6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer

Transkript

1 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Per Nyegaard, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMI 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Regionale variationer i nedbør, fordampning og afstrømning Regionale variationer i årsnedbør Regionale forskelle i vinternedbør Regionale forskelle i reference fordampning Regionale forskelle i årsafstrømning Regionale forskelle i minimumsafstrømningen Korrektionsfakorer på nettonedbør bestemt udfra DK-model Konceptuel model for de 11 oplande Øerne (undtagen Bornholm) Jylland Bornholm G E U S 2

2 6.1 Regionale variationer i nedbør, fordampning og afstrømning Den regionale variation i nedbør, fordampning og afstrømning kan vurderes ved opstilling af vandbalancer for f.eks. vandløbsoplande. I tabel 6.1 er vist et sådant eksempel for 8 vandløbsoplande. Der er i tabellen foretaget beregning af reference fordampning (potentiel fordampning) og aktuel fordampning med forskellige antagelser om reference fordampning (Makkink*faktor: korrigeret med en overfladekoefficient for de enkelte vegetationstyper, Makkink og mod. Penman). Nedbøren er korrigeret svarende til nye håndtal fra DMI opstillet udfra data for perioden Tabel 6.1Opstillede vandbalancer for vandløbsoplande (kilde: Blicher-Mathiesen og Andersen, 2002 og Plauborg et al., 2002) for perioden Tabel 6.1 giver et bud på nettonedbøren hvorimod opgørelsen ikke har den store værdi med henblik på en vurdering af den samlede vandbalance, idet udveksling med grundvandssystemet ikke er detaljeret beskrevet, herunder evt. underjordisk grundvandsafstrømning på tværs af det topografiske opland. Modificeret Penman fordampning, medfører jf. tabel 6.1 en reference fordampning, som systematisk underestimerer den aktuelle fordampning. Metoden baseret på Makking*faktor, vurderes som det bedste bud på fordampningen (Plauborg et al., 2002). I tabel 6.2 er vist årlige tal for nedbør og fordampning for perioden for hele landet. G E U S 3

3 Tabel 6.2 Årlige nedbørs- og fordampningstal Tabel 6.2 viser at korrektionen ved hjælp af håndtal ( ) næsten giver samme nedbør som dynamisk korrektion (se kapitel 5) for landet som helhed. Der er imidlertid en væsentlig regional forskel som vist i figur 6.1 på korrektion af nedbøren ved de to metoder. Figur 6.1 Nedbør korrigeret med håndtal ( ) minus nedbør korrigeret med dynamiske korrektionsværdier Det fremgår således af figur 6.1 at håndtal for Sjælland giver en nedbør som er ca. 40 mm/år mindre ved håndtal end ved dynamisk korrektion. For Thy er tallene ca. 60 mm/år mindre. I modsætning hertil har Vestjylland en større nedbør ved håndtal end ved dynamisk korrektion (ca. 40 mm). I DK-modellen korrigeres hvert af de 11 deloplande derfor, udfra estimat af vandbalancefejlen ved de større vandføringsmålestationer. G E U S 4

4 6.1.1 Regionale variationer i årsnedbør Den korrigerede nedbør for perioden er vist i figur 6.2 (korrigeret med nye håndtal udfra perioden ). NEDBØR - ÅRSMIDDEL korrigeret med standardværdier ("nye håndtal 1998) (mm) Figur 6.2 Regional fordeling af observeret nedbør ( ), kilde: DMI Mikael Scharling Nedbøren er for perioden størst i Sydvestjylland (ca mm/år) og mindst på øerne, med ca mm/år omkring Sejerøbugten, Storebælt, Møn og det vestlige Lolland. Den centrale del af Sjælland har nedbør over 750 mm/år, mens Nordsjælland visse steder har en nedbør på over 850 mm/år. Århus og Odense og den østlige del af Bornholm har en nedbør omkring 800 mm/år. For de højtliggende dele af Sydfyn er nedbøren ca. 900 mm/år. For et tørt år som 1996 ser tallene noget anderledes ud, selvom den regionale tendens i store træk er den samme (dog ikke for Bornholm, som havde en pæn nedbør i 1996). Nedbøren er for 1996 størst i Sydvestjylland (ca. 750 mm/år) og mindst på øerne, med ca mm/år omkring Sejerøbugten, Storebælt, Møn og det vestlige Lolland. Den centrale del af Sjælland har nedbør over 500 mm/år, mens Nordsjælland visse steder har en nedbør på over 550 mm/år. Århus og Odense har en nedbør omkring 550 mm/år, hvorimod Bornholm har en nedbør på 750 mm/år. For de højtliggende dele af Sydfyn er nedbøren ca. 600 mm/år (se figur 6.3). For det våde år 1994 ses stor nedbør over 1400 mm/år for dele af G E U S 5

5 Jylland, og centrale dele af Fyn og Sjælland har her en årsnedbør over 1000 mm/år. Mindste nedbør havde dele af Sjælland (Kalundborg) med ca. 800 mm/år. NEDBØR - ÅRSMIDDEL 1994 korrigeret med standardværdier ("nye håndtal 1998) (mm) Mikael Scharling NEDBØR - ÅRSMIDDEL 1996 korrigeret med standardværdier ("nye håndtal 1998) (mm) Mikael Scharling Figur 6.3 Korrigeret nedbør (nye håndtal) for det vådeste år (1994) og det tørreste år (1996) i perioden G E U S 6

6 6.1.2 Regionale forskelle i vinternedbør En god indikator for grundvandsdannelsen er vinternedbøren , idet nedbøren i denne periode er dominerende i forhold til fordampningen. Herved fås et billede på den regionale variation i grundvandsdannelsen, se figur 6.4. Vinternedbøren ligger mellem mm/år (fordampning er mm). NEDBØR - MIDDEL FOR VINTERHALVÅR korrigeret med standardværdier ("nye håndtal 1998) (mm) Mikael Scharling POTENTIEL FORDAMPNING - MIDDEL FOR VINTERHALVÅR beregnet ud fra en modificeret Penman formel¹ (mm) Mikael Scharling ¹ Formel [2.9] i Mikkelsen, H.E. & Olesen J.E. (1991): "Sammenligning af metoder til bestemmelse af potentiel fordampning." Landbrugsministeriet, Statens Planteavlsforsøg, Tidsskrift for Planteavls Specialserie, Bereining nr. S 2157 Figur 6.4 Øverst: Vinternedbør for perioden (nye håndtal). Nederst fordampning, mod. Penman for G E U S 7

7 6.1.3 Regionale forskelle i reference fordampning I figur 6.5 er vist den regionale fordeling i Makkink fordampningen og forskellen mellem Makkink og mod. Penman fordampning for POTENTIEL FORDAMPNING - ÅRSMIDDEL beregnet ud fra en modificeret Penman formel¹ (mm) Mikael Scharling ¹ Formel [2.9] i Mikkelsen, H.E. & Olesen J.E. (1991): "Sammenligning af metoder til bestemmelse af potentiel fordampning." Landbrugsministeriet, Statens Planteavlsforsøg, Tidsskrift for Planteavls Specialserie, Bereining nr. S 2157 DIFFERENS (ÅRSMIDDEL) - POTENTIEL FORDAMPNING Makkink - Penman (mm) Mikael Scharling Figur 6.5 Øverst: Regional fordeling i referencefordampning (modificeret Penman) Nederst: Forskel mellem Makkink fordampning og mod. Penman fordampning G E U S 8

8 6.1.4 Regionale forskelle i årsafstrømning (input NBO/DMU) Regionale forskelle i minimumsafstrømningen (input NBO/DMU) Korrektionsfakorer på nettonedbør bestemt udfra DK-model DK-modellen kalibreres og valideres i forhold til trykniveau i grundvand og afstrømning ved udvalgte vandføringsstationer. I forbindelse med kalibrering og validering anvendes en række performanceindikatorer (Henriksen, 2001) bl.a. R 2, RMS og en vandbalanceindikator (F bal ), se kapitel 7. Udfra denne vandbalanceindikator for udvalgte vandføringsstationsoplande kan der beregnes en korrektionsfaktor på nettonedbøren (FBAL, se tabel 6.3 nedenfor), som indebærer at simuleret og målt afstrømning balancerer (Plauborg et al., 2002). I praksis gennemføres herefter en valideringstest, hvor daglig nettonedbør multipliceres med FBAL og det vurderes om nøjagtighedskriterier kan opfyldes. Dette er vist for Sjælland (Henriksen, 2001), og test for Jylland er igang. For Sjælland er benyttet perioden for test af vandbalancefejlen ved Q-stationer. Modellen er valideret i form af en testkørsel med korrektion af nettonedbøren på daglig basis med faktoren FBAL (herefter gik vandbalancen op). For Fyn er benyttet perioden , men her er der ikke gennemført en validering som for Sjælland. For Sønderjylland, Sydvestjylland og Sydøstjylland er modelkalibreringen afsluttet men validering ikke helt afsluttet. Udtræksperioden er derfor baseret på foreliggende testkørsler med lidt forskellige (korte) testperioder: Sønderjylland , Sydvestjylland: og Sydøstjylland: Resultaterne for Jylland (estimerede faktor FBAL) er på grund af den foreløbige status og den manglende validering derfor mere usikre, end resultater for Sjælland. De viste tal fra Plauborg et al. (2002) over korrektion af nettonedbør på basis af DK-model er nedenfor angivet i tabel 6.3, på basis af resultatet udfra beregninger for Sjælland og foreløbige resultater for Jylland. I tabel 6.4 er grundlaget for opgørelsen vist. G E U S 9

9 Tabel 6.3 Foreløbige resultater fra DK-model. Korrektionsfaktorer for Fyn og Jylland er endnu ikke validerede. OMRÅDE N-EA QSIM QOBS FBAL dnetto Vand- Usikker- Vandføringsstationer balance- heds- der er anvendt fejl Interval (DDH-nr, DMU 2001) mm/år l/s l/s mm/år mm/år Fyn (1) Sjæl vest (2) Sjæl syd (3) Sjæl nord (4) Sønderjylland (5) SV Jylland (6) SØ Jylland (7) Tabel 6.4: Grundlag for estimering af vandbalancefejl baseret på resultater fra DK-model De seneste beregninger for område 6 Sydvestjylland og område 7 Sydøstjylland med en bedre estimering af gradientrandbetingelsen, har givet mindre ændringer i resultaterne, dog ikke væsentlig forskellige tal i forhold til tabel 6.3/6.4. De første resultater for område 8 Nordvestjylland (incl. Thy, Karup og Storå oplandet) tyder på at korrektionsfaktoren FBAL er > 1.0 i dette område. Det betyder at nettonedbøren her skal korrigeres op med måske % i Thy og Storå oplandet (jf. figur 6.1 hvor dynamisk nedbørskorrektion giver ca. 60 mm/år større nedbør end håndtal). En tilsvarende positiv FBAL værdi er kun opnået tidligere for et mindre delområde nemlig den sydligste del af Sønderjyllands amt for Vidå systemet (stationer fra Vidåen blev sorteret G E U S 10

10 fra og indgik ikke i tallene for Sønderjylland, da det blev vurderet at det måske var den geologiske model som gav de lidt uventede resultater her). Disse helt nye resultater indikerer, at brugen af håndtal til nedbørskorrektion f.eks. udfra , som anbefalet i Plauborg et al. (2002), måske ikke er en helt optimal løsning i alle områder af Danmark, og at der faktisk er en regional variation i nedbørskorrektionen som bør honoreres jf. figur 6.1. Resultaterne viser dog også at opskaleringen af den regionale variation i nedbørskorrektionen jf. figur 6.1 baseret på godt 10 klimastationer, måske ikke er helt korrekt, idet resultaterne afviger for både kystnære del af Vestjylland og Vidåens opland i Sønderjylland udfra DK-modellen i forhold til billedet i figur 6.1, hvorimod der ses en god overensstemmelse for Thy. G E U S 11

11 6.2 Konceptuel model for de 11 oplande Formålet med den konceptuelle model er at opstille en tolkningsmodel, d.v.s. en arbejdshypotese for hvordan strømningen i grundvandssystemet foregår. Den hydrogeologiske tolkningsmodel er derfor ikke en sædvanlig geologisk/stratigrafisk model, men derimod en opdeling af geologien på grundlag af vandførende egenskaber. Opsætningen af de hydrogeologiske tolkningsmodeller til DK-modellen har gennem forløbet gennemgået en udvikling fra at være håndkraft -styret til at blive digitalt interaktivt. Opsætningen af de hydrogeologiske modeller er i høj grad styret af, at modellen skal dække et stort område f.eks. Fyn eller Sjælland, samt af hvilken grid/maskestørrelse som skal benyttes i strømningsmodellen. Da områderne er store, findes der mange tusinde boringer, som evt. kan benyttes under tolkningen. Det har derfor ikke været muligt at benytte samme metoder til tolkningen, som anvendes til mindre modelområder. Dette har resulteret i to typer af hydrogeologiske modeller en lagkage -model hvor alle lag er gennemgående, men med varierende tykkelse og en kasse -model hvor kasserne har en fast størrelse. Lagkagemodellen er benyttet for Øerne, medens kassemodellen er benyttet for Jylland og Bornholm. Modelopsætningen er nærmere beskrevet i det følgende (se også ) Øerne (undtagen Bornholm) Opsætning af de hydrogeologiske modeller for Øerne er baseret på de geologiske basisdatakort (1:50.000) og på udtræk af data fra GEUS s boringsdatabase ZEUS/JUPITER. Ud fra lagdata er der udtegnet V-Ø profiler med henblik på at opnå den første opfattelse af udbredelsen af de vandførende lag og af deres antal, samt af forløbet af den prækvartære overflade og dens sammensætning. Ud fra basisdatakort er derpå fordelingen af boringernes filterintervallerne undersøgt for at give indblik i de betydende vandførende sandlags fordeling inden for model området (Fyn). Desuden er der lavet histogrammer over fordelingen af filtre i forhold til kote 0 for alle atlasblade (Sjælland), hvorved de vigtigste indvindingsniveauer i sandmagasinerne illustreres. Kalkboringerne er generelt ikke filtersatte. Ud fra disse oplysninger samt tidligere hydrogeologiske undersøgelser er der opstillet en hydrogeologisk tolkningsmodel eller en såkaldt konceptuel model. Fyn var det første område for hvilket der blev opstillet en tolkningsmodel. Den blev opstillet som en konceptuel model med tre sandlag primært smeltevandssand og grus, 4 lerlag primært moræneler og 2 prækvartære lag af ler fra Paleocæn/Eocænt og Danien kalk. Det øverste sandlag har kun en sekundær betydning for vandindvindingen, og vandindvinding fra kalken foregår primært på den østlige del af Fyn. Den hydrogeologiske tolkningsmodel for Sjælland, Lolland-Falser og Møn er opbygget efter samme mønster, dog er der tilføjet et ekstra sandlag og et lerlag, som hovedsagligt fore- G E U S 12

12 kommer i de dybere dele af de prækvartære dalstrukturerne Alnap og Søndersø dalene. De prækvartære vandførende aflejringer bestå her af kalksten fra Kridt (Lolland-Falster, Møn og Sydsjælland) og Danien (Nordsjælland og Stevns) og glaukonitholdigt sand og kalksten fra Paleocæn (Midtsjælland). De prækvartære lerede aflejringer består hovedsageligt af ler og mergel fra Paleocæn og fedt ler fra Eocæn og findes primært i Vestsjælland og på Sydlolland. Efter disse indledende forberedelser er hydrogeologien tolket. Der er her taget hensyn til formålet med strømningsmodellen og den gridstørrelse den foretager beregner på 1x1 km 2. Desuden er der taget hensyn til tidsfaktoren, samt til antallet af boringer. Det mest hensigtsmæssige ville have været, hvis hver boring blev tolket i forhold til den hydrogeologiske tolkningsmodel, men dette var ikke muligt på grund af de mange boringer og det forhold at tolkningen blev foretaget i hånden. Det er derfor valgt at gennemføre tolkningen på grundlag af de eksisterende geologiske basisdatakort (cirkeldiagramkort). Ud fra UTMnettet er området opdelt i et 2x2 km net og i midten af hver kvadrat er der indsat en fiktiv boring, som er tolket ud fra den konceptuelle model og primært fra de boringer der ligger inden for kvadratet. Hvis der ingen boringer findes i kvadratet er de omkringliggende boringer benyttet. Da det ikke er alle boringer, som er vist på basisdatakortene, vil der nødvendigvis ske et datatab under tolkningen. Tolkningen er derpå skrevet ind i en datafil med oplysninger om sandlagenes topkote og tykkelse, samt med oplysninger op topkoten af de prækvartære lag og topkoten for de vandførende prækvartære lag. Hvor der foreligger boringsoplysninger inden for kvadratet er kote og tykkelse angivet som heltal, og hvor der er gættet er der brugt decimaltal. Da alle lag skal være gennemgående er der anvendt en tykkelse på 0.3/0.1 m hvor lagene ikke ses i boringerne. Endelig er oplysninger fra PC- ZEUS anvendt til kvalitetssikring og til analyse af sandlinser i lerlagene, der efterfølgende er implementeret sammen med den glacialtektoniske variabilitet. Efter tolkningen er data importeret som punkter til en database (SAS ), samt importeret i MIKE SHE hvorfra der slutlig er dannet T2-datafiler med de geologiske lag til grundvandsmodellen (figur 6.6). For øerne er anvendt fastholdt trykniveaurandbetingelse mod kysten. Sjællandsmodellen er implementeret med no flow randbetingelse svarende til at Vest, Syd og Nord afgrænses af hovedvandskel. Vandløbsdelen er for øerne baseret på MIKE SHE s flodmodul Jylland For Jylland er valgt et andet koncept for den hydrologiske tolkningsmodel. Dette skyldes primært, at udbredelsen af de Miocæne aflejringer er for irregulær til opdeling i gennemgående lag gældende for den store del af Jylland, hvor der findes aflejringer fra Miocæn. Det har derfor været nødvendigt at opbygge en anden brugbar metode til tolkningen. Det er derfor valgt at benytte en metode, hvor geologien bliver tolket i kasser på 1000x1000x10 meter. Som for Øerne opstilles først en hydrogeologisk tolkningsmodel. G E U S 13

13 Derpå trækkes de geologiske laggrænser ud af boringsdatabasen ZEUS/JUPITER. Derpå foretages der en databehandling, hvor hver boring opdeles i 10 meter sektioner ud fra koten, hvor den dominerende geologi (>50%) kodes. Denne datafil indeholder således punktoplysninger om geologien i 10 meter sektioner, hvor sammensætningen af sedimenterne er opdelt i 10 klasser: Kvartær ler (primært moræneler, men også smeltevandsler og silt, interglacialt marint ler og postglacialt ler og silt), kvartær sand (primært smeltevandssand og grus, samt interglacialt sand og postglacialt sand og grus), Miocæn kvartssand, Miocæn glimmersand, prækvartær ler (primært glimmerler og silt fra Miocæn og Oligocæn, samt Eocæn ler og moler og Paleocæn ler) og kalk fra Danien og Kridt, salt fra Perm samt udefineret sand, ler eller andet (fyld, brønd, ubeskrevet eller ingen dominerende sediment type. Efter databehandlingen er data importeret som punkter i ARCView, hvor geologien er tolket interaktivt i 1000x1000 meter polygoner. De enkelte polygoner er tolket ud fra de geologiske koder der er tilskrevet boringerne. Til støtte for tolkninger er anvendt geologiske GIS temaer, så som det kvartære overfladekort, kort med de prækvartære højdeforhold samt det prækvartære kort. Desuden er benyttet forskellige topografiske temaer. Hele Jylland er ikke blevet tolket på en gang, men der er foretaget en opdeling i mindre områder af tekniske årsager. Arbejdet med opstilling af DK-modellen for Jylland er i stor udstrækning baseret på erfaringerne fra opstillingen af DK-modellen for Fyn og Sjælland. Der er foretaget en del ændringer i modelopsætningen, idet der er blevet udviklet nye faciliteter i den anvendte numeriske model, men også med henblik på bedre at kunne tilpasse modellen til jyske forhold. De væsentligste ændringer, udover den nævnte metode til repræsentation af den geologiske model, er følgende: Markvanding er medtaget i form af et ekstra tilskud til nedbøren samt oppumpning fra markvandingsboringer (incl. årstidsvariation) Vandløbsstrømninger beskrives ved brug af MIKE 11 som kobles til MIKE SHE Randbetingelser implementeres som for øerne, men visse steder langs den jyske højderyg som gradientrandbetingelser For Jylland er det ikke muligt at afgrænse modeller på en måde så topografiske vandskel og grundvandskel falder sammen. Der er derfor implementeret gradientrandbetingelser langs hovedvandskellet op gennem Jylland. Som allerede bemærket af Lyshede (1955) kan man komme ud for at hvor skråningen fra et vandskel er meget forskelligt i de to retninger, så vil væsentlige vandmængder søge fra den mindst stejle side under vandskellet til vandløbene på den stejle side. Disse sidste vandløb bliver derved forholdsvis meget vandrigere, et forhold, der kan iagttages adskillige steder ved den jydske højderyg, hvor middelafstrømningen f.eks. i Funder å med det stejle fald er adskilligt større end normalt i denne egn, medens den i nabovandløbet Storå med det svage fald er betydeligt mindre end normalt. Vandløbet med det stærke fald vil have mulighed for at stjæle vand fra nabovandløbet med svagt fald, og vandløbet med stærkt fald vil ofte have stor minimumsvandføring (rigelig tilstrømning fra grundvandet). Lyshede mente i øvrigt, i den samme publikation, at grundvand ikke er andet end de vandmægder, G E U S 14

14 der er opmagasineret i det underjordiske reservoir, og som virker udjævnende på afstrømningsforløbet. Kalibrering af område 9 Østjylland er i gang og kalibrering af område 10 Nordjylland forventes igangsat snarest, så modeller kan være endeligt validerede for Jylland i september. Brugen af grandientrandbetingelser bevirker at kalibreringsprocessen bliver en iterativ proces mellem de forskellige delmodeller, hvor lidt flere kørsler kan være nødvendige Bornholm Det er valgt at benytte samme tolknings metode for Bornholm, som er benyttet for Jylland. Der er dog foretaget den ændring, at maskestørrelsen kun er på 250x250 meter og skivetykkelsen på 5 meter. Sedimenterne er opdelt i 13 kodegrupper: Kvartær ler (primært moræneler, men også smeltevandsler og silt, postglacialt ler og silt), kvartær sand (primært smeltevandssand og grus, samt postglacialt sand og grus), kalk (primært Komstad kalk og Arnager kalk), prækvartær sand (sand fra Mesozikum, undtagen Robbedale sand), prækvartær ler (ler fra Mesozoikum samt kaolin), Robbedale sand, Grønne skifre, skifre (primært alun skifer og sorte skifre fra Ordovicium og Silur), sandsten (primært Balka sandsten og Neksø sandsten), grundfjeld (gnejs og granitter), sand, ler og andet (fyld, brønd og ingen oplysninger). Efter tolkningen af de mange kort (op til 50 sektioner), er data fra ArcView eksporteret som punkter til en database (SAS ), hvorfra der slutlig er dannet T2-datafiler til MIKE SHE grundvandsmodellen (figur 6.6). Det forventes at vandløb beskrives som for Jylland baseret på MIKE 11 (modelleringen forventes igangsat inden sommerferien og afsluttet i september) Diskussion af hvordan forskellige metoder forventes at påvirke slutresultatet i modellering (mangler) G E U S 15

15 6.3 Referencer Blicher-Mathiesen, G. og Andersen, H.E. (2002) Overskud i vandbalancer. Vand & Jord, 9. årgang, nr. 2, maj Lyshede, J.M. (1955) Hydrologic studies of danish watercourses. København. Bianco Lunos Bogtrykkeri A/S. Meddelelser fra det Danske Hedeselskabs Kulturtekniske Afdelings Hydrometriske Undersøgelser. Ovesen, N.B., Iversen, H.L., Larsen, S.E., Müller-Wohlfeil, D.-I., Svendsen, L.M., Blicher, A.S. og Jensen, P.M. (2001) Afstrømningsforhold i danske vandløb. Faglig rapport fra DMU, nr Fagdatacenter for hydrometri. Plauborg, F., Refsgaard, J.C., Henriksen, H.J., Blicher-Mathiesen og C.K.-Hansen (2002) Vandbalance på mark- og oplandsskala. DJF rapport. Nr. 70. Markbrug. April G E U S 16

16 Figur 6.6 Metodik for opstilling af konceptuel model for Øerne og Jylland/Bornholm Kote (m) DK model Sj lland (nord - syd profil) (detaljerede kort i farver lægges på Model lag Um ttet zone Lavpermeabelt (mor neler) Vandfłrende lag (sand) Kalk lag Hav km DK model Jylland (vest-łst profil) Kvart rt sand Kvart rt ler Glimmer sand Kvarts sand Pr kvart rt ler km G E U S 17