KANDIDATUNDERSØGELSE Omslag.indd 2 27/10/05 16:01:52 FRUTIGER 65 BOLD, 15 PT

Transkript

1 KANDIDATUNDERSØGELSE

2 KANDIDATUNDERSØGELSE

3 Kandidatundersøgelse ISBN Distribution: Telefon: Redaktion: Thorbjørn Hertz Jensen, Syddansk Universitets KarriereCenter KarriereCenteret Telefax: Udgivelse: Odense, november 2005 Campusvej 55 Layout & tryk: Odense M Website: Foto: Informationskontoret, Syddansk Universitet Denne publikation kan med tydelig kildeangivelse frit anvendes og kopieres. Publikationen findes også i pdf-format på KarriereCentrets website.

4 Indhold Forord Indledning Arbejdsmarkedet for højtuddannede Det første job Kvalifikationer og kompetencer Selvstændighed og iværksættere Ledighed Uddannelse og efter- og videreuddannelse Metode

5

6 Forord Syddansk Universitet er glade for at kunne offentliggøre denne samlede præsentation af vore dimittenders erhvervs- og karriereveje. På Syddansk Universitet uddanner vi dygtige kandidater og bachelorer til at varetage vigtige funktioner i vores samfund gerne, men ikke blot til det regionale og lokale erhvervsliv, hvad undersøgelsen da også bekræfter. Jeg vil derfor rette en tak til alle de tidligere studerende, der har brugt tid på at svare på spørgeskemaet. Ved jeres hjælp får Syddansk Universitet konkret viden om dimittenders arbejdspladser, som forhåbentlig kan kvalificere både vores information til kommende studerende og vejledningen af nuværende studerende. Til sidst vil jeg takke det Regionale ArbejdsmarkedsRåd på Fyn for at have bidraget med støtte til undersøgelsen. Samtidig er vi opmærksomme på, at vi lever i en dynamisk tid, hvor kravene også til veluddannede bachelorer og kandidater kan skifte fra dag til dag. Efter endt uddannelse er det enhver kandidats velfortjente ret at kunne løfte armene og sige: Nu er jeg parat til at erobre verden. Men viden, kvalifikationer og kompetencer er heldigvis ikke statiske. En nyuddannet kandidat vil fra første dag i sit arbejde blive mødt med nye udfordringer, nye markeder, nye videnområder. God fornøjelse med læsningen! Jens Oddershede Rektor Syddansk Universitet Derfor tror vi på, at en fortsat kontakt til vore dimittender vil styrke os på flere områder; vi vil få tilført en tiltrængt viden om, hvad vore kandidater beskæftiger sig med, hvilke funktioner de har og hvilke kvalifikationer, de mener at mangle i bestridelsen af deres hverv. En af vore forpligtelser som uddannelses- og forskningsinstitution er at uddanne personer, som kan bringe Danmark forrest i vidensamfundet. Det kan vi bl.a. gøre ved at være opmærksom på udviklingen hos vore aftagere: Det private erhvervsliv, de offentlige arbejdspladser, forskningsinstitutionerne og uddannelsesstederne. Med undersøgelser af denne karakter får universitetet ikke blot værdifuld viden om den aktuelle anvendelse af vore kandidater, vi får samtidig et fingerpeg om vore uddannelsers styrker og mangler. Vi får derudover stillet et omfattende materiale til rådighed, som kan bruges til at vejlede og rådgive vore studerende. Uddannelserne i Danmark er under konstant udvikling, og for studerende kan det være svært at vurdere, hvilket arbejde en given uddannelse kvalificerer til. 5

7 6

8 Indledning Det har længe været tydeligt, at universiteterne i Danmark ved indgangen til det nye årtusinde er på vej i en ny retning. Hvor uddannelserne tidligere primært havde sigtet mod at uddanne kandidater til det offentlige arbejdsmarked i hhv. centraladministration, almindelig offentlig administration og sundhedsvæsen samt ikke mindst undervisnings- og forskningsverdenen skal universiteterne indrette sig på, at aftagerne i langt højere grad skal findes indenfor blandt andet det private erhvervsliv. Videnssamfund, globalisering og outsourcing er blevet nøgleord i samfundet; hvor industrien, detailhandlen og produktionsapparatet tidligere var storaftagere af håndværksuddannede, ufaglærte og kontorfaglærte, er det nu også højtuddannede, der er brug for. Teknologi, forskning, innovation og information er blot nogle af de kerneområder, der konstant peges på, når der diskuteres arbejdskraft og vidensbehov. Syddansk Universitetet forsøger hele tiden at følge med denne udvikling og være på forkant af den. Uddannelserne justeres så de forhåbentlig modsvarer behovet udenfor universitetet, nye uddannelser bliver udviklet løbende, og det er i dag muligt for studerende i langt højere grad selv at tilrettelægge deres studieforløb, for eksempel ved at kombinere forskellige uddannelser og uddannelseselementer, og dermed tilrettelægge en individuel vej mod et givet erhverv. Disse forhold stiller store krav. Ikke kun til den enkelte studerende, der skal holde styr på udbudte uddannelser, arbejdsmarkedets behov og sine egne kompetencer, men også til universitetets undervisere, dets administration, information og vejledning. Med Kandidatundersøgelsen 2005 har Syddansk Universitet ønsket at få et redskab til brug for dette. Drivkræften til at udføre undersøgelsen har været universitetets ønske om at kortlægge kandidaternes og bachelorernes erhvervs- og karriereveje, ikke mindst i bestræbelserne på at blive bedre til at informere, vejlede og rådgive vores studerende. Syddansk Universitet har altid ønsket at være dygtige til at informere om uddannelsernes indhold, deres forskningsmæssige tilhørsforhold og det faglige niveau. Derimod har vi ikke altid fokuseret tilstrækkeligt på at følge op på uddannelserne og derigennem få et sagligt indblik i, hvordan vore dimittender benyttede uddannelsen efterfølgende. Undersøgelsens resultater skulle gerne kunne give os denne viden, så vi i fremtiden også står godt rustet, når nuværende eller potentielle studerende stiller det meget nærliggende spørgsmål: Hvad kan jeg bruge uddannelsen til?, uanset om de stiller det undervejs i deres uddannelse eller i deres overvejelser om fremtidig uddannelse. Om Kandidatundersøgelsen 2005 Undersøgelsen omfatter i alt kandidater og bachelorer, der dimitterede fra Syddansk Universitet i perioden 1. oktober oktober Kriterierne for at deltage i undersøgelsen var, at de havde erhvervet enten en bachelorgrad eller en kandidatgrad indenfor dette tidsrum, og at de ikke længere var indskrevet som fuldtidsstuderende ved Syddansk Universitet (undtagelsen var dog, hvis de var indskrevet som PhD-studerende.) Undersøgelsen blev udarbejdet af KarriereCentret ved Syddansk Universitet med bistand fra Studiekontorets Statistikfunktion, og den blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse via internettet i perioden maj oktober For yderligere præsentation af datagrundlaget, henvises til metodedelen i afsnit 7. Denne udgave af undersøgelsen præsenterer en række hovedtendenser og konklusioner i den undersøgelse, der blev foretaget i sommeren Dataene, der ligger til grund for denne korte præsentation er naturligvis langt fyldigere end nærværende rapport kan gengive, men det resterende datamateriale vil finde anvendelse ved fagspecifikke opgø- 7

9 relser, arrangementer, informationsmateriale om uddannelserne osv. I det følgende er de primære betegnelser for den gruppe af færdiguddannede, rapporten omtaler, dimittender, kandidater eller bachelorer. Dimittender er fællesbetegnelsen for hele gruppen af respondenter, når ikke andet er angivet. I andre sammenhænge bruges betegnelsen oftest om nyuddannede, dvs. kandidater eller bachelorer, der er færdiguddannede indenfor de sidste 12 måneder, men dette er altså ikke tilfældet i nærværende publikation. Kandidater er dimittender fra Syddansk Universitet, der har gennemført en 5-årig uddannelse, og som er dimitteret med en kandidatgrad, eksempelvis som cand.scient., cand.med., cand.merc., eller cand.mag. Bachelorer er dimittender fra Syddansk Universitet, der har gennemført en 3-årig uddannelse, og som er dimitteret med en BAgrad, eksempelvis HA, BA Int., BA mag., BA Scient. etc. Vi vil gerne takke alle, der har hjulpet med undersøgelsen, ikke mindst de mange studerende, der hjalp os med telefoninterviews, praktiske opgaver mm. Endelig vil vi takke de mange dimittender, som valgte at deltage i undersøgelsen, enten via internettet eller via telefoninterviews. Syddansk Universitet har med deres hjælp fået ikke blot uvurderligt analysemateriale, men samtidig en lang række velvillige og imødekommende henvendelser om senere at gøre brug af dimittendernes assistance ved informationsarrangementer o.l. Oktober 2005 Thorbjørn Hertz Jensen KarriereCentret Syddansk Universitet 8

10 Arbejdsmarkedet for højtuddannede K A P I T E L 1 I dette afsnit vil vi først og fremmest analysere arbejdsmarkedet for dimittenderne fra Syddansk Universitet. I det følgende vil vi derfor se på den generelle beskæftigelse for dimittenderne, beskæftigelsen for de enkelte uddannelsesområder med punktnedslag i enkelte studieretninger samt aftagervirksomhederne; størrelse, branche, geografi mm Beskæftigelse og ledighed Akademikerledighed er et nøgleord i tidens debat, og der har bl.a. været fokus på højtuddannedes arbejdsmarked i provinsen. Derfor er det naturligvis interessant at undersøge, hvorledes Syddansk Universitets dimittender klarer sig på jobmarkedet og hvor i landet de finder arbejde. Et markant udsving i ledigheden blandt dimittenderne finder man i en analyse af hhv mænds og kvinders ledighed. Som det ses af fig er i alt 78% kvinder og 8 mænd i beskæftigelse, mens 11% er under fuldtidsuddannelse (fx kandidat- eller PhD-uddannelse). Kun på ledighedstallet er der en markant forskel på kvinder og mænd, idet næsten dobbelt så mange kvinder som mænd er ledige. 80 % % 8 Jobtendens SDU total (n=3107) % Jobtendens Syddansk Universitet (n=3108) % 11% 11% 6% 2% 3% 11% 9% 3% I arbejde I fuldtidsuddannelse Ledig/arbejdsløs Selvstændig I arbejde I fuldtidsuddannelse Ledig/arbejdsløs Selvstændig Figur 1.1.2: Jobtendenser fordelt på køn Figur 1.1.1: Jobtendens Syddansk Universitet (total) Kort sagt kan det konkluderes, at otte ud af ti dimittender fra Syddansk Universitet får job, når de har afsluttet deres uddannelse og har forladt universitetet. Af de sidste er det mere end halvdelen (i alt 11% af alle dimittender), der vælger at fortsætte deres uddannelse på en anden uddannelsesinstitution (), eller som er ansat i et PhD-forløb (4%).1 I alt er det således 9% af de færdiguddannede dimittender, der er ledige pr. 1. september De sidste 2% er under andre former for uddannelse som f.eks. meritlærer etc. I forhold til ledighedsstatistikken på landsplan, er ledighedstallet en smule højere, idet statistikken fra Akademikernes Centralorganisation (AC) pr. 1. august 2005, viser en gennemsnitlig ledighed på 7% på landsplan. Forklaringen på denne forskel kan bl.a. være geografisk betinget, men en lige så sandsynlig forklaring kan være opgørelsesmetoder. AC har således opgjort ledigheden blandt akademikere på Fyn til at være forholdsvis lav (6,8%), mens tallene for denne undersøgelse viser hele 13% eller næsten dobbelt så mange (figur ): 9

11 % Jobtendenser Fyn (n=1155) 12% 13% I arbejde I fuldtidsuddannelse Ledig/arbejdsløs Selvstændig Figur 1.1.3: Jobtendenser Fyn Forklaringen kan således også være, at de ledige har været flittigere til at svare på spørgeskemaet end de ansatte, eller at AC kun tæller medlemmer af AC-organisationer (A-kasser) i deres opgørelse. Traditionelt er nogle uddannelsesområder hårdere ramt af ledighed end andre. Dette gælder også på Syddansk Universitet, hvor humanister i højere grad end andre uddannelsesområder har været udpeget som beskæftigelsesmæssigt problemområde. Undersøgelsen viser da også, at ledighedsfrekvensen for humanister med 14% er væsentlig højere end både den landsdækkende akademikerledighed og ledigheden for dimittenderne fra de øvrige fakulteter ved Syddansk Universitet (figur ). 3% Selvom andelen af beskæftigede humanistiske dimittender er lavere end gennemsnittet, er det dog stadig værd at bemærke, at i alt 3 ud af 4 dimittender får arbejde, og hvis man ser på tallene udelukkende for kandidater og altså ser bort fra de humanistiske bachelorer fremgår det, at 77% af de humanistisk uddannede magistre har arbejde, men også at 1 er arbejdsløse. Til sammenligning har AC opgjort ledigheden for humanistiske kandidater på landsplan til i alt (august 2005). Det lader altså til, at der er tale om et geografisk fænomen; de humanistisk uddannede kandidater i Syddanmark har væsentlig sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet end deres kolleger fra de øvrige universitetsbyer. Anderledes ser det ud på det samfundsvidenskabelige fakultet, hvor beskæftigelsesgraden er væsentligt højere, hvad der ses af figuren nedenfor (fig ). Her bliver det også tydeligt, at det naturvidenskabelige og tekniske fakultet har den laveste beskæftigelsesgrad, hvad der dog til dels skyldes en markant højere grad af uddannelsesaktiviteter blandt dimittenderne, bl.a. grundet den særlige PhDordning på det naturvidenskabelige område. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at ledigheden blandt de samfundsvidenskabeligt uddannede er helt nede på 4%, eller blot halvt så meget som fx naturvidenskab % % Jobtendenser Humaniora (n=1293) % 73% Ledighed og beskæftigelse fordelt på fakultet (n=3107) % 3% I arbejde I fuldtidsuddannelse Ledig/arbejdsløs Selvstændig Figur 1.1.4: Jobtendenser humaniora 3 17% 12% 14% 8% 9% 4% 3% 3% 1% 3% 3% I arbejde I fuldtidsuddannelse Ledig/arbejdsløs Selvstændig Figur 1.1.5: Jobtendenser fordelt på fakultet Endelig skal det naturligvis påpeges, at kun 3% af dimittenderne fra Syddansk Universitet bliver selvstændige. Det er samtidig bemærkel- 10

12 sesværdigt at kun 1% af respondenterne fra det naturvidenskabelige og tekniske fakultet bliver selvstændige, mens tallet er 3% og derover fra de øvrige fakulteter. For mere detaljerede oplysninger om iværksættere henvises til afsnit % 7 93% % Ansættelsestyper (n=2416) Syddansk Universitet er kendetegnet ved at være et flercampus-universitet. Fordelt på de forskellige campus i Esbjerg, Kolding, Odense og Sønderborg kan man af figur se beskæftigelsesgraderne af dimittenderne fra de respektive byer. Det fremgår her, at Esbjerg har en meget høj grad af dimittender, der fortsat er under uddannelse, hvilket naturligvis skyldes, at de fleste uddannelser i Esbjerg er BAuddannelser % 9% 3% 6% 2% 1% 1% 9% 6% 3% 8% Det er samtidig værd at bemærke, at beskæftigelsesgraden i Sønderborg er ganske høj, hvilket primært skyldes ingeniøruddannelserne. For såvel elektronik- og mekatronikingeniører er beskæftigelsesgraden tæt på 10, og heller ikke blandt produktionsingeniørerne er der nævneværdig ledighed % % 8 78% 83% 44% Jobtendens fordelt på campus (n=3107) 11% I arbejde I fuldtidsuddannelse Ledig Selvstændig Størstedelen af dimittenderne fra Syddansk Universitet (83%) bliver fastansat, mens 7% bliver ansat i vikariater og et tilsvarende antal bliver projektansatte. Derudover har 3% angivet, at de er ansat i et job med løntilskud. Heller ikke her er tallene dog jævnt fordelt blandt fakulteterne, hvilket fremgår af figur % 8% 9% Figur 1.1.6: Jobtendenser fordelt på campus 2% 3% 1% Fastans Projektansat Ansat med løntilskud Ansat i vikariet Figur 1.1.7: Ansættelsestyper fordelt på fakultet Som det ses er næsten hver fjerde humanist og hver femte naturvidenskabeligt uddannede ansat i enten vikariat, projekt eller job med løntilskud. Især er mange humanister ansat i job med løntilskud, hvilket betyder, at mere end dobbelt så mange humanister som naturvidenskabelige kandidater er ansat på en ledighedsforebyggende ordning, hvorimod hverken sundhedsvidenskabelige eller samfundsvidenskabelige dimittender i samme grad er omfattet af disse ordninger. Undersøgelsen omfatter såvel kandidater som bachelorer, der har fået udskrevet eksamensbevis fra Syddansk Universitet. Fordelingen af dimittender i arbejde bliver derfor forskudt en del, når tallene bliver fordelt på akademisk grad (figur 1.1.8). I alt 81% af de dimittender, der har gennemført den 5-årige kandidatuddannelse er i arbejde, mens tallet for bachelorernes vedkommende kun er på 63%. Til gengæld er bachelorerne i langt højere grad fortsat under uddannelse (26%), typisk en kandidatuddannelse på en anden uddannelsesinstitution i Danmark. 11

13 % 81% Jobtendens ford. på grad (n=3107) 1.2. Hvor bliver kandidaterne ansat? Universiteternes rolle har tidligere været at uddanne til centraladministration, undervisning og forskning som oftest på offentlige arbejdspladser. Dette er ikke længere tilfældet. Som figur viser, bliver over halvdelen af kandidaterne (54%) ansat på det private arbejdsmarked % 6 Hvilken type virksomhed? (n=2417) 54% 7% 7% 9% 5 3% 2% I arbejde (herunder orlov, job med løntilskud o.l.) I fuldtidsuddannelse (fx kandidatuddannelse eller PhD) Ledig/arbejdsløs Selvstændig (herunder konsulent, freelance etc.) 4 3 Figur 1.1.8: Jobtendenser fordelt på akademisk grad 14% 22% Det kan virke overraskende at 2/3 af bachelorerne (n=654) får arbejde efter endt uddannelse, men det skyldes for en stor dels vedkommende Syddansk Universitets særlige karakter med såvel handelshøjskole-, journalist- og ingeniøruddannelser. Disse uddannelser diplomingeniør, journalist, erhvervsøkonomiske bachelorer (HA) samt erhvervssproglige bachelorer (BA Int.) har tradition for at blive ansat efter endt bacheloruddannelse. Samtidig er det dog værd at bemærke, at også de klassiske universitetsfag ser ud til i et vist omfang at kunne tilbyde kvalificeret arbejdskraft allerede på BA-niveau, hvilket fremgår af figur Det skal dog bemærkes, at der er tale om forholdsvis få respondenter, og det er således vanskeligt at generalisere ud fra disse. 8% Stat Amt Kommune Privat Interesseorganisation el. lign. Figur 1.2.1: Hvilken type virksomhed bliver dimittenderne ansat i? At mønsteret ikke kun gælder indenfor de traditionelt erhvervsrettede uddannelser, viser sig, hvis man betragter de uddannelser, der traditionelt har uddannet til netop undervisning, forskning og administration. På det humanistiske område er det således om ikke direkte overraskende, så dog en bekræftelse på en formodning, idet undersøgelsen påviser, at 5 af de beskæftigede humanister bliver ansat i den private sektor (figur ). 3% 61% 17% 17% 6% 42% 8% 47% 4 7% 7% 73% 9% 18% 42% 5 3% 29% 12% 12% 6% 43% 57% 6 6 Fig : Jobtendenser BA (n=138) 12

14 Virksomhedstype humaniora (n=955) 5 det primært er handelshøjskoleuddannelserne, der er drivkræften. Således er mellem 92% og 97% af dimittenderne fra HA og Cand. merc.-uddannelserne ansat i det private, mens de klassiske universitetsuddannelser i økonomi (cand.oecon.) fortsat forsyner både stat, amt og kommune med arbejdskraft. 16% 13% 12% 4% Stat Amt Kommune Privat Interesseorganisation el. lign Virksomhedstyper samfundsvidenskab Stat Amt Kommune Privat Interesseorganisation el. lign Fig : Virksomhedstype humaniora 4 Sammenligner man tallene på tværs af fakulteterne er mønstret det samme; bortset fra de sundhedsvidenskabeligt uddannede får langt de fleste dimittender ansættelse i det private erhvervsliv. Topscorerne er her ikke overraskende de samfundsvidenskabeligt uddannede bachelorer og kandidater, der i 3 ud af 4 tilfælde får ansættelse hos private arbejdsgivere Virksomhedstype fakultet (n=2415) 69% 61% 5 7 Cand. Oecon - Økonomi, politik og organisat Cand. Cand. Oecon Oecon - uden liniebetegnelse Økonomilinien Finansiering Planlægning C.M. Cand.merc. Regnskab og aud Finansiering Figur 1.2.4: Virksomhedstyper samfundsvidenskab HA uddannelse Overordnet set er det produktions- og fremstillingsvirksomheder (industri), der er den største aftager af kandidaterne i det private erhvervsliv. Som det fremgår af figur får 22% af dimittenderne arbejde her, mens 24% får arbejde i bl.a. den finansielle sektor (banker o.l.), der på figuren er kategoriseret under andet. Endvidere er der en ret stor gruppe på 1, der finder ansættelse i rådgivningseller konsulentvirksomheder. 16% 16% 14% 9% 13% 16% 4% 12% 7% 3% 16% 4% 2% 2% 1% 3 Private virksomheder branche (n=1299) 22% 24% Stat Amt Kommune Privat Interesseorganisation el. lign. Figur 1.2.3: Virksomhedstype fordelt på fakultet 1 1 Det forholdsvis høje antal af sundhedsvidenskabeligt uddannede dimittender ansat i amterne, skyldes naturligvis, at langt de fleste af kandidaterne fra medicinuddannelsen bliver ansat i sundhedsvæsenet, typisk et amtsligt hospital. Når det samfundsvidenskabelige fakultet uddanner i alt 7 af dimittenderne til det private arbejdsmarked, dækker dette over, at Handel- og detail 8% IT-service Konsulent- og rådgivning 4% Medicinalvirksomhed Figur 1.2.5: Branche - privat virksomhed, Syddansk Universitet total 6% Medievirksomhed Industri 2% Markedsføring 6% Service Andet 2 En lille virksomhed er her difineret som en virksomhed med max 10 ansatte, mens en mellemstor virksomhed har max 50 ansatte. 13

15 Et interessant aspekt ved det private arbejdsmarked er virksomhedernes størrelse. I flere af de nye arbejdsmarkedspolitiske tiltag for højtuddannede, har der været speciel fokus på at øge andelen af højtuddannede i små og mellemstore virksomheder (SMV).2 Af figur fremgår det, at næsten en tredjedel af universitetets dimittender er ansat i en SMV. Selvom der også er 32% ansat i en større virksomhed eller koncern (1000 ansatte og derover), er en af målsætningerne for arbejdet i blandt andet Akademikerkampagnen således indenfor rækkevidde % 1-10 ansatte ansatte Private virksomheders størrelse 9% 9% ansatte ansatte For den anden halvdel af aftagerne de offentlige arbejdspladser gælder det, at den største enkeltaftager af universitetets dimittender er undervisningssektoren (31%), der især aftager humanistiske og naturvidenskabelige kandidater især til de gymnasiale uddannelser. I den offentlige administration er det primært de samfundsvidenskabelige kandidater, der er behov for, mens de sundhedsvidenskabelige 12% ansatte (n=1284) ansatte Figur 1.2.6: Private virksomheders størrelse 8% 8% ansatte 32% 1001 eller flere ansatte andidatr i høj grad får arbejde i amtet, først og fremmest naturligvis på hospitaler (figur og figur 1.2.8) Off. arbejdspladser fordelt på fakultet (n=1284) 27% 19% 17% 1 12% 7% 8% 9% 3% 3% 3% 1% Administration Andet Forskning og udvikling Kultur og fritid Social- og sundhed Undervisning 1.3 Geografi og mobilitet Syddansk Universitet har ideelt set en naturlig plads som central formidler af såvel uddannelser som højtuddannet personale til regionens arbejdspladser Fyn og i Syd- og Sønderjylland. Det er derfor også glædeligt, at ca. halvdelen af de færdiguddannede ansatte får arbejde i regionen, hvilket ses af figur I alt får 48% arbejde i hhv. Fyns, Ribe og Sønderjyllands Amt, mens 12% får arbejde i Midt- og Østjylland og dermed også har en tæt tilknytning til regionen. Samtidig er det tydeligt, at konkurrencen med kandidaterne i fx København ikke afholder kandidater fra Syddansk Universitet i at søge og få arbejde i hovedstaden. En ud af fire kandidater flytter således til København efter endt uddannelse for at arbejde. 74% Figur 1.2.8: Offentlige arbejdspladser fordelt på fakultet 5 44% 3 3 Offentlige arbejdspladser (n=1054) 29% 31% 27% Virksomhedens geografiske placering (n=2378) 18% 1 12% 1 9% 9% 6% 6% 4% 2% 1% 1% Administration Andet Forskning og udvikling Kultur og fritid Social- og sundhed Undervisning Figur 1.2.7: Offentlige arbejdspladser Syddansk Universitet, total Fyn Storkøbenhavn Syd- og Sønderjylland Midt- og Østjylland (Århus, Viborg, Herning etc.) Flere landsdele Sjælland Nordjylland Vestjylland Udlandet 14 Figur 1.3.1: Virksomhedens geografiske placering

16 Betragter man tallene opdelt efter fakultet, er der ikke de store forskydninger i dette mønster. Dog viser der sig en klar overvægt af samfundsvidenskabeligt uddannede, der finder arbejde i hovedstadsregionen (31%), mens det kun er ca. 18%, eller hver femte samfundsvidenskabelige kandidat, der finder arbejde på Fyn (figur 1.3.2) Det spiller dog øjensynligt også en rolle, hvor kandidaterne bliver uddannet. Som det fremgår af figur får mere end 6 af dimittenderne fra Sønderborg således arbejde i Syd- og Sønderjylland, mens i alt 64% af dimittenderne fra Kolding får arbejde i omegnen af campusbyen, dvs enten i Syd- og Sønderjylland eller i Midt- og Østjylland Fyn Storkøbenhavn Syd- og Sønderjylland Geografi fordelt på fakultet (n=2379) Midt- og Østjylland Figur 1.3.2: Virksomhedens geografiske placering fordelt på fakultet Nordjylland Sjælland Udlandet Vestjylland Flere af de ovenstående Helt så stavnsbundne er fynboerne øjensynlig ikke. Her er det knap hver tredje (31%) dimittend, der bliver på Fyn, mens næsten lige så mange (29%) flytter til hovedstaden for at arbejde. Igen er det de samfundsvidenskabeligt uddannede fra Odense, der trækker fra, idet undersøgelsen viser, at 22% finder arbejde på Fyn, mens dobbelt så mange bliver ansat i hovedstadsregionen (ikke illustreret). Dette står i modsætning til deres erhvervsøkonomiske kolleger fra Kolding, hvor to ud af tre bliver bosiddende i regionen (Syd- og Sønderjylland samt Midt- og Østjylland). Der anes altså en tendens til at jyderne finder arbejde i nærheden af uddannelsesstedet, mens dimittender fra Odense i langt højere grad ønsker/bliver nødsaget til at flytte fra Fyn og udfolde karrieremulighederne andre steder i landet. Det samme mønster tegner sig for humanisterne: 62% af dimittenderne fra Kolding finder ansættelse i Syd- og Midtjylland, mens kun en ud af tre humanister fra Odense forbliver på Fyn (og 31% finder ansættelse i København). Tendensen gør sig desuden gældende for dimittenderne fra det naturvidenskabelige og tekniske fakultet. Her bliver hver tredje kandidat fra Odense på Fyn, mens resten finder ansættelse andetsteds. Til sammenligning får mere end 9 af kandidaterne fra Sønderborg får ansættelse i Syd- eller Midtjylland. Overordnede konklusioner på kapitel 1: Mere end 8 ud af 10 kandidater fra Syddansk Universitet får job efter endt uddannelse. 7% fortsætter deres uddannelse, mens 9% er arbejdsløse. Humanisterne har størst risiko for at blive arbejdsløse. 14% af dimittenderne fra humaniora er ledige, mens 77% finder arbejde Fyn Storkøbenhavn Syd- og Sønderjylland Midt- og Østjylland Nordjylland Sjælland Udlandet Vestjylland Flere af de ovenstående Sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab har højeste beskæftigelsesgrad. Kun hhv. 3% og 4% af dimittenderne fra disse fakulteter er ledige efter endt uddannelse. Figur 1.3.3: Virksomhedens geografiske placering fordelt på uddannelsessted 15

17 Syddansk Universitet uddanner kandidater til det private arbejdsmarked. De private arbejdsgivere ansætter i stigende grad højtuddannede. Således bliver mere end hver anden kandidat fra universitetet ansat i det private. Industri (fremstillingsvirksomhed) aftager mere end hver femte kandidat i det private erhvervsliv. 5 af humanisterne bliver ansat på det private arbejdsmarked. Hver tredje kandidat i det private ansættes i en lille eller mellemstor virksomhed. Og hver tredje privatansatte er ansat i en virksomhed eller koncern med mere end 1000 ansatte. Næsten hver anden dimittend bliver ansat i regionen. 47% bliver ansat i den syddanske region, der således er en stor aftager af de højtuddannede. Stor regional og uddannelsesmæssig forskel på disse tal. Samfundsvidenskabeligt og humanistisk uddannede fra Odense flytter fra Fyn, mens to ud af tre højtuddannede i Kolding og Sønderborg finder ansættelse i regionen. 16

18 K A P I T E L 2 Det første job Det vanskeligste for en nyuddannet dimittend er ofte at få banet sig vej ind på arbejdsmarkedet. Stillingsannoncerne på internettet, i fagblade og aviser fortæller ofte, at det er en fordel om ikke en betingelse at ansøgeren skal have minimum 2 års erfaring fra en lignende stilling, et krav, det kan være svært at honorere, når man kommer frisk fra eksamensbordet. I dette afsnit vil vi se nærmere på, hvornår og hvordan de nyuddannede får job. Vi har spurgt dimittenderne om deres jobovervejelser, deres kilder til jobsøgning, deres hjælp til jobsøgning i form af studie- og erhvervsvejledning og om, hvor lang tid, der gik fra dimission til det første job Overvejelser om job samt information og vejledning Valg af uddannelser er ikke nødvendigvis samtidig et valg af profession. Dette fremgår med al ønskelig tydelighed af svaret på spørgsmålet om, hvornår og i hvilken grad, de studerende gjorde sig overvejelser om deres fremtidige job. Kun knap hver tredje (28%) svarer, at de i høj grad grad gjorde sig overvejelser om deres fremtidige karriere før de påbegyndte deres uddannelse, mens hver anden studerende havde disse overvejelser umiddelbart før og umiddelbart efter dimission % 17% 3 48% Jobovervejelser fordelt på fakultet (n=2932) 26% 27% 23% 34% 37% 23% 13% % Jobtovervejelser (n=2936) 43% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Figur 2.1.2: Jobovervejelser før uddannelsens start fordelt på fakultet % 32% 26% 17% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Figur 2.1.1: hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? 3 18% 11% 9% 16% 7% 13% 18% Fordelt på fakultet er det tydeligt, at studerende på de mere professionsorienterede uddannelser på sundhedsvidenskab (læge, kiropraktor) og samfundsvidenskab (erhvervsøkonomi) i langt højere grad end studerende på naturvidenskab og humaniora, har gjort sig disse overvejelser forud for uddannelsens start: Det er således tydeligt, at Syddansk Universitet har en stor opgave foran sig med hensyn til at informere såvel potentielle som nuværende studerende om job og erhvervsmuligheder på de uddannelser, der ikke er direkte rettet mod en profession. 17

19 Dette bliver endnu mere tydeligt, når man beder dimittenderne om at vurdere universitetets centrale information om job muligheder (figur 2.1.3). Næsten hver anden vurderer, at informationen om jobmuligheder er under middel eller ringe, mens kun 8% finder informationen god eller over middel. 4 4 Universitets information om job (n=2592) 44% Det samme mønster tegner sig, når man spørger til den decentrale information om job- og karrieremuligheder, der findes på fakultetets eller institut-/centerniveau (figur ). Det hører naturligvis med, at de adspurgte alle afsluttede deres uddannelse mellem , og at de derfor forlod universitetet før oprettelsen af en række af de tiltag, universitetet siden hen har gjort, fx oprettelsen af KarriereCentret. Stadig er det dog påfaldende, så dårligt orienteret de studerende føler sig: 3 3 Venner udenfor uddannelse 26% Kilde til jobsøgning (n=3103) 26% 22% Studiekammerater 49% 1 2% 6% Jobarrangementer på Universitet (herunder Karrieremesse) Fagets undervisere 23% 24% God Over middel Middel Under middel Ringe Figur 2.1.3: Hvordan vurderer du universitetets centrale information om Syddansk Universitets webside (herunder fakultetets sider) 3% jobmuligheder efter endt uddannelse? Universitetets studie- og erhvervsvejledning Figur 2.2.1: Kilder til jobsøgning (flere svarmuligheder) Information om jobmuligheder: Decentral information 4 38% 29% 28% 26% 27% 2.2 Kilder til jobsøgning og jobovervejelser Med ovenstående in mente er det således ikke overraskende, at det ikke er universitetet, der er den primære kilde til de studerendes jobovervejelser. Oftere er det studiekammerater, der er ressourcen, når der snakkes job og karriere: 1 4% 3% 2% God Over middel Middel Under middel Ringe Figur 2.1.4: Universitetets decentrale information om job muligheder: Fakultetets information og Instituttets/centrets information Samtidig er det dog værd at lægge mærke til, at 23% anfører, at en af deres kilder til jobovervejelser er fagets undervisere. Der er ingen tvivl om, at underviserne på Syddansk Universitet spiller en stor rolle ved de studerendes overvejelser om job og karriere og en langt større rolle end universitetets egne kilder (websider og vejledning), der kun udgør henholdsvis 3 og. Det springende punkt er derfor, om underviserne er sig dette ansvar bevidst og om de føler sig tilstrækkeligt klædt på med hensyn til denne del af deres rolle? 18

20 1 17% Arrangementer på Universitetet (n=3103) 8% Næsten-kandidat-møde Jobsøgningskursus Karrieremesse Ander arrangementerge Figur 2.2.2: Har du deltaget i et eller flere af disse arrangementer? Universitetet afholder jævnligt arrangementer for studerende, bl.a. jobsøgningskurser, kandidatmøder for studerende, der næsten er færdige med uddannelsen, karrieremesser o.l. Det er dog ikke alle, der har benyttet sig af disse, som det også fremgår af figur 2.2.2: 22% 4% 2.3 Fra dimission til job Hvis man ud fra disse tal konkluderer, at dimittenderne har svært ved at få job umiddelbart efter den afsluttende eksamen, er det dog ikke korrekt. Hver tredje studerende får således job allerede inden afslutningen af uddannelsen, mens kun 7% skal vente mere end et år, før de kan påbegynde deres aktive erhvervskarriere. Det skal bemærkes, at de i alt 9%, der fortsat er ledige, ikke figurerer i denne tabel, og at spørgsmålet ikke tager hensyn til evt. barsel, sygdom, frivillig sabbat etc % 36% Fra dimission til job (n=2377) Efter bestået afsluttende eksamen/speciale 36% jobsøgning 1 12% 8% 1% Før jeg var færdig med uddannelsen 0-3 måneder 0-3 måneder 4-6 måneder 1-2 år 2 år eller mere Inden aflevering af specialet/ hovedopgave 48% Figur Tid mellem dimission og job, Syddansk Universitet total Inden påbegyndelsen af specialet/hovedopgave 16% Der er altså kandidater, der bliver hentet direkte fra uddannelsen. Ser man nærmere på tallene er det dog især (igen) de samfundsvidenska- 7 67% Figur 2.2.3: Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? Jobstart fordelt på fakultet (n=2377) Det er interessant at næsten hver fjerde adspurgte havde deltaget i Karrieredagene, og at 8% har deltaget i et jobsøgningskursus, på trods af, at disse kun er blevet udbudt fra forårssemestret Det er samtidig klart, at jobsøgning ikke er noget, der indgår som en fast overvejelse undervejs i uddannelsen. Blot 16% påbegyndte deres aktive jobsøgning inden påbegyndelsen af specialet/hovedopgaven, mens næsten hver anden begyndte jobsøgningsprocessen umiddelbart inden aflevering af specialet/hovedopgaven (figur 2.2.3) % 31% 28% 37% 27% 19% 1 13% 8% 8% 6% 6% 2% 2% 1% 2% 2% 1% Før jeg var færdig 0-3 måneder 0-3 måneder 4-6 måneder 1-2 år 2 år eller mere med uddannelsen Figur 2.3.2: Tiden mellem dimission og job fordelt på fakultet 19

21 belige og sundhedsvidenskabelige kandidater, der har nemmest ved at finde job (figur 2.3.2). Således går ca. hver anden samfundsvidenskabelige kandidat direkte fra uddannelsen til job, og 92% har job indenfor de første seks måneder. Selvom arbejdsløsheden er højere for såvel naturvidenskab som for humaniora, er det værd at bemærke, at hhv. hver tredje og hver fjerde, der får arbejde, får dette tilbudt inden de er færdige med uddannelsen. Generelt er der dog en lidt længere liggetid på de humanistisk uddannede; således må 12% vente et år eller længere før de får deres første job, mens det samme tal for samfundsvidenskab er 3% % Ja, jeg har været i virksomhedspraktik (max 4 uger) 7% Jeg har været i job med løntilskud/stifinderordning el. lign. AF og A-kasse (n=2724) Jeg har deltaget i kurser udbudt af AF Figur 2.3.4: Har du deltaget i aktiviteter gennem AF og/eller A-kasse? 1 Jeg har deltaget i andre aktiviteter af AF, A-kasse, fagforening eller private udbydere 28% Jeg har udelukkende kontakt med AF, og A- kassen for at registrer mig som ledig i en kort periode 37% Nej, jeg har ikke været i kontakt med AF og A-kassen % 42% 6 14% 8% Afgørende for job? 42% 23% % Blandt de dimittender, der er i arbejde, har to ud af tre ikke deltaget i ledighedsforebyggende aktiviteter gennem AF og A-kasse (figur 2.3.4). har deltaget i forskellige aktiviteter (jobsøgningskurser, kompetenceafklaring mv.) forud for deres ansættelse, mens i alt har deltaget i enten virksomhedspraktik eller har været i job med løntilskud. Disse aktiviteter har for hver tredje dimittend haft stor eller nogen betydning i bestræbelserne for at få job, viser figur Der er dog Jeg havde de rigtige fagspecifikke kvalifikationer Jeg havde de rette akademiske kompetenser Jeg havde de rette personlige kvalifikationer og kompetenser Jeg havde de rette erfaringer fra projekt- og praktikophold Jeg havde skrevet speciale/afgangprojekt om arbejdsområdet Jeg var villig tilat flytte efter jobbet Jeg gjorde et godt indtryk ved ansættelsssamtalen Jeg havde de rette kontakter jeg havde de rette erfaringer fra studiejob Jeg skrev en god ansøgning I høj grad; 13% Figur 2.3.3: Hvad var i høj grad afgørende for at du fik dit første job? I nogen grad; 19% Ser man på, hvad dimittenderne selv vurderer, har haft størst betydning for dem, da de fik deres første job, er det glædeligt at se, at de i langt de fleste tilfælde vurderer, at de er blevet ansat på baggrund af deres kvalifikationer og kompetencer(figur 2.3.3). Respondenterne havde, som det ses, flere svarmuligheder. I 23% af tilfældene mente dimittenderne, det havde spillet en rolle, at de havde de rette kontakter. Slet ikke; 69% Figur 2.3.5: I hvilken grad har aktiviteterne i AF og/eller A-kasse været medvirkende til, at du efterfølgende fik job? 20

22 ingen tvivl om, at der stadig er plads til forbedringer, også på dette område, idet hele 69% af dem, der har deltaget i aktiviteter gennem AF og A-kasse ikke vurderer, det har haft nogen betydning, at de har deltaget. 6 5 Projekter på praktik på fakultet (n=2976) 4 62% 4 37% 2.4 Praktik- og projektsamarbejde Henholdsvis 14% og 1 af de adspurgte mener, det har haft betydning, at de havde erfaringer fra praktik, projekt eller studiejob. Dette skal ses på baggrund af tallene i figur 2.4.1, der viser, hvor mange af respondenterne, der rent faktisk har været i praktik eller udført et projekt i samarbejde med en virksomhed, mens de studerede. 3 32% Hum Nat-tek Samf Sund Figur 2.4.2: Praktik og projekter fordelt på fakultet Udført praktik og projekt i uddannelsen (n=2976) Ja Figur 2.4.1: Har du været i praktik eller udført projekt i en virksomhed i forbindelse med din uddannelse? Nej Også på det naturvidenskabelige og tekniske fakultet er mange af de studerende i obligatorisk praktik: ingeniørerne fra såvel Sønderborg som de diplomingeniører, der fortsætter deres uddannelse til civilingeniør på universitetet i Odense (efter at have været gennem BA-delen på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum), har således obligatorisk virksomhedspraktik som en integreret del af uddannelsen. Blandt de samfundsvidenskabeligt uddannede er der ligeledes en andel af de studerende, der har obligatorisk praktik eller projekt som en fast del af uddannelsen. Dette gælder bl.a. visse HA og Cand. merc.-uddannelser i Kolding. Derudover har det samfundsvidenskabelige fakultet en tradition for at etablere projekter og praktik blandt de lokale og regionale virksomheder, også på de uddannelser, hvor dette ikke er obligatorisk. Det er således overraskende mange (42%), der har været i kontakt med en virksomhed med netop dette formål, men tallet skal ses på baggrund af en række forhold, der gør sig gældende på de enkelte fakulteter. Fordelingen af praktik og projekter på de enkelte fakulteter fremgår af figur Det meget høje tal for sundhedsvidenskab dækker over uddannelsesstrukturen på sundhedsvidenskab, hvor forskellige klinikophold undervejs er integreret i de medicinske uddannelser, og derfor er obligatorisk for alle studerende på medicin og klinisk biomekanik Praktik og projekt udd. (n=510) 41% 22% Almen Historie Biologi HA uddannelse 39% Kemi 29% Litteraturvidenskab 5 Matematik Nordisk 33% Religion 3 Idræt og sundhed Figur 2.4.3: Praktik og projekt på enkelte uddannelser 21

23 På de uddannelser, hvor der ikke er obligatorisk praktik eller projektskrivning, er et ophold i en privat virksomhed dog stadig en mulighed som mange studerende benytter sig af. På figur kan man således se, at mellem 20 og 5 af dimittenderne fra nedenstående uddannelser enten har været i praktik eller har udført projekt undervejs i uddannelsen. Det skal tilføjes, at Syddansk Universitet har en særdeles velfungerende praktikordning med de lokale og regionale gymnasier, og at en del af de studerende benytter sig af denne ordning, der også tæller med i denne opgørelse. Den høje grad af deltagelse i praktik- eller projektordningerne kan derfor ikke tages for et udtryk om, at fx de humaniorastuderende i meget høj grad tager del i virksomhedspraktikken. Generelt viser undersøgelsen, at kontakt med det kommende erhvervsliv ikke er fremmed for en stor del af de studerende. Syddansk Universitet har i de senere år gjort en del ud af samarbejdet omkring praktik- og projektformidlingsenheden Viden til Vækst, ligesom andre initiativer, fx Projektporten har været medvirkende til at etablere en række samarbejder med private virksomheder. Der er dog stadig Spørgsmålet er så, om kandidaterne og bachelorerne finder det relevant at gennemføre et praktisk forløb. Af figur fremgår det tydeligt, at de studerende har haft gavn af opholdet. På baggrund af disse tal kan det konkluderes, at langt de fleste af de studerende, der har haft et praktik- eller projektophold under uddannelsen, har haft et relevant forløb i samarbejdet med virksomheden eller organisationen Almen Historie Erfaringer fra praktik/projekt (n=146) Biologi HA uddannelse Idræt og sundhed Figur Erfaringer fra praktik og projekt fordelt på udvalgte udd. Kemi Litteraturvidenskab Nordisk I høj grad I nogen grad Slet ikke Religion % 41% Kan erfaringerne bruges (n=1254) Blandt de studerende, der ikke har praktik- eller projektsamarbejde som obligatorisk del af uddannelsen, er mønstret det samme, idet langt de fleste synes, at have fået nogle relevante erfaringer fra deres praktikophold eller projektsamarbejde (figur 2.4.5). Med den store fokus på dette arbejde p.t. er der heller ingen tvivl om, at andelen af studerende, der fremover vil benytte sig af denne mulighed vil stige. I høj grad I nogen grad Slet ikke Figur 2.4.4: I hvor høj grad har du kunnet bruge praktik-/projekterfaringerne efterfølgende? behov for en central opsamling af viden og erfaringer på dette område, da en lang række af universitetets uddannelser ønsker at tilbyde de studerende et sådant forløb. 8% 2.5 Studiejob Udover de ofte krævende uddannelser, dimittenderne har været indskrevet på, er det overraskende mange, der har haft tid og overskud til at have et arbejde sideløbende. Samlet set har 88% af dimittenderne haft et arbejde, og af figur fremgår det tydeligt, at denne frekvens er ligeligt fordelt på de fleste fakulteter. Figur Har du haft arbejde sideløbende med din uddannelse Modsat praktik- og projektsamarbejdet, er det dog tydeligt, at mange af disse jobs har haft karakter af rent brød-arbejde. Således er 22

24 % Studiejob (n=2995) 77% 88% 94% deligt fortæller, at det er vanskeligt at finde et for denne gruppe studierelevant arbejde i regionen % Hum Nat-tek Samf Sund Figur Har du aft arbejde sideløbende med din uddannelse 41% 11% 27% Erfaringer fra studiejob (n=2517) 24% 34% 23% 41 38% 36% 12% 26% 52% 39% 9% 6% Ja Nej I høj grad I nogen grad Slet ikke Konklusioner: Kun 1 ud af 4 gjorde sig før uddannelsen overvejelser om, hvilket job uddannelsen skulle føre til. Undtagelsen her er de professionsorienterede uddannelser som medicin, ingeniøruddannelserne og de erhvervsøkonomiske uddannelser. Universitetets information om job- og karrieremuligheder vurderes som under middel eller ringe af hver anden studerende. Også den decentrale information fra fakultet, institut eller center vurderes som under middel eller ringe af over 5 af dimittenderne. Studiekammerater, venner udenfor uddannelsen samt undervisere er de primære kilder til jobovervejelser undervejs i uddannelsen. Kun hver tiende kandidat har i den ene eller den anden form benyttet sig af universitetets vejledning. Hver tredje dimittend, der får arbejde, får tilbudt jobbet inde uddannelsen er færdiggjort. Hum Nat-tek Samf Sund Figur 2.5.2: I hvilken grad kunne du bruge dine erfaringer fra dit studiejob? det, som det ses i figur 2.5.2, ca. hver tredje studerende, der mener, at de slet ikke kunne bruge deres erfaringer fra studiejobbet efterfølgende. Figur 2.5.2: I hvilken grad kunne du bruge dine erfaringer fra dit studiejob? Igen er det sundhedsvidenskab, der har de mest positive erfaringer, hvad der givetvis skyldes, at langt de fleste medicinstuderende i løbet af deres uddannelse får deltidsansættelse i sundhedssektoren. Det er dog samtidig positivt, at næsten to ud af tre studerende på humaniora og naturvidenskab enten i høj grad eller i nogen grad har kunnet bruge erfaringerne efterfølgende. Man skal dog ikke være blind for signifikansen i vurderingen fra samfundsvidenskab, der ty- 8 ud af 10 får job indenfor de første 6 måneder efter endt uddannelse. Kun 7% venter mere end et år på at få et job. Hver anden dimittend mener, at det var de faglige kvalifikationer, der havde afgørende betydning for, at de fik deres første job. 23% mener, det havde betydning, at de havde de rette kontakter. Hver 6. dimittend mener, at det har haft stor eller nogen betydning for deres ansættelse, at de har deltaget i aktiviteter udbudt gennem AF eller A-kasse. Mere end 4 af dimittenderne har gennemført et projekt- eller praktiksamarbejde med en virksomhed som en del af uddannelsen. Næsten 9 ud af 10 har haft job ved siden af uddannelsen. Kun hver tredje mener, at erfaringerne fra studiejobbet i høj grad har kunnet bruges efterfølgende. 23

25 K A P I T E L 3 Kvalifikationer og kompetencer Når det således er klarlagt, at den overvejende del af dimittender mener, at det var de faglige og generelle kvalifikationer og kompetencer, der havde afgørende betydning for, at de fik deres job, er det indlysende at se på deres egen vurdering af uddannelsens indhold i forhold til det efterfølgende arbejdsliv. de derfor ikke nødvendigvis benytter sig af deres uddannelsesmæssige spidskompetencer. Dette ses bl.a. også ved at studere svarene 5 49% 54% 5 49% Har uddannelsen rustet dig til dit job? (fakultet n=2375) 3.1 Uddannelsen og arbejdsmarkedet Som det ses af figur 3.1.1, er det langt de fleste, der mener at uddannelsen har rustet dem godt til deres efterfølgende arbejde i enten nogen eller høj grad % 31% 4 44% Har uddannelsen rustet dig til dit job? (n=2375) I mindre grad; 11% Slet ikke; 1% 16% 12% 7% 6% 2% 2% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I høj grad; 38% Figur Mener du at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv? (Fakultetsfordelt) I nogen grad; 49% fordelt på uddannelser (figur 3.1.3). Her er der færrest dimittender fra fx historie og biologi, der svarer at de i høj grad føler sig rustet til deres arbejde via deres uddannelse. Derimod er det igen de samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige dimittender, der føler sig bedst rustet til arbejdet. Figur Mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv? Som det ses af figur dækker tallene dog over en markant forskel i opfattelsen hos dimittender fra hhv. det humanistiske og naturvidenskabelige fakultet i forhold til dimittender fra samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab. Dette dækker efter al sandsynlighed over, at en stor del af de humanistiske kandidater og bachelorer får et arbejde, der typisk ligger udenfor uddannelsens kerneområde, og at Figur Mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv? (Fakultetsfordelt) 24

26 På spørgsmålet om, hvad der skal til for at ruste studerende bedre til arbejdsmarkedet, er der blandt respondenterne en overvejende tilslutning til, at mere af undervisningen skal finde sted i samarbejde med erhvervslivet (figur 3.1.3). Næsten hver anden dimittend mener således, at opgaveløsning i samarbejde med virksomheder samt mere praktik i uddannelsen vil gøre de studerende mere parate til det kommende arbejdsliv, og hver tredje mener, at flere konkrete cases vil øge bevidstheden om arbejdsmarkedets krav. Respondenterne mener derimod ikke, der er et stort behov for virksomhedspræsentationer på universitetet, ligesom den årlige karrieremesse synes at dække behovet for at møde virksomhederne. Kategorien andet dækker over forskellige udsagn fra dimittenderne, eks.: 9 ud af 10 af underviserne har aldrig selv været i andet end universitetsmiljøet - dette er grundlæggende det største problem efter min mening. Akademiske undervisere med rigtig god kontakt til erhvervslivet, men ikke erhvervsfolk. Alt det med erhvervslivet er all well and fine - men hvad med alle os, der gerne vil undervise?!? Vi kunne også godt bruge praktisk viden; sammensætning af undervisningsforløb, foredrag af div. undervisere fra den virkelige verden etc. Andet Bedre studievejledning (om valg undervejs i uddannelsen etc.) Bedre erhvervsvejledning (om mulighederne på arbejdsmarkedet) Flere gæsteundervisere fra erhvervslivet Flere konkrete cases i undervisningen Flere praktiske opgaver og fag (fx sprog, regnskab, formidling, IT) Bedre vejledning om virksomhedernes behov Flere valgfag, der retter sig direkte mod virksomhederne Bedre karrieremesser på universitetet Flere virksomhedspræsentationer på universitetet Erhvervsorienteret undervisning (fx i virksomhedskendskab) Opgaveløsning i samarbejde med virksomheder (n=3103) 8% 12% 23% 24% 18% 21% 29% Alt dette lyder vældigt kompetencefremmende, men er jo ikke specielt rettet mod humanistiske uddannelser og humanistiske jobfunktioner. Alt ovennævnte er utroligt relevant og hvis I kan implementere disse (og samtidig kommunikere omkring det), så er I fantastisk godt på vej. 2% 7% 21% 44% At det private erhvervsliv overordnet ikke er et fy-ord, som det var på mit cand. mag. studie. Mere praktik i uddannelsen Figur 3.1.3: Hvordan mener du, at studerende bedre rustes til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? (Gerne flere svar) Samtidig er det påfaldende, at kun 12% føler, at der er behov for bedre studievejledning; hvilket står i et mindre misforhold til opgørelsen i figur 2.2.1, der viste at kun af dimittenderne havde brugt vejledningen, samt evt. figurerne og 2.1.4, hvor næsten halvdelen mente, at universitets information om erhvervsmuligheder var under middel eller ringe. 44% Det faglige fundament skal være fortsat være i fokus. Men jeg savner en mere klar kobling mellem teori og praktisk anvendelse. Basale ting som at skrive ansøgninger. Bedre praktik, ikke nødvendigvis mere. Bedre udslusning efter universitetet. Universitetet sender et brev med sidste karakter og fagforening sender et brev om at man bliver indkaldt til samtale om 9 måneder. Det må da være muligt at hjælpe folk på vej. Bundlinietænkning driver alle aspekter af en virksomhed - hvis tiltag ikke i sidste ende skaber værdi for virksomhe- 25

27 den er det spild af tid. Denne betragtning bør i højere grad indarbejdes i de fleste fag på uddannelsen. De fag som er mere eller mindre rettet mod et job i gymnasieskolen bør gøre mere ud af dette og koncentrere sig om formidling, didaktik og at imødekomme det, der kræves på skolerne. Det er tydeligt, at mange af kommentarerne er udtryk for en vis frustration over, at uddannelsen er mere akademisk end praktisk orienteret. Samtidig er det værd at bemærke overvejelserne om bedre vejledning etc.. Ganske vist er de fleste af udsagnene fra studerende, der dimitterede i en periode, før de seneste erhvervsorienterede tiltag på Syddansk Universitet (herunder som nævnt KarriereCentrets oprettelse mv.) blev initieret, men det er tydeligt, at der har været et udækket behov, og at universitetet fortsat skal bestræbe sig på at øge kvaliteten af tiltag forud for overgangen til arbejdslivet. 3.2 Jobfunktioner, kvalifikationer og kompetencer Det er universitets uddannelsesmæssige struktur taget i betragtning svært at give et overordnet billede af, hvilke jobfunktioner kandidaterne og bachelorerne varetager efter endt uddannelse. Som det ses i figur er en meget stor del af dimittenderne beskæftiget med undervisning (19%), kommunikation (19%) og rådgivning (22%). Dette følger naturligt af, at en lang række af uddannelserne har et formidlingsmæssigt eller kommunikativt sigte, enten som decideret underviser eller i markedsføringsfunktioner, eller som fagligt højt kvalificeret rådgiver i en lang række funktioner (revisor eller ingeniør er blot et par af eksemplerne). Figuren giver derfor ikke umiddelbart megen mening set ud fra et generelt synspunkt, da Syddansk Universitet uddanner forholdsmæssigt mange professionelle formidlere i forhold til fx naturvidenskabeligt forskningspersonale til hhv. grundforskning eller forskningsfunktioner i private virksomheder. Det er dog stadig interessant, at hver anden af universitetets dimittender bruger meget eller en del tid på rådgivning, idet man dermed må konkludere, at de faglige kvalifikationer således er fuldt tilstræk- kelige til at varetage netop rådgivnings- og vejledningsfunktioner, og at en naturlig jobfunktion for en dimittend fra en længerevarende uddannelse på Syddansk Universitet er en konsulentfunktion. Rådgivnings- og vejledningsfunktionerne er i øvrigt nogenlunde ligeligt fordelt mellem hhv. det humanistiske, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fakultet, mens det kun er 8% af det samlede antal på 466, der kommer fra det naturvidenskabelige hovedområde. Bruger jeg meget/ mest tid på Bruger jeg en del tid på Bruger jeg kun lidt tid på Bruger jeg slet ikke tid på Administration og sekretariatsfunktioner Analyse Jobfunktioner (n=2175) Undervisning og/eller præsentation Formidling og kommunikation (medier) Markedsføring/reklame Salg Produktudvikling/innovation Rådgivning/vejledning Økonomi- og regnskabsfunktioner Kundeservice HR/Personale Ledelse og organisation Figur 3.2.1: Hvilke jobfunktioner bruger du mest tid på? Endvidere må det, at kun ca. 1 bruger meget eller en del tid på forskning heller ikke tilskrives manglende kvalifikationer; det er snarere et udtryk for erhvervsstrukturen såvel nationalt som regionalt p.t. Der findes ganske enkelt ikke specielt mange stillinger indenfor området, hverken i det private eller det offentlige arbejdsmarked, når man undtager de dimittender fra Syddansk Universitet, der er ansat i et PhD-forløb (i alt ca. 4%, se bl.a. afsnit 1.1). Det er evident, at de skitserede funktioner ikke er ens for alle uddannelsesretninger. Ser man fx på et enkelt af områderne (formidling og kommunikation), viser det sig (figur 3.2.2), at af de 410 dimittender, der har kommunikation og formidling som et primært arbejdsområde, har mere end hver anden en humanistisk uddannelse, mens dimittender fra det samfundsvidenskabelige fakultet der trods alt uddanner journalisterne på Syddansk Universitet kun udgør hver femte, der arbejder med dette område. Pleje og forebyggelse Grundforskning Anvendt forskning 26

28 Det er dog øjensynligt ikke ligegyldigt, hvilken humanistisk uddannelse man har. Som det fremgår af figur er det især dimittender fra engelsk, kulturformidling og nordisk, der udgør dette område. kandidater repræsenteret i de private forskningsområder. Her er det 43% og 38% af det samlede antal kandidater i forskningsstillinger, der stammer fra hhv. sundhedsvidenskab og naturvidenskab (figur 3.2.4): % 7% Formidling og kommunikation n=410 21% 13% Det er dog heller ikke alle naturvidenskabelige kandidater, der får disse forskningsstillinger. Som det ses på figur er det især kandidater med baggrund i Biomedicin og Molekylær- og cellebiologi, der udgør de største faggrupper i den offentlige forskning (grundforskning), mens det er kemikere og biologer, der udgør forskerne i det private (anvendt forskning). Som det fremgik tidligere (figur 3.2.1) er der ca. 8% af dimittenderne, der er beskæftiget med salg. Hum Nat-Tek Samf Sund Figur 3.2.2: Formidling og kommunikation fordelt på fakultet % Grundforskning og anvendt forskning (n=124) 38% Det hører dog også med, at dette hører til blandt de uddannelser, der uddannede flest humanistiske kandidater i perioden Anderledes forholder det sig med kategorierne Grundforskning og anvendt forskning. Hvor de humanistisk uddannede udgør hver femte af dimittenderne fra Syddansk Universitet, der er ansatte i den offentlige forskningssektor (grundforskning), er det kun 3% af de dimittender, der finder anvendelse for deres forskningskvalifikationer i det private erhvervsliv, der har en humanistisk baggrund. Derimod er såvel de naturvidenskabelige som de sundhedsvidenskabelige 3 23% 17% 17% 3% Hum Nat-Tek Samf Sund Figur 3.2.4: Grundforskning og anvendt forskning fordelt på fakultet 1 19% Kommunikation og formidling, humaniora (n=146) 14% 14% Det kan virke overraskende, at to tredjedele af de dimittender, der har direkte salg som deres primære funktion, har en humanistisk uddannelse som det fremgår af figur 3.2.6: 6% Almen historie 3% BA i erhvervssprog Børne-/ungdomskultur 6% Cand.negot med Engelsk Cand.negot med Fransk Engelsk, Sprog 3% 3% 3% Erhvervssprog, Engelsk-Fransk Filosofi Fransk, Sprog Kulturformidling 3% Litteraturvidenskab Nordisk Organisationskultur 3% 3% Samtidshistorie Spansk, Sprog Tysk, Sprog En nærmere analyse af disse tal, viser imidlertid, at langt størstedelen (i alt 66%) af de humanistiske kandidater, der er beskæftiget med salg, er uddannet på hhv. negot-uddannelserne og erhvervssprogsuddannelserne (figur 3.2.7): Fordelingen er, på baggrund af disse tal, måske knap så overraskende, idet netop disse uddannelser i høj grad er orienteret mod erhvervsfunktioner indenfor forhandling, repræsentation og salg. Figur 3.2.3: Kommunikation og formidling, humaniora 27

29 % 21% Grundforskning og anvendt forskning Nat-Tek (n=50) 23% 32% Ser man nærmere på de kvalifikationer og kompetencer, som dimit tenderne har oparbejdet i løbet af deres uddannelse, ser man tydeligt, at der generelt er tilfredshed med såvel den generelle teoretiske viden som den fagligt specifikke teoretiske viden (figur 3.2.8). 11% Biologi 4% Biologi-Kemi 9% Biomedicin 9% 9% 7% 4% Datalogi Datateknologi 4% Fysik-Matematik 7% Kemi 4% 4% 4% Kemi-Matematik Kemi - Molekylær- og cellebiologi Kombinationsuddannelse i Kemi 9% Molekylær- og Cellebiologi Kemi-økonomi Matematikøkonomi Det er interessant at se, at langt de fleste (76%) mener, at de i høj grad har oparbejdet en evne til at tilegne sig ny viden, og at 63% mener, at deres uddannelse i høj grad har givet dem en evne til at arbejde selvstændigt. Til gengæld lægger studieformerne på Syddansk Universitet tydeligvis ikke op til projektorienteret arbejde eller sam- 8 Figur 3.2.5: Grundforskning og anvendt forskning, Nat-Tek Kvalifikationer og kompetencer (n=2329) Figur 3.2.6: Salg fordelt på fakultet (n=146) Generel teoretisk viden indenfor fagområdet Specifik teoretisk viden indenfor fagområdet Praktisk anvendelig viden indenfor fagområdet Generelle ITfærdigheder Fagligt relevante ITfærdigheder Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Evnen til at arbejde projektorienteret Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evnen til at arbejde selvstændigt Evnen til at tilegne mig ny viden Fremmedsprogsfærdigheder Formidling/præsentationsteknik Andre; 13% Erhvervssproglige uddannelser; Figur 3.2.8: I hvilken grad mener du, at du har tilegnet dig disse kompetencer og kvalifikationer i løbet af din studietid? Dansk, kulturformidling og org.kultur; 7% Sprog (engelsk, tysk, fransk, russisk; 7% arbejde på tværs af faggrupper. Kun hhv. 24% og 1 har svaret, at de i høj grad har oparbejdet disse kvalifikationer i deres uddannelsestid. Historie; 7% Negot-uddannelser; 46% Figur 3.2.7: Salg fordelt på uddannelsesretninger, humaniora De studerende har heller ikke under uddannelsen oparbejdet IT-færdigheder i nævneværdig grad. Det er således mindre end hver tiende studerende, der mener, i høj grad at have oparbejdet generelle og fagligt relevante IT-færdigheder under uddannelsen. Spørgsmålet vedrørende kompetencer og kvalifikationer var formuleret som et åbent spørgsmål, der ikke var betinget af dimittendernes nuværende jobfunktioner. At dette ved besvarelsen muligvis alligevel har haft 28

30 en betydning, ses dog af, at kun 18% svarede, at de mente, at de i høj grad havde tilegnet sig praktisk anvendelig viden indenfor fagområdet. Ser man lidt nærmere på netop dette tal, er der igen forskel på opfattelsen ved de forskellige fakulteter. Hver fjerde af kandidaterne () fra det sundhedsvidenskabelige fakultet mener, at de i deres i høj grad har fået praktisk anvendelig viden fra deres uddannelse, mens det tilsvarende tal for humaniora kun er 1, og for samfundsvidenskab 17% (figur 3.2.9). I undersøgelsen blev de dimittender, der havde arbejde, samtidig bedt om at vurdere i hvor høj grad de på deres arbejde havde oplevet at skulle bruge de kvalifikationer, der blev nævnt i figur 3.2.8, men Manglende kvalifikationer (n=2077) Generel teoretisk viden indenfor fagområdet Specifik teoretisk viden indenfor fagområdet Praktisk anvendelig viden indenfor fagområdet Generelle ITfærdigheder Fagligt relevante ITfærdigheder Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Evnen til at arbejde projektorienteret Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Figur : Er der nogle af disse kompetencer og kvalifikationer, du har oplevet at skulle bruge i dit arbejde, men som du ikke har opnået gennem din uddannelse? Evnen til at arbejde selvstændigt Evnen til at tilegne mig ny viden Fremmedsprogsfærdigheder Formidling/præsentationsteknik 5 Praktisk anvendelig viden (n=2319) % 44% 42% 39% 3 33% 31% 28% 3.3 Sammenhæng mellem job og uddannelse To ud af tre respondenter mener, at der er en naturlig sammenhæng mellem de kvalifikationer, de har fået i deres uddannelsesforløb, og deres nuværende job (figur 3.3.1). 17% 1 7% 9% Igen er der dog forskel på de enkelte hovedområder. Kun hver anden humanist er ansat indenfor uddannelsens traditionelle ansættelses- I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 3% 2% 54% Figur 3.2.9: Praktisk anvendelig viden fordelt på fakultet 5 Sammenhæng mellem job og uddannelse (n=2411) som de ikke havde opnået gennem uddannelsen. Herved kan det aflæses, i hvor høj grad dimittenderne mente, at de havde behov for visse faglige kvalifikationer og kompetencer, som de ikke vurderede at have fået i deres uddannelse (figur ) % Ikke overraskende de ovenfor nævnte tal taget i betragtning mente mange (27%), at de i høj grad savnede praktisk anvendelig viden, og hver femte mente, at de savnede praktiske og generelle IT-færdigheder. Dimittenderne savner også dog i noget mindre grad kompetencer indenfor præsentations- og formidlingsteknik samt evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper. Jobbet ligger i direkte forlængelse af mit speciale/afgangsprojekt Jobbet ligger indenfor uddannelsens traditionelle ansættelsesområde Jobbet ligger udenfor uddannelsens traditionelle ansættelsesområde, men kræver generelle kvalifikationer fra min videregående uddannelse 8% Der er ingen naturlig faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job Figur 3.3.1: sammenhæng mellem job og uddannelse 29

31 område, og dobbelt så mange humanister som naturvidenskabsuddannede mener, at der ikke er nogen naturlig sammenhæng mellem deres uddannelse og deres nuværende job. det primært er en sandhed, der kun gælder de professionsorienterede uddannelser til hhv. læge og kiropraktor. Isolerer man de idrætsstuderende, får man således et noget andet billede (figur 3.3.3) % 61% 5 43% Sammenhæng mellem job og uddannelse (n=2416) 37% I alt 42% af dimittenderne fra idræt og sundhed får ansættelse udenfor det traditionelle ansættelsesområde, og dermed ligner ansættelsesmønstret for idrætskandidater og bachelorer det tilsvarende for humanister. 3 7% 16% 14% 22% Jobbet ligger i direkte forlængelse af mit speciale/afgangsprojekt Jobbet ligger indenfor uddannelsens traditionelle ansættelsesområde 23% Selvom det ved første øjekast ser ud som om, at stort set alle sundhedsvidenskabelige kandidater får arbejde indenfor uddannelsens traditionelle ansættelsesområde, er der dog noget, der tyder på, at 9% Jobbet ligger udenfor uddannelsens traditionelle ansættelsesområde, men kræver generelle kvalifikationer fra min videregående uddannelse 13% 6% 3% Der er ingen naturlig faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job Figur 3.3.2: Sammenhæng mellem uddannelse og job fordelt på fakultet Der er altså stadig en række uddannelser, hvor dimittenderne får job enten på deres ikke-faglige generelle kvalifikationer fra uddannelsen, eller i en helt anden funktion. Det positive ved disse tal er dog, at uddannelsesniveauet trods alt i et vist omfang er med til at hjælpe til ansættelse, også i funktioner, der ikke umiddelbart kalder på de fagspecifikke kvalifikationer. Endvidere kan det måske forsigtigt konkluderes, at en række af de arbejdsmarkedspolitiske tiltag (som fx Akademikerkampagnen) og den massive mediedækning af de jobmæssigt trængte akademikere har båret frugt i den forstand at en række arbejdsgivere har haft mod til at ansætte atypiske medarbejdere. 3.4 Højtuddannede ledere Selvom det kan være vanskeligt at finde fodfæste på arbejdsmarkedet som nyuddannet, giver en længerevarende uddannelse samtidig muligheder for forholdsvis hurtigt avancement. Således er i alt 16% af % Sammenhæng mellem job og uddannelse, idræt (n=71) 32% Lederfunktioner fordelt på fakultet (n=375) 8% 1 13% 14% Jobbet ligger i direkte forlængelse af mit speciale/afgangsprojekt Jobbet ligger indenfor uddannelsens traditionelle ansættelsesområde Jobbet ligger udenfor uddannelsens traditionelle ansættelsesområde, men kræver generelle kvalifikationer fra min videregående uddannelse Der er ingen naturlig faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job Hum Nat-Tek Samf Sund Figur 3.3.3: Sammenhæng mellem job og uddannelse, idræt og sundhed Figur 3.4.1: Lederfunktioner fordelt på fakultet 30

32 respondenterne ledere, i den forstand at de har personaleansvar, men også her er der tydelige forskelle i uddannelsesbaggrunden, som det fremgår af figur Med en samfundsvidenskabelig uddannelse er det øjensynligt lettere at få leder- eller mellemlederjob, end det er med f.eks. en naturvidenskabelig baggrund. Det er dog sjældent, at dimittenden bliver tilbudt lederjobbet fra første dag i det nye job. Som det ses af figur er det kandidater og bachelorer med forholdsvis lange ansættelser, der har størst sandsynlighed for at få lederjobbet. Og det er næsten hver femte dimittend fra årgang 1999 og 2000, der på nuværende tidspunkt har en lederfunktion, mens kun 12% af kandidaterne og bachelorerne fra 2004 p.t. ca. 1 år efter dimissionen har lederfunktioner i form af personaleansvar. Langt de fleste af respondenterne er ledere af forholdsvis små afdelinger. 67% af de ansatte med personaleansvar har mellem 1-5 medarbejdere i afdelingen, mens det kun er 3%, der har ansvar for mere end 50 medarbejdere (figur 3.4.3). Endelig skal det nævnes, at 52% af disse ledere også har budgetansvar. Konklusioner: Næsten 9 ud af 10 færdiguddannede mener, at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har rustet dem tilstrækkeligt til deres arbejde. 18% 16% 14% 12% 19% 18% 16% 17% Lederfunktioner fordelt på årgang (n=375) 14% 12% De fleste dimittender er overordnet set tilfredse med de kvalifikationer og kompetencer, de har fået gennem deres uddannelse. Dog mener hver fjerde, at de savner praktisk anvendelig viden indenfor fagområdet. 8% 6% Hver anden dimittend mener, at projekt- eller praktik i samarbejde med en virksomhed ville gøre de studerende mere parate til deres efterfølgende arbejde. 4% 2% Figur 3.4.2: Lederfunktioner fordelt på årgang ; 2% 26-50; 3% 100 og derover; 1% To ud af tre dimittender er beskæftiget med undervisning, kommunikation og rådgivning/vejledning som deres primære jobfunktion. Kun 3% af kandidaterne har forskning i det private erhvervsliv som deres primære jobfunktion. Heraf er næsten halvdelen naturvidenskabelige kandidater. 6-10; 16% 11-25; 12% Hvor mange har du personaleansvar for? (n=383) 1-5; 67% To tredjedele af dimittenderne har fået ansættelse indenfor uddannelsens traditionelle ansættelsesområde. Dog er humanister og fx idrætskandidater oftere beskæftiget udenfor uddannelsens traditionelle ansættelsesområde, og fx er mere end hver tiende humanist ansat i en stilling, hvor der ingen sammenhæng er mellem uddannelsen og jobbet. Figur 3.4.3: Hvor mange medarbejdere er du leder for? 16% af de højtuddannede bliver ledere eller mellemledere. De fleste af lederne stammer fra det samfundsvidenskabelige fakultet, men også humanister har gode muligheder for at få personaleansvar. 31

33 K A P I T E L 4 Selvstændighed og iværksættere Som det ses af kapitel 1, er det kun ca. 3% af dimittenderne, der efter endt uddannelse er blevet selvstændige. Af den samlede population på 3108 respondenter giver dette et respondentgrundlag på 79 personer, og dette er selvsagt et lidt spinkelt grundlag at generalisere på. Når vi alligevel vover det, er det ud fra en overvejelse om, at tallene måske kan være en indikator for, hvilke områder der kan satses på i de fortsatte bestræbelser på at øge andelen af højtuddannede iværksættere. Dette skyldes dog muligvis de humanistiske forretningsområder; i 69% af tilfældene er virksomhederne enkeltmandsvirksomheder (figur 4.2), og langt de fleste befinder sig indenfor områder som konsulent- og rådgivning (kommunikation) og reklame og markedsføring. Det er dog stadig værd at bemærke, at en enkelt virksomhed beskæftiger mellem ansatte og to andre virksomheder beskæftiger ansatte. Af alle selvstændige udgør de 6 mænd, og de 23% af det samlede antal selvstændige er bachelorer. Overraskende er det, at det er de humanistiske kandidater, der med 48% er de flittigste iværksættere, sådan som det fremgår af figur 4.1. Humanistiske virksomheder (n=39) ansatte; ansatte; 3% 2-5 ansatte; 1 Selvstændige fordelt på fakultet (n=79) Sundhedsvidenskab 6-10 ansatte; 8% Enkeltmandsvirksomhed; 69% Humaniora 48% Figur 4.2: Humanistiske virksomheder Samfundsvidenskab 24% Nat-Tek 8% Figur 4.1: Selvstændige fordelt på fakultetet Mønsteret gør sig også gældende i det samlede billede, hvor langt de fleste af virksomhederne er af en begrænset størrelse, mens der er enkelte lidt større virksomheder (figur 4.3). 32

34 % Virksomheders størrelse totalt (n=79) Blandt de højtuddannede iværksættere ses en tendens til at ansætte andre højtuddannede. Af alle iværksættervirksomheder med mere end en ansat, har 8 andre højtuddannede ansat. Til gengæld er det ikke som udgangspunkt nødvendigt, at de ansatte har samme baggrund som virksomhedsejeren; således har 6 af de humanistiske iværksættere ansat medarbejdere fra hhv. de samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser. 1 8% 4% 4% Figur 4.3: Hvor mange ansatte er der i din virksomhed 2% 50- Kun hver femte af disse virksomheder har modtaget offentlig hjælp til opstart af virksomhederne (fx gennem rådgivning, forretningsplanudvikling, venturekapital etc.). 7 ud af 10 iværksættere har haft lønnet ansættelse forud for opstarten af egen virksomhed. Konklusioner: Virksomhederne er overordnet set inddelt i tre store brancher; rådgivning, medievirksomhed samt reklame og markedsføring (figur 4.4): Næsten hver anden af de universitetsuddannede selvstæn dige er dimitteret fra det humanistiske fakultet. 69% af de selvstændige er enkeltmandsvirksomheder. Kun 3 virksomheder beskæftiger mere end 11 ansatte % Brancher (n=79) 16% 14% 1 De fleste selvstændige universitetsuddannedes virksomhe der befinder sig indenfor områder som medier, kommuni kation og konsulentvirksomhed. 1% 9% 4% 1% 7% 4 ud af 5 virksomheder med mere end en ansat, beskæftiger andre højtuddannede. Andet Bygge og anlæg Handel-og detailhandelsvirksomhed (incl. butik) IT-service Konsulent-og rådgivningsvirksomhed (herunder revision) Medicinalvirksomhed Medievirksomhed (TV, radio, forlag etc.) Produktion og fremstillliing (industri) Reklame- og markedsføringsvirksomhed Servicevirksomhed af virksomhederne har fået offentlig støtte til opstart og udvikling af virksomheden. Figur 4.4: Indenfor hvilken branche er din virksomhed? Kategorien andet dækker over fx kiropraktisk klinik, computerspildesign, oversættelse og tolkning, lægepraksis, innovation og design m.m. 33

35 Ledighed K A P I T E L 5 Som beskrevet i kapitel 1 er i alt 9% af de færdiguddannede på nuværende tidspunkt ledige. I dette kapitel ser vi nærmere på de ledige dimittender, herunder elementer som ledighedsperiode, jobsøgningsmønster, tidligere ansættelser og deltagelse i ledighedsbekæmpende aktiviteter. 5.1 Dimittendårgange og ledighedsperiode Ikke overraskende er det de seneste årgange, der har den højeste ledighedsprocent. 14% af de ledige højtuddannede fra Syddansk Universitet dimitterede i 2004, mens tallet for årgang 2000 på nuværende tidspunkt er 6% (figur 5.1.1): uddannede. Efter de første måneders dimittendledighed er nedbragt, synes ledigheden at stabilisere sig på noget, der ligner et landsgennemsnit. Oplysningerne om nuværende ledighedsperioder viser endvidere, at i alt 63% af de ledige har været arbejdsløse i mindre end et år (figur 5.1.2) % Ledighed fordelt på årgang (n=273) 38% 3 22% 14% 12% Ledighed fordelt på årgang (n=273) 14% 1 8% 6% 8% 6% 8% 7% 9% 0,-6 måneder 7-12 måneder Mere end 12 måneder 4% Figur 5.1.2: Nuværende ledighedsperiode 2% Figur 5.1.1: Ledighed fordelt på årgang Det er interessant, at tallene fordeler sig jævnt (6 9%) for årgangene , og at det samtidig er tal, der ligger meget tæt på de landsdækkende ledighedstal. Det kunne umiddelbart tyde på, at den største barriere for ansættelsen er dimittendernes status som ny- Dette skal imidlertid ikke nødvendigvis ses som et udtryk for, at det kun er de helt nyudannede, der har gået ledige i kort tid, hvilket bliver tydeligt, hvis man årgangsopdeler den samme tabel for dimittendårgangene (figur 5.1.3). 34

36 % 27% 36% 57% Ledighedsperiode fordelt på årgang (n=185) 44 % 31% 37% 0-6 måneder 7-12 måneder Mere end 12 måneder 51% 48% 33% Der er dog en lille geografisk spredning på disse jobs. I Odense er det således 51% af alle ledige respondenter, der har haft arbejde forud for den nuværende ledighdsperiode, mens det samme tal for Kolding er 32% I en stor del af de ovenstående tilfælde, har dimittenderne haft mere end et job (figur 5.1.5): 19% 24% 12% % 7 Hvor mange jobs? (n=304) Figur 5.1.3: Ledighedsperiode fordelt på årgange % 3 46% 54% 43% 57% 56% 44% Når kun hver fjerde dimittend fra 1999 har været ledig i mere end et år, betyder det naturligvis, at de øvrige 73% har haft arbejde efter endt uddannelse Dette ses også af figur 5.1.4: Figur 5.1.5: Hvor mange jobs har du haft efter endt uddannelse? % 24% 57% 43% Arbejde forud for ledighed (n=267) 47% 53% 44% 56% 54% 46% 37% 63% Ja Nej Hver femte af disse jobs var heltidsarbejde, og 5 af dimittenderne var ansat i private virksomheder. Mange af ansættelserne har dog haft midlertidig karakter. Af figur kan man se, at kun knap hver tredje havde fast ansættelse, mens de øvrige var tidsbegrænsede ansættelser (vikariat, projektarbejde og job med løntilskud) Figur 5.1.4: Har du - efter endt uddannelse - været ansat i et job, der relaterer til din uddannelse? Igen dækker tallene over nogle geografiske forskelle. Således er samtlige jobs med løntilskud blevet udført af dimittender i Odense og Kolding, mens ingen af dimittenderne fra Sønderborg og Esbjerg har haft job med løntilskud. 35

37 3 3 27% Ansættelsestype (n=125) 3 33% Mobilitet har været et nøgleord i ledighedsbekæmpelse, men øjensynligt er det ikke et stort problem for dimittenderne fra Syddansk Universitet. Som det fremgår af figur har de ledige søgt arbejde i stort set alle regioner, om end meget få af kandidaterne har søgt arbejde på Lolland-Falster og Bornholm. 3 1 Ansat i vikariat Ansat med løntilskud Fastansat Figur 5.1.6: Ansættelsestype Projektansat % 71% 57% 86% 86% 5 68% 60 % 57% Jobsøgning geografi (n=271) 57% 63% 57% 61% Kolding Odense Sønderborg 5 43% Jobsøgning og ledighedsbekæmpende aktiviteter Størstedelen af de ledige dimittender har gennemført en eller flere jobskabende aktiviteter. Af figur ses det, at 46% har deltaget i jobsøgningskurser udbudt af AF, A-kasse eller anden aktør, og at 14% har haft et job med løntilskud. 3 Fyn 14% 26% 32% 11% Sjælland 16% 14% 6% Syd- og Sønderjylland Midt- og Nordjylland Storkøbenhavn Østjylland (Århus, Viborg, Herning etc.) Lolland- Falster Jeg har ikke søgt arbejde Figur 5.2.2: I hvilke regioner har du søgt arbejde? 5 46% % Jobskabende aktiviteter (n=273) 14% 34% 32% Blandt de ledige er der desuden ikke overraskende kun en mindre del, der mener, at uddannelsen i høj grad har rustet dem til et kommende job. Som det ses (figur 5.2.3), mener kun 17 %, at uddannelsen har gjort dem parate til at få et arbejde. Dette skal ses i forhold til de 38 % af de ansatte højtuddannede, der mente at uddannelsen i høj grad havde rustet dem til job (se figur 3.1.1). Jobtræning - job med løntilskud Virksomhedspraktik Jobsøgningskurser Andre aktiviteter - herunder jobsøgnings forløb med private udbydere Ingen af de ovenstående Figur 5.2.1: Hvilke jobsøgende aktiviteter gennem AF, A-Kasse eller anden aktør har du deltaget i? 3 Kun en enkelt angiver, at have søgt job på Bornholm, hvorfor øen ikke optræder på figuren. 36

38 5 4 Har uddannelsen rustet dig til job? (n=261) Ledige er ikke i samme grad som beskæftigede nær så tilfredse med deres uddannelse. Hver tredje ledige angiver at deres uddannelse i mindre grad eller slet ikke har rustet dem til et fremtidigt job. 3 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Figur 5.2.3: Mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig til et fremtidigt job? Det er især praktisk anvendelig viden indenfor fagområdet samt generelle og fagligt relevante IT-færdigheder, der efterlyses af de ledige kandidater og bachelorer. Konklusioner: Ledigheden er højest blandt de nyuddannede. 14% af årgang 2004 er ledige på nuværende tidspunkt, mens det kun er mellem 6 9% af årgangene , der fortsat er ledige. To ud af tre ledige har været arbejdsløse i mindre end et år. 7 af de ledige har haft jobs indenfor deres fagområde forud for deres nuværende ledighedsperiode. Heraf var 67% tidsbegrænsede ansættelser i vikariater, projektarbejde etc. En tredjedel af de ledige har (endnu) ikke deltaget i jobskabende aktiviteter gennem AF, A-kasse eller anden aktør. De fleste ledige lader ikke geografien hæmme jobjagten. De fleste søger dog job på Fyn, i det sydlige og centrale Jylland samt i Storkøbenhavn. 37

39 Uddannelse og efter- og videreuddannelse K A P I T E L 6 Undersøgelsen omfatter som tidligere nævnt både kandidater (5 år) samt bachelorer (3 år), der ikke længere er indskrevet på Syddansk Universitet. I dette afsnit vil vi kort beskrive den fortsatte uddannelse for de af respondenterne, der fortsat er under uddannelse, samt kort skitsere behov og ønsker for beskæftigede om efter- og videreuddannelse. Sund. 17% Uddannelsesretning (n=149) Hum. 47% 6.1 Fuldtidsansatte Fordelingen af de respondenter, der fortsat er under uddannelse ses af figur Heraf fremgår det, at 44 % er indskrevet på en kandidatuddannelse, mens 41% er i gang med et PhD-forløb. Samf. 29% Anden uddannelse 14% Nat-Tek 7% Figur 6.1.2: Uddannelsesbaggrund PhD 41% Ser man nærmere på hvilken institution de studerende er indskrevet på, viser det sig, at langt de fleste fortsætter deres uddannelse på CBS, Københavns Universitet eller Handelshøjskolen i Århus. Hvilken uddannelse er du indskrevet på? (n=344) Kandidatundersøgelse 44% Hvilken uddannelsesinstitution? (n=136) 18% Figur 6.1.1: Hvilken uddannelse? 1 8% 7% Kategorien anden uddannelse dækker over forskellige heltidsuddannelser, som f.eks. meritlæreruddannelsen, folkeskolelæreruddannelse, fysioterapeutuddannelse, sygeplejerske osv. Af figur kan man se, at de fleste, der efter BA-uddannelsen skifter til en kandidatuddannelse på en anden uddannelsesinstitution er humanistiske bachelorer: Copenhagen Business School 1% Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i Århus 1% IT-Universitetet, København 1% IT-Vest København Universitet Figur 6.1.3: Hvilken uddannelsesinstitution er du indskrevet på? 3% Roskilde Universitets Center Syddansk Universitet Aalborg Universitet Aarhus Universitet 38

40 Det er ikke af ovenstående tal muligt at konkludere noget entydigt om årsagerne til skiftet, der således kan være betinget af både geografi, uddannelsesudbud eller personlige årsager. En nærmere analyse af de humanistiske bachelorers uddannelsesmønstre, viser dog, at mere en hver anden af de humanister, der fortsætter deres uddannelse på en anden uddannelsesinstitution, vælger enten CBS eller Handelshøjskolen i Århus (figur 6.1.4). Figur 6.1.4: Hvilken uddannelsesinstitution er du indskrevet på (Hum BA)? n=62 Dette betyder da også, at langt de fleste humanister, der vælger at fortsætte deres kandidatuddannelse på en anden uddannelsesinstitution, stammer fra de humanistiske handelshøjskoleuddannelser. En hurtig optælling viser således at 40 % af studieskifterne har læst enten BA Int (erhvervssprog) eller BA Negot. Blandt de PhD-studerende er 18% humanistisk uddannede, 5 stammer fra det naturvidenskabelige fakultet, mens kun 6% er samfundsvidenskabelige kandidater. Syddansk Universitet aftager langt de fleste, idet hele 71 % af de PhD-studerende er indskrevet på universitetet (figur 6.1.4). Det meget høje tal for Syddansk Universitet dækker sandsynligvis over den naturvidenskabelig PhD-ordning (4+4-ordningen), der betyder, at halvdelen af dimittenderne fra Syddansk Universitet, der er indskrevne på en PhD-ordning på Syddansk Universitet er naturvidenskabelige, mens kun hver fjerde er humanist og blot 7% kommer fra det samfundsvidenskabelige fakultet. 6.2: Efter- og videreuddannelse En stor del af dimittenderne fra Syddansk Universitet har, efter de begyndte på deres arbejde, fået yderligere kvalifikationer og kompetencer gennem efter- og videreuddannelse. I alt 91 % svarer, at de har deltaget i formel eller uformel efteruddannelse i forbindelse med deres arbejde. 57 % har deltaget i mentor-ordninger, sidemandsoplæring etc., mens 39% deltager i kurser, seminarer etc., arrangeret af arbejdsgiveren. 45 % har deltaget i korte efteruddannelsesforløb (korte kurser, enkeltfag o.l.), mens 14 % har deltaget i videreuddannelse af længere varighed (diplomuddannelse, masteruddannelse m.v). Sammenfattende er de primære årsager til at deltage i denne efter- og videreuddannelse angivet til at være ønsket om personlig udvikling, mulighed for nye jobfunktioner, karriereovervejelser samt teoretisk supplement til uddannelsen % 32% Indenfor hvilket område planlægger du at videreuddanne dig? (n=2412) 21% 17% 11% 14% 12% 13% Figur 6.1.4: Hvilken uddannelsesinstitution er du indskrevet på (Ph.D) Indenfor mit fag Ledelse Kommunikation Præsentation/ formidling Sprog IT Læring og pædagogik Økonomi Organisation Figur 6.2.1: Inden for hvilket område planlægger du din efter- og videreuddannelse (gerne flere svar)? På spørgsmålet om, indenfor hvilket område, dimittenderne ønsker at efter- og videreuddanne sig, ses det tydeligt, at der for de flestes vedkommende er behov for mere viden indenfor faget (figur 6.2.1). 39