December ooo---

Transkript

1 December 2014 Sådan gør du mig så glad, chef En ny undersøgelse fra analyseinstituttet Wilkens viser, at over 75 % af danskerne svarer, at de bliver glade, når chefen giver julegaver. Mere end over 18 år blev spurgt. Nogle virksomheder har afskaffet julegaver til medarbejderne, andre giver altid. Spørgsmålene i undersøgelsen var, betyder julegaven noget for medarbejderne? Besvarelserne: 75 % siger, at man bliver glad, når man får en gave fra sin chef. 18 % siger at man hellere skal bruge pengene på medarbejderne på en anden måde. 7% ved ikke. Julegaven fra chefen handler om anerkendelse, siger ekspert i arbejdsglæde, Arlette Bentzen. Julegaven gør, at medarbejderne får følelsen af, at de er betydningsfulde. Er man en af de mange, der bliver glad for årets firmajulegave, så tyder det på, at man skal ønske sig at være ansat i det private. I det offentlige bliver der nemlig længere og længere mellem julegaverne. Flere kommuner har valgt at spare gaverne væk. I en undersøgelse, som DR P4 København foretog i begyndelsen af december, er det kun medarbejderne i 7 ud af 26 kommuner, der kan se frem til positiv opmærksomhed fra chefen. Til sammenligning giver 9 ud af 10 private virksomheder julegaver til deres ansatte, der endda kan se frem til endnu større gaver i år. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv. Vi ved, at julegaver har direkte indflydelse på ens trivsel på arbejdspladsen. Da krisen var på sit højeste, overvejede mange virksomheder hvilke frynsegoder, der skulle skæres væk. Julegaven var det sidste, man overvejede, fortæller Rikke Ørum, underdirektør i Dansk Erhverv. Fleksjobbere hopper op og ned i arbejdstid Ca 40 % af fleksjobberne er gået op eller ned i arbejdstid siden de begyndte i et fleksjob. Dykker man lidt længere ned i tallene, viser det sig, at 20 % er gået op i tid, 15 % er gået ned i tid, mens 4 % er gået både op og ned i løbet af deres tid i fleksjob. Undersøgelsen bygger på tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Helle Holt, seniorforsker ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, arbejder i øjeblikket på en større rapport om den nye fleksjobordning, mener at det er positivt, at så mange fleksjobbere får justeret deres arbejdstid. Det er jo et udtryk for, at man prøver at mat- 1

2 che arbejdsevnenedsættelsen med arbejdsopgaven og finder ud af, hvor meget man kan klare. Det er derfor rigtig godt, at man faktisk går ind og justerer på arbejdstiden, så det passer til den enkeltes situation på det givne tidspunkt. Pudsigt, at der ikke omtales, at når et fleksjob ændres, ændres økonomien også for fleksjobberen Løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob Løn og arbejdsvilkår fastsættes efter de kollektive overenskomster. På virksomheder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsættes løn- og arbejdsvilkår efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Findes en sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt i denne. Virksomheden kan søge refusion af sygedagpenge fra 1. sygedag for ansatte i fleksjob. En medarbejder, der er ansat i et fleksjob, kan som øvrige medarbejdere afskediges på sagligt grundlag. Virksomheden kan dog have særlige forpligtigelser gennem de sociale kapitler eller andre aftaler. Hele 2015 kan private og offentlige virksomheder søge om en bonus for at ansætte en medarbejder i fleksjob på 10 timer eller mindre om ugen. Ordningen skal fremme, at endnu flere virksomheder ansætter medarbejdere i fleksjob på få timer. Bonus er et engangsbeløb på kr. og følgende betingelser skal være opfyldt: Virksomheden skal ansætte en medarbejder i fleksjob i 10 timer eller mindre om ugen Medarbejderen skal være ansat i 6 sammenhængende måneder efter den 1. januar 2013 Virksomheden har mulighed for at søge bonus på alle fleksjob på 10 timer om ugen eller derunder. Regneeksempel Eksemplet er, hvor den ansatte er i fleksjob 50 timer om måneden. Indtægt består af: Lønnen Den ansatte får løn for det antal timer vedkommende effektivt arbejder (50 timer). Månedslønnen for fuldtidsarbejde udgør kroner. Arbejdsgiver betaler løn for 50 timer om måneden = kroner. Fleksløn tilskuddet Den ansatte kan få et fleksløn tilskud fra Jobcentret på max kroner om måneden (2013 niveau), hvilket svarer til 98 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Fleksløn tillægget nedsættes med 30 % indtil en lønindtægt på kroner. Herefter nedsættes tillægget med 55 % indtil en lønindtægt på kroner. Ved en lønindtægt på kroner eller derover ydes der ikke fleksløn tilskud. Fleksløn tilskuddet udgør kroner minus kr. (30 % af kroner.) = kroner. Løn og fleksjob tilskud udgør tilsammen (7.500 kroner kroner) = kroner. 2

3 Beløbet er mindre end lønnen for fuldtidsarbejde, så fleksløn tilskuddet udgør kroner pr. måned. ATP-bidraget udgør 5 % af fleksløn tilskuddet = 738 kroner. ATP-bidraget kan højest udgøre 500 kroner. Fleksløn tilskuddet udgør efter indbetaling af ATP-bidrag kroner pr. måned. Den samlede indtægt Den samlede månedlige indtægt udgør derfor kroner kroner = kroner. Løn og tilskud kan i alt ikke overstige den overenskomstmæssige løn ved ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling. Stor forskel på kommunernes indsats over for syge Der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at få folk hurtigt i job efter sygdom. Det viser en ny undersøgelse fra Forsikring & Pension. Der er mange penge at spare, hvis folk kommer hurtigt tilbage i job efter et længere sygeforløb. Det er også bedst for den enkelte sygdomsramte at beholde tilknytningen til sin dagligdag og sit arbejde. Undersøgelsen viser, at Slagelse kommune er den bedste i landet til at få folk hurtigt tilbage på arbejdet, når der tages højde for borgersammensætningen i kommunen. Ballerup er den dårligste kommune. Man kan tydeligt se, at nogle kommuner har større succes med at få borgerne hurtigt tilbage i job. Også når der tages højde for, hvilke slags borgere der bor i kommunen. Der er derfor gode muligheder for, at kommunerne kan lære af hinanden. Undersøgelsen har sammenlignet det antal uger, borgere samlet set er på sygedagpenge på tværs af sammenlignelige kommuner. Tallene er renset for, hvilken slags befolkning kommunen har og for, hvor gode muligheder der er for at få arbejde i kommunen. Der er mange penge at spare, hvis folk hjælpes tilbage i job efter et længere sygeforløb. Det er også bedst for den enkelte sygdomsramte at beholde tilknytningen til sin dagligdag og sit arbejde. Vi ved, at borgere, der kommer hurtigt tilbage til jobbet, har mindre risiko for at miste det. Kommune Indeks Placering Slagelse 77 1 Morsø 80 2 Vesthimmerland Rebild Thisted Frederikshavn Læsø Mariagerfjord Hjørring

4 Aalborg Jammerbugt Brønderslev Ballerup Forklaring på beregning: Beregningen viser om varigheden af sygedagpengeforløb er kortere eller længere, end man kan forvente givet befolkningssammensætningen i en kommune. De forventede antal uger en borger er på sygedagpenge bygger på data om hvert individ i hver kommune og hver kommunes rammevilkår (som blandt andet beskæftigelsesmuligheder, arbejdsløsheden, alderssammensætning). Resultat - Faktiske antal uger i forhold til forventede antal uger: Over 100 betyder, at faktiske antal uger er længere end forventet. Dvs. kommunen klarer sig dårligere end forventet. Under 100 betyder, at faktiske antal uger er mindre end forventet. Dvs. kommunen klarer sig bedre end forventet. Bødetakster pas nu på Så meget koster det i bilen - hvis du: Ikke bruger sikkerhedssele (også passager): 1500 kr. Bruger håndholdt mobiltelefon under kørslen: 1500 kr. Over for rødt: 2000 kr. + klip Ikke har sørget for, at passagerer under 14 år anvender sele: 2000 kr. + klip Ikke har fastspændt børn under 135 cm: 2000 kr. + klip Placerer barn i bagudvendt barnestol vd aktiv frontairbag: 1000 kr. Forkert/mangelfuld lygteføring: 1000 kr. Nedslidte dæk pr. stk: 1000 kr. Ikke giver tegn: 1000 kr. Ikke respekterer færdselstavle eller pile: 1500 kr. Ulovligt i nødspor: 2000 kr. + klip Overskrider spærrelinje ved overhaling: 2000 kr. + klip Overhaler ved fodgængerfelt: 2000 kr. + klip Overhaler, hvor det er forbudt: 2000 kr. + klip Overhaler højre om: 2000 kr. + klip Overtræder ubetinget vigepligt: 2000 kr. + klip Kører mod færdselsretningen: 2000 kr. + klip For tæt på forankørende: 2000 kr. + klip Slalom i tæt trafik: 2000 kr. + klip 4

5 Kap/væddeløbskørsel: 2000 kr. + klip Kører over jernbane, når det er givet stopsignal: 2000 kr. + klip Ikke anvender advarselstrekant ved havari: 1000 kr. Fejl og mangler pr. fejl: 1000 kr. Standser/parkerer på motorvej/motortrafikvej: 1000 kr. Overlader rattet til en, der ikke lovligt kan køre køretøjet: 2500 kr. Kører uden at have erhvervet/generhvervet kørekort 1. gang: 7000 kr. Glemt kørekort under kørsel: 1000 kr. Så meget koster det på motorcyklen - hvis du: Kører uden hjelm/ikke har spændt hjelmen: 1500 kr. Kører ved siden af andet køretøj: 1000 kr. Transporterer børn under 135 cm: 2000 kr. + klip Ikke har sørget for, at passager under 14 år har styrthjelm på: 2000 kr. + klip Har flere passagerer med, end motorcyklen er godkendt til (bøde til alle): 1000 kr. Generelt kan personer med en særlig lav indtægt eller under 18 år kan få nedsat bøden til det halve, dog min. 500 kr. Så meget koster det på cyklen - hvis du: Uden lys i lygtetændingstiden: 700 kr. Håndholdt mobiltelefon under kørslen: 1000 kr. Fejl/ mangler v/ bremser, reflekser mv.: 700 kr. Kører over for rødt: 1000 kr. Kører mod færdselsretningen: 1000 kr. Cykler i et fodgængerfelt: 700 kr. Cykler på cykelstien i venstre side: 700 kr. Respekterer ikke færdselstavle eller pile: 700 kr. Overtræder ubetinget vigepligt: 1000 kr. Ikke giver tegn: 700 kr. Kører uden hænder på styret: 700 kr. Cykler på fortov/gangsti: 700 kr. Holder fast i andet køretøj: 700 kr. To personer på alm. cykel (bøde til begge): 700 kr. Forkert placering før/mens du svinger: 700 kr. Ringklokke, der ikke virker: Advarsel 2 jyder laver 5 polakkers arbejde To jyder, der kan finde ud af at betjene en robot, overgår 5 billige polakker. Det er begrundelsen for, at virksomheden Hagens Fjedre i Støvring lukker sin afdeling i Polen. 5

6 Den billige arbejdskraft fik for et par år siden ledelsen til at flytte noget af produktionen til Polen. Men investeringen i en ny teknologi gør, at det bedre kan betale sig at flytte produktionen tilbage til Danmark, hvor 1-2 ansatte sammen med en robot kan udføre det samme arbejde, som 5 polakker lavede. Samtidig samles alt know-how i virksomhedens hovedkvarter, hvilket er en stor fordel, siger direktør Henrik Hagen. Nyheden om lukningen af afdelingen i Polen kommer, hvor der ellers har været fokus på de mange udenlandske arbejdere, der overtager masser af faglærte job i Danmark. Det er de job som arbejdsgivere siger, at de har svært ved at finde kvalificeret dansk arbejdskraft til. Så få arbejdsløse siger nej til et job Mens den offentlige debat raser om arbejdsløse, der siger nej til job, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, at det indtil videre i 2014 er sket 60 gange. I hele 2013 sagde 82 ledige nej til et anvist job ud af de arbejdsmarkedsparate danskere, som i kortere eller længere tid modtog enten dagpenge eller kontanthjælp. De nye tal fra Beskæftigelsesministeriet kommer oven i de seneste ugers debat, som især er blevet rejst på baggrund af en udsendelse på DR1, hvor flere ledige for åben skærm sagde nej til et job. Den radikale Morten Østergaard lagde efterfølgende op til, at der skal ske en stramning af rådighedsreglerne, når dagpengekommissionen næste år har afsluttet sit arbejde. De nye tal fra Beskæftigelsesministeriet bør mane til eftertanke, mener A-kassernes Samvirke. Vi er fuldstændig åbne over for at diskutere ændringer i rådighedsreglerne, men det kan ikke nytte noget, at man baserer ændringer på vandrehistorier og enkeltsager i en fjernsynsudsendelse, siger direktør i A-kassernes Samvirke, Verner Sand Kirk. Ny organisering LO konsulenterne Beskæftigelsesreformen er vedtaget i folketinget som det sidste i år. Det betyder mange og store ændringer i opgaverne i Jobcentrene og i A-kasserne. Ikke mindst i samarbejdet mellem systemerne så de arbejdsløse medlemmer i arbejde igen. De lokale beskæftigelsesråd (LBR) er nu en saga blot i den nuværende form. I alle nordjyske kommuner bliver der oprettet en anden form for LBR fra årsskiftet. Det regionale beskæftigelsesråd (RBR) er også lukket ned og til nytår opstår de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Det vender vi tilbage til. Beskæftigelsesreformen vil helt sikkert fylde meget i Jobcentre, A-kasser, fagforeninger og i LO i 2015 også her i LO nyhedsbrevene. Nedlukningen af LBR og RBR betyder også en strukturændring hos LO konsulenterne. Fra årsskiftet skal Kia arbejde med alt omkring RAR og vækstforum. Steen skal arbejde med de lokale organisatoriske opgaver hos alle LO sektioner i Nordjylland. 6

7 Meget mere herom i Julelukket LO Aalborg kontoret er lukket mellem jul og nytår. Vi er klar igen den 5. januar Glædelig jul & godt nytår 2014 har været endnu et udfordrende år med reformer i stribevis. Ledigheden er faldende og samtidigt har mere end mistet dagpengeretten. Beskæftigelsen er stigende og der skabes stadig flere nye job end der lukkes. Det er en god udvikling for de arbejdsløse og Danmark. I 2015 skal vi også have et folketingsvalg. LO DK holder kongres i oktober. Én ting er helt sikkert; 2015 bliver endnu mere spændende og udfordrende for os alle. Tak for samarbejdet i 2014 vi ser frem til samarbejdet i Glædelig jul og godt nytår. LO konsulenter i Nordjylland Steen Christensen, mail steenc@lo-aalborg.dk tlf Kia Klostergaard, mail kia@lo-aalborg.dk tlf Besøg facebook.com/erduok og hjemmesiden: Erduok.dk 7