Fosforrisikoområder. Handlingsplan for Limfjorden
|
|
- Andreas Olaf Olesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fosforrisikoområder Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006
2 I. Indledning/Baggrund Arbejdsgruppens opgave Tilførslen af fosfor fra oplandet til Limfjorden kan i større eller mindre grad have betydning for miljøtilstanden i Limfjorden som helhed og for delområder af fjorden. Fosfortilførslen er derfor en parameter, der vil indgå i den kommende handlingsplan for Limfjorden. Ifølge Vandmiljø i Limfjorden 2004 udarbejdet af Limfjordsovervågningen v/ringkøbing, Viborg og Nordjyllands Amter er den nuværende samlede fosforbelastning på ca. 400 tons pr. år er tæt på det mål for fosforbelastningen, der er fastsat i den nuværende handlingsplan for Limfjorden. Tallet udtrykker et afstrømningsmæssigt normalår. Som det afgørende bidrag til Limfjordshandlingsplanen er der igangsat en stor undersøgelse af Limfjordens miljøtilstand empirisk modeller for sammenhæng til næringsstoftilførsler, klima og hydrografi, nov Resultatet heraf kan formodentlig besvare et par relevante spørgsmål i relation til fosfor, dels om fosforkoncentrationen i Limfjorden er stigende, dels om lavere fosforbelastning (eksempelvis 75 % af den nuværende belastning) vil give en markant forbedring af miljøtilstanden i fjorden. Af den nuværende samlede belastning på 400 tons udgør tabet fra det åbne land ca. 300 tons pr. år. Hvis modelberegningerne viser at der er behov for en reduktion i fosfortilførslen for at opnå en forbedret miljøtilstand i Limfjorden er det derfor relevant, at undersøge mulighederne for at reducere fosfortabet fra det åbne land. Målet med gruppens arbejde er derfor at undersøge muligheder for at understøtte /supplere de nationale tiltag for at nedbringe tabet af fosfor fra det åbne land. Eftersom den igangsatte forskning under Vandmiljøplan III (VMP II) omkring tilvejebringelse af et fosforrisiko-kort på landsplan ikke forventes at være færdigt inden for det nærmeste år, er det denne arbejdsgruppes opgave at lave et bedste bud på et sådant kort for Limfjordsoplandet ud fra eksisterende viden. Opgaven er at pege på faktorer, som bør inddrages ved udpegning af områder, der er sårbare i forhold til tab af fosfor. På nationalt plan er der i forbindelse med Vandmiljøplan III blevet sat fokus på fosfortab fra landbruget. Vandmiljøplan III s elementer omhandlende reduktion af fosfortab fra landbruget er følgende: reduktion af fosforoverskud målsætningen er halvering. En reduktion af fosforoverskuddet på 25 % frem til 2009 opnås bl.a. via afgift på minerals fosfor i foderet. Endelig strategi for reduktion af de næste 25 % frem til 2015 ligger ikke fast. reduktion af forforudledning - udlægning af ha randzoner. Frem til 2015 udlægges ha 10 m dyrkningsfrie randzoner. Randzonerne etableres ved frivillige omplaceringer af brak langs søer og vandløb. Som understøtning for etableringen af dyrkningsfrie randzoner er der indført et MVJ-tilskud for placering af brak i disse områder. Desuden er der igangsat forskningprojekter vedr. Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand. Dette arbejde forventes først færdigt i 2009.
3 II. Fosfortab fra landbruget opdelt på kilder For at finde den mest effektive måde under hensyntagen til økonomien at begrænse tabet af fosfor til vandmiljøet på, er det nødvendigt at kende tabsprocesserne. I forbindelse med forberedelsen af Vandmiljøplan III blev der gennemført en udredning af fosforomsætning og tab fra landbruget. I denne rapport skete der et skøn over det samlede fosfortab fra landbruget i Danmark, og der blev foretaget en kildeopdeling af dette tab. I tabel 1 er angivet fordelingen af det samlede fosfortab fra landbruget for hele landet, som det er angivet i VMP III fosforrapporten (DJF, 2004). Tabel 1. Opdeling af fosfortabet på kilder (DJF, 2004) Tabskilde Min.areal Tus. Ha Maks. areal Min. Tab, kg P/ha Pr. ha Maks. Tab, kg P/ha Min tab, ton P I alt Maks tal, ton P Procent af samlet tab Erosion 134 0,037 0, Overfladeafstrømning 268 0,018 0, Vinderosion ,425 0, Dræn på mineraljord, risikojorder ,100 0, Dræn på øvrige mineraljorder ,020 0, Dræn på lavbundsjord ,400 3, Øvre grundvand, drænet areal ,015 0, Øvre grundvand, udrænet areal ,044 0, I alt I tabel 1 er tabet ved brinkerosion, som er den største enkeltpost, udeladt, fordi det kun indirekte er et landbrugsrelateret tab, og tabsbegrænsende faktorer på landbrugsarealer kun har begrænset effekt på brinkerosionen. For den øvrige del af fosfortabet fra landbrugsjord er det karakteristisk, at tabet af fosfor fra drænede lavbundsarealer udgør en meget stor del af det samlede fosfortab. Dernæst kommer tabet fra drænede risikojorder (bl.a. lerjorder med makroporer). Udvaskningstabet af fosfor fra de øvrige drænede mineraljorder og grundvandsafstrømningen af fosfor er relativt lave målt pr. hektar og må anses for at være meget svært at påvirke, så længe det ikke drejer sig omarealer med meget høje fosfortal. Limfjordsoplandet Det samlede tab af fosfor fra det åbne land til Limfjorden er i dag ca. 300 ton fosfor pr. år. Det er imidlertid ikke angivet, hvilke kilder og tabsprocesser tabet stammer fra. Denne opsplitning er foretaget her ved at sammenligne de parametre for oplandet til Limfjorden, der har betydning for fosfortabet, med de tilsvarende parametre for hele landet. Jordtyper i Limfjordsoplandet.
4 Jordtyperne i Limfjordsoplandet i 0-25 cm's dybde er beregnet ud fra Danmarks JordbrugsForsknings teksturdatabase og sammenlignet med værdierne for hele landet. Resultatet fremgår af tabel 2: Tabel 2. Jordtypefordeling i Limfjordsoplandet sammenlignet med hele landet. Pct. af landbrugsareal Farvekode Jordtype Hele Danmark Limfjordopland 1 Grovsandet jord Finsandet jord Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humusjord 7 8 Det er karakteristisk, at Limfjordsoplandet er domineret af sandjord og lerblandet sandjord, mens lerjord kun udgør 10 %. I forhold til hele Danmark, er der meget finsandet jord i Limfjordsoplandet. Indddeling i lavbundsjord og højbundsjord er en anden måde at inddele jordbunden på. Denne indeling er i store træk baseret på en kortlægning omkring år Andelen af lavbundsjord i Limfjordsoplandet udgør 28 %, og er væsentlig større end for Danmark som helhed. Al humusjorden findes i lavbundsområderne, men også de øvrige jordtyper indgår i lavbundsområderne. Set i relation til fosfortab er arealet med såvel lavbundsjord som humusjord vigtigt, idet tabet fra den type drænede arealer kan være meget højt målt pr. hektar. Dræning Om et areal er drænet eller ej har også stor betydning for tab af fosfor fra et givet areal. Det anslås, at kun ca. 18 pct. af mineraljorderne i Limfjordsoplandet mod 49 pct. i gennemsnit for hele landet er drænet. For Limfjorden gælder det endvidere, at drænede lavbundsjorder udgør næsten 2/3 af det samlede drænede areal. (I næste afsnit er dræning uddybet). Jordens indhold af fosfor Jordens indhold af plantetilgængeligt fosfor udtrykkes ved fosfortallet, der er mg fosfor pr. 100 gram jord ekstraheret med 0,5 M natriumhydrogenbikarbonat. De fleste landmænd foretager regelmæssigt jordbundsanalyser med bestemmelse af fosfortal. Landscentret, Planteavl indsamler årligt resultaterne fra laboratorierne og offentliggør fordelingen af analysetallene for givne intervaller for hvert næringsstof på regionsbasis (Nord-, Øst- og Vestjylland samt Fyn, Sjælland og Storstrøms Amt). I tabel 3 er vist et udtræk af resultater af fosforanalyser 2004/2005 for Nordjylland, Aalborg, Himmerland, Holstebro, Lemvig, Struer og Viborg. Fordelingen af fosfortallene fra dette område adskiller sig ikke væsentligt fra resultaterne fra hele Vest- eller Nordjylland. Tabel. 3. Fordeling af fosfortal i 2004/2005 for områderne omkring Limfjorden. Interval Pct. af Pt-tal 0,0-0,9 2 1,0-1,9 10 2,0-2,9 19 3,0-3,9 25 4,0-4,9 21
5 5,0-5,9 13 6,0-6,9 6 7,0-7,9 3 8,0-8,9 1 9, >10 0 Fosfortal mellem 2 og 4 anses for at være passende til opretholdelse af optimal plantevækst. Af tabellen ses, at 44 pct. af prøverne har et fosfortal i dette intetval, 12 pct. ligger under og 44 ligger over. Det ses endvidere, at 10 pct. af prøverne har et fosfortal på over 6,0. Udenlandske undersøgelser har vist, at ved et fosfortal på over 6,0 kan der ske en forøget fosforudvaskning. I andelen af fosfortal over 6 ligger Limfjordsområdet mellem Sjælland, Fyn og i Østjylland på den ene side og hele Nordjylland og Vestjylland på den anden side, der har den største andel af fosfortal over 6,0. Erosionsrisiko Et areals erosionsrisiko er bestemt af topografiske og jordbundsmæssige forhold samt af klima, jordbehandling og afgrøde/plantedække. Erosionsrisikoen kan på forenklet form udtrykkes ved KLS-faktoren, hvor K = erodibilitet jordens evne til at blive eroderet, L = skråningslængden og S = hældningen. Her er klima og arealanvendelse holdt konstant. Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har kortlagt KLS faktoren for hele landet. Der er udarbejdet en rapport om denne kortlægning, og selve informationerne forventes at blive tilgængelige via IT. I rapporten er angivet, hvor stor en andel af forskellige oplande, hvor KLS faktoren er over 85, der anses for at være den kritiske grænse. For Limfjorden er der angivet, at denne andel udgør 2,6 pct. Sammenlignet med oplande til Vesterhavet er dette en relativ høj andel, mens det er en lille andel i forhold til oplandene til Østlige fjorde og til bælterne. KLS-faktoren for oplandet til Limfjorden adskiller sig ikke afgørende fra gennemsnittet for resten af landet. Erosionsrisikoen påvirkes også af afgrødevalget. Her skelnes specielt mellem arealer med græs og efterafgrøder, der har betydeligt lavere erosionsrisiko end arealer med andre afgrøder. Tallene i tabel 4 er beregnet på baggrund af Danmaks Statistik afgrødefordelingen for græs og frø til udsæd. Tabel 4. Areal med græs og frø til udsæd. Område Pct. areal med græs og frø til udsæd Norjyllands Amt 19 Viborg Amt 20 Ringkøbing Amt 17 Hele Landet 17 Af tabel 4 ses, at andelen af arealet med græs og frø til udsæd, hvorfra erosionsrisoen er lav, ikke er væsentlig forskellig fra Limfjordsamterne i forhold til hele landet. Samlet tab for Limfjordsoplandet sammenlignet med hele Danmark I forhold til opgørelsen for hele Danmark, så afviger Limfjordslandet på følgende måde: 1. Andelen af drænet eller grøftet lavbundsareal, herunder humusareal er væsentligt større. 2. Andelen af drænet højbundsareal er i kraft af mere sandjord væsentligt mindre.
6 For Limfjordsoplandet må det derfor formodes, at langt den største del af det samlede fosfortab kommer fra drænede lavbundsarealer. Med en væsentlig lavere andel kommer tabet fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer.
7 III. Dræning Der findes ikke dækkende registreringer af hvilke arealer, der er drænet, og hvilke der ikke er. Der findes kun ufuldstændige, separate oplysninger hos landmænd, Hedeselskabet eller andre rådgivere, der har projekteret dræningsarbejder. Men da dræning har stor betydning for stofkredsløbet, har der været gjort forsøg på at estimere hvilke eller hvor store arealer, der er drænet. Forskning og undersøgelser for højbundsjord Breuning-Madsen et al. (1992) har beskrevet en fremgangsmåde (Breunings metode) til inddeling af højbundsjord i potentielle afvandingsklasser. Inddelingen i afvandingsklasser tager udgangspunkt i jordklassifikationen (Farvekodekortet/ADK), Landskabselementkortet samt leret-sandet underbund. Sidtsnævnte er en meget grov (1: ) inddeling af underjorden i ler hhv. sand. Afvandingsklasserne er inddelt i klasser fra 1-4 med % potentielt afvandingsbehov i klasse 1 og 0-25% i klasse 4. Konklusionen på dette arbejde var, at med den grove inddeling af de indgående faktorer, så havde metoden en begrænset anvendelighed. Siden er væsentlig flere data blevet tilgængelige i digital form og på et væsentligt mere detaljeret niveau. Hos firmaet Conterra har Limfjordsamterne i 2004 fået lavet en rodzonedatabase med et tilhørende dræntema for højbundsjorden. Dræntemaet bygger på Breunings metode, men i stedet for den meget grove inddeling i leret-sandet underbund anvendes rodzonedatabasen, som på et mere detaljeret nivau opdeler underjorden efter lerindholdet. Senest har Hansen et al. (2005) arbejdet med spørgsmålet om korrelation mellem jordbundsparametre og drænet areal. Via denne metode ser det ud til, at det estimerede drænbehov på højbundsjord kommer tæt på det faktisk drænede areal. Det går igen i de forskellige metoder, at der er en stor sammenhæng mellem jordarten og det estimerede drænbehov. Jo større lerindhold, jo større drænbehov. Da der også er en høj korrelation mellem overjord (farvekode for jordtypen) og underjorden (jordarten), så er der også en stor sammenhæng mellem farvekode og drænbehov. Sammenligner man det estimerede drænbehov med, hvad der reelt er drænet, så er problemet at få et godt svar på, hvad der faktisk er drænet. I 1970 erne har men lavet en interviewundersøgelser for ca. 1% af landbrugsarealet (hovedsagelig Landskontoret for Planteavl 1972/73). Her har man spurgt på ejendomsniveau, hvor stor en procentdel, der er drænet. Dvs. svaret gælder ikke for en bestemt jordtype, men vil snarere være et udtryk for et gennemsnit af indtil flere jordtyper (ejendommens jordtyper), og der vil måske også indgå lavbundsjord (med en høj drænprocent ) i besvarelsen. En drænprocent på f.eks. 50 kan således dække over en drænprocent på 100 for halvdelen af markerne og 0 for for den anden halvdel. I forhold til undersøgelsen, der viser drænprocenter fra 23% på grovsandet jord til 76% på svær lerjord, er det rimeligt at antage, at spredningen fra den lette til den svære jord skal være større. I tabel 5 findes en sammenstilling af de ovennævnte metoder og undersøgelse. Oplysningerne kan alle uden for stor fejlbehæftelse opdeles efter farvekode for jordtype, og der kan således foretages en forsigtig sammenligning af tallene.
8 I tabellens sidste kolonne er anført et bud på drænprocent for højbundsjord i oplandet til Limfjorden. Disse drænprocenter er lagt til grund for udregning af drænet og udrænet areal for både højbundsjord og lavbundsjord i oplandet til Limfjorden. Tabel 5. Sammenstillinger fra undersøgelser om dræning. Breuning/Conterra Afvandingsklasser Hansen et al. Forenklet geologi Farvekode/ ADK Grus Sand Ler 1970,erundersøgelse % drænet på ejd.niveau Estimeret drænprocent % (0-50) 0 % 1-5 % % 23 % 5 % % 0 % 1-5 % % 24 % 10 % % 1-6 % 3-15 % % 39 % 30 % % 4-25 % 2-37 % % 64 % 80 % % 4-25 % 2-37 % % 76 % 90 % Lavbund ADK 7 + lavbund omk Bud på drænprocent for opland til Limfjorden 90 % I vurderingen af drænprocent i sidste kolonne er der hovedvægten lagt på de estimerede drænprocenter i de skyggebelagte områder. Drænprocent inkluderer andel, der afvandes via grøfter. Tabellen har været forelagt Sven Elsnab Olesen, DJF, der mener, at de anførte drænprocenter til højre i tabellen er realistiske bud. Lavbundsjord Hos Conterra har Limfjordsamterne også fået udarbejdet et lavbundstema. Det er i store træk udarbejdet på grundlag af lavbundsdatabasen ved DJF, som er baseret på kortlægninger omkring år Siden er en stor del af lavbundsområderne blevet drænet. Ved jordbundsklassificeringen i 1970 erne indgik ikke lavbund, men kun opdelingen i humus eller mineraljord. Humusjord (farvekode 7) udgør langt mindre areal end lavbund i DJF s database. Man antager, at hovedparten af det der tidligere var lavbund, men som ikke i fik farvekode 7 i jordbundsklassifikationen i 1970 erne, er blevet drænet mellem 1900 og Andelen af drænet/afvandet jord for disse arealer skønnes til at være omkring 90 % for såvel farvekode 7 og mineralsk lavbund. Limfjordens opland I tabel 6 er vist Limfjordens opland, hvor arealet er opdelt på landbrug, skov og natur samt bebygget areal. Opdelingen er sket ud fra et samlet areal på ha, som har været angivet i flere tidligere rapporter vedr. Limfjorden. (Det senest beregnede tal skulle være Ha). Tabel 6. Limfjordens opland.
9 Amt Landbrug, ha Skov/natur/ Bebygget/andet I alt, ha Ferskvand, ha Ha Nordjylland Viborg Ringkøbing Århus Total Højbundsjord udgør ha og lavbund ha ud af det samlede areal på ha. Hvis det antages at begge kategorier har samme andel landbrugsjord, nemlig 69,7 %, så fordeler landbrugsjorden sig med ha højbund og ha lavbund. Drænet areal i Limfjordens opland Med baggrund i de viste drænprocenter til højre i tabel 5 kan landbrugsoplandet til Limfjorden opdeles, som det fremgår af tabel 7: Tabel 7. Drænede arealer i Limfjordens opland Farvekode/ADK Antal ha dræningsprocent Drænet areal, ha % ha % ha % ha % ha % ha % ha I alt højbund ha I alt drænet højbund ha I alt lavbund (7+) ha Drænet lavbund (90%) ha
10 IV. Fosfortilførsel til Limfjorden. Analyseret ud fra målinger fra såvel hele oplandet som deloplande. Udvikling i fosforbelastningen. Den samlede fosfortilførsel til Limfjorden fra oplandet er reduceret fra et niveau på ca tons pr. år i 1980 erne til et niveau på ca. 400 tons pr. år i perioden (fig. 1). Reduktionen i fosforbelastningen skyldes primært at belastningen fra punktkilder (renseanlæg og industri) er reduceret fra ca. 700 tons P/år til mindre end 100 tons P/år. Den nuværende samlede fosforbelastning på ca. 400 tons pr. år er tæt på det mål for fosforbelastningen, der er fastsat i den gældende handlingsplan for Limfjorden, nemlig 364 tons pr. år. Fosforbelastningen fra det åbne land er ikke reduceret i samme omfang som belastningen fra punktkilder. Fra 1989 til 2004 har fosforbelastningen fra det åbne land været forholdsvis konstant omkring 300 tons/år med en svag stigende tendens (fig. 2). tons/år MÅL Figur 1. Udviklingen i fosfortilførslen til Limfjorden i perioden 1950 til Fosfortilførslen i 1950, 1973 og i målsituationen er angivet ved normalklima. ÅBNE LAND DAMBRUG RENSANLÆG
11 tons/år 300 tendenslinie Figur 2. Udviklingen i fosfortilførslen til Limfjorden fra det åbne land (afstrømningskorrigeret) i perioden Foreløbig analyse af udvalgte faktorers betydning for størrelsen af fosfortabet fra deloplande til Limfjorden Størrelsen af fosfortabet fra oplandsarealerne til vandmiljøet er betinget af både kildefaktorer og transport faktorer, og det antages at fosfortabet er størst fra steder/områder hvor der både findes store kildefaktorer og transportfaktorer. Kildefaktor Stort fosfortab Transportfaktor Med henblik på at skabe grundlag for identificering af de områder i oplandet til Limfjorden hvor fosfortabet primært foregår, er forskellige oplandskarakteristika og det totale fosfortab fosøgt sammenholdt for 38 vandløbsoplande i oplandet til Limfjorden. De undersøgte parametre, der er undersøgt er angivet i tabel 8. Tabel 8 Oversigt over parametre der er indgået i analysen Størrelsen af fosfortabet fra oplandene til vandmiljøet er afhængig af nedbørs mængder og nedbørshændelser. Der kan derfor være forholdsvis store år til år forskelle i fosfortabet fra
12 oplandene. For at reducere betydningen af denne variation er det gennemsnitlige arealspecifikke fosfortab for perioden 2000 til 2003 anvendt i analysen. Det gennemsnitlige arealspecifikke fosfortab for de undersøgte oplande i perioden er angivet i figur 3. Kg fosfor/ha/år 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Hasseris Å Hvam Bæk Romdrup Å Kærs Mølleå Emb Å Lånum Bæk Karup Å Odderbæk Binderup Å Skals Å Hummelmose Å Jordbro Å Vium mølleå Resenkær Å Dybvad Å Bredkær Bæk Halkær Å Lyby-Grønning Bjørnsholm Å Herreds Å Hvidbjerg Å Trend Å Fiskbæk Å Årup Å Lerkendfeld Å Hestdal Bæk Simested Å Lindenborg Å Tranum Å Storå Harring Å Ry å Gåskærhus grøft Grydsbæk Fald Å Lindholm Å Hellegård Å Langeslund Figur 3. Gennemsnitlig arealspecifik fosfortab for perioden i målte vandløbsoplande i oplandet til Limfjorden. Relationen mellem det arealspecifikke fosfortab og udvalgte oplands karakteristika er undersøgt vhja. simpel lineær regression. Som følge af tidshorisonten for udarbejdelsen af herværende notat er undersøgelsen af de forskellige faktorers betydning for størrelsen af fosfortabet foretaget på et meget overordnet niveau. Undersøgelsen er alene baseret på de målte oplande i Limfjordsoplandet hvorfra det umiddelbart har været muligt at samle relevante data. Oplandene der indgår i undersøgelsen er som følge heraf meget inhomogene i forhold til eksempelvis oplandstørrelse, dyrkninggrad og jordtype. Da det arealspecifikke fosfortab er beregnet ud fra den totale fosfortransport i vandløbet, fratrukket punktkildebelastningen, kan størrelsen af det arealspecifikke fosfortab være noget mere usikkert bestemt i oplande med stor punktkildebelastning end i oplande uden punktkildebelastning. For at reducere muligheden for fejltolkninger, som følge af denne forskel, er der foretaget regressionsanalyser på hele datasættet, og på datasæt for oplande hvor punktkildebelastningen udgør mindre end 20 % af den samlede fosforbelastning. Da indledende analyser af datasættet viste at de to vandløb med størst arealspecifik fosfortab (Langeslund Kanal og Hellegård Å) kunne have forholdsvis stor indflydelse på de fundne regressioner, er der desuden foretaget regressioner på datasæt med og uden disse to vandløbsoplande. Resultaterne af de gennemførte regressionsanalyser er angivet i tabel 9. Tabel 9. Lineære regressioner mellem det gennemsnitlige fosfortab for perioden og udvalgte oplandskarakteristika i vandløbsoplande i oplandet til Limfjorden.
13 Andel af opland omfattet af GLR reg. Andel af lerjord i oplandet Andel af lavbundsareal i oplandet Andel af dyrket lavbund i oplandet Andel af erosionstruet areal i oplandet Andel af drænet areal i oplandet P overskud pr. Alle oplande Alle oplande minus Langeslund Kanal og Hellegård Å Alle oplande hvor punktkildebelastningen udgør mindre end 20% af den totale belastning R 2 0, , ,2459 0,1476 P 0,1625 0,76 0, ,085 R 2 0, ,1282 0, ,106 P 0,2329 0,048 0,587 0,1612 R 2 0,2833 0,145 0,3426 0,1928 P 0,0006 0,022 0,0016 0,032 R 2 P 0,1806 0,0078 0,118 0,0403 0,2095 0,0187 Alle oplande hvor punktkildebelastningen udgør mindre end 20% af den totale belastning minus Langeslund Kanal og Hellegård Å 0,1521 0,059 R 2 0,0023 0,0013 0,1989 0,2741 P 0,786 0,838 0,033 0,015 R 2 0,3382 0,3572 0,2863 0,3516 P 0,0004 0,0004 0,0103 0,0059 R 2 0, ,0061 0, ,026 ha i oplandet P 0,2596 0,665 0,2246 0,48 Meter vandløb R 2 0,3961 0,2955 0,4391 0,3265 pr ha i P 0, ,0006 0,0002 0,0035 oplandet Meter ikke R 2 0,3548 0,2586 0,3938 0,2883 målsat vandløb pr ha i P 0, ,0015 0,0006 0,0068 oplandet DE pr ha i R 2 0,0003 0,0114 0,0687 0,048 oplandet P 0,9235 0,5544 0,227 0,34 Meter målsat R 2 0,2691 0,098 0,3352 0,1172 vandløb pr ha i oplandet P 0,0008 0,062 0,0019 0,10 Resultaterne af regressionsanalyserne indikerer, at transportfaktorene har større betydning for tabet af total fosfor fra oplandene end kildefaktorene. Der er ikke umiddelbart fundet sammenhænge mellem fosfortabet og andelen af dyrket areal i oplandet, det genemsnitlige fosforoverskud pr. hektar, eller antallet af dyreenheder pr. hektar. Derimod tyder resultaterne af regressionsanalyserne på at andelen af lavbundsareal, andelen af drænet areal og tætheden af vandløb og grøfter kan have indflydelse på størrelsen af fosfortabet fra oplandene. Desuden tyder resultaterne på, at tætheden af grøfter og umålsatte vandløb uden bræmmer kan have større betydning end tætheden af målsatte vandløb med bræmmer.
14 Foreløbige analyser af data fra vandløb i Århus Amt tyder på at vandløbsnærhed også her kan have betydning for størrelsen af fosfortabet (Wiggers upubl.). I nærværende undersøgelse er der ikke fundet sammenhænge mellem størrelsen af fosfortabet og kildefaktorer, men foreløbige resultater fra udvalgte vandløb i Århus og Nordjyllands amter tyder på at mængden af udspredt husdyrgødning, jordtypen og fosforbindingskapaciteten kan have betydningen for mængden af opløst fosfat i vandløbene (Wiggers). På de arealer, hvor der også i fremtiden tilføres væsentligt mere fosfor end der fraføres med afgrøderne, tyder meget således på, at jordens fosforstatus (kildefaktoren) på sigt vil blive et problem med øget fosfortab til følge. Anbefalinger I forbindelse med gruppens arbejde er der indsamlet en række oplandsdata for de målte vandløbsoplande i Limfjordsoplandet. Men som følge af den relative korte tidshorisont for gruppens arbejde har det kun været muligt at foretage en indledende analyse af det omfattende datamateriale. Men resultaterne af de indledende undersøgelser har vist, at det tilsyneladende er muligt at finde sammenhænge mellem oplandskarakteristika og størrelsen af fosfortabet. Gruppen anbefaler derfor at der på baggrund af de indsamlede data iværksættes en grundigere analyse af kilde- og transportfaktorernes betydning for størrelsen fosfortabet fra det åbne land til vandmiljøet.
15 V. Konkrete anvisninger på begrænsningen af fosfortab via sagsbehandlingen. For de faktorer, der er vurderet at have stor betydning for tab af fosfor fra oplandsarealerne til vandmiljøet, er der udarbejdet GIS-kort med angivelse af områder hvor disse faktorer findes. Det drejer sig om følgende faktorer, der alle har indflydelse på transporten (transportfaktorer) af fosfor fra oplandsarealerne til vandmiljøet: Dræningsprocent og lavbund Bufferzoner omkring vandløb og grøfter Erosionstruede arealer De udarbejdede GIS-kort (Bilag 1 og 2) angiver områder hvorfra det vurderes, at der er stor risiko for tab af fosfor til vandmiljøet. De udarbejde kort vil således eksempelvis kunne anvendes i VVMsagsbehandlingen i forbindelse med udvidelser af husdyrbrug, og i forbindelse med udpegning af SFL-områder. Det vurderes desuden, at det også vil være en fordel at have et GIS-tema, der viser udbringningsarealernes fosforstatus (kildestyrken) f.eks. i form af fosfortal, idet kortet vil kunne vise hvor der er sket en ophobning af fosfor. Men fosfortal foreligger ikke digitaliseret eller i øvrigt samlet i kortform, og er derfor kun tilgængelige via den enkelte landmand. En anden måde at få et udtryk for fosforstatus ville være et GIS-lag, der på baggrund af GLR viser fosforoverskuddet pr. hektar på de dyrkede arealer. Som udtryk for jordens fosforstatus vil det være langt svagere end fosfortal, men det vil kunne vendes som indikator for områder med risiko for høje fosfortal. Fosforoverskud Ved indikation af høje fosfortal indkaldes fosfortal fra ansøger. I øvrigt foreslår vi, at kildestyrken i den enkelte sag kan vurderes ud fra dokumenterede oplysninger fra ansøger. Det kan være fosfortal eller det aktuelle fosforoverskud, der kan beregnes ud fra de seneste års gødningsregnskaber eller gødningsplaner. (Bilag 3) Også jordens evne til at binde fosfor har betydning. (Bilag 4) Denne størrelse er ikke inddraget i rapportens analyse / sammenstilling af betydende faktorer for transportveje for risikoområder. Firmaet ConTerra har udarbejdet et kort der viser jordens fosforbindinsevne (P- adsorption). P-adsorption er beregnet for de øverste 75 cm af jordprofilet. Der indgår data fra jordtypekortlægning, jordartsbeskrivelse, profildatabasen, teksturpunkterne, Fe og Al analyser fra DJF. P-adsorbtion er beregnet ved pedotransfer-funktioner, og beskrevet med baggrund i Borggaard et al. (2004) Hvis regulering i forbindelse med sagsbehandling skal have væsentlig effekt på fosfortabet, så bliver man nødt til at differentiere mellem en ejendoms udbringningsarealer, idet nogle marker kan ligge i områder, hvor risikoen for fosfortab er meget lille, og andre marker kan ligge i områder, hvor risikoen for fosfortab af forskellige grunde er meget høj. Andre forhold med betydning for risiko for fosfortab
16 Det fremgår også af litteraturen på området samt af vore egne analyser for Limfjorden, at den mest effektive måde at nedbringe P-tabet på ikke nødvendigvis blot er P-balance, men i langt højere grad afhænger af udbringningsarealets beliggenhed og den måde som risikoarealer drives på (sædskifte og jordbehandling). Høje fosfortal eller et stort fosforoverskud kan dog indikere forhøjet udvaskning af opløst fosfor på længere sigt. Vigtige driftsmæssige faktorer opstillet efter faldende risiko for fosfortab: Efterårspløjet med og uden vintersæd Upløjet efterår med og uden vintersæd Græs eller græsefterafgrøde upløjet om efteråret Etablering af bufferzoner Eksempel på skema til vurdering af risiko for fosfortab Et eksempel på en mere konkret inddragelse af de vigtigste af ovenstående risikofaktorer i sagsbehandlingen kunne være nedenstående skema: Skema til vurdering af risiko for fosfortab. Udgangspunkterne er vigtige tranportfaktorer samt kildefaktoren udtrykt ved fosfortallet. Maksimal fosforbalance gradueret efter fosfortal (P t ) Udbringningsarealers risiko for P t > 6 P t 4-6 P t < 4 fosfortab 1. Lav dræningsprocent (sandjord) Høj dræningsprocent Lavbund eller bufferzone omkring vandløb 4. erosionstruede arealer = P-balance tilstræbes, - = en vis negativ P-balance tilstræbes, + = På kort sigt er et mindre overskud acceptabelt. I risikoområde 4 bør der endvidere indbygges foranstaltninger, der hindrer erosion.
17 Dræning og jordbundstyper lavbund Lav drænings intensitet Høj drænings intensitet Dræning og jordbundstyper højbund 5 % drænet 10 % drænet 30 % drænet 80 % drænet 90 % drænet Bilag 1 For sammenhæng mellem jordbundstyper og dræningsprocent henvises til rapportens tabel 5
18 50 m buffer søer og vandløb Erosionstruede arealer indenfor 200 m fra vandløb og søer Søer Lavbund Bilag 2 De erosionstruede arealer, der er indtegnet - i en afstand af 200 m fra vandløb og søer - er de arealer, som har en KLS værdi større end 85 ( højrisikoarealer ). KLS-kortlægningen er udført på en højdemodel med en cellestørrelse på 25x25 m. Kortlægningen omfatter permanente karakteristika som erodibilitet (K), skråningslængde (L) og skråningslængde (S).
19 Fosforoverskud < 5 kg P pr ha 5-10 kg P pr ha kg P pr ha kg P pr ha > 30 kg P pr ha Bilag 3 P overskud beregnet som P tilført med husdyrgødning + handelsgødning+slam minus fraført med høst. Beregning er foretaget på baggrund af oplysninger fra gødningsregnskab (markblok) 2003 For yderligere beskrivelse, se:
20 kg P pr ha kg P pr ha kg P pr ha kg P pr ha kg P pr ha Bilag 4 Fosforbindingskapacitet Beregning af P-bindingsevne i en dybde på 0-75 cm. Kortet er udtryk for en relativ inddeling af P- bindingsevne. Værdierne i størrelsesordenen fra ca 4000 indikerer, at der er tale om områder med sandet over og underjord. Stigende værdier med stigende indhold af ler i over og underjord.
Landbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereHvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus
Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus Henriette Bjerregaard Hvorfor interessere sig for P indeks? Miljøtilstanden i søer og i en række fjorde er primært styret
Læs mereVMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand
VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs
Læs mereP-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab
P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereMiljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Læs mereKORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER
Læs mereProjektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III
Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udpegning af risikoområder
Læs mere10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse
1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereUDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND
UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND Seniorforsker, ph.d. Hans Estrup Andersen Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereEkstensivering af lavbundsarealer
Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereMarker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Marker v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Referencesædskifter til kvæg Afgræsning og beregning af kvælstofudvaskning Overfladevand Drikkevand Fosfor Lugt Landscentret Reference sædskifte Standardsædskifter
Læs mereIntern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et
Intern rapport Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 Inge T. Kristensen og Birger Faurholt Pedersen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et DJF m arkbrug nr. 19 ok
Læs mereFosfat i vandløb betydning af oplandsfaktorer
Fosfat i vandløb betydning af oplandsfaktorer Fosforbelastningen til søer og fjorde sker ikke kun i forbindelse med erosion og som partikelbundet fosfor. Den opløste fraktion udgør i mange vandløb den
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereMiljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie
Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereStatus for VMP i Limfjordens opland
Status for VMP i Limfjordens opland MVJ ordninger Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 MILJØVENLIGE JORDBRUGSFORANSTALTNINGER
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereSammenfatning. Kvælstof
Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Departementet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR UDARBEJDELSE AF EN STRATEGI FOR NEDBRINGELSE AF LANDBRUGETS BELASTNING AF VANDMILJØET MED FOSFOR. DEL IV 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereNatur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor
4 Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor Brian Kronvang Irene Paulsen Jordtype til 20 cm dybde Grovsandet Finsandet Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus jord
Læs mereKvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereVandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereNotat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet
Fødevareministeriet Departementet DET Susanne Elmholt Dato: 10. november 2008 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har 3. november 2008 fra departementet i Fødevareministeriet
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereVURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG
VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereHjælp til husdyrgodkendelser
Dato: 14. januar 2015 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Hjælp til husdyrgodkendelser Start med: Hvornår er der klagefrist (hvis der ikke står en dato, er det 4 uger fra godkendelsesdato)?
Læs mereZink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019
Zink og miljø Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019 Bregnet udskilt Zn/gris samt udbragt Zn/ha via husdyrgødning Udskilt zink, g pr. gris Zink udbragt pr. ha, g 2019 2022 2019 2022+ Smågrise
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereIndhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2018 NOTAT. J.nr Ref. tobfel Den 29. maj 2018
NOTAT J.nr. 18-22120-000105 Ref. tobfel Den 29. maj 2018 Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2018 Dette notat indeholder en række data, der beskriver udviklingen i ordningerne på den direkte
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereBegrænsning af fosfortab fra husdyrbrug
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug Metoder til brug ved fremtidige miljøgodkendelser Faglig rapport fra DMU, nr. 566 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereJORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004
JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 TEKNISK RAPPORT TIL REGIONPLAN 2005 2 FORORD Denne rapport er en jordbrugsanalyse for Århus Amt. Analysen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 823 af 2. oktober
Læs mereJordens egne nanopartikler og fosformobilitet
Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet Hans Christian Bruun Hansen Institut for Grundvidenskab og Miljø Dias 1 P ophobning i landbrugsjorde Fosfor-overskudet øges gennem 20. århundrede (toppen omkring
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereConTerra Fosforoverskud i søoplande
Fosforoverskud i søoplande Opgørelse af fosforoverskud Opgørelse af fosfortab (Wikivejledning) 1 Natur og Miljø 2013 Baggrund for værktøjet På linje med arealvurderinger mht. tab af kvælstof til overflade
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereResultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14
Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Kristoffer Piil Temadag om drænvandsundersøgelsen 28. August 2014 Måleprogram Prøver udtages af landmænd og konsulenter Prøvetagning i drænudløb, drænbrønde,
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereHerning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb
BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb 1 Årlige udledte mængder Belastningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb er opstillet i efterfølgende fire figurer fordelt på oplandene
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2012 C(2012) 7182 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 23.10.2012 om godkendelse af en undtagelse på anmodning af Kongeriget Danmark i henhold til Rådets
Læs mereIntern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen
Intern rapport Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereEmissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereMiljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.
Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs merePilotområdebeskrivelse Varde
Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Att.: Rikke Holm Sennels Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 28. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs merePilotområdebeskrivelse - Gjøl
Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereKornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mere