Eksempel 7A: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER
|
|
- Gudrun Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ksempel 7A: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for den efterfølgende karakteristik af Kaspers kompetencer og samspil. Det beskrevne forløb er en fri aktivitet, som primært fokuserer på samspillet mellem Kasper og et andet barn. Beskrivelsen bygger på en videooptagelse af ca. 1 minut og 24 sekunders varighed. PRAKSK OPLYSNNGR Deltagere: Børn: Kasper, Belinda, Anders, Oliver Voksen: homas (pæd. medhjælper) Beskriver Helle, filmer og kontaktpædagog (-s relation) Sted Børnehaven Mælkebøtten, Blå stue, hyggekrogen idspunkt 12. marts, 2003 Varighed 1 minut og 24 sekunder ( ) Situation Der er fri leg for de børn, der er inde på stuen. På stuen ved siden af kan høres nogle af de andre børn. homas ligger på sofaen, Anders ligger på madrassen og Belinda ligger på gulvet. Sammenhæng Lige før har Kasper og Belinda rullet rundt på gulvet, Kasper har ligget oven på Belinda, båret på hende og hun har grinet. Hvad skete før og hvad skulle ske efter? Formålet med beskrivelsen Fokus på / særligt tema / spørgsmål / problemformulering/ Beskrivelsesmetode/medie - f.eks. løbende protokol, udskrift af video-/lydbånd, dagbogsnotat eller andet Formålet med beskrivelsen er sætte fokus på Kaspers sociale og kommunikative kompetence i forhold til et andet barn i en fri og ustruktureret situation. Udskrift af videoklip.
2 2. BSKRVLS OG UMDDLBAR OLKNNG Linie Handlinger og udsagn Belinda ligger på ryggen på gulvet med en gul softklods i hånden. Hun smiler. homas ligger på sofaen med Peter Plys bogen. Kasper har ligget på gulvet ved siden af Belinda og kigger hen mod homas. Så bakser han sig op og kravler over til homas og tager Peter Plys bogen fra ham. homas siger : Hva, Peter Plys. Kan du læse Peter Plys for Belinda, mens han peger hen mod Belinda. Kasper rejser sig med bogen i hånden. Hans ryg er vendt mod kameraet. mens siger homas: Læs du Peter Plys for Belinda. Kasper går hen imod Belinda. homas siger Ja. Du kan læse Peter Plys for Belinda, mens han peger på hende. Kasper har ansigtet rettet mod homas Så siger Kasper:..Plys til Belinda, mens han sætter sig ved hendes højre side. homas siger: Ja Undervejs har Belinda ligget og vippet klodsen op og ned med højre hånd og indimellem smilet og grinet. Kaspers ansigt er nu rettet mod hende. Han holder bogen op foran hendes ansigt og siger: Plys flere gange. Belinda holder stadig klodsen i højre hånd. Kasper læner sig frem, siger: Go og lægger så bogen ned på Belindas venstre arm/hånd/fingre. Belinda tager fat i bogen og giver lyd fra sig. Kasper retter sit ansigt mod Belindas ansigt, smiler lidt. Belinda siger : hæ, hæ, hæ, (grinelyd) Kasper siger: Plys Belinda siger: hæ, hæ, hæ. Kasper rettet sig lidt op og tager så fat i klodsen, som Belinda holder i hånden. De holder nu begge om klodsen og de trækker den på skift til sig, men de begge holder fast. Belinda får også tid til et grin undervejs. il sidst giver Belinda slip i klodsen, mens hun griner. ntention og karakter Det virker som om Kasper har en klar intention med sine handlinger. homas er hurtig og opfordrer Kasper til samspil med Belinda. homas understøtter det orale med kropssprog. Kasper ved, hvor han vil hen. Man kan ikke se hans ansigtsudtryk. homas gentager sin opfordring. Kasper har hørt homas. homas gentager sin opfordring. Hører efter. Forbereder Belinda på den forestående aktivitet. Fortsætter støtten. Svært at vide, hvor meget hun opfattet af samspillet. Kasper ved, hvad han vil med Belinda. Som om han vil have hende til at tage bogen. Ler højt, lidt skingert. Oplever gensidig kontakt, hvilket han sætter pris på. Mere behersket. Søger at motivere Belinda. Stadig behersket. Han vil have klodsen væk, så Belinda kan koncentrere sig om bogen. Hun har ikke helt samme dagsorden som Kasper og synes at slåskampen er sjov. Kasper arbejder ihærdigt, men også hensynsfuldt og tålmodigt. Klukkende, hjerteligt.
3 Kasper lægger klodsen til side, mens Belinda tager bogen op foran sig og holder den nu med begge hænder. Hun ler stadigvæk. Kasper læner sig frem og peger på bogens forside og siger: Peter Plys. Belinda ler. Kasper kigger kort op mod kameraet. Så vender han sig igen mod Belinda, tager om bogen med begge hænder og får den lukket op på første side. Så drejer han bogen rundt, så den kommer op foran Belindas ansigt. Belinda holder fast forneden på bogen med begge hænder, mens hun ler. Kasper smiler og bladrer så om til næste side. Belinda holder stadig fat i kanten af bogen med begge hænder, mens hun ler. mellemtiden taber Oliver en videokassette lige ved siden af Kasper. Så løfter Kasper bogen lidt op og kigger kort over på Oliver. Kasper vender snart tilbage til bogen og bladrer videre til næste side. Belinda begynder at løsne grebet i bogen og holder op med at le et stykke tid. Kasper bladrer videre til en ny side og forsætter med det samme med at bladre til endnu en ny side. mellemtiden banker Oliver med en kassetteboks i gulvet ved siden af Kasper. Kasper kigger i retning af Oliver, mens han bladrer til sidste side i bogen. Så lukker han den. mens griner og hyler Belinda. Derefter vender hun ansigtet bort fra Kasper og lukker øjnene og ligger stille. Kasper vender bogen rundt, så den ligger med forsiden opad og slipper den så. Så vender han overkroppen rundt og fokuserer på Oliver. Virker tilfreds og glad. Han ved, hvad han vil Han anbringer bogen, så hun selv kan kigge med i den. Belinda nyder samspillet. Støj. For at hjælpe Belinda, men mister lidt fokus, måske pga. af støjen lige før. Nu går det stærkere. Holder lige en pause eller mærker opbruddet i Kaspers opmærksomhed. Bladrer efterhånden mere og mere mekanisk. Han er ophørt med at fokusere på Belindas ansigt og reaktioner. Som en tyst slutbemærkning. Som om hun lægger sig til at sove, har brug for en pause. Som for at afslutte samspillet med Belinda. Kasper er parat til et nyt hændelsesforløb.
4 3. ANALYS A Forløbets/ scriptets/ fortællingens struktur Hovedhistorie, sidehistorier. B Barnets tilstand og stemningen i situationen: Barnets vågenhed, opmærksomhed, koncentration, tempo, intensitet, humør, andet. Skift undervejs. 2. Stemning/ atmosfære i situationen: Afslappet, rolig, stresset, urolig, andet. Afstemthed i forhold til barnet. Stemningsskift undervejs C Rettethed: Barnets rettethed mod nogen eller noget 2. Andres opfølgning af barnets rettethed Sekvensen viser først og fremmest Kaspers læsning af billedbogen om Peter Plys for Belinda og disse to børns samspil. Sidehistorier er homas støtte af Kasper og Olivers tilfældige eller bevidste forstyrrelse af Kaspers gennemførelse af læseprojektet. Kasper er vågen og opmærksom. Han er koncentreret og målbevidst, men lader sig forstyrre undervejs. Han er aktiv og humøret er godt. empo og intensitet tilpasser han i store dele af forløbet til Belindas reaktioner på hans udspil. 2. Der er ro i hyggekrogen. begyndelsen ligger alle og døser. homas døser også, men sørger alligevel for, at det hele fungerer godt. Han passer sig fint ind i forhold til Kaspers handlinger. Belinda er også på bølgelængde med Kasper. På et tidspunkt høres stemmer inden ved siden af, men Kasper bemærker det tilsyneladende ikke. Oliver støjer lidt, hvilket i sidste del af forløbet påvirker Kaspers koncentration om Belinda og bogprojektet. Kasper er rettet mod: homas (billedbogen): 4-5 Kameraet: 56 Oliver: 70, Andres rettethed mod barnet 4. Barnets opfølgning af andres rettethed D
5 nitiativer: Barnets selvstændige initiativer 2. Andres opfølgning af barnets initiativer nitiativ, der omhandler: homas (bogen): 6-7, 20 Belinda (bogen): 71-72, 76-78, 82-83, Belindas opfølgninger/reaktion: 73-74, 84, Andres initiativer rettet mod barnet 4. Barnets opfølgning af andres initiativer Samspil: Barnets forsøg på samspil 2. Andres opfølgning af barnets forsøg på samspil 3. Andres forsøg på samspil med barnet 4. Barnets opfølgning af andres forsøg på samspil F Kompetencer Barnets kompetencer Kasper indleder et samspil med: Belinda: 21-22, 27-29, 31-32, homas følger op: 15-16, 18-19, 23 Belinda følger op: 33, 36, 38, 42-43, 44, 47-48, 55, 62-63, Andre indleder et samspil med Kasper: homas 8-10 (som fortsættes senere i forløbet) 4. Kasper følger op på: homas initiativ: 12-13, 17 samspillet med Belinda: 34-35, 37, 39-40, 49, 53-54, 57-61, 64, 69 Forløbet giver et indblik i Kaspers følelsesmæssige, sociale, kommunikative og kropslige kompetence, og samtidig giver situationen et fingerpeg om hans koncentrationsspændvidde og fornemmelse af helhed og sammenhæng (At læse en bog for en anden). Kasper reagerer på Belindas grinelyde med smil. Han gør sig undervejs umage med at placere bogen, så Belinda kan orientere sig dvs. at Kasper ser verden med Belindas øjne. Kasper er således hensynsfuld, hvilket også kommer til udtryk, da han vil fjerne klodsen: Her udnytter han ikke sin fysiske overlegenhed, men vrister klodsen behersket og tålmodigt ud af Belindas greb. det hele taget fornemmes det, at Kasper tager et særligt hensyn til Belinda. Samspillet bygger først og fremmest på kropslig kontakt, hvilket også gør, at Belinda kan forholde sig til Kaspers engagement. Men han supplerer med verbale udtryk, der skal medvirke til at introducere og
6 motivere Belinda til bogprojektet. Kasper holder fokus på bogen og Belinda det meste af forløbet. Mod slutningen er hans opmærksomhed delt mellem Belinda og Oliver. il sidst er Kasper helt fokuseret på Oliver. den sidste del af forløbet bliver Belinda lidt tingsliggjort dvs. Kaspers engagement mister dybde. 2. Andres kompetence til at imødekomme barnets kompetencer. G Sammenfatning af analysen - dvs. punkterne A til F. 2. homas søger at engagere og støtte Kasper i etableringen af et samspil med Belinda. Han er vedholdende, indtil samspillet er gået i gang. Belinda er en imødekommende samspilspartner, der ikke stiller særlige betingelser for at deltage i samspillet dvs. at hun følger Kasper uden særlig modstand og afvigelse fra Kaspers dagsorden. Hun giver tydeligt udtryk for, at hun er glad for Kaspers engagement. Olivers støj influerer på Kaspers koncentration og fokus. Der er ro i hyggekrogen. begyndelsen ligger alle og døser. Det gør homas også, men sørger alligevel for, at det hele fungerer godt og fredeligt. Han passer sig fint ind i forhold til Kaspers handlinger. Han søger at engagere og støtte Kasper i etableringen af et samspil med Belinda. Han er vedholdende, indtil samspillet er gået i gang. Belinda er også på bølgelængde med Kasper. Hun er en imødekommende samspilspartner, der ikke stiller særlige betingelser for at deltage i samspillet dvs. at hun følger Kasper uden særlig modstand og afvigelse fra Kaspers dagsorden. Hun giver tydeligt udtryk for, at hun er glad for Kaspers interesse. Oliver støjer lidt, hvilket i sidste del af forløbet influerer på Kaspers koncentration og fokus på Belinda og bogprojektet. På et tidspunkt høres stemmer inden ved siden af, men Kasper bemærker det tilsyneladende ikke. Kasper er vågen og opmærksom. Han er koncentreret og målbevidst et godt stykke tid, men lader sig forstyrre undervejs. Han er aktiv og humøret er godt. empo og intensitet tilpasser han i store dele af forløbet til Belindas reaktioner på hans udspil. Sekvensen giver indblik i Kaspers følelsesmæssige, sociale, kommunikative og kropslige kompetence, og samtidig giver situationen et fingerpeg om hans koncentrationsspændvidde og fornemmelse af helhed og sammenhæng (Her: At læse en bog for en anden). Kasper reagerer på Belindas grinelyde med smil. Han gør sig undervejs umage med at placere bogen, så Belinda kan orientere sig dvs. at Kasper ser verden med Belindas øjne. Kasper er således hensynsfuld, hvilket også kommer til udtryk, da han vil fjerne klodsen: Her udnytter han ikke sin fysiske overlegenhed, men vrister klodsen behersket og tålmodigt ud af Belindas greb. det hele taget fornemmes det, at Kasper tager et særligt hensyn til Belinda. Samspillet bygger først og fremmest på kropslig kontakt, hvilket også gør, at Belinda kan forholde sig til Kaspers engagement. Men han supplerer med verbale udtryk, der skal medvirke til at introducere og motivere Belinda til bogprojektet. Kasper holder fokus på bogen og Belinda det meste af forløbet. Mod slutningen er hans opmærksomhed delt mellem Belinda og Oliver, for til sidst helt at hellige sig et fokus på Oliver. il sidst bliver Belinda lidt tingsliggjort dvs. Kaspers engagement mister dybde.
7 4. VURDRNG OG PRSPKVRNG Forforståelsen af barnets særlige problemer/behov 2. Nye indsigter som beskrivelsen og analysen har afdækket Kasper beskrives i forbindelse med henvisningen til specialbørnehaven i sommeren 2002 som et barn med generelle vanskeligheder, hvor især hans kontaktforstyrrelser opleves som et problem. Han kan samtidig være fysisk voldsom. Hans sproglige udvikling karakteriseres som meget forsinket. Han betegnes som klart udviklingshæmmet, at have en sparsom kommunikation og at være kravafvisende. n udviklingsbeskrivelse (Kuno Beller) fra april 2003, hvor Kasper er 3½ år, viser, at hans udvikling ligger i området år med omverdensbevidsthed leg, sproglig udvikling og kognitiv udvikling som særligt svage sider. Dog svarer Kaspers grovmotorik til det normale for et 2½-årigt barn. Rammen: Beskrivelsen bygger på en situation, hvor nogle børn og en voksen (homas) slapper af i hyggekrogen. begyndelsen ligger alle og døser. Det gør homas også, men sørger alligevel for, at det hele fungerer godt og fredeligt. Han passer sig fint ind i forhold til Kaspers handlinger. Han søger at engagere og støtte Kasper i etableringen af et samspil med Belinda. Han er vedholdende, indtil samspillet er gået i gang. Belinda er også på bølgelængde med Kasper. Hun er en imødekommende samspilspartner, der ikke stiller særlige betingelser for at deltage i samspillet dvs. at hun følger Kasper uden særlig modstand og afvigelse i forhold til Kaspers plan for samværet. Hun giver tydeligt udtryk for, at hun er glad for Kaspers interesse. Oliver støjer lidt, hvilket i sidste del af forløbet påvirker Kaspers koncentration og fokus på Belinda og bogen. På et tidspunkt høres stemmer inden ved siden af, men Kasper bemærker det tilsyneladende ikke. Kasper: Kasper er vågen og opmærksom. Han er koncentreret og målbevidst et godt stykke tid, men lader sig forstyrre undervejs. Han er aktiv og humøret er godt. empo og intensitet tilpasser han i store dele af forløbet til Belindas reaktioner på hans udspil. Sekvensen giver indblik i Kaspers følelsesmæssige, sociale, kommunikative og kropslige kompetence. Samtidig giver situationen et fingerpeg om hans koncentrationsspændvidde samt hans opfattelsesevne med hensyn til helhed og sammenhæng ( dette forløb: At læse en bog for en anden). Kasper reagerer på Belindas grinelyde med smil. Han gør sig undervejs umage med at placere bogen, så Belinda kan orientere sig dvs. at Kasper ser verden med Belindas øjne. Kasper er således hensynsfuld, hvilket også kommer til udtryk, da han vil fjerne klodsen: Her udnytter han ikke sin fysiske overlegenhed, men vrister klodsen behersket og tålmodigt ud af Belindas greb. det hele taget fornemmes det, at Kasper tager et særligt hensyn til Belinda.
8 Samspillet bygger først og fremmest på kropslig kontakt, hvilket også gør, at Belinda kan forholde sig til Kaspers handlinger. Men han supplerer med verbale udtryk, der skal medvirke til at introducere og motivere Belinda til bogprojektet. Kasper holder fokus på bogen og Belinda det meste af forløbet. fterhånden deles hans opmærksomhed mellem Belinda og Oliver, og til slut retter han hele sin opmærksomhed mod Oliver. Derved bliver Belinda mere og mere tingsliggjort mod slutningen af forløbet dvs. at Kaspers følelsesmæssige og sociale interesse for Belinda mister dybde. 3. Pædagogiske forslag/ behov for ændret praksis. Forslag til kommende beskrivelser Hændelsesforløbet siger måske først og fremmest noget om, hvor Kasper er på vej hen med hensyn til samspil med andre børn. Situationen viser, at Kasper er motiveret til at indgå i et samspil og ligeledes interesserer han sig for samspilspartnerens synsvinkel. Samtidig antydes det, at en voksens hjælp til etablering af et samspil støtter Kasper. Det er fint, at den voksne trækker sig tilbage, når samspillet er etableret, men i en anden situation kan den voksne vælge at fortsætte støtten f.eks. ved at kommentere Kaspers handlinger ( Ja, Belinda skal kunne se bogen. Ja, Belinda synes, at det er sjovt at læse Peter Plys bogen osv.) eller hjælpe Kasper med at fastholde fokus lidt længere på et samspil, når han er ved at miste koncentrationen. det hele taget skal de voksne omkring Kasper arbejde med forskellige grader af deltagelse i Kaspers samspilsforsøg tilpasset de behov, der udspringer af den konkrete situation. Kasper er bedst til andre børn, som stort set accepterer hans måde at etablere og gennemføre et samspil på. fterhånden må Kaspers sociale og kommunikative kompetence udfordres, således at han også motiveres og støttes i etablering og deltagelse i samspil med børn, der er bedre til at yde selvstændige bidrag eller modstand i forhold Kasper. Dette kræver mere hjælp og måske også mere styring fra den voksnes side. Samtidig er det nødvendigt at etablere fælles aktiviteter i dagligdagen, som er overskuelige, praktisk-fysiske og interessante for alle de deltagende børn. Aktiviteterne kan måske med fordel rumme mulighed for såvel parallelle som fælles handlinger, således at Kasper kan veksle mellem forskellige grader af deltagelse og samspil uden at aktiviteten falde fra hinanden. Dette betyder også, at Kasper kan iagttage og efterligne et mere kyndigt barns handlinger. Den voksnes aktive hjælp til valg af andre børn til sådanne aktiviteter skal være velovervejede og bygge på tidligere erfaringer med hensyn til gensidig kemi børnene imellem, således at alle parter får udbytte og glæde af samspillet.
9 R H D N A V R S A M S P L BARN Barnets rettethed: 4-5, 20, 56, 70, 81, Barnets opfølgning: Barnets initiativer: 6-7, 71-72, 76-78, 82-83, Barnets opfølgning: Barnets forsøg på samspil: 21-22, 27-29, 31-32, Barnets opfølgning: 12-13, 17, 34-35, 37, 39-40, 49, 53-54, 57-61, 64, 69 Andres opfølgning: ANDR Andres rettethed mod barnet: Andres opfølgning: 73-74, 84, Andres initiativer rettet mod barnet: Andres opfølgning: 15-16, 18-19, 23, 33, 36, 38, 42-43, 44, 47-48, 55, 62-63, 65-66, Andres forsøg på samspil, der omfatter barnet: 8-10, 50-52
Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER
ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for
Læs mereEksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER
Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år
Læs mereEksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER
Eksempel 5: Lisbeth Eksemplet består af en LEA-beskrivelse, der især fokuserer på en konflikt mellem et barn og en voksen. Samspillet foregår i regi af en almindelig primærkommunal børnehave. Beskrivelsen
Læs mereEksempel 4: Mathias og Ida 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER
Eksempel 4: Mathias og Ida Eksemplet består af en LEA-beskrivelse af en samspilssituation med deltagelse af et barn og en voksen om en spilaktivitet. Der er andre børn i periferien af 1:1- samspillet.
Læs mereEksempel 6A: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER
Eksempel 6A: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er her knapt 4 år gammel.
Læs mereArbejdsliste : A s arbejdsliste:
Marte Meo forløb med A B og C. Beskrivelse af personer. A er pædagog i en vuggestuedel, hvor der pt. er 14 vuggestuebørn i alderen 0-2 år. A er interesseret i at lære om Marte Meo metoden, da A i det daglige
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 skabe tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereBarnets krop og bevægelse i vuggestuen
Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Legen og dens betydning Leg er en væsentlig del af et barns udvikling, hvor det stimulerer sine sanser og lærer at bruge
Læs mereBarnets krop og bevægelse i vuggestuen
Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,
Læs mereEksempel 1: Daniel 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER
ksempel 1: Daniel ksemplet består af en LA-beskrivelse af en kendt og struktureret samspilssituation med deltagelse af fire børn og en pædagog. Beskrivelsen bygger på en videooptagelse af 53 sekunders
Læs mereEksempel 7C: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER
Eksempel 7C: Kasper Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag
Læs mereSpecialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE
Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE På Platanhaven bygger vi med klodser, hopper, leger med dukker, kigger i bøger, spiller på computer, taler sammen og løber
Læs mereGrovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe
Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereLeg med sproget. 0-3 år
Leg med sproget 0-3 år At du giver sprog og ikke kræver sprog. Børn lærer ikke sprog ved at blive spurgt: hvad er det? eller kan du sige det?. Det er dig som voksen, der skal fortælle og sætte ord på.
Læs mereDet tidlige sprog 0-3 år. et fælles ansvar
Det tidlige sprog 0-3 år et fælles ansvar 2 Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog (0 9 måneder) Ved du, at dit barn ved fødslen allerede har sproglige erfaringer? adskiller sproglyde meget præcist?
Læs mereVennemødet. Pædagogen skal omarbejde konkurrencelege til samarbejdslege. Vennemøder forebygger mobning
Pædagogen skal omarbejde konkurrencelege til samarbejdslege Vennemødet Et vennemøde i børnehaven eller vuggestuen er et lille møde, hvor børnegruppen er samlet på en måde, så alle kan se hinanden, og hvor
Læs mereHør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)
Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereSkab lærings - øjeblikke
Skab lærings - øjeblikke i hverdagens små rutiner Skab læringsøjeblikke i hverdagens små rutiner Børnemiljø og læreplaner I dette inspirationsmateriale vælger vi at tildele hverdagens små rutiner øget
Læs mereSmtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen
Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,
Læs mereProblemformulering. Målgruppeovervejelser
Indledning De værdier og det udbytte, der er, i de to lege man har leget i gamle dage, finder vi meget brugbare i dag i den pædagogiske verden. Her tænker vi blandt andet på fællesskabsfølelse, udfordringer,
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs meregren de skal vælge. Der er mange valg og et øget pres til at skulle præstere og gøre vores bedste. Vi har som mennesker en trang til at kontrollere
61 Slip kontrollen - Temaaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 61 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Vi lever i et samfund, hvor der er mange muligheder Mange oplever, at der er mange ting at
Læs mereAlsidig personlig udvikling / sociale
Modul 1 vuggestuen Fokuspunkter Alsidig personlig udvikling / sociale kompetencer Fællesskab./Bevægelse. Periode Januar april 2016 Tovholdere Overordnede mål Kristine, Heidi, Brauer, Emilie ( Marianne)
Læs mereLeg med sproget. 0-3 år
Leg med sproget 0-3 år Vidste du, at fosteret fra 20. uge af graviditeten kan høre, når moderen taler med andre eller når faderen synger for fosteret. Fosteret opfatter melodi og rytme i sproget og kan
Læs mereI den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:
Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereVuggestuens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. Maj 2013
Vuggestuens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn Maj 2013 Vuggestuen Værdi: anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.
ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereKIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER RAPPORT DANSK PSYKOLOGISK FORLAG. Børnehuset Marievang INSTITUTION: Deltagelse og indflydelse
KD RLATONR ocio-emotionel udvikling Opmærksomhed prog og kommunikation Deltagelse og indflydelse Kritisk tænkning og erfaringsdannelse elvudvikling LG OG AKTVTT KVALTTUDVKLNG DAGNTTUTONR FYK OMGVLR RAPPORT
Læs mereNyhedsbrev for vuggestuen
Nyhedsbrev for vuggestuen Januar 2015 Kære forældre Fastelavn Mandag den 16. februar fejrer vi fastelavn. Arrangementet foregår om formiddagen, og det er kun børnene, der deltager. Børnene må meget gerne
Læs mereTilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune
Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Børnehus: Gøngehuset Dato: 11. april 2014 kl.8-10.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Børneområdet skal hvert år gennemføre
Læs mereSådan træner du i bassin efter fitboneoperation
Bassintræning i varmtvandsbassin: har smertedæmpende effekt gør svære bevægelser lettere har en afslappende effekt udnytter vandmodstanden reducerer din kropsvægt på grund af opdriften giver dig en øget
Læs mereKevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX
Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære
Læs mereAlsidig personlig udvikling:
Modul 1 børnehaven Alsidig personlig udvikling / sociale kompetencer Fokuspunkter Fællesskab/ Bevægelse. Periode Januar-april 2016 Tovholdere Lonnie, Bettina, Marianne. Overordnede mål Dette læreplansmodul
Læs mereModige Magnus En uge vendt på hovedet
Modige Magnus En uge vendt på hovedet Carl-Johan Forssén Ehrlin Illustrationer af Katarina Vintrafors På dansk ved Lilian Kingo Forord Det er meget svært at se hjælpeløst til, når børn græder eller har
Læs mereIntroduktion til legemetoder i Silkeborgen
Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra
Læs merePædagogisk Omsorg i Vuggestuen
Pædagogisk Omsorg i Vuggestuen Konklusioner fra observationer blandt de yngste i en vuggestue Thomas Gitz-Johansen, lektor, Ph.d. Metode: Spædbarnsobservation En del af projektet: At ha det godt sammen
Læs merePædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet
Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet 0-3 år I forbindelse med vores pædagogiske arbejde med læreplaner afholder vi Status- og udviklingssamtaler med hvert
Læs mereNy kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme
Pressemeddelelse Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme - Et nyt hjælpemiddel kan forbedre tilværelsen for børn og voksne med sanseforstyrrelser og samtidig understøtte kommunernes og
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereVelkommen til Alfehøjen
Velkommen til Alfehøjen Lisbet Line Anja Ida Pædagog Pædagog Medhjælper Medhjælper (Barselsorlov) Troldebo Lonnie K Cecilia ------------------- Pædagog Pædagog Studerende Børnehuset Marievang Velkommen
Læs mereBilag 2 1. Observationsdag
Bilag 2 1. Observationsdag Der er den pågældende dag 8 børn samt 3 voksne på stuen. Børnegruppen består af: Drengen T på 2 år og 10 mdr., drengen B på 2 år og 3 mdr., pigerne L, A og H samt drengen E på
Læs mereFørskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Førskolegruppens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Førskolegruppen Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen
Læs mereHverdagslivstema bleskift.
Hverdagslivstema bleskift. Vi har valgt hverdagslivstemaet bleskift i middagsstunden. Det har vi, fordi denne situation nogle gange omtales som en samlebåndsopgave, hvor det kun handler om praktisk arbejde.
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereIntroduktion til Marte Meo
Introduktion til Marte Meo - hjælp barnet med at lære Aarhus Kommune Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Børn og Unge Magistratsafdelingen for Børn og Unge Ideen med denne pjece er at gøre forældre
Læs mereBØRNEHAVEN BLOMSTERGÅRDEN
BØRNEHAVEN BLOMSTERGÅRDEN, NØRLUNDVEJ 7, VORGOD, 6920 VIDEBÆK, TLF:97175787. BØRNEHAVEN BLOMSTERGÅRDEN BMV - børnemiljøvurdering. 2009 På baggrund af regeringens krav om børnemiljøvurdering på børneinstitutionsområdet,
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND
194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereUdsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune
Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere
Læs mereResumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves
Læs mereDin tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Læs mereNakkestræk til siderne Sænk hovedet til venstre side og træk hovedet nedad mod venstre skulder. Sænk hovedet til højre etc Gentag nogle gange.
GLAD YOGA PROGRAM FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE SIDDENDE HVILESTILLING: Sæt dig godt til rette på stolen, sid med benene lige ud for kroppen, løft overkroppen, ryggen bliver rank, skuldre og nakke slapper af,
Læs mereIntroduktion til Marte Meo
Introduktion til Marte Meo hjælp barnet med at lære Ideen med denne pjece er at gøre forældre opmærksomme på/interesseret i, hvad det gode samspil betyder for barnets udvikling og deres fælles relation.
Læs mereStrategi for læring Daginstitution Torsted
2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed
Læs mereNyhedsbrev for August / September
Nyhedsbrev for August / September Kære Forældre Så er sommerferien forbi for de fleste børn og voksne. Jeg håber I har nydt ferien nogle få har stadig lidt til gode, men vi er stort set alle tilbage. Det
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver
Læs mereLABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:
HOVEDET NED FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad LEG: Du bærer barnet foran dig. Barnet har maven mod din mave og benene rundt om din talje. Hold godt om barnets ryg, barnet kan evt.
Læs mereRigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed.
Brug bolden 1 Brug bolden 2 I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til at bruge bolden i hverdagen og til at få
Læs mereSelvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket
Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs mereAt ligge på maven. Sundhedstjenesten
Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det
Læs mereFaglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema
Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer ARBEJDSMATERIALE Tværfaglig Enhed, Børn og Unge Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Sammen kan vi gøre en forskel Jo tidligere vi sætter
Læs mereMarte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære
Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte
Læs mereTumleklub. Tumleklub er;
Aktivitetsgrupper Fra kl. 9.30 til 10.30 har vi tirsdag og torsdag planlagte aktiviteter på tværs af grupperne. Her iværksætter vi målrettede aktiviteter rettet mod bestemte aldersgruppe af børn, således
Læs mereDato for tilsynsbesøget Den 8/ i tidsrummet 9,10-10,30. leder Sophia Gravenhorst deltog i tilsynet.
Uanmeldt tilsyn Institution Dansk Tysk Børnehus Status Privat (selvejende/kommunal/privat) Adresse Mariendalsvej 59 A-B Leder Sophia Gravenhorst Normerede pladser 0-3 år 12 Normerede pladser 3-6 år 44
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Opvarmningsleg - Ståtrold. Opvarmningsleg - Ram minuttet OPVARMNING OPVARMNING
Nr.999 Alder: 9-99 år - Tid: 10 min. Nr.9991 Alder: 9-99 år - Tid: 10 min. Opvarmningsleg - Ram minuttet 3-99 Deltagerne løber af sted uden ur. Opgaven er at komme tilbage fra en lunte/løbetur i området
Læs mereU T K N. Stole gymnastik
S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt
Læs mereØvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.
Øvelseskatalog A. Øvelse 1 Lig på ryggen. Læg rask sides hånd lige under kravebenet på opererede side. Hvil i stillingen i nogle minutter. Gentag på samme måde med hånden på arret samt under arret. A Øvelse
Læs mereDen voksne går bagved
Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6
Læs mereBatteriøvelse klasse. Introduktion til underviser
Batteriøvelse 5.-7. klasse Børn med sygdom har ofte ikke så meget energi som deres klassekammerater. Det betyder, at de ofte må prioritere og fravælge aktiviteter i frikvarteret og i timerne, og det kan
Læs mereTilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Kongebroen Frejasvej Dato: 6.nov. 2013 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets
Læs mere1. INT. I STUEN HOS LINE
Den farlige leg. Personer: LINE (14) (meget fornuftig pige) NANNA (14) (Lines bedste veninde, som går meget op i sit udseende) MARK (14) (fjollerik) FREDERIK (13) (nørd) OLIVER (15) (lækker sportsfyr)
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
Læs mereAnalyse af video-sekvenser Problemstilling: Hvordan skabes sanseoplevelser, der potentielt kan lede til erfaringer hos eleven?
Bilag 1 Analyse af video-sekvenser Problemstilling: Hvordan skabes sanseoplevelser, der potentielt kan lede til erfaringer hos eleven? Analyse af aktiviteten Hvilke sanser bringes i spil? (taktil, smage,
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mereEr dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle
Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle 2015 1 Glostrup Kommune arbejder på, at alle børn og unge er en del af fællesskaber fra de starter i dag lbud l de slu er deres skolegang. Det
Læs mereMette spiller Pixeline Børnehavebørn og computeren
1 Mette spiller Pixeline Børnehavebørn og computeren En artikel af: Jette Nygaard Jensen, studienummer: 1426 69 Per Kallehauge, studienummer: 1437 12 Uddannelse: Masteruddannelse i børne- og ungdomskultur,
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereMORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG
MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til
Læs mereProjektarbejde med børn i daginstitutionen
Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................
Læs mereMUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER:
KAMPLEG FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: I skal bruge: 2 aquaorme I har begge en aquaorm i hånden, som I skal fægte med. Først kan det gælde om at ramme hinandens
Læs mereBørns udvikling og naturen
Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden
Læs mereBliv mentalt klar til store skriftlige opgaver
1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt
Læs mereVærdi/leveregel: faglighed
Værdi/leveregel: faglighed Være professionel Have fagkundskaber Anvende pædagogiske teorier i praksis Kunne begrunde sine valg Være opdateret på ny viden Være ansvarlig for eget arbejde Kunne adskille
Læs mereSkoliose-Øvelser. Sanne Kjeldsteen*
Skoliose-Øvelser Sanne Kjeldsteen* *Jeg gør opmærksom på, at jeg hverken er fysioterapeut eller decideret fagperson. Øvelserne i denne e-bog er baseret på mine 10+ års erfaring som underviser i yoga- og
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereRapport Forældreinterview Søbjerggård
Rapport Forældreinterview Søbjerggård Hvor gammelt er dit barn? I hvor høj grad oplever du et godt samarbejde med personalet i dit barns dagtilbud? (du kan uddybe dit svar på næste side) Du kan evt. uddybe
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mere