Tjekliste Ehlers-Danlos syndrom
|
|
- Hanne Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tjekliste Ehlers-Danls syndrm Familien, barnet g den unge Nødvendige hensyn Støtte g rådgivning vedrørende persnlige eller praktiske prblemer Hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen i institutin g skle Møde med relevante persner Afklare behvet fr ekstraressurcer Det lille barn Behv fr støttepersn/-timer i daginstitutin Frebyggende hjælpemidler Det større barn Deltagelse i handicaprettede kurser, fx smmerlejr Behandling m.m. Dækning af udgifter til transprt til behandling Dækning af tabt arbejdsfrtjeneste Behv fr psyklgisk støtte Behv fr talepædagg Behv fr fysiterapi Den unge Rådgivning g vejledning i frbindelse med uddannelses- g erhvervsvalg Ansøgning m handicap SU Rådgivning vedrørende mulighederne fr revalidering Den vksne Arbejde Støtte til transprt Hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen Rådgivning m at pnå/bevare tilknytning til arbejdsmarkedet Rådgivning vedrørende kmpensatin ved krnisk sygdm. Rådgivning vedrørende mulighederne fr revalidering, fleksjb, sygedagpenge eller førtidspensin
2 Den vksne frtsat Behv fr anden hjælp Hjælpemidler Hjælp til bligændringer/-skift Dækning af nødvendige merudgifter Frebyggende behandling, fx fysiterapi Generelt fr alle aldersgrupper Dækning af nødvendige merudgifter, fx deltagelse i handicaprettede kurser Psyklgisk støtte, gså til pårørende
3 Ehlers-Danls syndrm er karakteriseret ved frandringer i primært hud, led g bldårer, der kan give prblemer med blandt andet verbevægelige led, slappe muskler, slidgigt g smerter. Familien g barnet At få et barn med Ehlers-Danls syndrm (EDS) betyder, at der skal tages en række særlige hensyn i barnets dagligdag, både i hjemmet, daginstitutinen, sklen g hvr barnet i øvrigt færdes. At få g have et barn med EDS indebærer gså ekstra bekymringer fr familien. EDS kan være arveligt eller nypstået sm mutatin. Det kan være et chk fr familien at pdage en arvelig sygdm i familien. Selv m diagnsen er kendt i familien kan frældre gdt chkeres af, hvrdan barnets helbred er påvirket. EDS kan nemlig kmme til udtryk på mange frskellige måder inden fr den samme familie. Nødvendige hensyn Børn med EDS kan have behv fr, at der tages særlige hensyn fx med ekstra støtte til at få bandager på fra de er små, når de skal deltage i hverdagslivet g/eller være fysisk aktive. Børnene har fte behv fr rtpædiske specialsk, der lige sm bandagerne skal sidde krrekt fr at beskytte g give ptimal støtte til leddene g afhjælpe musklernes funktin g ikke belaste den skrøbelige hud unødigt. I dag er den eneste frm fr behandling fr børn, der vkser p med EDS frebyggelse. Det kan bl.a. være bandagering, specialsk eller støtte til nrmal fysisk udvikling, fx i frm af praktisk hjælp, balance g krdinatinstræning efter behv. Børn med EDS kan med de rette hensyn g evt. praktisk hjælp deltage i leg med jævnaldrene g strt set leve et liv sm andre børn. Der vil dg være ngle situatiner, hvr der er behv fr at tage særlige hensyn, eller yde ekstra støtte til barnet, ligesm der løbende vil pstå behv fr støtte g rådgivning vedrørende persnlige eller praktiske prblemer. Et barn med EDS kan bruge almindelige daginstitutiner, skle g fritidstilbud. Man bør være pmærksm på adgangsfrhldene. Det er vigtigt, at tilgængelighed pririteres, da både barn g/eller frældre kan få/have behv fr hjælpemidler sm fx krykker, rllatr, kørestl. Det kan være nødvendigt at tage ngle ekstra frhldsregler fr at beskytte barnet imd farlige situatiner. Generelt er det væsentligt at sikre sig, at de persner, der er sammen med barnet i hverdagen er infrmeret m barnets diagnse g dens betydning fr barnet. Arbejdspladsen i institutin g skle må indrettes hensigtsmæssigt med hensyn til at sidde g stå, så unødig belastning af ledene undgås. I frbindelse med barnets start i daginstitutin, skle, m.m. kan det være en gd idé at hlde møde med de relevante persner mkring barnet fr herved at få afklaret de særlige frhld, der er ved at mdtage barnet, herunder hvilke ekstra ressurcer, det kræver at passe barnet. Herved sikres det, at daginstitutinen er gdt frberedt på at mdtage barnet. Det lille barn Det lille barn har (endnu) ikke frståelse fr, hvilke situatiner, der kan være farlige. Fr at sikre barnet mest muligt i dagligdagen g i de særlige situatiner, der pstår, kan det være relevant med en
4 ekstra støttepersn i daginstitutinen g evt. speciallegetøj fr at styrke barnets mtrik. Mens barnet lærer at gå g klatre, kan der være behv fr at få dækket udgifter til hjælpemidler. Hjælpemidlerne kan bl.a. være i frm af rtpædiske specialsk, hjelm, albue g knæbeskyttere, øvrig bandagering samt hudbeskyttelse fr herved at undgå alvrlige traumer af hud g/eller led. Det større barn Fr det større barn med EDS, er det væsentligt, at barnet lærer at håndtere g acceptere sygdmmen. En væsentlig måde, hvrpå barnet kan pnå dette, kan være at barnet deltager i Ehlers-Danls freningens kurser, hvr der er mulighed fr at møde andre g udveksle erfaringer samt have et frirum, hvr man sm barn g ung ikke er anderledes g har anderledes behv end resten af gruppen. Fællesskabet g kammeratskabet er af str betydning i frhld til at pnå accept af sin sjældne diagnse. Behandling m.m. Sm frældre til et barn med EDS vil der løbende være kntrl g behandlinger på hspitalet, samt træning. Hyppigheden af kntrllen g behandlingen afhænger af barnets g familiens situatin. Fr at frældrene har mulighed fr at følge barnet/børnene til de nødvendige undersøgelser g behandling(er), kan det være nødvendigt at søge m udgifter til transprt til behandling g tabt arbejdsfrtjeneste. Når diagnsen er ny, i akutte sygdmssituatiner eller under pressede familiemæssige frhld kan der pstå et behv i familien fr psyklgisk støtte. Ved at øve børnenes stabilitet g krdinatin kan man undgå eller mindske skaderne i led g muskulatur. Små børn stimuleres naturligt gennem leg. Det kan være nødvendigt med talepædagg fr at træne mundmtrik g bedre udtale, hvilket gså har betydning, når der skal indlæres fremmedsprg, mens større børn kan træne deres fysiske frmåen mere målrettet. Fr at sikre den frebyggende træning af barnet kan det være relevant at barnet mdtager fysiterapi g evt. ridefysiterapi. I sklen kan faget idræt være prblematisk især i de højere klasser, hvr der er særlige krav til deltagelse. Det kan derfr være nødvendigt, at barnet fritages fra dette fag. Det gælder gså ungdmsuddannelserne. Den unge De fleste unge med EDS vil være afhængige af, at deres uddannelse g erhverv ikke kræver str fysisk kapacitet eller har ensidige ergnmiske betingelser. Men der vil være tale m stre individuelle frskelle afhængig af, hvrdan diagnsen påvirker den enkeltes led g muskler g heraf følgende bevægelsesindskrænkning g smerter. Det er i frbindelse med uddannelses- g erhvervsvalget væsentligt at se det i et længere perspektiv, hvr EDS mulige knsekvenser vervejes, herunder viden m belastninger g nedslidning i det pågældende fag. Fr mange vil der blive tale m at vælge et erhverv, der ikke er fysisk krævende, g sm ikke medfører en øget risik fr led - g muskeltraumer med deraf følgende frværring af funktinsevnen. Fr den unge kan det i frbindelse med uddannelses- g erhvervsvalget være relevant med ekstra
5 studievejledning fra fx sklens side fr på denne måde at sikre, at alle vervejelser, gså funktinsevnen, tages i betragtning. Ofte vil det være relevant at søge Handicap SU til unge med EDS, hvis de skal have mulighed fr at gennemføre en uddannelse på lige fd med raske. Revalidering kan gså være en mulighed gså ved en evt. mskling. Den vksne Vksnes situatin er meget frskellig, afhængig af sværhedsgraden af EDS, alder g m de har haft mulighed fr at frebygge under pvæksten. Disse frhld betyder, at der er stre individuelle frskelle på, hvilken støtte en persn med EDS har behv fr. Arbejde De færreste vil klare et helt arbejdsliv på nrmale vilkår. Mange har behv fr, at der ydes støtte til transprt til arbejdspladsen fx i frm af tilskud til bil eller anden befrdring. EDS medfører fte behv fr at skifte arbejdsstilling tit, hvilket kan have indflydelse på arbejdspladsens udfrmning g fleksibilitet. Ngle har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet g kan derfr have behv fr rådgivning m muligheden fr at pnå g/eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. EDS kan betyde en frhøjet risik fr fraværsdage sm følge af sygdmmen eller behv fr behandling eller ambulant kntrl. Der kan i sådanne situatiner være behv fr at indgå en aftale m kmpensatin ved krnisk sygdm. De helbredsmæssige frhld, der følger af at have EDS, fører til hurtigere nedslidning i frhld til arbejdslivet. Dette betyder, at mange vksne med EDS vil få behv fr rådgivning vedrørende mulighederne fr revalidering, fleksjb, sygedagpenge eller førtidspensin. Behv fr anden hjælp Mange af de vksne, der først har fået stillet diagnsen sm unge eller vksne, har ikke fået relevant infrmatin m behandlings-, frebyggelses- g erhvervsmuligheder. De får/har fte tidligere prblemer med svage muskler g ødelagte led, der giver bevægelsesindskrænkninger g øger de krniske smerter, der er meget belastende. Disse følger af EDS kan derfr betyde et behv fr støtte til hjælpemidler, hjælp til bligændringer, bligskift, hjælp til befrdring eller dækning af øvrige nødvendige merudgifter, såsm medicinudgifter g daglige eller nødvendige håndsrækninger. EDS medfører øget risik fr skader sm frstuvninger, ledskred g tendinitis (seneskedehindebetændelse), fibersprængninger g risik fr blå mærker, ngle har blødninger i led g muskler ved selv små traumer. Muskler-, led-, seneskader g blødningerne er ikke livstruende, men medfører gener g fte mén mange år senere. Skader efter traumer skal derfr behandles fr at mindske generne på lang sigt. Dette gøres blandt andet frebyggende fx i frm af fysiterapi g genptræning efter traumerne. Når man har EDS er der en øget risik fr at have andre svære sygdmme. En del mennesker med EDS har fx autimmune sygdmme fx leddegigt, Sjøgren, SLE eller dissemineret sklerse. Disse mennesker kan have prblemer med, at behandling fr den ene sygdm frværrer den anden. Persnen med EDS plever fte manglende frståelse fr, at de t sygdmme interagerer symptm- g behandlingsmæssigt, hvilket kan føre til manglende effekt af behandling g i værste fald fejlbehandling af den ene sygdm, når den anden behandles efter bgen.
6 Generelt fr alle aldersgrupper Der er en række andre frhld ved at have EDS, uanset m man er vksen eller barn, hvr det kan være relevant at yde øknmisk bistand. Mange med EDS har fra fødslen slappere muskler end gennemsnittet. På grund af de verbevægelige led, kan det være vanskeligt at ptræne musklerne - men det er ikke dest mindre vigtigt, da trænede muskler kan være med til at prethlde en vis stabilitet i krppen. Det er dg væsentligt, at træningen fregår så den ikke skader leddene yderligere. Overbevægeligheden kan betyde fremadskridende frandringer i leddene. Fr at frebygge disse frandringer er det relevant med frskellige frmer fr hjælpemidler. Der kan være tale m udgifter til medicin, bandager, sårrens, blødningsstppende midler ved sår, frbindingsmaterialer, steristrips, plastre, hudpleje i frm af specialshamp, specialsæbe, cremer, salver, m.m., ekstra tøj (pga. af slid fra bandager fr vksne, g frdi børnene falder meget), transprt til skle g/eller fritidsinteresser, behandling g kntrl, træning, uddannelse, erhverv, merudgifter til handicapbil, øgede frsikringsudgifter (ulykkesfrsikring g evt. handicapbil) sm ikke dækkes efter andre regler. Herudver kan der være tale m dækning af udgifter til familien g barnets/den unges deltagelse i handicaprettede kurser, hvr der blandt andet fkuseres på at lære at mestre de vanskeligheder, der er ved at have EDS. Kriser i frbindelse med mange smerter eller i frbindelse med særlige situatiner i privatlivet, såsm skilsmisse, arbejdsløshed m.m. kan blive ekstra alvrlige, når man lever med en krnisk sygdm. Derfr kan der pstå et behv fr psyklgisk støtte til mennesker med EDS g deres pårørende. Mere infrmatin kntakt Ehlers-Danls freningen i Danmark Tlf www. ehlers-danls.dk Sjældne Diagnser Tlf Center fr Små Handicapgrupper Tlf Kilder beskrivelse af Ehlers-Danls syndrm At leve med Ehlers-Danls syndrm, Center fr Små Handicapgrupper 2006 Bare en vergang, Center fr Små Handicapgrupper 1997 En gd sklestart, Center fr Små Handicapgrupper, 2003 Leve & vkse med EDS, Ehlers-Danls freningen 1999 www. ehlers-danls.dk De svære vergange, Servicestyrelsen 2007
Tjekliste Osteogenesis imperfecta (medfødt knogleskørhed)
Tjekliste Ostegenesis imperfecta (medfødt kngleskørhed) Familien, barnet g den unge Psyklgisk støtte Dækning af merudgifter Bligændringer g bligskift Hjælpemidler Specialsyet tøj Aflastning Træning i varmtvandsbassin
Læs mereTjekliste Rygmarvsbrok
Tjekliste Rygmarvsbrk Familien, barnet g den unge Bligændringer g bligskift Hjælp til befrdring Hjælpemidler Fysiterapi Dækning af merudgifter Aflastningsphld Psyklgisk støtte Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste
Læs mereTjekliste Medfødt immundefekt
Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,
Læs mereTjekliste Galaktosæmi
Tjekliste Galaktsæmi Familien g barnet Dækning af merudgifter Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Dækning af udgifter til transprt Dækning af frældrenes udgifter til kst g lgi i frbindelse med hspitalsindlæggelse
Læs mereTjekliste Rett syndrom
Tjekliste Rett syndrm Familien g det lille barn Psyklgisk støtte Rådgivning m mulighed fr lønkmpensatin/tabt arbejdsfrtjeneste Pasning: specialtilbud/fritidstilbud/aflastning Rådgivning m hjælpemidler
Læs mereTjekliste Tourette syndrom
Tjekliste Turette syndrm Familien, barnet g den unge Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Ergterapi eller anden persnlig hjælp Aflastning i hjemmet eller uden fr hjemmet Andet Støtte g rådgivning Psyklgisk
Læs mereTjekliste Rubinstein-Taybi syndrom
Tjekliste Rubinstein-Taybi syndrm Familien, barnet g den unge Familien g det lille barn Psyklgisk støtte Rådgivning m mulighederne inden fr servicelvens rammer Rådgivning m mulighederne fr at få kmpensatin
Læs mereTjekliste Williams Syndrom
Tjekliste Williams Syndrm Familien, barnet g den unge Familien g det lille barn Psyklgisk støtte Rådgivning m mulighed fr lønkmpensatin/tabt arbejdsfrtjeneste Pasning specialtilbud Støtte til træning Rådgivning
Læs mereTjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv
Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På
Læs mereSammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede
Læs mereInspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere
Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,
Læs mereSorg- og kriseplan. Retningslinjer ved sorg og krise I Udelivsinstitutionen Terslev Børnehus
Srg- g kriseplan Retningslinjer ved srg g krise I Udelivsinstitutinen Terslev Børnehus Terslev Børnehus srg- g kriseplan Denne srgplan er tænkt sm en køreplan, når et barn eller en medarbejder rammes af
Læs mere[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]
2. Feb. 2014 Fra Områdebestyrelsen fr Område Syd, Daginstitutiner Til Skle- & Børneudvalget Att.: Frmand, Claus Larsen, clausl@rskilde.dk Dagtilbud, Velfærd Att.: Vicedirektør, Jakb Skriver, Jakbs@rskilde.dk,
Læs mereOpsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune
Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,
Læs mereSundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere
OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen
Læs mereKvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget
Læs mereYdelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen
Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr
Læs merePsykologhjælp betaler sig for den enkelte og for samfundet
Psyklghjælp betaler sig fr den enkelte g fr samfundet Af Danske Patienter g Danske Handicaprganisatiner Alle kan i dag få gratis hjælp til fysiske sygdmme sm en brækket arm g galdesten. Men ikke til psykiske
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 Østbirk Skle Sklegade 2 8752 Østbirk 7629 7240 www.estbirk-skle.dk estbirk-skle@hrsens.dk Indledning Med denne skrivelse vil vi i skleledelsen give jer et
Læs mereProjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!
NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,
Læs mereFolkeskolereform. Kære forældre
Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.
Læs mereEn mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.
Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer
Læs mereKliniske studier. Modul 2 2. periode. Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område Grindsted
Kliniske studier Mdul 2 2. peride Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg g Medicinsk Område Grindsted 1 Indhld i klinisk undervisning/læringssituatiner: Læringsstiuatinerne skal ses sm inspiratin,
Læs mereOm Sorgs plan Outrup Skole
Om Srgs plan Outrup Skle Denne plan skal pfattes sm en "beredskabsplan", der kan bruges, når " det, der ikke må ske", sker. 1. Skilsmisse, alvrlig sygdm, kassituatiner.l. 2. Når et barn ved dødsfald mister
Læs mereHVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret:
HVOR KAN I FINDE OS?: Kntaktplysninger: Min kntaktpersn er: Tlf.nr.: e-mail: Telefntid i Børne- g Familiecentret: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Mandag nsdag Trsdag Fredag kl. 8.00 15.30 kl. 8.00
Læs mereDokumentet er under revidering - sommer 2016 OM - SORGS - PLAN
Dkumentet er under revidering - smmer 2016 OM - SORGS - PLAN Fjelstervang Skle Denne plan skal pfattes sm et beredskab, der kan bruges, når der pstår situatiner sm: SKOLEN MISTER EN ELEV EN MEDARBEJDER
Læs mereStrategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune
Strategi fr udvikling af det talte g skrevne sprg hs børn g unge mellem 0 16 år i Rebild Kmmune 1 2 Indledning Med denne strategi ønsker Rebild Kmmune at understøtte g styrke den røde tråd i indsatsen
Læs mereKajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole
Kajakplitik Kajakplitik på Faabrgegnens Efterskle Indledning De sidste år er der i samfundsdebatten, g inden fr kajakmiljøet, blevet et større g større fkus g diskussin mkring sikkerhed i kajaksejlas.
Læs mereHandicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012
Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:
Læs mereTRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.
TRIVSELSPOLITIK Medarbejdernes indsats: Alle elever på Brørupsklen skal pleve sig sm deltager i et fællesskab præget af glæde g tryghed ved mødet med sklens vksne samt med klassekammerater g andre børn.
Læs mereDe Bornholmske forebyggelsestilbud
j De Brnhlmske frebyggelsestilbud 0 Indhld De brnhlmske frebyggelsestilbud... 2 Frrd... 2 Indledning... 2 Baggrund... 2 De brnhlmske frebyggelsestilbud fr brgere med KOL g type 2 diabetes... 3 Sundhedspædaggik
Læs mereVerdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement
Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal
Læs mereAntimobbestrategi for Bankagerskolen
Antimbbestrategi fr Bankagersklen 1. Frmålet med antimbbestrategien Frmålet med Bankagersklens antimbbestrategi er - at skabe rammerne fr gd trivsel samt at frebygge mbning blandt eleverne - at tydeliggøre
Læs mereDen Selvejende Institution Nældebjerg Børnegård Pileås 22, 2670 Greve
Den Selvejende Institutin Nældebjerg Børnegård Pileås 22, 2670 Greve Indhld Velkmst / åbningstider / lukkedage Persnalet på stuerne / kntaktpersn Frældresamtaler Det pædaggiske værdigrundlag Dagsprgram
Læs mereE N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt
ENGDALSKOLEN Værdiregelsæt Engdalsklens værdiregelsæt Om Engdalsklens Værdiregelsæt Vres værdiregelsæt skal skabe en fælles ramme fr sklens elever, frældre, persnale g ledelse. Rammen giver et grundlag
Læs mereSorg- og krisehandleplan for Østskolen
Center fr Undervisning - Østsklen Srg- g krisehandleplan fr Østsklen Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Frmål... 3 Mål... 3 Et menneske i srg... 3 Afdelingens elever... 4 Elever i krise sm følge af skilsmisse,
Læs mereHolstebro SvømmeClub
Hlstebr SvømmeClub Rygeplitik Alkhlplitik Pædfiliplitik Plitik fr frebyggelse af spisevægring Hlstebr SvømmeClub HSC s Rygeplitik I HSC er vi enige m, at: Rygning er ufrenelig med aktiv udøvelse af idræt.
Læs mereInklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt
Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret
Læs mere2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet
NOTAT Prjekt Kunde Plitisk debatplæg Sammenhæng fr brgerne Esbjerg kmmune Esbjerg Kmmune 1. Indledning Udvalget fr Sundhed & Omsrg i Esbjerg Kmmune ønsker at rejse en debat i Esbjerg Kmmune m det brgernære
Læs mereForebyggelsesindsatser i Sundhedscentret
Rubrik Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Kvalitetsstandard Gdkendt af Byrådet 18. december 2013 Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 1. Overrdnede rammer 1.1. Frmål At brgere pnår eller bevarer
Læs mereVisions og rammepapir
Visins g rammepapir Indsatsen fr børn g unge i familier med rusmiddelprblemer i Københavns Kmmune Indhld 1. INDLEDNING/INDHOLD... 2 2. VISION OG MÅL FOR INDSATSEN... 3 3. PRINCIPPER FOR INDSATSEN I KØBENHAVNS
Læs mereSundhedsloven, 57 Regionsrådet har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner efter afsnit V
Bilag 1: Gældende lvgivning vedr. den palliative indsats Sm mtalt i Sundhedsstyrelsens redegørelse fra 1996 er patientens frie valg af phldssted et vigtigt aspekt i den palliative indsats. Såfremt dette
Læs mereSådan undgår du, at dit barn bliver mobbet
Sådan undgår du, at dit barn bliver mbbet Bliver dit barn mbbet, bør du gribe ind, fr mbning kan give alvrlige ar på sjælden. I denne guide kan du læse en masse gde råd m, hvrdan du sm frælder håndterer
Læs mereMålgruppe:... 3. Effekter:... 3. Barnet... 3. De voksne... 3. Netværket... 3. Uddannelses og kompetenceprofil hos udøveren:... 4
1 Indhld Målgruppe:... 3 Effekter:... 3 Barnet... 3 De vksne... 3 Netværket... 3 Uddannelses g kmpetenceprfil hs udøveren:... 4 Teretisk grundlag:... 4 Empirisk grundlag:... 4 Pædaggisk Psyklgisk Metde:...
Læs mereKandidatlisten Vedrørende skolebestyrelsesvalget 2010
Lerbjergsklen 25.03.10 Marts 2010 Kandidatlisten Vedrørende sklebestyrelsesvalget 2010 Hvem er du? Navn: Mette Dræby Alder: 37 år Børn på hvilke klassetrin Jeg har børn i 1. A, 3.A g 5. X Evt. erfaring
Læs mereTvangstanker og tvangshandlinger Stemmehøring Hallucinationer på alle sanser Angst Uro og rastløshed
Ydelsesbeskrivelse Scialpsykiatrisk btilbud Mariested Leverandør Frederikshavn Kmmune Scialpsykiatrisk btilbud Mariested Sæbygårdvej 36-38 9300 Sæby Leder: Else Marie Kreutz Suschef: Charltte Abildgaard
Læs mereNår vejrtrækningsevnen bliver nedsat
Når vejrtrækningsevnen bliver nedsat Om at få respiratr g leve med den i hverdagen revideret 020911 RehabiliteringCenter fr Muskelsvind (RCfM) RCfM har til pgave at rådgive såvel mennesker med muskelsvind
Læs mereOffentlig høring om revisionen af den europæiske handicapstrategi
Offentlig høring m revisinen af den eurpæiske handicapstrategi 2010-2020 I EU br der ca. 80 milliner brgere med et handicap, sm fte står ver fr hindringer, der frhindrer dem i at deltage fuldt ud i alle
Læs mereBaggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21
INDHOLDS- FORTEGNELSE Baggrund... 1 Prcessen... 1 Svarprcent... 2 Resultater... 3 Herningshlm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21 Baggrund Hvert år gennemfører Herningshlm trivselsundersøgelser blandt eleverne
Læs mere1 Baggrund og sammenfatning
Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning
Læs mereTrivselsplan. en skole og et fritidshjem, hvor alle, elever, forældre og medarbejdere, gensidigt respekterer og trives med hinanden
Stavnshltvej 29 29-31 3520 Farum Trivselsplan en skle g et fritidshjem, hvr alle, elever, frældre g medarbejdere, gensidigt respekterer g trives med hinanden Nej tak til mbning - Vi tilslutter s nedenstående
Læs mereGennemgås med personalet samt bestyrelse 1 gang årligt for godkendelse, samt ved ansættelse af nyt personale.
OMSORGSPLAN Vuggestuen Tumlingen INDHOLD 1. Indledning 2. Ledelsen skal straks rienteres 3. Hvis der sker en ulykke i Tumlingen 4. Et barn i Tumlingen dør 5. Alvrlig sygdm hs et barn i vuggestuen 6. Alvrlig
Læs mereInterview med Kristine. J: 00:00: Hvor gammel er du? K: 25. J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer. J: Hvor er du opvokset henne?
Interview med Kristine J: 00:00: Hvr gammel er du? K: 25 J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer J: Hvr er du pvkset henne? K: I slagelse J: Hvilket pstnummer br du i? K: 2000 J: Er du rgandner?
Læs mereSamarbejdsaftale 2017
Ballerup Kmmune Måløvhøj Distrikt Samarbejdsaftale 2017 Dagtilbud g skle Samarbejdsaftale Måløvhøj distrikt 2017 Vi har inddelt vres samarbejdsaftale i følgende tre hvedverskrifter, sm vi mener, danner
Læs mereBallerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)
Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Baggrundsntat Pædaggisk Analyse i dagtilbud, skle g klub 0-18 år Ballerup Kmmune December 2016 1. Indledning Med Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle
Læs mereTim Skoles ordens- og værdiregelsæt
Tim Skles rdens- g værdiregelsæt (Målsætning, rdensregler g trivselsplitik) Tim Skles målsætning Tim skle skal være et sted, hvr alle elever i tryghed kan trives g udvikle selvværd g selvtillid. vi gennem
Læs mereKravspecifikation for den pædagogiske læreplan
Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret
Læs mereYdelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85
Ydelseskatalg fr individuel scialpædaggisk støtte efter servicelvens 85 2 Ydelseskatalg fr individuel scialpædaggisk støtte efter servicelvens 85 Indhld Frrd... 4 1. Overrdnet ydelsesbeskrivelse fr individuel
Læs mereU8 Afdelingen. Teknisk. Taktisk. Overordnet
Den hvide tråd Med plægget til den hvide tråd er det hensigten at lægge grundstenen til en sprtslig strategi, der rækker fra de yngste børnespillere g p til g med de ældste ungdmsspillere. Den hvide tråd
Læs mereSundhedspolitik 2014-2017
Sundhedsplitik 2014-2017 INDHOLD Frrd... 3 Indledning... 5 Sundhed mere end livsstil... 6 Plitiske mål... 9 1. Øget lighed i sundhed... 10 2. Sundere rammer fr børn g unge... 11 3. Ensmhed skal frebygges...
Læs mereDATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim
DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner
Læs mereVores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden
Vres antimbbestrategi Flere lærer mere Østbirk Skle bygger fremtiden På Østbirk skle arbejder vi med: Frmål at skabe stærke sciale g faglige læringser at understøtte alle elevers generelle trivsel at gøre
Læs mereMig og min ADHD -profil:
Mig g min ADHD -prfil: - et hjælperedskab til dig, sm kan have svært ved at beskrive dine vanskeligheder g hvad ADHD gør ved lige netp dit liv. Denne skabeln kan du bruge, hvis du ligesm mange andre med
Læs merePrincipper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Naturbørnehaven Mls Bjerge. ML-CONSULT, Østergårdsparken
Læs mereFørskoletilbud og rullende skolestart
Førskletilbud g rullende sklestart Evaluering af frsøgsprjekter 2010-2014 Tønder Kmmune Evalueringsrapprtens indhld 1. Indledning 2. Knklusiner 3. Anbefalinger 4. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter
Læs mereHurtig identifikation af elever med læsevanskeligheder og udredning af deres specifikke behov.
1 Ordblindestrategi Sunds-Ilskv Skle Sunds-Ilskv Skle har et elevtal på ca. 600 elever. 82 af disse elever går på vres Ilskv afdeling. Vi har de seneste år plevet en str tilgang af elever fra Karupmrådet.
Læs mereUndersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015
Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse
Læs mereVærdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission
Værdiregelsæt er pbygget sammen med vres visin g missin Sklens visin: Flere lærer mere Østbirk skle bygger fremtiden Sklens missin: 1. Flkesklen skal udfrdre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Læs mereVejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis
Vejledning m Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersner på sygehuse, i kmmuner g i almen praksis UDKAST pr. 27. februar 2014 En styrket indsats fr den ældre medicinske patient - Vejledning til sundhedspersner
Læs mereCenter for Social Service Underretningsguide
Center fr Scial Service Underretningsguide Børn g unge med udfrdringer har brug fr hjælp i tide 1 Indhld Frrd... 3 Underretningspligten... 4 Hvrnår har du skærpet underretningspligt... 4 Hvrnår skal du
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: Oktber 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs merePædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune
Pædaggisk Assistent Uddannelse Til institutiner med elever ansat på den pædaggiske assistentuddannelse i Haderslev Kmmune Infrmatinspjece til praktiksteder 3. udgave 2012 Pædaggisk Assistent Uddannelse
Læs mereFakta, spørgsmål og svar om udredningsretten
Reginshuset Vibrg Sundhedsplanlægning Fakta, spørgsmål g svar m udredningsretten Skttenbrg 26 Pstbks 21 DK-8800 Vibrg Tel. +45 7841 0000 kntakt@rm.dk www.rm.dk Flketinget har den 19. december 2012 vedtaget
Læs mereBallerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år
BALLERUP KOMMUNE Dat: 9. august 2018 Tlf. dir.: 2516 9407 E-mail: mrh@balk.dk Kntakt: Mette-Luise Rhde Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Ballerup Kmmunes strategi fr den sammenhængende ungeindsats 13-30 år INDLEDNING
Læs mereTemamøde om ny Sundhedspolitik den 6. oktober Byrådet
Temamøde m ny Sundhedsplitik den 6. ktber 2016 Byrådet Scial- g Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 20. september 2016 at igangsætte arbejdet med udviklingen af en ny sundhedsplitik.
Læs mereBørne- og Familieområdet. Handicapkompenserende ydelser til børn og unge
Børne- g Familiemrådet Handicapkmpenserende ydelser til børn g unge Vejledende serviceniveau fr Servicelven vedr. Merudgifter jfr. 41 2015 1 Merudgifter (Servicelven 41) Frmål Frmålet med bestemmelsen
Læs mereArbejdsredskab til Sundhedsplejersken. Livsstilsbesøg
Arbejdsredskab til Sundhedsplejersken Livsstilsbesøg Arbejdsskemaet udfyldes i frbindelse med de t livsstilsbesøg g afleveres efterfølgende til sundhedskrdinatr Katrine Crtnum-Fly. Barnets navn: Barnets
Læs mereKvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015
12 Kvalitetsstandard fr støttecentre g de små bfællesskaber Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune:Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Overlade Skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen Kntaktplysninger:
Læs mereFOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked
1 FOA Aalbrg den 18. juni 2014 Tjekliste Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 Indledning I det følgende gives der en tjekliste til, hvad man bør være pmærksm på, når der udarbejdes høringssvar til
Læs mereLOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark
LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark Lkal inddragelse af flygtninge g deres deltagelse i Lkalsamfundet Bygger Br I Lkalsamfundet Bygger Br er ét af de tre centrale elementer inddragelse af flygtninge
Læs mereUdviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet
OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH SAMMENDRAG INDHOLD Alle de adspurgte brgere tager udgangspunkt i eget mråde g understreger aktuelle lkale emner er vigtige, hvis de skal invlvere sig i nærdemkratiet.
Læs mereSystematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond
Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.
Læs mereUdkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version
Udkast Hygiejneplitik SU sender i høring versin Rebild Kmmune 2014 til 2018 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Overrdnet mål... 3 Frmålet med hygiejneplitikken... 3 Mål... 3 Ansvarsfrdeling... 3 Indsatsmråder...
Læs mereAppendix til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Appendix til Den Sammenhængende Børne- g Ungeplitik Plan fr en sammenhængende indsats verfr ungdmskriminalitet Gdkendt i byrådet den 28. februar 2013 Indledning Sm en del af Den Sammenhængende Børne- g
Læs mereTil alle lærere i Frederiksberg Kommune
Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet
Læs mereKompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20
Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...
Læs mereUng i gang Omlægning af indsatsen ved CSU for unge i aldersgruppen år
Ung i gang Omlægning af indsatsen ved CSU fr unge i aldersgruppen 18-30 år Den 14. marts 2016 Ung i gang Der ses et stigende antal unge 18 til 30 årige udsatte misbrugere g herunder et stigende antal hjemløse.
Læs mereFamilie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel:
LÆREPLAN 2015/2016 Fr at sikre s at vi ser det enkelte barn i vuggestuens/børnehavens fællesskab, arbejder vi pædagger i et udviklingsstøttende, nærværende g anerkendende samspil med børnene. Vi møder
Læs mereSom funktionsopdelt børnehave har vi aldersopdelte børnegrupper med faste personaler tilknyttet den enkelte børnegruppe.
s. 1 Raklev Børnehaves Visin I Raklev børnehave har vi en visin m at være børnehuset med de mangfldige funktiner: Persnalets kmpetencer Børnenes intelligenser Pædaggiske aktiviteter Frældresamarbejde Sådan
Læs mereFakta om projektet. Resume. Ansøger. Intelligent træning på legepladsen. Hovedformål 3: Sundhedsfremme 2012-01-02 2014-12-31
Fakta m prjektet Prjektets navn (80 anslag): Intelligent træning på legepladsen Hvedfrmål: Hvedfrmål 3: Sundhedsfremme Starttidspunkt: 2012-01-02 Sluttidspunkt: 2014-12-31 Resume Beskriv krt, hvad frmålet
Læs merePrincipper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj.
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Rmlehøj. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410
Læs mereProjektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud
1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.
Læs mereAsylsøgende børn Hvad ved vi fra dansk og udenlandsk forskning
Asylsøgende børn Hvad ved vi fra dansk g udenlandsk frskning Edith Mntgmery Knventinen m barnets rettighed Barnets bedste interesse Princip m ikke-diskriminatin Princip m deltagelse Artikel 22: Statens
Læs mereEt nyt paradigme den samarbejdende regionskommune
14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund
Læs merePersonskade. Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner / bestyrelsesmedlems rolle : Hvis det er en mindre hændelse :
Suså Svømmeklub Persnskade Hvis en persn kmmer til skade, skal følgende iværksættes: Træner / bestyrelsesmedlems rlle : Hvis det er en mindre hændelse : Hvis det er livstruende : Når ambulancen er kørt
Læs mereALSUP. q q q q q q q q q q q q q q q. q q q q q q q. livesinthebalance.org DATO BARNETS NAVN
ALSUP ASSESSMENT OF LAGGING SKILLS & UNSOLVED PROBLEMS BARNETS NAVN DATO INSTRUKTION: ALSUP er tænkt sm en vejledning til drøftelse, g ikke sm en fritstående tjekliste eller bedømmelsesskala. Den bør bruges
Læs mereInformation om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen)
Infrmatin m Feldbrg Frie Børneunivers (frisklen) FOKUS PÅ DEN ENKELTE ELEV Børn er frskellige g kun ved at behandle dem frskelligt, giver vi dem lige muligheder. I Feldbrg Frie Børneunivers sørger vi fr
Læs mere