Læreplaner. i Børnehaven. i Dalby Børnehuse Jeg hører og jeg glemmer Jeg ser og jeg husker Jeg gør og jeg forstår. Gammelt kinesisk ordsprog

Transkript

1 Læreplaner i Børnehaven i Dalby Børnehuse 2011 Jeg hører og jeg glemmer Jeg ser og jeg husker Jeg gør og jeg forstår Gammelt kinesisk ordsprog

2 De 6 temaer Teksten i kursiv er taget fra Socialministeriets lovtekst om temaer og overordnede mål for de pædagogiske læreplaner. Tema 1 Barnets alsidige personlige udvikling Barnets personlighed udvikles i det sociale fællesskab og forudsætter en lydhør og medlevende omverden. Barnet skal have mulighed for at tage del i betydningsfulde sociale og kulturelle arrangementer. Børnene skal kunne opleve sig selv som betydningsfulde for fællesskabet. De skal lære at kunne se og analysere det sociale spil og konflikter med andre børn og voksne. De skal lære at forfølge projekter, søge og skabe nye mål for herigennem at kunne erfare fremskridt og opleve anerkendelse fra andre børn og voksne. Sådan gør vi i Dalby børnehuse: Alle børn er forskellige, og derfor er det vigtigt, at det enkelte barn bliver anerkendt for den det er. Et barn skal føle sig trygt for at kunne udvikle sig, denne tryghed får de gennem nærværende og omsorgsfulde voksne, som ser, hører og forstår det enkelt barn. Ex.: Peter kommer løbende og falder, han begynder at græde, en voksen har set episoden og kommer hen til ham. Voksen siger: Nåå, du faldt, det gjorde ondt, sagt med indlevende stemmeføring. Selvværd: Selvværd er, når barnet føler sig noget værd, alene fordi barnet er til. For at styrke barnets selvværd er det vigtigt, at det bliver fulgt og bekræftet i dets egne positive initiativer. Barnets selvværd styrkes også ved at dets initiativer bliver positivt mødt af andre børn. Ex.: Peter sidder ved frugtbordet, han rækker ud efter mælken. Voksen siger: Du vil selv hælde mælk i koppen. Ex.: Peter sidder og tegner, pludselig rejser han sig og går hen og tager en saks, som han tager med tilbage. Voksen siger: du vil gerne klippe. Selvtillid: Selvtillid styrkes gennem/ved tilegnelse af færdigheder. Derfor er det vigtigt, at den voksne giver barnet tid og ro til at blive selvhjulpen, det vil sige, barnet selv, med støtte fra en voksen, tager tøj af og på, vasker hænder, klarer toiletbesøg, dækker bord, rydder op eller hælder vand i koppen osv. Rollemodel: Alle børn efterligner de voksnes ord og handlinger, derfor er det vigtigt at barnet bliver mødt af positive, anerkendende og engagerede voksne, som er bevidst omkring deres kommunikation i krop og tale. Konflikter: Konflikter mellem børn er en naturlig del af hverdagen, med støtte fra en nærværende og synlig voksen, skal barnet tilegne sig færdigheder til at løse disse konflikter. Vi arbejder med: At barnet får indblik i egne og andres grænser. At det er okay at sige nej. At lytte til hinanden og handle derefter.

3 Alle følelser er tilladt. At barnet kommer igennem konflikten og fortsætter i den samme leg eller kommer videre i en anden leg. Barnets navn: X Skrevet af: Pædagogen på stuen Personlige kompetencer samt krop og bevægelse Mål: At X færdiggør en perleplade. Ved at afskærme på den ene side og placere mig på den anden side, så han kunne guides og holde fokus på det, som han var i gang med, lykkedes det ham at færdiggøre noget, han har ønsket at kunne mange gange. X har gentagne gange forsøgt at lave en perleplade uden held. Han bliver afledt af de øvrige børns aktiviteter omkring ham og opgiver. Da han igen vil lave en perleplade, sætter jeg en skærm på hans ene side. X guides hver gang han er uopmærksom og det lykkes for ham at blive færdig med perlepladen, som straks bliver strøget og han viser den stolt til alle. At hjælpe X til at holde fokus på opgaven uden skærm. Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, fx i venskaber, grupper og kultur. Børnene skal derfor have mulighed for at lege, samarbejde og løse opgaver i fællesskab. Støttes i at danne venskaber og komme med i grupper, hvor de kan opnå anerkendelse fra andre, samt at kommunikere med andre om det de oplever, dele deres fælles historie. Børn skal have mulighed for at opnå omsorg og respekt, udvikle konstruktive relationer til andre, møde andres følelsesmæssige udtryk og selv vise deres og endelig sætte grænser for sig selv ved at vise andre hvor langt de vil gå. Læringsmål: At barnet mødes af troværdige voksne, der behandler det ligeværdigt. At barnet oplever at være en del af en gruppe og have en betydning for fællesskabet. At barnet mødes anerkendende. At legen vægtes højt. At vi hjælper barnet med at danne og udvikle venskaber og styrke børnenes indbyrdes relationer. At barnet oplever, at alle følelser er tilladte og lære at sætte ord på dem. At barnet støttes til at klare mindre konflikter og opfordres til at hjælpe hinanden. At barnet lærer at sig til og fra. Sådan gør vi: Vi anvender marte meo, så barnet bliver set, hørt og forstået.

4 Vi arbejder inkluderende, således at barnet er en del af fællesskabet, bl.a. ved at sætte ord på barnet overfor de andre børn. Vi benævner og bekræfter barnet, så selvværdet styrkes. Vi hjælper og understøtter børnenes egen leg i grupper og på 2-mandshånd. Vi sætter bl.a. børnene sammen på tværs af venskaber. Vi anerkender den følelse barnet har i nuet, og lærer dem at udtrykke dem på en konstruktiv måde. Vi giver børnene lov til at tage beslutninger og giver dem det ansvar, der er muligt i forhold til deres alder og udvikling. Vi hjælper børnene til at forstå og aflæse hinandens signaler, så de kan reagere hensigtsmæssigt på disse. Vi støtter børnene til at blive bevidste om deres egne grænser og sige fra på en god måde. Sårbare børn: Det er vigtigt, at vi i børnehaven bestræber os på at give alle børn den bedste mulighed for at udvikle deres sociale kompetencer. Det gør vi bl.a. ved at sætte ord på såvel barnet som de andre børn. Vi behandler barnet ligeværdigt, respektfuldt og giver det så vidt muligt de samme muligheder som den øvrige børnegruppe. Læringshistorie i børnehaven Barnets navn: Pige 4,7 år og Dreng 4,7 år Skrevet af: Personalet på stuen Sociale kompetencer Vi taler meget om på stuen, hvordan man taler pænt og behandler hinanden. I denne situation viste både drengen og pigen læring og glæde ved at være søde ved hinanden. De andre børn hørte og så situationen og nu er mange af børnene begyndt at sige tak og du er sød Det blev muligt, fordi vi gav et barn ansvaret for at dele frugten ud. Drengen får til opgave at dele frugtposer rundt til de andre børn til frugt Da pigen får sin frugt, vender hun sig om og siger: Tak hvor er du sød Vi vil fortsætte denne måde at dele frugt ud på. Vi vil tale om, hvor glade vi bliver, når der bliver talt sødt til os og dermed øge forståelsen for, hvordan man er en god ven. Barnets navn: En gruppe af børn Skrevet af: Den voksne på stuen

5 Sociale kompetencer Vi er lige startet på et hundeprojekt. Vi har haft besøg af en dame fra Dansk kennelklub, der har fortalt om takt og tone i omgang med hunde og hundes signaler. Det var friskt i erindringen og børnene omsatte deres viden til handling. For en måneds tid siden drillede nogle af de samme børn nogle andre hunde, så det var godt at se, at det så hurtigt kan vendes. Børnene fik både set en film, lyttet til damen fra dansk kennelklub og hilst på hendes hund, så flere sanser har været i brug, således at budskabet har lagret sig i hukommelsen. En mand med en hund kommer gående på den anden side af hegnet. En gruppe børn løber hen til hegnet og spørger: Må vi snakke med den? Hunden lorgrer, børnene stikker fingrene ud gennem hegnet og hunden snuser til dem. De snakker lidt med både mand og hund, hvorpå manden går videre. Vores hundeprojekt fortsætter med flere besøg af forskellige brugshunde, hvilket forhåbentlig øger børnenes forståelse for og viden om hunde. Sprog: Der er mange sprog; talesprog, nonverbalt sprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, og dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Børnene skal derfor have mulighed for, at blive støttet i en nuanceret måde at kommunikere på, støttet i at tilegne sig strategier i forbindelse med at skabe kontakt og forståelse og at indgå i samtaler med voksne og andre børn, hvor der både tales, lyttes, stilles spørgsmål og gives svar, og hvor der i fællesskab planlægges fælles handlinger. Børnene skal støttes i at udvikle deres ordforråd og begreber og deres interesse for det skrevne sprog, bl.a. med adgang til papir, blyanter og litteratur. De skal møde voksne der forstår og anerkender dem, så de kan formidle deres egne forståelse, meninger, tvivl, følelser og tanker. De skal have mulighed for at lære, at anvende sproget til problemløsning, til regulering af andres og egen adfærd og sammen med andre kunne ændre egen og gruppens situation. Sproget er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre, sproget skaber kontakt og evnen til at bruge nuancerne i sproget, støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Der er mange sprog: Talesprog: Det er vigtigt, at vi i alle vores dagligdags situationer taler sammen med børnene stiller spørgsmål, benævner og sætter ord på det de eller vi gør, sørger for at børnene inddrages i højtlæsning- rim og remser sang og bruge humoren, tilpasset børnenes udviklingstrin. Kropssprog:

6 Det er vigtigt, at være opmærksom på de signaler barnet sender uden brug af ord. Den voksne må afstemme sit kropssprog med sit talesprog for at være tydelig i dialogen med barnet. Skriftsprog: Barnet skal have mulighed for at møde skiftsproget i hverdagen eks. navn på madkassen, navn på sin garderobeplads og mærkater på diverse ting, skab, spejl osv. Tegnsprog: At vi understreger sproget ved at bruge fagter som f.eks. når noget er rundt at vise det med hænderne. Billedsprog: Børnene skal have mulighed for at tegne, male, klippe og klistre, så de kan udtrykke sig på deres eget niveau. Desuden er det vigtigt, at have forskellige dokumentationer og plancher hængende rund omkring i børnehøjde, som giver anledning til at tale om det skete. Barnets navn: Børnene på stuen (3-4 årige) Skrevet af: De voksne på stuen Sprog Mål: At børnene selv på skift er med til at fortælle om dagens forløb At børnene får en forudsigelig dag. Når samlingen starter, beder børnene selv om at vi skal snakke om billederne. Vi oplever, at børnene selv kan huske, hvad vi skal, fordi de har billederne at forholde sig til. Børnene har helt styr på, hvilket årstal vi er i. Børnene lærer at lytte og fortælle om dagen ud fra billederne. Hver dag til samling kl snakker vi med børnene om, hvad der skal ske i løbet af dagen. På vores opslagstavle er der en masse små billeder/piktogrammer. En voksen fortæller om, dagens forløb og sætter billederne i rækkefølge ifht hvornår vi skal lave de forskellige ting. Ligeledes øver vi dag, dato og år. At vi mere og mere udvider til, at et barn sammen med en voksen fortæller Barnets navn: 3 drenge på 3-4 år. Skrevet af: Den voksne på stuen Sproglig forståelse og sociale kompetencer Til frugt læser jeg historie for børnene. handler om forskellige dyr, og børnene lytter

7 opmærksomt. I historien er der både tigere, løver, giraffer og aber. Da historien er slut og børnene leger, ser jeg 2 drenge på 4 år og X på 3 år lege tiger og løver. De kæmper med fagter og høje brøl mod hinanden og ruller rundt sammen på gulvet. Legen udvikler sig mere voldsomt, indtil den yngste dreng siger, at nu legede han, at han var en baby tiger, som de to andre derfor ikke må angribe. De to 4 årige drenge kigger lidt på X, men accepterer og lader ham være og legen ebber ligeså stille ud. Børnene levede sig ind i den historie, som de lige havde hørt og genfortalte historien igennem deres leg. De brugte fantasi, forestillingsevne og sproget til at leve sig ind i rollerne som tigere og løver. X som var den yngste og følte sig mindst stærk i legen, brugte fantasien til at lave sin rolle om, så han blev en baby tiger. Derved var han stadig med i legen og tabte ikke ansigt til de to som var stærkere end ham i legen. Børnene viste empati og forståelse for hinanden og aftalte undervejs sprogligt, hvad deres roller skulle være. At støtte op om impulsive lege, men også hjælpe med strukturerede lege, så X f.eks. også oplever at være den stærkeste i en aktivitet med voksenstyring. F.eks. Bjørnen sover osv. At læse historien igen og lade børnene se billeder af rigtige vilde dyr og fortælle om tigere og løver. At lege andre lege, hvor dyr indgår og give plads til fysisk leg. Bruge ansigtsmaling og lave små eventyr, som børnene er med til at udvælge. Krop og bevægelse Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Derfor skal børnene have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner både i fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer. Børnene skal have betingelser som styrker deres sundhed, herunder ernæring og hygiejne. Børnene skal have mulighed for at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanserne. De skal have mulighed for at udvikle motoriske kompetencer, styrke, udholdenhed og bevægelighed. De skal kunne udforske, afprøve, yde og forstå det fysiske miljø, naturen og kulturen gennem kropslig handling og at stimulere alle sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber. Endelig skal de have mulighed for at få erfaringer med forskellig former for kropslig nærhed og med at sætte grænser. Praksis: Kropsbevidst hvad er min krop Hvad kan min krop Elementær udvikling Temaer omkring krop Musik og rytmer Planlagt fysisk aktivitet helse hver dag Hvorfor:

8 Trivsel og velvære være med i sociale sammenhænge alderssvarende udfordringer koncentration indlæring selvværd. Vi skal målrettet arbejde på at: Når barnet forlader os, skal det kropsligt være parat og i stand til at udføre/håndtere de krav der bliver stillet til dem videre frem. Barnets navn: 5 børn i alderen 3-4 år Skrevet af: De voksne på stuen Krop og bevægelse Den voksne stoppede en voldsom leg med en anden leg med gang i. Børnene lærte, at man godt kan lege vildt og bruge sin krop, uden at det bliver farligt. Børnene lærte at vente på tur og til at være fisker og fandt ud af, hvad de kunne lege. Efterfølgende samme dag og dagene efter starter børnene selv legen op uden voksenhjælp. Den voksne oplever en gruppe børn, som leger en voldsom leg i sandkassen. Hun stopper legen ved at råbe ud over legepladsen: Hvem vil være med til at lege fisker, fisker, hvor dybt er vandet? Straks stopper den vilde leg, de 5 børn vil være med og mange andre råber jaaa. Legen går i gang og fortsætter ca.15 minutter. Efterhånden dropper nogle af børnene ud fra legen. Den voksne trækker sig ud af legen, men en lille gruppe børn fortsætter. De 5 børn finder nu en anden leg, der ikke er så vild for dem selv og omgivelserne. At opstarte andre lege. Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparater og deres motoriske udfoldelse. De skal have mulighed for at få førstehåndsindtryk af både dyr og planter og andre naturmaterialer og udvikle deres evner til at bygge, skabe og konstruere ved hjælp af disse materialer. Vores ord: Vores grundlag for det pædagogiske arbejde med børn og fænomener i naturen er den umiddelbare interesse, som børn udviser, når de færdes i naturen.

9 Naturen fascinerer og udfordrer til aktivitet, iagttagelse, den forundrer og giver børnene glæde. Barnets tilgang til naturen starter med sansemæssige oplevelser balance-, muskel/led-, syns-, høre-, føle-, smags-, og lugtesansen. Børnenes grundlæggende nysgerrighed ser vi som vigtig at bevare og senere videreudvikle. Vi vægter at være ude hver dag i alt slags vejr. Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Dette giver børnene mulighed for større fysisk- og psykisk udfoldelse, da der er bedre plads og rum til det enkelte barn og dets behov. Ex.: Når vi er ude i regnvejr, bliver børnene våde, de kan høre regndråberne ramme forskellige ting, samt at det lyder forskelligt. Der kommer vandpytter, som man kan plaske i og jorden kan blive til mudder. Ex.: Om efteråret leger vi i og med de nedfaldne blade, samler dem og kører dem væk i trillebør eller bag på cyklen, tørrer dem og sætter dem på snor. Det gør vi i praksis ved at: Vi tager på ture i både nær- og fjern miljø. Vi har et dejligt bålhus hvor vi snitter, tilbereder mad, hygger osv. Vi tilrettelægger aktiviteter, der lærer børnene om de forskellige årstider. Vi anvender materialer, indsamlet i naturen, i vores kreative værksted. Sårbare børn: Når muligheden er til stede, opdeler vi børnene i små grupper. Miljø og klima Vi vægter, at børnene skal have indsigt i de forskellige udfordringer vi har omkring vores miljø og klima, f.eks. ved at spare på vandet, samle affald op fra naturen, at bruge madpapir i stedet for stanniol, spare på sæbe osv. Kulturelle udtryksformer og værdier: Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesket møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes, erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige børns udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver børns opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne. En opfattelse, som livet igennem skal bære og værdisætte et menneskets personlige og sociale identitet. Derfor skal børn møde voksne, der aktivt formidler kultur, og som støtter dem i at eksperimentere, øve sig og afprøve sig selv i forskellige udtryksformer. Børnene skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger. De skal møde voksne der kan inspirere dem til selv at improvisere, omforme og eksperimentere. Børn skal have mulighed for at have tilstrækkelig tid de selv kan disponere over og have rum hvor den kulturelle inspiration kan udfoldes, både når det handler om pladskrævende, støjende og rolige aktiviteter. Børnene skal have mulighed for at blive bekendt med børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder m.v. af forskellig art til inspiration i hverdagen. Vores ord. Traditioner: Forståelse for andre kulturer Højtider

10 Udtryk Sådan gør vi det: Vores nærmiljø rummer ofte mange spændende kulturskatte og seværdigheder, som er en vigtig del af vores kulturelle baggrund. For at gøre børnene opmærksomme og vidende om dette, tager vi, når det kan lade sig gøre, på ture og opsøger disse kulturværdier. Det kunne være et kirkebesøg, se en bondegård, se teater, en galleri udstilling, udearbejdende værksteder osv. I institutioner tilbyder vi børnene at arbejde med mange forskellige materialer, som f.eks. ler, træ, tekstiler, papmache osv., for at udvikle og støtte børnenes egne kreative, skabende og fantasifulde sider. Historie, eventyr, sang og musik indgår også som en naturlig del af dagligdagen, for at skabe et inspirerende miljø. Kulturelle værdier og udtryk er tæt forbundet med traditioner, og vi vægter højt, at afholde Jul, Påske, Fastelavn osv. og inddrager også andre folkeslags traditioner, for på den måde at gøre børnene opmærksomme på, hvor forskellige vi er som mennesker, og hvor mangfoldig verden er. Vi bruger eventyr, rim og remser, udklædning, drama, sang osv., som udtryksformer hvor også legen er en vigtig del af samværet og læringen. Det sårbare barn: Det sårbare barn, som er en del af gruppen tilbydes, så vidt er muligt, at følge gruppen på ture og dagligdags aktiviteter, men ud fra barnets eget udviklingstrin og niveau, evt. følger der en voksenstøtte med så barnet, får mest muligt ud af den givne aktivitet og bevarer følelsen af fællesskab og samhørighed med kammeraterne. Barnets navn: X Skrevet af: Den voksne på stuen Kultur og kulturelle udtryksformer samt natur Vi har over en periode på 3-4 uger haft bål om torsdagen. Børnene har været utrolig glade for det. Og der er altid en flok børn, som meget gerne vil hjælpe med at hente brænde og en spand med vand. X har været med alle gangene og synes at det er helt fantastisk. Når jeg har tændt bålet, er jeg som regel startet med at synge en sang, mens vi sidder rundt om bålet. Denne dag sidder vi bare og snakker. Pludselig begynder X at synge sangen om musen. Drengen omkring ham synger med og det samme gør jeg og resten af børnene. Så er det som vi plejer og som det skal være!

11 X har forstået og taget fremgangsmåden omkring bål hygge til sig. Sang og bål er for ham en og samme ting. Han har lært at bål = hygge og sang. Gentagelserne har fremmet læringen. At fortsætte med at kombinere bål med andre aktiviteter som f.eks. at snitte i grene. Barnets navn: En dreng og en pige Skrevet af: Den voksne på stuen Kultur og kulturelle udtryksformer og sociale kompetencer Mål: Inddragelse af børnene i hverdags situationer. Pigen og drengen har begge forstået opgaven og at se dem snakke og grine sammen og gå til opgaven sammen med stor interesse, var så bekræftende. Vi er startet på at have børnene med til at dække bord til middag. Pigen og drengen er de første, der skal deltage. Den voksne fortæller dem, at de skal hente kopper, vandkander, servietter og at de når vi har spist skal tørre borde af, feje gulv og ud med skrald. Der bliver snakket meget undervejs og hygge. Begge børnene virker meget stolte over at have fået opgaven som de første og over at de skal gøre det ugen ud. Næste dag kan de næsten ikke vente med at komme i gang. Tirsdag skal vi til fødselsdag. Drengen bliver spurgt, hvem han vil holde i hånden og han vælger pigen. Vi fortsætter med at inddrage børnene i opgaver. Der bliver knyttet nye venskaber.