Praktik håndbog. Praktik i Danmark - International Linje

Transkript

1 Praktik håndbog - International Linje

2 Praktikadministrationen for uddannelsespraktikken International koordinator Anke Beuck dir.tlf.: Praktikleder Ulla Ravn dir.tlf.: Administrativ medarbejder Mona Preetzmann dir.tlf.: Den Sociale Højskole i Aarhus Jens Chr. Skous Vej Århus C Tlf.: Fax.: dsh-aa@dsh-aa.dk Se også

3 Den Sociale Højskole i Aarhus Januar 2008 Kære praktikanter og praktikvejledere Praktikhåndbogen for International Linje ved Den Sociale Højskole i Aarhus er udarbejdet på grundlag af Bekendtgørelsen om socialrådgiveruddannelsen fra 2002 og højskolens studieordning. Det anbefales at man så tidligt som muligt gennemlæser håndbogens afsnit om "Uddannelsespraktikkens regler og rammer" med henblik på at få overblik over bedømmelseskriterier og de overordnede elementer i forløbet. Resten af håndbogen er udformet som et opslagsværk, dvs. at man kan orientere sig i de enkelte afsnit, efterhånden som man når til et nyt element i praktikforløbet. En håndbog kan selvfølgelig ikke give svar på alle spørgsmål. Den kan heller ikke erstatte den personlige kontakt, hvis der skulle opstå tvivl eller vanskeligheder i praktikforløbet. Skulle der opstå spørgsmål, står højskolens dertil udpegede underviser og undertegnede til rådighed. Ulla Ravn kan kontaktes vedr. praktikanter i Danmark, medens Anke Beuck kan kontaktes vedr. praktikanter i udlandet. Vi vil meget gerne involveres i både små og store spørgsmål vedr. praktikken. Med ønsker om en udbytterig praktik og venlige hilsener Ulla Ravn Anke Beuck Praktikleder International koordinator ur@dsh-aa.dk ab@dsh-aa.dk dir.tlf: dir.tlf.:

4 INDHOLD Side PLAN OG DATOER FOR PRAKTIK I DANMARK FORÅR UDDANNELSESPRAKTIKKENS REGLER OG RAMMER... 2 UDDANNELSESPLAN... 8 MIDTVEJSVURDERING PRAKTIKOPGAVEN BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKBEDØMMELSE UNDERVISNING STUDIEFORLØBET PÅ INTERNATIONAL LINJE BILAGSOVERSIGT...29 Bilag: 1. Forside til uddannelsesplan 2. Skema til midtvejsvurdering 3. Blanket til afsluttende bedømmelse 4. Praktikfagudvalget 5. Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen 6. Transportudgifter i praktikken

5 PLAN OG DATOER FOR PRAKTIK I DANMARK FORÅR 2008 Praktikforberedelse for studerende 22. og 23. januar Informationsdag for førstegangsvejledere 24. januar kl Praktikintro for vejledere og studerende Første dag på praktikstedet 31. januar kl samt frokost 6. februar Aflevering af uddannelsesplan 25. februar kl Tilbagemelding på uddannelsesplan Midtvejsvurderinger senest 10. marts april/maj Aflevering af praktikopgave 26. maj kl Aflevering af beskrivelse af institutionen Slutmøde for vejledere Frist for bedømmelse af praktikopgaven Sidste dag i praktikken Aflevering af godkendelsesblanket Praktikopsamling 28. maj 19. juni 23. juni 30. juni 7. juli Primo september på hold 06 II INT Der udsendes særskilt information om indkald og temadage samt tilmeldingsblanketter til praktikanter og vejledere, inden praktikken starter. Tidsplan for midtvejsvurdering lægges i holdets dokumenter på Studweb, hvor praktikanten kan hente den. 1

6 UDDANNELSESPRAKTIKKENS REGLER OG RAMMER I det følgende præsenteres en oversigt over de vigtigste regler og rammer for uddannelsespraktikken. Formål - uddannelsespraktikken I uddannelsespraktikken skal den studerende omsætte teoretisk viden til praktisk udøvelse i en institution inden for det sociale område med henblik på udvikling af professionel kompetence. Den studerende skal under vejledning og supervision opnå at gøre egne erfaringer som selvstændigt udøvende socialrådgiver. Praktikforløbet tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende. Det sker i forbindelse med refleksion over og afprøvning af grundlæggende kompetencer inden for eksempelvis rådgivning, vejledning, koordinering, analyse, forhandling, udvikling, formidling og myndighedsudøvelse, således at den enkelte studerende arbejder med at omsætte teoretisk viden til praktisk udøvelse af socialt arbejde samt at udvikle og afprøve færdigheder i socialrådgivning. Den studerende skal endvidere kunne vurdere sine forudsætninger for at arbejde som socialrådgiver. Mål / bedømmelseskriterier Med udgangspunkt i praktikinstitutionens arbejdsområde skal den studerende: Besidde en velfunderet viden om teorigrundlag, herunder teorier om sociale problemer, individer, familier, lokale fællesskaber, organisationer og samfund. Besidde viden om betydningen af kontekstuelle forhold, og inddrage nationale og internationale rammers betydning. Besidde en velfunderet viden om metoder og indsatsmuligheder. Kunne beskrive de politiske, organisatoriske og retlige rammer og praktikinstitutionens sociale indsatser. Kunne beskrive og analysere sociale problemer i forhold til praktikinstitutionens målgruppe(r) som de fremstår i kontekst med inddragelse af de internationale og nationale rammers betydning. Kunne beskrive og analysere det metodiske grundlag for praktikinstitutionens sociale indsatser, herunder inddrage teoretiske perspektiver og overvejelser om menneske- og samfundssyn. Kunne handle eller anvise handlemuligheder med udgangspunkt i faglige kompetencer samt kunne agere formålsbestemt og med sigte på udvikling/forandring i forhold til brugere. Den studerende skal ud fra en analyse af problemstillinger kunne udvælge metoder og indsatser i socialt arbejde, samt reflektere over valgets mulige konsekvenser. 2

7 Kunne etablere en både indlevende og rollesikker professionel relation til brugere. Kunne samarbejde med brugere og samarbejdspartnere internt og eksternt. Kunne reflektere kritisk over praktikinstitutionens sociale indsatser samt perspektivere og/eller generalisere disse gennem fagligt overblik. Med udgangspunkt i konkrete brugerkontakter skal den studerende kunne reflektere over betydningen af egen professionel funktion samt kunne reflektere over betydningen af egne holdninger, etik og værdigrundlag, herunder sætte disse refleksioner i relation til professionens etiske værdier. Kunne kommunikere på en klar og forståelig måde Skriftligt og mundtligt kunne formidle socialfagligt materiale og problemstillinger - herunder redegørelser, indstillinger og afgørelser - på en præcis og systematisk måde. Kunne arbejde refleksivt med egen læring med henblik på løbende personlig og faglig kompetenceudvikling gennem praktikforløbet i progression fra det observerende over det deltagende til det selvstændigt udøvende niveau. Den studerende skal herunder reflektere over egen læring i forbindelse med afprøvning af grundlæggende kompetencer, der er knyttet til praktikinstitutionens arbejdsområde. Kunne reflektere over egen læring i relation til vejledning og supervision, og over egne faglige og personlige forudsætninger for at kunne arbejde som socialrådgiver. De overordnede elementer i semestret Semestret består dels af undervisning fra højskolen, som understøtter at uddannelsespraktikken kan føre til en reflekteret kobling mellem praksiserfaring og teoretisk indsigt, dels af uddannelsespraktikken. Undervisning fra højskolen udgøres dels af den undervisning der er blevet gennemført i 3. semester som oplæg til uddannelsespraktikken og af en studiepakke (6 ECTS = 4 ugers arbejde), som den studerende arbejder med i løbet af uddannelsespraktikken. I selve uddannelsespraktikken (24 ECTS = 16 ugers arbejde = 80 dage) er der flg. elementer som lægger op til den afsluttende bedømmelse af praktikken: Uddannelsesplan Midtvejsvurdering Praktikopgave Godkendelse/ikke-godkendelse af praktikopgaven Vurdering af forløbet Afsluttende bedømmelse af uddannelsespraktikken 3

8 Uddannelsespraktikkens form Uddannelsespraktikken foregår individuelt på en praktikinstitution under tæt faglig opfølgning og supervision fra praktikvejleder. Uddannelsespraktikken tilrettelægges således, at den studerende arbejder i en progression fra en observerende rolle, over en deltagende til en reflekterende og selvstændigt udøvende rolle, således at praktikanten opnår erfaringer med at udøve socialt arbejde under vejledning og supervision af praktikvejleder. Ved tilrettelæggelsen tages højde for de faglige og personlige uddannelsesmål som fremgår af den studerendes uddannelsesplan. Praktikaftale Højskolen indgår indledningsvis en aftale med praktikinstitutionen. De studerende og praktikvejlederne indgår en skriftlig praktikaftale ved praktikantens forbesøg på institutionen. I forbindelse med praktik i udlandet indgås aftalen enten via Højskolens partnerskoler/-universiteter eller som en skriftlig kontrakt mellem Højskolen, praktikvejlederen og den studerende forud for praktikken. Opgaver og ansvar Praktikinstitutionen praktikinstitutionen udarbejder i samråd med Højskolen en beskrivelse af praktikpladsen og det enkelte praktiktilbud. Beskrivelsen skal godkendes af Højskolen praktikinstitutionen er ansvarlig for, at den studerende får mulighed for at arbejde med opgaver gennem praktikken som bevirker, at praktikforløbet kan leve op til kravene til uddannelsespraktikken praktikinstitutionens ledelse har det overordnede ansvar for praktikforløbet og stiller en ansvarlig praktikvejleder til rådighed. Den ansvarlige vejleder skal være en fagligt kvalificeret medarbejder med erfaring fra socialt arbejde, som varetages af socialrådgivere/socialformidlere/social workers. Praktikvejlederen skal i samarbejde med praktikanten udarbejde en individuel uddannelsesplan, der tilgodeser uddannelsespraktikkens mål skal medvirke ved midtvejsvurdering og afsluttende bedømmelse er ansvarlig for, at den studerende har adgang til socialrådgiverfaglig vejledning og supervision er bindeled til Højskolen og medvirker ved vurdering og bedømmelse af praktikforløbet er ansvarlig for at registrere den studerendes fravær skal kontakte Højskolen ved problemer i praktikforløbet 4

9 Højskolen yder information om gældende regler til praktikinstitutionen udpeger en socialrådgiveruddannet eller socialformidleruddannet underviser som skal følge den enkelte studerende, yde vejledning til praktikanter og praktikvejlederne efter aftale, samt forestå bedømmelse af praktikken i samarbejde med praktikinstitutionen godkender uddannelsesplan og medvirker ved midtvejsvurderingen. Hvis den studerende har faglige vanskeligheder, kan praktikvejlederen bede Højskolen om særlig bistand med henblik på at supplere, justere eller ændre den individuelle udannelsesplan for at støtte den studerendes faglige og personlige udvikling af teoretisk og praksisbaseret professionel kompetence. Der kan indgås aftale om, at der tilbydes særlig støtte til den studerende i den resterende del af uddannelsespraktikken. Praktikanten skal i samarbejde med praktikvejlederen udarbejde en individuel uddannelsesplan, der tilgodeser uddannelsespraktikkens mål. Uddannelsesplanen skal godkendes af Højskolen skal foretage en midtvejsvurdering på baggrund af den individuelle uddannelsesplan skal udarbejde en praktikopgave, som analyserer praktikinstitutionens sociale arbejde har mødepligt og tavshedspligt. Tavshedspligten vedvarer efter praktikkens ophør skal kontakte Højskolen, hvis der opstår problemer i praktikforløbet. Uddannelsesplan Inden for de første tre uger af uddannelsespraktikken udarbejder den studerende i samarbejde med praktikvejlederen en faglig og personlig plan for praktikperioden. Uddannelsesplanen skal beskrive det planlagte forløb for uddannelsespraktikken på baggrund af formålet med uddannelsespraktikken og bedømmelseskriterierne. Der tages så vidt muligt hensyn til den studerendes faglige og personlige uddannelsesmål. Uddannelsesplanen skal godkendes af højskolens repræsentant. 5

10 Midtvejsvurdering Ca. midt i praktikforløbet foretager praktikant, praktikvejleder og højskolens repræsentant en midtvejsvurdering. Den afvikles som en samtale med udgangspunkt i de faglige og personlige uddannelsesmål der fremgår af praktikantens uddannelsesplan. I de tilfælde hvor skolerepræsentanten medvirker long-distance, gennemføres samtalen telefonisk. Praktikopgave Praktikanten udarbejder en praktikopgave. I opgaven analyseres praktikinstitutionens sociale arbejde og arbejdets metodiske grundlag, som forbindes med dets teoretiske grundlag og perspektiv. Samtidig analyseres indflydelsen fra de organisatoriske, samfundsmæssige og lovgivningsmæssige rammer på det konkrete, sociale arbejde. Desuden reflekteres over rammer og metoder i forhold til praktikinstitutionens målgrupper samt praktikantens eget udøvende sociale arbejde i praktikinstitutionen. Praktikvejleder har ret til at gennemlæse opgaven med det formål at sikre sig, at oplysninger er tilstrækkeligt anonymiseret. Praktikvejleder har ikke ansvar for rapportens udarbejdelse. Praktikopgaven indgår i grundlaget for praktikbedømmelsen Godkendelse/ikke godkendelse af praktikopgaven Praktikanten indsender forud for den afsluttende bedømmelse af uddannelsespraktikken sin praktikopgave til bedømmelse ved højskolens repræsentant. Praktikopgaven bedømmes godkendt/ikke godkendt. Vurdering af forløbet Forud for den afsluttende bedømmelse vurderes det samlede forløb ved en samtale mellem praktikant og praktikvejleder efter aftale med skolens repræsentant. Såfremt der vurderes at være tvivlsspørgsmål fra enten praktikants, praktikvejleders eller skolerepræsentants side medvirker højskolens repræsentant i samtalen. Afsluttende bedømmelse Uddannelsespraktikken bedømmes af højskolens repræsentant og praktikvejlederen. Bedømmelsen af uddannelsespraktikken tager udgangspunkt i uddannelsesplanen, midtvejsvurderingen, den godkendte praktikopgave samt praktikants og praktikvejleders vurdering af forløbet. Hvis praktikken bedømmes "Ikke godkendt" skal praktikanten have en kort skriftlig begrundelse. Ved uenighed om bedømmelsen Er der ikke enighed mellem bedømmerne, medvirker en ekstern censor fra uddannelsens censorkorps ved fornyet bedømmelse. Den fornyede bedømmelse tager udgangspunkt i praktikantens uddannelsesplan, midtvejsvurdering samt praktikforløb. Lærer og censor afgør på samme måde som ved en mundtlig prøve, om praktikken skal godkendes. Praktikken skal være godkendt for at den studerende kan fortsætte på 5. semester. 6

11 Fravær Har en praktikant været fraværende i mere end 15 % af den samlede praktiktid, kan der ikke tages stilling til, om uddannelsespraktikken kan godkendes. Hvis et fravær på mere end 15 % af den samlede praktiktid skyldes sygdom og/eller anden hindring, der kan sidestilles med sygdom, kan Højskolen tillade forlængelse af praktikken, hvis praktikinstitutionen er enig heri. Skift af praktikinstitution i uddannelsespraktikken Inden for de første 3 uger af praktikperioden kan en studerende skifte praktikinstitution, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Dette regnes i så fald ikke for påbegyndelse af en ny praktikperiode. Påbegyndelse af ny praktikperiode En studerende kan højst 2 gange påbegynde en uddannelsespraktik. Højskolen kan dog tillade en studerende at begynde uddannelsespraktikken en 3. gang, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Hvis den 1. praktikperiode er bedømt ikke-godkendt eller er afbrudt på grund af vanskeligheder eller uoverensstemmelser, skal Højskolen sikre, at den kommende praktikinstitution orienteres herom. Behandling af uoverensstemmelser i praktikforløbet Hvis der opstår uoverensstemmelser mellem den studerende og praktikinstitutionen, skal den ansvarlige vejleder og/eller underviser sørge for, at problemet drøftes med den studerende med henblik på en løsning. Kan der ikke opnås enighed om afhjælpning af problemerne, eller kan den studerende ikke acceptere resultatet, indberettes sagen til praktikinstitutionens ledelse og til Højskolens ledelse med praktikvejlederens og lærerens vurdering af, om problemet kan løses, således at uddannelsespraktikken kan fuldføres i praktikinstitutionen. Højskolen tager kontakt med praktikinstitutionens ledelse. Det drøftes mellem ledelsen, Højskolens ledelse og den studerende, hvorvidt uddannelsespraktikken skal fortsætte. 7

12 UDDANNELSESPLAN Uddannelsesplan Inden for de første tre uger af uddannelsespraktikken udarbejder den studerende i samarbejde med praktikvejlederen en faglig og personlig plan for praktikperioden. Uddannelsesplanen skal beskrive det planlagte forløb for uddannelsespraktikken på baggrund af målene for uddannelsespraktikken. Uddannelsesplanen skal godkendes af højskolens repræsentant. Formål med uddannelsesplanen at tilrettelægge en plan for praktikforløbet at give skolerepræsentanten mulighed for at vurdere, om rammerne og opgaverne i praktikperioden muliggør opfyldelsen af uddannelsespraktikkens mål for evt. at kunne medvirke til en justering af uddannelsespraktikken. at praktikant og praktikvejleder under forløbet har overblik over, hvilke mål der er nået, og hvilke mål der mangler at indgå som et centralt element i midtvejsvurderingen og i den afsluttende bedømmelse at danne grundlag for konkret eksamination med ekstern censor, såfremt dette skulle blive aktuelt. Uddannelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af praktikantens personlige og faglige udviklingsmål og den skal udarbejdes med udgangspunkt i målene for uddannelsespraktikken. Ved udarbejdelsen af dispositionen for uddannelsesplanen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsesplanen skal opfylde de formelle krav og være et praktisk brugbart redskab i tilrettelæggelse af praktikforløbet og i samarbejdet mellem praktikant og praktikvejleder. Uddannelsesplanen skal beskrive praktikforløbet så konkret, detaljeret og systematisk som muligt. Den skal også give praktikant og praktikvejleder mulighed for løbende at vurdere og evt. justere på de forskellige elementer i praktikforløbet. Disposition 1. En kort beskrivelse og vurdering af praktikinstitutionens organisatoriske rammer 2. Arbejdsområder, som praktikanten vil kunne tilegne sig viden om 3. Arbejdsfunktioner, som praktikanten vil kunne opnå færdigheder i 4. Praktikantens faglige udviklingsmål 5. Praktikantens personlige udviklingsmål 6. Overvejelser om hvordan praktikanten vil arbejde med at indfri praktikkens mål 8

13 7. Samarbejdet med praktikvejleder, aftaler og tidspunkter for vejledning og supervision, andet 8. Hvem der er ansvarlig for praktikanten i tilfælde af vejleders fravær 9. Andet, f.eks. aftaler om kortere udstationering på anden institution. Formål, indhold og tidspunkt. Se skema til brug for forside til Uddannelsesplan i bilagene. Aflevering Uddannelsesplanen underskrives af praktikant og praktikvejleder. Den sendes eller faxes, således at uddannelsesplanen er skolerepræsentanten i hænde på den dato der fremgår af tidsoversigten på side 1. Godkendelse/respons Skolerepræsentanten giver skriftlig tilbagemelding på uddannelsesplanen med den deadline der fremgår af tidsoversigten. 9

14 MIDTVEJSVURDERING Ca. midt i praktikforløbet foretager praktikant, praktikvejleder og højskolens repræsentant en midtvejsvurdering. Den afvikles som en samtale med udgangspunkt i de faglige og personlige uddannelsesmål der fremgår af praktikantens uddannelsesplan. I de tilfælde hvor skolerepræsentanten medvirker long-distance, gennemføres samtalen telefonisk. Der afsættes to timer til vurderingen. Tidspunktet foreslås af højskolen. Praktikanten udarbejder et dagsordensforslag som sendes til vejlederen og skolerepræsentanten før mødet. Til referatet af midtvejsvurderingen anvendes et midtvejsvurderingsskema (bilag 2). Det omfatter en kort status over praktikforløbet og beslutninger om fremtidige fokus- eller arbejdspunkter. Skemaet udfyldes under samtalen af skolerepræsentanten. Det skrives i enighed og godkendes af alle tre parter. Er der usikkerheder eller problemer skriver skolerepræsentanten supplerende notater vedrørende det fremtidige samarbejde. Indholdet i midtvejsvurderingen Arbejdsopgaver - hvilke arbejdsopgaver har og har praktikanten haft? - i hvilke arbejdsopgaver er praktikanten henholdsvis observerende og/eller udøvende i forhold til arbejdsområder og målgrupper? - hvilke opgaver er gået godt hvorfor? - hvilke opgaver har der været vanskeligheder med? Hvorfor? Hvordan blev der handlet på dette? Borgerkontakt Beskriv praktikantens kontakt til borgerne herunder: - hvordan skaber og fastholder praktikanten kontakten? - har der været vanskeligheder? Hvis ja, hvordan blev der handlet i forhold til dette? Socialfaglige metoder - hvilke socialfaglige metoder arbejdes der med i praktikinstitutionen? - har praktikanten kunnet omsætte/koble metodernes teoretiske grundlag med praksis? - hvordan arbejder praktikanten med socialfaglige beskrivelser, analyser og vurderinger i forhold til praktikinstitutionens arbejdsområder og målgrupper? Skriftlighed - hvordan er praktikantens skriftlige arbejde, journalskrivning, breve, mødereferater o. lign.? - hvordan arbejder praktikanten med praktikinstitutionens IT-systemer? 10

15 Samarbejde - hvordan er praktikantens samarbejde med andre internt og eksternt? Herunder kommende kolleger og andre faggrupper? Faglig vejledning - hvordan er den faglige vejledning forløbet? - har der været vanskeligheder? - er der brug for støtte? Supervision - har praktikanten modtaget supervision? - form og udvikling? - hvad har supervisionen betydet for praktikanten? Holdninger, værdier og etik - hvilke overvejelser gør praktikanten sig i forhold til socialrådgiverarbejdet og dets relationer til holdninger, værdier og professionens etikvejledning? Praktikantens samlede udviklingsmål og forudsætninger - hvad har indtil nu været væsentlig læring i forhold til de faglige og personlige udviklingsmål? - hvilke læringsmål skal sættes frem til praktikkens afslutning? - redegør for egne faglige og personlige forudsætninger for at kunne arbejde som socialrådgiver. - hvad har det betydet for praktikanten at være praktikant i denne institution? Vurdering/opfølgning - er der på nuværende tidspunkt forhold, der gør det tvivlsomt, om praktikken kan godkendes? - er der behov/ønsker om opfølgning fra skolerepræsentanten? Den samlede praktikbedømmelse finder først sted i slutningen af praktikforløbet. Den samlede praktik kan først godkendes, når både praktikforløbet og praktikopgaven er godkendt. 11

16 PRAKTIKOPGAVEN Praktikanten udarbejder en praktikopgave. Opgaven indgår i den samlede bedømmelse af praktikken, hvilket vil sige, at den samlede praktik først kan godkendes, når praktikopgaven er godkendt. Derudover udarbejder praktikanten en beskrivelse af praktikstedet. I praktikopgaven tager praktikanten udgangspunkt i en konkret målgruppekontakt. Den konkrete sag/det konkrete sociale arbejde danner grundlag for beskrivelser, analyser, refleksioner og overvejelser som anført nedenfor. Mål for og bedømmelseskriterier for praktikopgaven Udgangspunktet for praktikopgaven er en konkret brugerkontakt som den studerende har haft i praktikinstitutionen. Den studerende skal kort beskrive den konkrete problemstilling i den valgte brugerkontakt. Med udgangspunkt i den valgte brugerkontakt/problemstilling skal den studerende: besidde en velfunderet viden om relevant teorigrundlag, metoder og indsatsmuligheder samt betydningen af kontekstuelle forhold med inddragelse af de internationale og nationale rammers betydning. med udgangspunkt i ovenstående teorigrundlag kunne beskrive og analysere sociale problemstillinger, som de viser sig i den valgte brugerkontakt, samt analysere det metodiske grundlag for relevante sociale indsatser med inddragelse af overvejelser om menneske- og samfundssyn. De internationale og nationale rammers betydning inddrages i analysen. kunne reflektere kritisk over praktikinstitutionens sociale indsatser samt perspektivere og/eller generalisere disse. Den studerende skal kunne reflektere over betydningen af egen professionel funktion samt over betydningen af egne holdninger, etik og værdigrundlag, herunder sætte disse i relation til professionens etiske værdier. kunne anvise handlemuligheder med sigte på udvikling/forandring. Den studerende skal ud fra en analyse af problemstillingen kunne udvælge metoder og indsatser i socialt arbejde samt reflektere over valgets mulige konsekvenser. Endvidere skal den studerende kunne anvise handlemuligheder i relevante samarbejdsrelationer med brugere og samarbejdspartnere, internt og eksternt. kunne formidle problemstillingerne skriftligt på en præcis, systematisk og læsevenlig måde. kunne arbejde refleksivt med egen læring i forbindelse med arbejdet med den valgte brugerkontakt. Den studerende skal kunne redegøre for sine refleksioner over, hvilke faglige og personlig forudsætninger, hun/han har for at kunne arbejde som socialrådgiver og sine egne målsætninger for fortsat udvikling af kompetence som kommende socialrådgiver. 12

17 Bedømmelse Opgaven bedømmes af skolerepræsentanten, som bedømmer opgaven godkendt/ikke godkendt. Praktikvejlederen medvirker ikke i bedømmelsen, men har ret til at gennemlæse opgaven med det formål at sikre sig, at oplysninger er tilstrækkeligt anonymiseret. Omfang Opgaven må max. fylde tegn inkl. mellemrum. Det svarer til ca. 12 sider. Noter forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, eventuel bilagsliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Aflevering Dato for aflevering fremgår af tidsoversigten på side 1. Opgaven afleveres senest kl dansk tid, uanset hvor den studerende er i praktik. Et eksemplar af opgaven afleveres/ es til skolerepræsentanten. Et eksemplar afleveres/ es til eksamensadministrationen ved Mona Preetzmann (mp@dsh-aa.dk). Til Mona Preetzmann afleveres/ es samtidigt et print af optælling (se venligst Studweb / Om studiet / 4. semester / Praktikopgaven). 13

18 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET Til brug for kommende praktikanter udarbejdes en beskrivelse af praktikstedet efter følgende skabelon: Praktikantens navn: Praktikperiode: Hold: Praktikinstitutions navn: Vejleders navn: Adresse: Tlf.nr.: Hjemmeside: Praktikantens arbejdstider: Beskrivelse af institutionen: Politiske og organisatoriske rammer (amt, kommune, stat, NGO., andet): Retlige rammer: Institutionens/afdelingens formål: Målgruppe(r): Metoder: Personale: Socialrådgiver/praktikvejleders funktion og arbejdsområde: Samarbejdspartnere (interne og eksternt): Beskrivelsen es til højskolens internationale koordinator, Anke Beuck 14

19 PRAKTIKBEDØMMELSE Samlet bedømmelse af uddannelsespraktikken Bedømmelsen tager udgangspunkt i uddannelsesplan, midtvejsvurdering, praktikopgave og praktikforløbet. Der henvises til bedømmelseskriterierne i afsnittet om praktikkens regler og rammer. I praksis foregår det på følgende måde: 1. Godkendelse af uddannelsesplanen er en forudsætning for den afsluttende bedømmelse. 2. Praktikopgaven bedømmes godkendt/ikke godkendt af højskolens repræsentant. Hvis opgaven ikke godkendes, ledsages afgørelsen af vejledning til omskrivning af opgaven med henblik på godkendelse. 3. Når praktikforløbet umiddelbart kan godkendes, og der ikke har været væsentlige vanskeligheder i forløbet, vil den afsluttende vurdering være en drøftelse mellem praktikant og praktikvejleder. 4. Når der er tvivl om godkendelse/ikke godkendelse af praktikken, eller hvis der har været væsentlige vanskeligheder i forløbet, vil den afsluttende vurdering være en drøftelse mellem praktikant, praktikvejleder og skolerepræsentanten. 5. Den samlede praktik kan først endeligt godkendes, når såvel praktikforløbet som praktikopgaven er godkendt. 6. Den formelle godkendelse sker først ved vejlederens udfyldelse og stempel på blanketten "Afsluttende bedømmelse" (se bilag). Den underskrevne og stemplede blanket sendes eller bringes af den studerende til Mona Preetzmann i højskolens administration. Derefter udfyldes blanketten af højskolens repræsentant i forhold til både praktikforløbet og praktikopgaven. I tilfælde af vanskeligheder I tilfælde af vanskeligheder i forløbet, som skaber tvivl hos praktikant eller praktikvejleder skal Højskolen inddrages. Det kan ske på alle tidspunkter i praktikforløbet. Såfremt der er behov for/ønske om en tættere opfølgning af praktikforløbet, eller ønske om at skolerepræsentanten skal være til stede ved den afsluttende vurdering, træffes der så vidt muligt aftale herom ved midtvejsvurderingen. Der kan dog i nogle tilfælde opstå vanskeligheder efter midtvejsvurderingen og i sådanne tilfælde skal skolerepræsentanten inddrages hurtigst muligt. 15

20 I tilfælde af uenighed om bedømmelsen Hvis praktikvejleder og skolerepræsentanten ikke er enige om bedømmelsen, skal Højskolen indkalde en ekstern censor fra det fælles censorkorps med henblik på en fornyet bedømmelse. Hvis praktikken ikke godkendes Hvis praktikforløbet ikke godkendes skal den studerende have en kort skriftlig begrundelse. Den studerende skal henvende sig til praktikleder Iben Hansen eller til international koordinator Anke Beuck med henblik på praktikplacering i det efterfølgende semester. 16

21 UNDERVISNING I løbet af den fem måneders praktikperiode tilrettelægges undervisning (svarende til 6 ECTS = 4 ugers arbejde), som understøtter at uddannelsespraktikken kan føre til en reflekteret kobling mellem praksiserfaring og teoretisk indsigt. For studerende på International Linje, hvor størstedelen gennemfører uddannelsespraktikken i udlandet, tilrettelægges denne undervisning i form af en studiepakke, som den studerende arbejder med i løbet af praktikperioden. I tillæg får studerende, der gennemfører deres uddannelsespraktik i Danmark, tilbud om at deltage i udvalgte dele af de studiedage på højskolen, der tilrettelægges for studerende på Almen Linje. Praktikvejledere for studerende på International Linje får tilbud om deltagelse i temadage på lige fod med de vejledere, der har praktikanter fra Almen Linje. Studiedage Udgangspunktet for fordelingen mellem dage på praktikinstitutionen og studiedage er, at fordelingen i så høj grad som muligt befordrer en tæt reflekteret kobling mellem teori og praksis. Studiedagenes indhold kan eksempelvis dreje sig om - den vanskelige samtale - etablering af kontakt med klienten - egne grænser - skriftlig formidling - organisatoriske forhold - sammenhænge mellem organisationers målsætninger og sociale problemer og socialpolitik - problemer i grundtakstfinansieringen - aktuelle juridiske problemstillinger. På studiedagene kan praktikvejledere inddrages som gæsteundervisere.. Studiedagene indlægges "rullende", således at det ikke vedrører de samme ugedage. Der udsendes særskilt information om indkald og temadage samt tilmeldingsblanketter til praktikanter og vejledere inden praktikken starter. 17

22 STUDIEFORLØBET PÅ INTERNATIONAL LINJE Indledning Målet med socialrådgiveruddannelsen på International Linje er at sætte studerende i stand til at arbejde med sociale problemer i såvel danske som internationale kontekster. På International Linje arbejdes med socialt arbejde på individ-, gruppe- og samfundsniveau. De studerende arbejder med at følge den globale udvikling kritisk, at formidle deres viden om menneskelige konsekvenser og at deltage i sociale forandringsprocesser. Socialrådgiverstuderende på International Linje skal opnå en bred forskningsbaseret forståelse af de menneskelige konsekvenser af den globale udvikling lokalt og internationalt, bl.a. i forhold til migration, arbejdsløshed, fattigdom og udstødelse. F.eks. lever mange mennesker i verden i dag som flygtninge og indvandrere, der er søgt til et andet land på grund af udstødelse eller forfølgelse i deres oprindelige lokalitet. De mennesker som socialrådgivere møder, finder det svært at sikre tryghed for sig selv og deres familier, og de lever derfor ofte i usikkerhed og angst. På International Linje undervises i alle de kompetenceområder, som en socialrådgiver har brug for, med særlig vægt på at tilegne sig nogle af disse kompetencer med udgangspunkt i internationale kontekster. Den Internationale Linje hører ind under socialrådgiveruddannelsen ved Den Sociale Højskole i Aarhus og har således samme bekendtgørelse, opbygning og studieordning som socialrådgiveruddannelsen på Almen Linje. Inden for den fælles ramme er International Linjes særlige internationale dimensioner tilrettelagt så de vægter følgende fokusområder: Fokus På International Linje arbejdes der i højere grad end på Almen Linje med indsigt i: - socialt arbejde i andre lande - socialt arbejde i forbindelse med udviklingsbistand - socialt arbejde i eller organiseret af internationale organisationer - socialt arbejde uden for offentlige forvaltningsapparater og offentlige velfærdsorganisationer - internationalt hjælpearbejde - socialt arbejde med transnationale sociale problemer På International Linje er der mulighed for at betone eksempelvis: - internationale forhold og internationalisering - forhold i andre lande og andre velfærdssystemer / velfærdsregimer - den globale udvikling og konsekvenserne heraf - befolkningsforhold - miljø- og klimaproblemer - absolut fattigdom 18

23 - massiv social eksklusion og segregation - børnearbejde - HIV/AIDS - menneskehandel - human trafficking - migration - etnicitet, kultur og etniske grupper - internationale konventioner - kollektive metoder som supplement til individuelle metoder Kompetenceområder Inden for den fælles ramme for socialrådgiveruddannelsen ved Den Sociale Højskole i Aarhus er International Linjes særlige internationale dimensioner tilrettelagt så de vægter følgende kompetenceområder: 1. viden om metoder og tilgange til socialt arbejde, socialt arbejde med grupper, projektorienteret socialt arbejde, lokalsamfundsarbejde og organisatorisk socialt forandringsarbejde 2. færdigheder i at udvikle nye metoder og anvende disse med henblik på at understøtte social forandring og problemløsning i Danmark og internationalt 3. færdigheder i at analysere og reflektere kritisk over valg af tilgange og metoder i socialt arbejde med anvendelse af viden om, at kontekstens betydning varierer mellem såvel lokaliteter som lande. 4. viden om sociale og psykiske konsekvenser af den globale udvikling for individer og grupper i forhold til identitet, livsstil og levevilkår. 5. viden om kulturbegrebers og forskellige kulturers betydning for individers udvikling, identitetsdannelse og selvforståelse 6. viden om internationale forhold og den globale udvikling samt konsekvenserne heraf i Danmark og andre lande 7. viden om sociale og psykiske konsekvenser af den globale udvikling i form af eksempelvis flugt, tab, fremmedgørelse, fordomme og racisme 8. færdigheder i at kommunikere og arbejde med diversitet i forhold til identitet, livsstil, levevilkår og kultur 9. færdigheder i at arbejde med mennesker der er udsat for undertrykkelse, fordomme og racisme 10. viden om internationale konventioner og betydningen af deres retlige påvirkning i Danmark 11. viden om internationale konventioners indflydelse på andre landes udvikling 19

24 12. viden om forskellige typer af retssystemer i andre lande og deres betydning for borgerens retssikkerhed 13. viden om forskellige velfærdsregimer, om hvordan disse indvirker på individer, grupper og lokalsamfund, samt om hvordan de påvirker udvikling af forskellige interventionsstrategier 14. viden om økonomiske, sociale og kulturelle tendenser i den internationale og globale udvikling samt færdigheder i at beskrive, analysere og diskutere sociale problemer, socialt arbejde og socialpolitik i lyset af disse tendenser. Gennemførelse af studieelement i udlandet Dimittender fra Den Internationale Linje skal have gennemført mindst en af følgende dele af uddannelsen i udlandet (mindst 18 ECTS point, som typisk svarer til 12 ugers studier): Uddannelsespraktikken på 4. semester (24 ECTS point). Kursusundervisning på 3. studieår ved et af Højskolens partneruniversiteter/- skoler (op til 30 ECTS point). Feltarbejde i forbindelse med bachelorprojektet på 7. semester. Internationale dimensioner i øvrigt I det følgende oplistes samtlige moduler på International Linje med angivelse af særlige internationale dimensioner og andre forskelle fra den almene linje. Når der i feltet 'Internationale dimensioner' ikke er angivet noget, betyder det enten at der arbejdes med danske forhold eller at emnet i sig selv er internationalt. 1. semester Tema Modul Uge Internationale dimensioner Socialt arbejdes Studieintro 36 rammer og praksis Grundkursus: Indføring i centrale begreber og teorier i politologi, Socialt arbejdes historie - nationalt og internationalt, forståelser af internationalt socialt arbejde, socialt arbejde aktuelt, herunder etik i lyset af glo- sociologi, jura, 40 balisering. psykologi og metoder i 41 Forskellige typer af sociale problemer, forskellige socialt arbejde 42 velfærdregimer og globaliseringsprocesser. Forskellige sociale forhold og forskellige typer af 43 samfund Modul 1: Socialt arbejde og dets begreber, teorier og perspektiver 48 Modul 2: Politiske, juridiske, organisatoriske, personlige og metodiske rammer og redskaber i socialforvaltningsarbejde Opgaveforløb Grundlæggende videnskabsteoretiske positioner 20

25 2. semester Tema Modul Uge Internationale dimensioner Socialt arbejdes rammer og praksis Modul II: Introduktion til semestret og til forvaltningsprojektet 6 Modul I Undersøgelsesmetoder Modul II fortsat: Praksisstudie Modul II fortsat: 1. årsopgave Modul III 23 Perspektivering 24 Eksamen Intro til internationale aspekter Intro til praktik og igangsættelse af søgning af prak- 3. semester Tema Modul Uge Internationale dimensioner Forskellige tilgange til og typer Intro. til 2. studieår af socialt arbejde tik i udland og DK i samspil med Modul 1: 38 sociale problemer Sociale problemer og 39 og praktisk socialt arbejde samt handlen videnskabsteori 40 Modul 2: 41 Projektorganiseret socialt 43 arbejde 44 Skandinavien Modul 3: 45 Frigørende socialt arbejde 46 og empoverment 47 Vægt på betydningen af globalisering og transnationale sociale problemer. Socialt arbejde diskuteres som en kontekstuelt betinget aktivitet. Denne type af socialt arbejde vægtes, fordi den har relativ stor betydning for socialt arbejde udenfor Vægt på socialt arbejde udenfor en skandinavisk kontekst, hvor det sociale arbejde kan diskuteres og udøves i tilknytning til sociale bevægelser Modul 4: 48 Social behandling Modul 5: 51 Sagsbehandling Praktikintro og sem.eval 4 Berører både social behandling i en skandinavisk kontekst og social behandling i andre kontekster, herunder ikke-vestlige Vægt på sagsbehandling i den skandinaviske velfærdsmodel, men sagsbehandling i andre velfærdsregimetyper inddrages ligesom caseworktraditionen belyses Placeret i 3. semester pga. udrejsende studerende 21

26 4. semester Tidspunkt Aktivitet Internationale dimensioner Januar Praktikintroduktion på Den Sociale Højskole 6. februar Praktikstart 30. juni Praktik slut Primo september Praktikopsamling på Den Sociale Højskole - 5. semester Den studerende beslutter om hun/han vil gennemføre praktikken i DK eller i et andet land. Hidtil har flertallet gennemført praktik i udlandet. Studerende fra almen linje som gennemfører praktik i udlandet følger studieplanen for international linje Bedømmelseskriterierne følger studieordningen, dog vægtes internationale aspekter Studiepakke i stedet for undervisning på højskolen i løbet af praktikperioden 5. semester Tema Modul Uge Internationale dimensioner Praktikopsamling 36 Formidling og perspektivering af praksiserfaringer Ca. 1 uge 37 fra de mange forskellige kontekster Placeret i 5. semester pga. praktik i udlandet Fordybelse i forskellige aspekter i og typer af socialt arbejde med vægt på samspil mellem teoretisk og empirisk indsigt og handlemuligheder og kompetencer og Udvikling, formidling, evaluering og forskning i socialt arbejde Fordybelseskursus: Socialarbejderens handlerum i systemer styring, organisation og ledelse med fokus på socialt udviklingsarbejde i organisationer. 4 uger Fordybelseskursus: Socialt arbejde i forhold til lokalsamfundsarbejde og participation 7 uger Fordybelseskursus: Socialt arbejde i forhold til religion, kultur, race, køn m.m. 5 uger /3 Fagområdeundervisning /3 1,5 uger 4 Organisation og styring af socialt arbejde i offentlige og private/frivillige organisationer i DK og i udviklingslande. Bistandsarbejde og kontekster i udviklingslande. Forståelser af og eksempler på socialt udviklingsarbejde. Den studerende vælger i opgavedelen at fokusere på lokalsamfundsarbejde i en konkret kontekst i et land efter eget valg. Undervisningen understøtter de studerendes fordybelse i eksempler fra meget forskellige kontekster. Kultur Religion Etnicitet Traumatisering Køn Interkulturel kommunikation 22

27 6. semester Tema Modul Uge Internationale dimensioner Fordybelseskursus: Viden og forskning I socialt arbejde Såvel lokal som international viden og forskning. Herunder evaluering og 9 socialt udviklingsarbejde 10 Fordybelse i forskellige aspekter i og typer af socialt arbejde med vægt på samspil mellem teoretisk og empirisk indsigt og handlemuligheder og kompetencer og Udvikling, formidling, evaluering og forskning i socialt arbejde 6 uger 11 Fagområdeundervisning 12 8 uger Eksamen semester - Bachelorprojekt Tema Aktiviteter Uge Internationale dimensioner Bachelorprojekt Projektarbejde 36 til 50 Afhænger i høj grad af den studerendes valg af emne. Der er dog Krav om international perspektivering Studerende der ikke har gennemført et studieelement i udlandet. skal gennemføre 18 ECTS i udlandet. Udslusningsmodul 3 Eksamen 4 / 5 Dimission 23

28 UNDERVISNINGEN PÅ 1. OG 2. ÅR I UDDRAG FRA STUDIEORDNINGEN 1. års tema Socialt arbejde, dets rammer og praksis Formål Formålet med studiets 1. år er at den studerende tilegner sig et bredt kendskab til det sociale arbejde og indsigt i nogle grundlæggende teoretiske, metodiske og praktiske krav, der stilles til den enkelte for at kunne arbejde indenfor dette særlige område. Den studerende skal i første studieår særligt beskæftige sig med socialt arbejdes praksis i en kommunal og regional forvaltningsramme. Den studerende skal opnå en begyndende indsigt i forholdet mellem teori og praksis. Formålet er endvidere, at den studerende tilegner sig færdigheder i at studere. Fagområdet socialt arbejde bidrager i 1. studieår med undervisning, der sætter fokus på socialt arbejdes oprindelse og historiske udvikling professionelt socialt arbejdes kendetegn socialt arbejde aktuelt, variationer, forståelse af metodebegrebet i socialt arbejde i tilknytning til den videnskabsteoretiske fundering samt aktuelle udviklingstendenser i socialt arbejde udvalgte, grundlæggende færdigheder: Kommunikation og systematisk sagsarbejde samt journalskrivning med vægt på både færdighed, det teoretiske grundlag og perspektiv bag færdigheden kvalitative undersøgelsesmetoder, undersøgelsers værditilgange samt etiske problemstillinger sagsarbejdet i forvaltningen. Rådgivning og vejledning. Socialrådgiverens roller, herunder samarbejde, myndighedsopgaver og den professionelle relation. Det psykologiske og psykiatriske fagområde bidrager i 1. studieår med undervisning, der sætter fokus på introduktion til psykologisk tænkning og forståelse kobling mellem psykologisk tænkning og socialt arbejde i et historisk perspektiv begyndende forståelse af menneskers samspil på forskellige niveauer, individ, gruppe og samfund med speciel fokus på grupper og organisationer introduktion til læring og refleksion og de forskellige niveauer, heri udviklingspsykologi familiens betydning i forhold til opdragelse, mestring, roller mm. 24

29 Det juridiske fagområde bidrager i 1. studieår med undervisning, der sætter fokus på: en grundlæggende indføring i retskilderne og juridisk informationssøgning de principielle inddelinger af retsstoffet, sådan som de forekommer i retsdogmatikken, og baggrunden for dem, herunder sondringen mellem offentlig ret og privat ret introduktion til og mere elementær indføring i forvaltningsarbejdet, de retlige rammer for myndighedsudøvelsen (socialretten og forvaltningsretten) og de nødvendige forudsætninger for rådgivning (herunder familieret mv.) eksemplarisk arbejde med at omsætte og bruge retsregler i praksis evt. introduktion til socialretslæren som filosofisk og grundlagsteoretisk disciplin samt til retssociologien. Det samfundsvidenskabelige fagområde bidrager i 1. studieår med undervisning, der sætter fokus på socialpolitikkens historiske udvikling politiske og organisatoriske rammer for socialt arbejde især i relation til forvaltningsarbejde aktører i det sociale arbejde klienter, problembaggrund og miljøer grundlæggende viden om samfundsforhold, herunder beskrivende statistik introduktion til begreber, teorier og perspektiver på samfundsforhold og socialt arbejde introduktion til vidensociologi og videnskabsteori undersøgelsesmetoder. 2. års tema Socialt arbejde: Forskellige tilgange til og typer af socialt arbejde set i samspil med sociale problemer og praktisk handlen Formål Formålet med studiets andet år er, at den studerende tilegner sig kompetence til at håndtere opgaver i det sociale arbejde i praksis, og at han/hun tilegner sig forudsætninger for på en række centrale områder at kunne analysere og reflektere over det sociale arbejde de udfører på forskellige niveauer. Den studerende skal tilegne sig kompetencer til at indgå i samarbejde med såvel brugere som øvrige samarbejdspartnere. Refleksionen over det sociale arbejde skal indbefatte både den konkrete praksis og eksempler på hvordan denne praksis kan belyses ud fra forskellige perspektiver på socialt arbejde og den aktuelle kontekst. 25

30 Fagområdet socialt arbejde bidrager i 2. studieår med undervisning, der sætter fokus på en begrebslig tilgang til socialt arbejde, hvor modeller i socialt arbejde ses i sammenhæng med deres bagvedliggende teoretiske grundlag og tilknyttede perspektiv, deres opfattelse af sociale problemer, deres forandringsmål og forestillinger om målets opnåelse samt konkrete redskaber den sociale analyse, en analyse og forståelse af sociale problematikker i forhold til konkrete målgrupper i deres kontekst samt forståelse for modelvalgets betydning for såvel den professionelle relation og samarbejdet med brugeren, som det konkret udførte sociale arbejde en række udvalgte modeller og tilgange omfattende både arbejdsmarkeds- og børne-/familieområdet på såvel individ-/familie- som gruppe/lokalsamfundsniveau udøvelse af socialt arbejde i samarbejde med brugere og samarbejdspartnere miljøets betydning som både ressource og problemskabende faktor, særligt med fokus på socialmedicinske problemstillinger og udsatte grupper supervision med inddragelse af såvel supervisionens teoretiske grundlag og perspektiv som praksis. Det psykologiske og psykiatriske fagområde bidrager i 2. studieår med undervisning, der sætter fokus på præsentation af forskellige interventions- og behandlingsformer psykologiske begreber, som er centrale for socialt arbejde introduktion til patologien og fejludvikling af psykodynamisk karakter eller kombinationer af disse diagnosesystemer og diskussioner af deres værdi og begrænsninger supervision som redskab til udviklings- og refleksionsprocesser som sikrer "den reflekterende praktiker" Det juridiske fagområde bidrager i 2. studieår med undervisning, der sætter fokus på socialrådgiveren som myndighedsperson, rådgiver, koordinator og social behandler (forvaltningsret mv., herunder socialrådgiverens retsstilling og forvaltningsret, socialret og familieret mv. i samspil) myndighedsudøvelse og faktisk forvaltningsvirksomhed aftalen i det sociale forvaltningsarbejde (om offentlig ret contra privatret) socialrådgiveren som skønsudøver socialretslæren (og videnskabsteorien) og de juridiske hjælpediscipliner fortsat eksemplarisk arbejde med at omsætte og bruge retsregler i praksis 26

31 tværsektorielt samarbejde. Retssikkerhedsproblemer og fordele. 27

32 Det samfundsvidenskabelige fagområde bidrager i 2. studieår med undervisning, der sætter fokus på videnskabsteori med vægt på dets relevans for socialt arbejde introduktion til sociologiske grundretninger ulighed, lagdeling og klasser arbejde og forsørgelse arbejdsmiljø og sundhed livsbetingelser og sociale problemer politiske, organisatoriske og samfundsmæssige rammer og betingelser for socialt arbejde på særlige felter eller i forhold til specifikke målgrupper socialpolitik og tilgrænsende politikområder. 28

33 29