FORBEREDELSE AF PROJEKTMATERIALE
|
|
- Helle Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORBEREDELSE AF PROJEKTMATERIALE Hvis man ejer et fredet eller bevaringsværdigt hus, skal man være meget opmærksom på ikke at forringe de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der har gjort huset bevaringsværdigt eller fredet. Det sker ofte ikke i en ond mening, men fordi man synes man vil forbedre på husets ydre, varmeisoleringen, husets funktionalitet eller størrelse. Der er imidlertid altid flere måder at gøre dette på. Man kan gøre det på en meget nænsom og respektfuld måde overfor huset hvilket ofte også vil være det billigste, eller man kan gå mere radikalt til værks, udskifte og ændre uden så meget hensyn til bevaringsværdierne og med langt større omkostninger til følge. Derfor er det meget afgørende for et godt resultat, at alle ombygninger, ændringer eller istandsættelser på ældre bygninger undersøges, planlægges, projekteres og udføres meget gennemtænkt og omhyggeligt. Indledning Arbejder med vedligeholdelse, istandsættelse og ombygning af fredede og bevaringsværdige bygninger er ikke længere nogen enkel, nem eller selvfølgelig sag. De mange nye materialer og konstruktionsmuligheder, som vi har at vælge mellem i vor tid, komplicerer enhver beslutning. Tidligere lagde traditionen relativt faste rammer for fremgangsmåden både hvad angår valg af materialer og håndværksmæssig udførelse. Valgmulighederne i dag er så mange, at en rådgivning og vejledning ofte er nødvendig for at sikre løsninger, der er i overensstemmelse med husets En omhyggelig teknisk undersøgelse er en vigtig del af et restaureringsprojekt for et ældre hus. karakter. Selvfølgelig er en bygning ikke en uforanderlig ting. Der vil altid være tale om udvikling og ændringer og sådan har det også været tidligere. Netop fordi håndværkstraditionen ikke længere sikrer kontinuitet i udviklingen, opstår behovet for vejledning og projektering, også ved mere vedligeholdelsesprægede arbejder. Ukritisk anvendelse af nye materialer og metoder overført fra nybyggeriet - hvor de kan gøre udmærket fyldest - kan betyde en meget alvorlig forringelse af bevaringsværdierne. Eksemplerne er mange. Særlig tydeligt ser vi, hvordan udskiftning af vinduer eller ændring af tagform og -materialer fuldstændig kan få en bygning til at skifte karakter. Men også ved fortsat anvendelse af de traditionelle materialer er risikoen for fejltagelser og forringelser til stede. Manglende viden om detaljer i udførelsen fører til løsninger, der teknisk og håndværksmæssigt kan være tilfredsstillende, men som bryder med den gennemdyrkede og ofte forfinede form, som de traditionelle løsninger repræsenterer. Nuancer og variationer i byggeskikken fra egn til egn er yderligere en rigdom, man må være opmærksom på. De særlige egnspræg, der viser sig både i konstruktionsformer og håndværksmæssige løsninger samt i udstyr, farvevalg og dekorationer, er oprindelig bestemt af vejrliget og den naturlige forekomst af byggematerialer. Egnspræget er også et udtryk for forskelle i kultur og livsform. Variationerne sker ikke blot fra landsdel til landsdel, men kan forekomme også efter mere snævre geografiske skel. Se Informationsbladet Egnsbyggeskik på landet før Enhver byggeopgave i et fredet eller bevaringsværdigt hus betyder et indgreb og bør derfor altid indledes med en bygningsundersøgelse. Denne skal omfatte både en vurdering af, om bygningen er egnet til den fremtidige 1
2 Det gamle apotek i Ribe. Forslag til ombygning af pakhuset til beboelse. anvendelse, herunder som noget meget væsentligt en indkredsning af bevaringsværdierne og en klarlæggelse af bygningshistorien. Dernæst skal man foretage en gennemgang af den tekniske tilstand. Bygningshistorisk undersøgelse Man begynder altid med en bygningshistorisk undersøgelse, hvorunder man også foretager arkivundersøgelser for at finde oplysninger om husets ældre historie. Det er vigtigt, at de arkitektoniske dialekter ikke udjævnes, men plejes og genopdyrkes, hvor de er gået tabt. Da en bygningshistorisk undersøgelse ofte omfatter en opmåling af huset eller dele af dette, vil det trænede øje kunne iagttage mange bygningshistoriske spor i bygningen, der fortæller om historien. Her aflæses de spor i bygningen, der vidner om ombygninger og øvrige ændringer i tidens løb. Man kan supplere denne bygningsarkæologi med oplysninger fra skriftlige kilder. Disse opbevares i landsarkiverne, hos kommunerne og de lokalhistoriske arkiver. Ved yngre og mere enkle bygninger vil bygningshistorien som regel kunne aflæses direkte i bygningen. Undersøgelsen kan suppleres med en gennemgang af byggesagsarkiverne, ligesom det vil være en god idé at undersøge, om der foreligger ældre fotografier. Se informationsbladene Bygningshistoriske spor og Arkivundersøgelser Arkitektonisk analyse og værdisætning af bygningen Efter dette, eller ofte samtidigt med disse undersøgelser, er det meget vigtigt at foretage en arkitektonisk analyse og en værdisætning af huset. Gennem værdisætningen fås en forståelse for umistelige dele af det eksisterende bygningsværk og dets omgivelser, og dette skaber grundlag for udarbejdelse af projekter, hvor disse værdier inddrages i en fremtidig anvendelse af bygningen. Fredede bygninger Hvis bygningen er fredet, gennemfører Kulturstyrelsen i årene en landsdækkende gennemgang af alle fredede bygninger, hvor Styrelsen selv foretager en arkitektonisk analyse og værdisætning. Her udpeger og beskriver man konkret de enkelte bygningers bærende fredningsværdier. Disse beskrivelser bør derfor danne udgangspunktet for det påtænkte projekt på en fredet bygning. Derudover får ejerne af de fredede bygninger også tilbud om udarbejdelse af en teknisk gennemgang af bygningen og som led i denne en 5-årig handlingsplan i forhold til en nødvendig eller måske ligefrem påtrængende vedligeholdelse og istandsættelse af bygningen. Bevaringsværdige bygninger Er bygningen bevaringsværdig, kan man på Kulturstyrelsens internetbaserede database over fredede og bevaringsværdige bygninger (den såkaldte 2
3 INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING FBB-database på adressen: www. kulturarv.dk/fbb) i de fleste tilfælde læse den SAVE-vurdering, der ligger til grund for udpegningen af bygningen. Denne beskriver husets arkitektoniske værdi, kulturhistoriske værdi, miljømæssige værdi, originalitet og tekniske tilstand. Hvis disse beskrivelser ikke findes i FBB-databasen, eller hvis de er meget kortfattede og måske heller ikke passer helt til huset, fordi der er gået mange år, siden de blev skrevet, er det en god idé at foretage en helt ny og aktuel arkitektonisk analyse og en værdisætning af huset, hvor man som konklusion beskriver husets bærende bevaringsværdier. Disse hænger sammen med bygningens arkitektur og historie: Er bygningen et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik? Er bygningstypen eller bygningsformen sjælden? Har bygningen dannet forbillede for andre bygninger? Står bygningen intakt? Er udskiftninger og ombygninger tilpasset bygningens udtryk? Er bygningen betydningsfuld i gadebilledet eller i landskabet? Til dette kan man få hjælp af en restaureringskyndig arkitekt eller man kan henvende sig til den lokale bevaringsforening og få hjælp herfra. Det er vigtigt, at man ikke foretager værdisætningen selv eller alene, men med hjælp fra andre, da den skal være helt uvildig og mest på husets præmisser, mindre på ejernes. 3. Andre ældre bygninger Den mest simple værdisætning, som en ejer selv kan foretage sammen med andre, kan bestå i følgende: 4. Hvori består ejerens eventuelle ønsker om bygningsændringer? Man gennemgår man huset systematisk, både udvendigt og indvendigt, sammen med 1-2 andre personer, med et værdisætningsskema i hånden. Ud fra hvert element på huset, f.eks. omgivelserne, gadefacaden, bagsiden, gavlene, taget, de indvendige rum, noterer man de begrundede svar på følgende fire spørgsmål: 1. Hvad på huset trækker opad i forhold til husets arkitektur og bevaringen af denne? 2. Hvad på huset trækker nedad i forhold til husets arkitektur og bevaringen af denne? Hvor trænger huset særligt til vedligeholdelse og istandsættelse? Ved at se på de ting, I har vurderet som trækkende opad for husets arkitektur og bevarelsen af denne, har I grundpillerne til husets bærende bevaringsværdier. Ved at se på de ting, som I har vurderet som trækkende ned for husets arkitektur og bevarelsen af denne, kan man få en idé om, hvad man på sigt kan ændre på huset, så det bliver smukkere og mere i pagt med den oprindelige arkitektur. Ud fra den ovennævnte simple værdisætning kan man se, om huset er velbevaret, eller om det kunne trænge til et bevaringsmæssigt løft. Som ejer kan man måske godt være Meget smukt og velholdt Bedre Byggeskik-hus. Den store trefagskvist over garagen er nok ikke oprindelig og virker lidt voldsom her. Foto: Anne Lindegaard 3
4 lidt træt af sine røde murstensfacader, men det er derfor man skal foretage vurderingen sammen med 2 andre, så der gerne skulle komme lidt mere balance i tingene. Men hvad hvis man nu bare lader være med at skrive, at de originale vinduer trækker opad i husets bevaringsværdier? Så er det vel i orden at skifte disse? Nej, bestemt ikke. Det er jo hvad tusindvis af husejere har gjort ved deres ældre huse de sidste år, og hvad der har forringet bevaringsværdierne for lige så mange huse. Baggrunden for at foretage den ovennævnte værdisætning af de bærende bevaringsværdier, er jo at vi gerne skulle gøre det lidt bedre, med mindre tab af husets arkitektoniske, miljømæssige og historiske værdi. Bygningsopmåling Afhængig af restaurerings- og ombygningsprojektets omfang men i praksis er det en god idé for alle byggearbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger, så små de end måtte være at foretage en grundig opmåling af de berørte bygningsdele allerhelst hele bygningen. Opmåling og registrering er en enestående mulighed for at opnå dels en rumlig forståelse, dels et dybt kendskab til en given bygning. Arbejdet med registrering og opmåling kan ske både med den nyeste teknologi og med traditionelle arkitektværktøjer. Et sæt opmålinger af bygningen er et uundværligt redskab ved tilstandsgennemgangen og til brug for vurderingen af ombygningsmulighederne. Registreringer og iagttagelser Opmålingen anvendes som udgangspunkt for notater om udstyr og detaljer, der beskriver bygningens karakteristiske arkitektur og stiltræk. Disse notater kan typisk dreje sig om vinduesudformning og -profilering, yderdøre, trapper, indvendige snedkerarbejder i form af døre, indfatninger og eventuelle paneler m.v. samt farvelag på disse. Alt sammen elementer, der normalt har en tidstypisk udformning, og som det er vigtigt at opretholde for at bevare bygningens identitet. Opmåling med tilhørende notater udgør et godt grundlag, når bevaringsværdierne (de ting der arkitektonisk og kulturhistorisk er værd at bevare) skal indkredses. Materialet får herved også betydning for beslutningerne om, hvor de påtænkte bygningsarbejder kan gennemføres uden at gribe forstyrrende ind i bevaringsværdierne. Ud over at fastlægge mål og proportioner, giver en bygningsopmåling gennem selve processen en fortrolighed med bygningen, som kommer til gavn både ved tilstandsvurderingen, undersøgelsen af bygningshistorien og den efterfølgende projektering. Opmålingen skal naturligvis afpasses efter opgavens art, og detaljeringsgraden kan varieres efter behov. Tre måder at måle op på En bygningsopmåling skal derfor dels beskrive bygningens mål og proportioner i tegning, dels fortælle om husets bygningshistorie og særlige karaktertræk og dels redegøre for bygningens tilstand, herunder alvorlige skader og skavanker. Man skelner fagligt mellem tre typer bygningsopmålinger, af stigende præcision og detaljeringsgrad, og dermed også tidsforbrug og pris: 1. Skridtopmåling 2. Relativ opmåling også kaldt en skitseopmåling 3. Opmåling efter målesystem Alle tre opmålingssystemer kan i dag udføres både fysisk, dvs. med blyant på papir, eller digitalt, dvs. i et tegneprogram på en computer. Det sidste har den store fordel, at man kan projektere videre på de digitale tegninger, og i en tid, hvor byggebranchen bliver mere og mere digitaliseret, bliver dette snart en absolut nødvendighed. Skridtopmåling Skridtopmåling bruges til oversigtlige registreringer af gadeforløb, pladser og bygningsanlæg, på steder, hvor der ikke findes plantegninger eller lignende, eller hvor man skal have et hurtigt overblik, her og nu. Kropsmålene er også meget anvendelige til at fornemme og opleve proportioner og afstande, så mange bruger en hurtig skridtopmåling i den indledende fase af et restaureringsprojekt. Men ellers er metoden ikke egnet til konkrete byggeprojekter. Relativ opmåling En relativ opmåling, også kaldt en skitseopmåling, foretages på selve bygningen på en forholdsvis hurtig måde, der samtidigt er tilstrækkelig nøjagtig til det, den skal bruges til. Man bruger traditionelt redskaber som målfast tegnefolie, en spids og hård blyant, tommestok og målebånd, vagebræt, vagelinie og lodsnor anbragt på bygningen. Men alt efter opgavens omfang, og hvem der måler op, kan man også bruge laser-afstandsmålere, laser-vageplan, nivellerinstrument og som nævnt direkte indtegning i en 4
5 computer i et digitalt tegnesystem. Det er ikke altid, at pinlig nøjagtighed er nødvendig. Det er mere væsentligt, at opmålingen redegør for, hvordan huset er opbygget og indrettet, hvilke konstruktionsprincipper, der er anvendt, og hvordan detaljerne er udformet. Opmålingsarbejdet omfatter normalt planer, snit og facader (opstalter) samt karakteristiske detaljer. Ved en relativ opmåling kan det være en fordel at begynde med opstalterne (de ydre facader), der som regel er lettest tilgængelige. Desuden kan de som oftest direkte overskues. Hvis man kan konstatere via sit vagebræt, at den eksisterende sokkel er vandret, bruges denne som vage, og man skyder en vandret vagelinie op på facaden, f.eks. gennem vinduerne, med blyantstreger og evt. en udspændt vagesnor. Er der ingen vandret sokkel eller lignende på bygningen, afsætter man en vandret vagelinie med en vandslange eller et nivellerinstrument. Ved at overføre længdemålene fra opstalterne til et ydre omrids, idet man tegner på en målfast, men gennemsigtig tegnefolie, er en del af planopmålingen forberedt og kan færdiggøres ved at måle murtykkelser og placere skillerum i forhold til facadeåbningerne. Det er vigtigt, at plantegningens vandrette snit ligger i den samme højde hele vejen rundt. Ved facadeopmålingen bør man gennemføre måltagningen ved fortløbende mål (målebånd) fra et fast udgangspunkt, f.eks. hushjørnet. Planmålene kan tages som stykmål (tommestok eller lignende). Ved udvælgelsen af de punkter, man indmåler som stykmål, er det vigtigt at følge et fast system. Det skal opbygges sådan, at de primære hovedmål fastlægges først. Derefter fyldes ud med detailmål. På den måde sikrer man de rigtige hovedproportioner og undgår, at en måleunøjagtighed forstørres. Det er en god regel, at måltegninger følger bygningsdelene - at man i forbindelse med fortløbende mål på en facade f.eks. konsekvent vælger venstresiderne af murhuller eller bindingsværksstolper. Selve hulstørrelsen eller stolpebredden tages som stykmål, der giver en direkte oplysning om størrelsen. I almindelighed vil det være passende at anvende størrelsesforholdet 1:50 til gengivelse af planer og facader. Kun ved rene oversigtstegninger kan det anbefales at gå ned i mindre målestoksforhold. Det er ligeledes en god regel at tegne opmålingerne op på stedet i det rigtige størrelsesforhold, efterhånden som målene tages, frem for at lave en løs skitse og indføje målene på den. Foruden planer og opstalter må der opmåles et eller flere tværsnit i bygningen. I snittegningen klarlægges rumhøjder og som det væsentligste bygningens konstruktioner med fundamenter, ydermure, etageadskillelser og tagkonstruktion. En god snittegning kan give oplysning om praktisk talt alle bygningsdele og sætte dem i indbyrdes relation. Snittegningen er derfor meget væsentlig både for forståelsen af en bygning og som projektgrundlag for de arbejder, der griber ind i hovedkonstruktionerne. Målestoksforholdet til snitopmåling kan med fordel vælges som 1:20. Hvis man vælger en mindre størrelse vil det næsten altid være nødven- Eksempel på relativ opmåling/skitseopmåling. Opmåling af indvendige snedkerarbejder. Bindingsværksydervæg (bindingsværk punkteret) med havedør, vinduer, paneler og lærredsfelter på overvæg. Tværsnit med registrering af bl.a. skævheder. Til brug ved udarbejdelse af projekt. 5
6 digt at tegne knudepunkterne ind i større gengivelse. Det er vigtigt at vide, hvad det er, man måler. Opmåles f.eks. en plan af en dør, må man være bevidst om, hvorvidt det er murhullet, indfatningen, karmen eller selve døren, man måler. Opmåling efter målesystem Her opspændes et system af målesnore, hvorfra alle mål tages. Metoden giver nogle meget præcise tegninger og er, korrekt udført, sikker, så man undgår ubehagelige overraskelser i form af skævheder, forskel i murtykkelser eller krumninger, der ikke umiddelbart kan ses osv. Opmålingen bygger på et uden for bygningen etableret retvinklet målesystem (ortogonalt system) bestående af et opspændt snoresystem af indbyrdes parallelle og/eller vinkelrette snore. Langs en snor med målebånd kan man måle både vandrette planer (afstand fra 0-punkt langs snoren og afstand vinkelret vandret ud fra denne) og opstalt/snit (afstand fra 0-punkt og afstand vinkelret lodret op og ned fra snoren). Normalt opsættes et målesystem bestående af en eller flere snore i den ønskede vandrette snithøjde (sædvanligvis ca. 150 cm over gulvet). Det er vigtigt, at det vandrette snit overalt gennemføres i den samme højde. Når der er valgt en snithøjde, afsættes der en passende mængde blyantsmærker med vandslange og/ eller nivelleringsinstrument overalt på bygningen. Ved opmåling med totalstation, der er et kostbart apparat, der kan måle punkter i tre dimensioner og med tre koordinater, etablerer dette instrument selv et meget præcist digitalt målesystem. Metoden er særlig anvendelig til meget præcis, digital opmåling af en bygning og til bygningsdele, der ikke kan nås. Opmåling af en bygnings hovedmål med totalstation kan eventuelt kombineres med en relativ opmåling af detaljer ud fra bygningen selv. Digitale tegninger Både en relativ opmåling og en opmåling efter målesystem kan efterfølgende digitaliseres på forskellig måde, så man får et digitalt tegningssæt, som man kan projektere videre på i de forskellige digitale systemer. Da de digitale tegneprogrammer udvikles og skifter hele tiden er det vigtigt, især for fredede bygninger, der jo skal stå i hundreder af år ud i fremtiden, at man opbevarer et tryk (print) af f.eks. opmålinger og projekttegninger. Hvis der eksempelvis går 50 år før huset bliver ombygget næste gang, vil de digitale tegninger, der blev udført i 2012 kun kunne læses og bruges, hvis nogen har gemt dette tegneprogram på sin computer i 50 år. Teknisk gennemgang af huset (Bygningssyn) Næste trin i forhold til at forberede et kvalificeret projektmateriale til en konkret restaurering og istandsættelse af en ældre bygning er at foretage en grundig teknisk gennemgang. Hvis den person, der skal foretage selve projekteringen, udfører en relativ bygningsopmåling eller en opmåling efter målesystem på huset, som beskrevet ovenfor, vil man automatisk få en ret god og grundig mulighed for at vurdere husets tekniske tilstand, idet man jo kommer ud i alle hjørner og kroge via opmålingen. Men inkluderer forarbejderne ikke en opmåling, måske fordi der findes brugbare tegninger af huset i forvejen, er det ekstra nødvendigt at foretage en grundig teknisk gennemgang af huset et såkaldt bygningssyn, for at få overblik over eventuelle skader, tekniske mangler og elementer i dårlig tilstand. Også inden for en teknisk gennemgang af ældre bygninger er der udviklet detaljerede systemer, bl.a. af Raadvad s Bygningssyn, i samarbejde med det Hollandske Monumentenwacht Nederlands, der har 50 års erfaringer med dette. Ved større og komplicerede bygninger opstilles bygningsgennemgangen efter en detaljeret bygningsdelsliste. Ved enklere huse kan gennemgangen rummes i et ganske enkelt udformet skema. Man bygger ofte gennemgangen op i to hoveddele, hvor den ene del omfatter husets ydre rammer og hovedkonstruktioner og den anden del bygningens øvrige dele. Tilstandsgennemgangen tjener det formål at give et samlet billede af behovet for udbedringer og skal danne grundlag for opstilling af en prioriteret rækkefølge. Allerede under gennemgangen af bygningens tilstand bør man overveje, hvor det vil være muligt at reparere, og hvor en fornyelse er uundgåelig. I afsnittet: Fugtproblemer behandles nærmere nogle af de problemer, der kan vise sig ved gennemgang af bygningens tilstand. Fugtproblemer Mange bygningsskader skyldes indtrængende vand, opsugning eller kondens på grund af fejlkonstruktioner og utilstrækkelig ventilationsmulighed. 6
7 Typisk eksempel på opadstigende fugt, der ikke kan komme ud i sokkelniveau pga. en for hård og tæt sokkelpuds fugten stiger derfor højere op i murværket. Med fugten kommer ud over det dårlige indeklima faren for alvorlige skader, som for eksempel frostsprængninger eller nedbrydning ved angreb af svamp og borebiller. Det er derfor af afgørende betydning, at en bygnings fugtforhold undersøges som noget primært, og at eventuelle problemer og følgeskader noteres. Tagbelægning og tagkonstruktion skal gås igennem med særlig opmærksomhed rettet mod de kritiske punkter: skotrender, inddækninger ved taggennembrydninger, tagfod og overgang til eventuel tagrende. Årsagen til fugtindtrængen gennem ydermure eller ved opsugning nedefra kan være lidt vanskeligere at klarlægge. Det er imidlertid vigtigt at registrere eventuelle fugtproblemer og søge ekspertbistand, hvis årsagen ikke er helt klar. Ofte kan årsagen til fugt i ydervægge være en forkert overfladebehandling. Overfladen kan være for tæt, og derved ophobes fugten. Et andet vigtigt punkt i undersøgelsen af de ydre rammer er en gennemgang af de udvendige snedkerarbejder, vinduer og døre, ligesom man skal være opmærksom på revneforekomster og sætningsproblemer i væggene. Brugerønsker Med baggrund i registreringen (bygningsundersøgelsen og opmålingen) foretages en vurdering af bygningens tekniske tilstand og behovet for istandsættelser. Ud fra denne vurdering og ejerens eller brugerens eventuelle ombygningsønsker udarbejdes en plan for de kommende arbejder. Planen skal opstilles i prioriteret rækkefølge, og den kan være opdelt i etaper, afhængigt af arbejdets omfang og de økonomiske og praktiske muligheder. Alt andet lige vil det altid være det billigste at gennemføre arbejderne i én sammenhængende proces, men det lader sig ikke altid gøre. Ændringer i indretning og brug er en naturlig proces. Ved ombygning af bevaringsværdige huse skal man holde sig for øje, at det er sjældent, at et hus har overlevet uændret fra sin opførelse. Restaureringsholdninger Det er forkert at tro, at man ved en restaurering af et fredet eller bevaringsværdigt hus skal føre alt tilbage til den oprindelige form. Der kan naturligvis være gennemført uheldige ombygninger, der har medført forringelser af husets arkitektur og bevaringsværdier, og af den grund kan man ønske at få retableret det oprindelige udseende hvilket for det meste sagtens kan lade sig gøre. Men vi har også tusindvis af eksempler på, at det er muligt at indpasse helt nye funktioner og en helt ny brug af et ældre hus, uden at husets bevaringsværdier forsvinder f.eks. indretning af en tidligere stationsbygning til beboelse, eller sågar tidligere stalde til beboelse. Ved grundigere overvejelser af ønskerne til indretning sammenholdt med bygningens egne kvaliteter kan man dels sikre bevaringsværdierne, dels opnå nye kvaliteter og endelig sikre bygningens overlevelse. For restaureringsprojektet som helhed kan man således operere med 5 forskellige typer indgreb i bygningen og dens omgivelser: 1. Almindelig vedligeholdelse. Bygningsdele, elementer og materialer, der blot skal vedligeholdes 2. Reparation og istandsættelse Bygningsdele, elementer og materialer, der er vigtige for bevaringsværdierne, og som derfor skal bevares, repareres og istandsætte. 3. Retablering Udskiftede, fjernede eller forringede bygningsdele, elementer og materialer, der er vigtige for bevaringsværdierne, og som derfor skal retableres og føres tilbage til det oprindelige udseende. 4. Ombygning, nyindretning og transformation Bygningsdele, elementer og materialer, der kan ombygges, nyindrettes og transformeres med et moderne udtryk og udseende 5. Arkitektonisk helhed Det er ikke mindst vigtigt, at det samlede projekt bevarer, genskaber eller højner den arkitektoniske helhed og de bærende bevaringsværdier, som huset har haft oprindeligt. Dette gælder for huset i sig selv, men også for husets nære 7
8 omgivelser, have, beplantning, hække, stakit, garage(r) etc. samt det bygningsmiljø, huset indgår i. Alle 5 indgreb i bygningen, der kan samles under overskriften restaurering (istandsættelse af en bygning til en bedre fysisk og funktionel tilstand end før) er lige lødige og kan sammensættes og indarbejdes på samme tid uden at modarbejde hinanden, så længe den arkitektoniske helhed sikres eller forbedres. Ud over disse overordnede principper for restaureringsprojektet som helhed, er der gennem de sidste år høstet nogle meget entydige erfaringer med hensyn til valg af materialer og håndværksmetoder til selve vedligeholdelsen, reparationen, retableringen og ombygningen af ældre bygninger. Benyt de samme slags materialer, som man oprindeligt har benyttet. Bevar i størst udstrækning de gamle autentiske materialers og elementers slid og patina. Brug de samme gennemprøvede konstruktioner og håndværksmetoder som oprindeligt. Byg på kvalitet i materialer og udførelse frem for kortsigtet økonomi. Begræns brugen af nye, uprøvede materialer og metoder. Erfaringerne viser, at de såkaldt klassiske eller traditionelle materialer og metoder har nogle tekniske, holdbarhedsmæssige og æstetiske kvaliteter, som de fleste nyere materialer og metoder ikke kan matche. Dette fremgår f.eks. af stort set alle de øvrige Informationsblade i Kulturstyrelsens Information om Bygningsbevaring, eksempelvis om malematerialer, murværk, kalk, mørtel, træ, vinduer, døre, smedejern og støbejern, osv. og endvidere af samtlige bøger om restaurering af ældre bygninger, der er udkommet i Danmark, Sverige og Norge samt adskillige andre lande i de seneste år. Inden for køb og salg af antikviteter som stole, borde, skabe, standure og kister, ja sågar gamle trappestiger og spejle, findes der en udbredt forståelse for betydningen af at bibeholde en smuk og autentisk overfladekarakter. Dette er ikke slået så meget igennem endnu ved istandsættelsen af de lige så gamle bygninger, f.eks. på døre, paneler, gulve, vægge, lofter osv. Her trives tykke og skinnende moderne malingstyper, der aldrig ville finde vej til et flot gammelt barokskab. Det samme gælder gipsplader, spånplader, glasfibervæv, vinyltapeter osv., der ikke klæder gamle huse. Her har et autentisk udseende og autentiske materialer stor betydning, og som nævnt har disse også ifølge nye erfaringer en god holdbarhed og forholdsvis lang levetid. Opvarmning og energiforbedring Mange restaurerings- og ombygningsprojekter på ældre huse omfatter forbedringer på opvarmningsformen samt energiforbedring af vinduer, ydervægge, terræn og tag. Også her viser erfaringerne at dette kan ske uden at husets bevaringsværdier spoleres. Se informationsbladene Energiforbedring af vinduer, Isolering af bindingsværk, Energiforbedring af fredede og bevaringsværdige huse og Opvarmning og ventilation Dispensationer Den kommunale bygningsmyndighed vil normalt betragte byggearbejder på en bygning, der enten er kondemneret eller som gives en ny funktion, på lige fod med nybyggeri og behandle byggeandragendet herefter. Der er imidlertid mulighed for at opnå dispensationer fra bygningsreglementets krav under henvisning til bevaringsværdierne. Dette gælder selvfølgelig specielt ved fredede bygninger, men kan også lade sig gøre med andre bevaringsværdige bygninger. Det vil typisk dreje sig om dispensation fra krav til rumhøjder, trappebredder, dagslysforhold o.l., mens brandkravene til flugtvej og redningsåbninger altid bør kunne opfyldes. Derimod er fredede og bevaringsværdige bygninger undtaget fra Bygningsreglementets skærpede energikrav efter i BR10. Ved ændret anvendelse af eksisterende bygninger samt nye tilbygninger til disse gælder denne undtagelse ikke, jf i BR10. Projektering Husets hovedstruktur bør være bestemmende for, hvilke indgreb en ombygning må medføre. Så vidt muligt må rumsammenlægninger, der vil indebære fjernelse af bærende skillerum, undgås. Det er en besværlig og dyr operation, som ofte fører til dårligt proportionerede rum. Af samme årsag skal man være tilbageholdende med at ændre på rumhøjderne. 8
9 LITTERATUR OG LINKS Litteratur Bevaringsværdige bygninger sikring af bevaringsværdier. Søren Vadstrup: Socialministeriet Bygningsreglement for småhuse 1998 (BRS 98) Perspektivskitse til at illustrere rumforløb og til brug for samtaler med bygherren. Det er ofte muligt at opnå væsentlige funktionsforbedringer ved ganske få, gennemtænkte indgreb. Installation af nye vand- og afløbsinstallationer bør tilrettelægges, så de samles mest muligt. På et tidligt tidspunkt under projekteringen bør det også afklares, om varmerør m.v. kan føres skjult eller skal ligge synlige. Først når funktionen er bestemt og behovet for istandsættelser fastlagt, kan skitseprojektet udarbejdes. Tegnings- og beskrivelsesmaterialet bør principielt behandle de samme områder, som er omfattet af registreringen. Det skal tydeligt fremgå af materialet, hvad der er hensigten med Eksempel på en projekttegning til brug for håndværkere og myndigheder. arbejderne, og hvordan de rent teknisk forudsættes gennemført. Snittegningerne er særlig gode til at videregive oplysninger på. Det kan anbefales at indføre ret omfattende tekster på selve tegningerne, så man i hovedtrækkene har den tekniske beskrivelse på disse. Herved bliver tegningerne et virkeligt brugbart (og brugt) redskab for håndværkeren på byggepladsen. Det kan ligeledes anbefales at samle installationsarbejderne og bygningsarbejderne på samme tegning. Derved ser man sammenhængen mellem de enkelte håndværksfags opgaver. Man bør tilstræbe, at projektet bliver så dækkende som muligt. Jo grundigere forundersøgelsen har været, desto færre overraskelser vil man støde på under arbejdets udførelse. Der vil dog ved enhver nok så velforberedt istandsættelse dukke problemer op. Det nødvendiggør, at løsninger løbende må besluttes på stedet. Projektmaterialet må derfor også kunne give plads for mindre justeringer. Huse med sjæl. Søren Vadstrup. Gyldendal Links BYFO Bygningsfredningsforeningen. Byggeguide for fredede- og bevaringsværdige bygninger Bygningsreglementet (BR 10) Information om Bygningsbevaring: Arkivundersøgelser Bygningshistoriske spor Farveundersøgelser Økonomisk styring og gennemførelse af istandsættelser BYG-ERFA, Byggetekniske Erfaringsformidling (kræver abonnement og password): Fugtindhold i træ måling og vurdering (99) Fugtundersøgelse af bygninger (99) Fugtindhold i beton og murværk målinger og fejlkilder (99) Saltudblomstringer på murværk (21) Skadedyrsangreb i bygninger (99)
10 Termografisk undersøgelse af kuldebroer m.m. (99) Center for Bygningsbevaring Efterisolering af bindingsværksbygninger Energiforbedring af ældre vinduer KOLOFON Titel t Oplæg Tekstoplæg og tegninger: Erik Einar Holm, arkitekt m.a.a.(1989) Foto: Hvor intet andet er nævnt, Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Center for Bygningsbevaring Copyright, redaktion og udgiver Kulturstyrelsen, Kulturministeriet Opdateret Maj 2012 Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a., Center for Bygningsbevaring Yderligere oplysninger Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Telefon
ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER
ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER Præcis ligesom ved et nybyggeri er den grundige planlægning af istandsættelsesarbejder en forudsætning for et vellykket resultat. Ved nybyggeri starter
Læs mereKulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73
Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk
Læs mereMalerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger
Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå
Læs meregode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme
gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller
Læs mereGennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen i selskab med Per Krogh
VURDERING AF TILSTAND OG BEVARINGSVÆRDI Jespervej 274, 3480 Fredensborg Rekvirent: Ole Worm Christensen Jespervej 274 3480 Fredensborg Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders
Læs mereBYGNINGSBEVARING I PRAKSIS Kurser forår 2018
BYGNINGSBEVARING I PRAKSIS Kurser forår 2018 De 5 kursusdage er tilrettelagt som et sammenhængende forløb, men du kan sagtens tilmelde dig enkelte kursusdage. Du får således indsigt i mange af de væsentlige
Læs mereTilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder
Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet
Læs mereVURDERING AF BEVARINGSVÆRDI. Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød. 5. juli 2019
Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI 5. juli 2019 Gennemgang af bygningen blev foretaget d. 2. juli 2019 af Center for Bygningsbevaring, Raadvad Arkitekt og bygningskonstruktør Troels
Læs mereTjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse
Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit
Læs mereTips til taget - renovering og vedligeholdelse
Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode
Læs merePå skulderen af en fredningsmedarbejder
På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse
Læs mereSøren Vadstrup. Center for Bygningsbevaring Kunstakademiets Arkitektskole
Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring Kunstakademiets Arkitektskole Analyse- og Værdisætnings-Metoden til historisk forankret og helheds-indpasset nybyggeri, restaurering og transformation af bygninger
Læs mereFREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde
FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren
Læs mereVejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager
Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil
Læs mereDet tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger
Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereBygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen
Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.
Læs mereH A N D L I N G S P L A N
H A N D L I N G S P L A N ACCISSEBODEN KALUNDBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand
Læs mereOPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018
OPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018 Rekvirent: Jens Henrik Johansen Falkonergårdsvej 15, st. 1959 Frederiksberg C Tlf. 53 77 70 04 E-mail jenshenrikjohansen@gmail.com
Læs mereBevaringskoncept til fredede og bevarings- værdige bygninger
Bevaringskoncept til fredede og bevarings- værdige bygninger Passion for malerfaget Vi har en lang erfaring inden for malerfaget som historisk går tilbage til etableringen af Flügger i 1783. Vi har siden
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereOM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard
Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES
Læs mereVi sikrer, udvikler og formidler den byggede kulturarv. De Danske Spritfabrikker i Aalborg
De Danske Spritfabrikker i Aalborg Projektindhold: Undersøgelse og registrering af bygninger og anlægs særlige arkitektur- og kulturhistoriske kvaliteter og en vurdering af fabriksområdets genanvendelses-potentialer
Læs mereJeres drømmebolig trin for trin
Jeres drømmebolig trin for trin Sådan bliver et artitekttegnet hus til virkelighed hos Arkitekt-Huset Vejle 1 Arkthuset_byggeguide_A5.indd 1 12/06/15 11.32 Et hus i jeres ånd Denne guide er tilegnet jer,
Læs mereBygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1
Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285
Læs mereGod energirådgivning - klimaskærmen
God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet
Læs mereBYGGETEKNISK GENNEMGANG
Dato: 19-07-19 BYGGETEKNISK GENNEMGANG Rapporten er udarbejdet af Boligeftersyn P/S, Per Henrik Lings Allé 4, 5. sal, 2100 København Ø og omhandler gennemgang af nedenstående ejendom: Sælger: Morsø Kommune
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 20. juni 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 18. juni 2018 Ophævelse af fredningen af Christoffer
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 20. juni 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 18. juni 2018 Ophævelse af fredningen af Passagen
Læs mereSAVEBygningsregistrering
SAVEBygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Skolegade Landsejerlav Kommune nr. 573 Hus nr. 11 Matrikel nr. 3BR Ølgod By Planoplysninger
Læs mereArne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv -
A Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, ; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - NORDMAK Adjungeret professor ved Arkitektskolen i Aarhus i RAADVAD i RAADVAD 5 arkitekter
Læs mereNye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret
Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden
Læs mereDen miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.
BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår
Læs mereTILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx
TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som
Læs mere[Offentliggjort den 24. oktober 2018] 23. oktober Jour.nr.: 18/01358
[Offentliggjort den 24. oktober 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 23. oktober 2018 Jour.nr.: 18/01358 Ophævelse
Læs mereBondehuset. Energirigtig
Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en
Læs mereDrift- og Vedligeholdelsesplan for Rødtjørnvej Odense V.
Drift- og Vedligeholdelsesplan for Rødtjørnvej 2-36 5200 Odense V. En vedligeholdelsesplan er en byggeteknisk gennemgang af din ejendom. Det vil sige, at hele ejendommen fra kælder til tag gennemgås af
Læs mereRestaureringsguide for værfter
Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet
Læs mereByggeteknisk rapport for: Grydagervej 4 6600 Vejen
Byggeteknisk rapport for: Grydagervej 4 6600 Vejen JN ARKITEKTUR ApS, Rosengade 1, 6600 Vejen, Tlf. 22996703, Mail: lp@jnarkitektur.dk Indholdsfortegnelse OPLYSNINGER OM RAPPORTENS UDFORMNING... 3 KARAKTERSKALA...
Læs mereBYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015
BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken
Læs mereISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV
ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling
Læs mereBR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.
Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj
Læs mereSAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Debelvej Landsejerlav Allerslev By, Outrup 325 Kommune nr. 573 Hus nr. 30 Matrikel
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,
Læs mereSAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Karl Postsvej Landsejerlav Vandflod By, Oksby Planoplysninger Kommuneplan 2017 Betegnelse
Læs mereR A P P O R T for 2 0 1 4
Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Bygningskultur og projekt Bygningskultur 2015 Forskningsprojekt A: Bærende bevarings- og fredningsværdier Bygningskulturens Værdisætning. R A P P O R T for 2
Læs mereAtt: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia
Fredericia kommune Gothersgade 7000 Fredericia Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d. 03.12.18 Sag: Dalegade 34 7000 Fredericia Generelt til indsigelserne: Min eneste interesse er at skabe et
Læs mereBEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE
Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt
Læs mereCase 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS.
Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Bygningen B-7 Ny herrnhutsbygning opført (1747-48) som missionshus
Læs mereFørsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2
Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2 sbs rådgivning september 2015 Indholdsfortegnelse 01. Formål... 2 02. Ejendomsoplysninger... 3 03. Konklusion... 4 04. Generel information om ejendommen...
Læs mereBANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma
BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt
Læs mereH A N D L I N G S P L A N
H A N D L I N G S P L A N ADELGADE 18 KALUNDBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand
Læs mereGODE TIPS FØR DU BYGGER 1
GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 Enfamiliehuse, række- og kædehuse Tilbygninger til eksisterende huse Udestuer, herunder overdækkede terrasser der lukkes Ombygninger med udvidelse af etagearealet Ændret anvendelse
Læs mereLokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby Proces Lokalplanens formål At opdatere SAVE registreringer som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Ebeltoft fra 1999, og
Læs mereSAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN
SAMMENFATNING Sommerstedgade 25-27 1718 København V Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN 17. august 2011 Indhold Dine opgaver og ansvar som ejer 3 Bygningsdele uden observerede byggetekniske problemer 5 Bygningsdele,
Læs mereFør du bygger ROSKILDE KOMMUNE
Enfamiliehuse og tilbygninger Hvis du skal opføre enfamiliehus, rækkehus eller lave en tilbygning eller udestue, er det vigtigt at få overblik over, hvornår og hvordan man bærer sig ad med at lave en ansøgning
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 31. oktober 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 30. oktober 2018 Jour.nr.: 16/11006 Ophævelse
Læs mereTilstandsrapport. Engdalsvej Brabrand
Tilstandsrapport Engdalsvej 71-73 8220 Brabrand Den 20.03.2007 Indhold 1.0 Formål side 3 2.0 Omfang 3 3.0 Vurderingsprincip 4 4.0 Kælder / fundament 5 5.0 Facade / sokkel 5 6.0 Etageadskillelse 8 7.0 Tag
Læs mereSag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato:
Galgebakken Notat - Rev. A Sag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato: 2017-06-06 Vedr.: Renovering af krybekældre 1. Resumé Der har efter det oplyste været mange tilfælde med skimmelvækst i Galgebakken
Læs mereKÆDEHUSE, SYVHØJVÆNGE NR ( LIGE NUMRE ) RETNINGSLINIER FOR BYGNINGSÆNDRINGER. 1. Generelle oplysninger. 4. Dør og vinduespartier
Teknisk Forvaltning Side 1 KÆDEHUSE, SYVHØJVÆNGE NR. 90 222 ( LIGE NUMRE ) 1. Generelle oplysninger 2. Overdækninger 3. Væg i carport 4. Dør og vinduespartier 5. Tilbygninger 6. Udestue 7. Tag med 18 tagrejsning
Læs mereBygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM
Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...
Læs mereSommerhuse. Før du bygger nyt, til og om
Sommerhuse Før du bygger nyt, til og om Forord Denne pjece er lavet for at guide dig igennem din ansøgningsproces, hvis du vil: bygge nyt sommerhus bygge til eksisterende sommerhus bygge om i eksisterende
Læs mereStilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte
Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse
Læs mereTema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri
Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt
Læs mereTermo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning
Stue IR001774.IS2 Loft: Ses med kuldeindtræk ved tætning mellem ramme og karm. Her bør tætningslisterne kontrolleres, og udskiftes efter behov. Ses med et generelt velisoleret overfladeareal. Der ses dog
Læs mereSøren Vadstrup. Restaureringsarkitekt m.a.a.
Søren Vadstrup Restaureringsarkitekt m.a.a. 1976 1987 Privat restaureringstegnestue Restaureringsprojekter i Danmark, Grønland og Island 1987 1989 Miljøministeriet, Planstyrelsens Bygningsrestaureringskontor
Læs mereDriftbygninger Stald, og lade samt havestue er kun gennemgået i lettere omfang. Resterende bygninger ikke er gennemgået.
Lis Lange og Preben Erland Hansen Almevej 15 3230 Græsted Tlf. 48 39 24 01 Mail egemose.alme@gmail.com Helsinge, d. 07. august 2017. ALMEVEJ 15, 3230 GRÆSTED Efter anmodning fra Lis og Preben har undertegnede
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:
Læs mereANSØGNINGER BYGNINGS- OG BYRUMSMANUAL FOR DEN HVIDE KØDBY.
BYGNINGS- OG BYRUMSMANUAL FOR DEN HVIDE KØDBY. VEJLEDNING TIL FREDNINGSVÆRDIER SAMT BYGNINGSARBEJDER OG ANVENDELSE AF BYRUM. SENEST OPDATERET JULI 2015 DEN HVIDE KØDBY BYGNINGS- OG BYRUMSMANUAL 2015 Historie
Læs mereE/F Gammel Ladegaard
E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts
Læs mereTræ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde
Træ som brandgodt byggemateriale InnoByg gå-hjem møde Træ som byggemateriale Træ har gennem alle tider været et brandgodt byggemateriale: Hvorfor er brandreglerne Typiske spørgsmål: Hvorfor bygger vi ikke
Læs mereEnfamiliehuse. Før du bygger nyt, til og om
Enfamiliehuse Før du bygger nyt, til og om Forord Denne pjece er lavet for at guide dig igennem din ansøgningsproces, hvis du vil: bygge nyt enfamiliehus bygge til eksisterende enfamiliehus bygge om i
Læs mereBYGNINGSARKÆOLOGISK RAPPORT HØRHAVEGÅRDEN 10.10.2011-06.01.2012 STUDIO TRANSFORMATION OF ARCHITECTURAL HERITAGE AAA
BYGNINGSARKÆOLOGISK RAPPORT HØRHAVEGÅRDEN 10.10.2011-06.01.2012 STUDIO TRANSFORMATION OF ARCHITECTURAL HERITAGE AAA BYGNINGSARKÆOLOGISK RAPPORT HØRHAVE GÅRDEN 10.10.2011-06.01.2012 STUDIO TRANSFORMATION
Læs mere(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014
Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1
Læs mereDECEMBER NR. 89 TEMA: BYGNINGSKULTUR ÅRTIERS STØRSTE BIDRAG TIL BYGNINGSKULTURARVEN. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
DECEMBER 2010 - NR. 89 TEMA: BYGNINGSKULTUR 2015 - ÅRTIERS STØRSTE BIDRAG TIL BYGNINGSKULTURARVEN Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur 1 GENNEMGANG AF DANMARKS FREDEDE BYGNINGER Af Mogens A.
Læs mereINTRO kursus i Den Gamle By
OPMÅLINGSKURSUS INTRO kursus i Den Gamle By 3. oktober - 7. oktober 2011 for 4. studieår Studio Transformation of Architectural Heritage Arkitektskolen Aarhus 30. september 2011 lektor, arkitekt m.a.a.
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 23. april 2019] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 bygogplan@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 11. april 2019 Jour.nr.: 16/08288 Ophævelse
Læs mereSAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVEBygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Vestslugen Landsejerlav Vandflod By, Oksby Planoplysninger Kommuneplan 207 Betegnelse
Læs mereKonklusion på bygningernes vedligeholdelsesstand
Konklusion på bygningernes vedligeholdelsesstand Notat Kunde E/F VIRUM STATIONSVEJ 141-149 Projektnr. 1022350-001 Projekt Bygningssyn & udarbejdelse af vedligeholdsplan Dato 2016-08-01 Emne Bygningernes
Læs mereTilstandsvurdering. Vester Hornum Skole og LBO Hulen VESTHIMMERLANDS KOMMUNE
Tilstandsvurdering Vester Hornum Skole og LBO Hulen VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 6. SEPTEMBER 2017 Indhold 1 Generel information 3 2 Kapacitet i forhold til elevtal/børnetal aktuelt og i forhold til befolkningsprognosen
Læs mereSmedejern og essesmedning
Smedejern og essesmedning Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring RAADVAD Skadetyper og deres årsager
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereDagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget Mødetidspunkt 01-03-2018 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Bygnings- og Arkitekturudvalget 01-03-2018 17:00
Læs mereRAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk
RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,
Læs mereSådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...
Vejledning 5 Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Byggeri hvor der er søgt byggetilladelse. Enfamiliehus/parcelhus/dobbelthus/sommerhus Rækkehus Udestue Tilbygning til ovenstående Ændre
Læs mere16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen
Sag: Parcelhus Dato: 06-06-12 Sagsnr: F2012-02 Udarb. Af: Ellen Agger OVERSKRIFT Side 0 af 5 16-4-2012 BTH HASLEV BYGNINGSOPMÅLING Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen
Læs mereBEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier
BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BYFORSKØNNELSE I FREDERICIA A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har i 2012 doneret 50
Læs mereSKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:
SKØNSERKLÆRING J.nr. 10128 Besigtigelse dato: 28. januar 2011 Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag: Plantegning Bilag 1 Facadetegning
Læs mereBygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup
Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup Udarbejdet af Ejendomsgruppen, Kirkestien 1 8961 Allingåbro Indholdsfortegnelse: - Planmæssige forhold - BBR - Tinglysning - Anvendelse
Læs mereNABOORIENTERING Ombygning af den bevaringsværdige Administrationsbygning
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 17. april 2018 Sagsnr. 2018-0106126 NABOORIENTERING Ombygning af den bevaringsværdige Administrationsbygning Dokumentnr. 2018-0106126-2
Læs mereTræhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger
Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus
Læs mereVelkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering
Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte
Læs mereDanhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER
Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER PRÆSENTATION Præstøvej 65, 4700 Næstved Ejendommen Præstøvej 65 i Næstved, som oprindeligt i 1976 er bygget som hjem for nonner af Skt. Elisabeth
Læs mereEffektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!
Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering
Læs mereSkønsmandens erklæring J. nr. 8086
J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet
Læs mereBeslutningen er truffet efter 3 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger
Slots- og Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon +45 3395 4200 adk@kulturstyrelsen.dk www.slks.dk CVR 34072191 7. november 2016 Beslutning om ikke at frede Ringbo, Granvej
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 31. august 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 30. august 2018 Jour.nr.: 16/04559 Ophævelse
Læs mereEgil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby OPSTARTSMØDE 31. MAJ 2019 Lokalplan for Egil Fischers Ferieby - Program Program: 10:00 Velkomst ved Grundejerforeningen Femmøller Strand og Syddjurs
Læs mereEstate mæglerne. KvalitetsMærke
Estate mæglerne KvalitetsMærke For ejendommen : Kløvervej 6, Kulhuse, 3630 Jægerspris Indhold i Estate mæglerne KvalitetsMærke 1. Estate mæglerne KvalitetsMærke og den offentlige Tilstandsrapport 2. Konklusion
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 6. november 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 5. november 2018 Jour.nr.: 18/01259 Ophævelse
Læs mere