnet præsentere 5-7 dugfriske salmer. Disse stævner har været en meget central del af foreningens arbejde, og mit eget pigekor holdt meget af at være med, selv om det faktisk var et musikskolekor. Ved den første konference følte jeg mig glædeligt overrasket og i høj grad opløftet over, at mennesker, jeg indtil da ikke havde kendt, arbejdede for de samme idéer. Når man har nogle mål, man kæmper for, i dette tilfælde den rytmiske musiks placering ved gudstjenester i folkekirken, føles det stimulerende med en base, hvor man sammen med andre kan føre denne kamp. Sådan en base er FRIK for mig. Debat om ny rytmisk kirkemusikuddannelse Af Johannes Konstantin Neergaard Det Jyske Musikkonservatorium har som den første uddannelsesinstitution i Danmark taget initiativ til noget, FRIK har sukket efter i et kvart århundrede: Man har søsat en uddannelse ved navn Rytmisk Kirkemusiker. (Se selv mere på under rytmiske kandidatuddannelser.) En såkaldt fokusgruppe har været involveret i arbejdet med at skabe rammerne for den nye kandidatuddannelse, som lukker de første studerende ind allerede til september. Denne fokusgruppe samt en række andre kirkemusikinteresserede (herunder undertegnede) har

3 på Hasserisorganisten Mogens Jensens initiativ haft en undertiden ganske livlig debat om kirkemusik og kirkemusikuddannelse via diverse mailtråde. Et af de markanteste synspunkter fra denne debat fortjener at blive citeret her i Pulsen. Både i mailtråden og i PO-bladet har Ivar Mæland fra Kirkemusikskolen i Vestervig efterlyst en bedre dialog om kirkemusikuddannelsesområdet, et bedre samarbejde om disse uddannelser og samtidig været ude med ganske kraftig kritik af det nye tiltag, fordi der efter hans mening bliver sat fokuseret for meget på begrebet rytmisk musik. Uhåndterlig katastrofe Ikke mindst følgende udtalelse fra Ivar Mæland slår fast, at vandende har delt sig: [ ]set fra et gudstjeneste- og menighedssynspunkt i forhold til det store flertal af de danske sogne, er en opsplitning i skarpt adskilte musiktyper en uhåndterlig katastrofe. Vi er nødt til at sige, at den alment praktiserende kirkemusiker i Danmark skal være i stand til at håndtere et tværsnit af den musik, som dækker de vigtigste funktioner og tjenester. (PO-bladet) Hertil har professor Ulrik Spang-Hanssen svaret følgende: Det er bedre at spille færre stilarter godt end flere stilarter halvdårligt. [ ] Jeg synes derfor slet ikke, at 'den alment praktiserende kirkemusiker i Danmark skal være i stand til at håndtere et tværsnit af den musik, der dækker de vigtigste funktioner og tjenester'. Små dryp eller en stor skylle Og der er fronten så. (Eller rettere: en af fronterne. Debatten har som sagt været livlig og inddraget andre aspekter.) Skal der eksistere to adskilte uddannelser for kirkemusikere en klassisk og en rytmisk? Eller skal jazz, folk, samba og andet godt fra den afro-amerikanske jungle af stilarter lægges ind som drop i de eksisterende uddannelser? (Undskyld billedet.) Jeg melder mig gerne med et synspunkt: Kirkemusikuddannelsesområdet har alt for længe trængt til at nogen gjorde noget. Derfor først tak til konservatoriet for den nye uddannelse. Men samtidig synes jeg, det er en spændende tanke, at kirkemusikuddannelserne i fremtiden får en bred fælles basis, hvor alle smager på alle stilarter, og lærer grundlæggende teknik på både orgel og klaver uden skelen til genre. Uddannelsen kunne indeholde et element af specialisering på anden del. Der vil sikkert altid være et behov for at uddanne klassiske specialister til de store katedraler og koncertsale. Så lad os bevare den klassiske organistuddannelse. Mit billede af fremtidens uddannelsesbehov kunne lidt groft tegnes sådan: 1. En meget specialiseret uddannelse for orgelnørderne. Fokus på det klassiske koncertrepertoire. 2. En ny, bred kirkemusikeruddannelse, hvor man lærer at spille alle slags keyboards. Fokus på nutidig brugsmusik i alle genrer, musikpædagogik og musikalsk ledelse. Det kunne give os en stor, livgivende skylle at unge nyuddannede musikere, der i tråd med tidens trend ser stort på gamle skel mellem klassisk og rytmisk, men blot interesserer sig for musik i høj kvalitet, der passer til formålet.

4 Billeder fra tidligere korstævner Afslutningskoncert i Mariehøj Kirke Aftenunderholdning i salen Hygge før natten

5 Koret stillet op til koncert Svømmehallen er åben Silkeborg Højskole, stedet, hvor det hele startede og, hvor det spændende stadig foregår

6 KORSTÆVNETEMA 2012: SALMER MED OMKVÆD Tilmeld allerede nu dit kor til FRIKs jubilæumsstævne med Willy Egmoses Trio på Silkeborg Højskole d oktober 2012! Der bliver rift om pladserne i dette jubilæumsår, hvor vi har valgt at gøre noget ekstra ud af det. Temaet bliver Salmer med omkvæd, og vi lancerer både et nyt hæfte med mange nye salmer og lægger an til et korstævne hvor repertoiret bliver en blanding af gamle hits + nogle af de nye. Det rigtigt spændende bliver, at Willy Egmose har lovet at medvirke med sin trio. Dit kor får et akkompagnement til korstævnekoncerten, de sent vil glemme! Koncerten bliver i Silkeborg Kirke lørdag d. 6. oktober kl Pris for deltagelse bliver 240 kr. pr. sanger. Med i stævneprisen følger et stort jubilæumskorhæfte til hver deltager, kost og logi samt adgang til svømmehallen. Alle børne/pigekor i Danmark er velkomne. Aldersgrænse: børn fra 6. klasse og op. Stævnet vil som sædvanlig arbejde med salmer udsat for 3-4 lige stemmer. I god tid inden stævnet vil materialet blive sendt ud, så man kan tage hul på øvningen hjemmefra. TILMELDING: Senest 15. august men gerne allerede nu på mail til Leif Rasmussen: nylandsminde@rasmussen.mail.dk eller tlf Du vil senere få mere information om stævnet her i Pulsen samt på hjemmesiden PROGRAM: Fredag d. 5. oktober Kl Ankomst og indkvartering. Man kan spise medbragt mad inden prøvearbejdet går i gang. I løbet af aftenen præsenteres både helt nye satser og salmehits fra FRIKs tidligere hæfter. Kl Silkeborg Højskoles svømmehal er åben for deltagerne. Lørdag d. 6. oktober Kl Morgenmad. Herefter prøvearbejde. Der bydes på frokost undervejs. Kl års jubilæumskoncert i Silkeborg Kirke. Medvirkende: stævnedeltagerne samt Willy Egmoses Trio. Kl Stævnet slut

7 Luk højmessen op! - konference om kirkemusik-inspirationer fra Norge Af Torben Kjær Folkekirkens højmesse er under pres. Den kritiseres for ikke at være inviterende og åben, og gudstjenesten stemples som kedelig og uforståelig. Ikke af kernemenigheden men af dem, der vover sig i kirke af og til. Den situation giver menighed og Folkekirke to reaktionsmuligheder: vi kan som kirke læne os tilbage og argumentere med udsagn om, at man skal læregudstjenestens sprog og rødder helt tilbage vi kan vove at nytænke vores gudstjenester, at prøve nye liturgiske former, som måskepasser bedre til tiden og til os, der er - eller er på vej ind i - menigheden. I FRIK vil vi gerne invitere til en konference om fremtidens folkekirkelige Gudstjenesteliturgi(er). Med udgangspunkt i oplæg fra 2 deltagere i Den Norske Kirkes store liturgifornyelsesarbejde og 2 danske debattører, vil konferencen invitere til diskussion om Folkekirkens liturgiske fremtid. Konferencen finder sted på Diakonhøjskolen i Århus fredag den 2. november Alle interesserede er velkomne. Pilgrim - sange til andagt og vandring" Udgivelse af sangbog og CD i samarbejde med Natkirken ved Helligaandskirken i København Sangbogen indeholder 122 sange. Udover 76 sange på dansk er der 46 sange på andre sprog, så man også kan bruge den i udlandet sammen med andre medvandrere. Teksterne strækker sig fra de mere end 2500 år gamle valfartssalmer fra Det Gamle Testamente, over danske salmedigtere som f.eks. Ambrosius Stub, Grundtvig og Ingemann, til helt nye salmer af bl.a. Iben Krogsdal. Musikken har næsten en lige så stor spændvidde: Fra middelalderens gregorianske melodier, over traditionelle koraler og folkemelodier, til nye melodier inspireret af sangtraditionen i Taizé. Sangbogen er i A5-format og med spiralryg, så den er praktisk at bruge på vandringen, både i sjælens landskab, gennem livet fra vug-ge til grav eller på den planlagte pilgrimstur. Alle sangene er forsynet med noder, og næsten alle har becifringer. Sangbogen og cd en er frugten af et stort pilgrimsprojekt, som Helligaandskirken på Strøget i København holdt i sommeren 2011, hvor

8 der blev vandret mange ture og sunget meget korsang. En del af sangene fra sangbogen er indspillet på en CD med samme titel. CD en er en dobbelt-cd med kor, solister og ensemble. Den ene CD er på dansk, den anden er på engelsk. Begge CD er er bygget op som an-dagter med salmer vekslende med bønner og andre liturgiske led. Det er gjort ud fra den tanke, at hvis man ikke har nogen at fejre andagt med, kan man lytte til CD en. Natkirken har tidligere udgivet CD en Sange fra Natkirken på Strøget, hvor flere sange fra sangbogen er med. Sangbog - kr. 200,- CD - kr. 150,- FRIK s bestyrelse: Leif Rasmussen (Se adresse mm. Nedenfor) Jens Maibom Pedersen Lyseng Alle 17, 8270 Højbjerg Tlf / Johannes Konstantin Neergaard Guldbergsgade 31, 8600 Sikjeborg Tlf Winni Kilsgaard Mallinggaardsvej 9, 8340 Malling Tlf Hans Dammeyer Egebjergvej 133, 8220 Brabrand Tlf Birgitte Buur Strandagervænget 2, 7000 Fredericia Tlf Torben Kjær Flyndersøvej 17 a, 7800 Skive Tlf Forum For Rytme I Kirken Hjemmeside: Formand (bestilling af noder og medlemskab): Leif Rasmussen Viborgvej 30, 8882 Fårvang nylandsminde@rasmussen.mail.dk Pulsen: Herluf Nielsen Myntevej 48, 8722 Hedensted honi@hafnet.dk