Økonomisk Analyse. Branchernes produktivitet
|
|
- Bertha Toft
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økonomisk Analyse Branchernes produktivitet NR marts 2011
2 ØKONOMISK ANALYSE2 2 Branchernes produktivitet Denne analyse sætter fokus på de lavproduktive brancher. 45 pct. af det samlede antal arbejdstimer i Danmark bliver udført i brancher, der ikke alene er lavproduktive, men som også er sakket bagud i produktiviteten. Halvdelen heraf er i private brancher, som i overvejende grad er hjemmemarkedserhverv. En række af disse brancher er i en nylig McKinsey-rapport udpeget som erhverv, hvor der er et potentiale for højere produktivitet gennem øget konkurrence. Fokus på lavproduktive brancher Danmarks velstand afhænger både af, hvor mange timer der arbejdes pr. indbygger, og hvor meget værdi der bliver skabt pr. arbejdstime. Velstanden stiger dermed, hvis der arbejdes mere, eller hvis arbejdet bliver udført mere effektivt. Det er derfor problematisk, hvis arbejdsproduktiviteten ikke stiger, eller hvis en stor del af de beskæftigede arbejder i brancher, der ikke er effektive. Denne analyse sætter fokus på de lavproduktive brancher, der er sakket bagud i arbejdsproduktiviteten. Det er med andre ord de brancher, der både har haft en lav realvækst i arbejdsproduktiviteten over en årrække og som aktuelt har et lavt arbejdsproduktivitetsniveau. Figur 1 på næste side viser realvæksten i arbejdsproduktiviteten og niveauet for arbejdsproduktiviteten for 122 brancher. Den gennemsnitlige årlige realvækst i arbejdsproduktiviteten er beregnet for perioden og niveauet for arbejdsproduktiviteten (målt i årets priser) er opgjort i slutåret. Der findes kun data frem til på dette detaljeringsniveau, og analysen afspejler derfor ikke den økonomiske krises betydning for henholdsvis lav- og højproduktive brancher. Figuren er inddelt i fire hjørner, idet realvæksten i arbejdsproduktiviteten kan være højere eller lavere end gennemsnittet, og arbejdsproduktivitetsniveauet kan være over eller under gennemsnittet. De brancher, der ligger i det nederste venstre hjørne er lavproduktive brancher, der er sakket bagud i arbejdsproduktiviteten. De har både haft en relativt lav realvækst i arbejdsproduktiviteten over en årrække, og de har aktuelt et relativt lavt arbejdsproduktivitetsniveau. Modstykket hertil er brancherne i det øverste højre hjørne, som er højproduktive brancher, der er rykket fremad i arbejdsproduktiviteten. De har både haft en relativt høj realvækst i arbejdsproduktiviteten og har aktuelt et relativt højt niveau for arbejdsproduktiviteten. 45 pct. af arbejdstimerne er i lavproduktive brancher, der er sakket bagud En stor del af de beskæftigede arbejder i lavproduktive brancher, der er sakket bagud i arbejdsproduktiviteten. Ca. 45 pct. af det samlede antal arbejdstimer i Danmark, bliver udført i lavproduktive brancher med lav realvækst i arbejdsproduktiviteten, jf. nederste venstre hjørne af figur 1.
3 ØKONOMISK ANALYSE3 3 Omkring halvdelen af arbejdstimerne i de lavproduktive brancher, der er sakket bagud i arbejdsproduktiviteten finder sted i offentlige brancher. Man skal dog være opmærksom på, at arbejdsproduktiviteten i den offentlige sektor er behæftet med måleproblemer, jf. boks 1 nedenfor. Produktionen i private brancher måles til den værdi, som varerne og tjenesterne faktisk bliver solgt til. For de offentlige brancher er der ikke noget marked for de tjenester, der produceres. Derfor opgøres værdien af den offentlige produktion i stedet som summen af værdien af købte varer og tjenester, udbetalte lønninger og afskrivninger på maskiner. Bruttoværditilvæksten i private brancher måles dermed fra outputsiden, mens den i de offentlige brancher måles fra inputsiden. Når der trods måleproblemerne ikke er set bort fra den offentlige sektor i beregningerne, skyldes det, at den offentlige sektor trækker på en betydelig del af de tilgængelige ressourcer i dansk økonomi, hvilket har betydning for den samlede velstand. Væsentligt potentiale i at øge branchernes produktivitet Figuren kan afspejle en uhensigtsmæssig anvendelse af landets arbejdskraftressourcer. Som et regneeksempel kan det antages, at arbejdsproduktivitetsniveauet i de private lavproduktive brancher, der er sakket bagud, bliver løftet op til gennemsnittet for hele økonomien. Det vil i så fald indebære, at ca fuldtidsbeskæftigede kan frigives til andre og mere produktive brancher. Dette tal er naturligvis hypotetisk, da det ikke er realistisk, at alle de lavproduktive brancher kan opnå et gennemsnitligt arbejdsproduktivitetsniveau. Tallet skal derfor alene illustrere det ikke uvæsentlige samfundsøkonomiske potentiale i at øge produktiviteten i disse brancher. Figur 1. Realvækst og niveau for arbejdsproduktiviteten for 122 brancher Niveau for arbejdsproduktivitet i, indeks Højproduktive brancher, der er sakket bagud Højproduktive brancher, der er rykket fremad: 26 pct. af arbejdstimerne 71 pct. af eksporten Lavproduktive brancher, der er sakket bagud: 45 pct. af arbejdstimerne 9 pct. af eksporten Lavproduktive brancher, der er rykket fremad Gennemsnitlig årlig realvækst i arbejdsproduktiviteten i 1995-, pct. Anm.: Den vandrette akse skærer i indeks 100, som er den gennemsnitlige arbejdsproduktivitet i årets priser. Den lodrette akse skærer i 1,02 pct., som er den gennemsnitlige årlige realvækst i arbejdsproduktiviteten. Brancherne er opdelt på det mest detaljerede niveau, 130-grupperingen bortset fra særligt kapitalintensive brancher (boliger, udlejning af erhvervsejendomme, udvinding af olie og naturgas samt energi- og vandforsyning).
4 ØKONOMISK ANALYSE4 4 Lavproduktive brancher, der er sakket bagud, er hjemmemarkedserhverv De lavproduktive brancher, der er sakket bagud, er overvejende servicebrancher rettet mod hjemmemarkedet. Disse brancher står således for kun 9 pct. af eksporten af varer og tjenester. Til sammenligning skiller de højproduktive brancher, der er rykket fremad sig ud ved i høj grad at være meget eksportorienterede. Disse brancher tegner sig for 71 pct. af den samlede eksport. Dette tal skal dog ses i lyset af, at skibsfart i indgår i denne gruppe. Ser man bort fra skibsfart tegner brancherne sig for 48 pct. af den samlede eksport. Målt på antallet af arbejdstimer er de ti største private brancher i gruppen af lavproduktive brancher, der er sakket bagud: reparation og vedligeholdelse af bygninger, anden forretningsservice, restauranter, detailhandel med fødevarer, vejtransport, rengøring, fremstilling af byggematerialer af metal, autoreparation, hoteller samt taxiog turistvognmænd, jf. figur 2. For en samlet oversigt henvises til tabel 1.a-1.d. 26 pct. af arbejdstimerne er i højproduktive brancher, der er rykket fremad Modstykket til de lavproduktive brancher, der er sakket bagud i produktiviteten, er de højproduktive brancher, der er rykket fremad. De befinder sig i øverste højre hjørne af figur 1 og 2. Det er brancher, der både har haft en høj realvækst i arbejdsproduktiviteten over en årrække, og som aktuelt har et arbejdsproduktivitetsniveau over gennemsnittet. Disse brancher tegner sig for ca. 26 pct. af det samlede antal præsterede arbejdstimer. Disse brancher er for en stor dels vedkommende kendetegnet ved en høj grad af international konkurrence og specialisering. Figur 2. De 10 største private brancher målt på antal arbejdstimer Niveau for arbejdsproduktivitet i, indeks Lavproduktive brancher, der er sakket bagud: 1. Reparation, vedligeholdelse af bygninger 2. Anden forretningsservice 3. Restauranter 4. Detailhandel, fødevarer 5. Fragtvognmænd, rørtransport 6. Rengøring 7. Fremst., byggematerialer af metal 8. Autoreparation 9. Hoteller 10. Taxi- og turistvognmænd Højproduktive brancher, der er rykket fremad: 1. Engroshandel 2. Post og tele 3. Pengeinstitutter 4. Lev. programmel, konsulentbistand software 5. Autohandel 6. Skibsfart 7. Fremst., andre elek. maskiner, apparater 8. Fremst., skibsmotorer, pumper 9. Møbelindustri 10. Medicinalindustri Gennemsnitlig årlig realvækst i arbejdsproduktiviteten i 1995-, pct. Anm.: Top ti brancher er opgjort efter størrelse målt på antal præsterede arbejdstimer. Underbrancher inden for 'offentlige og personlige tjenester', som overvejende er placeret i den offentlige sektor, er udeladt af top ti.
5 ØKONOMISK ANALYSE5 5 Lav produktivitetsvækst i Danmark skyldes totalfaktorproduktiviteten Potentiale for højere produktivitet gennem øget konkurrence Siden midten af 1990'erne har der været en svag produktivitetsudvikling i Danmark. Der er ikke nogen enkeltstående årsag til, at produktivitetsvæksten er aftaget. En stor del af den svage produktivitetsudvikling skyldes, at mængden af produktionskapital i forhold til beskæftigelsen er vokset mindre end tidligere. Den langsommere udvikling i kapitalintensiteten har dog også fundet sted i lande med en højere produktivitetsvækst end Danmark, jf. Økonomi- og Erhvervsministeriet, Økonomisk Tema: Den danske produktivitetsudvikling og De økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår Den primære forklaring på den svage produktivitetsudvikling i Danmark sammenlignet med andre lande er en lavere vækst i den såkaldte totalfaktorproduktivitet. Totalfaktorproduktiviteten afspejler en bred vifte af forhold som fx forskning og udvikling, innovation og konkurrence. Disse faktorer har ikke alene betydning for den samlede produktivitet, men gør sig også i varierende omfang gældende på brancheniveau. Forskellige brancher har forskellige rammevilkår. Blandt andet er der forskel på konkurrencesituationen i de enkelte brancher. Til brug for drøftelserne i Vækstforum har McKinsey & Company udarbejdet rapporten Creating Economic Growth in Denmark Through Competition". Rapporten peger på, at der er et potentiale for højere produktivitet gennem øget konkurrence. Tilsvarende peger De Økonomiske Råd på, at produktiviteten kan forbedres væsentligt ved at forøge konkurrencen, så ressourcerne ikke fastholdes i lavproduktive virksomheder, men frigives til mere produktive formål. Der er et klart sammenfald mellem de brancher, der her karakteriseres som lavproduktive brancher, der er sakket bagud i arbejdsproduktiviteten, og de brancher, hvor McKinsey-rapporten udpeger reguleringen som en barriere for konkurrencen. Det drejer sig fx om byggeri og detailhandel.
6 ØKONOMISK ANALYSE6 6 Boks 1. Sådan har vi gjort Arbejdsproduktiviteten er opgjort som bruttoværditilvækst (BVT) i forhold til antal præsterede arbejdstimer. Niveauet for arbejdsproduktiviteten er i årets priser og er angivet relativt til arbejdsproduktiviteten i hele økonomien ekskl. særligt kapitalintensive brancher (indeks 100). Realvæksten i arbejdsproduktiviteten er den gennemsnitlige årlige vækst i bruttoværditilvæksten i 2000-priser, kædede værdier pr. præsteret arbejdstime. Data er årstal fra Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, november Brancherne er opdelt på det mest detaljerede niveau, 130-grupperingen. Data på dette detaljeringsniveau findes frem til. Realvæksten i arbejdsproduktiviteten er beregnet for perioden Niveauet for arbejdsproduktiviteten er opgjort i slutåret. Konklusionerne er robuste over for valg af periode. De ti største private brancher med lav realvækst i arbejdsproduktiviteten og et lavt niveau for arbejdsproduktiviteten, som er vist i figur 2, er robuste over for valg af periode siden De ti største private brancher med høj realvækst i arbejdsproduktiviteten og et højt niveau for arbejdsproduktiviteten er knap så robuste over for valg af periode, idet nogle af disse brancher er forholdsvis konjunkturfølsomme. Det gælder navnlig autohandel. Konklusionerne er mere usikre for små industribrancher, som af samme grund ikke er fremhævet i figur 2. Det skal bemærkes, at de anvendte data kun går frem til, og at analysen derfor ikke afspejler den økonomiske krise de senere år. Der er set bort fra særligt kapitalintensive brancher i beregningerne, fordi den usædvanligt høje arbejdsproduktivitet i disse brancher vil fordreje billedet af arbejdsproduktiviteten i resten af økonomien. De særligt kapitalintensive brancher er: boliger, udlejning af erhvervsejendomme, udvinding af olie og naturgas samt energi- og vandforsyning. Disse brancher står for 18,2 pct. af det samlede BVT og 1,7 pct. af det samlede antal præsterede arbejdstimer. Den betydelige mængde kapital pr. arbejdstime medfører, at arbejdsproduktiviteten er usædvanligt høj i disse brancher. Hvis de særligt kapitalintensive brancher medtages i beregningerne, vil det samlede arbejdsproduktivitetsniveau ligge ca. 16 pct. højere, end hvis disse brancher ikke medtages. Betegnelsen 'private brancher' er her defineret som alle brancher eksklusive branchen 'offentlige og personlige tjenester', da den offentlige sektor overvejende er placeret i branchen 'offentlige og personlige tjenester'. Der er også private brancher i branchen 'offentlige og personlige tjenester', men mange af disse er underlagt en betydelig offentlig regulering. Det gælder fx renovation. Arbejdsproduktiviteten i den offentlige sektor er behæftet med måleproblemer, idet bruttoværditilvæksten i den offentlige sektor kun kan måles fra inputsiden, mens bruttoværditilvæksten i andre brancher måles fra outputsiden. Bruttoværditilvæksten i den offentlige sektor består derfor overvejende af lønsummen og forbrug af kapital. Den offentlige sektor står for 26 pct. af det samlede BVT og 29 pct. af det samlede antal præsterede arbejdstimer. Der er ikke set bort fra den offentlige sektor i beregningerne. Det skyldes, at den offentlige sektor trækker på en betydelig del af de tilgængelige ressourcer i dansk økonomi, hvilket har betydning for den samlede velstand. Dertil kommer, at den offentlige sektor ikke har væsentlig betydning for det gennemsnitlige produktivitetsniveau i økonomien. Hvis den offentlige sektor udelades af beregningerne, vil det samlede arbejdsproduktivitetsniveau ligge ca. 4 pct. højere, end når den offentlige sektor medtages. Akserne i figur 1 er defineret ud fra det gennemsnitlige arbejdsproduktivitetsniveau (som er indekseret til 100) og den gennemsnitlige årlige realvækst i arbejdsproduktiviteten (som er 1,02 pct. for 1995-). Dermed er afgrænsningen mellem de fire hjørner følsom over for, hvilke brancher der indgår i gennemsnittet. Store brancher vil alt andet lige ligge tæt på gennemsnittet, og en ændring i brancheudsnittet vil dermed have betydning for branchernes placering i de fire hjørner.
7 ØKONOMISK ANALYSE7 7 Tabel 1.a Brancher med lav realvækst og lavt niveau for arbejdsproduktiviteten Gns. årlig realvækst Relativt niveau Landbrug 0,3 Gartnerier, planteskoler og frugtplantager -1,2 45,6 0,3 Industri 2,4 Fremstilling af vegetabilske og animalske olier og fedt -1,0 56,8 0,0 Fremstilling af brød, kager og kiks -0,8 95,0 0,2 Bagerier -0,9 60,1 0,3 Læder- og fodtøjsindustri -2,8 69,0 0,0 Fremstilling af basisplast og syntetisk gummi -10,8 96,6 0,0 Fremstilling af pesticider mv. -9,1 76,4 0,0 Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv. samt tætningsmaterialer -1,6 94,3 0,1 Fremstilling af bygningsartikler af plast -0,4 97,8 0,1 Glas- og keramisk industri 0,1 87,2 0,1 Støbning af metalprodukter -1,4 84,5 0,1 Fremstilling af byggematerialer af metal -1,1 83,7 1,2 Fremstilling af landbrugsmaskiner 0,4 87,6 0,2 Bygning af skibe og både -9,6 88,1 0,1 Fremstilling af transportmidler ekskl. skibe og biler mv. 0,6 86,5 0,1 Bygge og anlæg 3,9 Reparation og vedligeholdelse af bygninger -1,1 81,1 3,9 Handel, hoteller og restauranter 5,9 Autoreparation -4,8 52,8 0,9 Tankstationer -1,2 43,2 0,2 Detailhandel med fødevarer mv. -1,4 74,7 1,7 Hoteller -2,4 68,0 0,7 Restauranter -3,0 56,9 2,4 Transport, post og tele 2,2 Taxi- og turistvognmænd -2,9 60,1 0,6 Fragtvognmænd mv., rørtransport -3,2 93,9 1,6 Udlejning 0,6 Ejendomsmæglervirksomhed mv. -22,3 64,2 0,6 Forretningsservice 6,1 Forskning og udvikling (markedsmæssig) -13,6 36,7 0,2 Forskning og udvikling (anden ikke-markedsmæssig) 1,0 98,9 0,2 Reklame og markedsføring -0,8 83,2 0,6 Rengøringsvirksomhed -2,2 64,1 1,3 Anden forretningsservice -5,2 70,3 3,8 Private erhverv i alt 21,6 Offentlige og personlige tjenester 23,0 Folkeskoler 0,9 96,2 3,5 Voksenundervisning mv. (markedsmæssig) -9,2 58,8 0,2 Hospitaler 0,4 98,3 3,6 Læger, tandlæger, dyrlæger -1,0 91,9 2,1 Sociale institutioner for børn og unge 0,0 62,6 4,8 Sociale institutioner for voksne -0,5 71,3 5,8 Organisationer og foreninger 0,3 80,0 1,6 Servicevirksomhed i øvrigt -2,5 69,0 0,8 Private husholdninger med ansat medhjælp -3,3 29,0 0,6 I alt 44,6 Pct.vis andel af arbejdstimer,
8 ØKONOMISK ANALYSE8 8 Tabel 1.b Brancher med høj realvækst og lavt niveau for arbejdsproduktiviteten Gns. årlig realvækst Relativt niveau Landbrug 2,7 Landbrug 2,7 29,1 2,1 Maskinstationer, anlægsgartnere mv. 1,6 88,1 0,4 Skovbrug 1,7 60,9 0,2 Industri 2,0 Tekstilindustri 3,1 97,1 0,2 Beklædningsindustri 2,6 79,2 0,1 Træindustri 2,7 94,5 0,5 Dagbladsvirksomhed 1,6 97,2 0,3 Forlagsvirksomhed ekskl. dagblade 3,5 85,8 0,5 Fremstilling af biler mv. 5,3 92,6 0,2 Fremstilling af legetøj, guld- og sølvvarer mv. 2,3 95,5 0,2 Bygge og anlæg 2,6 Nybyggeri 1,6 98,1 2,6 Handel, hoteller og restauranter 4,6 Varehuse og stormagasiner 4,5 85,0 0,6 Apoteker og materialister 4,1 85,6 0,3 Detailhandel med beklædning og fodtøj 2,6 66,9 0,9 Detailhandel i øvrigt, reparationsvirksomhed 2,2 71,0 2,7 Transport, post og tele 0,6 Bus- og S-togstrafik mv., rutefart 2,3 73,5 0,6 Private erhverv i alt 12,5 Offentlige og personlige tjenester 1,9 Gymnasier og erhvervsfaglige skoler 1,0 90,9 1,3 Voksenundervisning mv. (anden ikke-markedsmæssig) 1,2 67,1 0,7 I alt 14,4 Pct.vis andel af arbejdstimer,
9 ØKONOMISK ANALYSE9 9 Tabel 1.c Brancher med lav realvækst og højt niveau for arbejdsproduktiviteten Gns. årlig realvækst Relativt niveau Industri 2,2 Slagterier 0,9 105,6 0,6 Forarbejdning og konservering af fisk og fiskeprodukter -1,1 113,5 0,2 Forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager 0,4 125,6 0,1 Mejerier og isfabrikker 0,5 117,1 0,3 Drikkevareindustri -2,7 161,7 0,2 Tobaksindustri -3,3 420,2 0,0 Fremstilling af industrigasser og uorganiske basiskemikalier -3,1 152,3 0,0 Fremstilling af kunstgødning mv. -12,9 117,1 0,0 Fremstilling af råjern og råstål samt jernlegeringer -1,0 297,7 0,0 Forarbejdning af jern og stål -1,0 113,0 0,1 Fremstilling af ikke-jernholdige metaller -2,0 109,1 0,1 Fremstilling af ovne og køleanlæg -0,4 109,8 0,7 Bygge og anlæg 0,9 Anlægsvirksomhed -4,8 109,5 0,9 Transport, post og tele 1,6 Jernbaner 0,2 187,8 0,3 Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport, rejsebureau -0,2 142,5 0,8 Anden transportformidling -0,8 156,4 0,6 Finansiering og forsikring 0,2 Finansiel service 0,7 235,5 0,2 Udlejning 0,3 Udlejning af transportmidler og maskiner 0,0 154,0 0,3 Forretningsservice 3,0 Advokatvirksomhed 0,8 153,4 0,4 Revisions og bogføringsvirksomhed -1,2 120,2 0,8 Rådgivende ingeniører, arkitekter -1,7 121,5 1,7 Private erhverv i alt 8,2 Offentlige og personlige tjenester 7,0 Offentlig sektoradministration bortset fra vedr. erhverv og infrastruktur mv. 0,9 119,6 1,1 Offentlig administration vedrørende erhverv, infrastruktur mv. 1,0 227,4 0,4 Forsvar, politi og retsvæsen 0,0 106,1 2,2 Videregående uddannelsesinstitutioner 0,3 116,9 1,1 Kloakvæsen og rensningsanlæg -3,0 288,4 0,1 Renovation og renholdelse -8,3 181,4 0,1 Lossepladser og forbrændingsanstalter -4,0 145,5 0,1 Forlystelser, kultur og sport (markedsmæssig) -2,8 104,1 1,5 Forlystelser, kultur og sport (ikke-markedsmæssige) 0,1 108,2 0,5 I alt 15,2 Pct.vis andel af arbejdstimer,
10 ØKONOMISK ANALYSE10 10 Tabel 1.d Brancher med høj realvækst og højt niveau for arbejdsproduktiviteten Gns. årlig realvækst Relativt niveau Landbrug 0,1 Fiskeri mv. 2,9 130,4 0,1 Råstofudvinding 0,0 Udvinding af grus og ler mv. 3,8 205,9 0,0 Industri 7,3 Fremstilling af stivelsesprodukter, chokolade- og sukkervarer mv. 1,8 127,4 0,4 Sukkerfabrikker og -raffinaderier 11,8 299,8 0,0 Papirindustri 2,3 107,0 0,2 Trykkerier 2,5 108,9 0,4 Mineralolieindustri 8,1 356,6 0,0 Fremstilling af farvestoffer, pigmenter samt organiske basiskemikalier 2,2 141,5 0,1 Medicinalindustri 6,3 217,2 0,6 Fremstilling af rengøringsmidler samt øvrige kemiske produkter 2,9 141,7 0,2 Fremstilling af gummiprodukter samt plastemballage mv. 2,0 123,4 0,3 Fremstilling af andre plastprodukter 3,1 142,8 0,3 Fremstilling af cement, mursten, tagsten, fliser mv. 1,5 191,9 0,1 Fremstilling af produkter af beton, cement, asfalt mv. 3,3 145,2 0,4 Fremstilling af diverse metal produkter 1,9 101,3 0,6 Fremstilling af skibsmotorer, pumper 1,1 121,5 0,8 Fremstilling af industri maskiner 2,8 129,0 0,6 Fremstilling af husholdningsapparater 2,4 113,7 0,1 Fremstilling af kontormaskiner og edb-udstyr 18,8 128,2 0,0 Fremstilling af andre elektriske maskiner og apparater 2,9 145,4 0,8 Fremstilling af telemateriel 11,6 137,6 0,2 Fremstilling af medicinsk udstyr og ure 3,5 162,8 0,6 Møbelindustri 1,5 103,2 0,6 Genbrug af affaldsprodukter 8,1 143,3 0,0 Handel 7,9 Autohandel 2,1 101,1 1,2 Engroshandel undtagen med biler 2,7 131,6 6,7 Transport, post og tele 2,8 Skibsfart 10,3 178,8 0,9 Lufttransport 9,5 160,8 0,2 Post og tele 7,0 143,2 1,7 Finansiering og forsikring 2,8 Pengeinstitutter 7,2 192,7 1,7 Realkreditinstitutter 7,5 347,7 0,4 Livs- og pensionsforsikring 5,2 174,6 0,2 Anden forsikringsvirksomhed 6,6 212,8 0,6 Forretningsservice 2,1 It-service bortset fra levering af software 3,2 122,1 0,5 Levering af programmel og konsulentbistand i forbindelse med software 6,0 103,6 1,5 Private erhverv i alt 23,2 Offentlige og personlige tjenester 2,6 Generel offentlig administration 1,2 107,5 2,6 I alt 25,8 Pct.vis andel af arbejdstimer,
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 353 Bilag 3. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser Sammenhængen med DB03 Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Læs mereAnerkendelse får seniorer til at hænge ved
Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche
Læs mereErhvervslivets produktivitetsudvikling
Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den
Læs mereStatus over arbejdsmarkedskrisens tabere og vindere
Status over arbejdsmarkedskrisens tabere og vindere Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er siden starten af 2008 faldet med hele 105.000. AEs analyse på baggrund af en specialkørsel fra Danmarks Statistik
Læs mereNedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension
Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,
Læs mereGENEREL ERHVERVSSTATISTIK
STATISTISKE EFTERRETNINGER GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2009:4 6. august 2009 Generel firmastatistik 2007 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I 2007 var der mere end 305.000 reelt aktive firmaer. Det er 7.000
Læs mereProduktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark
Produktivitet Mette Hørdum Larsen, økonom i LO Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, 217 Solid og varig vækst sikres via produktiviteten Gennemsnitligt bidrag til BVT-vækst Pct.-point 3,5 3,
Læs mereIndustristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling
1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi Nationalregnskabet Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra nationalregnskabet. I figur 1 er udviklingen
Læs mere1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid
-.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri
Læs mereDE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN
19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen
Læs mereProduktivitetsudviklingen
Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år
Læs mereStandardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 449 Bilag 1. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser 127-grupperingen er den mest detaljerede Sammenhængen med DB07 Standardgrupperinger
Læs meregodt i havn analyse af nykøbing falster og orehoved havne
godt i havn analyse af nykøbing falster og orehoved havne indholdsfortegnelse Indledning 4 Havnen har værdi 6 METODE 10 AFGRÆNSNING og fremgangsmåde 13 RESULTATER 14 - Beskæftigelse 19 - Indkomstskabelse
Læs mereArbejdsproduktivitet. En kvalitetsvurdering af timeproduktivitet på brancheniveau
Arbejdsproduktivitet En kvalitetsvurdering af timeproduktivitet på brancheniveau Dette dokument beskriver grundlaget for nationalregnskabets beregninger af arbejdsproduktivitet og vurderer behovet for
Læs mereReestimation af EMMA I Nye energimatricer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Dorte Grinderslev 18. maj 1998 Martin Rasmussen Reestimation af EMMA I Nye energimatricer Resumé: Papiret er første skridt på vejen til reestimation af EMMA.
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs merePrivate erhverv bruger mest rådgivning
Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Thomas Peter Sørensen, studentermedhjælp thps@di.dk, 3377 4633 MARTS 2017 Private erhverv bruger mest rådgivning Det offentlige og det private
Læs mereANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR
18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes
Læs mereDokumentation for udpegning af brancher med tegn på manglende
Side 1 af 7 Dokumentation for udpegning af brancher med tegn på manglende konkurrence Datagrundlag Datamaterialet anvendt til udpegningen af de brancher, hvor der er tegn på konkurrenceproblemer, er alle
Læs mereGenerel erhvervsstatistik
Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Generel erhvervsstatistik Ændret erhvervsstruktur tjenesteydelserne er dominerende Den danske erhvervsstruktur har undergået en meget kraftig udvikling
Læs merePrivate og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang
DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres
Læs mereGenerel erhvervsstatistik
Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Generel erhvervsstatistik Ændret erhvervsstruktur Den danske erhvervsstruktur har undergået en meget kraftig udvikling i løbet af de seneste årtier.
Læs mereService er den store jobmotor
ANALYSE Service er den store jobmotor Beskæftigelsen er steget markant de senere år, og ledigheden er ved at være i bund. Fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2018 er der blevet skabt ca. 94.000 årsværk
Læs mereErhvervsdynamik og produktivitet
Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor
Læs mereGENEREL ERHVERVSSTATISTIK
GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2001:19 22. november 2001 Generel firmastatistik 1999 Den generelle firmastatistik 1999 er den første statistik, der belyser samtlige reelt aktive firmaer i det danske erhvervsliv.
Læs mereUdviklingen i antallet af sorte brancher
1 af 8 21-08-2013 16:03 Udviklingen i antallet af sorte brancher I år er der i udpegningen i forhold til tidligere brugt en bagatelgrænse for brancherne og nye mere detaljerede priser. Bagatelgrænse Hvert
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus
Læs mereGenerel erhvervsstatistik
Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Generel erhvervsstatistik Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de
Læs mereStadig svag produktivitet trods opjusteringer
Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 DECEMBER 2018 Stadig svag produktivitet trods opjusteringer BNP er igen blevet opjusteret væsentligt. Det er den gennemsnitlige produktivitet dermed også. Men opjusteringen
Læs mereHvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?
Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der
Læs mereAnalyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling
Randers Havn Analyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling Juli 2007 Randers Havn Analyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling Juli 2007 Sortemosevej 2 Telefon 4810 4711
Læs mere10. It og produktivitet
It og produktivitet 175 10. It og produktivitet 10.1 Introduktion It-investeringernes betydning for produktiviteten Sammenhængen mellem produktivitet og velstand Opbygningen af kapitlet Sammenhængen mellem
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereJobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet
Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet Siden starten af 2013 har lønmodtagerbeskæftigelsen været stigende. Fra første kvartal 2013 til første kvartal 2015 er beskæftigelsen opgjort
Læs mereDEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION
p:\gs\marts-2000\erhv--a-mw.doc Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 20. marts 2000 DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION AE vil som noget nyt følge og beskrive den erhvervsøkonomiske situation
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995
Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994
Læs mereGenerel erhvervsstatistik
Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de
Læs mereTABER- OG VINDERBRANCHER UNDER OPSVINGET
i:\december 99\tab-vinder-hh.doc Af Henrik Hofman RESUMÈ 3. januar 2000 TABER- OG VINDERBRANCHER UNDER OPSVINGET Under opsvinget i 1990 erne er jobbene hovedsageligt skabt i servicesektoren. Det er de
Læs mereEn tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice
En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice Efter en længere periode med faldende beskæftigelse vendte beskæftigelsesudviklingen i starten af 2013. Siden da er lønmodtagerbeskæftigelsen
Læs merearbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mereStadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion
DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste
Læs mereCertificering af ledelsessystemer for overensstemmelse med ISO 14001
Certificering af ledelsessystemer for overensstemmelse med ISO 14001 ISO 14001:2015 indenfor sektorerne specificeret i nedenstående tabel. Specificering af akkrediteringsområde iht. Forordning (EF) nr.
Læs mereBESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007
7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods
Læs mereIndustri. Industri. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling. Statistisk Årbog 2008 Industri 297
Industri Industri 1. Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale
Læs mereJOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER
6. februar 2007 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER Der har været fremgang i dansk økonomi de sidste små tre år, hvilket har medført en rekordhøj beskæftigelse. Samlet set
Læs mereBranchekonjunkturanalyse - efterår 2010
Den 18. oktober Branchekonjunkturanalyse - efterår Af økonomisk konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk Fremgangen er tilbage i dansk økonomi, men tempoet er ikke højt. Fremgangen dækker næsten hele erhvervslivet,
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereBeskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.
Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,
Læs mereVækst og produktivitet på tværs af Danmark
Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereUdpegning af brancher med konkurrenceproblemer
1 af 12 21-08-2013 12:48 Udpegning af brancher med konkurrenceproblemer Metoden, som Konkurrencestyrelsen anvender til at udpege danske brancher med konkurrenceproblemer, er udviklet af styrelsen igennem
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mereJuni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1
Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.
Læs mereTENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET
26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked
Læs mereMarkante brancheforskelle på, hvor mange der ender på førtidspension
Markante brancheforskelle på, hvor mange der ender på førtidspension Siden førtidspensionsreformen i 213 er tilgangen til førtidspension faldet markant. AE har for NNF set nærmere på de 4-59-årige, der
Læs mereMARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST
. januar af Frederik I. Pedersen direkte tlf. Resumé: MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST De seneste nationalregnskabstal for dansk vækst, beskæftigelse og arbejdstimer indeholder en kraftig
Læs mereInvesteringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret
6. december 218 Investeringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret Selvom erhvervslivets investeringer er steget de senere år, så ligger de fortsat på et lavt niveau efter at være faldet
Læs mereMange på deltid og korte ansættelser i hotel- og restaurationsbranchen
Mange på deltid og korte ansættelser i hotel- og restaurationsbranchen I de danske virksomheder er der i gennemsnit ansat to personer pr. i løbet af et år. I hotel- og restaurationsbranchen er der ansat
Læs merePrivate køber mere rådgivning end det offentlige
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 MAJ 2018 Private køber mere rådgivning end det offentlige I 2014
Læs mere, , ,89...
Tabel 4 Ind- og udbetalinger i 2013 Indbetaling Kommune 1.189.087.991,91 946.379.397,85 432.767.200,00 26.340.268,80 10.436.079,76 38 Indsamling, behandling og bortskaffelse af affald; genbrug 110.875,23....
Læs mereDanske brancher klarer sig dårligere end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage
Læs mereNotat. Produktivitet i forsyningssektor
Notat Dok. ansvarlig: THA Sekretær: Sagsnr.: s1-791 Doknr: d17-19-. -1-17 Produktivitet i forsyningssektor Energiforsyning har en af Danmarks højeste produktivitetsniveau sammenlignet med andre sektorer
Læs mereDM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder
DM Partner B2B Profilanalyse Fiktivt Firma X 48.357 tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DMP B2B Profilanalyse Match og berigelse med data fra eksterne kilder Kundedata Eksterne kilder DMP B2B Profilanalyse
Læs mereBeskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Læs mere19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal
19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all
Læs mereKøbenhavns Kommune, Koncernservice, Statistik -
Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Læs mereBESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FORDELT PÅ ERHVERV
23. marts 2004 Af Martin Windelin direkte tlf.: 33 55 77 20 BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FORDELT PÅ ERHVERV Det økonomiske tilbageslag, som satte ind for ca. to år siden, har kostet omkring 47.000 arbejdspladser.
Læs mereIndustriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede
Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal
Læs mereMetodebilag. Side. Analysens datakvalitet... 1
Metodebilag Side Analysens datakvalitet... 1 Undersøgelsens målgruppe og metode... 1 Dataindsamlingen... 3 Deltagelse og frafaldsanalyse... 4 Repræsentativitet... 5 Analysens datakvalitet I dette afsnit
Læs mereDen danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik
university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets
Læs mereOPSVINGETS VINDERE OG TABERE MÅLT VED DEN BRANCHEMÆSSIGE
4. januar 2008 af Louise Hansen, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 OPSVINGETS VINDERE OG TABERE MÅLT VED DEN BRANCHEMÆSSIGE BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsen er buldret i vejret siden
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereRekordmange private leverer offentlig service
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 398 APRIL 219 Rekordmange private leverer offentlig service Antallet af ansatte i private erhverv, der leverer offentlig service, sætter ny rekord. Siden
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereFORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS
i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,
Læs mereProduktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen
Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereLønudviklingen 4. kvartal 2007
07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik
Læs mereBranchemobilitet blandt NNFmedlemmer
Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen
Læs mereVENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG
26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens
Læs mereIndholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, September 2011
Danmarks Statistik, Nationalregnskab Januar 2013 Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, September 2011 Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZByy 117 117 Dk erhverv erhverv DZCyy 117 73 Dk
Læs mereKVALITETEN AF DANSK EKSPORT
i:\december 99\kvalitet-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 December 1999 RESUMÉ KVALITETEN AF DANSK EKSPORT På langt sigt er det uholdbart udelukkende at fokusere på lønudviklingen og
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereIndustri. Industri. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling. Statistisk Årbog 2007 Industri 289
Industri 1. Industriens betydning for den danske økonomi Industrien skaber en femtedel af samfundets værditilvækst Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra
Læs mereVækstpotentiale i cleantech
Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.
Læs mereVoldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher
25. februar 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted Direkte tlf.: 33 55 77 15 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher Dagens
Læs mereCertificering af ledelsessystemer for overensstemmelse med ISO 14001
Bilag 1 til akkrediteringsdokument af 04-02-2019 Reg. nr. 6002 Certificering af ledelsessystemer for overensstemmelse med ISO 14001 ISO 14001:2015 indenfor sektorerne specificeret i nedenstående tabel.
Læs mereBeskæftigelse i de sociale klasser i 2012
Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereOmkring hver 20. af de ansatte i industrien er nyansatte
Omkring hver 20. af de ansatte i industrien er nyansatte AE har i samarbejde med Dansk Metal undersøgt jobomsætningen fordelt på brancher på det danske arbejdsmarked. Tal fra e-indkomstregistret viser,
Læs mereN O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.
N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget
Læs mereFremgang i salget både ude og hjemme
Fremgang i salget både ude og hjemme Procesindustrien er kommet godt fra start i 20. Omsætningen er i december til februar i gennemsnit 3,6 pct. højere end i de tre foregående måneder. Den tredje største
Læs mereProduktivitetsforskelle på tværs af brancher
Den 9. januar 213 Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Stor forskel i produktivitetsudviklingen på tværs af brancher 1. Store forskelle i produktiviteten på tværs af brancher Danmark har et problem
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs mereDanske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning
Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Netværk for deltidsrådgivere 18. november 2014 v/ Eva Gleerup Videncentret for Landbrug Rapportens indhold Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika
Læs mereRekordmange jobs afhænger af eksport
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 APRIL 2019 Rekordmange jobs afhænger af eksport 825.000 eksportrelaterede jobs i Danmark. Aldrig nogensinde før har så mange danske jobs været afhængige
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs mere