Notat. Promus, Billedkunstcenteret, Litteraturcenteret og Scenekunstcenteret. Foretræde for Kulturudvalget

Transkript

1 Notat Emne: Foretræde for Kulturudvalget Til: Kulturudvalget, til møde 5. februar 2013 Kopi til: Kopi til Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Den Promus, Billedkunstcenteret, Litteraturcenteret og Scenekunstcenteret 1. Indledning Promus, Aarhus Litteraturcenter, Aarhus Billedkunstcenter samt Aarhus Scenekunstcenter har foretræde for udvalget den 5. februar Promus Produktionscenteret for rytmisk musik i Aarhus - blev etableret med virkning fra 1. januar 2010 på baggrund af byrådsbeslutning 5. marts Etableringen af Promus var et af satsningsområderne i kulturpolitik og budgetforlig Realiseringen af PRO- MUS var også indskrevet i Kulturpolitik De tre øvrige centre blev etableret i efteråret 2011 og flyttede ind på Godsbanen da Godsbanen åbnede i marts Lederne af de tre centre på Godsbanen har kontorpladser på projektdækket, hvor der også er en række projektarbejdspladser. Kulturforvaltningen Skovgaardsgade Aarhus C Sagsnummer Sagsbehandler Telefon Direkte telefon E-post kultur@aarhus.dk E-post direkte lw@aarhus.dk De tre nye centre har i løbet af det første års tid brugt tid på at etablere sig (opbygge egen organisation, hjemmeside/materiale), opbygge netværk i egne miljøer såvel som på tværs. Derudover har centrene igangsat forskellige tiltag og aktiviteter på hvert deres område. Etableringen af de tre centre på Godsbanen udspringer af borger- og brugerinddragelsesprocessen. Her var ønsket, at der blev etableret videns- og kompetencecentre indenfor hver kunstart på Godsbanen. Etableringen af de tre centre skal derfor også ses i lyset af det bærende princip for hele Godsbanen: Udvikling af Kulturelle Kompetencer.

2 Center Organisation Daglig Leder Promus Almennyttig Fond. Jesper Mardahl Bestyrelse på seks personer, der er udpeget af: Musikforeningen MONO, Det Jyske Musikkonservatorium, Danske Uafhængige Pladeselskaber, de regionale spillesteder i Aarhus, Aarhus Kommunes Rytmiske Udvalg og Rådmanden for Kultur og Borgerservice. Aarhus Selvejende institution. Anja Billedkunstcenter Raithel Bestyrelse på seks medlemmer, der er udpeget af lokale billedkunstorganisationer, formidlingsfora, CAVI og studerende ved Det Jyske Kunstakademi. Aarhus Selvejende institution. Kasper Scenekunstcenter Ege- Bestyrelse på fem medlemmer, der lund er udpeget bredt af byens teatre, teatervækstlaget samt de teaterrelaterede uddannelsesinstitutioner i byen. Aarhus Kommunal institution/ansættelse. Jette Litteraturcenter Sune- Har tilhørende advisory board på sen fem medlemmer udpeget af litteraturforeninger, forlag, forfattere, uddannelsesinstitutioner og regionen. Økonomi Kommune i 2013: Har brugsretten til egne lokaler (dvs. er huslejefritaget, men betaler forbrugsafgifter for 16 projektarbejdspladser, tre produktionslaboratorier og egen administration). Er ansvarlig for forpagtningsaftale for cafeområdet pt. Café Råbar. Kommune i 2013: Kommune i 2013: NB: Bevillingen udløber 31/ Afsat beløb på Kulturforvaltningens budget i 2013: Promus Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Aarhus. Promus har til huse på Vester Alle 15 i tilknytning til Vox Hall og Atlas. Promus har siden sin start med succes arbejdet hen mod at blive en central aktør i det aarhusianske rytmiske musikmiljø. Langt de fleste aktører er bevidste om Promus eksistens og rolle gennem dannelse af forskellige netværk. Promus har eksempelvis fået samlet de større koncertarrangører og spillesteder i et mødeforum. Side 2 af 5

3 På det nationale plan er PROMUS også en institution, der er kendt, lige som man har formået at få skabt internationale forbindelser til Hamburg og Austin, Texas. Gennem sin mentorordning har PROMUS formået at få aarhusiansk baserede musikere/bands bragt længere frem i deres udvikling i forhold til at begå sig i det rytmiske musikmiljø. En del af denne indsats har også en markant erhvervsvinkel. 2.1 Formål og opgaver Visionen bag PROMUS er at samle viden og innovation, netværks- og vækstlagsarbejde indenfor det århusianske musikmiljø under ét tag. Målet er at styrke og ruste de forskellige aktører til de store udfordringer, musiklivet står overfor i fremtiden. PROMUS har projektarbejdspladser, hvor man kan leje sig ind for en kortere eller længere periode et kontorfællesskab for musikkens udøvere. Der er etableret 3 produktionslaboratorier, der kan bruges til alt fra foredrag, seminarer, showcases, præsentationer, indspilning, produktion og meget mere. PROMUS arrangerer jævnligt kurser, panel- og debataftener omkring aktuelle emner indenfor musikbranchen som helhed. PROMUS har en række særlige aktiviteter for vækstlaget i byen. PRO- MUS støtter iværksætteri og giver rådgivning/sparring. 2.2 Særlige opmærksomhedspunkter PROMUS har organisatorisk den udfordring, at man i modsætning til de øvrige centre har forpligtelsen til at holde projektarbejdspladserne besat samt være ansvarlig for økonomien i disse. Det samme gælder for Produktionslaboratorierne. Det betyder en større økonomisk risiko, såfremt det ikke lykkes at holde faciliteterne udlejet til en minimumpris, der dækker forbrugsafgifter og minimum vedligehold. PROMUS vurderes at have holdt et meget højt aktivitetsniveau hidtil, bl.a. på baggrund af de midler, der lå opsamlet ved Promus start pga. af, at byggeriet blev udskudt i ca. 10 måneder. Disse midler er nu anvendt. 3. Billedkunstcenteret 3.1 Formål og opgaver: Billedkunstcentret skal virke samlende for billedkunsten i Aarhus og initiere udvikling og samarbejde lokalt, nationalt og internationalt - inden for billedkunsten. Billedkunstcentret skal sikre, at denne kunstart bliver synlig og markant bl.a. via markedsføring og anden formidling. Side 3 af 5

4 Billedkunstcentret skal give råd og vejledning i forhold til f.eks. ansøgninger, fundraising, videreuddannelse, afholdelse af arrangementer og etablering af netværk. 4. Scenekunstcenteret 4.1 Formål og opgaver: Scenekunstcenteret skal virke samlende for alle former for scenekunst i Aarhus og initiere udvikling og samarbejde lokalt, nationalt og internationalt inden for scenekunsten. Scenekunstcentret skal sikre, at denne kunstart bliver synlig og markant bl.a. via markedsføring og anden formidling. Scenekunstcentret skal give råd og vejledning i forhold til f.eks. ansøgninger, fundraising, videreuddannelse, afholdelse af arrangementer og etablering af netværk. 4.2 Særlige opmærksomhedspunkter: Økonomi Scenekunstcenterets har en særlig økonomisk udfordring, der adskiller sig fra de øvrige centre: I modsætning til Litteraturcenteret og Billedkunstcenteret udløber Scenekunstcenterets kommunale driftsbevilling med udgangen af Oprettelsen af et scenekunstcenter var en del af Teatertænketankens forslag (fra 2006). Ved budgetforliget Kulturen på Skinner frem mod 2017 blev der afsat et samlet beløb i perioden til etablering af et scenekunstcenter og til afholdelse af en international teaterfestival (ILT). Ved budgetforliget for 2013 blev denne bevilling - i lighed med de øvrige midlertidige bevillinger fra kulturforliget - forlænget til udgangen af Ifølge forligsteksten skal en videreførelse af de midlertidige bevillinger drøftes i forbindelse med en ny kulturpolitik. 5. Litteraturcenteret Litteraturcenteret er som det eneste af de fire centre ikke organiseret som en selvejende institution. 5.1 Formål og opgaver: Aarhus Litteraturcenter skal virke samlende for alle former for litteratur i Aarhus og initiere udvikling og samarbejde lokalt, nationalt og internationalt. Institutionen skal sikre, at litteraturen bliver synlig og markant bl.a. via formidling og markedsføring. Derudover skal Institutionen give råd og vejledning i forhold til f.eks. ansøgninger, fundraising, videreuddannelse, afholdelse af arrangementer og etablering af netværk. Side 4 af 5

5 5.2 Særlige opmærksomhedspunkter Litteraturcentret er kommunalt, dvs. at lederen er ansat under kulturforvaltningen. Lederen var oprindeligt ansat under Kulturhus Aarhus, med fagligt fokus på litteraturområdet. Modellen var nødvendig for at sikre finansieringen af centeret som en del af den omstrukturering, hvor Kulturhus Aarhus kom til at indgå i Godsbaenorganisationen/Kulturforvaltningen. Formålet for Litteraturcentret er identisk med Scenekunstcentrets og Billedkunstcentrets. I stedet for en bestyrelse har litteraturcenteret tilknyttet et advisory board. Økonomien til litteraturcenteret er identisk med den økonomi, der er afsat til Billedkunstcentret og Scenekunstcentret ( ,-). Pga. de organisatoriske forskelligheder er tilskuddet, der kommer til udbetaling til Billedkunstcenter og Scenekunstcentret større, idet der lægges 8 % moms oven i udbetalingen. Litteraturcenteret har på den anden side ikke udgifter til f.eks. revision/regnskab, bogholderi og udgifter til lønsystem m.m., da det er en kommunal institution/ansættelse, hvorfor der kan gøres brug af kommunens systemer og aftaler. Når der laves en samlet evaluering af Godsbanen (ultimo 2014), skal de forskellige organisationsmodeller for centrene vurderes. Vurderingen vil omfatte en sammenligning af fordele og ulemper ved den organisatoriske model, der gælder litteraturcenteret (kommunal organisation/ansættelse med advisory board) og de organisatoriske modeller for Billedkunstcenteret og Scenekunstcenteret (selvejende institution og tilhørende bestyrelse). Side 5 af 5